Plads til at mødes Områdefornyelse Vordingborg

Transkript

1 Plads til at mødes Områdefornyelse Vordingborg

2 Plads til at mødes, områdefornyelse Vordingborg Udgivet af Vordingborg Kommune 2014 Udarbejdet af: Vibeke Møgelvang de Neergaard i samarbejde med arkitektfimaet ZARK Fotos: VMN Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg Tlf

3 Indholdsfortegnelse 1. Plads til at mødes, bymidten som ramme om fællesskab Projektets formål Projektets idé Projektets ramme - Beskrivelse af området Beskrivelse af organisering af projektet Budget for gennemførelsen af beslutningen, Ansøgt udgiftsramme, fordelt som ordinær ramme og ramme til forsøgsudgifterne med forhøjet refusion Beskrivelse af forslag til evaluering og formidling af projektets resultater Tidsplan for gennemførelse af projektet/beslutningen Navn og adresse på kontaktperson og kommune

4 1. Plads til at mødes, bymidten som ramme om fællesskab Vordingborg har det hele: Spændende, små virksomheder. En god international togforbindelse tog til København, Hamburg, Berlin stopper i Vordingborg. Et vibrerende kulturliv med en stærk teater og musik scene. Mange studerende, uddannelsestilbud, befolkningstilvækst og smukke naturomgivelser. Men Vordingborg har et gammelt ry for at være et dødt sted en by hvor der ikke sker noget. I virkeligheden sker der næsten så meget, at det er svært at følge med. Vi vil have vendt stemningen og holdningen til byen. Vordingborg står som mange andre små og mellemstore byer overfor en række store udfordringer i i forhold til de generelle samfundsmæssige ændringer. Flytning fra land til by, udvikling i detailhandelen, befolkningens alderssammensætning er nogle af de forhold, som kommunen skal tage højde for i planlægningen. Forandringerne rækker ind i fremtiden, og de skaber udfordringer i forhold til udformningen af byens rum og det liv byens borgere gerne vil leve. Her er behov for udvikling af livet i bymidten og udvikling af en ny identitet som kommunens hovedby en by, der demonstrerer alle de aktiviteter, samarbejder og fællesskaber vi rummer i kommunen. Med denne ansøgning vil vi ansøge om midler til et udviklingsprojekt, der skaber rammerne for, at aktiviteterne bliver synlige og at borgerne mødes og involverer sig i bymidten og dens liv. Vi vil derfor gerne byde ind med et projekt, der kan anvise: nye metoder til identitets- og funktionsændringer samt genoplivning af bymidten og handelsgaden, og nye løsningsmuligheder til omdannelse af ejendomme med tomme butikslokaler, herunder løsninger der medtænker de nære private eller halvprivate friarealer ud til gaden herunder hvordan projektets resultat vil være et nyskabende bidrag til byfornyelsen indenfor de beskrevne udfordringer Projektets formål Formålet med projektet er, at sætte fornyet fokus på hvad en bymidte er og hvilken rolle den kan spille for den kollektive bevidsthed om byens og dens omegn. Historisk har bymidten som i alle landets andre byer været centrum for handel og administration, været udstillingsvindue for hvad egnen formår og samtidig været det uformelle samlingssted, hvor mennesker mødes i fællesskab. I Vordingborg foregår dette møde nu lidt usynligt. De mange netværk og aktiviteter findes ganske vist på internettet til skue for den som allerede ved. Det som mangler, er at alle de nye virksomheder, de nye innovative tiltag, det rige udbud af kulturarrangementer, det liv der leves på egnen, også kan ses og mærkes når man bevæger sig gennem byen. Vi vil med dette forsøgsprojekt Udvikle en strategi for brug af bymidten som indgang til fællesskaberne i kommunen, både de kulturelle og de erhvervsmæssige fællesskaber Udvikle redskaber til afvikling/ny brug af funktions tømte bygninger og lokaler, herunder forsøg med opkøb, nedrivning og offentlig brug arealet af nedslidte bygninger i hovedgaden (dvs. gøre brug af 38c og d i lov om byfornyelse og udvikling af byer også i byer over 3000 indbyggere) Synliggøre det liv der leves i byen, ved at synliggøre forbindelserne mellem de forskellige funktioner og tilbud i hele byen. Udvikle en organisationsform, der skal skabe grundlag for realisering af initiativer i bymidten. Bymidten i Vordingborg er som i mange af landets øvrige bymidter i de små og mellemstore provinsbyer ramt af afmatning. Hovedgaden, Algade er meget lang og præget af lukkede butiksfacader, 4

5 dagligvarehandelen er flyttet til udkanten af byen og udvalgsvareudbuddet har problemer med konkurrencen fra nabobyen Næstved og fra den stigende e-handel. Spørgsmålet er, kan vi udvikle en plan og strategi for bymidtens forskellige dele, en form for arbejdsdeling mellem handel, opholdssteder, service og information i den meget lange hovedgade? De uformelle samlingssteder ligger spredt, ved den nye dagligvarekoncentration umiddelbart nord for hovedgaden, ved sports- og kulturfaciliteterne, der ligger i en ring omkring byen, ved de mange uddannelsesinstitutioner. Der er ikke store afstande i byen og der er stiforbindelser, men de er anonyme uden særlige karakteristika undervejs og opleves derfor som lange og triste. Spørgsmålet er, kan vi ved at skabe synlige og oplevelsesrige forbindelser på kryds og tværs i byen ændre på bevægemønstrene i byen og lede den gående og cyklende trafik ind igennem bymidten? I mange år har vi aktivt arbejdet med at transformere Vordingborg by, så den kan møde de udfordringer vi står overfor og fremstå attraktiv for borgere og besøgende. Gaderne Algade, Voldgade, Slotstorvet og Kirketorvet er blevet renoveret. Der er fysisk attraktive uformelle mødesteder, men der er ikke aktiviteter og oplevelser nok i det daglige, til at der er en grund til at opholde sig her. Samtidig er der i Vordingborg by, i kommunen og på egnen mange idèrige og kreative enkeltpersoner, virksomheder og fællesskaber. Her er netværk af fødevareproducenter, netværk mellem nye virksomheder og netværk indenfor service, teater og musik. Spørgsmålet er, kan vi bruge bymidtens overskudsrum til at synliggøre den kraft der findes lokalt, og dermed synliggøre hvad vi formår lokalt? Transformere hovedgaden så den fremstår som et udstillingsvindue for hvad egnen kan byde på? De der færdes i bymidten, og de der træffer bestemmelse om, hvad der kan og skal ske, er ikke de samme mennesker. De, der ejer butikslokalerne, bor ikke her i Vordingborg, ligesom de fleste større virksomheder ikke er lokale virksomheder men drives som filialer af store koncerner. Spørgsmålet er, kan en ny organisation, hvor ejerne af butikslokalerne sammen med handelsforeningen og andre relevante parter skabe nye initiativer i bymidten, skabe nye kontakter til de lokale kunstnere, virksomhedsnetværk, til midlertidige butikker og lignende med henblik på brug af de ledige lokaler i byen? 1.2. Projektets idé Projektet har flere omdrejningspunkter, vi ønsker et forsøg der kan kombinere A. En strategi for hovedgaden og bymidten og aktivering af de tomme lejemål i bymidten, en strategi for hovedgaden, forsøg med opkøb, nedrivning og offentlig brug arealet af nedslidte bygninger i hovedgaden (dvs. gøre brug af 38c og d i lov om byfornyelse og udvikling af byer også i byer over 3000 indbyggere) B. Forbindelser mellem de aktiviteter og mødesteder der findes i byen C. Opbygning af en slagkraftig organisation, der kan koordinere og udvikle de nødvendige aktiviteter. Hoved idéen i forsøgsprojektet skal være synliggørelse af de aktiviteter der findes i byen og på egnen. Man skal ved at færdes i bymidten kunne orientere sig om aktiviteter og netværk og blive inspireret til at medvirke til udvikling af nye. Man skal kunne gå en tur gennem hovedgaden og få en fornemmelse af, liv og aktiviteter og oplysninger om hvad der sker i byen og på egnen nye erhvervstyper, idrætsstævner, koncerter, fortælle-festival, teater mv. 5

6 A: Strategi for hovedgaden og aktivering af de tomme lejemål i bymidten, nedrivning af nedslidte ejendomme, hovedgaden skal aktiveres f.eks. ved: Plug-in sted et Byens Hus for netværk, fritidsaktiviteter, kulturelle tilbud kombineret med udstilling af de/kontaktmuligheder til de eksisterende faglige, erhvervsmæssige og kulturelle netværk vi har. Plug-in stederne placeres hvor stiforbindelserne de røde løbere krydser bymidten. Midlertidige butikker, f. eks i jordbærsæsonen, eller som et led i fremstød for lokale fødevareproduktion. Rum hvor kreative sjæle går sammen om en udstilling. Kampagnekontor for virksomheder f.eks. hvor byggebranchen præsenterer nye materialer/ miljøbesparende metoder mm.. Nedrivning af nedslidte ejendomme og etablering af nye opholds- og aktivitetsrum. Stillingtagen til de tomme lejemål kan som sagt indebære nedrivning af de mest nedslidte ejendomme, og brug af arealet som rum for pauser, som et grønt pusterum, som en overdækket plads til udstilling, ophold og eller leg, eller som et urbant uderum med fokus på leg og bevægelse. (se principskitse): 6

7 B: Forbindelser mellem de aktiviteter og mødesteder der findes i byen. Udover en revitalisering af de tomme lejemål skal der arbejdes med en strategi for forbindelser i hele byen, der skal udlægges røde løbere med har hvert sit tema løb, kunstrute, rulleskøjter, cykel. De røde løbere danner et net, der forbinder byens forskellige fælles funktioner Station, Borgcenteret og byens nye oplevelsescentrum Panteren, men også skole, svømmehal, større grønne områder, lystbådehavn mv. De røde løbere skal krydse bymidten og medvirke til at skabe liv her. De steder hvor de røde løbere krydser bymidten skal bringes til at fungere som indgange til fællesskabet. Det er her, man skal kunne få informationer f.eks. om åbningstider i svømmehallen, arrangementer på Panteren, netværk om nye innovative virksomheder. Princip for forbindelse af de uformelle mødesteder med bymidten Ved de røde løbere skal der etableres pulszoner, med fysiske og eller mentale udfordringer, så der sker noget nyt for hver m, de skal bestå i steder hvor du kan få pulsen op mentalt så vel som fysisk. Det kan være sansehaver, skulpturer, udendørs idrætsmuligheder for alle. C: Opbygning af en slagkraftig organisation, der kan koordinere og udvikle de nødvendige aktiviteter. En revitalisering af bymidten kan ikke ske alene ved en indsats fra kommunen. De fysiske og funktionelle ændringer i bymidten og i hovedgaden skal ske gennem opbygning af en organisation, bestående af byens parter. Målet er at grundejere og butiksdrivende, de der er parter i byens liv går sammen om udvikling af byen. 7

8 I organisationen skal der arbejdes med udvikling af strategien for bymidten, herunder hvilke typer af aktiviteter, der skal satses på gennem den meget lange hovedgade. Strategien for hovedgaden kan bestå i en form for arbejdsdeling i den meget lange hovedgade. Strategien skal forankres hos de der arbejder i bymidten, de butiksdrivende og hos grundejerne og skal udarbejdes i et tæt samarbejde med parterne. Inspirationen hertil kommer bla. fra Australien hvor byen New Castle på østkysten har gennemgået en forvandling via organisationen Renew New Castle, se og se en kort film om projektet der. Privatpersoner i byen New Castle har oprettet en organisation, der via kontrakter med de lokale grundejere i en tidsbegrænset periode arbejder med aktivering af tomme butikslejemål i byen. De står for at finde frem til de kulturelle aktører der i en periode kan skabe liv via udstillingsarrangementer midlertidige butikker mv Projektets ramme - Beskrivelse af området I Vordingborg by bor indbyggere (2014), tælles nabobyerne Nyråd, Ørslev og Kastrup/ Neder Vindinge med er der indbyggere. Nabobyerne ligger hhv. 1 og 3km fra bygrænsen, og er gamle landsbyer, der har udviklet sig til satellitbyer med store villakvarterer, fordi godserne Rosenfeldt, Iselingen og Marielyst vanskeliggør en samlet byområdeudvikling i Vordingborg. Vordingborg er historisk bindeleddet mellem Sydsjælland og Lolland-Falster. Byen har en rig historie, ruinerne af Valdemarernes gamle kongeborg, er nu hjemsted for Danmarks Borgcenter, som er det nye nationale forsknings- og oplevelsescenter for middelalderens borge, konger og magt. Borgcenteret har hvert år over besøgende. Vordingborg by har flere uddannelsesinstitutioner, bla. gymnasium, Hf, handelsskole, seminarium, her er ca 2000 studerende, fra hele kommunen og fra nabokommunerne. Det er et mål, at de studerende i højere grad vil gøre brug af byen. Byen har tre havne, heraf to lystbådehavne, der er attraktive mål for lystsejlere. Byen rummer rigtigt mange attraktioner og besøgsmål, men det er karakteristisk, at de ligger spredt og for borgere, der ikke er lokalkendt, kan det være svært at orientere sig i de mange tilbud. Vordingborg by har således både et opland og en stor mængde besøgende, der kunne give mulighed for et blomstrende byliv. Kulturlivet i Vordingborg by: Vordingborg har 7 professionelle teatergrupper. Vordingborg teater bruges både af de lokale teatergrupper og af turnerende teatre. Stars, der er beliggende i hovedgaden er det regionale spillested med over 100 koncerter om året. I Vordingborg Musikskole får elever musikundervisning. Birdhouse er byens ungdomshus hvor 45 unge aktivt deltager i ungdomshusets demokrati. Der er mere end 500 foreninger i Vordingborg Kommune. 300 foreninger er godkendt som folkeoplysende foreninger. Heraf er 9 aftenskoler. Vordingborg Bibliotekerne havde i besøgende. I 2013 havde bibliotekerne udlån og downloads. 8

9 Ansøgningen om forsøgsprojektet skal ses i forlængelse og en udvidelse af program for Områdefornyelse for Vordingborg midtby, vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Vordingborg den 27. januar En yderligere beskrivelse af området kan derfor findes der. Programmet er vedlagt ansøgningen som bilag. Det oprindelige program indeholder en vifte af forskellige projekter, hvoraf tre dengang blev udvalgt til realisering. Det hidtidige arbejde med områdefornyelsen har betydet et visuelt løft i bymidten, og det har sammen med investeringerne i Slotstorv og i et nyt Borgmuseum betydet en kvalitetsforbedring af bymiljøet her. Men det har ikke ændret ved det faktum, at der fortsat er mange tomme butikslejemål og at der er et behov for tilførsel af nye funktioner i byen. 9

10 I bymidten findes flere attraktive butikker Men der er også eksempler på tomme butikslejemål, som gennem projektet skal bringes i spil som midlertidige butikker eller kampagnekontor, eller udstillingssted eller. Ved spillestedet Stars kan man få oplysninger om kommende koncerter, og Butikken er et eksempel på synlighed af de sociale virksomheder Men vi har meget mere at byde på. 10

11 Afgrænsningen af områdefornyelsen. Området ønskes udvidet i med stiforbindelser mellem den nordlige og den sydlige del af byen henover bymidten Beskrivelse af organisering af projektet Projektledelsen vil i første omgang være en kommunal opgave, men målet er at opbygge en samarbejdsorganisation, en byledelse, (Se projektets ide, pkt.c) der består af grundejere, handelsforeningen, og andre aktive agenter indenfor bymidten. Der er allerede i dag nedsat en arbejdsgruppe, af parterne nævnt ovenfor, og målet er, at denne arbejdsgruppe bliver af mere permanent karakter og at den kan udvikles ved hjælp ad administrativ hjælp Ideen er, at organisationen bringes i en form, der mere permanent skal stå for nytænkning i bymidten. I forbindelse med udarbejdelse af de enkelte projekter vil der blive nedsat arbejdsgrupper, med henblik på den konkrete udformning af stiforbindelse, indretning af opholdsrum mv. Vordingborg Kommune har nedsat et unge råd, der vil kunne fungere som rådgivere med henblik på den konkrete brug og indretning af byrummene. 11

12 1.5. Budget for gennemførelsen af beslutningen, Indsats I alt 1. Forsøgsprojekt, se C under projektets ide: Opbygning af organisation, Byledelsen, indbudte eksperter, proceskonsulent, projektmedarbejder (100% refusion) 2. Forsøgsprojekt, del af C under projektets ide: Information og evaluering. Netværk med andre byer m samme problemstillinger. Udgift til information og afsluttende rapport el. lign. Projektmedarb. (100% refusion) 3. Forsøgsprojekt, se A under projektets ide: plug-in sted Byens Hus for netværk, fritidsaktiviteter, kulturelle tilbud kombineret med udstilling af de/kontaktmuligheder til de eksisterende faglige, erhvervsmæssige og kulturelle netværk vi har. Huset skal administreres af byledelsen (100% refusion) 4. Forsøgsprojekt: se A under projektets ide omdannelse af tomme lejemål til midlertidige butikker / udstilling/kampagnekontor for virksomheder mv. Udgiften vil bestå i enkle renoveringer af facade og eller butikslokaler (100% refusion) 5. Forsøgsprojekt, se A under projektets ide:nedrivning af overflødige og nedslidte ejendomme: (50% refusion) 6. A: Nye opholds- og aktivitetsrum i bymidten (30% refusion) 7. B: Markering af stiforbindelser, herunder indretning af puls/oplevelseszoner (30% refusion) 8. Projektledelse områdefornyelse (Refusion 30% )

13 1.6. Ansøgt udgiftsramme, fordelt som ordinær ramme og ramme til forsøgsudgifterne med forhøjet refusion Ansøgt udgiftsramme er: kr Ramme til forsøgsudgifter med forhøjet refusion: kr , 100% refusion Ramme til forlængelse af områdefornyelse: kr , 30% refusion Ramme til bygningsfornyelse: kr , 50% refusion Projektledelsen er i budgettet opdelt i 2 (pkt 1 og pkt 8) Pkt 1 omhandler opbygningen af en organisation og beløbet indeholder også midler til eksperter, der kan inspirere og medvirke til udvikling af organisationen. Pkt 8 omhandler projektledelse af områdefornyelsen og koordinering af de forskellige indsatser Beskrivelse af forslag til evaluering og formidling af projektets resultater. Formidling: En vigtig del af formidlingen er information til de lokale kræfter, en god kommunikationsstrategi er afgørende for projektets succes. Projektet formidles løbende via en hjemmeside, hjemmesiden udgør den primære digitale og ikke fysiske platform for projektet. Lokalt formidles projektet endvidere igennem lokal presse, borgermøder, offentlige møder i Vordingborg og via pressemeddelelser og annoncering. Byplanfagligt formidles det igennem artikler til byplanfaglige tidsskrifter/arkitekten. Til ministeriet tænkes udarbejdet en midtvejsrapport samt afsluttende rapport. Projektet tænkes evalueret i samarbejde med deltagerne, arbejdsgruppe om bymidten ( byledelsen Evalueringen gennemføres af konsulent i samarbejde med projektleder og udformes som en digital pjece. Denne skal fortælle om erfaringerne med at udvikle bymidten som indgang til fællesskaberne, og om erfaringerne med at udvikle en ny type byledelse Tidsplan for gennemførelse af projektet/beslutningen Februar - august 2015 Udvikling af organisation byledelsen, udarbejdelse af strategi for bymidten Strategi for midlertidige butikker. Organisationen udvælger af de vigtigste stiruter Udarbejdelse af koncept for byens hus, plug-in for information om aktiviteter i nærområde, kommune og egn. Opstilling af kriterier vedr. evaluering. Inddragelse af unge råd, organisationer mv, offentligheden via infokampagner, møder med udvalgte borgergrupper. Infokampagne om projektet april 2015 februar 2018 Kontakt til samarbejdsparter, eksisterende netværk mhp kampagner, ildsjæle og potentielle midlertidige butiksdrivende, etablering af midlertidige butikker. Infokampagne om projektet August december 2015 Stillingtagen til nedrivninger/indretning af nye mødesteder i bymidten Udarbejdelse af projektskitser om nye byrum/mødesteder, stiruter Offentlige møder om planlægningen af nye initiativer Infokampagne om projektet Udvælgelse af fysisk sted for projekt byens hus, Jan juni 2016 Opstart af fysiske forandringer i bymidten, opstart af etablering af stiruter. Etablering af projekt byens hus, Infokampagne om projektet. Borgermøder, formidling lokalt af projektet Juli 2016 december 2016 Projektering, fysiske forandringer i bymidten, etablering af stiruter. Udførelse af nye mødesteder, stiruter mv Evaluering af projekt midlertidige butikker, projekt byens hus 13

14 2017 Udførelse af nye mødesteder, evt. nedrivning, stiruter mv. Stillingtagen til organisationsform byledelsen 2018 Konsolidering af organisationsform. Udførelse af nye mødesteder, stiruter mv Evaluering af projektet, 1.9. Navn og adresse på kontaktperson og kommune. Kontaktperson: Vibeke Møgelvang Neergaard, Plan og Byg Vordingborg Kommune, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg tlf: