LOKAL UNDERVISNINGS- PLAN. Murer. Hovedforløbet

Transkript

1 LOKAL UNDERVISNINGS- PLAN Murer Hovedforløbet

2 Lokal undervisningsplan Vejle Tekniske Skole Uddannelse Bekendtgørelse nr. Alle bekendtgørelser og vejledninger kan læses på Murer Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser nr. 183 af 22/03/2004 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 184 af 22. marts 2004 og nr. 879 af 06/07/2007 Grundfagsbekendtgørelse nr. 882 af 06/07/2007 Bekendtgørelse om uddannelsen til murer nr.1182 af 6. december 2004 og nr. 95 af 29/01/2007 om ændring af uddannelsen til murer Vejledning til bekendtgørelse nr af 06/12/2004 om uddannelsen til murer VEJ nr af 18. maj 2005 og nr. 95 af 29/91/2007 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 776 af 26/06/2007 Bekendtgørelse om ny karakterskala nr. 851 af 04/07/2007 Betegnelse Hovedforløb Periodens længde Udgave 2. udgave Revideret den September 2007 Ansvarlige for udarbejdelsen Asbjørn Sørensen Medvirkende lærer Thorkil Hansen, John Rasmussen, Leif Carlsen og Ole Bækkelund Godkendt den 20. april 2006 Side 2

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 5 UNDERVISNINGSPLAN SKOLEDEL PÆDAGOGISK TILGANG... 6 SKOLENS KRAV VED ANSÆTTELSE AF PÆDAGOGISK PERSONALE... 7 STUDIECENTRET (STC)... 7 GENNEMFØRELSE AF GRUNDFAG... 7 UNDERVISNINGSTID... 8 GODSKRIVNING / MERIT FOR FAG... 8 ELEVERNES UDDANNELSESPLAN OG UDDANNELSESBOG... 8 OPTAGELSE I SKOLEPRAKTIK KONTAKTLÆRER PÅ HOVEDFORLØBET BEDØMMELSESPLAN - SKOLEDEL BESKRIVELSE AF HVORDAN OG HVORNÅR DER BEDØMMES: REGLER OM DE PRØVER SKOLEN FORANSTALTER, DER GENNEMFØRES SOM EKSAMEN: REGLER FOR AFHOLDELSE AF SVENDEPRØVE REGLER OM UDSTEDELSE AF SKOLEVEJLEDNING FORVENTNINGER TIL ELEVEN: REGLER OM UDSTEDELSE AF BEVIS FOR GRUNDFORLØB, SKOLEBEVIS, UDDANNELSESBEVIS ELLER SVENDEBREV: PRAKTIKERKLÆRING: HENVISNING TIL SKOLENS EKSAMENSREGLEMENT SOM SKOLEN FASTSÆTTER I HENHOLD TIL REGLER OM EKSAMEN UNDERVISNINGSPLAN UNDERVISNINGSDEL UDDANNELSESFORLØB LÆRERKVALIFIKATIONER AFDELINGSRESSOURCER SAMLÆSNING KONTAKTLÆREREN PÅ HOVEDFORLØBET: UDDANNELSESPLAN OG UDDANNELSESBOG HOVEDFORLØB UNDERVISNING I VIRKSOMHEDER BESKRIVELSE AF INDHOLDET PÅ HOVEDFORLØBENE HOVEDFORLØB HOVEDFORLØB HOVEDFORLØB HOVEDFORLØB UNDERVISNINGSTID UDSTEDELSE AF SKOLEBEVIS SKOLEBEVIS: BEDØMMELSESPLAN UNDERVISNINGSDELEN SAMARBEJDE MED DET LOKALE UDDANNELSESUDVALG FOR MURERUDDANNELSEN OMKRING BEDØMMELSE Side 3

4 SAMARBEJDE MED PRAKTIKVIRKSOMHED OG ELEVEN VEDRØRENDE UDSTEDELSE AF SKOLEBEVIS SÆRSKILT BEDØMMELSE AF FAG, DER BEDØMMES SAMMEN MED ANDRE FAG AFHOLDELSE AF SVENDEPRØVE BILAG: BILAG 1: KOMPLET TRANSFORMATIONSSKEMA FOR HELE UDDANNELSEN BILAG 2: VALGFAGSKATALOG BILAG 3: EKSAMENSREGLEMENT FOR ELEVER Side 4

5 Indledning Denne undervisningsplan indeholder beskrivelsen af hovedforløbet for mureruddannelsen på Vejle Tekniske Skole. Den består af: En skoledel, der indeholder følgende afsnit: En skoledel, der er udarbejdet af skolen på baggrund af gældende bekendtgørelser. Afsnittet beskriver de områder, hvor erhvervsuddannelserne har fælles områder. Det gælder bl.a. det pædagogiske grundlag, fælles ressourcer og personalets kompetencer. I skoledelen beskrives også de områder, hvor erhvervsuddannelserne har fælles områder angående bedømmelse på grund og hovedforløb. En undervisningsdel, der indeholder følgende afsnit: En undervisningsdel, der udarbejdes i et samarbejde mellem ledelsen og uddannelsens faglærere, og i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Afsnittet beskriver, hvordan afdelingen gennemfører undervisningen ud fra gældende bekendtgørelser og vejledninger. I undervisningsdelen beskrives også, hvordan den løbende og afsluttende bedømmelse foretages for hovedforløb for erhvervsuddannelserne. Side 5

6 Undervisningsplan skoledel. Pædagogisk tilgang Skolens vision udtrykt i den Grønne Plan 2001, er at gå fra kun at være leverandør af efterspurgte uddannelser til at være aktiv samarbejdspartner med sigte på de uddannelsessøgende, arbejdsmarkedets behov for kvalifikations- og kompetenceudvikling. Dermed bidrager vi til udvikling gennem uddannelse. Det betyder, at vi målrettet vil ændre vores pædagogik, så vi går fra at være en træningsskole til en kompetenceskole, hvor uddannelsessøgende er meddesigner på sit eget uddannelses- og læringsforløb med skyldig hensyntagen til branchens og virksomhedens indflydelse herpå. For at vi kan uddanne til vidensamfundet kræves tilrettelæggelsesformer, som både er helheds- og kontekstorienterede og aktivitets- og færdighedsorienterede, og hvor den pædagogiske tilrettelæggelse understøtter elevens selvstændighed og medansvar for egen læring med fokus på udvikling af såvel faglig som kognitive, sproglige, teknologiske og personlige kompetencer. Vi skal medvirke til elevernes dannelse til et liv som borger i det danske og det internationale samfund. Vi skal uddanne eleverne til det erhvervsliv, som de skal leve af. Det skal ske med udgangspunkt i elevernes individuelle læring og uddannelsesforløb. Vi skaber et undervisningsmiljø, der støtter og udfolder elevernes personlige drømme, konkrete mål og deres faglige og menneskelige forudsætninger. Eleverne er som alle dagens unge mennesker individualister, personligheder og yderst forskelligt udstyret med kompetencer. De har blik for erhvervslivets efterspørgsel efter stadig mere fagligt velfunderet og fleksibel arbejdskraft. Vejle Tekniske Skole udvikler løbende undervisningsmiljøerne med fokus på de tekniskfagligt kompetenceudviklende elementer, samtidig med at fagligheden forbindes med relevant teoridannelse. Læringsmiljøerne skal tilgodese at eleven i løbet af et uddannelsesforløb møder forskellige undervisnings- og arbejdsformer, herunder sådanne der sigter mod at fremme lysten og evnen til fortsat læring i et livslangt perspektiv. Den enkelte elev skal i stor udstrækning være med til at forme sit eget uddannelsesforløb i samarbejde med kontaktlæreren ikke alene ruten gennem uddannelsen, men også det konkrete indhold, formen og den hastighed, hvormed det skal foregå inden for de rammer, som skolen sætter. For at kunne styre sin egen læreproces skal eleven lære i samarbejde med kontaktlæreren at sætte sig realistiske mål, at prioritere, at disponere sin tid, at formulere behov for hjælp, at arbejde selvstændigt, at vurdere, hvornår arbejdet er færdigt og at evaluere sin egen læreproces. Elevernes individuelle udgangspunkter og valg af fag medfører, at klassen afløses af mange mindre og større hold, der som hold og enkeltpersoner kan være på mange forskellige stadier i deres uddannelsesforløb. Holdene og enkeltpersonerne: kan være på vidt forskellige stadier i deres planlagte forløb. vil i fremtiden færdes i områdernes undervisningsmiljø, der består af et praktisk rum og et teoretisk rum. Elevens sociale netværk var tidligere afgrænset til en klasse, nu skal eleven finde virksomhedens sociale netværk afspejlet i undervisningsmiljøerne og have medansvar for at være med til at skabe det selv. Side 6

