Prostatakræft. Noget nyt? PROPA Landsmøde Odense Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
|
|
|
- Edith Mikkelsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Prostatakræft Noget nyt? PROPA Landsmøde Odense 2017 Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
2 Prostatakræft en sygdom, 2 problemer Prostatakræft epidemi Prostatakræft risiko for død Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
3 Prostatakræft epidemi Nye tilfælde 1995: 1408 Nye tilfælde 2014: 4577 Hyppigste cancer blandt danske mænd Stigning på 325% de sidste 20 år Antal mænd med diagnosen 1995: 5675 Antal mænd med diagnosen 2014: Stigning på 600% på 20 år. Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
4 Prostatakræft en epidemi? Nye prostatakræft tilfælde / NORDCAN 2016 En epidemi er en situation, hvor en smitsom sygdom breder sig hurtigt Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
5 Prostatakræft en epidemi? Antal nye prostatakræft tilfælde / NORDCAN 2016 Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
6 Prostatakræft en epidemi? Diagnostisk aktivitet Antal Mænd biopteret 2000 Antallet PSA målinger 2 ud af 3 prøver tages i almen praksis Mukai TO, Ugeskr Læger DaPCaR Klemann N et al, ikke publicerede data Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
7 Betyder epidemien noget for klinikken? Kan vi forbedre klinikken? Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
8 Prostatakræft udvikling Død af prostatakræft; højtdifferentieret lokaliseret sygdom Helgstrand T, DaPCaR ikke publicerede data Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
9 Prostatakræft udvikling Helgstrand T, DaPCaR ikke publicerede data Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
10 Prostatakræft nye diagnostiske tiltag? Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
11 Prostatakræft nye diagnostiske tiltag? Baco et. al Eur Urol 2016;69: mænd med PSA 4 20 uden tidligere biopsier randomiseret mellem Standard UL-vejledte biopsier og MR-guidede biopsier Detektions rate alle 59 vs 54% Klinisk signifikant prostatakræft PCa: 44 vs 49% Ingen forskel i hverken overall eller signifikant kræft! Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
12 Prostatakræft nye diagnostiske tiltag? Tontilla et. al Eur Urol 2016;69: mænd uden tidligere biopsier randomiseret mellem MR før biopsi og standard UL-vejledte biopsier + MR-guidede biopsier / Standard UL-vejledt biopsi Detektions rate alle 64 vs 57% Klinisk signifikant prostatakræft PCa: 55 vs 45% Ingen forskel i hverken overall eller signifikant kræft! Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
13 Prostatakræft nye diagnostiske tiltag? Fütterer et. al Eur Urol 2015;68: Hovedresultat; Detektion af klinisk signifikant prostatakræft varierede fra 44 til 87% hos mænd uden tidligere eller med tidligere negative biopsier Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
14 Prostatakræft nye diagnostiske tiltag? > 60 år Prævalens Dødelighed 50% har Prostatakræft 3% Klaus Brasso, overlæge, pi16 Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
15 Prostatakræft nye diagnostiske tiltag? Hvordan er MR af prostata i en normal befolkning? Ved vi om MR korreler til histologi og resultater af behandling? Signifikante cancere bliver typisk defineret på baggrund af MR fund et selvopfyldende profeti Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
16 Prostatakræft nye diagnostiske tiltag? Kumuleret risiko for død Mænd med PSA < 10 og 1. sæt biopsier negative Klemann N et al. Lancet Onc 2017 Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
17 Prostatakræft ændrer sygdommen sig? Flere diagnosticeres med formodet lavrisiko sygdom Hamdy FC et al. NEJM med screeningdetekteret prostatakræft 75% med Gleason score 6 og / eller ikke palpabel sygdom Cancerspecifik 10 års overlevelse 98,8 99,6% Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
18 Prostatakræft monitorering? Når flere diagnosticeres med formodet lavrisiko sygdom Stiger behovet for aktiv overvågning Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
19 Prostatakræft monitorering? En positiv MR ses hos 2 ud af 3 mænd, kandidater til aktiv overvågning En positiv MR Øger risikoen for påvisning af klinisk signifikant prostatakræft ved rebiopsi Øger sandsynligheden for histologisk opgradering til > Gleason 6 Øger ikke risikoen for opgradering til lokal avanceret sygdom ved Schoots et al, Eur Urol 2015 Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
20 Prostatakræft monitorering? For at anvende MR i monitorering af mænd med formodet lav-risiko sygdom er det nødvendigt at forstå Betydningen af de sete forandringer Betydningen af ændringer i udseende Schoots et al, Eur Urol 2015 SPCG-17 Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
21 Prostatacancer det 1. problem Ordet kræft udløser ønsker om behandling Diagnosen af tidlig prostatakræft må afkobles fra automatisk og aggressiv behandling Det er en udfording i forhold til Kommunikation Uddannelse Forskning Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
22 Prostatacancer det 2. problem Aldersstandardiseret prostatacancer mortalitet; Antal døde / På trods af tidligere diagnose og et stigende antal kurative behandlinger er antallet af patienter, der dør af prostatakræft konstant / år Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
23 Prostatakræft det 2. problem Tid fra diagnose til død af prostatakræft er steget fra 1,9 4 år fra Helgstrand T, DaPCaR, ikke publicerede data Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
24 Prostatakræft det 2. problem M+ 46,7% Incomplete baseline data 11,4% Localized 25,1% 3 ud af 4 patienter, der dør af prostatakræft har enten metastatisk eller lokalavanceret sygdom på diagnose tidspunktet Locally advanced OR N+ 16,8% Helgstrand T, DaPCaR, ikke publicerede data Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
25 Prostatakræft det 2. problem 25% Højrisiko 85% Lavrisiko Lokal sygdom; højrisiko: enten PSA > 20 og / eller Gleason > 8 Helgstrand T, DaPCaR, ikke publicerede data Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
26 Prostatakræft det 2. problem Tid fra diagnose til død afhængigt af tumorkarakteristika Gleason 6; 2,9 8,5 år Gleason 7; 2,6 5,4 år Gleason 8+; 1,4 3,1 år Helgstrand T, DaPCaR, ikke publicerede data Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
27 Prostatakræft det 2. problem Underbehandler vi dem, der reelt har størst risiko for at blive syge og ultimativt dø af prostatakræft? Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
28 Prostatakræft det 2. problem Stigende PSA efter kirurgi Ingen spredning Supplerende strålebehandling Ja, men hvornår og med supplerende hormonbehandling? RADICALS Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
29 Prostatakræft det 2. problem Stigende PSA efter kirurgi eller strålebehandling Ingen spredning Supplerende hormonbehandling Ja, men hvornår og hvilken? EMBARKE Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
30 Prostatakræft det 2. problem Symptomfri M0CRPC Symptomatisk M+CRPC Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
31 Prostatakræft det 2. problem Stigende PSA trods kastration Ingen spredning Tidlig hormonbehandling Er der effekt af nye hormonbehandlinger? SPARTAN / PROSPER / ARAMIS Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
32 Prostatakræft det 2. problem Prostatakræft med lokal spredning Standard behandling Stråler + hormonbehandling (SPCG) Er der et alternativ, kan kirurgi være en mulighed? SPCG15 Standard stråler + hormonbehandling / Operation + evt. Stråler og hormon Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
33 Prostatakræft det 2. problem Prostatakræft med udbredt spredning Standard behandling Umiddelbar hormonbehandling Standard + Tidlig kemoterapi Standard Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
34 Prostatakræft det 2. problem Prostatakræft med udbredt spredning Umiddelbar hormonbehandling + tidlig kemoterapi Kan man opnå det samme med færre bivirkninger? LATITUDE / ARCHES Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
35 Prostatakræft det 2. problem Prostatakræft med lidt spredning Umiddelbar hormonbehandling + tidlig kemoterapi? ARCHES / LATITUDE? Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
36 Prostatakræft det 2. problem Prostatakræft med lidt spredning Umiddelbar hormonbehandling + kirurgi eller strålebehandling? Umiddelbar hormonbehandling / Umiddelbar hormonbehandling + kirurgi g-rampp Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
37 Prostatakræft en sygdom, 2 problemer Tidlig diagnostik Overbehandling Overdødelighed Underbehandling Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
38 Udvikling kræver studier og er evolutionær Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet
39
40 Epidemi: En situation, hvor en smitsom sygdom breder sig meget hurtigt (antal nye tilfælde fordobles ugentligt) i en bestemt befolkningsgruppe eller et bestemt geografisk område. Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
41 Prostatacancer - risikofaktorer Køn, alder og race Arv: Heriditær PC Miljø: Animalsk fedt, D-vitamin, tung-metaller, virus, sexualvaner, endokrine faktorer Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
42 Petra Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
43 114 trin! Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
44 Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
45 Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
46 Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
47 Kan man have en prostatacancer epidemi? Antal nye prostatacancertilfælde / NORDCAN 2016 Hvis det ikke er en epidemi hvorfor ser det sådan ud? Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
48 Prostata Specifikt Antigen - PSA PSA er et enzym, der udelukkende produceres i prostata Glykoprotein PSA er en organmarkør ikke en cancermarkør Proteinase PSA Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
49 Prostatacancerbetænkningen - Patienter, hos hvem symptomer eller fund gør prostatacancer til en diagnostisk mulighed. - Mænd med mindst to nære slægtninge med prostatacancer. - PSA baseret screening anbefales ikke Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
50 Symptomer på prostatakræft: Hyppig vandladningstrang Slap stråle Startbesvær Smerter i bækkenet Blod i urinen Hyppig vandladningstrang kan skyldes prostatakræft Hvert år rammes 3000 mænd af denne form for kræft. Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
51 Prostatacancer i Bedre Terapi Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
52 Prostatacancer diagnostisk aktivitet Antal biopsisæt / patient Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
53 Prostatacancer et paradigme skift Man dør med prostatacancer - ikke af prostatacancer Høj forekomst i autopsier, langsomt voksende Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
54 Prostatacancer et paradigme skift Den første radikale prostatektomi blev udført på Rigshospitalet i 1995 BRASSO K, FRIIS S, JUEL K, JØRGENSEN T, IVERSEN P MORTALITY OF PATIENTS WITH CLINICALLY LOCALIZED PROSTATE CANCER TREATED WITH OBSERVATION FOR 10 YEARS OR LONGER. J Urol 1998 Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
55 Prostatacancer kurativ behandling Scandinavian Prostate Cancer Group SPCG-4 12 års opfølgning ARR; 6,1%, p=0,01 SPCG-4. Bill-Axelsson NEJM 2007 Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
56 Prostatacancer radikal kirurgi Rigshospitalet Etablering af en forskningsenhed Copenhagen Prostate Cancer Center CPC Klinisk forskning Register studier Lægemiddelforsøg Grundforskning Nationalt og internationalt samarbejde Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
57 Prostatacancer radikal kirurgi i Danmark Kumuleret risiko for PC død efter 10 år: 5,8% Overlevelsesgevinst efter 10 år: 0,4 år Survival after radical prostatectomy for clinically localised prostate cancer. A population-based study. Røder MA at el BJUI 2014 Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
58 Prostatacancer kurativ behandling SPCG - 4. Bill-Axelsson NEJM års opfølgning, ARR; 6,1%, p=0,01 PIVOT 10 års follow-up, ARR: 2,8%, p=0.09 Wilt NEJM 2014 Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
59 Prostatacancer kurativ behandling SPCG-4 PIVOT; PSA < 4 15,2 11, ,7 54, ,6 34,3 Stage T1b 11,9 1,9 T1c 11,6 50,3 T2 76,1 45,0 Kumulerede risiko for prostatacancer død i observationsarmen SPCG-4; Pivot; 20,7% / 15 år 7,4% / 12 år Gleason <=6 60,7 70,5 7 22,9 18,2 > 7 5,0 7,0 Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
60 Prostatacancer den 1. udfordring Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
61 Prostatacancer den 1. udfordring Planlægge strategi efter risiko Er gentagne biopsier nødvendige? Efter 15 år er risikoen for prostatacancer død 0,7% Klemann N et al, DaPCaR, ikke publicerede data Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
62 Prostatacancer den 2. udfordring Aldersstandardiseret prostatacancer mortalitet; Antal døde / På trods af tidligere diagnose og et stigende antal kurative behandlinger er antallet af patienter, der dør af prostatacancer næsten konstant Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
63 Prostatacancer den 2. udfordring Aggressiv behandling af patienter med stor tumorbyrde? Tidlig eller sen strålebehandling? / RADICALS Supplerende kemoterapi postoperativt? / SPCG12 Supplerende kemoterapi ved recidiv? / SPCG14 Kirurgi +/- strålebehandling? / SPCG15 Kirurgi ved metastatisk sygdom? / RAMPP Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
64 Prostatacancer den 2. udfordring LH ACTH Testosterone Androstenedione Vækst Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
65 Prostatacancer den 2. udfordring Optimering af den medicinske behandling? Tidligere behandling? / ARCHES, SPARTAN Maksimal hormonblokade? / EMBARKE Vaccinebehandling? / PROSTVAC Kombinationsbehandling / PLATO, PEACE III Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
66 Prostatacancer - fremtiden Markør paneler PSA, HK-2, U-PAR, genetiske og molekylære markører Kræftens bekæmpelse, afdelingen for vækst og reproduktion Farmako-epidemiologi Statiner, aspirin, non-steroide anti-inflammatorika, perorale antidiabetika Kræftens Bekæmpelse Individualiseret udredning og behandling Rehabilitering og fysisk træning UCSF, FC Prostata, Center for Inflammation og metabolisme Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
67 Boel fonden Peter Iversen, professor, urologisk afdeling Torben Jørgensen, professor, Forskningscenter for forebyggelse og sundhed Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
68 ? Copenhagen Prostate Cancer Center Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
69
70 Prostatacancer naturhistorie PIN Lokalavanceret Metastatisk sygdom N år Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
71 Prostatacancer i Danmark Nye tilfælde 2014: ca Hyppigste cancer blandt danske mænd Stigning på 250% de sidste 10 år Antal mænd der lever med diagnosen: Antal mænd der dør af sygdommen hvert år: Hyppigste cancer dødsårsag hos danske mænd Copenhagen Prostate Cancer Center
72 Prostatacancer medicinsk behandling LHRH analog eller antagonist LH ACTH Testosterone Androstenedione Ophørt stimulation af androgen receptoren Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
73 Prostatacancer radikal kirurgi i Danmark Survival after radical prostatectomy for clinically localised prostate cancer. A population-based study. Røder MA at el BJUI 2014 Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
74
75 Prostatacancer Malaria
76
77 12000 Diagnostisk aktivitet Antal Biopsier
78 Er prostatacancer populært? Google, prostatacancer ca hits Google, prostate cancer ca hits
79 Kan man have en prostatacancer epidemi? Antal nye prostatacancertilfælde / NORDCAN 2016 Klaus Brasso, urologisk klinik, abdominalcenteret, Rigshospitalet
80 Prostatacancer naturhistorie versus behandling SPCG-4 radikal kirurgi versus observation PIVOT Radikal prostatektomi Observation Ingen reduktion i risiko for død af prostatacancer hos lavrisiko patienter Wilt NEJM 2012; Bill-Axelson NEJM 2014
81 Røder et al SJU 2015 Relative survival following RP
82
83 Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver Lesbos
84
85 Prostatacancer radikal kirurgi Rigshospitalet Røder MA et al. Prostate cancer 2011 Første danske opgørelse af resultater efter radikal kirurgi recidiv fra en enkelt institution Risiko for biokemisk recidiv er på linie med international erfaringer Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
86 Prostatacancer radikal kirurgi i Danmark Siden indførelsen af kurativ behandling: Er der opereret på ældre og ældre patienter med mindre og mindre tumorbyrde Changes in preoperative characteristics in patients undergoing radical prostatectomy a 16-year nation-wide analysis. Røder MA et al Acto Onc 2014 Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver
87 Prostatacancer medicinsk behandling A R A R A R A R A R A R A R Hormonnaiv Kastration A R A R Kastrations resistent prostatacancer (CRPC) A R AR A R A R A R AR mutation Zytiga Xtandi Taxotere Cabazitaxel Alfaradin Prostatacancer klinisk epidemiologiske perspektiver AR m AR m AR m AR m AR AR m CRPC progression AR m AR m AR m AR m AR m AR m AR m AR m AR AR m AR m AR m AR m AR m
88 M0 CRPC What and how do we do? Klaus Brasso, Copenhagen Prostate Cancer Center
Radikal prostatektomi & nye endokrine behandlinger
Radikal prostatektomi & nye endokrine behandlinger Urologisk Forum 25/10/2012 Rigshospitalet - en del af Københavns Universitetshospital PCa kontinuum PIN Lokal avanceret N+ CRPC Lokaliseret Biokemisk
Prostatacancer kort update nye tiltag
Prostatacancer kort update nye tiltag Udredning og behandling AUH - Horsens /Morten Heebøll Andersen Forløbet (fra jer til os) mcrpc-nyt MR/MR-fusion Prima-studiet epidemiologi Incidens: 4500/år fordoblet
ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Active surveillance
ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Radikal behandling kan kurere tidlig prostatacancer men number needed to treat er højt. Til dato findes 2 randomiserede studier, der sammenligner observation med radikal
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa
Pas på dig selv, mand!
Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten
Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group
DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital
Revideret: November 2014
DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 8A. ACTIVE SURVEILLANCE Forfattere: Frederik B. Thomsen og Klaus Brasso Revideret: November 2014 Næste revision: November
Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.
Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Diagnostik og behandling af prostatakræft
Diagnostik og behandling af prostatakræft Af Peter Iversen, professor, overlæge og Martin Andreas Røder, reservelægeurologisk afdeling D, Rigshospitalet Modifi ceret af redaktionen Som i mange vestlige
Tumorbiologi og klinisk onkologi 19102010
Prostatacancer t Tumorbiologi og klinisk onkologi 19102010 Klaus Brasso, Urologisk afdeling D, Rigshospitalet Hvis det bliver uforståeligt Prostata Valnød-stor kirtel på ca. 20 g Beliggende under blæren
Forskellige valg i kampen mod prostatakræft
Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft
MR-skanning og målrettet behandling. MR-skanning i diagnostikken og behandlingen af prostatakræft. Nye behandlingsmodaliteter.
MR-skanning og målrettet behandling MR-skanning i diagnostikken og behandlingen af prostatakræft. Nye behandlingsmodaliteter. Indhold Dødelighed Diagnose/staging MR-skanning Liquid biopsy(biomarkører)
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
PROPAS medlemsundersøgelse 2009
PROPAS medlemsundersøgelse 29 I perioden fra 8. januar til 1. februar 29 gennemførte PROPA en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne. Skemaet var udarbejdet af PROPA i samarbejde med PROFO, den norske
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Genanalyse af metastaserende prostatakræft
Genanalyse af metastaserende prostatakræft Molekylærbiologisk karakterisering af human prostatacancer og effekt af antiandrogen behandling med anvendelse af oligonukleotid microarray analyse. Vejledning
Social ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Lær mere om prostatacancer
Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det
Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution
Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Social ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Active surveillance og Watchful waiting
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Active surveillance og Watchful waiting Version 1.0 GODKENDT Faglig godkendelse 10. december 2018, Administrativ godkendelse 14. december 2018 (Sekretariatet for Kliniske
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke?
9 Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? Flemming Bro Få test er så vanskelige at bruge på relevant vis i praksis som prostataspecifikt antigen-testen. Den kan bruges i diagnostikken af prostatakræft,
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
14. Post-ASCO Symposium 16. Juni Prostatacancer Juniorspeaker: Martin Højgaard, Rigshospitalet
14. Post-ASCO Symposium 16. Juni 2017 Prostatacancer Juniorspeaker: Martin Højgaard, Rigshospitalet Oversigt over udvalgte abstracts No Titel Emne LBA3 LATITUDE, phase III trial, double blind Abiraterone
Radikal prostatektomi i DK Status 2013
Radikal prostatektomi i DK Status 2013 Henrik Jakobsen Overlæge Urologisk Afdeling Herlev Hospital Metode Enquete udsendt via primo september 2013 til alle opererende urologiske afdelinger i DK Afdelinger
Din risiko for prostatakræft er 19% Kan vi stoppe overdiagnosticering af prostatacancer ved hjælp af genetiske markører?
