Kommuneprojektet. Efterladte 6-9 år. Skema 1

Transkript

1 Tak fordi du udfylder spørgeskemaet. Det er frivilligt, om du vil udfylde skemaet, og du kan til enhver tid fortryde din deltagelse. Dine svar er dog vigtige for os, så vi kan få mere viden om effekten af Børn, Unge & Sorgs sorgbehandling i din kommune. Skemaet består af en række spørgsmål, og det tager ca. 30 minutter at udfylde. Når du har besvaret spørgsmålene på en side, kommer du videre ved at klikke på "næste". Hvis der er noget, du er i tvivl om, er du meget velkommen til at kontakte Børn, Unge & Sorgs forskningskonsulent Trine Pagh Pedersen på mail: tpp@bornungesorg.dk eller telefon: * 1. Vil du deltage i spørgeskemaundersøgelsen? JA, jeg vil gerne deltage, og jeg er informeret om, at jeg får tilsendt spørgeskemaer i forbindelse med forløbet i Børn, Unge & Sorg. Jeg er også informeret om, at deltagelse i undersøgelsen er frivillig, og at jeg kan fortryde deltagelse til hver en tid. NEJ, jeg ønsker ikke at deltage i undersøgelsen. 1

2 * 2. Hvem svarer på dette spørgeskema? Mor Far Bedsteforældre Andet familiemedlem Plejeforælder Andet Andet (angiv venligst) 2

3 * 3. Har du fuldført en uddannelse udover en skole- eller ungdomsuddannelse? Sæt kun ét kryds Nej Et eller flere kortere kurser (f.eks. specialarbejderkurser, arbejdsmarkedskurser m.v.) Erhvervsfaglig uddannelse/faglært (f.eks. kontor eller butiksassistent, frisør, murer, lægesekretær, social og sundhedshjælper/assistent, landmand) Kort videregående uddannelse, 2 3 år (f.eks. markedsøkonom, politibetjent, laborant, maskintekniker, datamatiker, multimediedesigner, økonoma, tandplejer) Mellemlang videregående uddannelse, 3 4 år (f.eks. folkeskolelærer, socialrådgiver, bygningskonstruktør, sygeplejerske, fysioterapeut, diplomingeniør, pædagog, bachelor) Lang videregående uddannelse, mere end 4 år (f.eks. civilingeniør, cand.mag., læge, psykolog) Anden uddannelse * 4. Er du under uddannelse? Ja Nej * 5. Er du i arbejde? Ja Nej 3

4 * 6. Barnets køn? Pige Dreng * 7. Hvor gammel er barnet? År: 4

5 * 8. Forældrenes status før dødsfaldet? Boede sammen/gift Boede ikke sammen/skilt Boede ikke sammen pga. den anden forældres dødsfald Andet (angiv venligst) * 9. Barnet bor... Hjemme hos forælderen I plejefamilie, på døgninstitution eller i netværksanbringelse Andet Beskriv venligst andet * 10. Har barnet søskende, stedsøskende eller halvsøskende Ja Nej 5

6 * 11. Bor barnet det meste af tiden sammen med nogle af dets søskende, stedsøskende eller halvsøskende? Ja Nej Andet Angiv venligst andet her 6

7 * 12. Barnet går i... Daginstitution Grundskole (folkeskole, privatskole) Grundskole med specialundervisning Specialskole Andet Beskriv venligst andet her * 13. Hvor mange dage har barnet været fraværende fra daginstitution/skole inden for den sidste måned? Ingen 1-5 dage 6-9 dage dage over 21 dage 7

8 Med de næste spørgsmål spørger vi om, hvem der er død, samt hvordan og hvornår det skete. * 14. Hvem er død? Begge barnets forældre er døde Barnets far er død Barnets mor er død 8

9 * 15. Angiv dato for faderens dødsfald Dato for dødsfald DD / MM / ÅÅÅÅ * 16. Barnets far døde på grund af? Sygdom Ulykke Selvmord 9

10 * 17. Barnets far begik selvmord Efter forudgående sygdom Uden forudgående sygdom 10

11 * 18. Barnets far døde: Pludseligt, f.eks. hjertestop eller anden akut opstået sygdom Efter mindre end 1 års sygdom Efter mere end 1 års sygdom Kommentarer 11

12 * 19. Marker her igen for at komme videre til de spørgsmål der er relevante for dig Begge barnets forældre er døde Barnets far er død Barnets mor er død 12

13 * 20. Angiv dato for moderens dødsfald Dato for dødsfald DD / MM / ÅÅÅÅ * 21. Barnets mor døde på grund af: Sygdom Ulykke Selvmord 13

14 * 22. Barnets mor begik selvmord: Efter forudgående sygdom Uden forudgående sygdom 14

15 * 23. Barnets mor døde Pludseligt, f.eks. hjertestop eller anden akut opstået sygdom Efter mindre end 1 års sygdom Efter mere end 1 års sygdom Kommentarer 15

16 Har tabet af forælderen medført ændringer i forhold til barnets samvær med jævnaldrende (markér ud for det svar, der passer bedst på barnet) * 24. TABET har betydet Barnet er mindre sammen med jævnaldrende Barnet er mere sammen med jævnaldrende Tabet har IKKE medført nogle af disse ændringer Kommantarer 16

17 Har tabet af forælderen medført ændringer i forhold til barnets deltagelse i fritidsaktiviteter (markér ud for det svar, der passer bedst på barnet) * 25. TABET har betydet Barnet deltager i færre fritidsaktiviteter Barnet deltager i flere fritidsaktiviteter Tabet har IKKE medført nogle af disse ændringer Kommantarer 17

18 * 26. Er du (forælderen) for tiden: Alvorligt fysisk syg Sygemeldt pga. depression, stress eller angst Medicineret pga. depression, stress eller angst På orlov fra job eller studie Andet Er ikke alvorligt syg, på orlov, medicineret eller andet Ikke relevant (bor f.eks. på institution eller i plejefamilie) Angiv venligst andet 18

19 Spørgsmål om barnets symptomer og reaktioner 1 af 3 De næste spørgsmål er taget fra spørgeskemaet Inventory of Prolonged Grief. Spørgsmålene handler om, hvordan børn kan reagere, når de mister en forælder. Det behøver ikke hele tiden at være svært, når man har mistet en forælder, men lige nu er vi interesseret i at undersøge netop det. Der er ikke nogen rigtig, forkert eller normal måde at svare på. Man kan opleve det at have mistet en forælder på mange forskellige måder. Selv om du bliver i tvivl eller synes, at nogle af spørgsmålene måske virker underlige, vil vi bede dig om at prøve at svare på dem alle. I besvarelsen af de følgende spørgsmål bedes du svare på baggrund af, hvad barnet har givet udtryk for inden for den seneste måned. * 27. Sæt venligst kryds ved det svar der bedst beskriver hvor ofte, barnet har oplevet hver enkelt følelse indenfor DEN SIDSTE MÅNED Det, at han/hun døde, føles for barnet som noget, der har ødelagt alting Barnet synes, det er svært at gøre de ting, barnet plejer, fordi barnet tænker så meget på ham/hende Barnet bliver forvirret, når barnet tænker på ham/hende Det føles svært for barnet, at han/hun er død; barnet synes, det er uretfærdigt Barnet ville gerne være sammen med ham/hende Barnet vil gerne tage hen til steder, der minder barnet om ham/hende Barnet er vred over hans/hendes død Barnet kan ikke forstå, at han/hun er død Hans/hendes død har gjort barnet bange; barnet er meget ked af det Barnet har svært ved at stole på andre mennesker, efter at han/hun er død Næsten aldrig Nogle gange Altid 19

20 20

21 Spørgsmål om barnets symptomer og reaktioner side 2 af 3 * 28. Sæt kryds ved det svar der bedst beskriver hvor ofte, barnet har oplevet hver enkelt følelse indenfor DEN SIDSTE MÅNED Barnet har svært ved at holde af andre mennesker, efter at han/hun er død Barnet gør eller føler det samme, som han/hun gjorde Barnet har ikke lyst til at tænke på, at han/hun er død Barnet interesserer sig ikke for noget, efter at han/hun er død Barnet hører hans/hendes stemme tale til sig Barnet ser ham/hende stå foran sig Det føles for barnet, som om alting er blevet ligegyldigt Det føles uretfærdigt for barnet, at barnet stadig er i live, når han/hun er død; barnet har dårlig samvittighed over det Barnet bliver ved med at være vred over hans/hendes død Barnet er misundelig på mennesker, som ikke har mistet nogen Næsten aldrig Nogle gange Altid 21

22 Spørgsmål om barnets symptomer og reaktioner side 3 af 3 * 29. Sæt kryds ved det svar der bedst beskriver hvor ofte, barnet har oplevet hver enkelt følelse indenfor DEN SIDSTE MÅNED Barnet føler ikke, at fremtiden har noget formål uden ham/hende Barnet føler sig meget alene, efter at han/hun er død Barnets liv kan kun blive rart, hvis han/hun er der Det er for barnet, som om en del af barnet også døde, da han/hun døde Det føles for barnet, som om at alt er blevet anderledes, efter hans/hendes død Barnet føler sig mindre tryg, efter at han/hun er død Barnet kan ikke styre de ting, der sker i sit liv Det går dårligere for barnet (i skolen og sammen med vennerne), efter at han/hun er død Barnet bliver lettere vred, nervøs eller bange, efter at han/hun er død Barnet sover dårligt, efter at han/hun er død Næsten aldrig Nogle gange Altid Oversat og backtranslated af Børn, Unge & Sorg

23 Spørgeskema om styrker og svagheder De næste spørgsmål er taget fra spørgeskemaet Strengths and Difficulties Questionnaire. Det er en fast liste af spørgsmål, som er gennemprøvet forskningsmæssigt og oversat fra engelsk til dansk. Vi må derfor ikke ændre i spørgsmålene. Spørgsmålene handler om dit barns styrker og svagheder. 23

24 Spørgeskema om styrker og vanskeligheder (SDQ-Dan) side 1 af 4 Vær venlig at krydse af om beskrivelserne nedenfor ikke passer, passer delvist eller passer godt i forhold til barnet. Prøv at besvare alle spørgsmålene - også selvom du er i tvivl eller ikke synes, de helt giver mening. Svaret gælder barnets adfærd de seneste 6 måneder. Robert Goodman * 30. SDQ Er hensynsfuld og betænksom overfor andre Er rastløs, overaktiv, har svært ved at holde sig i ro i længere tid Klager ofte over hovedpine, ondt i maven eller kvalme Deler gerne med andre børn (slik, legetøj, spil og lign.) Har ofte raserianfald eller bliver let hidsig Er lidt af en enspænder, holder sig mest for sig selv Gør for det meste hvad der bliver sagt Bekymrer sig om mange ting eller virker ofte bekymret Passer ikke Passer delvist Passer godt 24

25 Spørgeskema om styrker og vanskeligheder (SDQ-Dan) side 2 af 4 * 31. SDQ Prøver at hjælpe hvis nogen slår sig, er kede af det eller skidt tilpas Kan ikke sidde stille på stolen, har svært ved at holde hænder og fødder i ro Har mindst én god ven Slås ofte eller mobber andre børn Er ofte ked af det, trist eller har let til gråd Er generelt vellidt af andre børn Bliver nemt distraheret, mister let koncentrationen Er utryg eller klæbende i nye situationer, bliver nemt usikker Passer ikke Passer delvist Passer godt 25

26 Spørgeskema om styrker og vanskeligheder (SDQ-Dan) side 3 af 4 * 32. SDQ Er god mod yngre børn Lyver eller snyder ofte Bliver mobbet eller drillet af andre børn Tilbyder ofte at hjælpe andre (forældre, lærere, andre børn) Tænker sig om før han/hun handler Stjæler fra hjemmet, i skolen eller andre steder Kommer bedre ud af det med voksne end med andre børn Er bange for mange ting, bliver nemt skræmt Færdiggør opgaver (f.eks. lektier), er god til at fastholde opmærksomheden Passer ikke Passer delvist Passer godt 33. Har du andre bemærkninger eller bekymringer, kan du skrive dem her 26

27 Spørgeskema om styrker og vanskeligheder (SDQ-Dan) side 4 af 4 * 34. Synes du samlet at barnet har vanskeligheder på et eller flere af følgende områder: følelser, koncentration, adfærd, samspil med andre mennesker? Nej Ja, mindre vanskeligheder Ja, tydelige vanskeligheder Ja, alvorlige vanskeligheder 27

28 * 35. Hvor længe har vanskelighederne stået på? Mindre end 1 måned 1-5 måneder 6-12 måneder Mere end et år * 36. Gør vanskelighederne barnet ked af det eller ulykkelig? Slet ikke Kun lidt Ret meget Virkelig meget * 37. Påvirker vanskelighederne hans/hendes dagligdag i forhold til: Slet ikke Kun lidt Ret meget Virkelig meget Familieliv? Venskaber? Indlæring? Fritidsaktiviteter? * 38. Er vanskelighederne en belastning for dig eller familien som helhed? Slet ikke Kun lidt Ret meget Virkelig meget 28

29 Short Mood and Feelings Questionnaire Forældreudgave Om dit barns humør Dette skema handler om, hvordan dit barn kan have følt eller handlet på det seneste. For hvert udsagn skal du vurdere, hvor godt det stemmer overens med, hvordan dit barn har følt eller handlet de sidste to uger. * 39. Hvis et udsagn passer på dit barns adfærd det meste af tiden, sættes der kryds i rubrikken Passer godt. Hvis det kun har passet nogle gange, sætter du kryds i rubrikken Passer nogle gange. Hvis udsagnet ikke passer, sætter du kryds i rubrikken Passer ikke. Han/hun har været meget ked af det eller ulykkelig Han/hun har slet ikke følt glæde ved noget Han/hun har været så træt, at han/hun bare har siddet og ingenting lavet Han/hun har været meget rastløs Han/hun har følt, at han/hun ikke længere duede til noget som helst Han/hun har grædt meget Han/hun har haft svært ved at tænke klart eller koncentrere sig Han/hun har hadet sig selv Han/hun har følt, at han/hun var et dårligt menneske Han/hun har følt sig ensom Han/hun har ikke troet, at nogen egentlig syntes om ham/hende Han/hun har troet, at han/hun aldrig kunne blive lige så god som andre børn/unge Han/hun har følt, at alt hvad han/hun gjorde var forkert Passer ikke Passer nogle gange Passer godt 29

30 @oversat af Hanne Søndergaard Knuden og Kristine Jensen de López Børnesprogklinikken, AAU. 30

31 Du er nu næsten igennem spørgeskemaet... 31

32 Spence angstskala for børn (forældreudgave) side 1 af 3 Nedenstående er spørgsmål fra Spence angst skala til børn. Her spørger vi ind til hvad dit barn er bange for eller bekymret over. 32

33 * 40. Nedenfor finder du en liste med udsagn som beskriver børn. Marker for hvert udsagn det svar, som bedst beskriver dit barn. Besvar venligst alle udsagn. Mit barn bekymrer sig Mit barn er mørkeræd Når mit barn har et problem klager han/hun over en underlig fornemmelse i maven Mit barn klager over at føle sig bange Mit barn ville være bange for at være alene hjemme Mit barn bliver bange hvis han/hun får en prøve i skolen Mit barn bliver bange hvis han/hun skal bruge offentlige toiletter Mit barn bekymrer sig om at være væk fra mig Mit barn er bange for at gøre sig selv til grin overfor andre mennesker Mit barn bekymrer sig om at han/hun vil klare sig dårligt i skolen Mit barn bekymrer sig om at noget forfærdeligt skal ske for nogen i vores familie Aldrig Af og til Ofte Altid Mit barn klager over en pludselig følelse af at han/hun ikke kan få vejret når der ikke er nogen umiddelbar årsag til det Mit barn er nødt til at tjekke om og om igen at han/hun har gjort tingene rigtigt (såsom at lyset er slukket eller at døren er låst) Mit barn bliver bange hvis han/hun skal sove alene 33

34 Spence angstskala for børn (forældreudgave) side 2 af 3 * 41. Nedenfor finder du en liste med udsagn som beskriver børn. Marker for hvert udsagn det svar, som bedst beskriver dit barn. Besvar venligst alle udsagn. Mit barn har svært ved at tage i skole om morgenen fordi han/hun er nervøs eller bange Mit barn er bange for hunde Mit barn synes ikke at kunne få ubehagelige eller mærkelige tanker ud af sit hoved Når mit barn har et problem, klager han/hun over at hans/hendes hjerte slår meget hurtigt Mit barn begynder pludselig at skælve eller ryste uden at der er nogen umiddelbar årsag til det Mit barn bekymrer sig om at der vil ske noget slemt med ham/hende Mit barn er bange for at gå til læge eller tandlæge Når mit barn har et problem, føler han/hun sig usikker Mit barn er bange for højder (f.eks. at stå på en bro, på toppen af en bygning o.lign.) Aldrig Af og til Ofte Altid Mit barn bliver nødt til at tænke særlige tanker (såsom tal eller ord) for at forhindre forfærdelige ting i at ske Mit barn bliver bange hvis han/hun skal køre med bil, bus eller tog Mit barn bekymrer sig om hvad andre tænker om ham/hende 34

35 Aldrig Af og til Ofte Altid Mit barn er bange for at være steder med mange mennesker (såsom indkøbscentre, biografen, busser, befærdede legepladser med mange børn) Mit barn kan pludselig blive meget bange uden nogen som helst årsag Mit barn er bange for insekter eller edderkopper Mit barn klager over pludselig at føle sig svimmel eller svag uden at der er nogen umiddelbar årsag 35

36 Spence angstskala for børn (forældreudgave) side 3 af 3 * 42. Nedenfor finder du en liste med udsagn som beskriver børn. Marker for hvert udsagn det svar, som bedst beskriver dit barn. Besvar venligst alle udsagn. Mit barn bliver bange når han/hun skal tale foran klassen Mit barn klager over at hans/hendes hjerte pludselig begynder at slå for hurtigt uden at der er nogen umiddelbar årsag til det Mit barn bekymrer sig for at han/hun pludselig skal føle sig bange når der ikke er noget at være bange for Mit barn er bange for at være i små, lukkede steder såsom tunneler eller små rum Mit barn er nødt til at gøre nogle ting om og om igen (såsom at vaske hænder, gøre rent eller placere ting i en bestemt orden) Mit barn er plaget af ubehagelige eller mærkelige tanker eller billeder i sit hoved Mit barn er nødt til at gøre bestemte ting på den helt rigtige måde for at forhindre forfærdelige ting i at ske Mit barn ville være bange hvis han/hun skulle overnatte et andet sted end hjemme Aldrig Af og til Ofte Altid * 43. Er der andet dit barn er meget bange for? JA NEJ 2000 Susan H. Spence. Oversat til dansk af medarbejdere ved Angstklinikken, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet,

37 44. Skriv hvad det er og om det er aldrig, af og til, ofte eller altid, at han/hun er bange for dette 37

38 * 45. Hvor enig eller uenig er du i følgende udtalelser om din familie Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Min familie forsøger virkelig at hjælpe mig Jeg får den følelsesmæssige hjælp og støtte, jeg har brug for fra min familie Jeg kan tale med min familie om mine problemer Min familie vil gerne hjælpe mig med at træffe beslutninger 38

39 PTSD symptomskalaen til børn * 46. Nedenunder er der en liste af problemer, som børn nogle gange har efter en svær hændelse såsom, at have mistet deres mor eller far. Spørgsmålene er oprindeligt udformet til, at børn selv skal svare, så nogle spørgsmål kan virke underlige, når det er forælderen, der skal besvare, men forsøg på bedste vis. Læs hvert problem grundigt og sæt kryds ved det nummer (0-3), som bedst beskriver, hvor ofte det problem har generet dit barn i DE SIDSTE 2 UGER. 0) Slet ikke eller kun en gang 1) Én gang om ugen eller mindre/én gang imellem 2) 2 til 4 gange i ugen/halvdelen af tiden 3) 5 eller flere gange i ugen/næsten altid Han/hun har ubehagelige tanker eller billeder fra hændelsen, som kommer til ham/hende, selvom han/hun ikke vil tænke på det Han/hun har dårlige drømme eller mareridt Han/hun opfører sig eller føler det, som om at hændelsen sker igen (hører noget eller ser et billede fra hændelsen, og det føles som om, han/hun er der igen) Han/hun føler sig oprevet, når han/hun tænker på eller hører om hændelsen (fx. bange, vred, ked af det, haft dårlig samvittighed eller andet) Han/hun har følelser i sin krop, når han/hun tænker på eller hører om hændelsen (fx. begynder at svede, hjertebanken) Han/hun prøver ikke at tænke på, tale om eller at have følelser om hændelsen Han/hun prøver at undgå aktiviteter, mennesker eller steder, som minder han/hun om den traumatiske/svære hændelse Han/hun kan ikke huske vigtige dele af den svære hændelse 39

40 0) Slet ikke eller kun en gang 1) Én gang om ugen eller mindre/én gang imellem 2) 2 til 4 gange i ugen/halvdelen af tiden 3) 5 eller flere gange i ugen/næsten altid Han/hun interesserer sig mindre for at gøre ting, som han/hun plejede at gøre Han/hun føler sig ikke tæt på mennesker omkring han/hende Han/hun er ikke i stand til at have stærke følelser (fx. kan ikke græde eller kan ikke være glad) Han/hun føler som om drømme ikke vil gå i opfyldelse Han/hun har problemer med at falde i søvn eller at sove Han/hun føler sig irriteret eller har vredesudbrud Han/hun har problemer med koncentrationen (fx. mister tråden i en historie i fjernsynet, glemmer hvad han/hun har læst, hører ikke efter i klassen) Han/hun er overforsigtig (fx. tjekker for at se hvem der er omkring ham/hende, og hvad der er omkring ham/hende) Han/hun bliver let nervøs eller forskrækket (fx. når nogen går op bagved dem) The Child PTSD Symptom Scale, oversat af Børn, Unge & sorg

41 I det følgende spørgsmål spørger vi ind til dine sorgsymptomer. 41

42 Prolonged grief Disorder side 1 af 3 De næste spørgsmål er fra spørgeskemaet Prolonged Grief Disorder. Det er en fast liste af spørgsmål, som er gennemprøvet forskningsmæssigt og oversat fra engelsk til dansk. Vi må derfor ikke ændre i spørgsmålene. Spørgsmålene handler om vedvarende sorg hos den efterladte forælder/omsorgsperson, og vi er her interesserede i dine sorgreaktioner uanset dit forhold til den afdøde. Selv om du bliver i tvivl eller synes, at nogle af spørgsmålene måske virker underlige, vil vi bede dig om at prøve at svare på dem alle. Du besvarer ved at sætte ét kryds, der indikerer dit svar ud for hvert spørgsmål. * 47. I den seneste måned hvor ofte har du følt en meget stærk længsel efter den person, du har mistet? Slet ikke (1) Mindst én gang (2) Mindst én gang om ugen (3) Mindst én gang om dagen (4) Adskillige gange om dagen (5) * 48. I den seneste måned, hvor ofte har du haft stærke oplevelser af følelsesmæssig smerte, bedrøvelse eller jag af sorg relateret til det forhold du har mistet? Slet ikke (1) Mindst én gang (2) Mindst én gang om ugen (3) Mindst én gang om dagen (4) Adskillige gange om dagen (5) 42

43 Prolonged grief Disorder side 2 af 3 * 49. I den seneste måned hvor ofte har du forsøgt at undgå påmindelser om, at den person, du har mistet, er borte? Slet ikke (1) Mindst én gang (2) Mindst én gang om ugen (3) Mindst én gang om dagen (4) Adskillige gange om dagen (5) * 50. I den seneste måned hvor ofte har du følt dig lammet, chokeret eller fortumlet af dit tab? Slet ikke (1) Mindst én gang (2) Mindst én gang om ugen (3) Mindst én gang om dagen (4) Adskillige gange om dagen (5) 43

44 Prolonged grief Disorder side 3 af 3 * 51. For hvert spørgsmål vær venlig at noter hvordan du har haft det inden for den sidste måned. Sæt et kryds ved det tal, der indikerer dit svar. Slet ikke (1) En smule (2) I mindre grad (3) Temmelig meget (4) I overvældende grad (5) Forvirring over din rolle i livet eller en formindsket selvoplevelse (f.eks. en oplevelse af at en del af dig selv er død)? Har du haft svært ved at acceptere tabet? Har det været svært for dig at stole på andre efter dit tab? Føler du dig bitter over dit tab? Føler du, at det at komme videre (f.eks. at få nye venner eller opsøge nye interesser) ville være vanskeligt for dig nu? Føler du dig følelsesmæssigt lammet eller følelsesløs efter dit tab? Føler du at livet er utilfredsstillende, tomt eller meningsløst siden dit tab? 52. Hvis du har svaret mellem 2 og 5 på et eller flere af de foregående spørgsmål, har oplevelsen så varet mindst 6 måneder? Ja Nej * 53. Har du oplevet en betydelig nedgang i dine sociale, arbejdsmæssige eller andre vigtige funktionsområder (f.eks. huslige gøremål). Ja Nej Backtranslated 2011, tilpasset 2013, Lektor Maja O'Connor, Aarhus Universitet 44

45 Du er nu nået til de sidste spørgsmål, hvor vi vil spørger til din kommunikation med dit barn samt familierutiner. 45

46 Forældre-Barn kommunikation (FBK-P) * 54. Nu vil du læse nogle udsagn, der beskriver forældre og børn. Vurder venligst hvordan beskrivelserne passer til dig selv og dit barn indenfor DEN SENESTE MÅNED. Meget enig Lidt enig Hverken enig eller uenig Lidt uenig Meget uenig Dit barn drøftede (hans/hendes) tanker med dig uden at vise forlegenhed Du var altid god til at lytte til dit barn Du vidste, hvordan dit barn havde det, uden at du behøvede at spørge (ham/hende) Dit barn var meget tilfreds med, hvordan I talte sammen Hvis dit barn var kommet i problemer så kunne (han/hun) fortælle dig om det Dit barn viste åbent hengivenhed for dig Når dit barn stillede spørgsmål, så fik (han/hun) ærlige svar fra dig Du forsøgte at forstå dit barns synspunkt Dit barn fandt det let at drøfte problemer med dig Det var let for dit barn at udtrykke (hans/hendes) sande følelser for dig Oversat og tilpasset af Center for Developmental and Applied Psychological Science, Aalborg Universitet, 2016 med tilladelse af Irwin Sandler, Arizona State University 46

47 Familierutiner for børnefamilier (FRS-P) * 55. Nu vil du læse nogle udsagn, der beskriver nogle familieaktiviteter, som du har foretaget med dit barn indenfor DEN SENESTE MÅNED. Vurder venligst hvor ofte du har deltaget i disse aktiviteter. 1. Du brugte regelmæssigt tid sammen med dit barn 2. Du foretog regelmæssigt aktiviteter sammen med dit barn 3. Du sørgede for noget for dit barn hver dag, så som madlavning eller tøjvask 4. Du og dit barn nød rutinemæssigt aktiviteter sammen 5. Jeres familie tog ud og lavede noget særligt sammen hver uge 6. Jeres familie havde en bestemt familie tid hver uge, hvor I foretog jer ting sammen derhjemme 7. Du talte regelmæssigt med dit barn om ting som skete hver dag Aldrig Nogle gange Ofte Oversat og tilpasset af Center for Developmental and Applied Psychological Science, Aalborg Universitet, 2016 med tilladelse af Irwin Sandler, Arizona State University 47

48 MANGE TAK for jeres hjælp med at udfylde spørgeskemaet, det sætter vi stor pris på. Når du klikker FÆRDIG nederst på siden, bliver svarene indsendt. 56. Hvis du har lyst, vil vi her til sidst meget gerne høre, hvordan du selv oplever, at barnet har det, og hvad der især har været grunden til, at du/i har henvendt Jer for at få hjælp. 57. Hvis der er noget du vil tilføje, eller hvis du har kommentarer til spørgeskemaet, er du velkommen til at skrive det her. 48