Train the Trainer kursus

Transkript

1 LEONARDO DA VINCI Transfer of Innovation tune in! Tilpasset og oversat Train the Trainer kursus til bekæmpelse af frafald i partnerlande Institute for Quality and Technology Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen. Denne publikation (meddelelse) forpligter kun forfatteren, og Kommission kan ikke drages til ansvar for brugen af oplysningerne heri. LLP-LDV-TOI-13-AT-0001

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Arbejde i et Produktionsskoleværksted... 3 Hjernen... 4 Maslows behovspyramide... 5 Forblive i Flow-tilstand (Flow Teori)... 6 De Mange Intelligenser (Howard Gardener)... 6 Situeret Læring... 7 Noget om Fodbold... 8 Produktionsskoletilgangen... 9 Principper charter - kvalitetsstandarder Eksempel: Charter for de Danske Produktionsskoler Dokumentationsmetoder Eksempel I: Komepetensetavle (DK) Eksempel II: Deltagers individuelle plan (DK) Eksempel III: Kompetencebevis Bag Tæppet Almendannelse i Produktionsskolen Tune in! Tilpasset og oversat Train the Trainer kursus til bekæmpelse af frafald i partnerlande. Berufsförderungsinstitut OÖ (Østrig) i samarbejde med ISQ (Portugal), OZARA d.o.o. (Slovenien), Fundacion Metal Asturias (Spanien), IFA Steiermark (Østrig), ENAIP Veneto (Italien) og Produktionsskoleforeningen (Danmark). Et Leonardo da Vinci Transfer of Innovation projekt (LLP-LDV-TOI-13-AT-0001) har licens under Creative Commons Attribution-NonCommercial-ShareAlike 4.0 International License. For at se en kopi af denne licens, besøg: Page 2 of 17

3 1. Dag Arbejde i et Produktionsskoleværksted De mest værdifulde/vigtigste erfaringer At være den uerfarne: I forhold til sprog (engelsk), professionen og den praktisk tilgangsvinkel: arbejde med hænderne og med professionelle maskiner og værktøj = ændring af roller, lære fra deltagerne Tilfredshed: ændringen fra det her er umuligt for mig til jeg har lavet den her flyvemaskine! = Alle kan lære noget At dele: arbejde sammen og opmuntre hinanden = man lærer sammen, og læring er en social oplevelse At blive imponeret: af de unge deltagere, som tager ansvar, er hjælpsomme, deres opmuntring og det gode humør. = arbejde sammen som ligeværdige ændrer relationer og hierarkier = giver læringssituationer, hvor det er nødvendigt for deltagerne at tage ansvar Afslappet atmosfære: I værkstederne = Alle er I øjenhøjde, der var ingen fastlagte/indøvede hierarkier. = Situeret læring: Alt dette svarer til situeret læring. Læring forgår ikke i et tomt rum, men i særlige situationer/kontekster/relationer. Det lærte kommer an på situationen og relationerne. Alle lærte noget nyt ikke mindst produktionsskoledeltagerne. De specifikke læringssituationer gjorde dem i stand til at gøre mere end normalt. Page 3 of 17

4 2. Dag Du kan lære uden at nogen underviser Og du kan undervise uden at nogen lærer noget Hjernen Reptilhjernen: Basale behov som at drikke, spise og reproduktion. OVERLEVELSE Limbisk hjerne: Følelser stræben efter at være KOMFORTABEL Hjernebark: Læring fra ERFARINGER Page 4 of 17

5 Maslows behovspyramide Basale behov skal være opfyldt for at det er muligt at rykke op til det næste niveau. Ser man på og kombinere hjernens tredelte division og Maslows behovspyramide: Fysiologiske behov: Styres af reptilhjernen Sikkerhed og kærlighed/tilhørsforhold: Følelser som er placeret og styres af den limbiske hjerne. Selvrealisering/selvværd: Kommer fra erfaring placeret I hjernebarken. Page 5 of 17

6 Forblive i Flow-tilstand (Flow Teori) Hvis man står over for en stor udfordring inden for et område, hvor man har meget få kompetencer, vil det resultere I frygt/angst. I tilfælde af frygt/angst, tager reptilhjernen kontrollen, og afskærer straks resten af hjernen, hvilket betyder at læring ikke er mulig. Hvis man står over for en mindre udfordring inden for et område, hvor man har mange færdigheder/kompetencer, vil det resultere i kedsomhed. Konsekvensen deraf, er at hjernen begynder at fokusere sin opmærksomhed andetsteds. De Mange Intelligenser (Howard Gardener) Intelligens er ikke kun én ting. Vi lærer på forskellige måder Page 6 of 17

7 Situeret Læring Læring afhænger af: Situation Plads Deltagelse Organisering Andre deltagere Vi lærer alle begyndere såvel som erfarne Vi lærer hele tiden bevidst såvel som ubevidst Page 7 of 17

8 Noget om Fodbold Asger Hansen, Lærer, Træværkstedet, Multicenter Syd, DK Se dit værksted som et fodboldhold, hvor du er træneren og eleverne er spillerne. At have et godt fodboldhold kræver det samme som at have et godt værksted. Eleverne har brug for at blive udfordret. Eleverne er på forskellige niveauer, og udfordringer og opgaver skal være skræddersyet til den enkelte. Eleverne har brug for at være motiveret. For at motivere - og udfordre dem, skal deres arbejde give mening for dem. Hvis det ikke er synligt for eleverne, hvorfor de gør hvad de gør, så forklar dem det. Hjælp dem til at se, hvorfor deres arbejde er vigtigt, og hjælp dem dermed med at finde motivationen. At udfordre, og finde den rette balance, hvor eleverne føler, de lykkes, er vigtig for deres selvtillid og selvværd. Selvværd og selvtillid kommer bestemt også fra at udvikle sig social og personligt. Behandl eleverne som hele individer som ligeværdige i øjenhøjde. Værkstedet er et fællesskab, som eleverne tilhører, og dermed bidrager. I et fællesskab har man en forpligtelse til at bidrage for at fælleskabet fungerer. Følelsen af at høre til, er vigtig og direkte forbundet til fælleskabsfølelsen. Der er en tydelig forskel på forpligtelse og engagement, og begge er tilstede for eleverne i et værksted, hvor de føler sig som en del af fællesskabet. Eleverne har brig for at tro på fremtiden og på deres fremtid. Den har måske ikke altid set lys ud, men det er en del af et produktionsskoleophold at eleverne når et punkt, hvor de tror på deres fremtid. I hvert værksted, og med henvisning til de første pointer om udfordringer og motivation, er det vigtigt at eleverne har faglig stolthed. For faglig stolthed, er faglige kompetencer altafgørende. Produktionsskoler understreger faglige, personlige og sociale kompetencer. En god dag på værksteder starter dagen før. Brug den sidste del af dagen på at forberede eleverne og værkstedet til næste dag. Således føler eleverne sig trygge i deres arbejde, de føler sig nødvendige, og føler at deres bidrag er værdsat. Page 8 of 17

9 Produktionsskoletilgangen Tag dig af det hele menneske Sammensæt produktionsopgaverne til deltagernes evner Lav arbejds-/læringsfællesskaber hvor: Produkterne har værdig og er nødvendige Deltagerne føler sig forpligtede og engagerede Husk at læringsforløb tager omveje Der er ingen omveje og ingen one size fits all løsninger HUSK: Vær altid professionel Vær altid personlig Vær aldrig privat! Page 9 of 17

10 3. Dag Principper charter - kvalitetsstandarder Eksempel: Charter for de Danske Produktionsskoler 1. Det grundlæggende kendetegn for produktionsskolerne er praktisk arbejde og produktion. 2. Læring foregår i et forpligtende arbejdsfællesskab. Formålet er den unges personlige, sociale og faglige udvikling. 3. Den teoretiske undervisning integreres i det praktiske arbejde og i produktionen. 4. Deltagerne er tilknyttet ét værksted og én lærer, der inddrager deltagerne i såvel produktionen som i skolens øvrige aktiviteter. 5. Skolerne tilbyder værksteder med en faglig mangfoldighed og kvalitet, der afspejler det aktuelle arbejdsmarked. 6. Deltagere tilbydes undervisning i almene fag, samt kultur og samfundsforhold. 7. Produktionsskolerne optager og udskriver deltagerne enkeltvis. Det sker løbende og under hensyn til den enkelte deltagers behov. 8. Deltagerne får udbetalt løn i form af skoleydelse for deres aktive medvirken. 9. Produktionsskolerne støtter den enkelte deltager i at opstille realistiske mål og i at nå disse mål gennem forløbet på skolen. 10. De unges kompetenceudvikling dokumenteres i et produktionsskolebevis. Principper og kvalitetsstandarder er ikke nødvendigvis defineret ved lov og lovgivning - de udtrykker fælles aftaler om bedste praksis. Page 10 of 17

11 Dokumentationsmetoder Eksempel I: Komepetensetavle (DK) Synlige tabeller hængt op i alle værksteder med navne på værkstedets deltagere og færdigheder/kompetencer tilpasset værkstedet. De farvede prikker, som beskriver deltagernes niveau/erfaring inden for hvert område, bliver drøftet en gang i mellem f.eks. en gang om ugen. Page 11 of 17

12 Eksempel II: Deltagers individuelle plan (DK) Individuel plan Første samtale* Skolebaggrund Arbejdserfaring Styrker Svagheder Navn Dato Værksted Indskrivningsdato Afsluttet skoletrin, beståede eksamener osv. F.eks. arbejde, fritidsarbejde, praktik Hvad man er god til, kan lide at lave, hobbyer osv. Erhvervsmæssige, personlige eller sociale svagheder, sygdom, allergier, medicinbrug Mål for mit ophold på produktionsskolen Faglige mål Personlige og sociale mål Fremtidsplaner Hvorfor denne skole? Hvorfor dette værksted? Hvorfor er jeg her? I værkstedet, mulig teoretisk undervisning f.eks. bedre til at koncentrere sig, stabilitet, uafhængighed, tage initiativer f.eks. ønsker om fremtidig arbejde eller uddannelse Dato for næste samtale Individuel plan Opfølgningssamtale Faglige mål Personlige og sociale mål Trivsel Praktik/kombinationsforløb** Fremtiden mål i den kommende tid Aftaler Dispensationer Navn Dato Værksted Indskrivningsdato Længde af ophold på skolen Fraværsfrekvens Hvad har jeg arbejdet med, lært, blevet bedre til. Hvad har ikke fungeret så godt? Hvordan det går med f.eks. Stabilitet, koncentration, åbenhed osv. Mit forhold til lærerne, de andre deltagere i værkstedet og skolen generelt? Periode, indhold, fordele osv. I værkstedet, personligt, praktikophold, kombinationsforløb, teoretisk undervisning Konkrete aftaler Årsager til forlængelse ud over det ene års ophold, hvis det er ønsket Dato for næste samtale Page 12 of 17

13 *I danske produktionsskoler finder uformel vejledning og rådgivning sted hver dag I værkstederne, men formelle samtaler/vejledning er også obligatorisk. Den første samtale skal finde sted inden for de første 2 uger efter indskrivning, og derefter mindst hver 3. måned. ** Efter 3 måneder bør produktionsskolen, i samarbejde med de(n) lokale erhvervsskole, tilbyde et kombinationsforløb, som finder sted på erhvervsskolen. Her kan produktionsskoledeltagerne få en ide om, hvordan det er at studere her. Eksempel III: Kompetencebevis K o m p e t e n c e b e v i s Produktionsskole: Kompetencebeviset er udstedt i henhold til 2, stk. 8, i lov om produktionsskoler. Deltagerens navn: Cpr.nr.: Startdato: Slutdato Ole Olsen Periode: Værkstedsaktivitet: Opnåede kompetencer: Metalværkstedet X-købing Produktionsskole Produktionsskolevej 11, 7890X-købing Konstruktionsopgave Tegningslæsning Fremstilling af enkeltdele/metal Monteringsopgaver/metal Svejsning CO2 TIC Security Kendskab til sikkerhedsregler Øvet Rutineret Begynder Kompetent Øvet Rutineret Page 13 of 17

14 Maskiner og håndværktøj Materialekendskab Rutineret Rutineret Periode: Øvrig aktivitet: Opnåede kompetencer: Undervisning efter anden udd.lovgivning: Danskundervisning, FVU på VUC X- købing 5 mdr.-forløb á 4 timer/uge Bestået niveau F, dansk Jf. Bilag 1: Eksamensbevis Kombinationsforløb: Praktik: Produktion og udvikling, EUC X- købing 2 ugers undervisning á 30 timer/uge X-købing Maskinfabrik, 2 uger Øget afklaring og udd. parathed. Jf. Bilag 2: Kombinationsbevis Branchekendskab og -afklaring: Jf. Bilag 3: Praktikudtalelse Meritgivende kursus: Jf. Bilag 4: Kursusbevis Arbejdsmiljø og sikkerhed v. svejsning og termisk skæring ( 26 kursus) Dato: Skolens underskrift: Page 14 of 17

15 Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Undervisningen skal bidrage til udvikling af deltagernes peronlige, sociale og faglige kompetencer med henblik på at styrke mulighederne for fortsat uddannelse eller overgang til varig beskæftigelse. Anvendt taksonomi Begynder Øvet Rutineret Kompetent Arbejder regelorienteret / opskriftorienteret Deltageren har arbejdet med teknikken/funktionen, men skal have præcise instruktioner. Arbejder erfaringsbaseret Deltageren har begyndende overblik over arbejdsprocessen, men har stadig behov for nogen instruktion. Arbejder i nogen grad selvstændigt Deltageren har overblik over arbejdsprocessen, men har ind imellem brug for råd og vejledning. Arbejder selvstændigt Deltageren vurderer og korrigerer selv arbejdsprocessen og kan selv være med til at vurdere kvaliteten. Kan instruere andre i opgaven. Bag Tæppet Tilbyder nye læringssituationer Vær åben vær I øjenhøjde Lad alle blive inspireret Støt og hjælp hinanden Fokuser på relationerne Giv plads til alle lad alle være en del af noget Respekter alle Byg et os og fokuser på, hvordan den enkelte kan bidrage Observer og lyt Gyd olie på de oprørte vande Hold det simpelt Arbejd og lav ting Page 15 of 17

16 Almendannelse i Produktionsskolen Processen, hvor personen bliver i stand til at overskride hans / hendes egen horisont og bliver et aktivt medlem af hans / hendes samfund, ikke kun som medarbejder, men også som borger i det civile samfund og som et medmenneske... Eksempel: Frokost Fysiologiske behov/sundhed Fælleskabsfølelse Hvordan man opfører sig sammen med andre Eksempel: Sport Fysiologi/sundhed Fritid Samhørighed Samarbejde Eksempel: Walk & Talk At gå en tur ændrer perspektiver og relationer der sker noget nyt Page 16 of 17

17 Eksempel: Diskussioner Info / Nyheder Politik / dilemmaer Udfordringer Eksempel: Ekskursioner Være tilstede / bredere forståelse af samfundet Være I stand til at tage stilling / være i stand til at handle Eksempel: I værkstedet Deltagelse I: Arbejde og læring Deltagelse II: Være en del af et (arbejds)fællesskab Deltagelse III: Deltage ud over værkstedet Page 17 of 17