Opstart af virksomhed

Transkript

1 Handelshøjskolen i Århus 2005 Institut for Regnskab HD (R), 8. semester Opgaveløser: Anita Knudsen Drejer Vejleder: Bent Høgsted Opstart af virksomhed

2 Side 2 af 84 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 ENGLISH SUMMARY INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODE AFGRÆNSNING IVÆRKSÆTTER IVÆRKSÆTTERPROFILER OVERLEVEDE VIRKSOMHEDER FORDELT PÅ IVÆRKSÆTTERTYPE DELKONKLUSION KENDETEGN FOR IVÆRKSÆTTERE OVERSIGT OVER KENDETEGN HOS IVÆRKSÆTTERE IVÆRKSÆTTERE FORDELT PÅ BRANCHER DELKONKLUSION MOTIVER OG BARRIERE VED OPSTART AF VIRKSOMHED MOTIVER FOR OPSTART AF VIRKSOMHED BARRIERE FOR OPSTART AF EGEN VIRKSOMHED DELKONKLUSION REGISTRERING AF VIRKSOMHED VALG AF VIRKSOMHEDSFORM PERSONLIG EJET VIRKSOMHEDSFORMER SELSKABSFORMER REGISTRERING HOS ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN ANDRE RELEVANTE TILLADELSER DELKONKLUSION FINANSIERING AF VIRKSOMHED FORMUE VED OPSTART FINANSIERINGSMULIGHEDER DELKONKLUSION FORRETNINGSPLAN FORMÅL MED AT UDARBEJDE EN FORRETNINGSPLAN HVAD SKAL FORRETNINGSPLANEN INDEHOLDE? Resumé: Idegrundlag: Personlige ressourcer og mål: Produktet/Serviceydelsen: Markedsbeskrivelsen: Salg og markedsføring: Praktisk organisering af virksomheden: Virksomhedens udvikling: Budgetter: Finansiering: DELKONKLUSION ETABLEREDE VIRKSOMHEDER I PERIODEN TOP-10 BRANCHER I ÅR 1992 OG NYETABLEREDE VIRKSOMHEDER FORDELT PÅ VIRKSOMHEDSFORM DELKONKLUSION

3 Side 3 af DE NYE VIRKSOMHEDERS OVERLEVELSESANDEL HELTIDSVIRKSOMHEDER CONTRA DELTIDSVIRKSOMHEDER VIRKSOMHEDSSTØRRELSENS EFFEKT PÅ OVERLEVELSE DELKONKLUSION IVÆRKSÆTTERES ERFARINGER SPØRGESKEMA UDLEVERET TIL EN NY IVÆRKSÆTTER Sammenhæng mellem spørgeskema og analysen ANDRE IVÆRKSÆTTERES ERFARINGER PowerBabe Healthgroup A/S Erfaringer fra firmastartpakken SAMMENHÆNG MELLEM ANALYSEN OG DIVERSE ERFARINGER DELKONKLUSION GODE RÅD TIL IVÆRKSÆTTERE IVÆRKSÆTTERENS 10 BUD PROFESSIONEL RÅDGIVNING/VEJLEDNING...75 KONKLUSION...77 LITTERATURFORTEGNELSE...82 BILAG...83 BILAG 1 VIRKSOMHEDER FORDELT PÅ EJERFORM

4 Side 4 af 84 English Summary This article deals with the problems of starting a business in Denmark. The main problem is to illustrate which qualifications and demands we have to research into and fulfill to launch a business in Denmark. Furthermore it will illustrate whether the experience made by the entrepreneurs is in accordance with these qualifications and demands. This article tries to answer the hypothesis: It is difficult to launch a business in Denmark. To answer this hypothesis it is necessary to analyze a lot of other hypothesis. The best way to do that is using statistical information s from Statistiks Tiårsoversigt This contains a special theme about entrepreneurs. This theme is based on the yearly statistic about the increase in new business and on the Iværksætterdatabasen. This database is primary financed by Erhvervs- og Boligstyrelsen. Furthermore I have used the article called De nye virksomheder 4 statistiske portrætter af iværksættere. It has been published by Erhvervs- og Boligstyrelsen. Starting from the two above mentioned articles I have used different diagrams in this article to conclude from

5 Side 5 af 84 The main conclusions are as follows: From 1994 to 1996 the amount af firms decreased with 40 %. This means that in a period of two years 40 firms out of 100 closed. Or 60 % of all new firms remain after two years. If we divide the firms into fulltime business and parttime business, the world will look different. If we look at the parttime business only 45 % is still working after two years. This means that less than 50 % of the new firms are still alive after two years. As to the fulltime firms more than 75 % still exists after two years. There are a lot of barriers when men and women want to start a new firm. One of them is the administrative assignment this contains account, value add tax and so on. This is a very big problem for both men and women. For 56 % of the men and 50 % of the women this is the biggest barrier for starting a new firm. When you want to start a firm it is very important that the finances are in order. If you don t have any money, you need to find another way to get these for example through the bank. There are 5 different ways to get financed when you are starting a firm in Denmark, they are as follows: Business Angels, innovation milieus, Vækstfonden, development firms/venture firms and of course banks. You can t start a firm in Denmark without any capital. 58 % of all entrepreneurs in the year 2000 have no money or owes money. This is not the best way to begin a new business. It is not hard to register a firm in Denmark. The entrepreneurs doesn t think that it is difficult. Because they haven t mentioned this as a problem in the analysis

6 Side 6 af 84 Whether it is necessary to have a design for the firm or not is hard to say. This design is essentially when we are talking finance. The design contains the business idea, and what goals we want to reach, and budgets for the firm which tells us how much money, we need to carry out the dream. It has to describe the strategy for the firm. It is very important that it tells every little detail about the firm, because if the bank doesn t understand the meaning of the firm, you want get any money to start the business. The design must be followed at all times in the future of the firm, but it is important that it always matches the reality. If something changes in the market the design have to be changed too. When we look at the problems amongst men and women in the beginning of the firm. It is very clear that men have the most problems. They found it more difficult than women in the following categories: accounting, to be alone in the firm, to get contact to costumers, to find financing, to find suitable locations, to find suitable supplier and to get support from his wife. The women only had more problems than men in two categories that are to fix the price for their products and using IT. Approximately one third of all entrepreneurs find it hard to get contact to the costumers When we compare the analysis with the entrepreneurs own experience there are at lot of conformity. Fore example we can categorize the entrepreneurs in the different types of entrepreneurs. We have also discovered that a business can t work without capital. Because we can t expect that the profit will come in the first months. Furthermore many of the entrepreneurs think that it is necessary to have a network, which can help with the assignment that we can t do ourselves. Moreover the motives for starting a business also match the analysis. For instance the entrepreneurs highest priority for starting a firm is to make their own boundaries and make up their own mind about the work

7 Side 7 af 84 To the question whether it is hard to start a firm in Denmark or not, I will have to say that it is. Because there are a lot of different rules and demands, which the new entrepreneurs will have to know about, and go over before they can start a successful firm. The entrepreneurs also think that there a lot of things to consider and go over before you can start the firm

8 Side 8 af Indledning Vi lever i globaliseringens tidsalder. Arbejdspladser forsvinder fra Danmark til Østeuropa og stillehavsområdet. Vores industri og viden forældes lynhurtigt, derfor er der behov for nye opfindelser og virksomheder, hvis vi fortsat ønsker at leve i et velfærdssamfund. Det er en af grundene til, at der er behov for iværksættere. Det har dermed også stor betydning for dansk økonomi, at iværksættere har gode vilkår for opstart af virksomhed. Iværksættere er med til at give Danmark vækst og øge beskæftigelsen. De kan samtidig bidrage med nye produkter eller viden, det er derfor, det er vigtigt, at det ikke er svært at starte en virksomhed, da det kan tage modet fra selv den bedste. Iværksættere er ligeledes med til at øge konkurrencen, da de udfordrer de eksisterende virksomheder på markedet. Vi skal derfor være bedre til at gribe udfordringen og skabe nye virksomheder, der lever af at udvikle, designe, servicere og opfinde nye produkter. Når andre lande kan producere billigere, end vi selv kan, skal vi blive bedre til at udvikle og konstruere. Derfor er der behov for nye virksomheder med nye ideer og innovative mennesker, der brænder for det, de kan, og som ikke er bange for at blive iværksættere. Men den gode ide, lysten og energien er ikke altid nok, når man starter en virksomhed. Der er mange ting, der skal undersøges og laves, før man starter en virksomhed op. Man ønsker jo trods alt, at virksomheden eksisterer i mere end et år. Men hvor mange af de startede virksomheder overlever, og hvad er en iværksætter egentlig? Disse spørgsmål og mange flere vil forsøges afklaret i denne rapport

9 Side 9 af Problemformulering Denne rapport vil belyse hvilke forudsætninger og krav, der skal undersøges/opfyldes for at starte virksomhed i Danmark. Endvidere vil den belyse om iværksætternes egne erfaringer stemmer overens med disse. Endvidere vil følgende hypotese forsøges af- eller bekræftet: H 0 : Det er svært at starte virksomhed i Danmark. Til analyse af dette vil følgende underhypoteser forsøges af- eller bekræftet: H 1 : Mindre end halvdelen af de nystartede virksomheder har eksisteret i mere end 2 år. H 2 : Det er en forudsætning at have regnskabskendskab for at starte virksomhed. H 3 : Det kræver kapital at starte virksomhed. H 4 : Det er svært at registrere en virksomhed i Danmark. H 5 : Det er nødvendigt at have en forretningsplan for at virksomheden bliver en succes. H 6 : Mænd har større startvanskeligheder end kvinder. H 7 : Det er svært at få kontakt til kunder. H 8 : Iværksætternes egne erfaringer stemmer overens med analysen. 1.2 Metode Med udgangspunkt i litteraturen og et interview med en forholdsvis ny iværksætter vil det forsøges klarlagt, om det er for svært at starte virksomhed i Danmark. Der vil ligeledes blive taget udgangspunkt i andre iværksætteres erfaringer ud fra litteraturen. 1.3 Afgrænsning Der vil ikke blive gennemgået en bestemt virksomhed hvad angår ide, strategi, regnskab mm. Endvidere vil der ikke blive gennemgået regnskabsmæssige og skattemæssige krav

10 Side 10 af Iværksætter Når man påtænker, at starte virksomhed kan det ikke undgås at spørgsmålet om, om man nu også har den rigtige støbning dukker op. For hvad er en iværksætter egentlig? Ja, definitionen af en ny iværksætter er følgende: En iværksætter er en person, der etablerer en reelt ny virksomhed som enkeltmandsejet firma. For hovedparten af de nye virksomheder er der et betydeligt sammenfald mellem virksomheden og personen bag på grund af virksomhedernes beskedne størrelse i startfasen Iværksætterprofiler Der findes fire forskellige typer af iværksættere 2 : Livsstilsiværksætteren Den projektorienterede iværksætter Den traditionelle iværksætter Den vækstpotentielle iværksætter Livsstilsiværksætteren eller deltidsiværksætteren er karakteriseret ved, at han ikke kan leve af virksomheden, han er nødt til at have et arbejde ved siden af. Virksomheden kører på hobby basis, det vil sige at hans omsætning ligger under bagatelgrænsen for momsregistrering. Denne grænse vender vi tilbage til senere. Denne iværksættertype ønsker, at virksomheden bliver en del af livet, men den må dog ikke tage overhånd, så der ikke bliver tid til familien. Fokus er rettet på livet med produktet/ydelsen og ikke på forretningsudvikling. 1 Danmarks Statistik, Statistisk Tiårsoversigt 2003, side

11 Side 11 af 84 Den projektorienterede iværksætter også kaldet livsstilsiværksætter og freelanceiværksætter er karakteriseret som en person med en stor faglig viden indenfor et specifikt område. Et kendetegn for disse er også, at de gerne vil have foden under eget bord. De driver deres virksomhed alene og uden ansatte, da det bare medfører administrative byrder. Grunden til at starte virksomhed kan være utilfredshed med de vilkår, ens arbejdsgiver giver til kunder/klienter, og man derfor mener, at man selv kan gøre det bedre, eller at man er arbejdsløs og derfor mener, at det er den eneste mulighed for at udleve ens drøm. Denne iværksættertype er villig til at justere på sit produkt, men ikke til at udskifte det, da det vil være at gå på kompromis med faglighed og etik. Iværksætteren kan leve af sin virksomhed. Den traditionelle iværksætter har også navnet arbejdsgiver og den selvstændige iværksætter. Man har typisk en god faglig uddannelse og mener, at man ligeså godt selv kan tjene de penge, som mester tjener på sig. Her er iværksætterens virksomhed ofte for stor til, at man selv kan klare den daglige drift alene, og derfor har man ansat personale til at hjælpe med dette. Der sker ikke den store fornyelse af virksomheden, da det ofte er gamle traditioner, der anvendes i det daglige arbejde. Hos denne gruppe af iværksættere er der mulighed for at blive vækstvirksomhed og dermed ryge over i gruppen vækstpotentielle iværksættere. Den vækstpotentielle iværksætter eller vækstiværksætter er kendetegnet ved, at vækst og indtjening er den primære drivkraft bag virksomheden. Her er man proaktiv og forsøger konstant at leve op til de nye krav, som markedet stiller. At planlægge og få realiseret sit projekt er en udfordring, man gerne satser alt på - også på bekostning af familien. Her bliver der lavet en gennembearbejdet forretningsplan for at få samling på alle tråde. Figur 1 skitsere de fire typer af iværksættere se nedenfor:

12 Side 12 af 84 Figur 1 Iværksættertyper 3 Ud af ovenstående figur kan vi også se at de tre af virksomhedstyperne nemlig freelance-, de selvstændige og vækstiværksætterne har en omsætning over bagatelgrænsen. Det betyder, at de er registreringspligtige i henhold til momsloven, men det vender vi tilbage til i afsnit Overlevede virksomheder fordelt på iværksættertype Figur 2 viser den procentvise andel af de forskellige iværksættertyper fordelt på antal af overlevende virksomheder i perioden 1996 til side

13 Side 13 af 84 Figur 2 Overlevende virksomheder fordelt efter iværksættertype 4 Vi kan ud af figuren se, at den største del af de virksomheder, der er overlevet, er startet af freelanceiværksættere nemlig hele 37 %. Årsagen til at denne iværksættertype klarer sig så godt kan være, at de har startet en virksomhed, som praktisk talt laver det, de altid har drømt om, og de gør det godt. De går ikke på kompromis med deres produkt, da de selv mener, det er et fantastisk godt produkt, og de er serviceminded overfor deres kunder. De laver kun det, de selv finder spændende og personligt udviklende. Det vigtigste for denne type af iværksættere er, at de selv kan stå inde for det, de leverer til kunderne. Den næststørste gruppe er de selvstændige iværksættere, heraf er 35 % overlevet. Det typiske for denne type af iværksættere er, at man har et veldefineret produkt eller ydelse, som har været solgt igennem flere år på mere eller mindre den samme måde. Et eksempel på denne iværksættertype kan være en murer eller en tømrer. Gruppen interesserer sig ikke specielt meget for den administrative del af virksomheden altså den del, som staten påtvinger, at man skal lave f.eks. moms, regnskab mv. Derfor vælger mange at anskaffe sig en revisor, så de ikke selv skal spekulere på bøvlet. De vil hellere ud og tjene penge og bruge hænderne til noget fornuftigt. 4 side

14 Side 14 af 84 Så når vi til deltidsiværksætterne denne type udgør 25 % - altså en fjerdel af de overlevede virksomheder. Disse iværksættere er primært hobby-orienteret og kan derfor ikke leve af virksomheden alene. De er nødt til at have et arbejde ved siden af. Et eksempel på denne type af iværksættere kan være homeparty-virksomheder, det vil sige, at indehaveren typisk tager hjem til folk og demonstrerer Tupperware eller kosmetiske produkter. Det kan også være, at man har en interesse i dyr og derfor beslutter sig for at starte et stutteri eller lignende. Den sidste og mindste gruppe på 3 % af de overlevede iværksættere er vækstiværksættere. Her er alt blevet analyseret ned til mindste detalje. Det kan derfor undre, at der er så få virksomheder, der overlever i denne gruppe. Årsagen til dette kan eventuelt være, at de overvurderer muligheden for at trænge ind på markedet, at det simpelthen er sværere for dem at overtage en markedsandel, end de havde forventet. Det kan også være, at der er færre kunder på markedet til netop deres produkt eller ydelse. Disse iværksættere har fokus på deres produkt og ikke så meget på, om der er et marked for dette. Uden kunder ingen salg. 2.3 Delkonklusion Vi kan ud af dette afsnit konkludere, at den smarteste måde at starte virksomhed på er som den selvstændige iværksætter også kaldet den traditionelle iværksætter. Det er denne iværksættertype, der har den næststørste overlevelsesmulighed samt en indtjening, der gør, at de kan leve af deres virksomhed. De har styr på deres produkt/ydelse og er kloge nok til at anskaffe sig en revisor til at lave regnskab og lignende, så de ikke selv skal bruge tid på at sætte sig ind i noget, som de ikke umiddelbart ved noget om. 3. Kendetegn for iværksættere Det er nok ikke alle, der tør tage springet og blive selvstændig, men hvad er det, der kendetegner en iværksætter? Det vil blive undersøgt her

15 Side 15 af 84 Figur 3 Iværksættere og befolkningen fordelt efter alder i Som man kan se ud af ovenstående figur 3, er det primært den yngre generation, der starter virksomhed. Hovedvægten af iværksætterne ligger i alderstrinene 15 24, 25 29, og år. I det første trin er der 15 %, derefter ca. 21 %, efterfølgende 20,5 % og i det sidste interval ca. 16 %. Her kan man desuden se, at andelen af iværksættere i de sidste tre intervaller er relativ høj i forhold til hele befolkningen. Det er dermed også ensbetydende med, at det primært er folk med børn eller folk, der er i alderen til at stifte familie, som vælger at starte virksomhed. For at undersøge om denne påstand er korrekt, opdeler vi iværksætterne og befolkningen i henholdsvis enlige, ægtefæller og papirløst samlevende og i to aldersgrupperinger nemlig fra 16 til 39 år og fra 40 år og opefter jf. tabel 1. Tabel 1 Iværksættere og befolkningen fordelt på alder og personlig stilling 6 5 Danmarks Statistik, Statistisk Tiårsoversigt 2003, side side

16 Side 16 af 84 Herudaf kan vi konstatere, at der i aldersgruppen år er 28 % papirløst samlevende, hvilket er 4 procentpoint mere end hos hele befolkningen. Desuden er der færre enlige i iværksætterkategorien, hvilket ligeledes bekræfter ovenstående påstand. Derudover er der stort set ingen forskel, hvad angår ægtepar. Ser vi på det næste alderstrin, kan vi også her konstatere, at der er flere iværksættere, der lever sammen papirløst, her er der nemlig 12 % imod 9 % i den samlede befolkning. Ellers er der ikke den store forskel her. Det næste der kan understøtte påstanden er, om der er børn i familien. Dette kan ses ud af følgende tabel: Tabel 2 Iværksættere og befolkningen opdelt på alder og børn 7 I alderstrinnet år er der 36 % med små børn, hvorimod der kun er 31 % i hele befolkningen. Det gør sig også gældende i kategorien fra 40 år og opefter, her er der 11 % med små børn mod 6 % i hele befolkningen. Det betyder, at mange iværksættere har små børn, når de vælger at starte virksomhed. Årsagen hertil kan være, at man bedre kan tilrettelægge sin egen arbejdstid, når man er selvstændig, hvilket kan medføre mere tid til familien. Dette vil blive undersøgt i et andet afsnit. Herefter kunne det være interessant at se på uddannelsesniveauet for iværksættere. 7 side

17 Side 17 af 84 Tabel 3 Uddannelsesniveau for iværksættere i 1990 og I tabel 3 ser det umiddelbart ikke ud som om, der sker den store forandring i uddannelsesniveauet. Men går vi tabellen efter i sømmene, kan vi se, at antallet af iværksættere med en kortere videregående uddannelse er steget med 42 % fra 1990 til 2000, det er ensbetydende med, at iværksætterne er blevet mere veluddannede over denne periode. Det medfører naturligvis en nedgang i antallet af iværksættere uden erhvervsuddannelse på 3 %. Det fremgår også af faldet fra 40,8 % i 1990 til 39,3 % i Desuden er der sket en stigning i mellemlange videregående uddannelser på 19,3 % og en stigning på 13,8 % på lange videregående uddannelser. Men selvom der er tendens til, at iværksætterne er bedre uddannet, er det ikke ensbetydende med, at flere højtuddannede starter virksomhed. Det kan være et generelt billede af samfundet. Hvis alle bliver bedre uddannet, er det jo ikke så mærkeligt, at flere iværksættere har en højere uddannelse. Dette vil vi se nærmere på i nedenstående tabel: 8 Danmarks Statistik, Statistisk Tiårsoversigt 2003, side

18 Side 18 af 84 Tabel 4 Iværksætternes og befolkningens højeste uddannelser i I ovenstående tabel kan man se at tallene ikke stemmer overens med tabel 3 for henholdsvis mellemlange videregående uddannelser og for de lange videregående uddannelser. Årsagen til dette er, at begge uddannelser er specificeret ud i denne tabel. Det vil sige, at mellemlange videregående uddannelser i tabel 3 svarer til mellemlange videregående plus bachelorer i tabel 4, (8,5 + 1,8 = 10,3, her kan afrunding spille ind). Ligeledes svarer lange videregående uddannelser i tabel 3 til lange videregående uddannelser plus forskeruddannelser i tabel 4, (5,8 + 0,3 = 6,1). Ud af tabel 4 kan vi se, at kun mellem 0,3 0,7 % af befolkningen bliver iværksættere. Det betyder, at ud af de personer i befolkningen, der har en kortere videregående uddannelse, bliver kun 0,5 % iværksættere. Det er relativt få - antalsmæssigt svarer dette til 734 personer ud af en befolkning på Danmarks Statistik, Statistisk Tiårsoversigt 2003, side

19 Side 19 af 84 Ser vi derimod på bachelorer, er der uddannet af hele befolkningen, og heraf er 239 personer iværksættere. Det svarer til en procentmæssig andel på 0,7. Ligeledes er procentandelen for forskeruddannelser på 0,7. Her er der kun personer i hele befolkningen og 41 iværksættere, der har denne uddannelse. Resultatet af dette er, at selvom det umiddelbart ser ud som om, at iværksætterne bliver bedre uddannet, er det kun en lille brøkdel i forhold til hele befolkningen, der starter virksomhed. 3.1 Oversigt over kendetegn hos iværksættere Følgende tabel giver et overblik over, hvad der kendetegner en iværksætter i Danmark i henholdsvis 1990 og Enkelte af posterne er inddelt i over og under 40 år, årsagen er at korrigere for den aldersforskel, der er i forhold til den øvrige befolkning. Tabel 5 Kendetegn hos iværksættere i 1990 og Ud af denne tabel kan vi se, at hovedvægten af iværksættere er mænd, grunden til at dette er tilfældet er, at kvinderne udgør henholdsvis 31 % i 1990 og 30 % i Endvidere fremgår det, at indvandrere udgør 7 og 10 %. 10 Danmarks Statistik, Statistisk Tiårsoversigt 2003, side

20 Side 20 af 84 Uddannelse har vi været inde på tidligere, men her er det udspecificeret på alder. Den største forskel aldersmæssigt ligger i kategorien videregående uddannelser i 2000, hvor 31 % af iværksætterne fra 40 år og opefter befinder sig mod 19 % under 40 år. Det er en forskel på 12 procentpoint. I 1992 er forskellen på 10 procentpoint. En anden kategori, der skiller sig ud, er arbejdsløshed. Her er kun 7 % arbejdsløse året før de starter virksomhed i 2000 imod 16 % i Det er et fald på 9 procentpoint, hvilket muligvis viser en ændring i årsagen til at starte virksomhed. Dette viser, at det ikke nødvendigvis er, fordi man intet arbejde har, at man forsøger sig med at starte en virksomhed op. Endvidere har flere fået kendskab til branchen, før de starter en virksomhed, hvilket kan være en fordel, da man på denne måde ved, hvad man går indtil. I 1992 er andelen på 19 %, og i 2000 er den på 23 %. En anden vigtig ting, der spiller ind i opstart af virksomhed, er formue, da det kræver en del kapital at starte en virksomhed. Her er der ingen ændringer for så vidt angår iværksættere fra 40 år og opefter, til gengæld er den yngre generation blevet bedre til at skrabe penge sammen før opstart, her er der en stigning fra 6 % i 1992 til 8 % i Det er ikke en voldsom stigning, men det viser, at det går den rigtige vej. Her henvises endvidere til afsnit Iværksættere fordelt på brancher Er der nogen speciel branche kvinder foretrækker frem for mænd eller omvendt? Dette spørgsmål vil forsøges besvaret i dette afsnit

21 Side 21 af 84 Figur 4 Iværksættere fordelt på køn og brancher i Det er tydeligt, at alle brancher er præget af mænd. Men det hænger jo unægtelig sammen med, at hovedvægten af alle iværksættere er mænd. De brancher, hvor mændene er mest overlegne, er indenfor videnservice, bygge og anlæg, engroshandel og transport mv. Det virker umiddelbart logisk nok, at mændene er dominerende i bygge- og anlægsbranche, da det jo typisk er mandefag såsom tømrer, murer og elektriker der findes her. Men trods det er der ca. 100 kvinder, der alligevel begiver sig ud i denne mandsdominerede branche. En ting der skiller sig meget ud er videnservice, det er den branche, der er flest, der starter indenfor. Her opstarter ca mænd og ca. 900 kvinder. Det er indenfor detailhandel, der starter flest kvinder og tredje flest mænd. Her er forskellen i mellem de to køn ikke særlig stor. Det samme gør sig gældende i brancherne operationel service og øvrige serviceerhverv. 3.3 Delkonklusion Det der kendetegner en iværksætter i Danmark er, at hovedvægten ligger i alderen fra 15 til 40 år. De bor sammen med en eller er gift, og en del af disse har desuden børn. 11 Danmarks Statistik, Statistisk Tiårsoversigt 2003, side

22 Side 22 af 84 Iværksættere har enten en kortere, en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Men selv om dette er tilfældet, er det ikke ensbetydende med, at der er flere højtuddannede, der starter virksomhed. Uddannelsesniveauet er nemlig stigende for hele befolkningen. Endvidere vælger hovedparten af mændene at starte virksomhed indenfor brancherne videnservice og bygge og anlæg. Kvinderne vælger oftest at starte virksomhed indenfor detailhandel, men her kommer videnservice også på en andenplads. Hovedparten af iværksætterne er mænd, kvinderne udgør kun 30 % af den samlede iværksættermængde i år Ud af dem, der starter virksomhed, er antallet af arbejdsløse faldet fra 16 % i 1992 til 7 % i år Det viser en ændring i årsagen til at starte virksomhed. 4. Motiver og barriere ved opstart af virksomhed Danmarks Statistik har lavet en analyse af motiver og barriere for opstart af egen virksomhed. Der blev udsendt i alt spørgeskemaer til iværksættere i 1999, hvoraf svarede, hvilket giver en svarprocent på Motiver for opstart af virksomhed Resultatet af analysen vedrørende motiver til at starte egen virksomhed ser således ud: 12 Danmarks Statistik, Statistisk Tiårsoversigt 2003, side

23 Side 23 af 84 Figur 5 Motiver for opstart af egen virksomhed i % 13 Her ud af kan vi se, at den største motivation ligger i at være sin egen herre og dermed selv kan styre sin arbejdssituation og bestemme over, hvilke opgaver man tager ind. Dette betyder dog mest for mændene, hvor 80 % mener, dette er den største motivationsfaktor for opstart af egen virksomhed. Men kvinderne er ikke helt uenige, da ca. 78 % har samme opfattelse som mændene. Den næst højeste faktor der spiller ind er behovet for nye udfordringer. Her er både mænd og kvinder enige i, at det er en vigtig motivationsfaktor. Procentdelen udgør ca. 78 %. De motivationsfaktorer som kvinderne tillægger højere vægt end mændene er: Bedre tilrettelæggelse af arbejdstid (79 % - 72 %) Bedre kombinerer familie-/arbejdsliv (62 % - 51 %) Ville undgå arbejdsløshed (45 % - 41 %) Herudaf kan man se, at det er det personlige plan - altså familielivet - de fokuserer på. Det er primært dette, der er årsag til, at de starter som selvstændige. De øvrige faktorer har størst indflydelse på mændene. 13 Danmarks Statistik, Statistisk Tiårsoversigt 2003, side

24 Side 24 af 84 Den mindst vigtige årsag til at starte virksomhed for både mænd og kvinder er, at realisere en ide om et nyt produkt/ydelse. Denne har kun betydning for 40 % af mændene og 35 % af kvinderne. Dette afhænger selvfølgelig også af hvilken branche man starter indenfor, hvis det ikke er en form for produktionsvirksomhed, er der jo ingen produkter at lancere. 4.2 Barriere for opstart af egen virksomhed Følgende figur viser en analyse af, hvilke barriere iværksættere tillægger den største vægt: Figur 6 Barriere for opstart af egen virksomhed 14 Ud af figuren kan vi se, at den klart største barriere for både mænd og kvinders lyst til at starte som selvstændige, er det administrative arbejde i virksomheden så som at lave regnskab og lignende. Dette anser ca. 56 % af mændene og 50 % af kvinderne som et problem. Det vil sige at over halvdelen af dem, der påtænker at starte virksomhed, mener, at den regnskabsmæssige del af virksomheden udgør et problem for dem. På 2. og 3. pladsen kommer at være alene om virksomheden og at få kontakt til kunder/marked. Ca. 31 % af mændene anser disse som et problem, mens andelen af kvinderne udgør henholdsvis 28 % og 27 %. 14 Danmarks Statistik, Statistisk Tiårsoversigt 2003, side

25 Side 25 af 84 Der er kun to barriere som kvinderne anser som større end mændene: At prisfastsætte produktet (22 % mod 21 %) Brug af IT (23 % mod 17 %) Kvinderne har klart større problemer med brugen af IT, hvilket jeg anser som et stort problem, da IT jo vinder mere og mere indpas i dagligdagen, og det stort set er umuligt at klare sig uden med hensyn til bogføring og diverse tastselv-løsninger mv., specielt når man har virksomhed. De øvrige barrierer har mændene større vanskeligheder med end kvinderne. Mændene anser det specielt som et problem at anskaffe kapital til finansiering af virksomheden. Her mener 26 % af mændene og kun 18 % af kvinderne at det er svært at fremskaffe kapital. 4.3 Delkonklusion Ud af ovenstående kan vi konkludere, at både mænd og kvinder er forholdsvise enige om, at primære motiver for at starte virksomhed er et ønske om at have foden under eget bord, behov for nye udfordringer og bedre tilrettelæggelse af arbejdstid. Hvad angår barriere for opstart af virksomhed, er det stort set kun de administrative opgave herunder regnskab, moms mv., som både mænd og kvinder ser som et kæmpe problem. Dette anser ca. 56 % af mændene og 50 % af kvinderne som det største problem ved opstart af virksomhed. Hermed fik vi bekræftet hypotese 2 : Det er en forudsætning at have regnskabskendskab for at starte virksomhed. Herudover fik vi bekræftet, at lidt under en tredjedel af mændene og kvinderne anser det at få kontakt til kunderne som et problem. Dermed blev hypotese 7 : Det er svært at få kontakt til kunder - bekræftet

26 Side 26 af 84 Ser vi derimod på hypotese 6 : Mænd har større startvanskeligheder end kvinder, er der ingen tvivl om, at denne er blevet bekræftet. Da figur 6 tydeligt viser, at dette er tilfældet. 5. Registrering af virksomhed Når man starter en virksomhed i Danmark skal man være sikker på at have den registreret alle de rigtige steder og have alle relevante tilladelser i orden. Man skal gøre sig klart, om man vil starte et selskab f.eks. A/S eller ApS, eller om det skal være i personlig regi. 5.1 Valg af virksomhedsform Det, der er afgørende for valget af virksomhedsformen, er primært hæftelse for et eventuelt underskud i virksomheden. Starter man en personligt ejet virksomhed, hæfter man med alt, hvad man ejer og har, hvorimod man i et selskab kun hæfter med den kapital, man har indskudt. Der skal dog minimum indskydes kr i et aktieselskab og minimum kr i et anpartsselskab. En anden ting der er væsentlig ved opstart af virksomhed er kravet om offentliggørelse. I en personlig ejet virksomhed skal man ikke offentliggøre noget som helst, men i et aktieselskab eller et anpartsselskab bliver alle væsentlige forhold offentliggjort herunder også de regnskabsmæssige forhold. Her er det dog vigtigt at vide, at alle kan finde frem til de virksomheder, der har et CVR.nr.. Bare man har et navn eller en adresse på virksomheden, kan man finde CVR.nr. på internetadressen Dette gælder både for selskaber og personlig ejet virksomhedsformer

27 Side 27 af Personlig ejet virksomhedsformer Der findes 3 forskellige former for personligt ejet virksomheder: Enkeltmandsvirksomhed Interessentskab Kommanditselskab I et kommanditselskab er der to typer indehavere komplementaren og kommanditister. Komplementaren hæfter personligt og ubegrænset, mens kommanditisterne hæfter efter aftale med et indskud eller for en del af gælden. Et interessentskab drives af to eller flere personer og der er ingen krav til indskud i virksomheden. Alle interessenter hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for alle virksomhedens forpligtigelse. Det vil sige, at alle interessenter hæfter med alt, hvad de ejer og har, og at en kreditor selv kan vælge, hvem han vil inddrive sine penge hos. Dette gælder også selvom, der er lavet en interessentskabskontrakt. I enkeltmandsvirksomhed er man - som navnet giver udtryk for kun sig selv. Man hæfter personligt med alt, hvad man ejer og har. Hvis man er bange for at løbe en stor økonomisk risiko kan man derimod vælge at starte en virksomhed i selskabsform. 5.3 Selskabsformer Der findes fire former for selskaber: Anpartsselskab Aktieselskab Andelsselskab Partnerskab

28 Side 28 af 84 I et anpartsselskab (ApS) skal man indskyde minimum kr ved opstart af virksomheden. Det betyder, at lige meget hvor meget gæld man risikere at opbygge i selskabet, så hæfter man kun med det indskudte beløb. Et ApS kan stiftes og ejes af en person. Denne form for selskab er dog lovreguleret og skal derfor indsende regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Vælger man, at starte et aktieselskab (A/S) skal der indskydes minimum kr ved opstart. Hvis man vælger denne virksomhedsform, er det vigtigt at tænke på, at der skal vælges en bestyrelse på mindst 3 personer. Her hæfter man med den kapital, man selv har indskudt. Et A/S er ligeledes lovreguleret og skal derfor indsende regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Formålet med et andelsselskab er at fremme deltagernes fælles interesse som aftagere, leverandører eller lignende. Det koster ikke noget at starte denne form for virksomhed. Medlemmerne af et andelsselskab er ikke personligt ansvarlige for selskabets gæld. Et partnerskab minder lidt om et kommanditselskab, da det ligeledes består af komplementaren og kommanditister. Hæftelsen er også den samme. Der er dog den forskel at det koster minimum kr at stifte sådan et partnerskab. Den mest brugte virksomhedsform for nye iværksættere er dog enkeltmandsvirksomheden, da det er den mest enkle, hvis man er alene om at drive virksomheden. 5.4 Registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Når det så er besluttet, hvilken virksomhedsform man vil drive, går man ind på nettet på og finder registreringsblanketten eller retter henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og får en tilsendt. Efter cirka 14 dage har man et såkaldt CVR.nr., det står for det Centrale Virksomheds Register. Det er dette nummer, der skal skrives på fakturaer samt bruges til at indberette moms med videre til SKAT

29 Side 29 af 84 Det er dog vigtigt at vide, at det ikke er nødvendigt at lade sig momsregistrere, hvis ikke man har en omsætning på over kr indenfor en 12-måneders periode. Men lige så snart man kan se, man nærmer sig omsætningsgrænsen, skal man lade sig momsregistrere 15. Det koster ikke noget at blive momsregistreret i Danmark. Alle nystartede virksomheder skal starte med at angive moms hvert kvartal, medmindre de ved, de får en omsætning på over 20 millioner kr. årligt, så skal der angives moms hver måned. Men det er nok de færreste iværksættere der forventer at få en omsætning på over 20 millioner årligt i opstartsfasen. Hvis man skal have ansatte, er det vigtig at huske at blive registreret som arbejdsgiver. Når man er arbejdsgiver, betyder det, at man skal indeholde A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing på ens ansatte. Beløbene man indeholder, skal angives til SKAT (tidligere ToldSkat) en gang hver måned. På angivelsen til SKAT skal personnumrene på ens ansatte ligeledes angives. En gang om året skal der indsendes en oplysningsseddel for hver enkelt ansatte, hvorpå der står, hvor meget der er udbetalt i løn, indeholdt A-skat mv. Årsagen til dette er, at oplysningssedlen danner grundlag for den ansattes årsopgørelse, hvis ikke denne bliver indsendt, får den ansatte altså ingen årsopgørelse. Såfremt man skal importere eller eksportere, skal dette også registreres her. 5.5 Andre relevante tilladelser Det er ikke sikkert, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er det eneste sted, man skal henvende sig, når man starter virksomhed. Hvis man for eksempel skal lave biler i sin private garage, ja så skal man søge tilladelse hos teknisk forvaltning. De har oplysninger liggende om, om bygningen er egnet til at udføre erhvervet. Hvis man bor i et parcelhus-område skal man nok ikke forvente at få lov til at have et autoreparationsværksted i garagen. Vil man derimod indrette et værelse til kontor, så burde der ikke være nogen problemer html

30 Side 30 af 84 Fortsætter vi med autoreparationsværkstedet ja så skal man også søge tilladelse ved kommunens miljøkontrol, da der kan være støjgener og diverse spildprodukter, som man skal have tilladelse til at lave/komme af med. Dette er ligeledes relevant, hvis man starter en restaurant, da der også kan være støjgener samt spildevand. Hvis det er en restaurant man brænder for at åbne, så skal man også tage kontakt til fødevaredirektoratet. De holder tilsyn med alle, der sælger og tilbereder fødevarer. Der skal også rettes henvendelse til politiet, hvis man vil starte en restaurant, da det er her, man får en alkoholbevilling samt et næringsbrev. Disse bevillinger skal man anskaffe, før man begynder at sælge henholdsvis alkoholiske drikkevarer samt fødevarer. 5.6 Delkonklusion Der findes flere forskellige virksomhedsformer, men den mest anvendte er enkeltmandsvirksomheden, da denne er den nemmeste at starte, når man kun er sig selv. Her hæfter man dog med alt, hvad man ejer og har, men det er nemt at lukke virksomheden, da det kun er en selv, man skal tage hensyn til. Når man starter virksomhed, skal man have et CVR.nr., det er dette nummer, man bruger, når man skal indberette moms til SKAT, og det skal skrives på de fakturaer, man udsteder. Det er vigtigt, at virksomheden bliver korrekt registreret fra starten af, både hvad angår de forskellige tilladelser fra politiet, teknisk forvaltning mm. og hos Erhvervsog Selskabsstyrelsen for henholdsvis moms, A-skat mm. Er virksomheden ikke korrekt registreret, kan det få alvorlige konsekvenser for indehaveren

31 Side 31 af Finansiering af virksomhed Der skal jo penge til for, at man kan noget som helst i dagens Danmark. Det gælder naturligvis også, når man skal starte en virksomhed. Der skal penge til at finansiere eksempelvis varelager, kontorartikler, ja selv telefon. Det er derfor vigtigt, at iværksættere sætter sig godt ind i de forskellige finansieringsmuligheder der findes, og at man selv kan frembringe et rimelig fornuftigt finansieringsforslag til dækning af ens udgifter. Her kommer budgetter og forretningsplanen ind i billedet. Hvis man får lavet nogle fornuftige og rimelige budgetter, kan man derved vise, at man har sat sig ind i virksomhedens fremtidige drift. Ligeledes kan man med sin forretningsplan vise, at man ved, hvor man vil hen, og man har en plan for, hvordan man når derhen. Men lige meget hvad man gør, vil det jo altid være sådan, at man står bedst i en lånesituation, hvis man selv har lidt penge på kistebunden. Men har iværksætterne disse penge? Eller skal de finde alternative finansieringskilder? 6.1 Formue ved opstart Tabel 6 Iværksættere og befolkningen fordelt efter formue i år Ud fra ovenstående tabel 6 kan vi umiddelbart se, at iværksættere har en mindre formue end befolkningen generelt side

32 Side 32 af 84 Går vi lidt dybere ind i tabellen, fremgår det, at 58 % af iværksætterne slet ingen formue har eller også er den negativ. Dette er ikke den bedste forudsætning for at starte virksomhed. Modsat har kun 42 % af befolkningen ingen formue eller en negativ formue. Så måske er det netop den manglende kapital, der får folk til at starte virksomhed med en forventning om, at det kan give et bedre afkast end almindeligt lønarbejde. Der er kun i alt 14 % af iværksætterne, der har en startkapital på over kr., hvorimod befolkningen ligger på 21 %. Den primære forskel er på 5 procentpoint og ligger hos personer fra 40 år og opefter. Andelen er den samme for personer i alderen år. Det kan her selvfølgelig spille ind, om man har hus med en storfriværdi eller lignende. Sandsynligheden for at en på 16 år har hus er minimal. Dette kan derfor medvirke til den store procentvise forskel fra de to alderskategorier. Ser vi på kapitalen fra kr. er de procentvise tal de samme både for iværksættere og befolkningen med undtagelse af i alt, som ligger på henholdsvis 7 % for iværksættere og 8 % for befolkningen. Dette kan måske undre nogen, da de to kategorier jo har samme procentsatser. Men årsagen hertil er, at det er forskellige antal af personer, der bliver divideret op i hinanden. Den sidste kategori ligger i intervallet kr. Her er resultatet det samme som for de foregående kapitaler, nemlig at iværksætterne klarer sig dårligere end befolkningen generelt. Her er forskellen dog størst i aldersintervallet år, hvor det udgør hele 11 procentpoint. 6.2 Finansieringsmuligheder Der skal bruges to forskellige slags kapital ved opstart af virksomhed: Anlægskapital Driftskapital Anlægskapital er kapital til brug for anskaffelse af virksomhedens anlægsaktiver såsom maskiner og inventar

33 Side 33 af 84 Driftskapital er kapital til brug for virksomhedens daglige drift f.eks. varelager og debitorer. Der findes flere forskellige finansieringsmuligheder for iværksættere: Figur 7 Finansieringsmuligheder 18 Ud af ovenstående figur kan vi se, at det er følgende fire finansieringsmuligheder der gør sig gældende i startfasen (start-up): Business angels Innovationsmiljøer Vækstfonden Udviklingsselskaber/Ventureselskaber Pengeinstitutter Hvis vi starter fra en ende af så er business angels store private investorer, der hovedsagligt støtter i opstartsfasen. Man kan få kontakt til disse på hjemmesiden: her er der en fortegnelse over kontaktpersoner i hele landet. Denne gruppe tilbyder kapital og kompetencer til nye iværksættere A39B043746BD/0/guideiværk.pdf, side

34 Side 34 af 84 Innovationsmiljøer skal støtte udviklingen og etableringen af højteknologiske og videnbaserede virksomheder. Disse miljøer råder over fysiske faciliteter hvor innovative iværksættere kan indgå i et kreativt miljø med forskere, investorer og andre nystartede virksomheder. Der er på nuværende tidspunkt syv innovationsmiljøer i Danmark. Vækstfonden investerer i følgende brancher: biotek/medico, kommunikationsteknologi, software, energi-, industri- og miljøteknologi 19. Det er kun iværksættere med et stort indtjeningspotentiale, der kan tilbydes investering af vækstfonden. For at vækstfonden skal investere i virksomheden kræves det, at det udviklede produkt kan udnyttes kommercielt. Den fjerde kategori er udviklingsselskaber/ventureselskaber, deres formål er at investere risikovillig kapital i mindre virksomheder. De er landsdækkende, men de har forskellige målgrupper for deres investering. De finansierer primært de mere udviklingsorienterede og perspektivrige virksomheder. Den sidste gruppe er pengeinstitutter, her kan iværksætterne blandt andet optage lån og få en kassekredit. Her kan ydes lån til anlægsfinansiering, dette vil oftest være fast forrentet med lige store ydelser over en aftalt periode. Til driftsudgifterne vil der oftest være tale om en kassekredit. Af de ovennævnte finansieringstyper er pengeinstitutterne de mest anvendte. Man har jo ofte en bankrådgiver, der kan rådgive en, hvis man er ny på området. Man har heller ikke på samme måde presset på skuldrene, når der er tale om et banklån. Godt nok forventer de, at få pengene ind igen, men man har for det meste også stillet sikkerhed for lånet. Ved de andre typer er der hele tiden nogen, der forventer noget af en

35 Side 35 af 84 Fra begyndelsen af 2005 lancerede Økonomi- og Erhvervsministeriet sammen med Vækstfonden en ny form for finansiering til iværksættere kaldet kom-i-gang-lån 20. Lånene kan udgøre op til kr. og gør det muligt for iværksættere at finansiere virksomheden med delvis statslig kaution. Pointen med lånene er at gøre det lettere for iværksættere at få den fornødne startkapital og rådgivning i startfasen. Definitionen på iværksættere i denne forbindelse er en virksomhed med et CVR.nr., som maximalt er 12. måneder gammelt. I 2006 er der afsat 35 millioner til kom-igang-lån Delkonklusion I dette kapitel kom vi frem til, at kapital er en vigtig del af det at starte virksomhed. Hvis ikke selv man har en startkapital, er det nødvendigt at finde en anden finansieringskilde. Der er 5 forskellige finansieringsmuligheder i startfasen, det er henholdsvis business angels, innovationsmiljøer, Vækstfonden, udviklingsselskaber/ ventureselskaber og pengeinstitutter. Af disse er den mest brugte pengeinstitutter. Ud fra dette fik vi bekræftet hypotese 3 : Det kræver kapital at starte virksomhed. 7. Forretningsplan En vigtig detalje i forbindelse med finansiering og start af virksomhed er forretningsplanen. Det er en præcis beskrivelse af virksomheden, dens ide og målsætning. Man kan sige, at forretningsplanen udtrykker virksomhedens strategi for opstart samt udviklingen indenfor de næste 3 år. Man skal dog ikke forvente, at når den først er lavet, ja så behøves man ikke at kigge på den mere. Forretningsplanen vil nemlig være til konstant revurdering i takt med at ens viden og erfaringer vokser. Desuden sker der jo forandringer i samfundet hele tiden, dette kan også have indflydelse på forretningsplanen

36 Side 36 af 84 Det er ikke altid, det er nødvendigt at lave en forretningsplan. Det afhænger af virksomhedens kompleksitet og af om, der skal involveres andre i virksomheden som for eksempel investorer. Det vil sige, at hvis det er en enkeltmandsvirksomhed, som tilbyder bogføring og lignende, der selv har pengene til at starte op og ikke nødvendigvis har behov for at låne, ja så kan man vælge at springe forretningsplanen over. Men det er nu altid en god ide at gøre sig nogle overvejelser i forbindelse med virksomhedens ide og vejen til målet. 7.1 Formål med at udarbejde en forretningsplan 22 Når man ved, hvad ens egne visioner er, skal forretningsplanen hjælpe med at systematisere og realisere disse. Men hvad er en vision? Ledelsens valg af retning for virksomheden, hvor ledelsen har udviklet et mentalt billede af en mulig og ønskværdig fremtidig position. Det afgørende i udviklingen er, at visionen udtrykker en realistisk, troværdig og attraktiv fremtid for organisationen en fremtid, der på afgørende områder er bedre end den nuværende 23. Det betyder, at det er den position, som iværksætteren gerne så virksomheden få i fremtiden. Det er iværksætterens drøm, det der er vigtigt her er dog, at det er en realistisk drøm. Det skal være muligt at opnå den indenfor de næste 2 5 år. Forretningsplanen skal indeholde alle relevante informationer omkring virksomheden. Det er meget vigtigt, at det kun er fakta, der står i planen. Den skal samtidig være overbevisende, da det er disse oplysninger, der bliver brugt til at vurdere, om virksomheden overhovedet har en chance på markedet. Hvilket derefter afleder, om banken eller samarbejdspartnerne eller andre vil investere og samarbejde med virksomheden. 22 Mogens Thomsen; Den Dynamiske Forretningsplan; side 8 23 J. Lægaard, M. Vest; Strategi i Vindervirksomheder; side

37 Side 37 af 84 Det er ud fra denne, at indehaveren skal blive bedre til at træffe forretningsmæssige beslutninger, da alle relevante oplysninger omkring virksomheden står i denne. Det er også derfor, det er så vigtigt, at indgangsvinklen til udarbejdelsen er seriøs. 7.2 Hvad skal forretningsplanen indeholde? Forretningsplanen skal indeholde følgende punkter 24 : Resumé Idegrundlag Personlige ressourcer og mål Produktet/Serviceydelsen Markedsbeskrivelse Salg og markedsføring Praktisk organisering af virksomheden Virksomhedens udvikling Budgetter Finansiering De forskellige punkter vil blive behandlet i hovedtræk Resumé: I resuméet skal de mest relevante oplysninger fremgå. Det er hovedsagligt dette, der skal få investorer mv. til at blive interesseret i virksomheden. Her skal der være en kort beskrivelse af virksomheden, de mest centrale tal fra budgetterne og finansieringsdelen, hvilke muligheder der er på markedet samt ejerens baggrund - både privat og for at starte virksomheden. 24 Mogens Thomsen; Den Dynamiske Forretningsplan; side

38 Side 38 af Idegrundlag: Idegrundlaget er en kort konkret beskrivelse af virksomhedens eksistensberettigelse/ mission og det, der gør netop ens egen virksomhed speciel. Det er her, kernen i virksomhedens ide skal fremgå. Desuden skal dette afsnit omhandle det behov, man ønsker at dække hos virksomhedens kunder samt en beskrivelse af, hvorfor ens ide kan overleve på markedet. En anden vigtig pointe at have med her er en lynpræsentation af virksomheden, så man altid ved præcis, hvad der skal siges, hvis man bliver spurgt: hvad laver du så?. Da svaret på spørgsmålet kan medføre potentielle kunder. Her skal også stilles kritiske spørgsmål til forretningsideen, da dette ofte kan føre til målbare mål Personlige ressourcer og mål: Her skal motivet til at starte virksomhed klarlægges, hvis ikke man selv ved, hvorfor man brænder for at starte virksomheden op, er der sandsynligvis heller ikke nogen, der har lyst til at investere i den. Derfor er det også her, man skal udtrykke de kompetencer, der gør, at man kan drive den ønskede form for virksomhed. Det er altså her, man skal redegøre for ens personlige og faglige kompetencer. Det er vigtigt at have et netværk til faglig sparring specielt, hvis der opstår problemer, man ikke selv kan løse. Det kan være i form af andre iværksættere indenfor branchen eller måske en bekendt, der er revisor og mange andre. I dette afsnit kommer økonomien også ind i billedet. Der skal redegøres for, om man har en startkapital, eller det hele skal finansieres af eksterne investorer/banker. Det er også her, man skal nævne, hvis man har nogle, der kan kautionere for lånet. Endvidere skal al ens viden om produktet/ydelsen beskrives samt, hvorledes den vil blive brugt i virksomheden. Der skal ske en uddybning af, hvor man er stærk og svag på området. At medtage de svage sider virker måske forkert for nogen, men det viser, at man er realistisk og godt selv kan se, at der også er nogle problemer i opstarten

39 Side 39 af 84 En anden vigtig del af dette afsnit er forventningerne til indtjeningen. Det er selvfølgelig altid svært at sætte pris på ens eget arbejde, men ved at gøre det opstiller man automatisk et mål at arbejde hen imod. Der skal både opstilles kortsigtede (1 år) og langsigtede (3 år) mål for indtjeningen. Det er ligeledes vigtig at få konkretiseret, hvor meget tid man er indstillet på at bruge på virksomheden. Hvis man ikke opstiller nogen krav hertil, vil man højest sandsynlig bruge al ens disponible tid på virksomheden. Det kan da også være godt nok, hvis man ingen familie har, men hvis man har familie, må man også tage sig tid til denne. Da opbakning på hjemmefronten også er en vigtig del af virksomhedens eksistens. Den sidste del af dette afsnit omhandler ejerens arbejdsfunktioner i virksomheder. Det skal konkretiseres, hvad ejerens hovedfokus er rettet imod, da der er mange funktioner i en virksomhed f.eks. administrerende direktør, markedsføring, salg Produktet/Serviceydelsen: Så når vi til definitionen af produkterne/ydelserne. Det er meget vigtigt at få virksomhedens produkter/ydelser specificeret op i konkrete, definerbare størrelser, da man ofte har flere forskellige anvendelsesmuligheder for de enkelte produkter. Når dette er gjort skal behovsdækningen hos kunden klarlægges. Hvis kunden ikke selv kan se, at produktet kan dække lige netop dette behov hos ham, ja så bliver produktet ikke solgt. Herefter skal der tages stilling til og beskrives, hvad det er, der gør ens produkt unikt i forhold til konkurrenternes. Dette skal selvfølgelig kun gøres, hvis produktet allerede findes på markedet. Det næste punkt er levetiden på produktet. Her skal der beskrives om produktet løbende skal udskiftes, da det har en kort levetid, eller om det er en en-gangsinvestering, da det holder resten af livet. Hvis produktet er en en-gangs-investering, er det en god ide at vurdere, hvorledes dette kan medføre yderligere salg f.eks. i forbindelse med serviceydelser eller tillægsprodukter

40 Side 40 af 84 Årsagen til dette er, at det er så svært at få kontakt til kunder, derfor er det en fordel, at de vender tilbage for yderligere køb. Der skal også laves kalkulationer for produktet. Det skal jo kunne betale sig at sælge det pågældende produkt, derfor skal der laves en beregning, som viser, hvor stort dækningsbidraget er for produktet. Det gør man ved at tage produktets salgspris og trække alle udgifter, der relaterer sig til dette, fra. Hvor høj salgsprisen skal være afhænger af produktet og ens egne konkurrenceparametre. Det skal der også tages stilling til her. Det gælder naturligvis om at tage så høj en pris som muligt med mindre, prisen er ens vigtigste konkurrenceparameter. Det er dog stadig vigtigt, at prisen heller ikke bliver for lav, den skal under alle omstændigheder give et positivt dækningsbidrag. Har man specielle leverandører, skal dette også specificeres her. Grunden til dette er, at leverandørerne vil være medvirkende til, at virksomheden bliver en succes. Derfor er det relevant at vide, hvor tæt forholdet er mellem virksomheden og leverandøren. Såfremt man er sin egen leverandør, skal dette ikke nævnes i forretningsplanen. Det skal endvidere oplyses, hvordan man har tænkt sig at distribuere/sælge sit produkt. Det er ofte svært at finde egnede salgskanaler. Derfor er det en god ide at beskrive, hvilke overvejelser man har gjort sig på dette område. Hvis det er en stærk branche, man er på vej ind i, er det en god ide at blive medlem af en brancheforening. Dennes opgave er at tale branchens sag og være formidlingsled mellem de forskellige virksomheder. Sådan et medlemskab kan give gode informationer om, hvad ens konkurrenter går og foretager sig. Her skal man også komme ind på, hvem der er ens konkurrenter både på lokalt og totalt plan. Det er en stor fordel at kende alt til disse konkurrenter, da det giver ens egen virksomhed bedre vilkår for at konkurrere. På den anden side kan man eventuelt få et par samarbejdspartnere i tilfælde af, at man får en ordre, der er for stor til, at man selv kan klare den, ja så kan man måske klare den i fællesskab

41 Side 41 af 84 Det sidste, der skal beskrives i dette afsnit, er produktets udviklingsmuligheder. Det er her, det skal oplyses om, hvor produktet ligger på livscykluskurven. Såfremt det ligger til at skulle uddø, skal der tages stilling til, om man har et nyt produkt til at overtage det gamles plads. Hvis ikke man har det, skal man gå ind i en vurdering af, om det overhovedet kan betale sig at starte virksomheden op Markedsbeskrivelsen: Det næste skridt på vejen er at få den nødvendige viden om det marked, du er på vej ud på. Det er her, der skal laves en markedsundersøgelse. Nu skal du se virksomhedens produkt med kundens øjne. Hvorfor kan kunderne lide virksomhedens produkt? Det er vigtigt at kende kundens indstilling til produktet, da det er ham, der skal betale for det. Der skal også fokuseres på, hvem kunderne er. Der findes to hovedformer af kundetyper: Business to consumer Business to business Ved business to consumer sælger man til privatpersoner. Derfor er det vigtigt at rette markedsføringen og salget direkte til dem, der er potentielle aftagere af produktet. Privatkunderne kan opdeles i forskellige grupper ud fra kriterier, det er disse kriterier, iværksætteren skal opstille for at finde frem til lige præcis hans målgruppe. I den anden kundetype business to business drejer det sig om virksomhedskunder. Her skal man ligeledes opstille kriterier for at finde frem til de potentielle kunder. Hvis antallet af de potentielle kunder bliver for stort, kan man gå ind og lave en geografisk prioritering, det kan være efter amter, kommuner eller landsdele mv. Når man har fundet frem til ens endelige potentielle kunder, skal man til at beskrive og begrunde, hvad der kan gøre disse til realistiske kunder

42 Side 42 af 84 Det næste skridt er at undersøge, hvem der er de vigtigste konkurrenter og indhente information om dem, der er en trussel for virksomheden. Det skal endvidere uddybes, hvorfor netop disse er de vigtigste konkurrenter på markedet. Dernæst skal der findes stærke og svage sider på de konkurrenter, der blev identificeret under afsnittet produktet/ydelsen. Når der er fundet frem til de svage sider, kan man udnytte disse i ens egen markedsføring, på den måde kan man tiltrække konkurrenternes kunder. Efterfølgende skal der tages stilling til, hvilke konkurrenceparametre der gør sig gældende på markedet. Det afhænger naturligvis af produktet. Et eksempel på et konkurrenceparameter er pris og kvalitet. Til sidst skal mulighederne og truslerne på markedet vurderes. Hvordan tegner udviklingen sig på markedet? Det kan være svært at vide, men man kan indhente informationer fra brancheforeninger og pressen. Både muligheder og trusler skal beskrives Salg og markedsføring: Dette punkt kan være nemt, hvis man har været konkret i beskrivelsen af markedet. Så ved man jo præcis, hvem man skal henvende sig til, og det gør det nemmere at vælge metoden til markedsføring. Der skal løbende ske salgs- og markedsføringsaktiviteter efter start. Det kan gøres på flere måde, her nævnes nogle af dem: Internet, messer, brevpapir/visitkort, annoncering. Når man har valgt, hvilke aktiviteter man vil anvende, skal man estimere omkostningerne hertil. Det sidste punkt i denne kategori er brug af PR ved åbning af virksomheden. Det kan være i form af en pressemeddelelse, som bliver trykt i diverse aviser og oplæst i radioen

43 Side 43 af Praktisk organisering af virksomheden: Her skal oplyses, hvem der ejer virksomheden, hvem der er revisor, hvilken bankforbindelse man benytter, hvor virksomheden holder til, og hvilken slags inventar der skal bruges (pc, bil). Endvidere skal der tages stilling til og laves en beskrivelse af, hvilke forretningspolitikker virksomheden forventer at gøre brug af. Herunder rabatpolitik, betalings- og leveringspolitikker, service, prispolitik osv. Dernæst skal der tages stilling til arbejdsgange for regnskabs- og administrative rutiner. I en mindre virksomhed ligger hovedvægten af administrationen i, hvordan man styrer sine indtægter og udgifter. Hvis man får opbygget et ordentligt regnskabssystem, kan man nemt styre sin egen økonomi, og det gør det let at se, hvor meget der skal betales i moms mv. Der skal også tegnes diverse forsikringer. Det kan være brand, erhvervsansvar, produkt, edb mm. Her skal oplyses hvilke forsikringer, der er tegnet samt hos hvem. Det er også her, det skal stå, hvis der er specielle lovgivninger, der skal overholdes. Det kan f.eks. være miljølovgivningen. Til sidst skal det nævnes, hvis man har nogle vigtige sparringspartnere, det kan være indenfor markedsføring, økonomi, salg osv Virksomhedens udvikling: Her skal vi se på, hvordan virksomheden og dens produkter ser ud om et til tre år. Det handler altså om at sætte sig nogle mål fra starten. Hvis man f.eks. starter som automekaniker i ens private garage kan ens mål være at om 1 3 år, der ejer man sit helt eget store værksted med 3 5 ansatte. Omvendt kan det ske, at når man starter virksomhed, ja så sælger man det produkt, man kan sælge på nuværende tidspunkt, men om 1 3 år sælger man et helt andet produkt, som lige netop er det, man brænder for

44 Side 44 af 84 Det er også her, der skal tages stilling til, hvordan virksomhedens kunder ser ud om 1 3 år. Altså i stedet for at ændre produkt kan man ændre strategi for salget, og dermed tiltrække en anden slags købere f.eks. ændre taktik fra private forbrugere til virksomheder, eller måske bare skifte aldersmæssigt perspektiv. Ligeledes skal man gå ind i en vurdering af, hvorledes man forventer, ens omsætning ser ud om 1 3 år. Det er jo vigtigt at omsætninger vokser forholdsmæssigt med ens omkostninger. Derfor er det en god ide at vurdere virksomhedens økonomiske formåen. Det sidste trin i denne fase er øvrige mål for virksomheden indenfor de næste 3 år. Det kan eksempelvis være miljøbaseret, altså man vil forsøge at nedbringe antallet af miljøskadelige stoffer i ens produkt/produktion. Det kan også være, at man indenfor de næste 3 år vil have en procentdel ansat med anden etnisk baggrund Budgetter: Budgetter er vigtige i finansieringsfasen, da disse bliver brugt til at vurdere virksomhedens fremtidige økonomiske indtjeningsmuligheder. Det er også disse, der viser, hvor meget kapital der skal til for at få virksomheden på benene. Der findes flere forskellige typer budgetter, dem der skal bruges af iværksættere er: Etableringsbudget Driftsbudget Likviditetsbudget Privatbudget Etableringsbudgettet også kaldet investeringsbudgettet viser kapitalbehovet til at starte virksomhed. Det viser altså, hvor mange udgifter der er, før der begynder at komme indtægter. Eksempler på disse udgifter kan være lokaleudgifter, produktionsudstyr, kontorudstyr herunder PC, vareindkøb, rådgivere, markedsføring osv

45 Side 45 af 84 Der skal også tages hensyn til, om det er nødvendigt at sætte en privatforbrugs post ind her, da der jo ingen indtægt kommer i opstartsfasen. Det beløb, der fremkommer på bundlinien, skal finansieres ved egenkapital og/eller ekstern finansiering så som banklån mv. Driftsbudgettet viser de forventede indtægter og udgifter, der kommer i virksomheden, når den er startet. Formålet med et driftsbudget er at se, om man kan tjene penge nok til at overleve som privatperson. Overskuddet fra enkeltmandsvirksomheden bør som minimum kunne dække ens private udgifter. Disse udgifter fremgår af privatbudgettet. Likviditetsbudgettet skal vise, om man måned for måned har råd til at betale de udgifter, man ved, man får. Det er jo ikke altid at udgifter og indtægter hænger sådan sammen, at de kommer, så de kan ophæve hinanden. Det er derfor likviditetsbudgettet er så vigtigt, for så kan man hele tiden holde øje med, om det bliver nødvendigt at hæve kassekreditten eller søge andre midler til betaling af udgifter. Det sidste budget, der er nødvendigt, er privatbudget. Det skal vise, hvor mange penge der skal bruges til iværksætterens private udgifter. Dette budget er forholdsvist nemt at lave, hvis man har en budgetkonto i banken, så skal der nemlig bare tages udgangspunkt i denne. Disse udgifter skal gerne kunne dækkes af virksomhedens overskud, kan de ikke det, ja så har man ingen penge at leve for. Der er stor forskel på, hvor mange penge der skal bruges til at overleve. Det afhænger jo af levevis, har man for eksempel bil og hus, ja så har man brug for flere penge, end en der bor i lejlighed og ingen bil har Finansiering: I dette afsnit skal virksomhedens samlede finansieringsbehov oplyses. Det samlede finansieringsbehov finder man ved at tage likviditetsbehovet plus investeringsbehovet, disse poster finder man i henholdsvis likviditetsbudgettet og etableringsbudgettet

46 Side 46 af 84 Dernæst skal det undersøges, hvor disse penge kan komme fra. Hvis man selv har kapitalen, har man intet problem. Men det er dog de færreste, der selv har startkapitalen jf. afsnit 5.1. Derefter kan man kikke hos venner og familie, forretningsforbindelser og til sidst hos banker og forretningsforbindelser. Til sidst skal det undersøges, om der eventuelt er nogen i ens familie eller omgangskreds, der er villige til at kautionere for ens mulige gæld i banken mv. Det er jo sjældent, at banken udlåner større beløb uden sikkerhed, derfor er det en god ide at være forberedt. 7.3 Delkonklusion Vi fandt i dette kapitel ud af, at forretningsplanen er en væsentlig del af finansieringen, da det er denne, der bliver lagt til grund for selve virksomhedens realisering. Hvis ikke denne er godt beskrevet og gennemtænkt, ja så får man ingen kapital til virksomheden, og dermed kan denne ikke startes op. Det er denne, der skal beskrive strategien for virksomheden. Desuden er det denne, der bliver lagt til grund for hele virksomheden, og som så vidt muligt skal følges af virksomheden. Dermed ikke sagt at denne ikke kan revideres, da det netop er dette, der er hele pointen med forretningsplanen, den skal svare til virkeligheden. Derfor er det ikke en plan, der bare skal laves og så lægges i skuffen. Den skal konstant vurderes og ændres i takt med, at iværksætteren kan se, at virkeligheden ændrer sig. På baggrund af dette fik vi delvist bekræftet hypotese 5 : Det er nødvendigt at have en forretningsplan for, at virksomheden bliver en succes. Grunden til at denne kun er delvist bekræftet er, at den er nødvendig for at fremskaffe kapital og dermed essentiel for, at virksomheden bliver en realitet. Omvendt kan man ikke garantere, at virksomheden bliver en succes, bare fordi den har en forretningsplan, men den er et vigtigt skridt på vejen, da man tager stilling til flere trusler og muligheder i denne

47 Side 47 af Etablerede virksomheder i perioden Nu da vi har fået karakteriseret iværksætterne og fundet frem til fremgangsmåden for virksomhedens etablering, kan vi se på, hvor mange virksomheder der er blevet etableret i forskellige branchegrupper i perioden 1990 til Dette viser nedenstående figur: Tabel 7 Etablerede virksomheder i perioden Ser vi på udviklingen i antallet af etablerede virksomheder, er der sket en del svingninger i de ti år. Fra 1990 til 1992 har virksomhedsmassen været stigende, herefter sker der et fald i 1993 med lidt over 1000 virksomhedsetableringer. Herefter stiger massen igen i 1994 for så atter at falde i Men efter 1995 vender det igen og stiger så frem til år dog med undtagelse af et ubetydeligt fald i I år 2000 er antallet af virksomheder det største set over hele perioden. Går vi et skridt dybere ind i tabellen, kan vi se at hovedvægten af virksomhedsmassen ligger i branchegruppen detailhandel og videnservice, disse to grupper skiftes til at ligge på førstepladsen og andenpladsen. Dog med undtagelse i 1991 hvor det største antal virksomheder bliver etableret i gruppen engroshandel mv., men også her er videnservice på andenpladsen. 25 Danmarks Statistik, Statistisk Tiårsoversigt 2003, side

48 Side 48 af 84 Den branchegruppe, der bliver startet færrest virksomheder i over hele perioden, er transport mv.. Årsagen til dette kan være, at det er en dyr branche at starte i på grund af store startomkostninger til indkøb af lastbiler og andre aktiver. Endvidere er konkurrencen i denne branche hård, da den er domineret af større distributionsvirksomheder, samt en voksende tendens til at virksomhederne selv står for transporten af deres varer. Fra 1990 til 1993 udgjorde de nye virksomheder i bygge- og anlægsbranchen stort set en uændret andel af de samlede virksomheder. Grunden til dette er, at der var lavkonjunktur i perioden. Herefter kom opsvinget, det vil sige, at folk har fået flere penge mellem hænderne, og antallet af nyetablerede virksomheder i denne branche udgjorde 13 % i år I 1990 var der i alt virksomheder i bygge- og anlægsbranchen mod i år 2000, det vil sige, at der er etableret mere end dobbelt så mange virksomheder indenfor denne branche i løbet af 10 år. 8.1 Top-10 brancher i år 1992 og 2000 Nedenstående figur viser top-10 brancher i forhold til antallet af nye virksomheder i henholdsvis 1992 og Figur 8 Top-10 brancher i forhold til antal nye virksomheder i 1992 og Danmarks Statistik, Statistisk Tiårsoversigt 2003, side

49 Side 49 af 84 I år 2000 ligger udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software på 1. pladsen over opstartede brancher, denne branche havde i 1992 en andenplads. Årsagen til, at denne har vundet mere indpas, er i takt med den stigende brug af pc er både på arbejdspladser men så sandelig også i hjemmene. Der er stort set ikke nogen husholdning i dag, der ikke har en eller flere pc er stående. På andenpladsen i år 2000 finder vi anden virksomhedsrådgivning, hvilket umiddelbart lyder som et vidt begreb. Definitionen ifølge Danmarks statistiks branchefortegnelse er: Rådgivning og bistand til virksomheder og offentlige institutioner vedrørende planlægning, organisation, rationalisering og kontrol, ledelsesinformation mv. - Public relation-arbejde og kommunikation - Udformning af regnskabs- og omkostningssystemer og budgetkontrolprocedurer og omfatter også: - Konsulentbistand i forbindelse med personalereduktion og genplacering af overskydende personale 27. Denne branche lå helt nede på en 35 ne plads i Dette kendetegner en ændring i samfundet til at blive et mere vidensorienteret samfund. På fjerde og tiende pladsen i år 2000 finder vi de bygge- og anlægsorienterede brancher, nemlig tømrer- og bygningssnedkerforretninger og bygge- og anlægsentreprenører. Disse to brancher har højest sandsynligt vundet mere indpas på grund af opsvinget i økonomien. Disse brancher lå på henholdsvis en 15. og 22. plads i år De brancher der specielt skiller sig ud er anden detailhandel, restauranter og formgivning og industrielt design, de ligger på henholdsvis tredje, ottende og niende pladsen i år 2000, hvorimod der i 1992 slet ikke blev opstartet nogen af disse virksomheder, eller også var det meget få. Der blev ikke startet nogen virksomheder indenfor anden detailhandel, restauranter lå på en 95. plads, og formgivning og industrielt design lå på en 347. plads. Anden detailhandel kan blandt andet omfatte home parties, hvilket ikke var så populært i ; søg i DB03; søgeord: anden virksomhedsrådgivning

50 Side 50 af Nyetablerede virksomheder fordelt på virksomhedsform Nedenstående tabel viser procent-andelen af nyetablerede virksomheder i perioden fordelt på ejerform/virksomhedsform jf. afsnit 4. Tabel 8 Nyetablerede virksomheder fordelt på ejerform 28 Det er hurtigt at overskue, at enkeltmandsvirksomheder og I/S er er de mest anvendte virksomhedsformer. I 1990 er 98 % af de nyetablerede virksomheder enkeltmandsvirksomheder og I/S er, det svarer til virksomheder ud af en samlet virksomhedsmasse på I 2000 er 81,6 % af virksomhederne enkeltmandsvirksomheder og I/S er, hvilket svarer til virksomheder ud af i alt Det vil sige en stigning i antallet af enkeltmandsvirksomheder og I/S er på 985 ud af en samlet ændring på virksomheder i alt over en 10-årig periode. Det svarer til en procentvisændring på 22,3 % (985*100/4.414), det vil sige, at antallet af enkeltmandsvirksomheder og I/S er er steget med lidt over 1/5 på 10 år. Årsagen til at der sker en stor procentmæssig stigning i A/S og ApS fra 1990 til 1991 er, at der sker en ændring i kravene til startkapital, derfor bliver der hamstreret selskaber før denne træder i kraft. Jeg har forgæves forsøgt at finde frem til denne ændring, jeg har ikke kunnet finde loven, men fandt til gengæld frem til at ændringen fremgår af lov nr. 886 af 21. december Ud over dette sker der en fremgang i antallet af etablerede A/S og ApS er. Grunden til dette kan være, at folk er blevet mere bevidste om den økonomiske risiko ved at starte et enkeltmandsfirma frem for et selskab, jf. afsnit 5.2 og side

51 Side 51 af 84 Ser vi tabellen efter i sømmene, er der en fejl i år 2000, da summen af disse udgør 100,1 %. Fejlen fremgår af bilag 1. I hvilken af de tre kategorier fejlen opstår, er ikke nærmere undersøgt, men som det fremgår af bilaget, har jeg forudsat, at fejlen ligger hos de øvrige selskaber. Af bilag 1 fremgår også, at hvis alle enkeltmandsvirksomhederne og I/S erne stadig eksisterede udgjorde disse 88 % af den samlede virksomhedsmasse. Det ville være interessant at regne det nøjagtige tal ud, men det kan desværre ikke lade sig gøre, da vi ikke kender overlevelsesprocenterne for alle årene. 8.3 Delkonklusion I år 2000 er antallet af virksomheder det største set over hele perioden. Hovedvægten af virksomhedsmassen fra 1990 til 2000 ligger i branchegruppen detailhandel og videnservice, disse to grupper skiftes til at ligge på førstepladsen og andenpladsen. I år 2000 ligger udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software på 1. pladsen over opstartede brancher, denne branche havde i 1992 en andenplads. På andenpladsen i år 2000 finder vi anden virksomhedsrådgivning, denne branche lå helt nede på en 35 ne plads i Påstanden fra afsnit 8.2, vedrørende at enkeltmandsvirksomheder er den mest anvendte virksomhedsform for nystartede virksomheder, bliver her bekræftet, da etablerings-andelen ligger på 88 % af hele virksomhedsmassen i en 10-årig periode. 9. De nye virksomheders overlevelsesandel Nedenstående figur viser overlevelsesandelen for nye virksomheder i perioderne , og Årsagen til at 1990-virksomhedskurven ikke er optegnet fuldt ud er, at der er sket et skift i branchekoden, som har gjort det mere eller mindre umuligt at sammenkæde kurven

52 Side 52 af 84 Figur 9 Overlevelsesandel for nye virksomheder i , og Kigger vi på 1994-virksomhederne, kan vi se at indenfor perioden 1994 til 1996, altså en periode på to år, er antallet af virksomheder faldet med 40 %. Det er et meget stort fald, når man tænker på, at virksomhederne kun lige er startet. Der kan være mange forskellige årsager til dette fald. En af dem kan måske være, at man har overvurderet produktets kundegruppe. En anden kan være, at det er hobby-virksomheder, der er gået ned på grund af manglende interesse og dermed manglende salg af produktet. Uanset hvilken af de ovenstående problemstillinger, der er tale om, kunne det have været undgået, hvis man havde brugt de fornødne ressourcer på forretningsplan. Den kunne måske have oplyst, at der ikke var noget kundegrundlag for produktet på grund af et mættet marked eller have vist, at der overhovedet ikke var nogen interesse for køb af netop dette produkt. Dermed kunne man have sparet sig selv for en masse ærgrelse og eventuelt penge ved helt at have opgivet tanken allerede i analysefasen før opstart side

53 Side 53 af 84 For 1998-virksomhedernes vedkommende er antallet af virksomheder faldet med ca. 35 % i perioden 1998 til Det er ikke helt så mange som for virksomhederne, men tallet er stadig for højt. Dog ser det ud som om, at der er tendens til, at antallet af overlevende virksomheder er stigende. Hvilket eventuelt kan skyldes, at vi er blevet bedre til at analysere, om der nu også er behov for netop vores produkt og dermed virksomhed på markedet. Da der jo er et problem med at finde frem til 1990-virksomhederne i de første to år, antager vi, at de starter ved den lille mørkeblå streg længst til venstre i figuren. Prøver vi så at koble de to ender sammen, når vi frem til at procentdelen af de overlevende virksomheder er faldet med ca. 40, hvilket stemmer overens med virksomhedernes overlevelsesandel. Ser vi på den videre udvikling af de to første kurver, er de konstant faldende frem til 2000, hvor det umiddelbart ser ud som om, de stagnerer på en overlevelsesandel omkring 20 til 25 %. Det vil blandt andet sige, at ud af de opstartede virksomheder i 1990 er det altså kun omkring 20 %, der stadig eksisterer efter en 10-årig periode. Umiddelbart ser det dog ud som om, at antallet af virksomheder i 1994 og 1998 falder hurtigere end i Det kan vi se på hældningen af kurven. Tager vi udgangspunkt i en overlevelsesprocent på 40, kan vi se, at det tager 5 år for 1990-virksomhederne at nå herned, mens det for 1994-virksomhederne tager knap 4 år. 9.1 Heltidsvirksomheder contra deltidsvirksomheder Herefter tager vi udgangspunkt i 1994-virksomhederne. Her vil vi kigge på, om det hovedsageligt er heltids- eller deltidsvirksomhederne, der er skyld i den hurtige nedgang af virksomheder. Figuren viser overlevelsesandelen fordelt på heltids- og deltidsvirksomheder i perioden 1994 til

54 Side 54 af 84 Figur virksomhedernes overlevelse 30 Ud af ovenstående model kan vi hurtigt konstatere, at det klart største fald er i deltidsvirksomhederne. Deltidsvirksomhederne er dem, der bliver startet op ved siden af ens faste lønarbejde. I år 2000 er der kun ca. 18 % overlevende deltidsvirksomheder tilbage. Det vil sige, at ud af 100 virksomheder overlever 18 styk i en 6-årig periode. Det er for lidt! Det giver også et indtryk af, at det netop er hobby-virksomhederne, der stopper på grund af manglende salg. Ser vi derimod på heltidsvirksomhederne, altså de virksomheder, der forventer at kunne leve af deres overskud i virksomheden, ser overlevelsesandelen straks bedre ud. Her er der ca. 43 % af de opstartede virksomheder tilbage i år Dette tal er over dobbelt så stort som den umiddelbare overlevelsesandel fra figur 6. Tager vi udgangspunkt i en 2-årig periode fra 1994 til 1996 er antallet af virksomheder faldet til 45 % for deltidsvirksomhedernes vedkommende og til 75 % for heltidsvirksomhederne. Det er en stor forskel i overlevelsesevnen, som igen højest sandsynlig skyldes hobby- kontra erhvervsvirksomheder side

55 Side 55 af 84 Nedenstående figur viser antallet af nye virksomheder i år 1994 fordelt på branche og deltid/heltidsvirksomheder. Figur 11 Nye virksomheder i 1994 fordelt på branchegruppe og deltids- og heltidsvirksomheder 31 Ud af figur 8 kan vi se, at hovedvægten af alle virksomheder indenfor stort set alle brancher bliver startet som heltidsvirksomheder. I princippet er dette godt, da det viser, at iværksætterne har ambitionerne i orden, hvad angår indtjening. De forventer at kunne leve af virksomhedens omsætning i fremtiden. Der er dog to brancher, der skiller sig ud, det er engroshandel mv. og detailhandel. Her udgør deltidsvirksomhederne henholdsvis 52 % og 58 % af de virksomheder, der er startet her. Årsagen til dette kan være, at der er tale om en hobby for indehaveren, og han/hun dermed ikke er sikker på, at det er noget, der kan afsættes på markedet. En anden mulighed kunne være, at man har opfundet et nyt - efter ens egen mening genialt produkt, men man er alligevel i tvivl, om der nu også er et behov for dette ude i samfundet. Det tyder på, at virksomhedsstørrelsen har betydning for overlevelsesevnen, om dette er korrekt, vil vi kigge på i næste afsnit side

56 Side 56 af Virksomhedsstørrelsens effekt på overlevelse Nedenstående model viser overlevelsesevnen fordelt på virksomhedsstørrelsen efter antal ansatte. Tabel 9 Overlevelsesevnen fordelt på virksomhedsstørrelsen Ud fra tabel 9 kan vi se, at virksomheder uden ansatte har den laveste overlevelsesprocent på 30,6 i den 6-årige periode. Det betyder, at under en tredjedel af alle virksomhederne uden ansatte stadig eksisterer efter de 6 år. Det er en stor nedgang på så få år. De virksomheder, der har den højeste overlevelsesgrad, er virksomheder med 5-9 ansatte. Efter de 6 år eksisterer knap 60 % stadig. Hvilket vil sige, at denne virksomhedsstørrelse er den bedste set med overlevelsesøjne. Ser vi på virksomheder med 10 og flere ansatte, er 53,4 % af disse stadig i drift efter 6 år. Umiddelbart virker det ikke af så mange, men det skal selvfølgelig også ses i sammenhæng med antallet af opstartede virksomheder i denne kategori. Det er trods alt de færreste nye iværksættere, der tager så stort et spring og ansætter 10 eller flere. 9.3 Delkonklusion I dette afsnit fandt vi ud af, at virksomhedsbestanden faldt med 40 % fra 1994 til Det vil sige, at der på en toårig periode er 40 ud af 100 virksomheder, der bliver lukket. Sagt på en anden måde eksisterer 60 % af de nyetablerede virksomheder efter to år. Det betyder at hypotese 1 : Mindre end halvdelen af de nystartede virksomheder har eksisteret i mere end 2 år - bliver afkræftet side