Sygehusenes økonomiske situation: Teater eller nødskrig?

Transkript

1 OUH Talks 14. juni 2017 Sygehusenes økonomiske situation: Teater eller nødskrig? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet

2 Tre skarpe til publikum 1. Hvor meget er sundhedsudgifterne steget med per år siden 2007 (% per år) 2. Hvor meget et sygehusudgifterne steget med per år siden 2007 (% per år) 3. Er der blevet flere/færre ansatte i sygehusvæsenet ? OG et bonusspørgsmål 4. Har sygehusene ressourcer nok?

3 Hovedpunkter 1. Presse og tilbageblik 2. Helikopter-syn på den samlede økonomi 3. Regional statistik: øk., personale, aktivitet 4. Produktivitet

4 'Der er ikke noget som fakta, der kan "ødelægge" en god diskussion'

5 Vol 1: 1873 Kjeld Møller Pedersen: Sygehusenes økonomiske situation. Nationaløkonomisk Tidsskrift 124, 1986:

6

7

8 Helikopter-perspektivet

9 Hvad siger statistikken? : Årlig vækst på 5% i samlede sundhedsudgifter : Årlig vækst på 3,4% i sygehusudgifter : Årlig vækst på 0,8% i udgifter i praksissektoren

10 Den centrale sammenhæng: Bruttonationalprodukt per indbygger og sundhedsudgifter per indbygger Årlig vækstpct ,1 Årlig vækstpct ,3 Årlig vækstpct ,3 Årlig vækstpct ,1 Årlig vækstpct ,7 Korrelation: 0.93 Den finansielle krise Oliekrisen Genopretning af dansk økonomi Årlig vækst på 5% i samlede sundhedsudgifter Statistikbanken tabellerne NABP69, HAHB, NAHL2

11 Stikord: 1. Fiscal holdbarhed (på sigt skal udgifter = indtægter) 2. Det økonomiske råderum (Det beløb, der kan afsættes til nye udgifts -politiske initiativer m. uændret skattetryk og besluttede lovbundne udgifter. 3. EUs budgetkrav/budgetloven Regeringens billede af dansk økonomi "Som udgangspunkt ønsker regeringen en basisrealvækst på 0,3 pct. i det offentlige forbrug, svarende til knap 1½ mia. kr. årligt p. 25 "Samtidig skal vi prioritere skarpere indenfor de offentlige udgifter ved at fokusere mere på kerneopgaverne, så en større del af midlerne bliver brugt på højt prioriterede velfærdsområder, p. 25

12 Øgede ressourcer til sundhedsvæsenet afhænger af Af udviklingen i samfundsøkonomien Af vækst/krise Og vi bruger ca. det samme som OECDgennemsnittet Hvordan sundhedsvæsenet prioriteres i forhold til andre offentlige sektorer behov Politiske kæpheste og præferencer Lobbyisme Sundhedsudgifter som % af bruttonationalproduktet 10

13 Sådan kommer bevillingerne til verden Økonomiske konjunkturer Politiske præferencer Behov hovsa Osv. Den præcise proces delvist ukendt Det årlige beløb til sundhedsvæsenet Ca. 120 mia. kr i 2018 Fordeles efter en fordelingsnøgle ( bloktilskud ) mio.kr mio. gl. + 1% omprio? beløb for 2018 Hovedstaden Sjælland s Syd- Danmark Midt- Jylland Nord- Jylland til sygehuse og øvrige sundhedsvæsen til sygehuse og øvrige sundhedsvæsen til sygehuse og øvrige sundhedsvæsen til sygehuse og øvrige sundhedsvæsen til sygehuse og øvrige sundhedsvæsen

14 Basis-statistik: Regionernes økonomi Personale Aktivitet 1. Gennemsnitlig årlig %-vækst sygehusbudgetter : 3,4% 2. Gennemsnitlig årlig %-vækst personale : 1,4% 3. Gennemsnitlig årlig %-vækst i indlæggelser : 1,5% 4. Gennemsnitlig årlig %-vækst i ambulante besøg : 3,4% 5. Gennemsnitlig årlig %-vækst i skadestuebesøg : 2,8%

15 Mia 95 Udviklingen i sygehusudgifter gennemsnitlig årlig %-vækst i løbende priser: 3,4% - gennemsnitlig årlig %-vækst i faste priser: 1,8% Sygehuse (Mia, løbende priser) Sygehuse (faste priser) Kilde: Statistikbanken, tabel REGR31

16 Mia kr. 23 Udgiftsudvikling, praksissektoren (alm. og speciallægepraksis, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer) gennemsnitlig årlig %-vækst, løbende priser: 0,8% - gennemsnitlig årlig %-vækst, faste priser: 0,7% Alm og speciallæger, medicin, tandlæger, fysioterapi, psykologhjælp, løbende Kilde: Statistikbanken tabel REGR31

17 Antal fuldtidsansatte på sygehusene % fordeling 2008 % fordeling 2016 NOV Nov % vækst '08-'16 Kontor- og it-personale ,9 6,5 6,2 Lægesekretærer ,1 9,1 9,0 Overlæger, lægelige chefer m.v ,3 5,6 6,8 Reservelæger/afdelingslæger ,9 8,9 10,1 Servicemedarb./-assistenter v. sygehuse ,1 1,9 1,0 Social- og sundhedspersonale (bl.a. social-og sundhedsassistenter) ,4 15,2 11,3 Syge- og sundhedspersonale, ledende ,4 4,2 3,1 * Heraf sygeplejersker ,8 Syge- og sundhedspersonale, ikke ledende ,6 45,6 50,1 * Heraf sygeplejersker ,1 14,1 Sygehusportører 2.638, ,3 2,9 2,3 I alt , ,3 100,0 100,0 I alt på sygehusene , ,0 10,3 Kilde: Det fælleskommunale løndatakontor.

18 Antal fuldtidsansatte akademikere i regionerne % ændring Akademikere ,0 Heraf * Jurister og økonomer ,3 * Magistre ,9 * Psykologer ,9 * Civilingeniører ,5 Kilde: Det fælleskommunale løndatakontor. Deltidsansatte omregnet til fuldtidsansatte

19 Mio Indlæggelser, ambulante besøg og skadestuebesøg Gennemsnitlig årlig %-vækst: 3, Indlæggelser Ambulant Skadestue Gennemsnitlig årlig %-vækst: 1,5 Gennemsnitlig årlig %-vækst: 2, Kilde: Statistikbanken IND01, AMB01, SKAD01

20 Produktivitet og alt det der

21 1984 Startskuddet til diskussionen om produktivitet som dengang var faldende Kunne ikke måle produktivitet sådan som vi gøre det i dag v.hj.a. DRG-værdier

22 Sådan ser produktivitetskravet ud Frem til 2007 var produktivitetskravet på 1,5%

23 Hvad betyder produktivitetskravet? 1. Hvis produktivitetskravet var 0 ville der skulle tilføres mindst 1,5 2 mia. kroner ud over, hvad der p.t. tilføres - Svarende til, at rammen for den samlede offentlige vækst alene skulle gå til sundhedsvæsenet Alene demografien kræver ca. 1 mia. om året Kilde: svar til Folketingsmedlem d. 20. december 2016, sp MEN selv uden et formelt produktivitetskrav ville der utvivlsomt være en positiv udvikling i produktiviteten

24 Det er vigtigt at fastholde fokus på at sikre en så effektiv ressourceanvendelse som muligt på sygehusene. Det er som led i denne bestræbelse, at de årlige opgørelser af produktivitet i sygehussektoren skal betragtes. Formålet med opgørelserne er at skabe et overblik over niveauet og udviklingen i produktiviteten på de offentlige sygehuse. Produktivitet 2% per år for sygehusene (siden 2007, før 1,5%) Skrevet ind i økonomiaftalerne Dec. 2016

25

26 Produktivitet = forholdet mellem produktionsværdi og driftsudgifter

27 Kilder til produktivitetsforøgelse 1.(ny/ændret) teknologi 2.Arbejdsgange/lean/Virgina Mason-forbedringsmetoden 3. ledelse 4. incitamenter (isoleret eller understøttende 1-3) 5. løbe hurtigere

28 Grundlæggende skift i teknologi udførte den nye operation, lagde et lille snit i lyske(n) og åbnede en blodåre i stedet for at åbne brystkassen. Igennem blodåren blev den nye hjerteklap ført op til hjertet og sat i stedet for den defekte klap Operationstid nedbringes med 1-1,5 timer. Berlingske Tidende d. 14. november, 2006

29 Styringsmæssigt 1. Produktivitetskravet er næsten definitorisk aktivitetsforøgende 2. Produktivitetskravet skal ses i sammenhæng med aktivitets-puljen - tidligere kendt som Løkke-puljen som i dag er på ca. 1,4 mia. kr. - og som for Region Syddanmark betyder ca. 300 mio. kr. 3. Regionerne får andel i aktivitetspuljen, når base-line er nået. Baseline er den produktion en regions sygehuse skal nå, incl. produktivitetskravet før der udbetales penge fra aktivitetspuljen, dvs. hvad der forventes produceret for regions eget budget. 4. Danske Regioner ønsker både produktivitetskravet og aktivitetspuljen afskaffet Underforstået, at aktivitetspuljen indgår i den generelle budgetramme Lidt uklar vedr. produktivitetskravet men synes at antyde, det ikke er nødvendigt (= at der alligevel vil være produktivitetsvækst?)

30

31

32

33 Kan sygehusene fortsat øge produktiviteten med 2% om året, og presser man personalet ud over det rimelige? Hvor meget skal budgetterne øges med per år for at klare det demografiske pres, indføre nye behandlingsmetoders, skabe bedre arbejdsmiljø osv.? Det er der ingen, der kan give et præcist svar på, men i de næsten 40 år jeg har beskæftiget mig med sundhedsvæsenet, har der aldrig været penge nok. Er situationen værre i dag end for år siden, og hvordan er de økonomiske udsigter i de næste 5-10 år?

34 NØT 1986 Det ka ra k teristiske for denne historiske gennemgang har været, at der i de sidste 20 år har været disk u teret de samme temaer i næsten alle rapporter og betænkninger: (I) Stigende sygehusudgifter og årsagerne hertil, (2) Udlægning af visse sygehusopgaver til almen praksis og pra k1iserende speciallæger for at dæmpe presset på sygehusene, (3) Øge den forebyggende indsats for på længere sigt al dæmpe behandli ngsudgifterne, (4) Behovet for at styrke pri mærsektoren såvel for at dæm pe presset på sygehussektoren som for at øge den forebyggende indsats, (5) Ma nglende eller u fuldstændige informa tionssystemer, (6) Forskellige barrierer af faglig og organisatorisk art, (7) Produk tivi tetsproblemer og (8) Finansieringssystemer. Karak teren af løsningsforslagene har ikke ændret sig meget, medens detaljeringsgraden i dokumeniatio,nen af problemerne er blevet større, uden at dette dog har ændret meget på betænkningernes gennemslagskraft.

35 Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, Regr11 og Økonomi- og Indenrigsministriet

36

37