06/10/13. Kortlægning af det fysiske studiemiljø på Københavns Universitet. Rapport udarbejdet af DAMVAD

Transkript

1 06/10/13 Kortlægning af det fysiske studiemiljø på Københavns Universitet Rapport udarbejdet af DAMVAD

2 2 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

3 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright 2013 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 3

4 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning og DAMVADs anbefalinger 6 2 Indledning og læsevejledning Formål med kortlægningen Kort om det metodiske udgangspunkt De udvalgte campusområder Studiearbejdspladser vs. opholdsrum en definition Læsevejledning til rapporten 14 3 De medvirkende studerende og deres arbejdsvaner De studerende i spørgeskemaundersøgelsen kort fortalt Deltagerne i fokusgrupperne Studieaktiviteterne foregår oftest på den primære campus eller hjemme 16 4 Valg af studiearbejdspladser på campus Arbejdsro er vigtigst, når de studerende arbejder alene Arbejdsro og services er højeste prioritet ved gruppearbejde Studiernes arbejdsstruktur påvirker valg af studiearbejdsplads Bibliotekernes studiearbejdspladser vælges på baggrund af studiets krav De studerende er tilfredse med mulighederne for at mødes med forskere og undervisere De studerende efterspørger flere studiearbejdspladser og bedre indeklima 23 5 Valg af opholdsrum og -steder på campus Stemning og atmosfære prioriteres højst i sociale sammenhænge Pauserne er det nødvendige pusterum i en travl studiehverdag De mindre og hyggelige opholdsrum foretrækkes til de små pauser Men de mindre opholdsrum er i dag inddraget til studiearbejdspladser De studerende efterspørger studenterlokaler til faglig videndeling og sociale arrangementer på studiet De studerende vælger de store opholdsrum for at være tværsociale Forenings- og organisationsarbejdet på campus har gode rammer De grønne udearealer påskønnes af de studerende 27 6 Tilfredshed med udvalgte services og faciliteter på campus Åbningstider og adgang til bygningerne Åbningstider og adgang til institut- og fakultetsbiblioteker Information og nyhedsstrøm til de studerende Lys og indeklima Kantine, mad og forfriskninger IT-service og -faciliteter Wi-Fi 31 4 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

5 6.6.2 Stikkontakter Printmuligheder AV-udstyr 34 7 Overordnet tilfredshed med det fysiske studiemiljø Flertallet af de studerende er tilfredse med de fysiske rammer på campus Blandede tilstedeværelseskulturer og tilhørsforhold på campusområderne Kritik skal tages lidt med måde Udbuddet af opholdsrum svarer nogle steder ikke til de studerendes behov og ønsker Opholdsrum skal indbyde mere til socialt samvær, kreativitet og nytænkning Mangel på opholdsrum gør det sværere for de udenlandske studerende at møde deres danske medstuderende Udbud af studiearbejdspladser er uacceptabelt Luftkvalitet, lysforhold og støj forringer studiearbejdspladsernes kvalitet Udenlandske studerende har blandede holdninger til KU s fysiske studiemiljø 39 8 De studerendes anbefalinger og prioritering De studerendes behovspyramide basale faciliteter og services er vigtigst Indsatsområder ifølge de udenlandske studerende Mere information og skiltning på engelsk En information desk til udenlandske studerende Større hensyn til religiøse studerende Hvad kan KU lære af andre uddannelsesinstitutioner eller campusområder 44 9 Metode og data Spørgeskemaundersøgelsen Fokusgruppeinterview Deltagerne i fokusgrupperne Bilag, spørgeskema og interviewguide Spørgeskema: Interviewguide, fokusgruppeinterview, studerende 57 Indledning og karakteristik af deltagerne 57 Valg og begrundelse for disse 58 Overordnet tilfredshed med det fysiske studiemiljø 58 Oplevelse af servicefunktionerne/faciliteterne på campus 59 Opsamling 60 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 5

6 1 Sammenfatning og DAMVADs anbefalinger Dette kapitel indeholder en tværgående sammenfatning, der dels opridser de væsentligste resultater og konklusioner i behovsafdækningen, og dels indeholder DAMVADs anbefalinger til Københavns Universitets fremadrettede indsats for at forbedre det fysiske studiemiljø. Vores centrale anbefalinger i dette kapitel er udformet med henblik på at kunne omsættes i en strategi eller konkret handleplan på hele KU og dermed på tværs af de i denne kortlægning fem udvalgte campusområder. Anbefalingerne forventes således at løse en række af de konkrete udfordringer, de studerende har påpeget på hvert campusområde og som beskrives nærmere i de kommende kapitler. Studiet fylder meget i de studerendes hverdag ikke alene på grund af undervisning, pensum og eksamenslæsning, men også i løbet af semestret. Mange studerende bruger en del tid på universitetets campusområder i både faglige og sociale sammenhænge, fordi det er vigtigt for dem at omgås deres medstuderende samt at have adgang til biblioteket, underviserne og andre faglige inputs. At de studerende alligevel retter kritik mod de nuværende fysiske rammer og oplister en række anbefalinger til, hvordan de nuværende faciliteter kan optimeres, bør betragtes som vejen mod den ideelle studieverden, og at et kompromis og et skridt i den rigtige retning er tilfredsstillende. I de resterende kapitler i rapporten har vi fremhævet alle relevant eksempler på utilfredshed med de nuværende faciliteter og indretning på campusområderne i faktabokse. Faktaboksene er konkrete eksempler på indsatsområder og behov, som universitetet, ifølge DAMVAD, så vidt muligt bør forsøge at imødekomme på de enkelte campusområder. Suppleret med de overordnede centrale anbefalinger i dette kapitel har universitetet således en liste med såvel strategiske som konkrete anbefalinger, som DAMVAD og de studerende mener bør igangsættes for at forbedre de nuværende fysiske rammer på KU. KU er en del af de studerendes identitet De studerende er generelt tilfredse med at studere på Københavns Universitet. Det gælder ikke alene universitetets høje faglige niveau, men i særdeleshed også dets fysiske rammer, som vores kortlægningen viser. De studerende finder inspiration i de historiske rammer, de gamle traditioner og den dybe seriøsitet for fag og forskning. Det er derfor en stor del af de studerendes identitet at være KU-studerende, og for langt de fleste studerende har KU været førsteprioritet i valget af uddannelsesinstitution. Der bør skelnes mellem kvantitet og kvalitet De studerendes budskab i kapitel 8 er klart: ønsker KU at fastholde de studerende på campusområdet før, under og efter undervisningen i såvel faglige som sociale sammenhænge, skal de nuværende faciliteter forbedres både, hvad angår kvalitet og kvantitet/kapacitet. Nederst i de studerendes behovspyramide, som er illustreret i afsnit 8.1 og dermed øverst på de studerendes ønskeseddel er en indsats på følgende områder: Studiearbejdspladser Arbejdsro Indeklima Adgang og åbningstider Disse fire mest prioriterede indsatsområder relaterer sig til kvaliteten af KU s fysiske rammer med undtagelse af antallet af studiearbejdspladser, hvilket relaterer sig til kvantiteten, fordi det er en kapacitetsudfordring. Dette skel mellem kvalitet og kvantitet er gennemgående i rapporten, fordi de to ting, 6 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

7 til trods for deres tætte kobling, er to uafhængige indsatsområder på KU. På nuværende tidspunkt er udbuddet af studiearbejdspladser betragtet som læsepladser, grupperum og andre faglige mødefaciliteter, samt antallet af opholdsrum og mødesteder ikke tilstrækkelige, hvorfor mange studerende enten vælger at blive hjemme eller at benytte andre faciliteter. Samtidig fremhæver de studerende en række campus-kvalitetsindikatorer, der hæmmer brugen af de nuværende campusfaciliteter. Manglende arbejdsro, et tungt indeklima, mangel på stikkontakter og trådløs internetadgang afholder også en del studerende fra at opholde sig på campus i perioder. Men er KU alene om at have disse udfordringer? Kvantitet: Flere grupperum Flere fælles arealer og loungeområder Kvalitet: Bedre udluftning Bedre stole Pænere udsmykning Bedre lydisolering Flere stikkontakter Bedre ruminddeling Bedre bibliotek Billigere kantine Det er interessant, at oversigten er næsten identisk med de ønsker og behov, vi har oplistet i denne rapport på baggrund af vores KU-studerendes ønsker. Studiemiljøet på AAU kritiseres for samme mangler er det et resultat af større optag på universitetet? Til trods for, at både geografi, bygninger, indretning og faciliteter varierer mellem landets universiteter og uddannelsesinstitutioner, minder de studerendes ønsker og behov til det fysiske studiemiljø i flere tilfælde om hinanden. Det bekræfter bl.a. en studiemiljøvurdering gennemført på Aalborg Universitet (AAU) i 2011 og Studiemiljøvurderingen viser, at mellem 35 % - 45 % af de studerende ikke mener, at den fysiske indretning er stimulerende for læring, samarbejde eller problembaseret projektarbejde. Samtidig mener fire ud af ti AAU-studerende heller ikke, at der er gode pausefaciliteter 1. På baggrund af studieundersøgelsen har AAU-studerende udarbejdet en række anbefalinger til en forbedring af det fysiske studiemiljø, som er oplistet nedenfor: At de studerende fremhæver mange af de samme mangler på AAUs campusområder peger derfor i retning af, at de nuværende fysiske rammer måske tidligere har været passende og understøttet de studerendes behov uanset universitet og indretning. Men at de seneste års markant større optag på universitetsuddannelserne har sat de fysiske rammer under pres. En stigning i efterspørgslen efter læsepladser, grupperum og opholdsrum til pauser er således ikke på alle universiteter eller campusområder imødekommet af en tilsvarende stigning i udbuddet af studiearbejdspladser og opholdsrum. Samtidig vil kvaliteten også lide under flere brugere af samme faciliteter. Flere studerende pr kvadratmeter har en indvirkning på luftkvalitet, brug af stikkontakter, trådløst internet, slitage på møbler og anden inventar mv hele-aau-mdl pdf KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 7

8 Løsningen er naturligvis ikke at begrænse antallet af optag på universitetsuddannelserne, men at tilpasse de nuværende fysiske rammer til de studerendes nuværende behov. Her mener vi, at vejen frem er ved at prioritere og udvælge indsatser, der kan igangsættes på kort sig, og omvendt kommunikere klart til de studerende om tidshorisonten for indsatser, der pga. af eventuelle udvidelsesbehov har et længere og mere omkostningsfyldt sigte. Samtidig er det vigtigt at inddrage de studerende altså de daglige brugere i udvælgelsen af indsatsområder, så de indsatser, der bedst og hurtigst kan rette op på de studerendes tilfredshed de fysiske rammer udvælges. Mere om inddragelse af de studerende nedenfor. Kvalitet kan løses på kort sigt, mens kapacitet er en investering på længere sigt DAMVAD mener, at en udbedring af kvaliteten med de nuværende fysiske rammer på campus er og bør være universitetets indsats på kort sigt. Her findes den største værdi, og som stadig er inden for en økonomisk og ressourcemæssig overskuelig ramme. Vi mener, at det er vigtigt at hæfte sig ved, at de studerende faktisk betragter læsepladser og grupperum som professionelle arbejdsfaciliteter hvor de kan udføre deres arbejde. Derfor er det også vigtigt, at basale faciliteter såsom stikkontakter, lysforhold og luftkvalitet er tilfredsstillende. Helt konkret så bør universitetet fokusere på at øge luftkvaliteten og arbejdsro på de nuværende læsesale, så de studerendes fysiske velbehag og koncentrationsevne øges. Det kan være alt fra små ændringer som at fjerne printere fra læsesalene og installere dørstoppere på Nørre Campus, Panuminstituttet for at mindske støjen, til at afskærme grupperum på Søndre Campus og Frederiksberg Campus bibliotek, så det er muligt at arbejde uden at blive generet af de andre biblioteksbrugere. Samtidig er på alle campusområder brug for en opgradering af IT-faciliteterne, så både udbuddet af stikkontakter og printere øges, men også at dækningen på det trådløse netværk forbedres på især Søndre Campus, City Campus og i Universitetsparken. Stort set alle studerende medbringer i dag deres egen PC til både undervisning og i andre faglige sammenhænge. Derfor er det essentielt, at de studerende kan få strøm til computeren og printet deres undervisningsmateriale uden videre besvær. Vi mener, at en mere langsigtet investering på KU bør være at udvide pladsen på campusområderne, så det er muligt at indrette flere læsepladser og især grupperum. Om det er muligt at reorganisere de nuværende rammer, eller om der er behov for en konkret udvidelse af de nuværende bygninger er vi ikke i stand til at vurdere. Det må bero på den optælling af studiearbejdspladser, som CAS på nuværende tidspunkt er ved at gennemføre som en del af den samlede kortlægning. Vores vurdering er, at bedre kvalitet ved de nuværende studiearbejdspladser og et mere dækkende udbud både vil fastholde nuværende brugere/studerende på campus, men i særdelshed også overbevise flere potentielle brugere, som i dag enten sidder hjemme og studerer eller benytter andre faciliteter i København, om at opholde sig mere på campus. Flere studerende på campus vil give stemningen og atmosfæren på campus et naturligt løft sammenholdt med i dag. Stemning og atmosfære på campus forudsætter adgang døgnet rundt Den vigtigste ingrediens for at skabe et stemningsfuldt miljø og atmosfære på campus er de studerende. De studerende skaber en stemning på campus alene ved deres tilstedeværelse. De studerende føler sig inspireret, motiveret og veltilpasse 8 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

9 på campus, når de er omgivet af deres medstuderende. De studerende skal derfor fastholdes på campus, så længe som muligt, så flere vælger at blive og færre vælger at gå andetsteds hen. Et andet vigtigt indsatsområde bør være at sikre de studerende adgang til campusområderne. Med adgang henviser vi primært til adgangen i aften- og weekender, hvor mange studerende ønsker at benytte campus til gruppearbejde især i de travle eksamensperioder. Selvom de studerendes studiekort giver dem adgang til campus døgnet rundt, har de på flere campusområder ikke adgang til grupperum eller bogmateriale, fordi grupperum er placeret på eller i forlængelse af biblioteket, som aflåses ved tiden. På eksempelvis Søndre Campus har flere af de interviewede studerende oplevet at blive eskorteret ud af campusvagterne ved tiden, fordi hele campus skulle lukkes. Vores formodning er, at flere studerende vil vælge at benytte campus på de undervisningsfri tidspunkter og dermed bidrage til den positive stemning, hvis de mere frit kan komme og gå på campus og bibliotekerne, end det er tilfældet i dag. Inddragelse af de studerende gennem brugerdreven innovation Endelig mener vi, at KU bør inddrage de studerende mere aktivt i forhold, der vedrører udbedring af det fysiske studiemiljø. Som nævnt oven for er de studerende de daglige brugere af campusområdet og ved om nogen, hvilke faciliteter, der mangler, hvilke opholdsrum der har en god atmosfære, hvilke møbler der er dårlige at sidde i, hvilke grupperum der er hensigtsmæssigt indrettet mv.. De studerende er en vigtig ressource i udbedringen af de fysiske rammer, hvorfor vi mener, at KU i højere grad bør inddrage de studerende i større beslutninger, der vedrører indretningen af campusområderne hvis målet er at fastholde og tiltrække de studerende til campus. Følgende citat illustrerer de studerendes frustration over ikke at blive hørt: Man burde blive taget mere seriøst som studerende. Man føler ikke, at man bliver hørt, der er ikke noget ejerskab over universitetet. KU burde udnytte, at de har en kæmpe gruppe brugere, der ved præcist, hvad de har brug for, for at blive bedre studerende. De kunne for eksempel bruge fagrådene noget mere, inden de træffer beslutningerne. Det virker mere, som om ledelsen beslutter noget, og derefter fortæller det til fagrådene. De bliver ikke inddraget fra start. (Studerende, Nørre Campus/Universitetsparken) Vi mener, at KU ved at gøre brug af processen brugerdreven innovation, hvor de studerende eksempelvis er med til at teste møbler, udstyr, evaluere arbejdsro på læsesale og få lov til at indrette områder på campus, giver dem et større ejerskab over campus og inventar. Et større ejerskab vil ikke alene medføre, at de studerende bruger faciliteterne mere de vil formodentlig også behandle dem med mere respekt. Samtidig foreslår vi også at inddrage de studerende mere gennem brugerundersøgelser som eksempelvis spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterview. Studerende er ofte villige til at afsætte tid og ressourcer til at indgå i dette arbejde. En spørgeskemaundersøgelse kan sendes ud til en stor population samtidig, hvorfor man kan lave en vandstandsmåling blandt mange studerende. Det forudsætter kun adgang til de studerendes adresse. Fokusgruppeinterview er omvendt et godt redskab til at få uddybet, hvorfor de studerende handler og agerer, som de gør, og hvordan man kan understøtte deres brug af campus yderligere. Det er altså vigtigt at lade de studerende blive hørt og give dem muligheden for at give deres mening til KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 9

10 kende enten i større undersøgelser, gennem fokusgruppeinterview og de nedsatte fagråd, så de studerende faktisk oplever, at deres ideer og forslag tages til efterretning, og at konkrete ideer omsættes til konkret handling/forandring. 10 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

11 2 Indledning og læsevejledning I dette kapitel beskriver vi kort formålet med kortlægningen, det metodiske udgangspunkt for undersøgelsen og udvælgelse af campusområder. Kapitlet afsluttes med en læsevejledning for resten af rapporten. 2.1 Formål med kortlægningen Som led i et større strategisk fokus på studiemiljø på Københavns Universitet (KU) gennemføres en kortlægning af studiemiljøernes fysiske rammer, der ikke relaterer sig til undervisningslokalerne. Kortlægningen vil blandt andet sammen med en stor måling af trivsel og tilfredshed (forløber i november 2013) blandt studerende være med til at danne grundlag for en samlet studiemiljøplan for KU. Til formålet har KU Campus Service (CAS) nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at drive processen og for at facilitere samarbejdet med DAMVAD, som er ansvarlig for gennemførelsen af en del af kortlægningen. Kortlægningen har således fokus på det fysiske studiemiljø på KU, hvor formålet med de kvantitative og kvalitative undersøgelser er at opnå en mere grundlæggende forståelse af, hvad der motiverer de studerende til at benytte KU s studiepladser og opholdsrum og hvad der skal til for eventuelt at skubbe ved deres manglende motivation. Samtidig ønsker KU at indsamle en række konkrete ideer og forslag til, hvordan de i højere grad kan imødekomme de studerendes ønsker og behov. Kortlægningen består af en optælling samt en kvantitativ/kvalitativ undersøgelse af studiemiljøerne på Københavns Universitets primære campusområder. CAS er ansvarlig for at gennemføre optællingen, mens DAMVAD i perioden august september 2013 har gennemført en kvantitativ (spørgeskemaundersøgelse) og kvalitativ (fokusgruppeinterview) undersøgelse af det fysiske studiemiljø på fem udvalgte campusområder. Denne rapport indeholder udelukkende de resultater og konklusioner, DAMVAD har indsamlet i vores del af den samlede kortlægning. 2.2 Kort om det metodiske udgangspunkt DAMVADs del af kortlægningen bygger på 1) en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt studerende, der i perioden september 2013 har besøgt det campus, de primært er tilknyttet. CAS har været ansvarlig for at opstille en række stande på fem udvalgte campusområder (se inddeling neden for), hvor de studerende har haft mulighed for at udfylde et kort spørgeskema om det fysiske studiemiljø på deres campus. Derudover 2) har DAMVAD gennemført seks kvalitative fokusgruppeinterview samt ét telefoninterview med studerende. Der er gennemført et fokusgruppeinterview per campus samt et fokusgruppeinterview og et telefoninterview med udenlandske studerende. Formålet med den kvantitative spørgeskemaundersøgelse var at få et bredt kendskab til de studerendes studiearbejdsvaner, samt deres overordnede tilfredshed med det fysiske studiemiljø. De kvalitative fokusgruppeinterview har primært haft fokus på at komme mere i dybden for at forstå, hvad der motiverer de studerende til at bruge campusfaciliteterne, samt hvorvidt det nuværende udbud og kvaliteten af studiearbejdspladser og opholdsrum matcher deres behov. For mere information om metode se kapitel 9: Metode og data. Igennem rapporten angiver vi, hvornår vi henviser til resultater fra spørgeskemaundersøgelsen og resultater fra de gennemførte fokusgruppeinterview. Det KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 11

12 vil således være klart for læseren, om besvarelserne bygger på de 710 studerende, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen eller de i alt 39 interviewpersoner fra fokusgruppeinterviewene. 2.3 De udvalgte campusområder I samråd med KU er der udvalgt fem campusområder, som er udgangspunktet for kortlægningen. De fem campus-områder er som vist på kortet i figur 2.1 nedenfor: Søndre Campus/KUA (HUM) City Campus (JUR, TEOL og SAMF/CSS) Frederiksberg Campus (SUND og SCIENCE) Nørre Campus/Panum (SUND) Nørre Campus/Universitetsparken (SUND og SCIENCE) Inddelingen i de fem campusområder tager overordnet set højde for placering af de enkelte uddannelser og institutter, så studerende fra eksempelvis antropologistudiet er rekrutteret fra City Campus til at deltage i undersøgelsen, mens medicinstuderende er rekrutteret fra Nørre Campus/Panum. I rapporten har vi flere steder via infobokse angivet en række konkrete eksempler på, hvordan det fysiske studiemiljø på et bestemt campus adskiller sig i forhold til de resterende campusområder. 12 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

13 FIGUR 2.1 De fem primære campusområder i kortlægningen Note: Oversigt over KU s campusområder i København, 2013 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 13

14 2.4 Studiearbejdspladser vs. opholdsrum en definition I denne rapport skelner vi mellem (faglige) studiearbejdspladser og (sociale) opholdsrum/-steder. Som angivet i parentesen er der nemlig forskel på, hvad de to definitioner dækker over. De to definitioner er udviklet af KU og uddybes her: Studiearbejdspladser dækker over læsepladser, grupperum, specialepladser og andre steder, hvor de studerende mødes for at studere og arbejde fagligt Opholdsrum/-steder dækker over fællesarealer, sofa-./siddepladser, kantine/caféer og fredagsbarer, studenterforeningslokaler, studenterlokale m.v. med andre ord alle steder, hvor de studerende kan mødes på campus i faglige og sociale sammenhænge og holde pause. Kapitel 2: Indledning og læsevejledning Kapitel 3: De medvirkende studerende og deres arbejdsvaner Kapitel 4: Valg af studiearbejdspladser på campus Kapitel 5: Valg af opholdsrum på campus Kapitel 6: Tilfredshed med udvalgte services og faciliteter på campus Kapitel 7: Overordnet tilfredshed med det fysiske studiemiljø Kapitel 8: De studerendes anbefalinger og prioritering Kapitel 9: Metode og data Kapitel 1 er en tværgående sammenfatning af hovedresultater på tværs af de to dataindsamlinger og indeholder også DAMVADs anbefalinger til det videre arbejde med KU s fysiske studiemiljø, samt et kort engelsk resumé. De studerende er i både spørgeskemaundersøgelsen og i de gennemførte fokusgruppeinterview blevet bedt om at beskrive, hvordan de arbejder alene eller i grupper, samt agerer i sociale sammenhænge. Dernæst om at vurdere deres tilfredshed med de nuværende fysiske rammer, og hvordan de opfylder deres behov i faglige og sociale sammenhænge. Det skal også bemærkes, at undervisningslokaler ikke indgår i nogen af de to definitioner. 2.5 Læsevejledning til rapporten Denne rapport bygger som nævnt på resultater og konklusioner fra den gennemførte spørgeskemaundersøgelse og seks fokusgruppeinterview. Rapporten er inddelt i følgende kapitler: Kapitlerne 3-5 beskriver i hovedtræk de studerendes studievaner og valg af campusfaciliteter både hvad angår studiearbejdspladser og opholdsrum. I kapitel 6 og 7 diskuterer vi de studerendes samlede tilfredshed med det fysiske studiemiljø på deres primære campus herunder også deres tilfredshed med udvalgte services såsom IT, forplejning og institut-/fakultetsbiblioteker. Kapitel 8 opsummerer de studerendes anbefalinger og prioriteringer af faciliteter og services på campus fremadrettet, mens vi i kapitel 9 gennemgår undersøgelsens metodiske udgangspunkt. Kapitel 1: Sammenfatning og DAMVADs anbefalinger, English summary 14 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

15 3 De medvirkende studerende og deres arbejdsvaner I dette kapitel beskrives overordnede karakteristika for de studerende, der deltog i den kvantitative spørgeskemaundersøgelse samt dem, der deltog i de seks kvalitative fokusgruppeinterview. Derudover behandles de studerendes arbejdsvaner i forhold til, hvor de primært befinder sig i forbindelse med deres studieaktiviteter, og hvordan de studerendes præferencer påvirker deres arbejdsvaner. 3.1 De studerende i spørgeskemaundersøgelsen kort fortalt I alt 710 studerende deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Over halvdelen af de studerende, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, var primært tilknyttet Nørre Campus - som både omfatter Universitetsparken og Panum - i forbindelse med deres studieaktiviteter uden for undervisningen. Det ses i Figur 3.1 nedenfor. City Campus og Søndre Campus bidrog hver med 15 % af respondenterne, mens 10 % af respondenterne kom fra Frederiksberg Campus. FIGUR 3.1 Hvilket KU-campus studerer du, eller befinder du dig primært på i forbindelse med dine studieaktiviteter, når du ikke har undervisning? Procent Antal Nørre Campus ved Universitetsparken (SUND og SCIENCE) Nørre Campus ved Panum (SUND) Frederiksberg Campus / Gl. LIFE (SUND og SCIENCE) City Campus (Gælder både JUR, TEOL og SAMF) Søndre Campus / KUA (HUM) Andet 3 18 Total Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KU-studerende, sep Det gælder for hele 86 % af de studerende, at de udelukkende har studeret på KU i forbindelse med deres nuværende uddannelse. 9 % af de studerende i undersøgelsen har også læst på et andet dansk universitet eller en anden dansk uddannelsesinstitution. 4 % af respondenterne er udenlandske studerende på KU. FIGUR 3.2 Studerer du på Københavns Universitet eller på en uddannelsesinstitution underlagt Københavns Universitet (herefter KU)? Procent Antal Ja, jeg er KU-studerende, og har læst hele min uddannelse på KU (se bort fra evt. udvekslingsophold) Ja, jeg er KU-studerende, men har også læst på et andet dansk universitet / 9 65 uddannelsesinstitution Ja, jeg er udenlandsk studerende på KU 4 28 Nej, jeg er studerende på en anden uddannelsesinstitution 1 6 Nej, jeg er ikke studerende 1 4 Total Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KU-studerende, sep KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 15

16 Næsten halvdelen af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen påbegyndte deres bacheloruddannelse i 2012 eller Tre fjerdedele af respondenterne startede på deres bacheloruddannelse i 2010 eller senere. Kun 6 % af de deltagende studerende havde påbegyndt deres bacheloruddannelse i 2007 eller tidligere. Fordelingen af hvornår respondenterne påbegyndte deres bacheloruddannelse, kan ses i Figur 3.3 nedenfor. FIGUR 3.3 I hvilket år startede du på din bacheloruddannelse? Procent Antal Før Total Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KU-studerende, sep I nedenstående Figur 3.4 ses det, at der i spørgeskemaundersøgelsen var en lille overvægt af kvindelige deltagere. Således er 57 % af respondenterne kvinder, mens 43 % af respondenterne er mænd. FIGUR 3.4 Spørgeskemadeltagernes køn Procent Antal Mand Kvinde Total Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KU-studerende, sep Deltagerne i fokusgrupperne Der blev afholdt seks fokusgrupper og et telefoninterview med i alt 39 studerende. Der blev afholdt et fokusgruppeinterview for hvert af de fem campusområder, der ses i Figur 3.1 ovenfor, samt en sjette fokusgruppe og et telefoninterview med udenlandske studerende. I de seks fokusgrupper var der en spredning på køn, alder, semester, studieretning og studieaktivitet på campus. 3.3 Studieaktiviteterne foregår oftest på den primære campus eller hjemme I Figur 3.5 nedenfor ses de studerendes arbejdsvaner i forhold til, hvor ofte de opholder sig på deres primære KU-campus i forbindelse med studieaktiviteter. Figuren viser også, hvor ofte de befinder sig på andre KU-campusområder, andre uddannelsesinstitutioner, biblioteker, offentlige steder samt hjemme hos sig selv eller studiekammerater. Ca. to ud af tre af de studerende, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, befinder sig gennemsnitligt 1-6 dage om ugen på deres primære KU campus i forbindelse med studieaktiviteter, der ikke omfatter undervisning. 4 % af deltagerne studerer sjældnere end én gang hvert halve år på deres primære campus. En femtedel af de adspurgte studerende benytter andre områder tilknyttet KU end deres primære campus mindst én gang om ugen, mens en fjerdel aldrig gør dette. Lige under halvdelen af de studerende i spørgeskemaundersøgelsen benytter sig af bibliotekerne, der er tilknyttet deres primære campus mindst én gang om ugen. Til sammenligning benytter kun 13 % bibliotekerne uden for deres primære campus med samme frekvens. 16 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

17 To tredjedele af de studerende benytter sig aldrig af andre uddannelsesinstitutioner end KU i forbindelse med studieaktiviteterne, mens 10 % benytter sådanne steder mindst én gang om måneden. Næsten en tredjedel af de deltagende studerende benytter caféer eller andre offentlige steder til studieaktiviteter mindst én gang om ugen. Næsten en tredjedel af de studerende giver udtryk for, at de hver dag foretager studieaktiviteter enten hjemme hos sig selv eller hos studiekammerater. Kun 3 % af de adspurgte tager slet ikke studieaktiviteterne med hjem. Udover at de fysiske rammer på KU betyder noget for, hvor de studerende vælger at opholde sig i forbindelse med deres studieaktiviteter, står det klart i fokusgrupperne, at de studerendes individuelle præferencer og arbejdsvaner også har meget at sige. Nogle studerende arbejder bedst ved at sidde på en læsesal, hvor der er stilhed omkring dem, mens andre foretrækker, at der er lidt baggrundsstøj. Andre igen foretrækker at sidde derhjemme, hvor de har alt hvad de skal bruge til rådighed, og hvor de kan holde pauser i velkendte omgivelser. Men nogen foretrækker udelukkende at arbejde uden for hjemmet, for at de kan holde fri, når de kommer hjem. Endnu andre foretrækker slet og ret at studere der, hvor deres bøger er, og det kan både være hjemme, på bibliotekerne eller ved en læseplads på campus. FIGUR 3.5 Hvor ofte opholder du dig i gennemsnit på følgende steder i forbindelse med dine studieaktiviteter, når du ikke har undervisning, pct. Hver dag 4-6 gange om ugen 1-3 gange om ugen 1-3 gange om måneden 1-5 gange hvert halve år Sjældnere Aldrig I alt Den campus, som dit studie primært er tilknyttet? Andre steder tilknyttet KU? Bibliotek(er) tilknyttet din primære campus (fx institut- og fakultetsbiblioteker)? Bibliotek(er) uden for din primære campus (fx Hovedbiblioteket, folkebiblioteker og Det Kongelige Bibliotek)? Andre uddannelsesinstitutioner (fx CBS)? Caféer eller andre offentlige steder? Hjemme og/eller hos en studiekammerat? Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KU-studerende, sep Note: N = 710 for alle underspørgsmål KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 17

18 4 Valg af studiearbejdspladser på campus I dette kapitel beskriver vi, hvordan de studerende prioriterer forskellige faktorer, når de skal vælge en studiearbejdsplads på deres campus. Vi undersøger både, hvordan de studerende prioriterer ved deres valg af læseplads, og hvorfor de vælger de gruppearbejdspladser, som de gør. Kapitlet kommer også ind på, hvordan studiernes opbygning påvirker de studerendes arbejdsvaner og derigennem deres valg af studiearbejdsplads, både på campus og på bibliotekerne. Derudover ser vi nærmere på, hvilke muligheder de studerende har for at mødes med undervisere og forskere på deres campus, samt hvorvidt de internationale studerende har særlige behov i forhold til at kunne mødes med danske eller internationale medstuderende. Afslutningsvis samler vi op på, hvad de studerende primært efterspørger af forbedringer, når det kommer til studiearbejdspladserne. 4.1 Arbejdsro er vigtigst, når de studerende arbejder alene De studerende prioriterer arbejdsro suverænt højest, når de skal arbejde alene. Hele 77 % af de adspurgte studerende vælger arbejdsro, som én af de tre faktorer, de vægter højest. Den type af arbejdsro, som de studerende efterspørger, når de skal arbejde alene, er stilhed og fritagelse fra forstyrrelser. Derfor er det vigtigt for de studerende med læsepladser, hvor der ikke er larm fra eksempelvis printere, gangarealer, ventilationssystemer og andet. Ud over arbejdsro prioriteres adgang til diverse services højt af de studerende. Disse services omfatter FIGUR 4.1 Vælg de tre faktorer, der er vigtigst for dit valg af studiearbejdsplads, når du skal arbejde alene/læse alene på din primære KU-campus Procent Antal 1. Arbejdsro Services (fx trådløst net, kaffe, kantine, strøm til computer) Transporttid (til hjem / arbejdsplads / undervisning og offentlige transportmuligheder) Åbningstider Stemning og atmosfære på campus Antal pladser (fx et tilstrækkeligt antal læsepladser, specialepladser og mødesteder) Nærhed til mine studiekammerater og andre studerende Opholdssted/-rum (steder hvor jeg kan opholde mig i mine pauser) Nærmiljø og grønne områder (fx nærhed til grønne områder, indkøbsmuligheder 7 49 og caféer i nærheden) 10. Nærhed til undervisere, forskere og vejledningsmuligheder Indretning og medbestemmelse (at jeg kan sætte mit personlige præg på indretningen / indflydelse på brug af rummet/stedet) 4 27 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KU-studerende, sep Note: Deltagerne har maksimalt kunne vælge 3 faktorer 18 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

19 bl.a. adgang til trådløst internet, strøm til computer, samt mulighed for at få adgang til kaffe og kantinefaciliteter. Lidt over halvdelen af de adspurgte studerende prioriterer dette, når de skal vælge et sted at arbejde alene. På tredjepladsen over faktorer, der er vigtige, når de studerende skal vælge studiearbejdsplads for at arbejde alene, kommer transporttid til hjem, arbejdsplads og undervisning. 43 % af de adspurgte studerende prioriterer denne faktor som én af de tre vigtigste, når de skal vælge studiearbejdsplads. De faktorer, som færrest studerende vælger, er indretning og medbestemmelse, nærhed til undervisere, forskere og vejledningsmuligheder samt nærmiljø og grønne områder. Disse faktorer er der kun henholdsvis 4, 5 og 7 %, som vælger. Arbejdsro og lys skaber gode læsepladser Populære studiearbejdspladser til at læse alene: Nørre Campus/Panum. Har behagelige stole og relativt mange læsepladser på læsesalene Nørre Campus/KUB Nord. Har en stor læsesal med taleforbud. God atmosfære, lys og stemning, samt billig og god kantine. Mindre populære studiearbejdspladser til at læse alene: City Campus/CSS. Læsesalene er placeret i kældrene, bordene er små med store afskærmninger, og der er ikke meget lys Frederiksberg Campus. Mangel på læsepladser med arbejdsro, da der gerne må laves gruppearbejde på biblioteket. Stolene er ukomfortable Nørre Campus/Universitetsparken. Stor mangel på læsepladser med arbejdsro. De fleste pladser er placeret i en lang vandrehal, hvor der både er gruppearbejde og gennemgang. Kilde: Fokusgruppeinterview med studerende Også de studerende i fokusgrupperne lægger først og fremmest vægt på, at der skal være et tilstrækkeligt antal læsepladser med tilstrækkelig arbejdsro. Risikoen for at gå forgæves i jagten på en læseplads beskrives af de studerende som yderst demotiverende. Derudover lagde de vægt på lokalets temperatur, at der var en god luftkvalitet og mulighed for udluftning samt tilstrækkeligt og gerne naturligt lys som vigtige faktorer for deres valg af læseplads. De valgte også efter, om der er adgang til stikkontakter, Wi-Fi og forfriskninger, også uden for kantinernes åbningstider, at der var adgang til de bøger, som de har brug for, samt at der er tilstrækkelig bordplads til både deres laptop og bøger. Dermed er der i høj grad overensstemmelse mellem hvad de studerende, der deltog i fokusgrupperne og hvad deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen prioriterer. 4.2 Arbejdsro og services er højeste prioritet ved gruppearbejde Det er de samme faktorer, de studerende prioriterer højt, når de skal vælge studiearbejdspladser til gruppearbejde, som når de skal vælge studiearbejdspladser for at arbejde alene. Dette kan ses i Figur 4.2 nedenfor. Ved gruppearbejde er det igen arbejdsro, adgang til services som trådløst internet, strøm til computer og adgang til kaffe og kantinefaciliteter samt transporttid til hjem, arbejdsplads og undervisning, der har højeste prioritet blandt de studerende. Men hvor arbejdsro var suverænt vigtigst ved valg af studiearbejdsplads for at arbejde alene, er adgang til services omtrent lige så vigtigt som arbejdsro ved gruppearbejde. Når de studerende skal arbejde i grupper, er det ikke den samme slags arbejdsro, de prioriterer, som når de skal arbejde alene. Ved grup- KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 19

20 pearbejde prioriteres arbejdsro i form af afskærmning af studiearbejdspladsen, og muligheden for at lukke sig inde med sin gruppe. Ved gruppearbejde er der dog en større spredning i hvad de studerende prioriterer i valg af arbejdsplads sammenlignet med deres prioritering ved valg af studiearbejdspladser, når de skal arbejde alene. Faktorerne stemning og atmosfære, åbningstider, antal pladser samt nærhed til andre studerende er alle prioriteret af næsten lige så mange, som transporttid er. Antal og afskærmning er vigtigt i grupperum Populære studiearbejdspladser til gruppearbejde City Campus/JUR. Fint antal grupperum Frederiksberg Campus. Mange grupperum med vinduer, der giver naturligt lys og tavler. Mulighed for booking af AV-udstyr. Dog ikke mulighed for online reservation af grupperum. Mindre populære studiearbejdspladser til gruppearbejde Søndre Campus/KUA2. Alt er meget åbent i bygningen, så der efterspørges grupperum, hvor de studerende kan lukke sig inde og koncentrere sig. Bordene i fællesarealerne på campus er for små til, at man kan arbejde ved dem City Campus/Geocenter. Meget gruppearbejde indbygget i studierne, men der er meget få grupperum Nørre Campus/Panum. Meget få grupperum. Nogle er reserveret til klinikassistenterne. De studerende er ofte tvunget til at sidde på gangene. Kilde: Fokusgruppeinterview med studerende Opholdssteder/-rum, hvor de studerende kan opholde sig i pauserne, nærhed til undervisere, forskere og vejledningsmuligheder samt indretning og medbestemmelse er de tre lavest prioriterede faktorer, når de studerende skal vælge en studiearbejdsplads til gruppearbejde. Igen er der relativt stor overensstemmelse mellem resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og de FIGUR 4.2 Vælg de tre faktorer, der er vigtigst for dit valg af studiearbejdsplads, når du skal arbejde i grupper på din primære KU-campus Procent Antal 1. Arbejdsro Services (fx trådløst net, kaffe, kantine, strøm til computer) Transporttid (til hjem / arbejdsplads / undervisning og offentlige transportmuligheder) 4. Stemning og atmosfære på campus Åbningstider Antal pladser (fx et tilstrækkeligt antal grupperum og mødesteder) Nærhed til mine studiekammerater og andre studerende Nærmiljø og grønne områder (fx nærhed til grønne områder, indkøbsmuligheder og caféer i nærheden) Opholdssted/-rum (steder hvor jeg kan opholde mig i mine pauser) Nærhed til undervisere, forskere og vejledningsmuligheder Indretning og medbestemmelse (at jeg kan sætte mit personlige præg på indretningen / indflydelse på brug af rummet/stedet) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KU-studerende, sep Note: Deltagerne har maksimalt kunne vælge 3 faktorer KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

21 studerendes prioriteringer i fokusgrupperne. Sidstnævnte lægger også meget vægt på adgangen til services såsom adgang til stikkontakter, Wi-Fi og kantinefaciliteter, når de skal vælge studiearbejdsplads til gruppearbejde. Derudover vælger de studerende ud fra, at de generelt går de steder hen, hvor de mener at have størst sandsynlighed for at finde en ledig plads. De lægger også vægt på at vælge et sted, hvor de har mulighed for at snakke sammen uden at forstyrre andre, der sidder og læser. Og mange af de studerende fremhæver, at stemningen og atmosfæren på studiearbejdspladsen betyder meget for, om de har lyst til at arbejde der. 4.3 Studiernes arbejdsstruktur påvirker valg af studiearbejdsplads De studerendes arbejdsvaner og dermed deres valg af studiearbejdsplads bliver i høj grad påvirket af studiets opbygning og undervisningens tilrettelæggelse. Nogle studier lægger op til, at en stor del af arbejdet kan foretages i grupper, mens andre studier mere lægger op til, at hovedparten af arbejdet er individuel læsning. Eksempelvis arbejder mange af de studerende på SCIENCE ofte i grupper, når de skal regne opgaver, mens de studerende på fx SUND og SAMF oftere arbejder alene, fordi læsebyrden på disse studier er stor. Arbejdsvanerne afgøres af studiet På Nørre Campus/Universitetsparken, især på studier som fysik og matematik, arbejder de studerende meget i grupper for at regne opgaver. Det gælder både for at øve sig op til eksaminerne, men også i det daglige arbejde. Det er meget almindeligt at sidde op til 20 studerende sammen for at kunne sparre om opgaverne. På Frederiksberg Campus er der også meget gruppearbejde, og det er primært det, som campus bliver brugt til af de studerende. Læsning foregår ofte hjemme. Nørre Campus/Panum bliver af mange af de studerende set som en arbejdsplads, hvor det er nødvendigt at være næsten hver dag, både til læsning og gruppearbejde. For de studerende på City Campus bliver campusområderne meget brugt til både gruppearbejde og læsning, men især de studerende på CSS søger væk, når de skal læse alene. Her benytter de i stedet biblioteker, andre campusområder eller hjemmet. På Søndre Campus svinger arbejdsvanerne og dermed valg af studiearbejdsplads meget fra studie til studie og fra semester til semester. Nogle fag og studier lægger op til gruppearbejde, mens andre ikke gør. Derfor bruges studiearbejdspladserne også forskelligt af de forskellige studier. Kilde: Fokusgruppeinterview med studerende Nogle campusområder, hvor der laves meget gruppearbejde, bliver primært brugt af de studerende til at mødes med læsegrupper, mens læsningen foregår hjemme. Dette gælder bl.a. Nørre Campus/Universitetsparken, hvor der dog mangler muligheder for, at de studerende flytter læsningen hen på campus. Studerende på andre campusområder, eksempelvis Søndre Campus, City Campus og Nørre Campus/Panum, har et stort behov for læsepladser, da meget af arbejdet her bygger på læsning. Behovet for studiearbejdspladser afhænger altså meget af hvilke aktiviteter, der præger de studerendes hverdag. Dermed er det vigtigt, at der tages højde for strukturen på studierne i indretningen af studiearbejdspladserne på campusområderne. Nørre Campus/Universitetsparken skiller sig ud De studerende på Nørre Campus/Universitetsparken prioriterer generelt lidt anderledes end de andre studier, når de skal vælge studiearbejdspladser. Både når de skal arbejde alene og i grupper, prioriterer de åbningstider lavere, end studerende fra andre de campusområder gør. Når de skal arbejde i grupper, prioriterer de nærhed til undervisere højere, end andre studerende gør, og når de skal arbejde alene, prioriterer de opholdssteder til pauser mere end andre studerende gør. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KU-studerende, sep KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 21

22 Note: Resultater stammer fra krydstabel med signifikanstest på forskellene mellem campusområderne 4.4 Bibliotekernes studiearbejdspladser vælges på baggrund af studiets krav Der er forskelle mellem campusområderne på, hvordan og hvor meget institut- og fakultetsbibliotekerne bliver brugt som studiearbejdsplads. Nogle steder opfylder bibliotekerne kravene, som de studerende stiller til både at kunne fungere som læseplads og gruppearbejdsplads. Andre steder er der faktorer, der gør, at de ikke bliver brugt på den måde, som de studerende godt kunne tænke sig. Et eksempel på et bibliotek, som de studerende er meget tilfredse med opbygningen og indretningen af, er KUB Nord ved Nørre Campus. Her er der en tydelig opdeling mellem grupperum, hvor de studerende må snakke sammen og læsesale, hvor der skal være stilhed. Det er generelt kendetegnede for de biblioteker, som de studerende er glade for, at der er denne tydelige opdeling. Se eksempler på biblioteker, der bedømmes som mere eller mindre velfungerende som studiearbejdsplads, i boksen nedenfor. Opdeling af grupperum og læsepladser skaber gode biblioteker Populære biblioteker Søndre Campus/Danskbiblioteket i KUA2. Læsepladserne er lukket af fra resten af bygningen, og væggene består ikke af glas, hvilket betyder, at der ikke er distraktioner Nørre Campus/KUB Nord. Tydelig opdeling af studiearbejdspladser til gruppearbejde i én stor sal og en anden afdeling med stillepladser. Derudover god og relativt billig kantine City Campus/Det samfundsvidenskabelige fakultetsbibliotek på Gothersgade. Gode og varierede læsepladser Nørre Campus/Matematikbiblioteket ved Universitetsparken. Læsepladser og grupperum er delt op Søndre Campus/Nye KUA. På mange af bibliotekerne har man kombineret læsepladser og større borde til gruppearbejde i samme rum. Det giver forstyrrelse til dem, der vil læse i stilhed, og dem, der vil lave gruppearbejde har dårlig samvittighed, når de taler. Samtidig har nogle af underviserne også kontor på bibliotekerne Frederiksberg Campus. Også her er der en blanding af stillepladser og gruppepladser på biblioteket, og der er ingen skillevægge. Samtidig mener de studerende, at der er dårligt indeklima. Kilde: Fokusgruppeinterview med studerende 4.5 De studerende er tilfredse med mulighederne for at mødes med forskere og undervisere Campusområderne har generelt ikke særlige steder, der er beregnede til at studerende kan mødes med forskere og undervisere. Dette er dog heller ikke noget, som de studerende efterspørger. Hvis de studerende har behov for at mødes med en underviser, aftaler de for de flestes vedkommende et mødetidspunkt via , og mødet foregår på den pågældende undervisers eller forskers kontor. Nogle fakulteter har åben dør -politik, hvilket betyder, at de studerende altid har mulighed for at opsøge underviserne, hvis de er på deres kontorer. Det gælder for studerende på SCIENCE, både ved Universitetsparken, Frederiksberg Campus og Geocenter. Det skaber en mere intim atmosfære mellem de studerende og det videnskabelige personale. Ved andre fakulteter og campusområder føler de studerende sig temmelig afskårne fra forskernes verden, da det her er mere grænseoverskridende at skulle opsøge undervisere og forskere på deres kontorer. Det gælder eksempelvis på Nørre Campus/Panum og på især de større studier på Søndre Campus og City Campus. Men her har de studerende dog stadig mulighed for at opsøge underviserne efter aftale. Mindre populære biblioteker 22 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

23 4.6 De studerende efterspørger flere studiearbejdspladser og bedre indeklima De studerende beskriver deres valg af studiearbejdspladser som et det muliges kunst -dilemma. Både grupperum og læsepladser bliver valgt efter, hvor der er ledige pladser, og hvor der er et niveau af arbejdsro, der passer til de studerendes præferencer og arbejdets struktur. De fleste studerende foretrækker en klar opdeling mellem læsepladser og grupperum. På alle campusområder efterlyser de studerende flere studiearbejdspladser, både læsepladser og grupperum. Der er på stort set alle campusområder, inklusiv institutog fakultetsbiblioteker, mangel på både læsepladser og grupperum, både i løbet af semesteret, men især i eksamensperioderne. dagslys og en mere indbydende atmosfære, som eksempelvis ville kunne skabes med nogle farver eller billeder på væggene. På Frederiksberg Campus efterspørger de studerende både flere læsepladser og bedre indeklima samt et elektronisk bookingsystem til grupperummene. På City Campus ønsker de studerende ikke som sådan flere læsepladser på campus, men de, der er, skal gøres mere indbydende. På CSS er læsesalene i kælderen, og her efterlyses det, at de bliver rykket op på højere etagere. Kilde: Fokusgruppeinterview med studerende På de campusområder, hvor der ikke er mulighed for elektronisk booking af grupperum, efterspørger de studerende ligeledes dette, for at de bedre kan planlægge deres arbejde. Der efterspørges generelt bedre information om mulighederne for booking på alle campusområderne. Stor efterspørgsel efter både læsepladser og grupperum På Søndre Campus efterspørger de studerende primært at blive taget med på råd, når store beslutninger skal tages om studiearbejdspladserne. De ønsker flere læsepladser, der er afskærmede fra resten af de store rum i KUA2, mere information om placeringen af grupperum og it-faciliteter samt en klar opdeling af læsepladser og grupperum. På Nørre Campus/Universitetsparken efterspørger de studerende primært læsepladser, men også indeklimaet og særligt temperaturen på campus er et problem om vinteren, når varmen bliver lukket i weekenden. På Nørre Campus/Panum efterspørger de studerende primært flere grupperum, men også læsepladser, der ikke er på gangene, men er placeret i rum, hvor der kan skabes arbejdsro. Derudover efterspørges KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 23

24 5 Valg af opholdsrum og -steder på campus I dette kapitel drøfter vi de studerendes valg af opholdsrum/-steder på campus, når de holder pause og indgår i sociale sammenhænge både indendørs og udendørs på campus. Kapitlet beskæftiger sig dels med, hvilke faktorer og forhold de studerende prioriterer i forbindelse med deres valg af opholdsrum dels deres vurdering af de nuværende faciliteter til foreningsarbejde og faglig videndeling på uddannelserne. Kapitlet bygger både på den gennemførte spørgeskemaundersøgelse og de kvalitative fokusgruppeinterview. 5.1 Stemning og atmosfære prioriteres højst i sociale sammenhænge De studerende er blevet bedt om at udvælge de tre faktorer og forhold, der betyder mest, når de skal holde pause på campus. Figur 5.1 neden for viser de studerendes prioriteringer fra 1-6. For de studerende er stemningen og atmosfæren på campus vigtigst af alt, da 79 % af de studerende har prioriteret dette forhold i spørgeskemaundersøgelsen. Dernæst følger services såsom trådløst net, kantine, strøm m.v. som næst vigtigst, som omtrent to ud af tre studerende har prioriteret. Jf. kapitel 4 prioriteres services dermed stort set lige så højt, når de studerende holder pause, som når de benytter campus studiearbejdspladser. Endelig er det også vigtigt for de studerende i deres valg af opholdsrum at være tæt på deres medstuderende, så de har mulighed for at videndele med deres studiekammerater og sparre på opgaver (62 %). Omvendt betyder nærheden til undervisere, forskere og vejledningsmuligheder (9 %) samt muligheden for at påvirke indretningen af rummet (13 %) ikke så meget for de studerende. 5.2 Pauserne er det nødvendige pusterum i en travl studiehverdag Lange studiedage og inddragelse af de sene aftentimer er hverdagskost for de studerende på KU uanset, hvilken uddannelse de har påbegyndt. Som de FIGUR 5.1 Vælg de tre faktorer, der er vigtigst for dit valg af opholdssteder/-rum, når du skal holde pause på din primære campus Procent Antal 1. Stemning og atmosfære på stedet Services (fx trådløst net, kaffe, kantine, strøm til computer) Nærhed til andre studerende (mulighed for vidensdeling med studiekammerater og sparring på opgaver) 4. Nærmiljø og grønne områder (fx nærhed til grønne områder, indkøbsmuligheder og caféer i nærheden) 5. Indretning og medbestemmelse (at jeg kan sætte mit personlige præg på indretningen / indflydelse på brug af rummet/stedet) 6. Nærhed til undervisere, forskere og vejledningsmuligheder 9 61 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KU-studerende, sep Note: Deltagerne har maksimalt kunne vælge 3 faktorer 24 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

25 studerende understreger, betragter de deres studium som et fuldtidsarbejde, hvor de møder ind tidligt og i perioder går sent, når der er brug for en ekstra arbejdsindsats. Men ligesom på en arbejdsplads har de studerende også brug for små pauser i løbet af arbejdsdagen, hvor de kan tømme hovedet og få ladet batterierne op. De små kaffepauser, bordfodboldturneringer, ture rundt i botanisk have og andre sociale overspringshandlinger er nødvendige for at kunne opretholde motivationen og lysten til at studere ikke mindst i eksamensperioderne. Uenighed om vigtigheden af nærmiljø og grønne områder De studerende i spørgeskemaundersøgelsen prioriterer forskelligt, når det kommer til vigtigheden af nærmiljø og grønne områder, når de skal vælge opholdssted til at holde pause. Frederiksberg Campus prioriterer dette højest af alle, hvor hele 76 % af de adspurgte studerende vælger denne faktor. Sammenlignet peger under halvdelen af de studerende på Nørre Campus/Universitetsparken og Søndre Campus på denne faktor som én af de tre vigtigste, når de skal vælge opholdsrum. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KU-studerende, sep De mindre og hyggelige opholdsrum foretrækkes til de små pauser Fra de gennemførte fokusgruppeinterview ved vi, at de studerende ynder at benytte campus fællesarealer, kantine, café-områder, vandrehaller og andre uformelle mødesteder i sociale sammenhænge altså når de holder pause i løbet af dagen og ønsker at omgås deres medstuderende. I interviewene optræder ordet hygge ofte i sammenhæng med deres valg heraf, fordi det er vigtigt for de studerende, at opholdsrum og -steder er hyggelige og indbydende. Med hygge forstår de studerende sofaarrangementer eller siddepladser, som gerne ligger placeret tæt på forelæsningslokaler og grupperum, så man også kan benytte stederne i de små pauser. De studerende fremhæver også, at står valget mellem flere forskellige opholdsrum, så lægger de også vægt på indretning af og inventar i rummet. Forhold såsom grønne planter, kunst på væggene, standere med brochurer, aviser og foldere m.v. ofte er med til at skabe et stemningsfuldt miljø, hvor man har lyst til at holde sig i sociale sammenhænge ligesom når man vælger at gå på en café. Der er dog forskel på, hvor meget de studerende mødes med hinanden og i hvilke sammenhænge. Nogle studerende tager hen på campus bare for at mødes med deres medstuderende, selvom de ikke har undervisning eller gruppearbejde. De fleste studerende lægger dog ofte deres sociale aktiviteter i forbindelse med enten undervisning eller gruppearbejde. De studerendes sociale aktiviteter hænger således sammen med deres faglige aktiviteter og er kun i mindre grad et aktivt tilvalg på en undervisningsfri dag. Endelig skal det lidt ligesom på caféen også være muligt at have let adgang til kaffe/the og andre forfriskninger eller madmuligheder enten i form af kaffeautomater eller kort afstand til kantinen. Det er pejlemærker, de studerende går efter, når de vælger de mindre opholdsrum Men de mindre opholdsrum er i dag inddraget til studiearbejdspladser En ting er, hvilke præferencer de studerende vælger ud fra noget andet er, hvorvidt de reelt har et valg. Som situationen er i dag på alle campusområder, oplever de studerende nemlig, at de tidligere mindre opholdsrum og mødesteder er blevet inddraget til studiearbejdspladser, fordi det nuværende udbud af KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 25

26 studiearbejdspladser i form af læsepladser og grupperum ikke dækker behovet, jf. afsnit 4.6. De studerende benytter nu de sociale opholdsrum til gruppearbejde og som læsepladser, og der er en indforstået aftale blandt de studerende om, at det faglige studiearbejde har førsteprioriteret og ret til de tilbageværende fællesarealer. Mangel på små opholdsrum på Nørre Campus og Søndre Campus Særlig udfordrende er udbuddet af opholdsrum på Nørre Campus/Panum og i nogle bygninger på Nørre Campus/Universitetsparken, hvor de interviewede studerende i særdeleshed efterspørger flere små opholdsrum og kroge. De studerende forklarer, at det er tydeligt at mærke det større optag af studerende på uddannelserne, og at de nuværende faciliteter simpelthen ikke er tilpasset det større antal studerende og deres efterspørgsel efter såvel studiearbejdspladser som opholdsrum. Det afholder nogle studerende fra at benytte campusfaciliteter, og de vælger derfor i stedet at arbejde eller mødes hjemme hos hinanden eller på caféer eller andre offentlige steder. På det nyetablerede Søndre Campus påpeger de interviewede studerende, at den nuværende indretning i bl.a. foyeren ikke indbyder til at opholde sig i længere perioder, men nærmere virker som et gennemgangsrum, der skal se pænt ud for de nyankommne gæster på campus. De store dimensioner, altså foyerens størrelse, højde på loftet og den i nogle studerendes øjne lidt sterile indretning, tiltaler ikke de studerende til at sætte sig i pauserne, og møblerne er ikke komfortable at sidde i. I sommerhalvåret, når det er muligt at opholde sig udenfor, tager de grønne udendørsarealer en del af presset på de indendørs faciliteter, fordi mange studerende foretrækker at opholde sig udenfor, når de holder pause. Mere om campusområdernes udearealer i afsnit 5.6 nedenfor. Kilde: Fokusgruppeinterview med studerende De studerende efterspørger studenterlokaler til faglig videndeling og sociale arrangementer på studiet På campusområderne Søndre Campus, Nørre Campus/Panum og på nogle studier ved Nørre Campus/Universitetsparken efterspørger de interviewede studerende fra fokusgrupperne studenterlokaler, hvor de kan opholde sig i deres pauser, og som kan benyttes til mindre, sociale arrangementer blandt studerende på samme studie som eksempelvis studie-fredagsbaren. Studenterlokalet betragtes af de studerende som et godt samlingspunkt både i sociale sammenhænge, men også som katalysator for faglig videndeling, netværksskabelse mellem studerende på tværs af årgange, Ph.d.-studerende, undervisere/forskere og andre, der er tilknyttet studiet. På især de mindre uddannelser, mener de studerende, at det er vigtigt at have et stærkt internt sammenhold ikke kun for det sociale, men også for at have en finger på pulsen, hvad angår bl.a. nyeste forskning og eventuelle (studie)-jobmuligheder. De udenlandske studerende, der har medvirket i fokusgruppeinterviewet, mener ligeledes, at studenterlokalerne er et ideelt sted at møde deres danske medstuderende i både sociale og faglige sammenhænge som eksempelvis til fredagsbarer. Blandt de få interviewede studerende, som har et studenterlokale, er tilfredsheden generelt stor. De fortæller, at lokalet anvendes ofte og i mange forskellige sammenhænge. De studerende kunne godt tænke sig, at lokalerne var lidt større med evt. mulighed for en form for ruminddeling for at adskille de forskellige aktiviteter, der ofte foregår samtidig. Men som udgangspunkt føler de sig privilegerede over at have et studenterlokale og ved, at det ikke er tilfældet på alle uddannelser. Hvor er studenterlokalerne på Søndre Campus? Ifølge både de danske og udenlandske studerende fra Søndre Campus har kun få uddannelser på nuværende tidspunkt fået tildelt et studenterlokale. De studerende ved ikke, om det blot skyldes byggerod og uklarhed om rumfordeling efter den store flytterunde eller om der ikke er indrettet lokaler til alle uddannelser på KUA. 26 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

27 Under alle omstændigheder mener de studerende, at det især på små uddannelser med et lille optag er vigtigt at have et fælles samlingspunkt for ikke at miste sin studiemæssige identitet blandt studerende fra større uddannelser på campus. Og som nævnt mener de udenlandske studerende også, at det er en styrke for dem i deres integration på KU at have et sted at kunne gå hen, hvor de kan møde deres medstuderende. Kilde: Fokusgruppeinterview med studerende 5.4 De studerende vælger de store opholdsrum for at være tværsociale Kantinen, fælles studiecaféer og aulaer fungerer som et fælles samlingspunkt på tværs af alle uddannelser, hvor nogle studerende vælger at opholde sig både i og uden for frokostpauserne for at være tværsociale altså for at mødes med studerende fra andre uddannelser. Kantinen er således ikke kun et sted, de studerende går hen for at købe mad og andre forfriskninger (mere om kantineforhold m.v. i afsnit 6.5). Manglen på studiearbejdspladser på campus betyder også, at de studerende er rykket ind i kantinen for at arbejde i grupper, hvilket resulterer i pladsmangel i de travle frokostperioder. Andre studerende vælger bevidst kantinen fra, fordi de ikke oplever samme hyggelige stemning eller fællesskab med deres medstuderende fra samme uddannelse og prioriterer i stedet mindre steder, hvor de små fællesskaber kan dyrkes mere. På især Søndre Campus og Nørre Campus/Universitetsparken, hvor kantineforhold deles af studerende fra mange forskellige studieretninger (og inden for mange forskellige fagområder) er vandene delte i forhold til, om det store eller lille fællesskab prioriteres højest. De store opholdsrum er ofte også kulissen for sommerfester, julefrokoster, studenterrevyer og andre mere sæsonbetonede sociale arrangementer, der ofte ikke ligger i direkte forlængelse af selve undervisningen. Stort set alle de interviewede studerende vælger også at komme til disse arrangementer for at dyrke det brede fælleskab på campus. 5.5 Forenings- og organisationsarbejdet på campus har gode rammer Der er generelt gode forhold og rammer for forenings- og organisationsarbejdet på campus, hvis man spørger de studerende. På alle campusområder er der enten indrettet foreningslokaler til det frivillige arbejde, eller alternativt er der tilfredsstillende muligheder for at booke kantinen eller andre fælles opholdsrum til formålet. De studerende oplever det som meget værdifuldt og privilegeret af have adgang til sådanne faciliteter, som understøtter det frivillige studenterarbejde. De studerende mener dermed ikke, at der behøver at være yderligere fokus herpå. 5.6 De grønne udearealer påskønnes af de studerende De naturskønne omgivelser og grønne udearealer påskønnes i høj grad af de studerende, fordi de grønne kulisser udendørs skaber en flot udsigt fra campusbygningerne, men de er også et yndet opholdssted i sommerhalvåret. Mange studerende vælger at trække uden for i deres pauser, når vejret tillader det for at lade batterierne op, trække frisk luft, opleve lyset, spise frokost og for at få noget motion. På flere campusområder bruger de studerende også udearealerne til boldspil og andre lege i forbindelse med forskellige arrangementer. De studerende fremhæver især Frederiksberg Campus tilstødende have/park som et idyllisk opholdssted i sommerhalvåret, hvor flere studerende også vælger at læse og arbejde i grupper. KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 27

28 Som udgangspunkt er de studerende generelt meget tilfredse med udearealernes indretning og formgivning, men efterspørger dog flere (og mere stabile) bænkesæt, så endnu flere kan benytte udearealerne på campus end kun de først ankomne. De grønne områder efterspørges på Søndre Campus De studerende på Søndre Campus efterspørger flere grønne områder med træer, planter, blomster, græs og andet naturskønt at se på. De studerende anerkender, at det har været vigtigst at få bygninger og indretning indendørs etableret på det nye campus og forstår, at udearealerne har været nedprioriteret i de første ombygnings- og flyttefaser. De studerende mener dog, at det er vigtigt at skabe nogle mere naturskønne gårde med flere planter og grønt, som trækker de studerende derud især, fordi Søndre Campus ikke har en park eller have som nærmeste nabo. Kilde: Fokusgruppeinterview med studerende 28 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

29 6 Tilfredshed med udvalgte services og faciliteter på campus I dette kapitel gennemgår vi de studerendes tilfredshed med udvalgte faciliteter og services såsom åbningstider, biblioteker, IT-faciliteter og kantineforhold. Kapitlet baserer sig både på spørgeskemaundersøgelsen og de gennemførte fokusgruppeinterview. 6.1 Åbningstider og adgang til bygningerne De fleste studerende har adgang til alle bygninger på deres primære campus døgnet rundt ved hjælp af deres studiekort. Det sætter de meget pris på, da de færreste studerende udelukkende arbejder på de tidspunkter, der udgør den almindelige åbningstid på campus. ofte har problemer med at komme ind uden for normal åbningstid, også på deres primære campus. 6.2 Åbningstider og adgang til institut- og fakultetsbiblioteker De studerende efterspørger på tværs af campusområderne længere åbningstider på institut- og fakultetsbibliotekerne. Bibliotekerne er for de fleste studerende de mest populære studiemiljøer bl.a. pga. deres indretning, lysforhold, og atmosfære. Men på trods af det undgår nogle studerende bibliotekerne, fordi de lukker tidligt. De studerende ser det som et irritationsmoment, at de bliver nødsaget til at flytte sig til en anden studiearbejdsplads, når biblioteket lukker, og de dermed bliver afbrudt i deres arbejde. Der er dog visse studier, som er tilknyttet flere forskellige campusområder, hvor de studerende har problemer med at komme ind i bygningerne på de campusområder, som ikke er deres primære campusområde. Det skaber særligt problemer i forhold til adgang til undervisning og eksaminer, men forhindrer dem også i at benytte andre faciliteter. Disse udfordringer gælder eksempelvis studerende på geografi, der primært er tilknyttet City Campus/Geocenter, men også har fag på Nørre Campus/Universitetsparken samt studerende på folkesundhedsvidenskab, der primært er tilknyttet City Campus/CSS, men også har fag på Nørre Campus/Panum. Derudover har de studerende på SCIENCE på Nørre Campus/Universitetsparken ikke adgang til alle bygningerne på campusområdet, men kun til den eller de bygninger, de primært er tilknyttet. Det skaber også problemer med adgang til eksempelvis eksaminer og undervisning. De udenlandske studerende har svært ved at få aktiveret deres studiekort, så det virker som adgangskort til campus, fordi de mangler information om, hvordan aktiveringen foregår. Det betyder, at de De studerende efterspørger ikke som udgangspunkt, at den bemandede åbningstid på bibliotekerne bliver forlænget, men de vil gerne kunne benytte studiearbejdspladserne så længe som muligt. Udover længere åbningstid om aftenen, efterspørger de studerende på mange campusområder, at bibliotekerne åbner tidligere om morgenen. Flere steder, bl.a. på Frederiksberg Campus, er mange af printerne placeret på bibliotekerne. Det betyder, at de studerende ikke kan printe opgaver ud, før bibliotekerne åbner. 6.3 Information og nyhedsstrøm til de studerende De studerende mener generelt, at informationsstrømmen til dem kan forbedres. De mange forskellige hjemmesider og intranet såsom KUnet, SIS, Absalon samt de enkelte fakultets- og instituthjemmesider forvirrer de studerende, fordi det er svært at finde frem til den information, som de føler, at de har behov for. KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 29

30 På Nørre Campus/Panum efterspørger de studerende mulighed for at kunne vælge hvilke typer af nyheder og informationer, de får tilsendt via . Her føler de, at de får for mange informationer om eksempelvis nybyggeriet af forskertårnet, således at de informationer, de har brug for i forbindelse med deres hverdag på studiet, drukner i nyhedsstrømmen. De informationer, der efterspørges, er eksempelvis information om nedlæggelse eller flytning af faciliteter og oplysninger om arrangementer på campus. De fleste steder er de studerende i tvivl om, hvordan man kan, og om man kan, reservere studiearbejdspladser, hvor man kan finde information om kopi-, EDB- og printerfaciliteter, samt hvor man kan finde en oversigt over, hvad der findes af faciliteter på campusområderne. Der bliver også generelt efterspurgt information om, hvad der foregår på campus af eksempelvis konferencer og særarrangementer, således at de studerende ikke føler sig fremmede på deres campus. 6.4 Lys og indeklima På tværs af campusområderne efterspørger de studerende et bedre indeklima, især ved studiearbejdspladserne, men også nogle steder ved opholdsrummene, når disse primært er placeret i kældrene, som det eksempelvis er tilfældet på City Campus/CSS. Ud over luftkvaliteten nævner de studerende flere steder, at der er meget koldt på campus. Det nævnes bl.a. af studerende på Nørre Campus/Universitetsparken, hvor der bliver lukket for varmen i weekenderne, og hvor en studenterforening er begyndt at stille soveposer til rådighed som udlån til de studerende, som arbejder på campus. Et andet sted temperaturen nævnes som et problem er City Campus/JUR, hvor der også bliver meget koldt på studiearbejdspladserne. Dertil kommer, at de studerende mange steder mener, at der mangler lys, især naturligt lys, på studiearbejdspladserne. Der er mange steder, der ikke er dagslys, fordi studiearbejdspladserne ikke er placeret i rum med vinduer. Derfor er der kun kunstigt lys på disse arbejdspladser. Derudover bemærker studerende på både City Campus/CSS og Nørre Campus/Panum flimrende lysstofrør og pærer på læsepladserne, der ikke bliver skiftede, når de holder op med at virke. 6.5 Kantine, mad og forfriskninger De studerende, både i spørgeskemaundersøgelsen og i fokusgrupperne, giver udtryk for, at adgang til mad og forfriskninger er helt afgørende for, om de bruger tid på campus. Med andre ord betyder kantine- og caféforholdende meget for det fysiske studiemiljø, både når det kommer til faglige og sociale aktiviteter. Det, som de studerende primært efterspørger ved studiearbejdspladsernes indeklima, er bedre luftkvalitet i lokalerne, hvilket kan skabes gennem muligheder for udluftning. Det er især i de nyere byggerier på bl.a. Frederiksberg Campus og Søndre Campus, hvor ventilationssystemer står for al udluftningen, at de studerende klager over tung luft og dårligt indeklima. De studerende mener, på tværs af campusområder, at kantinerne på KU er for dyre. Samtidig er mange utilfredse med især kvantiteten af udvalget i kantinerne. Især de studerende på Nørre Campus/Panum, Frederiksberg Campus og City Campus/CSS mener, at priserne er for høje. På især Søndre Campus og Frederiksberg Campus mener de studerende, at kantinerne har for lille kapacitet i forhold til mængden af studerende. Det betyder ofte, at der er 30 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

31 for lidt mad og for lange ventetider. På Søndre Campus/KUA2 kan man eksempelvis ikke nå at få en kop kaffe i pausen mellem to undervisningstimer, fordi der er for lang kø, og på Frederiksberg Campus er der ofte hurtigt udsolgt i frokostpausen. Samtidig mener de studerende også, at kantinernes åbningstid er for kort. De fleste steder lukker kantinerne senest kl. 16. Mange steder bliver maden pakket væk allerede kort efter frokostpausen, så der de i de sidste åbne timer kun er kage, slik og kaffe tilbage. Det er tilfældet på bl.a. Søndre Campus og Nørre Campus/Panum. En løsning, som de studerende foreslår på tværs af campusområderne, er at opstille sandwich-, kaffeog slikautomater. Mange steder var der tidligere sådanne automater, men de er ifølge de studerende blevet fjernet i løbet af de seneste år. At der ikke er mulighed for at få forfriskninger eller mad på campus uden for kantinernes åbningstid betyder, at de studerende bliver nødt til at afbryde deres arbejde helt for at skaffe mad eller drikkevarer. Disse afbrydelser betyder, at de studerende tager hjem i stedet for at komme tilbage til campus, da de allerede har pakket deres ting sammen og koncentrationen er brudt. 6.6 IT-service og -faciliteter Wi-Fi Der var delte meninger blandt deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen om, hvor godt eller dårligt den trådløse internetforbindelse, eduroam, fungerer på campusområderne. Det kan ses i Figur 6.2 nedenfor. Næsten halvdelen af de studerende mener, at det trådløse internet fungerer enten godt eller meget godt, mens næsten en tredjedel mener, at det fungerer dårligt eller meget dårligt. De fleste campusområder har en overvægt af studerende, der mener, at Wi-Fi fungerer tilfredsstillende. Kun de studerende på Søndre Campus er overvejende utilfredse. Svingende tilfredshed med Wi-Fi Nogle steder på campusområderne er dækningen af det trådløse internet god, mens det andre steder kan være svært at komme på nettet. Derudover oplever nogle studerende at blive smidt af nettet, når de bevæger sig rundt på campus. På City Campus afhænger dækningen af, hvor man er. En del studerende på CSS bruger mobiltelefoner til at få deres computere på nettet. På Geocenter og JUR er der ikke problemer med Wi-Fi. På Frederiksberg Campus er der god forbindelse og grundig hjælp til at komme på Wi-Fi via vejledning og manualer. Dog er der problemer med, at de studerende bliver smidt af det trådløse net, når de skifter password. Det trådløse internet fungerer godt på Nørre Campus/Panum, bortset fra i undervisningslokalerne. Dog er der også her problemer med, at de studerende bliver smidt af nettet, når de skifter password. Derudover er det svært at sætte Wi-Fi op. På Nørre Campus/Universitetsparken fungerer det trådløse netværk svingende på forskellige områder af campus. De studerende på fysik og matematik mener, at det fungerer dårligt på bl.a. H.C. Ørsted Instituttet, Niels Bohr Instituttet og på fællesarealer. Der mangler adgangspunkter, og det er svært at sætte Wi-Fi op. På Biocenter fungerer Wi-Fi godt. På Søndre Campus fungerer Wi-Fi mindre godt, især på KUA1. Især i undervisningslokaler og laboratorier, på de øverste etager, samt når solafskærmningen er for vinduerne bliver forbindelsen dårlig. Mange studerende har derfor deres eget net med. Kilde: Fokusgruppeinterview med studerende Tilfredsheden med det trådløse internet svinger fra campus til campus og mellem de forskellige områder på campus. Forskellene i tilfredsheden mellem campusområderne ses i Figur 6.1 nedenfor. De studerende i fokusgrupperne mener generelt, at kvaliteten og dækningen af Wi-Fi afhænger af, hvor man er på campus. KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 31

32 Mange af de studerende, på tværs af campusområderne, understreger, at Wi-Fi er en meget central faktor for at kunne bruge campus som studiearbejdsplads. Det skal bruges i rigtig mange studiesammenhænge. Derfor er manglende dækning og kapacitet i det trådløse netværk en klar grund til, at nogen vælger at arbejde hjemme i stedet for på campus. FIGUR 6.2 Hvordan fungerer den trådløse internetnet-forbindelse på din primære KU-campus? (det gælder fx kvalitet og dækning)? Procent Antal Meget godt Godt Hverken eller Dårligt Meget dårligt 9 67 Total Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KU-studerende, sep Stikkontakter I Figur 6.3 nedenfor ses tilfredsheden med antallet af stikkontakter blandt de studerende, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Under en fjerdedel af de studerende var tilfredse eller meget tilfredse med antallet af stikkontakter uden for undervisningslokalerne, mens knap halvdelen var utilfredse eller meget utilfredse. FIGUR 6.3 Hvor tilfreds eller utilfreds er du med antallet af stikkontakter uden for undervisningslokalerne på din primære KU-campus? Procent Antal Meget tilfreds 3 23 Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds Total Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KU-studerende, sep FIGUR 6.1 Hvordan fungerer den trådløse internetnet-forbindelse på din primære KU-campus? (det gælder fx kvalitet og dækning)? Meget Godt Hverken el- Dårligt Meget dår- I alt godt ler ligt 11 % 30 % 25 % 24 % 11 % % Nørre Campus / Universitetsparken Nørre Campus / Panum 8 % 43 % 24 % 18 % 8 % % Frederiksberg Campus 25 % 42 % 18 % 13 % 1 % % City Campus 10 % 39 % 27 % 21 % 3 % % Søndre Campus 6 % 23 % 23 % 27 % 22 % % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KU-studerende, sep Note: Kryds mellem campusområde og tilfredshed med den trådløse internetforbindelse 32 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

33 Generelt er de studerende, på tværs af campusområder, enige om, at der er for få stikkontakter. Alle campusområder i spørgeskemaundersøgelsen har en overvægt af utilfredse studerende. Det betyder, at de ikke kan finde strøm til deres computere. Da det meste arbejde, på tværs af fag, bliver gjort på computere, er manglen et problem både i undervisningslokaler, grupperum, læsesale, opholdsrum og på fællesarealer. Stor mangel på stikkontakter på tværs af campusområder Selvom de fleste studerende er enige om, at der er mangel på stikkontakter, svinger tilfredsheden dog fra campus til campus. På Søndre Campus er der et passende antal stikkontakter på KUA1, mens der er alt for få på KUA2. Stikkontakterne er derudover ofte placeret for langt fra læsepladserne. Der er også for få stikkontakter på Nørre Campus/Universitetsparken, især i de store fællesområder såsom Vandrehallen på H.C. Ørsted Instituttet, der bruges som studiearbejdsplads. Derudover har studerende med runde stik til deres computere svært ved at finde stikkontakter, der passer. Antallet af stikkontakter på Biocenter er til gengæld passende. Nørre Campus/Panum har for få stikkontakter, og de er placeret uhensigtsmæssigt. Eksempelvis er der meget få stikkontakter på gangene, som bruges til gruppearbejde, og denne mangel gør, at nogle af gruppepladserne ikke benyttes. Der er et passende antal stikkontakter på læsesalene. På Frederiksberg Campus er der alt for få stikkontakter. De studerende kan låne ekstra stik på biblioteket, men dette er ikke muligt i andre bygninger. Der mangler både stikkontakter i grupperum, undervisningslokaler og auditorier, og ofte passer stikkontakterne ikke til de studerendes strømstik. Der er et utilstrækkeligt antal stikkontakter ved både studiearbejdspladserne og i opholdsrummene på City Campus/CSS, og der er generelt for langt fra arbejdspladserne til stikkontakterne. Der er et passende antal stikkontakter på fakultetsbiblioteket på Gothersgade, på Geocenter og på JUR ved Bispetorv. Kilde: Fokusgruppeinterview med studerende Der er dog forskel på utilfredsheden med antallet af stikkontakter mellem campusområderne, hvilket kan ses i Figur 6.4. De studerende i spørgeskemaundersøgelsen, der angiver Nørre Campus/Universitetsparken som deres primære campus, er mest utilfredse med antallet af stikkontakter. Her er over halvdelen enten utilfredse eller meget utilfredse med antallet. Nørre Campus/Panum er det campusområde, hvor de studerende er mindst utilfredse FIGUR 6.4 Hvor tilfreds eller utilfreds er du med antallet af stikkontakter uden for undervisningslokalerne på din primære KU-campus? Meget til- Tilfreds Hverken el- Utilfreds Meget util- I alt freds ler freds 3 % 17 % 28 % 35 % 17 % % Nørre Campus / Universitetsparken Nørre Campus / Panum 5 % 24 % 33 % 31 % 7 % % Frederiksberg Campus 4 % 25 % 24 % 37 % 10 % % City Campus 4 % 22 % 31 % 40 % 4 % % Søndre Campus 2 % 19 % 34 % 26 % 19 % % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KU-studerende, sep Note: Kryds mellem campusområde og tilfredshed med antallet af stikkontakter KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 33

34 med antallet af stikkontakter, men her er der dog stadig over en tredjedel af de studerende, der er direkte utilfredse med antallet, og under en tredjedel, der er tilfredse Printmuligheder De studerende ønsker generelt forbedringer af printerfaciliteterne. Der er ikke et tilstrækkeligt antal printere sammenlignet med til antallet af studerende, der skal bruge dem. Derudover er der en generel mangel på viden om, hvor printerne er placeret på campus. På nogle campusområder, eksempelvis på Frederiksberg Campus, er hovedparten af printerne placeret på biblioteket, hvilket betyder, at der ikke er mange printmuligheder uden for bibliotekets åbningstid. De studerende mener desuden, at vedligeholdelsen af printerne og de generelle EDB-faciliteter på campus er utilfredsstillende. Eksempelvis er der kun få EDB-lokaler tilbage på Nørre Campus ved Panum, efter at mange lokaler er blevet nedlagt. Det betyder, at det er svært for studerende uden en computer at få en arbejdsplads. Samtidig betyder det også, at de studerende er afhængige af at kunne printe trådløst fra egne computere, når opgaverne skal udskrives AV-udstyr De studerende er generelt tilfredse med deres adgang til AV-udstyr. De kan booke og låne AV-udstyr, hvis de har behov for det. Da det ikke er noget, som de studerende bruger ofte, er der ikke efterspørgsel efter større udbredelse af AV-udstyr ved studiearbejdspladserne. På mange campusområder er der desuden AV-udstyr i undervisningslokaler og auditorier. 34 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

35 7 Overordnet tilfredshed med det fysiske studiemiljø I dette kapitel beskriver vi de studerendes overordnede tilfredshed med det fysiske studiemiljø på deres campus, herunder deres vurdering af udbud samt kvalitet af studiearbejdspladser og opholdsrum. I kapitlet inddrager vi både resultater fra spørgeskemaundersøgelsen og de opfølgende fokusgruppeinterview. mener, at hvert campus har sine egne fordele. Hvor Søndre Campus og Københavns Biocenter på Nørre Campus/Universitetsparken er lyst, rummeligt og moderne i sin indretning, emmer de gamle bygninger på City Campus af historie og traditioner. Frederiksberg Campus har en pragtfuld have, som er en stor del af dets identitet, mens Nørre Campusområderne bærer på en arv fra de store fysikere Niels Bohr og H.C. Ørsted. 7.1 Flertallet af de studerende er tilfredse med de fysiske rammer på campus Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at 54 % af de medvirkende studerende er tilfredse med de fysiske rammer på campus forstået som studiearbejdspladser og opholdsrum, og 12 % er endog meget tilfredse, jf. Figur 7.1. Omvendt er 17 % af de studerende enten utilfredse eller meget utilfredse hermed. FIGUR 7.1 Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med studiearbejdspladserne og opholdsstederne/ -rummene på din primære KU-campus? Procent Antal Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds 3 23 Total Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KU-studerende, sep De studerende i fokusgruppeinterviewene er enige i, at de fysiske rammer på campus overordnet er tilfredsstillende, fordi de er funktionelle, hvor ruminddeling og inventar i de fysiske arealer i nogen grad tilgodeser de studerendes behov. De studerende Hvad de ældre campusområder mangler, hvad angår funktionalitet og teknologisk tilpasning besidder de omvendt i atmosfære og stemning. Og omvendt, hvad Søndre Campus mangler i stemning og atmosfære, besidder det i stedet i form af lyse og rummelige forhold. De studerende anerkender, at de to forhold er gensidigt udelukkende, og at stemningen først kommer med tiden. For de studerende gør det altså ikke noget, at campus og bygningerne har lidt historisk slitage, fordi de opfatter det som inspirerende at kunne genkende traditionerne i bygningernes udseende og indretning. Studerende fra City Campus/CSS forklarer, at man ikke kan ændre på folks opfattelse af campusområdet som et hospital, og gangene har stadig et lidt hospitalsagtigt institutions-præg. Men det accepterer de, fordi sådan er det bare Blandede tilstedeværelseskulturer og tilhørsforhold på campusområderne De fleste campusområder bliver af de studerende opfattet som relativt livlige. Dette skyldes dog kun i mindre grad de tilgængelige faciliteter på campus, og i højere grad de studerendes brug af universitetet, også til sociale formål. Universitetet er for mange studerende deres primære mødested, både socialt, til foreningsarbejde og til gruppearbejde. De studerende føler temmeligt forskellige tilhørsforhold til campusområderne på tværs af studierne, og KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 35

36 dermed er tilstedeværelseskulturen også forskellig fra studie til studie. Tilhørsforholdet, og dermed tilstedeværelseskulturen, hænger meget sammen med både det sociale liv på studierne og kulturen for brug af campus som studiearbejdsplads. Forskelle i liv og tilstedeværelse på campus Søndre Campus: De studerende opfatter ikke KUA2 som livligt, fordi der ikke er de samme rum og muligheder i det fysiske studiemiljø, som der var på det gamle KUA. Det er især de meget store rum, der gør, at der ikke er det samme liv på KUA2 som førhen. Eksempelvis virker den store foyer meget død, fordi den ikke er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til at blive brugt til studieaktiviteter eller sociale aktiviteter. Alt dette gør, at tilhørsforholdet til campus er blevet mindre. Nørre Campus/Universitetsparken: Her er der meget liv, og campus bruges meget, både socialt og fagligt. Tilhørsforholdet til campus er forskelligt fra studie. Nogle studier, eksempelvis fysik, har et stærkt tilhørsforhold, mens andre, eksempelvis biologi, ikke har så stærkt et tilhørsforhold til Universitetsparken. Det falder sammen med at fysik har en del studenterlokaler, mens der ikke er nogle af disse på biologi. Nørre Campus/Panum: Her er en stærk tilstedeværelseskultur. De studerende bruger meget tid på campus, og mange ser det som en arbejdsplads. De studerende mener dog, at der kunne komme endnu mere liv, hvis rummene blev indrettet mere kreativt og inspirerende. Frederiksberg Campus: Campus bruges mest i forbindelse med undervisning, men der er også meget socialt liv. Tilstedeværelseskulturen er ikke lige så stærk som på mange andre campusområder, da mange studerende bor et stykke fra Frederiksberg. City Campus: Der er meget socialt liv på CSS, hvilket hænger sammen med, at det sociale liv, ifølge de studerende, er bedre understøttet i de fysiske rum, end det faglige miljø er. Dermed har CSS en stærkere social en faglig tilstedeværelseskultur. Omvendt har eksempelvis har JUR ingen studenterlokaler, så her er det faglige tilhørsforhold stærkere end det sociale Kritik skal tages lidt med måde Vi kan overordnet konkludere, at de fysiske rammer på KU s campusområder understøtter de studerendes behov. Men der er altid rum for forbedring, og ikke overraskende mener de studerende, at de fysiske rammer i endnu højere grad kan tilpasses. Når man giver de studerende muligheden for at påpege alle de forhold på campus, der efter deres mening ikke fungerer, vil de også benytte denne mulighed. Det er således ikke ensbetydende med, at alt ifølge de studerende er need to change, men at nogle af de følgende forhold også er, hvad man kunne kalde nice to change. Følgende citat illustrerer meget godt de studerendes opfattelse af, hvad de fysiske rammer betyder for deres velbefindende på universitetet: Det betyder meget, at man føler sig velkommen. Dårlige forhold kan virke demotiverende for ens arbejdsindsats. Bedre forhold vil betyde, at man er mere aktiv studiemæssigt både fagligt og socialt. Bedre vedligeholdelse af faciliteter, ordentlige lysforhold, planter og andre ting, der gør det mere hyggeligt. (Studerende på City Campus) 7.2 Udbuddet af opholdsrum svarer nogle steder ikke til de studerendes behov og ønsker De studerende understreger, at de sociale tilflugtssteder er vigtige, fordi man som studerende i lange perioder arbejder for sig selv eller kun i små studiegrupper. Det er vigtigt at have et sted, hvor de kan drikke kaffe sammen, fordi det ofte er i de små pauser, man begynder at reflektere over det læste. På Frederiksberg Campus og City Campus er de studerende generelt tilfredse med udbuddet af opholdsrum, som er med til at styrke det sociale fællesskab på de to campusområder. De mindre opholdsrum og mødesteder er velbesøgte og indbyder netop til små korte kaffepauser og uformelle aftaler. 36 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

37 Som beskrevet i kapitel 5 afsnit er de sociale campusområder på flere af KU s campusområder omvendt blevet inddraget til studiearbejdspladser over de seneste år, fordi udbuddet heraf heller ikke har tilsvaret behovet. På flere campusområder her fremhæves især Nørre Campus/Panum og Universitetsparken samt Søndre Campus - er de studerende blevet forvist til kantinen, udearealer eller andre større opholdsrum, mens de mindre opholdsrum i (universitets-)folkemunde nu omtales som studiearbejdspladser. Udbuddet af opholdsrum dækker derfor ikke på nuværende tidspunkt det behov, de studerende har. I stedet søger flere studerende tilflugt på caféer eller andre offentlige steder. Nogle studerende foretrækker altid at benytte caféer i sociale sammenhænge, fordi universitetet som helhed nærmere betragtes som en arbejdsplads, hvor man kun kommer for at studere. Er flertal af de studerende på Nørre Campus og Søndre Campus understreger dog, at de ville opholde sig mere på campus i sociale sammenhænge, hvis udbuddet af opholdsrum svarede mere til deres behov og ønsker. 7.3 Opholdsrum skal indbyde mere til socialt samvær, kreativitet og nytænkning Én ting er udbuddet af opholdsrum noget andet og ifølge de studerende lige så væsentligt er kvaliteten. For de studerende er kvalitet indbegrebet af den stemning og atmosfære, der er på campus og selve indretningen af opholdsrummene. Som udgangspunkt mener de studerende, at indretningen i de nuværende opholdsrum er enkel, funktionel, og det er positivt, at opholdsrummene ofte er indrettet med bløde siddearrangementer. Med undtagelse af Søndre Campus og Nørre Campus Biocenter, understreger de studerende dog, at tingene er relativt slidte, umoderne og svære at ommøblere, hvis man gerne vil udvide eksempelvis sofaarrangementet med flere pladser. Inventaret bærer i høj grad præg af, at de er indkøbt, da campusområderne i sin tid blev indviet. De studerende oplever samtidig, at de ofte arver gamle møbler og andet inventar fra studieledelsen, undervisere og forskere, når møblerne her bliver udskiftet. Det er, ifølge de studerende, med til at understrege forskellen mellem VIP'er og studerende endnu mere. Søndre Campus opfattes som et prestigeprojekt Søndre Campus opfattes som et prestigeprojekt, hvor der er tænkt mere over det æstetiske helhedsindtryk end den daglige anvendelse af campus. De studerende fremhæver, at mange møblementer og siddepladser ikke er behagelige at sidde i, at der mangler noget grønt at se på, og indretningen opleves som helhed steril. Kilde: Fokusgruppeinterview med studerende Samtidig efterspørger de studerende en mere æstetisk og hyggelig indretning af opholdsrummene, som samtidig også lægger op til kreativitet og nytænkning. Der skal ikke meget til, før man opnår en mere imødekommende stemning, mener de studerende. Planter, kunst eller plakater på væggene, mere afdæmpet belysning (som ikke er lysstofrør) og nye ergonomiske møbler vil i højere grad indbyde til at slå sig ned. Rummene skal kickstarte de studerendes fantasi, eventyr og leg ved at være mere levende og interaktive som eksempelvis ved at indrette med fat boy-sækkestole, interaktive tavler eller undervisningsredskaber m.v. Biocentret på Nørre Campus er velindrettet Nørre Campus-studerende fremhæver Biocentret på Nørre Campus som et godt eksempel på, hvordan en moderne bygning sagtens kan indrettes med stemning og sjæl hvilket især skyldes indretningen med kunst i foyeren, forskellige moderne lyskilder og grønne planter. KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 37

38 De studerende trives godt på Biocentret og mener, at udbud af opholdsrum samt stemningen og indretningen tilgodeser deres ønsker. Kilde: Fokusgruppeinterview med studerende 7.4 Mangel på opholdsrum gør det sværere for de udenlandske studerende at møde deres danske medstuderende Hvis man ser bort fra undervisningen, møder de udenlandske studerende mest de danske studerende, når de opholder sig på studiet i sociale sammenhænge. Kantiner, caféområder og studenterlokaler, hvor mange studerende arbejder og er sociale, er steder, hvor de udenlandske studerende af natur søger hen for at møde deres danske og udenlandske medstuderende. Inddragelsen af en række sociale opholdsrum gør det derfor sværere for de udenlandske studerende at lære deres nye campus-medstuderende at kende uden for selve undervisningen, og ifølge de interviewede udenlandske studerende selv er det hæmmende for deres integration på KU. De udenlandske studerende finder det samtidig frustrerende, at kun udvalgte uddannelser har et studenterlokale, fordi de er vant til at benytte disse lokaler meget på deres hjemmeuniversitet. I dette tilfælde er det især studerende fra Søndre Campus, som giver udtryk herfor. 7.5 Udbud af studiearbejdspladser er uacceptabelt Konklusionen i denne undersøgelse, hvad angår udbuddet af studiearbejdspladser på campus, er ret klar det er ifølge de studerende ikke tilfredsstillende. Det er holdningen uanset, hvilket campusområde, vi taler om, og det gælder både læsepladser og grupperum, jf. kapitel 4. De studerende oplever også i denne sammenhæng, at der ikke er taget højde for udbuddet af studiearbejdspladser i forhold til et forhøjet optag på KU s universitetsuddannelser. Helt konkret betyder det, at der ikke er et tilstrækkeligt antal læsepladser eller grupperum til de studerende, der ønsker at benytte sig heraf i løbet af semestret. Endnu mere begrænsede er muligheder i og omkring eksamensperioderne, hvor de studerende i endnu højere grad søger tilflugt på campus for at være nær deres medstuderende, undervisere og bibliotek(-erne). De studerende overvejer derfor hvilken mulighed, der rent rationelt giver det største afkast i form af tid til at læse. Det til trods for, at en del af de interviewede studerende faktisk foretrækker at læse på campus, hvor man har sine faglige ressourcer i form af medstuderende og biblioteket inden for rækkevidde, og fordi det inspirerer mange studerende at være omgivet af andre hårdarbejdende medstuderende. Et begrænset antal grupperum er, som nævnt i kapitel 4, ligeledes en stor udfordring for de studerende, da en stor del af undervisningen og eksamensformen på flere uddannelser baserer sig på gruppearbejde. Nogle studerende søger tilflugt i campusområdernes opholdsrum, mens andre igen foretrækker at blive hjemme og på skift lægge hus til. Som en studerende på Søndre Campus udtrykker det: Der mangler egentlige lokaler, vi kan sætte os ind i. Der er et, som underviserne bruger til møder, men der er glasvægge. Der bliver man distraheret. Der er ikke nogen steder, hvor vi kan lukke os inde. (Studerende på Søndre Campus) 7.6 Luftkvalitet, lysforhold og støj forringer studiearbejdspladsernes kvalitet De studerende retter ligeledes deres kritik mod luftkvalitet og lysforhold på de nuværende studiear- 38 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

39 bejdspladser. På mange læsesale på KU s campusområder er det ikke muligt at åbne et vindue eller på anden vis regulere luftkvalitet eller temperatur, så de studerende er underlagt indeklimaet på både godt og ondt. Indeklimaet er der generelt altid delte meninger om og hvor nogle foretrækker et køligt og friskt miljø, mener andre ikke, at man skal gå på kompromis med varmen. Langt de fleste studerende mener, at luften på læsesalene og i grupperummene hurtigt bliver meget tung, mens der på resten af campus i vinterhalvåret er meget koldt. At man vælger at slukke for varmen i weekenden gør naturligvis ikke situationen bedre - understreger de studerende fra Nørre Campus/Universitetsparken. Lysforholdene på studiearbejdspladserne fremhæves ligeledes som utilstrækkelige. Ofte er læsesale og grupperum udstyret med lysstofrør, som ifølge de studerende, giver et koldt skær, og samtidig lyser de ikke tilstrækkeligt op på hver læsesalsplads. De studerende efterspørger en lampe og stikkontakt ved hver plads, så det er muligt at slå sig ned i en længere periode i både dag- og aftentimer. Nørre Campus/Panuminstituttet slukker lyset på læsesalene automatisk kl Det er ikke muligt at læse efter kl på Panuminstituttets læsesale, da alle loftslys slukkes hver dag på dette tidspunkt. Og da der ikke er installeret bordlamper ved hver plads, er de studerende således nødt til at indstille læsningen på dette tidspunkt. De oplever det som frustrerende ikke at kunne tilrettelægge deres egen læsetid. Kilde: Fokusgruppeinterview med studerende Endelig er støj og larm på læsesalene ligeledes et problem, da det afholder en del studerende fra at benytte faciliteterne eller til at give op før de er færdige med deres læsning. Nogle studerende indrømmer, at de er mere støjsensitive end andre og derfor hurtigere lader sig forstyrre af de andre læsende medstuderende. Men samtidig mener de studerende ikke, at placering og indretning af læsesalen altid er hensigtsmæssig. I boksen neden for oplister vi en række eksempler herpå. Frederiksberg Campus: Læsesalen er placeret i forbindelse med trappen til biblioteket, hvorfor der er meget støj, når de studerende bevæger sig rundt i biblioteket og på trappen. Søndre Campus: Her har man valgt at installere store glaspartier rundt om læsesalene ud mod fællesarealerne, hvorfor flere studerende har svært ved at holde koncentrationen og finde ro til fordybelse. Nørre Campus/Panum: Der er placeret en printer på selve læsesalen, som forstyrrer de læsende hver gang, der printes. Desuden lukker døren til læsesalen sig meget langsomt i, hvorfor meget støj fra gangen når at forvilde sig ind på læsesalen, inden døren igen lukkes (med et brag). Kilde: Fokusgruppeinterview med studerende 7.7 Udenlandske studerende har blandede holdninger til KU s fysiske studiemiljø I den gennemførte spørgeskemaundersøgelse har vi bedt de udenlandske studerende om at vurdere KU s fysiske studiemiljø i forhold til deres hjemmeuniversitet. Resultaterne fremgår af Figur 7.2 nedenfor. FIGUR 7.2 Hvor gode eller dårlige er studiearbejdspladserne og opholdsstederne/-rummene på den KU-campus, som du primært er tilknyttet, i forhold til den uddannelsesinstitution, som du tidligere har været/er tilknyttet? Procent Antal Meget bedre Lidt bedre Hverken eller Lidt dårligere Meget dårligere 6 6 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 39

40 Total Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KU-studerende, sep Mens 39 % af de udenlandske studerende finder forholdene på KU lidt eller meget bedre end deres hjemmeuniversitet, er 38 % af den modsatte holdning (lidt eller meget dårligere). 22 % af de adspurgte studerende mener, at forskellen er hverken eller. De udenlandske studerende, der deltog i fokusgruppeinterviewet, havde overvejende en positiv oplevelse af det fysiske studiemiljø på KU. Derudover var de meget enige med de danske studerende i deres bedømmelse af de fysiske forhold på campusområderne, både hvad angår prioriteringerne på studiearbejdspladserne, og når det kommer til tilfredsheden med faciliteter og services på campus. Dertil kommer enkelte specielle behov hos gruppen af udenlandske studerende. Disse behov skyldes primært sproglige barrierer og generelle administrative udfordringer relateret til deres udlandsophold. på campus i løbet af semestret. Ofte er bygningerne på campus også samlet mere på ét campusområde, hvor de studerende let har adgang til studiefaciliteter, administration og sportsfaciliteter. De interviewede studerende fra ikke-vestlige lande er mere positivt indstillede og mener, at de fysiske rammer på KU i høj grad er tilfredsstillende. De lægger særlig vægt på den overskuelige indretning, organisering, rengøring og ryddelighed og det faktum, at der sammenlignet med deres hjemmeuniversitet ikke er mange studerende på campus. Generelt har de udenlandske studerende i fokusgrupperne større problemer med at blive inkluderet socialt på studiet en fagligt. Blandt andet kommunikerer mange studenterforeninger udelukkende på dansk, hvilket betyder at de udenlandske studerende ikke føler sig velkomne i foreningerne. De udenlandske studerendes særlige behov behandles yderligere i afsnit 8.2. Fra fokusgruppeinterviewet med de udenlandske studerende ved vi, at særligt studerende fra Nordamerika (USA og Canada) er mindre tilfredse med de fysiske forhold sammenholdt med studerende fra ikke-vestlige lande såsom Kina og Filippinerne. De nordamerikanske studerende er vant til en høj standard og kvalitet hjemmefra, hvad angår udbud og kvalitet af studiearbejdspladser og opholdsrum. I disse lande er der tradition for at opholde sig meget 40 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

41 8 De studerendes anbefalinger og prioritering I dette kapitel opsummerer vi de studerendes primære behov på campus i form af en række anbefalinger og prioriteringer til forbedringer på campus, som de mener vil være med til at højne det fysiske studiemiljø på KU. Anbefalingerne er rangordnet efter, hvor vigtige de studerende finder dem med inspiration fra Maslows behovspyramide. Samtidig samler vi i dette kapitel op på de udenlandske studerendes ønsker til forbedringer på campus, samt hvor KU kan finde inspiration i forhold til studiemiljøet på andre uddannelsesinstitutioner. 8.1 De studerendes behovspyramide basale faciliteter og services er vigtigst Man kan med fordel samle de studerendes behov og anbefalinger til forbedringer på campus i en såkaldt behovspyramide inspireret af Maslows berømte behovspyramide fra Nederst i behovspyramiden har vi oplistet de faciliteter og services, som de studerende mener er vigtigst for at opretholde og højne det fysiske studiemiljø på campus fremadrettet. Jo højere man bevæger sig op i pyramiden, desto lavere er de studerendes behov for forbedringer. I det følgende gennemgår vi de enkelte niveauer i de studerendes behovspyramide. FIGUR 8.1 De studerendes behovspyramide 5. Medbestem -melse 4. Nærhed til undervisere 3. Stemning/atmosfære og udearealer 2. Opholdsrum, nærhed til studerende, forplejning og IT-faciliteter 1. Studiearbejdspladser, arbejdsro, indeklima, adgang og åbningstider Kilde: DAMVAD, egen fremstilling, september 2013 Note: Udarbejdet med inspiration fra Abraham Harold Maslow behovspyramide i udgivelsen Motivation and Personality fra 1954 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 41

42 1. niveau, de basale behov De studerende giver udtryk for, at en række generelle forhold og faciliteter på campus skal være opfyldt for, at de studerende trives på campus og ønsker at tilbringe deres studietid her. Som også konkluderet tidligere er de studerende ikke tilfredse med udbuddet eller kvaliteten af studiearbejdspladserne på campus. Da et flertal af de studerende ønsker at tilbringe mere tid på campus, men er nødsaget til at læse og arbejde i grupper hjemme, er et styrket udbud af studiearbejdspladser prioriteret højt. Det samme er indeklimaet og mangel på arbejdsro på campus og her især på de nuværende studiearbejdspladser. De studerende ønsker i højere grad selv at kunne regulere indeklimaet på læsesalene, eller alternativt, at indeklimaet reguleres mere i forhold til de sæsonbetonede temperaturforskelle. Derudover mener de studerende, at man med simple indgreb kan gøre meget for at understøtte en bedre arbejdsro. Endelig er det utroligt vigtigt for de studerende at have døgnadgang til campus og også adgang til alle relevante områder såsom computerrum, printere, læsesale etc. Det er er ikke tilfældet på alle campusområder i dag, hvor bygningen aflåses ved ca tiden, selvom de studerende har fået at vide, at de har 24-timers adgang til læsesalene (fx Søndre Campus). 2. niveau, de sociale behov og IT På niveau 2 i pyramiden prioriterer de studerende sociale forhold på campus. De studerende savner mindre opholdsrum og studenterlokaler til hver uddannelse, så de små fællesskaber og uddannelser i højere grad dyrkes. For mange studerende er det sociale liv på campus næsten lige så væsentligt som selve studielivet. Derfor er gode sociale faciliteter ikke uvæsentlige for de studerende. Som en studerende på Søndre Campus, der for nyligt er blevet flyttet over på KUA2, udtrykker det: Det fysiske rums mangler reflekteres kraftigt i studiemiljøet. Vi havde 16 m2 i den gamle bar, men vi havde ikke brug for mere. Nu har vi en gigantisk aula, der ikke bliver brugt. (Studerende på Søndre Campus) De studerende mener også, at forplejning og IT-faciliteter bør prioriteres højt, fordi uden mad, drikke og IT fungerer hjernen ikke! Det skal, ifølge de studerende, være muligt at købe mad og drikkevarer også uden for kantinens åbningstider, så arbejdsdagen om nødvendigt kan forlænges. Endelig skal adgang til wifi og strømstik forbedres, så det er muligt at arbejde fra sin egen computer alle steder på campus. Printerfaciliteter ønskes også forbedret, så der er flere printmuligheder på campus. 3. niveau, æstetik og stemning På 3. niveau placerer de studerende mere æstetiske forhold såsom stemning, atmosfære og udearealer. Det betyder noget for de studerende, at campus som helhed er et rart sted at opholde sig, og de studerende efterspørger i den sammenhæng en opgradering af inventar, som er mere ergonomisk at sidde i og mere hygge i form af planter, kunst på vægge, afdæmpet belysning med videre. En studerende udtrykker det meget klart med dette citat: Stedet og miljøet bør prioriteres for de studerende og ikke kun for forskerne, som det sker i dag. Det er jo meningen, at det skal være en arbejdsplads. (Studerende på Nørre Campus/Panum) De studerende er generelt meget tilfredse med campusområdernes udearealer (med undtagelse af Søndre Campus), men efterspørger flere bænke og andre siddemuligheder udenfor. 42 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

43 4. niveau, nærhed til undervisere Der er forskellig praksis på de forskellige campusområder og fakulteter, hvad angår kommunikationen mellem undervisere og forskere. Hvor det eksempelvis på Søndre Campus og City Campus/CSS er meget naturlig at omgås underviserne i kantinen og på gangene, og hvor mange undervisere har en åben-dør-politik, så er situationen en noget anden på Nørre Campus/Panuminstituttet. På Panuminstituttet er undervisere og forskere mere isolerede fra hinanden både fysisk og mentalt. Underviserne opholder sig stort set kun på de adskilte medarbejder-etager, og samtidig er det her ikke praksis, at undervisere og studerende har kontakt i løbet af semestret. De studerende på Nørre Campus savner en mere italesat kommunikationsplan, så de ved, hvordan, på hvilken måde og hvor ofte de kan henvende sig til deres undervisere med spørgsmål. 5. niveau, medbestemmelse Som udgangspunkt er det ikke vigtigt for de studerende at være inddraget i detaljerede beslutninger på campus, hvad angår indretning og udnyttelse af de eksisterende fællesarealer eller rum. De har ikke noget særligt behov for at sætte deres personlige præg på indretningen eller at have indflydelse på brugen af rummet. Til gengæld mener de studerende, at de ofte forbigås i forbindelse med støre ledelsesbeslutninger om tilbygninger, nedlæggelse af fællesarealer og lokaler og inddragelse af sociale opholdsrum på campus. De studerende føler ofte ikke, at ledelsen lytter til deres idéer og forslag også, selvom det i mange tilfælde er de studerende, som skal opholde sig i rummene og leve med de eventuelle mangler eller skavanker, de har. Og ofte bliver de studerende først informeret, når byggeprocessen er igangsat. De studerende foreslår dels at styrke de nuværende kommunikationskanaler i form af nyhedsbreve og intranettet, så de studerende informeres bedre herigennem. Det kunne eventuelt være muligt for de studerende selv at krydse af, hvilke typer af informationer de ønsker at modtage så man omvendt ikke risikerer at drukne de studerende i information. Derudover vil de studerende meget gerne høres og give deres mening til kende. Det kunne være gennem korte spørgeskemaundersøgelser, der udsendes med jævne mellemrum. De studerende mener selv, at det kræver få ressourcer af KU, men hvor udbyttet kan være stort. 8.2 Indsatsområder ifølge de udenlandske studerende Mere information og skiltning på engelsk De udenlandske studerende efterspørger mere information og bedre skiltning på engelsk. Det er ofte svært for de udenlandske studerende at finde rundt på campus, fordi mange skilte er på dansk, og fordi der ofte kun findes få oversigtskort på engelsk. Det gælder også information om forskellige typer af arrangementer og aktiviteter, der foregår på campus eller i forbindelse med studiet. For mange udenlandske studerende er det svært at orientere sig om sportsfaciliteter, sociale arrangementer og foreningsarbejde, fordi al materiale, der er ophængt på campus og intranettet, eller som rundsendes til de studerende, er på dansk. Det er således svært at vide, hvordan og hvornår man kan deltage i forskellige typer af studieaktiviteter på campus. Det er en væsentlig barriere for de udenlandske studerende i forhold til at møde danske studerende, og flere af de interviewede udenlandske studerende føler sig derfor ikke velkomne i disse studieaktiviteter. KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 43

44 8.2.2 En information desk til udenlandske studerende De udenlandske studerende efterspørger en fælles information desk til udenlandske studerende, hvor de kan henvende sig om alt, der vedrører deres ophold på KU og i Danmark. De mangler et sted at kunne henvende sig på centralt hold, som administrerer alle forhold, der vedrører de udenlandske studerende. Ofte er de studerende henvist til at spørge medstuderende eller undervisere på deres uddannelse eller gøre brug af de lokale receptioner på hvert campusområde. Men ofte kan de ikke få den nødvendige hjælp her og er nødsaget til at begive sig videre på egen hånd. De udenlandske studerende mener, at man kunne finde inspiration i The International House, som Københavns Kommune har oprettet for alle udlændinge, der opholder sig i Danmark i en kortere periode. De studerende mener, at man kan benytte en del af deres koncept dog målrettet mere de udfordringer og behov, som udenlandske studerende har. Hvis man vælger at oprette en sådan enhed, er det også vigtigt, at de udenlandske studerende er klart informeret herom og ved, hvor information desken er placeret. Det er i forvejen svært for de udenlandske studerende at vænne sig til ikke at have alle administrative bygninger samlet i én universitetspark Større hensyn til religiøse studerende Endelig efterspørger et par af de udenlandske studerende på Nørre Campus/Universitetsparken og på Frederiksberg Campus et sted, hvor religiøse studerende kan gå hen for at bede. De studerende bliver på nuværende tidspunkt nødt til at benytte toiletterne til dette formål, da det er det eneste sted, de kan opholde sig privat. Disse rum ville også kunne bruges som meditations- eller afslapningsrum for andre studerende på campus. 8.3 Hvad kan KU lære af andre uddannelsesinstitutioner eller campusområder De studerende har en tendens til at idealisere de campusområder på KU og andre uddannelsesinstitutioner, som ikke er deres egen primære campus. Det er tydeliggjort ved, at de studerende hvis campus er placeret i gamle bygninger, har en tendens til at ønske mere moderne forhold. Det gælder bl.a. de studerende på City Campus og Frederiksberg Campus, som fremhæver CBS og de nye bygninger på Søndre Campus som gode studiesteder. Til gengæld efterspørger de studerende, der har deres daglige gang i helt nye bygninger, den hygge og stemning, der er forbundet med gamle bygninger. Det er eksempelvis tilfældet for de studerende på Søndre Campus, som blandt andet fremhæver City Campus/CSS og Nørre Campus/KUB Nord som gode studiesteder. Som beskrevet i afsnit 7.5 mener mange af de studerende, vi har interviewet, at brugen af studiearbejdspladser ikke er et tilvalg, men snarere er et det muliges kunst -dilemma. De benytter studiearbejdspladserne, når og hvis de er ledige. Det konstante pres på campusområdernes studiearbejdspladser, som øges ved det stigende optag på KU, har resulteret i, at flere studerende vælger at benytte faciliteterne på andre campusområder eller uddannelsesinstitutioner, som de på forhånd forventer er ledige. Ifølge de studerende er nogle af de attraktive alternativer til KU s campusområder følgende: Copenhagen Business School (CBS). CBS giver generelt et godt helhedsindtryk. Der er studiearbejdspladser, der er åbne hele tiden, og har velindrettede læsesale med adgang til bøger. Der er god udluftning, lyst og åbent, og 44 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

45 selvom det er moderne faciliteter, er der stadig en god stemning og atmosfære. Der er tilstrækkelig adgang til stikkontakter, og kantinen er både billig og god, og har længere åbningstider end kantinerne på KU. Dermed opfylder CBS mange af de grundlæggende funktioner i behovspyramiden, som de studerende efterspørger. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Syddansk Universitet (SDU). Ud over CBS fremhæver flere studerende både DTU og SDU som gode eksempler på godt fysisk studiemiljø. Det er her særligt den samlede campus, der tiltaler de studerende. Det gør det nemt at bevæge sig rundt mellem studierne. Derudover er begge steder kendetegnet ved en stor variation i studiearbejdspladser, og en god udnyttelse af det fysiske rum, der betyder at man kan sidde og arbejde stort set alle steder. På DTU er der for eksempel mange nicher til gruppearbejde på gangene, og på SDU er der mange siddepladser og sofagrupper, så man kan sidde varieret til både pauser og studiearbejde. Ud over disse uddannelsesinstitutioner, er alle de studerende stort set enige om, at biblioteket KUB Nord ved Nørre Campus er meget velfungerende som studiearbejdsplads. De studerende fremhæver at der er gode og lyse læsepladser og grupperum, der er tydeligt opdelt. Derudover er der en god kantine, der har relativt billige priser, og udendørsfaciliteterne er også populære blandt de studerende. KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 45

46 9 Metode og data 9.1 Spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen blev udviklet af DAM- VAD i samarbejde med Københavns Universitet Campus Service. Campus Service leverede input til undersøgelsens indhold, mens DAMVAD havde det overordnede ansvar for spørgsmålsformulering og kvalitetssikring af spørgeskemaet. Campus Service havde ansvaret for gennemførelsen af undersøgelsen. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført ved, at der på alle fem campusområder blev stillet voxpop stande op bemandet af studentermedhjælpere og ansatte fra Campus Service. Disse stande var opstillet i en uge samlet set og skiftede placering fra dag til dag for at dække så meget som muligt af campusområderne. De studerende kom hen til standene og udfyldte spørgeskemaet elektronisk på stedet. Der var desuden stillet en engelsk oversættelse af skemaet til rådighed for udenlandske studerende. Da der ikke var opstillet en stand på TEOL, som er en del af City Campus, havde de studerende her mulighed for at besvare spørgeskemaet elektronisk ved at logge ind via et link. I alt 710 studerende besvarede spørgeskemaet. Forventningen til vox-pop metoden var på forhånd, at der ville kunne indhentes besvarelser i løbet af den uge, som standene var opstillede. Dermed overgik antallet af besvarelser forventningerne. DAMVAD foretog databehandlingen af spørgeskemaresultaterne. De statistiske metoder, der er anvendt, er opstilling af frekvenstabeller samt krydstabeller med signifikanstest. Sidstnævnte metode blev anvendt for at undersøge eventuelle forskelle i arbejdsvaner, prioriteringer og tilfredshed med det fysiske studiemiljø mellem campusområderne. Analyserne viste, at forskellene i tilfredshed og prioriteringer ikke var store mellem campusområderne, og derfor er resultaterne kun nævnt de steder, hvor forskellene er statistisk signifikante. 9.2 Fokusgruppeinterview Der blev afholdt seks fokusgrupper med i alt 38 deltagende studerende og et telefoninterview. Der blev afholdt et fokusgruppeinterview for hvert af de fem campusområder. Derudover blev der afholdt en sjette fokusgruppe med udenlandske studerende, samt et telefoninterview med én studerende, der var forhindret i at deltage i fokusgrupperne. De studerende blev rekrutteret via på baggrund af deres besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen. Deltagerne blev udvalgt, så der blev sikret en spredning på køn, hvor lang tid de havde studeret, deres brug af campus samt deres overordnede tilfredshed med det fysiske studiemiljø. Der var ikke et tilstrækkeligt antal af de udenlandske studerende fra spørgeskemaundersøgelsen, der tilmeldte sig fokusgruppen. Derfor blev der også rekrutteret udenlandske studerende til fokusgruppen, som ikke havde deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Formålet med fokusgrupperne var at få en dybere indsigt i de studerendes arbejdsvaner og holdninger til det fysiske studiemiljø på KU samt at få uddybet resultaterne fra den kvantitative spørgeskemaundersøgelse. Interviewene blev udført af DAMVAD, og interviewguiden blev udviklet i samarbejde med Campus Service Deltagerne i fokusgrupperne I den fokusgruppe, der blev afholdt for studerende fra Nørre Campus/Universitetsparken, deltog syv studerende fra studieretningerne fysik, biologi, mikrobiologi og matematik. I fokusgruppen for studerende fra Nørre Campus/Panum, deltog syv studerende fra medicin og molekylær biomedicin. 46 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

47 I fokusgruppen, hvor deltagerne kom fra Frederiksberg Campus, deltog syv studerende, som kom fra studierne miljøkemi og sundhed, husdyrvidenskab, jordbrugsøkonomi og veterinærmedicin. I den fokusgruppe, der var for studerende fra City Campus, deltog syv studerende, der fordelte sig på studierne jura, geografi, folkesundhedsvidenskab, psykologi, antropologi og sociologi. I fokusgruppen for studerende på Søndre Campus deltog seks studerende, som havde enten hovedfag eller tilvalg på studieretningerne religionsvidenskab, historie, dansk, forhistorisk arkæologi, litteraturvidenskab, teatervidenskab og retorik. Den sidste fokusgruppe blev afholdt med fire udenlandske studerende på KU og derudover blev der gennemført et telefoninterview med endnu en international studerende. I disse interview var studierne cognition and communication, pharmaceutical sciences og Erasmusprogrammet food for life repræsenteret. Dermed kom de udenlandske studerende fra campusområderne Søndre Campus, Nørre Campus ved Universitetsparken og Frederiksberg Campus. Nogle af de studerende havde også taget tilvalgsfag på CSS og kendte derfor også til det fysiske studiemiljø på City Campus. KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 47

48 48 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

49 10 Bilag, spørgeskema og interviewguide 10.1 Spørgeskema: Velkommen til Københavns Universitets undersøgelse af det fysiske studiemiljø. KU ønsker at undersøge kvaliteten af de studerendes fysiske studiemiljø (med fokus på lokaler og steder uden for undervisning) ved at se på de studerendes studievaner. Ordforklaring til spørgeskema: - Campus: Campus betyder universitetsområde, og her finder man studiearbejdspladser, opholdssteder, undervisningslokaler, laboratorier, biblioteker m.v. - Studiearbejdspladser: Her forstået som grupperum og læsepladser (inkl. specialepladser og læsesale) - Opholdssteder/-rum: Uformelle mødesteder til pauser, afslapning, sociale og faglige diskussioner m.v. Klik på næste for at deltage i undersøgelsen Baggrundsspørgsmål 1. Notér venligst dit navn (du må også gerne være anonym) _ 2. Notér venligst dit køn (Angiv kun ét svar) Mand Kvinde KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 49

50 3. Studerer du på Københavns Universitet eller på en uddannelsesinstitution underlagt Københavns Universitet (herefter KU)? (Angiv kun ét svar) Ja, jeg er KU-studerende, og har læst hele min uddannelse på KU (se bort fra evt. udvekslingsophold) Ja, jeg er KU-studerende, men har også læst på et andet dansk universitet / uddannelsesinstitution Ja, jeg er udenlandsk studerende på KU Nej, jeg er studerende på en anden uddannelsesinstitution - Gå til 5 Nej, jeg er ikke studerende - Gå til Hvad er dit studienummer/brugernavn til KU-net? (3 bogstaver og 3 tal) (du må også gerne være anonym) _ 5. I hvilket år startede du på din bacheloruddannelse? (Angiv kun ét svar) Før Hvilken KU-campus studerer du, eller befinder du dig primært på i forbindelse med dine studieaktiviteter, når du ikke har undervisning? (Angiv kun ét svar) Nørre Campus ved Universitetsparken (SUND og SCIENCE) 50 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

51 Nørre Campus ved Panum (SUND) Frederiksberg Campus / Gl. LIFE (SUND og SCIENCE) City Campus (Gælder både JUR, TEOL og SAMF) Søndre Campus / KUA (HUM) Andet, notér _ Studievaner og motivationsfaktorer Nu kommer der en række spørgsmål om dine studievaner. Når du svarer på spørgsmålene, skal du tage udgangspunkt i dine erfaringer fra seneste almindelige semester. 7. Hvor ofte opholder du dig i gennemsnit på følgende steder i forbindelse med dine studieaktiviteter, når du ikke har undervisning (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Hver dag 4-6 gange om ugen 1-3 gange om ugen 1-3 gange om måneden 1-5 gange hvert halve år Sjældnere Aldrig Den campus, som dit studie primært er tilknyttet? KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 51

52 Andre steder tilknyttet KU? Bibliotek(er) tilknyttet din primære campus (fx institut- og fakultetsbiblioteker)? Bibliotek(er) uden for din primære campus (fx Hovedbiblioteket, folkebiblioteker og Det Kongelige Bibliotek)? Andre uddannelsesinstitutioner (fx CBS)? Caféer eller andre offentlige steder? 52 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

53 Hjemme og/eller hos en studiekammerat? **8. Hvordan fordeler du din tid på KU-campus, når du ikke har undervisning? Angiv en procentfordeling mellem sociale og faglige aktiviteter (Din fordeling skal i alt summere til 100 %) (Fordel 100 %) Sociale aktiviteter? % Faglige aktiviteter? % 9. Vælg de tre faktorer, der er vigtigst for dit valg af studiearbejdsplads, når du skal arbejde i grupper på din primære KU-campus (du kan maksimalt vælge 3 ting) (Angiv gerne flere svar) (Vælg 1-3 svaralternativer) Åbningstider Transporttid (til hjem / arbejdsplads / undervisning og offentlige transportmuligheder) Arbejdsro Stemning og atmosfære på campus Nærmiljø og grønne områder (fx nærhed til grønne områder, indkøbsmuligheder og caféer i nærheden) Services (fx trådløst net, kaffe, kantine, strøm til computer) Indretning og medbestemmelse (at jeg kan sætte mit personlige præg på indretningen / indflydelse på brug af rummet/stedet) Nærhed til mine studiekammerater og andre studerende Nærhed til undervisere, forskere og vejledningsmuligheder KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 53

54 Antal pladser (fx et tilstrækkeligt antal grupperum og mødesteder) Opholdssted/-rum (steder hvor jeg kan opholde mig i mine pauser) 10. Vælg de tre faktorer, der er vigtigst for dit valg af studiearbejdsplads, når du skal arbejde alene/læse alene på din primære KU-campus (du kan maksimalt vælge 3 ting) (Angiv gerne flere svar) (Vælg 1-3 svaralternativer) Åbningstider Transporttid (til hjem / arbejdsplads / undervisning og offentlige transportmuligheder) Arbejdsro Stemning og atmosfære på campus Nærmiljø og grønne områder (fx nærhed til grønne områder, indkøbsmuligheder og caféer i nærheden) Services (fx trådløst net, kaffe, kantine, strøm til computer) Indretning og medbestemmelse (at jeg kan sætte mit personlige præg på indretningen / indflydelse på brug af rummet/stedet) Nærhed til mine studiekammerater og andre studerende Nærhed til undervisere, forskere og vejledningsmuligheder Antal pladser (fx et tilstrækkeligt antal læsepladser, specialepladser og mødesteder) Opholdssted/-rum (steder hvor jeg kan opholde mig i mine pauser) 11. Vælg de tre faktorer, der er vigtigst for dit valg af opholdssteder/-rum, når du skal holde pause på din primære campus (du kan maksimalt vælge 3 ting) (Angiv gerne flere svar) (Vælg 1-3 svaralternativer) Services (fx trådløst net, kaffe, kantine, strøm til computer) Stemning og atmosfære på stedet 54 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

55 Nærmiljø og grønne områder (fx nærhed til grønne områder, indkøbsmuligheder og caféer i nærheden) Indretning og medbestemmelse (at jeg kan sætte mit personlige præg på indretningen / indflydelse på brug af rummet/stedet) Nærhed til andre studerende (mulighed for vidensdeling med studiekammerater og sparring på opgaver) Nærhed til undervisere, forskere og vejledningsmuligheder 12. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med studiearbejdspladserne og opholdsstederne/- rummene på din primære KU-campus? (Angiv kun ét svar) Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds 13. Hvor gode eller dårlige er studiearbejdspladserne og opholdsstederne/-rummene på den KUcampus, som du primært er tilknyttet, i forhold til den uddannelsesinstitution, som du tidligere har været/er tilknyttet? (Angiv kun ét svar) Meget bedre Lidt bedre Hverken eller Lidt dårligere KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 55

56 Meget dårligere 14. Hvordan fungerer den trådløse internetnetforbindelse på din primære KU-campus? (det gælder fx kvalitet og dækning)? (Angiv kun ét svar) Meget godt Godt Hverken eller Dårligt Meget dårligt 15. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med antallet af stikkontakter uden for undervisningslokalerne på din primære KU-campus? (Angiv kun ét svar) Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds 16. Udvælgelse til fokusgruppe Kunne du tænke dig at være med i en fokusgruppe om det fysiske studiemiljø på KU? Som tak for din deltagelse vil du modtage et gavekort til en værdi af 250 kr. (Angiv kun ét svar) Ja Nej - Gå til KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

57 17. Notér venligst navn, og telefonnummer _ Afslutning Mange tak for din deltagelse i undersøgelsen 10.2 Interviewguide, fokusgruppeinterview, studerende Indledning og karakteristik af deltagerne 1. Start med at fortælle lidt om jer selv Navn Alder Studieretning Hvor langt I er på studiet? Har I tidligere studeret andre steder? 2. Særligt til internationale studerende: Hvor er I fra (nationalitet)? Hvilket universitet er I fra? 3. Hvor ofte befinder I jer på jeres primære KU campus? Hvilket tidsrum (almindeligt og eksamensperiode)? Har transporttid en betydning for hvor ofte? Hvor ofte benytter I institutbibliotekerne og fakultetsbibliotekerne på KU campus? Hvor ofte benytter I andre studiepladser fx andre steder på KU, CBS, RUC, caféer, kommunebiblioteker, hjemme osv.? Hvorfor benytter I dem frem for KU campus? Bevæger I jer væk fra KU campus når I ikke har undervisning? 4. Hvordan er jeres arbejdsvaner? Hvordan arbejder I typisk, når I er på campus? Mest alene eller i grupper? KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 57

58 Hvad er jeres yndlingssted på jeres primære campus? Valg og begrundelse for disse 5. Hvor vælger I typisk at være, når I skal læse alene og arbejde i grupper? Er sociale fx holde pauser og møde med jeres studiekammerater? Har I et sted hvor man kan mødes med studiekammerater eller andre studerende? Har I et behov for det? Skal mødes med jeres undervisere/forskere/vejledere? Har I et sted hvor man uformelt kan møde undervisere/forskere? Har I et behov for det? Evt. skal mødes med en studenterforening eller organisation? Findes der lokaler til studenterdrevne organisationer? 6. Særligt til de internationale studerende: hvor vælger I typisk at opholde jer, når I gerne vil mødes med jeres danske medstuderende, når I ikke har undervisning? Findes der særlige mødesteder, eller er det noget I efterspørger? 7. Hvorfor vælger I de studiearbejdspladser og opholdsrum, som I vælger? Hvad motiverer jer til at bruge de forskellige fysiske rum? 8. Generelt, hvilke studiemiljøer er populære på Københavns Universitet/jeres primære campus og hvorfor? Overordnet tilfredshed med det fysiske studiemiljø 9. Overordnet set, hvor tilfredse er I overordnet med de fysiske rammer på jeres campus ud over undervisningslokalerne? Prøv at beskrive jeres campus med tre ord hvad er de første tre tillægsord, der falder jer ind? 10. Særligt til internationale studerende: Hvordan er det fysiske studiemiljø på din primære KU campus i sammenligning med dit hjemmeuniversitet? 58 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

59 11. Hvad kan KU gøre Hvordan kan KU skabe lyst hos jer til at være på studiet både fagligt og socialt? Hvad kunne få jer til at komme endnu mere på campus, end I gør i dag? 12. Hvordan svarer udbuddet og kvaliteten af studiearbejdspladserne (læsepladser, specialepladser og grupperum) til jeres behov? Både kvantitet og typer af rum. Findes de rum, som I har behov for? 13. Hvordan svarer udbuddet og kvaliteten af opholdsrum/pauserum til jeres behov? 14. Hvor tilfredse er I med udearealerne på campus? Hvordan bruger I udearealerne? 15. Hvordan vil I sammenligne de fysiske rammer på jeres campus med de fysiske rammer på andre KU campusser, som I har kendskab til? Hvordan vil I sammenligne med andre uddannelsesinstitutioner, som I har kendskab til? 16. Hvordan er det fysiske studiemiljø med til at understøtte jer som studerende? Hvilken betydning har det fysiske studiemiljø for jer? Passer udbuddet af studiearbejdspladser og opholdsrum til jeres behov? Det gælder både, hvad angår mængden af dem og variationen i den måde, man kan bruge dem på 17. Særligt til de internationale studerende: Har du nogen særlige behov ift. det fysiske studiemiljø som international studerende, som KU skal tage hensyn til? Oplevelse af servicefunktionerne/faciliteterne på campus 18. Hvordan oplever I servicefunktionerne/faciliteterne på jeres campus? Åbningstider 19. Hvor tilfredse er I med åbningstiderne på campus? Er studiearbejdspladserne/opholdsrummene og personalet tilgængeligt, når I har brug for det? Hvor tilfredse er I med åbningstiderne på institutbibliotekerne og fakultetsbibliotekerne? 20. Hvordan finder I informationer om, hvilke læsepladser/specialepladser/grupperum, der er til rådighed? Er denne information nemt tilgængelig? Hvor tilfredse er I med mulighederne for at reservere pladser/rum? Er det nemt tilgængeligt? KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 59

60 21. Hvordan er institutbibliotekernes og fakultetsbibliotekernes faciliteter som studiearbejdsplads ift. resten af campusområderne? Er der forskel på stederne? Hvordan? Hvad er godt/dårligt? Arbejdsro, stemning og atmosfære 22. Synes I, at der er tilstrækkelig arbejdsro på studiearbejdspladserne på jeres campus? Hvor vigtigt er dette for, hvor I tager hen for at studere? Hvor vigtig er stemningen på campus? Hvad skaber god stemning? Hvordan oplever du studiemiljøet på KU uden for undervisning (dødt eller livligt)? Services 23. Hvordan oplever I muligheden for at købe kaffe/the/forfriskninger? Har det betydning for om du bliver på campus? Er der noget, du savner? 24. Hvor meget bruger I IT-faciliteterne på campus? Herunder også brug af AV-udstyr, interaktive skærme/tavler og projektorer. Hvor tilfredse er I med IT-faciliteterne? Herunder computerrum, Wi-Fi, stikkontakter, print, scan, AV-udstyr osv. Er der noget IT-udstyr, du savner? Er der det rigtige udstyr til rådighed/de rigtige mængder/den rette kapacitet og kvalitet? Hvor godt/dårligt virker Wi-Fi på campus (eduroam) Hvor tilfredse er I med antallet af stikkontakter uden for undervisningslokalerne? Hvor tilfreds er I med printmuligheder? 25. Er IT-servicen også tilgængelig når du har behov for den? 26. Særligt til internationale studerende: Er der nogle faciliteter/services, du savner som international studerende? Indretning, medbestemmelse og antal pladser 27. Passer indretningen og inventaret i opholdsrummene og studiearbejdspladserne til de aktiviteter, I bruger dem til eller gerne vil bruge dem til? Er der noget, der mangler eller noget, der er overflødigt? Føler I, at I har tilstrækkelig mulighed for at påvirke indretningen af studiearbejdspladser og opholdsrum? Opsamling Øvelse: Prioritering af faciliteter og services 60 KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM

61 I denne del af fokusgruppeinterviewet vil vi lave en kort øvelse, der går ud på, at I sætter jer sammen 2 og 2 og beskrive de optimale fysiske rammer, når I hhv. skal arbejde alene, arbejde i grupper og holde pause med dine studiekammerater. I får udleveret et stykke papir og en kuglepen, og så skal I notere 3-5 ting for hvert spørgsmål. I skal altså være med til at prioritere, hvad KU skal have fokus på, når det kommer til studiearbejdspladser og opholdsrum. - Hvordan er de optimale fysiske rammer, når du skal arbejde alene? Atmosfære, transporttid, åbningstider, personale, services, AV-udstyr, nærhed osv.? - Hvordan er de optimale fysiske rammer, når du skal arbejde i grupper? Atmosfære, transporttid, åbningstider, personale, services, AV-udstyr, nærhed osv.? - Hvordan er de optimale fysiske rammer, når du er holder pause med dine studiekammerater? Atmosfære, transporttid, åbningstider, personale, services, AV-udstyr, nærhed osv.? 28. Opsummerende, mener I så, at udbuddet af forske til de studerendes efterspørgsel? Spørgsmålet skal afdækkes både hvad angår mængder og typer af fysisk studiemiljø, inklusiv evt. særlige behov fra internationale studerende. KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM 61

62 Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel Norsk adresse 123 N-2390 Oslo Tel KORTLÆGNING AF DET FYSISKE STUDIEMILJØ PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET DAMVAD.COM