Relationel Koordinering - om tværfagligt samarbejde og kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Relationel Koordinering - om tværfagligt samarbejde og kommunikation"

Transkript

1 Relationel Koordinering - om tværfagligt samarbejde og kommunikation I de seneste år har der fra mange sider i Danmark været en stor interesse for begrebet Relationel Koordinering, som sætter fokus på samarbejdet om den centrale arbejdsopgave på tværs af faggrupper, teams eller afdelinger. Og der er allerede gode erfaringer med at bruge denne tilgang - både i den offentlige sektor og i store private virksomheder. Af Karen Albertsen, Partner, Arbejdsmiljøforsker, Ph.d. og Inger-Marie Wiegman, Partner og Udviklingskonsulent, TeamArbejdsliv ApS I denne artikel vil vi forklare, hvad begrebet relationel koordinering handler om. Og vi vil vise, hvordan man kan gennemføre en spørgeskemabaseret kortlægning og evt. bruge den som udgangspunkt for forandringer. Artiklen trækker blandt andet på erfaringer fra projektet: "Relationel koordinering i hverdagsrehabilitering" (ReKoHveR), som blev finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden og gennemført i hjemmeplejen i fem danske kommuner fra Perspektivering Den amerikanske forsker, Jody Hoffer Gittell, er en af hovedkræfterne bag begrebet relationel koordinering og har i en årrække forsket i betydningen af tværfagligt samarbejde i komplekse organisationer i USA. Hendes forskning har vist, at der er nogle bestemte karakteristika ved de tværfaglige relationer og kommunikationen i de organisationer, der fungerer bedst og er mest succesfulde. Hun har desuden udviklet en metode til måling af relationel koordinering. Relationel koordinering kan give mening i de fleste typer af organisationer. Gittells forskning har baggrund i luftfartsindustrien og hospitalssektoren - områder, der har det til fælles, at mange forskellige faggrupper skal arbejde sammen om komplicerede processer, der i sidste ende kan være et spørgsmål om liv eller død. I virksomheder med komplekse produktionsprocesser, store krav til tidsmæssig præcision og stærke professioner er der et særligt stort pres på den relationelle koordinering, og her vil det være af særlig betydning for kvaliteten og produktiviteten, hvordan den fungerer. Det betyder dog ikke, at begrebet udelukkende giver mening i forbindelse med meget komplekse produktionsprocesser. Så snart der er flere forskellige faggrupper eller funktionsgrupper involveret i en arbejdsproces, er det vigtigt for den samlede proces, hvordan de finder ud af at koordinere deres bidrag med hinanden. Der kommer i disse år mere og mere forskning på området, og studier er gennemført på så forskellige områder som hjemmepleje og i vidensintensive virksomheder. I det seneste årti har der i Danmark både i forskning og i praksis været en hel del opmærksomhed på virksomhedernes sociale kapital som en betegnelse for "den egenskab ved virksomheden som sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave" (Olesen et al, 2008). De dimensioner af den sociale kapital, der handler om tillid og retfærdighed, har i den hidtidige forskning fået stor opmærksomhed og afdækkes i dag i mange trivselsundersøgelser. Den dimension, der handler om samarbejdsevne, har vist sig vanskeligere at operationalisere og belyse. Relationel koordinering har fokus på den del af virksomhedens sociale kapital, som handler om samarbejdsevnen og mere specifikt på de brobyggende relationer, altså på samarbejdet på tværs. I Danmark er det især i den offentlige sektor, at man har taget relationel koordinering til sig og særligt inden for sundhedssektoren. Hvad er Relationel Koordinering Gittell definerer relationel koordinering som koordinering af arbejdsrelationer gennem fælles mål, delt viden og gensidig respekt. Relationerne bidrager til og understøttes samtidig af, at kommunikationen er tilpas hyppig, sker på de rigtige tidspunkter og er forståelig, præcis og problemløsende. I hjemmeplejen kan det fx handle om, at de rette personer får talt sammen på de rette tidspunkter for at koordinere indsatsen omkring en bestemt borger. I nogle kommuner holder man regelmæssigt tværfaglige møder, hvor indsatsen overfor udvalgte borgere drøftes af alle relevante fagpersoner omkring borgeren; SoSu-medarbejdere, sygeplejerske, terapeut, visitator og evt. demensfaglig ekspert eller anden relevant fagperson. Borgeren selv eller vedkommendes pårørende kan også blive inddraget. Det kræver tid og koordinering af medarbejdernes skemaer at muliggøre sådanne møder, men det er samtidig med til at sikre, at medarbejderne får en fælles forståelse af borgerens problematik og behov - både fysisk, psykisk og socialt, så de bliver i stand til at arbejde i samme retning. Der kan opstå såvel negative som positive udviklingsspiraler i kommunikationen og i relationerne, alt efter vilkårene for samarbejdet og indstillingen blandt medarbejdere og ledere. Fælles mål, delt viden og gensidig respekt skaber mere hyppig, mere præcis og mere rettidig kommunikation, som igen bidrager til at styrke fælles mål, delt viden og gensidig respekt. Omvendt kan funktionsrettede mål, specialiseret viden og mangel på respekt bidrage til sporadisk, upræcis og dårlig timet kommunikation, som igen underbygger den manglende respekt osv. (se figur 1). Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 1

2 Hvis man fx på et hospital skal samarbejde om plejen af en patient, er det centralt for kvaliteten af arbejdet, at de forskellige faggrupper, der indgår i plejen, deler deres viden om den pågældende patient med hinanden. Og for at kunne dele viden med hinanden, er det vigtigt, at medarbejderne har et fælles sprog om og i arbejdet. Det handler ikke om, at alle skal have et fuldt ud fælles sprog på alle områder, og at der ikke skal være specialiseret viden eller fagsprog. Men det er vigtigt, at der er en fælles forståelse af de centrale ord og begreber. Kun med en vis grad af fælles sprog er det muligt at kommunikere med hinanden uden misforståelser. Sproget er samtidig bærer af den fælles forståelse af opgaven, det fælles mål. Det er fx ikke ligegyldigt, hvad man på en institution kalder den gruppe mennesker, man arbejder med. Er det en "kunde", en "beboer", en "elev", en "klient", et "barn", en "ældre" eller måske en "borger". Det er heller ikke ligegyldigt, om det arbejdsfællesskabet skaber er "undervisning", "læring" eller "pasning", om det er "ydelser", "pleje" eller "rehabilitering" eller om det slet og ret er "service". Kommunikation er grundstenen i et godt samarbejde Gittel og hendes kolleger har igennem spørgeskemaundersøgelser og interviews undersøgt forskellige grupper af ansattes oplevelse af fælles mål, delt viden og gensidig respekt. De har også spurgt ind til kvaliteten, karakteren og omfanget af den indbyrdes kommunikation. Forskerne har på baggrund af spørgeskemabesvarelserne udregnet gennemsnitsscorer for den relationelle koordinering på afdelingsniveau og på virksomhedsniveau og sammenholdt disse mål med indikatorer for fx produktivitet og kvalitet. Gennem undersøgelser i bl.a. luftfart og hospitaler har de dokumenteret, at en høj relationel koordinering hænger sammen med høj jobtilfredshed, produktivitet, kvalitet i ydelserne og kundetilfredshed. Relationel koordinering lægger eksplicit vægt på karakteren af kommunikation som bærer af og tæt forbundet med relationerne i organisationen, og på vigtigheden af den gensidige respekt i samarbejdsrelationerne. Derved bliver kommunikationen også et oplagt sted at sætte ind for at forbedre relationerne. Kommunikationen kan understøttes på mange forskellige niveauer. Man kan sætte ind på det interpersonelle niveau og arbejde direkte med udvikling af en fælles forståelse af mål, vidensdeling og gensidig respekt i personalegruppen samt med udviklingen af en kommunikation, der er præcis, forståelig og problemløsende og kommer på de rigtige tidspunkter. Man kan også sætte ind med en forbedring af infrastrukturen omkring kommunikationen, dvs. de strukturer og systemer, der understøtter kommunikationen. Gittell m.fl. har undersøgt, hvordan man på virksomhedsniveau kan arbejde strategisk for at øge den relationelle koordinering. Hun og hendes kolleger har identificeret en række mulige indsatsområder og har fundet dokumentation for, at bestemte måder at designe og organisere arbejdet på bidrager til at fremme den relationelle koordinering. De peger bl.a. på, at den relationelle koordinering kan fremmes ved: - At rekruttere medarbejdere, der er gode til at samarbejde - At måle og belønne team-præstationer (og ikke alene individuelle præstationer) - At konflikter løses i opløbet og bruges proaktivt til forbedring og udvikling - At investere i mellemledere og sørge for, at de har tilstrækkelig støtte og opbakning i systemet - At faggrænserne mellem forskellige funktioner gøres så fleksible som muligt og forsvarligt - At indsætte tværfaglige koordinatorer med specielt fokus på den tværgående indsats - At udvikle fælles, fungerende systemer til vidensdeling, herunder IT-systemer - At prioritere og gennemføre møder med deltagelse af rette personer på rette tidspunkt Generelt er det en fordel, hvis så mange som muligt af ovenstående områder understøtter den relationelle koordinering. Hvor og hvordan det mere specifikt er hensigtsmæssigt at sætte ind, afhænger naturligvis af den aktuelle virksomhed og den aktuelle situation. Et godt udgangspunkt for en indsats til fremme af den relationelle koordinering kan være at gennemføre en spørgeskemabaseret kortlægning blandt de relevante medarbejdergrupper (se fx Albertsen et al, 2011). Måling af Relationel Koordinering Den relationelle koordinering, fx mellem de forskellige faggrupper på en arbejdsplads, kan kortlægges gennem en spørgeskemaundersøgelse. Resultaterne kan give meget detaljerede oplysninger om kvaliteten og karakteren af relationerne og kommunikationen omkring arbejdet og kan danne udgangspunkt for indsatser til forbedring af samarbejdet. Det er dog ikke helt ligetil at gennemføre sådan en undersøgelse, bl.a. fordi det er ret omfattende, kræver en tilpasning til den aktuelle sammenhæng, og fordi resultaterne ikke er helt enkle at opgøre. Man kan måle den relationelle koordinering gennem 7 spørgsmål. Ét spørgsmål til hver af dimensionerne: fælles mål, delt viden, gensidig respekt og hyppig, rettidig, præcis og problemløsende kommunikation. Spørgsmålene er udviklet af Jody Gittell og hendes kolleger og er i flere sammenhænge blevet oversat til dansk. I tekstboks 1 er angivet den version af de 7 spørgsmål, som blev anvendt i projektet: "Relationel koordinering i hverdagsrehabilitering" (beskrevet herunder). Spørgsmålene er blevet tilpasset den aktuelle sammenhæng (hjemmeplejen) og godkendt af Jody Gittell som en "kulturel oversættelse" af de oprindelige spørgsmål (se fx Gittell, 2009, og for en dansk oversættelse, 2012). Delt viden: Hvor meget ved kolleger i hver af disse grupper om [dit arbejde med borgerne]? Fælles mål: Deler kolleger i hver af disse grupper dine mål i arbejdet med [borgerne]? Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 2

3 Respekt: Respekterer kolleger i hver af disse grupper din rolle i arbejdet med [borgerne]? Hyppighed: Hvor ofte taler eller skriver dine kolleger med dig om [dit arbejde med borgerne]? Rettidighed: Taler eller skriver dine kolleger med dig på de tidspunkter, hvor der er behov for det? Præcision: Taler eller skriver dine kolleger med dig på en måde, der er præcis og til at forstå? Problemløsning: Når der opstår problemer i arbejdet, samarbejder dine kolleger så med dig om at løse problemet eller skyder de skylden på andre? Svarkategorier varierer fra spørgsmål til spørgsmål Tekstboks 1: Spørgsmålsformuleringer til hver af de 7 dimensioner af relationel koordinering, som anvendt i projektet "Relationel koordinering i hverdagsrehabilitering". De 7 spørgsmål skal altid tilpasses i forhold til den arbejdsproces, som man er interesseret i at undersøge i den aktuelle sammenhæng. Og hvert spørgsmål skal stilles i relation til alle de fag- eller funktionsgrupper (eller afdelinger eller organisationer), hvis indbyrdes samarbejde, man er interesseret i at undersøge. Hver gang man inddrager en gruppe mere, skal man således stille 7 spørgsmål mere. I tekstboks 2 er gengivet et eksempel på en besvarelse og scoring af det spørgsmål, der handler om fælles mål fra projekt "Relationel Koordinering i hverdagsrehabilitering". Resultaterne af undersøgelsen kan opgøres på flere forskellige måder. Man kan på basis af alle besvarelser for alle 7 dimensioner udregne en samlet score. Man kan også udregne en score for hver af de 7 dimensioner, eller man kan udregne en samlet score for hver af de grupper, der indgår i undersøgelsen i relation til hver af de andre grupper. Fx terapeuternes vurdering af samarbejdet med visitatorerne. Endelig kan man for hver af de 7 dimensioner udregne scoren for hver af de indgående grupper i relation til hver af de andre grupper. Fx sygeplejerskernes vurdering af fælles mål i relation til social- og sundhedsmedarbejderne. Figur 2 viser, hvordan hver af de funktionsgrupper, der indgik i projektet Relationel Koordinering i hverdagsrehabilitering, vurderede den relationelle koordinering i forhold til egen gruppe og i forhold til hver af de andre grupper. Figur 2: Eksempel på kortlægning af den relationelle koordinering mellem 5 faggrupper i én kommune. Scoren (mellem 0 og 100) inde i hver oval angiver den pågældende funktionsgruppes scoring af egen faggruppe. Scoren, som pilen peger på, angiver, hvordan den pågældende funktionsgruppe er blevet scoret af den gruppe, pilen kommer fra. Visitatorerne har fx scoret relationen til terapeuterne til 81, mens terapeuterne omvendt har scoret relationen til visitatorerne til 63. En kortlægning af den relationelle koordinering er ret omfattende og er ikke realistisk at integrere i en trivselsmåling, der dækker den samlede arbejdsplads. På den anden side kan man få meget deltaljeret information om samarbejdsrelationerne ud af det. Kortlægningen kan man med fordel bruge som udgangspunkt for en indsats til fremme af den relationelle koordinering. Hvis man fx på baggrund af en kortlægning finder frem til, at det halter med oplevelsen af fælles mål eller delt viden mellem sygeplejersker og terapeuter i bestemte grupper i hjemmeplejen, er det jo oplagte steder for ledelsen at sætte ind med mulige tiltag til forbedringer. Kortlægningen giver dog ikke i sig selv viden om, hvordan man konkret skal sætte ind. For en nærmere beskrivelse, samt introduktion til on-line genereret måling og rapportering, se Om at arbejde dialogbaseret med Relationel Koordinering Det er muligt at arbejde mere dialogbaseret med den relationelle koordinering også uden at lave en kvantitativ måling. I TeamArbejdsliv har vi gode erfaringer med at arbejde med denne metode både i den offentlige sektor og i store private virksomheder. Man starter med at udpege den arbejdsopgave, som man ønsker at fokusere på. Det er vigtigt, at der blandt de ansatte er en fælles forståelse af, hvad arbejdsopgaven går ud på. Det virker måske indlysende, men erfaringen viser, at der i praksis ikke altid er en Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 3

4 sådan fælles forståelse. Dernæst udpeger medarbejderne de vigtigste samarbejdspartnere i løsningen af arbejdsopgaven. Der kan være mange samarbejdspartnere involveret, og alene det at gøre sig klart, hvem de vigtigste samarbejdspartnere er, kan skærpe opmærksomheden på, hvor mange forskellige grupper, der i praksis er involveret i arbejdet. Når de vigtigste grupper er udpeget, kan man gå videre med at karakterisere de enkelte samarbejdsrelationer. Fungerer de godt, mindre godt eller helt utilfredsstillende? Hvorfor? Hvorfor ikke? Er det fælles mål, det halter med, eller manglende fælles viden, eller er det respekten den er gal med? Hvordan fungerer kommunikationen i det daglige? Dialogen om disse emner er selvsagt sårbar og kan være vanskelig at få gang i. Det kan være svært at sige åbent, hvis der er en samarbejdsrelation, der halter. Her er det vigtigt at holde fast i, at det handler om det professionelle samarbejde, og ikke om medarbejderne kan lide hinanden personligt. De forskellige medarbejdergrupper skal kunne samarbejde professionelt, uanset om de kan lide hinanden eller ej. Den sidste del af øvelsen går ud på helt konkret og helst på stedet at få skabt mulighed for dialog mellem dem af de tilstedeværende grupper, der ønsker det. Hvis der fx på et hospital er en gruppe af sygeplejersker, som ikke oplever, at samarbejdet med lægerne omkring opvågningen på en operationsgang fungerer optimalt, kan de invitere lægerne til dialog på stedet, og det kan blive muligt sammen at tage det første skridt til at forbedre kommunikation og samarbejde gennem konkrete aftaler. Det vil ofte være en fordel, hvis processen bliver faciliteret og ønskerne til dialog koordineret af en intern eller ekstern konsulent. Relationel koordinering og organisering af hjemmeplejen Projektet "Relationel Koordinering i Hverdags Rehabilitering (ReKoHveR)" sætter fokus på, hvad der sker med samarbejdsrelationerne mellem de forskellige faggrupper i hjemmeplejen, når man begynder at arbejde med hverdagsrehabilitering, som de fleste danske kommuner i de seneste år har gjort. Rehabilitering handler om, at borgere med nedsat funktionsevne gennem en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces får hjælp til træning/rehabilitering. Det nye ved hverdagsrehabilitering er, at det foregår i eget hjem, og at der etableres samarbejdsfora omkring rehabiliteringsforløbet med borgeren med deltagere fra de forskellige enheder i kommunen: visitationen, hjemmeplejen, sygeplejen og genoptræning. I praksis organiseres hverdagsrehabilitering på mange forskellige måder med hensyn til struktur og fordeling af opgaver og kompetencer. Uanset organiseringen afstedkommer det nye tværfaglige samarbejdsrelationer og ændringer i jobindholdet for de involverede. I projektet undersøgte vi implementeringen af hverdagsrehabilitering i 5 danske kommuner. Vi gennemførte observationer og kvalitative interviews med medarbejdere og ledere, og vi målte den relationelle koordinering i hjemmeplejegrupperne (se afsnit om måling af relationel koordinering) gennem spørgeskemaer. I alt svarede 653 medarbejdere på spørgeskemaet, hvilket svarer til 80 % af de adspurgte. I alt deltog 439 SoSu-medarbejdere, 91 sygeplejersker, 31 terapeuter, 49 visitatorer og 43 ledere. Figur 2 viser hvordan de enkelte funktionsgrupper har scoret samarbejdet med hinanden og med egen funktionsgruppe i én af de fem kommuner. En af de ting, man kan se af figuren er, at relationen mellem sygeplejerskerne og de øvrige faggrupper er scoret lavere end de øvrige relationer. Yderligere fremgår det, at de andre funktionsgrupper har scoret relationen til sygeplejerskerne lavere, end sygeplejerskerne har scoret relationen til dem. Dette er et resultat, vi genfinder i alle næsten alle kommuner (Limborg & Albertsen, 2013), selvom de "stjernediagrammer", der fremkommer fra de enkelte kommuner, er ret forskellige. Hvis man bryder ned på de enkelte dimensioner af relationel koordinering og tegner et stjernediagram for hver af de 7 dimensioner i relationel koordinering, så fremgår det, at der er forskelle mellem kommunerne på de forskellige dimensioner, og at forskellene ser ud til at afspejle, hvordan kommunerne har organiseret arbejdet. Fx er scoringen af fælles mål mellem sygeplejersker og terapeuter i en kommune meget lav (på skalaen fra scorer terapeuterne fælles mål med sygeplejerskerne til 13 point, mens sygeplejerskerne omvendt scorer fælles mål med terapeuterne til 43). I en anden kommune ligger de 2 tilsvarende scorer på hhv. 71 og 65 point, altså langt højere end i den første kommune. Generelt er sygeplejerskerne langt højere scoret i denne kommune. Fra de kvalitative undersøgelser ved vi, at arbejdet i den første kommune i lighed med de fleste andre kommuner, er organiseret i de traditionelle monofaglige "siloer", hvor hver funktionsgruppe organisatorisk er placeret under sin egen ledelse. I den anden kommune har man lavet en tværfaglig organisering, hvor de enkelte funktioner (sygeplejersker, terapeuter og SoSu-medarbejdere) er placeret direkte organisatorisk såvel som fysisk i de enkelte hjemmeplejegrupper under en fælles leder. Med kun 5 kommuner i undersøgelsen kan man naturligvis ikke vide, om de forskellige mønstre i den relationelle koordinering i kommunerne faktisk skyldes den måde, arbejdet er organiseret på, eller om der er andre forklaringer. Baseret på de kvalitative studier finder vi det dog sandsynligt, at organiseringen af hjemmeplejen spiller en væsentlig rolle for mulighederne for samarbejde mellem de forskellige faggrupper. En udtalelse fra en af terapeuterne i den kommune med tværfaglig organisering understøtter tolkningen: "Det er en stor fordel, fordi man hører så meget - uformelle snakke med folk, og så kan man bare spørge lidt mere ind til det. Vi finder ud af ting, som vi ikke ville få fat i, hvis vi sad andre steder". Afsluttende bemærkninger Relationel koordinering sætter ligesom virksomhedernes sociale kapital fokus på samarbejdet omkring kerneopgaven eller de centrale arbejdsopgaver i en virksomhed. Gennem en præcis operationalisering af hvad der karakteriserer velfungerende kommunikation og relationer i en virksomhed, bidrager begrebet til at løfte samarbejdsrelationerne ud af den personlige sfære og over i det professionelle og funktionsbaserede samarbejde. Udviklingen af et spørgeskemabaseret instrument til måling af samarbejdsrelationerne muliggør en meget præcis kortlægning og skaber dermed et solidt udgangspunkt for interventioner til forbedring af samarbejdet. Anvendelsen af begrebet har i projekt ReKoHveR vist sig meningsfuldt i beskrivelsen af de udfordringer, der viser sig for samarbejdet i hjemmeplejen i forbindelse med indførelse af hverdagsrehabilitering. Yderligere information om emnet Der er oprettet et internationalt forum for forskning og udvikling af relationel koordinering: Relational Coordination Research Collaborative Relationel koordinering er igennem de seneste år blevet anvendt i flere danske forskningsprojekter, heriblandt projektet "Relationel koordinering", finansieret af Videncenter for Velfærdsledelse og med fokus på Ålborg og Glostrup hospitaler, og projektet "Relationel koordinering i hverdagsrehabilitering" udført af TeamArbejdsliv med støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 4

5 TeamArbejdsliv er partner i Relational Coordination Research Collaborative og eksklusiv formidler af system-understøttet måling af Relationel Koordinering i Danmark. I relation til projektet "Relationel koordinering i hverdagsrehabilitering" har TeamArbejdsliv i samarbejde med BAR-Sosu og Jens Vox udviklet en lille animation om relationel koordinering i hjemmeplejen: Referencer Albertsen, K., Jeppesen, D., Hvenegaard, H. (2012): Samarbejde om kerneopgaven. I: Sund Ledelse - 19 bud på god sygehusledelse. 41 Teoretikere og praktikere drøfter ledelsesudfordringer i sygehusvæsenet. Udgivet af Danske Regioner og Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet. Gittell, J.H. (2003): The Southwest Airlines way - Using the power of relationships to achieve high performance. The McGraw-Hill Companies, Inc. Gittell, J.H., Weinberg, D., Pfefferle, S. & Bishop C. (2008a): Impact of relational coordination on job satisfaction and quality outcomes: a study of nursing homes. Human Resource management Journal, 18(2). Gittell, J.H. (2012): Effektivitet i sundhedsvæsenet - samarbejde, fleksibilitet og kvalitet. Gyldendal Akademisk. [Oversat udgave af: High Performance Healthcare. Using the power of relationships to achieve quality, efficiency and resilience. Mc-Graw Hill, US]. Limborg, H.J., Albertsen, K. (2013): Sygeplejersker skal spille en aktiv rolle i hverdagsrehabiliteringen. Sygeplejersken, 8, p Olesen, K.G., Toft, E., Hasle, P. & Kristensen, T.S. (2008): Virksomhedens sociale kapital. Arbejdsmiljørådet. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 5

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke?

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Workshop A Odense Congress Center, den 12.05.2014 v/ cand.psych., ph.d. og Arbejdslivsforsker Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk PROGRAM

Læs mere

Relationel Koordinering retningsvisende for en ny faglighed i velfærdsprofessionerne?

Relationel Koordinering retningsvisende for en ny faglighed i velfærdsprofessionerne? Relationel Koordinering retningsvisende for en ny faglighed i velfærdsprofessionerne? Workshop Årsmøde, Center for Studier i Arbejdsliv, den 27. marts 2014 Karen Albertsen, kal@teamarbejdsliv.dk, Hans

Læs mere

Social kapital og relationel koordinering hvordan hænger begreberne sammen?

Social kapital og relationel koordinering hvordan hænger begreberne sammen? Social kapital og relationel koordinering hvordan hænger begreberne sammen? Workshop nr 311 Arbejdsmiljøkonferencen 2014, Nyborg Strand Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk Inger Marie Wiegman: IMW@teamarbejdsliv.dk

Læs mere

Måling af relationel koordinering

Måling af relationel koordinering Måling af relationel koordinering hvad kan man bruge det til i praksis? Workshop nr. 512 AM2013, Tirsdag den 12. November 2013 Karen Albertsen og Inger Marie Wiegmann kal@teamarbedjsliv.dk; imw@teamarbejdsliv.dk

Læs mere

Relationel koordinering i 5 kommuner hvordan står det til?

Relationel koordinering i 5 kommuner hvordan står det til? Relationel koordinering i 5 kommuner hvordan står det til? Finansieret af en bevilling fra Arbejdsmiljøforskningsfonden Hverdagsrehabilitering Hvilken vej kører vi? Mandag, den 19 November 2012, København.

