Hvor sikkert var Danmark? Hvad gjorde Danmark selv for at øge landets sikkerhed?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor sikkert var Danmark? Hvad gjorde Danmark selv for at øge landets sikkerhed?"

Transkript

1 Hvor sikkert var Danmark? Hvad gjorde Danmark selv for at øge landets sikkerhed? FU Den Kolde Krig Frederiksberg Seminarium 1 1

2 Hovedpunkter Indledning: Danmarks militære betydning mellem Øst og Vest Den dominerende danske politiske opfattelse af Forsvarets muligheder En tur gennem de forskellige perioder med Stormagtsrammen Den militære trussel Danmarks egen sikkerhedspolitiske indsats Afslutning: Forventninger over for sandsynlig realitet i 1983 Diskussion 2 Tak for indbydelsen. Det er godt at blive tvunget til at tænke videre gennem kravet om at foredrage. Jeg er grundlæggende enig i Jørgen Teglers strukturerede analyse i den første lektion i kurset. Jeg må samtidig konstatere, at situationen er som om den kolde krig har været nedfrosset i had i 15 år og nu bukker op stinkende som en mammut ved permafrostens nedsmeltning. Ingen interesse i eksterne realiteter eller i forskningsresultater om denne. Sygt! Mit første bidrag er af fundamental anden karakter: Det er bygget på historiske studier med ydre situation fokus og observationer fra 10 år med iværksættervirksomhed, innovation og ledelse i det Post-Sovjetiske miljø. Da meget lidt analyse fra anden hånd er dette mine egne konklusioner. Dette gælder også en stor del profilen af det politisk-militære samspil i Sovjetunionen, som kan findes i skitseform i et par af mine artikler fra 1996 til 2004, hvor jeg fremlægger konklusioner fra mit samarbejde med miljøet se publikationsoversigten på 2

3 Indledning: Sovjetunionens opfattelse Hvis en krig med Vesten skulle vindes, måtte USA i den første fase berøves Vesteuropas ressourcer gennem en hurtig erobring af det europæiske kontinent Det danske territorium var her helt sekundært. Området mellem Alperne og Nordsøen/Atlanterhavet var afgørende i Europa. Danmark først af betydning i en krigs anden fase, hvor Kontinentaleuropa skulle udnyttes til den videre krigsførelse 3 3

4 Indledning: NATO-opfattelser Området mellem Alperne og Nordsøen/Atlanterhavet var afgørende. Det danske territorium var dels sekundært, dels meget væsentligt at forsvare (tæt ved angriberen, begrænset dybde ) Dog væsentligt at hindre udbrud af sovjetiske ubåde Jylland væsentligt som offensivt og defensivt flybaseområde for begge parter For Forbundsrepublikken Tyskland er det danske (og andres) bidrag til det fælles forsvar af Nordtyskland væsentligt 4 4

5 Indledning: Dominerende opfattelse hos danske politikere (ikke kun socialdemokrater) Dansk militær indsats kan ikke nytte som andet end et symbol, et foreningskontingent til USA, et hornorkester på det hvide hus græsplæne Kontingentet og diskrete amerikanske rettigheder på Grønland skulle sikre, at vi var dækkede af USA s sikkerhedsgaranti Opbygningen af den danske velfærdsstat med mindskede sociale skel havde højst prioritet i regeringens totale sikkerhedspolitik Man var generelt skeptisk over for stormagter og risikoen for at blive set som ukritisk allieret af nogen stormagt. Derfor også vægt på afskærmning over for Vesten og tillidsskabende politik over for Sovjetunionen og vasalstaterne 5 5

6 : Stormagtsrammen Korea-krigen > NATOs kommandostruktur og accelereret opbygning af bl.a. danske styrker Eisenhowers og senere Khrusjtjovs rolle fra midt i 1950erne førte til: Reduktion i USA og Sovjets konventionelle militære styrker, Afgørende vægt på kernevåbenstyrkerne samt en større rolle til allierede (ikke mindst Forbundsrepublikken i NATO) hhv. vasallerne Oprettelse af Warszawa-pagten oprettes som kontrolnetværk Den voldsomme oprustningsindsats i slutningen af 1950erne med strategiske kernevåben, Khrusjtjovs bluff for at dække svagheder, afsløringen med den amerikanske rekognosceringssystemer, Berlin- og Cubakriserne 1961 og 1962 Den sovjetiske reaktion på Cuba-krisen: Aldrig igen en krise med militært handicap 6 6

7 : Polsk stabsøvelse for Kystfronten To armeer mod Jylland én (3. Armé) i indbrud, en anden (2. Armé) fortsætter. Gennembrudsrum S om Lübeck tæt N for Hamburg. Hovedakse mod vest med 1. og 12. Armé (og måske 4. Armé). Sølandsætninger på Falster samt nord herfor. Det synes som om operationerne ikke er under kystfronten. Hvad indgår 3. Flåde i? 7

8 De eneste vidner og kilder vi har adgang til Den Sovjetiske Generalstab TVD W WAPA Staben Ø-søflåde elm K-Front elm OprFlv & LL StratFly GRU OprFlv & LL StratFly Ø-søflåden PL GST Flåde Flåde Flåde Hær og fly fra Sovjetisk GSFG Polsk Østtysk Hær/tak -luft Hær/tak -luft 8 Jf. min tolkning af kilder samt på grundlag af samtaler De eneste kilder, som vi har adgang til, er dem, som er genereret af Blå, Grønne eller Sorte stabe eller elementer 8

9 Illustrationer Kystfronten midt i 1960erne 9 Kystfronten anvender reelt det meste af DDR som udgangsområde for de polske arméer. To armeer (1. og 2.) mod W, én arme (4.) mod Jylland når plads Sø- og luftlandsætning mod Sjælland Kernevåbenangreb mod primære Nordsøhavne og installationerne på Helgoland (LORAN-stationen?) samt Roskilde (afskæring af KBH?) 9

10 Illustrationer Sølandsætningerne Massiv taktisk-operativ anvendelse af kernevåben (bl.a. alle flyvepladser) Landsætninger i både Fakse Bugt og Køge Bugt støttet af luftlandsætninger ved trafikknudepunkter Østtyske sølandsætninger på Lolland-Falster 10

11 : Dansk reaktion Indledningsvis fuld deltagelse i styrkeopbygningen med integration af våbenhjælpen Forsvaret tilpasser sin struktur den forventede krig: Stående, pansrerede hærstyrker prioriteres Flyvevåbnets deltagelse i kernevåbenmodoffensiven Forberedelse af samfundet til kernevåbenkrigen Samarbejdet med de nye tyske væbnede styrker, fra 1961 i Enhedskommandoen Men samtidig tilbageholdenhed og afskærming : Den danske kernevåben- og basepolitik for Syddanmark Forsvarsopbygningen afbrydes Handel med Øst og understregning at ikke offensiv base Politisk følsomhed overfor den voksende folkelige reaktion mod kernevåbnenes rolle (deler ikke mindst socialdemokratiet) 11 11

12 Stormagtsrammen: Afspænding i den kolde krig i Europa USA bundet i Vietnam indtil 1973 og derefter ramt af tvivl og trauma NATO fordøjer Cubakrisen, ændrer sin strategi til vægt på krisestyring Frankrig forlader det militære samarbejde NATOs interne forhold påvirkes af antiamerikanske holdninger drevet af reaktion på Vietnam-krigen og af ungdomsoprørets systemkritik 12 12

13 Rammen: Alle sovjetisk styrker under opbygning som følge af erfaringerne fra Cuba-krisen, der både bringer en bred modernisering af alle kernevåbensystemer og supplerer disse med en robust evne til konventionel kamp. Flåden opbygges til højsøflåde Ikke-sovjetiske styrker forsøger bedst muligt at følge med i moderniseringen (NVA i spidsen). Succes for sovjetiske våben i 1973 i Mellemøsten. Sovjets egne interventioner i Afrika skete indirekte med cubanere

14 Detaljer fra operativ retning Jylland Massiv kernevåbenandelse ved indbrud og Kielerkanalen, mod Århus, Brunsbüttel og Hamborg havn. Én 5 NVA Armé - mod Jylland da østtyskere i 1. operative echelon (dvs. kortvarslet, ellers ville der have været tale om en polsk armé). En anden armé i operativ retning Kysten kan anes, men den er ikke genstand for denne øvelse. Gennembrudsrum som hidtil med tyngde S for Lübeck. 1. operative mål Kielerkanal, 2. landegrænsen. Kun én, den polske, sølandsætning på Sjælland (dette tilfældet fra starten af 1960erne). 14

15 Kystfrontens operationer mod Danmark Nogenlunde som 1972-øvelsen: En armé mod Jylland (med løbende anvendelse af kernevåben) Polsk landsætning i Fakse Bugt (med anvendelse af kernevåben) Østtyske landsætninger mod Falster-Lolland-Møn (anvendelse af kernevåben mod Møn! og Langeland) 15

16 : Dansk reaktion Ingen akut følelse af ekstern trussel pga. afspændingen i Europa. Meget begrænset politisk interesse for Forsvarets effektivitet. Interne problemer i Forsvaret forstærkes af ungdomsoprøret og leder til pres på anvendelsen af værnepligtige > forsvarsreformer, der ikke er drevet af ønsket om militær effektivitet Forsvarets økonomi under pres, primært pga., at våbenhjælpen standses Sammen med NATO forventer man, at en eventuel krig vil blive indledt med en konventionel ikke-kernevåben fase, hvor krisestyringen fortsætter Forsvaret leger på den ene side national dansk krisestyring og færdiggør på den anden opbygningen af de styrker, man har arvet fra den foregående periode. Man arbejder stadig på en tættere integration med andre NATO-styrker (primært tyske) Stadigt mere normalt samarbejde med Østeuropæiske lande

17 Stormagtsrammen: USA koncentrerede entydigt sin militære opmærksomhed om Vesteuropas forsvar NATO besluttede en opbygning af den konventionelle evne/udholdenhed => dedikerede forstærkninger, flere og mere robuste mobiliseringsenheder, hindre- og panserværnsforbedringer. Yderligere amerikanske modtræk: teknologiske (FOFA) og taktiske (AirLandBattle) => Begyndende sovjetisk operativ pessimisme mht. mulighed for succes i angreb efter forberedelse/ mobilisering/opmarch. Dobbeltbeslutningen i NATO om opstilling af nye amerikanske mellemdistancekernevåbenmissiler i Europa Ungdomsoprøret rammer NATOs sikkerhedspolitik 17 Den negative udvikling for Sovjetunionen starter svagt under præsident Gerald Ford, accelereres under Jimmy Carter (og Brzezinski) med både oprustning og opfølgning af Helsinki med understregning af menneskerettigheder, og optrappes igen dramatisk af Reagan. 17

18 Stormagtsrammen: Sovjetiske styrker blev bundet, med stigende problemer, i Afghanistan. Økonomien en dyb og stigende krise i både Sovjetunionen og Østeuropa. Sovjetisk ydmygelse i Mellemøsten ved Libanon-invasionen i Marskal Nikolaj Ogarkov og Zapad (Vest) 77 Sovjetiske enheders evne opbygges til lynkrigsoperationer uden varsel i stor dybde. OMGkoncepten. Luftlandestormenheder. Specialstyrker for større rolle. Mindre afhængighed af efterfølgende echeloner (for Danmarks vedkommende primært 11. Armé i BAMD) 18 Zapad (Vest) 77 -øvelsen anvendes af den nye sovjetiske GSTCH, marskal Nikolaj Ogarkovs, til at vise svagheder i beredskabet. Bliver udgangspunktet for hans dramatiske ændringer af militærdoktrinen, der bl.a. førte til en hurtig revision af Militærencyklopædien og krigsforberedelserne i retning af retablering af ideerne for den dybe operation fra 1930erne 18

19 Stormagtsammen: Ekstremt højt WAPA-beredskab mhp direkte at starte en angrebskrig. Kernevåbenmuligheden trækkes måske - tilbage i nogle scenarier (stående angreb?) til at være preemptiv ( forkøbsslag ) NVA får nye roller: taktisk imødegåelse af AirLandBattle og fast rolle som Kystfrontens 1. operative echelon. Polske styrker henvises nok til 2. operative echelon samt nu lidt senere - mod øerne > Man skaber evnen til at underløbe NATOs forsvarsopbygning under en krise Gorbatjov gør op med forhåndsslagsstrategien i Zapad (Vest) 77 -øvelsen anvendes af den nye sovjetiske GSTCH, marskal Nikolaj Ogarkovs, til at vise svagheder i beredskabet. Bliver udgangspunktet for hans dramatiske ændringer af militærdoktrinen, der bl.a. førte til en hurtig revision af Militærencyklopædien og krigsforberedelserne i retning af retablering af ideerne for den dybe operation fra 1930erne 19

20 Kystfronten To arméer mod West, én mod Jylland Sølandsætning mod Fakse Bugt Landsætning på Falster-Lolland Fortsættelse mod Norge (i Kystfrontregi?) 20

21 Kystfronten 1977 (klarificeret skitse lavet i 2004) dage til erobring af Jylland 6 dage til erobring af Sjælland 21

22 Krigsstart & Kernevåben Marina Kalashnikova (MK): De sagde at vi kunne nå Paris på en uge? Generaloberst Matvej Burlakov (MB): Let. Vi havde et hav af kampvogne i Vestgruppen. Tre kampvogsarméer! Og hvad havde tyskerne? Arbejdsugen slutter fredag, og derefter kunne du ikke finde nogen, ikke en minister, ikke en soldat. Kun vagter. Når de fandt ud af, hvad skete, ville vi have brændt deres kampvogne og røvet deres depoter. Uden tvivl. MK: Var anvendelsen af kernevåben planlagt? MB: Selvfølgelig. MK: Vi ville have slået først? MB: Selvfølgelig. MK: Men Udenrigsminister Gromyko sagde, at USSR ikke ville anvende kernevåben først. MB: Han sagde én ting og militæret tænkte noget andet. Vi er dem, som er ansvarlige for krige. (Fra engelsk i Documents/ Kommersant Vlast, 29 marts 2005) 22 Generaloberst Burlakov var den sidste chef for GSFG. Før den tid var han chef for TVD SW (rækkefølgen af poster giver betydningen af GSFG) 22

23 Marina Kalashnikova (MK): og vedrørende den sovjetiske koncept om forebyggende slag mod NATO? Oleg Grinevsky (OG): Officielt sagde Sovjetunionen altid, at den ikke ville være den første til at anvende kernevåben. Imidlertid var virkeligheden anderledes. Under øvelser (for eksempel Zapad 83) spilledes forebyggende kernevåbenslag, der skulle udløses mod NATO, når man havde sikre oplysninger om deres forberedelse af angreb med kernevåben. Hvad sikre oplysninger betød, blev aldrig klargjort. Jeg ved ikke, hvornår nøjagtigt det forebyggende slag blev opgivet, men det blev bevaret til Hvis jeg ikke tager fejl, blev det først opgivet, da Dmitri Jazov blev forsvarsminister. Imidlertid er materialer om dette endnu ikke offentliggjort, så det er vanskeligt at besvare i detaljer. MK: Planlagde amerikanerne noget tilsvarende? OG: Nej. Ifølge deres planer måtte Warszawapagtens styrker angribe 100 km ind på NATOs territorium, før amerikanerne fik tilladelse til at anvende kernevåben. (Fra Documents/Kommersant Vlast, 12 marts 2005) Grinevsky var ledende sovjetisk nedrustningsforhandler i perioden. 23

24 Marskal Kulikovs (Chef WAPA) direktivskitse fra Principplanskitse for en kystfront, som skal anvendes som doktrinvejledning i den nye doktrin. Én armé mod Jylland (sandsynligvis polsk ansvar at følge op efter det første indbrud NVA-styrker) To arméer (hele NVA eller en NVA og en GSFG) og et armékorps mod Vest Et armékorps som operativ manøvregruppe (mest sandsynlig fra GSFG). Sandynligvis MOTLBREG fra Alytus 24

25 : Dansk reaktion Indledningsvis politisk forsøg på at følge NATOs anbefalinger mht forsvarsbudgettet Konkretisering af allierede forstærkningsmuligheder Forsvaret begyndte for første gang at prioritere mobiliseringsstyrken for derigennem kunne bidrage til NATOs konventionelle udholdenhed 1968-generationens holdninger til USA slog igennem i sikkerhedspolitikken I de sidste år ramte den sikkerhedspolitiske strid Forsvaret og åbnede det for indenrigspolitisk- og interessepolitisk pres 25 25

26 Afslutning: Krigsstart: NATOs forventninger i 1983 At der under en krise med gensidig opbygning af styrker og beredskab (model Berlin og Cubakriserne) skete misforståelser i signalgivning. Disse misforståelser ledte til krigsudbrud. Konflikten skulle derefter holdes under kontrol for at hindre katastrofal optrapning til generel kernevåbenkrig

27 Afslutning: Anvendelsen af kernevåben: NATOs forventninger i 1983 Den konventionelle svage NATO-side ville være tvunget til første anvendelse 27 27

28 Afslutning: Krigsstart: Sandsynlig realitet i 1983 Hvis Sovjets ledelse var nået til den opfattelse, at situationen sandsynligvis ville føre til krig (fordi Vest forberedte den med begyndende mobiliseringer m.m.), måtte man starte angrebet for at udnytte sin indledningsvise beredskabs- og styrkefordel. Ellers ville man tabe krigen i Europa og generelt

29 Aslutning: Anvendelsen af kernevåben: Sandsynlig realitet i 1983 Realitet: Én venlig - tolkning: Massiv sovjetisk anvendelse (af meget store våben) ville være nødvendig fra krigsstart, hvis NATOs forsvar var kommet på plads Ved angreb, før NATO kommer på plads, jagt på vestlige kernevåbensystemer og konstant evne til pre-emptiv førsteanvendelse af sovjetiske kernevåben Alternativ tolkning: Man kunne ikke kæmpe uden kernevåben, fordi man aldrig øvede det 29 29

30 30 30

Truslen mod Danmark i den kolde krig

Truslen mod Danmark i den kolde krig Truslen mod Danmark i den kolde krig Forelæsning 27 10 2005 for Kungl Krigsvetenskapsakademien & Kungl Örlogsmannasällskapet 1 Tak for indbydelsen. Det er en stor ære at få mulighed at forelæse for denne

Læs mere

DANMARK I DEN KOLDE KRIG

DANMARK I DEN KOLDE KRIG INDLÆG i CEPOS 14 SEP 2005 OM DIIS-UDREDNINGENS TRUSSELSAFSNIT DANMARK I DEN KOLDE KRIG 1 Udredningens oprindelige forsideudkast rekonstrueret Den kolde krig i Europa fra 60ernes midte VEST 1) Samfund

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Min her relevante baggrund: 19. og 20. århundredes historie i Nordeuropa Sikkerhedspolitisk rådgiver, lærer og kommentator i 1980 erne

Læs mere

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Min her relevante baggrund: 19. og 20. århundredes historie i Nordeuropa Sikkerhedspolitisk rådgiver, lærer og kommentator i 1980 erne

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Indlæg på Selskabet for Samtidshistorisk Forskning møde 16 SEP 2005 om DIIS Udredning Danmark under Den Kolde Krig 1

Indlæg på Selskabet for Samtidshistorisk Forskning møde 16 SEP 2005 om DIIS Udredning Danmark under Den Kolde Krig 1 Michael H. Clemmesen, BGen (pens) cand.phil. Seniorforsker, Forsvarsakademiet, Institut for Militærhistorie Indlæg på Selskabet for Samtidshistorisk Forskning møde 16 SEP 2005 om DIIS Udredning Danmark

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen Truslerne Udgangspunktet Klargøringen 1 Truslerne: Kupangreb mod havnen før stormagtskrig, dvs. i fredstid: Blev analyseret i detaljer i begyndelsen af århundredet af premierløjtnant Henri Wenck for et

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG

DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk Institut for Internationale Studier DIIS DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG DEN SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION 1945-1991 Hovedpunkter [Frigivet 30. juni, 10.00] Udredningen er blevet til på grundlag af

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915 Jeg har nu i et antal år beskæftiget mig med Tunestillingens baggrund. Det skete først rimeligt grundigt under forarbejdet til behandlingen af værnene under 1. Verdenskrig i den lille bog The Danish Armed

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Michael H. Clemmesen, militærhistoriker. Krigen og dens love

Michael H. Clemmesen, militærhistoriker. Krigen og dens love Michael H. Clemmesen, militærhistoriker Krigen og dens love Hovedpunkter Hvad det betyder at være kritisk avislæser igennem 50 år og historiker Krigens Love som et hårdt tilkæmpet valg, der aldrig er eller

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Hærens dominerende grundopfattelse under kampagnen : Felthærens muligheder generelt efter 1864 erfaringen: Underlegen i mobil kamp

Hærens dominerende grundopfattelse under kampagnen : Felthærens muligheder generelt efter 1864 erfaringen: Underlegen i mobil kamp HOVEDPUNKTERNE Hærens grundopfattelse under kampagnen i 1870 1880 erne Flådens oprindelige syn Højres grundopfattelse Venstres grundopfattelse Kühnels variation Kofoed Hansens opfattelse De radikales dominerende

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991)

67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991) DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991) Hvordan betragtede danskerne USA og Sovjetunionen, og hvordan blev de amerikanske og sovjetiske statsledere opfattet?

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

[Redegørelse for samarbejdet mellem den danske styrke i Irak og den irakiske regeringshær.]

[Redegørelse for samarbejdet mellem den danske styrke i Irak og den irakiske regeringshær.] Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 43 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Talepunkt til brug for Forsvarsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål A, Forsvarsudvalget, den 19. november 2015

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Det centrale er forløb og erfaringer i sidste halvdel af krigen, dvs. fra sommeren 1916, hvor det tyvende århundredes Europa reelt blev født.

Det centrale er forløb og erfaringer i sidste halvdel af krigen, dvs. fra sommeren 1916, hvor det tyvende århundredes Europa reelt blev født. Det centrale er forløb og erfaringer i sidste halvdel af krigen, dvs. fra sommeren 1916, hvor det tyvende århundredes Europa reelt blev født. De første år af krigen havde givet ødelæggelsen af den foregående

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

58 Periodekonklusion 1963-1978

58 Periodekonklusion 1963-1978 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 58 Periodekonklusion 1963-1978 Den internationale situation (se kapitel 28). Under Cuba-krisen i oktober 1962 havde verden bevæget sig på randen af en atomkrig. Både Øst og

Læs mere

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Michael H Clemmesen 29.11.2010 Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Der synes nu at være enighed i Vesten om, at regeringen eller de ledende generaler i Nordkorea

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV Af Kontreadmiral Nils Wang Artiklen er skrevet med afsæt i den tale, som forfatteren holdt ved åbningen af konferencen Seapower.dk., som Søe-Lieutenant-Selskabet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. 14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Hovedpunkter 1. Tiden, hvor USA kunne gå på vandet 2. Opgøret med Clintons fumleri (som Reagan havde gjort op med Carters) 3. Forløbet: Den hurtige

Hovedpunkter 1. Tiden, hvor USA kunne gå på vandet 2. Opgøret med Clintons fumleri (som Reagan havde gjort op med Carters) 3. Forløbet: Den hurtige Hovedpunkter 1. Tiden, hvor USA kunne gå på vandet 2. Opgøret med Clintons fumleri (som Reagan havde gjort op med Carters) 3. Forløbet: Den hurtige beslutning om at gå i krig Vejen til den letvægtsoptionen

Læs mere

64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985)

64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985) DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985) I 1983 påbegyndte USA udviklingen af et nyt rumbaseret missilforsvarsprogram kaldet Strategic Defense Initiative (herefter:

Læs mere

Den militære trussel mod Danmark 1979-1991. 77 FE s vurderinger af østlige kapabiliteter og intentioner

Den militære trussel mod Danmark 1979-1991. 77 FE s vurderinger af østlige kapabiliteter og intentioner DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Den militære trussel mod Danmark 1979-1991 77 FE s vurderinger af østlige kapabiliteter og intentioner Igennem 1980 erne forsynede Forsvarets Efterretningstjeneste danske beslutningstagere,

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Indhold: Spillebræt 5 hære med 40 infanteri-, 12 kavaleri- og 8 artillerienheder i hver 43 kort 2 referencekort 5 terninger

Indhold: Spillebræt 5 hære med 40 infanteri-, 12 kavaleri- og 8 artillerienheder i hver 43 kort 2 referencekort 5 terninger REGLER FOR 2 TIL 5 SPILLERE, FRA 10 ÅR S P I L L E T O M V E R D E N S H E R R E D Ø M M E T 2010 Hasbro. Alle rettigheder forbeholdt. Produceret af: Hasbro SA, Route de Courroux 6, 2800 Delemont CH Repræsenteret

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 1

ULVE, FÅR OG VOGTERE 1 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 1 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UN,V - ZENTRALBIBLIOTHF«f FWTQ TSB!8L!0THEK -. kiel Gyldendal Indhold Forord 13 Om afkiassificering og afklassificeret kildemateriale

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie Jørgen Møller

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO NATO's ønsker til medlemslandenes. men er der reelt styrkemål det modsætningsforhold, og kapaciteter. som spørgsmålet

Læs mere

KILD E SA M LI N G CUBAKRISEN. 20 Den kolde krig. Den kolde krig

KILD E SA M LI N G CUBAKRISEN. 20 Den kolde krig. Den kolde krig CUBAKRISEN 20 Den kolde krig Den kolde krig Indhold 1) Hvad var Cubakrisen? 3 2) Monroedoktrinen 4 3) Den strategiske stilling 4 4) Præsident Kennedys tale d. 22. oktober 1962 7 5) Sikkerhedsrådets møde

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen.

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen. Foreningen Russisk-Dansk Dialogs debatmøde Vestlige opfattelser af Rusland med journalist Jens Jørgen Nielsen og folketingsmedlem Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Plus RIKO s rapport: Hold vinduet åbent

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Jørgen

Læs mere

Danmark i Den Kolde Krig 1

Danmark i Den Kolde Krig 1 Michael H. Clemmesen, Brigadegeneral, cand. phil. Forsvarsakademiet, Institut for Militærhistorie November 2005 Danmark i Den Kolde Krig 1 Kommentators forord...4 Generelle indledende bemærkninger...6

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Oversigt over bilag vedrørende B 42

Oversigt over bilag vedrørende B 42 Forsvarsudvalget B 42 - Bilag 1 O Oversigt over bilag vedrørende B 42 Bilagsnr. Titel 1 Vurdering af situationen i Afghanistan og Irak 2 Udkast til tidsplan for B 42 3 Revideret udkast til tidplan for

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Tema KRIG. 12 bøger. der kan holde dig vågen om natten

Tema KRIG. 12 bøger. der kan holde dig vågen om natten Tema KRIG 12 bøger der kan holde dig vågen om natten w Der findes mange former for krige. Nogle udkæmpes på slagmarken, andre er usynlige krige mellem stormagter og atter andre finder sted i psyken hos

Læs mere

9. klasse - skoleåret 2013/2014

9. klasse - skoleåret 2013/2014 9. klasse - skoleåret 2013/2014 Redaktørens forslag til en årsplan for 9. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan Hver uge har eleverne normalt kun en lektion i historie.

Læs mere

Socialdemokratiets Forsvarspolitik

Socialdemokratiets Forsvarspolitik Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

ATLANT BRIEF. NATO s 2-procentkrav og Danmarks forsvarsbudget. Professor Mikkel Vedby Rasmussen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

ATLANT BRIEF. NATO s 2-procentkrav og Danmarks forsvarsbudget. Professor Mikkel Vedby Rasmussen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. ATLANT BRIEF NATO s 2-procentkrav og Danmarks forsvarsbudget Professor Mikkel Vedby Rasmussen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Anbefalinger Atlantsammenslutningen og Mikkel Vedby Rasmussen

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2014 Sat og tryk:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution ZBC, Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie Hanne Vendelbo

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Nils

Læs mere

Historien om fem usædvanlige, meget forskelligt professionelle søofficerers indsats.

Historien om fem usædvanlige, meget forskelligt professionelle søofficerers indsats. Historien om fem usædvanlige, meget forskelligt professionelle søofficerers indsats. 1 Viceadmiral Otto Kofoed Hansens strategiske opfattelse var både blevet klarlagt under hans indsats i Forsvarskommissionen

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 09/10

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere