Revideret: November 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revideret: November 2014"

Transkript

1 DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 8A. ACTIVE SURVEILLANCE Forfattere: Frederik B. Thomsen og Klaus Brasso Revideret: November 2014 Næste revision: November 2015 ACTIVE SURVEILLANCE ved lav-risiko prostatacancer Baggrund Kurativ behandling i form af radikal prostatektomi har hos patienter med klinisk lokaliseret prostatacancer (PC) i randomiserede studier vist at kunne reducere både risikoen for at udvikle metastatisk sygdom og død af sygdommen sammenlignet med observation [1,2]. I det skandinaviske SPCG-4 studie [1], hvor 88% af patienterne havde palpabel tumor (T 2), fandt man, at yngre patienter (< 65 år) og patienter med intermediær eller høj-risiko tumor karakteristika, det vil sige enten PSA > 10 ng/ml, Gleasonscore > 6 eller klinisk T > 2a, havde en overlevelsesgevinst ved radikal prostatektomi. Dette var ikke tilfældet for patienter med lav-risiko karakteristika eller patienter 65 år uanset hvilke risiko karakteristika de havde. I det amerikanske PIVOT studie [2], hvor hovedparten af patienterne på grund af PSA-screening var diagnosticeret tidligere i sygdommens naturhistorie, forsvandt overlevelses-gevinsten selv blandt de yngre (< 65 år) patienter med lav-risiko karakteristika. Resultaterne af de randomiserede studier er i overensstemmelse med naturhistorie studier [3,4], der har vist, at risikoen for udvikling af symptomatisk sygdom og død af PC, specielt hos ældre patienter med lav-risiko karakteristika er lav. Samlet understreger resultaterne fra de tidligere nævnte randomiserede undersøgelser og naturhistoriestudierne, at den potentielle risiko for overbehandling, med ledsagende bivirkninger uden en forventet overlevelses-gevinst, er stor [5]. Omfanget af overbehandling i forbindelse med PSA-baseret screening er estimeret til 1:40 [6]. Undersøgelser har vist, at ca. 1/3 af de patienter der opereres umiddelbart med formodet lav-risiko PC har mere udbredt tumorbyrde ved endelig histopatologisk vurdering [7]. Ligeledes vil patienter, der ikke modtager primær kurativ behandling, løbe en risiko for senere lokal progression med behov for behandling enten i form af transuretral prostataresektion på grund af infravesikal obstruktion eller pallierende hormon behandling. Den potentielle risiko for overbehandling har ført til udviklingen af en aktiv overvågningsstrategi (active surveillance, AS), hvor det første AS program er beskrevet af Choo et al. i 2002 [8]. AS kan tilbydes patienter med klinisk lokaliseret PC og lav-risiko karakteristika. Strategien sigter mod via løbende overvågning og risiko vurdering at identificere patienter, hvor kurativ behandling er nødvendig for at reducere risikoen for at udvikle symptomer og potentielt død af PC, og tilbyde dem kurativ behandling, mens sygdommen stadig er potentielt kurabel [8]. Samtidig kan patienter som har reel lav-risiko PC undgå unødig kurativ behandling.

2 Selektion af patienter til AS Der findes en række benyttede selektionskriterier for indgang i AS (Tabel 1) [8]. Fælles for selektionskriterierne er, at de er baseret på D Amicos klassifikation af lav-risiko sygdom [9]: PSA 10 ng/ml, Gleasonscore 6 og klinisk stadie T2a. Enkelte grupper har tilbudt AS til patienter med intermediær sygdom oftest Gleasonscore 7 (3+4) og PSA 15 ng/ml. Andre supplerende kriterier har været anvendt som f. eks. antal positive biopsier, den procentuelle involvering i de enkelte biopsier og forholdet mellem PSA og prostatavolumen. Der er i de fleste publicerede serier ikke anvendt faste alderskriterier. Tabel 1 Selektionskriterier for indgang i active surveillance Forfatter, Institution og år for publikation Dall Era, University of San Francisco, 2008 Ercole, University of Connecticut, 2008 Gleasonscore 6 (Ingen grad 4 eller 5) Max. antal positive biopsier Max. cancer involvering pr. biopsi Procent positive biopsier PSA (ng/ml) PSA density (ng/ml/cc) Klinisk stadie <33 <10 2a 6 2 <50 <10 2a Klotz, University of Toronto, 2010* 6 10* 2b Soloway, University of Miami, Tosoian, The Johns Hopkins University, 2011** 6 2 <50 <0.15 1c Ischia, Monash University, <10 2a Bul, PRIAS, Godtman, Göteborg screening studie, 2013*** 6 <10 2a Thomsen, Rigshospitalet, < a Selvadurai, The Royal Marshden Hospital, 2013**** 6 50 <15 2 *Før år 2000 kunne patienter > 70 år med PSA < 15 ng/ml og/eller Gleasonscore 7 (3+4) indgå i active surveillance **Patienter med komorbiditet eller stort ønske om active surveillance indgik I programmet ***Indgang i active surveillance afhængigt af behandlende læges råd. Hovedparten var lav-risiko patienter, men active surveillance blev også valgt ved patient ønske eller komorbiditet ****Gleasonscore 7 (3+4) blev inkluderet, hvis patienten var over 65 år Modificeret efter [8] Monitorering og progressionskriterier under AS Der anvendes flere forskellige kriterier for sygdomsprogression og dermed anbefaling for strategiskift til kurativ behandling (Tabel 2) [8]. Alle publicerede serier anvender re-biopsi med henblik på histopatologisk progression. Det oftest benyttede progressionskriterium er opgradering fra Gleasonscore 6 til 7. Der er dog ikke konsensus om definitionen, idet enkelte grupper har anbefalet, at patienter, der progredierer fra Gleasonscore 6 til Gleasonscore 7 (3+4) kan fortsætte i AS. Udover ændringer i histologisk gradering er stigning i antal positive biopsier eller øget procentuel udbredning i de enkelte biopsier anvendt som progressionskriterium. Biokemisk anvendes PSA kinetik, enten PSA fordoblingstid eller PSA veloticy, i hovedparten af de publicerede serier som progressionskriterium. Der er dog begrundet tvivl omkring

3 anvendelsen af PSA kinetikker [10,11], hvorfor både PSA fordoblingstid og PSA veloticy skal tolkes med forsigtighed og bør ikke stå alene som anbefaling af kurativ behandling. Klinisk progression, defineret som tiltagende tumorbyrde vurderet ved rektaleksploration, er anvendt som progressionskriterium i omkring halvdelen af de publicerede serier. Baseret på en modifikation af Klotz [12] anbefales et program som anført nedenfor. Lavrisiko prostatacancer Rektal eksploration, PSA hver 3 måned 1. år Rebiopsi efter 12 mdr. Reevaluering efter 1 år PSA doblingstid > 5 år Klinisk uændret Ingen biopsi progression PSA doblingstid 3-5 år Klinisk progression T2b Gleason 7 (3+4) PSA doblingstid < 3 år Klinisk T2c/T3 Gleason (4+3) LAVRISIKO Fortsat kontrol PSA og DRE ½ - 1 år Rebiopsi ved progression Følges med henblik på Endokrin behandling INTERMEDIÆR RISIKO Kontrol som 1 år eller tilbud om kurativ behandling HØJ RISIKO Tilbydes kurativ behandling Efter indgang i AS følges patienterne i det første år med PSA og rektaleksploration hver 3. måned og efter et år foretages rebiopsier. Baseret på den klinisk udvikling, PSA kinetik analyseret efter minimum 2 års observation og resultatet af rebiopsier, klassificeres patienterne som henholdsvis: Lav-risiko. Klinisk stabile patienter uden progression på rebiopsi og PSA fordoblingstid >5 år. Disse patienter kan kontrolleres med PSA måling enten halv eller helårligt. Patienterne anbefales at følges livslangt med henblik på at tilbyde hormon behandling til de patienter, der udvikler symptomer. Intermediær-risiko. Klinisk progression, rektaleksploration vurderet til T 2b, rebiopsier med små foci af Gleasonscore 7 (3+4) eller udvikling af multifokal sygdom eller PSA fordoblingstid 3-5 år. Patienter skal kontrolleres tættere med PSA, DRE hver 3. måned og fornyet rebiopsi efter yderligere et år.