Læs mere

Relationel koordinering en case fra hospitalsverdenen Charlotte Buch Gøthgen Viceklinikchef med forløbsansvar Overlæge, MPG Klinik Hoved-Orto Aalborg

Relationel koordinering en case fra hospitalsverdenen Charlotte Buch Gøthgen Viceklinikchef med forløbsansvar Overlæge, MPG Klinik Hoved-Orto Aalborg Relationel koordinering en case fra hospitalsverdenen Charlotte Buch Gøthgen Viceklinikchef med forløbsansvar Overlæge, MPG Klinik Hoved-Orto Aalborg Universitetshospital 2 Samarbejde Kerneopgaven Tillid

Læs mere

Social kapital en ressource, der er værd at kende

Social kapital en ressource, der er værd at kende Social kapital en ressource, der er værd at kende Teknologisk Institut 3. Laboratorium 12. januar 2012 Jon Ranheimsæter Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hospitaler under nedskæring 2 hospitaler med 24

Læs mere

TekSam temadag. Social kapital - en ressource det er værd at kende

TekSam temadag. Social kapital - en ressource det er værd at kende TekSam temadag Social kapital - en ressource det er værd at kende SOCIAL KAPITAL EN RESSOURCE DER ER VÆRD AT KENDE I BAR Tirsdag d. 27. maj 2014 Ålborg Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 HVORFOR

Læs mere

Forflytning og den fælles opgaveløsning

Forflytning og den fælles opgaveløsning Forflytning og den fælles opgaveløsning Workshop 9 Forflytningstræf 8-9. september 2015 Inger-Marie Wiegman imw@teamarbejdsliv.dk PROGRAM FOR WORKSHOPPEN 10.30/13.30 Præsentation af program og tovholder

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

Sund By Relationel Koordination og Strategisk relationel ledelse

Sund By Relationel Koordination og Strategisk relationel ledelse Sund By Relationel Koordination og Strategisk relationel ledelse KIRSTEN MYRUP & CARSTEN HORNSTRUP Program i overblik Formiddag Baggrund Varde Kommune v/kirsten Myrup Demensprojektet i Varde Kommune v/kirsten

Læs mere

Social kapital en ressource, der er værd at kende

Social kapital en ressource, der er værd at kende Social kapital en ressource, der er værd at kende TR Årskonference 3. september 2012 Jon Ranheimsæter Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hospitaler under nedskæring 2 hospitaler med 24 afdelinger under nedskæring

Læs mere

Det gode samarbejde hvordan opnås det og hvad er gevinsterne?

Det gode samarbejde hvordan opnås det og hvad er gevinsterne? Det gode samarbejde hvordan opnås det og hvad er gevinsterne? SPARK konference Mandag d. 11. april 2016 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 12-04-2016 DET GODE SAMARBEJDE Samarbejde Kolleger

Læs mere

Social kapital en ressource det er værd at kende

Social kapital en ressource det er værd at kende Social kapital en ressource det er værd at kende PIONER-projektet Områdeseminarer efterår 2012 S ht, Grontmij A/S Copyrigh Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Rehabiliteringsstrategier

Rehabiliteringsstrategier Rehabiliteringsstrategier Fagligt selskab for Gerontologiske og Geriatriske sygeplejersker og sygeplejersker i Kommunerne 18. Marts 2013 Susanne Ormstrup Partner, Type2dialog Resultatorienteret ForandringsPartner

Læs mere

Social kapital når relationer skaber sunde virksomheder

Social kapital når relationer skaber sunde virksomheder Social kapital når relationer skaber sunde virksomheder SU og produktivitet d. 30. marts 2011 Eva Thoft: Arbejdsmiljø & kommunikation i Grontmij Carl Bro 1 Social kapital i en virksomhed? De sociale relationer

Læs mere

Bedre samarbejde på tværs gennem relationel koordinering

Bedre samarbejde på tværs gennem relationel koordinering Bedre samarbejde på tværs gennem relationel koordinering KL s sundhedsspot om de 7-13 årige børn, den 22. april 2015 Sammen om sundhed, læring og trivsel Karen Albertsen kal@teamarbejdsliv.dk 22-04-2015

Læs mere

Tilfredshed 2012. Personalekantiner. Oktober 2012. Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22)

Tilfredshed 2012. Personalekantiner. Oktober 2012. Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22) Tilfredshed 12 Oktober 12 Region Nordjylland Svarprocent: 82% (18/22) Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Social kapital Information og overordnede resultater

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING, TRIVSEL OG EFFEKTIVITET

RELATIONEL KOORDINERING, TRIVSEL OG EFFEKTIVITET RELATIONEL KOORDINERING, TRIVSEL OG EFFEKTIVITET TEK SAM ÅRSDAG Onsdag d. 12. oktober 2016 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 UDFORDRINGER I SAMARBEJDET PÅ TVÆRS Salgsafdelingen lover mere/andet

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Styrk den sociale kapital

Styrk den sociale kapital Introduktion til social kapital 2.0 Styrk den sociale kapital + Retfærdighed + Samarbejdsevne + Tillid + Produktivitet + Kvalitet + Trivsel HR Personaleudvikling Styrk den sociale kapital Introduktion

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

Fra sidevogn til kerneopgave

Fra sidevogn til kerneopgave Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Social kapital når relationer skaber sunde virksomheder

Social kapital når relationer skaber sunde virksomheder Social kapital når relationer skaber sunde virksomheder Arbejdslivskonference d. 21. juni 2011 Eva Thoft: Arbejdsmiljø & kommunikation i Grontmij Indhold: Hvad er social kapital? Social kapital i tal Kerneopgaven

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Gerontologisk Årskonference November 2016 Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Sine Lehn-Christiansen Ph.d., Lektor, Uddannelsesleder, Forskningsgruppeleder Center for Sundhedsfremmeforskning

Læs mere

Produk've rela'oner gennem Ledelse af Rela'onel Koordinering. Carsten Hornstrup ph.d. carsten@joint- ac'on.dk

Produk've rela'oner gennem Ledelse af Rela'onel Koordinering. Carsten Hornstrup ph.d. carsten@joint- ac'on.dk Produk've rela'oner gennem Ledelse af Rela'onel Koordinering Carsten Hornstrup ph.d. carsten@joint- ac'on.dk Dagsorden Lidt om baggrunden Ledelse af Rela5onel Koordinering Erfaringer fra praksis Rela5onel

Læs mere

Det gode samarbejde i teori og praksis med relationel koordinering som den teoretiske følgesvend

Det gode samarbejde i teori og praksis med relationel koordinering som den teoretiske følgesvend Det gode samarbejde i teori og praksis med relationel koordinering som den teoretiske følgesvend Workshop på arbejdsmiljødagene i Vrå 22. Marts 2017 Lotte Holt Worup & Trille Frodelund Lykke www.newstories.dk

Læs mere

Samarbejde om kerneopgaven

Samarbejde om kerneopgaven 84 II. DEL - SAMMENHÆNG OG PATIENTINDDRAGELSE KAPITEL 7 85 Samarbejde om kerneopgaven Grib anledningen til at samarbejde Et bedre samarbejde mellem faggrupperne på tværs af diagnoser og faggrupper kan

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

BUPL Storkøbenhavn TR-træf 25. januar 2012 Institutionens sociale kapital - fokus på kerneopgaven

BUPL Storkøbenhavn TR-træf 25. januar 2012 Institutionens sociale kapital - fokus på kerneopgaven BUPL Storkøbenhavn TR-træf 25. januar 2012 Institutionens sociale kapital - fokus på kerneopgaven Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk De næste 2½ time Hvad er social kapital? Hvordan kan vi arbejde med

Læs mere

Virksomhedens sociale kapital og relationelle koordinering. hvordan hænger det sammen?

Virksomhedens sociale kapital og relationelle koordinering. hvordan hænger det sammen? Virksomhedens sociale kapital og relationelle koordinering hvordan hænger det sammen? Karen Albertsen, Inger-Marie Wiegman & Hans Jørgen Limborg Hvordan hænger begreberne om social kapital og relationel

Læs mere

Forsknings- og udviklingssamarbejde omkring ledelse af relationel velfærd en ny rolle for strategisk HR

Forsknings- og udviklingssamarbejde omkring ledelse af relationel velfærd en ny rolle for strategisk HR Forsknings- og udviklingssamarbejde omkring ledelse af relationel velfærd en ny rolle for strategisk HR Indledning Med etablering af dette udviklings- og forskningsprojekt er det vores ambition at udvikle

Læs mere

Mobning og social kapital

Mobning og social kapital Mobning og social kapital Workshop nr 212 Arbejdsmiljøkonferencen 2014, Nyborg Strand Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk Lotte Eriksen: loe@teamarbejdsliv.dk PROGRAM Præsentation Hvad ved vi om mobning

Læs mere

Ledelse med sociale kapital - Find ressourcer i organisationen

Ledelse med sociale kapital - Find ressourcer i organisationen Ledelse med sociale kapital - Find ressourcer i organisationen AM 2010 d. 8. november 2010 Eva Thoft: Arbejdsmiljø & kommunikation i Grontmij Carl Bro Indhold: Hvad er social kapital? Lidt begrebsgymnastik

Læs mere

Social Kapital - en ressource, det er værd at kende. Eva Thoft, Grontmij Ekstern konsulent for Seahealth Denmark

Social Kapital - en ressource, det er værd at kende. Eva Thoft, Grontmij Ekstern konsulent for Seahealth Denmark Social Kapital - en ressource, det er værd at kende Eva Thoft, Grontmij Ekstern konsulent for Seahealth Denmark MSSM 2011 I amerikanske stater med højere social kapital fungerer skolerne bedre er der bedre

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Trivselsundersøgelse BRK 2016

Trivselsundersøgelse BRK 2016 Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:

Læs mere

Byg bro mellem siloerne!

Byg bro mellem siloerne! Øg kvaliteten! Hjælp flere! Spar penge! Styrk arbejdsglæden! Byg bro mellem siloerne! Ledelse af relationel koordination i teori og praksis Baseret på erfaringer fra 2012-2016 Bo Vestergaard. Konsulenthuset

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø hvordan er det? Workshop Nyborg Strand, 12-11-2013. Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø hvordan er det? Workshop Nyborg Strand, 12-11-2013. Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø hvordan er det? Workshop Nyborg Strand, 12-11-2013. Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Nogle hovedpointer Man kan ikke tale om sygeplejerskernes arbejdsmiljø

Læs mere

Albertslund Kommune. Rapport for Ledergruppen Udførelsestidspunkt: :58:41 Antal besvarelser: 6 Svarprocent: 100,0%

Albertslund Kommune. Rapport for Ledergruppen Udførelsestidspunkt: :58:41 Antal besvarelser: 6 Svarprocent: 100,0% Albertslund Kommune Rapport for Ledergruppen Udførelsestidspunkt: 16-01-2017 04:58:41 Antal besvarelser: 6 Svarprocent: 100,0% Social kapital - samlet resultat Social kapital drejer sig om, hvordan I samarbejder

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

SOCIAL KAPITAL FILADELFIA 2. NOVEMBER 2016

SOCIAL KAPITAL FILADELFIA 2. NOVEMBER 2016 SOCIAL KAPITAL FILADELFIA 2. NOVEMBER 2016 HANNE MOLTKE NEW STORIES HANNE@NEWSTORIES.DK VELKOMST OG INTRODUKTION Hanne Moltke Hanne@newstories.dk www.newstories.dk 1 SOCIAL KAPITAL: TILLID, RETFÆRDIGHED

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Patientinventering på Aalborg Sygehus KVALITET svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tirsdag den 28.november 2011

Patientinventering på Aalborg Sygehus KVALITET svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tirsdag den 28.november 2011 Patientinventering på Aalborg Sygehus KVALITET svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tirsdag den 28.november 2011 Aalborg Sygehus Der er ca. 6.500 (5700) ansatte på Aalborg Sygehus Alle lægefaglige

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Lad os ikke begynde med at fastlægge rammer! Lad os begynde med det som skal indrammes!

Lad os ikke begynde med at fastlægge rammer! Lad os begynde med det som skal indrammes! Lad os ikke begynde med at fastlægge rammer! Lad os begynde med det som skal indrammes! Lad os genskabe den menneskelige 5lværelse og lad rammen elas5sk følge med udviklingen i denne 5lværelsens manifesta5oner,

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø November 2014, 1.udgave I denne vejledning

Læs mere

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne GL tilbyder, at samtlige institutioner med gymnasiale uddannelser gratis kan afdække skolens professionelle kapital enten i foråret eller i efteråret 2015.

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Hvad er design? Hvad er robusthed? Hvad er design af robuste forandringsprocesser?

Hvad er design? Hvad er robusthed? Hvad er design af robuste forandringsprocesser? e organisationsforandringer med relationel koordinering og social kapital? Den 7. februar 2014, Kl 9.00-16.00 Satsningsområdet Hvad er design? Hvad er robusthed? Hvad er design af robuste forandringsprocesser?

Læs mere

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN kan skabe øget trivsel og innovation

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN kan skabe øget trivsel og innovation FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN kan skabe øget trivsel og innovation Arbejdsmiljødage marts 2015 Hanne V. Moltke og Jens Karlsmose www.newstories.dk PROGRAM Indledning og præsentation (ws 1, forhåndskendskab) Lidt

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Forsknings- og udviklingssamarbejde mellem Foreningen af Offentlige HR Chefer og Joint Action Analytics Strategisk HR og organisatorisk kvalitet på

Forsknings- og udviklingssamarbejde mellem Foreningen af Offentlige HR Chefer og Joint Action Analytics Strategisk HR og organisatorisk kvalitet på Forsknings- og udviklingssamarbejde mellem Foreningen af Offentlige HR Chefer og Joint Action Analytics Strategisk HR og organisatorisk kvalitet på bundlinjen PROJEKTET Projektet skal dokumentere og udvikle

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

SOCIAL KAPITAL I SKOLEN

SOCIAL KAPITAL I SKOLEN SOCIAL KAPITAL I SKOLEN HELDAGSSKOLE, INKLUSION, UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING, AKTIVITETSTIMER, MERE TRIVSEL, MERE FÆLLESSKAB, MERE FYSISK AKTIVITET, MERE UNDERVISNING, NYE KOMMUNIKATIONS- OG SAMARBEJDSSTRUKTURER,

Læs mere

Ledertræf i Region Nordjylland. Program 11.11.11

Ledertræf i Region Nordjylland. Program 11.11.11 Ledertræf i Region Nordjylland Program 11.11.11 LEDERTRÆF I REGION NORDJYLLAND Dagens ordstyrer er psykiatridirektør Per Lund Sørensen Kl. 8.15 Kl. 9.00 Kl. 9.10 Check ind og morgenmad Velkommen v. regionsdirektør

Læs mere

LEA. det er ikke et pigenavn, men et testværktøj. Morgenmøde 10. Februar 2017 v/organisationspsykolog Tina Aaen Geest.

LEA. det er ikke et pigenavn, men et testværktøj. Morgenmøde 10. Februar 2017 v/organisationspsykolog Tina Aaen Geest. LEA det er ikke et pigenavn, men et testværktøj Morgenmøde 10. Februar 2017 v/organisationspsykolog Tina Aaen Geest Program Hvad er LEA? Præsentation af LEA som værktøj Baggrund for udviklingen af LEA

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Social kapital & Den attraktive organisation

Social kapital & Den attraktive organisation Social kapital & Den attraktive organisation Dagens vigtigste budskaber Ledelsesmæssige udfordringer kan ikke løses med det der skabte dem - brug for nyt mindset for ledelse Ledelse handler om skabe resultater

Læs mere

Vi er afhængige af hinandens tid

Vi er afhængige af hinandens tid Vi er afhængige af hinandens tid CSA gå-hjem-møde: Perspektiver på arbejdstid. NFA, onsdag den 25/11 2015 kl. 15.00 17.00. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. OM PRIORITERING OG ETIK Det er ikke uetisk

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN

KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere.

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SVARPROCENT: 90% (9/9) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 0 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder, Ledelsen, Samarbejde,

Læs mere

Social kapital - Amagerforbrænding 12. november 2009. Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Social kapital - Amagerforbrænding 12. november 2009. Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Social kapital - Amagerforbrænding 12. november 2009 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Hvad er social kapital i en virksomhed? Samarbejdsevne Retfærdighed Tillid Virksomhedens sociale kapital er den

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere