PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET"

Transkript

1 PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Sygeplejeråd, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Almindelige Danske Lægeforening, DSKS, Forbrugerrådet, Hjerteforeningen, H:S, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen SIND, Patientforeningen Danmark og Scleroseforeningen

2 Patientens møde med sundhedsvæsenet De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet Anbefalingerne er udarbejdet i et samarbejde mellem en række centrale aktører i det danske sundhedsvæsen. Publikationen udgives i et samarbejde mellem: Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Almindelige Danske Lægeforening, Forbrugerrådet, Hjerteforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen SIND, Patientforeningen Danmark og Scleroseforeningen. I tilknytning til denne publikation er der udarbejdet 8 del-publikationer i en skriftserie under overskriften De mellemmenneskelige relationer. En oversigt over delpublikationer kan ses på indersiden af bagsiden. Det samlede projekt Patientens møde med sundhedsvæsenet er finansieret af Apotekerfonden, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Århus Amt. Publikationen samt delpublikationerne kan bestilles ved henvendelse til: Århus Amt Kvalitetsafdelingen Lyseng Allé Højbjerg Tlf / Pris: kr. 75 inkl. moms + forsendelse. I tilknytning til det samlede projekt er der udarbejdet en hjemmeside: Her kan alle publikationer læses og downloades. Forsiden er illustreret af Lone Harboe Layout af Annette Windfeld, Gigraf Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Tryk: Trøjborg Bogtryk/Offset A/S Juni 2003

3 Patientens møde med sundhedsvæsenet De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet Juni 2003

4 Forord Der sættes i disse år øget fokus på patienternes møde med sundhedsvæsenet, og der er en stigende interesse for at inddrage patienternes perspektiv mere konsekvent i sundhedsvæsenets arbejde. Patienterne forventer naturligvis, at den sundhedsfaglige kvalitet i behandling og pleje er i orden. Patienterne forventer også et positivt møde med sundhedspersonalet, og at de bliver mødt som individuelle personer, med egne ønsker, forventninger og behov til sundhedsvæsenet. Det handler bl.a. om sundhedspersonalets evne til at kommunikere, patientinformationen, medinddragelse i patientforløbet, og at patienterne bliver mødt med veltilrettelagte og gennemskuelige patientforløb. Med denne publikation er der sat fokus på patientens møde med sundhedsvæsenet og de såkaldte mellemmenneskelige relationer, der også ofte er blevet omtalt som de bløde værdier. Med det hovedformål at udvikle og forbedre kvaliteten i de mellemmenneskelige relationer, i sundhedspersonalets møde med patienten, har en række centrale aktører i det danske sundhedsvæsen i fællesskab taget initiativ til at udarbejde 20 anbefalinger for de mellemmenneskelige relationer. Anbefalingerne er prioriteret og formuleret i enighed gennem en fælles arbejdsproces, der også undervejs er blevet suppleret med forskningsmæssig viden og dokumentation inden for området. Med dette initiativ, og en fælles formulering af 20 konkrete anbefalinger om kommunikation, kontinuitet og medinddragelse i patientens møde med sundhedsvæsenet, er der udarbejdet en konkretisering af en række centrale værdier i det danske sundhedsvæsen. Hertil er materialet blevet suppleret med en række anvendelsesorienterede værktøjer til måling og dokumentation i 8 delpublikationer, der udgives i en skriftserie om emnet. Der er grund til at takke alle samarbejdsparter, der har deltaget engageret og konstruktivt i udarbejdelse af anbefalingerne. Tak også for den viden og indsigt, de vær- PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 3

5 dier og holdninger samarbejdsparterne har bidraget med, og som har gjort det fælles produkt så brugbart og perspektivrigt. Projektet indgår som et indsatsområde i Den Nationale Strategi for Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet. Denne publikation ses som et væsentligt bidrag til denne udvikling. Det samlede materiale vil endvidere indgå som baggrundsmateriale for det videre arbejde med de mellemmenneskelige relationer i Den Danske Kvalitetsmodel. Med disse anbefalinger er der nu skabt en væsentlig ramme for en styrkelse og fortsat udvikling af patientperspektivet og de mellemmenneskelige relationer i patientens møde med det danske sundhedsvæsen. Udfordringen vil nu være at få anbefalingerne drøftet lokalt på alle niveauer i sundhedsvæsenet, således at de bliver både konkretiseret, nærværende og forpligtende med henblik på at give patienterne de bedst mulige oplevelser i det personlige og individuelle møde med sundhedsvæsenet. På vegne af alle samarbejdsparter, der i fællesskab har deltaget i arbejdet og taget initiativ til at udgive anbefalingerne. Kristian Ebbensgaard Formand for Amtsrådsforeningen i Danmark Juni 2003 Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Almindelige Danske Lægeforening, Forbrugerrådet, Hjerteforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen SIND, Patientforeningen Danmark og Scleroseforeningen 4 JUNI 2003

6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: De samlede anbefalinger Kapitel 2: Indledning Projektinitiativet Kapitel 3: Introduktion Mål og dokumentation Anbefalingerne Anvendelse af anbefalingerne Kapitel 4: Grundlaget for anbefalingerne Kapitel 5: Begreber og terminologier Begrebsramme: Struktur, proces og resultat De mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet Kapitel 6: Kommunikation Relationen mellem patienten og sundhedspersonalet Sundhedspersonalets kompetencer Resultatet for patienten Anbefalinger vedrørende kommunikation Kapitel 7: Medinddragelse Sundhedspersonalets kompetencer Relationen mellem patienten og sundhedspersonalet Resultatet for patienten Anbefalinger vedrørende medinddragelse Kapitel 8: Kontinuitet Sundhedspersonalets kompetencer Relationen mellem patienten og sundhedspersonalet Resultatet for patienten Anbefalinger vedrørende kontinuitet PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 5

7 Kapitel 9: Pårørende til patienter Anbefalinger vedrørende pårørende Kapitel 10: Patientevaluering Forskellige metoder Indikatorområder Anbefalinger og indikatorområder Måling af helbredsrelateret livskvalitet Litteraturhenvisning Bilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Deltagere i konferencen om De Bløde Værdier i samspillet mellem patient og sygehus 31. oktober 2001 Faglige nøglepersoner, som har kommenteret udkast til publikationen Delpublikationer og videnskabelige artikler Lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling 6 JUNI 2003

8 KAPITEL 1 De samlede anbefalinger Baggrund Med denne publikation sættes der fokus på de mellemmenneskelige relationer i patientens møde med det danske sundhedsvæsen. Som en del af projektet er der blevet udarbejdet anbefalinger for, hvordan sundhedspersonalet sikrer kvaliteten i de mellemmenneskelige relationer. Derfor blev der i efteråret 2001 nedsat en national arbejdsgruppe, som sammen med projektets projektgruppe har udarbejdet nærværende publikation med 20 anbefalinger til sundhedspersonalet. Anbefalingerne sætter fokus på tre centrale temaer i patientforløbet: Kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Anbefalingerne præsenteres her samlet, men findes ligeledes i forbindelse med teksten i publikationen. I publikationen findes uddybende tekst og dokumentation for relevansen af hver enkelt anbefaling. PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 7

9 INDDRAGELSE AF PATIENTENS VÆRDIER, HOLDNINGER OG TANKEGANG ANBEFALING 1: Effektiv kommunikation mellem patienten og sundhedspersonalet forudsætter, at sundhedspersonalet har sat sig ind i og accepterer patientens tanker, følelser, værdier og holdninger. Det anbefales, at: afdelingen udvikler og fremmer en kultur, hvor sundhedspersonalet har færdigheder og vilje til at sætte sig ind i patientens værdier, følelser, holdninger og tankegang UDDANNELSE OG SUPERVISION AF SUNDHEDSPERSONALET ANBEFALING 2: Det er muligt at øge sundhedspersonalets kommunikationsfærdigheder gennem uddannelse og træning. Det anbefales, at: afdelingen prioriterer kontinuerlig supervision, vejledning, træning og uddannelse af sundhedspersonalets kommunikationsfærdigheder 8 JUNI 2003

10 OMSORG I RELATIONEN MED PATIENTEN ANBEFALING 3: Sundhedspersonalets omsorg er en forudsætning for, at de mellemmenneskelige relationer kommer til udtryk i behandlingen og plejen. Det anbefales, at: sundhedspersonalet viser åbenhed, imødekommenhed, tillid, engagement samt forståelse og vilje til at hjælpe patienten sundhedspersonalet lytter og spørger til patientens opfattelse af egen sygdomssituation med det formål at kende patienten og forstå betydningen af sygdommen for patientens liv sundhedspersonalet giver patienten mulighed for spontant at udtrykke tanker og følelser i den daglige kontakt til sundhedspersonalet PATIENTENS OPFATTELSE AF INFORMATIONEN ANBEFALING 4: Dialogen mellem patienten og sundhedspersonalet bør tage udgangspunkt i, at patienter har forskellig forudsætning for og ønsker til dialogen. Det anbefales, at: sundhedspersonalet tilpasser formidlingen til den enkelte patient sundhedspersonalet sikrer, at patienten har forstået den givne information sundhedspersonalet supplerer den mundtlige information med relevant skriftlig information PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 9

11 SUNDHEDSPERSONALETS INDBYRDES DIALOG ANBEFALING 5: En god dialog med patienten underbygges af en afdelingskultur, hvor patienten omtales med respekt, både i sundhedspersonalets interne dialog, hvor patienten ikke er til stede og i dialogen, hvor patienten er til stede. Det anbefales, at: afdelingen udvikler og fremmer en respektfuld samtalekultur sundhedspersonalet sikrer, at de ikke indbyrdes taler om diagnostik, behandling og pleje i patientens nærvær, uden at patienten får en forklaring herpå FORBEREDELSE TIL DEN PERSONLIGE SAMTALE ANBEFALING 6: En god dialog forudsætter, at sundhedspersonalet har forberedt sig på samtalen før mødet med patienten. Nogle samtaler er så personlige, at de bør finde sted, hvor de ikke overhøres eller forstyrres af andre. Det anbefales, at: afdelingen udarbejder retningslinier for hvor og hvordan, samtaler skal finde sted sundhedspersonalet sikrer, at samtalen kan foregå, uden at den overhøres eller afbrydes af andre sundhedspersonalet sætter sig ind i patientjournalen og andet relevant materiale før mødet med patienten sundhedspersonalet planlægger sammen med patienten formålet for samtalen sundhedspersonalet opfordrer patienten til at tage en pårørende med til samtalen, såfremt det skønnes at kunne støtte patienten 10 JUNI 2003

12 OVERBRINGELSE AF ALVORLIGE BUDSKABER ANBEFALING 7: Patienter foretrækker et personligt møde ved overbringelse af alvorlige budskaber. Det anbefales, at: afdelingen udarbejder retningslinier for, hvordan alvorlige budskaber overbringes sundhedspersonalet sikrer, at overbringelsen af et alvorligt budskab suppleres af et opfølgende møde sundhedspersonalet sikrer, at alvorlige budskaber overbringes ved personligt møde. Såfremt særlige omstændigheder gør det nødvendigt at overbringe alvorlige budskaber telefonisk eller skriftligt, bør der straks aftales et personligt, opfølgende møde INDDRAGELSE AF PATIENTEN I DEN DAGLIGE BEHANDLING OG PLEJE ANBEFALING 8: Patienten bør i overensstemmelse med sine egne ønsker inddrages i den daglige behandling og pleje. Det anbefales, at: afdelingen udarbejder retningslinier for, hvordan patienten inddrages i den daglige behandling og pleje PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 11

13 LØBENDE DIALOG ANBEFALING 9: Patienters ønsker om medinddragelse er forskellige og kan ændre sig gennem patientforløbet. Det anbefales, at: sundhedspersonalet gennem hele patientforløbet er opmærksomme på patientens ønsker til medinddragelse i beslutninger vedrørende egen behandling og pleje sundhedspersonalet sikrer, at patienten modtager tilstrækkelig information til at blive medinddraget i egen behandling og pleje SYNLIG SAMMENHÆNG I PATIENTFORLØBET ANBEFALING 10: For patienten er det af betydning at kunne se en sammenhæng i undersøgelse, behandling og pleje, og at få forklaret hvornår, hvorfor og hvordan de enkelte situationer finder sted. Det anbefales, at: afdelingen udarbejder tværfaglige og tværsektorielle retningslinier for, hvordan man sikrer kontinuitet i patientforløbet afdelingen udarbejder retningslinier for, hvordan man i videst mulige omfang undgår ændringer i planlagte aftaler sundhedspersonalet i starten af patientforløbet informerer patienten om det forventede tidsperspektiv for forløbet samt rækkefølgen af patientforløbet, og er i kontinuerlig kontakt med patienten herom 12 JUNI 2003

14 KONTINUERLIG OG TYDELIG KONTAKT ANBEFALING 11: Det er vigtigt for patienten at vide, hvem der har ansvaret for den primære kontakt med patienten. Hvor patientforløbet består af hyppige skift mellem sygehusets interne funktioner eller mellem de forskellige sektorer, vil patienten komme i kontakt med skiftende sundhedspersonale. Med henblik på at sikre, at dette ikke opleves som brud på kontinuiteten, anbefales det, at: afdelingen sikrer, at der altid er en behandlingsansvarlig læge og en plejeansvarlig sygeplejerske, som har den primære kontakt med patienten sundhedspersonalet sikrer, at patienten ved, hvem der er de primært ansvarlige for patienten PLANLAGTE PATIENTFORLØB ANBEFALING 12: Patientforløb er meget forskellige, og patientens oplevelse af ventetiden vil blandt andet afhænge af patientens sygdom og forløb. Uforudset ventetid kan opleves som kontinuitetsbrud og manglende respekt over for patienten. Det anbefales, at: afdelingen sikrer, at sundhedspersonalet planlægger forløb med minimal, uforudset ventetid i patientforløbet, både mellem sygehusets interne funktioner og på tværs af sektorerne PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 13

15 VIDEREGIVELSE AF INFORMATION MELLEM SUNDHEDSPERSONALET PÅ SYGEHUSET ANBEFALING 13: Patienter kan opleve brud på kontinuiteten ved at skulle give de samme informationer til flere forskellige sundhedspersoner. Det anbefales, at: afdelingen udarbejder principper for, hvordan informationer og viden om patienten koordineres bedst muligt, således at patienten oplever kontinuitet i videregivelsen af sin information VIDEREGIVELSE AF INFORMATION MELLEM AFDELINGER OG SEKTORER ANBEFALING 14: Med henblik på at sikre kontinuiteten i information mellem sektorerne, anbefales det, at: afdelingen udarbejder retningslinier, som sikrer rettidig videregivelse af information mellem sektorerne, herunder også mellem egen læge, hjemmesygeplejen og sygehus PLANLÆGNING OG SYNLIGGØRELSE AF DET VIDERE FORLØB ANBEFALING 15: Patienten skal ved udskrivning eller ved afslutning af et forløb have information om det videre forløb. Det anbefales, at: sundhedspersonalet udarbejder en plan for fremtidig behandling, kontrol, opfølgning og rehabilitering sundhedspersonalet sikrer, at patienten er informeret om kommende behandling, kontrol og opfølgning i patientforløbet 14 JUNI 2003

16 INFORMATION OM AFVIGELSER FRA DET PLANLAGTE FORLØB ANBEFALING 16: Hvor afvigelser fra det planlagte forløb, herunder ventetid, ikke kan undgås, er det vigtigt, at patienten ikke føler sig overladt til sig selv og overset. På den baggrund anbefales det, at: afdelingen udarbejder retningslinier for, hvordan patienten informeres om afvigelser fra det planlagte forløb og årsagen hertil sundhedspersonalet giver patienten en forklaring på afvigelser fra det planlagte forløb og løbende information om den justerede plan INFORMATION TIL PÅRØRENDE ANBEFALING 17: De pårørende ønsker ofte at følge patientforløbet og at få information om patientens diagnose, behandling og pleje. Det anbefales, at: sundhedspersonalet ved starten af patientforløbet udreder, hvem der er patientens pårørende, og om patienten ønsker, at de pårørende bliver informeret afdelingen udarbejder retningslinier for samtaler med de pårørende INDDRAGELSE AF DEN PÅRØRENDE ANBEFALING 18: Den pårørende kan være en ressource for patienten i patientforløbet. Det anbefales, at: afdelingen udarbejder retningslinier for, hvordan de pårørende inddrages i patientens forløb PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 15

17 SYNLIG KONTAKTPERSON ANBEFALING 19: Det er vigtigt for den pårørende at vide, hvem de skal henvende sig til for at få information. Det anbefales, at: sundhedspersonalet sikrer, at patientens pårørende ved, hvem der er de primær ansvarlige for patienten STØTTE TIL PÅRØRENDE ANBEFALING 20: Pårørende til patienter har ofte brug for støtte i patientforløbet. Ved en patients dødsfald kan der være særligt behov for støtte til pårørende. Det anbefales, at: afdelingen udarbejder retningslinier for, hvordan de pårørende sikres støtte under patientens indlæggelse og ved dødsfald 16 JUNI 2003

18 KAPITEL 2 Indledning PROJEKTINITIATIVET Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Århus Amt tog i 1999 i fællesskab initiativ til at gennemføre et udviklingsprojekt med henblik på at tilvejebringe viden og dokumentation om de mellemmenneskelige relationers betydning i patientens møde med sundhedsvæsenet. Målet har været at udarbejde konkrete og anvendelses orienterede anbefalinger i sundhedsvæsenets arbejde med mestringen af de mellemmenneskelige relationer. I forlængelse heraf har målet tillige været at supplere anbefalingerne ved at udpege relevante indikatorområder som en ramme for kontinuerlige evalueringer af kvaliteten i de mellemmenneskelige relationer. Gennem de seneste årtier har der været øget fokus på patientens møde med sundhedsvæsenet. Sygehuse og afdelinger har med forskellig intensitet arbejdet med emnet. Da emnet har mange facetter, er der brug for en fælles forståelsesramme, som både sundhedspersonale og patienter kan forholde sig til. Dette projekt har haft til opgave at indsamle viden og skabe konsensus om relevante temaer og formuleringen af anbefalinger. De indledende forberedelser til projektet blev gennemført i Selve projektet er gennemført i perioden Projektet er blevet finansieret af Apotekerfonden, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Århus Amt. Organisation Projektets styregruppe har bestået af: Graversen, Hans Peder, kontorchef, Sundhedsstyrelsen indtil , herefter afløst af kontorchef Steen Werner Hansen, Sundhedsstyrelsen Krag, Einar, medicinaldirektør, Sundhedsstyrelsen indtil Rolighed, Arne, direktør, Århus Amt indtil , herefter afløst af direktør Leif Vestergaard Pedersen, Århus Amt PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 17

19 Slebsager, Pernille, specialkonsulent, Sundhedsministeriet indtil , herefter afløst af fuldmægtig Nina Moss Hansen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Projektet er gennemført af en projektgruppe med deltagelse af: Dahlerup, Hanne, konsulent, Kvalitetsafdelingen, Århus Amt Hansen, Marianne Nord, vicekontorchef, Psykiatri- og socialforvaltningen, Københavns Amt (tidligere i projektperioden ansat ved Frederiksborg Amt og Dansk Sygeplejeråd) Mainz, Jan, læge, lektor, Ph.D., projektleder for Det Nationale Indikator Projekt, Århus Amt og Århus Universitet Rhode, Peter, afdelingschef, Kvalitetsafdelingen, Århus Amt Zachariae, Bobby, professor, cand. psych., dr.med., Psykoonkologisk Forskningsenhed, Onkologisk Afd. D, Århus Kommunehospital Projektgruppen har planlagt og gennemført temamøder og arbejdsseminarer, og gruppen har i fællesskab stået for udarbejdelsen af denne publikation. Projektsekretariatet har været placeret i Kvalitetsafdelingen i Århus Amt. Arbejdsseminar I oktober 2001 blev der afholdt et arbejdsseminar om De bløde værdier i samspillet mellem patient og sygehus. En række af de centrale aktører i det danske sundhedsvæsen deltog i seminaret: Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Sygeplejeråd, 9 af de største danske patientforeninger, Forbrugerrådet, Sammenslutningen af cheflæger og lægelige direktører i Danmark, Landsrådet for chefsygeplejersker og sygeplejedirektører, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet og Amtsrådsforeningen (bilag 1). På arbejdsseminaret gav deltagerne deres støtte til projektets videre arbejde og til udarbejdelse af anbefalinger vedrørende kvaliteten i de mellemmenneskelige relationer. Arbejdsgruppe I forlængelse af arbejdsseminaret blev der nedsat en arbejdsgruppe, der har haft til opgave at udarbejde konkrete anbefalinger til arbejdet med kvaliteten i de mellem- 18 JUNI 2003

20 menneskelige relationer i patientens møde med sundhedsvæsenet, samt at fastlægge relevante indikatorområder til patientevaluering. Deltagerne i arbejdsgruppen blev udpeget fra respektive fora. Arbejdsgruppen har i hele udviklingsperioden fungeret som det væsentligste inspirations- og debatforum i forbindelse med udarbejdelsen af anbefalingerne. Arbejdsgruppen har været inddraget i arbejdet med udarbejdelse af anbefalinger og indikatorområder, og har løbende drøftet opbygningen af publikationen. Arbejdsgruppen har i enighed prioriteret og formuleret anbefalingerne. Der har i perioden november 2001 til december 2002 været afholdt 6 heldagsmøder i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Bay, Jette, Behandlingsudvalget, repræsentant for Scleroseforeningen Bruun, Kirsten, chefsygeplejerske, repræsentant for Sygehuslederkredsen i Århus Amt Burgaard, Jytte, projektkoordinator, repræsentant for Sundhedsstyrelsen Clementsen, Lisbet, udviklingskonsulent, repræsentant for Den Almindelige Danske Lægeforening Gutheil-Ahlsen, Dinah, repræsentant for Landsforeningen Bedre Psykiatri Guttesen, Anna, sygeplejedirektør, repræsentant for Landsrådet for Chefsygeplejersker og Sygeplejedirektører Hammershøy, Eva, cheflæge, repræsentant for Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet Harving, Birgit, chefsygeplejerske, Odense Universitethospital, repræsentant for Amtsrådsforeningens Temagruppe for Service og Kvalitet indtil , herefter afløst af Bent Schwartz, konstitueret chefsygeplejerske, Odense Universitetshospital Holländer, Niels H., formand og vicedirektør for Sammenslutningen af Cheflæger og Lægelige Direktører i Danmark (SCLD), repræsentant for SCLD Jensen, Jacob, fuldmægtig, repræsentant for Amtsrådsforeningen Kvist, Birgitte, centerchef, repræsentant for Hjerteforeningen Krøll, Vibeke, chefsygeplejerske, Århus Amt, repræsentant for Amtsrådsforeningens Temagruppe for Service og Kvalitet Langvad, Aase, næstformand, repræsentant for Dansk Sygeplejeråd, undervejs afløst af Bente Sivertsen, fagchef, Dansk Sygeplejeråd Lütken, Dorte, overfysioterapeut, repræsentant for Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 19

21 Nielsen, Margrethe, sundhedsfaglig medarbejder, repræsentant for Forbrugerrådet Rattenborg, Kim, repræsentant for Landsforeningen Sind Sänger, Annette, cand. comm., repræsentant for Center for Små Handicapgrupper Schwartzbach, Isabelle, pædagogisk konsulent, repræsentant for De Samvirkende Invalideorganisationer Søby, Marianne, socialrådgiver, næstformand, repræsentant for Patientforeningen i Danmark Vad, Inger Lise, chefsygeplejerske, repræsentant for Psykiatrien i Århus Amt Vinkel, Anne, chefkonsulent, cand. psyk., repræsentant for Kræftens Bekæmpelse Faglige nøglepersoner I foråret 2003 fik en række faglige nøglepersoner mulighed for at kommentere et udkast til den færdige publikation. Bilag 2 indeholder navnene på de faglige nøglepersoner. Tilknyttede videnskabelige projekter og aktiviteter Det samlede projekt har også omfattet en række videnskabelige aktiviteter og selvstændige projekter, hvor enkeltpersoner selvstændigt har bidraget med belysning af delemner indenfor arbejdet med de mellemmenneskelige relationers betydning for patientens møde med sundhedsvæsenet. Disse projekter er gennemført parallelt med det overordnede projekt og uafhængigt heraf. Flere af disse aktiviteter og projekter har fået finansiel støtte fra det overordnede projekt. Deltagerne fra disse projekter og aktiviteter har været tilknyttet det overordnede projekt i en løs netværksorganisation, der har afholdt møder undervejs i projektperioden. Nogle af projekterne har haft en tæt kontakt til projektgruppen i projektperioden. I forbindelse med udsendelse af denne publikation er der samtidig taget initiativ til at udarbejde en række selvstændige delpublikationer med udgangspunkt i udvalgte erfaringer og resultater fra de ovenstående projekter. Herudover er der i løbet af projektperioden blevet udarbejdet en række videnskabelige artikler om del-emner i relation til projektet. Et samlet overblik over delpublikationer og videnskabelige artikler, der er udgivet, er vedlagt i bilag til publikationen (bilag 3). 20 JUNI 2003

22 Nationalt projekt I National strategi for sundhedsvæsenet. Fælles mål og handleplan står der blandt andet, at udvikling af standarder og indikatorer indenfor etik, omsorg, kommunikation, samt kontinuitet og helhed i patientforløb vil blive søgt fremmet i indsatsperioden (1). Denne publikation med anbefalinger og indikatorområder ses som et væsentligt bidrag til denne udvikling. Det samlede materiale vil indgå i baggrundsmaterialet for det videre arbejde med de mellemmenneskelige relationer i Den Danske Kvalitetsmodel. Modellen er under udarbejdelse med henblik på at gennemføre en akkreditering af det danske sundhedsvæsen i løbet af de kommende år. PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 21

23 22 JUNI 2003

24 KAPITEL 3 Introduktion De mellemmenneskelige relationer Patientens møde med sundhedspersonalet foregår under vidt forskellige omstændigheder: Fra en enkelt, sporadisk kontakt til længerevarende kontakt ved konsultationer og samtaler f.eks. i forbindelse med den daglige sygepleje. I mødet mellem patient og sundhedspersonale er de mellemmenneskelige relationer i fokus. De mellemmenneskelige relationer omtales ofte som de bløde værdier. I denne sammenhæng vil begrebet mellemmenneskelige relationer blive anvendt. Den mellemmenneskelige dimension i mødet mellem patienten og sundhedsvæsenet vedrører de psykologiske, sociale og etiske aspekter i relationen mellem patienten og sundhedspersonalet. Kvalitet i de mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet vedrører måden hvorpå sociale og menneskelige værdier kommer til udtryk i den praktiske udførelse af forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering. Gennem de senere år har der været en stigende interesse for at inddrage patientperspektivet mere konsekvent i sundhedsvæsenets arbejde. Der er således gennemført en række forskellige patientundersøgelser, hvor patienterne evaluerer mødet (2, 3, 4, 5). Oplevelsen af sundhedsvæsenets kvalitet vedrører den samlede sundhedsydelse. Patienterne har gode forudsætninger for at prioritere og vurdere dele af sundhedsvæsenets ydelser. Patienten er den eneste, der oplever et samlet patientforløb og ved, hvordan mødet med sundhedsvæsenet opleves. Det er patienternes oplevelse af kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser, der er afgørende for, om borgerne oplever sundhedsvæsenet som velfungerende (6). Antallet af klager til Patientklagenævnet er steget gennem de senere år, og mange af disse klager omhandler mellemmenneskelige relationer, f.eks. kommunikation og information (7). Der findes ikke noget samlet billede af antallet af patientklager i det danske sundhedsvæsen, idet de fleste klager behandles på den enkelte sygehusafdeling, af sygehusledelsen eller af de enkelte amter og H:S. PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 23

25 Den stigende opmærksomhed på patientperspektivet var en af de primære årsager til, at initiativet til projektet De bløde værdier i samspillet mellem patient og sygehus et udviklingsprojekt med fokus på kommunikation, kontinuitet, information og omsorg overfor patienten i mødet med sundhedspersonalet blev iværksat (8). Patientens møde med sundhedsvæsenet Det danske sundhedsvæsen er på forskellig måde og under forskellige omstændigheder i kontakt med hele den danske befolkning. Sundhedsvæsenet omfatter mange forskellige aktører og faggrupper lige fra tandlægen, speciallægen, den praktiserende læge og til sundhedspersonalet i sygehusvæsenet. I forbindelse med dette initiativ har målet især været at sætte fokus på de mellemmenneskelige relationers betydning for patientens møde med sundhedspersonalet på sygehusene, herunder også psykiatrien. Begrebet sundhedsvæsen vil dog blive fastholdt i teksten. Den voksende specialisering i sundhedsvæsenet betyder, at patienten møder høj faglig ekspertise i sit patientforløb. For patienten indebærer det dermed også mange skift undervejs i patientforløbet: Fra dag til dag, fra afdeling til afdeling og fra sygehus til sygehus og af og til også over større geografiske afstande. Patientforløb er sammensat af mange enkeltstående delaktiviteter, som alle er vigtige led i det samlede patientforløb. For patienten indebærer det mange enkeltstående kontakter med sundhedspersonalet i et patientforløb. Patienterne forventer veltilrettelagte og velgennemtænkte patientforløb, og stiller i dag også stigende krav til sundhedsvæsenet på dette område (6). I patientforløbet møder patienten en stor og kompleks sundhedsfaglig sygehusorganisation. Når patienten og sundhedspersonalet mødes og taler sammen, har de derfor forskelligt udgangspunkt. Patienternes møde med sundhedsvæsenet foregår under vidt forskellige omstændigheder, vilkår og forudsætninger. Det kan være som akut indlagt patient; som en patient der indlægges i et planlagt forløb til en planlagt behandling, eller som alvorlig syg patient med en livstruende sygdom. Patientforløbet kan også være helt eller delvist ambulant eller et akut besøg på en skadestue. Nogle patienter har få eller bare en enkelt oplevelse af mødet med sundhedsvæsenet, andre patienter har en længerevarende behandlingskontakt, mens patienter med en kronisk lidelse kan have en ofte livslang kontakt. Herudover har patienterne også forskellig baggrund, 24 JUNI 2003

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Omsorg og rehabilitering

Omsorg og rehabilitering Omsorg og rehabilitering Indhold Definition af omsorg Definition af rehabilitering Giver det mening at modstille omsorg og rehabilitering? Når rehabilitering lyser, hvilke skygger kaster den så? Konklusion

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale Forord Pr. 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Med det nye patientklagesystem får patienter og pårørende en lettere

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Kontaktpersonfunktionen:

Kontaktpersonfunktionen: Psykiatri handler som al lægevidenskab om mennesker. I psykiatrien kommer du ind bag facaden hos mennesket og opdager de mest udfordrende og mest problematiske sider ved vores sind. Men samtidig får du

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012

Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012 12. marts 200 september 2011 Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012 1. Indledning Danske Patienter arbejder for at fremme patientinteresser i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Når du har været udsat for en fejl

Når du har været udsat for en fejl Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 3 Når du har været udsat for en fejl November 2006 Når du har været udsat for en fejl PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende cd-rom.

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger.

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Mødet blev holdt i Ryesgade 27 (Sundhedscenter for kræftramte), 2200 København N, i mødelokalet

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

Kommissorium for den fælles projektorganisation

Kommissorium for den fælles projektorganisation Projekt Social balance i Værebro Park 28. maj 2013 Kommissorium for den fælles projektorganisation Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab besluttede på møde d. 18. marts 2013 at etablere

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Historier bag tallene Udgivet af: Amterne, H:S, Indenrigs- og Sundhedministeriet Udsendt

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere