Greve Kommunes skolepolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Greve Kommunes skolepolitik"

Transkript

1 Greve Kommunes skolepolitik Fem fokusområder Trivsel og sundhed Læring Digital skole Innovation og kreativitet Inklusion (Udkast 19. april 2012) Juni 2012

2 Forord Børn og unge i Greve Kommune skal gå i en skole, der ruster dem både fagligt og menneskeligt. Skolen skal skabe tryghed og være et sted, hvor børn og unge trives og er en del af fællesskabet. Der skal være plads til, at alle børn og unge kan udvikle sig og udnytte deres evner, og deres naturlige nysgerrighed og interesse skal fremmes. Skolen skal tage afsæt i den hverdag, børn og unge har, hvor digitale medier og kommunikation spiller en stadig større rolle. Byrådet i Greve Kommune har derfor en ambitiøs vision for udviklingen af kommunens skoler de kommende år. Den tager udgangspunkt i et ønske om skabe en endnu bedre skole, en anderledes skole, en fremsynet skole og en helhedsorienteret skole, som tilgodeser børn og unge i Greve Kommune bedst muligt. Skolepolitikken vedrører både skolens undervisnings- og fritidsdel og skolens relation til det omgivende samfund. Derfor er skolepolitikken formuleret med afsæt i, at børn og unge i skolesammenhæng ofte er mere end elever. De er hele børn og unge, som vi skal sikre et sammenhængende skoletilbud til. Visionen udfolder sig i fem skolepolitiske fokusområder: 1. Trivsel og sundhed 2. Læring 3. Digital skole 4. Innovation & kreativitet 5. Inklusion De fem fokusområder skal tænkes ind i skolens hverdag og i det arbejde, der allerede gøres i skolen. Fokusområderne skal binde skolens mange aktiviteter bedre sammen og være gennemgående elementer i undervisningen i og på tværs af fagene, undervisningsmiljøet, skolens fritidsdel og skolehjemsamarbejdet, for blot at nævne nogle af skolens mange opgaver.

3 Det er en afgørende ambition, at skolepolitikken skal motivere, involvere og være vedkommende for børnene og de unge, deres forældre og skolens forskellige medarbejdere. Derfor er skolepolitikken blevet til i en dialog mellem det politiske niveau, ledelser, medarbejdere, skolebestyrelser, forældre og kommunalt nedsatte råd. Det giver de fem fokusområder de bedste muligheder for at blive omsat i skolens hverdag. Skolepolitikken er sammen med lovgivningen på området og Børne- og Ungepolitikken rammen for Greve Kommunes skoler, som illustreret nedenfor. Det er afgørende, at udfoldelsen af skolepolitikken sker på den enkelte skole for at sikre ejerskab og forankring. Derfor skal skolen både i fritids- og undervisningsdelen vise, hvordan skolen vil arbejde med de enkelte fokusområder og deres målsætninger, og hvorledes skolen vil evaluere og dokumentere arbejdet, herunder indsatsernes resultater og effekter. Folkeskoleloven Greve Kommunes børne- og unge politik Greve Kommunes skolepolitik Den enkelte skoles udfoldelse af lovgivning, børne-og ungepolitik og skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik bygger på den ambition, at skolepolitikken og dens fokusområder skal kunne ses helt ned i det enkelte barns og unges skoletaske, og at den medtænkes i al planlægning og gennemførelse af en given undervisning og andre aktiviteter. Det kræver, at alle gode kræfter samles om at føre visionen ud i livet. Denne fælles formulering af skolepolitikken er første skridt på vejen. Byrådet i Greve Kommune

4 De overordnede målsætninger for de fem fokusområder Trivsel og Sundhed Børnene skal være glade for at gå i skole og have venner Børnene skal lære om sundhed og trivsel og betydningen heraf for dem selv KRAM i undervisningen (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Børnenes fysiske og psykiske sundhed skal understøttes af læringsmiljøet Børnenes forældre skal involveres i og bidrage til børnenes sundhed og læringsparathed Læring Børnenes faglighed og dannelse skal være i centrum for læringen Børnenes uddannelsesparathed skal styrkes ved, at deres lyst til at lære stimuleres Børnenes forandringsparathed skal fremmes gennem læringsmiljø og undervisning Skolen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger og understøtte børnenes læring gennem undervisningsdifferentiering - også de dygtige børn Den digitale skole 1:1 skolen Børnenes motivation for læring og deres deltagelse og inddragelse i undervisningen skal styrkes Børnenes digitale kompetencer skal styrkes gennem brug af it i den daglige undervisning Børnenes faglige udbytte af undervisningen skal understøttes gennem en tidsvarende og varieret undervisning, der tilgodeser det enkelte barns måde at lære på Skolen skal understøtte et læringsmiljø, som fremmer kommunikation og videndeling mellem børn, mellem medarbejdere og på tværs af skoler Innovation og kreativitet Børnenes nysgerrighed og kreativitet skal stimuleres gennem nye inspirerende og varierende læringsmiljøer Skolens undervisning og læringsmiljø skal styrke entreprenørskab, dvs. børnenes evne til at få ideer og omsætte dem i praksis, lige fra idégenerering og proces, til udførelse De kreative og praktisk/musiske momenter i alle fag skal styrkes gennem hele skoleforløbet Inklusion Flest mulige børn skal inkluderes i kommunens almene skoletilbud - bedst muligt. Målsætningen er, at 97 % af børnene undervises i kommunens almene skoletilbud i 2014 og kun 3 % i specialtilbud Skolen og forældrene har i samarbejde et ansvar for at skabe og styrke forpligtende fælleskaber blandt børnene Forældrene skal inddrages aktivt i arbejdet med at skabe en inkluderende skole med plads til forskellige læringsbehov og forudsætninger

5 Fokusområde 1: Trivsel & sundhed Det forstår vi ved trivsel og sundhed Trivsel er, når børn og unge er glade for at gå i skole og har venner i og uden for skolen. Det er, når børnene og de unge oplever sammenhæng og tryghed i deres hverdag. Trivsel i skolen handler også om at blive tilpas udfordret og møde voksne, som stimulerer børnenes lyst til at lære, og som fortæller, hvad barnet er god til, og hvad der kan gøres bedre. Sundhed er, når børn og unge møder op i skolen læringsparate, dvs. er udhvilet, har spist morgenmad og har mulighed for et sundt frokostmåltid midt på dagen. Sundhed i skolen handler også om, at der er nogle rammer på skolen, som giver mulighed for og tilskynder til bevægelse. Sundhed er ikke kun lig med ét fag på skoleskemaet én gang om ugen, men skal ses på tværs af fagene. Sundhed er, når børn og unge selv har en forståelse for vigtigheden af, at de er sunde og raske for at kunne trives og lære. Derfor er trivsel og sundhed vigtig Børn og unges trivsel i og uden for skolen er vigtig, fordi trivsel og tryghed er en grundforudsætning for at kunne tilegne sig ny viden og have lyst til at lære mere. Hvis børnene og de unge har venner og er en del af et inkluderende fællesskab, fremmer det deres lyst til at gå i skole og deltage i skolens og SFO'ens mange aktiviteter. En indsats i skolen og SFO'en for at fremme børn og unges sundhed kan medvirke til at forbygge sygdomme og ulykker på kort sigt. Ligesom børnenes forudsætninger for at lære bliver forbedret, hvis de spiser sundt og får motion. En indsats i skolen for at fremme sundhed skal på længere sigt række ind i børnenes voksenliv, sådan at sunde levevilkår ikke kun afhænger af, i hvilken familie man er vokset op. Øget fokus på sundhed og trivsel skal også være med til at mindske fraværet fra skolens undervisning og dermed være med til at styrke og forbedre de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Trivsel og sundhed er et samarbejdsanliggende for både børnenes forældre og skolens fagprofessionelle (pædagoger, lærere, sundhedsplejerske, psykolog m.fl.), som alle har et ansvar for, at det enkelte barn trives og har det godt. Inspiration til det videre arbejde på skolerne mulighederne er mange Konkretisering af skolens sundhedspolitik og mobbepolitik Trivselsmålinger Etablering af læringsmiljøer, der indbyder til bevægelse Fokus på det æstetiske læringsmiljø Inddrage trivsel og sundhed i undervisningens tilrettelæggelse og indhold Samarbejde med elevernes forældre om sundhed og trivsel forventningsafstemning Fokus på fraværsmønstre forskelle drenge/piger Fokus på særlige drenge- og pigeproblematikker omkring idræt og bevægelse Udeskole flytte undervisningen ud i det fri Trivselscafé og trivselsgrupper Brug af ressourcepersoner: AKTlærere og sundhedsvejledere SFO en som sundheds- og trivselskatalysator Idræts-SFO-udvikling "1 om dagen" - minimum 1 times bevægelse KRAM-projekter (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Samarbejde med frivillige idrætsorganisationer Elev til elev formidling af sund livsstil og adfærd

6 Fokusområde 2: Læring Det forstår vi ved læring Læring er, når barnet gennem nye informationer omformer og udvikler sin viden til ny forståelse, færdigheder og kompetencer og/eller bliver i stand til at bruge det lærte. Læring sker både som en tilegnelsesproces i det enkelte barn og i et samspil med barnets omverden. Derfor er læring også en dannelsesproces. Læring er ikke alene afhængig af barnets og den unges evner, men også af de relationer og det miljø barnet indgår i. Læring handler derfor også om, hvordan barnet trives i og uden for skolen, og om barnet bliver mødt med tilpas udfordringer og opbakning. Det gælder både de børn, som har svært ved at lære, og de børn som har særlige talenter. Læring foregår ikke kun i undervisningssammenhæng, men også i børnenes fritid og liv i øvrigt. Derfor er læring vigtig En af skolens vigtigste opgaver er fremme børnenes og de unges kundskaber og færdigheder, så de får lyst til at lære mere. Derfor er læring omdrejningspunktet i skolen og er sammen med legen også en vigtig del af skolens fritidsdel. Læring er vigtigt, fordi det at kunne tilegne sig ny viden og omsætte det i praksis eller bruge den erhvervede viden til nye erkendelser er afgørende for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse afhænger derfor af folkeskolens og ungdomsuddannelsernes evne til at møde eleverne med de rette udfordringer i et læringsmiljø, der stimulerer faglighed, læring og forandringsparathed. Læring er også vigtig for det enkelte barn og den enkelte unge, fordi det giver adgang til at kunne deltage, tage medansvar, kende sine rettigheder i et samfund med frihed og folkestyre. Læring er en livslang proces, som vi skal klæde vores børn og unge bedst muligt på til - og det gør vi bl.a. ved at lære dem at lære. Inspiration til det videre arbejde på skolerne - mulighederne er mange Inspirerende og fleksible læringsmiljøer Undervisningsdifferentiering Faglig læsning i alle fag Holddannelse ud fra interesser, køn, kompetencer og behov Brug af digitale læremidler i undervisningen Lokalsamfundet ind i undervisningen - samarbejde med kulturlivet, erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner i lokalområdet Brug af eksterne undervisere med særlig viden inden for et område, fx ren energi Arbejde med synlige mål i undervinsingen Løbende evaluering og konstruktiv feed-back på elevernes udbytte af undervisningen Læring med udgangspunkt i et ressourcesyn på eleverne Elevinddragelse og medbestemmelse Talent-strategi Fokus på læringsperspektivet i SFO'en og samarbejdet mellem de professionelle omkring børnene Videreudvikling af skoleprofiler Udeskole som pædagogisk metode

7 Fokusområde 3: Digital skole 1:1-skolen Det forstår vi ved den digitale skole Den digitale skole er en skole, hvor børnene og de unge bruger it i forberedelsen, gennemførelsen og efterbehandlingen af undervisningen. Den digitale skole er en skole, hvor hver elev og medarbejder har en ipad, som de kan bruge som en digital skoletaske, hvor der både er penalhus, noter, bøger og andet undervisningsmateriale i. Det er det, vi kalder for 1:1-skolen. I 1:1-skolen er den enkelte elev aktiv og medvirkende i undervisningsprocessen, mens læreren og pædagogen i højere grad guider og faciliterer elevens læreproces. De nyeste læringsmuligheder er til rådighed, således at både lærere, pædagoger og elever har mulighed for at vælge læremiddel og arbejdsform alt efter den konkrete sammenhæng og den enkelte elevs måde at lære på. Derfor er den digitale skole vigtig Greve Kommune vurderer, at ipaden i højere grad end de traditionelle læremidler kan understøtte visionen om fremtidens læringsmiljøer, hvor læring i større omfang end tidligere er uafhængig af tid og sted, og hvor der er helt nye muligheder for kommunikation og videndeling. Greve Kommune ønsker, med en ipad til alle, at understøtte en undervisning, der i højere grad inddrager elevernes kompetencer og tilgodeser udviklingen af deres selvstændighed, innovative og kreative evner. Ud over at understøtte nye former for læring, giver den digitale skole mulighed for at prioritere indsatsen så tæt på undervisningen og eleverne som muligt og på den måde være med til at øge elevernes motivation for læring og deres faglige udbytte. Skolen skal fortsat fremme elevernes kundskaber og færdigheder og understøtte elevernes alsidige udvikling, og det skal ske i tæt sammenhæng med udviklingen i resten af samfundet. Den digitale skole skal skabe denne sammenhæng mellem skolens kerneopgave og de samfundsmæssige krav, der er til brugen og håndteringen af ny teknologi og forskellige medier. Greve Kommunes 10. klasse vil fra begyndelsen af skoleåret 2012/2013 arbejde med ipads som 1:1-strategi. Den digitale skole vil blive indfaset løbende på de øvrige af kommunens folkeskoler fra skoleåret 2012/2013. Alle medarbejdere vil gennemføre et kompetenceudviklingsforløb, der skal ruste dem til opgaven. Inspiration til det videre arbejde på skolerne - mulighederne er mange Tilrettelæggelse af fleksible, varierende, involverende og aktuelle undervisningsforløb Etablering af nye og anderledes læringsmiljøer Flere muligheder for undervisningsdifferentiering Virtuel holddannelse, fx ud fra interesser, køn, kompetencer og behov Skræddersyede undervisningsforløb, der fremmer inklusion Middel til at understøtte elevernes forskellige læringsformer/stile Fokus på elevernes medinddragelse og motivation Understøtte den internationale dimension i undervisningen Hjælpe eleverne til at navigere i den store mængde af information, der omgiver dem i hverdagen i form af tekst, billeder, lyd og symboler Fokus på elevernes digitale dannelse og adfærd Videndeling mellem lærere og mellem elever og på tværs af skoler Ressourcepersoner, som kan understøtte udviklingen af den digitale skole Digitale elevpatruljer It mentorer SFO'en i den digitale skole Lokalsamfundet ind i undervisningen

8 Fokusområde 4: Innovation & kreativitet Det forstår vi ved innovation og kreativitet Innovation opstår, når kendt eller ny viden kombineres på en ny måde, eller når kendt og ny viden bringes i ny anvendelse. Innovation er resultatet af bevidste handlinger og aktiviteter rettet mod at forbedre et produkt, en proces, en organisering eller en formidling. Innovation er derfor ikke kun at opfinde et produkt, det handler i bred forstand om at gøre noget på en bedre måde. Kreativitet er at skabe noget nyt, ved at kombinere nye og eksisterende ideer, tanker og materialer på en ny og anderledes måde, som har betydning for andre. I skolesammenhæng betyder det, at børnene og de unge skal lære at arbejde eksperimenterende, og at deres nysgerrighed skal stimuleres. De skal lære, at der kan være flere "rigtige" svar, og at der er plads til at begå fejl, blot de har forsøgt at gå nye veje eller har forfulgt en idé. De skal få en forståelse for hele forløbet fra idégenerering og proces frem mod udførelse af ideen til selve iværksættelsen - også kaldet entreprenørskab. Derfor er innovation og kreativitet vigtig Danmark skal leve af at være bedre og hurtigere end andre lande til at få idéer og omsætte dem til varer, som vi kan handle med. Det betyder, at der i mange jobs og uddannelser kræves, at man kan tænke innovativt og kreativt. Innovation og kreativitet handler også om, at det enkelte menneske lærer at tænke selvstændigt og har mod til at afprøve egne ideer og forfølge dem. Kreativitet kan også handle om personlig udfoldelse for den enkelte. Udviklingen af innovative og kreative kompetencer, allerede i barndommen og ungdommen, er således afgørende for de senere muligheder i arbejdslivet og i livet i det hele taget. Det er derfor vigtigt, at skolen er med til at skabe eksperimenterende læringsmiljøer og metoder samt en kultur og en forståelse for, at resultater og virkninger ikke altid kendes på forhånd. Innovation og kreativitet handler ofte om at kombinere viden fra forskellige fagområder, derfor er det vigtigt, at fagene samarbejder på tværs, og at innovation og kreativitet tænkes ind både skolens undervisnings- og fritidsdel. Inspiration til det videre arbejde på skolerne - mulighederne er mange Den digitale skole som innovations-katalysator Styrkelse af de kreative og praktiske momenter i alle fag Nye varierende læringsmiljøer, der bryder med det traditionelle klasselokale Brug af leg, bevægelse og udendørsaktiviteter Undervisningsmetoder og - materialer, der understøtter innovation og kreativitet CL: Co-operative Learning (Samarbejdsbaseret undervisning, hvor lærerens tid ved tavlen mindskes) Samarbejde mellem flere fag Læring på kryds og tværs af klasser, fag og årgange Uddannelse og brug af særlige ressourcepersoner Etablering af innovationsnetværk på tværs af skoler Innovative frontløberskoler Brug af eksterne undervisere med viden inden for særlige områder, fx kunst og forskning Lokalsamfundet ind i undervisningen - samarbejde med kulturlivet, erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner i lokalområdet Eksperimentarium Innovationsråd

9 Fokusområde 5: Inklusion Det forstår vi ved inklusion Inklusion er, når børn og unge har mulighed for at indgå som ligeværdige deltagere i et anerkendende og udviklende fællesskab inden for skolens almenområde eller så tæt på som muligt. Både skole og forældre har en vigtig rolle heri. Inklusion handler om at styrke børnenes egne ressourcer og anerkende, at de lærer på forskellig vis og har forskellige forudsætninger. I den forbindelse er det centralt at have fokus på, at drenge i dag er overrepræsenteret i specialundervisningen i forhold til piger. Ligesom indvandre og efterkommere klarer sig dårligere fagligt end etnisk danske elever. Også elevernes sociale baggrund har betydning for deres skolegang og behov for støtte. Inklusion vedrører alle børn. Inklusion skal derfor forstås bredt: Inklusion vedrører både børn med særlige behov, herunder børn der er sprogligt udfordret, børn med begrænset uddannelsesmæssig opbakning hjemmefra samt elever med særlige talenter - og alle dem midt imellem. Det er kommunens overordnede målsætning, at 97 % af eleverne undervises i kommunens almene skoletilbud i 2014, og at kun 3 % af eleverne undervises i specialtilbud. Derfor er inklusion vigtig Børn og unge skal opleve, at de har unikke egenskaber, interesser og læringsbehov, som de kan deltage og bidrage med i fællesskabet. Børn og unge skal ikke være udelukket fra at deltage i aktiviteter med deres jævnaldrende kammerater, blot fordi de har brug for støtte og hjælp i forbindelse med skolearbejdet. Støtten skal i højere grad end i dag gives i klassen med brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse samt ved brug af supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Inklusion er også af afgørende betydning ud fra en overordnet samfundsmæssig betragtning. På landsplan udgør specialundervisningsområdet knap 30 % af folkeskolens samlede udgifter. Fortsætter denne udvikling, vil det udhule ressourcerne til undervisningen i det almene skoletilbud. Derfor skal ressourcer i langt større omfang bruges tættere på normalområdet til gavn for alle elever. Børn, der ikke har gavn af at være en del af skolens almenområde, skal stadig tilbydes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Inspiration til det videre arbejde på skolerne - mulighederne er mange Inddrage forældrene i ansvaret for at skabe inkluderende fællesskaber Læring med udgangspunkt i et ressourcesyn på eleverne Brug af ny økonomistyrings-model for øget inklusion Implementering af det ændrede lovgrundlag vedr. støtte og specialundervisning til børn Udvikling af et læringsmiljø, der tilgodeser tosprogede børn og børn med særlige behov og forudsætninger Udvikling af et læringsmiljø og en undervisning, der i højere grad tilgodeser drenge Undervisningsdifferentiering og Co-operative Learning Arbejde med synlige faglige og sociale mål for den enkelte elev, som løbende evalueres sammen med eleven Holddannelse ud fra interesser, køn, kompetencer og behov AKT - Adfærd, Kontakt, Trivsel Etablering af et inklusionsteam eller ressourcepersoner på enkelte skole, som medarbejderne kan konsultere og blive coachet af Kommunalt efteruddannelsesprogram i inkluderende praksis for pædagoger, lærere og ledere Fokus på betydningen af klasse- og adfærdsledelse Lav en plan Tosprogs- Taskforce projektet

10 En skolepolitik, der sikrer ejerskab og udvikling Skolepolitikken sætter sammen med Børne- og Ungepolitikken og lovgivningen på området rammen for Greve Kommunes skoler. Udfyldelsen af rammen skal ske på de enkelte skoler. Det er de enkelte skoler, skoleledere, lærere og pædagoger, som kender deres skole, børnene, de unge og deres forældre bedst. Derfor er det et ønske fra politisk side, at skolepolitikken bliver forankret lokalt ude på skolerne, og at den bliver en integreret del af skolernes hverdag. Skolernes medinddragelse og ejerskab er afgørende for, at de fem fokusområder bliver omsat til initiativer, som skaber resultater lokalt på den enkelte skole. Man kan sige, at skolepolitikken angiver fem overordnede rejsemål: 1)Trivsel og Sundhed, 2) Læring, 3) Digital Skole, 4) Innovation og Kreativitet og 5) Inklusion. Vejene til målene kan være forskellige, alt efter den enkelte skoles særlige forhold og prioriteringer. Det centrale er, at alle kommer frem til målet og til tiden. Med frihed og medinddragelse følger også ansvar. Derfor skal hver skole beskrive, hvordan den vil arbejde med de fem fokusområder, og hvilke resultater de ønsker at opnå med indsatsen, og de skal dokumentere og evaluere indsatsen efterfølgende. Overordnede målsætninger for fokusområdet Den enkelte skole Sådan vil skolen arbejde med fokusområdet Den enkelte skole Skolen ønsker at opnå disse resultater for fokusområdet Den enkelte skole Skolens dokumentation og evaluering af indsatsen Som eksempel er et af fokusområderne, på næste side, udfoldet med udgangspunkt i den måde, skolerne skal arbejde med skolepolitikken på. De overordnede målsætninger er skitseret under fokusområdet, og der er givet konkrete eksempler på, hvordan skolerne kan arbejde med fokusområdet, og eksempler på, hvordan man kan opstille resultater.

11 Eksempel på udfoldelse af fokusområde Trivsel og sundhed Overordnede målsætninger Trivsel og Sundhed betyder Børnene skal være glade for at gå i skole og have venner Børnene skal lære om sundhed og trivsel og betydningen heraf for dem selv KRAM i undervisningen (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Børnenes fysiske og psykiske sundhed skal understøttes af læringsmiljøet Børnenes forældre skal involveres i og bidrage til børnenes sundhed og læringsparathed Den enkelte skole Sådan vil vi arbejde med Trivsel og Sundhed på skolen Eksempel Gennemførelse af trivselsundersøgelse Skolehjemsarbejdet, forældrenes rolle for trivsel og sundhed Idræts-SFO Forsøg med tilbud om morgenmad kl på skolen Arbejde med den fysiske og sociale betydning af sundhed i fagene, fysik-kemi, biologi og samfundsfag osv Den enkelte skole Vi ønsker at opnå disse resultater på skolen Eksempel At trivslen blandt eleverne bliver bedre At alle børn og unge har mindst én ven At elevernes fravær bliver mindre At der er mere ro og koncentration i timerne At eleverne kan relatere undervisningen til deres egen sundhed osv Den enkelte skole Skolens dokumentation og evaluering af indsatsen

12 Ressourcerne Skolepolitikken skal udmøntes ved hjælp af de ressourcer, der allerede er i og omkring skolen og SFO'en Børn og forældre Lærerne og pædagogerne Ledelserne Skolebestyrelserne Vejlederne i skolen - AKT-vejledere (Adfærd, Kontakt og Trivsel) - Læsevejledere - Matematikvejledere - Kvalitetsvejledere - It-vejledere - o.a. Kompetenceudvikling ift. inklusion Udvikling af konkret videndeling mellem de fagprofessionelle (Videncenter-tankegangen) Lokal ressourcemodel for inklusion Pædagogisk læringscenter o.a. lokalt/skolebibliotek PPR - Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning UUV - Ungdommens Uddannelses Vejledning Ungdomsskolen, fritids- og ungdomsklubber Lokalområdet - virksomheder, kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner Idrætsforeninger Center for Dagtilbud og Skoler + rådhusets fællescentre Kompetencecenteret

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Et unikt samarbejde mellem erhvervslivet, folkeskolen og Herning Kommune. Historik 1 årigt pilotprojekt december 2008 december 2009 Erhvervsforeningerne

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere