DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG"

Transkript

1 Dansk Institut for Internationale Studier DIIS DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG DEN SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION Hovedpunkter [Frigivet 30. juni, 10.00] Udredningen er blevet til på grundlag af kommissorier fra regeringerne Nyrup Rasmussen og Fogh Rasmussen. Ifølge det udvidede kommissorium af 23. august 2002 skal udredningen ikke blot belyse den sikkerhedspolitiske strategi og den militære trussel fra Sovjetunionen og de øvrige Warszawapagtlande mod Danmark og Vesteuropa, men også omfatte en gennemgang af den officielle danske sikkerhedspolitik og den danske sikkerhedspolitiske debat med særlig vægt på perioden hen imod den kolde krigs afslutning. Warszawapagtlandenes forsøg på at opnå direkte eller indirekte indflydelse på formuleringen af Danmarks sikkerhedspolitik, herunder gennem danske partier og organisationer, fremhæves i kommissoriet som værende af særlig interesse. Det samlede kommissorium er gengivet i kapitel 1. I. Generelt om dansk sikkerhedspolitik under den kolde krig 1. Danmark var i hele perioden fast forankret i NATO. For dansk sikkerhedspolitik i almindelighed og forholdet til Øst i særdeleshed spillede alliancemedlemskabet den altoverskyggende rolle. NATO-medlemskabets betydning for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik kan vanskeligt overvurderes. Forpligtelserne over for NATO vejede væsentligt tungere end de forbehold, Danmark havde primært beslutningen om ikke at have atomvåben på dansk jord i fredstid. Samlet set var Danmark ikke en forbeholden allieret, men blev både politisk og militært integreret mere og mere i NATO og langt overvejende af sine partnere opfattet som et loyalt alliancemedlem. Både reelt og i den informerede omverdens opfattelse vejede den danske forpligtelsesstrategi over for NATO sammenlagt meget tungere end de begrænsninger på den militære integration, som også indgik i dansk sikkerhedspolitik. Fra sovjetisk side sås Danmark i det store billede som et land, hvis sikkerhedspolitiske grundorientering ikke realistisk set stod til at ændre, men samtidig mødes også en østlig opfattelse af, at Danmark var et af de svage led i kæden.

2 2. Østlige forsøg på påvirkning var ikke bestemmende for dansk sikkerhedspolitik, men forholdet til Øst var som det var tilfældet hos selv de største NATO-allierede genstand for stadig overvejelse, herunder om balancerne mellem afskrækkelse og ikkeprovokation. Alliancemedlemskabet var hovedforudsætningen for, at man fra dansk side kunne undgå eftergivenhed eller affindelsespolitik over for Øst, og Danmark tilpassede sig da heller ikke på noget tidspunkt Sovjetunionen. Den fasthed, hvormed danske regeringer imødegik østlige pressionsforsøg, blev flere gange bemærket i indberetninger fra NATO-landenes repræsentationer i København. Samtidig er det et tilbagevendende tema i de vestlige diplomatiske indberetninger fra København, at en del af den danske opinion var neutralistisk orienteret. II. Den østlige påvirknings- og efterretningsindsats 3. Den østlige påvirknings- og efterretningsindsats i Danmark var omfattende, men førte kun til meget begrænsede resultater. I sammenlagt 11 kapitler gennemgås østlandenes propaganda og påvirkningskampagner mod Danmark. Tre aspekter af dette emne bliver behandlet i stort omfang på grundlag af nyt eller overset kildemateriale. Det er for det første propagandaens åbne, allerede kendte side. For det andet er det østlandenes apparater og planer for dette arbejde herunder deres kontakter til danske partier og bevægelser. For det tredje er det de danske myndigheders især efterretningstjenesternes og den danske offentligheds reaktioner på påvirkningsindsatsen. Offentlighedens reaktioner kan især udledes af de i alt 20 kapitler om den sikkerhedspolitiske debat i Danmark. Ved at sammenholde disse tre sider af emnet giver udredningen et mere facetteret billede af den østlige påvirkningsindsats, end man hidtil har haft. 4. Konklusionen er, at den østlige påvirkningsindsats havde meget beskeden effekt på danskernes almindelige billede af de østlige politiske systemer, samfund og udenrigspolitik. Derimod kan indsatsen næppe frakendes en vis effekt på indholdet af dagsordenen for specielt den sikkerhedspolitiske debat i Danmark. I overvejende grad var denne debats temaer og dynamik dog bestemt af bredere internationale tendenser og af udviklinger og idéstrømninger internt i de vestlige samfund. En ganske udbredt holdning i den danske opinion især i anden halvdel af den kolde krig var, at konflikten mellem Øst og Vest primært udgjorde en systemtrussel ( våbnene og politikken bag dem er farlige i sig selv ) og først sekundært en aktørtrussel ( russerne er farlige ). Denne holdning var ikke bestemt af sympati for de østlige systemer, men fokuserede i overvejende grad på de politiske og militære farer, som man ifølge denne opfattelse anså for at udgå fra især den militære del af systemkonflikten fra de militære strategiers og våbenkapløbets egendynamik. 5. En særlig plads i udredningen indtager gennemgangen af DKP s kontakter med østlandene og partiets virksomhed i Danmark. Dette suppleres af ca. 20 siders referater af Aksel Larsens samtaler med repræsentanter for vestlige allierede myndigheder i årene I disse samtaler kommer Aksel Larsen flere gange ind på sin opfattelse af DKP s rolle i Danmark. 6. I tilsammen ni kapitler beskrives den civile og militære side af den østlige efterretningsindsats mod Danmark. Der tegnes her et billede af en omfattende og systematisk indhentning af efterretninger fra Danmark. Især var efterretningsofficererne på de sov- 2

3 jetiske og polske repræsentationer meget aktive gennem hele perioden på det militære område specielt gennem terrænrekognoscering. Østtyskerne arbejdede i højere grad med agenter, de såkaldte illegale. Blandt agenterne for den østtyske efterretningstjeneste var også danske statsborgere ifølge Stasis udlandsafdeling HVA s egne opgørelser i alt ca. 26 i perioden fra 1972 til Trods den betydelige aktivitet på efterretningsområdet er der i modsætning til f.eks. Forbundsrepublikken ikke identificeret topspioner her i landet. Der er heller ikke påvist væsentlig infiltration af forsvaret eller administrationen i Danmark ud over de fåtallige allerede kendte sager (f.eks. Blechingberg og Lenz). 7. Grundlaget er et stort, nyt kildemateriale fra de to danske efterretningstjenesters arkiver og og ligeledes som noget helt nyt fra de polske, østtyske og sovjetiske efterretningstjenesters arkiver. Blandt de mange nye kildefund kan fremhæves: a) et meget stort polsk og østtysk materiale, som viser alle faser af den militære efterretningsindsats fra planlægning over udførelse til det færdige resultat i form af f.eks. detaljerede beskrivelser af havne og landsætningssteder; b) et flere tusinde sider stort materiale om den polske efterretningstjenestes mangeårige penetrering af den danske ambassade i Warszawa med dokumentaffotografering og telefonaflytning (som man dog fra dansk side i et vist omfang enten var bekendt med eller regnede med og havde truffet forholdsregler imod); c) et flere hundrede sider stort materiale, som i ord og billeder beskriver den polske efterretningstjenestes døde postkasser og kontaktsteder over hele Danmark samt i enkelte tilfælde nedgravede depoter; d) ca. 300 dokumenter fra PET s arkiv, som anvendes i udredningen. Blandt dem er PET s Stasi-sag, som giver et billede af danske Stasi-agenters aktiviteter hvorunder den kendte Lenz-sag hører. 8. Det er første gang de danske efterretningstjenesters vurderinger er blevet inddraget i en så bred sammenhæng. Udredningen leverer på dette område en materialesamling for videre debat og forskning. Der er gjort nogle spadestik i et stort nyt materiale primært med henblik på at belyse karakteren af den østlige politiske og militære trussel. Det fremlagte materiale kaster ud over sine faktuelle oplysninger om den østlige trussel lys over den ideologi og omverdensforståelse, som var bærende for de danske efterretningstjenesters arbejde. III. Den militære trussel mod Danmark 9. I 14 kapitler gennemgås den østlige militære trussel mod Danmark. Ud fra det foreliggende materiale har det ikke kunnet påvises, at Sovjetunionen og Warszawapagten havde intentioner om at indlede et uprovokeret angreb på Vesten, og det vurderes heller ikke som sandsynligt. Tværtimod havde man generelt en ganske forsigtig politik over for Vesten. Uagtet nok så mange planer og krigsspil gik tænkningen i Warszawapagten ud på at reagere på et muligt vestligt angreb og herefter hurtigst muligt at erobre initiativet i offensive operationer. Hvad angår østlig brug af atomvåben, blev der endnu i 1960 erne tænkt i store våben mod danske mål. Senest fra begyndelsen af 1970 erne ændrede billedet sig, og nu var forudsætningen for østlig brug, at NATO-styrkerne først havde anvendt a-våben eller havde truffet beslutning herom. 10. I den østlige militære planlægning møder man allerede fra 1950 en erobring af Danmark i polske militære øvelser, dvs. på et tidspunkt, hvor man næppe havde kapaci- 3

4 tet til at gennemføre en sådan operation. Polske øvelser i perioden frem til 1955 byggede på en forudsætning om stort anlagte vestlige (især britiske og amerikanske) operationer mod Polen udgående fra danske og især svenske havne og flyvepladser. Fra ca antog Sovjetunionen en klart offensiv militær strategi mod Vesteuropa, hvor Danmark skulle erobres på 14 dage, og de østlige flåder trænge gennem de danske farvande ud i Nordsøen. Hovedopgaven ved Danmarks erobring tilfaldt i et vist omfang efter eget ønske Polen. Denne opgavefordeling blev efter alt at dømme opretholdt til 1987, hvor Warszawapagten antog en defensiv forsvarsdoktrin. 11. Warszawapagten stod formentlig stærkest rent militært omkring 1975, men allerede fra 1976 gav de østlige militære efterretningstjenester på Warszawapagtens topmøder udtryk for stor uro over den indledte modernisering af Vestens forsvar, og fra dette tidspunkt fremlagde de østlige tjenester et i østlig optik stadig mørkere billede af Vestens kapabilitet og intentioner. Fra 1981 indtog forestillingen om et amerikansk kernevåbenangreb en fremtrædende plads i sovjetledelsens bevidsthed. Det førte sammen med skærpelsen af den amerikanske psykologiske krigsførelse til, at den sovjetiske ledelse fra 1981 iværksatte stadigt mere omfattende beredskabsforanstaltninger, specielt i forbindelse med de vestlige militærøvelser. Under indtryk af den gradvise ændring af styrkeforholdet til Vestens fordel, der bl.a. kom til udtryk i øgede vestlige flåde- og flyaktiviteter i Østersøen, ændrede den sovjetiske generalstab i den første halvdel af 1980 erne den offensive østlige militære strategi i retning af større betoning af østlig forsvarskamp. Dette gjaldt også på det sømilitære område, hvor østtyskerne allerede i 1980 opgav at gennemføre en landsætningsoperation i Danmark. De militære afsnit bygger bl.a. på flere tusinde siders rapporter og trusselsvurderinger i FE s arkiv, samt på et stort Warszawapagtmateriale fra især polske og (øst)tyske militærarkiver. IV. Udviklingen af vestlige strategier 12. Den vestlige sikkerhedsstrategi ændrede sig gennem den kolde krig. USA s dominerende strategi selvsagt også NATO s var inddæmningspolitikken (containment). I slutningen af 1960 erne og i det meste af 1970 erne blev denne suppleret med afspændings- og samarbejdspolitikken (fortrinsvis Helsinki-processen og den vesttyske Ostpolitik; begge primært europæisk initierede). Med inspiration i Harmel-formlens balance mellem forsvar og afspænding blev NATO s strategi herefter, især af Forbundsrepublikken, defineret som en ligevægts- og samarbejdsstrategi. 13. Billedet ændrede sig imidlertid i slutningen af 1970 erne under præsident Carter, men især under præsident Reagan ( ). USA antog under Reaganadministrationen en ny, overordnet sikkerhedsstrategi (sejrsstrategien), der blev udviklet parallelt med NATO-strategien. Målet for USA var at tvinge Sovjetunionen i knæ politisk, økonomisk, militært. Midlerne var både åbne (retorik, oprustning, SDI, offensiv flådepolitik) og hemmelige (psykologisk krigsførelse og hemmelige operationer). De hemmelige operationer er først blevet kendt i et vist omfang i de senere år. 14. Den nye amerikanske sejrstrategi skabte øget spænding i forhold til Sovjetunionen og også betydelig usikkerhed i Europa, hvor man ikke havde fuldt indblik i den amerikanske strategiudvikling. Det var baggrunden for den udbredte vrede og frustration i 4

5 forhold til USA, der opstod på europæisk hold i begyndelsen af 80 erne. Sovjetunionen reagerede derimod forsigtigt på den amerikanske sejrstrategi, nærmest med en ventog-se -politik; man havde heller ikke økonomisk mulighed for at følge med den amerikanske oprustning. 15. Fra 1970 ernes anden halvdel tolkede østlandene Vestens militære modernisering som en voksende militær trussel og blev tvunget til gradvis at revidere den offensive strategi. Dette arbejde blev påbegyndt længe før Gorbatjov kom til magten. Under indtryk af en stærkt følt forøget trussel om et amerikansk kernevåbenangreb indledte den sovjetiske ledelse i 1981 den omfattende efterretningsoperation Rjan, der løb 1980 erne ud. Operationen, der var kædet til den nukleare strategi, skulle give ledelsen sikre informationer, hvis og om et vestligt kernevåbenangreb var forestående. 16. Det høje alarmniveau i det sovjetiske kernevåbenberedskab i 1983 under NATOøvelsen Able Archer gjorde det klart for Reagan, at den amerikanske sejrsstrategi indeholdt betydelige risici for atomkrig mellem USA og Sovjetunionen. Derefter blev der i nogle henseender anlagt en mere forsonlig linje fra amerikansk side og der blev indledt et samarbejde med den nye sovjetiske ledelse under Gorbatjov, ligesom der blev iværksat våbenkontrolforhandlinger (1985). V. Sikkerhedspolitiske udviklinger i 1980 erne 17. Reagan-administrationens konfrontationslinje fremkaldte en bred europæisk skepsis. Denne skepsis omfattede folk som Hans-Dietrich Genscher fra FDP og Lord Carrington, tidligere britisk udenrigsminister fra de konservative og kommende generalsekretær for NATO, men satte sig især igennem i de nordeuropæiske socialdemokratier (Scandilux-samarbejdet), der alle kom i opposition i begyndelsen af 1980 erne. Den nævnte skepsis kom især frem i forhold til forhandlingerne omkring INFdobbeltbeslutningen i Ud fra forløbet af INF-forhandlingerne og det politiske begivenhedsforløb, de indgik i, så de europæiske socialdemokrater dem som udtryk for en ny linje i forholdet til Sovjetunionen og dermed et brud på NATO s hidtidige linje. Det danske Socialdemokratis politik blev her formuleret under indtryk af diskussionen i Scandilux-samarbejdet. Men der var på grund af det alternative sikkerhedspolitiske flertal i folketinget bedre mulighed for at gøre politikken parlamentarisk gældende i Danmark end i de øvrige lande. 18. Socialdemokratiets politik i forhold til dobbeltbeslutningen anfægtede ikke partiets opbakning bag NATO-medlemskabet. Men den var udtryk for, at partiet sikkerhedspolitisk var rykket til venstre for at holde sammen internt i lyset af et begyndende generationsskifte (1971- og 1973-valgene), erfaringerne fra Vietnam-krigen, europæisk Reagan-skepsis og tro på, at denne politikjustering kunne være med til at tilbageerobre regeringsmagten i Danmark. 19. Hvor INF-politikken og i et vist omfang politikken vedr. atomvåbenfri zone havde grundlag i fælles Scandilux-politik, var den konkrete håndtering og høje politiske prioritering af den atomvåbenfri zone og til sidst anløbssagen i 1988 fortrinsvis en dansk socialdemokratisk sikkerhedspolitisk drejning. Her var de andre Scandiluxsocialdemokratier ikke rigtig med og især anløbssagen udviklede sig til en i ganske 5

6 særlig grad indenrigspolitisk konflikt. I ingen tilfælde var politikken imidlertid udtryk for eftergivenhed over for Sovjetunionen og østlandene. 20. Den socialdemokratiske venstredrejning i sikkerhedspolitikken genspejledes ikke markant i forsvarspolitikken. Her stod forsvarsforligspartierne sammen om en fortsat effektivisering og infrastrukturudbygning, der gjorde det danske forsvar til en stadig mere værdifuld alliancepartner (inden for de midler, der var stillet til rådighed). Der var slået skår i den sikkerhedspolitiske konsensus, men den var ikke brudt. Den sikkerhedspolitiske grundorientering var uændret. 21. Den borgerlige regering valgte i de kritiske år ( ) sikkerhedspolitisk at gå et stykke ad vejen med USA i den vestlige skærpelse af tone og handlinger over for Sovjetunionen. Regeringen valgte samtidig også at leve med fodnoterne, fordi den besluttede at give den økonomiske politik og samarbejdet med de radikale herom primat. Der var forskellige opfattelser i regeringen vedrørende den politiske taktik: Jo mere problematisk man udadtil gjorde fodnotepolitikken, jo mere problematisk blev det selvsagt også, at regeringen ikke tog den parlamentariske konsekvens. Uden for mediernes søgelys søgte udenrigsministeren samtidig at gøre flertallets (og regeringens egne) synspunkter vedr. især SDI og mellemløsning i INF-sagen gældende over for USA og at få dæmpet den amerikanske sejrsstrategi. VI. Fodnotepolitikens konsekvenser Udredningens konklusioner vedrørende to af de afgørende spørgsmål i den danske sikkerhedspolitiske debat om den kolde krigs sidste tiår kan sammenfattes som følger: 22. Fodnote-politikkens betydning? a) Det fik ingen påviselig betydning for den internationale udvikling, at Danmark satte INF- og SDI-fodnoter (og det er derfor på sin vis forståeligt, at Schlüterregeringen ikke gjorde det til kabinetsspørgsmål). Dertil havde Danmark ganske enkelt ikke indflydelse nok i NATO. b) I NATO og det internationale sikkerhedspolitiske miljø blev Danmarks generelle udenrigspolitiske indflydelse og renommé i nogen grad negativt påvirket af dagsordenspolitikken og fodnoterne, men uden at der har kunnet påvises afledte konsekvenser heraf for dansk sikkerhed. Denne vurdering er behæftet med usikkerhed og er foretaget på grundlag af de divergerende iagttagelser og udtalelser, der har været til rådighed. Uden for NATO og det internationale sikkerhedspolitiske miljø var fodnotepolitikkens virkning formentlig begrænset. VII. Hvorfor tabte Sovjetunionen den kolde krig? 23. Der er en hovedforklaring og to hjælpeforklaringer. Disse tre forklaringer indgår i et samlet årsagskompleks. Hovedforklaringen er mange års stagnation i den sovjetiske økonomi og den dybe samfundsmæssige krise, der efterhånden blev til reel nedgang. De to hjælpeforklaringer er henholdsvis vestlig idépolitik og vestlig styrkepolitik. Det afgørende ved den vestlige idépolitik som den kom til udtryk i bl.a. CSCE og den tyske Ostpolitik var dens dobbelte virkning: den var både imødekommende og undergravende i forhold til Øst. Hvad angår den vestlige styrkepolitik, var virkningen af 6

7 dens mangeartede komponenter at underminere den sovjetiske elites tro på sovjetsystemets evne til at klare sig i den nye (informations)teknologiske revolution og dermed i en traditionel styrkepolitisk konkurrence med Vesten. Men samtidig er det klart, at forløbet gennem den kolde krigs sidste tiår set i bakspejlet var præget af en ikke ufarlig vestlig politik. 7

8 Nøgle til hovedpunkter Hvilke kapitler fortæller mest om pressemeddelelsens punkter? Emne I. Generelt om dansk sikkerhedspolitik under den kolde krig Pressemeddelelsens punkt-nummer 1-2 Udredning: kapitel 1-90 samt bilag Danmarks forankring i NATO 1 Bd. 1: 3; Bd. 4: Østlig påvirkning vs. forholdet til Øst II. Den østlige påvirkningsog efterretningsindsats Østlandenes propaganda og påvirkningskampagner Effekten af den østlige påvirkningsindsats og Bd. 1: 3 og og Bd. 2: og Bd. 3: og Bd. 1: 15-17; Bd. 2: Bd. 3: Billedet af de østlige systemer: Bd. 1: 18; Bd. 2: 45 Bd. 3: 75 Dagsorden for den sikkerhedspolitiske debat: Bd. 1: 6-10; Bd. 2: 29-35; Bd. 3: DKP 5 Bd. 1: 21; Bd. 2: 43 Bd. 4: bilag 5 (Aksel Larsen) 8

9 Østlig civil og militær efterretningstjeneste III. Den militære trussel mod Danmark 6-8 Bd. 1: 19-21; Bd. 2: 46-49; Bd. 3: 76; Bd. 1: 22-24; Bd. 2: 50-55; Bd. 3: Bd. 4: 88 IV. Udviklingen af vestlige strategier Dominerende strategi: inddæmning (containment) 12 Bd. 1: 5; Bd. 2: 28; Bd. 3: 59 Bd. 4: 89 Fra slutningen af 1970 erne: nye spændinger og amerikansk Bd. 3: 59 og 78; Bd. 4: 89 sejrsstrategi Østlandenes reaktion Bd. 4: 79 V. Sikkerhedspolitiske udviklinger i 1980 erne Europæisk skepsis over for Reagan-administrationen 17 Bd. 3: 61-68; Bd. 4: 89 Socialdemokratiet og firkløverregeringen Bd. 3: 69-72; Bd. 4: 90 VI. Fodnotepolitikkens konsekvenser 22 Betydning: for Øst-Vest udviklingen og for Danmarks indflydelse 22 Bd. 3: 82-84; Bd. 4: 90 og renommé VII. Hvorfor tabte Sovjetunionen den kolde krig? 23 Årsagskompleks: Bd. 3: 60; Bd. 4:

10 10

58 Periodekonklusion 1963-1978

58 Periodekonklusion 1963-1978 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 58 Periodekonklusion 1963-1978 Den internationale situation (se kapitel 28). Under Cuba-krisen i oktober 1962 havde verden bevæget sig på randen af en atomkrig. Både Øst og

Læs mere

Det er et storslået værk, som DIIS har udgivet

Det er et storslået værk, som DIIS har udgivet 95 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Anmeldelse af DIIS-rapportens bind 3 og 4 Af Simon Valentin Mortensen Det er et storslået værk, som DIIS har udgivet om Danmarks sikkerhedspolitiske situation under den

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 1. Indledning Denne eksamensopgave vil diskutere og vurdere Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1949 til ca. 2004. Dette vil især ske på baggrund af Carsten

Læs mere

Hvor sikkert var Danmark? Hvad gjorde Danmark selv for at øge landets sikkerhed?

Hvor sikkert var Danmark? Hvad gjorde Danmark selv for at øge landets sikkerhed? Hvor sikkert var Danmark? Hvad gjorde Danmark selv for at øge landets sikkerhed? FU Den Kolde Krig 23 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Indledning: Danmarks militære betydning mellem Øst

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 Den sikkerhedspolitiske debat 6 Baggrund De politiske partier og forsvarspolitikken før anden verdenskrig I første halvdel af det 20. århundrede

Læs mere

Formuleringen af dansk sikkerhedspolitik 1979-1991. 69 Danmark og dobbeltbeslutningen 1979-82

Formuleringen af dansk sikkerhedspolitik 1979-1991. 69 Danmark og dobbeltbeslutningen 1979-82 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Formuleringen af dansk sikkerhedspolitik 1979-1991 69 Danmark og dobbeltbeslutningen 1979-82 Indledning Som gennemgået i sidste del af kapitel 3 er formuleringen af dansk sikkerhedspolitik

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt?

Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt? Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt? Indlæg af chefen for operations- og analysesektoren, Peter Michael Nielsen, ved en workshop om Efterretningstjenesters Vidensproduktion den 18. november

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

66 Folketingsvalget 10. maj 1988

66 Folketingsvalget 10. maj 1988 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 66 Folketingsvalget 10. maj 1988 Den 19. april 1988 udskrev Poul Schlüter valg til Folketinget. Årsagen var, at regeringen havde lidt nederlag på Christiansborg fem dage forinden,

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendenser i dansk udenrigspolitisk aktivisme

Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendenser i dansk udenrigspolitisk aktivisme politica, 44. årg. nr. 1 2012, 111-130 Rasmus Brun Pedersen Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendenser i dansk udenrigspolitisk aktivisme Dansk udenrigspolitik er under

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Tematekst Hvad er spin? Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Der er gennem tiden givet mange forskellige definitioner på, hvad spin er. Normalt hentyder spin til det arbejde, spindoktorerne

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE Strejflys over udvalgte sider af tegningekrisen i 2005-06 DEN NY VERDEN 2006:2 Streger i et forvirret billede 1 Hans Branner Muhammed-krisen og den nye dobbelthed i dansk

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget

oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget Det Udenrigspolitiske Nævns nedsættelse og sammensætning Det Udenrigspolitiske Nævn nedsættes i henhold til 19, stk. 3, i Danmarks Riges Grundlov. Nævnets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 21/2013 om SKATs indsats

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE

FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE FORMÅL Formålet med uddannelsen er, at officerseleven erhverver sig den viden og de færdigheder samt de holdningsmæssige kvaliteter, der kræves for

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Det kan de slet ikke tåle at høre : Torben Lund om Europaparlamentet og EU s fremtid

Det kan de slet ikke tåle at høre : Torben Lund om Europaparlamentet og EU s fremtid Det kan de slet ikke tåle at høre : Torben Lund om Europaparlamentet og EU s fremtid I 1999 blev Torben Lund valgt ind i Europaparlamentet som Socialdemokratiets spidskandidat men i september offentliggjorde

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Op ad bakke i 100 dage

Op ad bakke i 100 dage Op ad bakke i 100 dage Regeringen har fået en hård start i de danske medier. Det viser en ny undersøgelse af de første 100 dage ved magten. Negative sager som løftebrud, Moskva-penge, rygerum og sexchikane

Læs mere

Strategisk Kommunikation Ledertræf 2013

Strategisk Kommunikation Ledertræf 2013 Strategisk Kommunikation Ledertræf 2013 Strategi adskiller sig fra taktik. Taktik handler om, hvordan man gennemfører noget, mens strategi handler om, hvordan de forskellige aktiviteter er forbundet med

Læs mere

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/1

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/1 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/1 Bidragyderne Margit Bech Larsen Mag.art. i historie fra Københavns Universitet 2010, museumsinspektør og nu ph.d.-stipendiat. Før ansættelsen

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2015

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2015 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2015 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2015 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2015 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

Interview med Jens Hald Madsen, formand for Udenrigspolitisk Nævn: Ud af Den Kolde Krigs koma

Interview med Jens Hald Madsen, formand for Udenrigspolitisk Nævn: Ud af Den Kolde Krigs koma Interview med Jens Hald Madsen, formand for Udenrigspolitisk Nævn: En udenrigspolitik, vi aldrig har set før Ud af Den Kolde Krigs koma 1. Ud af Den kolde Krigs koma 2. Visioner på andres bekostning 3.

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

At flytte grænsen mellem magt og afmagt

At flytte grænsen mellem magt og afmagt INFORMATION MANDAG 4. AUGUST 1997 OPINION At flytte grænsen mellem magt og afmagt Next Stop Nevada - det er ti år siden - men hvad kom der ud af det AFRUSTNING Af GORM GUNNARSEN & SOLVEJG HENNEBERG PEDERSEN

Læs mere

FORSVARSFORTÆLLINGER. kapitel 1

FORSVARSFORTÆLLINGER. kapitel 1 kapitel 1 FORSVARSFORTÆLLINGER Inden for mindre end 10 år har to forsvarskommissioner barslet med tykke, tunge, omfattende beretninger om forsvarets tilstand. De blev begge to afsluttet inden for en toårig

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Forslag. Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

Forslag. Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Lovforslag nr. L 163 Folketinget 2012-13 Fremsat den 27. februar 2013 af forsvarsministeren (Nick Hækkerup) Forslag til Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Kapitel 1 Opgaver 1. Forsvarets Efterretningstjeneste

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere