Lokale indbrudsforebyggende netværk

Transkript

1 Lokale indbrudsforebyggende netværk

2 Det er en klar fordel for os i vores kvarter og også i byen, at vi i fællesskab kan få nedbragt antallet af indbrud. Og så får vi måske også et lidt sjovere naboskab. Borger, Hjørring Vi kan ikke løse det her alene, hverken politi, kommune eller borgere, men vi har allesammen en interesse i det. Når vi samarbejder om det, får vi en meget bedre løsning ud af det. Politikommissær, Nordjyllands Politi LOKALE INDBRUDSFOREBYGGENDE NETVÆRK Vi har haft et stort fokus på ikke at piske en stemning op omkring indbrud, og at der i stedet skulle være en masse afledte effekter, som fx det gode naboskab. Kommunal medarbejder, Hjørring Kommune Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden 2017 Håndbogen er udarbejdet af Gemeinschaft Håndbogen er udarbejdet på baggrund af Det Kriminalpræventive Råds projekt Lokale partnerskaber 1

3 Lokale indbrudsforebyggende netværk Introduktion Som så meget andet bliver også forebyggelses af kriminalitet bedre med et samarbejde. Og hvis vi skal dæmme op for det alt for høje antal indbrud i private hjem i Danmark, må vi i højere grad arbejde sammen på tværs af politi, kommune og civilsamfund for at finde gode og holdbare kriminalpræventive løsninger. Det er et sådant tværgående samarbejde, der er formålet med Lokale Indbrudsforebyggende Netværk (LIN). Et LIN adskiller sig fra det øvrige arbejde i SSP-samarbejde (skole, socialforvaltning, politi) og politikredsenes kredsråd og lokalråd ved kun at fokusere skarpt på indbrud, ved at arbejde indenfor en mere uformel ramme med fokus på idéudvikling undervejs og ved mere aktivt at involvere civilsamfundet, herunder også lokale virksomheder og interesseorganisationer. For at komme godt i gang med at etablere og udvikle sådanne netværk har Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden udarbejdet denne håndbog for at inspirere og vejlede interesserede myndigheder og borgere. Håndbogen henvender sig til politikredse, kommuner og civilsamfundet erhvervsliv, foreninger og den enkelte borger. God fornøjelse med arbejdet med lokale indbrudsforebyggende netværk! Sådan bruger I håndbogen Håndbogen er designet til at hjælpe jer i gang med arbejdet. Den kan svare på nogle af de spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med etablering af et netværk, men ikke alle. Lokale indbrudsforebyggende netværk kan udformes forskelligt, alt efter de lokale forhold: Lokale samarbejder skal finder lokale tilpassede løsninger. Håndbogen er inddelt i en række sektioner, der kan bruges i forlængelse af hinanden eller hver for sig. Er I i tvivl om, hvorvidt et netværk er den rigtige idé for jer? Læs: Hvornår er et lokalt indbrudsforebyggende netværk en god idé? - side 5 Er I i tvivl om, hvordan I bedst kommer i gang med et LIN? Læs: Sådan igangsættes et lokalt indbrudsforebyggende netværk - side 8 Er I i tvivl om, hvilken rolle parterne i et LIN kan spille? Læs om civilsamfundets, politiets og kommunens rolle og muligheder - Afsnittene side 10, 14 og 18 Er I i tvivl om, hvilke aktiviteter I kan sætte i gang? Læs: Idékatalog Hvad kan I lave i netværket? - side 23 Vil I høre om erfaringerne fra et lokalt indbrudsforebyggende netværk? Se filmen: Lokale indbrudsforebyggende netværk Case fra Hjørring. 2

4 Hvad er et lokalt indbrudsforebyggende netværk? Et lokalt indbrudsforebyggende netværk (LIN) er et samarbejde mellem politi, kommune og civilsamfund med det formål at forebygge indbrud i private hjem i by- og boligområder. LIN er en uformel aftale om at stille ressourcer til rådighed med det formål at nå et fælles mål, som de enkelte parter ikke vil kunne nå alene. Det er et praktisk arbejdsfællesskab, der er optaget af at løse et fælles lokalt problem. Et LIN er således en ramme om en kriminalpræventiv praksis, som formes af den konkrete lokale virkelighed. Politi Viden om indbrudstyves fremgangsmåder, fysisk sikring, efterforskning, indbrudsstatistik m.v. Hvordan fungerer netværket? LIN beskriver den indsats, som deltagerne bliver enige om skal finde sted. LIN koordinerer indsatsen mellem deltagerne, og LIN leder efter nye muligheder for i fællesskab at forebygge indbrud. Udgangspunktet er, at et LIN gør det kriminalpræventive arbejde mere effektivt og letter arbejdsbyrden for alle parter. Hvad er grundlaget for håndbogen? Landet over gøres der praktiske erfaringer med forskellige former for lokale indbrudsforebyggende netværk. Håndbogen er udarbejdet på baggrund af sådanne erfaringer, projekterne Hjørring Fri for indbrud og Tryghed i Køge samt Rigspolitiets co-creation-materiale. Kommune Mulighed for at præge den kommunale service (veje, stier, SSP, kultur m.v.) Lokalt indbrudsforebyggende netværk Civilsamfund Lokal viden og engagement, øjne og ører i beboelsesområder, mobilisering af borgere, Nabohjælp m.v. 3

5 Hvornår er et lokalt indbrudsforebyggende netværk en god idé? 4

6 Hvornår er et lokalt indbrudsforebyggende netværk en god idé? Der kan være mange gode grunde til at igangsætte, intensivere eller udvide samarbejdet mellem politiet, kommunen og civilsamfundet. I mange tilfælde samarbejder parterne allerede på kryds og tværs, og et LIN kan derfor virke som en naturlig udvidelse af et eksisterende samarbejde. Gode grunde til at gå i gang Der er alligevel god grund til at overveje, hvorfor et netværk skal etableres. Det kan være, at antallet af indbrud er grund nok. Det kan også være, at der er en meget aktiv gruppe borgere, der selv har lyst til at tage fat, eller der kan være en lyst til at styrke samarbejdet i forbindelse med lokalråd eller andet. Måske er der i mediebilledet et fokus på indbrud, som skaber en interesse for at opbygge et netværk. Et netværk er dog ikke et quick fix. Det er et udviklingsforløb, hvor en gruppe dedikerede professionelle og borgere går sammen om arbejdet. Et stigende antal indbrud Uheldig medieopmærksomhed Et aktivt og virkelystent civilsamfund Lokalpolitisk opmærksomhed Behov for at udvide samarbejdet mellem myndigheder Behov for samarbejde mellem myndigheder og civilsamfund Det tager tid at opnå resultater med et LIN, så det skal også være en investering for deltagerne. De skal hver især kunne se værdien i at deltage også på længere sigt. Utryghed blandt borgerne Behov for dialog mellem myndigheder og civilsamfund Der bør være enighed blandt deltagerne om graden af forpligtelse, og hvad I faktisk vil opnå med netværket. Og der skal være enighed om, hvornår netværket skal ophøre. Beslutningen om at igangsætte et LIN bør træffes på et oplyst grundlag. I kan bruge håndbogen til at afklare, hvorvidt et LIN er det rette tiltage i jeres lokale kontekst. Det kan I få ud af det Færre indbrud og større tryghed Bedre indsigt i civilsamfundets modtagelse af myndigheders service Bedre samarbejde mellem kommune, politi og civilsamfund Et handlekraftigt fællesskab, der også kan tackle andre problemer 5

7 Hvordan er beslutningsprocessen? Beslutningsprocessen for at igangsætte et LIN kan opdeles i fire trin. 1. Behovet (Hvad er grunden til, at I etablerer et netværk?) 2. Ressourcer (Hvilke ressourcer har I til rådighed?) 3. Samarbejdet (Hvordan vil I gerne samarbejde?) 4. Beslutning (Skal I gøre det eller ej?) 1 Behovet Er der problemer med indbrud aktuelt eller gennem længere tid? Er der utilfredshed med den eksisterende indsats? Er der i civilsamfundet interesse for indbrudsforebyggelse? Er der behov for at signalere en ekstraordinær indsats? I trin 1 afklares, hvorfor netværket synes at være en god idé. Der kan være mange gode grunde til at etablere et netværk, men I skal være klar over, hvilke konkrete grunde der er jeres. Listen på side 5 kan være et godt udgangspunkt. I trin 2 afklares, hvilke ressourcer der er til rådighed for netværket, og hvor stor en investering af tid og kræfter deltagerne kan og vil lægge. 2 Ressourcer Kan I afsætte tid og kræfter til at gå ind i netværket? Kender I hinanden på forhånd? Kan I hurtigt finde de nødvendige deltagere? Kan I forpligte jer til samarbejdet? I trin 3 afklares, hvorvidt samarbejdsformen giver mening for jer, og hvornår og hvordan netværket skal ophøre. I trin 4 kan I træffe en kvalificeret beslutning om, hvorvidt et LIN er det rigtige tiltag for jer. I kan stille jer selv spørgsmål som de følgende for at træffe den rigtige beslutning. Kan I svare ja til det meste, kan et lokalt indbrudsforebyggende netværk være en god idé for jer. 3 Samarbejdet Tør I være med, selvom I ikke kan forudsige, hvad I konkret kan få ud af det? Vil I stille jeres viden til rådighed for andre deltagere? Er I villige til at modtage alles input ligeværdigt? Kan I blive enige om, hvornår netværket skal ophøre? 4 Beslutning Det er en god idé at igangsætte et LIN! I skal nok gøre noget andet. 6

8 Sådan igangsættes et lokalt indbrudsforebyggende netværk 7

9 Sådan igangsættes et lokalt indbrudsforebyggende netværk Der er mange måder at etablere, udvikle og skabe resultater i et lokalt indbrudsforebyggende netværk, og I skal selvfølgelig tilpasse netværket til jeres lokale forhold. Her er en kort opskrift på, hvordan I bedst muligt kommer i gang. Den er designet som et generelt udgangspunkt, hvorfra I kan finde jeres måde at gøre det på. Ideen er, at den bedste model er den mest enkle model. Det er en god idé at have disse tre nøgleord for arbejdet: Fremdrift I et LIN er det vigtigt at styre efter fremdrift. Der skal ske noget i netværket, og aktiviteter, møder og ideer skal sættes i søen hurtigt. Det giver medvind og engagement. Og det giver noget at fortælle om. Legitimitet Netværket skal kunne handle, og det forudsætter legitimitet. Der skal være enighed om netværkets mandat, så det kan tale på vegne af alle deltagere. Netværkets ophør Det er en god idé allerede fra begyndelsen at have en plan for, hvornår netværket skal ophøre. Netværket kan fx være tidsbegrænset (fx 1 år eller 1/2 år), eller I kan beslutte at afslutte arbejdet, når et eller flere succeskriterier er opfyldt. Eksempler på succeskriterier kan være: - Færre indbrud i kraft af netværkets arbejde. - Flere tilmeldte til Nabohjælp i berørte områder. - Højere niveau af fysisk indbrudssikring i berørte områder. - Større lokal opmærksomhed på problemet. Det er godt at markere, når netværket ophører. Det kan fx gøres med: - En opgørelse over aktiviteterne (fx efter ovenstående liste). - En ny status på indbrudssituationen. - En event borgermøde, temaaften på rådhuset eller lignende. Åbenhed Et LIN handler om at få og afprøve nye ideer ved at slå kræfterne sammen og samtænke muligheder, viden og behov. Derfor skal der være en åbenhed overfor nye og måske ukonventionelle forslag og ideer. 8

10 Sådan ser igangsættelsesprocessen ud At igangsætte et netværk foregår naturligt med en række trin og aktiviteter. Her er et forslag til organisering og rækkefølge, som I kan tage udgangspunkt i og herfra finde jeres egen vej i jeres lokale kontekst. Organisering Et netværk kan organiseres på mange måder, men I bør vælge den enkleste organisering. Det vil gøre det nemmere at træffe beslutninger og skabe fremdrift. Det er et godt udgangspunkt at etablere følgende grupper: - Styregruppe/koordinerende gruppe Gruppen koordinerer netværkets aktiviteter, indkalder til møder og sørger for fremdrift. Her kan initiativtagerne sidde arbejdsgrupper Arbejdsgrupperne fokuserer på specifikke temaer eller aktiviteter, fx på borgerinddragelse, fysisk sikring, Nabohjælp eller andet. Gruppernes arbejde koordineres af en formand, og grupperne kan opløses og omdannes efter behov. - Kommunikerende gruppe Gruppen står for netværkets kommunikation udadtil og kan med fordel bestå af kommunikationsfolk fra politiet eller kommunen. Roller I netværket kan I fordele roller som fx tovholder (sørger for det praktiske i forbindelse med netværkets arbejde), arbejdsgruppeformand (koordinerer mellem arbejdsgrupper, styregruppe og netværket som helhed) og deltager (helt almindelige deltagere i netværket). IGANGSÆTNING OPSTART UDVIKLING OG DRIFT FORMIDLING Lav en kort netværksbeskrivelse, der fortæller, hvorfor I går i gang nu, og hvad netværket går ud på. Find ud af, hvem der har en interesse i at få nedbragt antallet af indbrud, og inviter dem med i netværket. Afhold et opstartsmøde, hvor I fremlægger netværkets formål og fremtid. Sørg for, at deltagerne har et grundlæggende kendskab til, hvordan indbrud finder sted (tyvenes metoder), og hvem der har ansvaret for de forskellige dele af forebyggelsen. Afdæk, hvilke målsætninger netværket skal arbejde efter, og skriv dem ned. Inddel deltagerne i arbejdsgrupper i forhold til målsætningerne. Lad hver arbejdsgruppe definere sine egne aktiviteter. Hold månedlige eller kvartalsvise arbejdsmøder på tværs af alle netværkets arbejdsgrupper. Giv input og ideer også til aktiviteter, I ikke selv er med i. Husk at fortælle lokal presse eller andre, hvad I laver. Vær åbne overfor både nye deltagere og samspil med andre. projekter. Fortæl om, hvad I har opnået. Involver den lokale presse. Fortæl om netværket i både politikredsen lokalråd eller kredsråd og byrådet. 9

11 Civilsamfund 10

12 Civilsamfund Hvorfor skal civilsamfundet være med? Civilsamfundet spiller en afgørende rolle for lokale indbrudsforebyggende netværk. Det er i sidste ende borgernes daglige tryghed og deres hjem, der skal sikres gennem netværkets arbejde, men civilsamfundet er ikke kun de enkelte borgere i deres huse. Det er også deres frivillige foreninger, det lokale handelsliv og de lokale virksomheder. Hvem er civilsamfundet? Denne sektion henvender sig til civilsamfundet og forbereder dem på at deltage i et lokalt indbrudsforebyggende netværk. Åbenhed Det kan være nyt for nogle civilsamfundsaktører at skulle deltage sammen med politifolk og kommunalt ansatte. Nogle borgere har måske ikke haft berøring med disse myndigheder ud over en fartbøde, anmeldelsen af et indbrud eller måske en klage til kommunen. Men politi og kommune bidrager til at skabe vores fælles velfærd. Og deres medarbejdere er mennesker og borgere ligesom alle andre. Måske er I ovenikøbet naboer. Motivation Det er jeres by og nabolag, der skal aktiveres for at gøre noget ved indbrud. Politiet og kommunen kan ikke løse opgaven selv; de har brug for jeres hjælp. Og der er gode grunde til at være med, hvad enten man er lokal handelsdrivende, grundejer eller frivillig i en forening. Det er ikke kun ildsjælene, der kan være med i netværket, men det er ofte personer, der allerede er aktive i foreningslivet som kan tænkes at have en særlig interesse og gejst for et netværk. Handel - Handelsstandsforeninger - Centerforeninger - Brugsforeninger og supermarkedskæder Virksomheder - Entreprenører - Låsesmede, tømrere o.a. - Arkitekter - Sikringsfirmaer - Forsikringsselskaber Beboelse - Grundejerforeninger - Vejlaug - Afdelingsbestyrelser - Interesserede borgere Interesser - Sports- og idrætsforeninger - Festivaller og markedsforeninger - Ældreorganisationer - Fritidsorganisationer 11

13 Civilsamfund Hvordan kan civilsamfundet deltage? Skal I være med i et netværk, er det godt at overveje deltagernes forudsætninger, og hvad jeres rolle kan være, inden I går i gang. Forudsætninger Netværket vil bestå både af civile og professionelle deltagere, og der er en vigtig forskel: For de professionelle er det en del af deres arbejde, for civilsamfundet ligger arbejdet som regel udenfor arbejdstiden. Det er godt allerede fra begyndelsen at afstemme forventningerne til, hvordan civilsamfundet kan deltage. Civilsamfundet er den mest mangfoldige aktør i et netværk, og derfor er deltagelsen forskellig, afhængigt af om man er fra et forsikringsselskab eller en grundejerforening. Man kan have en økonomisk interesse (fx forsikringsselskab, låsesmed, arkitekt) eller en interesse tættere på hjertet (husejer, grundejerforeningsformand, bekymret borger). Fælles er, at netværket skal kunne rumme de forskellige interesser. Roller Civilsamfundet kan spille flere forskellige roller i et LIN, og det er op til jer at finde netop jeres rolle i netværket. Netværket giver jer adgang til en række nye mennesker, som I kan udveksle erfaringer, bekymringer, ideer og tanker med. Samtidig har civilsamfundet mulighed for at få ting til at ske ude i lokalområdet, og I har en idé om, hvad der vil virke. Civilsamfundet kan fx have disse roller: Brobyggere I er forbindelsen til lokalsamfundet, dvs. jeres naboer, jeres foreningsmedlemmer m.v. Vidensindsamlere I kan samle informationer fra lokalsamfundet og bringe dem ind i netværket. Tryktestere I kan efterprøve ideer og nye tiltag og vurdere, hvordan de vil blive modtaget. Igangsættere I kan sætte nye tiltag i gang og få opbakning til jeres lokale tiltag. Forretningsudviklere I kan få nye ideer til jeres forretning og afdække behovene for nye løsninger. Hvordan er det at være med? Ole er formand i Æblevænget Grundejerforening, som er plaget af et stigende antal indbrud. På politiets opfordring startes et lokalt indbrudsforebyggende netværk, der skal gøre noget ved det. De inviterer bl.a. Ole med i netværket. På opstartsmødet fortæller politiets lokale stationsleder om indbruddene, om tyvenes metoder og om, hvad man kan gøre for at undgå indbrud. Ole går tilbage til sin grundejerforening og fortæller, hvad han har hørt. De beslutter bl.a. at tilmelde sig Nabohjælp. Et halvt år senere får en kommunal deltager i netværket den idé, at grundejerforeningen kan være ambassadør for alle grundejerforeningerne i kommunen. Men Ole mener, at forebyggelsen skal foregå på mere lokalt plan, så ideen ændres til, at netværket planlægger en række konkrete oplæg ude i de resterende grundejerforeninger. Så bliver arbejdsbyrden for Oles forening ikke overstigeligt, og de kommer mere lokalt ud til de andre foreninger. Selvom møderne holdes på kanten af arbejdstiden, vil Ole gerne prioritere at være med, fordi det er meget meningsfuldt at engagere sig i sit lokalområde på den måde. 12

14 Civilsamfund Hvad kan civilsamfundet gøre? Der er meget at tage fat på for civilsamfundet i et lokalt indbrudsforebyggende netværk. Opgaverne kan synes mange eller processen uoverskuelig, og det kan være svært at vide, hvor og hvordan man kan byde ind. Her er eksempler på, hvad civilsamfundet kan bidrage med i et netværksforløb. Altså, vi har jo en interesse i det her, for et indbrudssikret hjem er faktisk en konkurrenceparameter. Det skal der være større efterspørgsel på. Arkitekt, Hjørring IGANSÆTTELSE ETABLERING UDVIKLING OG DRIFT FORMIDLING I kan bidrag ved bl.a. at: I kan bidrag ved bl.a. at: I kan bidrag ved bl.a. at: I kan bidrag ved bl.a. at: Fortælle om de lokale behov. Foreslå ideer til inddragelse af andre dele af civilsamfundet. Være helt afklarede om omfanget af jeres deltagelse. Sætte jeres præg på netværkets overordnede formål og målsætninger. Formulere jeres lokale målsætninger. Deltage i arbejdsgrupper. Fokusere der, hvor I synes, I kan gøre en forskel. Inkludere flere af jeres bekendte, så netværket har et solidt fundament med mange deltagere. Dele jeres viden om de aktuelle bekymringer i området. Indsamle og viderebringe ideer fra andre civilsamfundsaktører, der ikke deltager i netværket. Sørge for at inddrage andre interesserede medborgere. Holde jer til, når netværket går i gang med arbejdet, så I ikke bliver glemt undervejs. Byde ind med jeres lokale perspektiver. Være med til så mange møder og aktiviteter, I kan. Fortælle om resultaterne i jeres nabolag. Stille op til interviews m.v. Sprede jeres viden om lokal forebyggelse så bredt som muligt. Hjælpe jeres naboer med at komme igang med forebyggelsen. 13

15 Politi 14

16 Politi Hvorfor skal politiet være med? Politiet spiller en central rolle i lokale indbrudsforebyggende netværk. Traditionelt er politiets rolle primært at efterforske indbrud. De er ofte nogle af de første, der er i kontakt med borgerne, når de har haft indbrud. Derudover arbejder de også forebyggende med lokale problemer med kriminalitet og utryghed. Politiet kan indgå i et LIN med ønsket om at få mere ud af deres præventive indsats ved at kunne trække på flere aktører i det forebyggende arbejde. Derfor er det nødvendigt med nogle klare rammer for politiets deltagelse. Viden - Om de aktuelle indbrudstal. - Om tyvenes fremgangsmåder ved indbrud. - Om nye eller kendte hotspots for indbrud. - Om lokal indbrudsforebyggelse for borgere. Hvad kan politiet bidrage med? Kontakt - En tilgængelig lokalbetjent. - Materiale til borgere efter indbrud. - Et direkte nummer til observationer og tips. Denne sektion henvender sig til politiet og forbereder dem på at deltage i et lokalt indbrudsforebyggende netværk. Rammer Politiet er ud over den almindelige drift presset af bl.a. bevogtningsopgaver, og det kan være svært at finde kræfter til at deltage i netværk. Det er derfor nødvendigt, at lokalstationen eller politikredsen afsætter tid til arbejdet. Netværket være en genvej, ikke en omvej, til resultater, men det kræver at politiet har en klar ramme at arbejde indenfor. Gevinster Gevinsterne kan være mange, og de lyseblå skjorter betyder meget for netværket. Politiets opbakning giver både legitimitet og medvind til netværket. Praktiske forhold - Mødelokaler. - Sekretariatsarbejde for netværket. - Presseafdeling, der kan fortælle om netværket. Mobilisering - Oplæg på borgermøder. - Udstyr, fx biler, til events. - Deltagelse i tryghedsvandringer og gennemgang af områder. Men også for politiet er det værdifuldt at knytte og styrke bånd til civilsamfundet og kommunen. Det er en god måde at få kendskab til, hvad der sker derude, til kommunale planer og lokale ideer, der kan være nyttigt i politiets arbejde. 15

17 Politi Hvordan kan politiet deltage? I et lokalt indbrudsforebyggende netværk kan politiet spille mange roller. I kan være den solide og erfarne deltager, der sikrer, at netværkets aktiviteter rent faktisk kan forebygge indbrud. I kan også være den kreative medspiller, der deltager i netværkets idé- og konceptudvikling, eller I kan vælge kun at deltage i udvalgte aktiviteter. Den symbolske betydning Vigtigst er det, at I ved at deltage viser, at I bakker op om netværket. Det har en stor symbolsk betydning, og det behøver ikke være omkostningstungt for politiet. Der vindes meget ved blot at sidde med, men selvfølgelig får både politiet og de øvrige deltagere mere ud af det, hvis I deltager aktivt. Politiet har en stor viden om indbrud. Hvad der kan synes som grundlæggende for politiet, kan være nyt og spændende for andre. Samtidig har I forbindelse til de øvrige dele af indbrudsforebyggelsen, herunder Det Kriminalpræventive Råd. I skal derfor også være indstillet på at lære fra jer om indbrud og forebyggelse. Forudsætninger Forudsætningerne for jeres deltagelse i et netværk er først og fremmest, at der er et behov for nytænkning i forhold til indbrud. Dernæst at I har mulighed for at lægge tid og kræfter i netværkets arbejde. En politimand på holdet Morten er politikommissær i en politikreds, hvor indbrudstallet i flere byer er uforholdsmæssigt højt. På baggrund af kommunens initiativ foreslår han sin stationsleder, at de deltager i et lokalt indbrudsforebyggende netværk. Stationslederen og Morten lægger i fællesskab en plan for deltagelsen, der inkluderer hvor mange timer, der kan afsættes til arbejdet. Til opstartsmødet deltager en række engagerede og bekymrede borgere, der alle har haft indbrud tæt på kroppen. Morten har de aktuelle tal for indbrud i kommunen med, og han fortæller om, hvad tyvene konkret gør, når de bryder ind. I idéudviklingen foreslår han, at man taler med kommunen om at gøre noget ved særligt belysningen i området, og han har en god kontakt til en lokal låsesmed, der kan fortælle borgerne om sikring af døre og vinduer. Han fortæller også politikredsens presseafdeling om netværkets aktiviteter. Presseafdelingen kontakter de lokale aviser, der kører en kort artikelserie med indbrud som tema, hvilket får flere borgere til at henvende sig til politiet med tips. De bringer også et par gode råd fra Nabohjælp om indbrudssikring. Morten har egentlig blot siddet med og givet nogle ideer og viden, men hans bidrag undervejs har betydet utrolig meget for netværkets arbejde. Det er en god idé at lade en person være den primære deltager i netværket, men ideelt set skal flere personer fra politiet deltage. Ellers risikerer I, at politiets deltagelse hænger på denne ene person. 16

18 Politi Hvad kan politiet gøre? Politiet kan bidrage med meget i et lokalt indbrudsforebyggende netværk, men ikke alt kræver jeres deltagelse. I kan derfor udvælge de områder, hvor netop I kan gøre en forskel. Her er eksempler på, hvad politiet kan bidrage med i et netværksforløb. Vi har altid haft et godt samarbejde med kommunen, men vi har virkelig fået øjnene op for de ressourcer, de besidder. Politimand, Nordjyllands Politi IGANSÆTTELSE ETABLERING UDVIKLING OG DRIFT FORMIDLING I kan bidrag ved bl.a. at: I kan bidrag ved bl.a. at: I kan bidrag ved bl.a. at: I kan bidrag ved bl.a. at: Informere om tyvenes metoder og adgangsveje. Lægge hus til opstartsmødet. Give den aktuelle viden om indbrudstal i lokalområdet. Passe på ikke at præge dagsordenen for meget. Koordinere jeres deltagelse med politikredsen. Være med til at fastsætte rammerne for netværket, herunder ophør. Planlægge og facilitere mødeaktiviteter. Give input til fastsættelse af målsætninger. Hjælpe især civilsamfundet med at formulere målsætninger. Være aktive i arbejdsgrupperne, så jeres viden bliver inddraget. Opdatere netværkets viden om tilmeldte til Nabohjælp og de nyeste indbrudstal. Stille mandskab og udstyr til rådighed til events. Trække på lokalbetjente med lokal viden om hotspots for indbrud. Sætte tid af til at deltage netværket må ikke drukne i driftsopgaver. Huske vigtigheden af jeres tilstedeværelse i offentlige begivenheder. Orientere den øvrige politikreds om resultaterne og erfaringerne. Bruge jeres eksisterende kanaler til at kommunikere. Indsamle erfaringerne til brug for jeres videre arbejde. 17

19 Kommune 18

20 Kommune Hvorfor skal kommunen være med? Kommunen skal være med, fordi man har en oplagt interesse i at sikre sine borgeres velfærd og tilfredshed. Men der er også andre gevinster ved at deltage i et netværk. Det er en god mulighed for at styrke samarbejdet med politiet og knytte bånd til civilsamfundet. Og det er en god lejlighed til at vise, at kommunen er med til at tage ansvar for en kompleks problemstilling. Ny viden Hvad får kommunen ud af det? Bedre kontakt Indbrudsforebyggelse er ofte ikke en naturlig del af kommunernes arbejdsfelt, men mange kommuner vil gerne gøre lidt mere. Og der kan et lokalt kriminalpræventivt netværk være et godt initiativ. Denne sektion henvender sig til kommunen og forbereder dem på at deltage i et lokalt indbrudsforebyggende netværk. Politisk opbakning Deltagelsen i et netværk hænger godt sammen med en politisk opmærksomhed på indbrud og tryghed. Initiativet til at deltage kan fx komme oppefra på opfordring fra et lokalråd eller byråd. Det kan også opstå nedefra, udsprunget af en anden indsats, fx en renovering af fællesområder i et beboelsesområde. Uanset hvad fungerer deltagelsen bedst, når den har politisk opbakning. Forvaltninger Indbrudsforebyggelse er et stort emne, der berører mange kommunale forvaltninger social, kultur, fritid, teknik og miljø. Det kan være svært at finde tid og kræfter til at indgå i et tværgående samarbejde, men det er en god måde at demonstrere, at kommunen gerne vil samarbejde med omverdenen om borgernære problemstillinger. - Om det, der lokalt bekymrer borgerne. - Om de kriminalpræventive muligheder i kommunal byplanlægning. - Om nye samarbejdsmuligheder med lokale virksomheder. Erfaringer - Med nye metoder og tværorganisatorisk samskabelse. - Med mobilisering af borgere. - Med udnyttelse af ressourcer på tværs af forvaltninger. - Til politiet. - Til mobiliserbare grupper af borgere. - Internt mellem forvaltninger. - Til lokale medier. Demonstrationsværdi - Viser civilsamfundet, at kommunen indgår i problemløsninger på mange områder. - Afprøvning af forebyggelsesmetoder til gavn for andre kommuner. 19

21 Kommune Hvordan kan kommunen deltage? En vigtig forudsætning for, at kommunen kan deltage, er først og fremmest, at I finder det relevant og interessant. Det kræver selvfølgelig også, at I afsætter ressourcer til det, men der er mange måder at være med på. Den primære ressource, I skal bruge i forbindelse med et netværk, er som regel tid. Netværkets aktiviteter kan selvfølgelig også medføre behov for finansiering af nye indsatser fra kommunens side, og det er vigtigt at afklare mulighederne for dette undervejs. Roller I et LIN kan I spille flere forskellige roller. I kan være initiativtager, eventuelt igennem et lokalråd, men I kan også være med på sidelinjen og bidrage med jeres gode kendskab til borgerne. Det er derfor en god idé, at hver deltagende forvaltning har en god forståelse af såvel deres muligheder som begrænsninger i samarbejdet. Vigtigst er det, at kommunen ved at deltage i netværket også viser, at man er villig til at træde ud af vante roller og udvikle nye tiltag, der kommer borgerne til gode. Organisering Kommunerne er organiseret forskelligt, men der er en række gennemgående områder, som alle har en interesse i indbrudsforebyggelse. Her er samlet de mest oplagte områder og anvist, hvordan de forskellige områder kan bidrage i et netværk. I jeres kommune kan andre forvaltninger, centre eller områder, der kan bidrage, selvfølgelig involveres i konkrete aktiviteter. Teknik- og miljøområdet Interesse: Ansvar for det byggede miljø, herunder kommunale fællesområder, stisystemer m.v. Bidrag: Fokus på at besværliggøre adgang for tyvene, skabe overblik og god belysning, sikre kommunale ejendomme, inkludere kriminalpræventive krav til lokalplaner. Kultur- og fritidsområdet Interesse: Ansvar for begivenheder, udvikling af nye kulturtiltag, stor berøring med frivillige foreninger. Bidrag: Deltagelse og hjælp til borgermøder og byfester, kontakt til frivillige i civilsamfundet. Ældreområdet Interesse: Bidrage til at skabe tryghed blandt kommunens ældre, kommunikere om indbrud direkte til borgerne. Bidrag: Fokus på at skabe opmærksomhed blandt udkørende medarbejdere (madudbringning, hjemmepleje m.v.) Børn og unge-området Interesse: Ansvar for børn og unge, herunder SSP-samarbejdet, skole og uddannelse, familie og forebyggelse m.v. Bidrag: Fokus på indbrud i undervisning, forebyggelse af nye kriminelle. Socialområdet Interesse: Ansvar for risikogruppen i forbindelse med indbrud. Bidrag: Fokus på at resocialisere tidligere indbrudstyve, undgå tilbagefald. 20

22 Kommune Hvad kan kommunen gøre? Der er meget at tage fat på for kommunen i et lokalt indbrudsforebyggende netværk, men ikke alt kræver jeres deltagelse. I kan derfor udvælge de steder, hvor I mener, at netop I kan gøre en forskel. Her er eksempler på, hvad kommunen kan bidrage med i et netværksforløb. Er der fx en sti, der går bag om et boligområde, noget vejbelysning eller byplanlægning, som vi kan få indbrudsperspektiverne med i? Teknik- og miljømedarbejder, Hjørring Kommune IGANSÆTTELSE ETABLERING UDVIKLING OG DRIFT FORMIDLING I kan bidrage ved bl.a. at: I kan bidrag ved bl.a. at: I kan bidrage ved bl.a. at: I kan bidrage ved bl.a. at: Informere netværket om kommunens øvrige tiltag. Fortælle om, hvad kommunen kan gøre i forhold til indbrudsforebyggelse. Identificere aktører ud fra jeres kendskab til lokalområdet. Formulere målsætninger, der harmonerer med øvrige kommunale planer. Fordele jer i arbejdsgrupperne, så I kan bidrage mest muligt. Sørge for, at aktiviteterne har kommunal opbakning også uden for netværket. Deltage i så mange af møderne som muligt. Give jeres input til netværkets ideer. Tænke kommunens arbejdsfelter bredt ind i indbrudsforebyggelsen. Fokusere på de hotspots for indbrud, som I kan være med til at hjælpe, fx gennem vejbelysning eller lignende. Lægge hus til og give opbakning til netværket i forbindelse med arbejdsmøder. Informere internt i kommunen om netværkets arbejde. Bruge jeres kommunikationsafdeling og -kanaler til at fortælle om netværkets arbejde. Sørge for, at resultaterne bliver forankret i kommunen. Fortælle de gode historier, også til kommunalbestyrelsen. 21

23 Idékatalog 22

24 Opstart Idékatalog Hvad kan I lave i netværket? Idékataloget indeholder en række ideer til, hvad I kan gå i gang med i jeres netværk. Ideerne skal selvfølgelig tilpasses jeres lokale kontekst. Det kan være, at I skal invitere andre aktører eller gennemføre aktiviteten på et andet tidspunkt end det foreslåede. Idékataloget kan forhåbentlig være et godt afsæt, så I får en flyvende start med nogle konkrete aktiviteter at kaste jer over. Fælles for gode aktiviteter i et LIN er: De skal involvere flere aktører i netværket. De vil skabe engagement udenfor netværket. De har et konkret og defineret formål. De har en klar formidlingsmæssig værdi. De har eller medvirker til en forebyggende effekt. Ideerne er inddelt i forhold til forskellige tidspunkter i netværksforløbet, men de kan også bruges på de tidspunkter, I finder bedst. I kan fx altid finde nye aktører til netværket undervejs. Flere aktiviteter kan fx gennemføres på et arbejdsmøde, og andre vil kræve lidt længere tid og planlægning. Find selv på jeres egne aktiviteter. Det kan være en god idé at skrive jeres aktiviteter og ideer ned, så andre også kan lære af dem. Formål Gør sådan OBS Formål Gør sådan Udarbejd netværksbeskrivelsen At udarbejde den overordnede fortælling, der skal samle netværket og fortælles til omverdenen. Diskuter blandt initiativtagerne, hvad formålet med netværket skal være. Handler det eksempelvis kun om at nedbringe antallet af indbrud, eller handler det også om at aktivere det gode naboskab? Pas på, at fortællingen om netværket ikke bliver for bred og omfattende. Hellere en kort og klar fortælling, der er nem at kommunikere. Formål Gør sådan OBS Opstartsmøde Find aktørerne At finde de relevante aktører til netværket og at få dem til at deltage. Annoncer i lokalavisen efter interesserede, eller I kan henvende jer direkte til dem, fx baseret på en brainstorm blandt initiativtagerne. Skriv en liste over de relevante aktører. Vær opmærksom på, at civilsamfundet rummer en lang række interesserede parter blandt borgere, erhvervsdrivende, foreninger og myndigheder. Så tænk bredt der kan være uforudsete deltagere i og bidragydere til netværket. At signalere igangsætningen af netværket og tage hul på arbejdet, når initiativtagerne har fundet de aktører. Udpeg en ordstyrer fra initiativtagerne, men sørg for at lade alle komme til orde. Præsenter fortællingen, og lyt til deltagernes kommentarer. Afdæk, hvilken interesse aktørerne har i at deltage. Diskuter, hvordan netværket skal organiseres. Dan tematiske arbejdsgrupper, der arbejder med fx borgerinddragelse, fysisk sikring, Nabohjælp eller andet. Udvikl de første ideer til aktiviteter i netværket. Skriv alle ideer ned til en idébank, så I kan trække på dem senere. OBS Sæt god tid af til at mødes første gang, da der ofte vil være mange spørgsmål og kommentarer og læg mødet på et tidspunkt, hvor alle har mulighed for at deltage. Sørg for at understrege, at netværket er åbent for nye deltagere. 23

25 Udvikling og drift Borgermøde Områdegennemgang Formål At vise lokalsamfundet, at arbejdet er gået i gang, og skabe opmærksomhed om netværkets arbejde Formål At demonstrere og diskutere, hvordan man kan arbejde med forebyggelse på områdeniveau. Gør sådan Indkald et borgermøde på et egnet sted. Få eventuelt en lokalpolitiker (fx borgmesteren) til at åbne mødet. Tag udgangspunkt i netværkets fortælling. Inviter bredt både i netværk og lokalpresse. Fortæl om netværkets arbejdsmetoder. Gør sådan Udvælg et indbrudsramt område, og inviter grundejerforeningen eller vejlauget til at deltage. I kan eventuelt begynde med en tryghedsvandring. Herefter kan kommunen og politiet præsentere deres muligheder for at gøre området mere sikkert mod indbruds. OBS Husk at invitere aktive frivilligforeninger, der kan samle borgere. Pas på ikke at skabe unødig bekymring og frygt hos deltagerne, da det ikke bidrager til bedre forebyggelse. OBS Husk at invitere udover grundejerforeningens mest aktive medlemmer. Benyt lejligheden til at fortælle om netværkets aktiviteter, og få eventuelt politiet til at fortælle om fysisk sikring. Lad også borgerne bidrage med deres ideer. Events Opmærksomhedsnetværk Formål At gøre opmærksom på de lokale muligheder for forebyggelse og vise, at netværket eksisterer. Formål At bruge de kræfter, som netværket kan aktivere, til at skabe opmærksomhed om indbrud. Gør sådan Deltag i forskellige events (fx open-by-night, byfester, loppemarkeder, sportsstævner m.v.), eventuelt med en politibil eller en bod, hvor I fortæller om indbrud og forebyggelse. I kan også hjælpe med at tilmelde borgere til Nabohjælp, og I kan udarbejde en FAQ om indbrud, som I kan uddele. Gør sådan Tag afsæt i jeres oversigt over mulige aktører i netværket, og opfordr alle dem (både professionelle og private), der færdes i indbrudsplagede områder, til at være ekstra opmærksomme i en periode. Giv dem samtidig et telefonnummer at ringe til fx til lokalpolitiet hvis de ser noget mistænkeligt. OBS Sørg for at deltage med aktører fra både politi, kommune og civilsamfundet, så I viser bredden i netværket. OBS Gør instruktionerne ganske klare og enkle, så alle forstår, hvad de skal gøre. Tænk meget bredt i forhold til deltagere, fx madudbringning, hjemmepleje, teknikbiler m.fl. 24

26 Udvikling og drift Husgennemgang Hold foredrag om Nabohjælp Formål At demonstrere, hvordan fysisk sikring fungerer på et konkret hus. Formål At fortælle om og tilmelde flere borgere til Nabohjælp.dk. Gør sådan OBS Gennemgå et udvalgt hus i forbindelse med en tryghedsvandring eller et møde i en grundejerforening, eventuelt sammen med en sikringskyndig (fx politiet eller en lokal låsesmed). Gennemgå vinduer, døre, belysning, adgang, overvågning, m.v., så deltagerne får en god introduktion til mulighederne. Vær opmærksom på, at nogle borgere hellere vil sikre deres huse på anden vis, fx gennem Nabohjælp. Gør sådan OBS Inviter en repræsentant fra jeres lokale politi eller en lokal Nabohjælpsildsjæl til et borgermøde, en tryghedsvandring, husgennemgang eller anden aktivitet for at fortælle om Nabohjælp, og hvorfor det er en god idé at være med. Understreg, at Nabohjælp er en ud af mange forskellige former for forebyggelse, og at den fungerer bedst, hvis flest muligt er med, og i kombination med eksempelvis fysisk sikring. Skoleforløb Ekspertforedraget Formål At skabe opmærksomhed om indbrudssikring ved at inddrage børn og forældre. Formål At få viden (fx om fysisk sikring, kriminalpræventiv byplanlægning, netværksdannelse eller andet) ind i netværket. Gør sådan Koordiner med lokale skoler, at en temadag eller -uge kan handle om indbrud. Involver politiet som videnspersoner og bidrag til temaugen. Tal med børnene om, hvad indbrud er, hvad man skal gøre, hvis det sker, hvad Nabohjælp er osv. Aktiver børn, forældre og bedsteforældre til at bruge skolens område fx i ferier. Få børnene til at tage viden med hjem til forældrene. Gør sådan OBS Find ud af, hvilke områder af netværkets arbejde I særligt har brug for input til, og find derefter en ekspert, der kan fortælle jer om det, fx på et arbejdsmøde. Det Kriminalpræventive Råd kan pege på viden og videnspersoner. OBS Vær meget opmærksom på ikke at skabe bekymring og frygt for indbrud hos børnene. Tal om indbrud som noget, man kan gøre noget ved, fx gennem sikring, Nabohjælp m.v. 25

27 Formidling Avishistorien Formål Gør sådan OBS Gennem medierne at fortælle om netværket, indbrudsforebyggelse og de lokale muligheder for at sikre sit hjem og nabolag. Kontakt lokale aviser og andre medier, og fortæl om netværket og de opnåede resultater. Det kan både være en nedgang i antal indbrud, tilmeldte til Nabohjælp eller deltagelsen i aktiviteter. Husk at holde fortællingerne i tråd med den oprindelige fortælling om netværket. Sørg for at samle kommunikationen hos en udvalgt deltager i netværket (fx en kommunikationsansvarlig i enten kommunen eller politiet). Konferencen Formål Gør sådan OBS At formidle jeres viden om lokale indbrudsforebyggende netværk til andre kriminalpræventive aktører landet rundt. Find den specifikke tematiske vinkel på jeres netværk, som vil egne sig til en konference. Det kan fx være det gode naboskabs kriminalpræventive potentiale, netværkets arbejdsform eller lignende. Inviter borgere fra andre dele af civilsamfundet til at deltage. 26

28