Ydelseskatalog. Børn og Unge 2014 Tønder Kommune

Transkript

1 Ydelseskatalog Børn og Unge 2014 Tønder Kommune

2 Forord Med henblik på at skabe de bedst mulige betingelser for en sikker faglig og økonomisk styring af de forebyggende foranstaltninger og anbringelsesområdet for børn og unge i Tønder Kommune, er der udfærdiget et Ydelseskatalog. et med ydelseskataloget er at give borgeren en skriftlig, kortfattet oversigt over hvilke støttetilbud kommunen kan bevillige til målgruppen af børn og unge fra 0-18 år, samt disses familier, når de har behov for særlig støtte. Ydelseskataloget rummer en beskrivelse af de forskellige tilbud, anvisning af hvor man kan henvende sig, hvad der ydes støtte til samt i hvilket omfang, der ydes støtte. Ydelseskataloget tager udgangspunkt i følgende principper: Tønder Kommune bestræber sig altid på, at forbyggende foranstaltninger eller en anbringelse er relateret til barnets/den unges eksisterende netværk. Såfremt det ikke er muligt at anvende en forebyggende foranstaltning tilstræbes, at anbringelsen sker ud fra principper om nærhed og kontinuitet i lokale tilbud, i eget regi. Det er altafgørende for Tønder Kommune at anbragte børn og unge kan bibeholde en tilknytning til familie og tilhørsforhold som daginstitution, skole og fritidsaktiviteter. Tønder Kommune bestræber sig altid på at hjælpe og støtte barnet eller den unge i vedkommendes nærmiljø, før man skrider til indgriben. Det sker ved inddragelse af de ressourcer der er til stede i familie, i det øvrige netværk og/eller i normalsystemet. Er det periodevis nødvendig med en anbringelse uden for kommunen, vil der fortløbende være opfølgning på barnet eller den unges udvikling, med henblik på at den anbragte kan genoptage sin tilknytning til lokalmiljøet. Tønder Kommune arbejder på Børn og Unge-området med et Serviceniveau, der skal sikre kvalitet og ensretning i sagsbehandlingen samt skabe tryghed hos borgerne om, at den ydede støtte til forebyggende foranstaltninger og anbringelser er tildelt på et korrekt grundlag. 2

3 Forebyggende foranstaltninger En forebyggende foranstaltning er, overordnet, en støttende social indsats for familier med børn og unge med særlige behov. De forebyggende foranstaltninger sættes i værk for at støtte børn og familier, med henblik på at den ideelt kan forblive samlet. Forudsætningen for at anvende forebyggende foranstaltninger er, at normalsystemet ikke kan løfte opgaven med at yde den særlige støtte, familien behøver. Grundlæggende for de forebyggende foranstaltninger er, at de altid skal iværksættes så tæt på barnet/den unge som muligt, at støtten tager udgangspunkt i familiens egne ressourcer og at barnet/den unge og familien sikres indflydelse ved tilrettelæggelse af støttetilbuddet. Anbringelser Hvis et barn eller et ungt menneske ikke trives, er i åbenbar risiko for at lide alvorlig sundhedsmæssig og/eller udviklingsmæssig skade, kan det komme på tale, at det skal anbringes uden for hjemmet. Det er kommunen der vurderer, om barnets/den unges problemer er så store, at de ikke vil kunne løses mens vedkommende opholder sig i hjemmet. Tønder Kommune råder over forskellige anbringelsesmuligheder og bestræber sig altid på at finde den bedst mulige løsning for barnet, inden for de mulige rammer. I nærværende ydelseskatalog listes alle de muligheder som Tønder Kommune råder over, iht. Forebyggende foranstaltninger og anbringelser. 3

4 sfortegnelse 4 Åben og anonym rådgivning...5 Familievejleder...6 Konsulentbistand...7 Deltagelse i aktiviteter...8 Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende...9 Praktisk, pædagogisk eller andet støtte i hjemmet Forældrekompenserende støtte Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Forældrekurser Det gode barneliv Samspilsobservationer v. familierådgivere Forældregruppe for forældre med anbragte børn Flerfamiliebehandling for teenagefamilier Samtalegrupper for børn af psykiske syge forældre Cafégruppen Mødreklubben/forældregruppe Støttet samvær Overvåget samvær Døgnophold Aflastningsordning for udsatte børn og unge samt handicapområdet Fast kontaktperson Ungegruppe med ADL træning Drengegruppe børn Drengegruppe Pigegruppe Anbringelse i netværksplejefamilier Anbringelse i plejefamilie Anbringelse i specialiseret plejefamilie (kommunale plejefamilier) Fritidsfamilier Støtteperson til forældre med anbragte børn Anbringelse på eget værelse/hybel Anbringelse på opholdssted Anbringelse på kostskole/efterskole Anbringelse på skibsprojekt Anbringelse på Døgninstitution (socialt udsatte) Anbringelse på døgninstitution (handicap) Praktiktilbud Økonomisk støtte til ophold på kostskole/efterskole Økonomisk støtte til udgifter for at undgå en anbringelse, for at fremme en hjemgivelse eller for at bidrage til stabil kontakt under en anbringelse Merudgifter Tabt arbejdsfortjeneste Særlig supplerende ydelse Ledsagerordning Efterværn-kontaktperson Efterværn-døgnophold og udslusning tilbud år... 50

5 Åben og anonym rådgivning I Åben og anonym rådgivning kan familier, børn, unge og vordende forældre der typisk ikke har nogen tilknytning til Børn og Unge henvende sig for at få råd, vejledning og korte samtaleforløb. Man henvender sig telefonisk til Den centrale visitationsenhed, som viderebehandler henvendelsen til den relevante fagperson ved Børn og Unge. Borgeren behøver ikke at oplyse navn, adresse eller andre personlige data. Samtalerne kan foregå som personlige samtaler eller som telefoniske samtaler. Familier, børn og unge i alderen 0-18 år, som er bosat eller har ophold i Tønder Kommune, som har brug for rådgivning i forhold til problemer der gør, at familien og/eller barnet ikke trives. Tilbuddet er rettet mod forældre, hvor det på forhånd vurderes, at et afgrænset samtaleforløb er tilstrækkeligt til at hjælpe familien videre. Rådgivning og vejledning til børn og unge kræver ikke tilladelse fra forældremyndighedsindehaverne. Rådgivningens formål er at bedre familiens trivsel og forebygge, at familien får behov for mere indgribende foranstaltning. Rådgive i forhold til familieplanlægning Rådgive i forhold til usikkerhed omkring forældre rollen Afholde forberedende forældrekursus Håndtere usikkerhed om eller forskellige holdninger til opdragelse Få det bedre i familien Håndtere problemer i forhold til barnets daginstitution, skole eller fritid Tale med nogen om sorg, krise, skilsmisse eller lignende Vejlede om misbrug Periode Der kan max. afholdes 3 samtaler. Lovgrundlag: Lov om Social Service 11, stk.1. Personale: Familierådgivere, kontaktpersoner samt socialrådgivere. Visitation: Familien retter selv henvendelse til Den Centrale Visitationsenhed pr. telefon. 5

6 Familievejleder Forældre til et barn fra 0 til 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne har mulighed for at modtage vejledning ved ekstern eller intern leverandør. Forældre til et barn fra 0-18 år. et med familievejledningen er at give familierne et tilbud om en introducerende vejledning. Vejledningen tilbydes indenfor 3 måneder efter, at kommunen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret. Omfatter både familier med et nyfødt barn og familier, hvor funktionsnedsættelsen konstateres under barnets opvækst. Vejledningen har til formål at bygge bro mellem familien og kommunen i den indledende fase, som kan være en forvirrende tid med mange spørgsmål. Tønder Kommune tilbyder en introducerende og helhedsorienteret vejledning om familiens rettigheder og hjælpemuligheder. Periode Der tilbydes som udgangspunkt 1 til 2 samtaler. Der kan i særlige tilfælde tilbydes flere samtaler. Oplysninger om vidensmiljøer og handicaporganisationer. Når vejledningen er afsluttet formidler familievejlederen kontakt og viden til Børn og Unge. Lovgrundlag: Familievejleder Social Service 11 stk. 5 Lokaliteter: Vejledningen foregår i familiens eget hjem, med mindre at familien ønsker, at det skal foregå et andet sted. Personale: Interne og eksterne leverandør. 6

7 Konsulentbistand Tønder Kommune ønsker at udarbejde en udredning i tæt samarbejde med barnets/den unges forældre. Udredning må i sit udgangspunkt tage 3 måneder. Det er en forudsætning, at familien kan tage vare på barnet/den unge, mens udredningen finder sted. n n kendetegnes typisk ved at være børn/unge, hvor der er tvivl om forældrenes evne til at drage den fornødne omsorg for barnet/den unge. Barnet/ den unges adfærd gør, at det ikke er åbenbart, hvad der er behov for. Det er en forudsætning, at familien kan tage vare på barnet/den unge, mens udredningen finder sted. et er at afklare behovet for foranstaltninger med henblik på at sikre, at barnets/den unges særlige behov imødekommes. et er endvidere at yde støtte til, at familien bevares samlet og bringes til selv at tage vare på børnenes trivsel og udvikling. et kan blandt andet være: Forældreevneundersøgelse. Psykologudredning. Samtaler med familierådgiver eller psykolog. Inddragelse af særlig ekspertviden. Videncentre (fx SISO og VISO). Periode Tildeles typisk som udgangspunkt for en periode af tre måneder. Herefter skal der foretages en revidering. Som udgangspunkt omfatter en udredning 5-10 møder af 1½ times varighed. Foranstaltningen ophører, når formålet i handleplanen er opfyldt. Opfølgningen sker første gang efter 3 måneder, og herefter hver 6. måned. Lovgrundlag: Lov om Social Service 11 stk. 3 nr. 1 Personale: ViSO/SiSO. Interne og eksterne leverandører. De anvendte leverandør skal være autoriseret og med relevante faglig baggrund Visitation: Myndighedsafdelingen i Børn og Unge bevilger indsatsen 7

8 Deltagelse i aktiviteter Nogle børn/unge i sårbare situationer kan have glæde af at deltage i aktiviteter, der kan fremme barnets trivsel. n kendetegnes typisk ved at være: Børn, der har fået foretaget 50-undersøgelse og er begyndt at isolere sig og derfor kan profitere af at have aktiviteter i normalmiljøet. Børn, hvor forældrene ikke har økonomiske eller personlige ressourcer til at støtte barnet. Tilbuddet er typisk målrettet børn og unge, der selv kan transportere sig til og fra aktiviteten. et er at understøtte børn og unge i at deltage i aktiviteter, som de kan profitere af, og som bidrager til at sikre barnets/den unges trivsel og udvikling, og at sikre, at barnet/den unge får den fornødne støtte og stimulation. et i foranstaltningen strækker sig bredt, herunder: Deltagelse i en sportsaktivitet. Daginstitution. Pædagogisk dagtilbud. Kravet til indholdet i aktiviteten er, at det matcher barnets behov for støtte og stimulation, og at der er tale om generelle aktiviteter i nærmiljøet. Støtten kan i nogle tilfælde gives i kombination med en kontaktperson, ligesom der kan ydes økonomisk støtte til de udgifter, der er forbundet med aktiviteten. Der tildeles som udgangspunkt maksimalt kr. om året. Dette gælder ikke for daginstitutioner. Kommunens fritidstilbud anvendes, så vidt det er muligt. Lovgrundlag: Lov om Social Service 52 stk.3, nr.1. Personale: Kontaktperson 8

9 Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende For at skabe ro og stabilitet i barnets/den unges hverdag, kan det være nødvendigt, at barnet bliver tilbudt et alternativ base, hvor disse rammer kan etableres. n kendetegnes typisk ved at være børn i familier, der har problemer med at opretholde struktur og stabilitet i dagligdagen i et omfang, der truer barnets trivsel og udvikling. Foranstaltningen skal være af væsentlig betydning for barnet og det skal sandsynliggøres, at der kan opnås et positivt resultat. Opholdet har til formål at sikre, at barnet får den fornødne støtte, struktur og stimulation. et i foranstaltningen kan være pålæg om: At barnet går i daginstitution, skole og klub. At barnet deltager i en sportsaktivitet eller anden fritidsaktivitet. Socialpædagogisk friplads. Lovgrundlag: Lov om Social Service 52, stk. 3, nr.1 Personale: Ekstern leverandør 9

10 Praktisk, pædagogisk eller andet støtte i hjemmet Samarbejdet med familien tager sit udgangspunkt i familiens ressourcer, erfaringer og ønsker for fremtiden, kombineret med de opstillede mål i handleplanen. Støtten kan også bestå i at hjælpe familien med at skabe struktur og overblik i hverdagen. Familier, som af hensyn til barnets eller den unges særlige behov har brug for en støtte i hjemmet af konkret eller anvisende karakter. Hjælpen ydes som praktisk, pædagogisk hjælp og støtte til familien. Familier i målgruppen har typisk problemer med at opretholde struktur og rytme i dagligdagen, kombineret med uhensigtsmæssige samspilsmønstre, i et omfang der truer børnenes trivsel og udvikling. et med tilbuddet er at familien bevares samlet og bringes til selv at tage vare på børnenes trivsel og udvikling. Samarbejdet med familierne tager afsæt i familiens ressourcer, erfaringer og ønsker for fremtiden, kombineret med de opstillede mål fra handleplanen. Med afsæt i familiens konkrete hverdag kan støtten blandt andet være: at hjælpe familien med at skabe struktur og overblik i hverdagen at agere rollemodel, dvs. direkte ved at vise hvordan forskellige situationer kan håndteres at anvise nye handlemuligheder til forældrenes mestring af forældreskabet Støtte og hjælp til at sikre at barnet/den unge kommer i skole eller daginstitution. at give forældrene konkrete redskaber til at få en hverdag til at fungere i overensstemmelse med børnenes behov. at samtale med forældre om sygdom, økonomi eller bolig forhold som har væsentlig betydning for børnenes trivsel og udvikling. kontrolopgaver fra socialrådgiveren, hvilket vil fremgå tydeligt af handleplanen. Opgaverne er mangeartet, idet det er den enkelte families behov der bestemmer hvordan opgaverne løses i et tæt samarbejde med familierådgiveren. Opfølgning Opfølgning sker første gang efter 3 måneder, og herefter hver 6. måned. Varigheden af støtten kan variere fra nogle få måneder til flere år, og tilstedeværelsen af en familierådgiver kan ligeledes variere fra flere timer dagligt til et besøg 1-2 timer en gang om ugen, hver 14. dag, eller mere. 10 Lovgrundlag: Lov om Sociale Service 52 stk. 3, nr. 2. Lokalitet: Støtten ydes primært i familiens hjem Personale: Familierådgivere Børn

11 Forældrekompenserende støtte Tilbud til forældre der ikke evner at drage omsorg for deres børns trivsel og udvikling uden større udefra. Familier, hvor den børnefaglige undersøgelse peger på, at der er behov for forældrekompenserende støtte. Det vil ofte dreje sig om forældre med følgende problemstillinger: Forældre med psykosociale problemstillinger Umodne forældre Forældre med sindslidelser, det forudsættes at den sindslidende erkender egen sygdom Intellektuelt svage forældre med et begrænset netværk Målet er dels at barnet/børnenes udvikling og trivsel styrkes, samtidig med at det sikres, at forældrene med støtte kan tilgodese barnets/børnenes behov og at familien derved forbliver samlet. En kompenserende støtte med fokus på kontinuitet og faste strukturer er ofte det mest hensigtsmæssige, når der er tale om en forebyggende indsats. Samarbejdet med familien tager afsæt i familiens ressourcer, kombineret med barnet/børnenes behov. Støtten er rettet forældreopgaven, herunder at skabe struktur og tryghed i hverdagen. Tilbuddet kan godt have karakter af praktisk støtte, ofte er der også behov for at konsulenten agerer rollemodel. Der er fokus på at supplere forældrene og i andre situationer skal hjælpen ydes som en vedholdenhed af forældrene i at udøve deres forældreopgave. Periode Når der ydes forældrekompenserende støtte er det især vigtigt at der støttes op om familien på de arenaer, hvor barnet/børnene færdes. Opfølgning sker første gang efter 3. måneder, og herefter hver 6. måned. Inden en ny bevilling sker, skal der laves opfølgning på, om tilbuddet fortsat har den ønskede effekt i forhold til handleplanen. Lovgrundlag: Lov om sociale Service 52 stk. 3, nr 2. Lokalitet: Støtten ydes primært i familiens hjem Personale: Familierådgivere 11

12 Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Familiebehandling er et tilbud der tager udgangspunkt i barnets eller den unges behov. Behandlingen er en forebyggende dagbehandlingsforanstaltning for familier, som vurderes at kunne profitere af et behandlingsforløb. Familiebehandling kan også tilbydes i tilknytning til at barnet eller den unge er anbragt udenfor hjemmet, f.eks. ved hjemgivelse. Familiebehandling er et tilbud til familier med børn og unge i alderen 0-18 år, hvor familiedynamikken medfører at den unge mistrives. Ofte har familierne vanskeligheder af sociale, psykiske og/ eller samspilsmæssig art, hvor problemerne kommer til udtryk i form af vanskeligheder for barnet/den unge. Det er en forudsætning, at familien ønsker at skabe en forandring i deres familiemæssige situation, samt at familien i nogen grad kan omsætte indsigt, erkendelser, refleksioner og ideer til praktiske forandringer i hverdagen, som vil kunne forbedre barnets/den unges trivsel. Bevare familien samlet Behandle barnets/den unges problemer Give familien mere hensigtsmæssige samspilsformer og indbyrdes relationer Etablere og bidrage til en stabil kontakt mellem forædrene/ familien og dets anbragte barn. Indsatsen tager sit udgangspunkt i familiens aktuelle ressourcer og vanskeligheder samt børnenes og den unges behov. I den konkrete situation vælges den metode, der må antages mest effektivt at lede til målene og opfylde formålet med indsatsen. Familiebehandlingens metoder er relations- og ressourceorienteret. Samarbejdet med familien tager altid udgangspunkt i familiens ressourcer, erfaringer og behovene hos de henviste familier, kombineret med de opstillede mål i handleplanen. Der arbejdes i forløb med hele eller dele af en familie, eller familiegrupper, eller grupper for børn og unge. Eksempler på metoder som kan anvendes i familiebehandling: Individuel familiebehandling Parkommunikation Forældrekursus Det gode barneliv Onsdagscafe Forældre til teenager Mødregruppen Grupper for børn og unge Inden en individuel familiebehandling evt. iværksættes, tilbydes som udgangspunkt rådgivning i grupper, hvis flere familier har sammenfaldende problemstillinger. 12

13 Periode Sammen med familien, socialrådgiveren og øvrige samarbejdspartnere vurderes det løbende om formålet er opnået, eller om familiebehandlingen ikke længere er formålstjenlig. Opfølgning sker første gang efter 3. måneder. Indsatsen stoppes, hvis den efter et halvt år ikke har medført forbedringer. Tilbuddet kan som hovedregel maksimalt gives i 1 ½ år, hvor der vil blive foretaget en revidering af indsatsen mindst hver halve år. Der udarbejdes en skriftlig statusbeskrivelse. Lovgrundlag: Lov om Social Service 52 stk. 3. nr. 3. Personale: Familierådgivere. 13

14 Forældrekurser Det gode barneliv Forældrekurserne er til forældre med sociale og følelsesmæssige problematikker, og som typisk allerede modtager støtte på anden vis igennem familiepleje og aflastning eller den åbne rådgivning. Forældrekurserne er målrettet forældre med sociale og følelsesmæssige problematikker, der har børn og unge i alderen 0-12 år. Kurserne opstartes løbende i grupper af max personer. Kurserne vil være målrettet forældre med børn i specifikke aldersgrupper som f.eks. 0-4 år. Målet er, at forældre til børn med særlige behov får støtte og hjælp til at håndtere de problematikker der er i deres hverdag. På kurset undervises forældrene i, og styrkes i rollen som forældre. Korterevarende kursusforløb af to timers varighed hver 14. dag henover 8 undervisningsgange. Forældrene vil blive introduceret for temaer, som de selv er med til at definere ved opstarten. På baggrund af ønsker og behov fra forældregruppen opbygges et tematiseret og relevant kursusforløb for den pågældende gruppe. Gennem undervisningen, gruppeprocessen og mødet med ligestillede forældre, vil deltagerne eksempelvis modtage redskaber og strategier til at håndtere følgende: Stemninger i hjemmet Konfliktløsning Daglige rutiner Skæld ud Anderkendelse Sammenbragte familiers udfordringer Parforhold Periode Støtten ophører når formålet i handleplanen er opfyldt. Opfølgning sker første gang efter 3. måneder, og herefter hver 6. måned. Der udarbejdes en skriftlig statusrapport af forløbet, men da samtalerne i gruppen er fortrolige omhandler rapporten en individuel status på forløbet. Lovgrundlag: Lov om Social Service 52, stk. 3. nr. 3. Personale: Familierådgivere. 14

15 Samspilsobservationer v. familierådgivere Et tilbud til familier med børn, hvor det vurderes at børnene er truet i deres udvikling og trivsel og hvor der er behov for væsentlig støtte. Samspilsobservationen kan ikke erstatte forældreevneundersøgelsen, men skal ses som et supplement. Forældre med børn i alderen 0-3 år, hvor børnene er truet i deres udvikling og trivsel. Familier med børn over 3 år, som er truet i deres udvikling og i risiko for at lide alvorligt skade. Før en samspilsobservation kan iværksættes, kræver det, at den børnefaglige undersøgelse viser, at bekymringsgraden er stor. Samspilsobservationen skal ses som et element der kan indgå i den børnefagliglige undersøgelse og være med til at kvalificere denne. Observationen tager afsæt i myndighedsrådgiverens bekymring for barnet. Observationen vil typisk rette sig mod en eller flere af nedenstående elementer. Tilknytning, herunder tilsidesættelse af egne behov, indlevelse mv. Stimuli og opdragelse, herunder evne til at støtte barnet i dets udvikling mv. Stabilitet og struktur, herunder daglige rytmer mv. Inden en samspilsobservationen iværksættes, har myndighedsrådgiveren sendt de punkter som ønskes belyst til henholdsvis forældre og familierådgiveren. Herefter afholdes der et opstartsmøde mellem myndighedsrådgiveren, forældrene og familierådgiveren, hvor den ønskede opgave gennemgås. Tidsramme for observationen aftales ligeledes ved dette møde. Lovgrundlag: Lov om Social Service 52, stk. 3. nr. 3. Lokalitet: I familiens hjem Personale: Familierådgivere. 15

16 Forældregruppe for forældre med anbragte børn Et gruppetilbud til forældre med anbragte børn. Gruppetilbuddet fungerer som et forum, hvor forældre til anbragte børn og unge kan mødes og tale om de udfordringer der er forbundet med at have et barn/ung anbragt. Forældre, der er bosiddende i Tønder Kommune, som har børn anbragt. Sikre, at forældre til anbragte børn tilbydes støtte og hjælp til at tage omsorg for barnet under anbringelsen, og hermed at bidrage til en positiv udvikling for barnet/den unge. Forældrene tilbydes mulighed for at tale med andre i samme situation, samt udveksle erfaringer om den svære situation, som mange forældre befinder sig i med et eller flere anbragte børn. Der udveksles forskellige temaer i gruppen. Temaer i gruppen kunne f.eks. være: Forælderens aktuelle livssituation Identitet (herunder selvforståelse og livshistorie) Anbringelseshistorie Et ønske om personlig udvikling Nysgerrighed på at forstå sig selv og egne handlemønstre Periode Støtten ophører når formålet i handleplanen er opfyldt. Opfølgningen sker første gang efter 3 måneder, og herefter hver 6. måned. Der udarbejdes en skriftlig statusrapport af forløbet, men da samtalerne i gruppen er fortrolige omhandler rapporten en individuel status på forløbet. Lovgrundlag: Lov om Social Service 52, stk. 3. nr. 3. Lokalitet: I familiens hjem Personale: Familierådgivere. 16

17 Flerfamiliebehandling for teenagefamilier Et gruppetilbud til forældre med teenagere i husstanden, der på den ene eller anden måde oplever sårbarhed eller andre former for mistrivsel. Gruppetilbuddet fungerer som et forum hvor familierne kan sparre med hinanden omkring de udfordringer og problematikker som er forbundet med at have en sårbar teenager i hjemmet. Familier, bosat i Tønder Kommune, med mindst en sårbar teenager i husstanden. Sikre at teenagefamilierne tilbydes støtte og hjælp til at løse de konflikter og problematikker der er opstået i familien og herved bidrage til en positiv udvikling for den unge. Flerfamiliebehandling for teenagefamilier har til formål at skabe et rum for fælles sparring og for formidling af viden og rådgivning omkring de problematikker der opleves i familierne. Nogle af de temaer der tages op under behandlingen er planlagt ud fra ønsker og behov fra familierne. Alle tematikker adresseses som udgangspunkt fra teenagerens perspektiv og der arbejdes ud fra en anerkendende tilgang. Evt. temaer: Skilsmisse Sammenbragte børn Overvægt Ansvar/grænser Selvværd Misbrug Cutting Gruppen består af max. 6 familier, og hver mødegang består af behandling/sparring, fælles madlavning samt spisning og oprydning. Periode: Ydelsen består af 12 obligatoriske mødegange. Opfølgning sker efter 3 måneder. Lovgrundlag: Lov om Social Service 52, stk. 3. nr. 3. Personale: Familievejleder Visitation: Myndighedsafdelingen i Børn og Unge 17

18 Samtalegrupper for børn af psykiske syge forældre Samtalegrupper for børn af psykisk syge forældre, er et forum, hvor børn og unge kan mødes og tale om de udfordringer de oplever i deres hverdag, som er forbundet med at leve sammen med forældre, som er psykisk syge. Gruppen henvender sig til børn og unge af forældre der har haft eller har en psykisk sygdom. Børn og unge tilbydes et frirum, hvor der er mulighed for: At give barnet/den unge mulighed for at dele sine problemer med andre i samme situation. At få tilført øget viden om sindslidende. At barnet/den unge oplever at fungere bedre i hverdagen og derved opnå øget trivsel i eget liv. Gennem gruppeproces vil det enkelte barn/unge få mulighed for at tale om deres dagligdag og få redskaber til at agere i deres hverdag, som børn af forældre med psykiske lidelser. Der afholdes møder med gruppen ca. hver 14. dag i ca. 2 timer. Gruppen koordineres af to gruppeledere. Periode Sammen med familien vurderer socialrådgiveren løbende, om der sker en udvikling/forandring af de fælles mål og dette er bestemmende for varigheden af forløbet. Henvendelse kan ske til foranstaltningslederen, hvor grupperne sammensættes fra forløb til forløb. Opfølgning sker første gang efter 3 måneder og herefter hver 6 måned. Der udarbejdes en skriftlig evaluering af forløbet. Lovgrundlag: Lov om Social Service 52, stk. 3. nr. 3. Personale: Familierådgivere og sundhedsplejersker 18

19 Cafégruppen Cafégruppen er et tilbud til familier med meget begrænset netværk. Gruppen fungerer som en netværksgruppe, hvor familierne mødes og dels tilbereder mad og spiser sammen. n er familier med et meget spinkelt eller intet netværk, som gennem fællesskabet i gruppen får mulighed for at udvikle sociale færdigheder til at fremme familiernes sociale evner. Målet er at bryde den enkelte families isolation samt at styrke de familier som har et spinkelt eller intet netværk. Gennem fællesskabet hjælper familierne hinanden til at fremme social læring. Familierne har mulighed for at dele egne erfaringer med andre familier, f.eks. omkring: Konfliktløsning Grænsesætning Forældreguidning Cafégruppen tilbyder fællesspisning, hvor familierne hjælper hinanden med at tilberede maden. Måltidet og tilberedelsen skal ses som et socialt samlingspunkt for familierne, hvor der arbejdes bevidst med den positive stemning omkring et måltid. Caféen har fokus på ros og positiv problemløsning i samspillet mellem forældre og børn/barn. Temaerne aftales med forældrene og kan være mangeartede. Periode Cafegruppen mødes en gang om måneden fra kl. 16:30 til kl. 19:00 over en periode på ca. 10 gange. Egenbetaling 50 kr. pr. familie, som bruges til madindkøb. Ved afslutning af Cafégruppen udarbejdes der en skriftlig evaluering af forløbet. Da samtalerne i Cafégruppen er fortrolige, omhandler evalueringen en status på forløbet. Lovgrundlag: Lov om Social Service 53, stk. 3. nr. 3. Personale: Familierådgivere. 19

20 Mødreklubben/forældregruppe Mødreklubben er en samtalegruppe, dels for kommende unge mødre som er gravide, dels for sårbare mødre med børn i alderen 0-1 år. n er mødre med børn i alderen 0-1 år og unge gravide mødre med særlige behov, som har behov for støtte til at få etableret en god start med deres barn. Målet er at sikre barnets udvikling og trivsel via rådgivning, vejledning, støtte og behandling. Temaerne aftales med mødrene/de unge gravide og kan f.eks. være: at dele både gode og dårlige erfaringer med andre unge mødre/unge gravide at skabe netværk parforholdet efter barnets fødsel at lære om det lille barns behov for stimulering og omsorg at tale med andre om glæder og bekymringer ved at blive en familie Der kan inviteres andre fagpersoner med til møderne, herunder eksempelvis jobkonsulenter, socialrådgivere, sundhedsplejersker, jordemødre, eller diætistister. Periode Opfølgningen sker første gang efter 3 måneder og herefter hver 6. måned. Ved afslutning af et gruppeforløb udarbejdes der en skriftlig evaluering af forløbet. Da samtalerne i gruppen er fortrolige omhandler evalueringen en status på forløbet. Lovgrundlag: Lov om Social Service 52, stk. 3. nr. 3 Personale: Gruppen koordineres af en familierådgiver og en sundhedsplejerske. Visitation: Myndighedsafdelingen i Børn og unge bevilger indsatsen. 20

21 Støttet samvær At tilrettelægge samværet, så relationen bibeholdes og samværet bliver så positivt som muligt. n Forældre til anbragte børn. Primært er hjælpen rettet mod de forældre, der ønsker og har brug for råd og vejledning under samværet. At støtte forældrene og dermed barnet, så barnet oplever tryghed og omsorg i samværet. Skabe optimale betingelser for udvikling af relationen mellem forældre og barn, så det bliver en positiv oplevelse for både barn og forældre. Det er handleplanen der beskriver: et med støtten, omfanget, hvem der deltager, sted og tidspunkt. Rådgiveren fastsætter hyppigheden og varighed for støtten. Støtten kan f.eks. være: Forberedelse og evaluering af samværet med forældrene. Støttesamtaler til barnet før og efter samtalerne. Lovgrundlag: Lov om Sociale Service 71, stk. 2 Lokaliteter: Det er problemstillingen der afgør, hvor samværet er mest hensigtsmæssigt. Personale: Familierådgivere 21

22 Overvåget samvær Familierådgiverne i Tønder Kommune varetager overvåget samvær, hvor barnet/børnene er anbragt udenfor hjemmet. Samværet må kun foregå under tilstædeværelse af en repræsentant fra kommunen. Hensigten er at sikre barnets tryghed og sikkerhed under samværet. et er at sikre barnet kontakt til sine forældre under trygge forhold. Det primære mål er at sikre barnet eller den unge mod fysik eller psykisk overlast under samværet. Indehold Familierådgiveren griber ind, hvis det er nødvendigt af hensyn til barnet eller den unge. Familierådgiveren kan om nødvendigt afbryde samværet, hvis det er påkrævet af hensyn til barnet eller den unge. Hvis forældrene er interesseret, bistår familierådgiverne f.eks. ved at igangsætte aktiviteter. Der skal efter hvert samvær udarbejdes en beskrivelse af samværet. Periode Det er handleplanen der beskriver: et med støtten, omfanget, hvem der deltager, sted og tidspunkt. Rådgiveren fastsætter hyppigheden og varighed for støtten. Lovgrundlag: Lov om Sociale Service 71 stk. 3 og 4. Lokalitet: Det er problemstillingen der afgør, hvor samværet er mest hensigtsmæssigt. Personale: Familierådgivere. Visitation: Sker via Børn og Ungeudvalgsafgørelse 22

23 Døgnophold Nogle forældre eller kommende forældre kan have brug for hjælp til at lære de almene kompetencer, der kræves for at udfylde rollen som mor og far ansvarligt. Her kan Tønder Kommune være behjælpelig med døgnophold. n kendetegnes typisk ved at være familier med børn i alderen 0-6 år eller gravide, hvor der er alvorlig bekymring for forældreevnen, og hvor der samtidig er foretaget en faglig vurdering af, at der kan arbejdes med forældrenes ressourcer inden for en kortere periode. Foranstaltningen kan være hensigtsmæssig at benytte i de familier, hvor det vil være nødvendigt at foretage et miljøskift for at kunne skabe forandringer i familien. Forældrene skal kunne tage vare på barnet hele døgnet med massiv støtte. et er: At sikre, at forældreevneundersøgelse kan gennemføres, hvis det ikke er muligt at gennemføre den som et dagtilbud. At undersøge samspilsformer og forældreevne med henblik på at vurdere, om familien kan forblive samlet. At sikre, at barnets trivsel opretholdes under undersøgelsen. Forældreevneundersøgelsen kan foregå på en døgninstitution eller på et godkendt opholdssted. Behandlingen kan for eksempel indeholde: Udførelse af praktiske dagligdagsopgaver. Lege og spille. Familie- og gruppesamtaler. Individuel støtte. Psykologisk og pædagogisk undersøgelse. Forældreevneundersøgelse. Lovgrundlag: Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 4 Personale: Ekstern leverandør 23

24 Aflastningsordning for udsatte børn og unge samt handicapområdet. Denne ydelse er et aflastningstilbud i en konkret godkendt netværksfamilie eller en generelt godkendt plejefamilie. Tønder kommune giver tilbud om aflastning til to forskellige målgrupper: Børn og unge med sociale vanskeligheder og hvor barnets eget netværk ikke er tilstrækkeligt til at sikre trivsel, udvikling og læring. Børn med handicap, hvis forældre vurderes at have behov for aflastning. For børn og unge anbragt i plejefamilier kan der tilbydes aflastning, som en del af en samlet foranstaltning. Dette er som oftest tilfældet når barnet/den unges vanskeligheder er så massive, at der vurderes, at en plejefamilie ikke kan løfte opgaven alene og/eller sammen med forældrene. Tønder Kommune tilbyder børn og unge som har brug for aflastning et godt, trygt og relevant tilbud i en godkendt plejefamilie, døgninstitution eller aflastningsinstitution, der er tilpasset det enkelte barns særlige behov. Familieplejekonsulenterne varetager følgende opgaver: Matcher børn til aflastning Yder sparring/supervision til aflastningsfamilierne Aflastningen har blandt andet til formål: At være et trygt og stabilt supplement til barnets forældre At give tryghed og omsorg til at barnet/den unge kan udvikle større selvværd og selvtillid At give pplevelser og udfoldelsesmuligheder for barnet/den unge At stimulere barnets alsidige udvikling At drage omsorg for børn/unge med omfattende funktionsnedsættelser, mens forældrene aflastes Aflastningsfamilierne skal kunne bidrage med omsorg, samarbejdsvillighed, og være velfungerende familier, der har respekt for de biologiske forældre. Periode Sammen med familien, socialrådgiveren og øvrige samarbejdspartnere vurderes det løbende om formålet er opnået, eller om tilbuddet ikke længere er formålstjenligt. Opfølgning sker første gang efter 3 måneder, herefter hver 6. måned. Indsatsen stoppes, hvis den efter et halvt år ikke har medført forbedringer. Der udarbejdes en skriftlig statusbeskrivelse. 24 Lovgrundlag: Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 5, samt aflastningsordning 84. Personale: Ekstern leverandør.

25 Fast kontaktperson Et tilbud som gives til unge mennesker i Tønder Kommune som har brug for rådgivning i forhold til problemer, der gør, at den unge og/eller familien ikke trives. Børn og Unge som er bosiddende i Tønder Kommune, og som har behov for rådgivning og støtte pga. mistrivsel. F.eks. kan problemerne omhandle: Fravær fra uddannelse eller praktikplads Psykisk sårbarhed Ensomhed og usikkerhed Begyndende kriminalitet eller misbrug Tilbuddet er rettet mod unge, hvor det på forhånd er vurderet, at et afgrænset samtaleforløb er tilstrækkeligt til at hjælpe den unge og evt. dennes forældre videre. Målet er at styrke og kvalificere den tidlige indsats, for derigennem at bedre den unges trivsel og forebygge at den unge for behov for mere indgribende foranstaltninger. Den unge får tilbudt råd, vejledning og støtte i forhold til de emner, som den unge evt. har svært ved at italesætte overfor forældre eller andre pårørende. Forældre eller værge kan tilbydes rådgivning om problemstillinger, der har betydning for den unges trivsel. Periode Opfølgningen sker første gang efter 3 måneder og herefter hver 6. måned. Før en ny bevilling kan godkendes, skal der laves opfølgning på, om tilbuddet fortsat har den ønskede effekt i forhold til handleplanen. Lovgrundlag: Lov om Social Service 52. stk. 3 nr. 6. Lokalitet: Der hvor det er ønskeligt i forhold til den unge, ofte mødes ungekonsulenten med den unge i dennes nærmiljø. Personale: Kontaktperson via ungeindsatsen 25

26 Ungegruppe med ADL træning Ungegruppe med ADL træning er et tilbud til unge, som endnu ikke har lært de grundlæggende færdigheder, som f.eks. madlavning, indkøb, økonomistyring, hygiejne og rengøring. Disse færdigheder er der fokus på at udvikle igennem ADL træning. Unge i alderen år, som er visiteret til gruppen. De unge som deltager i gruppen skal være motiverede og være bevidste om behovet for ADL træning. Eventuelle udgifter ved deltagelse i gruppen, vil Ungekonsulenterne være behjælpelige med at søge ved den pågældende myndighedsrådgiver. Målet er, at de unge lærer at tilegne sig viden og færdigheder med henblik på at blive mere selvhjulpne. De unge skal via ADL træning, gennem samspillet med andre unge og med hjælp fra kompetente voksne, herunder ungekonsulenterne, lære at udvikle egne rutiner, så de styrkes i deres udvikling. Målet er, at de unge lærer at klare sig selv i en sådan grad, at de på sigt kan klare sig i egen bolig og få et værdigt voksenliv. De unge deles op i mindre grupper og Ungekonsulenterne vil til hver mødegang lave mad sammen med de unge. De unge skal lære at arbejde sammen omkring indkøb, madlavning, opvask og rengøring. Løbende vil eksterne oplægsholdere blive inviteret til at komme og holde oplæg for gruppen, eksempelvis bankrådgivere m.m. Oplægsholdere som kan bidrage til at styrke de unge i at udvikle færdigheder, så de på sigt kan begå sig egen hånd. Periode Opfølgning sker første gang efter 3 måneder, og herefter hver 6. måned. Før en ny bevilling godkendes, skal der laves opfølgning på om tilbuddet fortsat har den ønskede effekt i forhold til handleplanen. Lovgrundlag: Lov om Social Service 52, stk. 3. nr. 6. Personale: Ungeindsatsen 26

27 Drengegruppe børn Et gruppetilbud til drenge, der lever en hverdag præget af mange skift, kaos og sårbare relationer. I drengegruppen får børnene mulighed for at tale med ligesindede, som kæmper med de samme eller lignende problematikker i dagligdagen. Under forløbet får drengene pædagogisk støtte til at håndtere de forskellige udfordringer, de oplever i deres liv. Drengegruppen skaber desuden rummet og rammerne for, at der kan dannes relationer og venskaber drengene imellem. Der kan være 8 drenge i gruppen, for hvert forløb. Drenge i alderen 8-12 år, der er bosat i Tønder Kommune. et med gruppen er at tilbyde et forløb med pædagogisk indhold, bestående af samtaler med drengene. et er desuden at danne relationer drengene imellem, samt give dem en oplevelse af, at gruppen er et sted, hvor man kan åbne sig for andre drenge, der kommer fra samme eller lignende vilkår og som kæmper med lignende problemstillinger. Hver mødegang indledes med et lille fælles måltid, hvorefter drengene har mulighed for at tale om, og diskutere forskellige temaer i plenum. Temaerne skal afspejle de problematikker, der i fylder meget i drengenes hverdag, som f.eks.: Kammeratskab Skilsmisse Forældre Skole/fritid Selvværd Gruppen består af max. 8 drenge, og hver mødegang afsluttes med leg, boldspil eller en anden aktivitet, samt evaluering af dagens gruppemøde. Periode Ydelsen består af 10 obligatoriske mødegange. Opfølgning sker efter 3 måneder. Lovgrundlag: Lov om Social Service 52, stk. 3. nr. 6. Personale: Familierådgivere Visitation: Myndighedsafdelingen i Børn og Unge 27

28 Drengegruppe Mange unge mennesker vokser op under kaotiske familieforhold. I Drengegrupperne skabes et rum, hvor de unge vil komme til at opleve hvordan relationerne kan være i en familie. Mange unge har udfordringer på det sociale plan og kommer fra forskellige sociale lag, hvilket bevirker forskellige opvækstvilkår. Disse forskelligheder er der plads til i drengegruppen. Drenge i alderen år, som er visiteret til gruppen, eller har tydelige handlepunkter i handleplanen. Drenge, som er udfordret på det sociale plan og som har brug for strategier til at agere anderlederes, end det de er opdraget til hjemmefra. Eventuelle udgifter ved deltagelse i gruppen, vil kontaktpersonerne være behjælpelige med at søge ved den pågældende Myndighedsrådgiver. Målet med gruppen er at socialisere de unge sammen med ligestillede. Der vil være fokus på at udvide drengenes horisont, så de får et retvisende billede af, at det er muligt at agere på en alternativ måde, end det de har tilegnet sig i deres respektive familier. De unge lærer at danne relationer, så de kan indgå i sociale samspil, på godt og på ondt. I gruppen vil der blive skabt en social træningsbane for den unge. Et rum, hvor de unge vil blive gjort bevidste om, hvilke sociale spilleregler der er i det sociale rum. De unge vil blive guidet i retning af at lære normerne for accept og respekt samt at mennesker er forskellige og har forskellige tolerancetærskler. Gruppen skal udfordres efter evne og de skal have succesoplevelser, som samletset vil bidrage til en positiv udvikling af deres selvværd. Periode Opfølgning sker første gang efter 3 måneder, og herefter hver 6. måned. Før en ny bevilling godkendes, skal der laves opfølgning på, om tilbuddet fortsat har den ønskede effekt i forhold til hand- Lovgrundlag: Lov om Social Service 52, stk. 3. nr. 6. Personale: Ungeindsatsen 28

29 Pigegruppe Mange unge vokser op under kaotiske familieforhold, som kan have indvirkning på de unges selvtillid og selvværd. Et lavt selvværd og manglende selvtillid er ofte medvirkende til, at mange unge får selvskadende adfærd og social fobi. Pigegrupperne er et forum, hvor den unge lærer hvordan sociale relationer kan være med til at styrke selvværdet og selvtilliden. Piger mellem år, som er visiteret til gruppen eller har tydelige handlepunkter i den foreliggende handleplan. Piger med lavt selvværd/selvtillid, selvskadende adfærd, som har brug for anerkendelse og strategier til at agere i hverdagen. Eventuelle udgifter ved deltagelse i gruppen, vil kontaktpersonerne være behjælpelige med at søge ved den pågældende Myndighedsrådgiver. Målet med gruppen er at socialisere de unge, så de får en oplevelse af, at blive anerkendt. Det er et mål at selvværdet og selvtilliden styrkes, så der kan dannes relationer og de unge lærer at det nytter at indgå i et sociale samspil, på godt og ondt. Pigerne vil få redskaber til at overvinde angsten og til stille sig til rådighed. De skal lære at se sig selv med alt hvad det indebærer af positiv og negativ adfærd. Endelig skal gruppen styrkes til at kunne sige NEJ i situationer, som ikke er hensigtsmæssige for dem. Der vil i gruppen blive skabt et tillidsskabende/tillidsvækkende rum, hvor de unge piger vil få anerkendelse på deres personlighed, hvilket på sigt vil styrke deres selvværd/selvtillid. Vi vil forsøge at skabe et rum, hvor de unge kan føle sig trygge. Pigerne vil gennem leg, spil og andre øvelser få styrket deres selvværd. De vil typisk få en arbejdsopgave med hjem, som de skal øve sig på til næste møde. Refleksion vil blive brugt som et nyttigt redskab for den unge i dennes udviklingsproces. Periode Opfølgning sker første gang efter 3 måneder, og herefter hver 6. måned. Før en ny bevilling godkendes, skal der laves opfølgning på, om tilbuddet fortsat har den ønskede effekt i forhold til handleplanen. Lovgrundlag: Lov om Social Service 52, stk. 3. nr. 6. Personale: Ungeindsatsen 29

30 Anbringelse i netværksplejefamilier Tilbuddet henvender sig til børn og unge som har brug for et trygt alternativ til det hjem, som deres biologiske forældre kan stille til rådighed. I de tilfælde, hvor det besluttes at anbringe børn i alderen 0-12 år, benyttes altovervejende anbringelse i netværks- og plejefamilier. Herudover anbringes typisk i netværksfamiliepleje når det vurderes, at forældrenes evne til at sikre barnets sundhed og udvikling er utilstrækkelig og når der er mulighed for gode samarbejdsrelationer mellem netværksplejefamilien og den biologiske familie. et er at fastholde, drage nytte af og styrke eksisterende netværksrelationer for barnet/den unge. et med anbringelse i en netværksplejefamilie er endvidere at tilstræbe stabilitet, omsorg og tryghed i barnets opvækst i en kendt familie, der kan drage omsorg for barnets trivsel, udvikling og læring samt at sikre barnet mulighed for at kunne indgå i familiære relationer og deltage i en families sociale liv. Netværksanbringelse er anbringelser hos familiemedlemmer eller andre fra barnets netværk. Der behøver ikke nødvendigvis at være biologiske bånd mellem barn og plejeforældre. Det centrale er, at der er en vis tilknytning mellem barn og plejeforældre. Følgende opgaver kan indgå i foranstaltningen: Varetage barnets/den unges følelsesmæssige personlige, sociale og læringsmæssige udvikling Være rollemodel for barnet/den unge. Varetage barnets/den unges behov for at fastholde kontakten til den biologiske familie. Sætte struktur på barnets/den unges hverdag med skolegang, daginstitution, fritidsaktiviteter m.v. Anbringelseskonsulenterne varetager følgende opgaver: Opsøger og godkender kommende netværksplejefamilier Matcher børn med plejebørn og plejeforældre Fører det generelle tilsyn med netværksplejefamilien Yde sparring/supervision til netværksplejefamilien Etablere netværksgrupper Afholder temaaftener for netværksplejefamilierne Periode Varigheden i støtten kan vare op til flere år. Myndighedsrådgiveren vurderer løbende, om barnet/børnene udvikler sig i retning af handleplanens formulerede mål. Der følges op første gang efter 3 måneder, herefter hver 6. måned. 30 Lovgrundlag: Lov om Social Service 52 stk. 3 nr , stk. 1, nr.3. Personale: Ekstern leverandør.

31 Anbringelse i plejefamilie Tilbuddet henvender sig til børn og unge som har brug for et trygt alternativ til det hjem, deres biologiske forældre kan stille til rådighed, herunder anbringelse i familiepleje eller på et socialpædagogisk opholdssted. Som udgangspunkt børn og unge i alderen 0-12 år, som har brug for et trygt alternativ, og som grundet sociale omstændigheder har brug for døgnophold eller aflastning. Børnene kommer ofte fra familier med marginaliserede forældre og har brug for et ophold i trygge og forudsigelige rammer. Målet er, at børn og unge der har behov for et døgnophold, får et relevant tilbud i en godkendt plejefamilie eller på et socialpædagogisk opholdssted. Plejefamilier vil som udgangspunkt inddrage den anbragte som en naturlig del af familiens hverdagsliv og vil derigennem give børnene mulighed for at skabe nye relationer og tilknytning. Endvidere vil børnene få en værdifuld indsigt og viden om, hvordan en familiestruktur er. Anbringelseskonsulenterne varetager følgende opgaver: Matcher børn med plejebørn og plejeforældre Yde sparring/supervision til plejefamilien Etablerer netværksgrupper Afholder temaaftener for plejefamilierne Periode Når der gøres brug af plejefamilier er det særlig vigtig, at der støttes op om familien på de arenaer, hvor barnet/børnene færdes. Varigheden i støtten kan vare op til flere år. Myndighedsrådgiveren vurderer løbende, om barnet/børnene udvikler sig i retning af handleplanens formulerede mål. Der følges op første gang efter 3. måneder, herefter hver 6. måned. Lovgrundlag: Lov om Social Service 52. stk. 3. nr. 7, jf. 66 stk. 1, nr. 1 Lokalitet: Støtten ydes i plejefamiliens hjem Personale: Ekstern leverandør. 31

32 Anbringelse i specialiseret plejefamilie (kommunale plejefamilier) Tilbuddet henvender sig til børn og unge som har brug for et trygt alternativ til det hjem, deres biologiske forældre kan stille til rådighed, herunder anbringelse i familiepleje. Børn og unge i alderen 0-12 år (som udgangspunkt), som har brug for et trygt alternativ, og som grundet sociale omstændigheder har brug for døgnophold. Børnene kommer ofte fra familier med meget marginaliserede forældre og har brug for et ophold i trygge og forudsigelige rammer. Kommunale plejefamilier er særligt rustede til at modtage de mest pleje- og støttekrævende børn og unge, som f.eks. børn og unge med store følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder. Målet er, at børn og unge der har behov for et døgnophold, får et relevant tilbud i en godkendt kommunal plejefamilie, idet kommunale plejeforældre er særligt uddannede og godkendte til at varetage en tungere og mere krævende opgave. Kommunale plejefamilier vil som udgangspunkt inddrage den anbragte som en naturlig del af familiens hverdagsliv og vil derigennem give barnet mulighed for at skabe nye relationer og tilknytninger. Endvidere vil barnet få værdifuld indsigt i, og viden om, hvordan en familiestruktur er. Anbringelseskonsulenterne varetager følgende opgaver: Opsøger og godkender kommende plejefamilier Matcher børn med plejebørn og plejeforældre/socialpædagogisk opholdssted Fører det generelle tilsyn med plejefamilien Yder sparring/supervision til plejefamilien Etablerer netværksgrupper Afholde temaaftener for plejefamilierne Rekruttere nye plejefamilier Periode Når der gøres brug af kommunale plejefamilier er det særlig vigtigt, at der støttes op om familien på de arenaer, hvor barnet/børnene færdes. Varigheden i støtten kan vare op til flere år. Myndighedsrådgiveren vurderer løbende, om barnet/børnene udvikler sig i retning af handleplanens formulerede mål. Der følges op første gang efter 3. måneder, herefter hver 6. måned. Lovgrundlag: Lov om Social Service 52. stk. 3. nr. 7, jf. 66 stk. 1, nr 2. Lokalitet: Støtten ydes i plejefamiliens hjem. Personale: Anbringelseskonsulenter. 32

33 Fritidsfamilier Fritidsfamilien varetager børnenes basale behov som bad, vask m.m. og har til opgave at supplere den biologiske familie og skabe struktur og kontinuitet i barnets liv. Tilbuddet henvender sig til børn i alderen 6-12 år. Der er tale om børn som i deres funktion bærer præg af forældrenes begrænsede resurser. F.eks.: Massive trivselsproblemer Sociale/og eller emotionelle vanskeligheder Børn, som er truet i deres adfærdsmæssige og personlige udvikling grundet utilstrækkelig omsorg i deres familie Familier, hvor den børnefaglige undersøgelse peger på at forældrenes evne til at drage praktisk omsorg for deres børns trivsel og udvikling er utilstrækkelig. F.eks.: Umodne forældre Forældre med psykosociale vanskeligheder Forældre med misbrugsproblematikker, det forudsættes at der ikke er tale om et massivt misbrug Intellektuelt svage forældre med et begrænset netværk Forældre med sindslidelser det forudsættes at forældrene har sygdomserkendelse et er, at barnets/børnenes udvikling og trivsel styrkes samtidig med at børnenes behov tilgodeses. Målet er at supplere forældrene, ikke at erstatte dem, således at familien bevares samlet. Indsatsen foregår og varetages i fritidsfamiliens hjem. Fritidsfamilien skal varetage børnenes basale behov som f.eks. bad, tøjvask, smøre madpakker, lektiehjælp og varetage besøg hos tandlæge/frisør, mv. Det er også fritidsfamilien der har kontakten til SFO og skole, og som støtter barnet/børnene til deltagelse i fritidsaktiviteter, på en sådan måde, at barnet/børnene udvikler sig og bevarer en fast tilknytning til deres lokalmiljø. Barnet/børnene opholder sig ved fritidsfamilien på alle hverdage efter skoletid og frem til kl , hvor fritidsfamilien bringer barnet/børnene hjem til den biologiske familie. Fritidsfamilien er i daglig kontakt med den biologiske familie, således at barnet/børnene oplever en positiv overlevering. Der kan desuden etableres aflastningsordning ved weekend og i ferier. Ved særligt opståede behov, kan barnet/børnene i en kortere periode have døgnophold i fritidsfamilien. Periode Varigheden i støtten kan vare op til flere år. Myndighedsrådgiveren vurderer løbende, om barnet/børnene udvikler sig i retning af handleplanens formulerede mål. Der følges op første gang efter 3 måneder, herefter hver 6. måned. 33 Lovgrundlag: Lov om Social Service 53. stk. 3, nr. 5. Lokalitet: Støtten ydes i fritidsfamiliens hjem. Personale: Anbringelseskonsulenter