Ansøgning til Ministeriet for By Bolig og Landdistrikter om to områdefornyelser i København. Indsendt 8. april 2015

Transkript

1 Ansøgning til områdefornyelse i Rentemestervejkvarteret April 2015

2 Ansøgning til Ministeriet for By Bolig og Landdistrikter om to områdefornyelser i København. Indsendt 8. april 2015 Kontakt Område- og byfornyelse Byens Fysik Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune

3 1 Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2015 Ældre nedslidte byområder i større byer, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse ("traditionelle byfornyelsesområder") Jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 16. maj 2013 (Lov om byfornyelse og udvikling af byer) Ansøgningsfrist onsdag den 8. april 2015 Det udfyldte ansøgningsskema sendes pr. til: bypolitik@mbbl.dk Skriv Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2015 i emnefeltet. Bagerst i ansøgningsskemaet findes en vejledning til udfyldelse af skemaet. Alle punkter i ansøgningsskemaet skal udfyldes. Ikke relevant er dog et muligt svar, hvis spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet. Bilag kan i begrænset omfang vedhæftes ansøgningen i form af word, excel, jpg- eller pdf-filer. Bilag kan f.eks. være kort over byområdet, fotomateriale m.v. HUSK at indberette ansøgningen i BOSSINF-område. 1. Titel på beslutning om områdefornyelse Titel: OMRÅDEFORNYELSEN RENTEMESTERVEJ ØST 2. Kommunens adresse Navn på Kommune: Københavns Kommune Gade/vej og nr.: Islands Brygge 37 Postnr.: 2300 By: København S

4 2 3. Kontaktperson i kommunen Navn: Mette Dybkjær Titel: Specialkonsulent Telefon: Ansøgt udgiftsramme Beløb i alt ekskl. moms: cs0w@tmf.kk.dk KARAKTERISTIK AF DET VALGTE BYOMRÅDE, DER SØGES OM RESERVATION AF UDGIFTSRAMME TIL 5. Overordnet beskrivelse af det valgte byområde Indsæt kort over byområdet eller henvis til bilag med kort: - Områdefornyelse Rentemestervej ØST Kreativ vækst og uddannelse Rentemestervej Øst ligger i Københavns Nordvestkvarter. Området afgrænses af Frederikssundsvejen mod syd, Tomsgårdsvej mod vest og af Frederiksborgvej mod øst.

5 3 Der søges parallelt med denne ansøgning om at igangsætte en områdefornyelse i Rentemestervej Vest. Se oversigtskort i bilag 1. Nærværende ansøgning for Rentemestervej Øst har fokus på kreativ vækst og uddannelse, med afsæt i det helt særlige potentiale, som områdets kreative erhvervszone udgør. Ansøgningen for Rentemestervej Vest har særlig vægt på grønne og trygge bymiljøer med udgangspunkt i det potentiale, som Bispebjerg Kirkegård udgør i området. På grund af de to ansøgningers forskellige hovedfokus er de foreslåede mål og initiativer, der beskrives i pkt. 12, forskellige. De to indsatser foreslås dog realiseret i en sammenhæng, så der opnås synergi. Det grønne løft i Vest kan trækkes over i Øst, der er fattigt på grønne områder, mens understøttelse af den kreative erhvervszone i Øst også kan bidrage positivt til vækst og uddannelse i Vest. Hvad er begrundelserne for den valgte geografiske afgrænsning af byområdet? Den valgte afgrænsning ligger i et af Københavns 6 udsatte byområder, hvor de socioøkonomiske nøgletal har udviklet sig negativt (Politik for Udsatte Byområder, 2011). Det er Borgerrepræsentations mål at øge tryghed, beskæftigelse, uddannelse, sundhed og attraktion i områderne ved hjælp af flere sammenhængende greb, hvoraf områdefornyelserne er et, der i særlig kan styrke sammenhængen mellem investeringerne og skabe lokal empowerment, jf. pkt. 12 Andre områdebaserede indsatser. Rentemestervej Øst er præget af både sociale og fysiske udfordringer. Rentemestervej Øst er fysisk nedslidt, præget af mange forladte og utrygge udearealer og trafikstøj, der medvirker til at forringe bylivet og sundhedstilstanden. Varmeforbruget i Rentermestervej Øst er ca. 37 pct. højere end københavnergennemsnittet. Boligudbuddet er ensartet med mange små boliger med behov for bygningsfornyelse og modernisering. Mange gadeforløb bidrager til utryghed fx ved mangelfuld belysning, ensartede kantzoner samt slidte og forladte udearealer og indgangspartier. De fleste københavnere besøger hovedsageligt området, når de kører forbi på de større veje, der gennemskærer området og virker som barrierer, der udfordrer den fysiske og sociale sammenhæng i området. Bydelen har den tredjelaveste middellevetid i København og borgernes selvvurderede helbred er væsentlige lavere end i resten af byen. Yderligere er der i forholdsvis mange borgere, der står udenfor uddannelse eller beskæftigelse, mange psykisk sårbare samt en højere grad af utryghed end i resten af byen, herunder bekymring for radikalisering. Bispebjerg er et af de områder i København med flest særligt udsatte boligområder, og to af Københavns Særligt Udsatte Boligafdelinger1 ligger i eller i umiddelbar nærhed til området. Andre boligafdelinger i området kandiderer til at komme på listen. 1 _dec._2014_1.pdf, Boligafdelingerne Degnegården (Rentemestervej Vest) og Bispeparken (Rentemestervej Øst) er på listen, boligafdelingerne syd for Bispeparken (Rentemestervej Vest) kandiderer til listen.

6 Kvarteret ligger tæt på de Københavns brokvarterer og har potentiale til at blive et attraktivt velintegreret kvarter med plads til mange forskellige københavnere, ikke mindst i kraft af de relativt billige boliger. Området rummer en interessant fysisk og social mangfoldighed, og det gamle industrikvarters relativt tætte bebyggelse understreger dets urbane karakter. Ca. halvdelen af den geografiske afgrænsning Rentemestervej Øst (den sydlige del) var fra omfattet af Kvarterløft Nordvest. Der var dog ikke afsat ressourcer til byrumsforbedringer inden for afgrænsningen af Rentemestervej Øst. Gennem de seneste år er området blevet mere fragmenteret både fysisk og socialt. Der er kommet flere nye boligområder og attraktioner til, mens beskæftigelsesniveauet i områdets almene boligområder er faldet. Flere boligområder fremstår isolerede og nedslidte. I den sydlige del er der blevet etableret en kreativ erhvervszone. Der er gennem de sidste år udarbejdet flere udviklingsplaner for området (fx udviklingsplan for kirkegården, udviklingsplan for de udsatte boligområder, skybrudsplan og bydelsplan). Planerne er ikke finansieret, men peger på, at området kan løftes, hvis der gennemføres en samlet og koordinerende indsats, hvor fysiske og sociale projekter samtænkes i strategiske greb. En områdefornyelse i Rentemestervej Øst kan være omdrejningspunkt for at kvalificere, koordinere og ikke mindst realisere disse planer i tæt samarbejde med vigtige strategiske interessenter og lokalsamfund, jf. bilag 1. Områdefornyelsen kan ikke blot styrke sammenhængen mellem strategier, men i særlig grad koble dem til borgernære initiativer og lokalt ejerskab. Koblingen mellem det strategiske afsæt og den lokale tilstedeværelse samt kapacitetsopbygning kan give volumen, bæredygtighed og effekt. De konkrete mål for områdefornyelsen i Rentemestervej Øst er: 4 Styrkede fysiske rammer om et godt hverdagsliv og social sammenhængskraft Bedre fysisk sammenhæng og forbindelser i og ud af området Øge erhverv og uddannelse samt flere studerende og iværksættere I Rentemestervej Øst er der særligt fokus på initiativer, der understøtter forbindelser, erhverv og uddannelse, Mål og mulige initiativer i Rentemestervej Øst uddybes under pkt. 9 og 12. Stærke potentialer, der har været med til at definere valget af Rentemestervej Øst som afgrænsning om en potentiel ny områdefornyelse, er: Kreativ zone En del af Rentemestervej Øst er udpeget som kreativ zone. Formålet med kreative zoner er at sikre områder, som på grund af deres billige og fleksible lejemål er særligt attraktive for kreative erhverv. Den kreative zone kan synliggøres og udnyttes, så den spiller sammen med kreative uddannelsesinstitutioner i nærområdet og i højere grad fungerer som en katalysator for beskæftigelse og vækst. Lokal udviklingsdynamo på forladt skole Den gamle Grundtvig Skole er fredet, og står som et arkitektonisk ikon centralt i området, men hovedbygningen og den tidligere inspektørbolig står i dag ubrugte hen. Skolens

7 bagbygning huser Københavns Kommunens Ungdomsskole. I de tomme bygninger kan der dels samles en række lokale udviklingsfunktioner (herunder områdefornyelsen) og indrettes fysiske rammer om fremskudte kommunale indsatser, iværksætteri og foreningsaktiviteter. Ved at placere en udviklingsdynamo i den nordlige del af området, hvor der er ringe beskæftigelse, kan nogle af de potentialer, den kreative vækstzone i områdets sydlige del rummer, udbredes til hele byområdet, så væksten også bliver socialt bæredygtig. En anden mulig udviklingsdynamo er en fraflyttet ISS bygning i områdets sydlige del. Der afsøges pt., om denne kan få funktion som uddannelsesmiljø, hvilket kan være med til at forstærke områdets uddannelsesprofil. Grønne cykelruter og forbindelser mellem udsatte byområder og vækstinstitutioner Rentemestervej er udpeget som grøn cykelrute, og der er planlagt flere skybrudstiltag på vejene i området. De almene boligafdelingers karakter af særligt udsatte boligområder åbner mulighed for at søge midler i Landsbyggefonden til gennemførelse af infrastrukturprojekter.. Sammenhæng i investeringer på tværs af kommune og almene boligorganisationer Københavns Kommune og fsb udarbejder aktuelt en masterplan for det udsatte by- og boligområde omkring Bispebjerg Kirkegård. Masterplanen skal sikre sammenhæng mellem planlagte investeringer på tværs af almene og kommunale matrikler. Det gælder fx skybrudssikring og vejgenopretning i kommunalt regi og store fysiske renoveringer og infrastrukturprojekter i alment regi. I den største almene boligafdeling Bispeparken (på kanten af Vest) forventes fx en investering på ca. 700 mio. i samme tidsrum, som en evt. områdefornyelse vil finde sted. Der vil fra begyndelsen af en evt. områdefornyelse i Rentemestervej Øst være etableret et forpligtende samarbejde med den almene sektor, og områdefornyelsen vil kunne bringe masterplanens investeringsmuligheder (Landsbyggefonden) i spil sammen med indsatser under områdefornyelsen. 5 Giv en kort sammenfattende karakteristik af det valgte byområde og dets udfordringer: - Området er udfordret både fysisk og socialt Overordnet kan udfordringerne sammenfattes i nedenstående hovedpunkter, der uddybes nærmere i punkt 6 og 7. Sociale udfordringer Lav indkomst og beskæftigelse, området ligger væsentligt under københavner gennemsnittet. 44 pct. har lav indkomst og 22 pct. er uden for arbejdsmarkedet. Lav uddannelsesgrad, 41 pct. har ingen uddannelse Psykisk sårbarhed, 25 pct. har vedvarende eller forbigående sindslidelser, blandt andet fordi der er mange bosteder for målgruppen i området. Dårlig sundhed. Bispebjerg har det ringeste oplevede sundhedsniveau i København samt tredjelaveste levealder. Mange udsatte familier, området har det højeste belastningsindeks i byen og flest børnefamiliesager.

8 6 Høj utryghed, særligt omkring de institutioner, hvor unge og meget udsatte færdes samt omkring monotone bymiljøer, fx langs den ubrudte kirkegårdsmur. Høj fraflytning i almene boligafdelinger Fysiske udfordringer Få byrum og mødesteder, hvilket betyder at der i området er et ringe byliv og dårlig sammenhæng til funktioner i området. Nedslidte og dårligt vedligeholdte udearealer, herunder kantzoner, uden klar funktion. Fortove og veje er slidte, pladser og hjørner fremstår uden liv og mangler grundlæggende vedligeholdelse. Mange forskellige grundejere og private fællesveje kræver forpligtende samarbejdsaftaler og facilitering af fælles løsninger. Udsat for oversvømmelser af byrum, veje og kældre ved skybrud. Højt energiforbrug i boliger i området. Ensidigt boligudbud med mange små lejligheder. Dårlig adgang til byområdets rekreative områder fx kirkegården. Eksisterende kultur- og herlighedsværdier er ikke en synlig del af kvarteret og fortællingen om dette. Trafikstøj og store veje påvirker tryghed, sundhed og sammenhængen i området og til nærområderne negativt. Ringe vilkår for bløde trafikanter. Isolerede bebyggelser, særligt dårlig sammenhæng mellem almene bebyggelser og den omliggende by. Antal beboere i det valgte byområde: 8817

9 6. Beskrivelse af de fysiske og erhvervsmæssige forhold i det valgte byområde Bebyggelsesstruktur og boligforhold: Beskriv kort hvad der karakteriserer bebyggelses- og boligstrukturen i det valgte byområde. - Sammensat område med ensidigt boligudbud Bygningsmassens karakter i Rentemestervej Øst kan groft set opdeles i to områder. Erhvervsområdet langs Rentemestervej hører til de tidligst udbyggede områder i bydelen og har karakter af blandet bebyggelse og varieret arkitektur. Området rummer både nyt og gammelt, højt og lavt samt boliger og erhverv. Spring i bygningshøjder og huller i bygningsrækken er lige med mange fritliggende gavle. Disse er flere steder udsmykket med imponerende gavlmalerier. Bygningerne springer ikke kun i højden men også i gadeplan og gaden forløb er derfor ikke tegnet i én fast linje. Den nordlige del er præget af en række almene boligbebyggelser, der opstod i perioden efter 1. Verdenskrig. Boligbebyggelserne er nogle af Danmarks fornemste eksempler på socialt boligbyggeri og har stor arkitektonisk værdi, men er i dag utidssvarende og nedslidte. Det helhedsplanlagte, etageboligområde sætter et stærkt arkitektonisk præg på området, og giver det nordlige område en særlig homogenitet, men er også med til at begrænse bylivet i området, da de lukkede facader ikke inviterer til ophold. Området er karakteriseret ved et overvejende ensidigt boligudbud, hvor mere end 4 ud af 5 boliger er mellem 40 og 79 m 2. Der er dermed, sammenlignet med resten af København, et lille udbud af store og familievenlige boliger. Se tabellen nedenfor 7 Under 40 m m m m m 2 Over 120 m 2 Rentemestervej Øst 3 % 37 % 45 % 9 % 3 % 3 % København 6 % 25 % 29 % 20 % 10 % 11 % Kilde: Det socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune 2014 Beskriv hvad der karakteriserer ejerforholdene: - Blandede ejerformer Området rummer ca. 59 pct. privatejede boliger (ejer-, andels- og private udlejningsboliger), som hovedsageligt er placeret i den sydlige del af området, mens områdets nordlige del domineres af almene afdelinger (se bilag 2). Se også tabellen nedenfor. Ejerforhold Ejerboliger Andelsboliger Privat udl. Almene boliger Off. ejet Rentemestervej Øst, antal Rentemestervej Øst, procent 11 % 26 % 22 % 40 % 1 % København, procent 20 % 34 % 28 % 21 % 2 % Kilde: Det socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune 2014

10 8 Er der lokal kulturarv (herunder bevaringsværdige bygninger), der kan have betydning for udviklingen i byområdet? - Bevaringsværdigt kulturmiljø træder ikke tydeligt frem Der findes en stor del bevaringsværdige byggerier i området. 62 pct. af ejendommene i området har fået foretaget en bevaringsvurdering, hvoraf 10 pct. er af høj bevaringsværdi (SAVE værdi 1-3) og 35 pct. er af middel bevaringsværdi (SAVE værdi 4-6). Områdets nordlige del er præget af de funktionalistiske arkitekturidealer, fra bydelens intensive udbygningsperiode, hvilket er en unik lokal kulturarv, der har potentiale til at blive mere attraktiv og skabe en stærk fortælling om området. I dag skuler de store omgivende veje, tomme kantzoner og ringe gennemstrømning de kultur- og herlighedsværdier, der eksisterer i området. Beskriv hvad der karakteriserer boligernes vedligeholdelsesstand. Hvilke fysiske problemer er der i boligerne (ud over installationsmangler)? Er der behov for at forskønne bygningerne ved f.eks. renovering af facader eller indgangspartier? Hvis ja, hvor stort vurderes behovet herfor at være? - Ringe energimærkning og renoveringsbehov Det gennemsnitlige varmeforbrug i Rentermestervej Øst er på ca. 165 kwh/ m 2, hvilket er ca. 37 pct. højere end københavnergennemsnittet på kwh/m 2. Ved efterisolering, vinduesudskiftning, optimering af varmeanlæg med videre kan boligernes energiforbrug bringes væsentligt ned, og samtidigt give øget komfort for beboerne. Kortlægningen af energiforbruget er lavet ud fra eksisterende energimærker for området. Det er vurderet at energimærkerne repræsenterer de enkelte bygningssegmenter i forhold til opskalering og volumen. I samarbejde med HOFOR kan varmeforbruget blive yderligere kvalificeret for, at konkretisere de store energisparepotentialer i området. Nogle af gadeforløbene fremstår ensartede og utrygge. Ved at bryde kantzoner og markere indgangspartier - fx ved at skabe ny belysning og plads til ophold - vil man kunne øge trygheden og anvendelsen af gaderummet. Begrønning af facader vil ligeledes kunne bryde det monotone udtryk i nogle af gadeforløbene. En anden faktor som bidrager til øget tryghed er facaderenoveringer i forbindelse med bygningsfornyelse. Nyistandsatte ejendomme vil medvirke til en opgradering af gaderummet, og dermed opleves både bygning og gade som et mere trygt sted at færdes i. Der er fysiske renoveringer på vej i mange af de almene boligafdelinger, der er nedslidte og utidssvarende, hvor der blandt andet vil blive arbejdet med kantzonerne. Der er støjudfordringerne i området, jf. punktet om trafikforhold, infrastruktur og byrum længere nede. Reduktion af trafikstøj skal indtænkes i renovering af bygningsmassen.

11 Hvor mange boliger i det udvalgte byområde vurderes overordnet at have behov for bygningsfornyelsefornningsfornyelse? - Bygningsfornyelse kan understøtte bokvalitet og boligudbud i området 59 pct. af boligerne svarende til 2857 boliger i Rentemestervej Øst er privatejede. Af disse har 235 boliger installationsmangler, hvilket svarer til 8 pct. Heraf mangler 19 af boligerne både bad og centralvarme, 9 boliger mangler centralvarme og 202 boliger mangler bad. Udover dette er der 1283 private boliger, svarende til 45 pct. af alle de private boliger, som er under 60 m 2. Dette betyder, at der er begrænset mulighed for at slå sig ned i området som børnefamilie. Sammenlægninger af lejligheder kan have positiv betydning for kvarterets evne til at fastholde børnefamilier. I private udlejningsboliger kan byfornyelsen støtte lejlighedssammenlægninger og udvidelse af boliger op under taget. Områdefornyelsen vil primært have fokus på at understøtte et mere varieret boligudbud gennem byfornyelsesloven, men også understøtte, at værktøjer og finansieringsmuligheder, der kan benyttes i almene boliger, bringes i spil i forbindelse med kommende fysiske helhedsplaner, så det samlede boligudbud i området bliver mere varieret. Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets boliger og boligejendomme, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Ikke relevant 9 Private friarealer: Er der behov for etablering af fælles private friarealer (friarealsforbedringer) med støtte efter byfornyelsesloven? Hvis ja, hvor stort vurderes behovet af være? - Flere gårdhaver kan understøtte grøn identitet, varieret beboersammensætning og værdi Det vurderes, at der er behov for etablering af fælles friarealer i 10 gårde. En af disse gårde har allerede søgt om at komme i betragtning til en gårdomlægning, og forventes at blive optaget på Københavns Kommunes venteliste. Etableringen af nye gårdhaver kan bidrage til at afhjælpe kvarterets store problemer med håndtering af skybrud og vil flere steder kunne spille sammen med omdannelse af offentligt tilgængelige byrum i umiddelbar nærhed af gårdhaven. Gårdhaverne vil dermed understøtte områdefornyelsens mål om at styrke de fysiske rammer om et godt hverdagsliv. Det er et særligt potentiale i sammentænkning af gårdhavefornyelserne og områdefornyelse, da enhederne organisatorisk er placeret i samme center. Etableringen af gårdhaver kan være med til at fastholde børnefamilier i kvarteret, forøge ejendomsværdien og bidrage til Københavns Kommunes Klimatilpasningsplans målsætning om, at minimum 30 pct. af overfladevandet skal håndteres lokalt.

12 10 Erhverv, detailhandel og erhvervsejendomme: Beskriv hvilken type erhverv og detailhandel der er i byområdet: - Erhvervsområde som udviklingsdynamo Rentemestervej Øst rummer en forholdsvis stor mængde erhverv med 911 virksomheder. Over halvdelen er enkeltmandsvirksomheder, mens de fleste andre er anpartsselskaber med mindre end 5 medarbejdere. Langt størstedelen af virksomhederne er koncentreret i den sydlige del, hvor de ligger spredt i det gamle industrikvarter. Virksomhederne har typisk mindre kontorer i kvarterets mange gamle industribygninger eller opererer med base i egne boliger. Figuren nedenfor viser branchefordelingen for kvarteret: Kilde: Københavns Kommunes Virksomhedsdatabase, 2014 Kategorien andre serviceydelser er den største, der primært dækker over en lang række foreninger, med fokus på blandt andet religion, etniske minoriteter, socialt udsatte, misbrugere, sport og fritid samt et par fagforeninger. En stor del af kvarterets enkeltmandsvirksomheder er inden for forskellige kreative erhverv. En del af disse findes i den næststørste kategori, liberale; videnskabelige og tekniske tjenesteydelser, som inkluderer designere, arkitekter, fotografiske virksomheder og forskellige typer af rådgivning. Derudover er der inden for information og kommunikation en større mængde virksomheder, der er beskæftiget med produktion af film, tv og musik, samt en række virksomheder inden for informationsteknologi og computerprogrammering. Detailhandlen er koncentreret syd for Birkedommervej. På den nordlige side ligger kun et par kiosker, nogle genbrugs- og tøjbutikker, en cykelhandler og et apotek. Syd for Birkedommervej er der væsentlig mere handel og et rimelig bredt udbud af butikker, fx tøj, møbler, elektronik, cykler, brugskunst, fødevarer.

13 11 Er der tomme erhvervslokaler eller behov for nedrivning, renovering og omdannelse af erhvervsejendomme i det valgte byområde? - Aktivering af områdets tomme lokaler kan skabe gode kantzoner og tryghed Der er en del tomme erhvervslokaler og grunde i området, som er nedslidte og med til at skabe utryghed. Det vil være en væsentlig gevinst, hvis nogle af disse kunne tages i brug og danne rammer om fx cafédrift, opholdssteder eller små butikker, der i kraft af synlige facader, vinduer og skilte kan præge byens fysiske og visuelle miljø og invitere forbipasserende ind. Er der erhverv i området, som kan spille en positiv eller en negativ rolle i områdets udvikling? - Kreativ erhvervszone, kreative virksomheder skal synliggøres og skabe byliv og vækst Københavns Kommune ønsker at fremme mindre kreative erhverv og håndværksvirksomheder i Rentemestervej Øst. Området er derfor udpeget til kreativ zone, jf. bilag 3, hvor der er fastsat en maksimal bebyggelsesprocent på 60 pct., hvilket bidrager til at holde huslejer på et lavt niveau. Det er muligt at indrette bolig i 40 pct. af lejemålet, hvilket fremmer byliv og små start-up virksomheder. Som beskrevet ovenfor ligger der relativt mange mindre virksomheder fx inden for design, arkitektur, fotografi, film og musik. Denne type virksomheder er karakteriseret ved at være rammeforbrugende, hvilket betyder at de efterspørger fx, cafédrift eller traditionelle butikker. Både cafeer og butikker har ved hjælp af synlige facader, vinduer og skilte inviterer forbipasserende ind. Udover et par spisesteder og caféer er der i dag forholdsvis få rammeskabende virksomheder. Der er dermed potentiale for at fremme fx café- og butiksliv, for at skabe et attraktivt bymiljø, der i højere grad vil de få de kreative virksomheder ud i gadebilledet og kunne tiltrække folk fra resten af byen. Samtidig er et potentiale i at få de små kreative virksomheder, der i dag har karakter af baggårdsvirksomheder til i højere grad at vende sig mod gaden og interagere med bylivet. På den måde kan de mindre erhversdrivende være med at skabe et mere levende og varieret byliv i området. Planerne om at etablere en letbane på Frederikssundsvej vil kunne understøtte butiksliv og vækst, ved at tiltrække flere udefrakommende og skabe et større kundegrundlag. Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets erhvervsejendomme, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her. Ikke relevant

14 Trafikforhold, infrastruktur og byrum Beskriv om der i byområdet er behov for ændring af trafikforhold, f.eks. grundet trafikbelastning, trafikale problemer, problemer med nedslidning af veje, dårlige forhold for bløde trafikanter m.v.: - Meget trafikstøj og ringe forbindelser påvirker sundhed og tryghed negativt Rentemestervej Øst er omringet af store trafikårer. Langs indfaldsvejene Tomsgårdsvej, Frederikssundsvej, Tagensvej og Frederiksborgvej er der høj støjforurening også i de nærliggende boliger boliger eller 23 pct. af alle boliger på Bispebjerg er stærkt støjbelastede (over 68 db). En stor del af disse ligger inden for den geografiske afgræsning af Rentemestervej Øst jf. støjkort bilag 4. Støjforureningen kan have store sundhedsmæssige konsekvenser i et område, der i forvejen ligger væsentligt under Københavnergennemsnittet, hvad angår fysisk og mental sundhed, hvilket bidrager til andre sociale problemer i kvarteret såsom arbejdsløshed. Smalle veje, ensretning, manglende fartbegrænsning og rodet parkering skaber utryghed og barrierer i området. Mange steder er fortove og veje slidte og mangler generel vedligeholdelse. En del af vejene er private fællesveje med mange forskellige grundejere, hvorfor det er væsentligt at facilitere sammenhængende løsninger og afprøve nye driftspartnerskaber. Behovet for bedre forbindelser for bløde trafikanter gælder både i Rentemestervej Vest, Rentemestervej Øst, på tværs af områderne og i forhold til sammenhængen med den resterende by. Der er planlagt etablering af en forbindelse mellem Mjølnerparken og den østlige del af kvarteret samt en udbygning af Bispebjerg Hospital, begge dele vil styrke behovet for at etablere bedre forbindelser ind og ud af Rentemestervej Øst og Vest. I Kommuneplan 2015 er Rentemestervej udpeget som led i en grøn cykelrute. Den første del af Rentemestervej fra Lygten op til Frederiksborgvej, er allerede omlagt, men der er behov for koordinering og lokal kvalificering, når cykelruten skal fortsættes gennem Rentemestervej Vest området. Det er oplagt at sammentænke etablering af cykelruten med etablering af nye byrumsmæssige kvaliteter fx på veje og hjørner. De næste 2 år bliver der igangsat et konkret udredningsarbejde vedrørende etablering af letbane på Frederikssundsvej hvilket på sigt vil påvirke forbindelsesmuligheder og medvirke til at binde området bedre på byen. 12 Beskriv om der er behov for indretning eller forskønnelse af byrum og grønne arealer i byområdet: - Mangel på mødesteder og grønne mødesteder, potentiel bypark Da en stor del af Rentemestervej Øst er et forhenværende industrielt område, der er vokset frem uden overordnet planlægning, er der ikke taget højde for behov for offentlige mødesteder og grønne arealer. Det er et tæt bebygget område, hvor gaderne er smalle, og der ikke er de store muligheder for ophold eller rekreative aktiviteter. Der er derfor et stort behov for at optimere byrum og dermed skabe de fysiske rammer om et godt hverdagsliv og social sammenhængskraft.

15 I den nordlige del udløber fra Bispeparken en kile, der skaber en grøn akse gennem kvarteret. Kilen fremstår i dag gemt og uden byliv. I umiddelbar nærhed ligger en af områdets to skoler og flere af de udsatte boligafdelinger. Kilen udgør derfor et stærkt potentiale for at danne fysisk ramme om aktiviteter, der fx styrker bevægelse, livskvalitet og fællesskab. 13 Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets fysiske forhold, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: - Mange forurenede grunde Da der tidligere har ligget fabrikker og fremstillingsvirksomheder i området, er en stor del af kvarterets grunde stærkt forurenede. 7. Beskrivelse af de sociale og kulturelle forhold samt foreningslivet i det valgte byområde Befolkningsudvikling: Beskriv hvordan befolkningsudviklingen har været i det valgte byområde de seneste år: - Mangfoldigt byområde Befolkningstilvæksten i Rentemestervej Øst har ligget lige over københavnergennemsnittet de seneste par år. Området er meget sammensat både aldersmæssigt og kulturelt. Dert er flere ældre borgere med dansk baggrund og mange børnefamilier og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Alder 0-5 Alder 6-17 Alder Alder Alder Alder Alder over 65 Dansk herkoms t Ikke vestlig herkoms t Rentemesterve 7 % 8 % 34 % 21 % 12 % 10 % 7 % 60 % 32 % j Øst København 8 % 10 % 26 % 20 % 13 % 14 % 10 % 78 % 15 % Kilde: Det socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune 2014 Beskæftigelse: Beskriv, hvad der karakteriserer beskæftigelsessituationen i det valgte byområde: -Lav beskæftigelsesfrekvens; mange jobparate mod syd færre i nord Rentemestervej Øst halter socioøkonomisk efter resten af København på en række punkter. Andelen af borgere med lav indkomst og andelen af borgere uden for arbejdsmarkedet er væsentligt højere end i resten af København, hvilket fremgår af tabellen:

16 Lav indkomst 2 Udenfor arbejdsmarkedet Kontanthjælp Førtidspension Rentemestervej Øst 44 % 22 % 5 % 3 % København 37 % 17 % 5 % 3 % Kilde: Københavns Kommunens Beskæftigelses og Integrations Forvaltning og Det socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune, 2014 Der er flere ledige dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere end i resten af København. Det betyder, at ledigheden i området er karakteriseret af forholdsvist ressourcestærke ledige. Det gælder dog ikke i de almene boliger i områdets nordlige del, hvor borgerne er langt fra arbejdsmarkedet. De forholdsvis mange jobparate ledige giver, sammenholdt med de mange småerhverv, et særligt potentiale for at løfte beskæftigelse og vækst. I områdets særligt udsatte boligområder, borgerne er langt fra arbejdsmarkedet, er det oplagt at understøtte de eksisterende boligsociale indsatser ved fx at tilvejebringe job på særlige vilkår i byområdets grønne områder. 41 pct. af borgerne i området har ingen uddannelse eller kun grundskole bag sig, sammenlignet med 22 pct. i København som helhed. Uddannelsesgraden i de almene afdelinger er særligt lav også blandt unge. 14 Sociale udfordringer: Beskriv om der er sociale problemer i det valgte byområde, og om der er behov for sociale indsatser: - Mange psykisk sårbare, udsatte familier og kortere levealder 25 pct. på Bispebjerg har eller har haft en psykisk diagnose, og ensomhed udgør et stort problem i området. Det skyldes blandt andet, at der ligger en del botilbud og væresteder for denne målgruppe i området. Socialforvaltningens anvisningsret til de almene boliger betyder, at en del ressourcesvage personer anvises til kvarteret. Dette er medvirkende til, som det beskrives nedenfor, at området ligger i bund på en række socioøkonomiske parametre sammenlignet med resten af København. Dette kan også hænge sammen med at mange af de private udlejningsboliger er små og forholdsvis billige, og således huser en del udsatte borgere. Den fysiske og mentale sundhed er væsentligt under Københavnergennemsnittet. Borgernes selvvurderede helbred er markant dårligere end i resten af København, og i gennemsnit er levealderen 4 år lavere end på Østerbro. 4 pct. af børnene eller deres familier i hele Bispebjergområdet modtager en eller flere forebyggende foranstaltninger, hvilket er højere end i nogen anden bydel i København. Belastningsgraden, som viser de forventede kommunale udgifter til indsatser henvendt til udsatte børn og unge, er næsten 42 pct. over gennemsnittet for København (2009-tal). Bydelens børnefamilier har den laveste indkomst i København (2010-tal). Andelen af børn eller unge med symptomer på ringe psykisk trivsel, og dårligt selvvurderet 2 Indkomster der er mindst 25 pct. under median indkomsten, i 2011 maksimum om året.

17 15 helbred er højere end i resten af København (2012-tal) årige Bispebjerg København Andel med nogenlunde/dårligt helbred 8,1 % (højest) 5,9 % Selvvurderet helbred. Andel meget glade børn 63,3 % (lavest) 66,6 % Andel med symptomer på ringe psykisk/social trivsel 13,4 % (højest) 8,1 % Andel med overvægt eller svær overvægt 3,6 % (højest) 1,8 % Andel med moderat/alvorlig overvægt 6,3 % (højest) 5,2 % Kilde: Udviklingsplan Bispebjerg/Nordvest, Københavns Kommune, 2012 Som det fremgår af punkt 9 og 12 er der flere indsatser i området, der er målrettet områdets store sociale udfordringer. Områdefornyelsen vil samarbejde tæt med disse, understøtte dem og også indtænke områdets store sociale udfordringer i de fysiske indsatser, så sociale og fysiske tiltag tænkes sammen. Det gælder i særlig grad de igangværende beskæftigelsesindsatser for unge samt indsatser for psykisk sårbare. Beskriv om området er præget af kriminalitet og hærværk: - Høj grad af oplevet utryghed Københavns Kommunes tryghedsindex udpeger Bispebjerg, som et af de steder i København, hvor flest borgere oplever kriminalitet og utryghed som et problem. Beboere i området syd for Bispebjerg Kirkegård angiver i signifikant højere grad end københavnerne generelt, at de er udsatte for kriminalitet og oplever kriminalitet som et nabolagsproblem. Ifølge tryghedsindexet oplever beboerne tyveri, narkotika og hærværk som stigende problemer. De boligsociale indsatser i området peger på stor utryghed omkring den særligt udsatte boligafdeling Bispeparken og den grønne kile, der strækker sig gennem boligafdelingerne og ned til Tagensbo Skole. Forenings- og kulturlivet: Har I kendskab til og eventuelt samarbejde med de lokale foreninger eller organisationer i byområdet? Hvis ja, beskriv samarbejdet: - Tæt samarbejde mellem kommunen, de boligsociale helhedsplaner og 3. sektor. Der er et tæt og koordineret samarbejde om unge og udsatte borgere i området, også mellem kommunen og de boligsociale helhedsplaner. Kommunens forvaltninger, lokale uddannelsesinstitutioner samt kultur- og foreningsliv samarbejder om at styrke uddannelse, beskæftigelse og fritidsaktiviteter for områdets unge samt tryghed, livskvalitet og beskæftigelse blandt udsatte borgere. Samarbejdet er formaliseret i samarbejdskontrakter. Flere organisationer og fonde indgår i det sociale arbejde, det gælder blandt andet Dansk Flygtningehjælp, Bydelsmødre og Psykiatrifonden. Både Rentemestervej Øst og Vest huser mange foreninger med fokus på etniske og religiøse minoriteter, herunder Islamisk Trossamfund, Integrationsforeningen Kringlebakken og FAKTI.

18 16 Mangler der muligheder for organiserede såvel som uorganiserede fritidsaktiviteter og formelle samt uformelle mødesteder i byområdet eller i nærheden af det? Hvis ja, uddyb: - En del tilbud, men manglende forbindelser Der ligger flere kulturinstitutioner i og i kanten af området blandt andet BIBLIOTEKET Rentemestervej og Dansekapellet. De vigtigste idrætsanlæg i nærheden af området er Grøndal Multicenter, Genforeningspladsen, Bellahøj Svømmestadion og Ryparken Idrætsanlæg. Der er stort potentiale i at understøtte forbindelserne til og mellem disse. Skole, ungeklub, kulturhuse, beboerlokaler, bemandet legeplads og idrætsfaciliteter udgør vigtige mødesteder i området, der dog også bærer præg af, at mange unge står uden for det organiserede fritidsliv og mødes/hænger ud i byrummet. Hvis der er andre sociale og kulturelle forhold i byområdet, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Ikke relevant 8. Beskrivelse af potentialer i det valgte byområde Beskriv potentialer vedrørende det valgte byområdes beliggenhed og herunder attraktionsværdier: - Småindustri, uddannelses- og kulturmiljøer Store dele af området Rentemestervej Øst har en markant byidentitet, hvilket adskiller sig fra flere af byens øvrige udsatte områder. Der ligger store arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i kanten af eller i umiddelbar nærhed til området, herunder Bispebjerg Hospital. Tæt på Rentemestervej Øst er der også områder med store naturmæssige kvaliteter. Det giver et interessant modsætningsforhold, der kan være med til at give byområdet en særlig identitet og gøre det til en attraktiv ramme om hverdagslivet og erhvervsmæssig vækst. Nedenfor opsummeres de største attraktionsværdier i og omkring området: Kreativ erhvervszone og mange småerhverv Uddannelsesinstitutioner og studerende Den tidligere Grundtvig Skole: En bevaringsværdig bebyggelse, hvor store dele står ubenyttet hen. Værdifuldt Kulturmiljø, herunder kirkegården, Grundsvigskirken og bebyggelser med høj arkitektonisk kvalitet, samt akser og sigtelinjer, der giver sammenhæng og oplevelser. Den grønne kile og nærhed til rekreative områder Guldhuset (BIBLIOTEKET Rentemestervej) og Dansekapellet er begge præmierede ikonbyggerier Beskriv potentialer vedrørende det valgte byområdes økonomiske udvikling: - Lokale udviklingsdynamoer og uddannelsesby Udviklingsdynamoer: Der er flere bygninger i kvarteret, der står ubrugte hen, og som kan udgøre udviklingsdynamoer, der fx kan huse fremskudte kommunale funktioner,

19 17 foreningsliv og iværksættere. Uddannelsesinstitutioner og studerende: Området rummer flere uddannelsesinstitutioner, og de små lejligheder tiltrækker i stigende grad studerende, en udvikling der understøttes af aftaler om at give studerende fortrinsret til de almene bebyggelser. Dette har betydning for beboersammensætningen i bydelen og kan understøttes med studiemiljøer, der kan have en positiv betydning for områdets udvikling. Små kreative virksomheder Der findes en stor del kreative virksomheder i Rentemestervej Øst. De kan synliggøres og understøttes, så de bidrager til områdets økonomiske udvikling, attraktivitet og identitet, jf pkt. 6. De kreative erhverv spiller en særlig stor rolle i Københavns Kommune. I 2010 stod de kreative erhverv for 9,8 pct. af arbejdspladserne i byen, hvor de på landsplan kun udgjorde 4 pct. Bispebjerg Hospital (uden for afgrænsning): Udbygning af hospitalet kan udgøre et potentiale i forhold til skabelsen af nye job, fordi udbygningen gør hospitalet til en væsentligt større arbejdsplads, hvilket kan skabe jobmuligheder for de lokale beboere, såvel i byggefasen som efter etablering. Hvis der er andre potentialer i det valgte byområde, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: - Udvikling af masterplan for det særligt udsatte område omkring Bispebjerg Kirkegård Som beskrevet i indledningen udarbejder tre almene boligorganisationer og Københavns Kommune sammen med rådgiver i foråret 2015 en masterplan, der anlægger et helhedsperspektiv på det udsatte almene boligområde, der går på tværs af den nordlige del af Rentemestervej Øst og Vest, se bilag 2 vedrørende. mulige investeringer omkring Bispebjerg Kirkegård. Masterplanen anviser, hvordan de almene boligorganisationers og de kommunale investeringer i området kan sammentænkes i strategiske greb, der tydeliggør de lokale attraktioner, som fx kirkegården, den særlige arkitektur i området, dansekapellet og synliggør områdets store kulturhistoriske og rekreative potentialer. Konkret skitserer masterplanen løsninger for byrum, kantzoner og bolignære udearealer, hvori koncepter for skybrudssikring, begrønning, prioritering af bløde trafikanter, fortætning og reducering af støj vægter tungt og går på tværs af matrikelskel. Områdefornyelsen vil arve masterplanen som afsæt for videre dialog og koordinering med Landsbyggefonden, øvrige fonde og politikere og vil således bidrage til, at de strategiske greb og forventede investeringer realiseres. Områdefornyelsens lokale forankring og inddragende metoder vil bidrage til at kvalificere og supplere masterplanen med indsatser, der spiller sammen med lokalområdet og gør udviklingen vedkommende for områdets borgere og aktører. Koblingen mellem det centrale strategiske niveau og den lokale udvikling og implementering skal sikre retning, volumen, ejerskab og effekt i indsatserne.

20 9. Beskrivelse af de overordnede mål og visioner for områdefornyelsen Hvad håber I på, at en eventuel områdefornyelse vil betyde for byområdet i løbet af de fem år, områdefornyelsen vil blive gennemført i byområdet? - Indsatserne under Områdefornyelsen Rentemestervej Øst og Vest skal bidrage til at udvikle en sammenhængende by uden udsatte byområder Københavns Kommune har vedtaget en Politik for Udsatte Byområder (2011), hvor der er defineret overordnede mål for kommunens indsatser i de udsatte byområder. Målene handler om at øge: Beskæftigelse, uddannelse, tryghed, lighed i sundhed samt attraktionsværdier. Disse mål vil også være overordnede pejlemærker for områdefornyelsen i Rentemestervej Øst, så områdefornyelsen, sammen med øvrige indsatser i det udsatte byområde, bidrager til at udvikle en sammenhængende by. De konkrete mål for områdefornyelserne i Rentemestervej Øst er: 18 Styrkede fysiske rammer om et godt hverdagsliv og social sammenhængskraft Bedre fysisk sammenhæng og forbindelser i og ud af området Øge erhverv og uddannelse samt flere studerende og iværksættere Initiativerne under Rentemestervej Øst, jf. pkt. 12 skal realisere disse konkrete mål. Ved at understøtte attraktion og gode rammer for vækst og erhverv styrkes beskæftigelse og uddannelse. Trygheden øges ved at understøtte naturlig overovervågning ( mange øjne på gaden ) og mangfoldigt brug af nye byrum og forbindelser. Sundhedsfremme medtænkes i udvikling af grønne og stille byrum, der giver mulighed for et godt hverdagsliv med fællesskab, bevægelse og ophold tæt på boligområderne. Områdefornyelsens initiativer vil blive sammentænkt med øvrige forvaltningers og boligorganisationers indsatser i området, så der sker et helhedsorienteret og effektfuldt løft. Som dominerende arbejdsform vil områdefornyelsen arbejde med forskellige metoder til borgerinddragelse. Udgangspunktet for alle indsatserne vil være at styrke borgernes mulighed for og evne til at påvirke og have medbestemmelse for deres område. Derfor skal borgerne ikke kun inddrages i definitionen af områdets kvaliteter, funktioner og identitet, men også i de konkrete løsninger og omdannelser, der vil ske i området, jf. punkt 10.

21 19 Mål for Udsatte by- og boligområder : Øge beskæftigelse, uddannelse, tryghed, attraktionsværdi samt lighed i sundhed Mål for Områdefornyelsen Rentemestervej Øst: Styrke de fysiske rammer om et godt hverdagsliv og social sammenhængskraft Bedre fysisk sammenhæng og forbindelser i og ud af området Øge erhverv og uddannelse samt flere studerende og iværksættere Konkrete initiativer for Områdefornyelsen Rentemestervej Øst: LOKALE UDVIKLINGSDYNAMOER Udvikling og synliggørelse af den kreative zone Etablering af lokal udviklingsdynamo på den tidligere Bispebjerg Skole Uddannelsesmiljø i tom ISS bygning Flere unge i beskæftigelse og uddannelse FLERE FORBINDELSER OG ET ATTRAKTIVT BOLIG- OG BYLIV Grønne tomter Grøn kile ved Bispeparken Flere forbindelser og prioritering af bløde trafikanter Fysisk løft til Rentemestervej Støjreduktion Sammenhængende by Fysisk og socialt

22 Borger- og aktørinddragelse i områdefornyelsen Beskriv hvilke mulige samarbejdspartnere, I gerne vil inddrage og samarbejde med i områdefornyelsen. - Kvarterets sociale og fysiske udfordringer samt store mangfoldighed kræver en bred aktørinddragelse - Kommunale samarbejdsparter De kommunale aktører er centrale samarbejdsparter på både centralt og lokalt niveau, så områdefornyelsen kobles på overordnede strategier og lokale igangværende indsatser. De lokale kommunale aktører er rigt tilstede i området og både områdechefer og praktiske medarbejdere, der implementerer kommunens kernedrift i området, skal indgå i samarbejdet. Jobcenter Musvågevej, Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest, Socialcenter København, Kultur Nord, Smedetoften, skoler og klubber, Green Team, Parkforvaltere, SSP kan nævnes som nogle af de vigtige aktører. Der er kontakt til alle områdets forvaltninger gennem et velfungerende Boligsocialt Forum og et praksisnetværk herunder. - Almene boligorganisationer De almene boligorganisationer har en stor del af boligudbuddet i kvarteret, og flere af kvarterets udfordringer knytter sig til de almene boliger. Der er tæt kontakt til de almene organisationer gennem Boligsocialt Forum, og de centrale aktører i boligorganisationerne, som har været involveret i masterplanen for Bispebjerg. Ligeledes gennem styringsdialoger mv. i regi af Almene Boliger i Teknik- og Miljøforvaltningen. - Grundejere i kvarteret Grundejere i kvarteret dvs. beboere, andelsboligforeninger, vejlav og gårdlav samt private fordi de ejer en stor del af områdets veje og friarealer. I forbindelse med områdefornyelsens ambitioner om bygningsfornyelser, fælles gårdhaver og begrønning af veje og hjørner er disse aktører helt centrale. Der vil derfor være en fokuseret indsats for at komme i dialog med denne gruppe allerede i forbindelse med udarbejdelse af kvarterplanen. - Sociale- og frivillige organisationer De sociale organisationer er en vigtig aktør, som der også vil være en fokuseret indsats for at være i dialog med allerede under udarbejdelse af kvarterplanen. De boligsociale helhedsplaner kan være indgang til dette. - Erhvervsdrivende og uddannelsesinstitutioner Erhvervsdrivende og uddannelsesinstitutionerne i området er særdeles vigtige aktører i området og vil indgå som samarbejdsparter gennem hele områdefornyelsens levetid. Særligt vil der være vægt på at facilitere samskabelse mellem erhverv og uddannelsesinstitutioner. De boligsociale helhedsplaner kan også knyttes til denne indsats, så initiativer, der styrker vækst, også kommer områdets udsatte borgere til gode. - Politiet og Det Kriminalpræventive Råd Da tryghed står som et stærkt mål og spor i indsatserne, vil politiet og det Kriminalpræventive Råd ligeledes blive inddraget. Erfaringerne er, at tilstedeværelsen af en områdefornyelse kan være med til at samtænke øvrige indsatser i området og styrke andre aktørers tilstedeværelse, se i øvrigt pkt. 12.

23 Beskriv hvordan I på nuværende tidspunkt forestiller jer, at inddrage borgere og andre aktører i: - Borgerinddragelsen vil ske i sammenhæng områdefornyelsens overordnede mål og strategiske afsæt samt planlagte investeringer i området, så der kan sikres mest mulig synergi i indsatsen Borgerinddragelse er særdeles vigtigt, hvis områdefornyelsen skal agere som legitim aktør i området. Områdefornyelsen skal både etablere længerevarende samarbejder med centrale aktører (fx i form af partnerskaber), men lave en bred borgerinddragelse, hvor alle borgerne kan få indflydelse på områdets udvikling. For at understøtte en mere varieret beboersammensætning skal områdefornyelsen både have fokus på at inddrage ressourcesvage og ressourcestærke beboere. Det er centralt at udvikle kvarteret, så der fortsat er plads til enlige, ældre og socialt udsatte, men også børnefamilier og studerende. Det kræver en divers borgerinddragelsesproces. Som det fremgår under organisering er der allerede en del indsatser og netværk i gang i området, som områdefornyelsen kan koble sig på i inddragelsesprocesserne. Strategien for borgerinddragelse skal veksle mellem en fokuseret aktørinddragelse og bred borgerinddragelse og vælge inddragelsesmodel på baggrund af dialog med centrale aktører i området og en vurdering af det enkelte projekts natur, dvs. indhold, målgruppe og lokalitet. Fokuseret aktørinddragelse Fokuseret aktørinddragelse, hvor områdefornyelsen er i kontakt med primære aktører eller bestemte målgrupper, er essentiel, og vil ofte have karakter af en forhandling. Det forventes, at der vil fokus på være erhvervsaktører, de almene boligselskaber og aktører med kendskab til/interesser i kvarteret og dets forskellige borgergrupper. Den fokuserede aktørinddragelse er særligt stærk i de indledende projektfaser, hvor rammerne for projekterne skal afklares. Bred borgerinddragelse Den bredere borgerinddragelse kan understøtte bredt ejerskab og synlig udvikling. Den brede borgerinddragelse vil indeholde de gængse borgerinddragelsesinitiativer, som borgermøder, arbejdsgrupper, visuelle tiltag, suppleret med opsøgende borgerinddragelse, hvor områdefornyelsen fx deltager i netværk og interviewer med området tavse stemmer. Det opsøgende arbejde koordineres og planlægges i forhold til de byrum og projekter, som områdefornyelsen arbejder med Organisering af områdefornyelsesprojektet Beskriv hvordan I Beskriv hvordan I påtænker, at et eventuelt områdefornyelsesprojekt skal organiseres: Områdefornyelserne hører under Teknik- og Miljøudvalget og forvaltes af Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor Enheden for Område- og Byfornyelse har den administrative og koordinerende opgave. Hvis der opnås finansiering, organiseres Områdefornyelse Rentemestervej Vest og Områdefornyelse Rentemestervej Øst som en samlet områdefornyelse, og der etableres et samlet sekretariat og en styregruppe. Det skal foruden volumen og fælles retning sikre, at de to kvarterers forskellige potentialer kan befrugte hinanden.

24 Samspil mellem gårdhaver, områdefornyelse og bygningsfornyelse Organisatorisk er bygningsfornyelser, gårdhaver og områdefornyelser placeret i samme enhed i Teknik- og Miljøforvaltningen. Det giver gode muligheder for at tænke indsatserne sammen og fx bruge gårdhave- og bygningsfornyelse til at understøtte områdefornyelsens mål om et tryg og grønt byområde, der er økonomisk, socialt og klimamæssigt bæredygtigt. Styregruppe Under udarbejdelsen af kvarterplanen etableres en samlet styregruppe for områdefornyelse Vest og Øst. Styregruppen medvirker til at udarbejde og godkende kvarterplanen, fungerer som ambassadør for områdefornyelsen og træffer beslutninger på kvarterplansniveau. Derudover har styregruppen ansvar for: 22 Realisering af kvarterplanen Fremdrift i projekterne Overholdelse af centrale milepæle Overholdelse af budgettet Relevant aktør- og borgerinddragelse Styregruppen består af borgere fra kvarteret, lokale aktører og repræsentanter fra de relevante forvaltninger i Københavns Kommune. De enkelte forvaltninger udpeger medlemmer, og vedtægterne for styregruppens arbejde vedtages af Borgerrepræsentationen. Halvvejs i områdefornyelsen sammensættes styregruppen på ny. Styregruppen udpeger et formandskab, der varetager styregruppens opgaver og interesser mellem styregruppens møder. Sekretariatet Sekretariatets opgave er at betjene styre- arbejds- og projektgrupper, sikre fremdrift og koordinere indsatsen på tværs af forvaltningerne i Københavns Kommune og øvrige aktører. Sekretariatet har den daglige kontakt med lokalområdet, og sikrer udvikling af indsatserne, empowerment og inddragelse af såvel borgere som nøglepersoner. Under opstart vil sekretariatet indsamle viden og kvalificere projekter og indsatsområder sammen med borgere og andre aktører. En central opgave for sekretariatet er løbende fundraising. Arbejds- og projektgrupper Under de enkelte spor i områdefornyelsen etableres arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne er med til at udvikle konkrete projekter, hvilket er udgangspunktet for projekternes ejerskab, forankring og drift når områdefornyelsen udløber. Efter behov kan der nedsættes projektgrupper, som følger de konkrete projekter helt tæt fx i den fase, hvor den primære borgerinddragelse sker. Boligsocialt Forum Boligsocialt Forum er et tværgående ledelsesnetværk mellem alle forvaltninger og de almene boligorganisationer i området. Områdefornyelsen vil indgå i Boligsocialt Forum med henblik på vidensdeling og for at skabe synergi. Under boligsocialt forum er der etableret en række tematiske professionelle praksisnetværk blandt andet vedrørende unge, udsatte borgere og beskæftigelse.