Din risiko for prostatakræft er 19% Kan vi stoppe overdiagnosticering af prostatacancer ved hjælp af genetiske markører? Pia Kirkegaard, postdoc, ph.d., cand.mag, antropolog Flemming Bro, professor, dr.med,
Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande
Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Komorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul 1 Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer passive: patientens spontane rapport aktive: svar på målrettede spørgsmål
Behandlingsvejledning for Endokrin behandling af Cancer Prostatae
Behandlingsvejledning for Endokrin behandling af Cancer Prostatae Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning
Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter
Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter Forfattere: Marlene Willemann Würgler og Mette Lundsby Jensen DSI-publikation september 2009
set fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Visitation til radikal prostatektomi
2018 Visitation til radikal prostatektomi Visitation til radikal prostatektomi Side 2/14 Visitation til radikal prostatektomi Sundhedsstyrelsen, 2018. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark
Herlev and Gentofte Hospital Center for Cancer Immunterapi Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark Center for Cancer Immunterapi (CCIT) er det nationalt ledende forskningscenter indenfor cancer
KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde
Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde Torsdag d. 30. Januar 2014, Odense Erik Jakobsen, Behandlingsresultater lungecancer DK 2003-2012
Kræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Kræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Prostatakræft 2000-2007 Kræftprofil: Prostatakræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Kræft;
Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen
Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling
Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræftopfølgning i Almen Praksis Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræft at være dødelig Den eksistentielle krise Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan
Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor
Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Kræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv
Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet
fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient
AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?
Det er afgørende, at patienternes individuelle behov søges imødekommet efter faglig vurdering og beslutning
DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 7. OPFØLGNING Forfattere: MB & MM Revideret: oktober 2015 Næste revision: oktober 2016 REKOMMANDATIONER, Opfølgning individuel
NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen
NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns
Kræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT juni 2018 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2002-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 15. juni 2018 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling
Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat
Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende
Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Agenda 1. PROSTAGE Baggrund Udførelse Resultater 2. Fremtiden Hvad er PSMA Hvorfor PSMA PET/MRI best of both worlds?
Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER
VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER Lungecancer vs andre kræftformer Hver 4. kræftdødsfald er pga Lungekræft! MORTALITET Lungecancer Lungecancer KILDE: NORDCAN Vi er allerede nået langt!! - om end
Forskelle(i(individuelle( behandlings2lbud( (hvorfor?( Gedske(Daugaard( Professor( Onkologisk(klinik,( Rigshospitalet(
Forskelle(i(individuelle( behandlings2lbud( (hvorfor?( Gedske(Daugaard( Professor( Onkologisk(klinik,( Rigshospitalet( Hmm...(Et(klassisk(2lfælde(af( ecer(frokost((træthed( Sygeplejerske!(300(ml(expresso(
Hjernetumordagen 1. april 2014
Hjernetumordagen 1. april 2014 Onkologisk behandling af hjernetumorer Sidste år sluttede vi med spørgsmålet: Får I den bedste behandling? Svar: Primær behandling Ja! Recidiv behandling Måske! Behandlingsmål
Sådan stopper du prostatakræft
Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Endokrin behandling. Version 1.0
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Endokrin behandling Version 1.0 GODKENDT Faglig godkendelse 10. december 2018 Administrativ godkendelse 14. december 2018 (Sekretariatet for Kliniske Retningslinjer på Kræftområdet)
Prostata cancer udredning og behandling
Prostata cancer udredning og behandling Lars Lund Professor, Overlæge, Dr.med.,FCS(HK) Urologisk afd.l, Odense Universitets Hospital Institute of Clinical Research;SDU E-mail: Lars.Lund@Rsyd.dk Prostataadenokarcinom
Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus
Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder
Møde med Almen Praksis. Ulla Geertsen, Lars Lund, Henrik Jahn
Møde med Almen Praksis Ulla Geertsen, Lars Lund, Henrik Jahn 14.09.2015 Nyheder i urologien 1. Revideret pakkeforløb for kræft i blære - nyre - nyrebækken og urinleder 2. Nye regler for hæmaturiudredning
Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse
Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)
Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Arbejdet med at samle alle danske børnecancerpatienter i Dansk Børnecancer Register (DBCR) blev påbegyndt 1/9 2004 ved stud. med. Agnethe Vale Nielsen (under
Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi).
Hormonbehandling Hvordan virker hormonbehandling på prostatakræft? Hormonbehandling stopper virkningen af hormonet testosteron på prostatacellerne, herunder prostatakræftcellerne. Testosteron kontrollerer,
Kastrationsresistent prostakræft (CRPC)
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Kastrationsresistent prostakræft (CRPC) Version 2018 GODKENDT Faglig godkendelse 10. december 2018 () Administrativ godkendelse 13. december 2018 (Sekretariatet for Kliniske
Hjernetumordagen, 23. april 2013
Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads
Prostatakræft. Kolofon
PROSTATAKRÆFT Kolofon Prostatakræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003
Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $
Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital
Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver
Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse
Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret maj 2011
1. Påvisning af cancer
DUCG S NATIONALE RETNINGSLINJER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 8. BILLEDDIAGNOSTIK Forfattere: LJP og BGP Revideret: September 2016 Næste revision: September 2017 Dette kapitel omhandler
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
FORBEDRET OVERLEVELSE Fremtidige udfordringer inden for lungekræft
FORBEDRET OVERLEVELSE Fremtidige udfordringer inden for lungekræft Anders Green, professor, overlæge, dr.med. OPEN, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet på vegne af Dansk Lunge Cancer Gruppe
Med oplæg fra KREVI/DSI og Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsøkonomi blev metode, proces og resultater i de to rapporter præsenteret.
SAMMENFATNING AF MØDE I TASK FORCE VEDR. STRÅLEBEHANDLING DEN 20. JUNI 2007 1. Orientering om Økonomiaftalens indhold I økonomiaftalen, indgået mellem regeringen og Danske Regioner, indgår et afsnit om
Kan kvalitet reduceres til ét tal?
Kan kvalitet reduceres til ét tal? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Lørdag d. 11. januar 2014,Nyborg Erik Jakobsen, Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til
Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.
Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut
Beslutning om den individuelle opfølgning træffes i fællesskab mellem patient og den ansvarlige instans
DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 7. OPFØLGNING Forfattere: MB & MM Revideret: September 2017 Næste revision: September 2018 REKOMMANDATIONER - Individuel og
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation
Center of Excellence Silkeborg
Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor
ENZALUTAMID (XTANDI) IKKE-METASTASERENDE KASTRATIONSRESISTENT PROSTATAKRÆFT
ENZALUTAMID (XTANDI) IKKE-METASTASERENDE KASTRATIONSRESISTENT PROSTATAKRÆFT AMGROS 12. juni 2019 OPSUMMERING Baggrund Enzalutamid (Xtandi) er indiceret som vedligeholdelsesbehandling til voksne mænd med
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan
BEHANDLING AF INVASIVE
BEHANDLING AF INVASIVE BLÆRETUMORER Pernille Skjold Kingo, 1.reservelæge, PhD Aarhus Universitets Hospital Urinvejskirurgisk afdeling Kvinder Alder BLÆREKRÆFT EPIDEMIOLOGI/INCIDENS 9. hyppigste kræftform
Alarm symptomer på kræft i befolkningen
Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk
Findes der social ulighed i rehabilitering?
Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for
Phd-projekt om individualiseret screening
Phd-projekt om individualiseret screening Brystdensitet - en risikofaktor for brystkræft DRS og DSKFNM årsmøde den 30. januar 2014 Odense Rikke Rass Winkel, læge, klinisk assistent Ph.d. titel Risk stratification