Indholdsfortegnelse. 1. PROBLEMFELT Motivation Problemfelt Problemformulering...6

Transkript

1 1. PROBLEMFELT Motivation Problemfelt Problemformulering METODE Indledning Problemformulering Afgrænsning Projektets dimensioner Begrebsafklaring Design af opgave Valg af teori Anvendelse af diskursteori Fravalg af diskursteoretiske vinkler Governmentalityteorien Fravalg af teoretiske grundpositioner Valg af empiri Fravalg af empiri Kildekritik af materialet DEN HISTORISKE UDVIKLING Indledning De liberale demokratier Den parlamentariske styringskæde Korporatisme Markedsgørelse af den offentlige sektor DISKURSTEORI Indledning Foucaults tilgang til diskursteori Faircloughs tilgang kritiske diskursteori GOVERNMENTALITYTEORI Indledning Governmentalityteorien Styringsnetværkets komplekser...37 Side 1 af 76

2 5.4. Kritik af Foucaults Governmentalityteori Operationalisering CASEN Indledning Initiativgruppen om hovedstadsregionen Udvalget om hovedstadsområdets trafikinvesteringer Lov om Ørestaden Høringen Stående udvalg Den endelige vedtagelse af loven om Ørestaden Ørestadsselskabet Amager Metro Gruppe Hovedstadens Udviklingsråd Lokalplaner og regionsplanstillæg Amager Metrogruppe alternative forsøg på påvirkning Landsretten og Højesteret Sammenfatning ANALYSEN Indledning Statens dannelse af de diskursive rammer Lovforberedelsen i den institutionelle ramme Skabelsen af den hegemoniske diskurs Udfordring af den hegemoniske diskurs Styringsnetværkets komplekser KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG...76 Side 2 af 76

3 1. Problemfelt 1.1. Motivation Vi er på første 1. semester blevet introduceret for teorier vedrørende, hvordan samfundsstyringen i de sidste årtier er blevet forskudt henholdsvis op-, ned- og udad. Når beslutningsprocesserne for samfundsstyringen forskydes til forskellige institutioner, sammensat i forskellige netværk, får det både negative og positive konsekvenser for demokratiet (Torfing 2005;142) og den liberale demokratiopfattelse må tages op til overvejelse. Dette har vakt vores interesse og derfor vil vi undersøge dette nærmere Problemfelt Vi lever i et netværkssamfund. Begrebet indgår ofte i den sociologiske samt politologiske diskussion om hvordan vi som individer organiserer os og hvordan samfundet er organiseret. Disse vinkler dækker over mange aspekter som vi bevidst eller ubevidst kan og har mulighed for at forholde os til. Det der er med til at understøtte brugen af netværkssamfund som begreb for den måde hvorpå vi organiserer os, er i den politiske sfære. I den forbindelse er netværk tænkt som måden hvorpå samfundsstyringen bevidst, fra politisk side, organiseres. Den offentlige styring, på internationalt, nationalt og lokalt plan sker i tæt samspil mellem offentlige, halvoffentlige og private aktører, og det er indenfor disse rammer at netværksstyringen skabes(torfing 2005;11-12). I Danmark er netværksstyring ikke et ukendt fænomen. Arbejdsmarkedets parter har i gennem mange år, været en integreret del af den politiske beslutningsproces gennem de såkaldte trepartsforhandlinger. Fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationer har langt hen af vejen opnået monopol på at repræsentere deres grupper i det politiske system, i forbindelse med arbejdsmarkedsspørgsmål(christiansen 2003;63). Denne politiske beslutningsproces er, af alle berørte parter, blevet opfattet som en mere eller mindre legitim proces, blandt andet grundet fagbevægelsen og Side 3 af 76

4 arbejdsgiverorganisationernes evne til at sælge kompromisløsninger til de grupper de repræsenterer(blom-hansen 1999;58). De grupper fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne repræsenter, opfattede processen som legitim grundet processens evne til at gennemføre de tekniske forhandlinger og for at opnå brugbare resultater på baggrund af disse forhandlinger(blom-hansen 1999;206). Trods dette forhold blev brugen af styringsnetværk i forbindelse med samfundsstyringen på andre områder, mødt med en vis skepsis(torfing 2005;13). Opfattelsen af styringsnetværk hos politikerne og embedsfolkene er i dag den, at det er en effektiv og legitim måde hvorigennem samfundsstyringen kan udøves. Dette skal blandt andet ses med baggrund i at mange politikere udtrykker en bekymring for, at der er opstået en voksende kløft, mellem på den ene side eksperter, politikere og embedsfolk og på den anden side borgerne. Denne kløft kan igennem styringsnetværk og den medfølgende dialog og responsitivitet formindskes (Torfing 2005;13 og 25). Anvendelsen af styringsnetværk sker i dag i meget bred forstand, dels i forbindelse med udformning og implementering af love og reguleringer og dels i forhold til udformning af problemforståelser, værdier og visioner indenfor den offentlige styring. På det lokale plan findes der blandt andet styringsnetværk i forbindelse med beskæftigelses- og byudviklingspolitik. På det internationale plan deltager forskellige aktører indenfor og udenfor EU systemet, i netværk, hvor målet blandt andet er at fremme koordineringen af de fælles EU målsætninger (Ibid;12). Med deltagelsen af forskellige aktører, organiseret i netværk og deres øgede indflydelse på samfundsstyringen er det formelle politiske og administrative systems monopol på samfundsstyringen blevet brudt. Dog skal dette ikke forstås som at statens og kommunernes opgaver i forbindelse med samfundsstyringen er blevet udhulet, da de har og får løbende flere opgaver. Ligeledes har de en central rolle i de organiserede netværk, der kan betegnes som en slags dobbeltrolle. Dels som den centrale deltager der skal tilvejebringe juridiske, politiske og økonomiske forudsætninger for styringen og dels som en blandt mange deltagere i netværket. Som konsekvens af det brud der er sket på det formelle, politiske og administrative systems monopol på samfundsstyringen, udfordres og problematiseres den klassiske liberale demokratiforestilling om en parlamentarisk Side 4 af 76

5 styringskæde(ibid;13). Den parlamentariske styringskæde skal sikre at samfundsstyringens legitimitet er let gennemskuelig for de involverede aktører, hvor formålet er at sikre politisk lighed samt frihed for det suveræne folk (Bogason 2003;100). Lighed og frihed, er i forhold til det klassiske liberale demokratiske ideals betingelser for at styringsnetværk er velfungerende. Dog ses det fra den praktiske optik, at dette kan være vanskeligt at opnå. Ørestadsselskabets opførelse af metroens tredje etape på Østamager er et eksempel på, hvorledes en række borgere i Københavns Kommune og Tårnby Kommune, forsøgte at få indflydelse og påvirke beslutningsprocesserne. I et forsøg på at opnå medindflydelse på udformningen og opførelsen af metroens tredje etape på Østamager stiftede ovennævnte borgere i november måned år 2000, Amager Metro Gruppe (AMG). Som et af deres første projekter fik gruppen med byggesagkyndig assistance opstillet en række alternative muligheder for udformningen og opførelsen af metroen( hentet d. 6/6 2005, se bilag). I januar år 2001 udarbejdede Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) et forslag til regionplanstillæg, hvoraf en del af forslaget var en ændring af lokalplanen for det pågældende område. Ingen af ændringerne i disse planer tog helt eller delvist højde for de alternativer AMG havde opstillet for byggeriet af metroen. På trods af det faktum, at gruppen ved den offentlige høring inden udarbejdelsen af regionsplantillægget, havde indgivet indsigelser mod dette(regionplanstillæg 2003;6, se bilag). I maj år 2002 fik AMG desuden opstillet budgetter, hvoraf det fremgik at deres alternativer kunne realiseres indenfor det budget, som Ørestadsselskabet havde opgivet for opførelsen af metrobanen på Østamager. AMG s initiativ førte dog ikke til nogen resultater, da Ørestadsselskabet argumenterede for at de alternativer AMG havde opstillede ville fordyre projektet. Ørestadsselskabet ville dog ikke redegøre for, hvorledes de havde opstillet budgettet og hvilke forudsætninger der lå til grund for deres betragtninger( hentet d. 26/4 2005, se bilag). I år 2005 forsøgte AMG at få afprøvet deres alternative løsning til udformningen og deres alternative budget for projektet som sag, dels via Landsretten og dels via Højeste Ret. Både Landsretten og Højeste Ret afslog sagen med den begrundelse, at sagen var udenfor retslig Side 5 af 76

6 interesse for parterne. Samt at AMG s søgsmål rummede en række uklarheder og ubestemtheder omkring de eventuelle påkrævede ændringer til opførelsen af metroen. Derfor var sagen ikke egnet til behandling for domstolen. AMG havde i forbindelse med fremlæggelse af sagen for de to retsinstanser, ikke haft muligheder for at få indsigt i de nærmere økonomiske detaljer for projektet. Den manglende indsigt var forårsaget af, at Ørestadsselskabet ikke var villig til at forestå AMG med de relevante oplysninger. ( hentet den 6. juni 2005). Dette rejser spørgsmål, om hvor vidt man kan karakterisere de politiske beslutningsprocesser i forbindelse med opførelsen af metroens tredje etape på Østamager, som en del af den tidligere skitserede netværksstyring. Hvis svaret er at det kan man godt, hvorledes skal det demokratiske ideal om lighed og frihed så perspektiveres i denne kontekst og hvilke egenskaber skal de enkelte aktører være i besiddelse af, for at få mulighed for at påvirke, og få indflydelse på beslutningsprocesserne? Hvis svaret er at det kan man ikke, hvorledes skal det demokratiske ideal om lighed og frihed så perspektiveres i forhold til dette svar, når staten som beskrevet ovenfor fremstår som den suveræne aktør? Skyldes denne suverænitet, at staten kommer til at fylde for meget i deres rolle som aktør i forbindelse med beslutningsprocesserne omkring udformningen af metroen? 1.3. Problemformulering Disse spørgsmål har ført os til vores undren og derfor ønskes følgende belyst: Hvilke demokratiske konsekvenser medfører beslutningsprocesserne omkring udformningen og opførelsen af metroens tredje etape for Amager Metro Gruppe? Side 6 af 76

7 2. Metode 2.1. Indledning I dette kapitel vil vi først redegøre for hvilken type problemformulering, vi har anvendt, og hvilken betydning dette har for projektet. Ligeledes vil vi skildre vores kvalitative analysestrategi og vores overvejende abduktive tilgang til projektet. Endvidere vil kapitlet rumme en afgrænsning og indkredsning af vores problemformulering. Herefter vil vi belyse de samfundsvidenskabelige dimensioner, vi berører i projektet. Ydermere præsenterer vi en kort begrebsafklaring af centrale begreber i projektet. Efterfølgende beskriver vi opbygningen af projektets kapitler samt redegøre for indholdet af disse. Vi vil ligeledes illustrere projektets opbygning i en figur. For at gøre rede for vores teoribrug vil vi gennemgå vores valg og fravalg af teori samt hvilken betydning, det har haft for projektet. Ligeledes vil vi redegøre for anvendelsen af casestudiet, der har dannet grundlag for vores empiri. I forbindelse med dette har vi også foretaget nogle fravalg, da disse ikke er blevet set som nødvendige til vores besvarelse af problemformuleringen. Da vi i dette projekt anvender diskursteori, har vi fundet det essentielt at beskrive, hvordan dette vil udmønte sig i opgaven. Herefter vil vi kort gennemgå sammenhæng mellem teori og empiri, der vil danne baggrund for vores analyse. Vi har igennem projektets forløb brugt mange ressourcer på det forebyggende arbejde med indsamling af empiri. Derfor har vi fundet det relevant at beskrive dette forløb. Afslutningsvis har vi kildekritik af det materiale, vi har benyttet i projektet Problemformulering Vores problemformulering lyder: Hvilke demokratiske konsekvenser medfører beslutningsprocesserne omkring udformningen og opførelsen af metroens tredje etape for Amager Metro Gruppe? Vi tager i vores problemformulering udgangspunkt i noget, der er gældende. Nærmere betegnet anses netværksstyring som en gældende samfundsstyring og et begreb, der betegner de vestlige orienterede landes samfundsstyring. Side 7 af 76

8 Vi vil i projektet tage udgangspunkt i netværksstyring og tager det for givet, at netværksstyring eksisterer. Bagefter problematiserer vi de demokratiske konsekvenser, for Amager Metro Gruppe, ved netværksstyring, og derfor bliver problemstillingen af normalia-typen (Olsen 2003;23-24). For at svare på vores problemformulering har vi valgt overvejende at anvende analysestrategien abduktion. Dette begrunder vi med, at der i gennemførelsen af dette projekt har eksisteret en vekselvirkning mellem den teori og empiri, vi har valgt for projektet. Da vi har en kvalitativt orienteret problemformulering, har vi som naturlig konsekvens af dette valgt at bruge kvalitative data til at belyse denne Afgrænsning For at kunne give læseren en større forståelse af projektets fokusområde vil vi skitsere vores anvendelse af de begreber, vi benytter i vores problemformulering. For at svare på ovenstående problemformulering vil vi søge at identificere de aktører, der har været indlemmet i beslutningsprocessen. Ligeledes vil vi identificere de aktører, der har søgt indflydelse på etableringen af metroens tredje etape. I forbindelse med dette vil vi behandle AMG, en borgergruppe, der har søgt indflydelse på udformningen af metroens tredje etape. Gennem de udvalgsrapporter der dannede grundlag for den senere lovfremsættelse af loven om Ørestaden, vil vi identificere de aktører der var inkluderede i disse processer. Ydermere vil vi gennem de lovforslag samt betænkninger der dannede grundlag for udførelsen af metroen, lokalisere de aktører der var med i beslutningsprocesserne. Endvidere vil vi belyse de lokalplaner og råd, der blev udformet i forbindelse med udførelsen af metroens tredje etape. Ud fra ovennævnte vil vi kunne skabe et overblik over de aktører, der har været inkluderet i selve beslutningsprocessen samt de aktører, der har været ekskluderet, men har søgt indflydelse gennem andre kanaler. Dernæst bruges begrebet demokratiske konsekvenser i vores problemformulering. Da vi i projektet beskriver de historiske udviklingstræk der har mundet ud i de politiske styringsrationaler, der hersker i dag, har vi i den forbindelse valgt at medtage dele af de liberale demokratiformer for at beskrive den demokratiske udvikling. Dog har vi valgt ikke at gå i dybden med disse, da vi i vores projekt ønsker at problematisere netværksstyring, og ikke de liberale demokratiformer. Ikke desto mindre vil vi anvende de liberale Side 8 af 76

9 demokratibegreber, lighed og frihed, da disse er et udtryk for forestillingen om det klassiske liberale demokrati, gennem det repræsentative system, der er gældende i Danmark. Til at belyse de demokratiske konsekvenser vil vi benytte begreber fra de postliberale demokratiteorier. Vi har valgt at lægge vægt på Foucaults Governmentalityteori, der hører under de postliberale demokratiteorier. Det interessante ved Foucaults teori er, at den beskriver bevægelsen fra de liberale demokratiteorier til netværksstyring og dermed bevægelsen til det postliberale demokratis opfattelse. Denne opfattelse bryder med den traditionelle parlamentariske styringskæde og præsenterer udviklingen af denne i den avancerede liberale styring. Vi vil i vores case kapitel forsøge at identificere hvilke af disse demokratiske træk, der var gældende. I det følgende beskrives de overordnede fravalg, vi har gjort os under projektforløbet. Der er en række elementer, som vi ikke har fundet relevante for besvarelsen af vores problemformulering. I vores projekt behandler vi området netværksstyring i Danmark. Vi vil ikke gå ind og se på udviklingen af netværksstyring i andre lande eller lave en sammenligning af netværksstyring i Danmark og et andet land. Herunder at vi har valgt at afgrænse os fra bl.a. EU-lovgivning, der kan have indflydelse på dansk lovgivning. Dette sker fordi at vores case alene er forgrenet i Danmark. Ydermere har vi valgt at fokusere på forløbet, der vedrører metroens tredje etape, og vi har derfor valgt ikke nærmere at belyse den praktiske opførsel af metroens første og anden etape. Dette har vi set som nødvendigt for at kunne gå i dybden med det omfattende empiriske arbejde omkring metroens tredje etape. I projektet bevæger vi os på struktur- og aktørniveau. Først beskrives de strukturer, der gør sig gældende i samfundet i dag og de strukturer der historisk set har gjort netværksstyring aktuel. Disse strukturer er nødvendige at definere inden belysningen af, hvilke demokratiske konsekvenser dette har for de forskellige grupper af aktører, vedrørende casen om opførelsen af metroens tredje fase. Derfor behandler vi ikke det enkelte individs hensigter, men deres hensigter som samlede aktører. Ligeledes har vi i de politiske beslutningsprocesser valgt at anskue hvilke handlingsrationaler, der var gældende i de forskellige faser af beslutningsprocessen omkring folketingets behandling af loven om Ørestaden. Side 9 af 76

10 I forbindelse med casen vil vores fokus være på de aspekter i lovgivningen, der vedrørte metroens tredje etape. I lovforslaget har vi valgt ikke at gøre rede for hvilke politiske partier, der var henholdsvis for og imod forslaget omkring udførelsen af metroen. Dette fordi vi behandler området omkring netværksstyring, og i forlængelse af dette har valgt at se på folketinget som en samlet aktør Herved ønsker vi ikke at belyse de enkelte partiers holdninger, men de handlingsrationaler der var gældende indenfor beslutningsprocesserne. Derudover har vi valgt at afgrænse os fra de magtkampe der måtte være mellem staten på den ene side og kommuner og amter på den anden side, da vi betragter staten som en samlet aktør. Derudover vil vores belysning af bl.a. lokal- og regionsplaner primært fokusere på de områder, der har relevans for netop vores projekt. Vi har desuden lavet en tidsafgrænsning i casen, der ligger mellem år 1989 og Dette fordi at de første tiltag til udformningen af metroen, blev gjort i forbindelse med udvalgsarbejdet i år Projektets dimensioner I projektet arbejder vi tværfagligt inden for to samfundsvidenskabelige dimensioner i form af henholdsvis sociologi og politologi. I relation til kravet om tværfaglighed i projektarbejdet vil vi følgende specificere hvilke tilgangsvinkler, vi anlægger i de enkelte fagdimensioner. I den politologiske dimension beskæftiger vi os teoretisk med demokratiidealet, hvor vi søger at beskrive den institutionelle demokratiske udvikling fra den liberale demokratiopfattelse til den postliberale demokratiopfattelse. Til dette anvender vi Foucaults Governmentalityteori, hvori der lægges et teoretisk perspektiv på analysen af skiftende styringsrationaler i forskellige historiske perioder. Dette har vi set som væsentligt at benytte i projektet, da vi som tidligere nævnt søger at beskrive den institutionelle demokratiske udvikling. Disse teorier vil hjælpe os til at belyse, hvilke demokratiske konsekvenser ovenstående udvikling har haft for de berørte aktører i casestudiet. Endvidere vil vi igennem teorien identificere og argumentere for, hvilke forudsætninger der skal være til stede for, at netværksstyring skal være et positivt demokratisk element. Side 10 af 76

11 I den sociologiske dimension vil vi ud fra governmentalityteoriens begreber identificere, hvilke aktører der var henholdsvis ressourcestærke og ressourcesvage i forbindelse med vores case. Dette for at gøre rede for hvilke aktører der stod som hhv. videns svage samt videns stærke indenfor det beskrevne felt. Dette kan hjælpe os til at belyse hvorfor de pågældende aktører indenfor det beskrevne felt, var hhv. inkluderet og ekskluderet i beslutningsprocesserne. Ligeledes har vi i forbindelse med Foucaults Governmentalityteori fundet det centralt at benytte diskursteoriens værktøjer i projektet. Dette begrunder vi med, at diskursteorien kan bruges som redskab til at understøtte Foucault i sin diskursivt orienterede teori. Ydermere benytter vi både Governmentalityteorien samt Foucaults diskursteori og det historiske aspekt i en diskursiv praksis. Desuden har vi valgt at benytte Faircloughs diskursteori. Igennem denne teoretiske optik kan vi redegøre for hvilke aktører, der naturligt bliver inkluderet, og ved hjælp heraf se på hvilke aktører, der bliver ekskluderet. Dette kan vi analysere ved at betragte sprogbrugen. Herigennem vil vi anskue de kommunikative begivenheder, der finder sted i forbindelse med beslutningen om udformningen og udførelsen af metroens tredje fase Begrebsafklaring VVM redegørelsen er en forkortelse af varige virkninger for miljøet. I projektet omtales den VVM-redegørelse, der udarbejdedes på baggrund af en bestilling fra Miljøministeriet vedrørende metroens tredje etape. Denne redegørelse foretages normalt i forbindelse med bygning af anlæg, som Miljøministeriet påpeger, skal forpligtes til en VVM-redegørelse ( set den 27/5 2005). Det fremgår heraf, at der i VVM-sammenhæng anvendes en ret bred definition af begrebet miljø Der ses således ikke alene på røg, støj og møg, men også på anlæggets påvirkning i forhold til samfundsmæssige forhold som landskabelige værdier, trafik, kulturhistoriske værdier, erhvervsudvikling m.m. ( hentet 27/5 2005). Derefter inddrages redegørelsen i det regionplanstillæg, der udarbejdes af HUR. Regionplanstillægget blev udarbejdet af HUR og dannede baggrund for udførelsen af metroens tredje fase. Tillægget blev udarbejdet som et særtillæg til en allerede eksisterende Side 11 af 76

12 regionsplan, hvor metroens tredje fase kun nævnes kort. I denne optræder et hovedforslag til, hvorledes byggeriet skal opføres. Derudover optræder også forslag til, at banen kan bygges og hvilke overvejelser af økonomiske, anlægsmæssige, driftsmæssige og miljømæssige aspekter dette ville medføre. Lokalplanerne blev udarbejdet umiddelbart efter regionplanstillæget. Den blev vedtaget, da en endelig beslutning om opførelsen af metroens tredje fase ligger fast. Lokalplanerne i projektet drejer sig om de vedtagne lokalplaner for København Kommune og Tårnby Kommune på baggrund af førnævnte regionplanstillæg. Det er kun disse to lokalplaner, der behandles i projektet. Staten ser vi som samfundets højest rangerende institution med monopol på fysiske tvangsmidler. Her er samfundsstyringen centralt placeret (Hansen et al. 2000;372-73). I vores projekt definerer vi staten som en central samlet aktør, der indbefatter både kommuner, amter og ministerier. Staten står derfor i vores projekt som en netværksdeltager der tilvejebringer de juridiske, politiske og økonomiske rammer for netværksstyring, hvor folketinget står som kontrollør af dette Design af opgave Dette afsnit vil indeholde en kort læsevejledning til projektet, hvor vi som tidligere nævnt vil redegøre for opbygningen af projektet samt hvorledes det kan hjælpe os til at besvare problemformuleringen. I kapitel 3 vil vi indledningsvis belyse den historiske udvikling af hvordan der bliver styret i Danmark, hvor fokus er på den parlamentariske styringskæde. Vi vil fokusere på den parlamentariske styringskædes, fordi den har repræsenteret den danske demokratiske styreforms ideal. Begrundelse for dette kapitel er, at vi vil opstille det liberale demokratiideal for Danmark, mens den historiske udvikling gennemgås i tråd med Foucaults vægtning af det historiske element. I Kapitel 4 har vi vores gennemgang af diskursteori, der skal bruges som værktøj til analyse. Vi vil i dette kapitel præsentere Foucaults og Faircloughs tilgange til diskursteori. Side 12 af 76

13 De to teoretikere benytter begge magtrelationer i deres teoriforståelse. Desuden har begge teorier fokus på den kommunikative begivenhed. Foucault nævner dette begreb i sin beskrivelse af de primære relationer, men præsenterer ikke yderligere værktøjer til operationalisering. Det gør Fairclough, og derfor benyttes hans værktøjer til analyse af den kommunikative begivenhed, da de er operationaliserbare. Ved hjælp af dette kapitel får vi vores diskursværktøjer på plads til en senere analyse. Kapitel 5 vil indeholde en gennemgang af Foucaults Governmentalityteori, hvor vi trækker de centrale begreber frem fra teorien, så de kan sættes i spil i analyse. Vi vil problematisere begreberne og komme med en kritik af teorien, hvor vi belyser, hvilke blinde punkter den har. Dette kapitel skal give os vores teoretiske forståelsesramme, hvor beskrivelsen omkring bevægelsen væk fra det liberale demokratiideal bliver præsenteret. Denne forståelsesramme vil vi benytte på vores empiri i form af casestudiet. I kapitel 6 vil vi gennemgå vores indsamlede empiri i form af vores casestudie. Vi har opbygget dette kapitel historisk fra perioden 1989 og frem til Vores fokus har været på at beskrive de facetter i forløbet om metroens tredje etape, vi har fundet relevante. Ydermere identificerer vi, hvilke aktører der har været med i beslutningsprocessen vedrørende udformningen og opførelsen af metroen samt deres bevæggrunde for deltagelse. Vi vil kigge på, hvilken rolle staten havde i forbindelse med dette, samt hvilken indflydelse AMG opnåede på beslutningsprocessen. Dette giver os baggrunden for vores analyse, hvor vi vil tage udgangspunkt i de historiske fikspunkter vi har identificeret i casen, og ved hjælp af vores teoretiske forforståelse vil vi operationalisere de centrale begreber. Nedenfor illustreres hvordan Governmentalityteorien, vores overordnede forståelsesramme, og diskursteorien benyttes som værktøjet til analysen af casen, i forhold til besvarelsen af problemformuleringen. FIGUR: 1 Side 13 af 76

14 2.6. Valg af teori Anvendelse af diskursteori Vi vil benytte to forskellige tilgange til diskursteori. Den ene tilgang præsenteres af Foucault, og den anden tilgang er Fairclough. Vi bruger to forskellige diskursteorier for at sikre, at vi har de fornødne værktøjer til analyse af vores casekapitel. Både Governmentalityteorien samt Foucaults diskursteori anvender det historiske aspekt i en diskursiv praksis. Historien er en enhed, som ligger til grund for ændringer i politiske og økonomiske strukturer. Dette har betydet, at vi i projektet har lavet et historisk oprids i både teori- og casekapitlet for at danne et overblik over historiens indvirkning på samfundets strukturer. Ydermere vil vi gennem diskursteori redegøre for hvilke styringsrationaler, der hersker i vores case. Vi vil ligeledes gennem diskursteori fokusere på de magtrelationer, der bruges aktørerne imellem, og hvilke forudsætninger der skal være til stede for at indgå i netværket. Derved kan vi analysere os frem til hvilke aktører, der blev inkluderet og ekskluderet i beslutningsprocessen. Foucaults begreber inklusion og eksklusion bliver de helt centrale i vores opgave. Disse begreber vil hjælpe os til at belyse hvilke demokratiske konsekvenser udviklingen i casen har haft for de berørte aktører. Definitionen af disse begreber vil vi beskrive nærmere i kapitel 4, der omhandler vores diskursteori i opgaven. Dette skal analyseres ved hjælp af den kommunikative begivenhed og konkret ved at kigge på sprogbrugen med Fairclough s teoretiske værktøjer. Foucault præsenterer i hans teori begrebet den kommunikative begivenhed. Denne benytter Fairclough også, men han beskriver analyseværktøjerne mere detaljeret. Disse kan vi benytte i vores analyse og dermed give svar på vores problemformulering. Som vi tidligere har været inde på, vil vi i vores diskursteorikapitel definere de begreber, vi betragter som centrale. Gennem operationaliseringen vil vi identificere disse begreber i vores casestudie Fravalg af diskursteoretiske vinkler Igennem valget af Foucaults diskursteoretiske tilgang, har vi som tidligere nævnt, valgt at fokusere på de magtrelationer der anvendes aktørerne imellem. Foucault analytiske værktøjer fremstår dog ikke helt klare, og derfor har vi set os nødsaget til at betragte andre Side 14 af 76

15 diskurstilgange, som kan opstille mere detaljerede analytiske værktøjer. På baggrund af dette benytter vi teoretikeren Fairclough, der har en medieorienteret diskursiv tilgang. Gennem vores valg af diskursteoretiske tilgange, har vi ligeledes fravalgt andre tilgange I blandt disse har et af fravalgene været den sociolingvistiske tilgang. Den sociolingvistiske tilgang omhandler hvordan sprogbrugen er med til at gøre en sag interessant gennem medierne, f.eks. gennem en avisoverskrift (Fairclough 1995;24). Tilgangen kunne have været brugbar i et fokus på, hvorledes Amager Metro Gruppe strategisk valgte at benytte medierne som fremhævelse af deres sag. AMG er en berørt aktør, men deres medie strategier vil ikke kunne hjælpe os til at belyse vores problemformulering, da den ikke vil give svar på hvilke demokratiske konsekvenser beslutningsprocesserne har for de berørte aktører. Den social-kognitive tilgang benytter sig af tre trin til tekstanalyse og hvorledes tekst kan være påvirket i en form for social kontekst. Tilgangens fokus ligger bl.a. i at vise, hvordan nyhedsindslag og lignende opnår en karakter af at være faktuelt interessante (Fairclough 1995;30). Fokus ligger på en analyse af, hvordan et objekt kan konstrueres til at være det sande. Tilgangen opererer ligeledes på et mikro- og makrostrukturelt niveau, således at det også vægtes, hvordan tekst transformeres flere gange, inden det bliver til en nyhed. Denne teori har altså ligesom Fairclough s teori fokus på tekstanalyse i tre trin og på at nogle ting kan betragtes som henholdsvis sande eller falske. Men da transformationen af tekst er på flere niveauer, bliver dette irrelevant. I vores casekapitel gennemgår teksterne ikke social transformation, og refereres ikke igennem andre samfundsmæssige niveauer. Derfor har vi ikke valgt at den social-kognitive tilgang Governmentalityteorien Teorier om demokrati og legitimitet i forhold til den parlamentariske styringskæde er over tid blevet udviklet, så de kan bruges som fortolkningsramme for den samtid, vi lever i. Vi vil beskrive hvilke demokratiske udfordringer, de forskellige aktører står overfor, når vi antager, at netværksstyring er gældende, og derfor vil vi anvende teori, der tager højde for de nye faktorer. Teoretisk findes der mange forskellige måder at anskue netværksstyring på. Vi har valgt at tage vores udgangspunkt i Governmentalityteorien. Spørgsmålet, som denne teori tager udgangspunkt i, er, hvordan der bliver styret og en analyse af de kulturelle betingelser, der er gældende for aktørernes styringspraksis. Teorien anskuer styringen af samfundet som en Side 15 af 76

16 særlig magtform, og dette finder vi interessant at holde op imod de nye styringsformer, som netværksstyring, og de forandringer dette medfører. Det essentielle ved denne teori er, at den bevæger sig på aktørniveau, og teorien kan anvendes som vores forståelsesramme for aktørernes udfordringer i netværksstyringen. Teorien er udviklet af Michel Foucault, og analyserer de politiske styringsrationaler, der har været med til at præge den historiske udvikling. Ud fra dette mener vi, at det er nødvendigt at belyse de historiske udviklingstræk, der har ført til netværksstyring som den gældende samfundsstyring i Danmark i dag. Valget af Governmentalityteorien har en række metodiske konsekvenser for vores projekt. Foucault er konstruktivist og ser samfundet og sandhederne i videnskaben som diskursive sproglige konstruktioner, der er resultat af historiske tilfældigheder og magtkampe. Dette betyder for vores projekt, at casestudiet vil være en historisk redegørelse for udviklingen, hvor vi vil identificere hvilke aktører, der deltog i disse beslutningsprocesser indenfor netværket. Ligeledes vil vi identificere og redegøre for hvilke aktører, der ikke deltog i beslutningsprocesserne og grundene herfor. Foucaults metodologi blev grundlagt af de såkaldte genealogier. Ved genealogi forstås den historiske udforskningsmetode, som går ud på at afdække og uddrage magtrelationer med henblik på basis for en kritik af de nutidige fænomener (Andersen 2004;341). I vores projekt bliver genealogien anvendt til at anskue, hvorledes sagen om metroen har udviklet sig for herigennem at illustrere, hvilke udelukkelser af aktører, der fandt sted. Denne metode gør, at vi kan problematisere det givne, og teorien bliver på denne måde ikke generaliserende lovmæssigheder, men anvendt som forståelsesramme, der kan hjælpe til at fremhæve sider af en sag, der ellers er skjulte.(olsen og Pedersen 2003; ) Derudover bruger vi liberal demokratiteori. Denne teori anvendes til at identificere, hvilke demokratiske udfordringer netværksstyring giver den enkelte gruppe af aktører. Endvidere vil teorien blive brugt til at give en analytisk forståelsesramme, der gør det muligt at gå ind i et konkret område og se på de forskellige aspekter i netværksstyring. Demokratiteorien anvender blandt andet begreberne frihed og lighed til at måle disse idealer i samfundet. Vi vil i vores operationalisering komme nærmere ind på, hvilke konkrete begreber fra teorien, vi vil benytte i analysen. Side 16 af 76

17 Fravalg af teoretiske grundpositioner Vores valg af Governmentalityteorien betyder, at vi har fravalgt en lang række andre teorier om netværksstyring. Disse teorier ville også kunne have været brugt til at besvare vores problemformulering og givet nogle andre svar på denne. Blandt de post-liberale demokratiteorier, der eksisterer, valgte vi at lægge fokus på Govermentality. Vi kunne også have fokuseret på Interdependens, Governability eller integrationsteorien. Interdependensteorien fokuserer i sin netværksstyringsdel på, hvorledes et overordnet organ skal kontrollere netværkene. Denne metastyring styrer ikke netværkene i nogen bestemt retning, men kalkulerer med, at velfungerende netværk løser vigtige styringsopgaver, så fokus ligger på at få netværkene til at fungere harmonisk med hinanden. Derfor vil en evt. brug af teorien bevæge fokus væk fra de demokratiske konsekvenser som en metastyring medfører over imod et fokus, der berører, hvorledes en ideel interaktion skal være netværkene imellem. Derfor skal der ved dette teorivalg fokuseres på hvilket valg, der medfører de mest ideelle konsekvenser for berørte aktører, mens vort fokus er at kigge på demokratiske konsekvenser efter effekten af metastyring. Governability peger på at det oprindelige repræsentative demokratiideal ikke er ideelt i en samfundsstyring domineret af netværk. Teorien berører heller ikke de demokratiske implikationer som netværkene måtte give for det repræsentative demokrati (Torfing 2005;80). Governability fokuserer også på metastyring som et overordnet organ, der kan fremme en demokratisk interaktion. Ligeledes skal demokratiet tænkes i en ny form. Det forudsættes ikke, hvorledes denne nye form fastlægges. I modsætning til Governmentalityteoriens avancerede liberale styring (beskrives nærmere i kapitel 5) er denne størrelse ikke givet. Derfor vil valget af denne, rette fokus mod udviklingen af hvilken ny demokratiform, der er mest ideel for demokratiseringen af netværk. Dermed vil fokus flyttes væk fra de demokratiske konsekvenser for berørte aktører og først kunne besvares når en ny ideel demokratiform er identificeret. Det vil give os 2 projektrapporter og derfor fravælges Governabilityteorien. Den sidste af de fravalgte post-liberale demokratiteorier er Integrationsteorien. Denne fokuserer eksplicit på samfundsstyringens demokratiske karakter (Torfing 2005;109). Det handler om demokratisk deltagelse fra alle i samfundet. Netværkene skal forsøge at ansvarliggøre borgerne. Dette kan ske gennem at gøre politiske aktører ansvarlige via deres Side 17 af 76

18 handlinger. Politiske aktører kan også holdes ansvarlige gennem deres måde at definere problemet på og iværksætte dem igennem fælles normer, værdier og procedurer Projektet bliver som følge heraf ikke en analyse af, hvorvidt netværksstyring genererer legitimitetsover- eller underskud i samfundet. I diskussionen af de demokratiske idealer bevæger vi os på aktørniveau, hvor de enkelte grupper anskues som aktør Valg af empiri I projektet har vi valgt at benytte casestudiet som vores empiriske metode. Samfundet er komplekst, og derfor ser vi det som vigtigt at se på et generaliserbart eksempel fra virkeligheden. Med et eksempel fra virkeligheden kan vi få belyst nogle faktorer, som teorier ikke kan give et svar på. Casekapitlet kan give os kontekstafhængig viden, der giver grobund for brugen af teorien (Flyvbjerg 2003;142). Denne case bruges til at belyse et fænomen indenfor virkelighedens rammer, hvor vi har fået mulighed for at anvende flere informationskilder og analysere på, hvor grænsen er mellem fænomen og sammenhæng. Vi har valgt netop denne case, fordi vi kunne identificere mange aktører med forskellige tilgange og rationaler. I forhold til vores problemformulering kan vi ved at identificere aktørerne i processen skabe en baggrund for en diskussion af de demokratiske konsekvenser for de berørte aktører. Casen skal anvendes til at belyse mindre kendte forhold, der ikke tidligere har været genstand for undersøgelser. Gennem dette vil vi anskue hvilke aktører, der var med i udformningen af metroens tredje etape, for derigennem at redegøre for hvilke grupper af aktører, der ikke var med. (Andersen 2003;151-56). Dette kan hjælpe os til at belyse hvilke demokratiske konsekvenser, udformningen og opførelsen af metroens tredje fase har haft for de berørte aktører, der ikke var inkluderet i den politiske beslutningsproces og dermed svare på vores problemformulering. Casestudiet kan også hjælpe os til at få afprøvet vores forforståelse. Ved at anskue det komplekse i virkeligheden får vi en dybere forståelse af beslutningsprocesserne i netværkene, der er mere detaljeret end teoriforståelsen tilbyder (Flyvbjerg 2003;156). Da vi startede arbejdet med at indsamle viden om vores case, havde vi fået indtrykket af, at det var en simpel sag. Vi blev opmærksomme på problemstillingen, da Amager Metro Gruppe(AMG) tabte retssagen i Højesteret i april Dette blev dækket i adskillige Side 18 af 76

19 medier, og sagen blev fremlagt meget enkelt. Vi fik indtrykket af, at sagen stod mellem på den ene side AMG og Ørestadsselskabet på den anden side. Det var naturligt for os at starte vores søgen efter materiale på de to parters hjemmesider. Der opdagede vi hurtigt, at sagen var meget mere kompliceret end som så. Vi begyndte indsamlingsarbejdet og fandt hurtigt ud af, at det krævede sin mand at finde hoved og hale i denne case. For at finde frem til de centrale udvalgsrapporter, lovforslag og lovtekster, benyttede vi det administrative bibliotek, som vi blev anbefalet at anvende af en embedsmand i Finansministeriet. Vores case blev derved et godt billede på, at virkeligheden rummede mange flere facetter, end man umiddelbart regner med. Vi startede indsamlingen af vores empiri med et lidt naivt syn på en sådan case og opdagede gennem vores arbejde, at sagen gik længere tilbage, end vi havde regnet med, samt at antallet af aktører var mangfoldigere, og at vi skulle lægge vores fokus i tilblivelsen af loven. Dermed udfordrede casestudiet vores forforståelse og gav os et mere nuanceret billede på sagen. Vi fik vores sort- hvide opfattelse af sagens forløb kraftigt revurderet. Og dette hjalp os til at give et mere nuanceret og fyldestgørende svar på vores problemformulering. Vi har valgt en enkelt case. Dette gør, at vi ikke kan sige noget generelt om hele verden. Andre cases ville have kunnet give os andre svar på hvilke demokratiske konsekvenser, der er ved netværksstyring for berørte aktører Fravalg af empiri I casen har vi valgt at afgrænse tidsforløbet til at gå fra år 1989 til Grunden til denne afgrænsning er, at vi i tiden efter anden verdenskrig og frem til år 1989 ikke har kunnet identificere netværksstyring som gældende for samfundets styring. I casekapitlet nævner vi bl.a. DSB s 2000-plan og regionsplaner af ældre dato, men redegøre ikke nærmere for indholdet i disse, da de planer er udarbejdet i anden kontekst. Dermed ville de ikke kunne bidrage til vores analyse samt konklusion. Ydermere har vi valgt kort at medtage de facetter i udvalgsrapporten og betænkninger, der vedrører de overordnende rammer for opførelsen af metroen. Vi har i vores beskrivelse af lov om Ørestaden udvalgt de paragraffer og høringsbestemmelser, der omhandler metroen, hvilket betyder at der er en række området Side 19 af 76

20 som er fravalgt, da dette ikke havde relevans for beslutningsprocesserne i forbindelse med metroens tredje etape. Vi har desuden fravalgt at belyse en række forskellige indsigelser fra AMG, i forhold til lokalplanerne, overfor Københavns og Tårnby kommune. Denne afgrænsning har vi valgt, fordi vi ikke finder dette centralt for besvarelsen af vores problemformulering. De fravalgte indsigelserne fra AMG har ikke haft en stor indvirkning på samlede billede af casen. Indsigelser gik eksempel på støj, vibrationer, stationsnærhed, lys forureningen og sikkerhed Kildekritik af materialet Vi har valgt at foretage en kildekritik af vores materiale til casen. Dette gør vi ud fra, at noget af materialet har en meget farvet karakter i holdningerne til problemet i casen. Vi har derfor været opmærksomme på at finde materiale, der belyser begge parter af sagen ud fra deres egen vinkel. Vi har i vores teori valgt at forholde os kritiske til Foucaults Governmentalityteori. Dette har vi gjort for at vise, at teorien ikke er fyldestgørende og har blinde punkter, som alle teorier har, da de som regel søger at påvise universelle normer indenfor deres område. Vi har derfor fundet dette centralt for opgaven og er gået i dybden med det umiddelbart efter teorikapitlet. I casekapitlet har vi brugt forskellige kilder dels fra Internettet, fra lovsamlinger, rapporter fra udvalgsarbejde samt lokal- og regionsplaner. Kildekritik af centrale hjemmesider benyttet i projektet AMG s hjemmeside er en side, hvor modstanden mod planerne om metroens tredje fase på Østamager bliver præsenteret. Den er bygget op med sidste nyt, alternative planer om metroen, referater af møder, generalforsamlinger, debat udveksling med berørte parter(politiker, HUR, ørestadsselskabet osv.) i sagen, og mailtilmeldingslister. Siden er meget ensidig og er præget af et negativt syn på udviklingen på Østamager i forbindelse med opførelsen af metroens tredje fase. For vores projekt har dette betydet, at vi i analysen vil forholde os kritisk overfor udsagn fra denne side. Ydermere har vi søgt at belyse casen ud fra et modsatrettet synspunkt. Dette har vi blandt andet fundet på hjemmesiden for Ørestadsselskabet. På denne side har vi fundet positivt syn på opførelsen Side 20 af 76

21 af metroens tredje fase. Den giver et godt billede på diskursen, der er gældende i denne case. Hjemmesiden: er bygget op om information om selskabet, ledelsen, økonomien, Ørestaden og metroen, samt informationer om sidste nyt og pressen. Endelig er der et link, hvor man kan kontakte selskabet De ovenstående kilder vil vi bruge i vores analyse. Derved vil vi forholde os kritisk til de forskellige kilder, men samtidig være opmærksomme på, at netop kildernes mulige forudindtagethed og deres sprogbrug er essentielle for den senere analyse ved hjælp af diskursteoriens værktøjer. Diskursteoriens værktøjer bruges her til at analysere sprogbrugen i de forskellige tekster. Derudover vil vi søge at holde de berørte aktørers divergerende holdninger op mod hinanden. Side 21 af 76

22 3. Den historiske udvikling 3.1. Indledning I dette kapitel vil vi først redegøre for de historiske udviklingstræk, der munder ud i de historiske politiske styringsrationaler, der hersker i dag. Udviklingen har bevirket, at det demokratiske ideals forestilling tages op til diskussion, hvilket har medført, at der kan tales om demokratiske udfordringer. Vi vil kort gøre rede for den parlamentariske styringskæde samt de væsentligste træk, der siden 2. verdenskrig har præget udviklingen af styringen af samfundet. Den parlamentariske styringskædes gennemgang ser vi som nødvendig, fordi den har repræsenteret den danske demokratiske styreforms ideal. Ydermere skal den parlamentariske styringskæde være med til at danne en del af projektets teoretiske forståelsesramme De liberale demokratier I opgavens teori, beskæftiger vi os med en af de eksisterende post-liberale demokratiteorier. I vores bevægelse fra det beskrevne demokratiideal til det post-liberale, beskrives dette i forhold til tidligere liberale demokratiidealer. Det centrale i disse er, at finde det forhold der tager hensyn til den enkelte samt hensyn til folket som helhed. De to politologer March og Olsen peger på to aspekter af det liberale demokrati. Det aggregative demokrati og det integrative demokrati (Torfing 2005;145). Det aggregative demokrati har staten som det demokratiske centrum. Demokrati fungerer som et redskab, hvor staten gives validitet til at styre. Begreberne frihed og lighed defineres i forhold til staten. Lighedsbegrebet består af, at borgerne sikres lige politisk adgang til kontrollering af staten (Heywood 2002;73). Frihedsbegrebet defineres i den forstand, at det måles på hvor meget staten interferer i den enkeltes hverdag. Det repræsentative demokrati er løsningen på opretholdelsen af disse (Torfing 2005;145). Side 22 af 76

23 Det integrative demokrati har det civile samfund som sit omdrejningspunkt. Det er det civile samfund som har sammenholdskraften. Folket opdrages demokratisk i samfundets institutioner (Torfing 2005;146). Ligheden i det integrative aspekt sikres ved, at alle borgere sikres en vis deltagelse i beslutningsprocessor på lokalt plan. Frihed sikres ved den enkeltes borgers deltagelse i det politiske og lokale, hvilket er med til at øge borgerens individuelle muligheder (Heywood 2002;74) og dermed borgerens selvudvikling. Det gælder om, at holde de instrumentelle og magtstrategiske demokratiaspekter på afstand Den parlamentariske styringskæde Den klassiske liberale demokratiopfattelse har i sin grundform den parlamentariske styringskædes fire relationer som ideal: Folket overfor folketingsmedlemmerne, folketingsmedlemmerne overfor regeringen, regeringen overfor forvaltningen og forvaltningen overfor folket. De fire relationer er forbundet til fordelingen af magten mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt der skal sikre, at magten ikke blot er koncentreret om et magtorgan, men at der hersker en gensidig kontrol mellem de tre grundelementer (Bogason 2003;99-102). De fire ovennævnte relationer i styringskæden har deres udgangspunkt i grundloven (Bogason 2003;99). Hensigten er, at sikre politisk lighed samt frihed for det suveræne folk. Figur: 2 Regering Parlament Administration Folket Kilde: Bogason, 2003;100 Det suveræne folk kommer til udtryk ved, at der i Danmark regelmæssigt afholdes valg. Folket vælger deres repræsentanter til folketinget, den lovgivende magt. Koblingen mellem folket og dets repræsentanter bygger på den parlamentariske styringskædes princip om Side 23 af 76

24 politisk fri konkurrence, hvor folket kan stemme på dets repræsentanter, som så skal agere i samstemmighed med deres præferencer (Bogason 2003;100). Ifølge Grundlovens 41 skal alle lovforslag behandles tre gange i folketinget, inden lovforslaget endeligt kan vedtages. For at tilsikre en grundig behandling af lovforslagene, skal disse i mellem første og anden behandling bearbejdes af de relevante udvalg, hvori de enkelte partier er repræsenteret. Repræsentationen er afhængig af partiets størrelse, dvs. hvor mange mandater det enkelte parti er i besiddelse af. Udvalgene har mulighed for, at udarbejde ændringsforslag til de enkelte bestemmelser inden anden behandling. Ved tredje behandlingen af lovforslaget kan der ske en endelig vedtagelse af loven. Udvalgene kan modtage mundtlige og skriftlige henvendelser fra borgere samt organisationer. Udvalgene har herigennem mulighed for at stille spørgsmål til dem der henvender sig. Dog har dem der henvender sig, ikke mulighed for at stille spørgsmål til udvalget ( kig under fra ide til lov, hentet d. 3/6 2005). Den lovgivende forsamling har blandt andet til opgave, at kontrollere den udøvende magts arbejde, herunder dens forvaltninger, implementering af love samt bevilling af penge. Den udøvende magt styrer det administrative apparat, der har til opgave at præparere og implementere de politiske målsætninger i samfundet (Bogason 2003;100). Det administrative system har ingen selvstændig indflydelse på den offentlige politik, men fungerer som en teknisk og neutral instans. Hvis der er folkelig utilfredshed med udførelsen af det administrative system, må folk enten reagere til de valgte medlemmer i folketinget, eller gennem autoriserede kanaler, herunder ombudsmanden og andre klagekanaler. Gennem ovennævnte valghandlinger opnår den lovgivende forsamling repræsentativitet til, at fastlægge de grundlæggende principper i samfundet. Disse grundlæggende principper for samfundet fastlægges via en aggregering af folkets interesse, hvor beslutningerne træffes gennem flertalsafgørelse (Bogason 2003;99). Som tidligere nævnt er hensigten med den parlamentariske styringskæde, at sikre politisk lighed. Det er derfor vigtigt at særinteresser og minoriteter tilgodeses i flertalsafgørelserne. Det væsentligste i den parlamentariske styringskæde er, at demokrati er folkestyre, samt at folket gennem forskellige former for deltagelse, er udgangspunktet for al politisk autoritet. Den parlamentariske styrekædes opbygning er hierarkisk. Legitimiteten i denne opbygning tager udgangspunkt i den Weberianske legale herredømme form, hvor love optræder som det legitime voldsmonopol i den parlamentariske styrekæde (Andersen 2004;94-95). Denne Side 24 af 76