Esbjerg Kommunes Byfond

Transkript

1 2011 Esbjerg Kommunes Byfond

2 Bestyrelsen s bestyrelse Bestyrelsen for er udpeget for en periode på 4 år, svarende til byrådsperioden 1. januar 2010 til 31. december I henhold til fundatsen arbejder medlemmerne gratis i Esbjerg Kommunes Byfond bestyrelse. Plan udfører den daglige sagsbehandling, herunder bogføring og udarbejdelse af årsberetning. Bestyrelsens medlemmer Udpeget af Esbjerg Byråd: John Snedker Eva Fisker Bagest fra venstre: John Snedker og Sigvald Urup Forrest fra venstre: Bent Krabbenhøft, Peter Slot, Helene Plet, Eva Fisker og Mette Slyngborg Udpeget af Akademisk Arkitektforening: Helene Plet (Formand) Udpeget af Esbjerg Erhvervsudvikling: Bent Krabbenhøft (Næstformand) Udpeget i fællesskab af Esbjerg Grundejerforening og Ribe Bykernes Beboerforening: Peter Slot Udpeget af Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Esbjerg Museum, Den Antikvariske Samling i Ribe og museumsforeningen i Bramming: Mette Slyngborg Udpeget af Lokal- og landsbyrådene: Sigvald Urup 3

3 Se mere på Fundats og vedtægter Årsberetning 2011 Fondens formål er at virke for bevarelse af arkitektonisk og kulturhi storisk værdifulde huse og miljøer in den for Esbjerg Kommunes område. Fonden administreres af en bestyrelse, bestående af: 2 medlemmer, udpeget af Byrådet, heraf skal det ene enten være Borg mesteren eller formanden for Plan- & Miljøudvalget. 1 medlem, udpeget af Esbjerg Erhvervsudvikling. 1 medlem, udpeget i fællesskab af Esbjerg Grundejerforening og Ribe Bykernes Beboerforening. 1 medlem, udpeget i fællesskab af Es bjerg Museum, Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Den Antikvariske Samling i Ribe og museumsforeningen i Bramming. 1 medlem, udpeget af Akademisk Arkitektforening. 1 medlem, udpeget i fællesskab af lokal- og landsbyrådene. Fondens økonomiske forpligtelser dækkes alene af fondens midler, der søges tilvejebragt ved bidrag og til skud fra privat og offentlig side. Der aflægges en gang årligt beret ning og regnskab. Portioner af fondsmidlerne kan til deles ejerne og brugere af faste ejen domme inden for Fondens interesse områder. Fondsbestyrelsen tildeler midler i form af kontanttilskud eller lån, når arbejdet er udført eller godkendt. Ansøgningsskema kan rekvireres hos s sekretariat, Torve gade 74, 6700 Esbjerg, tlf , eller downloades fra Esbjerg Kommu nes hjemmeside. Fonden yder gratis konsulentbistand til istandsættelses - og vedligeholdel sesarbejder, hvor råd eller vejledning måtte ønskes. Henvendelse kan ske til Byplan, Torvegade 74, 6700 Esbjerg, tlf eller Bestyrelsen i Esbjerg kommunes Byfond har i 2011 holdt 6 møder. Der har været behandlet 30 ansøgninger om tilskud, hvortil der er givet tilsagn om tilskud til 24 ansøgninger. Samlet er der i 2011 givet tilskud på ca kr., hvoraf de største tilskud er på kr og det mindste på kr. Regnskab for 2010 ses på side 18 idet regnskab 2011 først afsluttes ved årsskiftet og vil fremgå af årsberetning Bestyrelsen takker igen for de mange private bidrag, der ydes til Esbjerg kommunes Byfond. Oversigten over bidragydere ses på side 19. Der er vedlagt et girokort der kan bruges til at indbetale bidrag, som stadig er vigtige for at sikre Fondens arbejde. Samtidig takkes Esbjerg kommune for at give tilskud til Fondens arbejde. Der gives generelt afslag til ansøgninger om almindelige vedligeholdelsesarbejder, som omfugning af almindeligt murværk eller isætning af almindelige termovinduer. a. Præmiering Tildeling af særlige årlige præmier eksempelvis: 1. Særlige, fortjenstfulde restaure ringer af ældre ejendomme. 2. Nybyggeri, der æstetisk og på sær lig, hensynsfuld måde over for den omgivende bebyggelse er indpas set i det eksisterende bymiljø. 3. Godt og smukt nybyggeri i al mindelighed. 4. God og nænsom skiltning eller facadeudformning. b. Tilskud eller lån Inden for Esbjerg Kommunes grænser kan der fra fonden ydes til skud eller lån til: 1. Restaurering eller om - og til bygninger, hvor udvendige, og i sammenhæng hermed undtagelsesvis indvendige, bygningsdetaljer udformet efter en traditionel byggeskik, kræver specielle udførelser. Indvendige bygningsdetaljer skal være tilgængelige for besigtigelse. F.eks. trapper, entreer og forhaller. 2. Fjernelse af skæmmende byg ningsdetaljer. 3. Almindelige eller specielle ved ligeholdelser samt miljøer og helheder i tilfælde, hvor om stændighederne taler derfor. 4. Dækning af udgifter ved udarbej delse af skilte og butiksfacader, der harmonerer med miljøet, så fremt udgifterne overstiger god standardudførelse. For at få et tilskud fra Esbjerg kommunes Byfond om støtte til renoveringer, skal der være tale om renovering af særlige dyre bygningsdele, som stråtag, naturskifertag eller tegltag, hvor rygningerne skal lægges i mørtel. Ligeledes skal vinduer også være ud over det almindelige for at få tilskud, som småsprossede vinduer og vinduer udført med koblede rammer. Der findes desuden mange murstensbygninger, der på facaderne har meget dyre formsten og en renovering af disse facader vil falde inden for rammerne for Fondens virke. At udskifte en enkelt formsten kan i visse tilfælde koste op til kr. Bestyrelsen har i 2011 været på en tematur for at se på udvalgte helheder og kulturhistoriske miljøer i Esbjerg kommune. Mødet blev afsluttet på Endrup Møllekro, hvor bestyrelsen samtidigt behandlede borgerforeningens ansøgning om tilskud til nyt stråtag. Kongensgade 80 har en meget smuk facade i røde mursten med mange formsten. Esbjerg kommune Byfond støtter et nyt naturskifertag for at stoppe den opfugtning af murværket, der ses på fotoet på højre side af facaden. 4 5

4 Indsatsområder og formidling fra i. Præmiering 2011 I første halvdel af 2011 har bestyrelsen udarbejdet et forslag til indsatsområder og formidling for en 4-årig periode i Esbjerg Kommunes Byfond. Perioden går fra 2011 til Formidling af s arbejde foregår bl.a. via Esbjerg Kommunes hjemmeside. På hjemmesiden kan man læse om fondens formål, økonomi, sponsorer, bestyrelsen, og hvordan den er udpeget sammen med en oversigt over byfondens publikationer igennem tiden. Der kan også læses om præmieringer og årsberetninger fra tidligere år. På hjemmesiden findes der desuden et ansøgningsskema sammen med praktiske oplysninger. Bestyrelsen ønsker, at byfonden bliver synlig i medierne og synlig i form af arrangementer rundt om i Esbjerg Kommune. Målet er at brede kendskabet til ud til så mange som muligt, så opmærksomheden på bevaringsværdige huse, bevaringsværdige helheder i for eksempel en gade og bevaringsværdige kulturmiljøer styrkes. Bestyrelsen har ønsket, udover det primære arbejde med ansøgninger om tilskud til istandsættelser, at lave en langsigtet planlægning med overordnede indsatsområder som et fælles arbejdsgrundlag for byfonden i de kommende år. Bestyrelsen har valgt at fokusere på byerne Bramming fra 2011 til 2012; Gørding fra 2012 til 2013; Vadehavslandsbyer fra 2013 til 2014 samt Esbjerg og Ribe fra 2014 til Samtidig har bestyrelsen ønsket at lave forslag til, hvordan byfonden kan styrke oplysninger om og formidling af deres arbejde i hele Esbjerg Kommune. Fra april 2011 til april 2012 bliver der sat fokus på Bramming. Bestyrelsen tyvstartede allerede i marts måned, idet Bramming Egnsmuseum holdt et arrangement om Byens Bygninger og miljøer i Bramming. Formanden for byfonden Helene Plet og bestyrelsesmedlem Mette Slyngborg deltog i arrangementet, hvor de fortalte om fondens arbejde, og om hvilke forhold som udformninger og materialer, bestyrelsen lægger vægt på med henblik på støtte til udvendige renoveringer på bevaringsværdige bygninger. Bestyrelsen vil følge op på arrangementet og holde et nyt arrangement i marts måned i 2012 i Bramming. Temaet vil handle om Brammings arkitektoniske kvaliteter som stationsby og fremtidig styrkelse af disse kvaliteter. Derudover vil byfonden give vejledning i, med udgangspunkt i gode eksempler, hvordan man kan bevare sit hus. Der vil være mulighed for både at aflevere ansøgningsskemaer og få ansøgningsskemaer. Bestyrelsen har desuden opfordret Esbjerg Kommune og Bramming Byforum til, at boligområdet med Bedre Byggeskik huse i gaderne Fengers Allé, Elmegade, Adelgade og Lindegade bliver omfattet af forslag til lokalplan for Bramming bymidte med tilhørende facadevejledning. I forhold til formidling er et af forslagene allerede lavet. Det er en plakat, som oplyser om, om muligheder for råd og vejledning ved istandsættelse af sit hus og om, hvad der kan søges økonomisk støtte til. Plakaten vil blive hængt op i landsbyerne rundt om i Esbjerg Kommune. Ét andet tiltag er tilskud til en revision af og supplement til Håndbog for bygningsdetaljer, facader Ribe Bykerne, Eksempelsamling. Håndbogen vil blandt andet vise eksempler på udformning af bygningsdele som døre, vinduer og tagkviste, så tids- og stilmæssige overensstemmelser opnås, fordelt på bygningstyper. Håndbogen vil også få et afsnit med overfladebehandling, hvor der gives vejledning omkring farvesætning af vinduer, døre og bindingsværk. Bestyrelsen har udpeget 5 ejendomme til præmiering i Det, som bestyrelsen især har lagt væk på i dette årets præmieringer, er, at de præmierede ejendomme gennem renovering og ombygning alle har fået udnyttet sit bygnings-og og bymiljømæssige potentiale på allerbedste vis. Samtidig er de præmierede ejendomme blevet fremtidssikrede og moderniseret på en sådan måde, at bygningerne i mange år endnu vil berige de forskellige miljøer, hvor de er beliggende. De præmierede ejendomme er: Ribe Kunstmuseum. Ejendommen blev oprindeligt opført som privatvilla i Allerede i 1891 rykkede kunstmuseet ind i den tidligere villa, og flere ombygninger og renoveringer er blevet udført gennem årene. Den nu præmierede ombygning og modernisering er udført med en enestående sikker hånd i de få men gennemgribende fornyelser, der er gennemført i god pagt med en omfattende renovering af hele museumsbygningen samt forpladsen, så alt nu fremstår meget smuk og imødekommende. Kirkegade 21, Esbjerg Ejendommen er opført i 1888 som bolig med blikkenslagerværksted i gården. Senere var der i mange år restaurant i bygningen. Nu er bygningen nyindrettet til butiksformål, hvilket har medført, at der er isat nye butiksvinduer og skabt et nyt indgangsparti i gadeniveau for at sikre gangbesværede adgang til den nye butik. Selv om der er sket en del forandringer på ejendommen, finder bestyrelsen, at meget af bygningens oprindelige karakter og charme er bibeholdt til gevinst for gadebilledet. 6 7

5 Stormgade 85, Esbjerg Den præmierede ejendom er en villa, oprindeligt opført i 1925, i røde mursten med helvalmet rødt tegltag. At villaen fremhæves ved denne præmiering skyldes, at ejerne af ejendommen, med sikker hånd igennem årene, løbende har forbedret og renoveret på villaen og dens omkringliggende have på en sådan måde, at helheden fremstår meget smuk i dag. Boderne i Præstegade 19 27, Ribe. De 5 boder blev bygget mellem år Boderne var datiden udlejningslejligheder. Boderne er i dag privatejede rækkevillaer, der igennem en lang årrække er blevet renoveret. Senest er Præstegade 19 og 25 blevet gennemgribende renoverede. I dag fremstår boderne som en fin helhed i gadebilledet i Ribe og udgør samtidig en vellykket sikring af et stykke af Ribes tidlige kulturhistorie. Bredeslippe 9-11, Ribe. Bredeslippe 9-11 består oprindeligt af 2 længehuse, der senere er blevet sammenlagt til en ejendom. Man kan i dag ane den oprindelige opdeling af huset ved det markante spring i gesimsen og soklen, hvor husene oprindeligt var delt. Ejendommen er gennemgribende renoveret både ud- og indvendigt, så den nu fremstår som en tidtypisk repræsentant for de enkle huse i Ribe. Ribe Kunstmuseum, Sct. Nicolaj Gade 10 Præmieret for enestående høj kvalitet i renovering af ejendom. Den ældste kendte bydel i Ribe ligger omkring Sankt Nicolaj Gade. Denne arkæologiske viden havde ripenserne ikke i middelalderen, hvor området i den sene middelalder blev benævnt forstaden. Bydelen fik en fornyet opblomstring fra midten af 1800-tallet under industrialiseringen, hvor industrivirksomheder med tilhørende direktørvillaer blev placeret i Sankt Nicolaj Gade og de omkringliggende gader. Det var karakteristisk for især Sankt Nicolaj Gade, at husene lå på grønne, parkagtige lange og smalle grunde med faldende terræn ned mod åen, hvor der også var visuel forbindelse mellem gaden, parken og åen et grønt, åbent åndehul i byen. Dette karaktertræk er bevaret i dag, hvor det mest markante eksempel, med kig fra gaden og ned igennem den smukke bypark mod åen, er ejendommen med bomuldsfabrikanten Balthazar Giørtz s villa. Villaen blev tegnet af L.A. Winstrup og huser i dag Ribe Kunstmuseum. Bomuldsfabrikantens villa blev opført i 1864 og var et godt eksempel på, hvordan stilretninger fra udlandet påvirkede det hjemlige byggeri alt efter, hvilken smag bygherren havde i forhold til arkitekturen. Villaen i Sankt Nicolaj Gade blev bygget i historicistisk stil, hvor stilelementerne blev hentet fra renæssancearkitekturen og manierismen. Både villaen, den 8-kantede pavillon og muren, som forbinder de to bygninger blev fredet i Da villaen blev bygget, blev der ikke sparet på materialerne eller de fine, delikate detaljer. Indvendigt var der de smukke trægulve med mønster i; de smukke vægge med træpaneler og gipsstuk med bladguld på; gipslofter med udsmykninger og dørene med smukt udskårne gerichter. Udvendigt har stilretningen udmøntet sig i gesimser og dekorationer og mere bevægelighed med de svungne former i frontoner i gavlene og på kvistene. Brugen af anden slags materiale var en del af industrialiseringen, som kom med nye materialer, som gjorde, at byggerierne kunne dekoreres og udsmykkes, uden at det behøvede at være en del af konstruktionen. Det er Ribe Kunstmuseum et fint eksempel på. I løbet af er Ribe Kunstmuseum blevet gennemgribende restaureret og moderniseret både indvendigt og udvendigt. Samtidig med blev også pavillonen i haven renoveret, haven med stier og pladsen foran Kunstmuseet blev nyanlagt og -omlagt, så både haven og forpladsen i dag indgår i en meget fin sammenhæng med Kunstmuseet. Efterfølgende er der opført en mur i Byparken af kunstneren Per Kirkeby. Muren er ikke udtaget til præmiering. Det er en stor fornøjelse at se og opleve, at restaureringsarbejdet af kunstmuseet er holdt i samme ånd, som da villaen blev opført, hvor der ikke blev sparet på materialerne og detaljerne. Al istandsættelse er udført i enestående høj kvalitet med stor respekt for de originale materialer, de oprindelige håndværksmetoder og arkitekturen både ude og inde. Restaureringen og moderniseringen er sket i samarbejde mellem Ribe Kunstmuseum, Kulturarvsstyrelsen og Jørgen Overbys Tegnestue A/S. 8 9

6 Ejendommen, Kirkegade 21 i Esbjerg Præmieret for god ombygning og genanvendelse af bygning. Den præmierede ejendom er et længehus på 9 fag der tilhører den efterhånden meget lille bevarede gruppe af lave huse, der blev opført i begyndelsen af Esbjerg bys historie. Bygningen er oprindeligt opført i 1888 for en smedemester Lykke Thomsen, der havde smedeværksted i en bygning i gården. Forhuset mod Kirkegade rummede oprindeligt 2 stk. lejligheder placeret henholdsvis til højre og til venstre for porten, der gik hele vejen gennem bygningen. Der var smedeværksted på stedet indtil 1971, hvor smedeværkstedet i gården blev revet ned. Derefter blev forhuset mod gaden indrettet til restaurant og senere omdannet til et diskotek. Ved den nu gennemførte gennemgribende renovering af ejendommen, er der sket store forandringer på bygningen både udvendigt og indvendigt for at gøre det muligt at ændre ejendommen til butiksformål. Renoveringen er gennemført med stor respekt for bygningens arkitektur og oprindelige materialer. Murværket under vinduerne er således blevet fjernet for at skabe muligheder for butiksvinduer, og de pudsede friser omkring vinduerne er genskabt. Den karakteristiske portdør er blevet fjernet sammen med de 3 trappetrin for at muliggøre niveaufri adgang til butikken. Den gamle portdør er dog bevaret og er nu isat inde i butikken som smuk og synlig adgang til baglokalerne. Taget er fornyet med et nyt naturskifertag, hvor der i kippen er ilagt såkaldte rytterlys-vinduer, der kaster et meget fint lys ind i butikken. Butikken har samtidig fået loftet til kip. Alt i alt er der sket mange mindre forandringer, der i dag af bestyrelsen alle opfattes som forbedringer, idet bygningens brug nu er sikret mange år frem som en moderne butik i en smuk oprindelig ramme. R- Arkitekter, Esbjerg har stået for renoveringen 10 11

7 Ejendommen, Stormgade 85 i Esbjerg Præmieret for god bevaring af villa og miljø. Den præmierede ejendom er en markant rødstens villa med rødt helvalmet tegltag beliggende åbent og markant mod Stormgade i Esbjerg. Bygningen er opført i 1925 og tegnet af den kendte Esbjergarkitekt C.H. Clausen. Ejerne af den præmierede ejendom har løbende renoveret bygningen og den omkringliggende have over en årrække, således at alt i dag fremstår meget smukt og imødekommende overfor de mange, der dagligt passerer forbi huset og haven. Af de udvendige arbejder, der er udført på villaen, kan nævnes, at tegltagene på villaen og på den markante garagebygning er udskiftet, ydermurene er fuget om, og samtlige vinduer, døre og porte er udskiftet i meget fin tråd med husets oprindelige arkitektur. Samtidig er hele haven ændret, således at haven nu fremstår endnu mere åben mod Stormgade, end da ejerne overtog ejendommen. Mange ville måske have lyst til at sætte et højt solidt hegn op mod Stormgade for at lukke havearealet af for generende indkig fra de mange forbipasserende i Stormgade, men hvis det var sket, ville det have forrykket den fine harmoni, der i dag er skabt mellem hus, have og omgivelserne. Desuden vil bestyrelsen også fremhæve, at haven er omkranset af græsarealer, træer og en fin naturstenbelægning tæt på huset samt en lav grøn hæk alt sammen helt naturlige materialer, der passer til husets alder og omgivelser. Den smukke villa i Stormgade fremhæves derfor i denne præmiering, ikke kun fordi huset er rigtig smukt og grundigt istandsat i fuld overensstemmelse med bygningens arkitektur, men også fordi ejerne har formået og opnået at bringe omgivelserne med haveanlægget, belægninger, garagen, porte, låger og udvendige trapper op på et tilsvarende højt niveau, så den samlede helhed er bemærkelsesværdig fin

8 Boderne i Præstegade i Ribe Præmieret for god renovering af boderne i en samlet helhed. Præstegade i Ribe tilhører en af de ældste gader i bykernen med oprindelse i det gamle middelalderlige gadenet. Det var en betydningsfuld gade, som i datiden skulle forbinde Domkirken med Riberhus på Slotsbanken. Præstegade drejer let og terrænet falder en smule, når man bevæger sig i retning mod Slotsbanken. Det smalle og let svungne gaderum skaber sammen med husene, der flere steder er højere end gaderummet er bredt, en intim og oplevelsesrig stemning. Her i den nedre del af gaden ligger boderne, Præstegade De 5 boder blev bygget mellem årene 1600 og Præstegade 23 er det ældste hus i boderækken, mens Præstegade 21 er det yngste hus. Boderne var datidens lejeboliger og blev lejet af arbejdsmænd og småborgere. Efter 1600-tallet kom der nedgangstider med økonomisk krise, krig og sygdomme, som varede langt op i 1800-tallet. Det betød, at der ikke var råd til at rive ned og bygge nyt eller bygge om. Det fik stor betydning for, at boderne i dag er bevaret. Allerede i 1919 blev boderne fredet, så eftertiden kunne få mulighed for at se og opleve datidens byggeskik. Boderne er karakteriseret ved at være enten en trefagsbod, som tilfældet er i nr. 19, eller firefagsboder, som resten af boderne er, alle udført af bindingsværk med udvendigt synligt træværk. Boden i nr. 27 er så tidligt som omkring 1761 slået sammen af 2 firefagsboder. Boderne rummer 2 etager med en stueetage til boligen og en lav overetage, som i middelalderen blev brugt til opbevaring af dyrenes vinterfoder. Gulvet i overetagen blev placeret under tagremmen, hvilket lugerne over indgangsdørene er et vidnesbyrd på. Boderne anvendes i dag til bolig på begge etager. Flere af boderne er blevet flot renoveret igennem tiden, senest Præstegade 19 og 25, hvor forhusene har fået en ny samlende overfladebehandling af tømmer og tavl i en rødlig farve, hævelse af løsholter med ny vinduesplacering til følge og fjernelse af en tagkvist, som samlet set har rettet op på tidligere tiders uheldig udført restaurering. Boderne udgør et vigtigt samlet hele i Præstegade og sammen med bygningsdetaljer som tømmer og tavle, dokke og knægte, sprossede vinduer og smukke døre og brug af rigtige materialer, alt sammen i forståelse for byggeskik og arkitekturhistorie, bliver denne arv løftet på en meget fin måde. Boderne fremstår som en samlet helhed og bidrager til en helstøbt oplevelse af og fornemmelse for datidens liv i Danmarks ældste by. opfordrer til, at det fine renoveringsarbejde af boderne fastholdes og fortsætter både i detaljen og i helheden, så også eftertiden får mulighed for at opleve bodernes historiske betydning for Ribe

9 Ejendommen, Bredeslippe 9 11 i Ribe Præmieret for god renovering af ejendommen. Byområdet mellem Grønnegade og Ribe å i Ribe blev først skabt i midten af 1400-tallet med opfyldninger. Det blev til byens havneog slippekvarter, hvor de smalle slipper fik en vigtig funktion med vinkelrette forbindelser og kig fra Grønnegade via Fiskergade og videre ned til Skibbroen ved åen. Bredeslippe er én af disse beskedne slipper, hvis faldende forløb ned mod Fiskergade er karakteristisk for området. Områdets bebyggelse består hovedsageligt af huse fra og 1800-tallet og er en blanding af gamle købmandsgårde, som typisk blev bygget ned mod Skibbroen, og beskedne, enkle småhuse, som blev placeret oppe bagved i en tæt bebyggelse med små gårdrum opdelt af bag- og sidehuse. Bredeslippe er præget af huse, der ikke gør megen væsen af sig, bygget i en lille skala med én etage med udnyttet tagetage. De fleste af husene er kalkede eller pudsede i hvid eller lyse farver som gul og okker med røde teglstenstage. Vinduerne og dørene er i farver som hvid, mørke blå og mørke grøn. Samlet set giver det et harmonisk helhedsindtryk af området. Et sådant enkelt og beskedent hus er Bredeslippe 9-11, som ligger på hjørnet af Bredeslippe og Fiskergade. Adressen består af 2 sammenbyggede længehuse ud mod slippen, som i dag er lagt sammen til en ejendom. Selv om terrænet falder ned mod Fiskergade er højden på tagryggen ens for begge huse. Niveauspringet er på fin vis optaget i den forhøjede gesims og en højere facadehøjde i Bredeslippe 11 end i Bredeslippe 9. Det har skabt en glidende og visuelt enkel overgang mellem de to huse, og får dem til at fremstå som en helhed. De kan sandsynligvis dateres til før Begge huse blev fredet i Ejendommen har med en omfattende renovering både udvendig og indvendig været igennem en forvandling, så det nu fremstår som endnu et fint og enkelt tidstypisk hus i havne- og slippekvarteret. Både det kalkede murværk, soklen, det blødstrøgne teglstenstag, de nye pultkviste med bræddebeklædning, de eksisterende vinduer og nye vinduer holdt i den originale grønne farve med ægte sprosser og kitfals og dørene er istandsat og udført med blik for detaljer og materialer efter oprindelige og originale håndværksmetoder. Den nænsomme renovering harmonerer i fin balance med omgivelserne i Bredeslippe og Fiskegade. Derudover er der opført en fin lille mellembygning med bræddebeklædning og dør med koblede rammer og kitfals, som blandt andet rummer et bryggers og et bad. Der er opført en ny mur i skel mod selve Fiskergade og mod Fiskergade 11,så det karakteristiske lille gårdrum bliver bevaret med en klar bygningsmæssig afgrænsning. Mod Fiskergade er der isat en renoveret revleport i træ også i den originale grønne farve, og som afrunding på renoveringen er belægningen i gårdrummet udført af chaussésten. Også her er der en fin sammenhæng mellem proportionerne og materialerne i mellembygningen set i forhold til de to længehuse. Renoveringen af ejendommen er sket i samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen og Rønnow Arkitekt A/S, København

10 Regnskab Bidragydere 2010 til 01. december 2011 Resultatopgørelse for året 2010 Regnskab 2010 kr. Regnskab 2009 kr. Indtægter: Bidrag Diverse Renter I alt Udgifter: Tilsagn om tilskud Øvrige udgifter I alt Resultat før ekstraord. poster Ekstraordinære indtægter: Tilbageførte tilsagn Årets resultat Balance pr. 31. december 2010 Regnskab 2010 kr. Regnskab 2009 kr. Pantebreve Omsætningsaktiver Aktiver i alt Passiver: Egenkapital Kortfristet gæld Passiver i alt Advokatfirmaet Arnen I/S (nu Advokatfirmaet DAHL) Agerbo Døre & Vinduer ApS Arkitektfirmaet Hallen & Nordby A/S Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S A-Z Snedkeriet.dk Birthe Grønborg Bjarne Pedersen A/S Boligforeningen Ungdomsbo Bygnings- og Inventarsnedkeri Jens Chr. Ehmsen Børge Siggaard Carl W. Reis A/S Claus Sørensens Fond ComputerCity COWI A/S DaiGruppen Danbolig Dan-El A/S Dansk Revision Esbjerg A/S Deloitte Det Danske Hedeselskab Dong Energi Power A/S E. Bank Lauridsen Holding A/S E. Skov Jørgensen A/S E.B.M. Renovering ApS v/børge Siggaard Ejendomsselskabet Aunbøl A/S Esbjerg Fonden Esbjerg Jerne Apotek Esbjerg Kommune Esbjerg Realskole Fonden Ribe Byferie Frank Segall Kranudlejning Frøs Herreds Sparekasse Grethe Mortensen og Christian Østergaard Hanna Fogtmann Iversen Henning G. Kruse Holding A/S Hotel Ansgar Hotel Dagmar Hovmester Hans Hansen HTH Køkkenforum, Esbjerg Høgholm A/S IAT I/S Inter Gruppen Jens Olof Olsson Jens Ytzen A/S K. Agerbo af 1983 ApS Krone Apoteket Landinspektørerne Syd I/S (nu Landsyd I/S) Lida og Oskar Nielsens Fond Lisbeth og Kristian Mogensen Malerfirmaet Kjøgx ApS Malermester Frode Beyer Martin Billeschou ApS Murerfirmaet Bent Krabbenhøft Neptun Apotek Pedersen Group A/S Pia og Kurt Hansen Puma Tæpper, Gulve & Gardiner A/S Revisionscentret 5R Esbjerg ApS Ribe Flaskecentral A/S Rosendahls Bogtrykkeri A/S Salt-Con Byg ApS Steelcon Chimney Esbjerg A/S Steff Byg A/S Sydvestjyske Museer Vestjysk Bogføringsbureau ApS Villemoes Holding ApS 18 19

11 Formand: Helene Plet, arkitekt m.a.a, Nygårdsvej 75, 6700 Esbjerg, tlf Sekretariat: Plan, Torvegade 74, 6700 Esbjerg, tlf , fax Foto: Alle præmieringsbilleder: Poul Madsen, Profoto. Øvrige billeder: Esbjerg Kommune eller privat ejer. Layout: Plan, Esbjerg Kommune Tryk: Rosendahls