Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø hvordan er det? Workshop Nyborg Strand, Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Transkript

1 Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø hvordan er det? Workshop Nyborg Strand, Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

2 Nogle hovedpointer Man kan ikke tale om sygeplejerskernes arbejdsmiljø Hvis man endelig skal gøre det, så ligger sygeplejerskerne samlet set pænt Sygeplejerskerne er både ofre og medspillere Arbejdsmiljø handler ikke kun om stress og fravær den negative fortælling Den vigtigste vej til arbejdsglæde er stolthed Rapportens holdninger og pointer

3 Hvordan ser det ud med sundhedssektoren i Danmark?

4 Mange flere ansatte på sygehusene under Fogh og Løkke DSR, 2010

5 Korteste hospitalsophold i Danmark OECD. Health at a glance, 2009

6 Danske sygehuse: Flere indlæggelser lavere dødelighed Årstal HSMR hospitals dødelighed Antal indlæggelser Danske Regioner

7 Danmark en succes! Herfra OECD. Health at a glance, 2009 Hertil

8 Arbejdsmiljøet på sygehuse I Grundlæggende vilkår i dag: Mange ansatte Mange personalegrupper og specialer Korte arbejdstider Korte indlæggelsestider Komplekse opgaver

9 Arbejdsmiljøet på sygehuse II Høje krav til koordinering, samarbejde, kommunikation Høje følelsesmæssige og kvantitative krav Store krav til fleksibilitet og omstillingsevne Stigende krav til dokumentation, kontrol, planlægning, evaluering, kvalitet osv Mindre og mindre tid til kerneydelsen

10 Sundhedsudgifterne fortsætter stigningen i mange år MM

11 Nedskæringer? Det er misvisende at tale om nedskæringer i sundhedsvæsenet. Tværtimod: Denne sektor har til stadighed (som den eneste) fået tilført flere ressourcer og personale. Udfordringerne er: Flere ældre, større krav, lavere liggetider, flere ambulante, flere behandlingsmuligheder og høje krav til kommunikation og koordinering.

12 Job faktorer

13 Job faktorer Typiske job faktorer er indflydelse, krav, variation, udviklingsmuligheder og mening Generelt har sygeplejersker høje krav, høj indflydelse, meningsfuldt arbejde og gode udviklingsmuligheder. Bedst ligger undervisere, visitatorer, sundhedsplejen, patientvejledere og forvaltninger. Dårligst ligger medicinalindustri/patientorg.

14 Arbejdsmængden

15 Mening i arbejdet

16 Udviklende arbejde

17 Relationelle faktorer Relationelle faktorer

18 Relationelle faktorer Eksempler er ledelse, social støtte, samarbejde, forudsigelighed, anerkendelse, rolleklarhed, mobning, chikane, konflikter m.v. Her ligger almen praksis bedst og medicinalindustri/patientorg. dårligst Relationelle faktorer har stigende betydning. Både negativt og positivt. Vi er hinandens arbejdsmiljø.

19 To afgørende pointer Vi er hinandens arbejdsmiljø. Dette indebærer to afgørende pointer: 1. Det hele starter forfra hver morgen. Der er ingen problemer, der er løst én gang for alle. 2. Alle har en betydning. Der er ingen fripladser. Begge dele er et brud med den traditionelle arbejdsmiljø tænkning.

20 Støtte og fællesskab

21 Hvor trykker skoen på sygehusene? På sygehusene er det i reglen de brobyggende relationer, der giver problemer (mellem faggrupper eller afdelinger). Ifølge Gittell handler det om tre ting: Fælles mål Fælles sprog Gensidig respekt Hendes bog: Effektivitet i sundhedsvæsenet. Samarbejde, fleksibilitet og kvalitet er nu kommet på dansk.

22 Det er ikke nok, at de ansatte er dygtige til deres fag De skal (også) kunne samarbejde Koordinering Fælles sprog og viden Fælles mål Gensidig respekt Kommunikation Timing og hyppighed Præcision Problemløsning

23 Nøglen til kvalitet og trivsel i sygehusene brobyggende social kapital Lægesekretærer Koordinatorer Læger Bioanalytikere SOSU er Sygeplejersker

24 Brobyggende social kapital og behandlingskvalitet i 9 hospitaler Kvalitet: Liggetid, smertefrihed, funktionsevne, patienttilfredshed Kvalitet, ,43 2 3, (Relationel koordinering) 4,22 Brobyggende social kapital Gittell, 2009:31.

25 Bedre brobyggende social kapital: Gevinst på alle hylder! Højere produktivitet Bedre kvalitet Bedre kunde/borger tilfredshed Højere trivsel hos de ansatte Lavere personaleomsætning Lavere fravær

26 Arbejdspladsfaktorer

27 Virksomhedens sociale kapital Samarbejdsevne Kerneopgaven Retfærdighed Tillid

28 Social kapital Social kapital handler først og fremmest om den enkelte arbejdsplads, (afdeling eller afsnit). Men der er også betydelig forskel mellem ansættelsesområderne. Bedst ligger social psykiatrien, almen praksis og den kommunale forvaltning. Dårligst ligger fængsler, skadestuer, psykiatriske afdelinger og medicinalindustri m.v.

29 Social kapital

30 Social kapital og ledelseskvalitet. Afdelinger på et stort hospital Ledelseskvalitet Hospitalet Regionen Plus en ekstra fra Gentofte! Social kapital

31 Social kapital og trivsel Enheder under psykiatrien i en region Trivsel Regionen 60 Psykiatrien Social kapital

32 Social kapital og stress. Afdelinger på et stort hospital Stress Regionen Hospitalet Social kapital

33 Stress og udbrændthed

34 Stress og burnout Sygeplejerskerne ligger generelt tæt ved gennemsnittet på disse dimensioner. Særlig højt ligger medicinske afdelinger, psykiatriske afdelinger, skadestuerne og undervisere. I den gode ende finder vi anæstesi, almen praksis og medicinalindustri m.v. Der er meget stor forskel på top og bund.

35 Stress og burnout

36 Stress niveau blandt sygeplejersker og utilsigtede hændelser Kritiske hændelser (fald, medicineringsfejl, andre fejl) 3,0 % En undersøgelse af 293 sygeplejersker over 3 måneder , , , Gennemsnitlig stress score (VAS skala) i 48 enheder Dugan et al. J Nurs Care Qual 1996;10:46-58

37 Forandringer

38 Det eneste konstante: Forandringer Forandringspresset for sygeplejersker er enormt. (2,5 tiltag per person per år!).der er for mange forandringer, og de er for dårligt gennemført. De er dyre både økonomisk og psykisk. Skadestuerneer klart de mest belastede. I den gode ende ligger almen praksis, speciallæger m.v. og medicinalindustri m.v. Altså den private sektor.

39 Forandringer

40 Udviklingen over tid

41 Positive forandringer fra 2002 til 2012 Følelsesmæssige krav (er blevet mindre). Mening i arbejdet. Forudsigelighed. Ledelseskvalitet. Social støtte. Feedback. Job tilfredshed. Arbejde-familie konflikt (er blevet meget mindre). Klient-relateret udbrændthed (er faldet). Stress (er faldet).

42 Negative forandringer fra 2002 til 2012 Krav om at skjule følelser (er steget). Indflydelse. Rollekonflikter (er steget). Arbejdsevne. Alt i alt: 10 positive forandringer og 4 negative

43 Risikogrupper

44 Sådan ligger landet Det kommunaleog det private område ligger gennemgående bedst. Især almen praksis. Regionerneog staten ligger dårligst.

45 De mest belastede Undersøgelsen har peget på tre store risikogrupper blandt sygeplejerskerne: Medicinske afdelinger, skadestuerne og psykiatriske afdelinger. Dertil kommer undervisernei den statslige sektor og ansatte inden for fængsel/forsorg. Der kræves specifikke, gennemtænkte strategier inden for hver af disse områder.

46 Her går det bedst Social psykiatri Sundhedspleje Kommunal forvaltning Almen praksis Speciallæger/ privathospitaler

47 Handlemuligheder

48 Fire synsvinkler på arbejdsmiljøet Forskellige synsvinkler på arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøet ses som et problemområde. Arbejdsmiljøet ses som en potentiel ressource. De ansatte ses som eksponerede objekter Traditionelt syn på arbejdsmiljøet: Skadelige forhold, der skal fjernes eller reduceres. Cost benefit betragtninger vedrørende gevinsterne ved at fjerne risici og eksponeringer. De ansatte ses som handlende subjekter Fokus på individer. For eksempel personer med høj ulykkesrate (ulykkesfugle) eller personer med højt fravær. Fokus på menneskelige fejl ved utilsigtede hændelser. Fokus på ledelse og virksomhedens sociale kapital. Fokus på produktivitet og kvalitet i kerneopgaven. Fokus på kunden/patienten.

49 Den afgørende pointe En af de bærende pointer i dette kapitel er, at man ikke forbedrer arbejdsmiljøet ved at fokusere på arbejdsmiljøet (Kap 12)

50 Den stærke trekant Kunde/borger tilfredshed eller loyalitet Høj social kapital og ledelseskvalitet Høj produktivitet, kvalitet og innovation

51 Social kapital og oplevet kvalitet Afdelinger på et stort hospital Oplevet kvalitet Hospitalet Regionen (37) Social kapital

52 Kvalitet og tilfredshed Job tilfredshed 70 Regionen NB 65 Hospitalet Oplevet kvalitet

53 Social kapital og patient tilfredshed. Afdelinger på et stort hospital Patient tilfredshed (Virkelig godt) Hospitalet Social kapital

54 Kvalitet, produktivitet og arbejdsmiljø Bedre arbejdsmiljø gav bedre behandling af patienterne Rigshospitalets forbedring af arbejdsmiljøet på Intensiv Terapiklinik har skabt gode følgevirkninger: Færre tryksår blandt patienterne, gladere medarbejdere og bedre økonomi. Arbejdsmiljø, patientbehandling og produktivitet er nemlig ikke hinandens modsætninger, lyder en af grundholdningerne i hospitalets arbejde med det strategiske arbejdsmiljø. Personaleweb

55 Omkostninger og dødelighed En undersøgelse af patienter med sepsis på 309 amerikanske hospitaler Dyrt og godt Dyrt og dårligt Billigt og godt Billigt og dårligt Lagu et al. Arch Intern Med 2011;171:

56 Social kapital giver kvalitet Det, der betyder noget for kvaliteten i sundhedsvæsenet, er ikke traditionelle tiltag som flere senge, intensiv afdelinger eller specialister. Nej, det der ser ud til at betyde noget, er social kapital, dvs. sociale netværk der resulterer i velfungerende private og offentlige organisationer. Løsningen på problemer med lav kvalitet er således ikke flere læger, specialister eller hospitalssenge, men en forbedring af sundhedssystemet. Skinner et al. Health Affairs 2009;28:

57 Vejen til trivsel Formålet med en arbejdsplads er ikke at skabe sundhed og trivsel blandt de ansatte Formålet er at skabe værdi for borgeren gennem høj kvalitet/ produktivitet Men når dagen er slut, så viser det sig, at det giver høj trivsel og stolthed at skabe produkter og ydelser af høj kvalitet

58 Hvad fører til forandring? Ikke effektivt Viden Værktøjer Handlingsplaner Mere effektivt Vilje Motivation Beslutninger Fokus på: Trivsel Fravær Stress Fokus på: Kvalitet i kerneydelsen Produktivitet Innovation Værdi for kunden/borgeren

59 Veje til bedre arbejdsmiljø Kvalitet Produktivitet Innovation Forandringer med mening og formål Patienttilfredshed, loyalitet og medejerskab Ledelseskvalitet og rekruttering Relationelle kompetencer Fejl og utilsigtede hændelser Bedre trivselsmålinger

60 Astrid læser om sygeplejerskerne!

61 Husk, at vi vokser med opgaven..