BÆRE. dygtig ØKONOMI. Steen Kyndesen. ... rentefrie lån og menneskelig trivsel. LÆSEPRØVE MED UDVALGTE BUDSKABER FRA BOGEN En
|
|
- Helle Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LÆSEPRØVE MED UDVALGTE BUDSKABER FRA BOGEN En BÆRE dygtig ØKONOMI... rentefrie lån og menneskelig trivsel Steen Kyndesen S K R I V E F O R L A G E T
2 Steen Kyndesen LÆSEPRØVE MED UDVALGTE BUDSKABER FRA BOGEN En bæredygtig økonomi... rentefrie lån og menneskelig trivsel
3 Indhold i den samlede bog Indledning...11 Kapitel 1 En forældet investeringskultur Penge Renter og renters rente Penge, arbejde og materialer Historiske eksempler på rentefri økonomi Spekulation...30 Spekulation her til lands Boliglån Kapitel 2 Min historie...39 Viden er relativ Tilbage til økonomien...42 Flere økonomiske strukturer Kapitel 3 Bankdrift Banker låner penge ud, de ikke har... 53
4 International bankdrift...56 I skattely...59 Set i et forretningsperspektiv Ansvarlighed...62 En samfundsbank...63 Kapitel 4 Finanskriser er dyre...67 Goldman Sachs...69 De globale gribbe Tænketanken i EU Demokrati eller markedsstyring...76 Er der en løsning på finanskriserne? Vækst som løsningsparameter...79 En forældet investeringskultur Mangelfuld lovgivning...83 Kapitel 5 De psykologiske og mentale barrierer...87 Dialog kontra monolog...89 Hvad er det, der får os til at træffe valg? Kapitel 6 At ville dele og vise solidaritet...93
5 Og så lige et lille sidespring...95 Markedstænkning kontra bæredygtig udvikling og livskvalitet..96 En ny måde at tænke og agere på...98 Kapitel 7 Fordele og ulemper ved de forskellige pengesystemer En samfundsvenlig og bæredygtig økonomi Kan et samfund selv lave sine penge? Reform af pengesystemet Kapitel 8 Tanker og koblinger til det politiske Politiske handleværktøjer Flere bæredygtige løsninger Nej tak til spekulation Ja tak til kreditforeninger Attraktive priser på byggegrunde Virksomhedernes økonomi Visioner, troværdighed og handlekraft Det gode danske land Fremtidens politik Afrunding...139
6 En forældet investeringskultur Som jeg ser det, har vi en forældet og ineffektiv investeringskultur. En investeringskultur, der ikke opfylder et moderne samfunds behov. 1. Den er ineffektiv 2. Den er dyr 3. Den opfylder ikke samfundets behov 4. Den lever på nas 5. Den skaber økonomiske kriser 6. Den fastholder krisen Ineffektiviteten ser vi i, at virksomhederne, boligejerne og private ikke kan få de lån, de har brug for. Det resulterer i tab af arbejdspladser og fravær af vækst. Den er dyr for samfundet, dels fordi renterne er en belastende omkostning, dels fordi der tabes penge på de økonomiske kriser, med tilhørende nedskæringer, konkurser og arbejdsløshed. Den opfylder ikke samfundets behov, idet bankerne ikke er i stand til at tilbyde den arbejdskapital, som vores virksomheder, iværksættere og boligejere efterspørger.
7 Den lever på nas, fordi den ernærer sig på arbejdsfrie indkomster. Den skaber økonomiske kriser via sin grådighed og uhensigtsmæssige investeringer og forvaltning af pengene. Den fastholder krisen ved ikke at ville låne penge ud. De tre hovedparametre, der gør vores pengesystem dysfunktionelt og bringer os ud i uholdbare løsninger og kriser, er renter med rentes rente, spekulation og fiktiv økonomi.
8 Renter og renters rente Lad os se på, hvordan en rente udvikler sig over tid. Hvis vi tager et lån på en million kroner med ti procent i rente og renters rente, ser gælden således ud efter: 1 år år år år år år år år år Her ser du så, hvorfor renten bliver til den store økonomiske tyran. På ti år er gælden vokset til 2.6 millioner, efter hundrede år er gælden blevet til 13,7 milliarder kroner. Set i lyset heraf er det ikke så svært at forstå Einsteins udtalelse.