4 Høj-risiko. Progression til T 2c, histopatologisk progression til Gleasonscore 7 (4+3) eller PSA fordoblingstid < 3 år ved samtidig progression på rebiopsi eller klinisk T stadie. Høj-risiko patienter bør tilbydes kurativ terapi. Opfølgning og overlevelsesresultater af AS Indtil videre er der kun begrænsede oplysninger om langtidsresultaterne af AS (Tabel 3). Hovedparten af patienterne, der indgår i et AS-program forbliver under overvågning, der er rapporteret ophør af AS hos 33% (14-41%) og 55% (40-59) efter henholdsvis 5 og 10 år. Hovedparten (81-100%) af de patienter, der forlader AS, er blevet tilbudt kurativ behandling, og kun en mindre del er sat i endokrin behandling. 10-års PCspecifik overlevelse er høj (96-100%), både hos lav- og intermediær-risiko patienter [8]. Diskussion Øget opmærksomhed og gråskala-psa-baseret screening har medført en stigende incidens af PC i Danmark, der samtidig har medført, at andelen af patienter, der diagnosticeres med lav-risiko PC er stigende [13]. Randomiserede studier har vist, at effekten af radikal prostatektomi hos lav-risiko PC patienter er begrænset [1,2]. Dette har ført til introduktionen af AS med det formål, at på den ene side reducere risikoen for overbehandling og på den anden side at identificere de patienter, hvis sygdom er undervurderet ved diagnose eller udvikler sig mere aggressivt end acceptabelt for en observationel strategi, hvor kurativ behandling kan tilbydes mens dette stadig er muligt. AS skal opfattes som en dynamisk strategi, der skal forbedre selektionen af patienter til kurativ behandling ved over tid at vurdere sygdomsudviklingen sammenholdt med patientens forventede restlevetid, behandlingsbehov, komorbiditet med mere. Beslutningen, om hvilken behandling patienterne skal tilbydes, bliver således truffet ud fra kliniske fund på diagnosetidspunktet PSA-niveau, klinisk stadie, Gleasonscore, antal positive biopsier, tumor udbredelse i den enkelte biopsi - kombineret med sygdomsudviklingen [12]. AS omfatter en tæt monitorering af patienterne med gentagne kliniske undersøgelser, PSA kontroller og rebiopsier. Patienter, der indgår i AS, skal være informeret om risiko for progression i observations-perioden, med anbefaling af kurativ behandling ved progression, risiko for at sygdommen kan progrediere til ikke kurabelt stadie og risikoen udvikling af behandlingskrævende infravesikal obstruktion. Der er i de publicerede serier ikke fastlagt alderskriterier for indgang i AS. Som udgangspunkt bør AS primært tilbydes til patienter over 65 år. I aldersgruppen 60 til 65 år kan særligt udvalgte og velinformerede patienter tilbydes AS. Langtidsresultaterne af ikke-behandlet lokaliseret PC er ikke velbeskrevet hos yngre patienter, men risikoen for progression og død af PC er forventeligt højere hos yngre patienter med lang forventet restlevetid [3,4,14,15]. Yngre patienter skal derfor være informeret om at de har en større risiko for at progrediere med tilbud om kurativ behandling eller hormon behandling på langt sigt. Ligeledes skal ældre patienter med en forventet restlevetid < 10 år som udgangspunkt ikke i AS, da de ikke er kandidater for kurativ behandling. Disse patienter bør følges med henblik på eventuelt senere behov for hormon

5 behandling. I de fleste AS programmer er Gleasonscore 6 anvendt som selektionskriterium ved indgang. Denne grænse er baseret på naturhistorie studier og resultater fra de undersøgelser, der har sammenlignet kurativ behandling med observation [1 4]. Hvorvidt patienter med Gleasonscore 7 (3+4) er kandidater til AS er der ikke konsensus omkring. ISUP 2005 revisionen af Gleasonscoringen har ændret kriterierne for vækstmønster 3 og 4, således, at en del af de patienter, der tidligere blev klassificeret som Gleasonscore 6, vil blive vurderet som Gleasonscore 7 (3+4) [16]. Denne ændrede opfattelse af den histopatologiske gradering kan have introduceret et Will Rogers fænomen, med bedre prognosen for patienter der i dag diagnosticeret med Gleasonscore 6 eller Gleasonscore 7 sammenlignet med tidligere [17,18]. Progressionskriterierne i de publicerede AS studier omfatter opgradering efter rebiopsi. Rebioptering er angivet til at medføre histologisk opgradering hos mellem 9-25 % af patienterne, og mellem 2-22 % af patienterne vil ved rebiopsi have et øget antal positive biopsier [8]. Et uafklaret problem med AS i denne sammenhæng er, hvorvidt opgraderingen skyldes reel progression eller sampling error i forbindelse med de primære biopsier. Det er vurderet at op mod 35 % af alle patienter, der indgår i AS ikke ville opfylde kravene, hvis de fik taget fornyede biopsier 3 måneder efter den diagnostiske biopsi [8], og ca. 1/3 af alle patienter med formodet lav-risiko sygdom viser sig at få opgraderet deres cancer ved primær radikal prostatektomi [7]. Anvendelsen af PSA kinetik som monitoreringsinstrument har visse begrænsninger. Der er i to AS studier påvist en sammenhæng mellem PSA fordoblingstid og risiko for biokemisk recidiv efter kurativ behandling [19,20]. Andre har ikke kunnet finde sammenhæng mellem PSA fordoblingstid og risiko for henholdsvis histopatologisk opgradering ved rebiopsi [21], eller endelig histopatologi efter radikal prostatektomi hos patienter fulgt i AS [11]. Ligesom PSA fordoblingstid ikke sikkert kunne differentiere mellem patienter med stor og lille risiko for dødelig PC i observations armen af SPCG-4 [22]. Beregningen af PSA fordoblingstid, er specielt indenfor en kort observations-periode behæftet med betydelig usikkerhed og deraf følgende risiko for misklassifikation [11]. PSA velocity synes at være er bedre til at forudsige risikoen for histologisk progression på rebiopsi og endelig histopatologi [21,23,24], men sammenlignet med en enkelt PSA måling havde PSA velocity ingen selvstændig prognostisk betydning i det europæiske screeningsstudie eller i PIVOT studiet [25,26]. Det er foreslået, at PSA kinetik ikke skal anvendes som progressionskriterium, men udelukkende som en indikator for behov for rebiopsi [27]. Hvorvidt denne strategi kan reducere antallet af re-biopsier er uklart, da der er en dårlig korrelation mellem PSA kinetik og fund ved rebiopsier [21]. Hovedparten af de patienter, der forlader et AS program, gør dette inden for de første 3 år. Dette skyldes ovevejende efter protokolleret anbefaling, mens kun få procent (< 5 %) forlader AS på grund af eget valg [8]. Det tolkes som udtryk for, at velinformerede patienter uden progression i forhold til de anvendte monitoreringskriterier er trygge ved at fortsætte en observationel strategi. AS er endnu ikke sammenlignet med resultaterne af kurativ behandling, og langtidsopfølgning mangler. De

6 umiddelbare resultater med kort opfølgning tyder på, at programmerne kan identificere patienter, hvor risikoen for progression er lille og eventuel senere behandling kan iværksættes uden øget risiko for PCspecifik dødelighed [8]. Monitoreringen af patienter i AS kræver gentagne PSA målinger og rebiopsier, forskellige strategier til observation af patienter i AS testes i randomiserede studier [28]. Andre teknikker til monitorering af patienter i AS er under udvikling. Disse omfatter dels forbedrede billeddiagnostiske undersøgelser og dels biomarkører for canceraggressivitet. Multiparametrisk MR scanning kan i et vist omfang skelne mellem forskellige histopatologiske graderinger og samtidig give meget præcise oplysninger om tumors udbredelse [29]. Andre mulige parametre til monitorering af patienter i AS omfatter genetiske ændringer i canceren vurderet enten på biopsimateriale eller ved urinprøver [30]. På sigt er håbet at disse undersøgelser kan individualisere AS monitoreringen, bl.a. ved at reducere antallet af rebiopsier, og samtidig sikre en bedre anbefaling for at fortsætte AS. Hvorvidt og hvordan disse markører finder en plads i AS monitoreringen er endnu uvist. Varigheden af opfølgning i AS er ikke fuldstændigt undersøgt, og der er ingen entydige rekommandationer på området. Formentligt vil biopsier efter 1 år, som gentages efter 2-3 år efter indgang i et AS program for hovedparten af patienter være tilstrækkeligt til med stor sikkerhed at klassificere dem og dermed fastlægge et langsigtet opfølgningsprogram. Kandidater til AS skal vurderes, informeres og følges på afdelinger, der varetager kurativ behandling af PC. Ved usikkerhed eller diskrepans mellem tidligere biopsifund og klinik PSA niveau eller palpation bør umiddelbare rebiopsier overvejes så længe patienten er kandidat for kurativ behandling. På et tidspunkt, når kurativ behandling ikke længere er relevant, skal patienterne følges med henblik på eventuel senere iværksættelse af endokrin behandling. Beslutningen om overgang til observation uden sigte på senere kurativ behandling skal baseres på en samlet vurdering af patienten. Herunder patientens forventede restlevetid, den hidtidige udvikling og patientens præferencer. Referencer 1: Radical prostatectomy versus watchful waiting in early prostate cancer. Bill-Axelson A, Holmberg L, Ruutu M et. al. New Engl J Med 2011;364: : Wilt TJ, Brawe MK, Jones KM et al. Radical prostatectomy versus observation for localized prostate cancer. NEJM 2012;367: : Klotz LH, Nam RK. Active surveillance with selective delayed intervention for favorable risk prostate cancer: clinical experience and a number needed to treat analysis. Can J Urol 2006;13: : Schröeder FH, Hugosson J, Roobol M et al. Screening and prostate-cancer mortality in a randomized European study. NEJM 2009;360:1320.

