PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET"

Transkript

1 PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Sygeplejeråd, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Almindelige Danske Lægeforening, DSKS, Forbrugerrådet, Hjerteforeningen, H:S, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen SIND, Patientforeningen Danmark og Scleroseforeningen

2 Patientens møde med sundhedsvæsenet De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet Anbefalingerne er udarbejdet i et samarbejde mellem en række centrale aktører i det danske sundhedsvæsen. Publikationen udgives i et samarbejde mellem: Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Almindelige Danske Lægeforening, Forbrugerrådet, Hjerteforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen SIND, Patientforeningen Danmark og Scleroseforeningen. I tilknytning til denne publikation er der udarbejdet 8 del-publikationer i en skriftserie under overskriften De mellemmenneskelige relationer. En oversigt over delpublikationer kan ses på indersiden af bagsiden. Det samlede projekt Patientens møde med sundhedsvæsenet er finansieret af Apotekerfonden, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Århus Amt. Publikationen samt delpublikationerne kan bestilles ved henvendelse til: Århus Amt Kvalitetsafdelingen Lyseng Allé Højbjerg Tlf / Pris: kr. 75 inkl. moms + forsendelse. I tilknytning til det samlede projekt er der udarbejdet en hjemmeside: Her kan alle publikationer læses og downloades. Forsiden er illustreret af Lone Harboe Layout af Annette Windfeld, Gigraf Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Tryk: Trøjborg Bogtryk/Offset A/S Juni 2003

3 Patientens møde med sundhedsvæsenet De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet Juni 2003

4 Forord Der sættes i disse år øget fokus på patienternes møde med sundhedsvæsenet, og der er en stigende interesse for at inddrage patienternes perspektiv mere konsekvent i sundhedsvæsenets arbejde. Patienterne forventer naturligvis, at den sundhedsfaglige kvalitet i behandling og pleje er i orden. Patienterne forventer også et positivt møde med sundhedspersonalet, og at de bliver mødt som individuelle personer, med egne ønsker, forventninger og behov til sundhedsvæsenet. Det handler bl.a. om sundhedspersonalets evne til at kommunikere, patientinformationen, medinddragelse i patientforløbet, og at patienterne bliver mødt med veltilrettelagte og gennemskuelige patientforløb. Med denne publikation er der sat fokus på patientens møde med sundhedsvæsenet og de såkaldte mellemmenneskelige relationer, der også ofte er blevet omtalt som de bløde værdier. Med det hovedformål at udvikle og forbedre kvaliteten i de mellemmenneskelige relationer, i sundhedspersonalets møde med patienten, har en række centrale aktører i det danske sundhedsvæsen i fællesskab taget initiativ til at udarbejde 20 anbefalinger for de mellemmenneskelige relationer. Anbefalingerne er prioriteret og formuleret i enighed gennem en fælles arbejdsproces, der også undervejs er blevet suppleret med forskningsmæssig viden og dokumentation inden for området. Med dette initiativ, og en fælles formulering af 20 konkrete anbefalinger om kommunikation, kontinuitet og medinddragelse i patientens møde med sundhedsvæsenet, er der udarbejdet en konkretisering af en række centrale værdier i det danske sundhedsvæsen. Hertil er materialet blevet suppleret med en række anvendelsesorienterede værktøjer til måling og dokumentation i 8 delpublikationer, der udgives i en skriftserie om emnet. Der er grund til at takke alle samarbejdsparter, der har deltaget engageret og konstruktivt i udarbejdelse af anbefalingerne. Tak også for den viden og indsigt, de vær- PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 3

5 dier og holdninger samarbejdsparterne har bidraget med, og som har gjort det fælles produkt så brugbart og perspektivrigt. Projektet indgår som et indsatsområde i Den Nationale Strategi for Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet. Denne publikation ses som et væsentligt bidrag til denne udvikling. Det samlede materiale vil endvidere indgå som baggrundsmateriale for det videre arbejde med de mellemmenneskelige relationer i Den Danske Kvalitetsmodel. Med disse anbefalinger er der nu skabt en væsentlig ramme for en styrkelse og fortsat udvikling af patientperspektivet og de mellemmenneskelige relationer i patientens møde med det danske sundhedsvæsen. Udfordringen vil nu være at få anbefalingerne drøftet lokalt på alle niveauer i sundhedsvæsenet, således at de bliver både konkretiseret, nærværende og forpligtende med henblik på at give patienterne de bedst mulige oplevelser i det personlige og individuelle møde med sundhedsvæsenet. På vegne af alle samarbejdsparter, der i fællesskab har deltaget i arbejdet og taget initiativ til at udgive anbefalingerne. Kristian Ebbensgaard Formand for Amtsrådsforeningen i Danmark Juni 2003 Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Almindelige Danske Lægeforening, Forbrugerrådet, Hjerteforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen SIND, Patientforeningen Danmark og Scleroseforeningen 4 JUNI 2003

6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: De samlede anbefalinger Kapitel 2: Indledning Projektinitiativet Kapitel 3: Introduktion Mål og dokumentation Anbefalingerne Anvendelse af anbefalingerne Kapitel 4: Grundlaget for anbefalingerne Kapitel 5: Begreber og terminologier Begrebsramme: Struktur, proces og resultat De mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet Kapitel 6: Kommunikation Relationen mellem patienten og sundhedspersonalet Sundhedspersonalets kompetencer Resultatet for patienten Anbefalinger vedrørende kommunikation Kapitel 7: Medinddragelse Sundhedspersonalets kompetencer Relationen mellem patienten og sundhedspersonalet Resultatet for patienten Anbefalinger vedrørende medinddragelse Kapitel 8: Kontinuitet Sundhedspersonalets kompetencer Relationen mellem patienten og sundhedspersonalet Resultatet for patienten Anbefalinger vedrørende kontinuitet PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 5

7 Kapitel 9: Pårørende til patienter Anbefalinger vedrørende pårørende Kapitel 10: Patientevaluering Forskellige metoder Indikatorområder Anbefalinger og indikatorområder Måling af helbredsrelateret livskvalitet Litteraturhenvisning Bilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Deltagere i konferencen om De Bløde Værdier i samspillet mellem patient og sygehus 31. oktober 2001 Faglige nøglepersoner, som har kommenteret udkast til publikationen Delpublikationer og videnskabelige artikler Lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling 6 JUNI 2003

8 KAPITEL 1 De samlede anbefalinger Baggrund Med denne publikation sættes der fokus på de mellemmenneskelige relationer i patientens møde med det danske sundhedsvæsen. Som en del af projektet er der blevet udarbejdet anbefalinger for, hvordan sundhedspersonalet sikrer kvaliteten i de mellemmenneskelige relationer. Derfor blev der i efteråret 2001 nedsat en national arbejdsgruppe, som sammen med projektets projektgruppe har udarbejdet nærværende publikation med 20 anbefalinger til sundhedspersonalet. Anbefalingerne sætter fokus på tre centrale temaer i patientforløbet: Kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Anbefalingerne præsenteres her samlet, men findes ligeledes i forbindelse med teksten i publikationen. I publikationen findes uddybende tekst og dokumentation for relevansen af hver enkelt anbefaling. PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 7

9 INDDRAGELSE AF PATIENTENS VÆRDIER, HOLDNINGER OG TANKEGANG ANBEFALING 1: Effektiv kommunikation mellem patienten og sundhedspersonalet forudsætter, at sundhedspersonalet har sat sig ind i og accepterer patientens tanker, følelser, værdier og holdninger. Det anbefales, at: afdelingen udvikler og fremmer en kultur, hvor sundhedspersonalet har færdigheder og vilje til at sætte sig ind i patientens værdier, følelser, holdninger og tankegang UDDANNELSE OG SUPERVISION AF SUNDHEDSPERSONALET ANBEFALING 2: Det er muligt at øge sundhedspersonalets kommunikationsfærdigheder gennem uddannelse og træning. Det anbefales, at: afdelingen prioriterer kontinuerlig supervision, vejledning, træning og uddannelse af sundhedspersonalets kommunikationsfærdigheder 8 JUNI 2003

10 OMSORG I RELATIONEN MED PATIENTEN ANBEFALING 3: Sundhedspersonalets omsorg er en forudsætning for, at de mellemmenneskelige relationer kommer til udtryk i behandlingen og plejen. Det anbefales, at: sundhedspersonalet viser åbenhed, imødekommenhed, tillid, engagement samt forståelse og vilje til at hjælpe patienten sundhedspersonalet lytter og spørger til patientens opfattelse af egen sygdomssituation med det formål at kende patienten og forstå betydningen af sygdommen for patientens liv sundhedspersonalet giver patienten mulighed for spontant at udtrykke tanker og følelser i den daglige kontakt til sundhedspersonalet PATIENTENS OPFATTELSE AF INFORMATIONEN ANBEFALING 4: Dialogen mellem patienten og sundhedspersonalet bør tage udgangspunkt i, at patienter har forskellig forudsætning for og ønsker til dialogen. Det anbefales, at: sundhedspersonalet tilpasser formidlingen til den enkelte patient sundhedspersonalet sikrer, at patienten har forstået den givne information sundhedspersonalet supplerer den mundtlige information med relevant skriftlig information PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 9

11 SUNDHEDSPERSONALETS INDBYRDES DIALOG ANBEFALING 5: En god dialog med patienten underbygges af en afdelingskultur, hvor patienten omtales med respekt, både i sundhedspersonalets interne dialog, hvor patienten ikke er til stede og i dialogen, hvor patienten er til stede. Det anbefales, at: afdelingen udvikler og fremmer en respektfuld samtalekultur sundhedspersonalet sikrer, at de ikke indbyrdes taler om diagnostik, behandling og pleje i patientens nærvær, uden at patienten får en forklaring herpå FORBEREDELSE TIL DEN PERSONLIGE SAMTALE ANBEFALING 6: En god dialog forudsætter, at sundhedspersonalet har forberedt sig på samtalen før mødet med patienten. Nogle samtaler er så personlige, at de bør finde sted, hvor de ikke overhøres eller forstyrres af andre. Det anbefales, at: afdelingen udarbejder retningslinier for hvor og hvordan, samtaler skal finde sted sundhedspersonalet sikrer, at samtalen kan foregå, uden at den overhøres eller afbrydes af andre sundhedspersonalet sætter sig ind i patientjournalen og andet relevant materiale før mødet med patienten sundhedspersonalet planlægger sammen med patienten formålet for samtalen sundhedspersonalet opfordrer patienten til at tage en pårørende med til samtalen, såfremt det skønnes at kunne støtte patienten 10 JUNI 2003

12 OVERBRINGELSE AF ALVORLIGE BUDSKABER ANBEFALING 7: Patienter foretrækker et personligt møde ved overbringelse af alvorlige budskaber. Det anbefales, at: afdelingen udarbejder retningslinier for, hvordan alvorlige budskaber overbringes sundhedspersonalet sikrer, at overbringelsen af et alvorligt budskab suppleres af et opfølgende møde sundhedspersonalet sikrer, at alvorlige budskaber overbringes ved personligt møde. Såfremt særlige omstændigheder gør det nødvendigt at overbringe alvorlige budskaber telefonisk eller skriftligt, bør der straks aftales et personligt, opfølgende møde INDDRAGELSE AF PATIENTEN I DEN DAGLIGE BEHANDLING OG PLEJE ANBEFALING 8: Patienten bør i overensstemmelse med sine egne ønsker inddrages i den daglige behandling og pleje. Det anbefales, at: afdelingen udarbejder retningslinier for, hvordan patienten inddrages i den daglige behandling og pleje PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 11

13 LØBENDE DIALOG ANBEFALING 9: Patienters ønsker om medinddragelse er forskellige og kan ændre sig gennem patientforløbet. Det anbefales, at: sundhedspersonalet gennem hele patientforløbet er opmærksomme på patientens ønsker til medinddragelse i beslutninger vedrørende egen behandling og pleje sundhedspersonalet sikrer, at patienten modtager tilstrækkelig information til at blive medinddraget i egen behandling og pleje SYNLIG SAMMENHÆNG I PATIENTFORLØBET ANBEFALING 10: For patienten er det af betydning at kunne se en sammenhæng i undersøgelse, behandling og pleje, og at få forklaret hvornår, hvorfor og hvordan de enkelte situationer finder sted. Det anbefales, at: afdelingen udarbejder tværfaglige og tværsektorielle retningslinier for, hvordan man sikrer kontinuitet i patientforløbet afdelingen udarbejder retningslinier for, hvordan man i videst mulige omfang undgår ændringer i planlagte aftaler sundhedspersonalet i starten af patientforløbet informerer patienten om det forventede tidsperspektiv for forløbet samt rækkefølgen af patientforløbet, og er i kontinuerlig kontakt med patienten herom 12 JUNI 2003

14 KONTINUERLIG OG TYDELIG KONTAKT ANBEFALING 11: Det er vigtigt for patienten at vide, hvem der har ansvaret for den primære kontakt med patienten. Hvor patientforløbet består af hyppige skift mellem sygehusets interne funktioner eller mellem de forskellige sektorer, vil patienten komme i kontakt med skiftende sundhedspersonale. Med henblik på at sikre, at dette ikke opleves som brud på kontinuiteten, anbefales det, at: afdelingen sikrer, at der altid er en behandlingsansvarlig læge og en plejeansvarlig sygeplejerske, som har den primære kontakt med patienten sundhedspersonalet sikrer, at patienten ved, hvem der er de primært ansvarlige for patienten PLANLAGTE PATIENTFORLØB ANBEFALING 12: Patientforløb er meget forskellige, og patientens oplevelse af ventetiden vil blandt andet afhænge af patientens sygdom og forløb. Uforudset ventetid kan opleves som kontinuitetsbrud og manglende respekt over for patienten. Det anbefales, at: afdelingen sikrer, at sundhedspersonalet planlægger forløb med minimal, uforudset ventetid i patientforløbet, både mellem sygehusets interne funktioner og på tværs af sektorerne PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 13

15 VIDEREGIVELSE AF INFORMATION MELLEM SUNDHEDSPERSONALET PÅ SYGEHUSET ANBEFALING 13: Patienter kan opleve brud på kontinuiteten ved at skulle give de samme informationer til flere forskellige sundhedspersoner. Det anbefales, at: afdelingen udarbejder principper for, hvordan informationer og viden om patienten koordineres bedst muligt, således at patienten oplever kontinuitet i videregivelsen af sin information VIDEREGIVELSE AF INFORMATION MELLEM AFDELINGER OG SEKTORER ANBEFALING 14: Med henblik på at sikre kontinuiteten i information mellem sektorerne, anbefales det, at: afdelingen udarbejder retningslinier, som sikrer rettidig videregivelse af information mellem sektorerne, herunder også mellem egen læge, hjemmesygeplejen og sygehus PLANLÆGNING OG SYNLIGGØRELSE AF DET VIDERE FORLØB ANBEFALING 15: Patienten skal ved udskrivning eller ved afslutning af et forløb have information om det videre forløb. Det anbefales, at: sundhedspersonalet udarbejder en plan for fremtidig behandling, kontrol, opfølgning og rehabilitering sundhedspersonalet sikrer, at patienten er informeret om kommende behandling, kontrol og opfølgning i patientforløbet 14 JUNI 2003

16 INFORMATION OM AFVIGELSER FRA DET PLANLAGTE FORLØB ANBEFALING 16: Hvor afvigelser fra det planlagte forløb, herunder ventetid, ikke kan undgås, er det vigtigt, at patienten ikke føler sig overladt til sig selv og overset. På den baggrund anbefales det, at: afdelingen udarbejder retningslinier for, hvordan patienten informeres om afvigelser fra det planlagte forløb og årsagen hertil sundhedspersonalet giver patienten en forklaring på afvigelser fra det planlagte forløb og løbende information om den justerede plan INFORMATION TIL PÅRØRENDE ANBEFALING 17: De pårørende ønsker ofte at følge patientforløbet og at få information om patientens diagnose, behandling og pleje. Det anbefales, at: sundhedspersonalet ved starten af patientforløbet udreder, hvem der er patientens pårørende, og om patienten ønsker, at de pårørende bliver informeret afdelingen udarbejder retningslinier for samtaler med de pårørende INDDRAGELSE AF DEN PÅRØRENDE ANBEFALING 18: Den pårørende kan være en ressource for patienten i patientforløbet. Det anbefales, at: afdelingen udarbejder retningslinier for, hvordan de pårørende inddrages i patientens forløb PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 15

17 SYNLIG KONTAKTPERSON ANBEFALING 19: Det er vigtigt for den pårørende at vide, hvem de skal henvende sig til for at få information. Det anbefales, at: sundhedspersonalet sikrer, at patientens pårørende ved, hvem der er de primær ansvarlige for patienten STØTTE TIL PÅRØRENDE ANBEFALING 20: Pårørende til patienter har ofte brug for støtte i patientforløbet. Ved en patients dødsfald kan der være særligt behov for støtte til pårørende. Det anbefales, at: afdelingen udarbejder retningslinier for, hvordan de pårørende sikres støtte under patientens indlæggelse og ved dødsfald 16 JUNI 2003

18 KAPITEL 2 Indledning PROJEKTINITIATIVET Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Århus Amt tog i 1999 i fællesskab initiativ til at gennemføre et udviklingsprojekt med henblik på at tilvejebringe viden og dokumentation om de mellemmenneskelige relationers betydning i patientens møde med sundhedsvæsenet. Målet har været at udarbejde konkrete og anvendelses orienterede anbefalinger i sundhedsvæsenets arbejde med mestringen af de mellemmenneskelige relationer. I forlængelse heraf har målet tillige været at supplere anbefalingerne ved at udpege relevante indikatorområder som en ramme for kontinuerlige evalueringer af kvaliteten i de mellemmenneskelige relationer. Gennem de seneste årtier har der været øget fokus på patientens møde med sundhedsvæsenet. Sygehuse og afdelinger har med forskellig intensitet arbejdet med emnet. Da emnet har mange facetter, er der brug for en fælles forståelsesramme, som både sundhedspersonale og patienter kan forholde sig til. Dette projekt har haft til opgave at indsamle viden og skabe konsensus om relevante temaer og formuleringen af anbefalinger. De indledende forberedelser til projektet blev gennemført i Selve projektet er gennemført i perioden Projektet er blevet finansieret af Apotekerfonden, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Århus Amt. Organisation Projektets styregruppe har bestået af: Graversen, Hans Peder, kontorchef, Sundhedsstyrelsen indtil , herefter afløst af kontorchef Steen Werner Hansen, Sundhedsstyrelsen Krag, Einar, medicinaldirektør, Sundhedsstyrelsen indtil Rolighed, Arne, direktør, Århus Amt indtil , herefter afløst af direktør Leif Vestergaard Pedersen, Århus Amt PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 17

19 Slebsager, Pernille, specialkonsulent, Sundhedsministeriet indtil , herefter afløst af fuldmægtig Nina Moss Hansen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Projektet er gennemført af en projektgruppe med deltagelse af: Dahlerup, Hanne, konsulent, Kvalitetsafdelingen, Århus Amt Hansen, Marianne Nord, vicekontorchef, Psykiatri- og socialforvaltningen, Københavns Amt (tidligere i projektperioden ansat ved Frederiksborg Amt og Dansk Sygeplejeråd) Mainz, Jan, læge, lektor, Ph.D., projektleder for Det Nationale Indikator Projekt, Århus Amt og Århus Universitet Rhode, Peter, afdelingschef, Kvalitetsafdelingen, Århus Amt Zachariae, Bobby, professor, cand. psych., dr.med., Psykoonkologisk Forskningsenhed, Onkologisk Afd. D, Århus Kommunehospital Projektgruppen har planlagt og gennemført temamøder og arbejdsseminarer, og gruppen har i fællesskab stået for udarbejdelsen af denne publikation. Projektsekretariatet har været placeret i Kvalitetsafdelingen i Århus Amt. Arbejdsseminar I oktober 2001 blev der afholdt et arbejdsseminar om De bløde værdier i samspillet mellem patient og sygehus. En række af de centrale aktører i det danske sundhedsvæsen deltog i seminaret: Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Sygeplejeråd, 9 af de største danske patientforeninger, Forbrugerrådet, Sammenslutningen af cheflæger og lægelige direktører i Danmark, Landsrådet for chefsygeplejersker og sygeplejedirektører, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet og Amtsrådsforeningen (bilag 1). På arbejdsseminaret gav deltagerne deres støtte til projektets videre arbejde og til udarbejdelse af anbefalinger vedrørende kvaliteten i de mellemmenneskelige relationer. Arbejdsgruppe I forlængelse af arbejdsseminaret blev der nedsat en arbejdsgruppe, der har haft til opgave at udarbejde konkrete anbefalinger til arbejdet med kvaliteten i de mellem- 18 JUNI 2003

20 menneskelige relationer i patientens møde med sundhedsvæsenet, samt at fastlægge relevante indikatorområder til patientevaluering. Deltagerne i arbejdsgruppen blev udpeget fra respektive fora. Arbejdsgruppen har i hele udviklingsperioden fungeret som det væsentligste inspirations- og debatforum i forbindelse med udarbejdelsen af anbefalingerne. Arbejdsgruppen har været inddraget i arbejdet med udarbejdelse af anbefalinger og indikatorområder, og har løbende drøftet opbygningen af publikationen. Arbejdsgruppen har i enighed prioriteret og formuleret anbefalingerne. Der har i perioden november 2001 til december 2002 været afholdt 6 heldagsmøder i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Bay, Jette, Behandlingsudvalget, repræsentant for Scleroseforeningen Bruun, Kirsten, chefsygeplejerske, repræsentant for Sygehuslederkredsen i Århus Amt Burgaard, Jytte, projektkoordinator, repræsentant for Sundhedsstyrelsen Clementsen, Lisbet, udviklingskonsulent, repræsentant for Den Almindelige Danske Lægeforening Gutheil-Ahlsen, Dinah, repræsentant for Landsforeningen Bedre Psykiatri Guttesen, Anna, sygeplejedirektør, repræsentant for Landsrådet for Chefsygeplejersker og Sygeplejedirektører Hammershøy, Eva, cheflæge, repræsentant for Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet Harving, Birgit, chefsygeplejerske, Odense Universitethospital, repræsentant for Amtsrådsforeningens Temagruppe for Service og Kvalitet indtil , herefter afløst af Bent Schwartz, konstitueret chefsygeplejerske, Odense Universitetshospital Holländer, Niels H., formand og vicedirektør for Sammenslutningen af Cheflæger og Lægelige Direktører i Danmark (SCLD), repræsentant for SCLD Jensen, Jacob, fuldmægtig, repræsentant for Amtsrådsforeningen Kvist, Birgitte, centerchef, repræsentant for Hjerteforeningen Krøll, Vibeke, chefsygeplejerske, Århus Amt, repræsentant for Amtsrådsforeningens Temagruppe for Service og Kvalitet Langvad, Aase, næstformand, repræsentant for Dansk Sygeplejeråd, undervejs afløst af Bente Sivertsen, fagchef, Dansk Sygeplejeråd Lütken, Dorte, overfysioterapeut, repræsentant for Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 19

21 Nielsen, Margrethe, sundhedsfaglig medarbejder, repræsentant for Forbrugerrådet Rattenborg, Kim, repræsentant for Landsforeningen Sind Sänger, Annette, cand. comm., repræsentant for Center for Små Handicapgrupper Schwartzbach, Isabelle, pædagogisk konsulent, repræsentant for De Samvirkende Invalideorganisationer Søby, Marianne, socialrådgiver, næstformand, repræsentant for Patientforeningen i Danmark Vad, Inger Lise, chefsygeplejerske, repræsentant for Psykiatrien i Århus Amt Vinkel, Anne, chefkonsulent, cand. psyk., repræsentant for Kræftens Bekæmpelse Faglige nøglepersoner I foråret 2003 fik en række faglige nøglepersoner mulighed for at kommentere et udkast til den færdige publikation. Bilag 2 indeholder navnene på de faglige nøglepersoner. Tilknyttede videnskabelige projekter og aktiviteter Det samlede projekt har også omfattet en række videnskabelige aktiviteter og selvstændige projekter, hvor enkeltpersoner selvstændigt har bidraget med belysning af delemner indenfor arbejdet med de mellemmenneskelige relationers betydning for patientens møde med sundhedsvæsenet. Disse projekter er gennemført parallelt med det overordnede projekt og uafhængigt heraf. Flere af disse aktiviteter og projekter har fået finansiel støtte fra det overordnede projekt. Deltagerne fra disse projekter og aktiviteter har været tilknyttet det overordnede projekt i en løs netværksorganisation, der har afholdt møder undervejs i projektperioden. Nogle af projekterne har haft en tæt kontakt til projektgruppen i projektperioden. I forbindelse med udsendelse af denne publikation er der samtidig taget initiativ til at udarbejde en række selvstændige delpublikationer med udgangspunkt i udvalgte erfaringer og resultater fra de ovenstående projekter. Herudover er der i løbet af projektperioden blevet udarbejdet en række videnskabelige artikler om del-emner i relation til projektet. Et samlet overblik over delpublikationer og videnskabelige artikler, der er udgivet, er vedlagt i bilag til publikationen (bilag 3). 20 JUNI 2003

22 Nationalt projekt I National strategi for sundhedsvæsenet. Fælles mål og handleplan står der blandt andet, at udvikling af standarder og indikatorer indenfor etik, omsorg, kommunikation, samt kontinuitet og helhed i patientforløb vil blive søgt fremmet i indsatsperioden (1). Denne publikation med anbefalinger og indikatorområder ses som et væsentligt bidrag til denne udvikling. Det samlede materiale vil indgå i baggrundsmaterialet for det videre arbejde med de mellemmenneskelige relationer i Den Danske Kvalitetsmodel. Modellen er under udarbejdelse med henblik på at gennemføre en akkreditering af det danske sundhedsvæsen i løbet af de kommende år. PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 21

23 22 JUNI 2003

24 KAPITEL 3 Introduktion De mellemmenneskelige relationer Patientens møde med sundhedspersonalet foregår under vidt forskellige omstændigheder: Fra en enkelt, sporadisk kontakt til længerevarende kontakt ved konsultationer og samtaler f.eks. i forbindelse med den daglige sygepleje. I mødet mellem patient og sundhedspersonale er de mellemmenneskelige relationer i fokus. De mellemmenneskelige relationer omtales ofte som de bløde værdier. I denne sammenhæng vil begrebet mellemmenneskelige relationer blive anvendt. Den mellemmenneskelige dimension i mødet mellem patienten og sundhedsvæsenet vedrører de psykologiske, sociale og etiske aspekter i relationen mellem patienten og sundhedspersonalet. Kvalitet i de mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet vedrører måden hvorpå sociale og menneskelige værdier kommer til udtryk i den praktiske udførelse af forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering. Gennem de senere år har der været en stigende interesse for at inddrage patientperspektivet mere konsekvent i sundhedsvæsenets arbejde. Der er således gennemført en række forskellige patientundersøgelser, hvor patienterne evaluerer mødet (2, 3, 4, 5). Oplevelsen af sundhedsvæsenets kvalitet vedrører den samlede sundhedsydelse. Patienterne har gode forudsætninger for at prioritere og vurdere dele af sundhedsvæsenets ydelser. Patienten er den eneste, der oplever et samlet patientforløb og ved, hvordan mødet med sundhedsvæsenet opleves. Det er patienternes oplevelse af kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser, der er afgørende for, om borgerne oplever sundhedsvæsenet som velfungerende (6). Antallet af klager til Patientklagenævnet er steget gennem de senere år, og mange af disse klager omhandler mellemmenneskelige relationer, f.eks. kommunikation og information (7). Der findes ikke noget samlet billede af antallet af patientklager i det danske sundhedsvæsen, idet de fleste klager behandles på den enkelte sygehusafdeling, af sygehusledelsen eller af de enkelte amter og H:S. PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 23

25 Den stigende opmærksomhed på patientperspektivet var en af de primære årsager til, at initiativet til projektet De bløde værdier i samspillet mellem patient og sygehus et udviklingsprojekt med fokus på kommunikation, kontinuitet, information og omsorg overfor patienten i mødet med sundhedspersonalet blev iværksat (8). Patientens møde med sundhedsvæsenet Det danske sundhedsvæsen er på forskellig måde og under forskellige omstændigheder i kontakt med hele den danske befolkning. Sundhedsvæsenet omfatter mange forskellige aktører og faggrupper lige fra tandlægen, speciallægen, den praktiserende læge og til sundhedspersonalet i sygehusvæsenet. I forbindelse med dette initiativ har målet især været at sætte fokus på de mellemmenneskelige relationers betydning for patientens møde med sundhedspersonalet på sygehusene, herunder også psykiatrien. Begrebet sundhedsvæsen vil dog blive fastholdt i teksten. Den voksende specialisering i sundhedsvæsenet betyder, at patienten møder høj faglig ekspertise i sit patientforløb. For patienten indebærer det dermed også mange skift undervejs i patientforløbet: Fra dag til dag, fra afdeling til afdeling og fra sygehus til sygehus og af og til også over større geografiske afstande. Patientforløb er sammensat af mange enkeltstående delaktiviteter, som alle er vigtige led i det samlede patientforløb. For patienten indebærer det mange enkeltstående kontakter med sundhedspersonalet i et patientforløb. Patienterne forventer veltilrettelagte og velgennemtænkte patientforløb, og stiller i dag også stigende krav til sundhedsvæsenet på dette område (6). I patientforløbet møder patienten en stor og kompleks sundhedsfaglig sygehusorganisation. Når patienten og sundhedspersonalet mødes og taler sammen, har de derfor forskelligt udgangspunkt. Patienternes møde med sundhedsvæsenet foregår under vidt forskellige omstændigheder, vilkår og forudsætninger. Det kan være som akut indlagt patient; som en patient der indlægges i et planlagt forløb til en planlagt behandling, eller som alvorlig syg patient med en livstruende sygdom. Patientforløbet kan også være helt eller delvist ambulant eller et akut besøg på en skadestue. Nogle patienter har få eller bare en enkelt oplevelse af mødet med sundhedsvæsenet, andre patienter har en længerevarende behandlingskontakt, mens patienter med en kronisk lidelse kan have en ofte livslang kontakt. Herudover har patienterne også forskellig baggrund, 24 JUNI 2003

PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET

PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET Resumé af PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Sygeplejeråd,

Læs mere

Bilag 1. 2.4 Operationalisering

Bilag 1. 2.4 Operationalisering Bilag 1 2.4 Operationalisering Hvordan kan der i relationen mellem radiograf og patient med anden etnisk baggrund opnås gensidig forståelse i forbindelse med korterevarende røntgenundersøgelser? Kategorier

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 11.2 Pårørende Chefkonsulent, cand.psych. Anne Vinkel Afdelingschef, cand.scient.soc. Anne Nissen Kræftens Bekæmpelse, Patientstøtteafdelingen Kræft rammer både patient og pårørende.

Læs mere

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D. Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab Visionen Patient, pårørende og sundhedsvæsen - Et stærkt og udviklende partnerskab Vores fælles sundhedsvæsen Visionen er et sundhedsvæsen, som borgerne i regionen opfatter som deres. Det gør de, fordi

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013 Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version

Læs mere

Spørgsmål til diskussion

Spørgsmål til diskussion 2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Måling af patienterfaringer i Danmark

Måling af patienterfaringer i Danmark Måling af patienterfaringer i Danmark Af Afdelingsleder Morten Freil www.efb.kbhamt.dk Enheden for Brugerundersøgelser Nationale, regionale og lokale undersøgelser af patientoplevelser i somatikken Landsdækkende

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet Enhed for Sundhedsinformatik Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Jan Petersen 05.12.2007 ctfrank@danskepatienter.dk Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse 1 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse v/ Afdelingsleder Morten Freil Evalueringskonsulent Rikke Gut 2 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Set, hørt - og forstået

Set, hørt - og forstået Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Patientoplevet kvalitet

Patientoplevet kvalitet Patientoplevet kvalitet Af Afdelingsleder Morten Freil Patientoplevet kvalitet Baggrund Hvorfor beskæftige sig med patientoplevet kvalitet? Patienters prioriteringer Forbedringsområder National undersøgelse

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Arbejdsgruppe: Godkendt Afdeling F : Pernille Henriksen LMU d. 19.4.12 Niels-Erik Schollert Ledergruppen d. 14.6.12 Inge Hein Lis Søgaard Susanne Djernes Bird

Læs mere

HÆMATOLOGISK AFDELING R

HÆMATOLOGISK AFDELING R Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29. Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering i Odder er en del af s Ældreservice. I kommunens ældreservice indgår to plejecentre Stenslund og Bronzealdervej, hjemmeplejen

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Psykiatri- og Socialstaben Udarbejdet af: Ulla Wernberg-Møller Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben E-mail: Ulla.Wernberg-Moeller@rsyd.dk Journal nr.: Telefon: 7663 1483 Dato: foråret 2014 Temanotat

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen Regionsrådet Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juni 2013 Ref.: EW/KES Medlems nr.: Sagsnr.: 1306-0006 Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed Regionsrådet har sendt forslag til Sundhedsplan-

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Vision, værdigrundlag og målsætninger. Dansk Sygeplejeråd

Vision, værdigrundlag og målsætninger. Dansk Sygeplejeråd Vision, værdigrundlag og målsætninger Dansk Sygeplejeråd En nødvendig og vigtig vision Dansk Sygeplejeråds vision er en realitet. Med denne vision baseret på medlemmernes ønsker har vi nu et klart pejlemærke

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Sejs Plejecenter. Generelt

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere