DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG"

Transkript

1 Dansk Institut for Internationale Studier DIIS DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG DEN SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION Hovedpunkter [Frigivet 30. juni, 10.00] Udredningen er blevet til på grundlag af kommissorier fra regeringerne Nyrup Rasmussen og Fogh Rasmussen. Ifølge det udvidede kommissorium af 23. august 2002 skal udredningen ikke blot belyse den sikkerhedspolitiske strategi og den militære trussel fra Sovjetunionen og de øvrige Warszawapagtlande mod Danmark og Vesteuropa, men også omfatte en gennemgang af den officielle danske sikkerhedspolitik og den danske sikkerhedspolitiske debat med særlig vægt på perioden hen imod den kolde krigs afslutning. Warszawapagtlandenes forsøg på at opnå direkte eller indirekte indflydelse på formuleringen af Danmarks sikkerhedspolitik, herunder gennem danske partier og organisationer, fremhæves i kommissoriet som værende af særlig interesse. Det samlede kommissorium er gengivet i kapitel 1. I. Generelt om dansk sikkerhedspolitik under den kolde krig 1. Danmark var i hele perioden fast forankret i NATO. For dansk sikkerhedspolitik i almindelighed og forholdet til Øst i særdeleshed spillede alliancemedlemskabet den altoverskyggende rolle. NATO-medlemskabets betydning for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik kan vanskeligt overvurderes. Forpligtelserne over for NATO vejede væsentligt tungere end de forbehold, Danmark havde primært beslutningen om ikke at have atomvåben på dansk jord i fredstid. Samlet set var Danmark ikke en forbeholden allieret, men blev både politisk og militært integreret mere og mere i NATO og langt overvejende af sine partnere opfattet som et loyalt alliancemedlem. Både reelt og i den informerede omverdens opfattelse vejede den danske forpligtelsesstrategi over for NATO sammenlagt meget tungere end de begrænsninger på den militære integration, som også indgik i dansk sikkerhedspolitik. Fra sovjetisk side sås Danmark i det store billede som et land, hvis sikkerhedspolitiske grundorientering ikke realistisk set stod til at ændre, men samtidig mødes også en østlig opfattelse af, at Danmark var et af de svage led i kæden.

2 2. Østlige forsøg på påvirkning var ikke bestemmende for dansk sikkerhedspolitik, men forholdet til Øst var som det var tilfældet hos selv de største NATO-allierede genstand for stadig overvejelse, herunder om balancerne mellem afskrækkelse og ikkeprovokation. Alliancemedlemskabet var hovedforudsætningen for, at man fra dansk side kunne undgå eftergivenhed eller affindelsespolitik over for Øst, og Danmark tilpassede sig da heller ikke på noget tidspunkt Sovjetunionen. Den fasthed, hvormed danske regeringer imødegik østlige pressionsforsøg, blev flere gange bemærket i indberetninger fra NATO-landenes repræsentationer i København. Samtidig er det et tilbagevendende tema i de vestlige diplomatiske indberetninger fra København, at en del af den danske opinion var neutralistisk orienteret. II. Den østlige påvirknings- og efterretningsindsats 3. Den østlige påvirknings- og efterretningsindsats i Danmark var omfattende, men førte kun til meget begrænsede resultater. I sammenlagt 11 kapitler gennemgås østlandenes propaganda og påvirkningskampagner mod Danmark. Tre aspekter af dette emne bliver behandlet i stort omfang på grundlag af nyt eller overset kildemateriale. Det er for det første propagandaens åbne, allerede kendte side. For det andet er det østlandenes apparater og planer for dette arbejde herunder deres kontakter til danske partier og bevægelser. For det tredje er det de danske myndigheders især efterretningstjenesternes og den danske offentligheds reaktioner på påvirkningsindsatsen. Offentlighedens reaktioner kan især udledes af de i alt 20 kapitler om den sikkerhedspolitiske debat i Danmark. Ved at sammenholde disse tre sider af emnet giver udredningen et mere facetteret billede af den østlige påvirkningsindsats, end man hidtil har haft. 4. Konklusionen er, at den østlige påvirkningsindsats havde meget beskeden effekt på danskernes almindelige billede af de østlige politiske systemer, samfund og udenrigspolitik. Derimod kan indsatsen næppe frakendes en vis effekt på indholdet af dagsordenen for specielt den sikkerhedspolitiske debat i Danmark. I overvejende grad var denne debats temaer og dynamik dog bestemt af bredere internationale tendenser og af udviklinger og idéstrømninger internt i de vestlige samfund. En ganske udbredt holdning i den danske opinion især i anden halvdel af den kolde krig var, at konflikten mellem Øst og Vest primært udgjorde en systemtrussel ( våbnene og politikken bag dem er farlige i sig selv ) og først sekundært en aktørtrussel ( russerne er farlige ). Denne holdning var ikke bestemt af sympati for de østlige systemer, men fokuserede i overvejende grad på de politiske og militære farer, som man ifølge denne opfattelse anså for at udgå fra især den militære del af systemkonflikten fra de militære strategiers og våbenkapløbets egendynamik. 5. En særlig plads i udredningen indtager gennemgangen af DKP s kontakter med østlandene og partiets virksomhed i Danmark. Dette suppleres af ca. 20 siders referater af Aksel Larsens samtaler med repræsentanter for vestlige allierede myndigheder i årene I disse samtaler kommer Aksel Larsen flere gange ind på sin opfattelse af DKP s rolle i Danmark. 6. I tilsammen ni kapitler beskrives den civile og militære side af den østlige efterretningsindsats mod Danmark. Der tegnes her et billede af en omfattende og systematisk indhentning af efterretninger fra Danmark. Især var efterretningsofficererne på de sov- 2

3 jetiske og polske repræsentationer meget aktive gennem hele perioden på det militære område specielt gennem terrænrekognoscering. Østtyskerne arbejdede i højere grad med agenter, de såkaldte illegale. Blandt agenterne for den østtyske efterretningstjeneste var også danske statsborgere ifølge Stasis udlandsafdeling HVA s egne opgørelser i alt ca. 26 i perioden fra 1972 til Trods den betydelige aktivitet på efterretningsområdet er der i modsætning til f.eks. Forbundsrepublikken ikke identificeret topspioner her i landet. Der er heller ikke påvist væsentlig infiltration af forsvaret eller administrationen i Danmark ud over de fåtallige allerede kendte sager (f.eks. Blechingberg og Lenz). 7. Grundlaget er et stort, nyt kildemateriale fra de to danske efterretningstjenesters arkiver og og ligeledes som noget helt nyt fra de polske, østtyske og sovjetiske efterretningstjenesters arkiver. Blandt de mange nye kildefund kan fremhæves: a) et meget stort polsk og østtysk materiale, som viser alle faser af den militære efterretningsindsats fra planlægning over udførelse til det færdige resultat i form af f.eks. detaljerede beskrivelser af havne og landsætningssteder; b) et flere tusinde sider stort materiale om den polske efterretningstjenestes mangeårige penetrering af den danske ambassade i Warszawa med dokumentaffotografering og telefonaflytning (som man dog fra dansk side i et vist omfang enten var bekendt med eller regnede med og havde truffet forholdsregler imod); c) et flere hundrede sider stort materiale, som i ord og billeder beskriver den polske efterretningstjenestes døde postkasser og kontaktsteder over hele Danmark samt i enkelte tilfælde nedgravede depoter; d) ca. 300 dokumenter fra PET s arkiv, som anvendes i udredningen. Blandt dem er PET s Stasi-sag, som giver et billede af danske Stasi-agenters aktiviteter hvorunder den kendte Lenz-sag hører. 8. Det er første gang de danske efterretningstjenesters vurderinger er blevet inddraget i en så bred sammenhæng. Udredningen leverer på dette område en materialesamling for videre debat og forskning. Der er gjort nogle spadestik i et stort nyt materiale primært med henblik på at belyse karakteren af den østlige politiske og militære trussel. Det fremlagte materiale kaster ud over sine faktuelle oplysninger om den østlige trussel lys over den ideologi og omverdensforståelse, som var bærende for de danske efterretningstjenesters arbejde. III. Den militære trussel mod Danmark 9. I 14 kapitler gennemgås den østlige militære trussel mod Danmark. Ud fra det foreliggende materiale har det ikke kunnet påvises, at Sovjetunionen og Warszawapagten havde intentioner om at indlede et uprovokeret angreb på Vesten, og det vurderes heller ikke som sandsynligt. Tværtimod havde man generelt en ganske forsigtig politik over for Vesten. Uagtet nok så mange planer og krigsspil gik tænkningen i Warszawapagten ud på at reagere på et muligt vestligt angreb og herefter hurtigst muligt at erobre initiativet i offensive operationer. Hvad angår østlig brug af atomvåben, blev der endnu i 1960 erne tænkt i store våben mod danske mål. Senest fra begyndelsen af 1970 erne ændrede billedet sig, og nu var forudsætningen for østlig brug, at NATO-styrkerne først havde anvendt a-våben eller havde truffet beslutning herom. 10. I den østlige militære planlægning møder man allerede fra 1950 en erobring af Danmark i polske militære øvelser, dvs. på et tidspunkt, hvor man næppe havde kapaci- 3

4 tet til at gennemføre en sådan operation. Polske øvelser i perioden frem til 1955 byggede på en forudsætning om stort anlagte vestlige (især britiske og amerikanske) operationer mod Polen udgående fra danske og især svenske havne og flyvepladser. Fra ca antog Sovjetunionen en klart offensiv militær strategi mod Vesteuropa, hvor Danmark skulle erobres på 14 dage, og de østlige flåder trænge gennem de danske farvande ud i Nordsøen. Hovedopgaven ved Danmarks erobring tilfaldt i et vist omfang efter eget ønske Polen. Denne opgavefordeling blev efter alt at dømme opretholdt til 1987, hvor Warszawapagten antog en defensiv forsvarsdoktrin. 11. Warszawapagten stod formentlig stærkest rent militært omkring 1975, men allerede fra 1976 gav de østlige militære efterretningstjenester på Warszawapagtens topmøder udtryk for stor uro over den indledte modernisering af Vestens forsvar, og fra dette tidspunkt fremlagde de østlige tjenester et i østlig optik stadig mørkere billede af Vestens kapabilitet og intentioner. Fra 1981 indtog forestillingen om et amerikansk kernevåbenangreb en fremtrædende plads i sovjetledelsens bevidsthed. Det førte sammen med skærpelsen af den amerikanske psykologiske krigsførelse til, at den sovjetiske ledelse fra 1981 iværksatte stadigt mere omfattende beredskabsforanstaltninger, specielt i forbindelse med de vestlige militærøvelser. Under indtryk af den gradvise ændring af styrkeforholdet til Vestens fordel, der bl.a. kom til udtryk i øgede vestlige flåde- og flyaktiviteter i Østersøen, ændrede den sovjetiske generalstab i den første halvdel af 1980 erne den offensive østlige militære strategi i retning af større betoning af østlig forsvarskamp. Dette gjaldt også på det sømilitære område, hvor østtyskerne allerede i 1980 opgav at gennemføre en landsætningsoperation i Danmark. De militære afsnit bygger bl.a. på flere tusinde siders rapporter og trusselsvurderinger i FE s arkiv, samt på et stort Warszawapagtmateriale fra især polske og (øst)tyske militærarkiver. IV. Udviklingen af vestlige strategier 12. Den vestlige sikkerhedsstrategi ændrede sig gennem den kolde krig. USA s dominerende strategi selvsagt også NATO s var inddæmningspolitikken (containment). I slutningen af 1960 erne og i det meste af 1970 erne blev denne suppleret med afspændings- og samarbejdspolitikken (fortrinsvis Helsinki-processen og den vesttyske Ostpolitik; begge primært europæisk initierede). Med inspiration i Harmel-formlens balance mellem forsvar og afspænding blev NATO s strategi herefter, især af Forbundsrepublikken, defineret som en ligevægts- og samarbejdsstrategi. 13. Billedet ændrede sig imidlertid i slutningen af 1970 erne under præsident Carter, men især under præsident Reagan ( ). USA antog under Reaganadministrationen en ny, overordnet sikkerhedsstrategi (sejrsstrategien), der blev udviklet parallelt med NATO-strategien. Målet for USA var at tvinge Sovjetunionen i knæ politisk, økonomisk, militært. Midlerne var både åbne (retorik, oprustning, SDI, offensiv flådepolitik) og hemmelige (psykologisk krigsførelse og hemmelige operationer). De hemmelige operationer er først blevet kendt i et vist omfang i de senere år. 14. Den nye amerikanske sejrstrategi skabte øget spænding i forhold til Sovjetunionen og også betydelig usikkerhed i Europa, hvor man ikke havde fuldt indblik i den amerikanske strategiudvikling. Det var baggrunden for den udbredte vrede og frustration i 4

5 forhold til USA, der opstod på europæisk hold i begyndelsen af 80 erne. Sovjetunionen reagerede derimod forsigtigt på den amerikanske sejrstrategi, nærmest med en ventog-se -politik; man havde heller ikke økonomisk mulighed for at følge med den amerikanske oprustning. 15. Fra 1970 ernes anden halvdel tolkede østlandene Vestens militære modernisering som en voksende militær trussel og blev tvunget til gradvis at revidere den offensive strategi. Dette arbejde blev påbegyndt længe før Gorbatjov kom til magten. Under indtryk af en stærkt følt forøget trussel om et amerikansk kernevåbenangreb indledte den sovjetiske ledelse i 1981 den omfattende efterretningsoperation Rjan, der løb 1980 erne ud. Operationen, der var kædet til den nukleare strategi, skulle give ledelsen sikre informationer, hvis og om et vestligt kernevåbenangreb var forestående. 16. Det høje alarmniveau i det sovjetiske kernevåbenberedskab i 1983 under NATOøvelsen Able Archer gjorde det klart for Reagan, at den amerikanske sejrsstrategi indeholdt betydelige risici for atomkrig mellem USA og Sovjetunionen. Derefter blev der i nogle henseender anlagt en mere forsonlig linje fra amerikansk side og der blev indledt et samarbejde med den nye sovjetiske ledelse under Gorbatjov, ligesom der blev iværksat våbenkontrolforhandlinger (1985). V. Sikkerhedspolitiske udviklinger i 1980 erne 17. Reagan-administrationens konfrontationslinje fremkaldte en bred europæisk skepsis. Denne skepsis omfattede folk som Hans-Dietrich Genscher fra FDP og Lord Carrington, tidligere britisk udenrigsminister fra de konservative og kommende generalsekretær for NATO, men satte sig især igennem i de nordeuropæiske socialdemokratier (Scandilux-samarbejdet), der alle kom i opposition i begyndelsen af 1980 erne. Den nævnte skepsis kom især frem i forhold til forhandlingerne omkring INFdobbeltbeslutningen i Ud fra forløbet af INF-forhandlingerne og det politiske begivenhedsforløb, de indgik i, så de europæiske socialdemokrater dem som udtryk for en ny linje i forholdet til Sovjetunionen og dermed et brud på NATO s hidtidige linje. Det danske Socialdemokratis politik blev her formuleret under indtryk af diskussionen i Scandilux-samarbejdet. Men der var på grund af det alternative sikkerhedspolitiske flertal i folketinget bedre mulighed for at gøre politikken parlamentarisk gældende i Danmark end i de øvrige lande. 18. Socialdemokratiets politik i forhold til dobbeltbeslutningen anfægtede ikke partiets opbakning bag NATO-medlemskabet. Men den var udtryk for, at partiet sikkerhedspolitisk var rykket til venstre for at holde sammen internt i lyset af et begyndende generationsskifte (1971- og 1973-valgene), erfaringerne fra Vietnam-krigen, europæisk Reagan-skepsis og tro på, at denne politikjustering kunne være med til at tilbageerobre regeringsmagten i Danmark. 19. Hvor INF-politikken og i et vist omfang politikken vedr. atomvåbenfri zone havde grundlag i fælles Scandilux-politik, var den konkrete håndtering og høje politiske prioritering af den atomvåbenfri zone og til sidst anløbssagen i 1988 fortrinsvis en dansk socialdemokratisk sikkerhedspolitisk drejning. Her var de andre Scandiluxsocialdemokratier ikke rigtig med og især anløbssagen udviklede sig til en i ganske 5

6 særlig grad indenrigspolitisk konflikt. I ingen tilfælde var politikken imidlertid udtryk for eftergivenhed over for Sovjetunionen og østlandene. 20. Den socialdemokratiske venstredrejning i sikkerhedspolitikken genspejledes ikke markant i forsvarspolitikken. Her stod forsvarsforligspartierne sammen om en fortsat effektivisering og infrastrukturudbygning, der gjorde det danske forsvar til en stadig mere værdifuld alliancepartner (inden for de midler, der var stillet til rådighed). Der var slået skår i den sikkerhedspolitiske konsensus, men den var ikke brudt. Den sikkerhedspolitiske grundorientering var uændret. 21. Den borgerlige regering valgte i de kritiske år ( ) sikkerhedspolitisk at gå et stykke ad vejen med USA i den vestlige skærpelse af tone og handlinger over for Sovjetunionen. Regeringen valgte samtidig også at leve med fodnoterne, fordi den besluttede at give den økonomiske politik og samarbejdet med de radikale herom primat. Der var forskellige opfattelser i regeringen vedrørende den politiske taktik: Jo mere problematisk man udadtil gjorde fodnotepolitikken, jo mere problematisk blev det selvsagt også, at regeringen ikke tog den parlamentariske konsekvens. Uden for mediernes søgelys søgte udenrigsministeren samtidig at gøre flertallets (og regeringens egne) synspunkter vedr. især SDI og mellemløsning i INF-sagen gældende over for USA og at få dæmpet den amerikanske sejrsstrategi. VI. Fodnotepolitikens konsekvenser Udredningens konklusioner vedrørende to af de afgørende spørgsmål i den danske sikkerhedspolitiske debat om den kolde krigs sidste tiår kan sammenfattes som følger: 22. Fodnote-politikkens betydning? a) Det fik ingen påviselig betydning for den internationale udvikling, at Danmark satte INF- og SDI-fodnoter (og det er derfor på sin vis forståeligt, at Schlüterregeringen ikke gjorde det til kabinetsspørgsmål). Dertil havde Danmark ganske enkelt ikke indflydelse nok i NATO. b) I NATO og det internationale sikkerhedspolitiske miljø blev Danmarks generelle udenrigspolitiske indflydelse og renommé i nogen grad negativt påvirket af dagsordenspolitikken og fodnoterne, men uden at der har kunnet påvises afledte konsekvenser heraf for dansk sikkerhed. Denne vurdering er behæftet med usikkerhed og er foretaget på grundlag af de divergerende iagttagelser og udtalelser, der har været til rådighed. Uden for NATO og det internationale sikkerhedspolitiske miljø var fodnotepolitikkens virkning formentlig begrænset. VII. Hvorfor tabte Sovjetunionen den kolde krig? 23. Der er en hovedforklaring og to hjælpeforklaringer. Disse tre forklaringer indgår i et samlet årsagskompleks. Hovedforklaringen er mange års stagnation i den sovjetiske økonomi og den dybe samfundsmæssige krise, der efterhånden blev til reel nedgang. De to hjælpeforklaringer er henholdsvis vestlig idépolitik og vestlig styrkepolitik. Det afgørende ved den vestlige idépolitik som den kom til udtryk i bl.a. CSCE og den tyske Ostpolitik var dens dobbelte virkning: den var både imødekommende og undergravende i forhold til Øst. Hvad angår den vestlige styrkepolitik, var virkningen af 6

7 dens mangeartede komponenter at underminere den sovjetiske elites tro på sovjetsystemets evne til at klare sig i den nye (informations)teknologiske revolution og dermed i en traditionel styrkepolitisk konkurrence med Vesten. Men samtidig er det klart, at forløbet gennem den kolde krigs sidste tiår set i bakspejlet var præget af en ikke ufarlig vestlig politik. 7

8 Nøgle til hovedpunkter Hvilke kapitler fortæller mest om pressemeddelelsens punkter? Emne I. Generelt om dansk sikkerhedspolitik under den kolde krig Pressemeddelelsens punkt-nummer 1-2 Udredning: kapitel 1-90 samt bilag Danmarks forankring i NATO 1 Bd. 1: 3; Bd. 4: Østlig påvirkning vs. forholdet til Øst II. Den østlige påvirkningsog efterretningsindsats Østlandenes propaganda og påvirkningskampagner Effekten af den østlige påvirkningsindsats og Bd. 1: 3 og og Bd. 2: og Bd. 3: og Bd. 1: 15-17; Bd. 2: Bd. 3: Billedet af de østlige systemer: Bd. 1: 18; Bd. 2: 45 Bd. 3: 75 Dagsorden for den sikkerhedspolitiske debat: Bd. 1: 6-10; Bd. 2: 29-35; Bd. 3: DKP 5 Bd. 1: 21; Bd. 2: 43 Bd. 4: bilag 5 (Aksel Larsen) 8

9 Østlig civil og militær efterretningstjeneste III. Den militære trussel mod Danmark 6-8 Bd. 1: 19-21; Bd. 2: 46-49; Bd. 3: 76; Bd. 1: 22-24; Bd. 2: 50-55; Bd. 3: Bd. 4: 88 IV. Udviklingen af vestlige strategier Dominerende strategi: inddæmning (containment) 12 Bd. 1: 5; Bd. 2: 28; Bd. 3: 59 Bd. 4: 89 Fra slutningen af 1970 erne: nye spændinger og amerikansk Bd. 3: 59 og 78; Bd. 4: 89 sejrsstrategi Østlandenes reaktion Bd. 4: 79 V. Sikkerhedspolitiske udviklinger i 1980 erne Europæisk skepsis over for Reagan-administrationen 17 Bd. 3: 61-68; Bd. 4: 89 Socialdemokratiet og firkløverregeringen Bd. 3: 69-72; Bd. 4: 90 VI. Fodnotepolitikkens konsekvenser 22 Betydning: for Øst-Vest udviklingen og for Danmarks indflydelse 22 Bd. 3: 82-84; Bd. 4: 90 og renommé VII. Hvorfor tabte Sovjetunionen den kolde krig? 23 Årsagskompleks: Bd. 3: 60; Bd. 4:

10 10

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

DANMARK I DEN KOLDE KRIG

DANMARK I DEN KOLDE KRIG INDLÆG i CEPOS 14 SEP 2005 OM DIIS-UDREDNINGENS TRUSSELSAFSNIT DANMARK I DEN KOLDE KRIG 1 Udredningens oprindelige forsideudkast rekonstrueret Den kolde krig i Europa fra 60ernes midte VEST 1) Samfund

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

58 Periodekonklusion 1963-1978

58 Periodekonklusion 1963-1978 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 58 Periodekonklusion 1963-1978 Den internationale situation (se kapitel 28). Under Cuba-krisen i oktober 1962 havde verden bevæget sig på randen af en atomkrig. Både Øst og

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

35 Sammenfatning og perspektiver

35 Sammenfatning og perspektiver DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev

Læs mere

Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj

Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj 82 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Herfra min verden går svar til Knud Holt Nielsen Af Rasmus Mariager Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj og protestbevægelser under den kolde krig bragte Arbejderhistorie

Læs mere

Det er et storslået værk, som DIIS har udgivet

Det er et storslået værk, som DIIS har udgivet 95 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Anmeldelse af DIIS-rapportens bind 3 og 4 Af Simon Valentin Mortensen Det er et storslået værk, som DIIS har udgivet om Danmarks sikkerhedspolitiske situation under den

Læs mere

I disse år sker der en støt tilvækst til den historiske

I disse år sker der en støt tilvækst til den historiske 86 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG et dansk perspektiv Af Poul Villaume ARBEJDERHISTORIE NR. 1 2006 I disse år sker der en støt tilvækst til den historiske forskningslitteratur om Danmarks strategiske, politiske,

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985)

64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985) DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985) I 1983 påbegyndte USA udviklingen af et nyt rumbaseret missilforsvarsprogram kaldet Strategic Defense Initiative (herefter:

Læs mere

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen.

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen. Foreningen Russisk-Dansk Dialogs debatmøde Vestlige opfattelser af Rusland med journalist Jens Jørgen Nielsen og folketingsmedlem Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Plus RIKO s rapport: Hold vinduet åbent

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

90 Dansk sikkerhedspolitik i nationalt perspektiv 1945-1991

90 Dansk sikkerhedspolitik i nationalt perspektiv 1945-1991 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 90 Dansk sikkerhedspolitik i nationalt perspektiv 1945-1991 I det nationale perspektiv er udgangspunktet den traditionelle sikkerhedspolitiske konsensus og dens udvikling under

Læs mere

67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991)

67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991) DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991) Hvordan betragtede danskerne USA og Sovjetunionen, og hvordan blev de amerikanske og sovjetiske statsledere opfattet?

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 1

ULVE, FÅR OG VOGTERE 1 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 1 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UN,V - ZENTRALBIBLIOTHF«f FWTQ TSB!8L!0THEK -. kiel Gyldendal Indhold Forord 13 Om afkiassificering og afklassificeret kildemateriale

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Tak fordi I er kommet i dag. Det er en vigtig sag vi skal drøfte, som også. den store bevågenhed i pressen bevidner. Jeg vil gerne starte med at give

Tak fordi I er kommet i dag. Det er en vigtig sag vi skal drøfte, som også. den store bevågenhed i pressen bevidner. Jeg vil gerne starte med at give Udenrigsudvalget 2014-15 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER UDENRIGSMINISTERIET Åbent samråd: status for det diplomatiske spor i udleveringssagen mellem Danmark og

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

70 Den splittede sikkerhedspolitik vokser frem 1982-83

70 Den splittede sikkerhedspolitik vokser frem 1982-83 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 70 Den splittede sikkerhedspolitik vokser frem 1982-83 Sikkerhedspolitik og parlamentarisme Efter at den socialdemokratiske regering i september 1982 var blevet afløst af firkløverregeringen

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

Hvor sikkert var Danmark? Hvad gjorde Danmark selv for at øge landets sikkerhed?

Hvor sikkert var Danmark? Hvad gjorde Danmark selv for at øge landets sikkerhed? Hvor sikkert var Danmark? Hvad gjorde Danmark selv for at øge landets sikkerhed? FU Den Kolde Krig 23 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Indledning: Danmarks militære betydning mellem Øst

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 1. Indledning Denne eksamensopgave vil diskutere og vurdere Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1949 til ca. 2004. Dette vil især ske på baggrund af Carsten

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

83 Østlige vurderinger af dansk sikkerhedspolitik 1979-1991

83 Østlige vurderinger af dansk sikkerhedspolitik 1979-1991 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 83 Østlige vurderinger af dansk sikkerhedspolitik 1979-1991 Det var omkring 1980 en almindelig opfattelse blandt mange vestlige iagttagere, at styrkeforholdet i verden nu havde

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

33 Sikkerhed og samarbejde i Europa 1971-1975

33 Sikkerhed og samarbejde i Europa 1971-1975 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 33 Sikkerhed og samarbejde i Europa 1971-1975 Siden 1954 havde Sovjetunionen og de østlige lande flere gange stillet de vesteuropæiske lande forslag om afholdelse af en al-europæisk

Læs mere

89 Vestlige strategier og vestlig østpolitik som ramme for dansk sikkerhedspolitik 1945-1991

89 Vestlige strategier og vestlig østpolitik som ramme for dansk sikkerhedspolitik 1945-1991 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 89 Vestlige strategier og vestlig østpolitik som ramme for dansk sikkerhedspolitik 1945-1991 I internationalt perspektiv var dansk sikkerhedspolitik kun en lille brik i den

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 Den sikkerhedspolitiske debat 6 Baggrund De politiske partier og forsvarspolitikken før anden verdenskrig I første halvdel af det 20. århundrede

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Analyse, kritik og alternativer Af Rune Lund Januar 2010 1 EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Formålet med dette historiske rids af

Læs mere

Socialdemokratiet og sikkerheden

Socialdemokratiet og sikkerheden Socialdemokratiet og sikkerheden En analyse af Socialdemokratiets sikkerhedspolitik i perioden 1976-1986 med særlig henblik på en vurdering af eventuelle forskydninger i partiets sikkerhedspolitiske standpunkter

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Formuleringen af dansk sikkerhedspolitik 1979-1991. 69 Danmark og dobbeltbeslutningen 1979-82

Formuleringen af dansk sikkerhedspolitik 1979-1991. 69 Danmark og dobbeltbeslutningen 1979-82 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Formuleringen af dansk sikkerhedspolitik 1979-1991 69 Danmark og dobbeltbeslutningen 1979-82 Indledning Som gennemgået i sidste del af kapitel 3 er formuleringen af dansk sikkerhedspolitik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Truslen mod Danmark i den kolde krig

Truslen mod Danmark i den kolde krig Truslen mod Danmark i den kolde krig Forelæsning 27 10 2005 for Kungl Krigsvetenskapsakademien & Kungl Örlogsmannasällskapet 1 Tak for indbydelsen. Det er en stor ære at få mulighed at forelæse for denne

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

EU-note E 12 Offentligt

EU-note E 12 Offentligt 2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Indlæg på Selskabet for Samtidshistorisk Forskning møde 16 SEP 2005 om DIIS Udredning Danmark under Den Kolde Krig 1

Indlæg på Selskabet for Samtidshistorisk Forskning møde 16 SEP 2005 om DIIS Udredning Danmark under Den Kolde Krig 1 Michael H. Clemmesen, BGen (pens) cand.phil. Seniorforsker, Forsvarsakademiet, Institut for Militærhistorie Indlæg på Selskabet for Samtidshistorisk Forskning møde 16 SEP 2005 om DIIS Udredning Danmark

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Tematekst Hvad er spin? Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Der er gennem tiden givet mange forskellige definitioner på, hvad spin er. Normalt hentyder spin til det arbejde, spindoktorerne

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt?

Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt? Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt? Indlæg af chefen for operations- og analysesektoren, Peter Michael Nielsen, ved en workshop om Efterretningstjenesters Vidensproduktion den 18. november

Læs mere

14 Dansk-vesttysk militært samarbejde

14 Dansk-vesttysk militært samarbejde DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 14 Dansk-vesttysk militært samarbejde Indledning Danmarks opfattelse af den sikkerhedspolitiske verdenssituation ændrede sig betydeligt, da Tyskland efter anden verdenskrigs

Læs mere

66 Folketingsvalget 10. maj 1988

66 Folketingsvalget 10. maj 1988 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 66 Folketingsvalget 10. maj 1988 Den 19. april 1988 udskrev Poul Schlüter valg til Folketinget. Årsagen var, at regeringen havde lidt nederlag på Christiansborg fem dage forinden,

Læs mere

Baggrund. Udkast til svar:

Baggrund. Udkast til svar: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere