Hvor sikkert var Danmark? Hvad gjorde Danmark selv for at øge landets sikkerhed?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor sikkert var Danmark? Hvad gjorde Danmark selv for at øge landets sikkerhed?"

Transkript

1 Hvor sikkert var Danmark? Hvad gjorde Danmark selv for at øge landets sikkerhed? FU Den Kolde Krig Frederiksberg Seminarium 1 1

2 Hovedpunkter Indledning: Danmarks militære betydning mellem Øst og Vest Den dominerende danske politiske opfattelse af Forsvarets muligheder En tur gennem de forskellige perioder med Stormagtsrammen Den militære trussel Danmarks egen sikkerhedspolitiske indsats Afslutning: Forventninger over for sandsynlig realitet i 1983 Diskussion 2 Tak for indbydelsen. Det er godt at blive tvunget til at tænke videre gennem kravet om at foredrage. Jeg er grundlæggende enig i Jørgen Teglers strukturerede analyse i den første lektion i kurset. Jeg må samtidig konstatere, at situationen er som om den kolde krig har været nedfrosset i had i 15 år og nu bukker op stinkende som en mammut ved permafrostens nedsmeltning. Ingen interesse i eksterne realiteter eller i forskningsresultater om denne. Sygt! Mit første bidrag er af fundamental anden karakter: Det er bygget på historiske studier med ydre situation fokus og observationer fra 10 år med iværksættervirksomhed, innovation og ledelse i det Post-Sovjetiske miljø. Da meget lidt analyse fra anden hånd er dette mine egne konklusioner. Dette gælder også en stor del profilen af det politisk-militære samspil i Sovjetunionen, som kan findes i skitseform i et par af mine artikler fra 1996 til 2004, hvor jeg fremlægger konklusioner fra mit samarbejde med miljøet se publikationsoversigten på 2

3 Indledning: Sovjetunionens opfattelse Hvis en krig med Vesten skulle vindes, måtte USA i den første fase berøves Vesteuropas ressourcer gennem en hurtig erobring af det europæiske kontinent Det danske territorium var her helt sekundært. Området mellem Alperne og Nordsøen/Atlanterhavet var afgørende i Europa. Danmark først af betydning i en krigs anden fase, hvor Kontinentaleuropa skulle udnyttes til den videre krigsførelse 3 3

4 Indledning: NATO-opfattelser Området mellem Alperne og Nordsøen/Atlanterhavet var afgørende. Det danske territorium var dels sekundært, dels meget væsentligt at forsvare (tæt ved angriberen, begrænset dybde ) Dog væsentligt at hindre udbrud af sovjetiske ubåde Jylland væsentligt som offensivt og defensivt flybaseområde for begge parter For Forbundsrepublikken Tyskland er det danske (og andres) bidrag til det fælles forsvar af Nordtyskland væsentligt 4 4

5 Indledning: Dominerende opfattelse hos danske politikere (ikke kun socialdemokrater) Dansk militær indsats kan ikke nytte som andet end et symbol, et foreningskontingent til USA, et hornorkester på det hvide hus græsplæne Kontingentet og diskrete amerikanske rettigheder på Grønland skulle sikre, at vi var dækkede af USA s sikkerhedsgaranti Opbygningen af den danske velfærdsstat med mindskede sociale skel havde højst prioritet i regeringens totale sikkerhedspolitik Man var generelt skeptisk over for stormagter og risikoen for at blive set som ukritisk allieret af nogen stormagt. Derfor også vægt på afskærmning over for Vesten og tillidsskabende politik over for Sovjetunionen og vasalstaterne 5 5

6 : Stormagtsrammen Korea-krigen > NATOs kommandostruktur og accelereret opbygning af bl.a. danske styrker Eisenhowers og senere Khrusjtjovs rolle fra midt i 1950erne førte til: Reduktion i USA og Sovjets konventionelle militære styrker, Afgørende vægt på kernevåbenstyrkerne samt en større rolle til allierede (ikke mindst Forbundsrepublikken i NATO) hhv. vasallerne Oprettelse af Warszawa-pagten oprettes som kontrolnetværk Den voldsomme oprustningsindsats i slutningen af 1950erne med strategiske kernevåben, Khrusjtjovs bluff for at dække svagheder, afsløringen med den amerikanske rekognosceringssystemer, Berlin- og Cubakriserne 1961 og 1962 Den sovjetiske reaktion på Cuba-krisen: Aldrig igen en krise med militært handicap 6 6

7 : Polsk stabsøvelse for Kystfronten To armeer mod Jylland én (3. Armé) i indbrud, en anden (2. Armé) fortsætter. Gennembrudsrum S om Lübeck tæt N for Hamburg. Hovedakse mod vest med 1. og 12. Armé (og måske 4. Armé). Sølandsætninger på Falster samt nord herfor. Det synes som om operationerne ikke er under kystfronten. Hvad indgår 3. Flåde i? 7

8 De eneste vidner og kilder vi har adgang til Den Sovjetiske Generalstab TVD W WAPA Staben Ø-søflåde elm K-Front elm OprFlv & LL StratFly GRU OprFlv & LL StratFly Ø-søflåden PL GST Flåde Flåde Flåde Hær og fly fra Sovjetisk GSFG Polsk Østtysk Hær/tak -luft Hær/tak -luft 8 Jf. min tolkning af kilder samt på grundlag af samtaler De eneste kilder, som vi har adgang til, er dem, som er genereret af Blå, Grønne eller Sorte stabe eller elementer 8

9 Illustrationer Kystfronten midt i 1960erne 9 Kystfronten anvender reelt det meste af DDR som udgangsområde for de polske arméer. To armeer (1. og 2.) mod W, én arme (4.) mod Jylland når plads Sø- og luftlandsætning mod Sjælland Kernevåbenangreb mod primære Nordsøhavne og installationerne på Helgoland (LORAN-stationen?) samt Roskilde (afskæring af KBH?) 9

10 Illustrationer Sølandsætningerne Massiv taktisk-operativ anvendelse af kernevåben (bl.a. alle flyvepladser) Landsætninger i både Fakse Bugt og Køge Bugt støttet af luftlandsætninger ved trafikknudepunkter Østtyske sølandsætninger på Lolland-Falster 10

11 : Dansk reaktion Indledningsvis fuld deltagelse i styrkeopbygningen med integration af våbenhjælpen Forsvaret tilpasser sin struktur den forventede krig: Stående, pansrerede hærstyrker prioriteres Flyvevåbnets deltagelse i kernevåbenmodoffensiven Forberedelse af samfundet til kernevåbenkrigen Samarbejdet med de nye tyske væbnede styrker, fra 1961 i Enhedskommandoen Men samtidig tilbageholdenhed og afskærming : Den danske kernevåben- og basepolitik for Syddanmark Forsvarsopbygningen afbrydes Handel med Øst og understregning at ikke offensiv base Politisk følsomhed overfor den voksende folkelige reaktion mod kernevåbnenes rolle (deler ikke mindst socialdemokratiet) 11 11

12 Stormagtsrammen: Afspænding i den kolde krig i Europa USA bundet i Vietnam indtil 1973 og derefter ramt af tvivl og trauma NATO fordøjer Cubakrisen, ændrer sin strategi til vægt på krisestyring Frankrig forlader det militære samarbejde NATOs interne forhold påvirkes af antiamerikanske holdninger drevet af reaktion på Vietnam-krigen og af ungdomsoprørets systemkritik 12 12

13 Rammen: Alle sovjetisk styrker under opbygning som følge af erfaringerne fra Cuba-krisen, der både bringer en bred modernisering af alle kernevåbensystemer og supplerer disse med en robust evne til konventionel kamp. Flåden opbygges til højsøflåde Ikke-sovjetiske styrker forsøger bedst muligt at følge med i moderniseringen (NVA i spidsen). Succes for sovjetiske våben i 1973 i Mellemøsten. Sovjets egne interventioner i Afrika skete indirekte med cubanere

14 Detaljer fra operativ retning Jylland Massiv kernevåbenandelse ved indbrud og Kielerkanalen, mod Århus, Brunsbüttel og Hamborg havn. Én 5 NVA Armé - mod Jylland da østtyskere i 1. operative echelon (dvs. kortvarslet, ellers ville der have været tale om en polsk armé). En anden armé i operativ retning Kysten kan anes, men den er ikke genstand for denne øvelse. Gennembrudsrum som hidtil med tyngde S for Lübeck. 1. operative mål Kielerkanal, 2. landegrænsen. Kun én, den polske, sølandsætning på Sjælland (dette tilfældet fra starten af 1960erne). 14

15 Kystfrontens operationer mod Danmark Nogenlunde som 1972-øvelsen: En armé mod Jylland (med løbende anvendelse af kernevåben) Polsk landsætning i Fakse Bugt (med anvendelse af kernevåben) Østtyske landsætninger mod Falster-Lolland-Møn (anvendelse af kernevåben mod Møn! og Langeland) 15

16 : Dansk reaktion Ingen akut følelse af ekstern trussel pga. afspændingen i Europa. Meget begrænset politisk interesse for Forsvarets effektivitet. Interne problemer i Forsvaret forstærkes af ungdomsoprøret og leder til pres på anvendelsen af værnepligtige > forsvarsreformer, der ikke er drevet af ønsket om militær effektivitet Forsvarets økonomi under pres, primært pga., at våbenhjælpen standses Sammen med NATO forventer man, at en eventuel krig vil blive indledt med en konventionel ikke-kernevåben fase, hvor krisestyringen fortsætter Forsvaret leger på den ene side national dansk krisestyring og færdiggør på den anden opbygningen af de styrker, man har arvet fra den foregående periode. Man arbejder stadig på en tættere integration med andre NATO-styrker (primært tyske) Stadigt mere normalt samarbejde med Østeuropæiske lande

17 Stormagtsrammen: USA koncentrerede entydigt sin militære opmærksomhed om Vesteuropas forsvar NATO besluttede en opbygning af den konventionelle evne/udholdenhed => dedikerede forstærkninger, flere og mere robuste mobiliseringsenheder, hindre- og panserværnsforbedringer. Yderligere amerikanske modtræk: teknologiske (FOFA) og taktiske (AirLandBattle) => Begyndende sovjetisk operativ pessimisme mht. mulighed for succes i angreb efter forberedelse/ mobilisering/opmarch. Dobbeltbeslutningen i NATO om opstilling af nye amerikanske mellemdistancekernevåbenmissiler i Europa Ungdomsoprøret rammer NATOs sikkerhedspolitik 17 Den negative udvikling for Sovjetunionen starter svagt under præsident Gerald Ford, accelereres under Jimmy Carter (og Brzezinski) med både oprustning og opfølgning af Helsinki med understregning af menneskerettigheder, og optrappes igen dramatisk af Reagan. 17

18 Stormagtsrammen: Sovjetiske styrker blev bundet, med stigende problemer, i Afghanistan. Økonomien en dyb og stigende krise i både Sovjetunionen og Østeuropa. Sovjetisk ydmygelse i Mellemøsten ved Libanon-invasionen i Marskal Nikolaj Ogarkov og Zapad (Vest) 77 Sovjetiske enheders evne opbygges til lynkrigsoperationer uden varsel i stor dybde. OMGkoncepten. Luftlandestormenheder. Specialstyrker for større rolle. Mindre afhængighed af efterfølgende echeloner (for Danmarks vedkommende primært 11. Armé i BAMD) 18 Zapad (Vest) 77 -øvelsen anvendes af den nye sovjetiske GSTCH, marskal Nikolaj Ogarkovs, til at vise svagheder i beredskabet. Bliver udgangspunktet for hans dramatiske ændringer af militærdoktrinen, der bl.a. førte til en hurtig revision af Militærencyklopædien og krigsforberedelserne i retning af retablering af ideerne for den dybe operation fra 1930erne 18

19 Stormagtsammen: Ekstremt højt WAPA-beredskab mhp direkte at starte en angrebskrig. Kernevåbenmuligheden trækkes måske - tilbage i nogle scenarier (stående angreb?) til at være preemptiv ( forkøbsslag ) NVA får nye roller: taktisk imødegåelse af AirLandBattle og fast rolle som Kystfrontens 1. operative echelon. Polske styrker henvises nok til 2. operative echelon samt nu lidt senere - mod øerne > Man skaber evnen til at underløbe NATOs forsvarsopbygning under en krise Gorbatjov gør op med forhåndsslagsstrategien i Zapad (Vest) 77 -øvelsen anvendes af den nye sovjetiske GSTCH, marskal Nikolaj Ogarkovs, til at vise svagheder i beredskabet. Bliver udgangspunktet for hans dramatiske ændringer af militærdoktrinen, der bl.a. førte til en hurtig revision af Militærencyklopædien og krigsforberedelserne i retning af retablering af ideerne for den dybe operation fra 1930erne 19

20 Kystfronten To arméer mod West, én mod Jylland Sølandsætning mod Fakse Bugt Landsætning på Falster-Lolland Fortsættelse mod Norge (i Kystfrontregi?) 20

21 Kystfronten 1977 (klarificeret skitse lavet i 2004) dage til erobring af Jylland 6 dage til erobring af Sjælland 21

22 Krigsstart & Kernevåben Marina Kalashnikova (MK): De sagde at vi kunne nå Paris på en uge? Generaloberst Matvej Burlakov (MB): Let. Vi havde et hav af kampvogne i Vestgruppen. Tre kampvogsarméer! Og hvad havde tyskerne? Arbejdsugen slutter fredag, og derefter kunne du ikke finde nogen, ikke en minister, ikke en soldat. Kun vagter. Når de fandt ud af, hvad skete, ville vi have brændt deres kampvogne og røvet deres depoter. Uden tvivl. MK: Var anvendelsen af kernevåben planlagt? MB: Selvfølgelig. MK: Vi ville have slået først? MB: Selvfølgelig. MK: Men Udenrigsminister Gromyko sagde, at USSR ikke ville anvende kernevåben først. MB: Han sagde én ting og militæret tænkte noget andet. Vi er dem, som er ansvarlige for krige. (Fra engelsk i Documents/ Kommersant Vlast, 29 marts 2005) 22 Generaloberst Burlakov var den sidste chef for GSFG. Før den tid var han chef for TVD SW (rækkefølgen af poster giver betydningen af GSFG) 22

23 Marina Kalashnikova (MK): og vedrørende den sovjetiske koncept om forebyggende slag mod NATO? Oleg Grinevsky (OG): Officielt sagde Sovjetunionen altid, at den ikke ville være den første til at anvende kernevåben. Imidlertid var virkeligheden anderledes. Under øvelser (for eksempel Zapad 83) spilledes forebyggende kernevåbenslag, der skulle udløses mod NATO, når man havde sikre oplysninger om deres forberedelse af angreb med kernevåben. Hvad sikre oplysninger betød, blev aldrig klargjort. Jeg ved ikke, hvornår nøjagtigt det forebyggende slag blev opgivet, men det blev bevaret til Hvis jeg ikke tager fejl, blev det først opgivet, da Dmitri Jazov blev forsvarsminister. Imidlertid er materialer om dette endnu ikke offentliggjort, så det er vanskeligt at besvare i detaljer. MK: Planlagde amerikanerne noget tilsvarende? OG: Nej. Ifølge deres planer måtte Warszawapagtens styrker angribe 100 km ind på NATOs territorium, før amerikanerne fik tilladelse til at anvende kernevåben. (Fra Documents/Kommersant Vlast, 12 marts 2005) Grinevsky var ledende sovjetisk nedrustningsforhandler i perioden. 23

24 Marskal Kulikovs (Chef WAPA) direktivskitse fra Principplanskitse for en kystfront, som skal anvendes som doktrinvejledning i den nye doktrin. Én armé mod Jylland (sandsynligvis polsk ansvar at følge op efter det første indbrud NVA-styrker) To arméer (hele NVA eller en NVA og en GSFG) og et armékorps mod Vest Et armékorps som operativ manøvregruppe (mest sandsynlig fra GSFG). Sandynligvis MOTLBREG fra Alytus 24

25 : Dansk reaktion Indledningsvis politisk forsøg på at følge NATOs anbefalinger mht forsvarsbudgettet Konkretisering af allierede forstærkningsmuligheder Forsvaret begyndte for første gang at prioritere mobiliseringsstyrken for derigennem kunne bidrage til NATOs konventionelle udholdenhed 1968-generationens holdninger til USA slog igennem i sikkerhedspolitikken I de sidste år ramte den sikkerhedspolitiske strid Forsvaret og åbnede det for indenrigspolitisk- og interessepolitisk pres 25 25

26 Afslutning: Krigsstart: NATOs forventninger i 1983 At der under en krise med gensidig opbygning af styrker og beredskab (model Berlin og Cubakriserne) skete misforståelser i signalgivning. Disse misforståelser ledte til krigsudbrud. Konflikten skulle derefter holdes under kontrol for at hindre katastrofal optrapning til generel kernevåbenkrig

27 Afslutning: Anvendelsen af kernevåben: NATOs forventninger i 1983 Den konventionelle svage NATO-side ville være tvunget til første anvendelse 27 27

28 Afslutning: Krigsstart: Sandsynlig realitet i 1983 Hvis Sovjets ledelse var nået til den opfattelse, at situationen sandsynligvis ville føre til krig (fordi Vest forberedte den med begyndende mobiliseringer m.m.), måtte man starte angrebet for at udnytte sin indledningsvise beredskabs- og styrkefordel. Ellers ville man tabe krigen i Europa og generelt

29 Aslutning: Anvendelsen af kernevåben: Sandsynlig realitet i 1983 Realitet: Én venlig - tolkning: Massiv sovjetisk anvendelse (af meget store våben) ville være nødvendig fra krigsstart, hvis NATOs forsvar var kommet på plads Ved angreb, før NATO kommer på plads, jagt på vestlige kernevåbensystemer og konstant evne til pre-emptiv førsteanvendelse af sovjetiske kernevåben Alternativ tolkning: Man kunne ikke kæmpe uden kernevåben, fordi man aldrig øvede det 29 29

30 30 30

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG

DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk Institut for Internationale Studier DIIS DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG DEN SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION 1945-1991 Hovedpunkter [Frigivet 30. juni, 10.00] Udredningen er blevet til på grundlag af

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915 Jeg har nu i et antal år beskæftiget mig med Tunestillingens baggrund. Det skete først rimeligt grundigt under forarbejdet til behandlingen af værnene under 1. Verdenskrig i den lille bog The Danish Armed

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

58 Periodekonklusion 1963-1978

58 Periodekonklusion 1963-1978 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 58 Periodekonklusion 1963-1978 Den internationale situation (se kapitel 28). Under Cuba-krisen i oktober 1962 havde verden bevæget sig på randen af en atomkrig. Både Øst og

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Det er et storslået værk, som DIIS har udgivet

Det er et storslået værk, som DIIS har udgivet 95 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Anmeldelse af DIIS-rapportens bind 3 og 4 Af Simon Valentin Mortensen Det er et storslået værk, som DIIS har udgivet om Danmarks sikkerhedspolitiske situation under den

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

Formalia historieopgave på HF

Formalia historieopgave på HF Formalia historieopgave på HF På SG skal alle HF-kursister skrive en større, skriftlig opgave i historie i slutningen af 1. hf. Formålet med opgaven er at træne kursisternes skriftlige kompetencer samt

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 3. RIDS OVER DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA 1920 TIL 1940...7

1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 3. RIDS OVER DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA 1920 TIL 1940...7 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 2.1 POUL VILLAUME...4 2.2 BENT JENSEN...5 2.3 THORSTEN BORRING OLESEN...6 2.4 NIKOLAJ PETERSEN...7 3. RIDS OVER DANSK

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

MARITIM-VIDEN FISKERIETS HUS TLF 97 31 26 10 WWW.FISKERIETSHUS.DK

MARITIM-VIDEN FISKERIETS HUS TLF 97 31 26 10 WWW.FISKERIETSHUS.DK Ringkøbing Skjern Smedegade 2 B FISKERIETS HUS TLF 97 31 26 10 WWW.FISKERIETSHUS.DK Sæsonprogram 2012/2013 Klik ind på www.maritim-viden.dk eller www.facebook.com/groups/maritimviden Ringkøbing Skjern

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Det transatlantiske forhold

Det transatlantiske forhold Forsvarsakademiet VUT II 2002/2003 Specialegruppe 10 KN G. Kingo KN C. M. Møller KL J. Holm Det transatlantiske forhold We have our best chance since the rise of the nation-state in the 17th century to

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 1. Indledning Denne eksamensopgave vil diskutere og vurdere Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1949 til ca. 2004. Dette vil især ske på baggrund af Carsten

Læs mere

fra kold krig til krisestyring historien om natos fremtid

fra kold krig til krisestyring historien om natos fremtid fra kold krig til krisestyring historien om natos fremtid forum for sikkerhedspolitik forum for sikkerhedspolitik fra kold krig til krisestyring historien om natos fremtid Ansvarshavende redaktør: Generalsekretær

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Figur 1. Dette og de følgende billeder repræsenterer nogenlunde det materiale, der blev anvendt i undervisningen i luftkamp

Figur 1. Dette og de følgende billeder repræsenterer nogenlunde det materiale, der blev anvendt i undervisningen i luftkamp Træning i luftkamp Jo, der er stadig noget, vi kan lære ved at genopleve F84-G tiden. F84G årene, betød meget for FLV og betydningen rakte langt ud i det civile samfund. Vi unge, der oplevede at være i

Læs mere

USA og deres magt efter 1945

USA og deres magt efter 1945 USA og deres magt efter 1945 Studieretningsprojekt i samfundsfag A & historie A Michael Rimborg, 3J Abstract USA og deres magt efter 1945 I will try to make a review of the phases in American foreign policy

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Interview med Jens Hald Madsen, formand for Udenrigspolitisk Nævn: Ud af Den Kolde Krigs koma

Interview med Jens Hald Madsen, formand for Udenrigspolitisk Nævn: Ud af Den Kolde Krigs koma Interview med Jens Hald Madsen, formand for Udenrigspolitisk Nævn: En udenrigspolitik, vi aldrig har set før Ud af Den Kolde Krigs koma 1. Ud af Den kolde Krigs koma 2. Visioner på andres bekostning 3.

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Concilias. Uvildig sikringsrådgivning. Referat af møde i standardiseringsudvalget i. CENELEC TC79/WG1 i Paris 11. og 12.

Concilias. Uvildig sikringsrådgivning. Referat af møde i standardiseringsudvalget i. CENELEC TC79/WG1 i Paris 11. og 12. Referat af møde i standardiseringsudvalget i CENELEC TC79/WG1 i Paris 11. og 12. marts 2014 Deltagene lande med i alt 17 deltagere: Irland, Finland, Sverige, Norge, England, Tyskland, Tjekkiet, Frankrig,

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Nyhedsbrev November 2013 En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund Af Johnny G. Larsen, formand for Folk & Sikkerhed på Bornholm Folk &

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere