Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 3, Adgang til information

Transkript

1 Synshandicap Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 3, 1999 Handleplan for kulturområdet Kulturminister Elisabeth Gerner Nielsen fremlagde 13. oktober ministeriets Handlingsplan for handicappedes adgang til kulturen. Handlingsplanen er Kulturministeriets svar på de forslag, som kom fra arbejdsgruppen bag Betænkning om handicappedes adgang til kulturen (1997). Handlingsplanen er samtidig et konkret udspil om initiativer og planer til alle statsinstitutioner under Kulturministeriet. Nu bliver der sat handling bag de gode intentioner, som både den nuværende og den tidligere kulturminister har haft. Bl.a. vil ministeriet sikre, at der er indarbejdet en handicappolitik i de kontrakter, som ministeriet indgår med statsinstitutioner. Hermed indarbejdes handicappedes adgang til kulturen i Kulturministeriets styringsinstrumenter. Adgang til det fysiske miljø Handlingsplanen lover en koordineret indsats for adgangen til det fysiske miljø i samarbejde med By- og boligministeriet. Der loves en ændring af bekendtgørelsen om arkitektuddannelserne som skal sikre, at kommende arkitekter opnår de fornødne kundskaber om tilgængelighed. Det er et af de ønsker, som handicaporganisationerne gennem mange år har fremført. Adgang til information Her omtales initiativer i forhold til bibliotekernes rolle i informationssamfundet, Danmarks Elektroniske Forskningsbibliootek og Danmarks Blindebibliotek. Specielt omtales rapport om bibliotekernes tilgængelighed udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede. Kravene fremover er, at adgangen til bibliotekernes serviceydelser også omfatter handicappede. Kulturnet Danmark, som består af ca. 125 institutioner, skal ved initiativer og i formidlingen (bl.a. via hjemmesiden) sikre, at handicappede brugere kan benytte informationskilderne. For radio og tv peges på public service-forpligtelserne hos Danmarks Radio og TV2. Her peges især på tekstning, tegnsprogstolkning, simultantolkning og de muligheder, som den digitale tv-udvikling åbner. Kulturministeriet har indskærpet over for DR og TV2, at de skal være opmærksomme på, at alle har adgang til programmerne, og stationerne skal årligt redegøre for omfanget af ydelser og initiativer i deres public service-regnskaber. Museer og teatre Ministeriet har bl.a. prioriteret puljemidler til informations- og formidlingsprojekter om handicap og tilgængelighed, ligesom der vil blive afholdt temadage målrettet den enkelte institutions behov. Her peges også på personaleuddannelse som et element, der kan være med til at skabe opmærksomhed på handicappedes behov for adgang, formidling og service. Oversigt over aktiviteter Kulturministeriet vil vedligeholde en elektronisk arrangementskalender, som alle institutioner opfordres til at indberette til. Opprioriterede initiativer Her nævnes handicappedes muligheder for at dyrke idræt og ministeriets idrætspolitiske idéprogram. Herunder også, at Handicapidrættens Videnscenter er sikret fortsat eksistens. (fortsættes side 4) I dette nummer: Handleplan for kulturområdet 1 Nye tidsskrifter 2 Sommerlejr på Bredegaard 3 Nordjysk initiativ: Lige i øjet 4 Nye rutiner for synstest 5 Forelæsningsrække om synet 5 Dansk bog om tilgængelighed 6 Syntetisk dansk 7 Dansk medlem af WAI EOWG 8 Konferencer og kurser 9 Specialundervisning i Danmark 10 Blindesagen online 10 Nye bøger i Videncentret 11 Set og sakset 12 Oktober 1999

2 Nye tidsskrifter DIT SYN er et nyt tidsskrift fra Helse - Familiens Lægemagasin. Tidsskriftet udkommer to gange om året, første nummer er udkommet september Indholdet er en blanding af artikler om synet, øjensygdomme, optik, brillemode og annoncer. Bladet uddeles gratis hos en række optikere og praktiserende øjenlæger. Temaet i første nummer er børns syn. I gode, informative artikler fortælles om øjets og synets udvikling, medfødt grå stær, skelen, synshandicap og briller. Hvis kvaliteten af de synsfaglige artikler er normen fremover, er der tale om et tidsskrift, som kan give et godt bidrag til formidlingen omkring synet herunder forebyggelse og behandling af synsproblemer. Bladet findes også i en online version; på kan man læse alle artikler samt besøge bladets annoncører. På en nordisk konference i Frederikshavn i 1997 blev der dannet et nyt netværk, Nordic Network on Disability Research, der bl.a. havde til formål at etablere et nordisk engelsksproget tidsskrift om handicapforskning. Det er nu realiseret med det første nummer af tidsskriftet Scandinavian Journal of Disability Research, som netop er udkommet. Redaktionen vil især bringe artikler fra nordiske forskere, men bringer også forskningsresultater fra lande uden for Norden. Det første nummer indeholder bl.a. artikler om skiftende tiders skiftende kriterier for, hvor vi trækker grænsen mellem syg, rask, normal og afvigende (Birgit Kirkebæk), betydningen af en social forståelsesmodel af handicap (Len Barton), etiske spørgsmål i kvalitativ forskning i marginaliserede grupper (Kevin Barron) og om en svensk undersøgelse vedrørende handicap, seksualitet og socio-seksuelle relationer baseret på en kvalitativ svensk undersøgelse (Gisela Helmius). Visual Impairment Research er nyt tidsskrift, der omhandler alle aspekter af svagsynethed, herunder bl.a. percptionspsykologi, optik, gerontologi, rehabilitering og rådgivning, hjælpemidler, sociale forhold og specialpædagogik. Bag tidsskriftet står ISLRR, International Society for Low-vision Research and Rehabilitation. Bladets første nummer indeholder bl.a. artikler om flg. emner: udvikling af et nyt, kamera-baseret optisk hjælpemiddel, som brugeren bærer på hovedet (Eli Peli), forsøg med et interaktivt taktilt kort på Lighthouse i New York (Aries Arditi m.fl.), undersøgelse af øjenbevægelser hos personer med ensidigt synsfeltudfald (Josef Zihl) samt sammenhængen mellem motivation og evnen til at give en præcis beskrivelse af sin egen synsevne og evt. synsproblemer (Anja van de Wege m.fl.). Ud over de videnskabelige artikler indeholder bladet også korte nyhedsnotitser, boganmeldelser, konferencekalender samt en oversigt over udvalgt litteratur, denne gang udgivelser fra året Synshandicap 3/1999

3 Aktiv sommerlejr på Bredegaard Uge 32 i 1999 skulle stå Aktivitetslejrens tegn på Bredegaard. Den forløbne sommer havde været helt fantastisk rent vejrmæssigt, og det var jo spændende, om solen kunne holde sig skinnende bare fem dage til! Mandag klokken 14 begyndte lejrdeltagerne at dukke op fra nær og fjern alle med forventninger om nogle gode oplevelser. Der var kendte ansigter og også nye personer, som havde lyst til at prøve noget lidt andet, end man ellers prøver på en sommerferie. I år havde man besluttet, at deltagerne selv skulle prøve at slå telte op, og efter en times tid havde alle tag over hovedet. Det var vel nok godt for nu begyndte det at regne i stride strømme. Vores nye tipi blev taget i brug til den første samlingsstund, hvor vi snakkede lidt om ugens program og andre praktiske ting. Så fulgte vores Tour de telte, hvor vi i samlet trop gik fra telt til telt og hørte, hvem der boede der, og blev beværtet med alt lige fra øl i medicinglas til miniostemadder. Alle vores aftensmåltider foregik ved bålpladsen, hvor det meste af maden blev tilberedt. Der var mange opgaver, der skulle løses, inden vi kunne sætte os til bords og nyde kyllingelårene, koteletterne, bøfferne, pølserne, burgerne samt laks og sild. Hver morgen efter morgenmaden samledes vi ved flagstangen og sang flaget til tops for en ny dag. Ved fælles hjælp gennemførte vi et dagligt morgengymnastikprogram, og dagens aktiviteter blev repeteret. Om aftenen omkring klokken 20 skulle Dannebrog stryges, igen til en af de dejlige danske flagsange. Udfordringerne var store undervejs mange ting skulle prøves for første gang, men de fleste var friske til at prøve nye ting. Fx var vi ude at sejle i kano på Mølleåen en dejlig solrig dag, hvor regnen først kom, da kanoerne var blevet trukket op af vandet. Den traditionelle fisketur foregik på kutteren Tina, hvorfra vi fangede masser af sild og nogle torsk. Det var et godt supplement til festen om aftenenen, hvor menuen hed Alt godt fra havet. Naturpladsen med de mange spændende indretninger, som man kunne gå, kravle og gynge på, var en helt ny ting, som skulle prøves, alt imens store dele af verden ventede på solformørkelsen. Vejret ja, det kunne have været værre, men også på dette område fik vi prøvet nogle grænser af, når vi skulle klare at lave mad og spise i silende regn. De mange friske ledsagere tog nogle hurtige initiativer og fik overdækket spisebordene med de på institutionen forhåndenværende solparasoller, og det hjalp meget, så de utallige byger ikke fik lov til at spolere noget. Vores nye tipi, som Friluftsrådet har givet os midler til at indkøbe, gav også mulighed for, at vi kunne sidde i tørvejr og have lejrbål med bålkaffe og hygge. På Bredegård forsøger vi at give en gruppe mennesker en oplevelse i det fri, og via evalueringsskemaerne fornemmer vi, at der er brug for oplevelser af denne slags. Vi lytter til de ideer, der kommer frem, og prøver at lave så godt et arrangement som muligt. Der skal dog lægges et stort stykke arbejde, både før, under og efter arrangementet, og der behøves flere personaleressourcer, næste gang vi holder Aktivitetslejr, som vi nu har gjort det i tre år. Der kan afvikles Aktivitetslejr på mange forskellige måder, og det er muligt, at næste års lejr får en lidt anden form. Vent bare til efter jul så er vi måske klar med et nyt og muligvis anderledes koncept for Bredegaards Aktivitetslejr. Af Jane Walther Hansen Ergoterapeut, Bredegaard Synshandicap 3/1999 3

4 Nordjysk initiativ: Lige i øjet! Fortsat fra forsiden Desuden skal de udøvende kunstnere i højere grad fremover bruges som kulturformidlere på institutioner for handicappede børn og voksne. Af andre områder omtales ledsagerordningen, som kan medvirke til øget kulturel deltagelse, handicapegnet informationsteknologi, en årlig prisuddeling til et godt kulturinitiativ og lige adgang til uddannelse på ministeriets uddannelsesinstitutioner Handlingsplanen er udtryk for den helhedstænkning på ligebehandlingsområdet, som efterhånden breder sig fra statslig side via ministeriernes initiativer og påvirkning ud på deres respektive områder. Det er tydeligt, at der er en proces i gang, som forhåbentlig forstærkes af denne handlingsplan. Bestilling Handlingsplanen foreligger i almindeligt tryk, i punktskrift, på lydbånd og diskette. Den trykte udgave bestilles hos Kulturministeriet, postboks 2140, 1015 København K, fon: , fax: , e-post: kum@kum.dk. De øvrige udgaver bestilles hos Danmarks Blindebibliotek, Teglværksvej 37, 2100 København Ø, fon: , fax: Bendt Nygaard Jensen I "Synshandicap" er der jævnligt gennem de sidste tre år bragt information om synsundersøgelsen af voksne udviklingshæmmede i Nordjyllands Amt. I undersøgelsesperioden har et filmhold fulgt øjenlægens arbejde med at undersøge synet hos over 800 personer på amtets dagcentre, værksteder og aktivitetshuse. Det er der kommet et videoprogram ud af med titlen "Lige i øjet". Titlen refererer til, at Nordjyllands Amt med den omfattende undersøgelse gør en indsats på et meget centralt område, som desværre ikke på landsplan har haft amternes store bevågenhed siden særforsorgens centralinstitutioner blev nedlagt i begyndelsen af 1980 erne. I den tid havde institutionerne tilknyttet en øjenlæge, som regelmæssigt undersøgte synet hos beboerne. Efter udflytningen til mindre boenheder er den rutinemæssige synskontrol desværre gået tabt. Nordjyllands Amt viser nu vejen for at få genoprettet en rutine på dette område og hæve videnniveauet om synsproblemer hos udviklingshæmmede hos det faglige personale i døgn- og dagtilbud. Videoen er et af de formidlingstiltag, som amtet i samarbejde med Videncenter for Synshandicap besluttede at iværksætte sideløbende med selve undersøgelsen. Økonomisk støtte fra Dansk Blindesamfund og Landsforeningen LEV har gjort det muligt at producere et oplysende program, hvor øjenlæge Mette Warburg fortæller om synsproblemernes omfang hos udviklingshæmmede, om de metoder, som anvendes i synsbedømmelsen, og om undersøgelsens resultater. Der skildres eksempler på, hvad et forbedret syn har betydet for enkelte brugere i hverdagen, efter at de fx har fået en korrigerende brille eller er blevet opereret for grå stær. Synsundersøgelsen har generelt øget opmærksomheden på synshandicappede udviklingshæmmedes forhold. Dette skildres bl.a. i form af orienterings- og mobilityløsninger for en blind bruger. Igen et eksempel på, at "det kan nytte" at sætte fokus på synet. Denne holdning demonstreres på glimrende vis i videoprogrammet af øjenlæge Mette Warburg, som på en faglig kompetent måde formidler, at synsproblemer kan og skal opdages hos udviklingshæmmede, for at det bedste pædagogiske tilbud kan gives. Det er budskabet! "Lige i øjet" (1999), 23 min. Produceret for Nordjyllands Amt og Videncenter for Synshandicap af Kofoed & Co Udlån: Videncenter for Synshandicap 4 Synshandicap 3/1999

5 Nye rutiner for synstest af udviklingshæmmede Synsundersøgelsen af voksne psykisk udviklingshæmmede i Nordjyllands Amt (også kaldet NOAH) er nu afsluttet, og den 19. august 1999 var der "afleveringsforretning" til amtets Voksen/handicapkontor. Temadage og video Det var arrangeret som to halve temadage for ledere og kontaktpersoner fra amtets institutioner for psykisk udviklingshæmmede. På temamøderne fortalte øjenlæge, dr. med. Mette Warburg om synsundersøgelsens forløb og resultater. Videoproducent Peter Kofoed fortalte om det videoprogram med titlen "Lige i øjet", som er blevet produceret sideløbende med undersøgelsen, og viste klip herfra. Videoen vil sammen med andet informationsmateriale af Voksen/handicapkontoret blive udsendt til alle relevante institutioner som en del af amtets handlingsplan på området. (Videoen er omtalt på siden overfor). Efterkritik Temadagen gav også mulighed for efterkritik fra personale til undersøgelsesforløbet. Denne kritik var positiv. Især blev det fremhævet, at det var en meget praktisk foranstaltning, at klinikken kom på besøg, og at undersøgelsen har skabt øget opmærksomhed på synsproblemer. Mange beklagede den lange ventetid hos amtets praktiserende øjenlæger og øjenlægernes manglende viden om synsbedømmelse af psykisk udviklingshæmmede. Flere havde endda oplevet at blive afvist og afvisninger, fordi mange øjenlæger har lukket for tilgang af nye patienter. Opfølgning Voksen/handicapkontoret ved kontorchef Erik Birn og fuldmægtig Inger Pedersen fortalte om amtets planer om opfølgning på undersøgelsen og behovet for formidling af viden, uddannelse og rådgivning. Forelæsningsrække om synet Synsundersøgelsens følgegruppe har anbefalet, at der uddannes en konsulent til at står for rådgivning og netværksdannelse på området. Voksen/handicapkontoret undersøger mulighederne for dette. Kontoret udsender en informationspakke til alle relevante institutioner. Pakken vil bestå af ovennævnte video-program "Lige i øjet", videoen "Synsnedsættelse hos udviklingshæmmede" (1997), referat fra temadagen og informationsmateriale fra Videncenter for Synshandicap. Centralt i informationspakken er en instruks, som øjenlæge, dr.med. Mette Warburg og Videncenter for Synshandicap har udarbejdet for Voksen/handicapkontoret. Instruksen giver en vejledning i, hvornår synsundersøgelse af psykisk udviklingshæmmede bør finde sted, samt henvisning til videnog netværksressourcer. bnj Folkeuniversitet i København afholder i november en forelæsningsrække om synet med titlen Synsopfattelse, hjernefunktion og synets udvikling (Hold 100). Forelæsningerne afholdes på tirsdage kl. 17:15 til 19 på Botanisk Laboratorium i Gothersgade. Forelæsningsrækken indeholder følgende fem foredrag: Synets og øjets udvikling v/prof., dr. med. Mette Warburg Hjernens bearbejdelse af synsindtryk v/ professor, dr. med. Mette Warburg Synsbedrag hvad ser vi, og hvad tror vi, vi ser? v/ professor, dr. med. Peter Koch Jensen Skelen og synsnedsættelse v/overlæge, dr. med. Troels Winding Hjernesygdommes indvirken på synsfunktionen v/overlæge, dr. med. Troels Winding Deltagelse koster 225 kr., dog 180 for deltagere over 65 år. Yderligere oplysninger og tilmelding: Folkeuniversitetet i København Købmagergade København K Fon: Fax: E-post: fu2fu.ku.dk Synshandicap 3/1999 5

6 Så er den her: Dansk håndbog om tilgængelighed I diskussionen om handicappedes stilling i samfundet er den praktiske tilgængelighed af information og faciliteter et centralt emne. Aktiv deltagelse i samfundslivet fx kulturaktiviteter, politisk arbejde eller beskæftigelse kræver bl.a., at også mennesker med funktionsnedsættelser kan benytte bl.a. relevante informationskilder, bygninger og transport. Med udgivelsen af bogen Tilgængelighed i detaljen har Dansk Blindesamfund gjort en storstilet indsats for, at bygherrer, arkitekter og designere får den nødvendige forståelse for synshandicappedes behov i forbindelse med indretning og design af rum, bygninger og byrum og den nødvendige viden om, hvordan disse behov kan imødekommes. Bogen indledes med en gennemgang af, hvordan blinde og stærkt svagsynede oplever deres omverden, og hvilke teknikker synshandicappede benytter for orientere sig. Her er gode, konkrete beskrivelser, som giver et godt grundlag for at leve sig ind i de praktiske problemer, synshandicappede oplever i et miljø, der oftest er tilrettelagt for gennemsnitsdanskere uden handicap. Der skelnes i bogen mellem tilgængelighed og anvendelighed. Fx er en elevator tilgængelig for synshandicappede, hvis den er godt afmærket og let at finde, men den er ikke anvendelig, hvis betjeningsknapperne ikke er udformet sådan, at synshandicappede kan bruge dem. Risiko for isolation I bogens første afsnit understreges også vigtigheden af at mindske barriererne i det fysiske miljø. Mange blinde og stærkt svagsynede er meget afhængige af andre og afholder sig fra at gå ud eller går kun ud med ledsager. Det skyldes ikke blot den manglende synsevne, men også forholdet mellem synsevnen, alder og det omgivende miljø, man færdes i. (...) Det er meget krævende at færdes alene som blind, både fysisk og psykisk, og selv efter mange års træning er det stadigvæk en udfordring at gå ud. (...) Faktorer som de fysiske omgivelser og det sociale netværk og ens psykiske ligevægt er uadskillelige og nært knyttet sammen i en helhed. Hvis der ændres på den ene faktor, nemlig de fysiske omgivelser, vil dette automatisk influere på de andre. Grundlæggende principper Bogens andet afsnit beskriver nogle generelle retningslinier for, hvordan man kan indrette omgivelserne bedst muligt. Her gennemgås bl.a. generelle faktorer som farver, kontrast, lys og lyd samt retningslinier for skriftvalg, skiltning, trykt tekst m.v. Bygninger Bogens tredje kapitel omhandler indretning af private og offentlige bygninger og viser, hvordan de grundlæggende principper, der angives i kapitel 2, kan anvendes i praksis. Her tages enkeltemner op som fx indretning af receptionsområder og markering af trapper, ramper, døre, elevatorer m.m. Det forklares bl.a., at kravet om kontrastfarver ikke nødvendigvis indebærer, at man skal anvende grelle farver. Det afgørende er kontrasten mellem fx væggen og døren, og den kan god opnås ved anvendelse af fx to grå nuancer, når blot de ligger tilstrækkeligt langt fra hinanden. Byrum og det ydre miljø Retningslinierne for udendørs indretning adskiller sig i princippet ikke fra de retningslinier, der gælder for indendørs indretning. Dog skal man tage højde for, at vejrliget og årstidernes skiften drastisk ændrer miljøet. I sne og regn dæmpes fx alle lyde, når der ligger sne, udviskes konturer og markeringer, og lysets mængde og kvalitet varierer i løbet af året. Endvidere er der langt flere forskellige parter involveret i 6 Synshandicap 3/1999

7 Syntetisk dansk indretningen af det ydre miljø. Fx nytter det ikke noget, at gågaden indrettes fornuftigt, hvis de handlende placerer reklameskilte, montrer og udsalgskasser hvor som helst. Derfor opfordres der i bogen også til, at reglerne for gågadeinventar skærpes og gerne gøres ensartede over hele landet. Kollektiv transport Kapitel 5 omhandler krav til den kollektive trafik. For synshandicappede er den kollektive trafik særlig vigtig, da de er afskåret fra selv at køre bil eller cykle. De er derfor er i højere grad end de fleste andre afhængige af tog og busser. Blandt kravene til den kollektive trafik nævnes som det første, at stoppestederne skal annonceres konsekvent, nøjagtigt og tydeligt. Endvidere er der retningslinier for en fornuftig indretning af tog og busser, disse benytter i vidt omfang de grundprincipper, som er omtalt tidligere mht. farvekontraster, belysning, taktile (følbare) markeringer og udformning af informationssystem. Et scoop Ergoterapeut og mobilityinstruktør Inge Kyhl, Instituttet for Blinde og Svagsynede, der har fungeret som rådgiver for en række byggeprojekter, bl.a. den nye københavnske metro, siger om bogen: Den er virkelig et scoop. Den er veldisponeret og nem at finde rundt i, den har et flot layout, og der er gode illustrationer i en enkel og forståelig streg. Man må håbe, at arkitekter og ingeniører fremover lader den indgå i deres basisuddannelse. Alle illustrationer i denne artikel er taget fra bogen. Dorte Herholdt Silver Tilgængelighed i detaljen. Håndbog om blinde og svagsynedes behov for indretning i det ydre og indre miljø. Tekst: Mary Anne Ingsholt, redaktion: Lars Nielsen, layout: Christina Weise, illustrationer: Kristoff Bien Udgiver: Dansk Blindesamfund, Kbh., s., illustreret. Pris: 200 kr. ISBN: Fås som trykt bog, cd-rom + tekstdiskette eller lydbånd hos: Dansk Blindesamfund, Thoravej 35, 2400 København NV Fon: , e-post: info@dkblind.dk. I elektronisk udgave findes bogen også på Dansk Blindesamfunds hjemmeside i word, txt-format eller html. Der har gennem længere tid været arbejdet på at få en bedre dansk talesyntese. Bl.a. har projektet indgået i telesektorens forskningsaktiviteter med økonomisk støtte fra Dansk Blindesamfund. Nu burde tingene imidlertid tage fart, da Forskningsministeriet har bevilget penge til at færdiggøre en dansk syntetisk tale af høj kvalitet. På baggrund af en konkurrence har Forskningsministeriet i juli skrevet kontrakt med det nystiftede firma Dansk Taleteknologi A/S. Kontraktsummen er på 8,48 mio. kr. Dansk Taleteknologi A/S er et samarbejde mellem Novi A/S, Tele Danmark A/S og universiteterne i hhv. Aalborg og København. Center for ITforskning ved Århus Universitet er konsulent for udviklingsarbejdet. Den del af systemet, der genererer selve talen, udvikles hos Center for Person Kommunikation (CPK) på Aalborg Universitet. På CPK s hjemmeside cpk.auc.dk/syntese kan man få en teknisk beskrivelse af den nye danske tale og en demonstration. I et skrivefelt kan man indtaste et ord eller en sætning og få talesyntesen til at læse det op. På baggrund af egne mindeværdige fejl-læsninger stak vi den bl.a. koparret og sætningen lyngrisene slog mod deres ben talesyntesen klarede begge fælder til ug! Den første version ventes færdig i december 2000; en forbedret 2. version er allerede planlagt til julen dhs Synshandicap 3/1999 7

8 Dansk medlem af international arbejdsgruppe Helle Bjarnø, bibliotekar og IT-ansvarlig i Videncenter for Synshandicap, er blevet medlem af den internationale arbejdsgruppe WAI EOWG som repræsentant for European Blind Union, EBU. WAI EOWG WAI EOWG står for Web Accessibility Initiative, Education and Outreach Working Group ; WAI EOWG er en arbejdsgruppe under WAI, Web Accessibility Initiative, som igen er udsprunget af det internationale samarbejdsforum W3C. De tre faktabokse til højre i artiklen illustrerer sammenhængen mellem W3C, WAI og WAI EOWG og giver en kort forklaring på, hvad de tre grupper arbejder med. WAI EOWG har som formål at udbrede kendskabet til WAI's retningslinier for tilgængeligt hjemmesidedesign, bl.a. ved at udarbejde og formidle undervisnings- og PR-materiale og gennem oplysnings og formidlingsaktiviteter rettet mod beslutningstagere i både den offentlige og den private sektor. Arbejdsgruppen har 21 medlemmer fra bl.a. USA, Japan, Storbritannien, Finland og nu altså også Danmark. Gruppen afholder telefonmøde to gange om måneden og mødes derudover fysisk en til to gange om året. WAI s retningslinier WAI blev dannet i april 1997 som en udløber af World Wide Web Consortium, W3C. W3C er et internationalt samarbejde, som har til formål at sikre fælles tekniske standarder for trafikken på Internettet. Gennem WAI ønskede man at sikre, at de fælles standarder ikke udelukkede brugere med funktionsnedsættelser. WAI s retningslinier for Internet-tilgængelighed anvendes i dag over hele verden, enten direkte eller som udgangspunkt for lokalt udarbejdede retningslinier. WAI s retningslinier er også grundlaget for de danske retningslinier, Hjemmesiders tilgængelighed, som Statens Information netop har udgivet. Vejledningen kan læses på adressen tilgaeng/. Den vil blive opdateret løbende. Møde om WAI i København I november er der to arrangementer i København med deltagelse fra WAI. Onsdag den 10. november afholder Forskningsministeriet konference om tilgængelige hjemmesider i DGI-byen, København. Deltagelse er gratis, yderligere informationer om program og tilmelding kan fås hos Mette Lohse, Center for Ligebehandling af Handicappede, fon , eller på Internettet: webkonference/index.htm. På konferencen deltager bl.a. Judy Brewer, som er direktør for WAI s internationale kontor og formand for WAI EOWG. Dagen før, den 9. november, taler Judy Brewer på et møde for danske biblioteker på Danmarks Biblioteksskole. W3C World Wide Web Consortium. Dannet oktober 1994, har til formål at sikre fælles internationale standarder for trafikken på Internettet. Læs mere om W3C på adressen W3C tog i april 1997 initiativ til dannelsen af WAI: WAI Web Accessibility Initiative. Dannet april 1997, har til formål at sikre, at de fælles generelle Internet-standarder ikke udelukker brugere med funktionsnedsættelser. Læs mere om WAI på adressen WAI tog i marts 1998 initiativ til dannelsen af WAI EOWG: WAI EOWG Web Accessibility Initiative, Eudcation and Outreach Working Group. Dannet marts 1998, har til formål at udvikle materialer og strategier for dels at fremme forståelsen for tilgængelighedsspørsgmålet, dels at gøre opmærksom på, hvordan man kan sikre, at ens hjemmesider bliver tilgængelige for så mange brugergrupper som muligt også for brugere med funktionsnedsættelser. Læs mere om WAI EOWG på adressen 8 Synshandicap 3/1999

9 Konferencer og kurser Closing the Gap Computer technology in special education and rehabilitation Hørelse og synshandicap Tusindårsriget? Mødet mellem mennesket med handicap og systemet Socialministeriets 5. nationale konference om mennesker med handicap Børn i krisesituationer International Parent to Parent Conference (Om og for familier med handicappede børn) ICEVI European Conference XIX Rehabilitation International World Congress Second World Blind Women s Forum oktober 1999, Minneapolis, MN, USA Information: Closing The Gap, P.O. Box 68, 526 Main St., Henderson, MN 56044, USA. Fon: , Fax: Hjemmeside: e-post: info@closingthegap.com 25. oktober 1999, Instituttet for Blinde og Svagsynede Information: Inge Bager og Lykke Jensen, Instituttet for Blinde og Svagsynede, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup. Fon: , fax , e-post: ibos@ibos.dk oktober 1999, H.C. Andersens Hotel, Odense Information: Programmer kan bestilles hos Camilla Hammerich, Socialministeriet, Holmens Kanal 22, 1060 København K. Fon: , fax: , e-post: dpcha@sm.dk Spørgsmål om det faglige indhold rettes til Formidlingscenter Øst, fon: Herning, 11. november 1999 hhv. København 22. november 1999 Information: Ekstra programmer og blanketter bestilles hos Socialministeriets Lovekspedition, fon: Spørgsmål om konferencen stilles til Preben Frederiksen, fon: eller Oskar Plougmand, fon: maj 2000, Reno Hilton Casino & Resort, Nevada, USA Information: juli 2000, Krakow, Polen Information: ICEVI EUROPE, c/o St. Elisabethstraat 4, 5361 HK Grave, Holland. Fon: , fax: , e-post: herman.gresnigt@wxs.nl Hjemmeside: home.swipnet.se/macula-lutea/icevi.htm august 2000, Rio de Janiero, Brasilien Information: C&M Congresses and Meetings, Rua Marques 3/101, , Rio de Janeiro, RJ, Brasilien. Fon: , Fax: E-post: cm@cxpostal.com.br, hjemmeside: november 2000, Melbourne, Australien Information: Kick Nordström c/o SRF Iris AB, Enskede, Sverige. Fon: eller Fax E-post: kino@iris.se Videncentret har yderligere oplysninger om flere af arrangementerne, kontakt Dorte H. Silver. På hjemmesiden home.swipnet.se/macula-lutea findes der desuden en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet. Denne oversigt vedligeholdes af Harry Svensson, Tomteboda Resource Center i Solna, Sverige. Synshandicap 3/1999 9

10 Specialundervisning hvad fortæller tallene? Amtsrådsforeningen udsendte i februar 1999 en rapport om folkeskolens vidtgående specialundervisning. Rapporten er en nøgtern og delvis ukommenteret gennemgang af statistisk materiale vedrørende frekventeringen af den vidtgående specialundervisning fra 1985 til Der bliver set på antallet af elever i denne undervisning i forhold til antallet af ikke-handicappede elever. Der bliver også vist forskelle mellem forskellige amter, og endelig bliver der set på forskellige handicapgrupper. Det overordnede mål med rapporten er at spore specifikke udviklingstendenser. Generelle tendenser Antallet af børn og unge i alderen 6 til 16 år i den almindelige undervisning faldt fra 1985 til 1998 fra til , dvs. et fald på 16%. Antallet af børn og unge i den vidtgående specialundervisning steg samtidig fra til en vækst på 98%; en stigning som tilsyneladende fortsætter (side 8). Der ses dog store forskelle fra amt til amt. Størst er stigningerne i Nordjyllands og Fyns Amt, lavest i Roskilde og Ribe Amt. Den procentvise fordeling af disse elever i henholdsvis specialskole, specialklasse og integreret i almindelige skole har vist sig at være nogenlunde konstant. Dog ses et mindre fald i antallet af integrerede elever. Synshandicappede elever Hvis man ser specifikt på synshandicapområdet, så steg antallet af elever fra 58 til 167, dvs. en stigning på 190%. Denne store relative stigning er kun overgået af væksten i gruppen af elever med adfærdsvanskeligheder eller psykiske vanskeligheder. Talmæssigt er gruppen lille, og det ville nok statistisk være uforsvarligt at se på amtslige forskelle. Men udviklingen er tydelig. Hvor andre specifikke handicap som læse-, sprog-, tale-, høre- og bevægehandicap er relativt uforandrede, så ses der en væsentlig stigning i synshandicapområdet. En vækst, der ikke viser tendens til at flade ud. Af tallene fremgår det ikke, hvilke typer af synshandicap der er tale om. Der er heller ikke taget stilling til, om eleverne evt. har tillægshandicap. Rapporten bemærker i sine slutkommentarer, at der inden for synshandicapområdet skete en fordobling af elevantallet i årene 1985 til 1991, som netop var den periode, hvor amterne udbyggede deres konsulentordninger. Rapporten antyder således en sammenhæng mellem etableringen af konsulentordningen og det stigende antal synshandicappede elever. Jeg mener dog, at denne tilsnigelse bliver afvist af både den fortsatte stigning af synshandicappede elever op gennem 90'erne og af de objektive kriterier, der hele tiden har dannet grundlag for visitering af elever til dette område. Hvilke implikationer der skal drages af tallene, kan være vanskeligt at gennemskue uden en nærmere analyse af de specifikke årsager. Men det er tydeligt, at denne udviklingstendens vil få stor betydning for den fremtidige amtskommunale og landsdækkende indsat på dette handicapområde. Af Peter Rodney Uddannelseskonsulent, Instituttet for Blinde og Svagsynede Blindesagen i online version Tidsskriftet Blindesagen, som udgives af Dansk Blindesamfund (DBS), er nu tilgængeligt i en elektronisk udgave på DBS hjemmeside, Bladet tilbydes i fire udgaver: word, txt-format og html, alle uden billeder, eller i pdf-format med billeder. For at kunne læse pdf-formatet skal man have programmet Acrobat Reader på sin computer. Programmet er gratis og kan hentes på Internettet; på DBS hjemmeside er der et link til at downloade programmet. Lige nu kan man læse de seneste fire numre af Blindesagen på hjemmesiden. Desuden findes flere af DBS rapporter og brochurer på hjemmesiden i forskellige formater. 10 Synshandicap 3/1999

11 Nye bøger i Videncentret Et udvalg af nye bøger, rapporter m.m. i Videncentrets bibliotek, opstillet alfabetisk efter titel. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk ( sort ). De fleste tekster vil kunne bestilles på biblioteket, hos boghandleren eller hos udgiveren. Hvis dette ikke er muligt, kan bøgerne lånes hos Videncentret. Man kan se flere detaljer i Videncentrets database på Tekster på dansk Jette Pedersen: ADL. Personlig hygiejne, af- og påklædning, Refsnæsskolen, Kalundborg, 1998 (33 s.). Nyt hæfte baseret på tre tidligere udgivelser fra Refsnæsskolen om at undervise i disse ADL-emner for børn. Kirsten Larsen: Blinde og svagsynede børn har også hjemkundskab, Refsnæsskolen, 1998 (16 s.) Mogen Johansen, Susanne Juel Petersen og Hanne Brun Rasmussen: Forebyggelse af læsevanskeligheder. Forebyggende specialundervisning som en integreret del af den læseforberedende indsats i begynderundervisning, 1994 (37 s.) Olaf Rieper: Kommunernes brug af specialrådgivning på handicapområdet resultater fra forundersøgelsen, AKF, 1999 (93 s.) Mary Ann Ingsholt: Tilgængelighed i detaljen. Håndbog om blinde og svagsynedes behov for indretning i det ydre og indre miljø, Dansk Blindesamfund, København, Bog (266 s., illustreret), cd-rom og diskette. Findes også på DBS hjemmeside: Usher Syndrom en kort beskrivelse, 5. udg., Videnscentret for Døvblindblevne, Herlev, 1999 (27 s.) Tekster på andre sprog Design for all, Swedish Handicap Institute, Vällingby, S, 1999 (13 s.) Gunnar Karlsson: Leva som blind, Carlssons Bokförlag, Stockholm, S (160 s.) Arne Yngström: Orienteringskartor för synskadade, Sverige (32 s.). Praktisk vejledning i anvendelse og udarbejdelse af taktile kort. Maj Sahlstrand: Preparandår för synskadede, SIH Läromedel, Sverige, 1993 (41 s.). Evaluering af forsøg med overgangskursus for synshandicappede i overgangen mellem skole og uddannelse eller erhverv. Geraat Vermeeij: Privileged hands a scientific life, W.H. Freeman & Co., USA, 1996 (297 s.) Selvbiografi. Forfatteren er professor og forsker i biologi og palæontologi; han mistede synet som fireårig. Telematics in the education of the visually handicapped, Centre de Calcul Recherche et Réseau Jussieu, Frankrig, 1998 (13 s.). 18 abstracts fra en konference om brugen af IT i undervisningen af synshandicappede, 5 på fransk, 13 på engelsk) Rolf Lund og Gale R. Watson: The CCTV book. Habilitation and rehabilitation with closed circuit television systems, Synsforum, N, 1997 (200 s.) Glyn Humphreys og Jane Riddoch: To see, but not to see A case study of visual agnosia, Psychology Press, UK, 1998 (124 s.) Eva Lindstedt: Vad kan barnet se. Om syn och synprøövning av barn, SIH Läromedel, Sverige, 1998 (67 s.) Martha Farah: Visual agnosia disorders of object recognition and what they tell us about normal vision, MIT Press, USA, 1990 (190 s.) Lena Jacobsen: Visual dysfunction and ocular signs associated with periventricular leukomalacia in children born preterm, Karolinska Institutet, Sverige, 1998 (598 s.). Doktorafhandling, problematikken er i øvrigt omtalt i Synshandicap nr. 1, 1999 af Mette Warburg. Websites that work!, Web Accessibility Initiative og Royal National Institute for the Blind, UK, Video, 15 min. Synshandicap 3/

12 Postbesørget blad (0900 KHC) Set og sakset Kontroversiel debat om etik og handicap Mens man i Danmark og i mange andre lande diskuterer de mulige konsekvenser af, at det nu er muligt at teste for en lang række sygdomme og genetiske afvigelser hos ufødte børn, er den australske forsker Peter Singer gået langt videre. Han argumenterer for, at det bør betragtes som moralsk acceptabelt for forældre i samråd med en læge at slå både fostre og nyfødte børn ihjel, hvis barnet har alvorlige funktionsnedsættelser, som efter forældrenes og lægens vurdering drastisk forringer dets livskvalitet. Singer mener ikke, der er noet moralsk forkasetligt ved at slå hverken fostre eller spædbørn ihjel, da hverken et foster eller et spædbarn har begreb om en fremtid og derfor heller ingen forestilling om, hvad de mister. Singer er fra Australien og har skrevet en del bøger om bioetik, som er oversat til en lang række sprog. Han er for nylig blevet ansat som forsker og underviser ved Princeton Universitet i USA, hvilket har affødt voldsomme protester fra handicaporganisationer og andre, som mener, at hans synspunkter er farlige. Den 12. oktober afholdt universitet en offentlig debat mellem Singer og professor Motorsport for blinde også i Danmark Vi skrev i sidste nummer af Synshandicap om englænderen Steve Cunningham, som i august ville slå den eksisterende hastighedsrekord for blinde motorkørere. (Vi har desværre endnu ikke fundet ud af, om hans forsøg lykkedes!) Men også i Danmark er der muligheder for synshandicappede, der gerne vil bag rattet. I juni inviterede Dansk Blindesamfunds Sydsjælland-kreds sine medlemmer til kørestævne på Køreteknisk Anlæg i Toksværd. Seks tog imod tilbuddet og fik en tur sammen med en kørelærer fra Byens Køreskole. Turen foregik i køreskolens vogne, så kørelæreren havde mulighed for at gribe ind. Tre af de seks deltagere havde tidligere været bilister, tre havde aldrig før siddet bag et rat. Alle klarede skærene, selv om nogle vist nok af uindviede ville være blevet mistænkt for spirituskørsel. Kilde: Næstved Tidende Adrienne Asch om Singers synspunkter, hvor Asch skarpt kritiserede både Singers forskning og hans menneskesyn. Debatten er optaget på video og kan ses på universitetets hjemmeside, adressen er special/index.shtml. Her er en liste over foredrag m.m. på universitetet, Singer-debatten står i øjeblikket øverst på listen. Man kan vælge mellem at se en video-optagelse af debatten (kræver programmet Real Video, som kan hentes gratis på Internettet) eller blot at høre lydsiden (kræver programmet RealAudio, som ligeledes kan hentes gratis på Internettet). Nyhedsbrevet Synshandicap udgives af Videncenter for Synshandicap og udkommer fire gange om året som almindeligt tryk, på punkt, lyd og diskette og på bulletin-boardet IBSIS hos Instituttet for Blinde og Svagsynede (omr. 10). Abonnement er gratis. Efter-tryk er tilladt med kildeangivelse. Videncenter for Synshandicap indsamler, bearbejder og formidler viden om synshandicap; centret finansieres af amterne. Redaktion: Dorte Herholdt Silver Ansvh. redaktør: Bendt Nygaard Jensen Tryk: Illemann Tryk ApS ISSN Videncenter for Synshandicap Rymarksvej 1, 2900 Hellerup Fon: , fax: E-post: visinfo@visinfo.dk Hjemmeside: Synshandicap 3/1999