Fremtidens sundhedspleje i kommunerne

Transkript

1 Fremtidens sundhedspleje i kommunerne 1

2 Fremtidens sundhedspleje i kommunerne Foto: Lizette Kabré Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Aasted, Egedal og Filipsen Aps ISBN Grafisk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2010 Maj 2010 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

3 Forord Borgerne i Danmark skal have flere gode leveår. Det forudsætter en tidlig indsats for et sundt liv. Erfaring viser, at sunde vaner grundlægges allerede i den tidlige barndom og ungdom. Derfor er det et faresignal, når: Der bliver flere og flere overvægtige børn Halvdelen af de årige børn ikke er så fysisk aktive som de burde være De danske unge har europarekord i alkoholforbrug Andelen af klamydiatilfælde og provokerede aborter er stigende blandt årige. Hvis vi skal bremse den udvikling er det nødvendigt at sætte målrettet ind i forhold til børn og unge. Her spiller kommunerne en helt særlig rolle, fordi kommunerne har ansvaret for de sundhedstilbud, der skal til for at nå målet om mere sundhed og flere gode leveår både for børn, unge og voksne. Derfor har Dansk Sygeplejeråd i samarbejde med det faglige selskab for sundhedsplejersker, de ledende sundhedsplejersker og amtssundhedsplejersker udarbejdet dette udspil, som giver gode konstruktive bud på, hvordan kommunerne bedst muligt kan medvirke til at sikre børn, unge og deres familier mest mulig sundhed. God læselyst! Grete Christensen formand for Dansk Sygeplejeråd 3

4 1. Indledning Kommunerne står over for store sundhedsmæssige udfordringer på børne- og ungeområdet, som bl.a. handler om at bremse væksten i folkesygdomme, så børn og unge kan få et liv med flere gode leveår. Derfor er der et øget behov for en helhedsorienteret indsats gennem hele barnets liv, fra undfangelse til ungdom. For kommunerne handler det ikke nødvendigvis om at opfinde helt nye løsninger på de sundhedsmæssige udfordringer. Kommunerne kan med fordel videreudvikle de sundhedstilbud, de i forvejen har i sundhedsordningen målrettet børn og unge. Og udvikle indsatsområder, hvor sundhedsplejerskerne med deres uddannelse, erfaringer og kompetencer inden for sundhedsfremme og forebyggelse kan gøre en forskel. Al dokumentation viser, at hvis sundhedsplejerskens hjemmebesøg bruges aktivt, så bliver forældrene bedre til at styrke barnets sundhed og udvikling, og kvaliteten af børnenes omgivelser styrkes, fx med færre ulykker i hjemmet til følge. Det gælder også for børn med lav fødselsvægt og dårlig trivsel, hvor sundhedsplejen har vist sig at have en gavnlig effekt på den intellektuelle udvikling. Desuden betyder sundhedsplejens hjemmebesøg, at flere mødre ammer. For mødrene har sundhedsplejerskebesøg ofte også en positiv effekt på tidlig diagnosticering og behandling af fødselsdepressioner. Ligeledes er der positive erfaringer, når det handler om støtte til de socialt udsatte familier og børn, der har højere risiko for dårlig trivsel og helbredsproblemer. Tilsvarende er der dokumentation for, at sundhedsplejerskernes arbejde i skolerne (sundhedssamtaler, screeningsundersøgelse (syn og hørelse, højde og vægt)) styrker sundheden hos alle børn og især kommer de udsatte børn og unge til gavn. Derfor er det oplagt at bygge videre på disse gode erfaringer i de nye og større kommuner, som nu skal til at udvikle deres nye sundhedstilbud, og også bruge sundhedsplejerskernes kompetencer og viden fra deres tværfaglige samarbejde med socialrådgivere, skolelærere, jordemødre, sygehuse og de praktiserende læger. 4

5 De kommunale udfordringer på børne- og ungeområdet Ændringer i fødselsteknologi og accelererede indlæggelsesforløb Mor og barn udskrives 1 2 døgn efter fødslen Tidlig udskrivelse af for tidligt fødte børn Et øget antal børn og unge er i risiko for at få en folkesygdom Trivselsproblemer hos børn og unge er stigende (fx alvorlig mobning) Alkoholforbruget hos de unge er stigende, men debutalderen svagt faldende Et øget antal børn med anden etnisk baggrund end dansk med dertil knyttede særlige sundhedsfaglige problemstillinger Social ulighed i sundhed hos børn og unge vokser Øget fokus på den sundhedsfremmende og forebyggende indsats hovedanbefalinger for de forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Alle der skal være forældre for første gang og sårbare, kommende forældre, eksempelvis unge, enlige og psykisk skrøbelige forældre, tilbydes graviditetsbesøg af sundhedsplejersken. Der er tilbud om forældrekurser for kommende forældre, således at alle nyblevne forældre får basalt kendskab til det spæde barns udvikling og behov og det enkelte forældrepar (eller den enlige forsørger) har et godt udgangspunkt for forældreskabet. Alle kommuner skal tilbyde 7 hjemmebesøg i løbet af det første år for familier, der får barn for første gang, svarende til anbefalingerne i Forebyggende sundhedsydelser for børn og unge, 2007, Sundhedsstyrelsen. Alle skolebørn tilbydes ind- og udskolingsundersøgelse ved kommunallægen eller sundhedsplejersken. Alle børn og unge undervises i relevante sundhedsfaglige emner og med pædagogiske metoder, der tager udgangspunkt i, hvor den unge er, og motiverer til handlinger i positiv retning igennem skoleforløbet, uanset hvor i landet de bor. Sundhedsplejerskernes funktionsområde udvides til også at omfatte ungdomsuddannelsessteder, efterskoler og gymnasier, med henblik på at bremse det stigende antal klamydiatilfælde, provokerede aborter og rusmiddelbrug. 5

6 6 Sundhedsplejerskerne bliver en del af de kommunale sundhedscentre, hvori Åbent Hus-ordninger, samarbejde med jordemødrene og forskellige tværfaglige og -sektorielle indsatser til fremme for børn og unges sundhed kan videreudvikles og nye tilbud kan implementeres og evalueres. Lederne af sundhedsordningen bør indgå som en del af den strategiske ledelse i den enkelte kommune, således at det tværgående arbejde med sundhed for børn og unge kommer på dagsordenen i den enkelte kommune. Sundhedsplejerskenormeringen, sundhedsplejerskeuddannelsen og sundhedsplejerskernes mulighed for kompetenceudvikling tilpasses de nye opgaver, accelererede indlæggelsesforløb og krav til fremtidens sundhedsordninger for børn og unge. Sundhedsplejersker samarbejder med andre faggrupper i kommunerne, og bruges som konsulenter inden for sundhedsfremmende og forebyggende indsatsområder over for alle borgere.

7 2. Graviditeten det ufødte barn Fundamentet for et sundt liv begynder allerede ved undfangelsen. For langt de fleste familier er graviditeten en periode fyldt med mange omstillinger, fx fysiologiske og psykologiske forandringer for kvinden, psykologiske forandringer for manden samt ændringer i parforholdet. Forskning viser, at de psykologiske omstillingsprocesser har stor betydning for forældrenes tilknytning til barnet efter fødslen. Graviditetsbesøget er en unik mulighed for at styrke forældrene i deres forberedelser til barnet og forældreskabet. Sundhedsplejersken er den eneste fagperson, der møder familien i deres eget hjem. Det giver gode muligheder for en faglig vurdering af, hvilke familier, der er særligt sårbare og har brug for en støttende og eventuel tidlig tværfaglig indsats, dels under graviditeten og dels efter fødslen. Det kan eksempelvis være unge umodne eller psykisk skrøbelige forældre og kommende forældre med et svagt netværk og belastninger af social karakter. Graviditetsbesøget giver de kommende forældre lejlighed til at drøfte forskellige emner som for eksempel amning, et spædbarns reaktionsmønster og basale behov samt forældrenes ønsker om deltagelse i sundhedsplejens andre tilbud. De kommende forældre får desuden muligheder for at tale med sundhedsplejersken om deres forventninger til at blive en familie. Endelig kan graviditetsbesøget give anledning til at drøfte, hvordan forældrenes øvrige sundhedsadfærd, for eksempel madvaner, fysisk aktivitet, tobaksrygning og alkoholforbrug, kan få betydning for barnets sundhed. Alligevel er det langt fra alle kommuner, der har tilbud til forældrene om graviditetsbesøg ved en sundhedsplejerske. 7

8 70-80 procent af de gravide kvinder i Danmark drikker alkohol under graviditeten, og 18 procent har i et eller flere tilfælde drukket mere end syv genstande på én dag. Alkohol regnes for den hyppigste årsag til mental retardering hos børn og resulterer årligt i at ca. 100 børn fødes med føtalt alkohol syndrom og andre ca. 300 børn med føtalt alkoholdefekt. De ældste og bedst uddannede gravide har gennemsnitligt det største forbrug. 20 procent af de gravide kvinder ryger under graviditeten. Rygning kan øge risikoen for vuggedød og medføre lav fødselsvægt. Derudover er der øget risiko for at barnet udvikler astma og allergi, samt får fertilitetsproblemer senere i livet. 32 procent af de gravide kvinder er overvægtige. Overvægt øger risikoen for komplikationer under graviditet og fødsel. 5 procent af de gravide kvinder kan betegnes som særligt udsatte. Det kan være unge, umodne mødre/fædre, enlige, psykisk syge/skrøbelige forældre og svagt begavede forældre. Heraf har ca. halvdelen en problematik, der har misbrug som overskrift. Disse familier har behov for en tidlig og tværfaglig/ tværsektoriel indsats. Der er hos de kommende forældre et øget behov for viden og kompetencer i forhold til forældrerollen og hensigtsmæssig adfærd overfor barnet i belastede situationer. Konsekvensen er, at de kommende forældre mister den dialog, som kan være med til at fremme en positiv tilknytningsproces til det endnu ufødte barn og en sund(ere) livsstil hos forældrene, hvilket har stor betydning for det enkelte barn. Sundhedsplejerskerne og dermed kommunerne mister en oplagt mulighed for at vurdere, hvilke familier, der er særligt udsatte og sårbare og som derfor har brug for et tilbud om sundhedspleje, straks de er hjemme fra fødestedet. 8

9 Samarbejde på tværs Under et graviditetsbesøg vurderer sundhedsplejersken, at den gravide kvinde og manden er svagt begavede, og bliver alvorligt bekymret for, hvordan de skal kunne varetage omsorgen og plejen for deres kommende barn. Socialforvaltningen kontaktes efter besøget og sundhedsplejersken skriver en indberetning om bekymringen. Der støttes efterfølgende op om de kommende forældre, og da barnet er født, overflyttes forældrene og deres nyfødte barn fra barselsgangen til en familiebehandlingsinstitution. Her støttes familien i det videre forløb med at lære at varetage omsorgen for deres barn. Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at Kommunerne som minimum sikrer graviditetsbesøg af sundhedsplejersken til alle familier, der venter deres første barn samt særlige tilbud til socialt udsatte og sårbare forældre, eksempelvis unge mødre, enlige og psykisk skrøbelige forældre. Sundhedsplejersken får mulighed for at rådgive alle kommende forældre om det spæde barns behov og udvikling, den nye familie med vægt på forældreskabet samt sund(ere) livsstil med fokus på kost og fysisk aktivitet. Der bør endvidere etableres et kommunalt tværfagligt tilbud om livsstilsgrupper for overvægtige gravide kvinder og deres partnere. Sundhedsplejersker drøfter virkning og konsekvenser af rygning og alkohol med alle familier, og motiverer til rygestop og behandling af alkohol- eller andet misbrug. Kommuner/regioner har et rygestoptilbud og et behand-lingstilbud til gravide og kommende fædre med misbrugsproblemer. Der etableres et tværsektorielt samarbejde mellem sygehus, jordemødre, den praktiserende læge, socialforvaltningen og sundhedsplejersker i forhold til udsatte/sårbare kommende forældre, for at sikre en tidlig indsats og koordinering. Alle kommuner har et tilbud om et tværfagligt familieforberedelseskursus, som øger de kommende forældres viden om spædbarnets behov og udvikling samt formidler redskaber til håndtering af situationer, der opleves som vanskelige, hvilket blandt andet kan forebygge hårdhændet behandling og vold mod spædbørn. Disse anbefalinger kan fremme tilknytningsprocessen mellem forældre og barn, give en god start på livet for barnet og forældrene, og styrke familiens sundhedsfremmende livsstil. Samtidig sikres en tidlig indsats til særligt sårbare/udsatte familier. 9

10 3. Fødslen og nyfødthedsperioden Så snart barnet er født, er det vigtigt, at relationen og kontakten mellem barn og forældre stimuleres, både af hensyn til barnets udvikling, og forældrenes oplevelse af at være gode forældre. Når forældrene lærer barnet at kende og varetager pleje og pasning af barnet, efterspørger stort set alle forældre støtte og vejledning hos sundhedsplejersken (kun 1 2 familier ud af afslår kontakt med sundhedsplejersken). Hvert hjemmebesøg af sundhedsplejersken tager udgangspunkt i forældrenes fortællinger og de forhold, som forældrene gerne vil drøfte med sundhedsplejersken. Der foretages endvidere en sundhedsfaglig vurdering af barnets trivsel (fx om barnets vægt stiger) og fysiske, psykiske, motoriske, sproglige og sociale udvikling samt familiens situation. Det er helt konkret viden, forældrene efterspørger, fx om amningen og hvad man kan gøre, når barnet græder meget og i det hele taget er uroligt. Socialt udsatte og sårbare familier, tilbydes ekstra hjemmebesøg, eventuelt specialindsats og henvises i øvrigt ved behov til relevante faggrupper. I dag fastlægger den enkelte kommunalbestyrelse suverænt serviceniveauet for sundhedsplejen, herunder antallet af hjemmebesøg i barnets første år. Sundhedsplejen bestemmer, hvornår hjemmebesøgene aflægges, og vurderer hvilke udsatte familier, der skal tilbydes yderligere indsats fra sundhedsplejen. Det første hjemmebesøg finder sædvanligvis sted inden for de første par uger efter fødslen. I takt med at antallet af accelererede barselsophold stiger markant og flere familier vælger at føde ambulant (tager direkte hjem få timer efter fødslen), stilles der ekstra krav om tilbud fra sundhedsplejersken lige efter hjemkomsten. Flere kommuner har endnu ikke taget højde for udviklingen, og de sparede ressourcer i sygehusvæsenet er generelt set ikke tilført sundhedsplejen. Den tidlige udskrivelse betyder ofte, at amningen ikke er kommet rigtig i gang inden udskrivelsen. Erfaringen viser, at en del mødre har vanskeligheder både med amningen og med at tolke barnets signaler, når de kommer hjem. Det resulterer i utryghed hos forældre med meget lille erfaringsgrundlag. Børneafdelingerne har fx gjort opmærksom på, at nyfødte børn genindlægges med vægttab på over 10 procent fordi mødrene har problemer med at få amningen i gang på en god måde. 10

11 De accelererede indlæggelsesforløb gælder også for tidligt fødte børn. De sendes nu hjem på tidligt hjemmeophold, fx mens de endnu har behov for tilskud af mælk på sonde. Selvom børnene kontrolleres af en sygeplejerske fra neonatalafdelingen, er det nødvendigt med et tæt samarbejde med sundhedsplejersken. På den måde kan familien og sundhedsplejersken fortsætte samarbejdet konstruktivt, når sygehuset slipper kontakten med barnet. Flere ambulante fødsler og tidlige udskrivninger Flere usikre forældre Flere nyfødte børn genindlægges med vægttab på over 10 procent De for tidligt fødte børn sendes hjem på tidligt hjemmeophold, endnu inden de selv kan klare at drikke den mælk, de har behov for. Udviklingen med accelererede indlæggelsesforløb forudsætter derfor sammenhæng og tæt kontakt mellem sygehus, jordemoder og den kommunale sundhedspleje. Sundhedsplejen skal give det ekstra og tidlige tilbud, så overgangen fra gravid familie til familie med et nyfødt barn foregår så godt som muligt. Sundhedsplejen har behov for at oplysninger om alle ambulante og tidlige udskrivelser af mødre foregår sikkert og stabilt. Det er derfor nødvendigt, at kommunerne sikrer, at den nødvendige sundhedspleje er til rådighed for familierne i de første dage efter fødslen. Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at Kommunalbestyrelserne tager højde for det øgede antal ambulante fødsler og tidlige udskrivelser, således at sundhedsplejersken kommer i hjemmebesøg inden for tre dage efter hjemkomsten. Sundhedsplejerskerne har et formaliseret samarbejde med jordemødre, sygehus og praktiserende læger, således at der skabes et sammenhængende og velkoordineret graviditets-, fødsels- og barselsforløb til gavn for alle familier. Sundhedsplejerskerne forsat udvikler og kvalitetssikrer vejledning om amning, og har et udvidet tilbud til de mødre, der har ekstra behov for støtte til amningen eller behov for særlig vejledning i forbindelse med skift til anden spædbarnsernæring. 11

12 12 Godt i gang med amning En mor udskrives fra barselsgangen inden amningen fungerer og får en suttebrik med hjem, da barnet ikke kan få ordentligt fat på brystet. Moderen har et stort ønske om at amme. Sundhedsplejersken aflægger derfor et besøg dagen efter hjemkomsten for at støtte og vejlede moderen. Moderen får nu drøftet sine overvejelser omkring amning, og opnår tryghed ved vejledningen af sundhedsplejersken. En tidlig indsats og nogle hyppige besøg af sundhedsplejersken efter hjemkomsten reddede moderen fra problemer med amningen.

13 4. Barnet nul til et år I perioden fra barnet er nul til et år sker der en kolossal udvikling i dets liv. For at barnet kan trives og udvikle sig, kræver det omsorgsfulde forældre, der giver barnet en tryg opvækst. Al erfaring viser, at barnets sundhedsadfærd grundlægges i de tidlige barndomsår. Forældrene er de vigtigste rollemodeller for barnet lige fra første dag, og barnet har brug for gode rollemodeller til at spejle sig i. Faderens betydning for barnet er kommet mere i fokus de senere år. Det er derfor væsentligt, at sundhedsplejerskerne fortsat sætter fokus på hele familiens trivsel og livsstil og at fædre også inddrages som en reel målgruppe. På landsplan er der stor variation i tilbuddet om antal hjemmebesøg, nemlig fra tre til ni besøg inden for det første år. Nogle kommuner har tilbud om sundhedsplejerskebesøg, når barnet er halvandet år eller ved to til tre års alderen. I kommuner med få hjemmebesøg kan det være vanskeligt at få tid til en dialog om sundhedsfremme og forebyggelse. Konsekvensen er, at de sundhedsfremmende indsatser med henblik på rådgivning om familiens trivsel, kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet, opsporing af forældre med efterfødselsreaktioner og tidlig indsats målrettet socialt udsatte familier bliver skubbet i baggrunden til fordel for undersøgelse og vurdering af barnet og dets udvikling. I Danmark er der voksende social ulighed i sundhed på trods af, at vi er et af verdens mest økonomisk velstående samfund. Derfor er det nød-vendigt at sætte særligt ind over for udsatte og sårbare familier. Specielt unge forældre uden uddannelse eller fast arbejde udgør en sårbar gruppe. De fleste af landets større kommuner har specialtilbud om mødregrupper for sårbare unge, mens det kniber med kontakten til de unge sårbare fædre. I nogle kommuner er sundhedsplejersker begyndt at udvikle målrettede specialtilbud til socialt udsatte og sårbare fædre. 13

14 Ca. hver 4. kvinde og hver 8. mand får en efterfødselsreaktion. Hvis ikke den behandles tidligt kan det skade relationen mellem forældre og barn. Unge sårbare fædre har ofte meget lidt kontakt med sundhedsplejersken. Fædrene holder nu længere barselsorlov og efterspørger tilbud, der inkluderer den maskuline side af forældreskabet. En fordel ved kommunalreformen er, at de nye store kommuner vil have et tilpas stort befolkningsgrundlag til at styrke indsatsen overfor de svageste grupper, sådan som intentionen er i lovgivningen. Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at Der i lovgivningen fastsættes et minimumskrav på 7 hjemmebesøg for alle førstegangsfødende. Sundhedsplejerskerne sætter øget fokus på hele familiens trivsel og livsstil, herunder kost og fysisk aktivitet, og at der etableres specialtilbud målrettet familier med en overvægtsproblematik. Disse tilbud kan med fordel placeres i et sundhedscenter, hvor der er andre sundhedsfaglige grupper. Alle sundhedsordninger for børn og unge iværksætter specialtilbud målrettet sårbare og socialt udsatte unge mødre/fædre/forældre. Det kan blandt andet være grupper, der oprettes under graviditeten for at danne netværk. Sundhedsplejersker udvikler og iværksætter tilbud for fædre, der tager udgangspunkt i fædrenes ønsker og behov. Alle sundhedsordninger for børn og unge iværksætter og udvikler tilbud til forældre med lettere tilfælde af efterfødselsreaktioner. Det kan med fordel være i tværfagligt samarbejde. Hvis disse anbefalinger følges, vil forældrene og familierne opnå et mere ensartet sundhedsplejetilbud, uanset hvor i landet de bor. Samtidig vil sundhedsplejen - og kommunerne - få større muligheder for løbende at vejlede familier om for eksempel livsstil og iværksætte sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tilbud målrettet særlige behov, samt skabe understøttende miljøer omkring de sårbare eller socialt udsatte familier. Et veludbygget tværfagligt samarbejde er vigtigt i den forbindelse. 14

15 Tidlig opsporing Ved besøg hos en 8 måneder gammel pige vurderer sundhedsplejersken, at pigen ikke har lært noget nyt i den sidste måned og at hun har en øget vækst af kranieomfanget. Pigen indlægges på hospitalet, hvor man finder at hun har en blodprop i hjernen. Pigen sættes i medicinsk behandling og får fysioterapi til motorisk træning. Sundhedsplejerskens sygeplejefaglige viden kom pigen til gode. 3 måneder gamle tvillinger Sundhedsplejersken kom hos en familie med tre måneder gamle tvillinger og fornemmede at familien ikke trivedes. Derfor spurgte hun ind til deres følelser omkring forældreskabet og overskud i hverdagen. Forældrene syntes at tilværelsen handlede om ren overlevelse. Moderen mærkede ingen følelser for tvillingerne og ønskede nogen gange, at de ikke var der. Faderen havde lidt af de samme følelser og følte samtidig, at de var ved at glide fra hinanden som par. Sundhedsplejersken fik efter aftale med forældrene henvist moderen til en psykolog og en efterfødselsgruppe og hele familien blev tilknyttet et familiebehandlingssted. Familien ønskede fortsat kontakt med sundhedsplejersken. Efter et år trivedes familien. 15

16 5. Barnet et til seks år Alle børn i Danmark under den undervisningspligtige alder har ret til syv forebyggende helbredsundersøgelser hos den praktiserende læge. Men i takt med, at poliosukkervaccinationen ved to, tre og fire års alderen er udgået, er der en faldende tilslutning til disse tilbud. Ved fem års undersøgelsen er tilslutningen lidt højere, hvilket sandsynligvis skyldes, at børnene bliver vaccineret. At færre og færre møder op til en del af helbredsundersøgelser medfører risiko for et slip i sundhedstilbuddene fra barnets et års alder og frem til skolestart. I denne periode kommer sundhedsplejersken nemlig ikke rutinemæssigt på hjemmebesøg 1, da de fleste børn bliver passet i dagtilbud (dagpleje eller daginstitution). Konsekvenserne kan være, at sygdomme som eksempelvis astma og i få tilfælde andre alvorligere sygdomme (fx hjertefejl) ikke bliver opdaget så tidligt, som det ville være muligt, hvis kontakten var mere regelmæssig op gennem barnealderen. Samtidig ses, i lighed med resten af samfundet, en foruroligende udvikling i antallet af overvægtige børn i aldersgruppen tre til seks år. Konsekvenserne er, at flere børn kommer til at udvikle grundlag for en folkesygdom tidligt i livet. Derfor er det nødvendigt med tidlig indsats for at forebygge overvægt i denne aldersgruppe. Børn i daginstitutioner har hyppige infektioner, som ofte resulterer i sygedage for børnene. Børnenes mange sygedage har udover at være en stor belastning for forældrene også store konsekvenser for samfundsøkonomien. Og samtidig smittes personalet i institutionerne også af infektionerne, hvilket medfører mangel på personale. 1 selvom det har været anbefalet i Sundhedsstyrelsens vejledende retningslinjer siden

17 Der er faldende tilslutning til de forebyggende helbredsundersøgelser hos den praktiserende læge i aldersgrupperne 2, 3 og 4 år Børn i daginstitutioner har mange infektionssygdomme Der sker en markant stigning i andelen af overvægtige børn i aldersgruppen tre til seks år. Ca. 12 % af alle børn er overvægtige ved skolestart. Loven om børnemiljø i dagtilbud trådte i kraft den 1. juli 2006 Sundhedsplejerskerne fungerer som konsulenter for dagtilbuddene, og rådgiver personalet i sundhedsfaglige emner som kost, fysisk aktivitet og hygiejne. I en del kommuner er sundhedsplejersker primus motor for hygiejneprojekter, som, hvis indsatsen er tilstrækkelig, har vist sig at nedsætte infektionssygdommene hos børnene med 30 % og også forhindrer en del infektioner hos de ansatte. I nogle kommuner bistår sundhedsplejersker personalet i dagtilbuddene med at udarbejde en samlet sundhedspolitik blandt andet med handleplaner for kost og fysisk aktivitet. Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at Alle kommuner tilbyder socialt udsatte eller sårbare familier 1-2 årlige hjemmebesøg ved sundhedsplejersken indtil skolestart. Samarbejdet mellem sundhedsplejen og de praktiserende læger udbygges og formaliseres, blandt andet i forhold til indsatsen for børn, der udvikler overvægt. Sundhedsplejersker tilbyder hjemmebesøg til alle familier med børn på ca. 2 og 4 år. Besøgene skal have en sundhedsfremmende tilgang, hvor det centrale er barnets og familiens trivsel og livsstil, og forældrene som rollemodeller for børnene. Sundhedsplejersker deltager i udvikling af tværfaglige sundhedsfremmende indsatser for at stoppe udviklingen af antallet af overvægtige børn i alderen tre til seks år. Her kan fx indgås partnerskaber mellem dagtilbuddene og de lokale gymnastik- og idrætsforeninger. Sundhedsplejersker igangsætter og deltager i udarbejdelse og implementering af konkrete handleplaner for miljø, kost og fysisk aktivitet i de kommu- 17

18 nale dagtilbud, således at dagtilbuddet på sigt opfylder anbefalingerne i den ny børnemiljølov og i Indenrigs- og Sundhedsministeriets inspirationskatalog Sundhedstegnet. Sundhedsplejersker samarbejder med de regionale hygiejnesygeplejersker om forbedring af hygiejnestandarden i alle dagtilbud med det formål at begrænse antallet af infektionssygdomme. Samarbejdet og udveksling af viden mellem sundhedsplejersker, sygehus/ børneafdeling og almen praktiserende læger udvides med det formål at skabe sammenhæng i sygdomsforløb hos børn og mindske antallet af indlæggelser. Disse anbefalinger kan være med til at nedbringe infektionsraten i daginstitutioner, forebygge stigning i antallet af overvægtige børn, øge fremmødet til de forebyggende helbredsundersøgelser og få sat klare mål for kost og fysisk aktivitet i de enkelte dagtilbud. Livsstilsundersøgelse af 3½ årige børn og deres familie En kommunal sundhedspleje tilbød alle familier med et barn på 3½ år et ekstra hjemmebesøg med henblik på en screening og vurdering af barnets trivsel og en drøftelse familiens livstil. Projektets resultat viste, at kun ca. 5 procent af de 3½ årige børn var overvægtige, hvor imod det stiger til ca. 12 procent af de 6-årige børn. Flere undersøgelser viser, at procent af børnene ved skolestart er overvægtige. Der sker tilsyneladende en kraftig stigning af andelen af overvægtige børn i denne periode, hvor de går i børnehave. Et overraskende fund var, at en del forældre til de overvægtige børn ikke så deres barn som overvægtig. 18

19 Hygiejneprojekt i daginstitutioner Et interventionsstudie om hygiejne i otte daginstitutioner i Odense påviste, at de mange sygedage kan reduceres med 30 procent, hvis børnene og de voksne lærer at vaske hænder, samt ved at forbedre hygiejnen generelt i institutionerne. Projektet inddrog både børn, forældre og pædagoger. Personalet fik en Personalevejledning, som indeholdt gode råd om hygiejne, udluftning, udeophold, forholdsregler ved diarré-tilfælde og forskrifter ved udvalgte sygdomme som forkølelse og øjenbetændelse. Gennem praktiske øvelser med et fluorescerende stof blev personalet desuden undervist i korrekt håndvask. Børnene fik en T-shirt med påskriften Rene hænder ja tak. Og håndvaskens praktiske mysterier blev indlært i små hold og ved hjælp af vaske-hænder sange, rim og et lille skuespil med udgangspunkt i billedbogen om Prinsessen, der ikke ville vaske hænder. Til forældrene var der skriftligt informationsmateriale om smittespredning, hvornår hænderne bør vaskes og forebyggelse af bl.a. diarré. 19

20 6. Sundhedstjenesten i skolen De fleste børn og unge er raske i medicinsk forstand, men samfundsudviklingen har medført, at en del børn og unge har trivselsproblemer og en eller flere risikofaktorer for senere at få en folkesygdom. Alle danske børn har ret til to forebyggende helbredsundersøgelser ved læge i skoleforløbet. Det har gennem en årrække vist sig svært for kommunerne at opfylde børnenes rettigheder, fordi det er svært at få besat stillingerne. For at sikre børnenes rettigheder har sundhedsplejerskerne i flere kommuner fået dispensation fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til selvstændigt at varetage ind- og udskolingsforløbet. Sundhedsplejersken er gennem sin uddannelse også velkvalificeret til at vurdere eventuelle sygdomme hos børn og unge. I forvejen udfører sundhedsplejersker løbende funktionsundersøgelser og sundhedssamtaler med alle skolebørn. Sundhedsplejersken foretager en samlet faglig vurdering af barnets/den unges helbred, trivsel og sundhed og vejleder i de aktuelle sundhedsemner efter behov. Sundhedsplejersken har samme henvisningskompetence som kommunallægen og henviser ofte børn og unge til nærmere udredning hos den praktiserende læge for astma, anæmi, overfølsomhedssygdomme, skæv ryg m.m. og til kontrol hos øjenlæge eller øre-, næse- og halslæge ved behov. Børn og unge med særlige behov tilbydes specialrådgivning, særlig bistand af sundhedsplejersken og/eller henvises til den tværfaglige samarbejdsgruppe, som har til formål at sikre især de socialt udsatte børns udvikling, sundhed og trivsel. Sundhedsplejersker underviser desuden i nogle kommuner i forskellige sundhedsrelaterede emner såsom trivsel, mobning, kost, fysisk aktivitet, rygning, alkohol og seksualitet. Sundhedsplejerskerne har igennem det seneste tiår taget nye undervisningsmetoder i brug, som har vist sig at styrke de unges handlekompetence for selvstændigt at træffe et valg i forhold til egen sundhedsadfærd. I nogle kommuner samarbejder sundhedsplejersken ligeledes med lærer, elever og forældre i udarbejdelse og implementeringen af sundhedspolitikker med konkrete handleplaner på de enkelte skoler. 20

21 I 28 procent af landets kommuner er der ikke ansat læger til at foretage indog udskolingsundersøgelser Der er et fald i antallet af børn, der selv vurderer deres helbred som meget godt eller godt 1/3 af børn og unge har trivselsproblemer Der er en klar stigning i forekomsten af overvægtige skolebørn på alle klassetrin I 9. klasse er ca. 9 procent daglige rygere De danske unge har europarekord i alkoholforbrug og drikker typisk alkohol første gang, når de er 13 år. Brug af rusmidler hos unge er stigende Den fysiske aktivitet falder med alderen, så kun halvdelen af de 15-årige er fysisk aktive på det anbefalede niveau. Ca. 5 procent af danske børn mellem 9-15 år har risikofaktorer for hjerte-karsygdomme, type 2 diabetes, samtidig med et lavt kondital. I Sundhedsstyrelsens retningslinjer for de forebyggende sundhedsydelser for børn og unge anbefales kun regelmæssige funktionsundersøgelser gennem skoleforløbet og ligeledes er omfanget af sundhedsplejerskernes undervisningstilbud heller ikke fastlagt. Det betyder, at skolesundhedstjenestens tilbud tilrettelægges og udføres på forskellige niveauer rundt omkring i landet. Samtidig varierer skolesundhedstjenestens vilkår meget fra kommune til kommune med hensyn til ressourcer og samarbejdsmuligheder. Det er en udvikling, der hænger dårligt sammen med udviklingen i børn og unges trivsel og sundhedsadfærd og Indenrigs- og Sundhedsministeriets eget fokus på børnemiljøet og indførelse af det nye Sundhedstegn til skoler. Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at Alle skolebørn tilbydes ind- og udskolingsundersøgelse ved kommunallægen eller sundhedsplejersken. Sundhedsplejerskerne landet over som minimum tilbyder undervisning på klassebasis i fx temaer som mad og fysisk aktivitet, og hvordan unge kan forholde sig til rygning, alkohol og pubertet, prævention og kønssygdomme på en måde, så sundheden understøttes. 21

22 Sundhedsplejerskerne forsat videreudvikler, evaluerer og videreformidler nye sundhedspædagogiske metoder og indsatser i forhold til sundhedsfremmende undervisning. Sundhedsplejerskerne både samarbejder med de enkelte unge, deres forældre og lærere om indsatsen i forhold til de unges sundhedsadfærd, helbred og trivsel, og samarbejder med lærere, elevråd og forældrebestyrelse om fast forankring af en sundhedspolitik med konkrete og målbare mål, der kan føl-ges på den enkelte skole med udgangspunkt i Sundhedstegnet til skoler. Alle kommuner har et tværsektorielt samarbejde i lokalområdet med henblik på at forebygge misbrug hos børn og unge. Sundhedsplejen deltager i dette samarbejde, da sundhedstjenesten har kontakt til alle børn og unge i skolen. Kommunen tilbyder rygestopkurser specielt tilrettelagt for de unge. Disse anbefalinger vil sikre, at alle skoleelever får en øget viden og kompetence i forhold til valg af sundhedsadfærd og hvilke faktorer, der påvirker deres valg. Samarbejdet med forældre, lærere og den tværfaglige gruppe i kommunen medvirker til at børn og unge med særlige behov får flere sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tilbud. Indsats overfor overvægtig skoledreng Sundhedsplejersken har den årlige sundhedssamtale med en overvægtig skoledreng. Sundhedsplejersken spørger drengen om hvordan han trives i skolen og nævner intet om hans overvægt. Under samtalen kommer det frem at han gerne vil tabe sig. Via sundhedsplejerskens åbne spørgsmål får drengen reflekteret over egen levevis og finder ud af, hvad han vil ændre og han får hjælp til at sætte sine egne overskuelige mål. Drengen har efter 2 måneder tabt sig 2,5 kg. Sundhedsplejersken støttede drengen, da han selv var motiveret for et vægttab. 22

23 23

24 7. Ungdomsuddannelserne Sundhedsplejen har ikke kontakt med de unge i aldersgruppen 16 til 20 år, da de befinder sig på de forskellige ungdomsuddannelsessteder, efterskoler og gymnasier. Faktisk er der ingen faggrupper på uddannelsesstederne, der målrettet underviser og rådgiver de unge i sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til sundhedsadfærd. Dette er uheldigt, da en del af de unge har problemer. Den seksuelle debutalder er omkring 16 år. De årige har den kraftigste stigning i tilfælde af klamydia og provokerede aborter. Helt op mod unge i denne aldersgruppe kan være smittet. P-pillen er det mest udbredte præventionsmiddel. Ca. 44 procent af pigerne og ca. 27 procent af drengene føler, at de har personlige problemer, der præger deres hverdag. 19 procent af drengene og 14 procent af pigerne er overvægtige, og flere piger er undervægtige. Piger springer hyppigere end drenge et eller flere hovedmåltider over procent af de unge er daglige rygere, heraf ønsker ca. 40 procent at holde op med at ryge. Størsteparten af de unge drikker alkohol, ca. 1/5 af drengene og 1/10 af pigerne fortæller, at de har drukket mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænse for voksne. 42 procent af drengene og 35 procent af pigerne har prøvet illegale stoffer. Undersøgelsen viser store geografiske forskelle. Den største andel af unge, der har prøvet stoffer, bor i en storbykommune. De unge ved, at klamydia kan gøre kvinder sterile, men hele 25 procent kender ikke symptomerne på klamydiainfektion. Mere end halvdelen af de unge ønsker mere information om sexsygdomme, og 25 procent ønsker mere viden om seksualitet. 24

25 Samtidig er flere unge i de senere år døde efter indtagelse af stoffer til fester. De unge kender ikke de helbredsrisici, der er ved at anvende rusmidler. Mange unge tror, at de kan bruge stoffer til fester uden at blive afhængige. Det er nødvendigt, at kommunerne fremover forsøger at bremse denne udvikling. Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at Sundhedsordningen for børn og unge udbygges til også at omfatte alle unge på ungdomsuddannelsessteder, efterskoler og gymnasier, så de fremover tilbydes åben rådgivning i fx prævention og seksuelt overførte sygdomme og alkohol- og stofmisbrug samt undervisningsaktiviteter der virker sundhedsfremmende (fx hvordan sunde vaner i dagligdagen har indflydelse på sundhed og velbefindende). Sundhedsplejersken i samarbejde med lærere og elever igangsætter udarbejdelsen af en sundhedspolitik på de enkelte uddannelsessteder, herunder en alkoholpolitik. Kommunerne har et åbent, anonymt og tværfagligt rådgivningstilbud til de unge, hvor de kan få vejledning og støtte i forbindelse med personlige eller psykiske problemer. Kommunerne samarbejder med foreninger, nærpoliti, bevillingsmyndigheder og andre relevante partnere med henblik på forebyggende indsatser over for unges misbrug af alkohol og rusmidler. Disse anbefalinger vil kunne være med til at dæmme op for det stigende antal af unge, der får kønssygdomme, provokerede aborter samt det stigende forbrug af alkohol i og udenfor uddannelsesstederne. 25

26 8. Børn med anden etnisk baggrund end dansk Mangfoldigheden i det danske samfund afspejler sig bl.a. ved, at der er flere og flere børn med anden kulturel og etnisk baggrund end dansk. Det har i mange år stillet kommunerne og sundhedsplejen over for en række udfordringer, eksempelvis i form af en anden kulturel betinget sundhedsopfattelse og sundhedsadfærd, andre typer af sygdomsforløb, manglende integration og tillid til det danske samfund. Børn og unge med rødder i en etnisk minoritet oplever krav fra to kulturer med hver deres værdier, hvilket kan være positivt. Men det kan også påvirke de unges trivsel i negativ retning. Færre børn med anden etnisk baggrund end dansk går i daginstitution sammenlignet med danske børn, hvilket medfører en begrænsning i børnenes kontakt til det danske samfund inden skolestart. Sygdomsmønsteret hos borgere med anden etnisk baggrund end dansk kan være anderledes end hos etniske danske. Det afspejler sig blandt andet i, at relativt flere borgere med etnisk baggrund lider af type 2-diabetes, hvilket igen hænger sammen med overvægt, fysisk inaktivitet og arvelige forhold. Et stigende antal kvinder med anden etnisk baggrund får abort inden for det første år efter en fødsel. Undersøgelser viser at dette blandt andet skyldes ringe viden, dels om hvordan kroppen fungerer og dels om præventionsmidler. Hvis børns sproglige kompetencer ikke er tilstede ved skolestart kan det være til skade både for de sociale kompetencer og mulighederne for indlæring. Derfor har sundhedsordningerne for børn og unge mange steder i landet tilbud målrettet børn med anden etnisk baggrund end dansk, som ikke går i daginstitution. Nogle sundhedsordninger for børn og unge har et ekstra tilbud om hjemmebesøg til familierne, hvor deres deltagelse i sprogstimulering er i fokus. 26

27 Andre kommuner har et samarbejde mellem sundhedsplejen og de pædagogiske konsulenter, hvor de to faggrupper sammen går ud i et besøg hos familien, for at få forældrene til at sende deres barn i børnehave senest når barnet er 3 år. Langt de fleste forældre med anden etnisk baggrund åbner deres hjem for sundhedsplejerskerne. Dermed har kommunerne en unik mulighed for at sikre, at der bliver drøftet sundhedsfremme og forebyggelse med forældrene. Samtidig hermed skabes der mulighed for integrationsfremmende initiativer og anden særlig indsats over for borgere med anden etnisk baggrund. Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at Sundhedsplejersker forsat deltager i og udvikler indsatser for at få børn med en anden etnisk baggrund end dansk i børnehave fra de er 3 år, så de integreres så tidligt som muligt. Sundhedsplejersker drøfter sundhedsfremme og forebyggelse med forældre, børn og unge af anden etnisk baggrund end dansk, med udgangspunkt i deres forståelsesramme af sammenhængen mellem sundhedsadfærd og sygdom. Sundhedsplejersker i samarbejde med praktiserende læger, mv. opretter tværfaglige sundhedstilbud, som sikrer dialog med forældre med anden etnisk baggrund end dansk om sundhedsrelaterede spørgsmål. Alle kommuner har et Åbent Hus i lokalområdet tilegnet de etniske ikke-danske familier, hvor sundhedsplejerskerne har mulighed for undervisning i forskellige sundhedsrelaterede emner, barnets udvikling, gymnastik for mødre, førstehjælp m.m. Kommunen har et særligt tværfagligt tilbud i nærmiljøet til unge piger og drenge, hvor de kan mødes, danne netværk, få rådgivning og drøfte deres specielle problemer med at være teenagere i Danmark. Kommunerne prioriterer, at sundhedsplejersker fortsat deltager i kurser, der opkvalificerer deres rådgivning om livsstil, reproduktion og prævention til de etniske ikke-danske familier. Disse anbefalinger kan være med til at fremme en tidlig integration, bremse antallet af aborter og støtte de unge. 27

28 28 Indsats over for børn af anden etnisk herkomst Ved etableringsbesøget hos en etnisk ikke-dansk familie, som ikke kan tale dansk, er der et 2-årigt barn, som er omkringfarende, kaster med ting og kravler rundt i møblerne. Forældrene irettesætter hele tiden barnet og der opstår en negativ kontakt. Barnet passes i hjemmet og familien har et sparsomt netværk. Sundhedsplejersken vurderer at barnet har behov for sprogstimulation og for at socialisere sig med jævnaldrene børn, hvorfor hun efter aftale med forældrene kontakter kommunen, der skaffer barnet et dagtilbud. Barnet får nu mulighed for at starte integrationen i det danske samfund og lære dansk inden skolestart.

29 9. Social ulighed i sundhed Der er stor social ulighed i danskernes sundhed. Hvis den negative sociale ulighed skal brydes, er det nødvendigt at sætte målrettet ind i forhold til de socialt udsatte grupper, som for eksempel mennesker der er langvarigt arbejdsløse, har lave indkomster, langvarig sygdom, psykisk sygdom, flygtningestatus m.m. Det handler bl.a. om at styrke den forebyggende indsats over for udsatte børn og unge for ad den vej at bryde den onde cirkel, hvor sygdom og social udsathed forstærker hinanden. Hvis forældre på grund af fattigdom, social marginalisering eller sygdom har færre ressourcer, muligheder eller evner for at udfylde rollen som forældre og tilgodese barnets grundlæggende behov, har det stor betydning for barnets helbred og udviklingspotentiale. Her har det vist sig, at de funktioner, som i Danmark udføres af sundhedsplejerskerne, har en stor betydning for at bryde den sociale og sundhedsmæssige arv. Sundhedsplejersker kan tilbyde de udsatte familier en lang række tiltag: støtte og rådgivning til rollen som forældre, forebyggelsestiltag i dagtilbud og skole, samt hjælp til at bruge samfundets og lokalområdets støttemuligheder. Flere internationale evalueringer peger på, at lokale grupper for børn, unge og forældre kan være en god måde for borgere i et lokalområde at støtte hinanden på. Desuden viser nyere forskning i social arv, at det vil være særligt relevant med fokus på læring og undervisning af udsatte 0 10 årige børn i daginstitutioner og skoler. Den sociale ulighed i sundhed blandt børn betyder, at børn af forældre med en kort eller ingen uddannelse er mere syge end børn af forældre med en længerevarende uddannelse. 29

30 30 Dansk Sygeplejeråd anbefaler at Kommunerne opstiller konkrete målbare mål for reduktionen i den sociale ulighed i sundhed. Alle kommuner får udarbejdet og implementeret den lovbefalede børne- og ungepolitik med konkrete indsatser målrettet de kommunale arenaer, hvori børn og unges dagligdag leves, således at kommunerne medvirker til at bremse den sociale ulighed i sundhed. De sundhedspolitiske indsatser går på tværs af alle forvaltninger for at reducerer den sociale ulighed i sundhed. Den sundhedsfaglige leder står for koordineringen, både i forhold til borgerrettede indsatser og over for de sårbare og udsatte grupper. Kommunerne har en målrettet tværfaglig indsats for at støtte forældre udenfor arbejdsmarkedet mhp uddannelse, jobtilbud eller revalidering, således at disse forældre og deres børns levevilkår forbedres. Den lovbefalede tværfaglige gruppe igangsætter tidlige, forebyggende indsatsområder blandt andet over for børnefamilier med alkohol- og misbrugsproblemer samt udsatte gravide og børnefamilier. Der etableres lokale grupper for udsatte og anbragte børn. Alle dagtilbud har særlig fokus på den forebyggende indsats over for de svagest stillede børn. Der afsættes tid og ressourcer inden for de forebyggende sundhedsordninger for børn og unge til de mest udsatte, da det er afgørende i forhold til at mindske den sociale ulighed i sundhed.

31 Ung familie Sundhedsplejersken besøger en ung moder først i 20 erne og hendes to små børn, som har forskellige fædre. Moderen, som er uuddannet, overvægtig og har et svagt familienetværk, er reelt alene med begge børn, fordi hun og fædrene ikke kan blive enige om opdragelse, kost, parforhold osv. Faderen til det yngste barn er til stede i hjemmet under besøget, men der er mange problemer mellem ham og steddatteren. Problemerne viser sig ved, at steddatteren ikke vil spise almindelig mad. Moderen mangler helt den grundlæggende viden om kost. Faderen vil gerne have hjælp til kostvejledning og parforhold. Ved at sundhedsplejersken tager udgangspunkt i moderens forståelse af sufficient kost og vejleder herud fra, får moderen efterhånden en viden, som kan omsættes i praksis. Det betyder, at moderen får mere fokus på kostens betydning for barnets helbred. Der er dermed håb om at den sociale arv, hvad angår kosten, er brudt. Moderen ønsker også støtte til at etablere amningen af spædbarnet. Sundhedsplejersken besøger familien hyppigt, hvor hun støtter og rådgiver familien vedrørende deres livsstil, kost, amning, opdragelse osv. Forældrene bliver også henvist til parsamtaler. Sundhedsplejerskens støtte bevirkede at faderen og steddatteren fik et bedre forhold til hinanden og hun spiser nu sufficient kost. Amningen har betydet en stærkere mor - barn relation, og moderens fokus er nu på barnets behov. Parforholdet fungerer også bedre. 31

32 10. Ledelse, kvalitetssikring, uddannelse og forskning Alle borgere i Danmark har krav på at få et sundhedstilbud af høj kvalitet stillet til rådighed. Det gælder også børn og deres forældre. En professionel sundhedspleje af høj kvalitet har afgørende betydning for de sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tilbud målrettet familier, børn og unge. Sundhedsplejens faglige ledelse har ansvaret for en høj kvalitet i tilbuddene og sammenhæng til andre sektorer (det regionale niveau), undervisningssektoren (fx sygeplejerske- og sundhedsplejerskeuddannelsen samt jordemoderuddannelsen), almen praksis og også sammenhæng i varetagelsen af børnesundheden i den enkelte kommune (fx dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser, de socialt udsatte familier, specialtilbud i den enkelte kommune samt samarbejde med fritids- og kulturområdet). Dette kræver at lederen af sundhedsplejen både har en plads på det overordnede strategiske ledelsesniveau og samtidig har en faglig og administrativ ledelse af sundhedsplejerskegruppen. Dermed sikres at børn og unges sundhed medtænkes på alle niveauer og på tværs af forvaltningerne. Samtidig skal der i kommunerne arbejdes med en systematisk kvalitetsudvikling, dokumentation og indsamling af ny viden på området samt implementering af forskningsviden. Evaluering af sundhedsplejen og dens indsatsområder og af borgerens oplevelser af mødet med sundhedsplejen er væsentlige i den forbindelse. Sundhedspleje af høj kvalitet forudsætter også, at den enkelte sundhedsplejerske får mulighed for den nødvendige kompetenceudvikling. Sundhedsplejerskeuddannelsen spiller en meget vigtig rolle i forhold til at sikre at sundhedsplejerskernes grundlæggende kompetencer, viden og metoder svarer til de nye krav og sundhedspolitiske udfordringer, der er på børne- og ungeområdet. Derfor kræver det, at den nye sundhedsplejerskeuddannelse kommer på plads, således at der fortsat kan sikres en høj kvalitet i sundhedsplejen, der til enhver tid imødekommer samfundets behov. Desuden er det væsentligt, at kommunerne prioriterer ressourcer på et niveau, så de er tilpasset udfordringerne på børnesundhedsområdet. 32

33 Sundhedsordninger for børn og unge landet over iværksætter og deltager aktivt i mange både monofaglige og tværfaglige projekter. Således kvalitetsudvikles hjemmebesøg og arbejdet på skolerne og der udvikles nye undervisningsmetoder og indsatser for børn og unge med særlige behov m.m. Sundhedsplejerskernes data kan udnyttes langt mere strategisk i alle kommuner, hvis der sker en landsdækkende systematisk koordination og kvalitetssikring og udvikling af indsatserne for at bedre børne - og ungesundheden. En systematisk opsamling af data kan indgå i kommunens samlede sundhedsvæsen. Således kan tidlige tegn på kronisk sygdom eventuelt opspores i børne og ungealderen og hermed kan en forebyggende og sundhedsfremmende indsats iværksættes. Sådanne systematisk opsamlede data kan også være udgangspunkt for forskningsprojekter. Med den nye kommunalreform får kommunerne medansvar for forskning. Sundhedsordningerne for børn og unge rummer et stort potentiale for forskning, som bør sikres en høj prioritet i kommunerne fremover, så indsatserne planlægges på et evidensbaseret grundlag. Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at Kommunerne udarbejder en sundhedsprofil for børn og unge hvert 4. år for at have et klart overblik over den enkelte kommunes problemstillinger og dermed et solidt grundlag til at fastlægge de øvrige sundhedsplejetilbud ud fra. Kommunerne udarbejder en målrettet, langsigtet børne- og ungepolitik med en systematisk indsats i forhold til børns sundhed og trivsel, for derved at bremse det stigende antal af børn og unge med risikofaktorer for at udvikle en livsstilssygdom eller en kronisk sygdom. Der udarbejdes landsdækkende standarder for samarbejde om barnet mellem hospital, familie og sundhedsplejerske. Der udarbejdes landsdækkende standarder for undersøgelse af barnet og den unge med fokus på sundhedsplejerskens hjemmebesøg, sundhedstjenesten målrettet børn og unge i skolerne og i ungdomsuddannelserne samt de forebyggende børneundersøgelser hos den almen praktiserende læge. Disse standarder skal indgå i Den Danske Kvalitetsmodel og implementeres i de forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Kommunerne har en sundhedsplejefaglig ledelse og koordination af de forebyggende sundhedsordninger for børn og unge på det strategiske, det administrative og det udførende ledelsesniveau. Sundhedsplejerskeuddannelsen udvikles løbende og tilpasses de sundheds- 33