Af Thomas Hertz, direktør
|
|
- Julius Olsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af Thomas Hertz, direktør Bysted Hovedkvarteret A/S Borgerinddragelse og offentlighed om større infrastrukturprojekter - Konventionelle ord er ikke nok Uden den store offentlige bevågenhed tiltrådte Danmark i maj måned den såkaldte Århus-konvention. Konventionen opstiller konkrete retningslinier for, borgernes miljørettigheder. Århus-konventionen vil blandt andet forbedre borgernes muligheder for at tage del i debatten om større anlægsarbejder. Men på trods af de fine ord og hensigter opstår der ofte kurrer på tråden mellem myndigheder og borgere Hidtil har borgernes inddragelse været sikret i det såkaldte VVM-direktiv fra EU. Direktivet foreskriver, at der som grundlag for en beslutning af et stort anlægsprojekt skal foretages Vurdering af Virkninger på Miljøet. Undersøgelserne er omfattende og kommer omkring påvirkninger af arkæologi, rekreative områder, grundvandsforhold mm. Derudover skal det vurderes, hvordan det færdige anlæg vil se ud, og hvordan det påvirker omgivelserne med blandt andet støj og vibrationer. Både Konvention og Direktiv ligger fint i forlængelse de danske demokratiske traditioner. Men på trods af de politiske udmeldinger kan misforståede kommunikationsgange give borgerne oplevelsen af, at deres reelle indflydelse er begrænset, og at der i virkeligheden kun er tale om skinddemokrati, når myndighederne spørger borgerne. Myndighederne og borgerne - to tankesæt Der er grundlæggende forskelle på den måde, myndighederne og borgerne tænker og opfatter verden på. Derfor kan det let gå galt i kommunikationen mellem myndigheder og borgere. Davids kamp mod Goliath: nytter det noget? Først og fremmest kræver det mange ressourcer af borgerne at deltage i debatten. De står over for et professionelt apparat med viden, erfaring og økonomiske midler til rådighed. I mange tilfælde ved de tilmed, at der er andre deltagere i diskussionen - eksperter, interesse- og lobbyorganisationer og politikere (med politiske visioner og et økonomisk ansvar i skøn forening) - og formoder, at disse stemmer har større gennemslagskraft end borgernes egne spæde opråb. Borgerne kan også være skræmt af myndighedernes lukkethed i andre sammenhænge. Trafikdage på Aalborg Universitet
2 Borgerne kan endelig have en grundlæggende mistillid til myndighedernes hensigter med en indbydelse til dialog og diskussion. Er det hele sandheden, der forelægges - eller er beslutningen ikke allerede truffet? Er buddet om inddragelse ikke en politisk legitimering og alene til for at passivisere modstand mod projektet? Borgerne går måske også ind i diskussionen med den erfaring, at politiske diskussioner ender som kompromis-beslutninger, der tilsidesætter relevante argumenter fra den forudgående debat. Diskussionen set fra myndighedernes side Omvendt kan myndighederne være spændt op i interessefeltet mellem de implicerede parter - politikere, andre myndigheder, forskellige myndighedshensyn, eksperter og borgere og har derfor begrænset råderum. De kan også ud fra erfaringerne fra deres daglige forvaltning have (en igen berettiget) - oplevelse af, at borgerne primært er interesseret i det nære - det der sker lige omkring dem. Fænomenet kaldes ofte NIMBY-effekten efter forkortelsen af den engelske tekst Not In My Back Yard. Endelig kan myndighederne - af angst for at skabe sager for deres politiske bagland, være bange for mediernes bevågenhed og derfor holde igen på ellers relevante oplysninger. Hvad er til debat? Der er også en anden årsag til, at diskussionerne kører af sporet trods bygherrernes ambitiøse mål og ofte store mængder af informationsmateriale. For at en diskussion lykkes skal der nemlig være enighed om, hvad der er til debat. Ellers opnår man ikke en vellykket inddragelse af borgerne. Det er derfor vigtigt at indtænke og planlægge kommunikationsindsatsen allerede fra de første overvejelser om et projekt - og at fortsætte med at have informationsarbejdet i tankerne indtil anlægget står færdigt. Når myndighederne spørger og borgerne svarer Kommunikationsarbejdet i forbindelse med de store projekter kan deles i tre faser - faser, der svarer til de forskellige faser i beslutningsprocessen. Første fase begynder, når behovet for et større infrastrukturanlæg viser sig. Her drejer diskussionerne sig om et anlægs eventuelle berettigelse. Næste fase følger efter beslutningen om et anlæg og handler om hvordan anlægget skal udformes. Sidste fase udspiller sig mens anlægsarbejderne er i gang og handler om hvordan anlægges realiseres. Hver fase har sine egne kommunikationsmæssige udfordringer, men forskellen i tankegangen hos borgere og myndigheder - og enigheden om hvad der er til debat - er afgørende for processen. Erfaringerne fra nogle af de store infrastrukturprojekter fra de sidste ti år viser, at det er vigtigt at klargøre, hvad der er til debat, hvornår. I mange tilfælde farer borgerne vild i 488 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
3 debatten, fordi det er uklart, hvornår det handler om projektets berettigelse, og hvornår der er fokus på, hvordan et anlæg skal bygges. Når behovet viser sig Det er afgørende, at der tidligt i den politiske beslutningsproces - før projekteringsloven - bliver mulighed for at drøfte, om et projekt skal gennemføres - inden der kommer konkrete forslag til projektet på bordet. Det kalder vi om-diskussionen. Beslutningen om at gennemføre et projekt træffes typisk på politisk niveau - uden anden forudgående systematisk offentlig debat end den debat, der føres i de politiske baglande. Om-diskussionen egner sig ikke til systematisk høringer med borgermøder mm. De berørtes stillingtagen til den samfundsmæssige relevans af et projekt forstyrres væsentligt af deres egne - nærliggende - interesser. Kritikerne kalder borgerhøringer i forbindelse med om-diskussioner for skind-demokrati. Andre taler om det repræsentative demokratis forfald - borgerne har jo valgt politikerne til at tage beslutningerne. Disse kritikere mener derfor, at det politiske miljø bør være stedet, hvor disse diskussioner føres. Forsøg med at udlægge denne om-diskussion i en offentlig høring har ikke altid været vellykkede. Erfaringerne med de såkaldte idefase-høringer der i lovmæssig forstand ligger mellem projekteringsloven og anlægsloven - er blandede. Da Banestyrelsen i en tidlig fase af beslutningsprocessen gennemførte en idefase om en evt. forbedring af jernbanen mellem København og Ringsted blev debatten forstyrret, fordi borgerne både efterlyste en diskussion om projektets berettigelse - og samtidig ønskede information om de helt konkrete konsekvenser af projektet. Hvordan-debatten: Når beslutningen er taget og anlæggets udformning vedtages Hvis politikerne beslutter at gå videre med et projekt (hvad de lovmæssigt gør via en projekteringslov) er det vigtigt, at der er tid og lejlighed til at drøfte hvordan projektet skal udformes - det er den såkaldte hvordan-debat. Denne debat skal foregå inden vedtagelsen af en anlægslov, der ret præcist beskriver anlæggets udformning. Inddragelse af borgerne i hvordan-diskussionen er vigtig. Borgerne kender det lokale område på en anden end selv de bedste embedsmænd og eksperter. Myndighederne kender området på papiret - men borgerne kender de lokale forhold i hvad tidligere Trafikminister Sonja Mikkelsen har kaldt det sociale landskab. Hvor går den lokale skoletrafik? Hvordan bevæger de ældre sig i området? Det er de ting, der, hvis de ændres uden indsigt, opleves som store omvæltninger i et lokalsamfund. Trafikdage på Aalborg Universitet
4 Borgerne har også en anden opfattelse - et andet værdigrundlag - af hvad der skal bevares og beskyttes. Det kan for eksempel være en bygning eller en del af et parkanlæg, der på papiret ser overflødig ud, men som har en social værdi for lokalområdet For det tredje kan borgerne have ønsker om forandringer, der enten ikke synes oplagte set fra myndighedernes skriveborde - eller som måske har ligget uudtalt i lokalområdet, men pludselig dukker op i forbindelse med den generelle drøftelse af de lokale forhold. Borgerne kan med andre ord bidrage til et helhedssyn på planerne på en anden måde end planlæggernes ekspertsyn, der i værste fald bygger på økonomiske og sociologiske teorier. Der er gode erfaringer med hvordan-debatter. I Tårnby på Amager ændrede underskrifter indsamlet blandt borgerne planerne for Øresundsforbindelsens danske landanlæg. Borgerne ønskede - og fik - en overdækning af forbindelsens jernbane og motorvej, der passerede Tårnby by. Når byggeriet går i gang Problemerne hører ikke op, når projekt er besluttet og beskevet. Der kan let gå relativt lang tid fra anlægslovens vedtagelse til projektet er færdigt. Og der kan indtræffe begivenheder, der forsinker projektet undervejs. Det er vigtigt, at borgerne kontinuerligt informeres i hele dette forløb - fra vedtagelsen, mens projektet er på tegnebordet og vedvarende, mens anlægsarbejdet er i gang. Det er oplagt, at det er vigtigt at have tæt dialog med naboerne og andre berørte parter, mens anlægsarbejdet er i gang. Det støjer, støver og påvirker færdslen i lokalområdet. Derfor er direkte inddragelse, organisering, kontakt og information essentielt. Det er i de fleste tilfælde en simpel kommunikationsopgave, der - hvis det er indtænkt i projektet som helhed - kan planlægges fra gang til gang. Klart grundlag skaber diskussion uden støj Det er være relevant at spørge, om borgerne i dag har overskud til at interessere sig for alverdens problemer. Der er mange punkter på dagsordenen: international og national politik, børnehave og skole, forholdene i den lokale idrætsforening osv. Men det bliver ikke lettere, hvis tingene blandes sammen - hvis det både er de overordnede trafikale forhold i området og forholdene i den enkeltes baghave, der er til debat. Hver ting til sin tid. Vi tror imidlertid ikke på, at borgere i dag ikke orker at diskutere indretningen af samfundet. Men de har for mange dårlige erfaringer og måske fordomme til, at de umiddelbart vil kaste sig ind i en diskussion i et uklart rum. Er det derimod klart, hvad der er til diskussion og hvad 490 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
5 der er den reelle mulighed for at få indflydelse, har borgere i dag både holdninger og lyst til at deltage. Trafikdage på Aalborg Universitet
Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune
Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune De senere år har kommunerne fået større fokus på borgerinddragelse. Tidligere var mange borgere medlem af et politisk parti og deltog via partimedlemskabet
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs merePolitik. for. borgerinddragelse
Politik for borgerinddragelse Forord Syddjurs Kommune ønsker med udformningen af politik for Borgerinddragelse at rette fokus på den aktive borgerrolle mellem valgene. Ønsket om denne aktive rolle sker
Læs mereIdefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted
Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny
Læs mereUdbygning af E45 Østjyske Motorvej. Aarhus S - Aarhus N. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM-undersøgelsen. Informationspjece - september 2018
Udbygning af E45 Østjyske Motorvej Aarhus S - Aarhus N Indkaldelse af idéer og forslag til VVM-undersøgelsen Informationspjece - september 2018 VVM-undersøgelse af udbygning af E45 Østjyske Motorvej fra
Læs mereIndkaldelse af ideer og forslag
Indkaldelse af ideer og forslag VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge -Næstved Januar 2014 Kolofon Titel: VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge - Næstved Emneord: Jernbanestrækning,
Læs mereModel for borgerinddragelse i Silkeborg Kommune
Direktionssekretariatet 5. oktober 2007 Model for borgerinddragelse i Silkeborg Kommune Indledning Modellen for borgerinddragelse handler om, hvordan borgerinddragelsen skal foregå i Silkeborg Kommune.
Læs mereReligion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.
Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter
Læs mereRessourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Læs mereAarhus N - Randers N. Udbygning af E45 Østjyske Motorvej. Borgermøder. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM-undersøgelsen
Udbygning af E45 Østjyske Motorvej Aarhus N - Randers N Indkaldelse af idéer og forslag til VVM-undersøgelsen Borgermøder Onsdag den 20. juni 2018 Randers Torsdag den 21. juni 2018 Hadsten Se tid og sted
Læs mereIdefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev
Idefasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-225-4 Forord Med den politiske aftale
Læs merePolitisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov
Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.
Læs mereVision, værdigrundlag og målsætninger. Dansk Sygeplejeråd
Vision, værdigrundlag og målsætninger Dansk Sygeplejeråd En nødvendig og vigtig vision Dansk Sygeplejeråds vision er en realitet. Med denne vision baseret på medlemmernes ønsker har vi nu et klart pejlemærke
Læs mereUdkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør
Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det
Læs mereAnvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning
Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Indledning COWI har anvendt interviews i forbindelse med mange
Læs mereIdéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm
Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereNavn Antal deltagere Beskrivelse Typisk formål. Få - mange Åben og uprioriteret indsamling af ideer via hjemmeside Indsamling af viden og ideer
Oversigt over forskellige metoder til borgerinddragelse Navn Antal deltagere Beskrivelse Typisk formål Dialogmøder Relativt få Politikere og embedsfolk møder borgerne og brugerne for at lære om deres situation
Læs mere25 år med VVM Eksempler på vanskelige VVM er. Strategichef Ole Kirk, Vejdirektoratet
25 år med VVM Eksempler på vanskelige VVM er Strategichef Ole Kirk, Vejdirektoratet 25 år med VVM Direktivet Frederikssundmotorvejen og den iterative proces Frederikssundmotorvejen Trafikale forhold SIDE
Læs mereHøring af medborgerskabspolitik
Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til
Læs mereIndstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. september 2008 Børn og unge-politik for Århus Kommune 1. Resume Denne indstilling indeholder forslag til en samlet børn og unge-politik
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn
Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk
Læs mereNy motorvej Give-Billund- E20-Haderslev
Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev Indkaldelse af forslag og idéer til VVM-undersøgelse Juni 2017 Ny motorvej på strækning fra Give til Haderslev Med aftale mellem regeringen (V, LA og K), S, DF,
Læs mereKommunikation og Borgerinddragelse. Politik
Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted Kommunes kommunikations- og borgerinddragelsespolitik understøtter Byrådets vision for Ringsted Kommune
Læs mereFeriehotel på Vadumvej
Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 Feriehotel på Vadumvej Viborg Amtsråd Juni 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-2-03 Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereBorgerinddragelse. Andre tiltag Borgerne bliver også inddraget på andre områder. For eksempel i forbindelse med Odense Kommunes
Borgerinddragelse Demokratistrategisk funktion Odense Kommune kan oprette en demokratistrategisk funktion, der koordinerer arbejdet med inddragelsen af borgerne, rådgiver, samler ideer og selv kommer med
Læs mereMedborgerskab En tværgående politik 2015
Medborgerskab En tværgående politik 2015 En politik for medborgerskab Sønderborg Byråd har en vision om, at kommunen skal være i vækst og et sted, hvor borgerne lever det gode liv. Vækst og arbejdspladser
Læs mereErfaringer med VVM og Natur
Erfaringer med VVM og Natur Hvad sker der fra VVM til færdigt projekt Anne B. Hansen, Banedanmark 14. april 2015 1 Fra VVM til virkelighedens anlægsarbejde når der skabes nye landskaber og ny natur Hvorvidt
Læs mereRetlige rammer for screening af planer og programmer
1 Miljøvurderingsdag 27 oktober 2011 Aalborg Universitet Retlige rammer for screening af planer og programmer Baggrund, rammer og rationale Screeningsmodeller Miljøvurderingsloven Regelanvendelse og praksis
Læs mereForsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket
Indkaldelse af ideer og forslag Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Oktober 2009 Hvad er en VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår
Læs mereVestegnens Planforum, 18. nov. 2008
Vestegnens Planforum, 18. nov. 2008 Bedre borgerdeltagelse Svend Erik Rolandsen og Christina Krog, Plan09 På programmet 1. Borgerinddragelse på automatpilot 2. Borgerinddragelse = kommunikation - diskussion
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereKommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse
Kommunalvalg 2017 Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse 1 Det kan du finde i materialet 1. Kommunalvalg i Friluftsrådets kredse 2. Idékatalog med eksempler på mærkesager 3. Guide og værktøjer
Læs mereAfsnit Lidt om akkordaftalens forhandling. a. Forhandlingsteknik. b. Forhandlingsreferat afsnit 8
Afsnit 8 1. Lidt om akkordaftalens forhandling a. Forhandlingsteknik b. Forhandlingsreferat Forhandlingsteknik Indledningsvis tror jeg ikke på, at der findes nogen nem metode til at få sin vilje sat igennem
Læs mereModel i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.
PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som
Læs merePlan09 og plankulturen til debat!
Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud
Læs mereWorkshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20
Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk
Læs mereEvaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune
Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret
Læs mereTillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune
Tillæg nr. 3B til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område
Læs mereForslag Borgerinddragelsespolitik
Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse
Læs mereHUSK BØRNS STEMMER. Vi håber, at du vil hjælpe os med at huske børnenes stemmer. God valgkamp! Med venlig hilsen. Steen M.
HUSK BØRNS STEMMER KÆRE BYRÅDSKANDIDAT Ved det forestående kommunalvalg er børn og unge en stor gruppe i samfundet, som står uden en stemme. Det betyder, at de ikke har nogen indflydelse på de politiske
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereHillerødmotorvejens forlængelse
Hillerødmotorvejens forlængelse Indkaldelse af forslag og idéer til VVM-undersøgelsen Informationspjece - juni 2017 VVM-undersøgelse af Hillerødmotorvejens forlængelse I denne pjece kan du læse om baggrund,
Læs mereForudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag
Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag VVM for udvikling af Kvickly-grunden i Horsens til byområde for butikker og boliger mv. 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereINDSTILLING OG BESLUTNING
1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger
Læs mereIgangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag
Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Udvidelse af den eksisterende råstofindvinding ved Øde Hastrup, Roskilde Debatperiode fra den 16. marts til den 19. april 2015. Send dine idéer og
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereHvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?
Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs mereAktuelle initiativer Folketinget: Borgerdrevne beslutningsforslag, underskrifter kræves
Aktuelle initiativer Folketinget: Borgerdrevne beslutningsforslag, 50.000 underskrifter kræves http://www.ft.dk/samling/20141/beslutningsforslag/b36/index.htm Folketinget: Center for Borgerinddragelse
Læs mereDen gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13
Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed
Læs mereHøringssvar til rapport om evaluering af lokaludvalgene i København
Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for Sikker By Att.: Louise Nordskilde Mail: lou@okf.kk.dk KONGENS ENGHAVE LOKALUDVALG Valdemarsgade 4 1665 København V www.kongensenghavelokaludvalg.kk.dk
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereSamarbejdsudvalgets arbejdsform
Denne pjece har til formål at bidrage til forbedrede rutiner i det daglige samarbejde til fordel for både virksomhedens resultater og de ansattes trivsel Samarbejdsudvalgets arbejdsform Samarbejdsudvalgets
Læs mereLandskab, kvalitet og demokrati. Finn Arler Aalborg Universitet
Landskab, kvalitet og demokrati Finn Arler Aalborg Universitet Disposition Hvilke natur- eller landskabsværdier er værd at satse på? Hvordan skal valget eller prioriteringen af værdier foretages? Hvilke
Læs mereMøde angående Sebber Kulturhus den 6/8 kl. 16.30 18.30
Sebbersund, den 4/8 2014 Møde angående Sebber Kulturhus den 6/8 kl. 16.30 18.30 Skalcentret, Skalhuse 5, 9240 Nibe Dagsorden: 1. Valg af referent og ordstyrer Orienteringspunkter (ultrakort): 2. Placering
Læs mereNærdemokrati - politik for borger- og brugerinddragelse
Nærdemokrati - politik for borger- og brugerinddragelse Strategi og Ledelse Forord Byrådet besluttede i februar 2007 en vision for vores kommune: Fredensborg Kommune tilfredse borgere. Skal Fredensborg
Læs mereKommunikation i og fra gruppen. Kommunikation i og fra gruppen. Kommunikation - en definition. Kommunikation. Kommunikationsmodel
Kommunikation i og fra gruppen MÅL: At gruppen og dens medlemmer bliver bevidste om deres måde at kommunikere på, samt dens betydning for gruppesamarbejdet. At grupperne opnår forståelse for hvordan de
Læs mereDen gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13
Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? 13 Maj 2009 Udgivet af: KL Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Vindmølleforening Vindmølleindustrien
Læs mereElektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring
Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereKommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering
Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal
Læs mereNÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER
NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER WORKSHOP VED ph.d., lektor ved institut for erhvervskommunikation tsj@bcom.au.dk Info-netværkskonferencen 2015
Læs mereKommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet. Få jeres budskaber ud
Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet Få jeres budskaber ud Udfordringer Hvordan kommunikerer vi, så budskabet bliver opfanget, forstået og anvendt? Hvordan kommunikerer vi, så MED-udvalgets
Læs mereQ1 Hvor mange kvartalsmøder har du deltaget i?
Q1 Hvor mange kvartalsmøder har du deltaget i? 10 8 6 4 2 Ingen 1-2 møder 3-4 møder 5-7 møder Ingen 1-2 møder 3-4 møder 5-7 møder 4,44% 2 13,33% 6 24,44% 11 57,78% 26 1 / 13 Q2 Hvem har du repræsenteret
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereBrobyskolerne er den foretrukne skole for børn og familier i Brobyområdet.
Version 4- august 2012 Brobyskolerne - Det handler om relationer Brobyskolernes vision: Brobyskolerne er den foretrukne skole for børn og familier i Brobyområdet. Brobyskolernes mission På Brobyskolerne
Læs mereBORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN SAKSKØBING-RØDBYHAVN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012
BORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012 PROGRAM 19.00 Velkomst Lolland Kommunes borgmester Stig Vestergaard 19.10 Introduktion Ulrik Larsen, Vejdirektoratet 19.15 Præsentation
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs mereVidenskabscafé Debatsalon Fremtiden på spil
Forskningens Døgn 2016 - Forslag til åbent hus-arrangmenter på universiteterne Videnskabscafé Debatsalon Fremtiden på spil Videnskabscafé En videnskabscafe er sat op som en hyggelig aften med gode venner.
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereTestcentret i Østerild fejl eller fantastisk? (Set fra miljøets synspunkt)
Hvad ved jeg om Testcentret i Østerild? Testcentret i Østerild fejl eller fantastisk? (Set fra miljøets synspunkt) Thisted Gymnasium, 7. september kl..0-.0 Ivar Lyhne Adjunkt, ph.d. Det Danske Center for
Læs mereIdékatalog. Unges bud på bedre trivsel UNGDOMSBUREAUET
Idékatalog Unges bud på bedre trivsel UNGDOMSBUREAUET Forord I forbindelse med initiativet Unges bud på bedre trivsel har Ungdomsbureauet afholdt 20 workshops med klasser fordelt på 20 forskellige ungdomsuddannelser
Læs mereLærervejledning (STX og HF)
Lærervejledning (STX og HF) Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Titel Beskrivelse Faglige mål og kernestof Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Med udgangspunkt i udstillingen Uhørt Ungdom Forløbet
Læs merestrategi for nærdemokrati
strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil
Læs mereVi flytter grænser i organisation, fag og samfund
Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til
Læs mereLOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade
LOKALPLAN 0-855 Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade Her skal ikke være fotos af marker, hegn o.lign, men gerne skråfotos, illustrationer eller fotos af eksisterende byggeri (Husk der er
Læs mereAmager Vest Lokaludvalgs arbejde med københavnerinddragelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Sekretariatet for Amager Vest Lokaludvalg 18. januar 2019 Sagsnr. 2016-0350417 Amager Vest Lokaludvalgs arbejde med københavnerinddragelse Dokumentnr. 2016-0350417-15
Læs mereDit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING
Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati
Læs mereMENNESKERS SUNDHED NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG MENNESKERS SUNDHED - NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG
MENNESKERS SUNDHED NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG BEFOLKNING OG MENNESKERS SUNDHED VVM-direktiv 2014/52/EU Mennesker Befolkning og menneskers sundhed Implementering af VVM-direktivet i dansk lovgivning i
Læs mereAndet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø
Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Indhold: Hvorfor en innovationsmodel?...3 Hvordan definerer vi innovation i Furesø?...3 Principper for innovation...3 Innovationsmodellen
Læs mereEvalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006
Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006 Århus Kommune Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Indhold 1. Introduktion og formål 3 2. Faserne i en evaluering af borgerinddragelsen 4
Læs mereDet er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)
1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet
Læs mereSUNDHED OG VEJLEDNING FRA EU LONE KØRNØV MILJØVURDERINGSDAG - AUGUST 2018
SUNDHED OG VEJLEDNING FRA EU LONE KØRNØV MILJØVURDERINGSDAG - AUGUST 2018 Opdatering af miljøbegrebet 4. En beskrivelse af de i 20, stk. 4, nævnte faktorer, der kan forventes at blive berørt i væsentlig
Læs mereBorgermøde om vindmøller 24. juni Velkomst v/ borgmester Egon Fræhr. Aftenens videre program v/sonja Miltersen
Kl. 19:00 Kl. 19:05 Kl. 19:10 Kl. 19:30 Kl. 19:55 Kl. 21:00 Velkomst v/ borgmester Egon Fræhr Aftenens videre program v/sonja Miltersen Høringer og besvarelser v/thomas Boldsen Kaffe og café-borde Spørgsmål
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-141-7 Forord Med den politiske
Læs mereLedelseskommunikationens
MARIANNE WOLFF LUNDHOLT ANETTE ULDALL Ledelseskommunikationens værktøjskasse INDHOLD FORORD 3 INTRODUKTION 4 LEDELSESKOMMUNIKATIONENS VÆRKTØJSKASSE 6 Målgruppe 8 Formål 10 Budskab 10 Forventede reaktioner
Læs mereFÆLLES OM ALBERTSLUND
FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereKommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Planlæg hvad der skal sendes
Introduktion til kommunikation og samarbejde 3: Kommunikation og konflikthåndtering Program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Kommunikation
Læs mereSEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN
SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL
Læs mereKommunikationspolitik for Ringsted Kommune
Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune Ringsted Kommune ønsker, at det skal være nemt, nyttigt og nærværende at kommunikere i og med kommunen. Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted
Læs mereNordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse
Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni
Læs mereTillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune
Tillæg nr. 3A til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område
Læs mere