Leg og mestring Play and Coping

Transkript

1 Opgaveløser: Bine Lykke Bang Schmidt, Julie Andersen Saabye, Skole: Professionshøjskolen Metropol - sygeplejerskeuddannelsen Holdnummer: F2010A Modul: Modul 14 Opgavetype: Bachelorprojekt Vejleder: Tina Sondrup Aflevering: D. 4. juni 2013 Antal tegn: Leg og mestring Play and Coping Bachelorprojekt modul 14 Opgaven må anvendes internt i uddannelsen I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr af 24. august 2010, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19, stk. 1,2 og 6" Underskrift Underskrift

2 Resumé: Formål: Formålet er at undersøge, hvordan førskolebørn reagerer på hospitalsindlæggelse, hvordan de mestrer indlæggelsen, og hvordan terapeutisk leg kan være en metode til at styrke børnenes evne til at mestre ubehagelige undersøgelser eller behandlinger under selve indlæggelsen. Baggrund: Vi har i vores sidste klinikperiode på en børneafdeling oplevet, at nogle børn, specielt førskolebørn, udtrykte frygt i forbindelse med indlæggelse. Vi erfarede, at legen ofte ikke indgik som en del af den sygeplejepraksis, der blev udført, og at det var meget op til den enkelte sygeplejerske, hvorvidt det prioriteredes at benytte legen, på trods af kendskab til effekten heraf. Metode: Projektet tager udgangspunkt i et systematisk litteraturstudie. Fund: Førskolebørn, der indlægges, reagerer på flere forskellige måder, hvilket afhænger af deres kognitive og sproglige udvikling. Legen er generelt vigtig i børnenes udvikling, da den kan hjælpe dem til at bearbejde indtryk og løse konflikter. Førskolebørn mestrer mere emotionelt end voksne. Konklusion: Det er vigtigt at have fokus på børns mestringsstrategier og terapeutisk leg, da det vil kunne mindske ubehagelige oplevelser samt indlæggelsestiden. Abstract: Aim: The aim of this study is to investigate how pre-school-aged children react on hospitalization, how they can cope with this hospitalization and how therapeutic play can be a method to give the children strength to cope with the unpleasant examinations and treatments during hospitalization. Background: During our last clinical experience in a pediatric ward we saw that some children, especially pre-school-aged children, were expressing fear connected to hospitalization. We experienced, that play was not a part of the nurses daily routine, and that it very much was up to the individual nurse whether or not to prioritize play, even though the effect of this was known. Method: This project is based on a systematic literature review. Findings: Hospitalized pre-school-aged children react in different ways, depending on their cognitive and linguistic development. Generally play is important in children s development, as it can help the child to process impressions and to solve conflicts. Pre-school-aged children cope more emotionally than adults. Conclusion: It is important to focus on children s way to cope and therapeutic play, as it can reduce unpleasant experiences for the child and the length of hospitalization.

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Afgrænsning Problemformulering Begrebsafklaring Mestring Førskolebørn Terapeutisk leg Metode og teori Metodedesign Videnskabsteoretisk tilgang Etiske overvejelser Inklusions- og eksklusionskriterier Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Litteratursøgning Valg og fravalg af artikler Analysens opbygning Empiri og teori Præsentation af empiri Præsentation af teori Analyse Børns reaktioner på indlæggelse Piaget Travelbee s menneske-til-menneske forhold Delkonklusion Børns mestring Delkonklusion Legens betydning Legens betydning i udviklingspsykologien Delkonklusion... 29

4 7. Diskussion Diskussion af metode Diskussion af teori Diskussion af empiri Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1 - Databaser Bilag 2 Søgeord Bilag 3 Aspekter Cinahl Bilag 4 Aspekter PsycInfo Bilag 5 Søgehistorie Cinahl Bilag 6 Søgehistorie PsycInfo Bilag 7 Søgehistorie Bibliotek.dk Bilag 8 Vurdering af Coping with hospital-related fears: experiences of pre-school-aged children Bilag 9 Vurdering af Pretend play as a resource for Children: Implications for Pediatricians and Health Professionals Side 2 af 56

5 1. Indledning (Julie (J) og Bine (B)) Dette bachelorprojekt vil omhandle børns oplevelse af hospitalsindlæggelse, samt hvordan de kan mestre denne oplevelse. Interessen for dette område opstod under vores kliniske ophold på henholdsvis et akut sengeafsnit for børn, samt børneambulatoriet på Herlev hospital. Her blev vi optaget af, hvordan børn oplever det at blive indlagt, samt hvilke tiltag, der kan hjælpe børn med at mestre nogle af de ubehagelige oplevelser, de bliver udsat for under indlæggelse. I klinikken oplevede vi, at mange af børnene begyndte at græde, når personalet kom ind på sengestuen. Grunden til dette var ofte, at de tidligere havde oplevet ubehagelige situationer i sundhedsvæsenet, eller fordi de ikke vidste, hvad der skulle foregå. Til nogle procedurer, fx ved anlæggelse af et perifert venekateter, kunne vi risikere, at barnet måtte holdes af tre sygeplejersker, for at lægen ikke skulle stikke forkert. Børn, der reagerede ved at skrige eller græd meget, blev af nogle sygeplejersker opfattet som hysteriske børn. Der blev i flere tilfælde ikke taget højde for, hvorfor barnet skreg, men blot konstateret at det var hysteri. I disse situationer oplevede vi en uvidenhed fra personalets side, som resulterede i uheldige situationer og for nogle af børnene meget ubehagelige oplevelser. Ifølge Dansk Statistik var 9,2% af danske børn i alderen 1-9 år i 2011 i berøring med det danske sygehusvæsen (Dansk Statistik, Statistikbanken 2011). 9,2% er en stor gruppe af danske børn, der oplever indlæggelse. Ifølge Salmela et al. (2010) kan indlæggelse og andre skræmmende oplevelser gennem barndommen forsinke børns udvikling og forårsage problemer for børnene på både kort og lang sigt. Der er flere voksne, der stadig kæmper med ar på sjælen efter traumatiske hospitalsoplevelser i barndommen (Giødesen 2013). Dette beskrives også af Printzlau (2009) og Dyregrov (2011), og derfor finder vi det vigtigt at have fokus på børns oplevelser af indlæggelse. At være indlagt kan for et barn være en traumatisk og angstfremkaldende oplevelse. Barnet befinder sig i et fremmed miljø, med fremmede mennesker omkring sig, og skal lægge krop til diverse undersøgelser m.m. (Printzlau 2009). Samtidig skal børnene også håndtere frygten, der kan opstå under en indlæggelse. Det kan bl.a. være frygt for smerte, adskillelse fra forældre, injektioner, medicin, mangel på kontrol og at blive fastholdt (Salmela et al. 2010). Børn kan opleve situationer meget forskelligt. Hvad der er stressende for et barn, afhænger derfor ikke af selve situationen, men af hvordan barnet oplever denne situation (Bach 2001). Side 3 af 56

6 Stressreaktioner er også meget forskellige afhængigt af barnets udviklingsfase og alder. Det kan bl.a. være gråd, aggressiv eller forsvarende adfærd, tilbagetrækning, hovedpine, mavepine, søvnproblemer m.m. Eftersom stress oftest forøges, når et barn er på et hospital, er det vigtigt, at sundhedspersonalet er opmærksomt på, at barnet føler sig trygt, samt har fokus på mestringsstrategier, som kan mindske de udefrakommende stressorer (Potasz et al. 2013). Ifølge Lazarus skal mestring forstås som de anstrengelser barnet gør sig, for at klare de situationer, der opleves så belastende, at de overstiger eller tærer på kræfterne. Børn reagerer forskelligt på de samme belastende situationer, og mestring er derfor afhængig af menneskets subjektive vurdering af situationen (Albertsen og Stokkebæk 2002). Ifølge Salmela et al. (2010) er tilstedeværelsen af forældre en af de mestringsstrategier, børnene finder mest tryghed i. Det er derfor glædeligt, at der fra 1960'erne og fremefter skete et paradigmeskifte inden for behandling og pleje af børn på hospital. Det blev mere almindeligt, at forældre blev indlagt sammen med deres børn, og i dag er 99% af forældrene medindlagt (Printzlau 2009). Når et barn fx udsættes for invasive procedurer, kan dette være præget af tidligere negative oplevelser. Barnet kan have en urealistisk forestilling om situationen, hvilket gør grundig information vigtig. Det kan være af afgørende betydning for barnet, at det er forberedt på situationen, da den enkelte situation kan være afgørende for, hvilke følelser og tanker barnet efterfølgende associerer med sundhedsvæsenet. Sygeplejersken kan bl.a. forberede barnet ved rolig, tydelig og alderssvarende verbal og nonverbal kommunikation, børneegnede og uforstyrrede omgivelser samt inddragelse af dukker eller bamser. Dette vil kunne understøtte barnets forståelse, og dermed hjælpe barnet igennem følelsesmæssigt vanskelige situationer (Hoang 2009). I Lena Bjerrum Bachs (Bach) legeterapeutiske projekt beskrives legen for et barn, der bliver indlagt, særlig betydningsfuld. Hun beskriver, at legen kan være en formidlende overgang til det, barnet oplever under indlæggelsen, som ofte er overvældende og skræmmende. Som overgangsfænomen får legen betydning for barnet, da det herigennem vil få et neutralt område, hvor det kan finde tryghed. Legen vil hjælpe til at udtrykke behagelige og ubehagelige følelser. Barnet vil gennem legen være en aktiv medspiller i behandlingen, hvilket kan hjælpe det til at føle, at det beholder en form for kontrol over situationen. Legen er derfor et væsentligt redskab i forhold til at støtte børnene følelsesmæssigt gennem indlæggelsen (Bach 2001). Side 4 af 56

7 Flere videnskabelige artikler beskriver undersøgelser, hvor det er bevist, at terapeutisk leg har en positiv effekt på børn og deres måde at mestre stressede situationer på (Goymour et al og Potasz et al. 2013). En kvantitativ undersøgelse fra Australien beskriver, at børn, der var i kontakt med en legeterapeut, i mindre grad var stressede før, under og efter en procedure, end de børn, der ikke havde kontakt med en legeterapeut. De interventioner, som legeterapeuten gjorde brug af, hjalp børnene enten med at fokusere på de positive aspekter ved proceduren eller ved at minimere ubehagelige oplevelser og frygt gennem alderssvarende opmærksomhedskrævende distraktion. Udover at bevise den positive effekt for børnene, beskriver undersøgelsen også en positiv tilgang fra personalet. Personalet gav udtryk for, at når legeterapeuten var til stede, kunne procedurer udføres nemmere og hurtigere (Goymour et al. 2000). Det kan imidlertid være en udfordring for sygeplejersken at bruge leg til at hjælpe børnene, da leg ikke er en del af den voksnes hverdag mere (Hoang 2009). Vores erfaringer fra klinikken er, at terapeutisk leg ikke er en integreret del af hverdagen, trods det at sundhedspersonalet har modtaget undervisning i brugen af terapeutisk leg og derfor kender til effekten heraf. Det er meget op til den enkelte sygeplejerske, hvorvidt det prioriteres at benytte legen til at hjælpe barnet med at mestre de forskellige procedurer og indlæggelsen generelt. Vi oplevede, at den største undskyldning for ikke at bruge legen i hverdagen var, at der ikke var tid og ressourcer til det. Dette er uheldigt, da flere studier viser, at ved hjælp at terapeutisk leg vil procedurer og undersøgelser foregå nemmere og hurtigere. Ovenstående understøttes af en kvantitativ undersøgelse fra Brasilien, hvor størstedelen af sundhedspersonalet fortæller, at de kender til terapeutisk leg fra deres uddannelse, men det er kun under halvdelen af deltagerne i undersøgelsen, som bruger det i praksis (Francischinelli et al. 2012). 2. Afgrænsning (J og B) Som nævnt ovenfor er der flere artikler, der beskriver, hvordan det for børnene både er svært og stressende at blive indlagt. Ifølge forældre og sundhedsprofessionelle er førskolebørn specielt sårbare overfor de stressorer og den frygt, de oplever under en indlæggelse (Salmela et al. 2010). For disse børn kan det skabe forvirring og angst, hvis man på hospitalet bruger ord, som barnet ikke har hørt før og derfor ikke forstår. Børn i førskolealderen har en livlig Side 5 af 56

8 fantasi, og hvis der fx er mangelfuld information, vil deres forestillinger ofte være mere skræmmende end virkeligheden. Vi vil derfor i projektet have fokus på aldersgruppen 2-7 år, da oplevelser under en indlæggelse kan forsinke børnenes udvikling og forårsage problemer for børnene på både kort og lang sigt (ibid.). For at belyse hvordan førskolebørn reagerer på indlæggelse, har vi valgt at have en udviklingspsykologisk vinkel på vores problemstilling. Dette har vi, da en viden om barnets kognitive udvikling er grundlæggende og vigtig i arbejdet med børn. Når børn bliver udsat for uvante situationer, eller noget de er bange for, fx en hospitalsindlæggelse, har flere videnskabelige artikler vist, at måden de overkommer dette på, er ved at gøre brug af forskellige mestringsstrategier. Vores fokus i dette projekt vil derfor være børnenes mestring, og hvilke mestringsstrategier de gør brug af. Litteraturen viser endvidere, at legen er særlig betydningsfuld for børn, der indlægges. Gennem legen får barnet muligheden for at udtrykke følelser og på den måde skabe oplevelser, der kan give barnet en følelse af kontrol. Vi har derfor valgt at inddrage den terapeutiske leg som en af mestringsstrategierne, som kan hjælpe indlagte børn med at mestre de stressorer, der kan forekomme under en indlæggelse. Vi ved, ud fra beskrevet litteratur, at der i løbet af de sidste 50 år er kommet en markant ændring i opfattelsen af, hvordan et barn bedst overkommer en indlæggelse. Før i tiden mente man, at det var bedst for både barnet, forældrene og personalet, at forældrene ikke var til stede. Nu, derimod, ved man, at en af de bedste måder børn i førskolealderen kan mestre en indlæggelse på, er ved tilstedeværelsen af deres forældre (Printzlau 2009). Dette er en central mestringsstrategi, men da vi har valgt at have fokus på mestringsstrategien terapeutisk leg, har vi valgt ikke at uddybe den familiecentrerede sygepleje yderligere i projektet. Eftersom dette bachelorprojekt omhandler børn, kan man ikke undgå at støde på begrebet sundhedspædagogik. Sundhedspædagogik er en stor del af pædiatrien og tager udgangspunkt i børns og forældres aktuelle livssituation (Houborg 2010). Da vi ikke har fokus på det sundhedspædagogiske i dette projekt, vil det ikke blive uddybet yderligere. I praksis ses der en tendens til, at de fleste børneafdelinger ikke har et fælles udgangspunkt i form af en retningslinje eller vejledning, der omhandler børns måde at mestre en indlæggelse, samt hvordan terapeutisk leg bruges. Sygeplejen er baseret på et holistisk menneskesyn, hvor det hele barn er i centrum, herunder burde barnets mestring også indgå. Side 6 af 56

9 På baggrund af ovenstående finder vi det fagligt relevant at undersøge børns oplevelser af indlæggelse, og hvordan terapeutisk leg kan bruges som mestringsstrategi. 3. Problemformulering Ovenstående leder os frem til følgende problemformuleringen: Hvordan reagerer førskolebørn på en hospitalsindlæggelse, og hvordan kan sygeplejersken styrke deres mestring under indlæggelsen ved hjælp af terapeutisk leg. 4. Begrebsafklaring (J) 4.1. Mestring Mestring er et begreb, som bruges til at forstå og beskrive, hvordan mennesker håndterer belastende og stressede situationer. Stress kan være forårsaget af forskellige begivenheder, men i dette projekt vil stress være forårsaget af sygdom og indlæggelse. Ifølge Richard Lazarus (Lazarus) og Susan Folkman (Folkman) vil mestring være de anstrengelser mennesket gør sig for at klare de situationer, der opleves så belastende, at de overstiger eller tærer på kræfterne (Lazarus og Folkman 1984) Førskolebørn Førskolebørn bliver karakteriseret meget forskelligt, helt afhængig af hvilken forfatter man læser. I vores projekt benyttes Jean Piaget s (Piaget) teori om barnets psykiske udvikling, hvor han karakteriserer førskolebørn som værende mellem 2-7 år (Piaget 1992) Terapeutisk leg Terapeutisk leg skal i vores projekt forstås som en metode, som har til formål at hjælpe barnet med at mestre belastende eller potentielt belastende situationer, som knytter sig til den livssituation, barnet befinder sig i (Bach 2001), i dette tilfælde en indlæggelse. Under terapeutisk leg findes begrebet Pretend play. Pretend play er en speciel måde at lege på, og er forskellig fra andre former for leg, idet det involverer en som om tankegang, brugen af fantasi og indbildning samt brugen af symboler (Moore og Russ 2006). Side 7 af 56

10 5. Metode og teori (J og B) I det følgende afsnit vil vi beskrive vores metodiske tilgang, herunder vores videnskabsteoretiske tilgang, analysens opbygning, og hvorfor vi synes det er relevant at lave et systematisk litteraturstudie. Ud over dette vil vi definere vores inklusions- og eksklusionskriterier, samt kort komme ind på de etiske overvejelser vi har haft gennem processen. Da dette er et systematisk litteraturstudie, vil litteratursøgningsprocessen blive beskrevet uddybende. Sidst vil begrundelsen for valg og fravalg af artikler blive beskrevet, samt en præsentation af den udvalgte empiri og teori Metodedesign (J og B) Dette projekt tager udgangspunkt i et systematisk litteraturstudie, da det ønskes at skabe et struktureret overblik over eksisterende litteratur, som beskriver børns oplevelse af indlæggelse, herunder hvordan børn reagerer på indlæggelse, hvordan børn mestrer, samt hvordan terapeutisk leg kan bruges som mestringsstrategi. Ved hjælp af et systematisk litteraturstudie bliver det muligt, at samle og vurdere eksisterende viden og efterfølgende kunne bruge det systematiske litteraturstudie som baggrund for at udarbejde kliniske retningslinjer (Frederiksen & Beedholm 2012 A). Vi finder et systematisk litteraturstudie relevant som metode til vores projekt, idet man inden for forskningsverdenen som hovedregel siger, at man ikke skal bruge ressourcer, penge eller belaste mennesker med at undersøge noget, som allerede er undersøgt. Fordelen ved et systematisk litteraturstudie er, at det giver mulighed for at belyse emnet ud fra forskellige synsvinkler (ibid) Videnskabsteoretisk tilgang (J) Projektet har en kvalitativ tilgang, da problemformuleringen stiller spørgsmål, som kræver forståelse og fortolkning. Problemformuleringen ønskes besvaret ved hjælp af subjektive oplevelser og udsagn, og er derfor en del af den humanvidenskabelige tradition, hvori det videnskabsteoretiske grundlag er hermeneutikken og fænomenologien (Thisted 2010). Gennem en dybere forståelse af barnets oplevelse af indlæggelse og legens betydning, vil vi i analysen forsøge at svare på problemformuleringens spørgsmål. Side 8 af 56

11 I det følgende vil fænomenologien og hermeneutikken kort gennemgås. Fænomenologi: Edmund Husserl er grundlægger af fænomenologien. Som fænomenolog vil man beskæftige sig med at undersøge den umiddelbart levede verden. En livsverden, som vi alle udlever og erfarer, men som er særegen for hver enkelt af os (Birkler 2005). Vi vil, ved at anvende fænomenologien, få en forståelse af hvordan førskolebørn selv oplever det at være indlagt. Vi vil i projektet arbejde fænomenologisk ved at inddrage børnenes oplevelse af indlæggelse. Hermeneutik: Hans-Georg Gadamer er grundlægger af den moderne hermeneutik (ibid.). Når det gælder spørgsmålet om forståelse, og hvordan vi skaber ny viden gennem forståelse, er det vigtigste begreb for-forståelse. Vores for-forståelse kan både være bevidst og ubevidst. Disse for-forståelser vil udgøre menneskets forståelseshorisont. Vores for-forståelse vil være præget af undervisning på skolen, erfaringer fra vores klinikophold på børneafdelinger, vores livserfaringer samt litteratursøgningen. Alt dette udgør vores forståelseshorisont. Ved at sætte vores for-forståelse i spil, vil vi kunne skabe nye for-forståelser. Når man fx læser en tekst eller taler med en patient, vil man opnå en ny del-forståelse, som enten bekræfter eller afkræfter for-forståelsen. Denne nye del-forståelsen vil påvirke resten af teksten og samtalen med patienten og derved skabe en ny for-forståelse. Hver gang en ny del-forståelse får lov at påvirke helhedsforståelsen, vil der ifølge Gadamar, være tale om en horisontsammensmeltning. Forståelsen kan ses som en cirkulær proces. I den hermeneutiske cirkel handler det om at forstå de enkelte dele ud fra den helhed, som det indgår i og modsat at forstå helheden ud fra de enkelte dele (ibid). Vi vil ved at arbejde hermeneutisk hele tiden være vores for-forståelse bevidst og gennem projektet få nye del-forståelser, som går ind og reviderer vores hidtidige helhedsforståelse Etiske overvejelser (B) Når man skal ud og lave en empirisk undersøgelse, er det vigtigt at vide, om undersøgelsen skal anmeldes til Datatilsynet, Sundhedsstyrelsen og/eller Videnskabsetisk komité (Glasdam 2012). Dette skal gøres for at sikre de implicerede forsøgspersoners integritet og autonomi (Larsen AS. og Vejleskov H. 2006). Side 9 af 56

12 Da dette bachelorprojekt udarbejdes ved hjælp af et systematisk litteraturstudie, er det ikke omfattet af de etiske retningslinjer og de gældende juridiske love, og det er derfor ikke nødvendigt at anmelde studiet til ovennævnte. En etisk overvejelse vi har haft undervejs er, om vi som sygeplejestuderende har kompetencerne til at gå ud og interviewe børn, da dette kan være omfattende. Børn kan nemt blive påvirket af interviewerens for-forståelse, og pga. førskolebørns kognitive og sproglige udvikling kan man komme til at stille ledende spørgsmål. Pålideligheden af den information man indhenter ved at interviewe børn, kan være misvisende og upålidelig, da børnene let kan blive påvirket af magtforholdet mellem barnet og den voksne (Kvale og Brinkmann 2009). Vi har derfor valgt at lave et systematisk litteraturstudie og udvælge litteratur, hvor forfatterne har erfaring inden for pædiatrien/psykologien samt forskningsverdenen. Det er ikke god etik at forstyrre og anvende andres tid på noget, som allerede er velbeskrevet (Glasdam 2012). Dette er også en af grundende til, at vi vælger at lave et systematisk litteraturstudie, da vi på forhånd vidste, at der er lavet mange undersøgelser om problemstillingen, vi ønsker undersøgt Inklusions- og eksklusionskriterier (B) Vi vil i det efterfølgende afsnit uddybe vores inklusions- og eksklusionskriterier, som ligger til grund for hvilken litteratur vi har udvalgt til dette projekt Inklusionskriterier - Studier fra år 2002 og frem: Eftersom der er publiceret mange artikler omhandlende vores problemformulering, vælger vi kun at inkludere artikler, der er publiceret i år 2002 og frem. Det er en skik, at man ikke går længere end 10 år tilbage, når man skal søge litteratur til projekter, da udviklingen indenfor sundhedsvæsenet er stor, og der kan ske meget på bare 10 år. Så ved kun at inkludere artikler fra år 2002 og frem, får vi de nyeste undersøgelser og hermed den nyeste viden indenfor området. - Førskolebørn i alderen 2-6 år: Der er flere studier, der påpeger, at førskolebørn er mere sårbare overfor de stressorer og den frygt, der kan forekomme ved at være indlagt på et hospital. Samtidig kan Side 10 af 56

13 deres kognitive og sproglige udvikling være en barriere for, hvad de forstår af den pågældende situation, og terapeutisk leg har vist sig at have en effekt på netop førskolebørns evne til at mestre en indlæggelse. - Børn i alderen 6-12 år: Selvom vores problemformulering kun omhandler førskolebørn, vælger vi alligevel at medtage kategorien børn i alderen 6-12 år i vores litteratursøgning. Dette gør vi på baggrund af, at førskolebørn for det første bliver karakteriseret forskelligt afhængig af forfatter, og fordi der er skrevet meget litteratur omhandlende denne aldersgruppe. Vi vil på den måde få en bredere søgning med fund, som evt. kan være overførbart til førskolebørn. - Studier på dansk, engelsk, norsk og svensk: Da ingen af forfatterne på dette bachelorprojekt taler og forstår andre sprog end de skandinaviske og engelsk, vælger vi kun at inkludere artikler på disse sprog. På denne måde vil vi undgå evt. forkerte oversættelser og dermed fejlfortolkning af artiklen Eksklusionskriterier - Studier som ikke er overførbart til skandinaviske forhold: Vi tager udgangspunkt i studier, som er udarbejdet i lande, hvor vi formoder, at forholdende i sundhedsvæsenet er forholdsvis de samme som i Skandinavien. Vi har derfor sorteret studier fra, som er udarbejdet i bl.a. Kina, Iran og Brasilien. - Studier omhandlende forberedelse af børn til operation: Under vores litteratursøgning fandt vi flere artikler omhandlende brugen af leg til at forberede børn til planlagte operationer. Eftersom de fleste indlæggelser ofte sker akut og uden tid til forberedelse, vælger vi at se bort fra disse artikler omhandlende børn og operation. - Studier omhandlende børn der ikke er fysisk eller psykisk velfungerende: Der er lavet rigtig mange undersøgelser om, hvordan den terapeutiske leg kan hjælpe og påvirke børn med en psykisk sygdom, specielt autisme og angst. Da vores fokus er, hvordan børn reagerer på hospitalsindlæggelse, og da børn med fx en psykisk sygdom Side 11 af 56

14 kan reagere forskelligt fra et barn uden denne sygdom, vælger vi at ekskludere de artikler, der omhandler børn, som ikke er velfungerende. Med velfungerende menes at de ikke har en psykisk lidelse eller et fysisk handicap Litteratursøgning (J) Formålet med litteratursøgningen har været at afdække, om emnet er belyst tidligere og finde ny viden inden for området. For at besvare problemformuleringen er der søgt relevant litteratur i databaserne Bibliotek.dk, CINAHL og PsycInfo (bilag 1). Systematisk litteratursøgning: Ved den systematiske litteratursøgning finder man ved hjælp af bibliografiske databaser det, der er skrevet om en problemstilling, herunder også det nyeste litteratur. Da vi tidligere har beskæftiget os med problemstillingen børn og mestring, og derfor tidligere har søgt litteratur inden for området, startede vi søgeprocessen til dette projekt med at skrive alle de relevante søgeord ned (bilag 2). Disse søgeord blev efterfølgende inddelt i fem aspekter (bilag 3 og 4), som vi anvendte til vores søgning i Cinahl og PsycInfo. For at kombinere de relevante søgeord og aspekterne, bruger man boolske operatorer. Boolske operatorer kombinerer søgeordene med OG (AND), ELLER (OR) og IKKE (NOT) (Hørmann 2012). Vi startede vores søgning med at kombinere nogle af ordene i hvert aspekt med den boolske operator OR (bilag 5 og 6). Ved at bruge OR får man en foreningsmængde, dvs. alle de dokumenter, hvor enten det ene eller det andet begreb, eller de begge, er repræsenteret. Denne søgning giver derfor et bredt resultat med mange hits (ibid.). Vi valgte at trunkere nogle af vores søgeord i både Cinahl og PsycInfo. Ved at trunkere søger man ud fra stammen af et ord, og man vil derfor få flere hits på søgningen (ibid.). Efter at have kombineret nogle af vores søgeord med OR, ville vi indsnævre søgningen. Dette gjorde vi ved at kombinere vores ord i de forskellige aspekter med den boolske operator AND. Brugen af AND resulterer i en fællesmængde, dvs. vi vil få de dokumenter, som indeholder begge de begreber, vi har kombineret (ibid.). Efter at have kombineret aspekterne, opstillede vi vores inklusionskriterier og fik yderligere indsnævret resultaterne. Hvis der under søgningen fremkom mindre end 100 hits, valgte vi at gennemgå artiklernes titel. Dog valgte vi at gennemgå søgning nr. 35 på 276 hits, da vi syntes, at mange af de artikler, der Side 12 af 56

15 fremkom her, var relevante. Hvis titlen på artiklen fandtes relevant, blev den lagt til side til nærmere gennemlæsning. Denne søgeproces blev brugt i både Cinahl og PsycInfo. Vores søgeproces på bibliotek.dk er anderledes end den ovenfor nævnte, derfor vil denne blive beskrevet kort. Vi er gennem undervisning på modul 13 blevet præsenteret for Bachs legeterapeutiske projekt og vidste derfor, at vi ville kunne finde den på bibliotek.dk. Derfor søgte vi på leg og mestring, og fandt bogen Børn på hospital leg og mestring (Bach 2001). Derudover ville vi bruge denne database til at søge litteratur om udviklingspsykologi og mestring. Ligesom i databaserne Cinahl og PsycInfo brugte vi trunkering til nogle af vores søgeord. I vores litteratursøgning på Cinahl og PsycInfo, havde vi inklusionskriterien studier fra år 2000 og frem. Eftersom vi gennem undervisning på uddannelsen er blevet introduceret til teoretikere indenfor både udviklingspsykologi og mestring, ved vi, at de ønskede teorier er udviklet og forsket i over mange år. Vi valgte derfor at ændre inklusionskriterien udgivelsesår, til at indeholde litteratur fra 1980 og frem til år Ved søgning på Jean Piaget OG udviklingspsykologi? fremkom otte poster (bilag 7), hvoraf vi valgte at benytte bogen Jean Piaget Barnets psykiske udvikling. Derudover bidrager værket Udviklingspsykologiske teorier af Espen Jerlang til vores analyse af problemformuleringen. Af mestringsteoretikere havde vi på forhånd valgt, at vi ville benytte Lazarus. Vi søgte derfor på Lazarus OG mestring?. Her fremkom seks poster, hvoraf vi valgte at benytte os af bogen stress, appraisal and coping af Lazarus og Folkman. Derudover vil bogen Psykologi 2 sundhedspsykologi af Anne Stokkebæk også bidrage til analysen. Kædesøgning: Ud over den systematiske litteratursøgning har vi også benyttet os af kædesøgning. Ved kædesøgning tager man udgangspunkt i en allerede kendt artikel eller bog, som beskæftiger sig med det, man vil undersøge. I den kendte artikel kigger man referencerne igennem og finder nogle nye artikler, som man tror, man kan bruge. Dette kan så igen gøres ved den nye Side 13 af 56

16 artikel, og på den måde får man lavet nogle kæder ud fra den første artikel (Hørman 2012). Ligesom i Cinahl og PsycInfo blev artiklerne valgt ud, hvis titlen fandtes relevant Valg og fravalg af artikler (B) Under den systematiske søgeproces valgte vi kun at gennemgå søgeresultater på under 100 hits, bortset fra én søgning. Ved denne første gennemgang af artiklerne blev de udelukkende udvalgt på baggrund af deres titel. Efter denne første udvælgelse læste vi artiklernes abstract, og her blev der yderligere sorteret nogle fra. Vi endte med 22 artikler fra Cinahl, og seks artikler fra PsycInfo. Derudover fandt vi to artikler via kædesøgning og projektet børn på hospital leg og mestring fra bibliotek.dk, som vi fandt relevante. Ved nærmere gennemlæsning sorterede vi de artikler fra, som vi ikke fandt relevante for vores problemstilling, og de resterende udvalgte artikler blev derefter kvalitetsvurderet. Vi endte med to videnskabelige kvalitative artikler og Bach s projekt, som vil blive præsenteret og beskrevet i nedenstående afsnit præsentation af empiri Analysens opbygning (J og B) Analysen vil tage udgangspunkt i 3 temaer, som findes relevante til at besvare problemformuleringen. Ved at inddrage relevant empiri og teori vil hvert tema blive analyseret. Disse temaer afsluttes med en delkonklusion. Problemformuleringen består af to delspørgsmål: 1. Hvordan reagerer førskolebørn på en hospitalsindlæggelse? 2. Hvordan kan sygeplejersken styrke børnenes mestring under indlæggelse ved hjælp af terapeutisk leg? Ud fra ovenstående spørgsmål har vi valgt at inddele analysen i følgende tre temaer: 1. Børns reaktioner på indlæggelse 2. Børns mestring 3. Legens betydning Side 14 af 56

17 5.7. Empiri og teori (J og B) Vi fandt en del empiri igennem litteratursøgningsprocessen, men har valgt to artikler og et projekt, som bruges i analysen til at belyse problemstillingen. Vi vil herunder præsentere de udvalgte artikler og Bach s projekt. Vi har i vores projekt valgt at benytte Joyce Travelbees (Travelbee) teori om sygeplejens mellemmenneskelige aspekter, Piagets teori om barnets psykiske udvikling og Lazarus mestringsteori. Vi vil nedenfor beskrive teorierne kort og argumentere for deres anvendelighed i forhold til vores problemstilling Præsentation af empiri (B) Coping with hospital-related fears: experiences of pre-school-aged children Salmela et al Artiklen Coping with hospital-related fears: experiences of pre-schoolaged children er en kvalitativ undersøgelse, der tager udgangspunkt i et semistruktureret interview. Informanterne er 89 formålsbestemte børn, i alderen 4-6 år, hvoraf 49 af børnene er interviewet i deres børnehave, og de resterende 40 børn er interviewet på 4 forskellige børneafdelinger i Finland. Formålet med studiet er at undersøge, hvordan 4-6-årige børn kan mestre deres frygt associeret med en hospitalsindlæggelse, og hvordan de beskriver denne oplevelse. Resultaterne viser, at måden, hvorpå børnene mestrer frygten ved hospitalsindlæggelse, kan opdeles i 10 forskellige grupper: glæde, positive billeder, tryghed, tillid, omsorg, at forstå meningen med situationen, at deltage, spørge om hjælp, tilpasning og at beskytte sig selv. Denne artikel er valgt, da den ved at give os et indblik i, hvordan børn oplever det at blive indlagt, og hvordan de mestrer denne indlæggelse, kan hjælpe med at besvare problemformuleringen. Denne artikel vil benyttes til at besvare den første del af analysen, dvs. børns reaktioner på indlæggelse, samt børns mestring. For vurdering af denne artikel, se bilag 8. Side 15 af 56

18 Pretend play as a resource for children: Implications for Pediatricians and Health Professionals Moore og Russ Artiklen Pretend play as a resource for children: Implications for Pediatricians and Health Professionals er et litteraturreview omhandlende, hvordan pretend play effektivt kan bruges til børn for at forebygge og reducere angst og stress ved både indlæggelse og i ambulante forløb. Formålet med dette litteraturstudie er at bringe forskellige undersøgelser sammen, for at give sundhedsprofessionelle et sammendrag af forskningen på pretend play området. Sammendraget af de videnskabelige studier viser, at leg kan hjælpe børn med at mestre i forbindelse med fx en indlæggelse eller procedurer, hjælpe på angst, mindske stress, og hjælpe kronisk syge børn med at tilpasse sig sygdommen. Derudover viser studierne, at børn, der er indlagte, leger mindre og bruger et mindre udvalg af legetøj og temaer end andre børn. De leger mere alene end med andre, og kan have brug for opmuntring til at lege af en specialist, forælder eller en anden voksen person. Ved at engagere børnene i pretend play og ved at bruge hospitalsrelateret legetøj kan man måske forhindre angst og stress, og evt. hjælpe børn med at komme igennem en efterfølgende angst. Vi har valgt at anvende denne artikel i vores analyse af problemstillingen, da den giver os et godt sammendrag af de artikler, der findes på pretend play området, og dermed flere forskellige syn på begrebet pretend play. Denne artikel vil derfor blive brugt i den sidste del af analysen, omhandlende legens betydning. For vurdering af denne artikel, se bilag Børn på hospital Leg og Mestring Bach Det 2-årige projekt Børn på hospital Leg og Mestring er en beskrivelse af det legeterapeutiske arbejde med børn på hospital ud fra en teoretisk, praktisk og forskningsbaseret tilgang. Projektperioden blev delt op i to praksisperioder, hvor den første havde til formål at afprøve og implementere legeterapeutiske metoder på børneafdelingen, og den anden havde til formål at optræne sundhedspersonalet i at varetage nogle af disse metoder. Projektets målgruppe var hospitalsindlagte børn på Glostrup Amtssygehus børneafdeling, i alderen 1½-15 år. Side 16 af 56

19 Projektets overordnede formål var at afprøve legeterapeutiske metoder, som kunne forebygge og minimere angstprovokerende og stressbetonede oplevelser hos hospitalsindlagte børn, og på denne måde støtte børns mestring. Resultaterne fra praksis viser, at man ved hjælp af terapeutisk leg kan skabe en indledende kontakt til et barn, som først er afvisende og bange. Resultaterne viser ligeledes, at terapeutisk leg er et vigtigt redskab i forbindelse med at forberede børn på procedurer og undersøgelser og mindske angsten undervejs, samt til efterbearbejdning af børnenes oplevelser. På trods af at projektet er fra 2001, vælger vi at inddrage dette, da det belyser vores projekts problemstillinger og kan give et indblik i, hvordan problemstillingen anskues i Danmark. Bach s projekt omhandler børns reaktioner på indlæggelse, børns mestring og legens betydning og derfor benyttes dette projekt i alle analysens temaer Præsentation af teori (J) Sygeplejens mellemmenneskelige aspekter Travelbee s teori er baseret på eksistentialistisk filosofi. Hun ser mennesket som et enestående og uerstatteligt individ. Ifølge Travelbee er kommunikation en gensidig proces, samt forudsætningen for at opnå målet for sygeplejen nemlig at hjælpe patienten til at klare eller mestre sygdom og lidelse og finde mening i disse erfaringer. Formålet med kommunikationen er at lære patienten at kende og på den måde afdække og imødekomme dennes behov. Travelbee mener, at ved at gennemgå fire forudgående sammenhængende faser vil man opnå gensidig forståelse, og dermed et menneske-til-menneske forhold (Travelbee 2006). Teorien er valgt, da den kan give os et indblik i vigtigheden af kommunikationen med børnene og opbyggelse af en tillidsfuld relation. Kommunikation er essentiel i forhold til børnenes mulighed for at give udtryk for oplevelsen af indlæggelse, samt sygeplejerskens mulighed for at hjælpe børnene med at mestre denne indlæggelse Teorien om barnets psykiske udvikling Den tidlige barndom fra 2-7 år er karakteriseret ved tilkomsten af sproget, og barnet bliver nu i stand til at rekonstruere sine tidligere oplevelser og handlinger i verbal form (Piaget 1992). Ifølge Piaget er legen en stor del af barnets udvikling. Piaget mener, at legen er et vigtigt middel til at bearbejde alle de indtryk, som barnet møder. En gentagelse af legene og ved at udvide dem med flere detaljer, udvider barnet sin forståelse af omverden (Jerlang 2008). Side 17 af 56

20 Piagets teori vil bruges til at få en bedre forståelse af hvordan børn tænker og lærer i den tidlige barndom. For at kunne svare på problemformuleringens to spørgsmål, er det vigtigt at kende til førskolebørns psykologiske udvikling. Det er ligeledes vigtig at kende til legens betydning, da vi ønsker at belyse terapeutisk leg som mestringsstrategi Mestringsteori For at kunne besvare spørgsmålet, hvordan sygeplejersken kan hjælpe børn med at mestre en indlæggelse, er Lazarus teori om mestring valgt. Mestringsteorien er udviklet i samarbejde med psykologen Susan Folkman. Mennesker reagerer forskelligt på de samme belastende situationer, og mestring er derfor afhængig af menneskets subjektive vurdering af situationen. Vurderingen af situationen inddeles i en primær- og en sekundær vurdering. Ifølge Lazarus og Folkman vil mestring være de anstrengelser, mennesket gør sig for at klare de situationer, der opleves så belastende, at de overstiger eller tærer på kræfterne. De beskriver ligeledes, at mennesker kan mestre emotions- og problemfokuseret. Emotionsfokuseret mestring handler om at regulere sine følelser, hvor problemfokuseret mestring retter sig mod strategier som at søge information, at søge hjælp og det at ændre livsstil (Lazarus og Folkman 1984). Teorien er valgt, da den kan give en forståelse af de bestræbelser, førskolebørn må gøre sig, når de skal mestre belastede situationer, der kan opstå under en indlæggelse. 6. Analyse 6.1. Børns reaktioner på indlæggelse (J) Ifølge Salmela et al. kan det at blive indlagt være en stressende oplevelse for førskolebørn, da de under en indlæggelse er i et ukendt miljø med fremmede mennesker. Når børnene er indlagt, bliver deres selvbestemmelse indskrænket, og dette kan få dem til at opleve mangel på kontrol (Salmela et al. 2010). Der er forskning, der viser, at børn under hospitalsindlæggelse kan reagere på tre forskellige måder. Dette er: - De synlige og aktive reaktioner (fx gråd og skrig) - De passive reaktioner/tilbagetrækning (fx mindre kommunikation og aktivitet) Side 18 af 56

21 - Regressiv adfærd (fx ændring i spisevaner og opgivelser af nye tilegnede færdigheder) (Bach 2001, s ) Disse måder at reagere på ses i undersøgelsen udarbejdet af Salmela et al. Her bliver en 5-årig pige spurgt, hvad hun kan gøre, når hun bliver bange. Hun svarer cry or kick (Salmela et al. 2010, s. 1227). Dette viser, at pigen reagerer med de synlige og aktive reaktioner som beskrives i Bach s projekt. En anden gennemgående måde, børn reagerer på ved oplevelse af angst eller frygt for smertefulde procedurer er, at søge tryghed hos en voksen, tilbagetrækning fra situationen og ved at udtrykke deres frygt igennem ord eller gråd (Salmela et al. 2010) Piaget Ifølge Piaget tror småbørn op til 6 år ikke, at der findes andre synsvinkler end deres egen, og derfor tror de, at alle andre tænker og oplever en situation på samme måde, som de selv gør (Piaget 1992). Herved forstås, at sygeplejersken skal være opmærksom på, at barnet ikke vil gøre de store anstrengelser for at videregive sine tanker og følelser, da barnet går ud fra, at vi allerede kender til dem. Børn arbejder ofte med det samme problem i flere dage, og kan derfor reagere ved at stille mange spørgsmål flere dage i træk (ibid.). Sygeplejersken vil kunne hjælpe barnet ved at tale med og informere barnet løbende vha. en konkret og alderssvarende tilgang. Salmela et al. (2010) beskriver, at ved at tilbyde information og diskutere hospitalsoplevelsen med børnene hjælper det dem til at deltage i beslutninger og til at håndtere den hospitalsrelaterede frygt Travelbee s menneske-til-menneske forhold Travelbee beskriver kommunikation som en gensidig proces, samt forudsætningen for at opnå målet for sygeplejen nemlig at hjælpe patienten til at klare eller mestre sygdom og lidelse og finde mening i disse erfaringer. Formålet med kommunikationen er at lære patienten at kende og på den måde afdække og imødekomme dennes behov (Travelbee 2006). Vi forstår herved, at sygeplejersken gennem kommunikationen vil få en dybere forståelse af barnets oplevelse af indlæggelse, og herved kan få en indsigt i, hvorfor barnet reagerer som det gør. Ifølge Travelbee skal sygeplejersken være opmærksom på, at ethvert møde med patienten, i dette tilfælde barnet, kan være et skridt på vejen til at opbygge et menneske-til-menneske forhold, og dermed opnå gensidig forståelse (ibid.). Et menneske-til-menneskeforhold defineres som en erfaring eller en række erfaringer mellem sygeplejersken og modtageren af hendes omsorg. Hovedegenskaben ved disse erfaringer er, at sygeplejebehovene hos patienten bliver dækket. Side 19 af 56

22 Dette sker ved en gensidig proces, hvor både sygeplejersken og patienten er engagerede og etablerer et menneske-til-menneske forhold gennem fire forudgående sammenhængende faser (ibid.). De fire faser er: Det indledende møde: Dette består af de indledende vurderinger og antagelser, som bliver udløst af verbal og nonverbal kommunikation. Man vil ofte se hinanden som stereotyper, indtil man lærer den anden at kende som et enestående menneske (ibid.). Ud fra dette forstås at sygeplejersken i mødet med barnet ofte vil have nogle fordomme ift. barnets sygdom, kognitive og fysiologiske udvikling mm. Derudover vil barnet også have nogle fordomme ift., hvordan sygeplejersken er, ser ud og agerer. Sygeplejersken skal derfor være sine fordomme bevidst, så hun i mødet med barnet ser barnet som et unikt menneske. Når sygeplejersken begynder at lægge mærke til det unikke ved barnet, og barnet begynder at respondere, er næste fase nået. Fremvækst af identiteter: Denne fase er karakteriseret ved at værdsætte det unikke ved en anden person, og evnen til at etablere en tilknytning (ibid.). Her vil sygeplejersken, hvis hun ser barnet som unikt, få indblik i, hvad barnet føler, tænker og hvordan barnet opfatter sin situation. Denne fase fortsætter, indtil et tæt forhold er opnået. Empati: Empati er evnen til at sætte sig ind i eller dele og forstå et andet individs øjeblikkelige psykiske tilstand. Man tager del i den andens psykiske tilstand, men ikke i en sådan ustrækning, at man tænker og føler som den anden. Man knytter sig til den anden og føler nærhed, uden derved at blive opslugt (ibid.). Herved forstår vi, at sygeplejersken i sit arbejde med børn skal være anerkendende og empatisk. Med dette menes, at sygeplejersken skal give udtryk for, at hun forstår barnets tanker og følelser omkring situationen. Da børn under indlæggelse udsættes for forskellige procedurer og undersøgelser, er det vigtigt, at sygeplejersken bevarer det professionelle, men samtidig er empatisk uden derved at blive opslugt at barnets måde at reagere på. Side 20 af 56

23 Sympati: I sympatien tager man del i den andens følelse og oplever medfølelse. Dette er et skridt ud over empatien, da der i sympatien er en grundlæggende trang eller ønske om at lindre patientens lidelse. Sympati indebærer ægte deltagelse, og når man sympatiserer, er man involveret, men ikke hæmmet af involveringen (ibid.). Her ses, at når sygeplejersken sympatiserer med barnet, viser hun barnet, at det betyder noget for hende. Ved at udtrykke sympati, går sygeplejersken ind i, og deler barnets lidelse, og derved befrier barnet fra den byrde, det er at skulle bære alle tanker og følelser alene. Dvs. at sygeplejersken ikke skal være bange for at vise interesse eller føle bekymring for barnet, men hun skal samtidig være opmærksom på ikke at blive opslugt af omsorg og bekymring i en sådan grad, at det medfører inaktivitet. Når sygeplejersken og barnet har gennemlevet de fire faser, der er en forudsætning for gensidig forståelse, vil de have forudsætningerne for at opbygge et menneske-til-menneske forhold (ibid.). Ifølge Bach (2001) kræver det kontinuitet og forudsigelighed at opbygge nære relationer. Skiftende vagter hos sygeplejerskerne kan vanskeliggøre en sådan kontinuitet, og det kan derved være svært for børnene at forholde sig til de mange forskellige sygeplejersker. Bach beskriver, at for at skabe kontinuerlighed og forudsigelighed, kunne det være en ide at ansætte en sundhedsperson, evt. legeterapeut, der er fast på afdelingen i bestemte tidsrum. Dette vil kunne skabe kontinuitet og forudsigelighed, og de involverede parter vil få mulighed for at gennemgå Travlebee s fire faser, opnå gensidige forståelse, og få opbygget et menneske-tilmenneske forhold Delkonklusion Med udgangspunkt i ovenstående kan det konkluderes, at børn, der indlægges, reagerer på flere forskellige måder. Sygeplejersken kan ved at opbygge et menneske-til-menneske forhold til barnet opnå viden om barnets tanker og følelser. Når sygeplejersken opnår viden om barnets tanker og følelser, vil hun få mulighed for at finde den bagvedliggende grund for barnets reaktioner, og vil igennem menneske-til-menneske forholdet få mulighed for at støtte barnet i de forskellige situationer. Side 21 af 56

24 6.2. Børns mestring (B) Børn kan mestre på flere forskellige måder. Lazarus og Folkman beskriver to hovedgrupper af mestringsstrategier, henholdsvis problemfokuseret mestring og emotionsfokuseret mestring. Problemfokuseret mestring er, når man direkte og gennem aktiv handling forsøger at gøre noget ved de problemer eller den situation, man oplever som belastende. Dette kan bl.a. være at søge information. Den emotionsfokuseret mestring er en regulering af følelser. Dette kan bl.a. være forsvarsmekanismer eller afledning (Lazarus og Folkman 1984). I praksis bliver den emotions- og problemfokuserede mestring som regel kombineret. Ifølge Salmela et al. (2010) er det essentielt at forstå de situationer, mestringsstrategierne udspringer af for at kunne støtte det enkelte barn under indlæggelse. Barnet skal bl.a. mestre frygten for smerte, symptomer på sygdommen, manglende information, separation fra forældre, et ukendt miljø og det at blive fastholdt. Derudover skal de også kunne mestre en restriktion af deres selvbestemmelse. Salmela et al. (2010) har ud fra sin undersøgelse fundet frem til ti gennemgående måder, førskolebørn mestrer en indlæggelse på. Vi vil nedenfor gennemgå nogle af de ti måder, for at præsentere børns mangfoldige måder at mestre på. Pleasure: Børnene i undersøgelsen gav udtryk for, at leg var den strategi, der gav dem mest glæde og hjalp dem med at overkomme deres frygt. I undersøgelsen beskrives leg som fri leg, bl.a. spil, kreative aktiviteter, se fjernsyn og lege i legerummet. Børnene beskriver ligeledes glæde som humor og at lære nye ting. Til spørgsmålet what could you do when you get scared? svarer en 6-årig dreng: I could play games and stuff. I can watch some cartoons and play with the playstation at the same time. I could watch the telly. (Salmela et al. 2010, s. 1226). Da denne 6-årige dreng bruger spil og fjernsyn til at aflede sig selv, bruger han den emotionsfokuserede mestring. Dette ses ved, at drengen laver aktiviteter, hvor han holder sig beskæftiget og på den måde bliver afledt fra følelsen af at være bange. Positive images: Positive billeder bliver i undersøgelsen beskrevet som at tænke på rare ting, optimisme, forvandle genstanden der skaber frygt til noget rart, tænke på ting hjemmefra og tænke på, at Side 22 af 56

25 de på et tidspunkt skal hjem. Børnene i undersøgelsen fortalte, at ved at bruge deres fantasi og tænke på kendte og sjove ting, hjalp det dem til at overkomme frygten. Intervieweren spørger børnene what could you think about if you get scared?, og til dette svarer en 5-årig pige Then I d think that they d be some arm bracelets and those d be some things too (points at electrodes)( ) og en 6-årig pige svarer Well, I could, like, think of what I d do when I get home (Salmela et al. 2010, s. 1226). Disse to piger bruger den emotionsfokuserede mestring. Ved at pigerne henholdsvis tænker på noget andet end det, der er skræmmende, og laver de skræmmende genstande om til noget behageligt, bruger de forsvarsmekanismerne, som er en måde, hvorpå man kan mestre emotionsfokuseret. Forsvarsmekanismer er bl.a., at man flygter fra realiteten, at man bagatelliserer eller at man tænker på noget andet (Albertsen og Stokkebæk 2002). Asking for help: Førskolebørn kan mestre deres hospitalsrelaterede frygt ved at udtrykke deres følelser eller i talesætte frygten til voksne. Måden, hvorpå følelserne bliver udtrykt, er ved gråd, ansigtsudtryk, andre nonverbale udtryk eller verbalt. Da førskolebørn har begrænsede sprogkundskaber, kan gråd formodes at være en af de mest nærliggende reaktioner. Et eksempel på hvordan børnene verbalt kan give utryk for frygten, er ved en 5-årig piges udtalelse And then tell Mum that the doctor made me nervous (Salmela et al. 2010, s. 1227). Det at søge hjælp er en vigtig problemfokuseret mestringsstrategi. Når barnet føler begivenheden så stressende, at det overstiger dets ressourcer, og hvor vanlige handletiltag ikke er tilstrækkelige, vil barnet søge hjælp fra omgivelserne (Albertsen og Stokkebæk, 2002). Protecting oneself: At beskytte sig selv indeholder fire temaer. Disse temaer er at benægte, flygte, forberede sig selv på situationen og afledning. Børnene blev spurgt om What could you do if you get scared? Hertil svarer en 6-årig pige I don t think about it, so then it won t be scary (Salmela et al. 2010, s. 1227). Denne pige gør brug af den emotionsfokuserede mestring, via forsvarsmekanismen benægtelse. For nogle børn kan det i situationer være nødvendigt og vigtigt at afværge sine følelsesmæssige reaktioner. Det kan være nødvendigt at tænke på Side 23 af 56