7 Kravene om elevernes selvstændige tilrettelæggelse af dele af uddannelsens forløb ud fra forskellige valgmuligheder f.eks. som valg af direkte undervisning på hold / i grupper, intensivt gruppearbejde, forelæsning og selvstudium, stiller naturligvis store krav til eleverne, men også store krav til faglærerne, undervisningsmiljøets organisation og til ressourcestyring. Skolens krav ved ansættelse af pædagogisk personale. Generelt skal en lærer ved ansættelse på Vejle Tekniske Skole opfylde bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, nr.183, kapitel 3 om lærerkvalifikationer, især 11 og 12. Desuden skal uddannelseslederen inden for den indgang hvor ansættelsen har fundet sted sikre at 12 opfyldes. Derudover tilstræbes det, at læreren udover de i 11 nævnte kvalifikationer og kompetencer har en faglig overbygning af sin faglige uddannelse. For lærere, der ansættes som grundfagslærere, kræves det, at de har enten linjefag eller en kandidatgrad fra et universitet inden for det pågældende undervisningsfag / de pågældende undervisningsfag. Studiecentret (STC) For alle grundfag gælder, at undervisningen skal sikre, at eleven opnår indsigt og færdigheder i det pågældende grundfag og dets faktiske anvendelse i de andre fag og praksisområder, der er knyttet til det valgte erhvervsområde. Teori og problemløsning skal understøtte hinanden, så faget bidrager til elevens erhvervsfaglige uddannelse med kompetencer, der indgår i uddannelsen. ( 18/183) Derfor er det nødvendigt med et direkte og formaliseret samarbejde med den / de indgange, hvor grundfagene er en del af elevernes uddannelse. Grundfagene deles i grundfag der læses i STC og de grundfag der læses som faglige grundfag. Eksempler på fag der læses i eller med lærere fra STC: sprogfagene (dansk, engelsk, fransk, tysk) erhvervsøkonomi og virksomhedsøkonomi informationsteknologi førstehjælp fra GF til udvidet niveau matematik og naturfag Disse grundfag gennemføres i STC, der i sit udbud skal dække niveauerne fra G til A- niveau. Udbudet dækkes enten som obligatoriske fag eller studieforberedende fag. Undervisningen kan gennemføres som almindelig klasse / hold undervisning, der hvor eleverne behøver en indføring i et konkret fagligt område, men der skal også være mulighed for, at eleverne modtager generelle oplæg i større grupper, og endelig skal der være mulighed for, at eleverne selvstændigt forbereder opgaver i samarbejde med kontaktlæreren, faglæreren mfl. Gennemførelse af grundfag For at sikre, at eleverne opnår indsigt og færdigheder i det / de pågældende grundfag og deres faktiske anvendelse i de andre fag og praksisområder, der er knyttet til den valgte indgang, har STC initiativpligt over for indgangen. Med denne initiativpligt følger også pligt til regelmæssigt at følge op på dette samarbejde ude i den enkelte indgang. Det er vigtigt at se indgangens fag som en helhed, der understøtter hinanden, så fagene bidrager til elevens erhvervsfaglige uddannelse med de kompetencer, der indgår i uddannelsen. Side 7

8 Øvrige grundfag gennemføres i den enkelte indgang. Undervisningstid Skoleundervisningen gennemføres for den enkelte elev som fuldtidsundervisning og elevens arbejde har et omfang svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Hvordan undervisningstiden er tilrettelagt vil fremgå af undervisningsdelen for den enkelte indgang. Dette gælder både for elever på grundforløbet og på hovedforløbet. For grundforløbet er timerne fordelt på følgende måde: 33 lektioner med direkte lærerkonfrontation, minimum 4 lektielæsningstimer. For hovedforløbene er timerne fordelt på følgende måde: 35 lektioner med direkte lærerkonfrontation, minimum 2 lektielæsningstimer. Eleverne har mulighed for at anvende skolens faciliteter i forbindelse med lektielæsningstimer. Fraværsregistreringen sker på baggrund af elevens fysiske tilstedeværelse på VTS og aktive deltagelse i de aktiviteter, der er valgt af eleven. Godskrivning / merit for fag Grundfag, der er i STC: For at en elev kan godskrives merit i et grundfag kræves det, at eleven kan dokumentere dette med en kopi af et eksamensbevis, hvor karakteren fremgår. Meritten gives, hvis eleven har bestået faget, dvs. opnået mindst karakteren 6, enten ved en afsluttende prøve eller ved en årskarakter / standpunktskarakter. Skolen kan efter en konkret vurdering give en elev merit i fag på niveau F og G, selv om eleven ikke opfylder betingelserne i stk. 3, jf. reglerne om erhvervsuddannelserne, hvis skolen skønner, at eleven har et tilsvarende niveau i faget. (Bekendtgørelse 539 3, stk. 1-4) Procedure i forbindelse med registrering af merit for grundfag: Eksamensbeviset afleveres til den administrativt elevansvarlige for indgangen, der sørger for at eleven godskrives denne merit. Denne procedure varetages af underviseren i det pågældende fag i STC. I tvivlstilfælde sammen med uddannelseslederen for STC eller uddannelseslederen med ansvarsområdet Uddannelseslederen for den enkelte indgang giver øvrig merit jf. 184/ 47. Elevernes uddannelsesplan og uddannelsesbog For elever på hovedforløb anvendes uddannelsesplanen og uddannelsesbogen i Elevplan samt den, af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger og Stukkaturfaget udarbejdede logbog. Optagelse i skolepraktik. Lære- og praktikpladskontoret (LOP) indkalder ved afslutning af grundforløbet alle grundforløbseleverne til et fælles informationsmøde om tilmelding til skolepraktik samt information om hvad skolepraktik er. På mødet udleveres skemaet Oplysninger til lære- og praktikpladssøgende samt en beskrivelse af hvad skolepraktik er. Side 8

9 Informationsmøde for de elever der ansøger om skolepraktik afholdes fire gange om året. Mødet indkaldes af LOP og indgangens skolepraktikansvarlig deltager. På mødet informeres der yderligere om hvad skolepraktik er, med vægt på EMMA kravene. Den skolepraktikansvarlige tager en kort samtale (ca. 5 min.) med de kommende skolepraktikelever, hvor eleverne skal fremlægge deres beviser for, at de har været aktivt søgende i de 2 måneder og stadig opfylder EMMA-kravene. Opfylder eleverne EMMA-kravene tilmelder de sig skolepraktik ved at udfylde og aflevere tilmeldingsblanket til LOP. Eleven har efter mødet en frist på en uge til at tilmelde sig skolepraktik. Har LOP ikke modtaget tilmeldingen inden fristens udløb, har eleven selv afskrevet sig fra at blive optaget som skolepraktikelev. Kontaktlærer på hovedforløbet. Ved skift af kontaktlærer mellem grund- og hovedforløb, sikres der overlevering fra kontaktlæreren på grundforløbet til kontaktlæreren på hovedforløbet. Kontaktlæreren på hovedforløbet samarbejder med eleven om tilrettelæggelse af den individuelle undervisning. Kontaktlæreren følger sammen med eleven op på uddannelsesplanen. Det er kontaktlæreren der i samarbejde med faglærerne koordinerer kontakten til elevens arbejdesgiver. Side 9

10 Bedømmelsesplan - skoledel. Definition af ord: Bedømmelse: Anvendes i de sammenhænge, hvor der bedømmes f.eks. ved afslutning af et UVM-fag eller ved afslutning af en periode. Løbende bedømmelse: Dækker over en fortløbende ikke-afsluttet proces, hvor evalueringen skal have form som en vejledning i relation til opfyldelse af mål og delmål. Afsluttende bedømmelse: Anvendes når eleven får en blivende karakter i form af en standpunkts eller eksamenskarakter i det pågældende fag. Evaluering: Anvendes i den proces, der har til formål at afdække, om de undervisningsmæssige mål er nået, til at vejlede den enkelte elev i læreprocessen og til at sikre udvikling i processen. Delkarakter: Anvendes når et fag er delt over flere skoleperioder, eleven får efter endt undervisning en delkarakter, der dækker den undervisning som eleven har deltaget i. Beskrivelse af hvordan og hvornår der bedømmes: Det er faglæreren, der har ansvaret for at aflevere karaktererne / bedømmelserne til kontaktlæreren. Kontaktlæreren formidler karaktererne / bedømmelserne videre til eleven. Der henvises til undervisningsdelen og dennes bedømmelsesplan, med hensyn til hvordan og hvornår der bedømmes. Regler om de prøver skolen foranstalter, der gennemføres som eksamen: Lodtrækningsproceduren for grundfag: Op til en eksamenstermin modtager Vejle Tekniske Skole en eksamensliste fra ministeriet. Alle grundfag står i en tilfældig rækkefølge. Listen er genereret via en computer. Lodtrækningen afgøres af rækkefølgen af grundfagene. Resultatet af lodtrækningen sendes til faglæreren i det grundfag, hvor eleverne skal til eksamen, ca. 4 uger før eksamen. Eleverne orienteres først en uger før eksamen. Den enkelte elev skal kun deltage i højst nedennævnte antal prøver i grundfag (inkl. grundfag valgt som valgfag) i skoleperioder med den anførte fastsatte varighed af den obligatoriske undervisning: 0-20 uger uger uger 3 61 uger og derover 4 Side 10

11 Regler for afholdelse af svendeprøve. Regler for afholdelse af svendeprøve, beskrives i undervisningsdelen. Regler om udstedelse af skolevejledning Der henvises til Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser nr. 184, 68. Skolevejledningen udstedes: senest 14 dage efter at eleven har endt skoleopholdet. når en elev ikke har opnået de nødvendige kompetencer på en skoleperiode. Eleven skal have en samtale med sin kontaktlærer, hvor det aftales hvordan eleven skal arbejde videre for at opnå de nødvendige kompetencer. Disse aftaler skrives ind i elevens uddannelsesbog. ved afbrudt uddannelse, hvor de opnåede kompetencer angives. Forventninger til eleven: Skolen forventer at eleven: møder til tiden er motiveret er interesseret er velforberedt afleverer opgaver til tiden nødvendig for at kunne gennemføre uddannelsen arbejder med deres hjemmeopgaver for at kunne følge med i undervisningen arbejder seriøst med de stillede opgaver (kurser, temaer, projekter etc.) Der henvises i øvrigt til Elevguiden på Vejle Tekniske Skoles hjemmeside Regler om udstedelse af bevis for grundforløb, skolebevis, uddannelsesbevis eller svendebrev: Udstedelse af grundforløbsbevis, skolebevis eller uddannelsesbevis sker på baggrund af en helhedsvurdering, dvs. både en vurdering af faglige kompetencer og personlige / sociale kompetencer. Helhedsvurderingen skal lægge vægt på at skolen i en samlet vurdering skønner at eleven vil kunne fortsætte i og gennemføre uddannelsen med et godt resultat, dvs. bestå svendeprøven. Som en del af helhedsvurderingen af eleven i forhold til kravene på skoleopholdet lægges der vægt på følgende inden for personlige og sociale kompetencer samt faglige kompetencer: 1. Personlige og sociale kompetencer: Udvikling af elevens evne til selvstændig stillingtagen og medvirken i et demokratisk samfund. Samarbejde og kommunikation. Faglig og social problemløsning. Initiativ. Fleksibilitet. Kvalitetssans. Side 11

12 Fremmøde. 2. Følgende punkter dækker vurderingen af de faglige kompetencer: har eleven det nødvendige praktiske håndelag og talent for den konkrete håndværksmæssige uddannelse? hvordan arbejder eleven med faglige praktiske problemer? kan eleven selv tage initiativ, eller skal eleven hele tiden vejledes step for step? kan eleven anvende fagligheden i forskellig kontekst? kan eleven kombinere faglig teori i forhold til løsning af et praktisk problem? har eleven den nødvendige motivation for at gennemføre uddannelsen? er eleven service-minded i forhold til udøvelse af erhvervet? Kontaktlæreren følger eleven tæt, hvis det skønnes nødvendigt. På den måde holdes eleven hele tiden ajour med hvordan den løbende bedømmelse er. Derved får eleven mulighed for at drøfte eventuelle tiltag for at opnå manglende kvalifikationer og kompetencer i forhold til udstedelse af grundforløbsbevis, skolebevis eller uddannelsesbevis. I den samlede vurdering indgår som en væsentlig bestanddel de standpunkter, eleven har opnået i forhold til målene for skoleopholdets fag. Hvis der i hovedforløbet er fastsat beståelseskrav i enkelte fag, skal disse være bestået. Herudover skal skolen vurdere, om eleven gennem en samlet afvejning af dennes faglige og personlige kompetencer, har opnået de nødvendige forudsætninger for at kunne fortsætte i hovedforløbet. Hvis eleven har gennemført skoleopholdet, udsteder skolen et grundforløbsbevis, skolebevis eller uddannelsesbevis, som dokumentation for at eleven, efter skolens samlede vurdering, har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger i fagene. Hvis eleven har gennemført skoleopholdet og ikke har opnået de nødvendige faglige og personlige kompetencer, evt. mangler at bestå nogle fag for at kunne fortsætte på næste fagklasse, skal det overvejes om eleven ud fra en samlet vurdering af mulighederne det efterfølgende hovedforløb, gennem fx målrettet anvendelse af valgfagsundervisning i hovedforløbet, har realistiske muligheder for at opnå de nødvendige forudsætninger for at kunne fortsætte i og gennemføre hovedforløbet. I skolens samlede vurdering heraf skal indgå elementer som: Elevens eventuelle vanskeligheder ved at opnå målene i et enkelt eller flere fag. Her må skolen i vurderingen inddrage de pågældende fags sværhedsgrad og deres betydning i den uddannelse, som eleven stiler imod altså om der er tale om kernefag i uddannelsen. Elevens muligheder for i rette tid i uddannelsesforløbet at tilegne sig de nødvendige faglige og personlige kompetencer dvs. vil eleven kunne bestå svendeprøven. Elevens praktiske håndelag og talent for den konkrete uddannelses håndværksmæssige sider. Skolens samlede vurdering kan bl.a. resultere i en af følgende muligheder for den enkelte elev: Side 12

13 hvis eleven har opnået karakteren 02 gennem prøve eller standpunktskarakter i de forskellige fag vil skolens vurdering i almindelighed være at eleven har forudsætninger for at fortsætte i hovedforløbet. eleven kan fortsætte undervisningen i den ønskede uddannelses hovedforløb, da eleven ud fra en samlet afvejning af de personlige og faglige kompetencer, suppleret med målrettet anvendelse af valgfag, vil have de nødvendige forudsætninger for at kunne fortsætte uddannelsen. Evt. forudsætning om at målrette valgfagsundervisning skal fremgå af elevens uddannelsesplan. Den justerede uddannelsesplan skal fremgå af elevens uddannelsesbog. eleven kan fortsætte på uddannelsen når der tilbydes undervisning, der giver eleven mulighed for at tilegne sig de nødvendige kvalifikationer. Uddannelsesplan og bog justeres. eleven kan vejledes om andre relevante og måske mere realistiske uddannelsesmuligheder. Uddannelsesplan og - bog justeres. Ved al vejledning er det vigtigt at forholde sig til om eleven virkelig er motiveret for at arbejde med uddannelsen, og om eleven har muligheder for på noget tidspunkt at klare kravene til den pågældende uddannelse. Praktikerklæring: En praktikerklæring er et skema, som skal udfyldes af elev og mester i samarbejde. Praktikerklæringen er udgangspunkt og grundlag for den videre vejledning af eleven i uddannelsesforløbet. Nærmere beskrivelse af anvendelse af praktikerklæringer findes i undervisningsdelen. Henvisning til skolens eksamensreglement som skolen fastsætter i henhold til regler om eksamen. Vejle Tekniske Skole har udarbejdet 5 pjecer omkring eksamen: til elever, til lærere, til censorer, til snydepassere og administrativt personale. Side 13

14 Undervisningsplan undervisningsdel. Uddannelsesforløb Denne undervisningsplan beskriver undervisningen på hovedforløbet på mureruddannelsen, som den gennemføres ved Murerafdelingen på Vejle Tekniske Skole. Hovedforløbet er fordelt på fire skoleophold. 1. hovedforløb af 10 ugers varighed, 2. hovedforløb af 10 ugers varighed, 3. hovedforløb af 7 ugers varighed, et valgfrit specialeforløb af 3 ugers varighed og 4. hovedforløb af 5 ugers varighed. Gennemførelsen af det valgfri speciale sker typisk i uge og 4, hvor muligheden for at gennemføre valgfagene som samlæsning med efteruddannelsesaktiviteter er bedst. Murerafdelingen planlægger, at hver fagklasse gennemføres to gange hvert år for at opnå den størst mulige fleksibilitet overfor elever og virksomheder. Murerafdelingen har umiddelbart plads til at 20elever starter på hver indkaldelse til hovedforløb. Lærerkvalifikationer Medarbejderstaben i murerafdelingen består af 4 fuldtids undervisere og en uddannelsesleder. De ansatte faglærere opfylder alle de faglige kvalifikationer, der fremgår af skoledelen i denne undervisningsplan. Undervisernes erfaring indenfor murerfaget er fordelt fra 15 år, til mere end 40 år. Kvalifikationerne dækker samtlige af murerfagets aspekter. Alle undervisere deltager i undervisningen på både grund- og hovedforløb. Undervisernes pædagogiske erfaring varierer fra 5 år og op til 25 års undervisningserfaring. Undervisernes IT-kompetencer svarer til alment brugerniveau. Uddannelseslederen har ingen faglige kvalifikationer indenfor murerfaget og underviser derfor kun inden for ikke murerfaglige fag som f.eks. informationsteknologi. Uddannelseslederen har en pædagogisk overbygning på uddannelsen i form af en PD. Afdelingsressourcer Murerafdelingen råder over følgende lokaler: 1 teorilokale (nr. 524). Lokalet er udstyret til at op til 30 elever kan modtage undervisning på holdniveau såvel som individuelt niveau. 2 mindre teorilokaler (523 og 521) med plads til ca. 20 elever. 1 lokale med 10 computere, som eleverne kan benytte til opgaver, projekter, informations- og jobsøgning. Lærerværelse med mødefacilitet. Afdelingen har adgang til samtalerum, der bliver benyttet i forbindelse med kontaktlærersamtaler. Adgang til øvrige lokaler efter behov: o IT-faciliteter Side 14

15 o Teorilokaler o Auditorium med plads til 80 personer Samlæsning Der vil ske sammenlæsning mellem elever på forskellige fagklasser i det omfang det planlægningsmæssigt og pædagogisk findes hensigtsmæssigt. Et eksempel på denne samlæsning kan være samlæsning mellem elever der arbejder med valgfrispecialefag og kursister på efteruddannelseskursus. Kontaktlæreren på hovedforløbet: Alle underviserer i murerafdelingen kan fungerer som kontaktlærer. Den underviser der har ansvaret for at gennemføre undervisningen på et hovedforløb overtager kontaktlærer rollen for alle de elever, der er på holdet. Det er den kontaktlærer der har hovedforløbet, der sørger for at opsamle de nødvendige informationer omkring en elevs uddannelse fra den forgående kontaktlærer. Grunden til at der på murerafdelingen skiftes kontaktlærer fra det ene skoleophold til det næste, er at sikre, at eleven i den periode eleven er på skolen, altid kan komme i kontakt med en underviser med den fornødne baggrundsviden om elevens uddannelsesforløb. Kontaktlærertimer skemalægges så kontaktlæreren har mulighed for at gennemføre en kontaktlærersamtale inden for de første 14 dage efter starten på 1., 2., og 3. hovedforløb, samt i sidste uge af begge perioder. På 4. hovedforløb skemalægges der kun en afsluttende kontaktlærersamtale. Er der behov for yderligere kontaktlærersamtaler skemalægges disse efter aftale mellem elev, kontaktlærer og uddannelsesleder. Beder en elev om en kontaktlærersamtale skal den gennemføres. Det er kontaktlærerens ansvar, at der afholdes de nødvendige kontaktlærersamtaler. Afslutningssamtalen afholdes også med elever, i det omfang det er muligt, når eleven forlader uddannelsen i utide. Kontaktlæreren skal motivere eleven til at benytte Elevplan og har ansvaret for at følge op på, samt godkende elevens undervisningsplan og uddannelsesbog. Ved starten af hver fagklasse kontrollerer kontaktlæreren yderligere, at eleven har sørget for at få udfyldt logbogen. Såfremt der er mangler, bedes eleven om hurtigst muligt (inden for få dage) at få logbogen korrekt udfyldt og underskrevet af elevens mester. Er der problemer med udfyldelsen informeres uddannelseslederen for murerafdelingen, der tager kontakt til det lokale uddannelsesudvalg. I forbindelse med fag, hvor andre undervisere er involveret, følger kontaktlæreren op på den del af en elevs undervisning, som det berører. Kontaktlæreren skal sikre sig, at eleven gennemfører (får karakter eller evaluering) i disse fag. Hvis der er mangler, kontaktes pågældende underviser eller afdeling. Kontaktlæreren kan inddrage uddannelseslederen. Dette gælder også fag der afholdes i Studiecentret. Side 15

16 Uddannelsesplan og uddannelsesbog hovedforløb Når eleven tilmeldes grundforløbet oprettes eleven i Elevplan. I Elevplan forefindes elevens uddannelsesplan. For at eleven kan se sin uddannelsesplan er det nødvendigt, at eleven kan huske sin adgangskode. Kan en elev ikke huske den, kontaktes afdelingens uddannelsesleder for at få en ny adgangskode. I Elevplan har eleven også adgang til at skrive i sin uddannelsesbog. Heri kan eleven indskrive de arbejdsområder der er arbejdet med i en praktikperiode, samt beskrive de projekter og fag der er arbejdet med på skoleophold. Kontaktlæreren skal godkende elevens indtastninger i Elevplan. Murernes faglige Fællesudvalg har udgivet en logbog til registrering af elevens uddannelsesforløb, både under skoleophold og i uddannelsens praktiktid. Logbogen udleveres til eleven ved afslutningen af grundforløbet, hvor eleven også bliver informeret om brugen af logbogen. Logbogen er elevens personlige ejendom og det er elevens ansvar, at sørge for at få logbogen udfyldt og underskrevet i virksomheden inden starten på et skoleophold. Undervisning i virksomheder På hovedforløbene gennemføres der ikke undervisning i virksomheder. Undervisning i virksomheder gennemføres kun i forbindelse med individuelle tilrettelagte forløb, hvor eleven kan få opøvet eller afprøvet personlige eller faglige kompetencer. Undervisningen indføres af eleven i elevens uddannelsesplan og skal godkendes af kontaktlæreren. Side 16

17 Beskrivelse af indholdet på Hovedforløbene 1. hovedforløb Varighed: 10 uger Principper og holdninger i undervisningen. Underviseren skal udfordre eleverne kreativt Der fokuseres på oprydning ved eget arbejde og i undervisningsfaciliteterne selvstændighed (at kunne tage noget af sig selv) motivation og interesse for murerfaget Eleven skal demonstrere evnen til planlægning Eleven skal udvise ansvarlighed Eleven skal samarbejde Beskrivelse: Hovedforløb er bygget op omkring to projekter. Et teoretisk/praktisk projekt samt et rent teoretisk projekt. Det første projekt består af en obligatorisk del og en kreativ/frivillig del. Der fokuseres meget på samarbejde, og tolerance i projektet, idet alle elever er indbyrdes afhængige af hinanden, og projektet er en lang række forskudte rum til indretning af badeværelser. Desuden giver projektet også mulighed for at eleverne kan vise, deres niveau inden for murerfaget. Det lægges der op til i den kreative del. Dette projekt udfoldes hovedsageligt i murerhallen, hvor eleverne viser deres færdigheder inden for murerfaget. Før det praktiske arbejde påbegyndes skal der foreligge godkendte tegninger, og kalkulationer, der viser at opgaven kan holdes inden for de økonomiske rammer som eleverne har fået. Detailtegninger og skitser kan udføres løbende, eventuelt i forbindelse med en række korte kurser der skal understøtte projektet. Det teoretiske projekt er et projekt hvor elever på papir skal lave deres egen virksomhed, det giver bl.a. eleverne mulighed for at styrke deres selvstændighed og iværksætterkultur. Også her skal de arbejde sammen i to, tre eller firemandsgrupper. Projektets resultat er en rapport, der beskriver den enkelte virksomhed indeholdende relevante nøgletal, der dokumenterer en sund forretning. Projektet anvendes også som udgangspunkt for et andet projekt, når eleverne kommer på 2. hovedforløb. Formålet med skoleperioden er at opfylde følgende læringsmål: Udvise kreativitet i arbejde ved at af prøve ideer i praksis. Opleve accept af egen person ved at kommunikationen mellem elev og lærer sker på et ligeværdigt grundlag. Samarbejde med andre om forskellige løsningsmuligheder i f.eks. badeværelset/forrummet. Opøve tolerance og forståelse for hinanden, og have en fornuftig kommunikation der bedrager positivt til processen De personlige kvalifikationer i områdefagene har slutmål på rutineniveau. Det vil sige, at eleven skal kunne sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og kommunikere med andre om løsning af disse. Side 17

18 Der lægges desuden vægt på selvstændighed og udvikling af kvalitetssans. I bedømmelserne lægges der vægt på den selvevaluering, som eleven har foretaget, og dialogen med faglæreren tager afsæt heri. Eleverne udfordres personligt i projektarbejdsformen til at udvikle mere selvstændighed og overblik i en opgaveløsning. Læringen er koblet meget op omkring elevens egen evaluering og den respons der gives fra de involverede. På 1. hovedforløb lægges der vægt på de faglige mål inden for murerteknik: Murerkonstruktion i forbindelse med nybyggeri Udtage, sammensætte og tildanne de materialer, der indgår i forskellige typer murværkskonstruktioner. Udføre pudsearbejde og overfladebehandling i forbindelse med nybyggeri. Udtage og sammensætte de materialer, der indgår i forskellige typer puds- og overfladebehandling. Udføre fugearbejde i forbindelse med nybyggeri. Udtage og sammensætte de materialer, der indgår i forskellige typer fugearbejde. Udføre gulv- og flisearbejde i og uden for vådrum i forbindelse med nybyggeri. Udtage og sammensætte de materialer, der indgår i vådrum og betongulve. Anvende konstruktiv sans samt kritisk vurderer det visuelle indtryk. Udfører tegninger og forstå nødvendigheden af at kommunikere via tegning og ved brug af skitser. Beskrivelse af fagene på 1. hovedforløb Arbejdsmiljø er et grundfag, der er fordelt mellem grundforløbet, 1. 2.og 3. hovedforløb. Faget er konkret brancherelevant. Undervisningen gennemføres i murerafdelingen af en af afdelingens murerfaglærer. På 1. hovedforløb har faget en vejledende undervisningstid på 24 lektioner. Hertil kommer elevens arbejde med faget i forbindelse med selvstudietimer og lektielæsning med de tilknyttede projekter. Følgende emner inddrages i undervisningen: Bidrage til bestræbelserne på at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø gennem deltagelse i og gennemførelse af arbejdspladsvurderingen (APV) Anvende viden til at forebygge arbejdsbetingede belastningslidelser og ulykker, herunder kan fortage valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser Anvende arbejdspladsbrugsanvisninger til brug for substitution med henblik på at forebygge arbejdsskader. Anvende viden om det fysiske, kemiske - biologiske og psykosociale arbejdsmiljø til at tilrettelægge hensigtsmæssige arbejdsgange med henblik på at forebygge belastninger. Identificere og beskrive årsager til problemer i arbejdsmiljøet samt udarbejde forslag problemløsning, blandt andet ved at inddrage arbejdsmiljøaktørene, herunder branchearbejdsmiljøråd, Arbejdstilsynet og bedriftssundhedstjeneste m.v. Side 18

19 Arbejde med sammenhænge i arbejdsmiljøet og det ydre miljø, kan arbejde med disses betydning for sundhed og livskvalitet og kan forholde sig til den aktuelle debat derom. Dele af faget indgår som en del af stilladsundervisningen, materialelære med hensyn til håndtering af stoffer og materialer, samt miljøkrav og genanvendelse. Undervisningens mål på 1. hovedklasse er, at eleven inden for murerfaget kan bidrage til bestræbelserne på at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø gennem deltagelse i og gennemførelse af arbejdspladsvurderinger (APV) anvende viden til at forebygge arbejdsbetingede belastningslidelser og ulykker, herunder kan foretage valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser I undervisningsforløbet arbejder eleven med en projektopgave, der hjælper med til at fastholde elementer af undervisningsmålet. Gennem hele skoleopholdet fortager eleven og kontaktlæreren sammen en løbende vurdering af elevens indsats og resultater inden for faget rammer. Den løbende bedømmelse Aktiv deltagelse i undervisningen Aktiv og korrekt deltagelse i oprydning og arbejdet med materialer og affald Resultatet af projektopgaven Alle punkter vægter lige ved fastlæggelse af karakteren. Projektopgaven fremlægges ved elevens afslutning på skoleopholdet og indgår i den vurdering der fortages i et samarbejde mellem det lokale uddannelsesudvalg og faglærerne. Eleven behøver ikke at opnå karakteren 02 for at gennemføre skoleperioden, da eleven har mulighed for at opnå eventuelle manglende kompetence på efterfølgende skoleophold. Såfremt eleven ikke opnår karakteren 02 og ikke ønsker påbygning på skoleperioden for at opnå kompetencen, laves en skolevejledning med anvisning til eleven og dennes praktikplads på, hvordan eleven kan opnå den manglende kompetence. Matematik er et grundfag der gennemføres af en murerfaglærer med de nødvendige kompetencer. Faget er fordelt mellem grundforløbet og 1. fagklasse. På 1. fagklasse skal eleven til eksamen i faget på F-niveau. På 1. hovedforløb har faget en vejledende undervisningstid på 36 lektioner. Hertil kommer elevens arbejde med faget i forbindelse med selvstudietimer og lektielæsning med de tilknyttede projekter. Matematik planlægges på 1. hovedforløb på en måde så eleven får en forståelse af matematikkens anvendelse inden for murerfaget. Side 19

20 Formål Formålet med faget er, at eleverne bliver i stand til at identificere matematiske problemstillinger i både erhvervsfaglig og almen sammenhæng, at anvende matematikken i praksis og at kunne kommunikere herom. Undervisningens mål Undervisningens mål er, at eleven opnår følgende kompetencer: 1) Symbol- og formalismekompetence Eleven kan arbejde med tal og anvende enkle formeludtryk 2) Tankegangs- og repræsentationskompetence Eleven kan genkende matematiske problemstillinger og deres repræsentationer i erhvervsmæssige og almene sammenhænge samt anvende matematiske fremstillingsformer af disse 3) Modellerings- og problembehandlingskompetence Eleven kan foretage matematisering og løse matematiske problemer ved behandling af enkle erhvervsmæssige og almene opgavetyper 4) Kommunikationskompetence Eleven kan dokumentere matematiske løsningsmetoder 5) Hjælpemiddelkompetence Eleven kan anvende relevante hjælpemidler. Generelt Undervisningen omfatter erhvervsfaglige problemstillinger, der viser matematikkens anvendelse i praksis og samtidig giver eleven mulighed for at vedligeholde og udbygge sine matematiske kompetencer. Endvidere arbejdes med matematikken som model for løsning af praktiske problemstillinger og de dermed forbundne muligheder og begrænsninger. De matematiske kompetencer opnås ved arbejde med tal - og symbolbehandling, et erhvervsfagligt emne samt mindst et af emnerne geometri, funktioner og statistik. Indhold Tal - og symbolbehandling Almindelige regneoperationer med tal - og formeludtryk Procentregning Anvendelse af regnetekniske hjælpemidler Regning med elementære brøker inddrages i de faglige sammenhænge, de optræder i, og i det omfang, de skønnes nødvendige for de øvrige områder. Erhvervsfagligt emne Det valgte emne skal omhandle erhvervsfaglige problemstillinger. Der kan arbejdes med to eller flere mindre erhvervsfaglige emner i stedet for et større. Geometri Enkle plangeometriske figurer (cirkel, trekant og firkant) Pythagoras læresætning Sinus og cosinus i retvinklede trekanter. Side 20

21 Gennem hele skoleopholdet foretager eleven og kontaktlæreren sammen en løbende vurdering af elevens indsats og resultater inden for fagets rammer. Faget afsluttes med en skriftlig eksamen, der afholdes i overensstemmelse med skolens eksamensreglement (se bilag). Den karakter eleven opnår ved eksamen er den karakter eleven får for faget. Faget skal bestås med minimumskarakteren 02. Opnås dette ikke skal eleven have mulighed for at modtage supplerende undervisning og mulighed for reeksamination. Produktudvikling, produktion og service er grundfag. Faget gennemføres i afdelingen af murerfaglærerne. Faget er fordelt mellem 1., 2. og 3. hovedforløb. På 1. hovedforløb har faget en vejledende undervisningstid på 36 lektioner. Hertil kommer elevens arbejde med faget i forbindelse med selvstudietimer og lektielæsning med de tilknyttede projekter. Faget skal bidrage til elevens forståelse af kvalitet, også af eget arbejde. Undervisningen tager udgangspunkt i fagets udvikling. Eleven kommer til at arbejde med murerfagets historiske udvikling set i forhold til samfundets og virksomhedernes udvikling. På 1. hovedforløb har faget en vejledende undervisningstid på 24 lektioner. Undervisningens mål på 1. hovedforløb er, at eleven kan: redegøre for behov og faktorer, som nødvendiggør produktudvikling. Gennem hele skoleopholdet foretager eleven og kontaktlæreren sammen en løbende vurdering af elevens indsats og resultater inden for fagets rammer. Den løbende bedømmelse Aktiv deltagelse i undervisningen. Punkterne vægter lige ved fastlæggelse af karakteren. Eleven behøver ikke at opnå karakteren 02 for at bestå skoleopholdet, da eleven har mulighed for at opnå eventuelle manglende kompetence på efterfølgende skoleophold. Såfremt eleven ikke opnår karakteren 02, og ikke ønsker påbygning på hovedforløbet for at opnå kompetencen, laves en skolevejledning med anvisning til eleven og eventuelle praktikplads på, hvordan eleven kan opnå den manglende kompetence. Materialeforståelse er grundfag. Faget gennemføres i afdelingen af murerfaglærerne. Faget er fordelt mellem 1, 2., 3. og 4 hovedforløb. På 1. hovedforløb har faget en vejledende undervisningstid på 17 lektioner. Hertil kommer elevens arbejde med faget i forbindelse med selvstudietimer og lektielæsning med de tilknyttede projekter. Side 21

22 Formålet med faget er, at valg, anvendelse, bearbejdning og bortskaffelse af materialer sker kvalificeret ud fra såvel tekniske, økonomiske som miljø- og arbejdsmiljømæssige overvejelser. Materialeforståelse indgår i sammenhæng med fagene arbejdsmiljø og materialelære samt i forbindelse med det praktiske arbejde. Faget skal bidrage til at eleven forstår og vurderer de enkelte materialer i deres praktiske sammenhæng. Målet for faget på første fagklasse er at eleven kan søge informationer om materialers tekniske, miljø- og arbejdsmiljømæssige samt økonomiske specifikationer i skriftlige og elektroniske medier og foretage materialevalg på baggrund af relevante informationer og ud fra hensynet til tekniske, miljø- og arbejdsmiljømæssige samt økonomiske faktorer. Undervisningen gennemføres, så eleverne ud fra givne regler og specifikationer for en vare-, produkt- og serviceydelse kan vurdere og prioritere et materiales egnethed ud fra følgende kriterier: kvalitet, størst muligt hensyn til miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold, bearbejdningsmuligheder og økonomiske faktorer. Gennem hele skoleopholdet foretager eleven og kontaktlæreren sammen en løbende vurdering af elevens indsats og resultater inden for fagets rammer. Den løbende bedømmelse Aktiv deltagelse i undervisningen. Punkterne vægter lige ved fastlæggelse af karakteren. Eleven behøver ikke at opnå karakteren 02 for at bestå skoleopholdet, da eleven har mulighed for at opnå eventuelle manglende kompetence på efterfølgende skoleophold. Såfremt eleven ikke opnår karakteren 02, og ikke ønsker påbygning på hovedforløbet for at opnå kompetencen, laves en skolevejledning med anvisning til eleven og eventuelle praktikplads på, hvordan eleven kan opnå den manglende kompetence. Stil, form og farve er grundfag. Faget gennemføres i afdelingen af murerfaglærerne. Faget er fordelt mellem grundforløbet, 1. og 2. hovedforløb. På 1. hovedforløb har faget en vejledende undervisningstid på 24 lektioner. Hertil kommer elevens arbejde med faget i forbindelse med selvstudietimer og lektielæsning med de tilknyttede projekter. Fagets formål er at udvikle elevernes forståelse og sans for de sider af håndværket, der vedrører æstetik og formgivning, at give dem en grundlæggende forståelse af arkitektur og design samt at styrke deres forudsætninger for at arbejde med stil, form og farve i murerfaglig sammenhæng. På 1. fagklasse arbejder eleven med håndværkfagenes udvikling og ændringer i stil, materialer og teknik. Eleverne får til opgave at lave et selvstændigt projekt.. Projektet kan eventuelt følges op med et skriftligt bilag eller undertekster. Omfang og projekt i det eleven ønsker at arbejde med, skal aftales med faglæreren. Side 22

23 Undervisningens mål er, at eleven efter 1. hovedforløb kan: beskrive grundlæggende elementer og faser i formgivningsprocesser inden for håndværk og industri identificere basale faktorer, der øver indflydelse på formgivning og design redegøre for forholdet mellem form og funktion med udgangspunkt i konkrete designeksempler anvende basale redskaber og metoder til beskrivelse, analyse og vurdering af håndværk, arkitektur og design redegøre for formgivningens og æstetikkens betydning med udgangspunkt i brancherelevante eksempler identificere og beskrive karakteristiske træk i stilarter med betydning for håndværk, arkitektur og industriel design. Indhold Der lægges særlig vægt på emner med relevans for mureruddannelsen og murerbranchen. Undervisningen består dels af en introduktion, et foredragsforløb samt et selvstændigt skriftligt projekt, hvori eleven behandler emnerne arkitektur, kunst og samfundsforhold under forskellige stilarter. Yderligere inddrages stil, form og farve i faget tegningslærer med inddragelse af følgende punkter fra faget: Funktion og form Stilforståelse Æstetik og perception Produktsprog og symbolik Dokumentation Eleven udarbejder dokumentation af sit arbejde med faget både som produkter, projektaflevering og beskrivelse i uddannelsesbogen. Heri kan eleven efter eget valg inddrage skitsetegning og fotografi af eget arbejde Som led i den afsluttende undervisning udarbejder og fremlægger eleverne et projekt, der dokumenterer deres arbejde med de faglige mål. Dokumentationen skal være af visuel art i form af f.eks. en planche. Elevens projektarbejde og fremlæggelse skal sammen med den øvrige dokumentation i faget gøres til genstand for en individuel bedømmelse. Gennem hele skoleopholdet fortager eleven og kontaktlæreren sammen en løbende vurdering af elevens indsats og resultater inden for faget rammer. Den løbende bedømmelse Aktiv deltagelse i undervisningen Overholdelse af afleveringsfrist Resultatet af projektopgaven Elevens arbejde med Stil, form og farve i de relaterede fag og projekter. Punkterne vægter lige ved fastlæggelse af karakteren. Projektopgaven fremlægges ved elevens afslutning på grundforløbet og indgår i den vurdering der fortages i et samarbejde mellem det lokale uddannelsesudvalg og faglærerne. Side 23

24 Eleven behøver ikke at opnå karakteren 02 for at få udleveret et grundforløbsbevis, da eleven har mulighed for at opnå eventuelle manglende kompetence på efterfølgende skoleophold. Såfremt eleven ikke opnår karakteren 02, og ikke ønsker påbygning på hovedforløbet for at opnå kompetencen, laves en skolevejledning med anvisning til eleven og eventuelle praktikplads på, hvordan eleven kan opnå den manglende kompetence. Iværksætteri og innovation er et grundfag på begynderniveau. Faget gennemføres i afdelingen og undervisningen varetages af murerfaglærerne. På 1. hovedforløb har faget en vejledende undervisningstid på 36 lektioner. Hertil kommer elevens arbejde med faget i forbindelse med selvstudietimer og lektielæsning med de tilknyttede projekter. Faget planlægges sammen med produktudvikling, produktion og service og alle område- og specialefag. Der fokuseres på emner af betydning for selvstændighed og for det at være selvstændig erhvervsdrivende Fagets mål er at eleven: får kendskab til innovations- og iværksætter- og selvstændighedsbegrebet kan gøre rede for etableringsforhold, herunder for virksomhedens daglige drift, finansieringsmuligheder, og for vilkår ved virksomhedens ophør kan gøre rede for forskellige organisatoriske principper i virksomheden, herunder for beslutningsprocesser og samarbejdsformer på forskellige niveauer opnår indsigt i dansk erhvervsstruktur og dens forskydninger, herunder sådanne som helt eller delvist følger af internationale forhold. Faget kræver ingen forudsætninger af eleven. Gennem hele skoleopholdet foretager eleven og kontaktlæreren sammen en løbende vurdering af elevens indsats og resultater inden for fagets rammer. Den løbende bedømmelse Aktiv deltagelse i undervisningen. Punkterne vægter lige ved fastlæggelse af karakteren. Eleven skal opnå karakteren 02 for at bestå skoleopholdet. Såfremt eleven ikke opnår karakteren 02, laves en skolevejledning med anvisning til eleven og eventuelle praktikplads på, hvordan eleven kan opnå den manglende kompetence. Tegningslære er et områdefag der afsluttes på rutine niveau. Faget gennemføres i afdelingen og undervisningen varetages af murerfaglærerne. Faget er fordelt mellem grundforløb, 1., og 4. hovedforløb. Side 24

25 På 1. hovedforløb har faget en vejledende undervisningstid på 17 lektioner. Hertil kommer elevens arbejde med faget i forbindelse med selvstudietimer og lektielæsning med de tilknyttede projekter. Fagets mål er at eleven kan: Eleven kan læse og forstå tegninger udført af byggeriets rådgivere. Eleven viser konstruktiv sans og vurdere visuelle indtryk kritisk. Eleven forstår tegningens og skitsens funktion. Eleven kan udføre tegning i forskellige tegningsformer i målestoksforhold i relation til bygnings- og konstruktionstegninger, herunder dobbelt retvinklet projektionstegning, snit og isometri samt skitser. Eleven kan udføre tegning med dobbeltstregsfuger. Gennem hele skoleopholdet fortager eleven og kontaktlæreren sammen en løbende vurdering af elevens indsats og resultater inden for faget rammer. Den løbende bedømmelse Aktiv deltagelse i undervisningen Produkterne. Punkterne vægter lige ved fastlæggelse af karakteren. Eleven skal opnå karakteren 02 for at bestå skoleopholdet. Såfremt eleven ikke opnår karakteren 02, og ikke ønsker påbygning på hovedforløbet for at opnå kompetencen, laves en skolevejledning med anvisning til eleven og eventuelle praktikplads på, hvordan eleven kan opnå den manglende kompetence. Murerteknik er et områdefag der afsluttes på avanceret niveau. Faget gennemføres i afdelingen og undervisningen varetages af murerfaglærerne. Faget er fordelt mellem grundforløb, 1., og 4. hovedforløb. På 1. hovedforløb har faget en vejledende undervisningstid på 48 lektioner. Hertil kommer elevens arbejde med faget i forbindelse med selvstudietimer med de tilknyttede projekter. Fagets mål på 1. hovedforløb er at eleven: Murearbejde: kan planlægge murearbejdsopgaver hensigtsmæssigt under hensyn til tid, materialer, værktøj, arbejdsmiljø og håndtering af bygningsaffald kan udføre anlæg efter tegning kan udføre højdenivellement kan udføre fugt- og varmeisolering efter gældende regler kan udføre almindeligt forekommende murværkskonstruktioner i forskellige forbandter med almindeligt forekommende teglprodukter, porebetonblokke, limplader og klinkebetonblokke kan vurdere de enkelte murematerialer og den sammenhæng, som de indgår i Side 25

26 kan udføre reparationer af murværkskonstruktioner kan kvalitetsvurdere det færdige murearbejde Pudsearbejde: kan planlægge pudsearbejde hensigtsmæssigt under hensyn til tid, materialer, værktøj, arbejdsmiljø og håndtering af bygningsaffald. kan vurdere underlag og nødvendig forudgående behandling på nye og gamle konstruktioner. kan udføre udkast og puds, herunder udvendig og indvendig puds som grovpuds og sokkelpuds. kan vurdere de enkelte pudsematerialer og den sammenhæng, som de indgår i. kan udføre reparation af puds. kan kvalitetsvurdere det færdige pudsearbejde. Overfladebehandling kan planlægge overfladebehandling hensigtsmæssigt under hensyn til tid, materialer, værktøj, arbejdsmiljø og håndtering af bygningsaffald. kan vurdere underlag og nødvendig forudgående behandling på nye og gamle konstruktioner i forbindelse med overfladebehandling. kan udføre overfladebehandling, herunder svumning, sækkeskuring, vandskuring, filtsning, finpuds, berapning og kalkning. kan vurdere overfladebehandlingsmaterialers sammensætning. kan udføre reparation af overfladebehandling. kan kvalitetsvurdere de færdige overflader efter anvisning for overfladebehandling af murværk. Fugearbejde kan planlægge fugearbejde hensigtsmæssigt under hensyn til tid, materialer, værktøj, arbejdsmiljø og håndtering af bygningsaffald. kan udføre udkradsning, rensning af murværk og fugning, herunder skrabefuge, komprimeret fuge, tilbageliggende fuge og glat fuge. kan vurdere de enkelte fugematerialer og den sammenhæng, som de indgår i. Eleven kommer til at arbejde med facade murværk på hele opgaven. Der opmures som facade med bagsiden ud i facaden, hvor der skal overfladebehandles. Derudover er der mulighed for at der kan arbejdes med gesimser 45 0 graders hjørner, segment buer, halvcirkel buer, runde vinduer, trekantede hjørnehylder. Alle ekstra ting udføres i henhold til murerfagets terminologi og fremlægges med beregninger og detaljerede tegninger. Der arbejdes ligeledes med brand kamme, udformet som en skrå væg der afsluttes med skålhugninger og påmurede tagsten. På to af facaderne, der opmures til 20 skifter, skal der udføres udsmykning i form af mønstermurværk eller friser med andre sten anden farve eller resalitter friser eller lignende. Indvendigt i opgaven, pudses brusenichen inden der vådrumsbehandles med to komponent vådrumssikring. I rummet foran udføres der en overfladebehandling med minimal lagtykkelse, der afsluttes med kalkning, Cempekso, skalcem eller silikatmaling. Side 26