9 Spekulation her til lands Også her til lands florerer spekulationen lysteligt. Vi ser det tydeligst på ejendomsmarkedet og på grundpriserne i særdeleshed. Som bygmester ved jeg, at det er muligt at udstykke en byggegrund og gøre den salgsklar for kroner. Hvorfor sker det så ikke? For det første har vi en tradition her i landet for, at når byrådet har vedtaget en ny udstykningsplan, ja så stiger jorden ti gange eller mere i pris afhængig af beliggenhed. Hvordan kan det nu være? Svaret er spekulation anført af spekulanter, ejendomsmæglere og kommuner. Ser du, når en bonde sælger landbrugsjord, får han typisk kroner per ha. Da der kan udstykkes ti byggegrunde af kvadratmeter per ha, er det ensbetydende med en jordpris på kroner for en byggegrund før byggemodningen. Byggemodningen klares for cirka Så skal der være lidt til salgsarbejdet. Udbudspris cirka kroner. Priser herover er spekulationspriser, det vil sige arbejdsfrie indkomster lige ned i lommen på sælger. Regningen og overprisen bliver givet videre til køberne. Og er det ikke tankevækkende, at hvis du erhverver en byggegrund til en million kroner, betaler du mere for grunden, end materialerne
10 koster til et hus på 160 kvadratmeter? Du betaler også mere for byggegrunden, end du betaler i arbejdsløn for at få bygget dit nye hus. Som det fremgår, er det mere givtigt at være spekulant end at lave et stykke reelt arbejde. Derfor burde det også være en kommunal opgave at sikre, at der er byggejord og byggegrunde nok til rådighed for borgerne. Grundene kunne så udbydes til borgerne til kostpriser. Dette ville betyde, at en grund kunne erhverves for cirka kroner. Med andre ord. Slut med at kommunerne går forrest i spekulation i byggejord og byggegrunde. Det ville betyde, at en typisk familie kunne erhverve en byggegrund og spare kroner til kroner i de attraktive byområder. Penge, der ikke skal forrentes og afdrages på de næste 30 år. Der spekuleres også i udlejningsejendomme. Én metode går ud på, at der handles rundt. Det vil sige, at man sælger gensidigt til hinanden med det formål at få ejendomsprisen op. Et eksempel. To ejendomsspekulanter bliver enige om at sælge til hinanden. Man sælger så sin ejendom, der reelt er seks millioner værd, til en kollega for 7,5 millioner kroner, for senere at genkøbe den for ni millioner kroner. Den fiktive værdistigning på tre millioner belånes og omsættes. Herefter lader man ejendommen gå konkurs. En anden metode går ud på, at man sælger den pris opjusterede
11 ejendom til anpartshavere, med det til følge at anpartsejerne pludselig står med en uventet gæld på tre millioner. Og bankerne har været mere end villige til at finansiere. Ovennævnte er et eksempel på fiktiv økonomi i praksis. En metode, der anvendes i stor stil i mange sektorer, med økonomiske kriser til følge. Det kan være svært at forstå, hvorfor nogle mennesker bliver ved med at være grådige, ikke kan få nok. Om det så er fødevarer, bliver det for nogle mennesker til et investeringsmål, selv om det betyder, at andre må dø af sult. Det er vel indlysende, at egoismen her er i førertrøjen, og hensynet til andre er fraværende. Her må det vel være på sin plads med et bæredygtigt pengesystem, der er til glæde for helheden, samfundet og den enkelte borger. Der kan vel ikke herske tvivl om, at vi her befinder os i et område, der i den grad trænger til at blive reguleret. Derfor bør vi arbejde for, at der bliver lovgivet mod spekulation og reguleret i den finansielle sektor. Det er ulovligt at stjæle det burde også være ulovligt at spekulere.
12 Tilbage til økonomien De helt store og belastende faktorer er spekulation, fiktive værdier og renteåget. Disse åg er kendetegnende ved ikke at bidrage til samfundet, forstået på den måde, at de ikke tilfører samfundet noget positivt. De lever på andres arbejde, af de penge, som andre tjener, og bliver som sådan en slags parasit eller samfundsnassere. Det er beklageligt at måtte konstatere, at vores finanssektor hører til her, anført af storbanker, hedgefonde og spekulanter. Deres metier går i al sin korthed ud på at leve fedt på samfundet via arbejdsfrie gevinster. De lever af at gældssætte deres medmennesker, og resultaterne ser vi i form af elendighed, kriser, landes kollaps og finanskrise. Se blot på udviklingen i Sydeuropa, med elendighed, nød og forgældelse. Se på udviklingslandene, hvor lån og gæld er med til at holde dem fast i nød, fattigdom, sult og død. Og se så et øjeblik på finansverdenen og deres højborge. Ser vi her nød og elendighed? Bor og lever disse mennesker ikke i flotte og luksuøse omgivelser, mens deres ofre vånder sig i nød og elendighed? Hører de ikke med til eliten af samfundet? Hører vi ikke ofte, at vi har brug for dem og deres penge, at samfundet ville gå nedenom og hjem uden deres uundværlige penge. Det er tilsyneladende det, vi er blevet opdraget til at tro på og som følge heraf det vi vælger som samfundsmodel.
13 Paradokset er, at når krisen kradser, er finansmændene forduftet, og skatteyderne må punge ud og klare krisen selv. Omkostningerne kender vi i form af nedskæringer og arbejdsløshed. Finansfolket har nemlig trukket deres penge ud af samfundet og købt guld eller andre lukrative investeringsobjekter i stedet. Samfundet kommer som følge heraf til at mangle penge. Når vi andre så har betalt regningen for de riges fest, tilbyder de igen deres penge mod rentebetaling. Helt ærlig. Hvornår bliver vi mon klogere? Det er et problem, når penge bliver en ultimativ størrelse i sig selv, og at vi bliver slaver af det. Paradokset er, at vi slet ikke har brug for finansverdenens penge. Som samfund kan vi lave vores egne penge og bruge dem som betalingsmiddel, og på den måde komme renteåget og slaveriet til livs. Hvordan vil jeg uddybe senere, men først skal vi lige have et indblik i, hvordan vores nuværende pengesystem fungerer. Hver dag året rundt skabes der flere og flere værdier, som kan belånes og omsættes i penge. På denne måde vokser pengemængden konstant. Der bliver flere og flere overskudspenge, der igen kan lånes ud. Udviklingen i verden går imod, at flere og flere lever af at låne penge ud, samtidig med at færre og færre er beskæftiget med produktion og tjenester. Dertil kommer, at der laves flere og flere penge på fiktive værdier, der så belånes og lånes ud til nye fiktive
14 værdier og så videre. Det er blandt andet det, der i fagkredse kaldes for fire-økonomi (fire-økonomi bygger på gæld og tekniske værdier, der kan belånes). Sagens kerne er, at der laves flere og flere penge på fiktive værdier, det vil sige på ingenting. Det er også det begreb, vi kender som bobleøkonomi. Disse fiktive skabte penge tilbydes så til lande, banker og andre låntagere, mod at der betales en rente af pengene. Med andre ord. Penge, der er kommet ud af ingenting, lånes ud til andre mod betaling. Alternativet til at låne disse penge, som reelt er kommet ud af ingenting, er, at samfundet selv udsteder sine penge via en samfundsbank og tilbyder dem som rentefrie lån til virksomheder, kommune, stat med videre med sikkerhed i samfundets værdier. Dette ville i praksis betyde, at der til enhver tid ville være værdier for pengene, og samfundet ville være selvforsynende med penge. Et samfund baseret på et sådant pengesystem ville ikke komme ud i nogen form for økonomisk krise, ikke blive revet med af finanskriser, alene af den grund at en sådan økonomi ikke ville være en del af den internationale bobleøkonomi/fire- økonomi. Der ville til enhver tid være dækning for samtlige udlån. Hermed ville tab og økonomiske kriser være afskaffet. Dertil kommer, at samfundet til enhver tid ville have alle de penge, det havde brug for, og samfundsborgerne og virksomhederne ville have adgang til rentefrie lånemuligheder. Dette ville
15 igen føre til nye og flere virksomheder med tilhørende flere arbejdspladser. Staten ville få et større skatteprovenu og spare en masse penge på bistand og arbejdsløshedsunderstøttelse, idet vi ville få en relativ høj beskæftigelse. Dette ville så igen kunne udmøntes i skattelettelser og mere velstand til alle. Virksomheder ville søge til landet af den simple grund, at det ville være langt billigere at producere og drive virksomhed her end i lande med rentebaseret økonomi. Og sidst, men ikke mindst. Et sådant samfund ville ikke have behov for at låne, idet samfundet selv lavede sine egne penge. Og samfundet ville hermed aldrig komme til at mangle penge. Valutaen ville blive en af de stærkeste i verden, idet den ville være baseret på reelle værdier og ikke på fiktive værdier og bobleøkonomi. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget vi kunne sætte i gang, hvis rentepengene blev brugt til skabende processer, nye virksomheder, bæredygtig udvikling, mere sundhed, mere ferie, mere økonomisk frihed. Tænk engang, hvad det ville betyde for en familie at kunne spare for eksempel fire procent i renter på et boligkøb til to millioner kroner. Det ville give kroner mere at leve for om året. Og tænk engang, hvad det ville betyde for en virksomhedsinvestering på 30 millioner kroner med en besparelse på for eksempel ti procent på anlægskapitalen. Jeg tror, at vi ville få et blomsterende samfund med masser af virkelyst og en velstand uden lige.
16 Ovennævnte vil blive uddybet i det følgende, men først skal vi lige have et indblik i, hvad vores nuværende investeringskultur afstedkommer.
17 Banker låner penge ud, de ikke har Det er efterhånden helt normalt for kreditvirksomhed og udlånspraksis, at der ikke er dækning i bankens aktiver for deres udlån. Den tid, hvor banken havde værdier i kælderen som sikkerhed for deres udlån, er for længst passeret. Pengeskabelsen er i dag mere baseret på bankens forventning om tilbagebetaling, end reel sikkerhed i bankens egne aktiver. Engang bestod pengemængden i samfundet af sedler og mønter, der blev fremstillet af Nationalbanken. I dag er der kun cirka fem procent af pengene, der er kroner og ører fra Nationalbanken resten er elektroniske penge, tal på en computerskærm, som udstedes af de private banker. Siden 1991 er den elektroniske pengemængde i Danmark firedoblet, fra 200 til 800 milliarder kroner. Så i modsætning til den gængse tro eller opfattelse behøver bankerne ikke at låne deres egne eller indskydernes penge ud. De skaber deres egne penge via en elektronisk konto og tjener deres penge på låntagernes løfter om tilbagebetaling, gebyrer og rentebetaling. Penge udstedes så at sige ud af den blå luft. En sådan form for rationalitet, at basere et samfunds pengesystem på alkymi, har vist sig at være uholdbart. En forandring er uundgåelig. Det handler om at etablere en demokratisk kontrol med pengeskabelsen, i stedet for
18 at det er profitmaksimerende private banker, der bestemmer, hvor mange penge der cirkulerer i vores økonomi, og hvad de skal bruges til. Dertil kommer, at langt den største del af de penge, bankerne laver via udlån, går til spekulative formål, snarere end til investeringer i reelle produktive aktiviteter. Det er et problem. For at sætte det hele lidt i perspektiv forholder det sig sådan, at politikere hvert år bruger masser af kræfter på at slås om 3-4 milliarder kroner via finanslovsforhandlinger, alt imens de private banker uden nogen form for demokratisk indflydelse i tiden op til krisen pumpede omkring 100 milliarder nye kroner ud i samfundet hvert år. Set i det lys må det vel stå klart for de fleste, at et sådant udemokratisk system uden politisk styring ikke kan fortsætte. Med andre ord: Bankerne skaber penge, i takt med at der er brug for det. Fremstillingsprocessen består i at registrere lånet på en computerskærm, hvilket må siges at være en hurtig, billig og nem måde at tjene penge på. Dertil kommer, at ikke alene foregiver bankerne, at de har de penge, de låner ud til os, men de kræver også, at vi skal komme og redde dem ud af deres egen uforsigtige gambling, udlån og gæld, når krisen krasser, således at de kan fortsætte med at låne os penge, som de ikke har. Det må høre op. En samfundsbank kunne lige så godt stå for kreditformidlingen.
19 Dette ville betyde, at den nuværende milliardindtjening, som bankerne har på udlån, for eksempel kunne deles mellem staten og låntagerne, med mere livskvalitet og flere penge til samfundsnyttige ting til følge. Hvad enten en samfundsbank eller en privat bank laver et elektronisk pengelån må kunne komme ud på et. Spørgsmålet er så, hvor længe vi har lyst til at vedblive med at betale de unødvendige renteomkostninger, som bankerne forlanger for at formidle vores pengeomsætning.
20 Demokrati eller markedsstyring Spørgsmålet er, om vores politiske system er uhjælpeligt i lommen på markederne. Det ser ud til, at Vestens demokratier i stigende udstrækning underordner sig hvad enten regeringerne kalder sig røde eller blå det globale markeds pengeinteresser. Det hedder sig, at man er bange for, at investorerne ikke vil investere deres penge. Man vælger så at rette ind til højre for, som det hedder, at undgå kapitalflugt, med nedskæringer, arbejdsløshed og i yderste konsekvens statsbankerot til følge. Og ja, det må siges at være et skræmmebillede, der vil noget, og det indikerer vel alt andet lige, at verden har brug for en demokratisk styring af det finansielle system. Når vores politikere tilsyneladende er uhjælpeligt i lommen på det frie pengemarked, rejses spørgsmålet, hvilken økonomi og hvilket marked kan da forenes med sandt demokrati? Det første, der falder mig ind, er, at markederne må underordne sig en demokratisk politisk styring. Men det er desværre ikke det, jeg ser ske i øjeblikket. Vi går mere og mere i retning af, at markedet sætter dagsordenen, og at vi som skatteborgere i stigende omfang bliver tvunget til at betale ved kasse et. Derfor er det også på tide, vi tager sagen i egen hånd og frisætter den økonomiske magt, vi bliver påtvunget af markedet, og kræver, at finanskapitalen underordner sig de demokratiske spilleregler.
21 Et godt alternativ ville være en demokratisk samfundsbank, der kunne stille rentefrie midler til rådighed for alle, i en fri demokratisk ånd.
22 Markedstænkning kontra bæredygtig udvikling og livskvalitet Som vi har set, vil en rentefri økonomi blive til gavn for alle i samfundet, bortset fra dem, der p.t. lever af den rentebaserede økonomi. Problemerne på verdensplan er den såkaldte markedstænkning. Jeg hørte vores egen finansminister sige, at i 2030 skal vi være dobbelt så rige, som vi er nu. Grunden til, at det er målet, er at holde gang i væksten via markedsøkonomien. Med andre ord skal de fleste have to boliger, to sommerhuse, fire biler, 16 fjernsyn og så videre. I sig selv en absurd situation. Dette står også i skrigende modsætning til en global bæredygtig udvikling. Eksperter inden for området påpeger igen og igen, at jorden og jordens resurser miljømæssigt ikke ville kunne klare en sådan udvikling. I Danmark er vi p.t. i den situation, at vi bruger resurser svarende til 4,5 kloder, og vi har som bekendt kun en. Lad os engang prøve at vende det hele på hovedet. Bliver vi lykkeligere af den markedsbaserede vækst? Kan lykken måles på, hvor mange varer vi kan købe? Hvis det er tilfældet, så må vi blive dobbelt så lykkelige i Og ja, det er jo fantastisk, eller er det? I de sidste 12 år er forbruget af lykkepiller vokset med 100 procent. Hvad er det lige udtryk for? Vi ser stor stigning i overvægt, med en
23 eksplosiv diabetes til følge og vækst i hjertekarsygdomme. Med andre ord er livsstilssygdomme en del af den moderne forbrugsfest, som markedsøkonomien er leder af. Vi laver så lige et par piller, der kan fikse det. Og det er godt, for de kan jo sælges, og så er der gang i væksten? Ja, det er der. Men hvilken vækst? Jeg kan ikke lade være med at tænke, om det ikke ville være bedre at vælge en bæredygtig udvikling. At vælge en samfundsmodel, der bygger på menneskelig trivsel og velvære, i stedet for at bygge et samfund op omkring markedet og dets uendelige materielle vækst. Hvis vi virkelig vil det, kan vi bygge et samfund op omkring bæredygtig udvikling. Vi kunne afskaffe arbejdsløsheden ved noget så simpelt som at dele det arbejde, der er. Det vil sige nedsætte arbejdstiden, og alle kan holde mere fri. Som det er nu, er det det arbejdende folk, der løber en hvis ting ud af bukserne og bliver syge at stress, pres og jag. I den anden ende har vi dem, der ikke har et arbejde. De går derhjemme, får ikke brugt sig selv, og det bliver de så deprimerede, stressede og syge af. Jeg mener, det er da ikke den mest intelligente samfundsmodel, som jeg har hørt om. Udfordringen består i at dele det arbejde og hermed den økonomi, der er til rådighed, men vil vi det?
24 Reform af pengesystemet Jeg vil i det følgende komme et bud på en bæredygtig økonomisk teori/tese. Den består af gamle gennemprøvede elementer, som opdeling af pengesystemet, statens kontrol med økonomien samt et nyt element til finansiering via en rentefri økonomi. Denne nye sammensætning og nytænkning af de økonomiske aspekter vil føre til et stabilt og sikkert pengesystem, der er sikret mod nye økonomiske kriser. Dertil kommer, at den er socialt ansvarlig, idet den ikke bidrager til at øge uligheden mellem rig og fattig. Med andre ord, det er en ansvarlig, bæredygtig og solidarisk økonomisk model. En brugbar model til en ny og bedre verden, hvor udfordringerne blandt andet bliver en omstilling til en bæredygtig udvikling. Her bliver der i høj grad brug for en bæredygtig økonomi til at løfte de kommende omstillingsaktiviteter. Hvis vi skal bevæge os fra en spekulativ økonomi med tilhørende kriser og til en sund og bæredygtig økonomi, hvilke tiltag skal vi så have i spil? 1. For det første skal staten tage kontrollen med pengeskabelsen tilbage fra de private banker. 2. For det andet skal vi dele finans- og banksektoren op i to sekto-
25 rer. En med almindelige bankforretninger og en anden med de øvrige finansielle institutioner. 3. For det tredje skal de almindelige bankforretninger drives non-profitabelt. Det vil være oplagt, at staten tager kontrollen med pengeskabelsen tilbage fra de private banker. Det kunne gøres ved, at det skal være forbeholdt Nationalbanken eller et nyt organ, der er ansvarligt over for Folketinget, at skabe pengene elektroniske som kontanter og løbende hvor mange. Ved at samfundet tager kontrollen over pengemarkedet, opnår vi, at det er samfundet, der styrer økonomien, og ikke som nu, hvor det er finanssektoren og hermed det frie marked, der styrer. Det vil betyde, at samfundet kan styre sin økonomi og kanalisere penge derhen, hvor der er behov for det. Det kunne være i bæredygtig produktion eller flere penge til udkantsdanmark. For det andet skal vores finans- og banksektor deles op i to sektorer. En med almindelige bankforretninger, der betjener den reelle økonomi det vil sige private og virksomheder og en anden med de øvrige finansielle institutioner, hvor folk frit kan investere deres penge på det globale investeringsmarked, vel at mærke for egen regning og risiko. Denne opdeling har de indlysende fordele, at den
26 almindelige samfundsøkonomi ikke vil blive kriseramt, i takt med at spekulationsøkonomien løber løbsk og udløser nye økonomiske kriser. Dertil kommer, at samfundet kan lade investeringsbankerne gå konkurs, uden at det påvirker den almene økonomi. Vi har på denne måde løst det problem, at samfundet og hermed skatteyderne skal betale for spekulationsøkonomiens dumheder. Det bliver således investorerne selv, der kommer til at bære eventuelle tab. Denne opdeling af bank- og finanssektoren er prøvet. Det skete i USA efter krisen i 30 erne. Det skabte for daværende verdens stærkeste økonomi. Så modellen er prøvet, og den virker. Sidst, men ikke mindst, skal de almindelige bankforretninger drives non-profitabelt? Det vil have de helt oplagte fordele, at det bliver langt billigere for alle at låne penge. Det vil styrke danske virksomheders konkurrenceevne og gøre det lettere for iværksættere at starte egen virksomhed. Dertil kommer, at de mange milliarder, der tilflyder finanssektorer og skaber uligheder i stedet vil komme låntagere og samfundet til gode. Penge, der kan bruges til at fremme menneskelig trivsel, livskvalitet, lighed og bæredygtige omstillingsaktiviteter. Ved at vi gør pengene til neutrale virkemidler, der stilles i samfundets tjeneste, opnår vi at få et betalings- og lånemiddel, der gør, at vi kan interagere med hinanden, udveksle med hinanden, sætte
27 produktioner i gang, lave ting, låne penge uden at andre skal tjene på det. Hvis vi laver en pengereform, der gør op med rentebetalingen på lån, så bliver vi også mindre vækstafhængige og opnår hermed som samfund en større frihed til at bestemme udviklingen. Vi kan realisere det hele ved at overgive den almindelige økonomi og pengeskabelsen til en samfundsbank. Princippet er i virkeligheden såre enkelt: 1. Samfundet overtager pengeskabelsen. 2. Samfundet udbyder disse penge som rentefrie lån. 3. Lånene pålægges et gebyr svarende til, hvad det koster at administrere lånene. 4. Lån i fast ejendom og andre værdirelaterede ting kan kun tilbydes i reelle værdier. Dette har den indlysende fordel, at tab på udlån undgås, og at rentefrie lån ikke udløser prisstigninger, der kan kapitaliseres (se afsnittet Boliglån ). 5. Driftskreditter vurderes omhyggeligt. 6. Der gives ikke lån til spekulation og investeringer i fiktive værdier, værdipapirer eller andre ikke-produktive eller ikke-samfundsnyttige ting.
28 Den frie kapitals bevægelighed (kapitalisme) og planøkonomien er prøvet og fundet uduelig. Nu er det tid til at prøve noget nyt. Alternativet er en bæredygtig økonomi.
29 Hvorfor oplever moderne samfund økonomiske kriser som den nylige finanskrise? Hvad udløser dem, og er det muligt i stedet at skabe en bæredygtig økonomisk stuktur bygget på rentefrie lån, bæredygtig udvikling og menneskelig trivsel? I En bæredygtig økonomi giver Steen Kyndesen svarene, og han viser, hvordan samfundet vil have gavn af en pengereform, hvor almindelig bankforretning bliver drevet non-profitabelt af en samfundsbank, der vil gøre det langt billigere for alle at låne penge. Det vil styrke danske virksomheders konkurrenceevne og gøre det lettere for iværksættere at starte egen virksomhed samt gøre det billigere at låne til boligen. Dertil kommer, at de mange milliarder, der tilflyder finanssektorer og skaber uligheder i stedet vil komme låntagere og samfundet til gode. Penge, der kan bruges til at fremme menneskelig trivsel, livskvalitet, lighed og bæredygtige omstillingsaktiviteter. Pengeskabelsen skal tjene os. Det skal være et middel til at skabe det samfund, vi ønsker os. Det sikrer vi ved at penge placeres i den reelle økonomi, det vil sige i produktion og i de private husholdninger frem for i spekulationsforretninger. Pengeskabelsen, og hermed økonomien, skal være et middel til at opnå det samfund, som vi ønsker at leve i.
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereNotat: Danske banker tjener fedt på spekulation
Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet
Læs mereFinanskrisens grundlæggende begreber
Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereDet er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.
1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Det er det talte ord, der gælder God morgen. Godt at se Jer. Hvor er det dejligt, at så mange så tidligt har lyst til at mødes og bakke op om vores 1.
Læs mereAndelslån via realkreditten kan koste foreningen livet
19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereINVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025
2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden
Læs mereOpgavedel A: Paratviden om økonomi
Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne
Læs mereArbejdsspørgsmål til undervisningen
Elevvejledning Undervisningsmaterialet Penge, samfund og mennesker - Om pengeskabelse i den moderne økonomi henvender sig til dig, der er i gang med et økonomiforløb på samfundsfag i STX eller på HF. Materialet
Læs mereGuide: Skift bank og spar op mod 40.000
Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg
Læs mereEnhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU
Enhedslistens topkandidater på Folkebevægelsens liste: Rina Ronja Kari, Ole Nors Nielsen og Christian Juhl. Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU For et socialt Europa styrk EU-modstanden
Læs mereHistorisk mange virksomheder finder det nemt at låne penge
Mar. 11 Jun. 11 Sep. 11 Dec. 11 Mar. 12 Jun. 12 Sep. 12 Dec. 12 Mar. 13 Jun. 13 Sep. 13 Dec. 13 Mar. 14 Jun. 14 Sep. 14 Dec. 14 Mar. 15 Jun. 15 Sep. 15 Dec. 15 Mar. 16 Jun. 16 Sep. 16 Dec. 16 Mar. 17 Thorbjørn
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereTak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag.
Villy Søvndals tale 1. Maj 2011 Hej med Jer alle sammen. Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Første maj. En festdag, hvor
Læs mereMinisterens tale ved ITOP15 den 22. september kl (10 min.)
Ministerens tale ved ITOP15 den 22. september kl. 14.00 (10 min.) [DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Kære iværksættere, Tak for invitationen til at komme og tale her i dag. Som iværksættere ved I bedre
Læs mereFAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER
1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2
Læs mereValutaterminskontrakter
Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereOg også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!
1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi
Læs mereÅBNINBSTALE TIL KAPITALMARKEDSDAGEN 16. NOVEMBER
ÅBNINBSTALE TIL KAPITALMARKEDSDAGEN 16. NOVEMBER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for muligheden for at komme og tale i dag. Udvikling på kapitalmarkederne, som er dagens tema, er yderst relevant for regeringens
Læs mereSkattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing.
Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skat og rentes rente har stor betydning for det endelige afkast når man investerer over lang tid. Det giver anledning til nogle overvejelser om hvad
Læs mereHvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker
Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror
Læs mereStærke virksomheder i et stærkt samfund
Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste
Læs mereVirksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.
Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,
Læs mereLars Løkke Rasmussens tale.
Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store
Læs mereFinansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017
Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever
Læs mere13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373
1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så
Læs mereMange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.
Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set
Læs mereSucces med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned
NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december
Læs mere1. maj 2010, Harald Børsting
1. maj 2010, Harald Børsting 1. maj er en festdag. En dag hvor vi fejrer fællesskabet og sammenholdet. Og sørg nu for at nyde dagen! For på mandag er det desværre hverdag igen. Og lige for tiden er hverdagen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...
Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5
Læs mereTale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober
Læs mereBNP skabelsen. Output. Input. Arbejdskraft. Kapital. Varer og tjenesteydelser. Råvarer
BNP skabelsen Input Output Arbejdskraft Kapital Varer og tjenesteydelser Råvarer Produktivitetskommissionen Hvis den danske produktivitet havde fulgt den amerikanske, ville samfundet i 2013 have været
Læs mereErhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt
Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt NOTAT 24. juni 2009 09/03070-1 /lkl-dep Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om Roskilde Bank Spørgsmål AK Ministeren bedes redegøre for
Læs mereHvordan får jeg penge til fartøjet?
Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan
Læs mereDER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE
DER ER RÅD! DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE Lars Løkke og politikerne på Christiansborg siger, at der ikke er råd til velfærd. Arbejdsgiverne siger, at der ikke er råd til lønforhøjelser. Medierne
Læs mereting Foreningen Nykredit arbejder for
ting Foreningen Nykredit arbejder for 1 Verdens bedste boliglån 2 3 Realkredit også når verden brænder Lån til vores børn og børnebørn 4 Fair lån til hele Danmark 5 Vi deler overskuddet 1 Verdens bedste
Læs mereGrønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015
2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...
Læs mereANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv
ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,
Læs mereAf Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK
i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at
Læs mereEr du mand eller kvinde? Mand ,9. Kvinde ,1. I alt ,0. Hvad er din alder? år ,4.
Er du mand eller kvinde? Mand 557 50,9 Kvinde 549 49,1 Hvad er din alder? 16-29 år 105 23,4 30-59 år 590 52,9 60 år eller derover 411 23,7 Hvilken region er du bosat i? Hovedstaden inkl. Bornholm 337 29,7
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereGodt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).
1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.
Læs mereKommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans
Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere
Læs mereGuide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året
Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereA Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at
A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land
Læs mereGuide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips
Foto: Iris Guide Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN 20 sider F1-lånets afløser Eksperternes lånetips 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus
Læs mereBilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?
Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor
Læs mereNy selskabslov, nye muligheder
Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i
Læs mereDanskernes holdninger til klimaforandringerne
Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger
Læs mereDårlige finansieringsmuligheder
Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet
Læs mereFORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme her i dag. Og lad mig gå lige til sagen og tale lidt om socialisme. Jeg kan huske,
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereTale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER
Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Der findes mange forskellige ambitioner i denne verden. Nogen ambitioner er gode, andre
Læs mereVerden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm
En artikel fra KRITISK DEBAT Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm Skrevet af: Christian Juhl Offentliggjort: 15. juni 2014 VERDEN GÅR STADIG FREMAD, siger de store og rige mænd,
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mereSeptuagesima 24. januar 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen
Læs mereHvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.
KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.
Læs mereREALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014
REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014 KUN DET TALTE ORD GÆLDER Fornylig var jeg en tur på Bornholm. Desværre ikke på ferie, men for at besøge det lokale erhvervsliv. Her fik jeg også lejlighed
Læs mereNA kapital skal bruges til at fremme vores væsentligste formål og skal styres ansvarligt.
11 koncept NA kapital skal bruges til at fremme vores væsentligste formål og skal styres ansvarligt. NA medlemmer i hele verden skænker penge til at opfylde vort fællesskabs hoved formål. Det er forpligtende
Læs mereVærn om din risikovillighed
Rasmus Kjeldahl, Forbrugerrådet Forbrugernes investeringer og opsparing, arrangeret af Penge- og Pensionspanelet 25. januar 2011 Investering er i dag hvermandseje Var tidligere forbeholdt de rige I dag
Læs mereVALKYRIE RIDTET A/B VALKYRIENS NYHEDSBREV OKTOBER 2017
VALKYRIE RIDTET A/B VALKYRIENS NYHEDSBREV OKTOBER 2017 ProBo email I sidste uge fik vi en alle en email fra ProBo. Emailen var udsendt som om bestyrelsen var afsender sammen med vores tidligere administrator.
Læs mereSamrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig
Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil
Læs mereGuide: Undgå at miste penge på bankkrak
Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereDe rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti
1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereREALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016
REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Når vi løfter blikket og ser på verden omkring os, må vi konstatere, at det er vanskelige
Læs mereForandringnu Demonstration29. marts 2012
Forandringnu Demonstration29. marts 2012 Forleden kastede jeg mig spontant ud i et regulært tigerspring tværs gennem stuen derhjemme. Jeg forsøgte at nå frem til fjernbetjeningen, inden TV- programmet
Læs mereGlobalisering. Arbejdsspørgsmål
Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og
Læs mereØkonomisk vækst som politisk mål?
Økonomisk vækst som politisk mål? Finn Arler Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Hvad er økonomisk vækst? Udveksling af varer og tjenester Selvforsyning Arbejdsdeling + maskineri
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs mereMyter og fakta om bankerne
Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereNotat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /
Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel
Læs mereErhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007
Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko
Læs mereHvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker
Resultater 2009-2014 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror på Vi
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereHURTIGE PENGE og langsomme Uvidenskabelig økonomisk teori og praksis
En artikel fra KRITISK DEBAT HURTIGE PENGE og langsomme Uvidenskabelig økonomisk teori og praksis Skrevet af: Tørk Haxthausen Offentliggjort: 01. april 2009 Hvad er der egentlig i vejen med penge, sådan
Læs mereSamfundsøkonomi som ressourceforvaltning hvilken vækst vil vi have?
Samfundsøkonomi som ressourceforvaltning hvilken vækst vil vi have? Lars Pehrson, direktør i Merkur Andelskasse Affald 2017, Vejle 1. juni 2017 Lars Pehrson Medstifter af og adm. direktør for Merkur Andelskasse
Læs mereØjebliksbillede 2. kvartal 2015
Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs mereBliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen
12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af
Læs mereTroværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen
Læs mereDerfor skal du investere
Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,
Læs mereVÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER
VÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER 2 ORDFØRER BEDRE MULIGHEDER OG FÆRRE BENSPÆND FOR DE SMÅ ERHVERV Vi skal skabe de bedste rammer for
Læs mereLO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle
LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som
Læs mereBankers kombinerede ind- og udlånsforretninger med HELkunder. Opkrævning af renter fra kunder, der er bankens NETTOkreditorer.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) (Omtryk - 18-09-2015 - Yderligere bilag vedlagt) ERU Alm.del Bilag 7 Offentligt Bankers kombinerede ind- og udlånsforretninger med HELkunder. Opkrævning
Læs mereSpørgsmål og svar i forbindelse med det påtænkte ophør af aftale med Nordenergi Fibernet vedrørende udrulning af fibernet på Læsø.
Spørgsmål og svar i forbindelse med det påtænkte ophør af aftale med Nordenergi Fibernet vedrørende udrulning af fibernet på Læsø. Spørgsmål 1 - modtaget den 25. april 2017. Har man grundlag for at kunne
Læs mereInvestér i ferieoplevelser
Investér i ferieoplevelser Jeg vil gerne spare op og få min opsparing til at vokse Jeg søger efter muligheder for at spare på udgifterne for de oplevelser, som jeg gerne vil have Jeg vil gerne bruge mere
Læs mereSp.1 Har du en eller flere opsparinger? *Du kan markere flere svar* Base (507)
Analyseinstituttet YouGov har i 2017 gennemført en analyse for Finans Danmark. Analysen undersøger 16-25 åriges adfærd i forhold til opsparing, hvor velinformerede de unge er, samt deres holdning til investering
Læs mereRenteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund
12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det
Læs mereJohn Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab
John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence
Læs mereNYHEDSBREV. Alle gode x 3. Afgørende. Risikostyring for aktier er som beliggenheden for din ejendom. 31 Januar Kære læser
NYHEDSBREV Alle gode x 3 Kære læser Dette nyhedsbrev er alle gode x 3 omkring fokus på Risikostyring. Vi startede temaet med dette udgangspunkt: Risikostyring for aktier er som beliggenheden for din ejendom
Læs mereBeredskab: VLAK 2025-plan
30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.
Læs mereEr Folkemødet også for virksomheder?
Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.
Læs mereEr rige mennesker lykkeligere?
Er rige mennesker lykkeligere? De fleste antager, at rige mennesker må være meget lykkelige. Men forskning viser, at rige sjældent er lykkeligere end andre. Det er nemlig primært vores gener, der bestemmer,
Læs mere