Kommuneplan

Transkript

1 Redegørelse 2013 Egtved Fredericia Vejen Kolding Middelfart Lunderskov Vamdrup Rødding Christiansfeld Kommuneplan By- og Udviklingsforvaltningen December 2013 Kolding Kommune

2 Redegørelse 2013 er udarbejdet af Kolding Kommune Fotos: Kolding Kommune Kort: Kolding Kommune Kolding byråd, december

3 Kommuneplan Indholdsfortegnelse Indledning 4 Byudvikling 6 Detailhandel 22 Turisme og rekreative anlæg 38 Kulturhistoriske bevaringsværdier 50 Trafik 53 Det åbne land 57 Område planlægning 67 Forhold til anden planlægning 71 Bilag 1: Drikkevandsinteresser 73 3

4 Indledning Kommuneplanlægning Kommuneplanen er Byrådets plan for kommunens udvikling. Det gælder udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafikanlæg og grønne områder mv. Kommuneplanen skal sammenfatte og konkretisere Byrådets overordnede politiske mål. Selve kommuneplanen består af en hovedstruktur med den fælles kommuneplan for Trekantområdet, hvori der opsættes overordnede mål for udviklingen i kommunen. Her fastlægges retningslinjer for arealanvendelse i kommunen som helhed og i de enkelte by- og landområder. Herudover skal der foreligge rammer med både generelle og detaljerede bestemmelser for lokalplanlægningen. Rammedelen skal ledsages af en redegørelse for kommunens planlægning. Strategi og hovedstruktur Byrådet har i december 2013 vedtaget en ny samlet kommuneplan for Kolding Kommune. Kolding Byråd har valgt at udarbejde dele af kommuneplanen i samarbejde med de 5 andre kommuner i Trekantområdet - Billund, Fredericia, Middelfart, Vejen og Vejle. Det betyder, at kommunerne sammen har udarbejdet en fælles planstrategi for Trekantområdets udvikling samt en hovedstruktur med overordnede arealudpegninger og retningslinjer for arealanvendelsen. Den fælles planlægning skal medvirke til at styrke Trekantområdets identitet og muligheder. Den fælles planstrategi er supleret med strategi for, hvordan Byrådet ønsker at målrette planlægningen omkring de temaer, der har særlig relevans for Kolding Kommune. Områdeplanerne Den fælles kommuneplandel suppleres i Kolding Kommune af områdeplaner for hvert af de 14 planlægningsdistrikter, som Kolding Kommune er inddelt i. Hvert planlægningsdistrikt har sin egen minikommuneplan, som indeholder en gennemgang af den overordnede struktur for udviklingen samt lokale retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægningen i de enkelte delområder (enkeltområder) 4 Kommuneplanrammer Hvert enkelt plandistrikt er opdelt i enkeltområder, der hovedsagligt er afgrænset ud fra anvendelse, eksempelvis boligformål, erhvervsformål, osv. samt ud fra skel, geografiske eller naturgivne forhold. Det

5 Kommuneplan er tilstræbt at fastsætte en afgrænsning og opdeling med nogenlunde ensartet anvendelse og bebyggelse inden for hver enkeltområde. Rammebestemmelserne er opdelt i generelle rammer - dels for hele kommunen dels for de enkelte anvendelseskategorier - og i specifikke rammer, der omfatter de enkelte områder. Bestemmelserne fremgår af områdeplanerne for de 14 planlægningsdistrikter. Via lokalplanrammerne har offentligheden mulighed for at vurdere, hvordan kommuneplanen gennem lokalplanlægning vil have indflydelse på bygge- og anvendelsesmuligheder i de enkelte områder. Som hovedregel er der ikke opsat rammebestemmelser for det åbne land. Der er dog rammer for de afgrænsede landsbyer samt enkelte fritliggende anlæg. Der kan udstykkes og bygges på baggrund af en landzonetilladelse inden for landsbyafgrænsningen. Derudover kan eksisterende bygninger indrettes til en række formål, som det fremgår af retningslinjer om det åbne land. Der kan stilles krav om tinglysning af en deklaration til sikring af forhold, som sædvanligvis reguleres i en lokalplan. Redegørelsen Kommuneplanrevisionen er udarbejdet med baggrund i Planstrategi 2011 for Trekantområdet og Kolding Kommune. I nærværende Redegørelse findes forudsætningerne for revisionsarbejdet. Heri redegøres for baggrunden for de foreslåede ændringer og udviklingstiltag. Desuden redegøres for den planlagte udvikling i forhold til de statslige interesser i kommuneplanlægningen. 5

6 Byudvikling Mål I kommuneplan 2013 til 2025 skal udlægges arealer til boliger, erhverv og offentlige formål. Det er Kolding Kommunes mål, at: Udvikle Kolding og centerbyerne som bosætningsområder med stationsnærhed og kollektiv trafikadgang som vigtige forudsætninger. Sikre bosætningsmulighed i kommunens landsbyer. Sikre at boligudbygningen sker på et bæredygtigt grundlag og med udgangspunkt i en helhedstankegang. Sikre nye erhvervsområder, hvor virksomhederne indpasses i landskabet. Sikre nye lokaliseringsmuligheder for vidensbaserede virksomheder, der har et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i kommunen. ( Viuf ( Jordrup ( Vester Nebel Dons ( ( Almind ( Sønder Vilstrup ( ( Lunderskov Vamdrup ( ( ( ( ( ( ( Højrup Skanderup Hjarup Ejstrup Vranderup ( Ødis ( ( ( Ødis-Bramdrup Stepping Frørup Harte Fovslet ( Taps ( ( ( Dalby ( ( ( Kolding ( Eltang Christiansfeld Aller Agtrup Sønder ( Stenderup( Sønder Bjert Sjølund ( Vejstruprød Hejls ( Hejlsmind ( ( Hovedby ( Centerbyer ( Byzonelandsbyer ( Landzonelandsbyer 6 Kolding Kommunes bymønster med hovedby, centerbyer, byzonelandsbyer og landzonelandsbyer.

7 Kommuneplan Bymønster Hovedbyen Kolding Kolding er kommunens absolutte hovedby. Byrådet vil i samarbejde med virksomheder og borgere sætte mange kræfter ind på at fastholde og udbygge byens stærke profil og sikre dens fortsatte udvikling som den sydlige hovedby i den østjyske byregion, uddannelsesbyen i Trekantområdet, handels- og kulturbyen i Sydøstjylland og det kreative centrum i Region Syddanmark for nytænkning, alsidighed og opfindsomhed i tanke og handling. Udover at sikre rummelighed for den kommende 12-års periode, er det vigtigt for Byrådet at rette fokus på byomdannelsen. Det vil sige ændring og fornyelse i de eksisterende byområder. Disse ændringer vil ofte føre til en fortætning, blandt andet for at skabe stationsnære boliger. Centerbyerne De tre centerbyer Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup har et bredt udbud af både privat og offentlig service. Byerne har hver deres profil, og disse profiler bør styrkes gennem en velplanlagt udbygning og byomdannelse. En udbygning af centerbyerne skal sikre et fortsat varieret udbud af både boliger, erhvervsområder og offentlig og privat service i form af institutioner, butikker med videre. Byzonelandsbyerne Der skal skabes de bedst mulige rammer for en videre udvikling af de mindre byer - både hvad angår boliger samt privat og offentlig service. I landsbyer med skole og et vist udbud af service og detailhandel kan der - afhængig af nærhed til hovedby og centerbyer samt trafikbetjening og nærhed til herlighedsværdier - ske en vis boligudbygning. Det forudsættes, at erhvervsudbygning sker i form af virksomheder med lokal tilknytning, primært inden for serviceerhverv. Landzonelandsbyerne I en række mindre landsbyer, som ikke har et udbud af privat og offentlig service, skal der ikke ske boligudbygning. Der kan dog etableres enkelte boliger som huludfyldning og afgrænsning af landsbyen. 7

8 Byudvikling omkring Nr. Bjert Kolding Kommune udlagde i Kommuneplan arealer til byudvikling med boliger, som rækker til en 12-årig planperiode. I den forløbne planperiode har boligudbygningen været begrænset. Derfor er yderligere arealudlæg begrænset i Kommuneplan Hovedparten af byudviklingsområder er placeret i centerbyerne og det sydlige Kolding. I den nordlige del af Kolding mangler muligheder for boligudbygning. Specielt omkring Nr. Bjert er der mangel på muligheder for boligudbygning. For at skabe variation i udbuddet af byudviklingsmuligheder skal derfor peges på nye områder omkring Nr. Bjert. Kolding Kommune udlægger i Kommuneplan et nyt byudviklingsområde i Nr. Bjert på baggrund af en analyse af drikke-vandsinteresser og landskabsværdier i området. Samtidig reduceres der i et stort udlæg til boliger ved Eltang. Analyse af området Drikkevandsinteresser En stor del af området omkring Nr. Bjert er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. Staten har i efteråret 2013 formuleret retningslinjer for, hvornår der kan udlægges byudviklingsområder i OSD områder. I retningslinjerne står bl.a.: Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges areal til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og byudvikling ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker uden for disse, skal det af kommune- og lokalplanens retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes 8 Område omkring Nr. Bjert, som er kortlagt som område med særlige drikkevandsinteresser. Endvidere er kortlagt de almene vandværkers indvindingsoplande

9 Kommuneplan Landskab I oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen står bl.a. om værdifulde landskaber: Der må som udgangspunkt ikke ske en reduktion af de værdifulde landskaber, og gældende retningslinjer må ikke svækkes. Hvis der i kommuneplanen reduceres i beskyttelsen, skal redegørelsen indeholde en begrundelse for den ændrede afvejning af interesserne i området. Begrundelsen skal forholde sig til de identitetsgivende landskabstræk, landskabsoplevelsen og sårbarheden i området, og vurderes i forhold til naturgrundlaget, kulturgrundlaget og den oplevelsesmæssige betydning. Kolding Kommune har fået udarbejdet en analyse efter landskabskarakter-metoden. Det er den metode, som der henvises til i oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen, hvis kommunerne i den kommende kommuneplan ønsker at justere de tidligere afgrænsninger af værdifuldt landskab. Anbefalingerne går på, at udnytte fladearealerne sydøst for Nr. Bjert ved Drejensvej samt på fladen mod nord vest. Skråningsarealer og dalstrøg er markante landskabselementer, hvor byudvikling bør undgås. STRATEGI 69 BIRKEDAL ELTANG VIG NØRRE BJERT APOTEKERENG ELVIGGÅRD DREJENS BOLIGBY byudviklingsområde retning for byudvikling DREJENS ODDE høj samlet sårbarhed middel samlet sårbarhed lav samlet sårbarhed Kolding Kommunes landskabsanalyse omkring Nr. Bjert med anbefalinger om fremtidige byudviklingsretninger. 9

10 Området ved Eltang Kolding Kommune har i mange år hafr et byudviklingsområde syd for Eltang, som allerede er beliggende i byzone. Ved vedtagelse af Kommuneplan blev området udvidet, hvilket dog medførte, at ovennævnte forudsætninger vedr. støj til Nr. Bjert kirke skulle opfyldes. I Kommuneplan tages halvdelen af området ud igen som byudviklingsområdet, og udlægget svarer til det udlæg, som var gældende før vedtagelsen af Kommuneplan Det betyder samtidig, at tages et stort byudviklingsområde ud af kommuneplanen, således, at der opretholdes nogenlunde balance mellem nye udlæg og fjernede udlæg. På den måde leves der op til intentionerne om, at der ikke i indeværende planperiode ikke er grundlag for en en væsentli8g udvidelse af udlagte byudviklingsområder. Samtidig forsvinder baggrunden for forudsætningen om yderligere afklaring af trafikstøj ved Nr. Blert kirke, da status tilbageføres til planlægningen før Kommuneplan Nye byudviklingsområder i Kommuneplan Med baggrund i kortlægningen af drikkevandsinteresser og landskabsinteresser har Kolding Kommune udlagt følgende tre områder. 1. Område ved Rytterskolevej. Området har adgang fra Rytterskolevej og ligger hverken i OSD-område eller særligt værdifuldt landskab. Området er ca. 15 ha. Eltangvej Eltangvej Bøgebjerg Ellebakken Eltang Tværskift Tværskift Sletteskov Dahlsgård B1 Landzone B1 Byzone Gr Dyndmose Eltang Nr. Bjertvej Skovlyst Birkedal Hulskov 10 Kommuneplan hyar et stort byudviklingsområde i Eltang. Dette reduceres betydelig i Kommuneplan

11 Bygmarken Kommuneplan Perspektivområde ved Sletteskovvej. Området indgår som perspektivområde i denne kommuneplan lige som i Kommuneplan Området er ca. 10 ha. Ved en afvejning mellem landskabelæige interesser, intentioner om, at udvikle byer indefra og ud, er dette perspektivområde medtaget i kommuneplanens rammer forpå sigt at sikre den nødvendige udbygningsmulighed i det nordlige Kolding, som et alternativ til Vonsild-Dalbyområdet. I henold til retningslinjer for byudviling i OSD-områder skal det i henhold til statslige retningslinjer godtgøres. at byudvikling ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Hvis området på et senere tidspunkt skal indgå som rammeområde i kommuneplanen, skal det godtgøres, at der ikke er stor sårbarhed, og at der ikke i området er andre byudviklingsmuligheder. skovvej Solbjerg Basagervej Nr. Bjertvej Rugmarken Birkedal Nørre Bjert Vænget Rytterskolevej Kastaniely Drejensvej Lavendelvej Strædet Bøgeløkke Skolebakken Bøgeløkke Bøgeløkke Agerøvej Enøvænget Bjørnøvænget Drejøvænget Havremarken Øster Alle Mårvænget Lyshøj alle Hjortevænget Forstalle Harevænget Ny byudvikling boliger Perspektivområde Byzoner Kommuneplan udlægger et nyt område til boligudbygning i Nr. Bjert. Et andet område er udlagt som perspektivområde. 11

12 Øvrige mindre justeringer af byudviklingsområder Nyt boligområde ved Dalbygård Det er foreslået, at to tomme haller nord-øst for Dalbygård nedrives og erstattes af 8 tæt-lav boliger. Området er beliggende lige på kanten til et OSD-område. Dalbygård er bevaringsværdig, og det vil være væsentligt, at ny bebyggelse respekterer det eksisterende kulturmiljø i landsbyen Dalby. Projektet vil omhandle omdannelse af et ubenyttet areal til boligformål. Der foretages i Kommuneplan en landsbyafgrænsning, som åbner mulighed for den beskrevne omdannelse. Området ved Dalby er delvis beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser. Kolding Kommune har redegjort for kommunens samlede drikkevandsressourcer og området sårbarhed i henhold til de statslige retningslinjer. Denne redegørelse indgår i denne redegørelse som bilag. I lokalplanrammerne er beskrevet hvilke grundvandsbeskyttende foranstaltninger en lokalplan skal indeholde. Dalby Møllegård Dalby M Ankerhus Ankerhusvej Dalby Krogen Dalbygård Landsbyafgrænsning 12 Der foretages i Kommuneplan en landsbyafgrænsning af Dalby, som giver mulighed for omdannelse af en tom hal til boligformål.

13 Bøllingvej Kommuneplan Nyt boligområde syd for Kærvænget Jordrup Syd for Kærvænget er beliggende 4 byggemodnede grunde, som ligger uden for landsbyafgrænsningen. Grundende blev pillet ud af et lokalplanforslag på grund af drikkevandsinteresser, så lokalplanen kun kom til at omfatte de 6 idag bebyggede ejendomme nord for på Kærvænget. Hele Jordrup er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser. Derfor er der ikke alternative byudviklingsmuligheder med hensyn til drikke-vandsinteresser. I henhold til statens seneste administrationsgrundlag er dette forudsætningen for, ar et område i OSD kan inddrages til byudvikling. Baggrunden for at lave en udbygning med nogle få parceller er, at den allerede etablerede infrastruktur i forbindelse med udstykningen ønskes udnyttet optimalt. Jordrup er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser. Kolding Kommune har redegjort for kommunens samlede drikkevandsressourcer og området sårbarhed i henhold til de statslige retningslinjer. Denne redegørelse indgår i denne redegørelse som bilag. I lokalplanrammerne er beskrevet hvilke grundvandsbeskyttende foranstaltninger en lokalplan skal indeholde. Knudsbølvej Bækkelundvej Vestermarksvej Knudsbølvej Møllebakken Borgergade Borgergade Hovedgaden Tjørnevænget Chr. Jensensvej Skovvejen Skovvejen Bækkelundvej Bytoften Hovedgaden Bytoften Kærtoften Nedergårdsvej Kærvænget Kærtoften Kærtoften Boligudbygning Ny byudvikling boliger Eksisterende byudvikling boliger Fremtidig byzone Byzoner Kommuneplan udlægger et mindre nyt boligområder til ca fire boliger i Jordrup 13

14 Motorvejsnære erhvervsarealer I Kommuneplan udlægges nye arealer til erhverv ved Petersmindevej og ved Nørreskovgårdsvej. Det er intentionen, at der begge steder skal bygges højt for at markere Koldings bygrænse mod nord-øst. Petersmindevej Petersmindevej er i Kommuneplan udlagt som grønt område. Der er åbnet for etablring af friluftsanlæg. Området er endvidere omfattet af en eksisterende lokalplan, der udlægger området til samme type formål. Der udlægges et areal på ca. 2,5 ha. Der åbnes mulighed for højt byggeri på op til 15 etager. Bygningen skal anvendes til liberale erhverv, administration kontorfunktioner og lign. Nørreskovsgårdvej Nørreskovgårdsvej er i Kommuneplan udlagt til jordbrugsformål Der udlægges et areal på ca. 2,5 ha. Der åbnes mulighed for højt byggeri på op til 15 etager. Bygningen skal anvendes til liberale erhverv, administration kontorfunktioner og lign. Området ved Nørreskovgårdsvej ligger på randen af et område med særlige drikkevandsinteresser. 14 Der foretages i Kommuneplan udlæg af to nye områder til erhverv ved Koldings nord-østlige motorvejs frakørsel.

15 Kommuneplan Statslige interesser i området Området er omfattet af flere statslige interesser (ud over, at området ved Nørreskovgårdsvej ligger på randen af et OSD-område). Omkring motorvejsnære arealer står bl.a. i de statslige interesser: Udlæg af nye erhvervsarealer langs motorvejene skal begrænses, og udlæg reserveres primært til transport tunge virksomheder. Omkring grænsen mellem by og land står bl.a. i de statslige interesser: Der skal være klare grænser for byerne og byvækst skal ske indefra og udad, så der sikres forskel mellem land og by, spredt bebyggelse i det åbne land skal undgås. Omkring jordbrugsmæssige forholde står bl.a. i de statslige interesser: At forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål ikke bliver større end nødvendigt. Baggrund for udlæg af de to nye erhvervsområder Områderne er ikke udlagt til transporttunge erhverv. Det skyldes dels, at det er en meget åben motorvejsstrækning mod øst, hvor det visuelle indtryk er vigtigt og ikke bør markeres af store lastvognsparkeringspladser. Herudover er områderne beliggende meget tæt ed det store boligområde mod syd, hvor tung lastbiltrafik vil være yderst belastende. Det er en placering, hvor undtagelsen i primært til transport tunge virksomheder, er gældende. Der er vurderet, at de to ejendomme på grund af den tætte beliggenhed til motorvejen ikke har nogen rekreativt værdi, og det er områder, som heller ikke kan anvendes jordbrugsmæssigt. Derfor er en mere intensiv udnyttelse af arealer uden værdi for jordbrugserhvervet en opfølgning af statslige interesser. Endelig er placeringen af synligt markant byggeri bevist valgt ud fra et tydeligt ønske om en klar grænse mellem det åbne land og Kolding by.områderne henligger i dag som lidt forfaldne områder, der hverker er by eller land. To markante høje bygninger vil markere en bygrænse til Kolding med afkørsel før man fortsætter mod vest gennem det grønne forløb skabt af beplantede støjvolde. Der er således i grundlaget for udlæggene taget udgangspunkt i en prioritering mellem modsat rettede statslige interesser. Området ved Mørreskovgårdsvej er delvis beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser. Kolding Kommune har redegjort for kommunens samlede drikkevandsressourcer og området sårbarhed i henhold til de statslige retningslinjer. Denne redegørelse indgår i denne redegørelse som bilag. I lokalplanrammerne er beskrevet hvilke grundvandsbeskyttende foranstaltninger en lokalplan skal indeholde. 15

16 Højt, tæt og omdannelse Der er som oplæg til kommuneplan udarbejdet en analyse af motorvejsstrækningen omkring Kolding, indfaldsvejene og bymidten med henblik på en kortlægning af områder til højt byggeri, fortætning og omdannelse. Samtidig er kortlagt områder, som skal bevares som grønne strækninger eller med eksisterende karakteristisk bebyggelse. Strækningsanalysen De grønne strækningsforløb En række strækningsforløb er udpeget som væsentlige grønne forløb, som bør friholdes for bebyggelse. Dalstrækningen mellem Rebæk og Tved har store naturværdier. Store dele er beskyttet eng og området er en del af en vigtig landskabelig forbindelse mellem Dalby/ Vonsildområdet og Stenderuphalvøen mod Kolding Fjord. Stræningen langs Hylkedalsvej skal også friholdes for bebyggelse i området hvor vejen paserer Hylkedalen. Motorvejstrækningen mellem Hylkedal og Kolding Ådal har stor landskabelig og naturmæssig sammenhæng og kvalitet og foreslås fastholdt ubebygget med småskove og anlæg til fritidsformål i landlige omgivelser. Seest Fritidslandskab indgår som et landskabeligt område mellem de to ådale. Den eksisterende erhvervsudvikling ud for Hylkedalvej og Vranderupvej på strækningen foreslås ikke udbygget grundet uhensigtsmæssig vejadgang og hensyntagen til nærliggende boligbebyggelse. Motorvejsstrækningen ved Surkær Ådal mellem Egtvedvej og Vejlevej er et rekreativt strøg omkring Troldhedestien, der har stor fritidsmæssig og landskabelig værdi. Via et dalstrøg Surkær Ådal - føres Troldhedestien under motorvejen mellem Egtvedvej og Vejlevej. På grund af dalens grønne præg med plantninger og landskabelige kvaliteter anbefales strækningen langs dalen friholdt for bebyggelse. Der er yderligere væsentlige grønne forløb langs Fynsvej og den sydlige ende af Skovvangen Strækninger med karakteristisk bebyggelse Kolding er idag en by sammensat af en historisk bymidte, som er blevet sammenbygget med en række omkringliggende landsbyer. Det betyder, at der er en række strækninger med speceille karakteristiske bebyggelser, som bør bevares. Gennem såvel Vonsild som Bramdrup er strækninger med karakteristisk landsbybebyggelse, hvor karakteren af bebyggelsen skal bevares. Langs Tøndervej, Haderslevvej, Sdr. Ringvej og Fynsvej er der strækninger med ensartet bebyggelse i et skaleforhold, som ikke ligger op til højere eller tættere byggeri. (beskrivelsen skal udbygges) 16

17 Kommuneplan vej Sk ov ng en va y Esb jerg vej N Vejl e m j Ska g lin e Tønderv ve j dalve Hylke vej s Fyn n je j ve Vonsildvej j sve dal ke Tan g in rr d S Strækning for udvikling Friholdt bebygget strækning meter Friholdt grøn strækning Kortlægning af strækninger langs indfaldsvejene med potentiale for omdannelse og nyt byggeri 17

18 Strækninger til fortætning, omdannelse, højt byggeri Mellem strækningerne med karakteristisk byhus eller landsbybebyggelse dindes de store erhvervsområder ve henholdsvis Vonsildvej, Vejlevej og nord for motorvejen. Strækninger til udvikling På baggrund af denne kortlægning er der en række strækninger, som har et potentiale for omdannelse, fortætning eller højt byggeri Områderne til omdannelse Landmarks Blandt nedslagsstederne lægges op til at placere 4 høje landmark byggerier ved de 4 motorvejstilkørsler for at markere overgangen mellem by og land. Erhvervsområderne koncentreres i den nordlige og den sydlige ende af strækningen omkring afkørslerne og 65 og friholder dalstrøgene under og langs med motorvejen ved Hylkedalen, Seest Fritidslandskab og Kolding Ådal. Ved at fortætte områderne ved afkørslerne vil der opstå en bymæssig tyngde og en naturlig visuel tiltrækning. Herudover skal der kunne etableres markant og synligt byggeri ved Skamlingvejen, Havnen, Maina syd og Bramdrupskovvej. Blandt andet fordi der i forvejen er byggeri i forholdsvis stor skala. Udviklingsområderne Udviklingsområderne er strækninger langs indfaldsvejene, hvor der er en konkret omdannelse i gang eller under planlægning. Det gælder f.eks. Idrætsbyen, Nordic Synergy Park, Åparken og Marina syd. Fortætningsområderne Fortætningsområderne er de områder, som har et potentiale for tættere byggeri. Det er bl.a. områderne ved Connexgrunden og Ålegården, Inderhavnen, Bramdrupskovvej, motorvejsstrækningen langs de 2 nordlige afkørsler samt Vejlevej syd for Bramdrup Omdannelsesområderne Omdannelsesområderne er de områder, hvor der er stor gennemstrømning af aktiviteter, fraflytttede bygninger mm. og dermed områder, som har potentiale for nye anvendelser og ny bebyggelse. Omdannelsesområderne langs Vonsildvej og langs Vejlevej beskrives nærmere efterfølgende. Det samme gælder bymidten. I Områdeplan 4 for Vonsild - området er en langsigtet skitse for omdannelse af Industri syd. I den kommende planperiode skal der fokuseres på yderligere omdannelse i de kortlagte områder. 18

19 Nr Stenderupvej Kommuneplan Lilballevej ^_ ^_ ^_ Ny Esbjergvej Vejlevej Skovvangen Fynsvej ^` Tankedalsvej Hylkedalvej ^_ Tøndervej meter Sdr Ringvej Kortlægning af områder det fortætning, højt byggeri, ny udvikling og omdannelse Vonsildvej ^_ ^` ^` ^` Skamlingvejen Markant byggeri ^_ Landmark Strækning for udvikling Ny udvikling Fortætning Omdannelse Motorvej Motortrafikvej Primær vej Lokalvej land 19

20 KYSTNÆRHEDSZONEN Af oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen fremgår bl.a. om kystnærhedszonen at Kommunalbestyrelsen kun må planlægge for nye arealer til byzone og planlægge for arealer i landzone, såfremt der er en særlig planmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Hovedprincippet for planlægning for lokalisering af ny byzone i kystnærhedszonen er, at ny byzone placeres i umiddelbar tilknytning til byer og at by vækst indpasses i landskabet så den øvrige åbne kystnærhedszone påvirkes mindst muligt. Meget store dele af byzoneområderne i Kolding by ligger inden for kystnærhedszonen. På grund af topografien omkring ådalen og fjorden, er bebyggelse oven for skrænterne i mindre grad synlig fra kysten. Kolding bymidte og bydelene Strandhuse, Tved og Rebæk er synlig fra kysten. De centrale dele af byområdet der er berørt af kystnærhedszone har en bygningshøjde mellem 9 og 12 meter enkelte område med bygningshøjder op til 18 meter. I byområderne ved Standhuse, Tved og Rebæk på begge sider af kolding Fjord er bygningshøjderne mellem 6 og 8,5 meter. Ved Tved træder højhusområdet meget tydlig frem i kystlandskabet med en høj placering og bygningshøjder op til 48 meter. Det nye udlæg til boligudbygning i Nr. Bjert er beliggende inden for kystnærhedszonen. Hovedparten af Kolding by ligger inden for kystnærhedszonen, og derfor vil princippet om byudvikling indefra og ud betyde, at de fleste byudviklingsområder vil være beliggende i kystnærhedszone. Det nye udbygningsområder påvirker ikke indblik fra kysten og har heller ikke indvirkning på udsyn over kysten, da fjorden ikke er synlig fra områderne Erhvervsområdet ved Kolding Havn er beliggende inden for kystnærhedszonen er lokalplanlagt med bestemmelser om højder der varierer fra 9 meter yderst på erhvervsområdet mod fjorden og op til 40 meter inde på havneområdet. Bebyggelse på havnen vurderes at have nogen påvirkning af kystlandskabet ved bygninger opført i henhold til lokalplanens tilladte maksimale bygningshøjder. I sammenhæng med øvrige bymæssig bebyggelse vurderes påvirkningen på kystlandskabet acceptabel. Andre byområde med byzone i kystnærhedszonen Er Agtrup-Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup og Hejls der alle har en bebyggelseshøjde omring 8,5 meter. Alle byerne ligger i kanten af den 3 km kyst-nærhedszone og ligger flere steder bag skovbevoksning og på grund af typografien skjult i landskabet således at byerne ikke er ikke synlige fra kysten. Hejlsminde ligger direkte på kystlinien på landdæmningen mellem Lillebælt og Hejlsminde Nor. Byen består af en mindre del helårsboliger og større område af fritids- og ferieboliger. Bebyggelseshøjden i Hejlsminde er omring 8,5 meter, og har en påvirkningen på kystlandskabet, men området forudsættes ikke udbygget. 20

21 Kommuneplan Nr. Bjert Eltang Dalby Agtrup Sdr. Stenderup Vonsild Hejls Hejlsminde Udlæg inden for kystnærhedszone Kystnærhedszone Byzoner Oversigt over kystnærhedszonen i forhold til nye byudviklingsudlæg 21

22 Detailhandel Mål Kolding skal fastholde sin betydning som et stærkt og attraktivt handelscenter med stor og specialiseret detailhandelsforsyning. Detailhandlen skal sikres gode rammer og udbygningsmuligheder, der giver butikkerne den fornødne fælles tiltrækningskraft. Der skal til stadighed fastholdes og udvikles et velforsynet detailhandelsudbud i centerbyerne. Der skal sikres en god forsyning af dagligvarebuikker i de enkelte bydele og landsbyer. Indledning Kommuneplan danner med den overordnede centerstruktur et godt udgangspunkt for detailhandelsudviklingen i Kolding Kommune som helhed. Mål Kolding by skal fastholde sin betydning som et stærkt og attraktivt handelscenter med stor og specialiseret detailhandelsforsyning. Detailhandlen skal sikres gode rammer og udbygningsmuligheder, der giver butikkerne den fornødne fælles tiltrækningskraft. Der skal til stadighed fastholdes og udvikles et velforsynet detailhandelsudbud i centerbyerne. Der skal sikres en god forsyning af dagligvarebuikker i de enkelte bydele og landsbyer. Det har i den forløbne planperiode vist sig nødvendigt at gennemføre visse reguleringer i strukturen. I forbindelse med ønsker til udbygning med nye dagligvarebutikker i Koldings sydlige bydel, Strandhuse, Nr. Bjert, Seest og Lunderskov er der blevet udarbejdet kommuneplantillæg, der regulere detailhandelsrammerne i de aktuelle områder. Reguleringerne omfatter henholdsvis udvidelser og reduktioner i de oprindelige detailhandelsudlæg. Samlet er der skabt grundlag for en udvidelse af det tidligere udlagte detailhandelsareal i lokal- og bydelscentre med netto godt m2 areal i hele Kolding Kommune. Det øgede arealudlæg skal ses i relation til investeringsinteresser og de anbefalinger, som Institut for Center Planlægning (ICP) gav i forbindel- Oversigt over kommuneplantillæg omfattende detailhandel Tillæg Tillæg Restrummelighed kommuneplan Ny restrummelighed Kommuneplan Nyt lokalcenter ved Rolles Møllevej i Lunderskov og reduktion i bymidtearealet. 20 Udvidelse af areal og ramme ved Nr. Bjert lokalcenter 24 Udvidelse af eksisterende bydelscenter ved Mosevej/ Sdr. Ringvej og nedgradering af bydelscenter i Vonsild til lokalcenter. 33 Udvidelse af areal og ramme ved Petersbjerggård lokalcenter 34 Nyt lokalcenter ved Hylkedalsvej og nedgradering af Seest Bakke til enkeltstående butik Nedgradering af bydelscenter ved Lyshøj Allé til lokalcenter.

23 Kommuneplan se med detailhandelsanalysen i Analysen pegede blandt andet på behovet for en styrkelse af dagligvareforsyningen i de enkelte bydele med særlig fokus på centerbyerne og områderne omkring Strandhuse, Vonsild og Palme Allé i Kolding. Detailhandelsanalyse fra 2008 Som grundlag for kommuneplan fik Kolding Kommune i 2008 udarbejdet en analyse af kommunens detailhandel. Målet med analysen var at skabe et overblik over udviklingstendenserne i detailhandlen for på denne baggrund at kunne opstille mål og retningslinjer for den fremtidige detailhandelsudvikling. En af de styrende faktorer for detailhandlen er udviklingen i forbruget. Dette har stor betydning for konkrete strategier og planer for detailhandelsudviklingen. I Kolding Kommune findes i alt 527 butikker med et samlet bruttoareal på ca m2 og en omsætning på cirka 5,3 mia. kr. i Cirka 90 % af detailhandelsomsætningen ligger inden for det område, der udgjorde den tidligere Kolding Kommune. Tyngden ligger i Kolding Bymidte og Kolding Storcenter med omsætninger på henholdsvis 0,97 mia. kr. og 1,80 mia. kr. Ifølge detailhandelsanalysen blev det forventet, at forbruget frem til 2017 ville stige med 16 % for dagligvarer og 23 % for udvalgsvarer. Under forudsætning af, at den samlede forbrugsstigning skulle dækkes gennem tilførsel af nyt butiksareal blev det i analysen vurderet, at bruttoarealbehovet i perioden frem til 2017 vil stige med mindst m2 svarende til 14 % af det eksisterende detailhandelsareal. Med kommunens geografiske størrelse og med den tilstræbte spredning i udbuddet af især dagligvarer var det ifølge analysen ikke realistisk kun at øge arealudlægget med 14 %. Arealudlægget burde i høj grad styres af et fleksibelt plangrundlag, som kunne tage højde for nye behov og fremtidige investeringer i detailhandelsbutikker med den rigtige beliggenhed. Der blev således anbefalet et arealudlæg på m2 bruttoetageareal svarende til 31 % af det eksisterende areal. I arealudlægget var indeholdt en udbygningsmulighed på m2 til 3 store udvalgsvarebutikker på m2 inden for bymidteafgrænsningen. Til sammenligning kan det oplyses, at udviklingen i det gamle Kolding Kommune i perioden fra viste, at bruttoarealet alene på 10 år blev udvidet med 46 %. I Kommuneplan blev der udlagt nye arealer svarende til m2 bruttoetageareal i hele kommunen. Heraf blev de m2 (36 %) udlagt som led i en styrkelse af de enkelte bydeles detailhandelsforsyning. De resterende m2 - herunder m 2 til store udvalgsvarebutikker - blev udlagt med henblik på udvikling af bymidterne i Kolding samt i centerbyerne Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup. Arealudlæggene var baseret på en fremskrivning af detailhandelsanalysens anbefalinger frem til

24 Detailhandelsstrukturen Børkop Egtved Viuf Jordrup Vester Nebel Dons Almind Sønder Vilstrup Eltang Bramdrup Ejstrup Harte Drejens Lunderskov Seest Kolding Tved Rebæk Dalby Skanderup Agtrup Sønder Stenderup Vonsild Sønder Bjert Hjarup Binderup Vamdrup Øster Vamdrup Ødis Binderup Strand Grønninghoved Strand Sjølund Ødis-Bramdrup Taps Hejls Hejlsminde Stepping Christiansfeld Tyrstrup Aflastningsområder Vojens Bymidter Haderslev Pladskrævende varegrupper Bydelscentre Lokalcentre 24

25 Kommuneplan Lovgivning for detailhandel Intentionen med planlovens detailhandelsbestemmelser er at understøtte en fortsat udvikling af detailhandlen i bymidterne, i bydelscentre og lokale centre. Målet er at skabe og udvikle levende og varierede byområder og samtidig fremme en bæredygtig detailhandelsstruktur. Bestemmelser, der har betydning for Kolding Kommune, er: at udviklingen primært skal ske i bymidten, hvis afgrænsning til butiksformål kun kan udvides med afsæt i en statistisk metode, at bydelscentre over m 2 i Kolding byområde skal afgrænses med afsæt i en statistisk metode, at de maksimale butiksstørrelser for udvalgsvarebutikker og dagligvarebutikker fastlægges til henholdsvis m 2 og m 2 i bymidter og bydelscentre og til m 2 i lokalcentre for såvel udvalgsvarer som dagligvarer, at bruttoetageareal til butiksformål i lokalcentre i alle byer maksimalt kan fastsættes til m 2, at Kolding Kommune planlægger for placering og fastsætter maksimale butiksstørrelser for butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, og at særlig pladskrævende varegrupper kan placeres i områder uden for bymidte og bydelscentre, idet møbelbutikker dog kan kun placeres i områder til pladskrævende varegrupper i det omfang der kan redegøres for, at der ikke er plads i bymidten eller bydelscentre. Detailhandelsstrukturen i Kolding Kommune Detailhandelsplanlægningen er omfattet af helt særlige spilleregler i planloven. Arealudlæg til butiksformål skal ske med baggrund i planlovens bestemmelser for afgrænsning og arealrammer i aflastningsområder, bymidter, bydelscentre og lokalcentre. Kommuneplanen indeholder således en række centre, som tilsammen danner grundlag for den fremtidige udbygning af butikker og service i Kolding Kommune. Med baggrund i justeringer i den forløbne planperiode består detailhandelsstrukturen af følgende centerområder: 2 hovedcentre - (aflastningscenter i Kolding Nord og Kolding bymidte). 3 bymidtecentre (Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup). 6 bydelscenter - (Palme Allé, Lærkevej, Domhusgade, Sdr. Ringvej, Gefionvej og Centervej). 20 lokalcentre - (Skovparken, Knud Hansens Vej, Jovavej, Enevold Sørensens Vej, Vonsildvej, Padholm, Lyshøj Allé, Nr. Bjert, Peterbjerggård, Vester Nebel, Vejlevej Nord, Vejlevej syd, Lykkegårdsvej, Hylkdalvej, Tvedvej, Agtrupvej, Ankerhusvej, Kongsbjerg, Rolles Møllevej og Lindegade. Med Kolding som hovedby er tyngden i detailhandelen lagt i Kolding bymidte og aflastningsområdet ved Kolding Storcenter, hvor den primære udvalgsvarehandel er lokaliseret. Herudover er der i de 3 centerbyer en varieret udbud af dagligvarer og udvalgsvarer. Til den lokale forsyning er der i Koldings byområde udpeget en række bydelscentre og lokalcentre. Centrene skal medvirke til at opretholde og etablere et varieret butiksudbud til den lokale forsyning. Placering af de enkelte centerområder skal samtidig sikrer begrænset transportafstand og god tilgængelighed for gående og cyklende samt for den kollektive trafik. Hovedparten af områderne er udpeget i forhold til eksisterende butikkers placering og har således været medtaget i den tidligere kommuneplanlægning. Enkelte af områderne er afgrænset på baggrund af konkrete ønsker fra discountkæder, som har vurderet, at der er et hensigtsmæssigt kundegrundlag for nye butiketableringer. I nye byudviklingsområder, er der lagt vægt på sikring af udlæg til centerområder til betjening af kommende byområder. Detailhandelsstrukturen suppleres med udlæg af områder til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Der er tale om butikker som trafikalt eller arkitektonisk vanskeligt kan indpasses i de blandede byområder og bystrukturer. Alle områderne - aflastningsområde, bymidter, bydelscentre, lokalcentre og områder til særlig pladskrævende varegrupper - er fysisk afgrænsede, og der er for hvert område fastsat arealrammer for butiksudbygningen. På side 20 er vist et skema med de eksisterende bruttoetagearealer og udlæg af nye arealrammer til detailhandel fordelt på de forskellige detailhandelsområder. I arealrammerne indgår de nu- 25

26 værende ubrugte rammer. Materialet danner baggrund for administration af rammer for lokalplanlægning og indgår som oversigt i de generelle rammebestemmelser. Enkelte steder i byområderne åbnes der mulighed for enkeltstående butikker til et områdes lokal forsyning. Ellers er denne mulighed kun forbeholdt lokalbyer, landsbyer og sommerhusområder med mulighed for at etablere enkeltstående butikker til et områdes forsyning. Der lægges ikke op til udlæg af egentlige centerafgrænsninger i disse områder. I erhvervsområderne kan der placeres mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Herudover er der udpeget særlige områder, hvor der kan etableres butikker med særlig pladskrævende varegrupper. Aflastningsområde ved Kolding Storcenter Aflastningsområdet nord for Skovvangen omfatter Kolding Storcenter med ca. 114 butikker - herunder Bilka samt en del større udvalgsvarebutikker omkring Egtved Allé nord for centeret. Inden for området ligger der i dag ca m 2, hvoraf selve storcenteret udgør m 2 med 107 butikker. Centerområdet har stor betydning i hele oplandsområdet, idet der hér findes det samme butiksmiks som i storbutiksområder i byer, der er langt større end Kolding. I kommuneplan blev udbygningsrammen for aflastningsområdet sat til 0 m 2,, idet Planloven ikke åbnede mulighed for en egentlig udbygning. Der var dog fortsat mulighed for en udnytte den gældende lokalplan Center Nord - et regionalt center med de indskrevne rammer for butiksstørrelser. På tidspunktet for udarbejdelse af lokalplanen måtte bruttoarealet til den enkelte dagligvarebutik ifølge lovgivningen maksimalt kun udgøre m 2. Dette blev indarbejdet i lokalplanen, mens der ikke blev sat en øvre grænse for udvalgsvarebutikker. Planlovens bestemmelser om en øvre grænse på m 2 for udvalgsvarebutikker har derfor styrende i forhold til nye butiksetableringer i området. Brancheglidning Planloven skærpede i 2007 bestemmelserne for butikker til særlig pladskrævende varegrupper. Det betød, at mange varegrupper ikke længere kunne defineres som pladskrævende. I de senere år er der sket en kraftig brancheglidning mellem butikstyperne inden for udvalgsvareområdet og inden for butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Udvalgsvarerbutikker De allerstørste butikker vil i mindre udstrækning have brug for at ligge sammen med andre butikker, men deres krav til synlighed og tilgængelighed med bil og offentlige transportmidler vil være stigende. Nye udstillingskoncepter, rationel håndtering af varer og lignende betyder, at mange af de ordinære typer detailhandelsbutikker har behov for større og større areal. Disse butikstyper vil vanskeligt kunne indpasses i den centrale bydel i Kolding, hvor bygningsvolumener og trafikstruktur ikke er gearet til det.. Nogle butikskoncepter kan være svære at passe ind i den generelle centerstruktur, hvor der skelnes mellem dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker og butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper. Det gælder f.eks. butikker med visse former for byggeartikler, tilbehør til biler og både, særlige former for sportsudstyr samt diverse foder og tilbehør til dyr. Efter planlovens definition er det ikke butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Omvendt passer de heller ikke naturligt ind i bymidter og andre centerområder. Kolding Bymidte Bymidten er hjemsted for ca. 182 butikker inden for stort set alle brancher. Selv om der findes betydelig konkurrence fra Kolding Storcenter, har bymidten en række styrker blandt andet i kraft af bymiljøet. Et bredt spektrum af udvalgvarebutikker er med til at skabe et attraktivt indkøbsmiljø midt i den historiske bymidte med Koldinghus - side om side med spisesteder, cafeer, kulturelle tilbud og kundeorienterede servicefunktioner. Det er vigtigt for bymidtens position, at området fremadrettet bliver styrket inden for udvalgsvareområdet. Samtidig bør der sikres arealer til dagligvarebutikker for på sigt at sikre den daglige strøm af kunder. Albuen Ny Esbjergvej Egtvedvej Vejlevej Vejlevej Egtved Allé Skovvangen 26 Bymidteafgrænsningen fastholdes i hovedtræk som i tidligere planlægning. I den forbindelse fastholdes udbygningsrammen til detailhandel til Afgrænsning af aflastningsområde i Kolding Nord

27 Kommuneplan Oversigt over aktuel restramme i bymidte og aflastningscenter Bydel Hovedcenter Restrummelighed kommuneplan Ny restrummelighed Kommuneplan Kolding bymidte m m 2 01 Kolding Storcenter 0 m 2 0m 2 (aflastningsområde) Ialt m m 2 Koldinghus og Slotsbanken m 2 bruttoetageareal il nyetableringer af butikker til henholdsvis dagligvarer og udvalgsvarer. De m 2 udlægges som hidtil til 3 store udvalgsvarebutikker på hver op til m 2. Udbygningsreammen vil gøre det muligt at tilføre bymidten nye spændende butiksfunktioner - eksempelvis i forbindelse m ed revitalisering af arealerne ved Holmsminde og Riberdyb. Ligeledes vil der i forbindelse med byomdannelse i Banegårdsområdet være mulighed for etablering af nye strørre butikker. Det tilstræbes dog, at møbelbutikker på over m 2 henvises til særligt udpegede områder til pladskrævende varegrupper uden for bymidten. Den historiske bymidte Centerbyerne i Kolding Kommune Uden for Kolding har centerbyerne Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup, den mest attraktive detailhandel. Her er det målet at optimere den allerede eksisterende detailhandel inden for de aktuelle bymidter. De forholdsvis store arealrammer skal sikre en løbende tilpasning af butiksstrukturen, således at der åbnes mulighed for at etablere de nyeste koncepter inden for særligt dagligvareområdet. Samtidig tilstræbes det, at væksten afbalanceres i forhold til kundeunderlaget. Ndr. Ringvej Vestre Ringgade Jens Holms Vej Sydbanegade Skamlingvejen Afgrænsning af Kolding bymidte 27

28 Med den planlagte boligudbygning i de 3 byer forventes en mindre vækst i indbyggertallet, hvilket på sigt vil fremme efterspørgslen på butikker. Christiansfeld og Vamdrup har et relativt veludviklet detailhandelsudbud. Bymidteafgrænsninger fastholdes, idet der på baggrund af den tidligere detailhandelsanalyses anbefalinger lægges op til udbygningsrammer på henholdsvis m2 og m2. Møbelbutikker Planloven åbner mulighed for, at møbelbutikker kan lokaliseres uden for bymidten som butikker med særligt pladskrævende varegrupper, hvis der ikke er mulighed for at placere butikkerne i bymidten. Vestergade Jernbanegade Søndergade Østergade Afgrænsning af Vamdrup bymidte Detailhandelen i Lunderskov fungerer i dag på et relativt begrænset niveau med kun få udvalgsvarebutikker tilbage. Derfor blev der i Kommuneplan sket en indsnævring af afgrænsningen i forhold til det tidligere arealudlæg, således at der på sigt bedre kan opnås en større koncentrationseffekt. I forbindelse med planlægning for et lokalcenter på Rolles Møllevej er der i planperioden udarbejdet et kommuneplantillæg, som reducerer den samlede ramme i Lunderskov Bymidte med m 2 - svarende til den ramme, der udlægges til lokalcenter. Reinholdts Bakke Storegade 28 Afgrænsning af Lunderskov bymidte

29 Kongensgade Haderslevvej Kommuneplan Oversigt over aktuel restramme i centerbyernes bymidter Bydel Bydelscenter Restrummelighed kommuneplan Ny restrummelighed Kommuneplan Christiansfeld m m 2 12 Lunderskov *) m m 2 13 Vamdrup m m 2 Ialt m m 2 *) Ramme reduceret ved kommuneplantillæg Toftegårdsvej Nørregade Lindegade Afgrænsning af Christiansfeld bymidte Bydelscentre Bydelscentre er kommuneplanlagte centerområder med blandede butiks- og servicefunktioer, der primært betjener et afgrænset lokalt opland. I Kolding byområde udlægges der i alt 6 bydelscentre til forsyning af enkelte bydele ved Palme Allé, Domhusgade, Sdr Ringvej/Mosevej, Gefionvej og Centervej. Alle områderne har i den tidligere kommuneplanlægning været udlagt som centerområder, idet der i hvert af områderne findes butikker til lokal forsyning. 29

30 Tingvejen Haderslevvej I planperioden er der sket en reduktion i bydelscentrene, idet tidligere bydelscentre ved Vonsildvej og Lyshøj Allé ved kommuneplantillæg er blevet nedklassificeret til lokalcentre med en reduceret arealramme. Detailhandelsanalysen pegede i 2008 på, at der i området ved Gefionvej i område 05 Fynsvej/Strandhuse/Nr. Bjert var behov for en udbygning af detailhandelen. Ved Gefionvej blev arealrammen for det udlagte bydelscenter udvidet med m 2 til en samlet ramme på m 2. I den sydlige bydel er der i planperioden udarbejdet kommuneplantillæg for en udbygning af centeret ved Mosevej Øst, som nu omfatter et Lyshøj Alle Frejasvej Sommerfuglevej H. Thornings Vej Næsbyvej Bydelscenter ved Gefionvej (område 05) Cypresvej Palmealle Gøhlmannsvej Esbjergvej Esbjergvej Lærkevej Lærkevej Vejlevej Palmevænget Magnolievej Galgebjergvej Islandsvej vej Gøhlmannsvej Gøhlmannsvej Bydelscenter ved Lærkevej (område 01) Bydelscenter ved Palme Allé (område 02) vej 0 Gade kertsvej Teglgårdsvej Sct. Hedvigs Vej Domhusgade Fru Jyttes Vej Kirkely Nørregyde Centervej Kringsvej Sdr. ringvej Vonsildvej Thorkildsvej Kongebrogade Tingstedet Bydelscenter ved Domhusgade (område 03) get Bydelscenter ved Centervej (område 07) Bydelscenter ved Mosevej /Sdr. Ringvej (område 03) - Kommuneplantillæg 24 30

31 Kommuneplan Oversigt over aktuel restramme i bydelscentre Bydel Bydelscenter Restrummelighed kommuneplan Ny restrummelighed Kommuneplan Lærkevej 0 m 2 0 m 2 02 Palme Allé m m 2 03 Sdr. ringvej / Mosevej 500 m m 2 Øst 03 Domhusgade 0 m 2 0 m 2 04 Vonsildvej *) m m 2 05 Gefionvej m m 2 05 Lyshøj Allé *) m m 2 07 Centervej m m 2 Ialt m m 2 *) Nedklasificeret til lokalcenter areal syd for Sdr.Rngvej. Arealrammen blev i den forbindelse udvidet fra m 2 til m 2, for at muliggøre en større dagligvarebutik på arealet ved det tidligere kræmmermarkede på Vonsildvej. Af hensyn til balancen i forsyningsområderne er der i gennem kommuneplantillæg sket en nedklassificering af tidligere bydelscentre ved henholdsvis Lyshøj Allé og Vonsildvej til lokalcentre med en reduktion i detailhandelsrammen for de to centerområder. Lokalcentre I de enkelte byområder i Kolding Kommune er der igennem tiden etableret en række mindre butikker til et områdes lokale forsyning. I den tidligere kommuneplanlægning er der for disse områder fastlagt rammer for en udbygning med butikker og servicefunktioner. I Kolding kommune er der udlagt ialt 20 lokalcentre med en samlet restrummelighed på m 2. De fleste lokalcentre fremstår i dag med et godt udbud af butikker til den lokale forsyning med særligt dagligvarer. Der er dog enkelte lokalcentre i de nye byområder, hvor udbygningen endnu ikke er påbegyndt. Det drejer sig om lokalcentrene ved Ankerhus, Padholm og i Nr. Bjert. Herudover er der enkelte lokalcentre, der er udbygget i forhold til den fastlagte ramme - Domhusgade og Lærkevej. For 10 af de udlagte lokalcentre er planlovens arealgrænse på m 2 indarbejdet i rammerne som et loft for det samlede butiksareal. For de øvrige lokalcentre vurderes det, at en mindre arealramme på mellem m 2 og m 2 er tilstrækkelig. 31

32 Lokalcentre i Kolding Kommune A.M.G. Friis Vej Solvang Jovavej Søndervang Dybbølvej Å Lokalcenter ved Lærkevej (Skovparken) ( område 01 ergs Vej M. Larsens Vej Lokalcenter ved Jovavej (område 03) s Vej M. Larsens Vej Vonsildvej Dalbyvej R gensens Vej Effs Vej Enevold Sørensens Vej Edv. Laus Vej Haderslevvej Gråstenvej Lokalcenter ved Enevold Sørensens Vej (område 03) Mosevej Lokalcenter ved Mosevej (Område 03) Hjarupvej Lysholm Vonsild Stationsvej Lokalcenter ved Vonsildvej (område 04) Catolhavegyden Kobbelsko Lyshøj Alle Solsikkehaven e Skolebakken Lykkeshave et Strandvænget Lokalcenter ved Padholm(område 04) Trappergårdsvej Lokalcenter ved Lyshøj Allé (område 05) Lokalcenter ved Petersbjerggårdvej (område 05) Rugmar Krohaven Gl. Donsvej Vejlevej Skolebakken Rytterskolevej Drejensvej Alleen Ågårdvej Karensmindevej Julianesvej Ingridsvej Stien Bakketoppen Gl. Stationsvej Idylen Koldingvej Sidevej Gl. Drejensvej Åvænget Søvej Søvej Hammersvej Lokalcenter i Nr. Bjert ( område 05). Lokalcenter i Vester Nebel (område 06) LokalcenterVejlevej Nord (område 07) 32

33 e An Højskolevej Junghansvej Volmersvej an Kommuneplan Lokalcentre i Kolding Kommune Hans Becks Vej Vesterled Vejlevej Benediktesvej Damhusvej Ankeret e-mariesvej Margrethesvej Mosegårdsvej Sønderled Fælledvej Eliassensvej Lokalcenter ved Vejlevej Syd (område 07) Lokalcenter ved Lykkegårdsvej (område 08) Lokalcenter ved Hylkedalsvej (område 08). Dalby Møllevej Ankerhusvej Kløvervej Dyvekesvej Goldbækparken Primulavej Skellet Hertug Abels Vej Christoffer 2 Vej Erik Glippings Vej Lokalcenter ved Ankerhusvej (område 10) Lokalcenter ved Tvedvej (område 10) Lokalcenter ved Agtrupvej (område 10) Energivej Hasselvænget Metalvej Luneparken Rolles Møllevej Østmarken ng Poppelvænget Reinholdts Bakke Gormsvej Thyras Lindegade Arlavej Tho Lokalcenter ved Rolles Møllevej (område 11) Lokalcenter ved Kongsbjerg (område 11) Lokalcenter ved Lindegade i Christiansfeld (område 13) 33

34 Disse butikker skal primært placeres i erhvervsområder med optimal beliggenhed ved det overordnede vejnet. I kolding byområde udlægges der arealer i erhvervsområderne, øst og vest for Vejlevej, ved Bramdrup Erhvervspark j samt ved Sdr. Ringvej og Vonsildvej. I centerbyerne udlægges der areal i erhvervsområder ved Koldingvej i Vamdrup, ved Allervej i Christiansfeld og ved Kongsbjerg i Lunderskov. Kravet til beliggenhed er ens for alle butikker stor synlighed og gerne sammen med andre butikker, således at der kan opnås en vis synergi. Udviklingen inden for særlig pladskrævende varegrupper har særligt orienteret sig i områderne omkring Kolding Storcenter, hvor en del nye butikker har placeret sig i erhvervsområderne langs Vejlevej. Vejlevej er en af de vigtigste indfaldsveje til byen og den udgør bindeleddet mellem Kolding Storcenter og Kolding Bymidte. Områderne langs Vejlevej har i dag en meget god tilgæn-gelighed i kraft af det omkringliggende vejnet og den direkte tilknytning til motorvejsnettet. Oversigt over aktuel restramme i lokalcentre Bydel Lokalcenter Restrummelighed kommuneplan Ny restrummelighed Kommuneplan Skovparken m m 2 03 Knud Hansens Vej 0 m 2 0 m 2 03 Jovavej 900 m m 2 03 Enevold Sørensensvej m m 2 04 Vonsildvej 1) 0 m m 2 04 Padholm m m 2 05 Lyshøj Allé 1) 0 m m 2 05 Nr. Bjert 2) m m 2 05 Petersbjerggård 2) 800 m m 2 06 Vester Nebel m m 2 07 Vejlevej Nord 800 m m 2 07 Vejlevej Syd 400 m m 2 08 Seest Bakke 4) m 2 0 m 2 08 Lykkegårdvej 300 m m 2 08 Hylkedalvej 3) 0 m m 2 10 Tvedvej m m 2 10 Agtrupvej m m 2 10 Ankerhusvej m m 2 11 Kongsbjerg 250 m m 2 11 Rolles Møllevej 3) 0 m m 2 13 Lindegade m m 2 Ialt m m 2 1) Nedklassificeret fra bydelscenter til lokalcenter 2) Udvidet arealramme 3) Nyt lokalcenter 4) Udgået 34

35 Kommuneplan Noter: 1) I byer med mere end indbyggere kan det eksisterende aflastningsområde udvides med op til 3 store udvalgsvarebutikker på over m 2 bruttoetageareal 2) I byer over indbyggere kan der udlægges bydelscentre med et samlet bruttoetageareal på over m 2 efter den statistiske metode. 3) Uden for bymidter og bydelscentre kan der udlægges arealer til butiksformål i et lokalcenter, som alene betjener en begrænset del af en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde eller lignende. Det samlede bruttoetagearal i et lokalcenter må ikke overstige m 2 og den enkelte butik må ikke overskride et bruttoetageareal på m 2. 4) Enkeltstående butikker til et lokalområdes daglige forsyning er primært butikker, der forhandler dagligvarer. For at der reelt er tale om enkeltstående butikker, bør butikker, der etableres på baggrund af denne bestemmelse, som udgangspunkt placeres med en afstand på mindst 500 m fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål. 5) Pladskrævende varegrupper omfatter nu kun biler, lystbåde, campingvogne, planter og havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, stenog betonvarer. Møbelbutikker kan kun placeres i områder til pladskrævende varegrupper i det omfang der kan redegøres for, at der ikke er plads i bymidten eller bydelscentre. Der foreligger ikke en sådan redegørelse. DETAILHANDELSRAMMER Område Bydel Butiksareal Udbygningsramme Samlet arealramme 1) Regionalt aflastningscenter (planlovens 5 q stk. 1) Udvalgsvarer Aflastningsområde (Storcenter) Max butiksstørrelser m 2 m 2 m 2 Dagligvarer Bymidter (planlovens 5 m, stk. 1 og 3) Kolding bymidte Lunderskov bymidte Vamdrup bymidte Christiansfeld bymidte ) Bydelscentre (planlovens 5 m stk. 1 og 3 og 5q, stk. 1) Lærkevej Palme Allé Domhusgade Sdr. Ringvej/Mosevej Øst , Gefionvej Centervej ) Lokalcentre (planlovens 5n stk. 1 nr. 1 ) Skovparken Knud Hansens Vej Jovavej Enevold Sørensens Vej Vonsildvej Padholm Lyshøj Allé Petersbjerggaard Nr. Bjert Vester Nebel Vejlevej Syd Vejlevej Nord Lykkegårdsvej Hylkedalvej Agtrupvej Tvedvej Ankerhusvej Kongsbjerg Rolles Møllevej Lindegade Kolding Kommune ialt Samlet oversigt over arealrammer til detailhandel i aflastningsområder, bymidter, bydelscentre og lokalcentre 35

36 Der er i forhold til tidligere planlægning udlagt nye lokalcentre på Rolles Møllevej i Lunderskov og på Hylkedalvej i Kolding. Lokalcentrene skal sikre lokal dagligvareforsyning af de omliggende boligområder. Lokalcentrene på Petersbjerggård og i Nr. Bjert er som følge af stor interesse i udlæg af areal til nye discountbutikker blevet udvidet til den maksimale grænse på m 2. I den forløbne planperiode er der opført discountbutikker i lokalcentre ved Tvedvej i Koldingog på Lindegade i Christiansfeld - samlet cirka m 2. Særlig pladskrævende varegrupper Uden for kommunens centerområder udlægges der arealer til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Det er butikstyper, der i kraft af deres størrelse kan være vanskelige at indpasse i centerområderne. Disse butikker skal primært placeres i erhvervsområder med optimal beliggenhed ved det overordnede vejnet. I kolding byområde udlægges der arealer i erhvervsområderne, øst og vest for Vejlevej, ved Bramdrup Erhvervspark j samt ved Sdr. Ringvej og Vonsildvej. I centerbyerne udlægges der areal i erhvervsområder ved Koldingvej i Vamdrup, ved Allervej i Christiansfeld og ved Kongsbjerg i Lunderskov. Kravet til beliggenhed er ens for alle butikker stor synlighed og gerne sammen med andre butikker, således at der kan opnås en vis synergi. Udviklingen inden for særlig pladskrævende varegrupper har særligt orienteret sig i områderne omkring Kolding Storcenter, hvor en del nye butikker har placeret sig i erhvervsområderne langs Vejlevej. Vejlevej er en af de vigtigste indfaldsveje til byen og den udgør bindeleddet mellem Kolding Storcenter og Kolding Bymidte. Områderne langs Vejlevej har i dag en meget god tilgæn-gelighed i kraft af det omkringliggende vejnet og den direkte tilknytning til motorvejsnettet. Langs Vejlevej er der ligeledes regionale og lokale busruter, der medvirker til, at området er godt betjent med kollektiv trafik. Dette gør området meget attraktivt til detailhandelsudvikling og der er således planlagt for yderligere udlæg. Tilsvarende er der de senere år etableret butikker med særlig pladskrævende varegrupper i erhvervsområderne nord for motorvejen i Bramdrup Erhvervspark. Det er forbundet med stor usikkerhed at anslå et forventet arealbehov til nye butikker til særlig pladskrævende varergrupper. Udviklingstendenserne inden for detailhandelsudviklingen pe-ger på, at grupper inden for særlig pladskrævende varegrupper går i retning af skarpere koncepter, hvor de store butiks-enheder vil blive endnu større end de er i dag. Ifølge detailhandelsanalysen bør der endvidere udlægges arealer på en sådan måde, at der tages højde for de koncentrationstendenser, der er i detailhandelen. 36

37 Kommuneplan SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER Område Bydel Butiksareal Udbygningsramme Samlet arealramme Max butiksstørrelser m 2 m 2 m 2 m 2 5) Særlig pladskrævende varegrupper ( planlovens 5 q stk. 1) Vejlevej Vest Vejlevej Øst Mosevej Sdr. Ringvej Gejlhavegård Industri Syd Bramdrup Erhvervspark Kongsbjerg i Lunderskov Koldingvej i Vamdrup Christiansfeld Nord Kolding Kommune i alt Samlet oversigt over arealrammer til butikker med særlig pladskrævende varegrupper Kolding Kommune ønsker at være på forkant med udviklingen. For at sikre, at ønsker om store butikskonceptere inden for særlig pladskrævende varegrupper kan anvises hensigtsmæssige placeringer lægges der op til, at i erhvervsområder med en vis rummelighed kan etableres meget store butikker. I Bramdrup Erhvervspark og langs Vejlevej åbnes der således mulighed for butiksstørrelser på henholdsvis m2 og m2. 37

38 Turisme og rekreative anlæg Status for turisme i Kolding Kommune Kolding Kommune har en relativt stærk position som turistdestination med attraktioner som Koldinghus og den historiske bymidte i Christiansfeld. Erhvervsturisme i form af konferencer, kurser med mere har en væsentlig betydning for antallet af overnatninger i Kolding By. Turisme udgør i forhold til kommunens styrkeområder indenfor blandt andet logistikerhverv en begrænset betydning. Ikke desto mindre kan turismen fremadrettet spille en større rolle i kommunens udvikling, i form af øget omsætning og beskæftigelse, blandt andet ved at understøtte eksisterende turistattraktioner, sommerhusområder og overnatningssteder. Attraktioner i Kolding Kolding Kommune har med museerne Koldinghus, Kunstmuseet Trapholt samt den historiske by Christiansfeld tre markante turistattraktioner som er kendt nationalt. Hertil kommer en række instituationer der i høj grad er atraktive for lokal og reginal turisme. Mungo Park er et ambitiøst ensembleteater centralt beliggende i city. De producerer egne forestillinger, mange af dem med afsæt i lokale fortællinger og problematikker. Samtidig opsættes en række succesrige gæstespil. Godset er et regionalt spillested, med et bredt repertoire af rytmisk musik, professionel, der spænder lige fra jazz til rock. Mange store navne på scenen hen over året. Med Godset og Mungo Park har Kolding i høj grad muligheder for aktivitet især aften/weekend uden for de andre kulturinstitutiones åbningstid. Mål Kolding Kommunes attraktion og mulighed som turistmål af national og international karakter skal understøttes og styrkes. Dette skal ske ved: - At sikre udviklingsmuligheder for turisterhvervet ved udlæg af arealer til turisme, herunder resort- og sportsturisme. - At lokaliseringen af nye arealudlæg indgår i et netværk sammen med allerede eksisterende turistattraktioner, sommerhusområder, hoteller og overnatningssteder og herved understøtter disse. - At udlæg af arealer til turisterhverv sker under hensyntagen til bevaring og udbygning at karakteristiske landskabs- og naturværdier. - At arbejde for en udvidelse af det rekreative stinet samt etablering af flere primitive overnatningspladser i forbindelse med disse. - At kulturinstitutioner, handelsliv og kommunen understøtter tiltag omkring design og kultur som en væsentlig faktor for byturisme i Kolding by. I Nicolai-komplekset er unik med deres brede tilbud af både film, musik og muligheder for børn. Koldings tilbud på familiefronten udgør et rigtig godt supplement til fx Legoland, Givskud og øvrige tilbud i trekantområdet. Prisbilligt, og med er en bred vifte af tilbud. Nicolai udgøre en kultirinstituation og atraktion som ikke kan genfindes i enhver by Med Kolding Bibliotek centralt beliggende ib byen og ved Kolding Hus med lækre børnefaciliteter er der for børnefamilie altid være noget at tage sig til i nærområdet. Koldings atraktioner er ikke nødvendigvis af en størrelse der kan medvirkende til at mange vælger Kolding som feriedestination, men de vil samlet kunne give overraskelser og understørre den gode oplevelse af byen.mange af faciltieterne er i højere grad mål for endagsture. Ikke desto mindre må de betragtes som væsentlige fyrtårne for kommunens turisme. 38

39 Kommuneplan seum museum By* Have** Trapholt Kunst- Christiansfeld Geografisk Nicolai Koldinghus Mu- Attraktioner i Kolding Kommune - besøgstal *Tallene er alene udtryk for besøgende via turistkontoret i Christiansfeld. Det reelle antal besøgende må derfor forventes at være væsentligt højere. **Geografisk Have holder lukket i vinterhalvåret. Besøgstallet dækker en åbningsperiode på 5 måneder. Kommunen igennem årene udbygget sin position som konferenceby og har en stor andel af erhvervsturister der kommer på arbejds- og forretningsbesøg, konferencer og kurser i byen. Disse kerneområder understøttes af kommunens natur, fritids-, shopping- og oplevelsestilbud i form af mulighederne for ture til strand og skov, golf, indkøb i Kolding storcenter og bymidten med mere. Koldings placering i Trekantområdet, med korte transportafstande til udflugtsmål som Legoland og Lalandia spiller herudover en stor betydning. Det er altså i høj grad kombinationen af flere forskellige oplevelsesmuligheder indenfor en relativt kort geografisk afstand, såvel indenfor og udenfor kommunen, der er afgørende for valget af Kolding som turistmål. Sports- og motionsturisme har over de senste år oplevet en stigende tendens i Kolding har isære golf haft en betydelig fremgang som fritidsaktivitet og har fået øget betydning som turistmål. Kolding Kommune har i dag to golfklubber der tilsammen har cirka faste medlemmer. Herudover er der hen ved øvrige gæster på banerne om året, der også anvendes som aktivitet af firmaer i forbindelse med konferencer og møder o.l. De eksisterende golfanlæg i Kolding, der begge er beliggende nord for byen, bruges dog først og fremmest lokalt. Overnatningstilbud i Kolding Overnatningstal er væsentlige indikatorer for turismens lokaløkonomiske effekt, da denne ofte er knyttet netop til overnatningsfunktionen. Op mod halvdelen af omsætningen lægges således erfaringsmæssigt på overnatningsstederne og en væsentlig del af den øvrige omsætning (restaurantbesøg, shopping m.m.) knytter sig til lokaliteter omkring overnatningsstedet. Turisme i Kolding affødte i 2010 en beskæftigelsen på ca fuldtidsstillinger hvilket er næsten 4 % af den samlede beskæftigelse i kommunen. Set i sammenhæng med det samlede antal overnatninger i Region Syddanmark har Kolding, på trods af de tidligere nævnte attraktioner kun cirka 6 % af det samlede antal overnatninger. Dette skal ses i sammenhæng med det store potentiale for overnatning blandt andet på den jyske vestkyst og i byerne omkring det fynske øhav der er udprægede 39

40 By Sønderborg Vejle Kolding Billund Overnatning i Kolding Kommune i sammenligning med udvalgte byer i regionen feriedestinationer. Omvendt har Kolding, i sammenligning med eksempelvis Vejle og Fredericia, en ikke uvæsentlig andel af overnatninger i Trekantområdet. Samtidig kan det konstateres, at en væsentlig del af overnatningerne i Kolding sker på hotel. I de sidste årrækker står overnatning på hotel i Kolding Kommune for halvdelen af overnatningerne, hvor resten af overnatningerne var fordelt på campingpladser, sommerhuse, lystbådehavne m.m. Det er en væsentligt højere andel end gennemsnittet i regionen Syddanmark. Dette skal blandt andet ses i lyset af den relativt store andel af erhvervsturister. For den øvrige overnatning tegner camping sig for over halvdelen af alle overnatninger ( overnatninger i 2008). Det betyder samtidig, at udlejning af sommerhuse tegner sig for under en fjerdedel af det samlede antal overnatninger. Der forligger ikke opgørelser for antal overnatninger i kommunens lystbådehavne, men antallet af gæstende både har de seneste år været på cirka både. Dette antyder, at lystbådehavnene ikke udgør en særligt stor andel af det samlede antal overnatninger. Hovedparten af de overnatninger der sker i Kolding er indenlandske turister. For at markedsføre Trekant området og dermed Kolding som et betydende turistmål over for udenlandske besøgende er der initieret et samarbejde på tværs af kommune og attraktioner med Legoland som bannerfører. Målet er at tiltrække flere udenlandske gæster til at se hele området som opland til de forskellige attraktioner og dermed tiltrække og udbrede overnatningerne. Projektet er støttet af Region Syddanmark og Visit Denmark og indledes fra Kolding arbejder desuden sammen med Fredericia og Middelfart kommuner for at skabe et samlet tiltag under titlen Destination Lillebælt. Målet er at skabe en innovativ ramme om turisme- og oplevelsesudviklingen i Lillebælt området der vil medvirke til at skabe mere opmærksomhed omkring Lillebælt som helhed over for især danske turister. Initiativet forventes igangsat i Erhvervsturisme Formålet med erhvervsturistens rejse og ophold er i sagens natur anderledes end turistens. Alligevel må erhvervsturismen betragtes som en del af den samlede turisme, da mødedeltagerne i forbruget af transport, restauranter, shopping og lokale attraktioner og aktivitetstilbud agerer som turister. Erhvervsturisme betegnes også som MICE (Meetings, incentives, congresses and exhibitions). Som tidligere nævnt sker næsten halvdelen af overnatningerne i Kolding Kommune på hoteller.

41 Kommuneplan Fakta Kolding Kommune var der i 2008, personer beskæftiget direkte indenfor turismeerhverv. Turismens andel af varer og tjenesteydelser i Kolding Kommune svarer til 1,9 % af det samlede udbud i kommunen Dette skyldes blandt andet Koldings relativt stærke position indenfor erhvervsturisme. Da den gennemsnitlige erhvervsturist har et højere døgnforbrug end den almindelige turist er en fortsat understøttelse af erhvervsturismen yderst relevant. I Handlingsplan for Syddansk Vækstforum, er det anført at netop erhvervsturismen, herunder især den internationale erhvervsturisme udgør et uudnyttet potentiale i regionen. Mens der ses at være en omfattende virksomhed på nationalt niveau, findes der kun en mindre del af international erhvervsturisme i regionen. Branchen har dermed potentiale til vækst. Dette billede passer i lige så høj grad på Kolding Kommune, hvor langt størstedelen af erhvervsturismen er baseret på det indlandske marked. Samtidig bør området med korte transporttider fra Tyskland, Finland, Norge og Sverige kunne udbygges og gøres mere relevant som rejsedestination. Turismen udenfor byerne En stor del af den friluftsrelaterede turisme i kommunen knytter sig i dag til skovene og strandene syd for Kolding. Det er også her, ved Binderup og Hejlsminde, at kommunens eneste større sommerhusområder og campingpladser findes og området fungerer som det væsentligste grønne udflugtsmål for Kolding by. Natur og friluftsturismen understøttes primært ved etablering af rekreative stier, primitive overnatningspladser og information. Turismen og følgeerhverv En stor del af den turismeskabte omsætning lægges i virksomheder som fungerer som følgeerhverv til de primære turistvirksomheder eller som traditionelt ikke anskues som turistvirksomheder. Det handler blandt andet om detailhandelen og restaurationsbranchen. Det fremgår af den seneste detailhandelsanalyse at butikkerne i Kommunen i 2006 omsatte for cirka 5,2 mia. kr. inkl. moms. Heraf stod Kolding Bymidte for en omsætning på cirka 1 mia. kr. mens Kolding Storcenter tegnede sig for en omsætning på 1.8 mia. kr. For både Kolding bymidte og Kolding Storcenter peges der i analysen på, at en øget opmærksomhed på turister yderligere vil kunne forbedre omsætningen. Turismen og den fysiske planlægning I det omfang kommunens strategi for turisme udløser behov for etablering af nye anlæg eller udvidelse af eksisterende anlæg, skal dette indarbejdes i kommuneplanen og eventuelle efterfølgende lokalplaner. Planerne sikrer at nye turistanlæg etableres med hensyn til omgivelser, naboer, miljø med mere. For Kolding Kommunes vedkommende ligger der et stort udviklingspotentiale for turisme og friluftsliv i forbindelse med kommunens attraktive kystområder, da netop kysterne med deres store indhold af natur- og landskabsoplevelser har potentialet for at tiltrække turister. Samtidig er netop kysterne sårbare overfor overudnyttelse og plan- 41

42 lægningen er derfor i kystnærhedszonen underlagt særligt restriktive vilkår. Langt størstedelen af Koldings turistformål er allerede i dag beliggende i kystnærhedszonen. Det er derfor afgørende, at nye anlæg etableres på en måde, så der ikke sker en landskabeligt uheldig spredning langs kysten. Nye turist- og fritidsanlæg bør derfor placeres i sammenhæng med allerede eksisterende anlæg for dermed at understøtte disse og skabe mulighed for et udvidet serviceunderlag, eksempelvis i form af offentlig transport, samtidig med at der tages vidtstrakt hensyn til kystlandskabet. Konklusion Kolding har en stærk position indenfor erhvervsturisme, som skal understøttes løbende. Området kan med fordel udbygges med internationale møder og konferencer og understøttes med flere muligheder for rekreation og oplevelser i forbindelse med konferencer o.l. Kolding Kommunes fyrtårne tiltrækker fortsat relativt mange turister, men primært som endagsture og kan derfor ikke stå alene. Når man eksempelvis har set Koldinghus, skal der være andre oplevelsesmuligheder i nærheden, der fastholder de besøgende i området. Kommunens golfbaner henvender sig primært til lokalbefolkningen og kun i mindre grad til turister fra udlandet eller andre dele af Danmark. Koldings placering tæt ved motorvejsnettet og dermed rejsetider for golfspillere fra Tyskland og det øvrige Skandinavien på cirka 3-4 timer gør, at dette område med fordel kan udbygges. Koldings andel af sommerhuse er relativt lille, og mulighederne for udvidelse af de eksisterende sommerhusområder er tilsvarende begrænsede. Der må derfor satses på andre områder indenfor friluftsturisme. Kombinationen af flere forskellige oplevelsesmuligheder indenfor en relativt kort geografisk afstand, såvel indenfor og udenfor kommunen, er afgørende for valget af Kolding som turistmål. Der skal derfor satses med en vis bredde af oplevelsestilbud der kan supplere hinanden og derigennem fastholde turisterne i området over flere dage. De statslige mål Udlæg af nye turistanlæg i kommuneplanen skal ske under hensyntagen til såvel lokale som overordnede nationale mål for beskyttelse og benyttelse af de fysiske omgivelser. Planlægningen af turist- og fritidsanlæg skal leve op til en række statslige mål og krav. Det overordnede princip er, at kommuneplanen skal fremme udvikling af turisme, men kun hvis dette kan ske uden negative konsekvenser for natur, kulturmiljøer og landskab. Blandt de statslige mål og krav til kommuneplanen for turismeanlæg er bl.a.: At sikre, den rigtige balance mellem turisme og natur- og landskabsværdier. At forbedre mulighederne for vækst i dansk turisme og udnytte de danske styrker inden for naturoplevelser og bæredygtig turisme. 42

43 Kommuneplan At skabe grobund for en styrket lokal og regional erhvervsudvikling gennem turisme og oplevelsesøkonomi. At nye ferie- og fritidsanlæg og større udvidelser af eksisterende lokaliseres, så de indgår i samspil med eksisterende bysamfund eller eksisterende større ferie- og fritidsbebyggelser. Kommuneplanen Kommuneplanen indeholder for turistanlæg i kystnærhedszonen retningslinjer og rammebestemmelser, der angiver de overordnede muligheder og krav kommunen vil stille i forbindelse med den mere præcise planlægning af områderne. Det drejer sig blandt andet om bebyggelsernes størrelse og udformning, samt særlige krav til eksempelvis udformningen og størrelsen af fri- og opholdsarealer. Udgangspunktet er, at kommuneplanens øvrige retningslinjer for eksempelvis beskyttelse af værdifulde landskaber og natur skal respekteres. Strategi for turismen og indsatsområder Stenderuphalvøens attraktion og mulighed som turistmål af international karakter skal styrkes. Kommunens turisme er koncentreret omkring by- og erhvervsturisme i Kolding By, kulturturisme i Christiansfeld og friluftsturisme ved kysten og sommerhusområderne ved Binderup og Hejlsminde. Der er således tale om både tre geografiske såvel som indholdsmæssige kerneområder for turismen i kommunen der kan arbejdes videre med i form af nye tiltag og arealudlæg. Særligt turismen, der knytter sig til kysterne, og de nævnte sommerhusområder halter efter turismen der knytter sig til byerne, og udviklingspotentialet er dermed tilsvarende stort. Dette kræver dog, at der gives mulighed for etablering af nye attraktorer i tilknytning til disse. Området (syd for Kolding red.) indeholder dermed et potentiale for yderligere turisme. Der gives lovgivningsmæssigt ikke umiddelbart mulighed for udbygning af de eksisterende sommerhusområder her. Det vil derfor være logisk at søge at understøtte turismen i området med andre typer af ferie- og fritidsanlæg. Turisme og friluftsliv er en væsentlig drivkraft i oplevelsesøkonomien og Kolding Kommune har flere indsatsområder der tilsammen sigter mod at fastholde og udbygge turismens økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning for kommunen. Turisme for børnefamilier Et af de væsentligste indsatsområder de seneste år har været at tiltrække børnefamilier. Det er blandt andet sket gennem etablering af Nicolai for Børn i Kolding By, der supplerer Slotssøbadet, Legeparken, Kolding Bibliotek og Geografisk Have. Både Koldinghus Museum og Trapholt Kunstmuseum tilbyder endvidere aktiviteter målrettet børnefamilier. Sports- og motionsturisme Sports- og motionsturisme er et betydeligt indsatsområde der både trækker store grupper til kommunen i forbindelse med mesterskaber 43

44 og store sportsbegivenheder, og samtidig giver mulighed for oplevelser for kommunens borgere. Kolding som møde- og konferenceby Business Kolding gør en målrettet indsats for at udvikle Kolding til førende møde- og konferenceby. Dette sker blandt andet gennem markedsføringstiltag og servicering af konferencearrangørerne. Natur- og friluftsturisme Naturturisme udgør et væsentligt satsningsområde og knytter sig primært til kommunens strande, skove og landskaber. Naturturismen understøttes primært gennem etableringen af rekreative stiruter, primitive overnatningspladser og information - herunder et formidlingscenter på det gamle vandkraftværk i Harte samt kursus-, aktivitets-, og oplevelsesmuligheder på Houens Odde ved det Det internationale spejdercenter. Stadion og idrætsområde i Vonsild Der planlægges for at omdanne det nuværende stadion i Kolding by til en ny bydel. Der udlægges derfor arealer til et nyt stadion og idrætsområde vest for Vonsildvej. Dermed vil der i Vonsild blive skabt et større idrætsområde, bestående af Kolding Hallen øst for Vonsildvej, det nye stadion vest for Vonsildvej og Mosevej sportsplads nord for Tankedalsvej. Området skal udvikles på baggrund af en helhedsplan, der tager højde for et nyt stadions miljømæssige, naturmæssige og visuelle indvirkninger på omgivelserne. Arealet ligger uden for kystnærhedszonen. Helhedsplan for Skamlingsbanken Skamlingsbanken er et betydningsfuldt kulturhistorisk område både lokalt, regionalt og nationalt. Området har fortsat stor værdi som turist attraktion og samler mange mennesker til det Kongelige Teaters årlige forestilling. Området fremstår dog i dag slidt og til dels usammenhængende i brugen af området og forbindelser til landskabet. Derfor er der udarbejdet en helhedsplan og kvalitetens løft for området. Målsætningerne er bl.a. at fremhæve områdets landskabelige kvaliteter og beskytte natur, skabe sammenhæng og forbedre infrastrukturen, skabe fokus på de historiske monumenter og sikre tidssvarende service faciliteter på Skamlingsbanken. Helhedsplan er udarbejdet i samarbejde med områdets forskellige interessenter for at sikre bredest mulig perspektiv og ejerskab. Helhedsplanen skal i den kommende planperiode viderebearbejdes og igangsætte en realisering gennem en række samarbejdspartner og bidragsyder. 44

45 Kommuneplan Christiansfeld Christiansfeld har gennem en årrække gennemgået et større byrenoverings-projekt, der omfatter bygningsrestaureringer og gaderenoveringer. Renoveringsprojekterne har skabt større fokus på Christiansfeld som kulturturismemål, et fokus der forventes at stige i de kommende år. Der arbejdes i disse år målrettet på at få Christiansfeld optaget på UNESCO s verdensarvsliste. Arbejdet med at udarbejde en ansøgning om optagelse på UNESCO s verdensarvsliste er en langvarig proces med mange faser, som fortsætter længe efter ansøgningen er udarbejdet. Såfremt ambitionerne lykkedes og byen bliver optaget på verdensarvslisten, forventes kulturturismen i Christiansfeld at stige kraftigt. Den øgede søgning til byen kan betyde behov for en særskilt helhedsplan og samlet indsats for håndtering af turisme i Christiansfeld. Skitse for ny helhedsplan for Skamlingsbanken Udvidelse af Marina Syd i Kolding Der udlægges areal til udvidelse af Kolding Lystbådehavn syd for Kolding Havn. Konkret er der tale om at muliggøre flytning af den del af lystbådehavnen, der i dag ligger på arealer nord for havnen i forbindelse med udvikling af Kolding Erhvervshavn, og samle kapaciteten på i alt cirka bådpladser. Arealet ligger inden for kystnærhedszonen og forudsætter inddragelse af arealer på vand. Kystlinjen er på det pågældende sted præget af den omkringliggende by og selve kystlinjen er stærkt påvirket af menneskehånd. Det er på den baggrund vurderingen, at udbygning af Kolding Lystbådehavn ved Marina Syd vil have en meget begrænset indvirkning på kystlinjen og kystlandskabet på stedet. Da der er tale om uddybning og opfyldning på søterritoriet skal den efterfølgende lokalplanlægning ske i overensstemmelse med bestemmelser, der varetages af Kystdirektoratet. Golfbane på Drejens Kolding rummer i dag 2 golfbaner. Kolding Golfklub der ligger i tæt tilknytning til byen og Marielundkilen sammen med Birkemose Golf der ligger indpasset i det kuperede landskab nord for Eltang. Inden for den forløbne planperiode er der kommet fornyet opmærksomhed på golfbane på Drejens. Med baggrund i idéerne om at byudvikling de arealer i den nordlige bydel, der i dag rummer Kolding Golf klub, forudsættes det, at planerne om Golfbane på Drejens kan realiseres. Kolding Golf klub har ambitioner om at anlæg af ny golfbane i tæt sammenspil med områdets landskaber vil medvirke til at skabe en golfbane i international klasse. Dette er en naturlig del af målet om at styrke Kolding om turistmål af national og internationalkarakter samt fremme resort- og sportsturisme i kommunen. 45

46 Golfanlægget vil knytte sig de eksisterende af oplevelsesmuligheder i og omkring Kolding by samt vil give et løft af de rekreative muligheder for de nærliggende by- og boligområder. Det fortsatte arbejde med placering af golfanlæg på Drejens i tæt forening med kystområdet er dermed udtryk for et ønske om at udbygge og understøtte områdets eksisterende muligheder for fritidsliv og turisme. En golfbane her vil dermed ikke alene henvende sig til tilrejsende golfspillere men også til lokale golfspillere og borger samt være et aktiv for turismen i Kolding by. Miljøministeriet godkendte den 4. december 2006 Regionplantillæg nr.19, Naturområde med golfbane ved Drejens, med tilhørende retningslinje. Kolding Kommune har efterfølgende udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan i overensstemmelse med retningslinjen, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2008 nedlagde veto mod. På baggrund af de nye projektplaner og at golfbanen anses som yderst relevant som del af den samlede indsats på turisme samt fritids- og friluftsområdet fortsættes arbejdet derfor for at skabe de nødvendige betingelser for, at kommuneplantillægget og lokalplanen for golfbanen kan vedtages endeligt. Planlægning for ny golfbane skal muliggøre en ny rekreative brug for området som helhed og inddrage natur og landskabshensyn. Natur og Landskabs hensyn opnås gennem hensyn til kortlægning gennem Landskabskaraktermetoden udarbejdet for Drejens Halvøen. I henhold til Landskabsvurderingen er området opdelt i to underområder. Underområde 1 er landbrugsfladen mod Drejensvej og ud mod dalen. Området har vurderes ikke til at have en høj oplevelsesmæssig værdi eller særlig styrke desuden er området meget lidt følsom over for ny anvendelse. Ny kp ramme til golf -Drejens Retningslinjer kommuneplan Golfbaner Nr. Bjertvej Houens odde Sletteskovvej Rugmarken Bygmarken Gl. Drejensvej Lavendelvej Drejensvej Skolebakken Rytterskolevej Askøvænget 46 Skitse for revideret arelaudpegning Agerøvej Enøvænget Forstalle Drejøvænget Harevæ Farøvej Ærøvænget Fjorddalen

47 Kommuneplan Underområde 2 er dalstrøget mod Eltangvig. Området har en særlig karakter som smeltevandsdal og sammenhæng med det samlede dalstrøg omkring Eltangvig. Området har meget stor landskabeligværdi og især overgangen fra de bagvedliggende plateauer til dalen skal bibeholdes. Området har en stor følsomhed og ny anvendelse af området skal indpasses på det eksisterende landskabs præmisser og karakter. Samspillet mellem natur landskabsoplevelse og golf er afgørende for kvaliteten af et golfanlæg. Med Kolding Golf klubs mål om at skabe et golfanlæg af høj international standard kan anlægget ikke henvises til et vilkårligt landskabsrum. Det pågældende område hvor golfbanen ønskes etableret i, har både forbindelse til Eltangvig og rummer landskabsrum og naturtyper af en kvalitet der vil kunne være på højde med kravet om et golfanlæg af tilstrækkelig høj international standard. Ambitionerne om en international bane afhænger i højgrad om det er mulig at sammenbinde arealerne lang Eltangvig ud mod Kolding fjord. Denne afgrænsning afhænger i høj grad af en fortsat dialog med området ejere. For at forbinde og integrere golfbanen til byen tænkes området sammenbundet med eksisterende landskabskiler i og omkring Drejens boligby og Nr. Bjert for at sikre områdets aktive og rekreative muligheder. Camping I dag rummer Kolding otte campingpladser. De fleste af pladserne ligger i naturskønne områder og i tæt nærhed til kysten og kystområdet mens Kolding City Camp ligger som en integreret del i erhvervsområdet ved Kolding Syd. Skitse for ny kommneplanramme ved Rodbjerggård 47

48 Campingbranchen har over en årrække gennemgået en strukturudvikling, som styrker de største pladser, der har bedst muligheder for at forrente nødvendige nyinvesteringer. Mulighederne for de enkelte pladser skal selvfølgelig tilpasses de eksisterende forhold og tilladelse samt de enkelte pladsers fremtidsønsker. Desuden skal der tages hensyn til især naturforhold og kystnærhedszone For at sikre en fremtidssikret og kvalitativ planlægning for campingpladserne skal der i den kommende planperiode gennemføres en temaplanlægning for camping. Som del af temaplanen skal udlægges nye kommuneplanrammer for de nekelte campingpladser for at sikre et bedre og fast grundlag for tilsyn med pladserne. På grund målsætningerne om byudvikling og byomdannelse af Erhvervsområde Syd og etableringen af Kolding Idrætsby skal Kolding City Camp, på sigt flyttes. Med Kommuneplan er der udlagt retningslinje areal til ny campingplads til erstatning ved Rodbjerggård nord for Bramdrupdam. Den nuværende campingplads er godkendt til 225 pladser. Det er vurderingen, at det nye areal kan bære en tilsvarende kapacitet. 48

49 Kommuneplan '.'. Vester Nebel Almind ' ' Eltang ' Lunderskov '.. ' '. ' '. ' ' '. '.. ' Kolding nm.. ' nm Agtrup nm nm '. Vamdrup. nm nm nm nm nm ' Stepping... ' ' ' Christiansfeld '. Hejls nm nm nm ' Hejlsminde Eks. golfbane Nye golfbaner Kursus og Oplevelse Sommerhuse nm Badestrande. np np I9 n n Seest Fritidslandskab Kulturelle institutioner Eks. campingpladser Ny campingplads Hotel, kro, vandrehjem og sportel Eks. lystbådehavn Udv. af lystbådhavn Kystnærhedszone Rekreative ruter Eksisterende og planlagte store fritids- og turistanlæg i Kolding Kommune 49

50 Kulturhistoriske bevaringsværdier Indledning Det er i henhold til de statslige interesser i kommuneplanlægningen målsætningen at kommunerne i deres planlægning skal sikre de kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af væsentlige kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger. Nedenstående afsnit er nyt hovedafsnit, der indarbejdes i Kommuneplanens samlede redegørelse. Kulturmiljø og bygningsbevaring Ifølge Planloven skal kommuneplanen indeholde udpegninger af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier samt fastlægge retningslinjer for beskyttelse heraf. Ved begrebet kulturmiljø forstås: et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af samfundets historiske udvikling Andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier forstås som bevaringsværdige bygninger og fortidsminder. Bevaringsværdige bygninger i Kolding Kommune er udpeget efter SAVE-systemet og er registreret i Kulturstyrelsens database FBB. Størstedelen af udpegningerne er sket i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneatlas Kolding og Kommuneatlas Christiansfeld i Derudover har Kolding Kommune registreret enkelte bygninger og mindre byområder fra 2009 og frem. De bevaringsværdige bygninger i Kolding Kommune optages i kommuneplanen som en fuldstændig liste over bygninger med bevaringsværdi 1-4 efter SAVE-systemet. Udpegningen af værdifulde kulturmiljøer i Kommuneplan er sket på baggrund af Kulturmiljøer i Vejle Amt 2005 samt samarbejde med museet på Koldinghus. For at kunne administrere og målrette en beskyttelse af udpegede kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger er det vigtigt, at disse er afgrænsende og definerede. En lang række afgrænsninger og udpegninger er, som nævnt, allerede foretaget af det tidligere Vejle Amt og af Skov- og Naturstyrelsen i forbindelse med udarbejdelse af kommuneatlas for Christiansfeld og Kolding. Kolding Kommune ønsker, gennem udpegningerne og sin administration af lovgivningen, at værne om særlige kulturmiljøer som f.eks. hele eller dele af landsbyer. De gældende beskyttelseslinier omkring fortidsminder, kirker m.v. vil fortsat være med til at angive, i hvilket omfang eventuel bebyggelse eller byudvikling kan ske. 50 For at sikre de bestående kulturmiljøer og bevaringsværdige bebyggelser er det nødvendig med en nærmere gennemgang og

51 Kommuneplan beskrivelse af disse. Derfor vil der i planperioden blive udarbejdet en temaplan for kulturhistoriske bevaringsværdier i Kolding Kommune. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier. Retningslinjer og rammer har til formål at sikre omgivelserne mod ændringer, som kan føre til forringelse af de bærende bevaringsværdier for kulturmiljøer, bygninger og fortidsminder. De bevaringsværdige bygninger fremgår af et særskilt bilag til kommuneplanens rammedel. De enkelte rammer der indeholder bygninger med bevaringsværdi vil henvise direkte til bilag med bevaringsværdi. Bevaringsværdig gårdanlæg på Hvidkærgårdsvej ved Vamdrup 51

52 Trafik Mål Trafik- og transportarbejdet skal søges reduceret ved overflytning af en større del af persontransporten til mere miljøvenlige transportformer som kollektiv transport og cykel, ligesom godstransporten skal søges optimeret igennem bedre logistiske løsninger, herunder bedre udnyttelse af transportenhederne. Det kollektive trafiknet skal udbygges, således at det bliver mere attraktivt at benytte kollektiv trafik frem for personbiltrafik. Servicen i den kollektive trafik skal forbedres, således at effektiviteten og fleksibiliteten bliver forbedret. Udslippet af sundhedsskadelige stoffer til luften skal reduceres, og grænseværdierne for NO2 og partikler skal overholdes senest i Antallet af boliger med sundhedsskadelig støjbelastning skal reduceres frem mod 2015, hvor ingen borgere er udsat for sundhedsskadelig støj om natten i deres hjem. Forudsætninger Kolding Kommune er en af de største kommuner i Danmark og kommunens samlede infrastruktur er derfor meget omfattende. Øget velstand, befolkning og transport af personer og gods har øget presset på det overordnede trafiknet. Erhvervslivet søger mulighed for hurtige leverancer af varer og arbejdskraft, og den enkelte borger har forventning om et velfungerende transportsystem. Presset har betydet stor trængsel på indfalds- og ringvejene i myldretiden. For at sikre en trafikalt velfungerende by tilrettelægges den trafikale hovedstruktur med henblik på at understøtte en god og bæredygtig trafikbetjening i eksisterende byområder og vækstområder. Vejnettet Vejstrukturen i kommunen består både af motorvej og motortrafikvej, bestyret af staten og af kommunale veje opdelt i 3 klasser. Gennemfartsveje Fordelingsveje Lokalveje Med målsætning om at gennemføre en reduktion på antallet af personbilture i kommunen er der i kommuneplan indarbejdet en række forudsætninger og virkemidler. Kolding Kommune har i dag trængselsproblemer på trafikvejnettet, navnlig på to strækninger, Vejlevej på strækningen mellem Ny Esbjergvej og Vestre Ringgade samt Fynsvej på strækningen mellem Nordre Ringvej og Nr. Bjertvej. 52 Kolding Kommunes forslag til staten om en ny motorvejstilslutning ved Ødisvej fastholdes, for dels at aflaste trafikvejnettet i kommunen, dels

53 Kommuneplan Motorvej Gennemfartsvej Hastighedsdæmpet gennemfartsvej Fordelingsvej Hastighedsdæmpet fordelingsvej Statsvej (Gennemfartsvej) Reservation - skitse til nyt vejprojekt Vejplan for Kolding Kommune 53

54 at give de nye boliger i forbindelse med den igangværende byudvikling i Dalby og Vonsild bedst mulig adgang til motorvejsnettet. Kommunens forslag om at opgradere Tankedalsvej til motortrafikvej på hele strækningen til Vamdrup og forlægning af strækningen ved Hjarup fastholdes desuden med henblik på aflastning af det øvrige trafikvejnet i den sydvestlige del af kommunen. Det indgår fortsat i planerne at etablere en nordlig omfartsvej omkring Nr. Bjert. Vejdikrektoratet har maj 2012 genneført en beregning og vurdering af ny morervejstilslutning ved Ødisvej. Berningerne viser, at et nyt tilslutningsanlæg ved Ødisvej vil være fordelagtigt samfundsøkonomisk i forhold til affødte trafikale konsekvenser. I den indre by arbejdes der på at indføre tidsbegrænsning på parkeringspladser i bymidten, som i dag er uden tidsrestriktioner. Tidsbegrænsningen vil gennem frivillige aftaler kunne blive udvidet til også at omfatte de private parkeringspladser. Samtidig skal sikres en fredeliggørelse af den centrale bymidte for at muliggøre anden anvendelse af byens åbne pladser. Kollektiv trafik Ønsket om at at øge andelen af persontransport med kollektiv transport gør det nødvendigt at udbygge og effektivisere rutenettet. For at skabe bedre betingelser for brugen af kollektiv trafik flyttes bybusterminalen fra Klostergården til rutebilstationen i Mazantigade. Der anlægges her en ny hovedterminal for alle bybusser og rutebiler, hvor omstigning mellem alle former for kollektiv trafik vil foregå. Terminalen anlægges efter moderne principper med stor fleksibilitet i til- og frakørsler samt med elektronisk anvisning af båse for de enkelte busser og fuld realtidsinformation for passagererne. Den kollektive trafik i Kolding Kommune varetages af DSB (tog) og af Sydtrafik, der driver både bybusser og regionale busser. Den kollektive trafikforsyning indgår som aspekt i kommuneplanlægningen, gennem opbygning af kommunens bystruktur på princippet om at koncentrere boligudbygningen, butikker og publikumsorienteret service i centerbyerne og bydele, hvor forsyningen med kollektiv trafik er bedst. 54

55 Kommuneplan Eksisterende - sti/cykelbane Eksisterende - separat sti Eksisterende - cykelrute ad lokalvej Eksisterende - cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Stiprojekt - sti/cykelbane Stiprojekt - separat sti Stiprojekt - cykelrute ad lokalvej Stiprojekt - cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Eksisterende stinet og forslag til stiplan 55

56 Det kommunale sti- og cykelnet Kommunen er velforsynet med stier. Stinettet består af cykelstier, gangstier og kombinerede cykel-/gangstier langs vejene eller i eget tracé både i byerne og i det åbne land. En del af det kommunale stinet indgår i det regionale stinet. Med målsætning om reduktion af biltrafik skal der være alternativer til transporten gennem forbundne stinetværk, der kan give plads både til transport og til rekreativ brug. Med kommuneplanen er fastsat en række initiativer: På de korte ture op til 5-6 km er cyklen et vigtigt alternativ som transportmiddel men også til motion. For at få flere til at cykle, vil der blive arbejdet på at lukke eksisterende huller i det nuværende stinet og etableret et sammenhængende cykelrutenet i Kolding Kommune, som bl.a. skal betjene trafik til skoler, institutioner, fritidsfaciliteter, offentlige funktioner, indkøbsmuligheder og den kollektive trafiks knudepunkter. Stinettet udføres, så det er sikkert og trygt at færdes på. Det betyder bl.a., at de steder, hvor der i dag er sket flere uheld, forbedres. Nye stier skal integreres med det eksisterende stisystem for at skabe en sammenhæng mellem byernes boligkvarterer og funktionsområder og øge trafiksikkerheden for bløde trafikanter. De rekreative stier og deres omgivelser skal vedligeholdes og sikres en høj rekreativ værdi. For at medvirke til et godt friluftsliv skal de rekreative stier i det åbne land muliggøre let adgang til natur- og skovarealer. Trafiksikkerhed Det er Kommunens mål at øge trafiksikkerheden, således at der opnås en tryghed ved at færdes i trafikken især for cyklister. Erfaringer viser, at flere vil benytte cyklen, når sikkerheden er i top. Endvidere er der flere forældre, som lader deres børn cykle i trafikken, hvis de føler at trafiksikkerheden er god. Målet er ligeledes at nedsætte antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken ved en øget fokus på områder med mange færdselsuheld, især vejkryds. 56 Parkering i bymidten

57 Kommuneplan Det åbne land Mål Landdistrikterne skal sikres en fortsat udvikling, så de bliver gode steder at leve og drive virksomhed. Landbrugserhvervets udviklingsmuligheder skal sikres på et bæredygtigt grundlag og skal ske under hensyntagen til natur, miljø, landskab og lokalsamfund. Der skal sikres sammenhæng og god balance mellem benyttelse og beskyttelse i det åbne land. Befolkningens muligheder for oplevelser og friluftsliv skal sikres og søges udbygget med stier, nye skove og genskabelsen af vådområder. Fakta I fælles hovedstruktur og retningslinjer for Trekantområdet redegøres for de retningslinjer, der er det fælles administrationsgrundlag for det åbne land. Landbrug Størsteparten af Kolding Kommune er landbrugsareal, og landbruget er fortsat den største arealforvalter af det åbne land. Forudsætningerne for at udvikle et fortsat mere bæredygtigt landbrug er, at der er størst mulig investeringssikkerhed og fortsat udviklingsmuligheder for jordbrugserhvervet. Samtidig skal det sikres, at udviklingen ikke sker på bekostning af natur-, landskabs- og miljøbeskyttelsesinteresser, men derimod giver mulighed for miljø- og naturforbedringer og sikrer drikkevand af god kvalitet. Vejle Børkop Egtved Viuf Vester Nebel Jordrup Almind Dons Bramdrupdam Sønder Vilstrup Eltang Bramdrup Nørre Bjert Harte Drejens Ejstrup Kolding Lunderskov Tved Rebæk Seest Dalby Agtrup Skanderup Sønder Stenderup Vonsild Sønder Bjert Hjarup Binderup Vamdrup Binderup Strand Øster Vamdrup Grønninghoved Strand Ødis Sjølund Taps Ødis-Bramdrup Hejls Hejlsminde Christiansfeld Stepping Tyrstrup Jordbrug Vojens Jordbrug Haderslev 57

58 Landbrugsjord er en begrænset ressource til fødevare og energiproduktion, og derfor er det vigtigt i videst muligt omfang at sikre den værdifuld landbrugsjord mod anden anvendelse. Der er imidlertid også andre arealinteresser, hvortil der er knyttet store samfundsmæssige interesser. Derfor skal der i en kommuneplan foretages en afvejning mellem landbrugsinteresserne og andre relevante arealinteresser, f.eks. naturen, miljøet, drikkevandsforsyning og byudvikling. Kolding kommune vil i den kommende planperiode sammen med de øvrige kommuner i trekantområdet undersøge muligheden for at udpege særligt værdifulde landbrugsområder. Udpegningen vil først ske i form af tillæg til Kommuneplan På nuværende tidspunkt foreligger der ikke et tilstrækkeligt grundlag for den fornødne afvejning af landbrugsinteresserne i forhold til andre arealinteresser. Som grundlag for arbejdet vil der indgå analyser af jordbrugserhvervet, herunder produktionsforhold, jordbonitet, topografi og arrondering. I det arbejde, der har ligget til grund for kommuneplan har det ikke været muligt at identificere særlige karakteristika for landbruget i Kolding Kommune og Trekantområdet som helhed. De forskellige forudsætninger herunder bonitet, infrastruktur, natur- og miljøinteresser mv. kommer til udtryk i forskellige produktionsformer. Nogle steder er eksempelvis særligt velegnede til store husdyrproduktioner, mens andre landbrugsområder egner sig bedre til mindre specialproduktioner. Ligeledes vil nogle områder egne sig til intensiv agerdyrkning, mens andre vil være bedst til ekstensiv afgræsning. Der ver derfor et stort behov for yderligere analyser af landbrugserhvervet, før der kan ske en udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder. Det er et overordnet mål at skabe rammer for en bæredygtig udvikling af landbrugserhvervet, så der bliver den fornødne balance mellem hensynet til landbrugets udviklingsmuligheder og hensynet til andre arealinteresser. Særligt værdifulde landbrugsområder skal sikre landbruget langsigtede udviklingsmuligheder og investeringssikkerhed. I de områder, der ikke udpeges som særligt værdifulde landbrugsområder, skal der fortsat kunne ske en udvikling af landbrugserhvervet, men her vil der ikke være den samme langsigtede investeringssikkerhed, fordi der i disse områder kan være andre samfundsmæssige arealinteresser af stor betydning. Indtil der er udarbejdet et kommuneplantillæg for udpegning af de særligt værdifulde landbrugsområder fastholdes den hidtidige udpegning af områder til landbrugsmæssig anvendelse. Disse områder består af områderne uden for byzone- og sommerhusområder, skove og søer. Beskyttede naturarealer, Natura 2000-områder, diger, veje, stier mv. er indeholdt i landbrugsområderne på kortet. Selvom de beskyttede naturarealer indgår i landbrugsområderne, må de kun anvendes i overensstemmelse med naturbeskyttelsesloven og bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 58

59 Kommuneplan Biogas og områder til store husdyrbrug Statens mål om landbruget som leverandør af grøn energi er, at op til 50 % af husdyrgødningen i 2020 skal behandles i biogasanlæg. I den fælles hovedstruktur for Trekantområdet er der udpeget 10 interesseområder til Biogasanlæg og store husdyrbrug. Hvis disse realiseres, vil op mod 80 % af den total mængde gylle i Trekantområdet kunne behandles i biogasanlæg. De store husdyrbrug kan medføre en større påvirkning af lokalområdet i form af bl.a. lugtpåvirkninger, ammoniakemission og øget transport. Den samlede bygningsmasse vil også kunne blive betydelig større og mere dominerende end de typiske landbrugsbygninger og kan få karakter af industribyggeri. Planlægningen skal derfor bidrage til en hensigtsmæssig placering i forhold til natur, miljø, landskab og naboer. For så vidt angår Kolding Kommune er der i den fælles kommuneplan for Trekantområdet ikke udpeget egentlige interesseområder. Det vil dog med kommuneplanen være muligt at placere fælles biogasanlæg på særligt egnede arealer enten i det åbne land eller i tilknytning til eksisterende erhvervsområder. Den endelige placering af biogasanlæg skal under alle omstændigheder ske gennem en detaljeret planlægning baseret på en konkret projektansøgning. Planlægningen skal sikre, at der tages hensyn til naboer, så de ikke påvirkes væsentligt af støj og lugt fra anlægget. Endvidere er det afgørende at anlæg, arkitektur og landskab tænkes sammen, så de landskabskvaliteter, der gør sig gældende i det enkelte område, styrer udformningen, og anlægget påvirker det omkringliggende landskab mindst muligt. Det er Kolding Kommunes ønske i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillæg for udpegning af særligt værdifuldt landbrugsområder at foretage en nærmere vurdering af mulighederne for konkrete arealudpegninger til fremtidige biogasanlæg og store husdyrbrug. Kommunen vil således arbejde positivt for at åbne mulighed for etablering af de aktuelle anlæg i det omfang, efterspørgslen efter egnede arealer bliver aktuelle. Der kan planlægges for placering af store husdyrbrug i områder med særlige drikkevandsinteresser, herunder nitratfølsomme indvindingsområder, hvis der udarbejdes en samlet redegørelse for grundvandsinteresserne med fokus på grundvandsbeskyttelsen. Ved placering af store husdyrbrug stilles der krav om tekniske tiltag, der sikrer grundvandsbeskyttelsen. Kommunen vurderer alle husdyrudvidelser, herunder specielt om den luftbårne forurening med ammoniak vil kunne påvirke værdifulde naturområder. I og i nærheden af særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturområder må der ikke ske etablering eller udvidelse af husdyrproduktioner eller andet, som medvirker til at forringe den biologiske mangfoldighed væsentligt. 59

60 Reguleringen af husdyrbrug, herunder reguleringen efter husdyrbrugsloven, er den samme, uanset om husdyrbruget ligger inden for eller uden for et interesseområde. I følge vandplanerne reguleres beskyttelsen af grundvandet af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Strukturudviklingen med husdyrproduktionen samlet på færre og større enheder øger ofte generne for omgivelserne, men der er øget teknisk mulighed for anvendelse af ny teknologi, som giver nye perspektiver for produktionsformer og dermed for natur-, miljø- og landskabsbeskyttelse. Udviklingen går i retning af, at driftsbygninger antager industriel karakter og derfor vil der oftere opstå behov for eller ønsker om at etablere nybyggeri på bar mark. Udflytning kan evt. afbøde nabogener, men det skal sikres, at byggeriet til gengæld ikke får for stor indvirkning på lokalområdet. Skovrejsning Kolding kommune ønsker at fremme skovrejsning for at forbedre miljøet og livsbetingelserne for borgere, dyr og planter. Skovrejsningsområderne er udpeget ud fra behovet for grundvandsbeskyttelse, for at fremme bynært friluftsliv, skabe grønne forbindelseslinjer og mindske udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Mere skovareal vil endvidere binde mere CO2. Børkop Egtved Kolding Lunderskov Vamdrup Christiansfeld Skovrejsning Skovrejsning uønsket Eksisterende skov Vojens 60 Skovrejsning Haderslev

61 Kommuneplan I kommuneplan blev der udpeget en række nye skovrejsningsarealer fordelt på 11 områder. I forbindelse med kommuneplanens revision i 2013 er temaerne skovrejsning og skovrejsning uønsket blevet revideret og ajourført. Med baggrund i offentlighedsfase i sommeren 2012 foreslås der med revisionen udpeget nye arealer til skovrejsning i 5 områder. Arealerne omfatter samlet et areal på 708 ha og er beliggende henholdsvis nordøst for Ødis, nordvest for Nr. Bjert, vest for Vonsild, syd for Sdr. Bjert og ved Nørreskov mellem Taps og Vonsild. Begrundelsen for udpegningen er i stort omfang hensynet til grundvandsbeskyttelse, men to af forslagene er primært begrundet i privat interesse for skovrejsning. Med henvisning til byudviklingsinteresser, landskabelige forhold og utilstrækkeligt vidensgrundlag om drikkevandsdannelsen og de geologiske lag har kommunen i forbindelse med behandling af indkomne forslag afvist 3 ønsker om at rejse skov på yderligere tilsammen ha. I forbindelse med revision af skovrejsningstemaet er der sket en justering af de tidligere udlagte skovrejsningsarealer ved Horskær (Vamdrup). En del af området har ændret status til skovrejsning uønsket af hensyn til de særlige geologiske interesser i området. Samtidig er temaet for skovrejsning uønsket blevet udbygget med udlæg omkring tunneldale, råstofindvinding og byzonearealer. Statens krav om, at den samlede udstrækning af arealet med skovrejsningsområder som minimum ikke må reduceres, overholdes. Naturområder I kommuneplan er udpegningskriteriet for naturområder blevet udbygget, således at temaet omfatter hele 5 undertemaer - naturområder, særlig værdifulde naturområder, potentielle naturområder, økologiske forbindelseslinjer og internationale naturbeskyttelsesområder. Der er tale om områder, som er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3, så som moser, enge, overdrev, heder, strandenge, søer og nogle vandløb, samt områder, som er omfattet af fredskov jf. skovlovens bestemmelser. Endvidere indgår øvrige områder som vurderes som vigtige naturarealer. Den nuværende lovlige anvendelse af naturområderne kan fortsætte som hidtil. Under særlige omstændigheder, f.eks. i forbindelse med projekter af større samfundsmæssig interesse som anlæg af større veje, må eksisterende naturområder tåle indgreb, der medfører opgivelse eller indskrænkning. I disse tilfælde skal der udlægges erstatningsarealer, der sikrer en naturtilstand af minimum samme kvalitet som før indgrebet. Der skal stilles krav om udlæg af faunapassager eller erstatningsbiotoper af større arealomfang eller med større eller tilsvarende naturindhold som før indgrebet. Særlig værdifulde naturområder rummer bl.a. højt målsatte naturlokaliteter og vandløb, beskyttet natur inden for Natura 2000-områder, områder med sjældne plante- og dyrearter og særlig næringsfølsomme naturområder (omfattet af husdyrbrugslovens 7). 61

62 De særligt værdifulde naturområder er den delmængde af naturområderne, hvor der skal tages særlige naturhensyn både nationalt og regionalt. I forbindelser med tilladelser og godkendelser skal der stilles vilkår, der sikrer overlevelse og fortsat udbredelse af de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen. Disse områder vil i forbindelse med f.eks. naturpleje og naturgenopretning blive prioriteret højere end de øvrige områder. Potentielle naturområder består af de tidligere særlige økologiske forbindelsesområder, suppleret med konkrete udpegninger af ny potentiel natur til beskyttelse af naturlokaliteter. Udpegningen rummer områder, der har potentiale til at udvikle sig til værdifuld natur over tid, og udpegningen understøtter de økologiske forbindelser. Frem mod næste kommuneplanrevision (2017) planlægges udpegningen yderligere kvalificeret ved det fortløbende naturkvalitetsarbejde med udarbejdelse af 8 lokale såkaldte naturplaner, som geografisk dækker hele Kolding Kommune. Økologiske forbindelseslinjer omfatter som udgangspunkt forbindelsen mellem eksisterende naturelementer, så dyr og planters naturlige bevægelse eller spredning i landskabet søges sikret eller understøttet gennem udpegningen. Forbindelserne omfatter således både eksisterende naturområder og forbindelserne imellem dem. Vejle Børkop Egtved Viuf Vester Nebel Jordrup Almind Dons Bramdrupdam Sønder Vilstrup Eltang Bramdrup Nørre Bjert Harte Drejens Ejstrup Kolding Tved Rebæk Seest Lunderskov Dalby Agtrup Skanderup Vonsild Sønder Stenderup Sønder Bjert Hjarup Binderup Vamdrup Binderup Strand Øster Vamdrup Grønninghoved Strand Ødis Sjølund Taps Ødis-Bramdrup Hejls Hejlsminde Christiansfeld Stepping Tyrstrup Område med særlige naturbeskyttelsesinteresser Vojens 62 Naturområder Potentielle naturbeskyttelsesområder Haderslev

63 Kommuneplan Udpegningerne har tidligere været foretaget forskelligt i de 6 Trekantskommuner. Der er dog i forbindelse med kommuneplanrevision 2013 blevet udviklet en fælles udpegningsmodel, som harmoniserer udpegningen. De internationale naturbeskyttelsesområder danner et økologisk netværk af beskyttede naturområder i hele EU. En række områder i Danmark er udpeget som vigtige naturtyper og som vigtige levesteder for udvalgte dyre- og plantearter i international sammenhæng. I Kolding Kommune findes to større naturområder, der i EU er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder - Natura 2000 områder: Hejls Nor og Svanemosen. Udpegningen af disse arealer i international sammenhæng medfører, at Kommunen skal sikre den bedst mulige tilstand i områderne. I administrationen af plan- og miljølovgivningen, må der ikke gives tilladelse, dispensation eller godkendelse, hvis dette kan indebære forringelser eller forstyrrelser af de arter og naturtyper, som det internationale naturbeskyttelsesområde er udpeget på grundlag af. Vejle Børkop Egtved Viuf Vester Nebel Jordrup Almind Dons Bramdrupdam Sønder Vilstrup Eltang Bramdrup Nørre Bjert Harte Drejens Ejstrup Kolding Tved Rebæk Seest Lunderskov Dalby Agtrup Skanderup Vonsild Sønder Stenderup Sønder Bjert Hjarup Binderup Vamdrup Binderup Strand Øster Vamdrup Grønninghoved Strand Ødis Sjølund Taps Ødis-Bramdrup Hejls Hejlsminde Christiansfeld Stepping Tyrstrup Potentielle naturbeskyttelsesområder Områder med særlige økologiske forbindelser. Vojens Økologiske forbindelser Potentielle økologiske forbindelsesområder Haderslev 63

64 Landskabet Landskabet med dets kulturmiljø, naturindhold, udsigter og geologi er vigtige for befolkningens friluftsliv, for kulturelle og rekreative oplevelser og dermed for sundhed, og de værdifulde landskaber skal som hovedregel friholdes for byggeri mv, der kan forringe deres værdi. Områderne er karakteriserede ved deres særlige visuelle oplevelsesmuligheder, hvor landskabsformerne afviger markant fra omgivelserne. Det er typisk særligt værdifulde kystlandskaber der afspejler undergrundens geologi, samt områder, som har særlig geologisk interesse. De fleste af disse områder indeholder tilmed betydelige natur- og kulturelementer. Større uforstyrrede landskaber defineres som områder, der i vidt omfang er friholdt for større tekniske anlæg, infrastrukturanlæg som lufthavn, motorvej og jernbane, større råstofindvinding, større bysamfund og væsentlig bymæssig påvirkning i øvrigt. Der er er i kommuneplan udpeget arealer til uforstyrrede landskaber i den østlige del af Stenderuphalvøen samt i kystområdet nord og syd for Hejlsminde. Disse områdeudpegninger fastholdes indtil en nærmere analyse kan afgøre, om områderne reelt kan sikres mod forstyrrende elementer og hvorvidt der skal ske ændringer i arealudpegningen. Egtved Vejle Børkop Viuf Jordrup Vester Nebel Dons Almind Sønder Vilstrup Bramdrupdam Bramdrup Eltang Ejstrup Harte Nørre Bjert Drejens Kolding Lunderskov Seest Tved Rebæk Dalby Skanderup Agtrup Sønder Stenderup Vonsild Sønder Bjert Hjarup Binderup Vamdrup Øster Vamdrup Ødis Binderup Strand Grønninghoved Strand Sjølund Taps Ødis-Bramdrup Hejls Hejlsminde Christiansfeld Stepping Tyrstrup Større uforstyrrede landskaber Vojens Værdifulde landskaber Haderslev 64 Landskaber

65 Kommuneplan Geologiske beskyttelsesområder Særlig værdifulde geologiske beskyttelsesområder rummer landskabsformer, hvis indbyrdes samspil i særlig grad vidner om Danmarks dannelse i løbet af istiden. Disse områder skal beskyttes mod indgreb, der varigt ændrer landskabet eller som slører de karakteristiske træk. I forbindelse med strukturreformen i 2007 fik kommunerne bl.a. en ny planlægningsopgaver med at fastlægge retningslinjer for Nationalt udpegede geologiske interesseområder. I forbindelse med fastlæggelse af retningslinjer for områderne blev udpegningerne i Kolding Kommune suppleret ved yderligere udlæg omkring tunneldalene hen over Stenderuphalvøen, Kolding Ådal, Elbodalen og ved Aller-Hejls og området omkring Donssøerne, Svanemosen, området ved Skamling og et småbakket område vest for Stepping. Enkelte af de nye udpegninger har vist sig uforenelige med andre interesseområder. Arealet vest for Stepping er af Region Syddanmark udpeget som råstofindvindingsområde og det vurderes at være uhensigtsmæssigt for den fortsatte rådstofindvinding, såfremt området er Vejle Børkop Egtved Viuf Vester Nebel Jordrup Almind Dons Bramdrupdam Sønder Vilstrup Eltang Bramdrup Nørre Bjert Harte Drejens Ejstrup Kolding Lunderskov Tved Rebæk Seest Dalby Agtrup Skanderup Sønder Stenderup Vonsild Sønder Bjert Hjarup Binderup Vamdrup Binderup Strand Øster Vamdrup Grønninghoved Strand Ødis Sjølund Taps Ødis-Bramdrup Hejls Hejlsminde Christiansfeld Stepping Tyrstrup Geologisk_bevaringsværdier Lavbundsareal Skov Vojens Geologi og lavbundsarealer Haderslev 65

66 omfattet af retninglinje for geologiske beskyttelsesområder. Derfor foreslås udlægget udtaget i forbindelse med kommuneplanrevision Tilsvarende udtages de udpegninger, som er beliggende indenfor byzonearealerne. De nationale udpegninger vil ikke blive berørt af ændringerne. Uden for de udpegede geologiske beskyttelsesområder vil Kommunen søge at sikre, at udvikling og anlæg tager hensyn til markante landskabstræk, der afspejler undergrundens geologi. I Kolding Kommune ligger en meget stor del af det åbne land omfattet af 3 km kystnærhedszonen, og Kommunen vil her prioritere de landskabelige interesser højt ved planlægning og administration. 66

67 Kommuneplan Område planlægning Revision af områdeplaner og rammerbestemmelser Områdeplanlægningen blev introduceret i 2009 som en nyskabelse i Kolding Kommunes planlægning. Hvert planlægningsdistrikt har sin egen minikommuneplan, som indeholder en gennemgang af den overordnede struktur for udviklingen i det konkrete område samt rammer for lokalplanlægningen i de enkelte delområder. Med denne revision af kommuneplanen er der udarbejdet et nyt koncept for rammestrukturen, som lægger op til en forenkling af de specifikke rammebestemmelser for det enkelte område. Samtidig er de generelle bestemmelser udbygget, så der kan åbnes op for større fleksibilitet i bebyggelsestyper, og der er indarbejdet overordnede bestemmelser for hvilke tiltag der skal overvejes i forbindelse med sikring af klimatilpasning. Der er endvidere indlagt generelle bestemmelser for parkering med udgangspunkt i det gældende parkeringsregulativ. Som noget nyt er detailhandelsrammerne for de enkelte centerområder samlet under de generelle rammer i skema, hvor man kan overskue samtlige centerområders arealrammer. I de specifikke rammer henvises til detailhandelsrammerne. Det fremgå af de specifikke rammer hvilke bindende bestemmelser, der vil kunne fastsættes i en lokalplan for så vidt angår anvendelse, bebyggelsesprocent, etage- og bygningshøjde samt eventuelle supplerende bestemmelser herunder henvisning til detailhandelsrammer. Det vil altid være muligt at skærpe lokalplanerne i forhold til de overordnede rammebestemmelser. Disse ændringer er sammen med den overordnede struktur blevet screenet for påvirkningen af miljøet. Miljøscreeningen fremgår af den screening, der er gennemført for Kolding Kommunes lokale del. Screeningen er udsendt til de høringsberettigede myndigheder i scoping inden offentliggørelsen. Nedenstående er en kort gennemgang og opsummering af hvad der er tilrettet og indpasset i de enkelte områdeplaner. 00 Bymidten I den forløbne planperiode er der igangsat store projekter med Design City og Syddansk Universitet. I den kommende planperiode skal der sættes fokus på at skabe mere liv i bymidten. Herunder skal der arbejdes med at placere nye boliger i bymidten. I den kommende planperiode skal der iværksættes konkret planlægning for udvidelse af erhvervshavnen og etablering af ny Marina.Herudover skal der findes et nyt sted til oplag af opsuget sediment fra havnen. 67

68 01 Nordlige bydel I den forløbne planperiode har der i den nordlige bydel særligt været fokus på planlægning for en større sygehusudvidelse ved Skovvangen (tillæg 17). De 82 kolonihaver, som har ligget på sygehusets areal, blev i 2012 nedlagt, og som erstatning for disse er der planlagt for et nyt kolonihaveområde på arealer øst for Kolding Gymnasium (tillæg 41). Herudover er skabt grundlag for etablering af et større plejecenter på Bertram Knudsens Vej (tillæg 14). 02 Harte-Munkebo Harte Munkeboområdet rummer på længere sigt gode muligheder for en fremtidig byfortætning på bynære arealer ved stadion i nær tilknytning til Kolding å. Der blev allerede i sidste planperiode åbnet mulighed for et kommende boligområde. Muligheden fastholdes, idet der i den reviderede plan skabes grundlag for et blandet byområde med etablering af både boliger og erhverv. Udbygningen forudsætter, at der sker en udflytning af det eksisterende stadion med boldbaner til Vonsild. Herudover er der fortsat mulighed for en boligudbygning øst for Harte under hensyn til drikkevandsinteresserne i området. 03 Sydlig bydel Den sydlige bydel er fuldt udbygget, og der er derfor ikke planlagt nye større tiltag i området inden for den kommende planperiode. Områdeplanen er tilpasset de initiativer, der er gennemført med udvidelsen af bydelscentret ved Sdr. Ringvej og Haderslevvej, sammen med præcisering af kommuneplanrammerne for enkeltområde ved Teglgårdsvej for at følge de igangværende planer om etagebyggeri. 04 Vonsild I den forløbne planperiode er bydelscenteret i Vonsild nedgraderet til lokalcenter. Til gengæld er der planlagt for et udvidet stort bydelscenter ved Sdr. Ringvej. Der skal i den kommende planperiode arbejdes på at skabe nyt liv i erhvervsområder med mange tomme lejemål. Specielt den vestlige del af Industri syd rummer potentialer for omdannelse. Der er indsat en langsigtet illustrationsskitse for en mulig omdannelse af Industri syd i områdeplanen. Der er fortsat store områder udlagt til boligformål i den sydlige del af Vonsildområdet. 05 Fynsvej, Strandhuse, Nr. Bjert I den forløbne planperiode har der omkring Fynsvej, Nr. Bjert, Strandhuse særligt været fokus på planlægning for nye detailhandelsbutikker i Nr. Bjert og langs Fynsvej. Bydelscenteret ved Lyshøj Allé er nedgraderet til lokalcenter. I den kommende planperiode udlægges 1 nyt boligområder i Nr. Bjert området. Det udlagte byudviklingsområde omkring Eltang er reduceret til det område, der allerede er beliggende i byzone. I rammerevisionen er områder ud mod Fynsvej udlagt til grøn struktur en struktur der tidligere har været indeholdt i kommuneplanen, men som i 2009 ved en fejl blev ændret som følge af omlægning af rammerne til PlanDk systemet. 68

69 Kommuneplan Almind-Viuf og Vester Nebel Siden vedtagelsen af Kommuneplan er der vedtaget et kommuneplantillæg, der udlægger et rammeområde til vindmøller ved Elisabethsminde. De eksisterende udbygningsmuligheder for boliger og erhverv fastholdes i såvel Almind-Viuf som i Vester Nebel. Der er desuden mulighed for en mindre boligudbygning inden for landsbyafgrænsningen i Dons. 07 Bramdrup Siden seneste kommuneplan er der vedtaget kommuneplantillæg 36, der giver mulighed for at etablere en dagligvarebutik på hjørnet af Vejlevej og Paabyvej. Fremadrettet fastholdes mulighederne for en begrænset boligudbygning ved Sønderholm og Lilballe. Der er desuden udlagt to nye, mindre erhvervsarealer ved Petersmindevej nord for motorvejen og ved Nørreskovgårdsvej syd for motorvejen. 08 Seest For Seestområdet er fastholdt de eksisterende boligudbygnings- og fortætningsområder ved Kløvkær, Lykkegårdsvej og Olaf Ryes Gade. For Kløvkær er området disponeret på en anden måde, end det var intentionen i sidste områdeplan. Området er nu tænkt som et samlet boligområde, der ikke medtager tidligere tanker om plejecenter. Desuden er området tilpasset den opståede natur på stedet. Områdeplanen er tilpasset de initiativer, der er gennemført med nyt lokalcenter ved Hylkedalvej, byggemodningen af den første fase i Nordic Synergy Park og planlægningen for ny daginstitution ved Bakkeskolen. Alle ændringerne er indpasset i kommuneplanrammerne. 09 Sdr. Bjert - Sdr. Stenderup I område 09 Sdr. Bjert - Sdr. Stenderup er der ikke vedtaget noget kommuneplantillæg siden sidste kommuneplan. De eksisterende udbygningsmuligheder for boliger og erhverv fastholdes i både Agtrup- Sdr. Bjert og i Sdr. Stenderup. I rammerevisionen er områder vest for Abildvej i Sdr. Bjert genskabt som områder til fritidsforhold et udlæg, der tidligere har været indeholdt i kommuneplanen, men som i 2009 ved en fejl blev ændret som følge af omlægning af rammerne til PlanDk systemet. 10 Brændkjær, Dalby og Tved Brændkjær, Dalby og Tved rummer med baggrund i helhedsplanen for Dalby og Vonsild store muligheder for udbygning af boligområder. Området udbygges stadig, og rumlighederne fastholdes, selv om området ikke har oplevet den udbygningstakt som forventet i den seneste planperiode. For at kunne imødekomme ønske om boligudbygning ved Dalbygård er Dalby blevet udlagt som afgrænset landsby med mulighed for mindre huludfylding. 11 Lunderskov I den forløbne planperiode har Byrådet for Lunderskovområdet godkendt 2 kommuneplantillæg. I tillæg nr. 7, er et tidligere erhvervsområde ved Rolles Møllevej blevet ændret til boligformål, og der er udlagt 69

70 et nyt lokalcenter. Herudover er der vedtaget et tillæg 23 for vindmølleområder ved Nagbøl, Knudsbøl og Fæsteholt. De eksisterende boligudbygningsområder er fastholdt nord for Dollerup sø, i Skanderup og i Jordrup. Arealudlæg til erhvervsformål øst for Gl. Lunderskovvej er herudover videreført. 12 Vamdrup Med seneste Kommuneplan blev der udlagt en række byudviklingsområder i og omkring Vamdrup hvor der efterfølgende er blevet udarbejdet lokalplan og gennemført byggemodning for Hvidkærgårdsvej. Disse muligheder er fastholdt i planen. Kommuneplanrammerne er tilpasset initiativer der er gennemført i planperioden med udlæg af vindmølleområde ved Horskær og udlæg af Hjarup som afgrænset landsby. 13 Christiansfeld For Christiansfeldområdet er fastholdt de eksisterende byudviklingsområder. Der er siden vedtagelsen af sidste kommuneplan vedtaget en lokalplan for Christiansfeld bymidte, der fastlægger bestemmelser for udnyttelse af 4 byudviklingsområder i bymidten. Kommuneplanen er desuden tilpasset de initiativer, der er gennemført i planperioden omkring etablering af et solvarmeanlæg ved Ravnhavevej, en landsbylokalplan for Stepping og udlæggelsen af to vindmølleområder, ved Farris og Frørup 70

71 Kommuneplan Forhold til anden planlægning Planlægning i Trekantområdet Kommuneplanen skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Kommuneplan er den samlede arealplanlægning for Kolding Kommune og fastsætter rammer og retningslinjer for arealanvendelsen. Kommuneplanen skal herudover også afspejle og forholde sig til en række regionale og statslige mål, hensyn og strategier. Kolding byråd har valgt at udarbejde dele af kommuneplanen i samarbejde med de 5 andre kommuner i Trekantområdet Billund, Fredericia, Middelfart, Vejen og Vejle. Det betyder, at kommunerne sammen har udarbejdet Planstrategi 2011 for Trekantområdet Danmark samt Hovedstruktur og retningslinjer for Trekantområdet Kolding byråd har suppleret den fælles strategi omkring de temaer, der har særlig relevans for Kolding Kommune. Kommuneplanen er en konkretisering af de overordnede mål for Kolding Kommune, der fremgår af ovennævnte planstrategier. Den fælles kommuneplandel suppleres i Kolding Kommune af områdeplaner for hvert af de 14 planlægningsdistrikter, som Kolding Kommune er inddelt i. Områdeplanerne indeholder en gennemgang af den overordnede struktur og rammer for lokalplanlægningen i de enkelte planlægningsdistrikter. Herudover er der for enkelte temaer udarbejdet lokale retningslinjer for administrationen. Forudgående kommuneplaner Kommuneplanen erstatter mål og rammebestemmelser i Kommuneplan , samt tillæg udarbejdet i den forløbne planperiode. De statslige intereresser I Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 er beskrevet de statslige forudsætninger for kommuneplanlægningen. De statslige interesser indeholder bl.a. retningslinjer om, at: - der skal satses på omdannelse fremfor nye udlæg til byudvikling - byudvikling i OSD-områder skal så vidt muligt undgås - motorvejsnære arealer skal så vidt muligt anvendes til transporttunge erhverv I forbindelse med den endelige vedtagelse af Kommuneplan har Kolding Kommune forhandlet med staten for at sikre, at de statslige interesser er tilgodeset. 71

72 Statslige vand- og naturplaner Fremover vil de statslige vandplaner og Natura 2000 planer fastsætte mål for alle vandforekomster - kystvande, søer, vandløb og grundvand samt Natura 2000 områder. Kolding Kommune skal med baggrund i de statslige vandplaner udarbejde handleplaner, der beskriver hvilke indsatser, der skal iværksættes for at opfylde de fastsatte målsætninger. Den Regionale Udviklingsplan Regionsrådene er forpligtede til at udarbejde en regional udviklingsplan for regionen. Den regionale udviklingsplan indeholder ikke præcise arealudpegninger. Den Regionale Udviklingsplan for Region Syddanmark fra 2011 opstiller en vision for det gode liv med udgangspunkt i en satsning på viden, uddannelse, klima samt infrastruktur og mobilitet. Trekantområdet indgår i den regionale udviklingsplan som trafikalt centrum og dynamo for viden og vækst. Trekantområdets plantrategi og Kolding Kommunes Kommuneplan ligger i god tråd med den ønskede udvikling, der udtrykkes i den regionale udviklingsplan. Forhold til andre kommuners planlægning I henhold til Planlovens bestemmelser skal kommuneplanen redegøre for, hvordan planen forholder sig til nabokommuners planlægning, og det forudsættes, at der samarbejdes på tværs af kommunegrænserne. Samarbejdet i Trekantområdet er i høj grad med til at tilgodese dette krav, da der er udarbejdet en fælles hovedstruktur, således at der skabes sammenhænge på tværs af kommunegrænserne. Herudover er Kolding Kommune indgået i et tværkommunalt samarbejde med Haderslev, Vejen, og Esbjerg kommuner med henblik på at sikre en dialog om kommuneplanlægningen. Dialogen er foregået ved møder. 72

73 Kommuneplan Bilag 1 Drikkevandsinteresser Redegørelse til forslag til Kommuneplan Oktober 2013 Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 1 73

74 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Statens kortlægning af grundvandet Forsyningssituationen Områder med særlige drikkevandsinteresser Byudviklingsområder og anden ændret arealanvendelse Grundvandsressourcen Vurdering af grundvandsressourcen i hele kommunen Vurdering af grundvandsressourcen per delområde Tiltag til grundvandsbeskyttelse Beskrivelse af mulige tiltag til grundvandsbeskyttelse OSD og byudvikling samlet vurdering Vurdering for Kolding Kommune generelt Vurdering per delområde Tiltag til grundvandsbeskyttelse i forhold til liste Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 2 74

75 Kommuneplan Indledning De vigtigste grundvandsressourcer for drikkevandsforsyningen er af staten udpeget som Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), som skal dække det nuværende og fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet. I disse områder skal der gøres en målrettet ekstra indsats for at beskytte grundvandet, som giver mulighed for at forebygge forurening og at fjerne allerede eksisterende forurening. Kommunerne skal derfor i deres fysiske planlægning tage hensyn til områderne. Af Oversigt over statslige interesser 2013 fremgår krav til, hvordan kommunerne skal indarbejde dette hensyn i kommuneplanlægningen. Kravene er uddybet i den statslige udmelding udkommet i oktober 2012 /1/. Den statslige udmelding tager udgangspunkt i retningslinjerne 40 og 41 i de statslige vandplaner. Selvom vandplanerne er aflyst, er den statslige udmelding om beskyttelse af drikkevandsinteresserne, herunder retningslinjerne 40 og 41, fortsat gældende. Retningslinjerne 40 og 41 omhandler grundvandsbeskyttelse og byudvikling. Formålet med retningslinjerne er, at sikre grundvandsressourcen, såvel kvantitativt som kvalitativ. I henhold til retningslinjerne skal Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD så vidt muligt friholdes for byudvikling, og der må endvidere ikke placeres særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg. Retningslinje 41 indeholder dog en mulighed for byudvikling i OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD, hvis der kan redegøres for, at der ikke er alternative placeringer og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. I forslag til Kommuneplan er der udlagt byudviklingsarealer indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Det gælder for udlæg til blandet bolig og erhverv ved Dalby, boligområde i Jordrup og erhvervsområde ved Nørreskovgårdsvej. Udlæg til boligområde ved Eltang udgør for en mindre del indvindingsopland til almen vandforsyning. Kommuneplanen foreskriver endvidere, at der skal være fokus på muligheder for fortætning og omdannelse indenfor eksisterende byområder. Før der kan planlægges nærmere for denne byudvikling skal kommunen udarbejde er redegørelse for byudvikling i forhold til OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD, jævnfør den statslige udmelding /1/. Redegørelsen skal dække hele kommunen og fremgå at kommuneplanen. Redegørelsen skal endvidere tage udgangspunkt i statens grundvandskortlægning. Formålet med redegørelsen er at sikre fokus på grundvandsbeskyttelsen i forbindelse med planlægning for byudvikling, så hensyn til grundvand håndteres samlet ved en overordnet planlægning. Samtidig er det formålet, Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 3 75

76 at offentligheden bliver opmærksom på planlægning i OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD, og konsekvenserne af den. Der henvises i denne redegørelse til målsætninger for grundvandsbeskyttelse. Der er her taget udgangspunkt i målsætninger i statens nu ikke endelig vedtagne vandplaner. Det vurderes, at målsætningerne forsat kan være en god rettesnor på trods af, at vandplanerne er aflyst. Med denne redegørelse bringes forslag til Kommuneplan i overensstemmelse med de statslige udmeldinger om OSD og byudvikling. Redegørelsen omfatter hele kommunen og er udarbejdet på baggrund af det foreliggende datagrundlag. På baggrund af redegørelsen vurderer Kolding Kommune, at der ikke er modstrid mellem retningslinje 41 og den planlagte byudvikling i kommunen. Redegørelsens konklusioner fremgår af afsnit 8. Statens kortlægning af grundvand efter Lov om Miljømål afsluttes for Kolding Kommune først i Herefter kan der blive behov for en revision/udvidelse af nærværende redegørelse. 2. Statens kortlægning af grundvandet I den nordøstlige del af kommunen er der i indsatsområderne Follerup og Kongsted foretaget geologiske og hydrologiske undersøgelser af det tidligere Vejle Amt. Indsatsplaner for disse to områder er udarbejdet. Statens kortlægning af grundvandet er afsluttet i indsatsområderne Vonsild-Agtrup syd og sydøst for Kolding by, og der er udarbejdet en samlet indsatsplan for disse områder. Kortlægning af resten af kommunen er på trin 2-5. Kortlægningen er således endnu ikke helt afsluttet. Dataindsamlingen er imidlertid færdig, og Naturstyrelsen foretager nu en vurdering af data og en afgræsning af indsatsområderne. De kortlægningsområder, som endnu ikke er afsluttet, er følgende områder: Ødis- Vamdrup, Trudsbro-Viuf-Bramdrupdam, Sommersted og Christiansfeld m.fl.. Afhængig af dataanalysen kan der efterfølgende ske en justering af indvindingsoplande, OSD områderne i forhold til de grundvandsdannende oplande og udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder. Det betyder, at der kan ske ændringer i den geografiske udbredelse af OSD og en ændring i opfattelsen af områdernes følsomhed overfor forurening. Derfor kan der blive behov for en revidering af nærværende redegørelse, når statens kortlægning er endelig afsluttet for Kolding Kommunen i Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 4 76

77 Kommuneplan Forsyningssituationen Vandforsyningen er baseret på en decentral struktur med i alt 37 vandværker med egen indvinding og 6 distributionsvandværker uden egen indvinding. Det store antal vandværker skyldes den historiske tilknytning til de lokale bysamfund. Der er 13 små vandværker med en indvindingstilladelse under m 3, 18 mellemstore vandværker med en indvindingstilladelse fra og op til m 3 og 6 store vandværker med en indvindingstilladelse fra og op til m 3. Den samlede indvinding af almen vandforsyning i 2012 var på 5.2 mill. m 3, hvoraf indvindingen fra kommunens største vandforsyning TREFOR Vand A/S udgør i alt 2,6 mill. m 3. Indvindingen har de senere år ligget mellem 5,4 5,8 mill. m 3 årligt. Import og eksport af vand på tværs af kommunegrænsen er begrænset. 5 mindre vandværker i nabokommuner forsyner ganske få forbrugere i Kolding Kommune, og 6 vandværker i Kolding Kommunen forsyner et mindre antal forbrugere i nabokommuner. Langt overvejende vurderes vandværkerne at være velfungerende og med tilstrækkelig indvindings- og behandlingskapacitet i forhold til både det aktuelle forsyningsbehov og det forventede fremtidige behov. Forsyningssikkerheden i kommunen er generelt forbedret i de senere år. I vurderingen af det enkelte vandværks forsyningssikkerhed indgår antal boringer/kildepladser, sikringen af boringerne og vandværksanlægget, type proceslinje og produktionskapaciteten, tilstand af boringer og forsyningsledningerne, samt forekomst af nødforbindelse til nabovandværk. Det er endvidere en målsætning, at alle vandværker har udarbejdet beredskabsplaner inden udgangen af Der forventes ikke væsentlige ændringer i den nuværende forsyningsstruktur. Der er imidlertid en tendens til øget samarbejde vandværkerne imellem og aktuelle sammenlægninger af mindre vandværker. Kommunen har i forbindelse med indsatsplanlægningen arbejdet for, at alle vandværker skal indgå i et formaliseret vandsamarbejde med henblik på at oprette en vandfond til bl.a. grundvandsbeskyttelsestiltag, men tiden har endnu ikke været moden til at det har kunnet lade sig gøre. Kommunen fører tilsyn med vandværkernes tekniske tilstand hvert andet år. Tilsyn med vandkvaliteten gennemføres løbende. Alle vandværker har en råvandskvalitet, der kun kræver simpel vandbehandling (iltning og filtrering). Kvaliteten af grundvandet har gennem mange år været meget stabil. Flertallet af vandværkerne har midlertidige indvindingstilladelser som følge af Lov om Miljømål. Undtaget er et vandværk, der har en tilladelse gældende til Fornyelse af alle indvindingstilladelser pågår i kommunen, og på nuværende tidspunkt er der meddelt fornyet tilladelse til 8 ud af de 37 vandværker. Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 5 77

78 Kolding Kommune har udarbejdet en vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan gældende for perioden /3/. Planen var baseret på de tidligere vandforsyningsplaner for de tidligere kommuner Christiansfeld, Kolding, Egtved, Vamdrup og Lunderskov. Planen omfatter ud over vandforsyningsdelen også en grundvandsbeskyttelsesdel. 4. Områder med særlige drikkevandsinteresser OSD områderne i Kolding Kommune er fastlagt af staten. OSD omfatter indvindingsoplande til vandværkerne i kommunen og de umiddelbare nærområder mellem oplandene. Der er imidlertid delområder af indvindningsoplandene, som ikke er udpeget til OSD. I det følgende er kommunen opdelt i 5 delområder (A-E), som afspejler områdeafgrænsningen i forhold til kortlægningsområderne (fig. 4.1). Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 6 78

79 Kommuneplan Figur 4.1 Opdeling af Kolding Kommune i 5 delområder (A-E). Delområde A Kongsted og Follerup Kortlægningen er gennemført af det tidligere Vejle Amt, og der er udarbejdet indsatsplaner for henholdsvis Kongsted området og Follerup området. Sdr. Vilstrup Vandværk er omfattet af indsatsplanen for Kongsted område. Dele af området er nitratfølsomt. Arealanvendelsen er landbrugsarealer, skovområder og mindre byområder. Delområde B Vonsild og Agtrup Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 7 79

80 Statens kortlægning er afsluttet, og der er udarbejdet indsatsplan for områderne. Vonsild Vandværk, Søndre Vandværk (TREFOR Vand A/S), Tved Vandværk og Bjert-Stenderup Vandværk er omfattet af indsatsplanen. Dele af området er nitratfølsomt. Arealanvendelsen er landbrugsarealer, skovområder og byområder. Delområde C Trudsbro, Viuf og Bramdrupdam Statens kortlægning er på trin 2-5. Der foreligger endnu ingen endelige resultater og analyser af den igangværende kortlægning, men det tyder på, at udstrækning af indvindningsoplande ændres betydeligt. Der findes 18 almene vandværker i delområdet, og størstedelen af indvindingen i Kolding Kommune sker herfra. Arealanvendelsen er større byområder i den østlige del, mindre til mellemstore (Lunderskov) byområder i den vestlige del, landbrugsarealer, skovområder og naturarealer. Delområde D Ødis Vamdrup Statens kortlægning er på trin 2-5. Der foreligger endnu ingen resultater og analyser af den igangværende kortlægning. Der findes 5 almene vandværker i delområdet. Arealanvendelsen er landbrugsarealer, skovområder og naturarealer, mindre til mellemstore (Vamdrup) byområder. Delområde E Christiansfeld og Sommersted Statens kortlægning er på trin 2-5. Der foreligger endnu ingen resultater og analyser af den igangværende kortlægning. Der findes 9 almene vandværker i delområdet. Arealanvendelsen er landbrugsarealer, skovområder og naturarealer, mindre til mellemstore (Christiansfeld) byområder. 5. Byudviklingsområder og anden ændret arealanvendelse Bymønster Hovedbyen Kolding Kolding er kommunens absolutte hovedby. Byrådet vil i samarbejde med virksomheder og borgere sætte mange kræfter ind på at fastholde og udbygge byens stærke profil og sikre dens fortsatte udvikling som den sydlige hovedby i den østjyske byregion, uddannelsesbyen i Trekantområdet, handels- og kulturbyen i Sydøstjylland og det kreative centrum i Region Syddanmark for nytænkning, alsidighed og opfindsomhed i tanke og handling. Udover at sikre rummelighed for den kommende 12-års periode, er det vigtigt for Byrådet at rette fokus på byomdannelsen. Det vil sige ændring og fornyelse i de eksisterende Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 8 80

81 Kommuneplan byområder. Disse ændringer vil ofte føre til en fortætning, blandt andet for at skabe stationsnære boliger. Centerbyerne De tre centerbyer Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup har et bredt udbud af både privat og offentlig service. Byerne har hver deres profil, og disse profiler bør styrkes gennem en velplanlagt udbygning og byomdannelse. En udbygning af centerbyerne skal sikre et fortsat varieret udbud af både boliger, erhvervsområder og offentlig og privat service i form af institutioner, butikker med videre. Byzonelandsbyerne Der skal skabes de bedst mulige rammer for en videre udvikling af de mindre byer - både hvad angår boliger samt privat og offentlig service. I landsbyer med skole og et vist udbud af service og detailhandel kan der - afhængig af nærhed til hovedby og centerbyer samt trafikbetjening og nærhed til herlighedsværdier - ske en vis boligudbygning. Det forudsættes, at erhvervsudbygning sker i form af virksomheder med lokal tilknytning, primært inden for serviceerhverv. Landzonelandsbyerne I en række mindre landsbyer, som ikke har et udbud af privat og offentlig service, skal der ikke ske boligudbygning. Der kan dog etableres enkelte boliger som huludfyldning og afgrænsning af landsbyen. I bilag 1 er en samlet opgørelse over de rest arealer, der er i den eksisterende kommuneplan samt de nye områder, der indgår i Kommuneplan Nye Byudviklingsområder i Kommuneplan På grund af restarealerne udlægges kun ganske få nye områder i Kommuneplan : 1. Område ved Rytterskolevej på ca. 15 ha. til boligformål (udlægges på grund af manglende udbygningsmuligheder i et lokalområde). 2. Område ved Jordrup med plads til 4 boliger (udlægges som afrunding af et eksisterende boligområde). 3. Område ved Dalby med plads til 6-8 boliger (udlægges som afrunding af eksisterende landsby og udnyttelse af tomme haller). 4. Område ved Nørreskovgaardsvej på ca. 1,5 ha. til kontorerhverv (udlægges som afrunding af eksisterende erhvervsområde som buffer mellem erhvervsområdet og boligområdet). Området ved Ryttermosevej ligger udenfor OSD områder. Der er redegjort nærmere for drikkevandsinteresserne i de 3 øvrige byudviklingsområder i kapitel 6 i dette notat. Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 9 81

82 82 Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 10

83 Kommuneplan Grundvandsressourcen 6.1 Vurdering af grundvandsressourcen i hele kommunen Der indvindes ca. 9,2 mio. m 3 grundvand i Kolding Kommune. Det vurderes, at grundvandsressourcen i Kolding Kommune er tilstrækkeligt til at dække langt større indvinding end det nuværende. Alene i indsatsområdet Vonsild og Agtrup indvindes kun ca. 2% af den infiltrerede vandmængde/6/. Kolding Kommune er selvforsynende med drikkevand, og har en mindre eksport til nabo kommunerne. Den største part af vandindvinding fra almene vandforsyningsanlæg i kommunen foregår fra et grundvandsmagasin med middelgod til god beskyttelse. Der er i forbindelse med udarbejdelse/fornyelse af indvindingstilladelser ikke konstateret overskridelse af vandplanernes tilladte påvirkning af medianminimum i vandløbende eller af den våde natur i kommunen. Ifølge de statslige vandplaner har grundvandsmagasinerne i Kolding Kommune generelt både kvantitativt og kemisk god tilstand. Der er kun mindre deloplande, hvor den kvantitative tilstand er vurderet til at være ringe på grund af overskridelser i over 20% af vandløbene i oplandet. Indvindingen i den nordlige del af kommunen sker fra både tertiære og kvartære magasiner, mens indvindingen i den sydlige del af kommunen næsten udelukkende sker fra kvartære magasiner. Nedenstående principskitse (figur 6.1) viser et nordvest-sydøst gående geologisk snit. Figur 6.1 Principskitse af den geologiske opbygning af Kolding Kommune /3/. Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 11 83

84 De almene vandværker (mere end 9 forbrugere) i Kolding Kommune indvinder overvejende fra de dybereliggende og velbeskyttede grundvandsmagasiner, som findes i både kvartære og tertiære aflejringer. Husholdningsboringerne (op til 9 forbrugere) indvinder derimod overvejende fra de terrænnære og dårligere beskyttede grundvandsmagasiner. Grundvandsspejlet (grundvandspotentialet) i de dybe magasiner i Kolding Kommune ses på fig. 6.2.Figur Grundvandsspejlet i de terrænnære grundvandsmagasiner er ikke ind målt, og der findes derfor ikke noget tilsvarende kort for dette. Figur 6.2 Grundvandsspejlet i de dybe grundvandsmagasiner i Kolding Kommune /3/. Den naturlige beskyttelse af grundvand Generelt er der god naturlig beskyttelse af grundvandsmagasiner med lerlag på op til meter over de regionale og dybe magasiner i Kolding Kommune. Når grundvandsmagasinernes sårbarhed skal vurderes i forhold til geologien, tages der bl.a. udgangspunkt i fordelingen af ler og sand i den øverste del af lagserien. Hvis der er over 15 m reduceret ler (iltfrit ler) i et område, betragtes det som et område med ringe sårbarhed. Hvis der er mellem 5 og 15 m reduceret ler i området, betegnes det som et område med nogen sårbarhed. Hvis der er under 5 m reduceret ler, betegnes det som et område med stor sårbarhed. Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 12 84

85 Kommuneplan Lerlagene er ikke alle steder ensartede. Moræneler er en meget uensartet jordtype, med meget forskellige kornstørrelser. Moræneler besidder ikke de samme beskyttende egenskaber som de meget ensartede og finkornede ler typer fra fx Tertiærtiden. Moræneler kan ofte være opsprækket - specielt i de mere overfladenære dele af laget. Sprækkerne kan være opstået som følge af tørke, gennemvoksede rødder eller bevægelser i de øvre jordlag. Vandtransporten gennem sådanne sprækker kan være meget høj og en evt. forurening vil hurtigt kunne sprede sig via dem. Sprækkerne kan endvidere stamme fra istidens gletscherbevægelser hen over området. Trykket og bevægelsen af isen kan resultere i omlejringer og forstyrrelser (opskudte flager) af lagene, hvorved lerlagenes beskyttende egenskaber kan være gået tabt. Sprækkerne, eller vinduerne, kan siden være fyldt op med mere sandede aflejringer. Det er meget vigtigt, at få disse lokaliseret, hvor dette er muligt, hvilket efterfølgende gør det muligt at få igangsat en målrettet indsats i forhold til grundvandsbeskyttelse. På fig. 6.3 ses grundvandsmagasinernes sårbarhed i Kolding Kommune. Store områder i den centrale og nordlige del af kommunen har en lille sårbarhed, mens der specielt i den sydlige del af kommunen er større sammenhængende områder med stor sårbarhed. Omkring Kolding by ses både NØ og SV for byen sammenhængende områder med nogen sårbarhed. Sårbarhedskortlægningen er overvejende udarbejdet før 2007 og baseret på de data, der var tilgængelige på dette tidspunkt. I takt med statens igangværende kortlægning af grundvandsmagasinerne og deres sårbarhed, må det forventes en justering af kortet. Figur 6.3 Kort over grundvandsmagasinernes sårbarhed ned til 15 meter under terræn i Kolding Kommune /3/. Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 13 85

86 Nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat Der har over mange år været særlig bevågenhed omkring grundvandets sårbarhed overfor nitrat. Det skyldes bl.a., at der over en årrække er konstateret nitrat i mange vandværksboringer, og at nitrat er en indikator for, at grundvandet også er sårbart overfor nedtrængning af andre forureninger. I forbindelse med regionplan 2001 har de tidligere amter ud fra viden om lertykkelse og grundvandskemi udpeget nitratfølsomme indvindingsområder. Områderne er udpeget indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandværker udenfor OSD, hvor grundvandsressourcen er særlig sårbar overfor udvaskning af nitrat. Udpegningen gennemføres nu af staten på baggrund af den igangværende grundvandskortlægning. Formålet med udpegningen af de nitratfølsomme indvindingsområder er, at målrette indsatsen til særligt sårbare arealer, så den nutidige og fremtidige drikkevandsressource beskyttes, der hvor det er mest nødvendigt. Figur 6.4 Nitratfølsomt indvindingsområde og indsatsområde /3/. Ifølge Miljøstyrelsen udpeges de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor grundvandet allerede er nitratbelastet samt i områder, hvor den geologiske beskyttelse (i form af lerlag) overfor nitrat er ringe. Indsatsområder mht. nitrat udpeges, hvor nitratfølsomme Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 14 86

87 Kommuneplan indvindingsområder ligger i det åbne land og hovedsageligt på omdriftsjord. Områder som fx eng, hvor nitratudvaskningen er minimal, er ikke medtaget i indsatsområder mht. nitrat /2/. Udpegningen af indsatsområder mht. nitrat sker med baggrund i grundvandskortlægningen, der foretages i tilknytning til indsatsplanerne. Tiltag til begrænsning af nitrat-belastningen fastlægges i de kommende indsatsplaner, som kommunerne udarbejder. Fig. 6.4 viser placeringen af de nitratfølsomme indvindingsområder i Kolding Kommune samt indsatsområder mht. nitrat indenfor allerede kortlagte områder i Kolding Kommune. Vandtyper - Grundvandskemien Miljøstyrelsen har defineret 4 vandtyper, som fremgår af boksen herunder. Grundvand fra ilt- og De 4 vandtyper nitratzonen er ofte Ilt-zone: Iltholdigt grundvand ungt grundvand fra Nitrat-zone: Svagt reduceret grundvand terrænnære Jern- og sulfat-zone: svagt til stærkt reduceret grundvandsmagasiner. grundvand Grundvandet i disse Methan-zone: Stærkt reduceret grundvand magasiner er ofte udsat for forurening med bl.a. nitrat og miljøfremmede stoffer. Grundvand fra jern- og sulfatzonen er ofte lidt ældre vand fra dybere og mere velbeskyttede grundvandsmagasiner. Disse grundvandsmagasiner kan dog stadig være sårbare overfor miljøfremmede stoffer. Grundvand fra methanzonen er oftest meget gammelt vand fra dybtliggende grundvandsmagasiner med en god beskyttelse. Det er meget sjældent, at der findes forurening med miljøfremmede stoffer i disse grundvandmagasiner. Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 15 87

88 Figur 6.5 Vandtyper i vandværksboringer i Kolding Kommune /3/. Fig. 6.5 viser fordelingen af vandtyper i Kolding Kommunes aktive vandværksboringer. Kun ganske få af vandværksboringerne indvinder fra ilt- og nitratzonen i modsætning til kommunens forbrugere med egen husholdningsboring, som ofte indvinder fra terrænnære brønde og boringer. Disse er meget sårbare overfor forurening fra overfladen. Hovedparten af vandværksboringerne i Kolding Kommune indvinder vand fra jern- og sulfatzonen, der generelt er en velbeskyttet vandtype. Trods en god beskyttelse er der som tidligere nævnt risiko for forurening med miljøfremmede stoffer (fx pesticider). En betydelig del af vandværkernes boringer indvinder fra magasiner med vand fra methanzonen, som er godt beskyttede. Naturligt forekommende forureninger I dele af Danmark kan der være problemer med grundvandets naturlige kvalitet som følge af et forhøjet indhold af fx nikkel, klorid eller arsen. Problemerne kendes ligeledes i Kolding Kommune, men dog kun i en meget lille målestok. I det følgende er det kun udfordringen med arsen, der omtales. Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 16 88

89 Kommuneplan Figur 6.6 Arsenindholdet i aktive og sløjfede vandværksboringer i Kolding Kommune /3/. Arsen Arsen indgår i vandværkernes boringskontrol. Fig.Figur 6.6 viser arsenindholdet i vandværkernes råvandsanalyser i Kolding Kommune. Analyserne gælder for både aktive og sløjfede boringer. Der er fundet koncentrationer over kvalitetskriteriet på 5 µg/l på 6 vandværker. Fundene ligger i intervallet 5 til 48 µg/l. Flere af analyserne er imidlertid ikke fra aktive boringer, heriblandt værdien på 48 µg arsen/l. Årsagerne til forekomsten af arsen i råvandet er ikke klarlagt. Det er dog især de tertiære fede lerlag, der mistænkes for at være den primære kilde. Nyere forskningsresultater tyder endvidere på, at organiske aflejringer spiller en rolle i forhold til frigivelse af arsen. De fleste vandværker i Kolding Kommune ilter og filtrerer vandet, før det sendes videre til forbrugerne som drikkevand. Denne proces vil i langt de fleste tilfælde medvirke til, at kvalitetskravet kan overholdes. Arsen kan dog efterfølgende ophobes i filtersand og okkerslam, hvilket bevirker, at dette materiale ved udskiftning og tømning skal sendes til en godkendt deponering. Sprøjtemidler og organiske opløsningsmidler Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 17 89

90 Sprøjtemidler (pesticider) og andre miljøfremmede stoffer har vist sig at udgøre en alvorlig trussel mod grundvandet og indvindingsinteresserne i Danmark. Det forhold gør sig også gældende i Kolding Kommune. Figur 6.7 Fund af sprøjtemidler i vandværksboringer i Kolding Kommune /3/. Fig. 6.7 viser fund af pesticider i råvandet i aktive og sløjfede vandværksboringer i Kolding Kommune. Største parten af fundene stammer fra sløjfede eller nedlagte boringer, der netop er taget ud af drift pga. fund sprøjtemiddelrester i grundvandet. Indenfor de sidste 10 år er der ikke konstateret nye tilfælde af forureninger med pesticider eller nedbrydningsprodukterne heraf i de almene vandværkers boringer i Kolding Kommune. 2,6-dichlorbenzamid (BAM) er det sprøjtemiddel der oftest findes i grundvandet på landsplan. Det samme gør sig gældende i Kolding Kommune. Ofte tyder fundene på, at kilden til forureningen er lokal. BAM er det sprøjtemiddel, der har givet anledning til lukning af flest vandværksboringer i Kolding Kommune. Det er ikke lovpligtigt, at drikkevandet i husholdningsboringer analyseres for pesticider og andre miljøfremmedes stoffer. Kolding Kommune opfordrer alligevel til, at der foretages en analyse for pesticider i forbindelse med den forenklede kontrol i husholdningsboringerne hvert 5. år. Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 18 90

91 Kommuneplan Der er konstateret spor af klorerede oplysningsmidler, dog langt under grænseværdien, for drikkevandet i et enkelt vandværks boringer nordøst for Kolding by. Forurening formodes at stamme fra affedtningsmidler, der er anvendt i nogle af de nærved liggende industrier. Nitrat Der har igennem mange år været fokus på indholdet af nitrat i drikkevandet. Nitrat tilføres landbrugsarealer som handelsgødning og husdyrgødning, men benyttes ligeledes på golfbaner, sportspladser og andre grønne områder. Nitrat i grundvandet er et tegn på, at grundvandsmagasinet er sårbart. Figur 6.8 Nitratkoncentrationer i husholdningsboringer og brønde i Kolding Kommune /3/. Analyser fra vandværkernes råvand i Kolding Kommune viser, at nitratkoncentrationerne ligger i intervallet 0,005 til 46 mg/l i de aktive vandværksboringer. Kun fem vandværksboringer har koncentrationer i råvandet på mere end 1 mg/l. Nitrat udgør derfor ikke noget større problem på vandværkerne i Kolding Kommune. Nitratindholdet i husholdningsboringer og brønde er derimod ofte højere. Årsagen er, at vandet indvindes fra korte brønde og boringer, hvor grundvandsmagasinets sårbarhed er stor. Fig. 6.8 viser nitratkoncentrationer af analyser (fra 2007 til sommeren 2009) i husholdningsboringer og -brønde. Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 19 91

92 6.2 Vurdering af grundvandsressourcen per delområde Delområde A Follerup og Kongsted Figur 6.9 Sårbarhedsvurdering af delområde A (Follerup og Kongsted kortlægningsområde) I Follerup kortlægningsområde er der ingen vandværker i Kolding Kommune. Det område, der er udpeget som OSD, vurderes til ikke at være sårbart bortset fra et lille afgrænset areal i den sydlige del af området. I Kongsted kortlægningsområde findes ét vandværk i Kolding Kommune, Sdr. Vilstrup Vandværk. Sdr. Vilstrup Vandværk indvinder fra det øvre primære grundvandsmagasin. Lokalt omkring kildepladsen og i et større område midt i indvindingsoplandet er lertykkelsen sparsom, hvilket er ensbetydende med, at området vurderes at have stor sårbarhed overfor nitrat. Lertykkelsen over grundvandsmagasinet i resten af oplandet vurderes generelt at være meter, og derfor til at have nogen nitratsårbarhed. Grundvandets strømningsretning i området er overvejende østlig. Delområde B Vonsild og Agtrup Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 20 92

93 Kommuneplan Fig Sårbarhedsvurdering af delområde B (Vonsild og Agtrup kortlægningsområde) I Vonsild kortlægningsområde findes to vandværker, Søndre Vandværk (TREFOR Vand A/S) og Vonsild Vandværk. Vonsild Vandværk er i gang med at etablere et nyt vandværk tæt på deres nuværende kildeplads i Kobbelskoven. Det gamle vandværk i Vonsild by skal rives ned, og den gamle boring skal sløjfes. Søndre Vandværks boringer indvinder fra mellem sand og nedre sand og er filtersat i smeltevandsgrus i intervallet meter u.t.. Lagene af smeltevandsgrus er dækket af op mod 25 m moræneler. Da det meste af moræneleret ligger over grundvandsspejlet, er lerlaget sandsynligvis opsprækket, og således uden god beskyttelse. Grundvandsmagasinet kan derfor have en stor sårbarhed. Vandtypen i de fire indvindingsboringer er defineret som methanzone, hvilket dog er usædvanligt for de korteste af boringerne. Det vurderes derfor, at det grundvand, der indvindes fra disse boringer stammer fra mere dybtliggende grundvandsmagasiner. Vonsild Vandværks boringer indvinder fra nedre sand og dal sand og er filtersat i intervallet meter u.t. og meter u.t. Den gennemborede lagfølge består af 45 m moræneler, ca. 90 m smeltevandssand med mindre lag af smeltevandsler, Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 21 93

94 ca. 40 m smeltevandsler og ca. 15 m smeltevandssand. Grundvandsmagasinerne, hvorfra der indvindes, tillægges derfor på det sted lille sårbarhed. Vandtypen i de to indvindingsboringer er fastlagt til methanzonen. Grundvandsdannelsen er simuleret til at ske i og syd for Fovslet Skov og Svanemosen, samt et mindre område vest for Vonsild Vandværks kildeplads. Grundvandet i både mellem sand, nedre sand og dalsand strømmer mod nordnordøst. I Agtrup kortlægningsområde findes ligeledes to vandværker, Tved Vandværk og Bjert- Stenderup Vandværk. Bjert-Stenderup Vandværk påtænker, at etablere en ny kildeplads øst for Bjert by, men der er endnu ikke taget endelig beslutning om en placering. Tved Vandværks boringer indvinder fra mellem sand og dalsand, og boringerne er filtersat i intervallet meter u.t. og meter u.t.. Der er nogen afstand mellem vandværket to indvindingsboringer, og geologien i disse er noget forskellig. Den nordligste boring er dækket af senglacialt terassesand og - silt. Grundvandsmagasinet på denne lokalitet har derfor stor sårbarhed. Den anden boring er dækket af en lagfølge med ca. 22 meter tykke lag af moræneler. Grundvandsmagasinet på denne lokalitet har derfor lille sårbarhed. Vandtypen i de to indvindingsboringer er fastlagt til henholdsvis jern- og sulfatzonen og methanzonen. Bjert-Stenderup Vandværks to boringer indvinder fra nedre sand og er filtersat i intervallet meter u.t.. Det vandførende smeltevandssand er dækket af moræneler og smeltevandsler med en tykkelse på mellem 35 og 50 meter. Grundvandsmagasinet har derfor på dette sted lille sårbarhed. Vandtypen i de to indvindingsboringer er fastlagt til jern- og sulfatzonen. På grund af usikkerheder i modellen er der ikke beregnet grundvandsdannende områder for de to indvindingsoplande. Grundvandet i Agtrup indsatsområde strømmer generelt mod øst-nordøst. Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 22 94

95 Kommuneplan Figur 6.11 Placering af byudviklingsområde i Dalby Byudviklingsområdet i Dalby med blandet bolig og erhverv ligger dels i sårbart OSD og ikke sårbart OSD. Hele byudviklingsområdet er jf. jordartskortet beliggende på lag af moræneler, og med en jordtype, der er defineret som grov sandblandet lerjord/fin sandblandet lerjord. Samlet tykkelse af lerlag over grundvandsmagasiner er i byudviklingsområdet langt overvejende vurderet til at være under 15 meter. Kun i en mindre del i den nordligste del af området er det beskyttende lerlag vurderet til at være over 15 meter. Som ovenfor nævnt er der grundet usikkerheder i modellen ikke beregnet grundvandsdannende områder for indvindingsoplandet til Tved Vandværk. Korteste afstand til Tved Vandværks indvindingsboringer nord for byudviklingsområdet er ca. 650 meter. Det grundvand, der dannes i byudviklingsområdet har derfor kort transporttid til vandværkets indvindingsboringer, og defineres som ungt grundvand. Hele området forsynes af vand fra Tved Vandværk og TREFOR Vand A/S, så der er ikke andre indvindinger til drikkevandsformål i området. Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 23 95

96 Tved Vandværks indvinding har gennem de seneste år ligget stabilt omkring m 3, dog med et lille fald til ca m 3 i Der forventes ikke væsentlige ændringer i indvindingen fremadrettet. Kolding Kommune vil kræve sikring af grundvandsbeskyttelsen ved tiltag jf. afsnit 8.3. Delområde C Trudsbro, Viuf og Bramdrupdam Figur 6.12 Områder med særlige drikkevandsinteresser i delområde C (Trudsbro og Viuf-Bramdrupdam kortlægningsområde) I Trudsbro kortlægningsområde findes 7 vandværker, Trudsbro Vandværk (TREFOR Vand), Lerskov Vandværk, Ejstrup Vandværk, Ferup Vandværk, Egholt og Omegns Vandværk, Jordrup Vandværk og Knudsbøl Vandværk. I Viuf-Bramdrupdam kortlægningsområde findes 7 vandværker, Viuf Vandværk, Almind Vandværk, Bramdrupdam Vandværk (Sønderholm og Petersminde), Østre vandværk (TREFOR Vand) og Nr. Bjert-Strandhuse Vandværk (Nr. Bjert og Strandhuse). Udenfor disse to kortlægningsområder findes 4 vandværker, Eltang Vandværk, Harte-Påby Vandværk, Vester Nebel Vandværk og Lunderskov Vandværk. Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 24 96

97 Kommuneplan Den igangværende geologiske og hydrologisk kortlægning omfatter både Trudsbro området og Viuf-Bramdrupdam området samt områderne omkring de vandværker, der ligger udenfor de udpegede kortlægningsområder. Da der endnu ikke foreligger resultater og analyser for dette område, er der ikke lavet en sårbarhedsvurdering af områderne i og udenfor OSD ud fra ny viden. Af fig fremgår den seneste viden for sårbarhed i området. Afgrænsningen for sårbarhed og placering af indvindningsoplandene forventes imidlertid ændret som følge af resultaterne og analyserne for den igangværende kortlægning. Figur 6.13 Seneste viden for sårbarhed i delområde C (Trudsbro og Viuf-Bramdrupdam kortlægningsområde) Boligområdet i Jordrup ligger indenfor OSD, men i område med ringe sårbarhed i henhold til seneste viden. Statens kortlægning af området er ikke afsluttet. Derfor stilles krav svarende til nye byudviklingsområder i NFI-områder. Kolding Kommune vil kræve sikring af grundvandsbeskyttelsen ved tiltag jf. afsnit 8.3 Erhvervsområdet ved Nørreskovgårdsvej ligger indenfor OSD og indvindingsopland til alment vandværk, men i område med ringe sårbarhed i henhold til seneste viden. Statens kortlægning af området er ikke afsluttet. Derfor stilles krav svarende til nye byudviklingsområder i NFI-områder. Kolding Kommune vil kræve sikring af grundvandsbeskyttelsen ved tiltag jf. afsnit 8.3 Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 25 97

98 Boligområdet ved Eltang ligger for en mindre del indenfor indvindingsopland til vandværk og i område med nogen sårbarhed i henhold til seneste viden. Statens kortlægning af området er ikke afsluttet. Derfor stilles krav svarende til nye byudviklingsområder i NFI-områder. Kolding Kommune vil kræve sikring af grundvandsbeskyttelsen ved tiltag jf. afsnit 8.3 (for den lille del i OSD-område) Boligområdet ved Nr. Bjert ligger udenfor OSD og indvindingsopland, men i område med nogen sårbarhed i henhold til seneste viden. For nuværende findes der ikke oplysninger om de hydrogeologiske forhold i de foreslåede byudviklingsområder, herunder afgrænsning af NFI områder. Delområde D Ødis Vamdrup Figur 6.14 Områder med særlige drikkevandsinteresser i delområde D (Ødis-Vamdrup kortlægningsområde) I Ødis-Vamdrup kortlægningsområde findes 4 vandværker, Ødis Vandværk, Ødis- Bramdrup Vandværk, Forbundsvandværket og Drenderup Vandværk. Udenfor dette kortlægningsområde findes ét vandværk, Vamdrup Vandværk. Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 26 98

99 Kommuneplan Den igangværende geologiske og hydrologisk kortlægning omfatter både Ødis-Vamdrup området og områderne omkring Vamdrup Vandværk. Da der endnu ikke foreligger resultater og analyser for dette område, er der ikke lavet en sårbarhedsvurdering af områderne i og udenfor OSD ud fra ny viden. Af fig fremgår den seneste viden for sårbarhed i området. Afgrænsningen for sårbarhed og placering af indvindningsoplandene forventes imidlertid ændret som følge af resultaterne og analyserne for den igangværende kortlægning. Figur 6.15 Seneste viden for sårbarhed i delområde D (Ødis-Vamdrup kortlægningsområde) Delområde E Christiansfeld og Sommersted Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side 27 99

100 Fig 6.16 Områder med særlige drikkevandsinteresser i delområde E (Sommersted og Christiansfeld m.fl. kortlægningsområde) I Sommersted kortlægningsområde findes ét vandværk, Bjerndrup Vandværk. I Christiansfeld m.fl. kortlægningsområde findes 7 vandværker, Taps Vandværk, Christiansfeld Vandværk (Kolding Spildevand A/S), Sjølund Vandværk, Frørup Vandværk, Mosvig Vandværk, Aller Vandværk og Hejls Vandværk. Udenfor disse kortlægningsområder findes ét vandværk, Hejlsminde Vandforsyning. Den igangværende geologiske og hydrologisk kortlægning omfatter alle delområder i Christiansfeld m.fl. kortlægningsområde og områderne omkring Hejlsminde Vandforsyning. Da der endnu ikke foreligger resultater og analyser for dette område, er der ikke lavet en sårbarhedsvurdering af områderne i og udenfor OSD ud fra ny viden. Af fig fremgår den seneste viden for sårbarhed i området. Afgrænsningen for sårbarhed og placering af indvindningsoplandene forventes imidlertid ændret som følge af resultaterne og analyserne for den igangværende kortlægning. Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side

101 Kommuneplan Figur 6.17 Seneste viden for sårbarhed i delområde E (Sommersted og Christiansfeld m.fl. kortlægningsområde) 7. Tiltag til grundvandsbeskyttelse Som det fremgår af den Statslige udmelding /1/ skal OSD og indvindingsoplande så vidt muligt friholdes fra udlægning til byudvikling. Der er muligheder for undtagelse, hvis alternative beliggenheder uden for OSD og indvindingslande er afvejet og ikke fundet mulige, og hvis der er vægtige planlægningsmæssige hensyn til stede." Jf. side 8 i udmeldingen. Af den statslige udmelding fremgår 3 lister over kategorier af byudvikling i forhold til grundvandvandsinteresserne: 1. Boliger og mindre grundvandstruende virksomheder (Tilladelsesliste) 2. Potentielt grundvandstruende virksomheder (Opmærksomhedsliste) 3. Særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg (Forbudsliste) For liste 1 i NFI (nitratfølsomme indvindingsområder) skal grundvandsbeskyttelsen sikres ved tekniske tiltag. I OSD og indvindingsoplande uden for NFI kan beskyttelseskravene være lempeligere. Drikkevandinteresser. Redegørelse til forslag til Kommuneplan Side