7 5: Andriole GL, Grubb RL, Buys SS et. al. Mortality results from a randomized prostate-cancer screening trial. NEJM 2009;360: : Parker C, Muston D, Melia J, Moss S, Dearnaley D. A model of the natural history of screendetected prostate cancer; and the effect of radical treatment on overall survival. Brit Jour Cancer 2006;94: : Roemeling S, Roobol MJ, de Vries SH et. al. Active surveillance for prostate ccancers detected in three subsequent rounds of a screening trial: characteristics, PSA doubling times, and outcome. Eur Urol 2007;51: : Eastham JA, Kattan MW, Fearn P et. al. Local progression among men with conservatively treated localized prostate cancer: Results from the transatlantic prostate group. Eur Urol 2008; 53: : Kattan MW, Eastham JA, Wheeler TM et al. Counseling men with prostate cancer: A nomogram for predicting the presence of small, moderately differentiated, confined tumors. J Urol 2003;170: : Epstein JI, Walsh PC, Carmichael MJ, Brendler CB. Pathlogical and clinical findings to predict tumor extent of nonpalpable (stage T1c) prostate cancer. JAMA1994;278: : Bastian PJ, Mangold LA, Epstein JI, Partin AW. Characteristics of insignificant clinical T1c prostate tumors. A contemporary analysis. Cancer 2004;101: : Van den Bergh RCN, Roemeling S, Roobol MJ, Roobol W, Schröder FH, Bangma CH. Prospective validation of active surveillance in prostate cancer: the PRIAS study. Eur Urol 2007;52: : Van As NJ, Norman AR, Thomas K et. Al. Predicting the probability of deferred treatment for localised prostate cancer managed by active surveillance. Eur Urol 2008;54: : Klotz L. Active surveillance for prostate cancer: For whom? J Clin Oncol 2005;23: : Dall Era MA, Konety BR, Cowan JE et al. Active surveillance for the management of prostate cancer in a contemporary cohort. Cancer 2008;112: : Carter HB, Kettermann A, Warlick C et al. Expectant management of prostate cancer with curative intent: an update of the John Hopkins experience. J Urol 2007;178: : Patel MI, DeConcini DT, Lopez-Corona E et al. An analysis of men with clinically localized prostate cancer who deferred definitive therapy. J Urol;171: : Soloway MS, Soloway CT, Williams S et al. Active surveillance; a reasonable management alternative for patients with prostate cancer: the Miami experience. BJU Int 2008;101: : Hardie C, Parker C, Norman A et. al. Early outcomes of active surveillance for localized prostate cancer. BJU Int 2005;95: : Albertsen PC, Hanley JA, Fine J. 20-year outcomes following conservative management of clinically localized prostate cancer. JAMA 2005;293: : Johansson JE, Holmberg L, Johansson S et al. Fifteen-year survival in prostate cancer. A prospective population-based study in Sweden. JAMA 1997;277:

8 22: Handley R, Carr TW, Travis D et al. Deferred treatment for prostate cancer. Br J Urol 1988;62: : Adolfsson J, Carstensen J, Lowhagen T. Deferred treatment in clinically localized prostate carcinoma. Br J Urol 1992;69: : Brasso K, Friis S, Juel K, Jørgensen T, Iversen P. Mortality of patients with clinically localized prostate cancer treated with observation for 10 years or longer. A population based register study. J Urol 1999;161: : Ercole B, Marietti SR, Fine J, Albertsen PC. Outcomes following active surveillance of men with localized prostate cancer diagnosed in the prostate specific antigen era. J Urol 2008;180: : Thomsen FB, Røder MA, Hvarness H, Iversen P, Brasso K. Active surveillance can reduce overtreatment in patients with low-risk prostate cancer. DMB 2013;60:A4575.

ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Active surveillance

ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Active surveillance ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Radikal behandling kan kurere tidlig prostatacancer men number needed to treat er højt. Til dato findes 2 randomiserede studier, der sammenligner observation med radikal

Læs mere

Radikal prostatektomi & nye endokrine behandlinger

Radikal prostatektomi & nye endokrine behandlinger Radikal prostatektomi & nye endokrine behandlinger Urologisk Forum 25/10/2012 Rigshospitalet - en del af Københavns Universitetshospital PCa kontinuum PIN Lokal avanceret N+ CRPC Lokaliseret Biokemisk

Læs mere

Tumorbiologi og klinisk onkologi 19102010

Tumorbiologi og klinisk onkologi 19102010 Prostatacancer t Tumorbiologi og klinisk onkologi 19102010 Klaus Brasso, Urologisk afdeling D, Rigshospitalet Hvis det bliver uforståeligt Prostata Valnød-stor kirtel på ca. 20 g Beliggende under blæren

Læs mere

Det er afgørende, at patienternes individuelle behov søges imødekommet efter faglig vurdering og beslutning

Det er afgørende, at patienternes individuelle behov søges imødekommet efter faglig vurdering og beslutning DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 7. OPFØLGNING Forfattere: MB & MM Revideret: oktober 2015 Næste revision: oktober 2016 REKOMMANDATIONER, Opfølgning individuel

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke?

Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? 9 Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? Flemming Bro Få test er så vanskelige at bruge på relevant vis i praksis som prostataspecifikt antigen-testen. Den kan bruges i diagnostikken af prostatakræft,

Læs mere

Diagnostik og behandling af prostatakræft

Diagnostik og behandling af prostatakræft Diagnostik og behandling af prostatakræft Af Peter Iversen, professor, overlæge og Martin Andreas Røder, reservelægeurologisk afdeling D, Rigshospitalet Modifi ceret af redaktionen Som i mange vestlige

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

Nyrecancer & kryoablation

Nyrecancer & kryoablation Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003 Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Med oplæg fra KREVI/DSI og Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsøkonomi blev metode, proces og resultater i de to rapporter præsenteret.

Med oplæg fra KREVI/DSI og Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsøkonomi blev metode, proces og resultater i de to rapporter præsenteret. SAMMENFATNING AF MØDE I TASK FORCE VEDR. STRÅLEBEHANDLING DEN 20. JUNI 2007 1. Orientering om Økonomiaftalens indhold I økonomiaftalen, indgået mellem regeringen og Danske Regioner, indgår et afsnit om

Læs mere

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet John Brodersen, MD, GP, PhD, lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Medicin IFSV, Københavns Universitet PSA & CRC screening

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for

Læs mere

Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden

Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Definition af screening Examinations of asymptomatic people in order to classify them

Læs mere

februar 2015 opfølgningsprogram for Prostatakræft

februar 2015 opfølgningsprogram for Prostatakræft februar 2015 opfølgningsprogram for Prostatakræft Opfølgningsprogram for prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

RADIKAL PROSTATEKTOMI

RADIKAL PROSTATEKTOMI RADIKAL PROSTATEKTOMI Indledning Radikal prostatektomi udføres i dag på flere danske urologiske afdelinger (i 2011 aktuelt på 5 hovedcentre, heraf et center med satellit-funktion). Siden en langsom start

Læs mere

Eksperimentelle undersøgelser

Eksperimentelle undersøgelser Observerende undersøgelser: Studier af forekomst (incidens, prævalens). Studier af sammenhænge eller kontraster i naturen. Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Eksperiment, forsøg: Studiet af reaktionen

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

Din risiko for prostatakræft er 19% Kan vi stoppe overdiagnosticering af prostatacancer ved hjælp af genetiske markører?

Din risiko for prostatakræft er 19% Kan vi stoppe overdiagnosticering af prostatacancer ved hjælp af genetiske markører? Din risiko for prostatakræft er 19% Kan vi stoppe overdiagnosticering af prostatacancer ved hjælp af genetiske markører? Pia Kirkegaard, postdoc, ph.d., cand.mag, antropolog Flemming Bro, professor, dr.med,

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

HÅNDTERING AF PSA RECIDIV EFTER RADIKAL PROSTATEKTOMI (RP)

HÅNDTERING AF PSA RECIDIV EFTER RADIKAL PROSTATEKTOMI (RP) HÅNDTERING AF PSA RECIDIV EFTER RADIKAL PROSTATEKTOMI (RP) Efter radikal prostatektomi (RP) vil PSA værdierne i serum hurtigt falde til umålelige værdier, ofte inden for 3 uger (1). Målbart PSA er entydigt

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Proceduren kræver et tæt samarbejde mellem urologer, onkologer og radiofysikere.

Proceduren kræver et tæt samarbejde mellem urologer, onkologer og radiofysikere. BRACHYTERAPI (INTERN STRÅLEBEHANDLING) Høj- og lavdosishastighed brachyterapi Transperineal UL-vejledt brachyterapi (BT) anvendes internationalt i stigende omfang, og i USA udføres der mellem 30.000 og

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Nye resultater fra det danske screeningsprojekt

Nye resultater fra det danske screeningsprojekt Nye resultater fra det danske screeningsprojekt International Lungekræftdag 2015 17.November 2015 Jesper Holst Pedersen Overlæge, dr.med. Thoraxkirurgisk Klinik, Screening for lungecancer er principielt

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse Mål Kritisk vurdering af litteraturen Andreas H. Lundh nfektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. Jørgensen Øre-Næse-Halsafdeling H, Aarhus Universitets Hospital - kunne skelne mellem systematiske

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid).

Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). København, den 23. marts 2016 AFGØRELSE Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). Granskningsmandspanelet har dags dato truffet følgende afgørelse i klagesagen imellem

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

DSG Årsberetning 2015. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Sarkom Gruppe (DSG)

DSG Årsberetning 2015. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Sarkom Gruppe (DSG) DSG Årsberetning 2015 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Sarkom Gruppe (DSG) 1 Indholdsfortegnelse Titelark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Rapportudarbejdelse og medlemmer... 3 Bestyrelse

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Radikal prostatektomi for lokaliseret prostatacancer udført i center-satellit-samarbejde kan man det?

Radikal prostatektomi for lokaliseret prostatacancer udført i center-satellit-samarbejde kan man det? 1917 Radikal prostatektomi for lokaliseret prostatacancer udført i center-satellit-samarbejde kan man det? ORIGINAL Overlæge MEDDELELSE Morten Jønler, overlæge Jørgen K. Johansen, overlæge Lars Lund, overlæge

Læs mere

Information om pakkeforløb for prostatakræft

Information om pakkeforløb for prostatakræft Information om pakkeforløb for prostatakræft Der er mistanke om kræft i prostata hvis: Rektaleksploration giver mistanke om kræft(hård, assymetrisk) Prostataspecifikt antigen(psa( overstiger den aldersspecifikke

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

MARKØRER Prostata specifikt antigen PSA

MARKØRER Prostata specifikt antigen PSA MARKØRER Prostata specifikt antigen (PSA) er i dag den eneste rutinemæssigt anvendte serologiske markør til diagnostik, screening og stadieinddeling, derudover er PSA i mange sammenhænge en af de mest

Læs mere

Registreringsvejledning - Onkologi

Registreringsvejledning - Onkologi Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Onkologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer

Læs mere

Faldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA

Faldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA Faldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA Jacob Steinmetz Akutlægehelikopter/akutlægebil Traumecenter/Anæstesi-OP Rigshospitalet Jacob.steinmetz@regionh.dk Good judgment

Læs mere

MAGASINET. MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER. læs inde i bladet

MAGASINET. MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER. læs inde i bladet MAGASINET TIL VENTEVÆRELSET DIT LÆGEMAGASIN INDLÆG Nr. 5 oktober 2013 27. årgang ISSN Nr. 0902-1787 MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER www.laegemagasinet.dk læs inde i bladet Effekten af livsstilsintervention

Læs mere

Kreftscreening generelt

Kreftscreening generelt Nationalt Råd for Kvalitet og Prioritering i Helsetjenesten Helse i Utvikling 10, Fagseminar om Kreftscreening Oslo, Torsdag 28. oktober 2010 Kreftscreening generelt Elsebeth Lynge elsebeth@pubhealth.ku.dk

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer

BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer Julia S. Johansen Onkologisk afd. og Medicinsk afd. Herlev Hospital Ten Leading Cancer Types for Estimated New

Læs mere

TUMORMARKØRER PROSTATA SPECIFIKT ANTIGEN BIOMARKØRER I PROSTATACANCER PROSTATASPECIFIKT ANTIGEN

TUMORMARKØRER PROSTATA SPECIFIKT ANTIGEN BIOMARKØRER I PROSTATACANCER PROSTATASPECIFIKT ANTIGEN DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER TUMORMARKØRER PROSTATA SPECIFIKT ANTIGEN Forfattere, Kasper Dimer Berg Klaus Brasso Revideret den, August 2014 Næste revision:

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

Genanalyse af metastaserende prostatakræft

Genanalyse af metastaserende prostatakræft Genanalyse af metastaserende prostatakræft Molekylærbiologisk karakterisering af human prostatacancer og effekt af antiandrogen behandling med anvendelse af oligonukleotid microarray analyse. Vejledning

Læs mere

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

Screening af C. Prostata ved brug af PSA og DRE i almen praksis i forbindelse med et generelt screeningsprogram nedbringer det dødeligheden?

Screening af C. Prostata ved brug af PSA og DRE i almen praksis i forbindelse med et generelt screeningsprogram nedbringer det dødeligheden? Screening af C. Prostata ved brug af PSA og DRE i almen praksis i forbindelse med et generelt screeningsprogram nedbringer det dødeligheden? af Thomas Olsen og Kenny Birk Bøtcher Forskningshold 4 Forskningstræningsopgave

Læs mere

INDIVIDUALISERET BRYSTKRÆFTSCREENING

INDIVIDUALISERET BRYSTKRÆFTSCREENING PhD-projekt om INDIVIDUALISERET BRYSTKRÆFTSCREENING Brystdensitet - en risikofaktor for brystkræft Brugermøde om mammografi Århus Universitets Hospital den 18. marts 2015 Rikke Rass Winkel, læge, PhD studerende,

Læs mere

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2 PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...

Læs mere

Status over behandlede projekter i VU

Status over behandlede projekter i VU Behandlede projekter i VU per 19. februar 2009 1 Status over behandlede projekter i VU Prospektiv randomiseret undersøgelse af APR for rektumcancer: DAPRES Henrik Christensen, Aarhus 15.03.2007 Herning

Læs mere

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer

Læs mere

Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL?

Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL? E-sundhedsobservatoriet d. 7. oktober 2015 Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL? Eva Brøndum, Forskningssygeplejerske Hvidovre Hospital Agenda Kort om NetKOL projektet Nej til NetKOL: - metode

Læs mere

DaProCadata. Dansk Prostata Cancer database. Dansk Urologisk Cancer Gruppe. National årsrapport. Version 4 Maj 2015

DaProCadata. Dansk Prostata Cancer database. Dansk Urologisk Cancer Gruppe. National årsrapport. Version 4 Maj 2015 1 DaProCadata Dansk Prostata Cancer database Dansk Urologisk Cancer Gruppe National årsrapport 1. januar 2014-31. december 2014 Version 4 Maj 2015 2 Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer

Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer Mads Hvid Poulsen MD ph.d. Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Forskningsenheden for Urologi Klinisk Institut, Syddansk universitet

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

identificeres trods omfattende udredning Hillen, H. Postgrad Med Journal. 2000; 76: 690-93

identificeres trods omfattende udredning Hillen, H. Postgrad Med Journal. 2000; 76: 690-93 Læge Anne Kirstine Møller, Onkologisk afd. Herlev Læge Katharina Anne Perell, Onkologisk afd. RH Biopsiverificeret malign sygdom, hvor det primære udgangspunkt ikke kan identificeres trods omfattende

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver

Læs mere

Forskelle(i(individuelle( behandlings2lbud( (hvorfor?( Gedske(Daugaard( Professor( Onkologisk(klinik,( Rigshospitalet(

Forskelle(i(individuelle( behandlings2lbud( (hvorfor?( Gedske(Daugaard( Professor( Onkologisk(klinik,( Rigshospitalet( Forskelle(i(individuelle( behandlings2lbud( (hvorfor?( Gedske(Daugaard( Professor( Onkologisk(klinik,( Rigshospitalet( Hmm...(Et(klassisk(2lfælde(af( ecer(frokost((træthed( Sygeplejerske!(300(ml(expresso(

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT DNOR Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT Indikatorer Side 1 af 11 INDIKATOR: Ia Overlevelse, generel Ia DNOR_01_001 Andel patienter der er i live 1 år efter operationsdato for

Læs mere

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Den kirurgiske behandling af peniscancer 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Disposition Penisbiopsi hvor og hvordan Peniskirurgi Tumortilpasset Lymfeknudekirurgi morbiditet Organbevarende

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9 Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende

Læs mere

DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 6.3. KURATIV INTENDERET STRÅLEBEHANDLING Forfattere: PM, HL og LB

DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 6.3. KURATIV INTENDERET STRÅLEBEHANDLING Forfattere: PM, HL og LB DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 6.3. KURATIV INTENDERET STRÅLEBEHANDLING Forfattere: PM, HL og LB Forfattere: PM, HL og LB Forfattere: PM, HL og LB 1. Primær

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT DNOR Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT Indikatorer Side 1 af 12 INDIKATOR: Ia Overlevelse, generel Ia DNOR_01_001 Andel patienter der er i live 1 år efter operationsdato for

Læs mere

Redegørelse. Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet Universitetshospitalet Skejby og Regionshospitalerne i Viborg og Holstebro

Redegørelse. Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet Universitetshospitalet Skejby og Regionshospitalerne i Viborg og Holstebro Hospitalsenheden Vest Administrationen Ledelsessekretariatet Gl. Landevej 61 7400 Herning Tlf.: 9927 2710 Fax: 9927 6305 www.regionmidtjylland.dk Redegørelse Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

PERCIST. Joan Fledelius, Nuklearmedicinsk afdeling, Hospitalsenhed vest, Herning

PERCIST. Joan Fledelius, Nuklearmedicinsk afdeling, Hospitalsenhed vest, Herning PERCIST Joan Fledelius, Nuklearmedicinsk afdeling, Hospitalsenhed vest, Herning 2 Nuklearmedicinsk responsevaluering 1990 Kaplan et al: Gallium-67 imaging: A prediction of residual tumor viability and

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere