PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET
|
|
- Kaj Søren Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Sygeplejeråd, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Almindelige Danske Lægeforening, DSKS, Forbrugerrådet, Hjerteforeningen, H:S, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen SIND, Patientforeningen Danmark og Scleroseforeningen
2 Patientens møde med sundhedsvæsenet De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet Anbefalingerne er udarbejdet i et samarbejde mellem en række centrale aktører i det danske sundhedsvæsen. Publikationen udgives i et samarbejde mellem: Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Almindelige Danske Lægeforening, Forbrugerrådet, Hjerteforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen SIND, Patientforeningen Danmark og Scleroseforeningen. I tilknytning til denne publikation er der udarbejdet 8 del-publikationer i en skriftserie under overskriften De mellemmenneskelige relationer. En oversigt over delpublikationer kan ses på indersiden af bagsiden. Det samlede projekt Patientens møde med sundhedsvæsenet er finansieret af Apotekerfonden, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Århus Amt. Publikationen samt delpublikationerne kan bestilles ved henvendelse til: Århus Amt Kvalitetsafdelingen Lyseng Allé Højbjerg Tlf / tk@ag.aaa.dk. Pris: kr. 75 inkl. moms + forsendelse. I tilknytning til det samlede projekt er der udarbejdet en hjemmeside: Her kan alle publikationer læses og downloades. Forsiden er illustreret af Lone Harboe Layout af Annette Windfeld, Gigraf Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Tryk: Trøjborg Bogtryk/Offset A/S Juni 2003
3 Patientens møde med sundhedsvæsenet De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet Juni 2003
4 Forord Der sættes i disse år øget fokus på patienternes møde med sundhedsvæsenet, og der er en stigende interesse for at inddrage patienternes perspektiv mere konsekvent i sundhedsvæsenets arbejde. Patienterne forventer naturligvis, at den sundhedsfaglige kvalitet i behandling og pleje er i orden. Patienterne forventer også et positivt møde med sundhedspersonalet, og at de bliver mødt som individuelle personer, med egne ønsker, forventninger og behov til sundhedsvæsenet. Det handler bl.a. om sundhedspersonalets evne til at kommunikere, patientinformationen, medinddragelse i patientforløbet, og at patienterne bliver mødt med veltilrettelagte og gennemskuelige patientforløb. Med denne publikation er der sat fokus på patientens møde med sundhedsvæsenet og de såkaldte mellemmenneskelige relationer, der også ofte er blevet omtalt som de bløde værdier. Med det hovedformål at udvikle og forbedre kvaliteten i de mellemmenneskelige relationer, i sundhedspersonalets møde med patienten, har en række centrale aktører i det danske sundhedsvæsen i fællesskab taget initiativ til at udarbejde 20 anbefalinger for de mellemmenneskelige relationer. Anbefalingerne er prioriteret og formuleret i enighed gennem en fælles arbejdsproces, der også undervejs er blevet suppleret med forskningsmæssig viden og dokumentation inden for området. Med dette initiativ, og en fælles formulering af 20 konkrete anbefalinger om kommunikation, kontinuitet og medinddragelse i patientens møde med sundhedsvæsenet, er der udarbejdet en konkretisering af en række centrale værdier i det danske sundhedsvæsen. Hertil er materialet blevet suppleret med en række anvendelsesorienterede værktøjer til måling og dokumentation i 8 delpublikationer, der udgives i en skriftserie om emnet. Der er grund til at takke alle samarbejdsparter, der har deltaget engageret og konstruktivt i udarbejdelse af anbefalingerne. Tak også for den viden og indsigt, de vær- PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 3
5 dier og holdninger samarbejdsparterne har bidraget med, og som har gjort det fælles produkt så brugbart og perspektivrigt. Projektet indgår som et indsatsområde i Den Nationale Strategi for Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet. Denne publikation ses som et væsentligt bidrag til denne udvikling. Det samlede materiale vil endvidere indgå som baggrundsmateriale for det videre arbejde med de mellemmenneskelige relationer i Den Danske Kvalitetsmodel. Med disse anbefalinger er der nu skabt en væsentlig ramme for en styrkelse og fortsat udvikling af patientperspektivet og de mellemmenneskelige relationer i patientens møde med det danske sundhedsvæsen. Udfordringen vil nu være at få anbefalingerne drøftet lokalt på alle niveauer i sundhedsvæsenet, således at de bliver både konkretiseret, nærværende og forpligtende med henblik på at give patienterne de bedst mulige oplevelser i det personlige og individuelle møde med sundhedsvæsenet. På vegne af alle samarbejdsparter, der i fællesskab har deltaget i arbejdet og taget initiativ til at udgive anbefalingerne. Kristian Ebbensgaard Formand for Amtsrådsforeningen i Danmark Juni 2003 Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Almindelige Danske Lægeforening, Forbrugerrådet, Hjerteforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen SIND, Patientforeningen Danmark og Scleroseforeningen 4 JUNI 2003
6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: De samlede anbefalinger Kapitel 2: Indledning Projektinitiativet Kapitel 3: Introduktion Mål og dokumentation Anbefalingerne Anvendelse af anbefalingerne Kapitel 4: Grundlaget for anbefalingerne Kapitel 5: Begreber og terminologier Begrebsramme: Struktur, proces og resultat De mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet Kapitel 6: Kommunikation Relationen mellem patienten og sundhedspersonalet Sundhedspersonalets kompetencer Resultatet for patienten Anbefalinger vedrørende kommunikation Kapitel 7: Medinddragelse Sundhedspersonalets kompetencer Relationen mellem patienten og sundhedspersonalet Resultatet for patienten Anbefalinger vedrørende medinddragelse Kapitel 8: Kontinuitet Sundhedspersonalets kompetencer Relationen mellem patienten og sundhedspersonalet Resultatet for patienten Anbefalinger vedrørende kontinuitet PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 5
7 Kapitel 9: Pårørende til patienter Anbefalinger vedrørende pårørende Kapitel 10: Patientevaluering Forskellige metoder Indikatorområder Anbefalinger og indikatorområder Måling af helbredsrelateret livskvalitet Litteraturhenvisning Bilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Deltagere i konferencen om De Bløde Værdier i samspillet mellem patient og sygehus 31. oktober 2001 Faglige nøglepersoner, som har kommenteret udkast til publikationen Delpublikationer og videnskabelige artikler Lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling 6 JUNI 2003
8 KAPITEL 1 De samlede anbefalinger Baggrund Med denne publikation sættes der fokus på de mellemmenneskelige relationer i patientens møde med det danske sundhedsvæsen. Som en del af projektet er der blevet udarbejdet anbefalinger for, hvordan sundhedspersonalet sikrer kvaliteten i de mellemmenneskelige relationer. Derfor blev der i efteråret 2001 nedsat en national arbejdsgruppe, som sammen med projektets projektgruppe har udarbejdet nærværende publikation med 20 anbefalinger til sundhedspersonalet. Anbefalingerne sætter fokus på tre centrale temaer i patientforløbet: Kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Anbefalingerne præsenteres her samlet, men findes ligeledes i forbindelse med teksten i publikationen. I publikationen findes uddybende tekst og dokumentation for relevansen af hver enkelt anbefaling. PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 7
9 INDDRAGELSE AF PATIENTENS VÆRDIER, HOLDNINGER OG TANKEGANG ANBEFALING 1: Effektiv kommunikation mellem patienten og sundhedspersonalet forudsætter, at sundhedspersonalet har sat sig ind i og accepterer patientens tanker, følelser, værdier og holdninger. Det anbefales, at: afdelingen udvikler og fremmer en kultur, hvor sundhedspersonalet har færdigheder og vilje til at sætte sig ind i patientens værdier, følelser, holdninger og tankegang UDDANNELSE OG SUPERVISION AF SUNDHEDSPERSONALET ANBEFALING 2: Det er muligt at øge sundhedspersonalets kommunikationsfærdigheder gennem uddannelse og træning. Det anbefales, at: afdelingen prioriterer kontinuerlig supervision, vejledning, træning og uddannelse af sundhedspersonalets kommunikationsfærdigheder 8 JUNI 2003
10 OMSORG I RELATIONEN MED PATIENTEN ANBEFALING 3: Sundhedspersonalets omsorg er en forudsætning for, at de mellemmenneskelige relationer kommer til udtryk i behandlingen og plejen. Det anbefales, at: sundhedspersonalet viser åbenhed, imødekommenhed, tillid, engagement samt forståelse og vilje til at hjælpe patienten sundhedspersonalet lytter og spørger til patientens opfattelse af egen sygdomssituation med det formål at kende patienten og forstå betydningen af sygdommen for patientens liv sundhedspersonalet giver patienten mulighed for spontant at udtrykke tanker og følelser i den daglige kontakt til sundhedspersonalet PATIENTENS OPFATTELSE AF INFORMATIONEN ANBEFALING 4: Dialogen mellem patienten og sundhedspersonalet bør tage udgangspunkt i, at patienter har forskellig forudsætning for og ønsker til dialogen. Det anbefales, at: sundhedspersonalet tilpasser formidlingen til den enkelte patient sundhedspersonalet sikrer, at patienten har forstået den givne information sundhedspersonalet supplerer den mundtlige information med relevant skriftlig information PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 9
11 SUNDHEDSPERSONALETS INDBYRDES DIALOG ANBEFALING 5: En god dialog med patienten underbygges af en afdelingskultur, hvor patienten omtales med respekt, både i sundhedspersonalets interne dialog, hvor patienten ikke er til stede og i dialogen, hvor patienten er til stede. Det anbefales, at: afdelingen udvikler og fremmer en respektfuld samtalekultur sundhedspersonalet sikrer, at de ikke indbyrdes taler om diagnostik, behandling og pleje i patientens nærvær, uden at patienten får en forklaring herpå FORBEREDELSE TIL DEN PERSONLIGE SAMTALE ANBEFALING 6: En god dialog forudsætter, at sundhedspersonalet har forberedt sig på samtalen før mødet med patienten. Nogle samtaler er så personlige, at de bør finde sted, hvor de ikke overhøres eller forstyrres af andre. Det anbefales, at: afdelingen udarbejder retningslinier for hvor og hvordan, samtaler skal finde sted sundhedspersonalet sikrer, at samtalen kan foregå, uden at den overhøres eller afbrydes af andre sundhedspersonalet sætter sig ind i patientjournalen og andet relevant materiale før mødet med patienten sundhedspersonalet planlægger sammen med patienten formålet for samtalen sundhedspersonalet opfordrer patienten til at tage en pårørende med til samtalen, såfremt det skønnes at kunne støtte patienten 10 JUNI 2003
12 OVERBRINGELSE AF ALVORLIGE BUDSKABER ANBEFALING 7: Patienter foretrækker et personligt møde ved overbringelse af alvorlige budskaber. Det anbefales, at: afdelingen udarbejder retningslinier for, hvordan alvorlige budskaber overbringes sundhedspersonalet sikrer, at overbringelsen af et alvorligt budskab suppleres af et opfølgende møde sundhedspersonalet sikrer, at alvorlige budskaber overbringes ved personligt møde. Såfremt særlige omstændigheder gør det nødvendigt at overbringe alvorlige budskaber telefonisk eller skriftligt, bør der straks aftales et personligt, opfølgende møde INDDRAGELSE AF PATIENTEN I DEN DAGLIGE BEHANDLING OG PLEJE ANBEFALING 8: Patienten bør i overensstemmelse med sine egne ønsker inddrages i den daglige behandling og pleje. Det anbefales, at: afdelingen udarbejder retningslinier for, hvordan patienten inddrages i den daglige behandling og pleje PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 11
13 LØBENDE DIALOG ANBEFALING 9: Patienters ønsker om medinddragelse er forskellige og kan ændre sig gennem patientforløbet. Det anbefales, at: sundhedspersonalet gennem hele patientforløbet er opmærksomme på patientens ønsker til medinddragelse i beslutninger vedrørende egen behandling og pleje sundhedspersonalet sikrer, at patienten modtager tilstrækkelig information til at blive medinddraget i egen behandling og pleje SYNLIG SAMMENHÆNG I PATIENTFORLØBET ANBEFALING 10: For patienten er det af betydning at kunne se en sammenhæng i undersøgelse, behandling og pleje, og at få forklaret hvornår, hvorfor og hvordan de enkelte situationer finder sted. Det anbefales, at: afdelingen udarbejder tværfaglige og tværsektorielle retningslinier for, hvordan man sikrer kontinuitet i patientforløbet afdelingen udarbejder retningslinier for, hvordan man i videst mulige omfang undgår ændringer i planlagte aftaler sundhedspersonalet i starten af patientforløbet informerer patienten om det forventede tidsperspektiv for forløbet samt rækkefølgen af patientforløbet, og er i kontinuerlig kontakt med patienten herom 12 JUNI 2003
14 KONTINUERLIG OG TYDELIG KONTAKT ANBEFALING 11: Det er vigtigt for patienten at vide, hvem der har ansvaret for den primære kontakt med patienten. Hvor patientforløbet består af hyppige skift mellem sygehusets interne funktioner eller mellem de forskellige sektorer, vil patienten komme i kontakt med skiftende sundhedspersonale. Med henblik på at sikre, at dette ikke opleves som brud på kontinuiteten, anbefales det, at: afdelingen sikrer, at der altid er en behandlingsansvarlig læge og en plejeansvarlig sygeplejerske, som har den primære kontakt med patienten sundhedspersonalet sikrer, at patienten ved, hvem der er de primært ansvarlige for patienten PLANLAGTE PATIENTFORLØB ANBEFALING 12: Patientforløb er meget forskellige, og patientens oplevelse af ventetiden vil blandt andet afhænge af patientens sygdom og forløb. Uforudset ventetid kan opleves som kontinuitetsbrud og manglende respekt over for patienten. Det anbefales, at: afdelingen sikrer, at sundhedspersonalet planlægger forløb med minimal, uforudset ventetid i patientforløbet, både mellem sygehusets interne funktioner og på tværs af sektorerne PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 13
15 VIDEREGIVELSE AF INFORMATION MELLEM SUNDHEDSPERSONALET PÅ SYGEHUSET ANBEFALING 13: Patienter kan opleve brud på kontinuiteten ved at skulle give de samme informationer til flere forskellige sundhedspersoner. Det anbefales, at: afdelingen udarbejder principper for, hvordan informationer og viden om patienten koordineres bedst muligt, således at patienten oplever kontinuitet i videregivelsen af sin information VIDEREGIVELSE AF INFORMATION MELLEM AFDELINGER OG SEKTORER ANBEFALING 14: Med henblik på at sikre kontinuiteten i information mellem sektorerne, anbefales det, at: afdelingen udarbejder retningslinier, som sikrer rettidig videregivelse af information mellem sektorerne, herunder også mellem egen læge, hjemmesygeplejen og sygehus PLANLÆGNING OG SYNLIGGØRELSE AF DET VIDERE FORLØB ANBEFALING 15: Patienten skal ved udskrivning eller ved afslutning af et forløb have information om det videre forløb. Det anbefales, at: sundhedspersonalet udarbejder en plan for fremtidig behandling, kontrol, opfølgning og rehabilitering sundhedspersonalet sikrer, at patienten er informeret om kommende behandling, kontrol og opfølgning i patientforløbet 14 JUNI 2003
16 INFORMATION OM AFVIGELSER FRA DET PLANLAGTE FORLØB ANBEFALING 16: Hvor afvigelser fra det planlagte forløb, herunder ventetid, ikke kan undgås, er det vigtigt, at patienten ikke føler sig overladt til sig selv og overset. På den baggrund anbefales det, at: afdelingen udarbejder retningslinier for, hvordan patienten informeres om afvigelser fra det planlagte forløb og årsagen hertil sundhedspersonalet giver patienten en forklaring på afvigelser fra det planlagte forløb og løbende information om den justerede plan INFORMATION TIL PÅRØRENDE ANBEFALING 17: De pårørende ønsker ofte at følge patientforløbet og at få information om patientens diagnose, behandling og pleje. Det anbefales, at: sundhedspersonalet ved starten af patientforløbet udreder, hvem der er patientens pårørende, og om patienten ønsker, at de pårørende bliver informeret afdelingen udarbejder retningslinier for samtaler med de pårørende INDDRAGELSE AF DEN PÅRØRENDE ANBEFALING 18: Den pårørende kan være en ressource for patienten i patientforløbet. Det anbefales, at: afdelingen udarbejder retningslinier for, hvordan de pårørende inddrages i patientens forløb PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 15
17 SYNLIG KONTAKTPERSON ANBEFALING 19: Det er vigtigt for den pårørende at vide, hvem de skal henvende sig til for at få information. Det anbefales, at: sundhedspersonalet sikrer, at patientens pårørende ved, hvem der er de primær ansvarlige for patienten STØTTE TIL PÅRØRENDE ANBEFALING 20: Pårørende til patienter har ofte brug for støtte i patientforløbet. Ved en patients dødsfald kan der være særligt behov for støtte til pårørende. Det anbefales, at: afdelingen udarbejder retningslinier for, hvordan de pårørende sikres støtte under patientens indlæggelse og ved dødsfald 16 JUNI 2003
18 KAPITEL 2 Indledning PROJEKTINITIATIVET Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Århus Amt tog i 1999 i fællesskab initiativ til at gennemføre et udviklingsprojekt med henblik på at tilvejebringe viden og dokumentation om de mellemmenneskelige relationers betydning i patientens møde med sundhedsvæsenet. Målet har været at udarbejde konkrete og anvendelses orienterede anbefalinger i sundhedsvæsenets arbejde med mestringen af de mellemmenneskelige relationer. I forlængelse heraf har målet tillige været at supplere anbefalingerne ved at udpege relevante indikatorområder som en ramme for kontinuerlige evalueringer af kvaliteten i de mellemmenneskelige relationer. Gennem de seneste årtier har der været øget fokus på patientens møde med sundhedsvæsenet. Sygehuse og afdelinger har med forskellig intensitet arbejdet med emnet. Da emnet har mange facetter, er der brug for en fælles forståelsesramme, som både sundhedspersonale og patienter kan forholde sig til. Dette projekt har haft til opgave at indsamle viden og skabe konsensus om relevante temaer og formuleringen af anbefalinger. De indledende forberedelser til projektet blev gennemført i Selve projektet er gennemført i perioden Projektet er blevet finansieret af Apotekerfonden, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Århus Amt. Organisation Projektets styregruppe har bestået af: Graversen, Hans Peder, kontorchef, Sundhedsstyrelsen indtil , herefter afløst af kontorchef Steen Werner Hansen, Sundhedsstyrelsen Krag, Einar, medicinaldirektør, Sundhedsstyrelsen indtil Rolighed, Arne, direktør, Århus Amt indtil , herefter afløst af direktør Leif Vestergaard Pedersen, Århus Amt PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 17
19 Slebsager, Pernille, specialkonsulent, Sundhedsministeriet indtil , herefter afløst af fuldmægtig Nina Moss Hansen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Projektet er gennemført af en projektgruppe med deltagelse af: Dahlerup, Hanne, konsulent, Kvalitetsafdelingen, Århus Amt Hansen, Marianne Nord, vicekontorchef, Psykiatri- og socialforvaltningen, Københavns Amt (tidligere i projektperioden ansat ved Frederiksborg Amt og Dansk Sygeplejeråd) Mainz, Jan, læge, lektor, Ph.D., projektleder for Det Nationale Indikator Projekt, Århus Amt og Århus Universitet Rhode, Peter, afdelingschef, Kvalitetsafdelingen, Århus Amt Zachariae, Bobby, professor, cand. psych., dr.med., Psykoonkologisk Forskningsenhed, Onkologisk Afd. D, Århus Kommunehospital Projektgruppen har planlagt og gennemført temamøder og arbejdsseminarer, og gruppen har i fællesskab stået for udarbejdelsen af denne publikation. Projektsekretariatet har været placeret i Kvalitetsafdelingen i Århus Amt. Arbejdsseminar I oktober 2001 blev der afholdt et arbejdsseminar om De bløde værdier i samspillet mellem patient og sygehus. En række af de centrale aktører i det danske sundhedsvæsen deltog i seminaret: Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Sygeplejeråd, 9 af de største danske patientforeninger, Forbrugerrådet, Sammenslutningen af cheflæger og lægelige direktører i Danmark, Landsrådet for chefsygeplejersker og sygeplejedirektører, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet og Amtsrådsforeningen (bilag 1). På arbejdsseminaret gav deltagerne deres støtte til projektets videre arbejde og til udarbejdelse af anbefalinger vedrørende kvaliteten i de mellemmenneskelige relationer. Arbejdsgruppe I forlængelse af arbejdsseminaret blev der nedsat en arbejdsgruppe, der har haft til opgave at udarbejde konkrete anbefalinger til arbejdet med kvaliteten i de mellem- 18 JUNI 2003
20 menneskelige relationer i patientens møde med sundhedsvæsenet, samt at fastlægge relevante indikatorområder til patientevaluering. Deltagerne i arbejdsgruppen blev udpeget fra respektive fora. Arbejdsgruppen har i hele udviklingsperioden fungeret som det væsentligste inspirations- og debatforum i forbindelse med udarbejdelsen af anbefalingerne. Arbejdsgruppen har været inddraget i arbejdet med udarbejdelse af anbefalinger og indikatorområder, og har løbende drøftet opbygningen af publikationen. Arbejdsgruppen har i enighed prioriteret og formuleret anbefalingerne. Der har i perioden november 2001 til december 2002 været afholdt 6 heldagsmøder i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Bay, Jette, Behandlingsudvalget, repræsentant for Scleroseforeningen Bruun, Kirsten, chefsygeplejerske, repræsentant for Sygehuslederkredsen i Århus Amt Burgaard, Jytte, projektkoordinator, repræsentant for Sundhedsstyrelsen Clementsen, Lisbet, udviklingskonsulent, repræsentant for Den Almindelige Danske Lægeforening Gutheil-Ahlsen, Dinah, repræsentant for Landsforeningen Bedre Psykiatri Guttesen, Anna, sygeplejedirektør, repræsentant for Landsrådet for Chefsygeplejersker og Sygeplejedirektører Hammershøy, Eva, cheflæge, repræsentant for Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet Harving, Birgit, chefsygeplejerske, Odense Universitethospital, repræsentant for Amtsrådsforeningens Temagruppe for Service og Kvalitet indtil , herefter afløst af Bent Schwartz, konstitueret chefsygeplejerske, Odense Universitetshospital Holländer, Niels H., formand og vicedirektør for Sammenslutningen af Cheflæger og Lægelige Direktører i Danmark (SCLD), repræsentant for SCLD Jensen, Jacob, fuldmægtig, repræsentant for Amtsrådsforeningen Kvist, Birgitte, centerchef, repræsentant for Hjerteforeningen Krøll, Vibeke, chefsygeplejerske, Århus Amt, repræsentant for Amtsrådsforeningens Temagruppe for Service og Kvalitet Langvad, Aase, næstformand, repræsentant for Dansk Sygeplejeråd, undervejs afløst af Bente Sivertsen, fagchef, Dansk Sygeplejeråd Lütken, Dorte, overfysioterapeut, repræsentant for Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 19
21 Nielsen, Margrethe, sundhedsfaglig medarbejder, repræsentant for Forbrugerrådet Rattenborg, Kim, repræsentant for Landsforeningen Sind Sänger, Annette, cand. comm., repræsentant for Center for Små Handicapgrupper Schwartzbach, Isabelle, pædagogisk konsulent, repræsentant for De Samvirkende Invalideorganisationer Søby, Marianne, socialrådgiver, næstformand, repræsentant for Patientforeningen i Danmark Vad, Inger Lise, chefsygeplejerske, repræsentant for Psykiatrien i Århus Amt Vinkel, Anne, chefkonsulent, cand. psyk., repræsentant for Kræftens Bekæmpelse Faglige nøglepersoner I foråret 2003 fik en række faglige nøglepersoner mulighed for at kommentere et udkast til den færdige publikation. Bilag 2 indeholder navnene på de faglige nøglepersoner. Tilknyttede videnskabelige projekter og aktiviteter Det samlede projekt har også omfattet en række videnskabelige aktiviteter og selvstændige projekter, hvor enkeltpersoner selvstændigt har bidraget med belysning af delemner indenfor arbejdet med de mellemmenneskelige relationers betydning for patientens møde med sundhedsvæsenet. Disse projekter er gennemført parallelt med det overordnede projekt og uafhængigt heraf. Flere af disse aktiviteter og projekter har fået finansiel støtte fra det overordnede projekt. Deltagerne fra disse projekter og aktiviteter har været tilknyttet det overordnede projekt i en løs netværksorganisation, der har afholdt møder undervejs i projektperioden. Nogle af projekterne har haft en tæt kontakt til projektgruppen i projektperioden. I forbindelse med udsendelse af denne publikation er der samtidig taget initiativ til at udarbejde en række selvstændige delpublikationer med udgangspunkt i udvalgte erfaringer og resultater fra de ovenstående projekter. Herudover er der i løbet af projektperioden blevet udarbejdet en række videnskabelige artikler om del-emner i relation til projektet. Et samlet overblik over delpublikationer og videnskabelige artikler, der er udgivet, er vedlagt i bilag til publikationen (bilag 3). 20 JUNI 2003
22 Nationalt projekt I National strategi for sundhedsvæsenet. Fælles mål og handleplan står der blandt andet, at udvikling af standarder og indikatorer indenfor etik, omsorg, kommunikation, samt kontinuitet og helhed i patientforløb vil blive søgt fremmet i indsatsperioden (1). Denne publikation med anbefalinger og indikatorområder ses som et væsentligt bidrag til denne udvikling. Det samlede materiale vil indgå i baggrundsmaterialet for det videre arbejde med de mellemmenneskelige relationer i Den Danske Kvalitetsmodel. Modellen er under udarbejdelse med henblik på at gennemføre en akkreditering af det danske sundhedsvæsen i løbet af de kommende år. PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 21
23 22 JUNI 2003
24 KAPITEL 3 Introduktion De mellemmenneskelige relationer Patientens møde med sundhedspersonalet foregår under vidt forskellige omstændigheder: Fra en enkelt, sporadisk kontakt til længerevarende kontakt ved konsultationer og samtaler f.eks. i forbindelse med den daglige sygepleje. I mødet mellem patient og sundhedspersonale er de mellemmenneskelige relationer i fokus. De mellemmenneskelige relationer omtales ofte som de bløde værdier. I denne sammenhæng vil begrebet mellemmenneskelige relationer blive anvendt. Den mellemmenneskelige dimension i mødet mellem patienten og sundhedsvæsenet vedrører de psykologiske, sociale og etiske aspekter i relationen mellem patienten og sundhedspersonalet. Kvalitet i de mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet vedrører måden hvorpå sociale og menneskelige værdier kommer til udtryk i den praktiske udførelse af forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering. Gennem de senere år har der været en stigende interesse for at inddrage patientperspektivet mere konsekvent i sundhedsvæsenets arbejde. Der er således gennemført en række forskellige patientundersøgelser, hvor patienterne evaluerer mødet (2, 3, 4, 5). Oplevelsen af sundhedsvæsenets kvalitet vedrører den samlede sundhedsydelse. Patienterne har gode forudsætninger for at prioritere og vurdere dele af sundhedsvæsenets ydelser. Patienten er den eneste, der oplever et samlet patientforløb og ved, hvordan mødet med sundhedsvæsenet opleves. Det er patienternes oplevelse af kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser, der er afgørende for, om borgerne oplever sundhedsvæsenet som velfungerende (6). Antallet af klager til Patientklagenævnet er steget gennem de senere år, og mange af disse klager omhandler mellemmenneskelige relationer, f.eks. kommunikation og information (7). Der findes ikke noget samlet billede af antallet af patientklager i det danske sundhedsvæsen, idet de fleste klager behandles på den enkelte sygehusafdeling, af sygehusledelsen eller af de enkelte amter og H:S. PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 23
25 Den stigende opmærksomhed på patientperspektivet var en af de primære årsager til, at initiativet til projektet De bløde værdier i samspillet mellem patient og sygehus et udviklingsprojekt med fokus på kommunikation, kontinuitet, information og omsorg overfor patienten i mødet med sundhedspersonalet blev iværksat (8). Patientens møde med sundhedsvæsenet Det danske sundhedsvæsen er på forskellig måde og under forskellige omstændigheder i kontakt med hele den danske befolkning. Sundhedsvæsenet omfatter mange forskellige aktører og faggrupper lige fra tandlægen, speciallægen, den praktiserende læge og til sundhedspersonalet i sygehusvæsenet. I forbindelse med dette initiativ har målet især været at sætte fokus på de mellemmenneskelige relationers betydning for patientens møde med sundhedspersonalet på sygehusene, herunder også psykiatrien. Begrebet sundhedsvæsen vil dog blive fastholdt i teksten. Den voksende specialisering i sundhedsvæsenet betyder, at patienten møder høj faglig ekspertise i sit patientforløb. For patienten indebærer det dermed også mange skift undervejs i patientforløbet: Fra dag til dag, fra afdeling til afdeling og fra sygehus til sygehus og af og til også over større geografiske afstande. Patientforløb er sammensat af mange enkeltstående delaktiviteter, som alle er vigtige led i det samlede patientforløb. For patienten indebærer det mange enkeltstående kontakter med sundhedspersonalet i et patientforløb. Patienterne forventer veltilrettelagte og velgennemtænkte patientforløb, og stiller i dag også stigende krav til sundhedsvæsenet på dette område (6). I patientforløbet møder patienten en stor og kompleks sundhedsfaglig sygehusorganisation. Når patienten og sundhedspersonalet mødes og taler sammen, har de derfor forskelligt udgangspunkt. Patienternes møde med sundhedsvæsenet foregår under vidt forskellige omstændigheder, vilkår og forudsætninger. Det kan være som akut indlagt patient; som en patient der indlægges i et planlagt forløb til en planlagt behandling, eller som alvorlig syg patient med en livstruende sygdom. Patientforløbet kan også være helt eller delvist ambulant eller et akut besøg på en skadestue. Nogle patienter har få eller bare en enkelt oplevelse af mødet med sundhedsvæsenet, andre patienter har en længerevarende behandlingskontakt, mens patienter med en kronisk lidelse kan have en ofte livslang kontakt. Herudover har patienterne også forskellig baggrund, 24 JUNI 2003
PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET
Resumé af PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Sygeplejeråd,
Læs mereBilag 1. 2.4 Operationalisering
Bilag 1 2.4 Operationalisering Hvordan kan der i relationen mellem radiograf og patient med anden etnisk baggrund opnås gensidig forståelse i forbindelse med korterevarende røntgenundersøgelser? Kategorier
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mereSygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling
Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme
Læs mereNy grundlov for bløde værdier i sundhedsvæsenet
nr.21_side_27-31.qxd 30-05-2003 18:31 Side 27 Sundhed Ny grundlov for bløde værdier i sundhedsvæsenet Pionerarbejde. Bred enighed om at revolutionere patientens møde med sygehusverdenen - 20 anbefalinger
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereBruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet
Læs mereKvalitetsmodel og sygeplejen
Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereStrategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereInternt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes
Læs mereGod behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder
God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen
Læs mereKompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mere1 Indledning. 2 Shared care
1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 11.2 Pårørende Chefkonsulent, cand.psych. Anne Vinkel Afdelingschef, cand.scient.soc. Anne Nissen Kræftens Bekæmpelse, Patientstøtteafdelingen Kræft rammer både patient og pårørende.
Læs mereHolmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.
08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereIndlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt
DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereNationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Læs mereSygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild
Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,
Læs mereVisionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab
Visionen Patient, pårørende og sundhedsvæsen - Et stærkt og udviklende partnerskab Vores fælles sundhedsvæsen Visionen er et sundhedsvæsen, som borgerne i regionen opfatter som deres. Det gør de, fordi
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereRegion Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013
Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere
Læs mereHvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.
Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor
Læs mereSpørgsmål til diskussion
2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018
VÆRDIGHEDSPOLITIK Vejle Kommune 2018 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereSammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereKONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK
KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereSygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs mereAnmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Herbergscentret. Formålet
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an
Læs mereBedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland
Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs merePatientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse
1 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse v/ Afdelingsleder Morten Freil Evalueringskonsulent Rikke Gut 2 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs merekompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.
Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereMåling af patienterfaringer i Danmark
Måling af patienterfaringer i Danmark Af Afdelingsleder Morten Freil www.efb.kbhamt.dk Enheden for Brugerundersøgelser Nationale, regionale og lokale undersøgelser af patientoplevelser i somatikken Landsdækkende
Læs mere(Ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse)
Koncern HR Sundhedsr Skema til brug ved bedømmelse af lægefaglige kompetencer (overlægebedømmelse) for ansøger til stilling som overlæge eller ledende overlæge i Region Syddanmark (Ansøger bedes udfylde
Læs mereFS Nefro Sygeplejefaglige aftryk i specialeplanen for nefrologi. Koldkærgård 1-2 oktober 2014
FS Nefro Sygeplejefaglige aftryk i specialeplanen for nefrologi Koldkærgård 1-2 oktober 2014 Afdelingssygeplejerske Anni Sørensen Oversygeplejerske Karina Bruun Dagsorden Specialeplanen, hvad er det, hvem
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens
Læs mereSet, hørt - og forstået
Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået
Læs mereSammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs merePatientoplevet kvalitet
Patientoplevet kvalitet Af Afdelingsleder Morten Freil Patientoplevet kvalitet Baggrund Hvorfor beskæftige sig med patientoplevet kvalitet? Patienters prioriteringer Forbedringsområder National undersøgelse
Læs mereRammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland
Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013.
Dato: 13. maj 2013 Brevid: 2050498 Afrapportering af LUP Somatik 2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013. Et udsnit på
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske
Læs mereHvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?
Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereVærdighedspolitik
Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereBilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse
Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb
Læs mereVærdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereHvidovre Kommunes Ældrepolitik
Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...
Læs mereOpgaveudvikling på psykiatriområdet
Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard
Læs mereHvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien
Hvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien Carsten Johansen Centerchef, Aalborg Kommune Carsten Møller
Læs mereKøbenhavns Amts. Kommunikationspolitik
Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs merePolitikken om Det Gode Samarbejde
Politikken om Det Gode Samarbejde Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hvad er hjemmepleje, hjemmesygepleje og træning... 3 Samarbejde... 4 Mester i eget liv... 5 Indflydelse og medbestemmelse... 6 Tryghed
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
Læs mere