EVALUERING AF KOMPETENCEBEVISER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF KOMPETENCEBEVISER"

Transkript

1 Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2014 EVALUERING AF KOMPETENCEBEVISER

2 EVALUERING AF KOMPETENCEBEVISER Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 INDHOLD 1. Resumé Konklusioner 1 2. Introduktion Kompetencebeviset dokumentation og anerkendelse af kompetencer Formålet med evalueringen Metode og datagrundlag Målopfyldelses- og virkningsevaluering Dataindsamling Læsevejledning 7 3. Kompetencebeviset som virkemiddel i produktionsskolernes hverdag Kompetencebeviset formelle krav, konkret eksempel og generelle træk Formelle krav til kompetencebevisets indhold Generelle observationer i forhold til den indholdsmæssige implementering Produktionsskoleforeningens ny skabelon til kompetencebeviset Tilbyder skolerne alle deltagere et kompetencebevis og hvor stor en andel fravælger beviset? Implementering og administration af kompetencebeviser på skolerne Kompetencebevisets relevans og anvendelighed fra et skoleog deltagerperspektiv Leder- og medarbejderperspektivet på relevans og anvendelighed Relevans og anvendelighed fra et deltagerperspektiv Delkonklusion implementering, relevans og anvendelighed Kvaliteten af skoleforløbet Drøftelsen af indholdet i kompetencebeviset Skærpede forløbsplaner og styrket kvalitet af produktionsskoleforløbet Delkonklusioner kompetencebeviset som pædagogisk redskab Kompetencebevisets Umiddelbare resultater for de unge Faglig selvtillid Skoleledere og medarbejderes vurdering af effekt på deltagernes faglige selvtillid De unges oplevelser af kompetencebevisets effekt på deres faglige selvtillid Sammenfatning Motivation for uddannelse 35

4 5.2.1 Skoleledernes og medarbejdernes vurdering af effekt på deltagernes motivation De unges oplevelse af kompetencebevisets effekt på deres motivation for videre uddannelse Sammenfatning Delkonklusion - umiddelbare effekter for de unge Kompetencebevisets betydning for aftagerne Dokumentation af de unges kompetencer Anerkendelse af de unges kompetencer Aftagernes perspektiv på kompetencebevisets anvendelighed Uddannelsesinstitutioners perspektiv på kompetencebevisets anvendelighed Delkonklusioner - et aftagerperspektiv Muligheder for Uddannelse og beskæftigelse Uddannelse og beskæftigelse første måned efter endt forløb på produktionsskole Uddannelse og beskæftigelse tre måneder efter endt forløb på produktionsskole Delkonklusion Konklusioner og opmærksomhedspunkter Konklusioner på evalueringens undersøgelsesspørgsmål Tværgående konklusioner og opmærksomhedspunkter 54 BILAG Bilag 1. Uddannelses- og beskæftigelsesadfærd for deltagere, der har afsluttet produktionsskoleforløb - signifikanstest

5 1 1. RESUMÉ Siden 1. august 2012 har unge, der har gennemført og afsluttet et produktionsskoleforløb, haft krav på at få et udstedt et kompetencebevis, der dokumenterer forløbets varighed, indhold og resultat. Kompetencebeviset blev indført med en ændring af produktionsskoleloven i maj 2012 og er en udmøntning af den politiske aftale "En styrket indsats overfor unge ledige" fra juli Målet er at forbedre de unges chancer for at komme videre i uddannelse eller beskæftigelse. Undervisningsministeriet har bedt Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) om at gennemføre en evaluering af ordningen med kompetencebeviser. Evalueringen skal tilvejebringe et solidt vidensgrundlag, der kan indgå i de aftalte politiske drøftelser om kompetencebeviset. Formålet med evalueringen er for det første at evaluere de umiddelbare erfaringer med kompetencebeviset. Der er i rapportens første del fokus på skolernes indholdsmæssige og administrative implementering af ordningen samt skolernes og deltagernes oplevelse af kompetencebevisernes relevans og anvendelighed. For det andet er formålet at foretage en overordnet vurdering af, om ordningen virker efter hensigten. Der er i rapportens anden del fokus på at afdække, om kompetencebeviserne medvirker til at styrke anerkendelse og dokumentation af de unges kompetencer blandt aftagerne, samt hvorvidt flere unge kommer i job og uddannelse efter ordningen med kompetencebeviser er indført. 1.1 Konklusioner Rambøll har i perioden fra september 2012 fra december 2013 gennemført nærværende følgeevaluering. Evalueringens konklusioner er baseret på spørgeskema- og interviewdata, der er indsamlet løbende blandt ledere og merarbejdere på produktionsskolerne, blandt tidligere deltagere på produktionsskoler samt aftagere fra virksomheder og uddannelsessteder. Der er tillige anvendt udtræk af data fra Indberetningsportalen og Ungedatabasen. Det er evaluators samlede vurdering, at den indholdsmæssige implementering 15 måneder efter ordningens ikrafttrædelse er ved at være på plads på alle skoler. Samtlige produktionsskoler udsteder kompetencebeviser, der lever op til lovgivningens indholdsmæssige krav, når det gælder beskrivelsen af deltagernes faglige kompetencer. Der er blandt ledere og medarbejdere forskellige opfattelser af, hvor stor vægt, der bør lægges på beskrivelsen af deltagernes personlige og sociale kompetencer. En mindre andel af skolerne udarbejder i forbindelse med kompetencebeviset separate beskrivelser af deltagernes personlige og sociale kompetencer, hvilket ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne om ordningen. Evalueringen viser, at omtrent 75 procent af alle deltagere, der siden indførelsen af ordningen har gennemført produktionsskoleforløb af en varighed på mere end tre måneder, har modtaget et kompetencebevis. Når cirka en fjerdedel af deltagerne på de lange produktionsskoleforløb ikke får udstedt et kompetencebevis, skyldes det blandt andet, at en del deltagere afbryder skoleforløbet, før det er afsluttet. I forhold til de korte forløb af en varighed på mindre end tre måneder er det relativt få, der fravælger kompetencebeviset. Der er dog indikationer på, at skolerne ikke konsekvent får informeret alle deltagere om, at de har krav på at få udstedt et kompetencebevis. Evalueringen viser, at den administrative implementering er forløbet relativt gnidningsfrit, og der er i løbet af det første halve år etableret et organisatorisk set-up, der sikrer en enkel administration af ordningen. Ud fra en ressourcemæssig betragtning er konklusionen, at størstedelen af skolerne vurderer, at ordningen ikke har medført et øget ressourceforbrug. Omtrent en tredjedel af skolerne vurderer dog, at ordningen med kompetencebeviser har øget ressourceforbruget og peger på, at den er mere tidskrævende at administrere end den lokale praksis, der blev anvendt før indførelsen af ordningen. Skolerne er samlet set positive i deres vurdering af kompetencebevisets relevans og anvendelighed. Dette billede bekræftes af deltagerne. Det er således ganske få, der aktivt

6 2 takker nej til beviset. Der er imidlertid stadig en meget stor andel - 9 ud af 10 deltagere - der ikke er bevidste om, hvad de kan bruge beviset til. Kun få tidligere deltagere har konkrete erfaringer med at anvende kompetencebeviset, efter de har afsluttet produktionsskoleforløbet. Evalueringen viser, at skolernes oplever, at indførelsen af kompetencebeviser desuden har bidraget til at skærpe arbejdet med forløbsplanerne. Hovedparten af de interviewede ledere og medarbejdere vurderer, at skærpelsen af arbejdet med forløbsplanerne har bidraget til at styrke kvaliteten, fordi forløbet i højere grad målrettes den enkeltes behov, samt hvordan læring og progression bliver tydelig. Der kan på baggrund af evalueringen kun drages forsigtige konklusioner om kompetencebevisets betydning for de unges selvtillid og motivation til videre uddannelser. Evalueringer viser, at kompetencebeviset, når det bringes i spil og får en integreret plads i skolernes arbejde med kompetencetavler og forløbsplaner, kan bidrage til at bringe de unges læring og faglige progression endnu mere i fokus end tidligere. Skolerne vurderer, at dette til en vis grad har en effekt på primært deltagernes faglige selvtillid og sekundært deres motivation for at tage en ungdomsuddannelse. Med afsæt i evalueringen kan det konkluderes, at kompetencebeviserne i overensstemmelse med hensigten bidrager til at styrke en mere systematisk dokumentation. Evalueringen viser imidlertid, at kompetencebeviset endnu kun i enkeltstående tilfælde har haft effekter, der rækker udover produktionsskolen og dermed har påvirket aftagerne. Der er blandt uddannelsesinstitutioner såvel som virksomheder et meget begrænset kendskab til ordningen med kompetencebeviser, og det er derfor endnu for tidligt at vurdere, om kompetencebeviset har potentiale til at styrke aftagernes anerkendelse af kompetencer opnået på produktionsskoler. Samlet set viser evalueringen, at der både blandt skoler og aftagere peges på, at det er uhensigtsmæssigt, hvis arbejdet med kompetencebeviset overvejende fokuserer på deltagernes faglige kompetencer på bekostning af et fokus på deltagernes personlige og sociale kompetencer. Aftagerne udtrykker entydigt, at de efterspørger et kompetencebevis, der vægter beskrivelsen af deltagernes personlige og sociale kompetencer højt. Der er i forbindelse med evalueringen foretaget en analyse af uddannelses- og beskæftigelsesadfærden for tidligere deltagere ved produktionsskoler. Denne del af evalueringen viser, at beskæftigelses- og uddannelsesadfærden for deltagere, der har taget produktionsskoleforløb, er ændret i flere henseender, når vi sammenligner adfærden før og efter, at ordningen med kompetencebeviser er indført. Der er imidlertid ikke noget entydigt mønster i udviklingen. Analysen af beskæftigelsesadfærden viser, at der efter indførelsen af kompetencebeviser er sket et mindre, men dog signifikant fald i andelen af produktionsskoledeltagere, der inden for en tre måneders periode overgår til beskæftigelse. I relation til uddannelsesadfærden er udviklingen gået flere veje. En mindre andel af de unge, der har gået på produktionsskole, går videre på en erhvervsuddannelse, mens andelen af unge, der påbegynder grundskoler, forberedende uddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse, er øget efter indførelsen af ordningen. Endelig er andel af unge, der efter et skoleforløb på en produktionsskole, overgår til offentlig forsørgelse mindsket, efter at ordningen med kompetencebeviser er blevet indført. Det er ikke på baggrund af evalueringen muligt at afgøre, om der er nogen sammenhæng mellem indførelsen af kompetencebeviser og de ændringer, der sker i de unges beskæftigelses- og uddannelsesadfærd. Viden herom vil forudsætte, at der gennemføres en egentlig effektevaluering.

7 3 2. INTRODUKTION 2.1 Kompetencebeviset dokumentation og anerkendelse af kompetencer Siden 1. august 2012 har unge, der har gennemført og afsluttet et produktionsskoleforløb, haft krav på at få et udstedt et kompetencebevis, der dokumenterer forløbets varighed, indhold og resultat. Kompetencebeviset blev indført med en ændring af produktionsskoleloven i maj 2012, der udmøntede den politiske aftale "En styrket indsats overfor unge ledige" fra juli Målet er at forbedre de unges chancer for at komme videre i uddannelse eller beskæftigelse. Udstedelse af kompetencebeviser er et nyt virkemiddel, der skal sikre dokumentation og anerkendelse af de kompetencer, som deltagerne opnår ved at tage et forløb på en produktionsskole. Det er obligatorisk for skolerne at udstede kompetencebeviser for deltagere. En deltager kan fravælge at modtage beviset, hvis forløbet har været kortere end tre måneder. For at styrke indholdet og kvaliteten af kompetencebeviset er undervisningsministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler herom. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 758 af 2. juli 2012 og angiver, hvilke oplysninger kompetencebeviset skal indeholde. Kompetencebeviset skal beskrive de specifikt faglige kompetencer, deltageren har opnået i skoleforløbet, herunder de eventuelt tilknyttede personlige og sociale kompetencer. Skolen skal udstede kompetencebeviset på baggrund af de kompetencemål, der er fastsat i forløbsplanen. 2.2 Formålet med evalueringen Undervisningsministeriet har bedt Rambøll Management Consulting om at gennemføre en evaluering af ordningen med kompetencebeviser. Evalueringen skal tilvejebringe et solidt vidensgrundlag for de politiske drøftelser om kompetencebeviset, der er aftalt som led i lovændringen om ordningen. 1 Formålet med undersøgelsen er dobbelt. For det første er formålet at foretage en overordnet vurdering af, om ordningen virker efter hensigten. Denne del af evalueringen vil have fokus på følgende undersøgelsesspørgsmål: I hvilket omfang vurderes brugen af kompetencebeviser at styrke anerkendelsen af de unges kompetencer opnået på produktionsskoler (oplevet effekt)? I hvilket omfang vurderes brugen af kompetencebeviser at styrke dokumentationen af de unges kompetencer opnået på produktionsskoler (oplevet effekt)? Medfører brugen af kompetencebeviser, at flere unge kommer i job eller uddannelse? Da der ikke er gennemført en egentlig effektevaluering, jf. metodeafsnittet nedenfor, vil denne evaluering ikke forsøge at besvare, om der er en systematisk sammenhæng mellem brugen af kompetencebeviser og en eventuelt ændret beskæftigelses- og uddannelsesadfærd for de unge, der har deltaget i et produktionsskoleforløb efter ordningen med kompetencebeviser er trådt i kraft. Nærværende evaluering giver en indikation af de udfordringer, der er i forhold til at få de unge, der er målgruppen for produktionsskolernes tilbud videre og kan bidrage til at perspektivere det videre arbejde med kompetencebeviset. For det andet er formålet at afdække en række specifikke spørgsmål, der knytter sig til de umiddelbare erfaringer med ordningen. Denne del af evalueringen vil have fokus på følgende temaer: De umiddelbare erfaringer med kompetencebeviset som virkemiddel Den administrative implementering af ordningen Ordningens relevans for forskellige målgrupper (de unge, skolerne og aftagerne) Anvendelighed for den unge. 1 LBK nr. 456 af 23. maj Bekendtgørelse af lov om produktionsskoler.

8 4 2.3 Metode og datagrundlag Målopfyldelses- og virkningsevaluering Der er anvendt et evalueringsdesign, der kombinerer en målopfyldelsesevaluering og en virkningsevaluering, da kombinationen af disse to tilgange både kan give svar på evalueringens centrale undersøgelsesspørgsmål og give et solidt vidensgrundlag for de politiske drøftelser om kompetencebeviset. Formålet med målopfyldelsesevalueringen er for det første at vurdere målopnåelsen og for det andet at vurdere, i hvilken udstrækning eventuelle resultater kan tilskrives indsatsen. Konkret har vi undersøgt, i hvilken grad målsætningerne bag indførelsen af kompetencebeviser om at få flere unge i uddannelse og beskæftigelse er indfriet, samt i hvilken udstrækning der er sket en ændring i uddannelses- og beskæftigelsesadfærden blandt de unge. Virkningsevaluering giver mulighed for at forstå sammenhænge mellem indsats og resultater. Med dette evalueringsmetodiske fokus er der opnået viden om, hvorfor de opnåede effekter er nået, hvordan det er sket, og hvilke faktorer der har været drivkræfter eller barrierer for disse effekter. Et centralt element i arbejdet med virkningsevalueringen har været at udarbejde en forandringsteori, der tydeliggør de antagelser og hypoteser, der ligger bag lovændringen. Arbejdet med forandringsteorien har også bidraget til at synliggøre andre mulige og ikke direkte intenderede effekter af lovændringen. For eksempel er der arbejdet med en hypotese om, at de samtaler, der afholdes mellem produktionsskoledeltagere og lærere som led i udarbejdelsen af kompetencebeviser, kan bidrage til at styrke kvaliteten af produktionsskoleforløbet og dermed øge den unges chance for efterfølgende beskæftigelse og uddannelse. Den udarbejdede forandringsteori har udgjort en strukturerende ramme for såvel dataindsamling som analyse og er gengivet i figur 1. De fuldt optrukne linjer viser de intenderede sammenhængen og virkninger af lovændringen, mens de stiplede linjer viser andre mulige og ikke direkte intenderede sammenhænge og effekter af indførelsen af kompetencebeviser. Figur 2.1. Forandringsteorien om indførelse af kompetencebeviset Boks 2.1 opsummerer de centrale hypoteser, der vil blive undersøgt i forbindelse med evalueringen. Læsevejledningen i afsnit 2.4 nedenfor indeholder en uddybende beskrivelse af, hvordan der i de enkelte afsnit er arbejdet med de hypoteser, der er indeholdt i forandringsteorien.

9 5 Boks 2.1. Oversigt over centrale virkningsmekanismer og hypoteser Følgende er centrale virkemekanismer eller grundlæggende hypoteser bag indførelsen af kompetencebeviser, som vil blive undersøgt som led i evalueringen: 1. Dokumentation: Hvis der indføres kompetencebeviser på produktionsskolerne, styrkes dokumentationen af deltagernes kompetencer, idet de får papir på opnåede kompetencer som led i produktionsskoleforløbet. 2. Anvendelse: Hvis der indføres kompetencebeviser på produktionsskolerne, styrkes anerkendelsen af de unges kompetencer blandt aftagerne, fordi virksomheder og uddannelsesinstitutioner anvender kompetencebeviset i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftaler og optagelse på videre uddannelse. 3. Faglig selvtillid og motivation: Hvis en deltager på produktionsskolerne får udstedt et kompetencebevis, styrkes deres faglige selvtillid, fordi de bliver opmærksomme på, hvad de har lært som led i produktionsskoleforløbet. Dette understøtter motivationen for videre uddannelse. 4. Kvalitet af forløbsplaner og produktionsskoleforløbet: Hvis der indføres kompetencebeviser, så skærpes arbejdet med forløbsplaner, fordi disse skal pege hen mod et konkret produkt, nemlig et kompetencebevis, hvor der foretages en opsamling på indholdet af forløbsplanerne. Dette styrker samtidig kvaliteten af produktionsskoleforløbet, idet forløbet i højere grad målrettes den enkelte elevs behov Dataindsamling Som led i evalueringen har Rambøll indsamlet kvantitative såvel som kvalitative data. Nedenstående figur viser, hvilken type data, der er indsamlet, hvornår data er indsamlet samt hvilke og hvor mange respondenter, der har deltaget i undersøgelsen. Figur 2.2. Oversigt over indsamlet data Kvantitative data Runde 1. runde, september 2013 Produktionsskoler Survey med 70 skoleledere, Deltagere Aftagere Kvalitative data 2. runde, oktober runde, december januar runde, september oktober 2013 (undtagen deltagerne) 3. runde, juni august 2013 Survey med 26 viceskoleledere, 121 værkstedslærere, 39 vejledere samt 9 administrative medarbejdere Interview med 7 forstandere, 2 viceforstandere, 13 værkstedslærere og 4 vejledere fordelt på 10 produktionsskoler Interview med 8 forstandere, 2 viceforstander, 11 værkstedslærere og 9 vejledere på 10 produktionsskoler Interview med 25 tidligere produktionsskoledel tagere Interview med 33 tidligere produktionsskoledel tagere (februar maj 2013) Interview med 45 tidligere produktionsskoledel tagere Interview med 12 uddannelsesinstitutio ner Interview med 1 virksomhed Interview med 14 uddannelsesinstitutio ner Interview med 6 virksomheder

10 6 Validitet og reliabilitet Det forhold, at evalueringen i meget høj grad bygger på primære data, indebærer, at vi har designet spørgeskemaer og spørgeguides med afsæt i de centrale hypoteser og undersøgelsesspørgsmål. Høj datakvalitet er desuden sikret gennem triangulering af metoder (survey, registerdata samt interview) og datakilder (ledere og medarbejdere ved produktionsskoler, deltagere og aftagere). Kvalitet i behandlingen er sikret gennem systematik og transparens. Behandlingen af de kvantitative data er foretaget med i et tæt samarbejde med Rambøll Survey, der blandt andet har forestået pilottest og efterfølgende validering af spørgerammen. I relation til registerdata er der foretaget grundig stikprøvekontrol for at validere data. Centralt for behandlingen af de kvalitative data er den systematiske kodning af interviewreferater i forhold til de opstillede hypoteser og spørgsmål. Specifikke vurderinger og overvejelser i relation til validiteten af såvel kvantitative og kvalitative data fremgår af de enkelte afsnit nedenfor samt i de kapitler, hvor data indgår. Kvalitative interviews I de tre interviewrunder med tidligere produktionsskoledeltagere er der i alt gennemført 103 interviews med unge fra ti udvalgte produktionsskoler, heraf 90 med unge, som har modtaget et kompetencebevis. De unge, som har deltaget i interviewrunderne, er mellem 16 og 25 år. 17 tidligere deltagere er under 18 år,55 er i alderen år, og 24 er i alderen år. Varigheden af de unges forløb på produktionsskolerne spænder fra en måned til halvandet år. Størstedelen af de interviewede deltagere (57) har gået på skolen i 2 måneder. I 1. og 2. interviewrunde med skoleledere og medarbejdere på produktionsskolerne såvel som med aftagere deltager nogle informanter i begge runder. Samtlige interviews er gennemført som telefoninterviews. Det er en effektiv måde at få indsamlet kvalitative data fra et stort antal informanter. En metodisk udfordring kan være, at ikke alle informanter er fortrolige med den form og de rammer, der gør sig gældende i et telefoninterview. Denne udfordring har vi mødt i forbindelse med interviewrunderne med de tidligere deltagere, hvor det for eksempel for nogle unge er uvant at blive bedt om at sætte ord på oplevelser i forbindelse med et skoleforløb, der ligger nogle måneder tilbage. I læsningen af de dele af evalueringen, der baserer sig på det kvalitative datagrundlag, er det vigtigt at have in mente, at kvalitative data ikke er generaliserbare. Når vi i rapporten skriver, at fx hovedparten af de interviewede skoleledere giver udtryk for en holdning, skal det derfor ikke forstås sådan, at denne holdning er udbredt blandt alle skoleledere på produktionsskoler. Dog sammenligner vi, når det er meningsfuldt, det kvalitative data med surveydata (se nedenfor), hvorved den kvalitative analyse gives mere tyngde. Surveydata I september og oktober 2013 har Rambøll gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 82 produktionsskoler. Der er tale om en totalundersøgelse, som har genereret bred viden om implementering og administration af ordningen samt skolernes erfaringer med og holdninger til ordningen. Surveyen er gennemført i to runder. Første runde med deltagelse af skoleledere genererede kontaktoplysninger til anden runde med viceskoleledere, værkstedslærere, vejledere og andre relevante medarbejdere (herunder administrativt personale). 79 produktionsskoler besvarede spørgeskemaet i første runde, hvilket giver en svarprocent på 95. Dette vidner om en stor interesse for ordningen med kompetencebeviser fra skolernes side. I få tilfælde er invitationen til spørgeskemaundersøgelsen sendt til produktionsskolens generelle adresse, hvorfor en anden end skolelederen i ni tilfælde har besvaret spørgeskemaet. I alt har 70

11 7 skoleledere, fem viceskoleledere, to administrative medarbejdere og to vejledere deltaget i surveyens første runde. I anden runde besvarede 26 viceskoleledere, 121 værkstedslærere, 39 vejledere samt 9 administrative medarbejdere spørgeskemaet. Dette giver en svarprocent på 68, eftersom spørgeskemaet blev sendt ud til 297 medarbejdere på produktionsskolerne. Indberetningsportalen I forbindelse med lovændringen er det blevet bestemt, at produktionsskolerne skal indberette årsagen til Undervisningsministeriet, hvis en deltager afstår fra at modtage et kompetencebevis. Indberetningsportalen er sat op i Rambøll Results, hvorfor Rambøll har adgang til alle indberetninger om årsager til fravalg af kompetencebevis. Imidlertid bør det understreges, at Rambøll ikke er i stand til at vurdere validiteten af data fra indberetningsportalen. Når kontrollen over dataindsamlingen overlades til institutionerne selv, er der lige så mange mulige fejlkilder, som der er institutioner. Resultater baseret på data fra indberetningsportalen skal læses med dette for øje. Registerdata (Ungedatabasen) Med henblik på at undersøge, om ordningen med kompetencebeviser medvirker til, at flere unge kommer i uddannelse eller job, har Rambøll indhentet statistik baseret på Ungedatabasen 2 (UNI C), som giver et samlet overblik over unges uddannelses- og beskæftigelsesstatus ved afslutningen af hver måned fra januar 2011 og til nu. Ungedatabasen er baseret på fortløbende udtræk fra en række administrative systemer i kommuner, uddannelsesinstitutioner, UU-centre, e-indkomstregisteret 3 m.fl. UU-centrene er kildesystem til Ungedatabasen med hensyn til uddannelsesoplysninger vedrørende produktionsskoler, forberedende aktiviteter, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse samt grundskole og efterskole. Data fra Ungedatabasen er behæftet med større usikkerhed end de øvrige statistikker, som indsamles af UNI C, da det ikke gennemgår samme omfattende kvalitetssikring. Til gengæld er data fra Ungedatabasen mere aktuelt 4. Datagrundlaget for den kvantitative analyse i kapitel 8 er baseret på et udtræk fra Ungedatabasen, som dækker perioden til og med Selvom kun data for årige er offentligt tilgængeligt, har Ungedatabasen venligst stillet data for årige til rådighed for Rambølls evaluering. Data for årige har gennemgået en vis kvalitetssikring, mens data for årige endnu ikke er kvalitetssikret. Dette har betydning for validiteten af data. Ungdommens Uddannelsesvejledning i Gribskov Kommune har ikke indberettet data siden juni 2012, hvorfor der ikke findes oplysninger om individer med bopæl i kommunen, som har afsluttet er forløb på produktionsskole efter indførelsen af kompetencebeviser. Ungdommens Uddannelsesvejledning i Københavns Kommune har ikke indberettet data siden december Samtlige individer med bopæl i en af de to kommuner er slettet fra datasættet, da det ellers ville give et skævt billede af uddannelses- og beskæftigelsesadfærd efter endt produktionsskoleforløb blandt unge i de to kommuner. På trods af, at der er tale om registerdata, er der altså ikke tale om en totalundersøgelse. 2.4 Læsevejledning Rapporten indeholder foruden resumé og nærværende indledning fem analysekapitler og et konkluderende kapitel. 2 At statistikken er baseret på Ungedatabasen vil sige, at data ikke er trukket direkte fra Ungedatabasen, men fra en bearbejdet version af Ungedatabasen, hvorfra en månedlig 'i gang'-status kan trækkes. 3 E-indkomstregisteret er et samlet digitalt register, som indeholder oplysninger om alle borgeres indkomstforhold. Alle, der udbetaler løn, dagpenge, kontanthjælp, pension, barsel, SU o. lign. skal indberette til e-indkomstregisteret månedligt. 4 Grunden til, at Rambøll ikke har anvendt UNI C's statistik for produktionsskoler er, at nyeste data er for 2012.

12 Kapitel 3 indledes med en beskrivelse af de umiddelbare erfaringer med kompetencebeviset som virkemiddel. Vi afdækker den administrative implementering, idet forholdene i relation til den administrative implementering kan have betydning for, hvor stor en andel af deltagerne, der faktisk har fået udstedt et kompetencebevis (jf. forandringsteorien). For det andet undersøger vi den oplevede relevans og anvendelighed af kompetencebeviset blandt såvel deltagere som ledere og medarbejdere, idet det vurderes, om disse faktorer kan have betydning for, hvor stor en andel af deltagerne, der forlader produktionsskolen med et kompetencebevis. 8 I kapitel 4 undersøger vi, om og på hvilken måde arbejdet med kompetencebeviset anvendes som et pædagogisk redskab i produktionsskoleforløbet. Omdrejningspunktet for kapitlet er en hypotese om, at arbejdet med kompetencebeviser og særligt det løbende arbejde med kompetencemål, der indgår i både forløbsplanen og kompetencebeviset - styrker kvaliteten af produktionsskoleforløbet. Kapitel 5 afdækker, hvorvidt og hvordan indførelsen af kompetencebeviser har en effekt for unge, som i en kortere eller længere periode går på produktionsskole. Der vil i dette kapitel være fokus på at afprøve forandringsteoriens hypotese om, at udstedelsen af et kompetencebevis, styrker de unges faglige selvtillid, fordi de bliver opmærksomme på, hvad de har lært som led i produktionsskoleforløbet. Dette understøtter motivationen for videre uddannelse. I kapitel 6 undersøger vi tre sammenhængende antagelser i forandringsteorien om dokumentation, anerkendelse og anvendelighed. Vi undersøger for det første, om ordningen med kompetencebeviser har medvirket til at forbedre dokumentation af de faglige kompetencer, unge opnår som led i produktionsskoleforløbet. Dernæst undersøger vi, om kompetencebeviset fremmer aftagernes anerkendelse af den unges kompetencer. Endelig undersøger vi i dette kapitel, hvorvidt aftagerne finder kompetencebeviset anvendeligt, og hvilke justeringer af kompetencebeviset, de vurderer, kan bidrage til at øge relevansen. I kapitel 7 undersøger vi, om der i perioden før og efter indførelsen af ordningen med kompetencebeviser er sket en ændring i uddannelses- og beskæftigelsesadfærden for de unge, der har deltaget i et produktionsskoleforløb. Denne del af undersøgelsen giver en indsigt i udviklingen i den undersøgte periode, der kan bidrage til at perspektivere det videre arbejde med kompetencebeviserne. Kapitel 8 indeholder rapportens hovedkonklusioner samt en række opmærksomhedspunkter, der er fremkommet i forbindelse med evalueringen.

13 9 3. KOMPETENCEBEVISET SOM VIRKEMIDDEL I PRODUKTIONSSKOLERNES HVERDAG I dette kapitel undersøger evaluator, hvordan bestemmelserne om kompetencebeviser er blevet udmøntet i skolernes hverdag, og hvordan ledere, administrativt personale, værkstedslærere, vejledere og ikke mindst deltagerne har taget imod den ny ordning. Med afsæt i et konkret eksempel på et kompetencebevis beskriver vi i afsnit 3.1. de indholdsmæssige karakteristika ved det kompetencebevis, deltagerne får i hånden ved et afsluttet produktionsskoleforløb. Desuden gør vi rede for, hvor mange unge, der har afstået fra at modtage kompetencebeviset. I afsnit 3.2. undersøger vi den administrative implementering og udviklingen af denne i den undersøgte periode. Med afsæt i forandringsteorien undersøger vi, om der er skabt en enkel administration af ordningen, der muliggør udstedelse af kompetencebeviser for alle deltagere. Vi afdækker de implementeringsudfordringer, skolerne er stødt på undervejs, idet vi undersøger, om eventuelle implementeringsudfordringer kan have betydning for, hvor stor en andel af deltagerne, der faktisk har fået udstedt et kompetencebevis. Endelig undersøger vi i afsnit 3.3., hvorvidt ledere og medarbejdere samt produktionsskoledeltagere oplever kompetencebeviset som relevant og anvendeligt. Begge disse faktorer kan udgøre såvel en drivkraft som en barriere for, hvor stor en andel af deltagerne, der forlader produktionsskolen med et kompetencebevis. Der tages udgangspunkt i kvantitative data fra spørgeskemaundersøgelsen med lederne på produktionsskolerne samt kvalitative data indsamlet gennem interviews med skoleledere, værkstedslærere, vejledere og deltagerne. Endelig inddrages interviews med aftagere samt data fra indberetningsportalen. 3.1 Kompetencebeviset formelle krav, konkret eksempel og generelle træk I dette afsnit redegør vi for de formelle krav til kompetencebeviset. De formelle krav sammenlignes med et konkret eksempel, hvorefter vi gør rede for en række generelle træk ved de kompetencebeviser, der aktuelt udmøntes på produktionsskolerne landet over. Datagrundlaget for indeværende afsnit er interview med skoleledere og medarbejdere på produktionsskoler, et mindre antal indsamlede eksempler på skabeloner for kompetencebeviset samt interview med repræsentant fra Produktionsskoleforeningen Formelle krav til kompetencebevisets indhold Det fremgår af produktionsskoleloven, at undervisningsministeren er bemyndiget til at fremsætte nærmere regler om kompetencebeviset. Reglerne fremgår af 11 a, stk. 2. i bekendtgørelse nr. 758 af 2. juli 2012, hvoraf det fremgår, at kompetencebeviset skal indeholde deltagerens navn og CPR-nr., perioden for produktionsskoleforløbet, hvilke undervisningstilbud mv. deltageren har deltaget i, deltagerens opnåede kompetencer, og hvilken produktionsskole, der har udstedt beviset, samt at kompetencebeviset skal udformes i overensstemmelse med nedenstående skabelon, der er indeholdt i bekendtgørelsens bilag 1. Skabelonen er gengivet i boks 3.1. nedenfor.

14 10 Boks 3.1. Bekendtgørelsens formelle krav til kompetencebevisets indhold KOMPETENCEBEVIS Kompetencebeviset er udstedt i henhold til 2, stk. 8, i lov om produktionsskoler Produktionsskole: Deltagerens navn: Deltagerens CPR-nr.: Forløbets startdato: Forløbets slutdato: Periode (Angiv værkstedsperiode) Værksted (Angiv værksted) Periode: Værksted: Deltageren kan: Periode: Værksted: Deltageren kan: Periode (Angiv aktivitetsperioden) Opnåede kompetencer (Angiv deltagerens opnåede specifikt faglige kompetencer, herunder eventuelt tilknyttede personlige og sociale kompetencer) Øvrig aktivitet Opnåede kompetencer (Angiv undervisning efter anden (Angiv deltagerens opnåede specifikt faglige kompetencer, uddannelseslovgivning, herunder eventuelt tilknyttede personlige og sociale meritgivende kombinationsforløb, kompetencer) praktikophold og andre aktiviteter) Periode: Aktivitet: Deltageren kan: Periode: Aktivitet: Deltageren kan: Dato: Skolens underskrift: Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Undervisningen skal bidrage til udvikling af deltagernes personlige, sociale og faglige kompetencer med henblik på at styrke mulighederne for fortsat uddannelse eller overgang til varig beskæftigelse. Af ovenstående skabelon for kompetencebeviset fremgår det, at der i kompetencebeviset skal indgå deltagerens opnåede specifikt faglige kompetencer, herunder eventuelt tilknyttede personlige og sociale kompetencer. Kompetencebeviset skal således indeholde en beskrivelse af deltagerens opnåede faglige kompetencer. Beviset kan tillige indeholde en beskrivelse af personlige og sociale kompetencer. Denne skal være knyttet til beskrivelsen af de faglige kompetencer. Det er således ikke intentionen, at kompetencebeviset skal indeholde en selvstændig beskrivelse af deltagerens personlige og sociale kompetencer. Dette specifikke krav i bekendtgørelsen udgør den primære udfordring i forhold til den indholdsmæssige implementering af ordningen med kompetencebeviser på enkelte produktionsskoler. Udfordringen vil blive undersøgt nærmere i afsnit Et konkret eksempel på et kompetencebevis I forbindelse med evalueringen er der indsamlet et mindre antal eksempler på, hvordan bestemmelserne om kompetencebeviser er blevet udmøntet i praksis. I boks 3.2. gengives et konkret eksempel, som lever op til de formelle indholdsmæssige krav. Boks 3.2. Et eksempel på et kompetencebevis Produktionsskole: Deltagerens navn: Angiv periode: Periode: CPR-nr.: Startdato: Slutdato: Angiv værkstedsaktivitet: Opnåede kompetencer: (Deltagerens opnåede specifikke faglige kompetencer, herunder eventuelt tilknyttede personlige og sociale kompetencer) Køkken: Deltageren kan: Manuelle færdigheder Betjene maskinerne i køkkenet på kyndigt niveau Forståelse for processer Læse en opskrift på rutineret niveau Bage og kende bagemetoder på kyndigt niveau Bage morgenbolle på kyndigt niveau Lave salatbar på kyndigt niveau Tilberede en kold ret på begynderniveau

15 11 Forståelse for værktøj Samle og vedligeholde og passe maskinerne på kyndigt niveau Periode: Periode: Periode: Dato: Forståelse for materialer Sikkerhed og arbejdsmiljø Angiv øvrig aktivitet: (Undervisning efter anden uddannelseslovgivning, meritgivende kombinationsforløb, praktikophold og andre aktiviteter) Aktivitet: Praktik i køkkenet på et plejehjem Aktivitet: Kombinationsforløb på Social- og sundhedsskolen Behandle og opbevare madvarer på kompetent niveau Være opmærksom på sikkerhed omkring maskinerne på kyndigt niveau Overholde hygiejnereglerne på kyndigt niveau Opretholde personlige hygiejne på kompetent niveau Opnåede kompetencer: (Deltagerens opnåede specifikke faglige kompetencer, herunder eventuelt tilknyttede personlige og sociale kompetencer) Deltageren kan: Anrette buffet og servere morgenmad på rutineret niveau. Vaske op på kompetent niveau. Deltageren har arbejdet med: Det sunde menneske og det gode arbejdsmiljø Skolens underskrift: Begynder Rutineret Kompetent Kyndig Ekspert Taksonomi Skal koncentrere sig om at løse forholdsvis enkle opgaver. Skal have præcise instruktioner. Arbejder regelorienteret / op-skriftorienteret. Kan løse enkle, almindelige opgaver. Arbejder erfaringsbaseret. Har stadig behov for nogen instruktion, har begyndende blik over arbejdsprocessen. Arbejder i nogen grad selvstændig. Foretager selv justeringer og tilrettelser i opgaveløsningen. Har overblik over arbejdsprocessen. Har ikke brug for instruktion længere, men har brug for støtte og råd. Arbejder selvstændigt. Opdager og løser uforudsete problemer. Vurderer intuitivt situationen. Har ikke brug for instruktion eller støtte, men bidragsgodkendelser. Arbejder helt selvstændigt. Er sin egen opgaveløsning. Har ikke brug for ledelse i opgaveløsning I ovenstående eksempel er der taget direkte afsæt i skabelonen fra bekendtgørelsens bilag 1. I det konkrete eksempel er der kun indsat ét værksted samt generelle faglige kompetencer. Der kunne principielt tilføjes flere værksteder, hvis det var relevant for den konkrete deltager. De personlige og sociale kompetencer kan, ligesom i skabelonen i bekendtgørelsens bilag 1, beskrives som en tilknytning til de faglige kompetencer under punktet opnåede kompetencer. Deltagerens opnåede kompetencer i hver enkelt funktion vurderes ud fra en taksonomi på fem: begynder, rutineret, kompetent, kyndig og ekspert. Eksemplet lever op til de formelle krav om indholdet i kompetencebeviset. Det er Rambølls vurdering, at samtlige produktionsskolers udarbejder kompetencebeviser, der lever op til lovgivningens indholdsmæssige krav, når det gælder beskrivelsen af de faglige kompetencer Generelle observationer i forhold til den indholdsmæssige implementering Det er muligt at identificere to generelle træk, der er værd at bemærke i relation til den indholdsmæssige udmøntning af kompetencebeviset. For det første anvender skolerne forskellig taksonomi. For det andet er der forskel på, hvorvidt skolerne overholder det formelle krav om beskrivelsen af faglige samt personlige og sociale kompetencer. I nedenstående uddybes disse træk.

16 Forskellig taksonomi Anvendelsen af forskellig taksonomi på skolerne kan anses som et naturligt resultat af, at der ikke er fastsat nationale krav i lovgivningen herom. En forholdsvis stor andel af de interviewede skoleledere og medarbejdere peger på, at de oplever forskelligheden på tværs af produktionsskoler som en barriere for, at aftagerne tager beviset i anvendelse. Derfor bør fælles taksonomi ifølge informanterne indgå som en del af kravene i lovgivningen, således at alle skoler vurderer deltagernes kompetencer ud fra samme skala. En mindre andel af skoleledere og medarbejdere peger desuden på, at en fælles taksonomi kunne have gjort indførelsen af kompetencebeviser lettere og mindre tidskrævende, fordi skolerne således ikke selv skulle udvikle relevante niveauer. I afsnit redegøres der for Produktionsskoleforeningens forsøg på at imødekomme udfordringen med forskellig taksonomi. 12 Beskrivelse af faglige såvel som personlige og sociale kompetencer Det gælder for samtlige skoler, der har deltaget i evalueringen, at de i overensstemmelse med de formelle krav anser beskrivelsen af de faglige kompetencer, som kernen i kompetencebeviset. Skolelederes og medarbejderes holdning til hensigtsmæssigheden af vægtningen mellem faglige, personlige og sociale kompetencer undersøges i afsnit 3.3. Måden, hvorpå skolerne har indarbejdet en beskrivelse af de personlige og sociale kompetencer, varierer. Hovedparten af skolerne vælger ligesom i eksemplet ovenfor at knytte personlige og sociale kompetencer til beskrivelsen af de faglige kompetencer. En mindre andel af skolerne udarbejder en separat beskrivelse af deltagernes personlige og sociale kompetencer, der ikke er knyttet til beskrivelsen af de faglige kompetencer. Den sidste løsning er principielt ikke i overensstemmelse med det formelle krav om, at eventuelle personlige og sociale kompetencer skal knyttes til de faglige kompetencer eller beskrives i en faglig kontekst. Det er indtrykket, at vejledningen til skolerne om, hvordan lovgivningens krav om vægtning mellem faglige, personlige og sociale kompetencer skal forstås og udføres i praksis enten har været utilstrækkelig eller ikke har nået alle i målgruppen. Denne problemstilling behandles også i afsnit Produktionsskoleforeningens ny skabelon til kompetencebeviset Produktionsskoleforeningen har i forbindelse med ikrafttrædelsen af ordningen med kompetencebeviser igangsat projekt Implementering af kompetencebeviset på produktionsskolerne, som løber i perioden september 2012 juni Resultatet af projektet er blandt andet en anbefaling om en fælles standard, der udmøntes i en ny skabelon for kompetencebeviset. Skabelonen forventes at blive videreformidlet til produktionsskolerne og blive gjort tilgængelig på Produktionsskoleforeningens hjemmeside primo Produktionsskoleforeningen standardbevis ses i nedenstående boks 3.3. Boks 3.3. Produktionsskoleforeningens anbefalede skabelon for et standardkompetencebevis, inklusiv anbefalet standardtaksonomi Produktionsskole: X-købing Produktion ssko le Produktionsskolevej 11, 7890X-købing Deltagerens navn: Cpr.nr.: Startdato: Slutdato: Ole Olsen Periode: Værkstedsaktivitet: Opnåede kompetencer: 5 Ni produktionsskoler, som repræsenterer landets fem regioner, har deltaget som projektskoler. I projektet er kompetencebeviset blevet drøftet, erfaringer er blevet udvekslet, og der er blevet sparret med en følgegruppe bestående af repræsentanter fra henholdsvis UU, EUD, DI og LO. Projektets anbefalinger er afslutningsvist drøftet i Produktionsskoleforeningens bestyrelse, blandt forstanderne i de fem regioner samt i følgegruppen.

17 Metalværkstedet Konstruktionsopgave Tegningslæsning Fremstilling af enkeltdele/metal Monteringsopgaver/metal Svejsning CO2 TIC Sikkerhed Kendskab til sikkerhedsregler Maskiner og håndværktøj Materialekendskab Øvet Rutineret Begynder Kompetent Øvet Rutineret Rutineret Rutineret Periode: Øvrig aktivitet: Opnåede kompetencer: Undervisning efter anden udd.lovgivning: Danskundervisning, FVU på VUC X-købing 5 mdr.- forløb á 4 timer/uge Bestået niveau F, dansk Jf. Bilag 1: Eksamensbevis Kombinationsforløb: Produktion og udvikling, EUC X-købing 2 ugers undervisning á 30 timer/uge Øget afklaring og udd. parathed. Jf. Bilag 2: Kombinationsbevis Praktik: X-købing Maskinfabrik, 2 uger Branchekendskab og -afklaring: Jf. Bilag 3: Praktikudtalelse Meritgivende kursus: Arbejdsmiljø og sikkerhed v. svejsning og termisk skæring ( 26 kursus) Jf. Bilag 4: Kursusbevis Dato: Skolens underskrift: Anvendt taksonomi Begynder Arbejder regelorienteret / opskriftorienteret Deltageren har arbejdet med teknikken/funktionen, men skal have præcise instruktioner. Øvet Arbejder erfaringsbaseret Deltageren har begyndende overblik over arbejdsprocessen, men har stadig behov for nogen instruktion. Rutineret Arbejder i nogen grad selvstændigt Deltageren har overblik over arbejdsprocessen, men har ind imellem brug for råd og vejledning. Kompetent Arbejder selvstændigt Deltageren vurderer og korrigerer selv arbejdsprocessen og kan selv være med til at vurdere kvaliteten. Kan instruere andre i opgaven. Ovenstående skabelon følger de standarder, der er angivet af Undervisningsministeriets skabelon, jf. boks 3.1. Der tilføjes en taksonomi, ligesom der gives en række eksempler på, hvordan bilagsdelen kan anvendes til vedhæftning af de specifikke beviser og udtalelser, der er udarbejdet for deltageren i produktionsskoleforløbet (kombinationsbeviser, praktikudtalelser,

18 14 kursusbeviser mv). Med den ny skabelon imødekommer Produktionsskoleforeningen den af skoleledere og medarbejdere påpegede udfordring i en manglende fælles taksonomi og layout. For at understøtte skolerne anvendelse af den ny skabelon afholder Produktionsskoleforeningen to regionale temadage i henholdsvis januar og februar 2014, hvor primært praktikere inviteres til en præsentation af den ny skabelon samt diverse workshops om det konkrete arbejde med beviset. Produktionsskoleforeningen forventer, at hovedparten af landets skoler vil tage den ny skabelon i brug i løbet af 1. kvartal Produktionsskoleforeningen forventer dog, at der vil være skoler, der ikke umiddelbart kan implementere den foreslåede taksonomi, da dem ikke umiddelbart er forenelig med de begreber, disse skoler anvender, i forbindelse med de øvrige pædagogiske redskaber (i forhold til fx realkompetenceafklaring og kompetencetavler) Tilbyder skolerne alle deltagere et kompetencebevis og hvor stor en andel fravælger beviset? I dette afsnit undersøger vi, hvorvidt skolerne lever op til bestemmelsen om, at produktionsskolerne skal udstede et kompetencebevis til alle deltagere, der har afsluttet et produktionsskoleforløb. Det undersøges også, hvor mange af de deltagere, der har gennemført et produktionsskoleforløb med en varighed på mindre end tre måneder, der benytter muligheden for at afstå fra at modtage beviset. Bestemmelsen betyder, at det er obligatorisk for skolerne at udstede kompetencebeviser til alle deltagere, der gennemfører et produktionsskoleforløb. Deltagere, der har gennemført et forløb af en varighed på mindre en tre måneder, kan afstå at modtage kompetencebeviset. Boks 3.4. Produktionsskoleloven, 2, stk. 8 Ved afslutningen af et forløb på en produktionsskole udsteder skolen efter drøftelse med deltageren et kompetencebevis. En deltager kan afstå fra at modtage et kompetencebevis, hvis produktionsskoleforløbet har været kortere end 3 måneder. Af nedenstående tabel fremgår det, at ca. en fjerdedel af de deltagere, der har deltaget i forløb af en varighed på mere end tre måneder i perioden fra august 2012 til november 2013, ikke har modtaget et kompetencebevis. Tabellen viser, at andelen af deltagere, der ikke modtager et kompetencebevis, er højere for de deltagere, der har et produktionsskoleforløb med en varighed på over tre måneder end for deltagere med kortere forløb. Tabel 3.1. Andel af deltagere, der ikke har modtaget et kompetencebevis fordelt på længde af forløb Andel af deltagere, der ikke har modtaget et kompetencebevis fordelt på længde af forløb Antal skoler Procent af skoler 0 2 uger uger uger uger uger 3 mdr Over 3 mdr Uoplyst 5 0 Total Datakilde: UVMs indberetningsportal (den 1. august 2012 d. 4. november 2013).

19 15 Deltagere, der afstår kompetencebeviset Nedenstående tabel viser andelen af deltagere, der har været på skolen under tre måneder, og som benytter muligheden for at afstå kompetencebeviset. Tabel 3.2. Skolernes angivelse af, hvor stor en andel deltagere, der har gennemført forløb på under tre måneder, som har afstået fra at modtage et kompetencebevis Andel af de deltagere, som er påbegyndt et forløb på skolen efter 12. august 2012 og som har været på skolen under tre mdr., takker nej til et kompetencebevis? Antal Procent Under 10 procent Mellem 11 og 20 procent 8 11 Mellem 21 og 30 procent 5 7 Over 30 procent 6 8 Ved ikke Total Som det fremgår af ovenstående tabel gælder det for over halvdelen af skolerne, at mindre end ti procent af de deltagere, som er påbegyndt et forløb på skolen efter 12. august 2012 og som har været på skolen under tre måneder, har afstået kompetencebeviset. En mindre andel af skolerne (8 procent) har oplevet, at over 30 procent af denne gruppe deltagere har afstået kompetencebeviset. De kvalitative interviews blandt skoleledere, medarbejdere og deltagere peger samstemmende på, at det reelt er meget få deltagere, der aktivt afstår kompetencebeviset. Der er samtidig indikationer af, at en betydelig andel af skolerne ikke har fået tilbudt kompetencebeviser til de deltagere, der har været på skolen i mindre end tre måneder. I de tre interviewrunder, der er gennemført med tidligere produktionsskoledeltagere, er der i alt gennemført 103 interviews med unge fra ti udvalgte produktionsskoler. Kun en af de 13 unge, som på interviewtidspunktet ikke havde modtaget et kompetencebevis, har oplyst, at vedkommende aktivt takkede nej hertil. De øvrige 12, hvoraf hovedparten har gennemført forløb af en varighed på mindre end tre måneder, oplyser, at de enten ikke har hørt om kompetencebeviset, eller at de ikke ved, hvorfor de ikke har modtaget det. Der kan være en række forklaringer på, hvorfor det ikke er lykkedes for skolerne de første 15 måneder, ordningen har været gældende, at tilbyde kompetencebeviser til alle deltagere. I afsnit 3.2. og afsnit 3.3 undersøger vi, hvilke forklaringer der kan være herpå. 3.2 Implementering og administration af kompetencebeviser på skolerne I dette afsnit undersøger evaluator sammenhængen mellem den administrative implementering af ordningen og omfanget af den faktiske udstedelse af kompetencebeviser. Med afsæt i forandringsteorien undersøger vi, om der er skabt en enkel administration af ordningen, der muliggør udstedelse af kompetencebeviser for alle deltagere. Vi afdækker de implementeringsudfordringer, skolerne er stødt på undervejs, idet vi undersøger, om eventuelle implementeringsudfordringer kan have betydning for, hvor stor en andel af deltagerne, der faktisk har fået udstedt et kompetencebevis. Nedenstående tabel viser, hvor stor en andel af de deltagere, som er påbegyndt et forløb efter lovændringens ikrafttrædelse, der er blevet tilbudt et kompetencebevis.

20 16 Tabel 3.3. Hvor stor en andel af de deltagere, som er påbegyndt et forløb på skolen efter august 2012, har fået tilbudt et kompetencebevis? Hvor stor en andel af de deltagere, som er påbegyndt et forløb på skolen efter 12. august 2012, har fået tilbudt et kompetencebevis? Antal Procent Ca procent Ca procent Ca procent 2 3 Ingen 1 1 Ved ikke 1 1 Total Som det fremgår af tabellen, har kun halvdelen af skolerne tilbudt procent af skolens deltagere, der er påbegyndt forløbet efter den 12. august 2012, at få udstedt et kompetencebevis. Skoleledere på de resterende skoler er blevet stillet spørgsmål om årsager hertil. I nedenstående tekstboks præsenteres de årsager, som er angivet i spørgeskemaet. Tekstboks 3.5. Årsager til at en andel af deltagere ikke er blevet tilbudt et kompetencebevis SKOLELEDERES OG MEDARBEJDERES ANGIVNE ÅRSAGER TIL, AT EN ANDEL AF DELTAGERE IKKE ER BLEVET TILBUDT ET KOMPETENCEBEVIS 29,1 procent (23) af alle deltagende skoler angiver årsager, der knytter sig til deltagerne 2,5 procent (2) af alle deltagende skoler angiver vanskeligheder med at afse tid som en af årsagerne 10,1 procent (8) af alle deltagende skoler angiver, at det administrative omkring udstedelsen af kompetencebeviset har været forsinket 7,6 procent (6) af alle deltagende skoler angiver, at en it-løsning har været forsinket. I indeværende afsnit vil vi beskæftige os med de to sidste årsager, mens der i afsnit 3.3 vil være fokus på den første årsag. Implementering af administration Tabellen nedenfor viser, hvornår skolernes praksis for udstedelse af kompetencebeviser var på plads. Tabel 3.4. Hvornår var skolens praksis for udstedelse af kompetencebeviser på plads? Hvornår var skolens praksis for udstedelse af kompetencebeviser på plads? Antal Procent September oktober November december Januar februar Senere end dette 9 12 Ved ikke 1 1 Total Som det fremgår af tabellen, havde lidt over halvdelen af skolerne praksis for udstedelse af kompetencebeviser inden for tre måneder efter, lovændringen trådte i kraft. Efter et halvt år gjaldt det 87 procent af skolerne. 12 procent (9 skoler) havde først en praksis for udstedelse på 6 I denne og de følgende tabeller er total 77 i stedet for 79, som er det antal skoler, der har deltaget i første runde af surveyen. Årsagen er, at to skoleledere har ladet en vejleder besvare spørgeskemaet i stedet for dem selv. Vejledere har ikke fået stillet spørgsmål om implementering og administration af ordningen.

Train the Trainer kursus

Train the Trainer kursus LEONARDO DA VINCI Transfer of Innovation tune in! Tilpasset og oversat Train the Trainer kursus til bekæmpelse af frafald i partnerlande www.tune-in-project.eu Institute for Quality and Technology Dette

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune Samarbejdsaftale mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune 2 Tidligere samarbejdsaftale samt kontrakt af 31.3.2014 indgået mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune, er

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Anmeldelsesskema Skader forvoldt den 1. august 2010 eller senere.

Anmeldelsesskema Skader forvoldt den 1. august 2010 eller senere. Anmeldelsesskema Skader forvoldt den 1. august 2010 eller senere. Statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. Praktikants tilskadekomst - personskade Hvis der alene er

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1.

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1. Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 11 August 2007 Analyse af besvarelser på spørgeskema vedr Anvendelse 95 i samarbejdet mellem folkeskoler og UU-centre Datagrundlaget og formålet

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat Metodenotat Capacent Epinion Indhold 1. Baggrund 1 2. Metode 2 2.1 Fremgangsmåde ved stikprøveudvælgelse 2 2.2 Spørgeskemaudvikling og pilottest 5 3. Dataindsamlingens forløb 6 3.1 Indhentelse af kontaktoplysninger

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

UU-centrenes vejledning

UU-centrenes vejledning UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juli 2011 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Anmeldelsesskema. Anmeldelse foretages af UU, der har iværksat den praktiske erhvervsorientering mv.

Anmeldelsesskema. Anmeldelse foretages af UU, der har iværksat den praktiske erhvervsorientering mv. Bilag 4.7 Praktikant tingskade Anmeldelsesskema Statens erstatningsordning er reguleret i bekendtgørelse nr. 845 af 30. juni 2010 om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG Til Ministeriet for Børn og Undervisning Dokumenttype Rapport Dato December, 2011 RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG INDHOLD 1. Resumé 1 2. Sammenfatning

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE

S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE INDLEDNING Bestyrelsen besluttede på mødet den 17. december 2013, at selvevalueringstemaet for skoleåret 2013-2014 igen skulle være: Hvordan

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område,

Læs mere

UU-centrenes vejledning

UU-centrenes vejledning UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juni 2014 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Undersøgelsens baggrund og formål... 3 1.2 Afgrænsning... 3 2

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

UU-centrenes vejledning

UU-centrenes vejledning UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juni 2012 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse,

Læs mere

26 % af afgangseleverne står uden for arbejdsstyrken, og cirka en tredjedel af disse elever er i gang med en uddannelse

26 % af afgangseleverne står uden for arbejdsstyrken, og cirka en tredjedel af disse elever er i gang med en uddannelse NOTAT Projekt Undersøgelse af virkninger af kostskoleophold Kunde Privatskoleforeningen Notat nr. 1 Dato 2010-01-15 Fra Rambøll Management Consulting 1. Undersøgelse af virkninger af ophold på kostskole

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Faglige kompetencer. Lydtekniske og musikalske kvalifikationer. Træffe og begrunde lydtekniske og musikalske valg. Kendskab til musikbranchen

Faglige kompetencer. Lydtekniske og musikalske kvalifikationer. Træffe og begrunde lydtekniske og musikalske valg. Kendskab til musikbranchen LYDTEKNIK (LT) LT-uddannelsen er den uddannelse på RMC, der har færrest studerende. De studerende på andet år er mellem 23 og 28 år. De studerende bruger mellem 8 20 timer om ugen på deres studie. Der

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UNI C 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse Af Thomas Larsen og Lone Juul

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau

Læs mere

KORTLÆGNING AF UNDERVISNING AF OG LEKTIEHJÆLP TIL UNDER- VISNINGSPLIGTIGE BØRN OG UNGE PÅ KVINDEKRISECENTRE RAPPORT

KORTLÆGNING AF UNDERVISNING AF OG LEKTIEHJÆLP TIL UNDER- VISNINGSPLIGTIGE BØRN OG UNGE PÅ KVINDEKRISECENTRE RAPPORT Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato December 2013 KORTLÆGNING AF UNDERVISNING AF OG LEKTIEHJÆLP TIL UNDER- VISNINGSPLIGTIGE BØRN OG UNGE PÅ KVINDEKRISECENTRE RAPPORT 1 INDHOLD 1. Resumé

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Anmeldelsesskema Skader forvoldt den 1. august 2005 eller senere Statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering mv.

Anmeldelsesskema Skader forvoldt den 1. august 2005 eller senere Statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering mv. Anmeldelsesskema Skader forvoldt den 1. august 2005 eller senere Statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering mv. Tingsskade forvoldt af praktikant Statens erstatningsordning

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 VCM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS 3

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU LOVGRUNDLAG: Lov om Kombineret Ungdomsuddannelse - lov nr. 631 af 16/06/2014 samt tilhørende. Loven blev vedtaget på et bredt forlig af S, SF, RV, V, DF, LA og KF.

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere