Afsluttende Evaluering af. Projekt SUNDHED i almene boligområder

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Afsluttende Evaluering af Projekt SUNDHED i almene boligområder Fremme af lighed i sundhed ved udvikling og etablering af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud i de almene boligområder Nøjsomhed og Vapnagaard, Helsingør Kommune, Januar 2010-December 2011 Else Nygaard, Lone Bak, Finn Diderichsen Afdeling for Socialmedicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet ISBN:

2 Med denne tredje og sidste rapport har vi afsluttet evalueringen af Projekt SUNDHED. Tak til alle jer som velvilligt har stillet op til interview, taget os med på tur i Nøjsomhed og Vapnagaard, fremsendt referater og delagtiggjort os i begejstring, forestillinger, frustrationer og erfaringer med projektet. Særlig tak til Eva Thune Jacobsen, strategisk sundhedskonsulent og projektleder, for konstruktive dialogmøder og samarbejde i projektperioden. Projekt SUNDHED i Helsingør fremstår som et fint eksempel på hvordan et initiativ fra sundhedsområdet gennem samarbejde med de almene boligselskaber har fået startet en proces, som med etablering af de nye kommunale fagcentre har fået gode administrative forudsætninger for at praktisere en flerstrenget sundhedspolitik til fremme af social lighed i sundhed. Else Nygaard, Lektor, Ph.D. Lone Bak, Forskningsassistent Finn Diderichsen, Professor, Med.Dr. København, januar

3 Indholdsfortegnelse Baggrund 5 En proces-evaluering i tre faser 7 Sammenfatning og anbefalinger 8 Anbefalinger til empowerment og netværk 8 Anbefalinger til organisering 9 Anbefalinger til fastholdelse og forankring 10 Målopfyldelse i Projekt SUNDHED 11 Sundhedsfremmende aktiviteter i projektperioden 12 Interviewundersøgelsen 12 Cykelkursus 13 Svømmehal og foreningsdannelse 14 Dans og sang 14 Sammenfatning og vurdering 15 Mad & Motions kurser 16 Vurdering 17 Sundhedsambassadører 18 Sundhedsambassadørernes netværk 20 Sammenfatning og vurdering 21 Strukturelle tiltag i projektperioden 22 Kostpolitikker i institutioner 22 Gangtunneller og stisystemer 22 Information til beboerne 23 Kompetenceudviklingsmøde 24 Sammenfatning og vurdering 25 Organisering af Projekt SUNDHED 26 Partnerskab 27 Styregruppe 30 3

4 Følgegruppe 30 Projektgruppe 31 Projektledelse 32 Analyse og vurdering 33 Empowerment 33 Organisering af empowerment og beboerinddragelse 35 Empowerment gennem individuelle og strukturelle tiltag 36 Netværk og samarbejdsrelationer 37 Netværksdannelse i følgegruppen 37 Tværgående samarbejde i ny kommunalstruktur 38 Nye samarbejdsrelationer i SIM 39 Andre samarbejdsflader 41 Forebyggelse af social ulighed i sundhed 41 Projekt SUNDHED i et kommunalt SUS-perspektiv 43 Litteratur- og referenceliste 45 4

5 Baggrund Danmark har i lighed med andre Nordiske og Europæiske lande en voksende social ulighed i sundhed. Dette er en udfordring som Helsingør Kommune har været tidlig til at møde. Der findes megen viden om, hvordan denne ulighed opstår, men der er større usikkerhed om, hvordan udviklingen kan vendes. Social ulighed i sundhed grundlægges allerede i fosterstadiet og den tidlige barndom, hvor sociale forhold påvirker den enkeltes sociale position og helbredsmuligheder senere i livet også som voksen. Derudover har social ulighed indflydelse på, hvilke risikofaktorer og sygdomme vi udsættes for både som børn og voksne (fx via socialt betinget sundhedsadfærd som rygning eller kostvaner). Og endelig er der stor social ulighed i, hvilke konsekvenser det har for borgerne at blive ramt af sygdom (fx i forhold til sygeforsikring, vejen gennem behandlingssystemet, eller i muligheden for at fastholde et arbejde). En oversigt over eksisterende viden er for nylig blev publiceret af Sundhedsstyrelsen (Diderichsen et al 2011). Den peger på, at de væsentlige faktorer, som har indflydelse på social ulighed i sundhed, er: Børns tidlige udvikling (herunder svangre omsorg og spædbarnsudvikling) Skolegang og ungdomsuddannelse Sundhedsadfærd Arbejdsmiljø Socialt nærmiljø Det ekskluderende arbejdsmarked Social udsathed Ulighed i brug af sundhedsydelser 5

6 Alle disse faktorer kan påvirkes gennem kommunale indsatser, og gennem indsatser som kan koncentreres til de boligområder, hvor mange af disse faktorer ophober sig, og som derfor har de største sundhedsproblemer. Indsatserne inddrager mange forskellige politikområder, og Projekt SUNDHED har været rettet både mod sundhedsadfærd og socialt nærmiljø for at skabe muligheder for mere sundhed i hverdagen for beboerne i Vapnagaard og Nøjsomhed. Internationalt og nationalt har det på trods af al den videnskabelige viden på området ikke været let at skabe en tværsektoriel sundhedspolitik, som fokuserer på alle de indsatser, som skal til for at reducere den sociale ulighed i sundhed. Som forskere har vi fundet Projekt SUNDHED særligt interessant, fordi det har potentialet til - på tværs af politikområder og samtidig med fokus på boligområder med særlige behov - at starte en proces som kan blive et skoleeksempel for andre kommuner på, hvordan en stærk tværsektoriel sundhedspolitik for lighed i sundhed kan se ud. Evalueringen af denne proces kan være til stor nytte for at kunne forstå, hvilke forudsætninger der kræves for at en sådan sundhedspolitik kan implementeres. 6

7 En proces-evaluering i tre faser Dette er tredje og afsluttende evaluering af Projekt SUNDHED i boligområderne Vapnagaard og Nøjsomhed i Helsingør Kommune. Projektet er foregået i perioden Den første evalueringsrapport kom medio 2010 (Nygaard et al 2010), og midtvejsevalueringen i første kvartal 2011 (Nygaard et al 2011). Med nærværende rapport præsenterer vi en samlet vurdering af projektets udbytter og udfordringer i forløbet, og vi peger på anbefalinger for det fremtidige arbejde med reduktion af social ulighed i sundhed gennem sundhedsfremmende indsatser i almennyttige boligområder. Projekt SUNDHED er funderet i Helsingør Kommunes sundhedspolitik for , hvor visionen er, at kommunen i samarbejde med forskellige interessenter, skal skabe sunde rammer, der fremmer borgernes egne ressourcer og øger deres livskvalitet, gennem forebyggelse og sundhedsfremme (Helsingør Kommune 2007). Hovedinteressent i forhold til almennyttige boligområder er boligselskaberne med de helhedsplaner, der er udarbejdet for de udvalgte boligområder i samarbejde med Landsbyggefonden. I første del af rapporten evaluerer vi den brede vifte af konkrete indsatser, der er blevet iværksat i projektperioden, specielt vurderer vi indsatsernes potentialer for empowerment og for netværkdannelse gennem beboerinddragelse. I anden del analyseres og vurderes projektets organisering med fokus på Helsingør Kommunes strategi til Forebyggelse af social ulighed i sundhed strategi

8 Sammenfatning og anbefalinger Projekt SUNDHED i Helsingør er et glimrende eksempel på hvordan et initiativ fra sundhedsområdet i kommunen bl.a. gennem samarbejde med de almene boligselskaber har fået startet en proces, som undervejs også med etablering af de nye fagcentre har fået bedre administrative forudsætninger for at lede til en sådan flerstrenget sundhedspolitik. Det er vores samlede bedømmelse at Projekt SUNDHED i høj grad har bidraget til at starte en proces i kommunen hvor det både administrativt og i det lokale arbejde og på tværs af politik- og fagområder er lykkedes at skabe en bevidsthed og en viden, som på sigt kan blive en vigtig infrastruktur for den tværsektorielle sundhedspolitik for mere lighed i sundhed. Vigtige omdrejningspunkter for Projekt SUNDHED har været empowerment og netværksdannelse, fastholdelse og forankring. Evaluators anbefalinger for det fremtidige arbejde med sundhedsfremmende indsatser i boligområder har fokus på disse omdrejningspunkter samt på organisering af sundhedsfremme i boligområder. Anbefalinger til empowerment og netværkdannelse Fokusgruppeinterviewene. Brug den guldgrube af information om beboernes forestillinger om sundhed og om ønsker til sundhedsfremmende aktiviteter, som ligger i rapporten over interview med 100 beboere fra Nøjsomhed og Vapnagaard (Jacobsen, Justesen 2011). Foreningsdannelse. Ønsket om svømmehalsadgang for kvinder er på forskellig måde blevet hjulpet på vej med foreningsdannelse, som er en nødvendig forudsætning for realisering. Denne model for borgerinvolvering og 8

9 ansvarliggørelse i forhold til foreningsdannelse og deltagelse i eksisterende foreninger skal fremmes. Koordinering. Koordiner nye tiltag med allerede eksisterende aktiviteter, således at man supplerer hinanden ved at tilbyde noget forskelligt eller ved at være målrettet forskellige målgrupper. Kommunikation. Brug Internettet (hjemmesider, Facebook og andre sociale medier) til at formidle aktiviteter, tider, mødested og kontaktperson som supplement til eksponeringen i boligområdernes nyhedsbreve. Kunne en sådan udviklingsopgave placeres i Områdesekretariatet? Synlighed. De boligsociale medarbejdere er til stede i miljøerne og er beboernes primære kontaktled. Et godt supplement i rekrutterings øjemed kan være at fortælle om aktiviteterne dér hvor målgruppen for aktiviteten kommer i dagtilbud, på skoler, i fritidsklubber, ungdomsklubber, seniorklubber etc. Anbefalinger til organisering Partnerskab. Politisk er sundhedsfremmende aktiviteter i udsatte boligområder forankret i Helsingør Kommunes sundhedspolitik, i strategi for forebyggelse af social ulighed i sundhed og i boligområdernes helhedsplaner. Denne partnerskabsorganisering skal fastholdes og styrkes i organiseringen af fremtidige aktiviteter. Sparring med sundhedsfaglig ekspertise. Regelmæssig sparring med sundhedsfaglig person, fx fra Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab (SIM) eller fra den kommunale sundhedspleje, som har til huse i boligområdet. Sundhedsfaglig sparring skal fastholde og udvikle sundhedsfremmende forståelser hos boligsociale og kommunale medarbejdere tæt på borgerne og fortsat inddrage engagerede beboere omkring de sundhedsfremmende opgaver. 9

10 Balance mellem møder og handling. Den tværfaglige erfarings- og vidensbase, som er opbygget i Projekt SUNDHED s følgegruppe anbefales fastholdt gennem fortsat mødeaktivitet. Vigtigt for styrkelse af det tværfaglige samarbejde er at finde en balance mellem møder og diskussioner og forpligtende samarbejde omkring konkrete emner og tiltag. Almen praksis som medspiller. Er der i Helsingør Syd adækvat dækning af almen praksis? Praktiserende læger bør integreres mere i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i lokalområdet. Lokal rehabilitering af borgere med kronisk sygdom. Kan dele af rehabiliteringen vedrørende forløbsprogrammer for patienter med kronisk sygdom foregå i lokalområdet eventuelt med samtidig deltagelse af raske beboere (hverdagsrehabilitering)? Det vil være en fordel som en sammentænkning af borgerrettede og patientrettede forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Anbefalinger til fastholdelse og forankring Fortsat styrkelse af tværfaglige samarbejde. Det tværfaglige samarbejde mellem kommune og boligselskaber, og mellem og indenfor de kommunale fagcentre skal fastholdes og styrkes. Det er vores samlede bedømmelse at Projekt SUNDHED i høj grad har bidraget til at starte en proces i kommunen, hvor det på tværs af politik- og fagområder er lykkedes at skabe en bevidsthed og en viden, som på sigt kan blive en vigtig infrastruktur for den tværsektorielle sundhedspolitik for mere lighed i sundhed. Monitorering af sundhedsfremmende indsatser. For legitimering af sundhedsfremmende arbejde i boligområder er det nødvendigt at udvikle værktøjer til monitorering af effekter på boligområde-niveau. Den kommunale sundhedsprofil (Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed 2011) og Sundhedsstyrelsens sundhedsindikatorer (Sundhedsstyrelsen 2010) synes ikke at være anvendelige på 10

11 boligområdeniveau. KÅS-tabellerne (Kommune Års Service) med sociodemografiske data anvendes af boligselskaberne (Danmarks Statistik 2011). Er det muligt at tilkoble udvalgte sundheds-data? Her forestår et vigtigt stykke udviklingsarbejde, hvor kommunen fremover kan drage nytte af at kunne dokumentere en given sundhedseffekt af de sundhedsfremmende indsatser. Boligområder som vigtigt indsatsområde. Fortsat udbredelse af forståelse for almene boligområder som vigtige arenaer for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Beboere i alle aldre i almene boligområder er centrale målgrupper for reduktion af social ulighed i sundhed. Kapacitetsopbygning. Kapacitetsopbygning i forhold til sundhedsfremme i lokalområder skal fastholdes og udvikles i samarbejde mellem engagerede beboere og frontpersonale fra boligselskab og kommune, som det i Projekt SUNDHED er sket med iværksættelse af sundhedsambassadørordningen. Kapacitetsopbygning kan være relateret til såvel fysiske rammer og ændringer heraf (fx tunnelprojekt og Multipark) som til skabelse af netværk og samvær mellem beboerne omkring sundhedsfremmende aktiviteter. Målopfyldelse i Projekt SUNDHED De opstillede må for Projekt SUNDHED var: Der er etableret mindst to forebyggende og sundhedsfremmende tilbud i mindst ét boligområde med høj koncentration af borgere med kort uddannelse og lav indkomst samt usikker eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Forebyggende og sundhedsfremmende tilbud omfatter KRAM faktorerne (kost, rygning, alkohol, motion) ulykker, kroniske lidelser samt netværksdannende tiltag med henblik på fremme af trivsel og forebyggelse af ensomhed. 11

12 Udfordringen i projektet er at få boligområdets borgere inddraget og engageret i dialogen om behov for sundhedstiltag samt i faktisk deltagelse i disse (Jacobsen 2009). Disse mål er blevet indfriet: Der er beskrevet to sundhedsfremmende tilbud med fokus på KRAM-faktorerne, Mad og Motion-kurser og uddannelsesforløb for Sundhedsambassadører. Disse tilbud er blevet etableret i de to deltagende boligområder, Vapnagaard og Nøjsomhed, som er karakteriseret ved høj koncentration af borgere med anden etnicitet end dansk, med kort uddannelse, lav indkomst og usikker eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er gennem tværfagligt netværksarbejde udformet en ansøgning til RealDania om økonomisk støtte til forbedring af stisystemer, herunder tunneller, og belysning i Helsingør Syd, til fremme af tryghed og trivsel og til forebyggelse af ulykker. Beboerne er blevet inddraget og engageret i dialog gennem en omfattende fokusgruppe-interviewundersøgelse, som havde til formål at belyse beboernes syn på sundhed og deres behov og ønsker til sundhedsfremmende indsatser i områderne. Flere af de fremkomne beboerønsker er efterfølgende blevet realiseret med beboernes deltagelse i det forberedende og det udførende arbejde. Sundhedsfremmende aktiviteter i projektperioden I dette afsnit kigger vi nærmere på udvalgte sundhedsfremmende indsatser og dialogskabende aktiviteter, og følger op med vores vurdering, som vil have fokus på aktiviteternes potentiale for empowerment og netværksdannelse. Interviewundersøgelsen Interviewundersøgelsen blev iværksat af projektleder med assistance af en specialestuderende fra RUC. Formålet var at indhente viden om beboernes 12

13 sundhedsforståelser og om deres ønsker til, hvilke aktiviteter de kunne tænke sig blev startet op. Projekt SUNDHED s frontmedarbejdere, dvs. de boligsociale medarbejdere og projektleder i Medborgercentret Vapnagård, bidrog med en vedholdende indsats til rekruttering af beboere til interviews. I perioden maj-oktober 2010 blev gennemført 20 fokusgruppeinterview med deltagelse af i alt 100 beboere (Jacobsen, Justesen 2011). Denne interviewundersøgelse er den reelle start på beboerinddragelse. Beboerne udtrykker i interviewene glæde ved at blive lyttet til og ved at mærke anerkendelse af deres holdninger og ønsker. Beboernes forslag og ønsker grupperede sig om Events/oplevelsesdage, Kompetencegivende aktiviteter, Faciliteter, muligheder og foreningsdannelse, og Information og viden (Nygaard et al 2011). I løbet af 2011 har projektgruppen i samarbejde med medlemmer af følgegruppen og i samarbejde med beboere realiseret flere af beboernes ideer og forslag, herunder forslag om cykelkursus for kvinder, foreningsdannelse i forbindelse med adgang til svømmehal, og danse- og sang-aktiviteter. Cykelkursus. Flere kvinder med anden etnisk baggrund havde utrykt, at de gerne vil lære at cykle. I Vapnagaard er blevet gennemført et cykelkursus. På kurset deltog otte kvinder med arabisk baggrund, der alle kendte hinanden, nogle boede i Vapnagaard, andre udenfor (Jacobsen 2011d). Planen var at kurset skulle forløbe over tre gange. Kvinderne ønskede imidlertid at forsætte, og kurset strakte sig derfor over seks kursusgange, og der blev talt om en cykeludflugt foråret Tovholder på kurset (projektleder for Medborgercentret Vapnagård) beskriver, at ud over at kvinderne har cyklet og bevæget sig, så har de haft et godt socialt fællesskab med masser af latter, hygge og sjov. Kvinderne har været aktive og selv bidraget med nye ideer og tiltag gennem ønsker om forlængelse af kurset, og fortsættelse af cyklingen til foråret. De har også berørt ønske om mulighed for adgang til svømmehal. 13

14 Svømmehal og foreningsdannelse. I interviewundersøgelsen og på cykelkurset udtrykte flere kvinder og mænd med anden etnisk baggrund ønske om adgang til svømmehal kun for kvinder, samt om ændrede forhold i omklædningsarealerne. På følgegruppemøde 29. august orienteres om, at det for at få særskilt tid i svømmehallen kræves, at kvinderne laver en forening, samt at kvinderne skal være indstillet på at indgå kompromis i forhold til deres ønsker om særlige omklædningsforhold (Jacobsen 2011b). Ønsket er behandlet i styre- og følgegruppe, og der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal igangsætte arbejdet med at danne en forening for kvinder, der gerne vil lære at svømme. I Helsingør Kommunes Frivilligcenter kan arbejdsgruppen få vejledning til foreningsdannelse (Jacobsen 2011b). Frontmedarbejdere beskriver, hvorledes beboerne har vanskeligt ved selv at sætte noget i gang, og at realisering af deres ønsker skal hjælpes på vej. Det er derfor vigtigt, at kvinderne ikke lades alene med det forberedende foreningsarbejde, og at projektmedarbejdere tæt på kvinderne er klar til at støtte dem i arbejdet. Frontmedarbejderne skal balancere mellem at være aktiv tovholder, hvilket er nødvendigt i starten, og på sigt overdrage mere ansvar til kvinderne. Aktiviteten omkring foreningsdannelse har skabt nye ideer om en forening for kvinder på tværs af alder og etnicitet. Kvinderne på første cykelkursus havde arabisk baggrund, men ønsker at den kommende forening skal være for alle, da de har et ønske om at interagere med alle mulige forskellige kvinder. En kvinde med anden etnisk baggrund fra Borupgaard, et andet boligområde i Helsingør Syd er blevet inddraget i dette arbejde omkring foreningsdannelse (Jacobsen 2011d). Der vil være behov for, at frontmedarbejderne benytter deres netværk til at invitere kvinder med forskellig etnisk baggrund med i foreningen. Dans og sang. Gennem interviewundersøgelsen fremkom ønsker om dans. I Vapnagaard og Nøjsomhed er afholdt dans for unge piger, streetdance, hiphop og zumba. Videre fremkom forslag om at starte et kor. 14

15 HipHop og Streetdance. 8. juni 2011 blev der i Laden på Vapnagaard afholdt Hiphop og streetdancefor 6-10 årige med omkring 20 deltagere, og for årige med omkring 15 deltagere. Initiativet kom fra to unge drenge, som tilbød at være instruktører og undervise i HipHop og Streetdance for børn og unge. Begge drenge har erfaring med dans fra Helsingør Ungdomsskole og Flow Dance Academy i København. Samtidig med at børnene fik motion havde de det sjovt. Flere forældre var mødt op sammen med deres børn. Zumba. Vapnagaard inviterede tre dage i juli alle beboere fra 10 år og opefter til at danse zumba. Arrangementet foregik i Laden på Vapnagaard med bred deltagelse af unge og ældre med forskellig etnisk baggrund. Dette dansearrangement var også en succes, og der fremkom forslag fra et par ældre damer om, at successen skulle gentages i løbet af efteråret Efterfølgende blev besluttet at have zumbaundervisning i Vapnagaard for voksne en gang om ugen. Aktiviteten har haft opbakning fra omkring 35 kvinder. Forløbet kører frem til december, hvor der vil blive taget stilling til, om zumba skal fortsætte som fast tilbud (Jacobsen 2011d). Arrangementerne er blevet afholdt i Vapnagaard, men er ikke forbeholdt beboere i dette boligområde. Følgegruppen er derfor opmærksom på at annoncere aktiviteterne bredt til de omkringliggende boligområder. Mange unge i Nøjsomhed har tidligere vist stor interesse for en danseworkshop. For nærværende opleves dog i Nøjsomhed et manglende engagement fra forældre til at støtte de unge i dette initiativ. Sammenfatning og vurdering Beboerne glæder sig over, at blive lyttet til og opleve anerkendelse af egne behov og interesser. Der er gennem interviewundersøgelsen skabt en forventning hos beboerne om inddragelse og derved er der igangsat en tillidsproces mellem boligselskab, kommune og beboere (Jacobsen, Justesen 2011). 15

16 Interviewundersøgelsen er således starten på en proces, der inddrager såvel beboere, frontmedarbejdere og kommune en proces som helst ikke skal tabes på gulvet ved projektets ophør som projekt. Hvem der skal være ansvarlig for at udvikle og gennemføre denne proces må beslutningstagere i kommunen tage sig af. Opfølgningen vurderes som et afgørende og vigtigt skridt frem mod målene om beboerinddragelse, netværksdannelse og empowerment. Beboeres deltagelse i planlægning og gennemførelse af konkrete aktiviteter, ses som en opgave og et mål i sig selv i henhold til projektets mål om empowerment. Involvering i dette arbejde styrker empowerment-processen gennem en pædagogisk indsats rettet mod deltagelse, ved at: Fastholde beboernes interesse og støtte dem i at tage ansvar Beboerne oplever at blive lyttet til og at have indflydelse Aktivere beboerne i netværks- og foreningsdannelse Beboerinddragelse er en vanskelig balanceakt: at støtte uden at overtage initiativet. En frontmedarbejder beskriver sin egen rolle primært som en backup-funktion. Beboerinddragelse og empowerment er en omfattende og ressourcekrævende proces, som kræver store medarbejdsressourcer tæt på beboerne. Projekt SUNDHED har vist, at det kan lade sig gøre med stor og vedholdende indsats fra projektgruppe og projektleder. Mad & Motions kurser Mad & Motion er afholdt som separate kurser i både Vapnagaard og Nøjsomhed med fokus på sundhedsfremme. Kursernes målsætning har været at styrke udvalgte etniske minoriteters sundhedsstatus i boligområdet, hvor sundhed forstås i en bred betydning med fokus på livsstil og velvære, at øge deltagernes faktuelle viden om sundhed og om fordele ved sund livsstil. Samtidigt var målet, at give deltagerne konkrete værktøjer til sundere vaner og at styrke deltagernes indbyrdes relationer og udvide deres netværk (Feddersen 2010a). 16

17 Der er afholdt i alt 9 kurser i de to boligområder, 2 kurser i Nøjsomhed og 7 i Vapnagaard. Projekt SUNDHED gav startskud gennem finansiering af de første kurser, hvorefter boligområderne selv har afholdt de efterfølgende. Boligselskabet vil fortsætte med kurserne, så længe de efterspørges af beboerne. En udfordring i forhold til Mad & Motions-kurserne er at sikre mulighed for at deltagere med forskellige behov og interesser kan være med. Der er i begge boligområder sørget for børnepasning, og det er forsøgt at variere kursernes form, indhold og varighed. Et kursus over flere kursusgange er således afholdt for kvinder med arabisk baggrund, mens et andet kursus med temaet The og hygge forventes at vare blot to timer (Feddersen 2010b). I november afholdes et kursus med oplæg om Boost i immunforsvaret (Jacobsen 2011d). En sådan variation af kursusemner vil bidrage til, at nye interessegrupper blandt beboerne ønsker at deltage. Vurdering På Mad & Motionskurserne er der etableret mulighed for at styrke indbyrdes relationer og netværksdannelse mellem beboerne i området. En madklub, som blev etableret i forlængelse af et af kurserne, eksisterer ikke længere. Det er velkendt fra mange sammenhænge, at begejstring om en aktivitet ønskes fastholdt, og at dette behov langsomt aftager. Den faktuelle viden om sundhed og sund livsstil kan alligevel praktiseres i deltagernes husholdning og kan på den måde fastholdes og udbredes. En madklub kunne være et glimrende understøttende element hertil, men er ikke nogen nødvendig forudsætning. Her er det kursusdeltagelsen og det konkrete kursusudbytte, der er det væsentlige. At der har været arrangeret børnepasning under kurserne, har været af afgørende betydning for manges deltagelse. Dette gælder for aleneforældre og for kvinder fra familier, hvor manden ikke automatisk overtager børnepasning, når kvinden skal ud. Børnepasningsordning har også medvirket til at skabe relationer mellem børnene. 17

18 Projektgruppen må overveje, hvordan disse erfaringer kan bruges ved lignende aktiviteter fx ved cykel-kurserne. På kurserne er sundhed bearbejdet i en bred betydning med fokus på både kost, livsstil og trivsel. Kurset skriver sig ind i empowerment processen, hvor en målsætning er at øge dens enkeltes viden og handlekompetence. Samtidig er der på kurserne grundlagt mulighed for at styrke indbyrdes relationer og netværksdannelse mellem beboerne i området. Sundhedsambassadører Diplomoverrækkelse for gennemført kursus som sundhedsambassadør foregik den 26. april 2011 på Helsingør Rådhus. Otte personer havde deltaget, fire fra Vapnagaard og fire fra Nøjsomhed. Kursusforløb og indhold er beskrevet i Evaluering af fase 2 (Nygaard et al 2011). Der er indgået aftale med en sundhedskonsulent i SIM (Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab) om varetagelse af tovholderfunktion for sundhedsambassadørerne (Jacobsen 2011a). Sundhedsambassadørerne har indgået i en række forskellige aktiviteter bl.a. besøg i daginstitutioner, gåture i nærområderne, som hjælpere ved cykelkursus og ved grillarrangement i Nøjsomhed. Besøg i daginstitutioner. Besøg i daginstitutioner havde til formål at sætte fokus på madpakker, sunde snacks og mellemmåltider til børn i daginstitution. Sundhedsambassadørerne skulle tage en snak med forældrene ved afhentning af deres børn. Ambassadørerne stod i lilla T-shirt påtrykt Sundhedsambassadør ved en bod i garderoben med plakater og plancher. De havde anrettet fade med udskårne grøntsager, og stod klar med smagsprøver, med tilbud om en snak om Sund Kost, og med pjecer og opskrifter til at tage med hjem. Informationsmaterialet som blev uddelt var kun på dansk, og der fremkom meget forståeligt ønske om tilgængelighed af materiale på flere relevante sprog. Nogle arabisk-sprogede 18

19 forældre foretrak verbal kommunikation, hvilket kunne imødekommes, da en sundhedsambassadør taler arabisk. Plakater viste sig imidlertid også at være en god og effektiv kommunikationsform over for arabisk-talende forældre. Denne opsøgende aktivitet var en stor udfordring for sundhedsambassadørerne, som skulle være udfarende for at få forældrene i tale. Sundhedsambassadørerne oplevede dog generelt positiv interesse fra forældrene. Institutionerne havde en god oplevelse af dagen, og fremkom med ønske om at kunne gøre Sundhedsambassadørernes Bod til en tradition, gerne en gang om måneden. Institutionernes personale har den generelle erfaring, at mad og motion i hverdagen kan være et ømtåleligt emne at berøre over for forældrene. Sundhedsambassadørernes arbejde vil således være at give forældrene generel viden og inspiration om en sundere hverdag, mens pædagogerne tager snakken med forældrene om det enkelte barn. Gåture i nærområderne. To gange om ugen arrangerer sundhedsambassadørerne med afgang fra Vapnagaard kl 19:30 en gåtur på ca. 5 km med deltagelse af 7-8 personer. Gåturen danner ramme for samvær og samtale, og for motion. Nogle ture har haft deltagelse af lokale politikere, projektleder og af Natteravne, og der er blevet talt om, hvorledes området kan gøres mere trygt for beboerne. På en af turene var det de mørke og utryghedsskabende tunneller, som var i fokus. Ambassadørerne er selv tovholdere på gåturene med støtte og opbakning fra boligsociale medarbejdere. Gåturen er en simpel aktivitet, som med en lille kerne er blevet et fast element blandt aktiviteterne i boligområdet. Hjælpere på cykelkursus. Sundhedsambassadører har deltaget som frivillige hjælpere på cykelkursus for kvinder, der bliver udbudt i Vapnagaard. De to boligområder er forskellige med hensyn til omfang af forenings- og klubliv, som 19

20 sundhedsambassadørerne kan støtte op omkring. I Nøjsomhed synes foreningslivet at være begrænset eller mere vanskeligt tilgængeligt for sundhedsambassadørerne. Stavgang. I begge boligområder forefindes stavgangs-stave, som beboerne kan låne. Dette er formidlet til beboerne i beboerbladene, og stavgang er blevet introduceret på Mad & Motions-kurserne. En af sundhedsambassadørerne har forsøgt at starte et hold op, med fin opbakning i starten. Sundhedsambassadørernes netværk. Sundhedsambassadørerne samarbejder med ansatte i både kommune og boligselskab. En gang om måneden mødes sundhedsambassadørerne med tovholder fra kommunen. Ikke alle ambassadører er lige aktive, men der er en gruppe der meget gerne vil deltage og bidrage. En boligsocial medarbejder i området beskriver således, at hvis hun synes det er meningsfyldt at ambassadørerne kommer på banen, så er der altid fire hun kan være sikker på vil dukke op. Sundhedsambassadørerne er repræsenteret i følgegruppen. Dette har givet kendskab til personer og netværk for kommende aktiviteter for sundhedsambassadørerne. Den frivillige indsats som ambassadørerne yder bliver fastholdt og styrket gennem temadage og team-building. Der har fx været afholdt sociale arrangementer med bowlingaften og faglige temadage i Vapnagaard Senior Center, bl.a. om Sund mad og fysisk aktivitet med besøg af to praktikanter fra Metropol Professionshøjskole med nye info-materialer fra Fødevarestyrelse og Sundhedsstyrelse og erfaringsudveksling med sundhedsambassadører fra Nivå. Flere aktører ønsker, at der i fremtiden uddannes et nyt hold af sundhedsambassadører. Kurset skal udarbejdes i samarbejde mellem boligselskab og kommune. Budgettet kan holdes lavt, ved at den kommunale sundhedskonsulent står som tovholder og er gennemgående underviser. Der skal findes frivillige der vil være sundhedsambassadører, gerne 6 fra Nøjsomhed, 3 fra Vapnagaard og 2-3 fra Lerbakken. De boligsociale medarbejdere skal igen hjælpe med rekruttering. Ønsket er at uddanne flere med anden etnisk baggrund end dansk. 20

21 Sammenfatning og vurdering Sundhedsambassadørkursus er gennemført med 8 beboere, 4 fra hvert boligområde. Omkring halvdelen deltager aktivt i de aktiviteter, som er beskrevet ovenfor, og hvorigennem det demonstreres, hvorledes ambassadørerne på forskellig vis kan gøre brug af deres uddannelse ved deltagelse og oprettelse af sundhedsfremmende aktiviteter i nærområdet. Fremover håber sundhedsambassadørerne at kunne arbejde efter et nyt koncept kaldet Vane-børsen, en kursusaktivitet med fokus på dårlige vaner. Kurset skal tilbyde beboerne en snak om deres dårlige vaner, samt hvordan disse kan ændres i sundere retning. Hidtidige erfaringer viser således, hvordan sundhedsambassadørerne med succes kan iværksætte og gennemføre forskellige aktiviteter, og bidrage til at håndtere problemstillinger i nærmiljøet, herunder sproglige udfordringer. Ambassadørerne kan med deres tættere kontakt til beboerne desuden spille en betydningsfuld rolle ved rekruttering og fastholdelse af deltagere fx til ryge-stop kurser. Sundhedsambassadørordning er implementeret med et formaliseret netværk omkring en sundhedsfaglig person fra SIM, som arrangerer faste møder for ambassadørerne. Hermed får ambassadørerne den nødvendige opbakning, hvilket igen er med til at sikre ordningens fastholdelse. Sundhedsambassadørerne har samtidig nær kontakt til boligsociale medarbejdere i boligområdet tæt på beboerne. De boligsociale medarbejdere giver ideer og inputs til ambassadørernes arbejde. Dette giver yderligere styrke til forankring af ambassadørernes arbejde, som bidrager til beboerinddragelse efter empowerment konceptet. Sundhedsambassadørordningen baseres på frivillige kræfter blandt beboerne. Dette må der være opmærksomhed på i forhold til kommunikation og forventninger til dem. 21

22 Strukturelle tiltag i projektperioden I Projekt SUNDHED har der i følge- og styregruppe været diskuteret forebyggende og sundhedsfremmende tiltag af strukturel karakter. Strukturelle faktorer er, til forskel fra KRAM-tiltag med et sundhedspædagogisk og adfærdsmodificerende sigte, rammesættende for sundhedsfremme i hverdagslivet gennem politikformulering, lovgivning, skatter og afgifter, bolig og miljøfaktorer mm. Strukturelle tiltag virker gennem lovgivning og ved at øge fysiske og økonomiske muligheder for deltagelse i sundhedsfremmende aktiviteter, samt gennem styrkelse af kendskab til disse muligheder. Konkret kan det fx handle om beboernes mulighed for at komme sikkert til og fra deres hjem i området, beboernes mulighed for at modtage information om sundhedsfremmende tiltag, samt om kostpolitik i kommunens institutioner. Vigtigst for den strukturelle forebyggelse er den politiske ramme, som er sat gennem vedtagelse af Helsingør Kommunes strategi for forebyggelse af social ulighed i sundhed (Helsingør Kommune 2010). I det følgende vil vi se nærmere på Projekt SUNDHED s arbejde med strukturel sundhedsfremme. Kostpolitikker i institutioner. Institutioner og skoler, som er repræsenteret i følgegruppen for Projekt SUNDHED har efterspurgt en kommunal kostpolitik. Der er rejst spørgsmål fra følgegruppen til styregruppen august 2011: Hvordan opruster vi skoler og institutioner på sundhedsområdet? (Jacobsen 2011b). Det videre arbejde hermed er overgået til tovholder i SIM, og der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra Center for Dagtilbud og Skoler (DS) og Center for Børn, Unge og Familier (BUF). Dette tværgående samarbejde skal føre frem til udvikling af en fælles kommunal kostpolitik. Den eksisterende kostpolitik er 10 år gammel, og der er stor behov for en revurdering. Gangtunneller og stisystemer. Gennem hele projektperioden har der i Projekt SUNDHED været fokus på beboernes mulighed for at kunne færdes sikkert og trygt i og omkring boligområderne. Det handler om færdsel mellem boligområderne 22

23 Vapnagaard, Nøjsomhed og Lerbakken, om færdsel mellem boligområderne og Villa-5-området med den nye Multipark, og om hvordan området som helhed kan gøres mere indbydende og trygt for beboerne at færdes i. Multiparken vil give gode rammer for sundhedsfremmende aktiviteter, ligesom lokaler i Villa-5 kan benyttes til aktiviteter. De mange overvejelser er sammenskrevet i en ansøgning til RealDania. I overvejelserne er bl.a. indgået renovering og belysning af tunnellerne under Kongevejen, grundige gennemgange af området med henblik på øget åbenhed, mulighed for kameraovervågning, samt Natteravne som vagtværn. Tryghed på nærområdets stier og i tunneller beskrives i Projekt SUNDHED som en afgørende forudsætning for at folk trygt kan færdes udendørs og benytte områdets natur og tilbud (Jacobsen 2011b). Projekt SUNDHED har bidraget til at sætte dette punkt på agendaen. Information til beboerne. I tilrettelæggelsen med at inddrage beboerne som en aktiv ressource til forbedring af deres egen sundhed er det en væsentlig faktor, at der informeres bredt og i et forståeligt sprog til beboerne. Omtale af Projekt SUNDHED og rekruttering til de iværksatte aktiviteter har fundet sted ved omtale i beboerblade og opslag i boligblokkenes indgangsarealer, samtidigt med at en stor del af rekrutteringen er sket gennem personlig kontakt mellem de boligsociale medarbejdere og beboere. I følgegruppen er der foråret 2011 gjort opmærksom på, at mange eksisterende aktivitetstilbud i boligområderne ikke kendes af målgruppen/beboerne og derfor ikke benyttes (Jacobsen 2011a). Et medlem af følgegruppen efterspørger, at der i højere grad lægges vægt på etablering af faste events eller statements, der skal synliggøre Projekt SUNDHED for alle interessenter beboere og samarbejdspartnere. Det handler ikke blot om manglende kommunikation om eksisterende tilbud, men om hvilken form for kommunikationsmidler der vælges, og hvilke sprog der benyttes for at få informationer kommunikeret ud til beboerne 23

24 (Jacobsen 2011a). I følgegruppen fremhæves følgende metoder til at formidle sundhedsfremme til målgruppen: Mange forskellige medier. En væsentlig kilde til at opnå kontakt til en mangfoldig og stor målgruppe er at formidle gennem forskellige medier. Det kan ske gennem øget brug af Vapnagaard TV, sociale medier samt beboerbladene. Information skal spredes hvor beboerne er. Information skal deles ud, så alle beboere har mulighed for at se den. En supplerende mulighed er derfor at benytte løbesedler til de enkelte lejligheder og opslag i opgangene. Oversættelse. I følgegruppen opleves usikkerhed om kommunens kommunikationsstrategi: Hvornår skal der oversættes og af hvem? Kommunikation på papir eller elektronisk? På skoler og i institutioner skal man følge kommunens politik om at gøre alt elektronisk og generelt ikke oversætte. Lokalt er der forskellige procedurer, hvor nogen oversætter meget, andre intet. I Nøjsomhed arbejdes der på en egentlig informationsstrategi med fokus på oversættelse af materialer. Det er foreslået, at der blandt sundhedsambassadørerne kan hentes bistand til oversættelse til arabisk (Jacobsen 2011b). Kommunikation face-to-face med beboerne. I følgegruppen synes at herske enighed om, at information bedst gives face-to-face med beboerne. Der er derfor gjort brug af verbal kommunikation, mellem specielt de boligsociale medarbejdere og beboerne. Kompetenceudviklingsmøde for følge- og styregruppe. I evaluering af fase 1 vurderede vi, at der i Projekt SUNDHED var behov for at kigge mere fremtidsorienteret i forhold til, hvorledes denne sundhedsfaglige kompetence udvikles og etableres i et driftmæssigt perspektiv (Nygaard et al 2010). Dette var nødvendigt, for at frontmedarbejderne kunne medtænke sundhed inden for hver deres servicefelt. Den 22. november 2010 blev der afholdt et møde, Kompetenceudvikling i sundhed og sygdom for Projekt SUNDHED s følge- og styregruppe. Mødet var planlagt og indkaldt af projektleder, og på mødet blev udarbejdet en prioriteret række af forhold, der skulle iagttages ved mødet med beboerne, bl.a. at være i øjenhøjde, gensidig respekt, tillid og dialog. Videre blev nedenstående model præsenteret. Modellen viser hvordan folkesundhed er påvirket af mange forskellige risikofaktorer, som på forskelligt samfundsmæssigt niveau kan påvirke sundhedstilstanden. 24

25 Figur 1. Risikofaktorer, der påvirker folkesundhed (Dahlgren og Whitehead 1991) Foruden de individuelle livsstilsfaktorer og dernæst niveauet med sociale relationer og lokale netværk påvirkes folkesundhed af faktorer, der relaterer til individets levevilkår, herunder uddannelse, indkomst, bolig, ydre miljø og arbejdsmiljø og sundhedsvæsenets indretning. Med afsæt i denne model kan folkesundheden i boligområderne anskues som en kompleks udfordring, som det kræver en tværfaglig indsats at påvirke. Med Kompetenceudviklingsmødet blev skabt et solidt fagligt og organisatorisk grundlag som bidrag til den strukturerende ramme for det videre arbejde (Nygaard et al 2011). Sammenfatning og vurdering Mad & Motions kurserne, Kompetenceudviklingskurset og Sundhedsambassadørordningen er top-down indsatser, som er blevet iværksat og implementeret på projektleders initiativ. Som vi har demonstreret ovenfor giver begge disse aktiviteter gode muligheder for formel og informel netværksdannelse og for iværksættelse og støtte til empowerment-processer. Det har været et klogt træk af Projekt SUNDHED at implementere disse top-down aktiviteter, som har holdt projektet i gang, mens det tids- og ressourcekrævende arbejde med gennemførelse af interviewundersøgelsen stod på. At arbejde med strukturel forebyggelse indebærer som oftest lange forberedende forløb. Det er også tilfældet med sti- og tunnelprojektet, som projektleder har haft fokus på gennem hele projektperioden. Projektleder har deltaget i det tværfaglige samarbejde mellem flere kommunale centre og Boliggården med udformning af ansøgning til 25

26 RealDania. Styregruppen for Sammenhæng i Syd er ansøger, med Boliggården som juridisk og økonomisk ansvarlig. Svar på ansøgning afventes marts Projekt SUNDHED har ikke haft en synlig informations- og kommunikationsstrategi. Behov herfor synes åbenlys. Empowerment i de aktuelle boligområder kræver overvindelse af mangeartede sproglige barrierer. Arbejdet med kommunikation og formidling er diskuteret i følgegruppen, men ikke af styregruppen prioriteret for det videre arbejde (Jacobsen 2011). Kompetenceudviklingsdagen for medlemmer af styre- og følgegruppe bidrog gennem oplæg om både sygdom og sundhed samt diskussion til faglig fælles forståelse for projektets mål og metoder, og kan derfor anskues som et vigtigt strukturelt element i Projekt SUNDHED. Organisering af Projekt SUNDHED I evalueringen af fase 1 var fokus på Kapacitet, fysiske rammer og ressourcepersoner i Nøjsomhed og Vapnagaard og på Implementeringsprocessens struktur og styring (Nygaard et al 2010). Evalueringen af fase 2 havde fokus på Projekt SUNDHED s Implementeringens resultater, præstationerne, herunder den omfattende interviewundersøgelse, kost og motionskurser og sundhedsambassadørordning, samt kompetence-seminar for følge- og styregruppemedlemmer (Nygaard et al 2011). I denne slutevaluering vil vi igen anskue de organisatoriske og interorganisatoriske aspekter ved implementeringen af Projekt SUNDHED, som skitseret i nedenstående figur. 26

27 Helsingør Kommune; Center for Sundhed, Idræt og medborgerskab 2011 (SIM) (Social- og Sundhedsforvaltning) Sundhedspolitik, SUS-strategi Boligselskabet Boliggården januar 2011 fusion mellem Helsingør Boligselskab og Andelsboligforeningen Kingo Figur 2. Projektorganisering der viser partnerskabet mellem Helsingør Kommune og Boliggården, og styre-, følge- og projektgruppe for Projekt SUNDHED. Partnerskab Projekt SUNDHED blev etableret som et samarbejde mellem Helsingør Kommune og boligselskaberne Helsingør Boligselskab og Andelsboligforeningen Kingo, som nu er fusioneret til Boliggården. Projekt SUNDHED havde som forudsætning, at der etableres et samarbejde mellem Projekt SUNDHED og boligselskaberne, der bygger på velvillig deltagelse fra boligbestyrelserne og de af boligbestyrelsen ansatte medarbejdere (Jacobsen 2009). Videre inddrages også områdernes helhedsplaner i samarbejde mellem Projekt SUNDHED og boligselskab: Projektlederen for projektet, forankret i social- og sundhedsforvaltningen, kan indgå i et samarbejde med udgangspunkt i 27

28 boligområdernes helhedsplaner med supplering af konkrete sundhedsfremmende aktiviteter (Jacobsen 2009). Samarbejdet beskrives som en win-win situation af begge parter, som oplever at få hjælp til deres kerneydelser: Sundhedsprojektet for kommunen, og helhedsplanernes boligsociale arbejde, som også indeholder sundhedsindsatser. De boligsociale medarbejdere har kendskab, indsigt og relationer til beboerne, som kan bløde op for den mistillid, der kan være til kommunale indsatser og kommunal indblanding og kontrol. Gennemgående indsatsområder i helhedsplanerne er børn, unge og familier, det sociale liv i boligområderne samt uddannelse og beskæftigelse. Idéen med helhedsplanerne er at arbejde med flere temaer på én gang og tænke de forskellige indsatser sammen i en helhedsorienteret plan (CFBU 2010). Dette falder helt i tråd med Projekts SUNDHED s fokus på tværgående samarbejde. Sundhed indgik ved projektstart som indsatsområde i Helhedsplanen for Vapnagaard (Kuben Byfornyelse 2008). I Helhedsplan for Nøjsomhed var sundhed ikke indskrevet (Kuben Byfornyelse 2007), men blev på projektleders foranledning indskrevet i Handleplan (Handleplan 2010). Helhedsplanen for Vapnagaard indeholder en række mål for sundhedsfremme, fx At øge beboernes viden om sundhed og give dem redskaber og metoder til selv at gøre en forskel. Og videre beskrives forslag til madlavnings- og sundhedskurser for eksempelvis enlige med børn, store børnefamilier, ældre og etniske familier (Kuben Byfornyelse 2008). Formålet med de beskrevne aktiviteter er ikke blot at forbedre den personlige sundhedstilstand, men også at indvirke på skabelse af en øget trivsel i området: Sundhed har for de fleste betydning for trivsel og velvære og har derfor også betydning for andre aspekter af ens liv (Kuben Byfornyelse 2008). Sundhedsfremme skal bidrage til øget trivsel på samme måde som en række andre 28

29 elementer i helhedsplanerne, fx nedbringelse af kriminalitet, øget beskæftigelse og fokus på beboernes sociale liv. I Nøjsomhed er der i helhedsplanen sat fokus på indsatsområder til styrkelse af lokale netværk og beboerdemokrati, Bo-godt med fokus på affaldshåndtering og respekt for områdets miljø og bygninger, Forbedret image, samt indsatser omkring Børn og Unge (Kuben Byfornyelse 2007). Endvidere er der som i Vapnagaard fokus på elementer som samarbejde med andre boligområder og beboerinddragelse: Inddragelse af beboerne i realiseringen af Det næste Skridt er en forudsætning for at skabe lokalt ejerskab til projekterne og dermed sikre indsatsens succes. (Kuben Byfornyelse 2007). De trivsels- og sociale netværksskabende aktiviteter i Nøjsomhed har et stærkt fokus på grund af etniske og socio-kulturelle udfordrende problemstillinger. Af Tryghedsundersøgelsen fra juni 2011 fremgår, at beboerne oplever stor utryghed ved at færdes ude om aftenen og natten, risiko for overfald, trusler, chikane og tilråb (Nøjsomhed 2011). Boligsociale og kommunale frontmedarbejdere rapporterer, hvorledes konflikter vanskeliggør implementering, afholdelse og forankring af aktiviteter i området. Dette har også været tilfældet for aktiviteter i forbindelse med Projekt SUNDHED. I efteråret 2011 er der udarbejdet en revideret handleplan for området. Baggrunden for dette beskrives således: Hen mod udgangen af 2010 talte flere forhold for en mere omfattende revidering af de planlagte indsatser: Helhedsplanen var i sommeren/efteråret 2010 gennem en længere periode uden en fungerende projektleder. Der var konflikter mellem beboergrupper i området, og der var uklarhed omkring samarbejdet med kommunen om børne-/ungeindsatsen. Samlet set vanskeliggjorde det realiseringen af de opstillede mål og milepæle (Sinding, Andersen 2011). Denne nye handleplan skal fokusere direkte på de problematikker med utryghed, kriminalitet og hærværk, som området påvirkes af. Sundhed skal ikke indgå som separat punkt, men som middel til at skabe øget tryghed i området 29

30 Samarbejdet mellem kommunen og de to boligområder har således haft vidt forskellige forudsætninger. Partnerskabet mellem Helsingør Kommune og Boliggården, som begge boligområder indgår i efter fusion af Helsingør Boligselskab og Andelsboligforeningen Kingo januar 2011, er Projekt SUNDHED s politiske og økonomiske udgangspunkt. Projekt SUNDHED har gennem egen organisering med styre-, følge- og projektgruppe forvaltet de økonomiske bevillinger, der var givet for den to-årige projektperiode. Styregruppe Der er i projektperioden lavet ændringer i styregruppens personsammensætning i forbindelse med fusion til Boliggaarden, og kommunens omlægning til centerstruktur. I styregruppen indgår ved projektets afslutning to udvalgsformænd for henholdsvis Idræts- og Sundhedsudvalget (formand for styregruppen), og Teknisk Udvalg, en ydelsescenterchef (Center for Job og Arbejdsmarked), sekretær for Fællesbestyrelsen Vapnagaard, formand for Afdelingsbestyrelsen Nøjsomhed, og bestyrelsesformand for boligselskabet Boliggaarden. Strategisk sundhedskonsulent og projektleder, Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab, er sekretær for styregruppen. Følgegruppe Evaluator har tidligere beskrevet følgegruppen med den brede faglige repræsentativitet, store lokalkendskab og engagement som et værdifuldt aktiv for projektet (Nygaard et al 2010). Samarbejdet i følgegruppen bygger på tværfaglighed, hvortil medlemmerne bidrager med forskellig faglig indsigt, viden om problematikker i lokalmiljøet, og kendskab til beboerne. Det centrale er, at medlemmerne i følgegruppen kan samles om at indtænke sundhed i kombination med deres respektive fagområders kerneydelser. 30

31 Gennem dialogen i følgegruppen har aktørerne erfaret, at holdningen til samarbejde er ændret positivt. Flere medlemmer har oplevet en stor styrke ved at både det offentlige og private er repræsenteret, mens andre påpeger forskellige aktørers manglende evne til at se ud over egne interesser. Et stærkt motiverende element ligger i, at den enkelte aktør kan spejle egne fokusfelter og kerneydelser i det sundhedsfremmende arbejde og derved nå frem til erkendelse af, at fælles interesser kan løftes gennem tværfagligt samarbejde om sundhedsfremmende indsatser. I første evaluering påpegede evaluator det problematiske i, at der i følgegruppen ikke var beboerrepræsentanter, og at dette stod i modsætning til beboerinddragelse som et bærende motiv for projektet (Nygaard et al 2010). Beboerrepræsentanter kom ind i følgegruppen i starten af Ultimo august 2011 var der 27 personer i følgegruppen (Jacobsen 2011). Inddragelse af beboere i følgegruppen er blevet mødt med positive tilkendegivelser fra både beboere og de andre medlemmer i gruppen. En beboerrepræsentant har oplevet det som spændende at deltage og at få indflydelse og opleve øget ansvar for eget liv og for livet i boligområderne. Samtidig beskrives det dog som vanskeligt at være frivillig i en gruppe af professionelle og at kunne se og forstå helheder frem for egen referenceramme. Deltagelse i følgegruppen med de udfordringer og udbytter dette arbejde byder på, repræsenterer et vigtig skridt til projektets mål om empowerment. Inddragelse af beboere i følgegruppe bidrager med: Anerkendelse af beboerne og deres synsvinkler Øget kendskab til projektets målgruppe kan give mere præcist afsæt for handling Inddragelse i demokratiske processer er vigtig på alle samfundsniveauer Projektgruppe Fire boligsociale medarbejdere, to fra hvert boligområde, udgør projektgruppen sammen med projektleder af Medborgercenter Vapnagård og projektleder for Projekt SUNDHED. På det afsluttende statusmøde for projektgruppen november 31