Relationel Koordinering - om tværfagligt samarbejde og kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Relationel Koordinering - om tværfagligt samarbejde og kommunikation"

Transkript

1 Relationel Koordinering - om tværfagligt samarbejde og kommunikation I de seneste år har der fra mange sider i Danmark været en stor interesse for begrebet Relationel Koordinering, som sætter fokus på samarbejdet om den centrale arbejdsopgave på tværs af faggrupper, teams eller afdelinger. Og der er allerede gode erfaringer med at bruge denne tilgang - både i den offentlige sektor og i store private virksomheder. Af Karen Albertsen, Partner, Arbejdsmiljøforsker, Ph.d. og Inger-Marie Wiegman, Partner og Udviklingskonsulent, TeamArbejdsliv ApS I denne artikel vil vi forklare, hvad begrebet relationel koordinering handler om. Og vi vil vise, hvordan man kan gennemføre en spørgeskemabaseret kortlægning og evt. bruge den som udgangspunkt for forandringer. Artiklen trækker blandt andet på erfaringer fra projektet: "Relationel koordinering i hverdagsrehabilitering" (ReKoHveR), som blev finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden og gennemført i hjemmeplejen i fem danske kommuner fra Perspektivering Den amerikanske forsker, Jody Hoffer Gittell, er en af hovedkræfterne bag begrebet relationel koordinering og har i en årrække forsket i betydningen af tværfagligt samarbejde i komplekse organisationer i USA. Hendes forskning har vist, at der er nogle bestemte karakteristika ved de tværfaglige relationer og kommunikationen i de organisationer, der fungerer bedst og er mest succesfulde. Hun har desuden udviklet en metode til måling af relationel koordinering. Relationel koordinering kan give mening i de fleste typer af organisationer. Gittells forskning har baggrund i luftfartsindustrien og hospitalssektoren - områder, der har det til fælles, at mange forskellige faggrupper skal arbejde sammen om komplicerede processer, der i sidste ende kan være et spørgsmål om liv eller død. I virksomheder med komplekse produktionsprocesser, store krav til tidsmæssig præcision og stærke professioner er der et særligt stort pres på den relationelle koordinering, og her vil det være af særlig betydning for kvaliteten og produktiviteten, hvordan den fungerer. Det betyder dog ikke, at begrebet udelukkende giver mening i forbindelse med meget komplekse produktionsprocesser. Så snart der er flere forskellige faggrupper eller funktionsgrupper involveret i en arbejdsproces, er det vigtigt for den samlede proces, hvordan de finder ud af at koordinere deres bidrag med hinanden. Der kommer i disse år mere og mere forskning på området, og studier er gennemført på så forskellige områder som hjemmepleje og i vidensintensive virksomheder. I det seneste årti har der i Danmark både i forskning og i praksis været en hel del opmærksomhed på virksomhedernes sociale kapital som en betegnelse for "den egenskab ved virksomheden som sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave" (Olesen et al, 2008). De dimensioner af den sociale kapital, der handler om tillid og retfærdighed, har i den hidtidige forskning fået stor opmærksomhed og afdækkes i dag i mange trivselsundersøgelser. Den dimension, der handler om samarbejdsevne, har vist sig vanskeligere at operationalisere og belyse. Relationel koordinering har fokus på den del af virksomhedens sociale kapital, som handler om samarbejdsevnen og mere specifikt på de brobyggende relationer, altså på samarbejdet på tværs. I Danmark er det især i den offentlige sektor, at man har taget relationel koordinering til sig og særligt inden for sundhedssektoren. Hvad er Relationel Koordinering Gittell definerer relationel koordinering som koordinering af arbejdsrelationer gennem fælles mål, delt viden og gensidig respekt. Relationerne bidrager til og understøttes samtidig af, at kommunikationen er tilpas hyppig, sker på de rigtige tidspunkter og er forståelig, præcis og problemløsende. I hjemmeplejen kan det fx handle om, at de rette personer får talt sammen på de rette tidspunkter for at koordinere indsatsen omkring en bestemt borger. I nogle kommuner holder man regelmæssigt tværfaglige møder, hvor indsatsen overfor udvalgte borgere drøftes af alle relevante fagpersoner omkring borgeren; SoSu-medarbejdere, sygeplejerske, terapeut, visitator og evt. demensfaglig ekspert eller anden relevant fagperson. Borgeren selv eller vedkommendes pårørende kan også blive inddraget. Det kræver tid og koordinering af medarbejdernes skemaer at muliggøre sådanne møder, men det er samtidig med til at sikre, at medarbejderne får en fælles forståelse af borgerens problematik og behov - både fysisk, psykisk og socialt, så de bliver i stand til at arbejde i samme retning. Der kan opstå såvel negative som positive udviklingsspiraler i kommunikationen og i relationerne, alt efter vilkårene for samarbejdet og indstillingen blandt medarbejdere og ledere. Fælles mål, delt viden og gensidig respekt skaber mere hyppig, mere præcis og mere rettidig kommunikation, som igen bidrager til at styrke fælles mål, delt viden og gensidig respekt. Omvendt kan funktionsrettede mål, specialiseret viden og mangel på respekt bidrage til sporadisk, upræcis og dårlig timet kommunikation, som igen underbygger den manglende respekt osv. (se figur 1). Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 1

2 Hvis man fx på et hospital skal samarbejde om plejen af en patient, er det centralt for kvaliteten af arbejdet, at de forskellige faggrupper, der indgår i plejen, deler deres viden om den pågældende patient med hinanden. Og for at kunne dele viden med hinanden, er det vigtigt, at medarbejderne har et fælles sprog om og i arbejdet. Det handler ikke om, at alle skal have et fuldt ud fælles sprog på alle områder, og at der ikke skal være specialiseret viden eller fagsprog. Men det er vigtigt, at der er en fælles forståelse af de centrale ord og begreber. Kun med en vis grad af fælles sprog er det muligt at kommunikere med hinanden uden misforståelser. Sproget er samtidig bærer af den fælles forståelse af opgaven, det fælles mål. Det er fx ikke ligegyldigt, hvad man på en institution kalder den gruppe mennesker, man arbejder med. Er det en "kunde", en "beboer", en "elev", en "klient", et "barn", en "ældre" eller måske en "borger". Det er heller ikke ligegyldigt, om det arbejdsfællesskabet skaber er "undervisning", "læring" eller "pasning", om det er "ydelser", "pleje" eller "rehabilitering" eller om det slet og ret er "service". Kommunikation er grundstenen i et godt samarbejde Gittel og hendes kolleger har igennem spørgeskemaundersøgelser og interviews undersøgt forskellige grupper af ansattes oplevelse af fælles mål, delt viden og gensidig respekt. De har også spurgt ind til kvaliteten, karakteren og omfanget af den indbyrdes kommunikation. Forskerne har på baggrund af spørgeskemabesvarelserne udregnet gennemsnitsscorer for den relationelle koordinering på afdelingsniveau og på virksomhedsniveau og sammenholdt disse mål med indikatorer for fx produktivitet og kvalitet. Gennem undersøgelser i bl.a. luftfart og hospitaler har de dokumenteret, at en høj relationel koordinering hænger sammen med høj jobtilfredshed, produktivitet, kvalitet i ydelserne og kundetilfredshed. Relationel koordinering lægger eksplicit vægt på karakteren af kommunikation som bærer af og tæt forbundet med relationerne i organisationen, og på vigtigheden af den gensidige respekt i samarbejdsrelationerne. Derved bliver kommunikationen også et oplagt sted at sætte ind for at forbedre relationerne. Kommunikationen kan understøttes på mange forskellige niveauer. Man kan sætte ind på det interpersonelle niveau og arbejde direkte med udvikling af en fælles forståelse af mål, vidensdeling og gensidig respekt i personalegruppen samt med udviklingen af en kommunikation, der er præcis, forståelig og problemløsende og kommer på de rigtige tidspunkter. Man kan også sætte ind med en forbedring af infrastrukturen omkring kommunikationen, dvs. de strukturer og systemer, der understøtter kommunikationen. Gittell m.fl. har undersøgt, hvordan man på virksomhedsniveau kan arbejde strategisk for at øge den relationelle koordinering. Hun og hendes kolleger har identificeret en række mulige indsatsområder og har fundet dokumentation for, at bestemte måder at designe og organisere arbejdet på bidrager til at fremme den relationelle koordinering. De peger bl.a. på, at den relationelle koordinering kan fremmes ved: - At rekruttere medarbejdere, der er gode til at samarbejde - At måle og belønne team-præstationer (og ikke alene individuelle præstationer) - At konflikter løses i opløbet og bruges proaktivt til forbedring og udvikling - At investere i mellemledere og sørge for, at de har tilstrækkelig støtte og opbakning i systemet - At faggrænserne mellem forskellige funktioner gøres så fleksible som muligt og forsvarligt - At indsætte tværfaglige koordinatorer med specielt fokus på den tværgående indsats - At udvikle fælles, fungerende systemer til vidensdeling, herunder IT-systemer - At prioritere og gennemføre møder med deltagelse af rette personer på rette tidspunkt Generelt er det en fordel, hvis så mange som muligt af ovenstående områder understøtter den relationelle koordinering. Hvor og hvordan det mere specifikt er hensigtsmæssigt at sætte ind, afhænger naturligvis af den aktuelle virksomhed og den aktuelle situation. Et godt udgangspunkt for en indsats til fremme af den relationelle koordinering kan være at gennemføre en spørgeskemabaseret kortlægning blandt de relevante medarbejdergrupper (se fx Albertsen et al, 2011). Måling af Relationel Koordinering Den relationelle koordinering, fx mellem de forskellige faggrupper på en arbejdsplads, kan kortlægges gennem en spørgeskemaundersøgelse. Resultaterne kan give meget detaljerede oplysninger om kvaliteten og karakteren af relationerne og kommunikationen omkring arbejdet og kan danne udgangspunkt for indsatser til forbedring af samarbejdet. Det er dog ikke helt ligetil at gennemføre sådan en undersøgelse, bl.a. fordi det er ret omfattende, kræver en tilpasning til den aktuelle sammenhæng, og fordi resultaterne ikke er helt enkle at opgøre. Man kan måle den relationelle koordinering gennem 7 spørgsmål. Ét spørgsmål til hver af dimensionerne: fælles mål, delt viden, gensidig respekt og hyppig, rettidig, præcis og problemløsende kommunikation. Spørgsmålene er udviklet af Jody Gittell og hendes kolleger og er i flere sammenhænge blevet oversat til dansk. I tekstboks 1 er angivet den version af de 7 spørgsmål, som blev anvendt i projektet: "Relationel koordinering i hverdagsrehabilitering" (beskrevet herunder). Spørgsmålene er blevet tilpasset den aktuelle sammenhæng (hjemmeplejen) og godkendt af Jody Gittell som en "kulturel oversættelse" af de oprindelige spørgsmål (se fx Gittell, 2009, og for en dansk oversættelse, 2012). Delt viden: Hvor meget ved kolleger i hver af disse grupper om [dit arbejde med borgerne]? Fælles mål: Deler kolleger i hver af disse grupper dine mål i arbejdet med [borgerne]? Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 2

3 Respekt: Respekterer kolleger i hver af disse grupper din rolle i arbejdet med [borgerne]? Hyppighed: Hvor ofte taler eller skriver dine kolleger med dig om [dit arbejde med borgerne]? Rettidighed: Taler eller skriver dine kolleger med dig på de tidspunkter, hvor der er behov for det? Præcision: Taler eller skriver dine kolleger med dig på en måde, der er præcis og til at forstå? Problemløsning: Når der opstår problemer i arbejdet, samarbejder dine kolleger så med dig om at løse problemet eller skyder de skylden på andre? Svarkategorier varierer fra spørgsmål til spørgsmål Tekstboks 1: Spørgsmålsformuleringer til hver af de 7 dimensioner af relationel koordinering, som anvendt i projektet "Relationel koordinering i hverdagsrehabilitering". De 7 spørgsmål skal altid tilpasses i forhold til den arbejdsproces, som man er interesseret i at undersøge i den aktuelle sammenhæng. Og hvert spørgsmål skal stilles i relation til alle de fag- eller funktionsgrupper (eller afdelinger eller organisationer), hvis indbyrdes samarbejde, man er interesseret i at undersøge. Hver gang man inddrager en gruppe mere, skal man således stille 7 spørgsmål mere. I tekstboks 2 er gengivet et eksempel på en besvarelse og scoring af det spørgsmål, der handler om fælles mål fra projekt "Relationel Koordinering i hverdagsrehabilitering". Resultaterne af undersøgelsen kan opgøres på flere forskellige måder. Man kan på basis af alle besvarelser for alle 7 dimensioner udregne en samlet score. Man kan også udregne en score for hver af de 7 dimensioner, eller man kan udregne en samlet score for hver af de grupper, der indgår i undersøgelsen i relation til hver af de andre grupper. Fx terapeuternes vurdering af samarbejdet med visitatorerne. Endelig kan man for hver af de 7 dimensioner udregne scoren for hver af de indgående grupper i relation til hver af de andre grupper. Fx sygeplejerskernes vurdering af fælles mål i relation til social- og sundhedsmedarbejderne. Figur 2 viser, hvordan hver af de funktionsgrupper, der indgik i projektet Relationel Koordinering i hverdagsrehabilitering, vurderede den relationelle koordinering i forhold til egen gruppe og i forhold til hver af de andre grupper. Figur 2: Eksempel på kortlægning af den relationelle koordinering mellem 5 faggrupper i én kommune. Scoren (mellem 0 og 100) inde i hver oval angiver den pågældende funktionsgruppes scoring af egen faggruppe. Scoren, som pilen peger på, angiver, hvordan den pågældende funktionsgruppe er blevet scoret af den gruppe, pilen kommer fra. Visitatorerne har fx scoret relationen til terapeuterne til 81, mens terapeuterne omvendt har scoret relationen til visitatorerne til 63. En kortlægning af den relationelle koordinering er ret omfattende og er ikke realistisk at integrere i en trivselsmåling, der dækker den samlede arbejdsplads. På den anden side kan man få meget deltaljeret information om samarbejdsrelationerne ud af det. Kortlægningen kan man med fordel bruge som udgangspunkt for en indsats til fremme af den relationelle koordinering. Hvis man fx på baggrund af en kortlægning finder frem til, at det halter med oplevelsen af fælles mål eller delt viden mellem sygeplejersker og terapeuter i bestemte grupper i hjemmeplejen, er det jo oplagte steder for ledelsen at sætte ind med mulige tiltag til forbedringer. Kortlægningen giver dog ikke i sig selv viden om, hvordan man konkret skal sætte ind. For en nærmere beskrivelse, samt introduktion til on-line genereret måling og rapportering, se Om at arbejde dialogbaseret med Relationel Koordinering Det er muligt at arbejde mere dialogbaseret med den relationelle koordinering også uden at lave en kvantitativ måling. I TeamArbejdsliv har vi gode erfaringer med at arbejde med denne metode både i den offentlige sektor og i store private virksomheder. Man starter med at udpege den arbejdsopgave, som man ønsker at fokusere på. Det er vigtigt, at der blandt de ansatte er en fælles forståelse af, hvad arbejdsopgaven går ud på. Det virker måske indlysende, men erfaringen viser, at der i praksis ikke altid er en Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 3

4 sådan fælles forståelse. Dernæst udpeger medarbejderne de vigtigste samarbejdspartnere i løsningen af arbejdsopgaven. Der kan være mange samarbejdspartnere involveret, og alene det at gøre sig klart, hvem de vigtigste samarbejdspartnere er, kan skærpe opmærksomheden på, hvor mange forskellige grupper, der i praksis er involveret i arbejdet. Når de vigtigste grupper er udpeget, kan man gå videre med at karakterisere de enkelte samarbejdsrelationer. Fungerer de godt, mindre godt eller helt utilfredsstillende? Hvorfor? Hvorfor ikke? Er det fælles mål, det halter med, eller manglende fælles viden, eller er det respekten den er gal med? Hvordan fungerer kommunikationen i det daglige? Dialogen om disse emner er selvsagt sårbar og kan være vanskelig at få gang i. Det kan være svært at sige åbent, hvis der er en samarbejdsrelation, der halter. Her er det vigtigt at holde fast i, at det handler om det professionelle samarbejde, og ikke om medarbejderne kan lide hinanden personligt. De forskellige medarbejdergrupper skal kunne samarbejde professionelt, uanset om de kan lide hinanden eller ej. Den sidste del af øvelsen går ud på helt konkret og helst på stedet at få skabt mulighed for dialog mellem dem af de tilstedeværende grupper, der ønsker det. Hvis der fx på et hospital er en gruppe af sygeplejersker, som ikke oplever, at samarbejdet med lægerne omkring opvågningen på en operationsgang fungerer optimalt, kan de invitere lægerne til dialog på stedet, og det kan blive muligt sammen at tage det første skridt til at forbedre kommunikation og samarbejde gennem konkrete aftaler. Det vil ofte være en fordel, hvis processen bliver faciliteret og ønskerne til dialog koordineret af en intern eller ekstern konsulent. Relationel koordinering og organisering af hjemmeplejen Projektet "Relationel Koordinering i Hverdags Rehabilitering (ReKoHveR)" sætter fokus på, hvad der sker med samarbejdsrelationerne mellem de forskellige faggrupper i hjemmeplejen, når man begynder at arbejde med hverdagsrehabilitering, som de fleste danske kommuner i de seneste år har gjort. Rehabilitering handler om, at borgere med nedsat funktionsevne gennem en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces får hjælp til træning/rehabilitering. Det nye ved hverdagsrehabilitering er, at det foregår i eget hjem, og at der etableres samarbejdsfora omkring rehabiliteringsforløbet med borgeren med deltagere fra de forskellige enheder i kommunen: visitationen, hjemmeplejen, sygeplejen og genoptræning. I praksis organiseres hverdagsrehabilitering på mange forskellige måder med hensyn til struktur og fordeling af opgaver og kompetencer. Uanset organiseringen afstedkommer det nye tværfaglige samarbejdsrelationer og ændringer i jobindholdet for de involverede. I projektet undersøgte vi implementeringen af hverdagsrehabilitering i 5 danske kommuner. Vi gennemførte observationer og kvalitative interviews med medarbejdere og ledere, og vi målte den relationelle koordinering i hjemmeplejegrupperne (se afsnit om måling af relationel koordinering) gennem spørgeskemaer. I alt svarede 653 medarbejdere på spørgeskemaet, hvilket svarer til 80 % af de adspurgte. I alt deltog 439 SoSu-medarbejdere, 91 sygeplejersker, 31 terapeuter, 49 visitatorer og 43 ledere. Figur 2 viser hvordan de enkelte funktionsgrupper har scoret samarbejdet med hinanden og med egen funktionsgruppe i én af de fem kommuner. En af de ting, man kan se af figuren er, at relationen mellem sygeplejerskerne og de øvrige faggrupper er scoret lavere end de øvrige relationer. Yderligere fremgår det, at de andre funktionsgrupper har scoret relationen til sygeplejerskerne lavere, end sygeplejerskerne har scoret relationen til dem. Dette er et resultat, vi genfinder i alle næsten alle kommuner (Limborg & Albertsen, 2013), selvom de "stjernediagrammer", der fremkommer fra de enkelte kommuner, er ret forskellige. Hvis man bryder ned på de enkelte dimensioner af relationel koordinering og tegner et stjernediagram for hver af de 7 dimensioner i relationel koordinering, så fremgår det, at der er forskelle mellem kommunerne på de forskellige dimensioner, og at forskellene ser ud til at afspejle, hvordan kommunerne har organiseret arbejdet. Fx er scoringen af fælles mål mellem sygeplejersker og terapeuter i en kommune meget lav (på skalaen fra scorer terapeuterne fælles mål med sygeplejerskerne til 13 point, mens sygeplejerskerne omvendt scorer fælles mål med terapeuterne til 43). I en anden kommune ligger de 2 tilsvarende scorer på hhv. 71 og 65 point, altså langt højere end i den første kommune. Generelt er sygeplejerskerne langt højere scoret i denne kommune. Fra de kvalitative undersøgelser ved vi, at arbejdet i den første kommune i lighed med de fleste andre kommuner, er organiseret i de traditionelle monofaglige "siloer", hvor hver funktionsgruppe organisatorisk er placeret under sin egen ledelse. I den anden kommune har man lavet en tværfaglig organisering, hvor de enkelte funktioner (sygeplejersker, terapeuter og SoSu-medarbejdere) er placeret direkte organisatorisk såvel som fysisk i de enkelte hjemmeplejegrupper under en fælles leder. Med kun 5 kommuner i undersøgelsen kan man naturligvis ikke vide, om de forskellige mønstre i den relationelle koordinering i kommunerne faktisk skyldes den måde, arbejdet er organiseret på, eller om der er andre forklaringer. Baseret på de kvalitative studier finder vi det dog sandsynligt, at organiseringen af hjemmeplejen spiller en væsentlig rolle for mulighederne for samarbejde mellem de forskellige faggrupper. En udtalelse fra en af terapeuterne i den kommune med tværfaglig organisering understøtter tolkningen: "Det er en stor fordel, fordi man hører så meget - uformelle snakke med folk, og så kan man bare spørge lidt mere ind til det. Vi finder ud af ting, som vi ikke ville få fat i, hvis vi sad andre steder". Afsluttende bemærkninger Relationel koordinering sætter ligesom virksomhedernes sociale kapital fokus på samarbejdet omkring kerneopgaven eller de centrale arbejdsopgaver i en virksomhed. Gennem en præcis operationalisering af hvad der karakteriserer velfungerende kommunikation og relationer i en virksomhed, bidrager begrebet til at løfte samarbejdsrelationerne ud af den personlige sfære og over i det professionelle og funktionsbaserede samarbejde. Udviklingen af et spørgeskemabaseret instrument til måling af samarbejdsrelationerne muliggør en meget præcis kortlægning og skaber dermed et solidt udgangspunkt for interventioner til forbedring af samarbejdet. Anvendelsen af begrebet har i projekt ReKoHveR vist sig meningsfuldt i beskrivelsen af de udfordringer, der viser sig for samarbejdet i hjemmeplejen i forbindelse med indførelse af hverdagsrehabilitering. Yderligere information om emnet Der er oprettet et internationalt forum for forskning og udvikling af relationel koordinering: Relational Coordination Research Collaborative Relationel koordinering er igennem de seneste år blevet anvendt i flere danske forskningsprojekter, heriblandt projektet "Relationel koordinering", finansieret af Videncenter for Velfærdsledelse og med fokus på Ålborg og Glostrup hospitaler, og projektet "Relationel koordinering i hverdagsrehabilitering" udført af TeamArbejdsliv med støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 4

5 TeamArbejdsliv er partner i Relational Coordination Research Collaborative og eksklusiv formidler af system-understøttet måling af Relationel Koordinering i Danmark. I relation til projektet "Relationel koordinering i hverdagsrehabilitering" har TeamArbejdsliv i samarbejde med BAR-Sosu og Jens Vox udviklet en lille animation om relationel koordinering i hjemmeplejen: Referencer Albertsen, K., Jeppesen, D., Hvenegaard, H. (2012): Samarbejde om kerneopgaven. I: Sund Ledelse - 19 bud på god sygehusledelse. 41 Teoretikere og praktikere drøfter ledelsesudfordringer i sygehusvæsenet. Udgivet af Danske Regioner og Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet. Gittell, J.H. (2003): The Southwest Airlines way - Using the power of relationships to achieve high performance. The McGraw-Hill Companies, Inc. Gittell, J.H., Weinberg, D., Pfefferle, S. & Bishop C. (2008a): Impact of relational coordination on job satisfaction and quality outcomes: a study of nursing homes. Human Resource management Journal, 18(2). Gittell, J.H. (2012): Effektivitet i sundhedsvæsenet - samarbejde, fleksibilitet og kvalitet. Gyldendal Akademisk. [Oversat udgave af: High Performance Healthcare. Using the power of relationships to achieve quality, efficiency and resilience. Mc-Graw Hill, US]. Limborg, H.J., Albertsen, K. (2013): Sygeplejersker skal spille en aktiv rolle i hverdagsrehabiliteringen. Sygeplejersken, 8, p Olesen, K.G., Toft, E., Hasle, P. & Kristensen, T.S. (2008): Virksomhedens sociale kapital. Arbejdsmiljørådet. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 5

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke?

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Workshop A Odense Congress Center, den 12.05.2014 v/ cand.psych., ph.d. og Arbejdslivsforsker Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk PROGRAM

Læs mere

Måling af relationel koordinering

Måling af relationel koordinering Måling af relationel koordinering hvad kan man bruge det til i praksis? Workshop nr. 512 AM2013, Tirsdag den 12. November 2013 Karen Albertsen og Inger Marie Wiegmann kal@teamarbedjsliv.dk; imw@teamarbejdsliv.dk

Læs mere

Relationel koordinering i 5 kommuner hvordan står det til?

Relationel koordinering i 5 kommuner hvordan står det til? Relationel koordinering i 5 kommuner hvordan står det til? Finansieret af en bevilling fra Arbejdsmiljøforskningsfonden Hverdagsrehabilitering Hvilken vej kører vi? Mandag, den 19 November 2012, København.

Læs mere

TekSam temadag. Social kapital - en ressource det er værd at kende

TekSam temadag. Social kapital - en ressource det er værd at kende TekSam temadag Social kapital - en ressource det er værd at kende SOCIAL KAPITAL EN RESSOURCE DER ER VÆRD AT KENDE I BAR Tirsdag d. 27. maj 2014 Ålborg Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 HVORFOR

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

Social kapital en ressource, der er værd at kende

Social kapital en ressource, der er værd at kende Social kapital en ressource, der er værd at kende Teknologisk Institut 3. Laboratorium 12. januar 2012 Jon Ranheimsæter Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hospitaler under nedskæring 2 hospitaler med 24

Læs mere

Bedre samarbejde på tværs gennem relationel koordinering

Bedre samarbejde på tværs gennem relationel koordinering Bedre samarbejde på tværs gennem relationel koordinering KL s sundhedsspot om de 7-13 årige børn, den 22. april 2015 Sammen om sundhed, læring og trivsel Karen Albertsen kal@teamarbejdsliv.dk 22-04-2015

Læs mere

Sund By Relationel Koordination og Strategisk relationel ledelse

Sund By Relationel Koordination og Strategisk relationel ledelse Sund By Relationel Koordination og Strategisk relationel ledelse KIRSTEN MYRUP & CARSTEN HORNSTRUP Program i overblik Formiddag Baggrund Varde Kommune v/kirsten Myrup Demensprojektet i Varde Kommune v/kirsten

Læs mere

Social kapital en ressource det er værd at kende

Social kapital en ressource det er værd at kende Social kapital en ressource det er værd at kende PIONER-projektet Områdeseminarer efterår 2012 S ht, Grontmij A/S Copyrigh Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Samarbejde om kerneopgaven

Samarbejde om kerneopgaven 84 II. DEL - SAMMENHÆNG OG PATIENTINDDRAGELSE KAPITEL 7 85 Samarbejde om kerneopgaven Grib anledningen til at samarbejde Et bedre samarbejde mellem faggrupperne på tværs af diagnoser og faggrupper kan

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Fra sidevogn til kerneopgave

Fra sidevogn til kerneopgave Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Social kapital. - en værktøjskasse. Hospitalsenheden Vest

Social kapital. - en værktøjskasse. Hospitalsenheden Vest Social kapital - en værktøjskasse Hospitalsenheden Vest Staben, HR December 2012 Indholdsfortegnelse 1 Social kapital...3 1.1 Hvorfor arbejde med social kapital?...3 1.2 Social kapital Hvad består det

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Hverdagsrehabilitering og relationel koordinering. Afsluttende rapport fra ReKoHveR-projektet

Hverdagsrehabilitering og relationel koordinering. Afsluttende rapport fra ReKoHveR-projektet Hverdagsrehabilitering og relationel koordinering Afsluttende rapport fra ReKoHveR-projektet Udarbejdet af: Karen Albertsen, Inger-Marie Wiegman og Hans-Jørgen Limborg September 2014 HVERDAGSREHABILITERING

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ledertræf i Region Nordjylland. Program 11.11.11

Ledertræf i Region Nordjylland. Program 11.11.11 Ledertræf i Region Nordjylland Program 11.11.11 LEDERTRÆF I REGION NORDJYLLAND Dagens ordstyrer er psykiatridirektør Per Lund Sørensen Kl. 8.15 Kl. 9.00 Kl. 9.10 Check ind og morgenmad Velkommen v. regionsdirektør

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere

Øget ledelsesmæssig sammenhængskra1 gennem rela2onel koordinering

Øget ledelsesmæssig sammenhængskra1 gennem rela2onel koordinering Øget ledelsesmæssig sammenhængskra1 gennem rela2onel koordinering Kirsten Enevoldsen Myrup, Sundhedschef Karin Juul Viuff, Demenskonsulent Varde Kommune Rela2onel ledelse i det nære sundhedsvæsen Odense

Læs mere

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012 Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Værdiskabende teknologi - Til ældre

Værdiskabende teknologi - Til ældre Værdiskabende teknologi - Til ældre Niels Henrik Helms Forskningschef UCSJ Aldring Copyright 2010 Pearson Education, Inc. Hvilken værdi? - Aldring samfundsmæssigt Det grå guld eller ældrebyrden Markedspotentiale

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE TEMADAG KONFLIKTHÅNDTERING, TRIVSEL OG SOCIAL KAPITAL

FREDERICIA KOMMUNE TEMADAG KONFLIKTHÅNDTERING, TRIVSEL OG SOCIAL KAPITAL FREDERICIA KOMMUNE TEMADAG KONFLIKTHÅNDTERING, TRIVSEL OG SOCIAL KAPITAL PROGRAM 13.00 Velkomst ved Fredericia Kommune og program 13.15 Oplæg om konflikthåndtering og social kapital v/ Dorthe Jensen og

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

RELATIONEL LEDELSE I DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

RELATIONEL LEDELSE I DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN RELATIONEL LEDELSE I DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 13.11.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL LEDELSE I DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN I de kommunale sundhedsmæssige tilbud

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN

PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN K E R N E O P G AV E N O G DET P S YKISKE AR B E J D S M I L J Ø 2 4. M A RT S, 2 0 1 5 O L E H. S Ø R E N S E N, A A L B O R G U N I V E R S I T E T, I N

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune

Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune Oplægget Horsens Kommunes tilgang til resultat- og effektmåling Projektstart og forløb Modellen i praksis Medarbejderperspektivet Læring,

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Social kapital Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Hvad er det? Test Hvad kan man med social kapital? Hvad kan vi bruge det til i egen organisation?

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret... læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret... læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere www.fairproces.dk Bo Vestergaard: Foredrag og konsultation med fokus på effektiv ledelse af forandringer PRISVINDENDE PRAKTISK TEORI TIL LEDELSE AF FORANDRINGERteori til involvering af medarbejderne i

Læs mere

Hvordan fremmer vi god implementering?

Hvordan fremmer vi god implementering? Hvordan fremmer vi god implementering? Et arbejdsredskab for implementeringsgrupper, team og ledelse Workshop Årsmøde 2013 Dansk Implementeringsnetværk Fredericia Helle Høgh, Christiane Petersen, CFK-Folkesundhed

Læs mere

Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U

Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U Konference Nyborg Strand 29. november 2010 Bispebjerg Hospital

Læs mere

Klimamålinger. Anders Jacobsen, HR-Chef

Klimamålinger. Anders Jacobsen, HR-Chef Klimamålinger Om DBC DBC (Dansk BiblioteksCenter a/s) leverer ITinfrastruktur og fælles metadata-grundlag til de danske folke- og skolebiblioteker 2 store medarbejdergrupper: Bibliotekarer og IT-folk I

Læs mere

De 3 fluer og de tre diamanter

De 3 fluer og de tre diamanter Oplæg og drøftelse for DSR Silkeborg 24. januar 2013 v. Michael Munch-Hansen Århus 29.januar 2013 v. Michael Martini Jørgensen Herning 5. februar 2013 v. Michael Munch-Hansen De 3 fluer og de tre diamanter

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Individuelle samarbejdsplaner på botilbud

Individuelle samarbejdsplaner på botilbud Styrk samarbejde om kerneopgaven Arbejdsmiljøkonferencen 2013 Individuelle samarbejdsplaner på botilbud Oplægsholder og kontaktoplysninger Hans Hvenegaard hhv@arbejdsliv.dk Kaia Nielsen kni@teamarbejdsliv.dk

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Ledelse og social kapital. AM2011, Workshop 117 Mads Kristoffer Lund, Arbejdsmiljøsekretariatet Signe Tønnesen, Lederne

Ledelse og social kapital. AM2011, Workshop 117 Mads Kristoffer Lund, Arbejdsmiljøsekretariatet Signe Tønnesen, Lederne Ledelse og social kapital AM2011, Workshop 117 Mads Kristoffer Lund, Arbejdsmiljøsekretariatet Signe Tønnesen, Lederne Tune ind! Rejs jer op og placer jer i rummet efter, hvor meget I allerede ved om social

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere Prisvindende praktisk teori til involvering af medarbejderne i udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk s e B r e p a tp n2 sto o B 012 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk...

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Morgenmøde, 18. marts 2014 God ledelse det handler om professionalisme

Morgenmøde, 18. marts 2014 God ledelse det handler om professionalisme Morgenmøde, 18. marts 2014 God ledelse det handler om professionalisme Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation og egne ambitioner En hurtig undersøgelse

Læs mere

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Erfaringerne fra Vejle Amtmodel projekterne v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Vejle Amt Har haft fokus på det selvmords forebyggende siden midten

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME?

FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME? FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME? NNDR KONFERENCE 5.11.2013 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D.STUDERENDE, CGL@HUM.AAU.DK CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND APPLIED PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CeDAPS)

Læs mere

MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse

MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Vores ambitioner med morgenmøder Kan det betale sig? En hurtig

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

Relationel Koordinering RegNord Caserapport. Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) Operationsgangen, Glostrup Hospital

Relationel Koordinering RegNord Caserapport. Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) Operationsgangen, Glostrup Hospital Relationel Koordinering RegNord Caserapport Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) Operationsgangen, Glostrup Hospital Forord Dette er en caserapport i projekt Fra begreb til bundlinje - hvordan

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Dialogisk ledelse og styring i Aarhus. Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef

Dialogisk ledelse og styring i Aarhus. Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef Dialogisk ledelse og styring i Aarhus Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef Indhold Dialogisk ledelse og styring i Aarhus kommune via visionen og Kærlig kommune

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Følelsesmæssige krav og positive faktorer i arbejdet

Følelsesmæssige krav og positive faktorer i arbejdet NR. 8 - December 2012 Følelsesmæssige krav og positive faktorer i arbejdet Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen 31-01-2014 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs? 31-01-2014 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs?

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere