BÆRE. dygtig ØKONOMI. Steen Kyndesen. ... rentefrie lån og menneskelig trivsel. LÆSEPRØVE MED UDVALGTE BUDSKABER FRA BOGEN En

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BÆRE. dygtig ØKONOMI. Steen Kyndesen. ... rentefrie lån og menneskelig trivsel. LÆSEPRØVE MED UDVALGTE BUDSKABER FRA BOGEN En"

Transkript

1 LÆSEPRØVE MED UDVALGTE BUDSKABER FRA BOGEN En BÆRE dygtig ØKONOMI... rentefrie lån og menneskelig trivsel Steen Kyndesen S K R I V E F O R L A G E T

2 Steen Kyndesen LÆSEPRØVE MED UDVALGTE BUDSKABER FRA BOGEN En bæredygtig økonomi... rentefrie lån og menneskelig trivsel

3 Indhold i den samlede bog Indledning...11 Kapitel 1 En forældet investeringskultur Penge Renter og renters rente Penge, arbejde og materialer Historiske eksempler på rentefri økonomi Spekulation...30 Spekulation her til lands Boliglån Kapitel 2 Min historie...39 Viden er relativ Tilbage til økonomien...42 Flere økonomiske strukturer Kapitel 3 Bankdrift Banker låner penge ud, de ikke har... 53

4 International bankdrift...56 I skattely...59 Set i et forretningsperspektiv Ansvarlighed...62 En samfundsbank...63 Kapitel 4 Finanskriser er dyre...67 Goldman Sachs...69 De globale gribbe Tænketanken i EU Demokrati eller markedsstyring...76 Er der en løsning på finanskriserne? Vækst som løsningsparameter...79 En forældet investeringskultur Mangelfuld lovgivning...83 Kapitel 5 De psykologiske og mentale barrierer...87 Dialog kontra monolog...89 Hvad er det, der får os til at træffe valg? Kapitel 6 At ville dele og vise solidaritet...93

5 Og så lige et lille sidespring...95 Markedstænkning kontra bæredygtig udvikling og livskvalitet..96 En ny måde at tænke og agere på...98 Kapitel 7 Fordele og ulemper ved de forskellige pengesystemer En samfundsvenlig og bæredygtig økonomi Kan et samfund selv lave sine penge? Reform af pengesystemet Kapitel 8 Tanker og koblinger til det politiske Politiske handleværktøjer Flere bæredygtige løsninger Nej tak til spekulation Ja tak til kreditforeninger Attraktive priser på byggegrunde Virksomhedernes økonomi Visioner, troværdighed og handlekraft Det gode danske land Fremtidens politik Afrunding...139

6 En forældet investeringskultur Som jeg ser det, har vi en forældet og ineffektiv investeringskultur. En investeringskultur, der ikke opfylder et moderne samfunds behov. 1. Den er ineffektiv 2. Den er dyr 3. Den opfylder ikke samfundets behov 4. Den lever på nas 5. Den skaber økonomiske kriser 6. Den fastholder krisen Ineffektiviteten ser vi i, at virksomhederne, boligejerne og private ikke kan få de lån, de har brug for. Det resulterer i tab af arbejdspladser og fravær af vækst. Den er dyr for samfundet, dels fordi renterne er en belastende omkostning, dels fordi der tabes penge på de økonomiske kriser, med tilhørende nedskæringer, konkurser og arbejdsløshed. Den opfylder ikke samfundets behov, idet bankerne ikke er i stand til at tilbyde den arbejdskapital, som vores virksomheder, iværksættere og boligejere efterspørger.

7 Den lever på nas, fordi den ernærer sig på arbejdsfrie indkomster. Den skaber økonomiske kriser via sin grådighed og uhensigtsmæssige investeringer og forvaltning af pengene. Den fastholder krisen ved ikke at ville låne penge ud. De tre hovedparametre, der gør vores pengesystem dysfunktionelt og bringer os ud i uholdbare løsninger og kriser, er renter med rentes rente, spekulation og fiktiv økonomi.

8 Renter og renters rente Lad os se på, hvordan en rente udvikler sig over tid. Hvis vi tager et lån på en million kroner med ti procent i rente og renters rente, ser gælden således ud efter: 1 år år år år år år år år år Her ser du så, hvorfor renten bliver til den store økonomiske tyran. På ti år er gælden vokset til 2.6 millioner, efter hundrede år er gælden blevet til 13,7 milliarder kroner. Set i lyset heraf er det ikke så svært at forstå Einsteins udtalelse.

9 Spekulation her til lands Også her til lands florerer spekulationen lysteligt. Vi ser det tydeligst på ejendomsmarkedet og på grundpriserne i særdeleshed. Som bygmester ved jeg, at det er muligt at udstykke en byggegrund og gøre den salgsklar for kroner. Hvorfor sker det så ikke? For det første har vi en tradition her i landet for, at når byrådet har vedtaget en ny udstykningsplan, ja så stiger jorden ti gange eller mere i pris afhængig af beliggenhed. Hvordan kan det nu være? Svaret er spekulation anført af spekulanter, ejendomsmæglere og kommuner. Ser du, når en bonde sælger landbrugsjord, får han typisk kroner per ha. Da der kan udstykkes ti byggegrunde af kvadratmeter per ha, er det ensbetydende med en jordpris på kroner for en byggegrund før byggemodningen. Byggemodningen klares for cirka Så skal der være lidt til salgsarbejdet. Udbudspris cirka kroner. Priser herover er spekulationspriser, det vil sige arbejdsfrie indkomster lige ned i lommen på sælger. Regningen og overprisen bliver givet videre til køberne. Og er det ikke tankevækkende, at hvis du erhverver en byggegrund til en million kroner, betaler du mere for grunden, end materialerne

10 koster til et hus på 160 kvadratmeter? Du betaler også mere for byggegrunden, end du betaler i arbejdsløn for at få bygget dit nye hus. Som det fremgår, er det mere givtigt at være spekulant end at lave et stykke reelt arbejde. Derfor burde det også være en kommunal opgave at sikre, at der er byggejord og byggegrunde nok til rådighed for borgerne. Grundene kunne så udbydes til borgerne til kostpriser. Dette ville betyde, at en grund kunne erhverves for cirka kroner. Med andre ord. Slut med at kommunerne går forrest i spekulation i byggejord og byggegrunde. Det ville betyde, at en typisk familie kunne erhverve en byggegrund og spare kroner til kroner i de attraktive byområder. Penge, der ikke skal forrentes og afdrages på de næste 30 år. Der spekuleres også i udlejningsejendomme. Én metode går ud på, at der handles rundt. Det vil sige, at man sælger gensidigt til hinanden med det formål at få ejendomsprisen op. Et eksempel. To ejendomsspekulanter bliver enige om at sælge til hinanden. Man sælger så sin ejendom, der reelt er seks millioner værd, til en kollega for 7,5 millioner kroner, for senere at genkøbe den for ni millioner kroner. Den fiktive værdistigning på tre millioner belånes og omsættes. Herefter lader man ejendommen gå konkurs. En anden metode går ud på, at man sælger den pris opjusterede

11 ejendom til anpartshavere, med det til følge at anpartsejerne pludselig står med en uventet gæld på tre millioner. Og bankerne har været mere end villige til at finansiere. Ovennævnte er et eksempel på fiktiv økonomi i praksis. En metode, der anvendes i stor stil i mange sektorer, med økonomiske kriser til følge. Det kan være svært at forstå, hvorfor nogle mennesker bliver ved med at være grådige, ikke kan få nok. Om det så er fødevarer, bliver det for nogle mennesker til et investeringsmål, selv om det betyder, at andre må dø af sult. Det er vel indlysende, at egoismen her er i førertrøjen, og hensynet til andre er fraværende. Her må det vel være på sin plads med et bæredygtigt pengesystem, der er til glæde for helheden, samfundet og den enkelte borger. Der kan vel ikke herske tvivl om, at vi her befinder os i et område, der i den grad trænger til at blive reguleret. Derfor bør vi arbejde for, at der bliver lovgivet mod spekulation og reguleret i den finansielle sektor. Det er ulovligt at stjæle det burde også være ulovligt at spekulere.

12 Tilbage til økonomien De helt store og belastende faktorer er spekulation, fiktive værdier og renteåget. Disse åg er kendetegnende ved ikke at bidrage til samfundet, forstået på den måde, at de ikke tilfører samfundet noget positivt. De lever på andres arbejde, af de penge, som andre tjener, og bliver som sådan en slags parasit eller samfundsnassere. Det er beklageligt at måtte konstatere, at vores finanssektor hører til her, anført af storbanker, hedgefonde og spekulanter. Deres metier går i al sin korthed ud på at leve fedt på samfundet via arbejdsfrie gevinster. De lever af at gældssætte deres medmennesker, og resultaterne ser vi i form af elendighed, kriser, landes kollaps og finanskrise. Se blot på udviklingen i Sydeuropa, med elendighed, nød og forgældelse. Se på udviklingslandene, hvor lån og gæld er med til at holde dem fast i nød, fattigdom, sult og død. Og se så et øjeblik på finansverdenen og deres højborge. Ser vi her nød og elendighed? Bor og lever disse mennesker ikke i flotte og luksuøse omgivelser, mens deres ofre vånder sig i nød og elendighed? Hører de ikke med til eliten af samfundet? Hører vi ikke ofte, at vi har brug for dem og deres penge, at samfundet ville gå nedenom og hjem uden deres uundværlige penge. Det er tilsyneladende det, vi er blevet opdraget til at tro på og som følge heraf det vi vælger som samfundsmodel.

13 Paradokset er, at når krisen kradser, er finansmændene forduftet, og skatteyderne må punge ud og klare krisen selv. Omkostningerne kender vi i form af nedskæringer og arbejdsløshed. Finansfolket har nemlig trukket deres penge ud af samfundet og købt guld eller andre lukrative investeringsobjekter i stedet. Samfundet kommer som følge heraf til at mangle penge. Når vi andre så har betalt regningen for de riges fest, tilbyder de igen deres penge mod rentebetaling. Helt ærlig. Hvornår bliver vi mon klogere? Det er et problem, når penge bliver en ultimativ størrelse i sig selv, og at vi bliver slaver af det. Paradokset er, at vi slet ikke har brug for finansverdenens penge. Som samfund kan vi lave vores egne penge og bruge dem som betalingsmiddel, og på den måde komme renteåget og slaveriet til livs. Hvordan vil jeg uddybe senere, men først skal vi lige have et indblik i, hvordan vores nuværende pengesystem fungerer. Hver dag året rundt skabes der flere og flere værdier, som kan belånes og omsættes i penge. På denne måde vokser pengemængden konstant. Der bliver flere og flere overskudspenge, der igen kan lånes ud. Udviklingen i verden går imod, at flere og flere lever af at låne penge ud, samtidig med at færre og færre er beskæftiget med produktion og tjenester. Dertil kommer, at der laves flere og flere penge på fiktive værdier, der så belånes og lånes ud til nye fiktive

14 værdier og så videre. Det er blandt andet det, der i fagkredse kaldes for fire-økonomi (fire-økonomi bygger på gæld og tekniske værdier, der kan belånes). Sagens kerne er, at der laves flere og flere penge på fiktive værdier, det vil sige på ingenting. Det er også det begreb, vi kender som bobleøkonomi. Disse fiktive skabte penge tilbydes så til lande, banker og andre låntagere, mod at der betales en rente af pengene. Med andre ord. Penge, der er kommet ud af ingenting, lånes ud til andre mod betaling. Alternativet til at låne disse penge, som reelt er kommet ud af ingenting, er, at samfundet selv udsteder sine penge via en samfundsbank og tilbyder dem som rentefrie lån til virksomheder, kommune, stat med videre med sikkerhed i samfundets værdier. Dette ville i praksis betyde, at der til enhver tid ville være værdier for pengene, og samfundet ville være selvforsynende med penge. Et samfund baseret på et sådant pengesystem ville ikke komme ud i nogen form for økonomisk krise, ikke blive revet med af finanskriser, alene af den grund at en sådan økonomi ikke ville være en del af den internationale bobleøkonomi/fire- økonomi. Der ville til enhver tid være dækning for samtlige udlån. Hermed ville tab og økonomiske kriser være afskaffet. Dertil kommer, at samfundet til enhver tid ville have alle de penge, det havde brug for, og samfundsborgerne og virksomhederne ville have adgang til rentefrie lånemuligheder. Dette ville

15 igen føre til nye og flere virksomheder med tilhørende flere arbejdspladser. Staten ville få et større skatteprovenu og spare en masse penge på bistand og arbejdsløshedsunderstøttelse, idet vi ville få en relativ høj beskæftigelse. Dette ville så igen kunne udmøntes i skattelettelser og mere velstand til alle. Virksomheder ville søge til landet af den simple grund, at det ville være langt billigere at producere og drive virksomhed her end i lande med rentebaseret økonomi. Og sidst, men ikke mindst. Et sådant samfund ville ikke have behov for at låne, idet samfundet selv lavede sine egne penge. Og samfundet ville hermed aldrig komme til at mangle penge. Valutaen ville blive en af de stærkeste i verden, idet den ville være baseret på reelle værdier og ikke på fiktive værdier og bobleøkonomi. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget vi kunne sætte i gang, hvis rentepengene blev brugt til skabende processer, nye virksomheder, bæredygtig udvikling, mere sundhed, mere ferie, mere økonomisk frihed. Tænk engang, hvad det ville betyde for en familie at kunne spare for eksempel fire procent i renter på et boligkøb til to millioner kroner. Det ville give kroner mere at leve for om året. Og tænk engang, hvad det ville betyde for en virksomhedsinvestering på 30 millioner kroner med en besparelse på for eksempel ti procent på anlægskapitalen. Jeg tror, at vi ville få et blomsterende samfund med masser af virkelyst og en velstand uden lige.

16 Ovennævnte vil blive uddybet i det følgende, men først skal vi lige have et indblik i, hvad vores nuværende investeringskultur afstedkommer.

17 Banker låner penge ud, de ikke har Det er efterhånden helt normalt for kreditvirksomhed og udlånspraksis, at der ikke er dækning i bankens aktiver for deres udlån. Den tid, hvor banken havde værdier i kælderen som sikkerhed for deres udlån, er for længst passeret. Pengeskabelsen er i dag mere baseret på bankens forventning om tilbagebetaling, end reel sikkerhed i bankens egne aktiver. Engang bestod pengemængden i samfundet af sedler og mønter, der blev fremstillet af Nationalbanken. I dag er der kun cirka fem procent af pengene, der er kroner og ører fra Nationalbanken resten er elektroniske penge, tal på en computerskærm, som udstedes af de private banker. Siden 1991 er den elektroniske pengemængde i Danmark firedoblet, fra 200 til 800 milliarder kroner. Så i modsætning til den gængse tro eller opfattelse behøver bankerne ikke at låne deres egne eller indskydernes penge ud. De skaber deres egne penge via en elektronisk konto og tjener deres penge på låntagernes løfter om tilbagebetaling, gebyrer og rentebetaling. Penge udstedes så at sige ud af den blå luft. En sådan form for rationalitet, at basere et samfunds pengesystem på alkymi, har vist sig at være uholdbart. En forandring er uundgåelig. Det handler om at etablere en demokratisk kontrol med pengeskabelsen, i stedet for

18 at det er profitmaksimerende private banker, der bestemmer, hvor mange penge der cirkulerer i vores økonomi, og hvad de skal bruges til. Dertil kommer, at langt den største del af de penge, bankerne laver via udlån, går til spekulative formål, snarere end til investeringer i reelle produktive aktiviteter. Det er et problem. For at sætte det hele lidt i perspektiv forholder det sig sådan, at politikere hvert år bruger masser af kræfter på at slås om 3-4 milliarder kroner via finanslovsforhandlinger, alt imens de private banker uden nogen form for demokratisk indflydelse i tiden op til krisen pumpede omkring 100 milliarder nye kroner ud i samfundet hvert år. Set i det lys må det vel stå klart for de fleste, at et sådant udemokratisk system uden politisk styring ikke kan fortsætte. Med andre ord: Bankerne skaber penge, i takt med at der er brug for det. Fremstillingsprocessen består i at registrere lånet på en computerskærm, hvilket må siges at være en hurtig, billig og nem måde at tjene penge på. Dertil kommer, at ikke alene foregiver bankerne, at de har de penge, de låner ud til os, men de kræver også, at vi skal komme og redde dem ud af deres egen uforsigtige gambling, udlån og gæld, når krisen krasser, således at de kan fortsætte med at låne os penge, som de ikke har. Det må høre op. En samfundsbank kunne lige så godt stå for kreditformidlingen.

19 Dette ville betyde, at den nuværende milliardindtjening, som bankerne har på udlån, for eksempel kunne deles mellem staten og låntagerne, med mere livskvalitet og flere penge til samfundsnyttige ting til følge. Hvad enten en samfundsbank eller en privat bank laver et elektronisk pengelån må kunne komme ud på et. Spørgsmålet er så, hvor længe vi har lyst til at vedblive med at betale de unødvendige renteomkostninger, som bankerne forlanger for at formidle vores pengeomsætning.

20 Demokrati eller markedsstyring Spørgsmålet er, om vores politiske system er uhjælpeligt i lommen på markederne. Det ser ud til, at Vestens demokratier i stigende udstrækning underordner sig hvad enten regeringerne kalder sig røde eller blå det globale markeds pengeinteresser. Det hedder sig, at man er bange for, at investorerne ikke vil investere deres penge. Man vælger så at rette ind til højre for, som det hedder, at undgå kapitalflugt, med nedskæringer, arbejdsløshed og i yderste konsekvens statsbankerot til følge. Og ja, det må siges at være et skræmmebillede, der vil noget, og det indikerer vel alt andet lige, at verden har brug for en demokratisk styring af det finansielle system. Når vores politikere tilsyneladende er uhjælpeligt i lommen på det frie pengemarked, rejses spørgsmålet, hvilken økonomi og hvilket marked kan da forenes med sandt demokrati? Det første, der falder mig ind, er, at markederne må underordne sig en demokratisk politisk styring. Men det er desværre ikke det, jeg ser ske i øjeblikket. Vi går mere og mere i retning af, at markedet sætter dagsordenen, og at vi som skatteborgere i stigende omfang bliver tvunget til at betale ved kasse et. Derfor er det også på tide, vi tager sagen i egen hånd og frisætter den økonomiske magt, vi bliver påtvunget af markedet, og kræver, at finanskapitalen underordner sig de demokratiske spilleregler.

21 Et godt alternativ ville være en demokratisk samfundsbank, der kunne stille rentefrie midler til rådighed for alle, i en fri demokratisk ånd.

22 Markedstænkning kontra bæredygtig udvikling og livskvalitet Som vi har set, vil en rentefri økonomi blive til gavn for alle i samfundet, bortset fra dem, der p.t. lever af den rentebaserede økonomi. Problemerne på verdensplan er den såkaldte markedstænkning. Jeg hørte vores egen finansminister sige, at i 2030 skal vi være dobbelt så rige, som vi er nu. Grunden til, at det er målet, er at holde gang i væksten via markedsøkonomien. Med andre ord skal de fleste have to boliger, to sommerhuse, fire biler, 16 fjernsyn og så videre. I sig selv en absurd situation. Dette står også i skrigende modsætning til en global bæredygtig udvikling. Eksperter inden for området påpeger igen og igen, at jorden og jordens resurser miljømæssigt ikke ville kunne klare en sådan udvikling. I Danmark er vi p.t. i den situation, at vi bruger resurser svarende til 4,5 kloder, og vi har som bekendt kun en. Lad os engang prøve at vende det hele på hovedet. Bliver vi lykkeligere af den markedsbaserede vækst? Kan lykken måles på, hvor mange varer vi kan købe? Hvis det er tilfældet, så må vi blive dobbelt så lykkelige i Og ja, det er jo fantastisk, eller er det? I de sidste 12 år er forbruget af lykkepiller vokset med 100 procent. Hvad er det lige udtryk for? Vi ser stor stigning i overvægt, med en

23 eksplosiv diabetes til følge og vækst i hjertekarsygdomme. Med andre ord er livsstilssygdomme en del af den moderne forbrugsfest, som markedsøkonomien er leder af. Vi laver så lige et par piller, der kan fikse det. Og det er godt, for de kan jo sælges, og så er der gang i væksten? Ja, det er der. Men hvilken vækst? Jeg kan ikke lade være med at tænke, om det ikke ville være bedre at vælge en bæredygtig udvikling. At vælge en samfundsmodel, der bygger på menneskelig trivsel og velvære, i stedet for at bygge et samfund op omkring markedet og dets uendelige materielle vækst. Hvis vi virkelig vil det, kan vi bygge et samfund op omkring bæredygtig udvikling. Vi kunne afskaffe arbejdsløsheden ved noget så simpelt som at dele det arbejde, der er. Det vil sige nedsætte arbejdstiden, og alle kan holde mere fri. Som det er nu, er det det arbejdende folk, der løber en hvis ting ud af bukserne og bliver syge at stress, pres og jag. I den anden ende har vi dem, der ikke har et arbejde. De går derhjemme, får ikke brugt sig selv, og det bliver de så deprimerede, stressede og syge af. Jeg mener, det er da ikke den mest intelligente samfundsmodel, som jeg har hørt om. Udfordringen består i at dele det arbejde og hermed den økonomi, der er til rådighed, men vil vi det?

24 Reform af pengesystemet Jeg vil i det følgende komme et bud på en bæredygtig økonomisk teori/tese. Den består af gamle gennemprøvede elementer, som opdeling af pengesystemet, statens kontrol med økonomien samt et nyt element til finansiering via en rentefri økonomi. Denne nye sammensætning og nytænkning af de økonomiske aspekter vil føre til et stabilt og sikkert pengesystem, der er sikret mod nye økonomiske kriser. Dertil kommer, at den er socialt ansvarlig, idet den ikke bidrager til at øge uligheden mellem rig og fattig. Med andre ord, det er en ansvarlig, bæredygtig og solidarisk økonomisk model. En brugbar model til en ny og bedre verden, hvor udfordringerne blandt andet bliver en omstilling til en bæredygtig udvikling. Her bliver der i høj grad brug for en bæredygtig økonomi til at løfte de kommende omstillingsaktiviteter. Hvis vi skal bevæge os fra en spekulativ økonomi med tilhørende kriser og til en sund og bæredygtig økonomi, hvilke tiltag skal vi så have i spil? 1. For det første skal staten tage kontrollen med pengeskabelsen tilbage fra de private banker. 2. For det andet skal vi dele finans- og banksektoren op i to sekto-

25 rer. En med almindelige bankforretninger og en anden med de øvrige finansielle institutioner. 3. For det tredje skal de almindelige bankforretninger drives non-profitabelt. Det vil være oplagt, at staten tager kontrollen med pengeskabelsen tilbage fra de private banker. Det kunne gøres ved, at det skal være forbeholdt Nationalbanken eller et nyt organ, der er ansvarligt over for Folketinget, at skabe pengene elektroniske som kontanter og løbende hvor mange. Ved at samfundet tager kontrollen over pengemarkedet, opnår vi, at det er samfundet, der styrer økonomien, og ikke som nu, hvor det er finanssektoren og hermed det frie marked, der styrer. Det vil betyde, at samfundet kan styre sin økonomi og kanalisere penge derhen, hvor der er behov for det. Det kunne være i bæredygtig produktion eller flere penge til udkantsdanmark. For det andet skal vores finans- og banksektor deles op i to sektorer. En med almindelige bankforretninger, der betjener den reelle økonomi det vil sige private og virksomheder og en anden med de øvrige finansielle institutioner, hvor folk frit kan investere deres penge på det globale investeringsmarked, vel at mærke for egen regning og risiko. Denne opdeling har de indlysende fordele, at den

26 almindelige samfundsøkonomi ikke vil blive kriseramt, i takt med at spekulationsøkonomien løber løbsk og udløser nye økonomiske kriser. Dertil kommer, at samfundet kan lade investeringsbankerne gå konkurs, uden at det påvirker den almene økonomi. Vi har på denne måde løst det problem, at samfundet og hermed skatteyderne skal betale for spekulationsøkonomiens dumheder. Det bliver således investorerne selv, der kommer til at bære eventuelle tab. Denne opdeling af bank- og finanssektoren er prøvet. Det skete i USA efter krisen i 30 erne. Det skabte for daværende verdens stærkeste økonomi. Så modellen er prøvet, og den virker. Sidst, men ikke mindst, skal de almindelige bankforretninger drives non-profitabelt? Det vil have de helt oplagte fordele, at det bliver langt billigere for alle at låne penge. Det vil styrke danske virksomheders konkurrenceevne og gøre det lettere for iværksættere at starte egen virksomhed. Dertil kommer, at de mange milliarder, der tilflyder finanssektorer og skaber uligheder i stedet vil komme låntagere og samfundet til gode. Penge, der kan bruges til at fremme menneskelig trivsel, livskvalitet, lighed og bæredygtige omstillingsaktiviteter. Ved at vi gør pengene til neutrale virkemidler, der stilles i samfundets tjeneste, opnår vi at få et betalings- og lånemiddel, der gør, at vi kan interagere med hinanden, udveksle med hinanden, sætte

27 produktioner i gang, lave ting, låne penge uden at andre skal tjene på det. Hvis vi laver en pengereform, der gør op med rentebetalingen på lån, så bliver vi også mindre vækstafhængige og opnår hermed som samfund en større frihed til at bestemme udviklingen. Vi kan realisere det hele ved at overgive den almindelige økonomi og pengeskabelsen til en samfundsbank. Princippet er i virkeligheden såre enkelt: 1. Samfundet overtager pengeskabelsen. 2. Samfundet udbyder disse penge som rentefrie lån. 3. Lånene pålægges et gebyr svarende til, hvad det koster at administrere lånene. 4. Lån i fast ejendom og andre værdirelaterede ting kan kun tilbydes i reelle værdier. Dette har den indlysende fordel, at tab på udlån undgås, og at rentefrie lån ikke udløser prisstigninger, der kan kapitaliseres (se afsnittet Boliglån ). 5. Driftskreditter vurderes omhyggeligt. 6. Der gives ikke lån til spekulation og investeringer i fiktive værdier, værdipapirer eller andre ikke-produktive eller ikke-samfundsnyttige ting.

28 Den frie kapitals bevægelighed (kapitalisme) og planøkonomien er prøvet og fundet uduelig. Nu er det tid til at prøve noget nyt. Alternativet er en bæredygtig økonomi.

29 Hvorfor oplever moderne samfund økonomiske kriser som den nylige finanskrise? Hvad udløser dem, og er det muligt i stedet at skabe en bæredygtig økonomisk stuktur bygget på rentefrie lån, bæredygtig udvikling og menneskelig trivsel? I En bæredygtig økonomi giver Steen Kyndesen svarene, og han viser, hvordan samfundet vil have gavn af en pengereform, hvor almindelig bankforretning bliver drevet non-profitabelt af en samfundsbank, der vil gøre det langt billigere for alle at låne penge. Det vil styrke danske virksomheders konkurrenceevne og gøre det lettere for iværksættere at starte egen virksomhed samt gøre det billigere at låne til boligen. Dertil kommer, at de mange milliarder, der tilflyder finanssektorer og skaber uligheder i stedet vil komme låntagere og samfundet til gode. Penge, der kan bruges til at fremme menneskelig trivsel, livskvalitet, lighed og bæredygtige omstillingsaktiviteter. Pengeskabelsen skal tjene os. Det skal være et middel til at skabe det samfund, vi ønsker os. Det sikrer vi ved at penge placeres i den reelle økonomi, det vil sige i produktion og i de private husholdninger frem for i spekulationsforretninger. Pengeskabelsen, og hermed økonomien, skal være et middel til at opnå det samfund, som vi ønsker at leve i.

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet 19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU

Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU Enhedslistens topkandidater på Folkebevægelsens liste: Rina Ronja Kari, Ole Nors Nielsen og Christian Juhl. Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU For et socialt Europa styrk EU-modstanden

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Opgavedel A: Paratviden om økonomi

Opgavedel A: Paratviden om økonomi Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne

Læs mere

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj. 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Det er det talte ord, der gælder God morgen. Godt at se Jer. Hvor er det dejligt, at så mange så tidligt har lyst til at mødes og bakke op om vores 1.

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

BNP skabelsen. Output. Input. Arbejdskraft. Kapital. Varer og tjenesteydelser. Råvarer

BNP skabelsen. Output. Input. Arbejdskraft. Kapital. Varer og tjenesteydelser. Råvarer BNP skabelsen Input Output Arbejdskraft Kapital Varer og tjenesteydelser Råvarer Produktivitetskommissionen Hvis den danske produktivitet havde fulgt den amerikanske, ville samfundet i 2013 have været

Læs mere

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014 REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014 KUN DET TALTE ORD GÆLDER Fornylig var jeg en tur på Bornholm. Desværre ikke på ferie, men for at besøge det lokale erhvervsliv. Her fik jeg også lejlighed

Læs mere

ting Foreningen Nykredit arbejder for

ting Foreningen Nykredit arbejder for ting Foreningen Nykredit arbejder for 1 Verdens bedste boliglån 2 3 Realkredit også når verden brænder Lån til vores børn og børnebørn 4 Fair lån til hele Danmark 5 Vi deler overskuddet 1 Verdens bedste

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips Foto: Iris Guide Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN 20 sider F1-lånets afløser Eksperternes lånetips 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus

Læs mere

HURTIGE PENGE og langsomme Uvidenskabelig økonomisk teori og praksis

HURTIGE PENGE og langsomme Uvidenskabelig økonomisk teori og praksis En artikel fra KRITISK DEBAT HURTIGE PENGE og langsomme Uvidenskabelig økonomisk teori og praksis Skrevet af: Tørk Haxthausen Offentliggjort: 01. april 2009 Hvad er der egentlig i vejen med penge, sådan

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm En artikel fra KRITISK DEBAT Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm Skrevet af: Christian Juhl Offentliggjort: 15. juni 2014 VERDEN GÅR STADIG FREMAD, siger de store og rige mænd,

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Resultater 2009-2014 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror på Vi

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag.

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Villy Søvndals tale 1. Maj 2011 Hej med Jer alle sammen. Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Første maj. En festdag, hvor

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Tryghed i din økonomi

Tryghed i din økonomi Tryghed i din økonomi Velkommen i Sparekassen Faaborg Sparekassen Faaborg er en bank med rødderne solidt plantet i den fynske muld. Lige siden stiftelsen i 1846, hvor 24 borgere i Faaborg hver indskød,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Der findes mange forskellige ambitioner i denne verden. Nogen ambitioner er gode, andre

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Forandringnu Demonstration29. marts 2012

Forandringnu Demonstration29. marts 2012 Forandringnu Demonstration29. marts 2012 Forleden kastede jeg mig spontant ud i et regulært tigerspring tværs gennem stuen derhjemme. Jeg forsøgte at nå frem til fjernbetjeningen, inden TV- programmet

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel

Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel NR. 4 APRIL 2010 Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel Medierne har i den senere tid kunnet berette om EU-forslag, som bringer det danske realkreditsystem i fare. EU-Kommissionen

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Vi anmoder Nykredit om at udlevere sin interne kreditvurdering fra 2007, som var grundlag for koncernes finansiering af AB Duegården.

Vi anmoder Nykredit om at udlevere sin interne kreditvurdering fra 2007, som var grundlag for koncernes finansiering af AB Duegården. AB Duegården under likvidation Den 27. september 2013 J.nr.2011-01-01-03 Til Realkreditankenævnet AB Duegårdens bemærkninger til udtalelse IV fra Nykredit A/S Nykredits rolle ved stiftelsen Det fremgår

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Hovedkonklusioner fra temperaturmålingen

Hovedkonklusioner fra temperaturmålingen Set i lyset af den globale, finansielle uro og økonomiske krise har ErhvervslederForum taget initiativ til at tage temperaturen på virksomheder i Aalborg Samarbejdets kommuner. Aalborg Samarbejdets Sekretariat

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank Tal efterløn med din rådgiver Feriepenge og forsikring i ét kort Få et MasterCard nu, så er du klar til sommerferien. Vind billetter på Facebook Vi udlodder ti billetter til Faaborg

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Bankers kombinerede ind- og udlånsforretninger med HELkunder. Opkrævning af renter fra kunder, der er bankens NETTOkreditorer.

Bankers kombinerede ind- og udlånsforretninger med HELkunder. Opkrævning af renter fra kunder, der er bankens NETTOkreditorer. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) (Omtryk - 18-09-2015 - Yderligere bilag vedlagt) ERU Alm.del Bilag 7 Offentligt Bankers kombinerede ind- og udlånsforretninger med HELkunder. Opkrævning

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

NA kapital skal bruges til at fremme vores væsentligste formål og skal styres ansvarligt.

NA kapital skal bruges til at fremme vores væsentligste formål og skal styres ansvarligt. 11 koncept NA kapital skal bruges til at fremme vores væsentligste formål og skal styres ansvarligt. NA medlemmer i hele verden skænker penge til at opfylde vort fællesskabs hoved formål. Det er forpligtende

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing.

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skat og rentes rente har stor betydning for det endelige afkast når man investerer over lang tid. Det giver anledning til nogle overvejelser om hvad

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 5-2008

ØkonomiNyt nr. 5-2008 ØkonomiNyt nr. 5-2008 Kontrakter Futures Det finansielle marked Kontrakter, -salg og køb. Handelsaftaler vedr. varer i relation til en landbrugsbedrift får større og større betydning, dels fordi prisudsvingene

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere