Greve Kommunes skolepolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Greve Kommunes skolepolitik"

Transkript

1 Greve Kommunes skolepolitik Fem fokusområder Trivsel og sundhed Læring Digital skole Innovation og kreativitet Inklusion (Udkast 19. april 2012) Juni 2012

2 Forord Børn og unge i Greve Kommune skal gå i en skole, der ruster dem både fagligt og menneskeligt. Skolen skal skabe tryghed og være et sted, hvor børn og unge trives og er en del af fællesskabet. Der skal være plads til, at alle børn og unge kan udvikle sig og udnytte deres evner, og deres naturlige nysgerrighed og interesse skal fremmes. Skolen skal tage afsæt i den hverdag, børn og unge har, hvor digitale medier og kommunikation spiller en stadig større rolle. Byrådet i Greve Kommune har derfor en ambitiøs vision for udviklingen af kommunens skoler de kommende år. Den tager udgangspunkt i et ønske om skabe en endnu bedre skole, en anderledes skole, en fremsynet skole og en helhedsorienteret skole, som tilgodeser børn og unge i Greve Kommune bedst muligt. Skolepolitikken vedrører både skolens undervisnings- og fritidsdel og skolens relation til det omgivende samfund. Derfor er skolepolitikken formuleret med afsæt i, at børn og unge i skolesammenhæng ofte er mere end elever. De er hele børn og unge, som vi skal sikre et sammenhængende skoletilbud til. Visionen udfolder sig i fem skolepolitiske fokusområder: 1. Trivsel og sundhed 2. Læring 3. Digital skole 4. Innovation & kreativitet 5. Inklusion De fem fokusområder skal tænkes ind i skolens hverdag og i det arbejde, der allerede gøres i skolen. Fokusområderne skal binde skolens mange aktiviteter bedre sammen og være gennemgående elementer i undervisningen i og på tværs af fagene, undervisningsmiljøet, skolens fritidsdel og skolehjemsamarbejdet, for blot at nævne nogle af skolens mange opgaver.

3 Det er en afgørende ambition, at skolepolitikken skal motivere, involvere og være vedkommende for børnene og de unge, deres forældre og skolens forskellige medarbejdere. Derfor er skolepolitikken blevet til i en dialog mellem det politiske niveau, ledelser, medarbejdere, skolebestyrelser, forældre og kommunalt nedsatte råd. Det giver de fem fokusområder de bedste muligheder for at blive omsat i skolens hverdag. Skolepolitikken er sammen med lovgivningen på området og Børne- og Ungepolitikken rammen for Greve Kommunes skoler, som illustreret nedenfor. Det er afgørende, at udfoldelsen af skolepolitikken sker på den enkelte skole for at sikre ejerskab og forankring. Derfor skal skolen både i fritids- og undervisningsdelen vise, hvordan skolen vil arbejde med de enkelte fokusområder og deres målsætninger, og hvorledes skolen vil evaluere og dokumentere arbejdet, herunder indsatsernes resultater og effekter. Folkeskoleloven Greve Kommunes børne- og unge politik Greve Kommunes skolepolitik Den enkelte skoles udfoldelse af lovgivning, børne-og ungepolitik og skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik bygger på den ambition, at skolepolitikken og dens fokusområder skal kunne ses helt ned i det enkelte barns og unges skoletaske, og at den medtænkes i al planlægning og gennemførelse af en given undervisning og andre aktiviteter. Det kræver, at alle gode kræfter samles om at føre visionen ud i livet. Denne fælles formulering af skolepolitikken er første skridt på vejen. Byrådet i Greve Kommune

4 De overordnede målsætninger for de fem fokusområder Trivsel og Sundhed Børnene skal være glade for at gå i skole og have venner Børnene skal lære om sundhed og trivsel og betydningen heraf for dem selv KRAM i undervisningen (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Børnenes fysiske og psykiske sundhed skal understøttes af læringsmiljøet Børnenes forældre skal involveres i og bidrage til børnenes sundhed og læringsparathed Læring Børnenes faglighed og dannelse skal være i centrum for læringen Børnenes uddannelsesparathed skal styrkes ved, at deres lyst til at lære stimuleres Børnenes forandringsparathed skal fremmes gennem læringsmiljø og undervisning Skolen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger og understøtte børnenes læring gennem undervisningsdifferentiering - også de dygtige børn Den digitale skole 1:1 skolen Børnenes motivation for læring og deres deltagelse og inddragelse i undervisningen skal styrkes Børnenes digitale kompetencer skal styrkes gennem brug af it i den daglige undervisning Børnenes faglige udbytte af undervisningen skal understøttes gennem en tidsvarende og varieret undervisning, der tilgodeser det enkelte barns måde at lære på Skolen skal understøtte et læringsmiljø, som fremmer kommunikation og videndeling mellem børn, mellem medarbejdere og på tværs af skoler Innovation og kreativitet Børnenes nysgerrighed og kreativitet skal stimuleres gennem nye inspirerende og varierende læringsmiljøer Skolens undervisning og læringsmiljø skal styrke entreprenørskab, dvs. børnenes evne til at få ideer og omsætte dem i praksis, lige fra idégenerering og proces, til udførelse De kreative og praktisk/musiske momenter i alle fag skal styrkes gennem hele skoleforløbet Inklusion Flest mulige børn skal inkluderes i kommunens almene skoletilbud - bedst muligt. Målsætningen er, at 97 % af børnene undervises i kommunens almene skoletilbud i 2014 og kun 3 % i specialtilbud Skolen og forældrene har i samarbejde et ansvar for at skabe og styrke forpligtende fælleskaber blandt børnene Forældrene skal inddrages aktivt i arbejdet med at skabe en inkluderende skole med plads til forskellige læringsbehov og forudsætninger

5 Fokusområde 1: Trivsel & sundhed Det forstår vi ved trivsel og sundhed Trivsel er, når børn og unge er glade for at gå i skole og har venner i og uden for skolen. Det er, når børnene og de unge oplever sammenhæng og tryghed i deres hverdag. Trivsel i skolen handler også om at blive tilpas udfordret og møde voksne, som stimulerer børnenes lyst til at lære, og som fortæller, hvad barnet er god til, og hvad der kan gøres bedre. Sundhed er, når børn og unge møder op i skolen læringsparate, dvs. er udhvilet, har spist morgenmad og har mulighed for et sundt frokostmåltid midt på dagen. Sundhed i skolen handler også om, at der er nogle rammer på skolen, som giver mulighed for og tilskynder til bevægelse. Sundhed er ikke kun lig med ét fag på skoleskemaet én gang om ugen, men skal ses på tværs af fagene. Sundhed er, når børn og unge selv har en forståelse for vigtigheden af, at de er sunde og raske for at kunne trives og lære. Derfor er trivsel og sundhed vigtig Børn og unges trivsel i og uden for skolen er vigtig, fordi trivsel og tryghed er en grundforudsætning for at kunne tilegne sig ny viden og have lyst til at lære mere. Hvis børnene og de unge har venner og er en del af et inkluderende fællesskab, fremmer det deres lyst til at gå i skole og deltage i skolens og SFO'ens mange aktiviteter. En indsats i skolen og SFO'en for at fremme børn og unges sundhed kan medvirke til at forbygge sygdomme og ulykker på kort sigt. Ligesom børnenes forudsætninger for at lære bliver forbedret, hvis de spiser sundt og får motion. En indsats i skolen for at fremme sundhed skal på længere sigt række ind i børnenes voksenliv, sådan at sunde levevilkår ikke kun afhænger af, i hvilken familie man er vokset op. Øget fokus på sundhed og trivsel skal også være med til at mindske fraværet fra skolens undervisning og dermed være med til at styrke og forbedre de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Trivsel og sundhed er et samarbejdsanliggende for både børnenes forældre og skolens fagprofessionelle (pædagoger, lærere, sundhedsplejerske, psykolog m.fl.), som alle har et ansvar for, at det enkelte barn trives og har det godt. Inspiration til det videre arbejde på skolerne mulighederne er mange Konkretisering af skolens sundhedspolitik og mobbepolitik Trivselsmålinger Etablering af læringsmiljøer, der indbyder til bevægelse Fokus på det æstetiske læringsmiljø Inddrage trivsel og sundhed i undervisningens tilrettelæggelse og indhold Samarbejde med elevernes forældre om sundhed og trivsel forventningsafstemning Fokus på fraværsmønstre forskelle drenge/piger Fokus på særlige drenge- og pigeproblematikker omkring idræt og bevægelse Udeskole flytte undervisningen ud i det fri Trivselscafé og trivselsgrupper Brug af ressourcepersoner: AKTlærere og sundhedsvejledere SFO en som sundheds- og trivselskatalysator Idræts-SFO-udvikling "1 om dagen" - minimum 1 times bevægelse KRAM-projekter (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Samarbejde med frivillige idrætsorganisationer Elev til elev formidling af sund livsstil og adfærd

6 Fokusområde 2: Læring Det forstår vi ved læring Læring er, når barnet gennem nye informationer omformer og udvikler sin viden til ny forståelse, færdigheder og kompetencer og/eller bliver i stand til at bruge det lærte. Læring sker både som en tilegnelsesproces i det enkelte barn og i et samspil med barnets omverden. Derfor er læring også en dannelsesproces. Læring er ikke alene afhængig af barnets og den unges evner, men også af de relationer og det miljø barnet indgår i. Læring handler derfor også om, hvordan barnet trives i og uden for skolen, og om barnet bliver mødt med tilpas udfordringer og opbakning. Det gælder både de børn, som har svært ved at lære, og de børn som har særlige talenter. Læring foregår ikke kun i undervisningssammenhæng, men også i børnenes fritid og liv i øvrigt. Derfor er læring vigtig En af skolens vigtigste opgaver er fremme børnenes og de unges kundskaber og færdigheder, så de får lyst til at lære mere. Derfor er læring omdrejningspunktet i skolen og er sammen med legen også en vigtig del af skolens fritidsdel. Læring er vigtigt, fordi det at kunne tilegne sig ny viden og omsætte det i praksis eller bruge den erhvervede viden til nye erkendelser er afgørende for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse afhænger derfor af folkeskolens og ungdomsuddannelsernes evne til at møde eleverne med de rette udfordringer i et læringsmiljø, der stimulerer faglighed, læring og forandringsparathed. Læring er også vigtig for det enkelte barn og den enkelte unge, fordi det giver adgang til at kunne deltage, tage medansvar, kende sine rettigheder i et samfund med frihed og folkestyre. Læring er en livslang proces, som vi skal klæde vores børn og unge bedst muligt på til - og det gør vi bl.a. ved at lære dem at lære. Inspiration til det videre arbejde på skolerne - mulighederne er mange Inspirerende og fleksible læringsmiljøer Undervisningsdifferentiering Faglig læsning i alle fag Holddannelse ud fra interesser, køn, kompetencer og behov Brug af digitale læremidler i undervisningen Lokalsamfundet ind i undervisningen - samarbejde med kulturlivet, erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner i lokalområdet Brug af eksterne undervisere med særlig viden inden for et område, fx ren energi Arbejde med synlige mål i undervinsingen Løbende evaluering og konstruktiv feed-back på elevernes udbytte af undervisningen Læring med udgangspunkt i et ressourcesyn på eleverne Elevinddragelse og medbestemmelse Talent-strategi Fokus på læringsperspektivet i SFO'en og samarbejdet mellem de professionelle omkring børnene Videreudvikling af skoleprofiler Udeskole som pædagogisk metode

7 Fokusområde 3: Digital skole 1:1-skolen Det forstår vi ved den digitale skole Den digitale skole er en skole, hvor børnene og de unge bruger it i forberedelsen, gennemførelsen og efterbehandlingen af undervisningen. Den digitale skole er en skole, hvor hver elev og medarbejder har en ipad, som de kan bruge som en digital skoletaske, hvor der både er penalhus, noter, bøger og andet undervisningsmateriale i. Det er det, vi kalder for 1:1-skolen. I 1:1-skolen er den enkelte elev aktiv og medvirkende i undervisningsprocessen, mens læreren og pædagogen i højere grad guider og faciliterer elevens læreproces. De nyeste læringsmuligheder er til rådighed, således at både lærere, pædagoger og elever har mulighed for at vælge læremiddel og arbejdsform alt efter den konkrete sammenhæng og den enkelte elevs måde at lære på. Derfor er den digitale skole vigtig Greve Kommune vurderer, at ipaden i højere grad end de traditionelle læremidler kan understøtte visionen om fremtidens læringsmiljøer, hvor læring i større omfang end tidligere er uafhængig af tid og sted, og hvor der er helt nye muligheder for kommunikation og videndeling. Greve Kommune ønsker, med en ipad til alle, at understøtte en undervisning, der i højere grad inddrager elevernes kompetencer og tilgodeser udviklingen af deres selvstændighed, innovative og kreative evner. Ud over at understøtte nye former for læring, giver den digitale skole mulighed for at prioritere indsatsen så tæt på undervisningen og eleverne som muligt og på den måde være med til at øge elevernes motivation for læring og deres faglige udbytte. Skolen skal fortsat fremme elevernes kundskaber og færdigheder og understøtte elevernes alsidige udvikling, og det skal ske i tæt sammenhæng med udviklingen i resten af samfundet. Den digitale skole skal skabe denne sammenhæng mellem skolens kerneopgave og de samfundsmæssige krav, der er til brugen og håndteringen af ny teknologi og forskellige medier. Greve Kommunes 10. klasse vil fra begyndelsen af skoleåret 2012/2013 arbejde med ipads som 1:1-strategi. Den digitale skole vil blive indfaset løbende på de øvrige af kommunens folkeskoler fra skoleåret 2012/2013. Alle medarbejdere vil gennemføre et kompetenceudviklingsforløb, der skal ruste dem til opgaven. Inspiration til det videre arbejde på skolerne - mulighederne er mange Tilrettelæggelse af fleksible, varierende, involverende og aktuelle undervisningsforløb Etablering af nye og anderledes læringsmiljøer Flere muligheder for undervisningsdifferentiering Virtuel holddannelse, fx ud fra interesser, køn, kompetencer og behov Skræddersyede undervisningsforløb, der fremmer inklusion Middel til at understøtte elevernes forskellige læringsformer/stile Fokus på elevernes medinddragelse og motivation Understøtte den internationale dimension i undervisningen Hjælpe eleverne til at navigere i den store mængde af information, der omgiver dem i hverdagen i form af tekst, billeder, lyd og symboler Fokus på elevernes digitale dannelse og adfærd Videndeling mellem lærere og mellem elever og på tværs af skoler Ressourcepersoner, som kan understøtte udviklingen af den digitale skole Digitale elevpatruljer It mentorer SFO'en i den digitale skole Lokalsamfundet ind i undervisningen

8 Fokusområde 4: Innovation & kreativitet Det forstår vi ved innovation og kreativitet Innovation opstår, når kendt eller ny viden kombineres på en ny måde, eller når kendt og ny viden bringes i ny anvendelse. Innovation er resultatet af bevidste handlinger og aktiviteter rettet mod at forbedre et produkt, en proces, en organisering eller en formidling. Innovation er derfor ikke kun at opfinde et produkt, det handler i bred forstand om at gøre noget på en bedre måde. Kreativitet er at skabe noget nyt, ved at kombinere nye og eksisterende ideer, tanker og materialer på en ny og anderledes måde, som har betydning for andre. I skolesammenhæng betyder det, at børnene og de unge skal lære at arbejde eksperimenterende, og at deres nysgerrighed skal stimuleres. De skal lære, at der kan være flere "rigtige" svar, og at der er plads til at begå fejl, blot de har forsøgt at gå nye veje eller har forfulgt en idé. De skal få en forståelse for hele forløbet fra idégenerering og proces frem mod udførelse af ideen til selve iværksættelsen - også kaldet entreprenørskab. Derfor er innovation og kreativitet vigtig Danmark skal leve af at være bedre og hurtigere end andre lande til at få idéer og omsætte dem til varer, som vi kan handle med. Det betyder, at der i mange jobs og uddannelser kræves, at man kan tænke innovativt og kreativt. Innovation og kreativitet handler også om, at det enkelte menneske lærer at tænke selvstændigt og har mod til at afprøve egne ideer og forfølge dem. Kreativitet kan også handle om personlig udfoldelse for den enkelte. Udviklingen af innovative og kreative kompetencer, allerede i barndommen og ungdommen, er således afgørende for de senere muligheder i arbejdslivet og i livet i det hele taget. Det er derfor vigtigt, at skolen er med til at skabe eksperimenterende læringsmiljøer og metoder samt en kultur og en forståelse for, at resultater og virkninger ikke altid kendes på forhånd. Innovation og kreativitet handler ofte om at kombinere viden fra forskellige fagområder, derfor er det vigtigt, at fagene samarbejder på tværs, og at innovation og kreativitet tænkes ind både skolens undervisnings- og fritidsdel. Inspiration til det videre arbejde på skolerne - mulighederne er mange Den digitale skole som innovations-katalysator Styrkelse af de kreative og praktiske momenter i alle fag Nye varierende læringsmiljøer, der bryder med det traditionelle klasselokale Brug af leg, bevægelse og udendørsaktiviteter Undervisningsmetoder og - materialer, der understøtter innovation og kreativitet CL: Co-operative Learning (Samarbejdsbaseret undervisning, hvor lærerens tid ved tavlen mindskes) Samarbejde mellem flere fag Læring på kryds og tværs af klasser, fag og årgange Uddannelse og brug af særlige ressourcepersoner Etablering af innovationsnetværk på tværs af skoler Innovative frontløberskoler Brug af eksterne undervisere med viden inden for særlige områder, fx kunst og forskning Lokalsamfundet ind i undervisningen - samarbejde med kulturlivet, erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner i lokalområdet Eksperimentarium Innovationsråd

9 Fokusområde 5: Inklusion Det forstår vi ved inklusion Inklusion er, når børn og unge har mulighed for at indgå som ligeværdige deltagere i et anerkendende og udviklende fællesskab inden for skolens almenområde eller så tæt på som muligt. Både skole og forældre har en vigtig rolle heri. Inklusion handler om at styrke børnenes egne ressourcer og anerkende, at de lærer på forskellig vis og har forskellige forudsætninger. I den forbindelse er det centralt at have fokus på, at drenge i dag er overrepræsenteret i specialundervisningen i forhold til piger. Ligesom indvandre og efterkommere klarer sig dårligere fagligt end etnisk danske elever. Også elevernes sociale baggrund har betydning for deres skolegang og behov for støtte. Inklusion vedrører alle børn. Inklusion skal derfor forstås bredt: Inklusion vedrører både børn med særlige behov, herunder børn der er sprogligt udfordret, børn med begrænset uddannelsesmæssig opbakning hjemmefra samt elever med særlige talenter - og alle dem midt imellem. Det er kommunens overordnede målsætning, at 97 % af eleverne undervises i kommunens almene skoletilbud i 2014, og at kun 3 % af eleverne undervises i specialtilbud. Derfor er inklusion vigtig Børn og unge skal opleve, at de har unikke egenskaber, interesser og læringsbehov, som de kan deltage og bidrage med i fællesskabet. Børn og unge skal ikke være udelukket fra at deltage i aktiviteter med deres jævnaldrende kammerater, blot fordi de har brug for støtte og hjælp i forbindelse med skolearbejdet. Støtten skal i højere grad end i dag gives i klassen med brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse samt ved brug af supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Inklusion er også af afgørende betydning ud fra en overordnet samfundsmæssig betragtning. På landsplan udgør specialundervisningsområdet knap 30 % af folkeskolens samlede udgifter. Fortsætter denne udvikling, vil det udhule ressourcerne til undervisningen i det almene skoletilbud. Derfor skal ressourcer i langt større omfang bruges tættere på normalområdet til gavn for alle elever. Børn, der ikke har gavn af at være en del af skolens almenområde, skal stadig tilbydes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Inspiration til det videre arbejde på skolerne - mulighederne er mange Inddrage forældrene i ansvaret for at skabe inkluderende fællesskaber Læring med udgangspunkt i et ressourcesyn på eleverne Brug af ny økonomistyrings-model for øget inklusion Implementering af det ændrede lovgrundlag vedr. støtte og specialundervisning til børn Udvikling af et læringsmiljø, der tilgodeser tosprogede børn og børn med særlige behov og forudsætninger Udvikling af et læringsmiljø og en undervisning, der i højere grad tilgodeser drenge Undervisningsdifferentiering og Co-operative Learning Arbejde med synlige faglige og sociale mål for den enkelte elev, som løbende evalueres sammen med eleven Holddannelse ud fra interesser, køn, kompetencer og behov AKT - Adfærd, Kontakt, Trivsel Etablering af et inklusionsteam eller ressourcepersoner på enkelte skole, som medarbejderne kan konsultere og blive coachet af Kommunalt efteruddannelsesprogram i inkluderende praksis for pædagoger, lærere og ledere Fokus på betydningen af klasse- og adfærdsledelse Lav en plan Tosprogs- Taskforce projektet

10 En skolepolitik, der sikrer ejerskab og udvikling Skolepolitikken sætter sammen med Børne- og Ungepolitikken og lovgivningen på området rammen for Greve Kommunes skoler. Udfyldelsen af rammen skal ske på de enkelte skoler. Det er de enkelte skoler, skoleledere, lærere og pædagoger, som kender deres skole, børnene, de unge og deres forældre bedst. Derfor er det et ønske fra politisk side, at skolepolitikken bliver forankret lokalt ude på skolerne, og at den bliver en integreret del af skolernes hverdag. Skolernes medinddragelse og ejerskab er afgørende for, at de fem fokusområder bliver omsat til initiativer, som skaber resultater lokalt på den enkelte skole. Man kan sige, at skolepolitikken angiver fem overordnede rejsemål: 1)Trivsel og Sundhed, 2) Læring, 3) Digital Skole, 4) Innovation og Kreativitet og 5) Inklusion. Vejene til målene kan være forskellige, alt efter den enkelte skoles særlige forhold og prioriteringer. Det centrale er, at alle kommer frem til målet og til tiden. Med frihed og medinddragelse følger også ansvar. Derfor skal hver skole beskrive, hvordan den vil arbejde med de fem fokusområder, og hvilke resultater de ønsker at opnå med indsatsen, og de skal dokumentere og evaluere indsatsen efterfølgende. Overordnede målsætninger for fokusområdet Den enkelte skole Sådan vil skolen arbejde med fokusområdet Den enkelte skole Skolen ønsker at opnå disse resultater for fokusområdet Den enkelte skole Skolens dokumentation og evaluering af indsatsen Som eksempel er et af fokusområderne, på næste side, udfoldet med udgangspunkt i den måde, skolerne skal arbejde med skolepolitikken på. De overordnede målsætninger er skitseret under fokusområdet, og der er givet konkrete eksempler på, hvordan skolerne kan arbejde med fokusområdet, og eksempler på, hvordan man kan opstille resultater.

11 Eksempel på udfoldelse af fokusområde Trivsel og sundhed Overordnede målsætninger Trivsel og Sundhed betyder Børnene skal være glade for at gå i skole og have venner Børnene skal lære om sundhed og trivsel og betydningen heraf for dem selv KRAM i undervisningen (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Børnenes fysiske og psykiske sundhed skal understøttes af læringsmiljøet Børnenes forældre skal involveres i og bidrage til børnenes sundhed og læringsparathed Den enkelte skole Sådan vil vi arbejde med Trivsel og Sundhed på skolen Eksempel Gennemførelse af trivselsundersøgelse Skolehjemsarbejdet, forældrenes rolle for trivsel og sundhed Idræts-SFO Forsøg med tilbud om morgenmad kl på skolen Arbejde med den fysiske og sociale betydning af sundhed i fagene, fysik-kemi, biologi og samfundsfag osv Den enkelte skole Vi ønsker at opnå disse resultater på skolen Eksempel At trivslen blandt eleverne bliver bedre At alle børn og unge har mindst én ven At elevernes fravær bliver mindre At der er mere ro og koncentration i timerne At eleverne kan relatere undervisningen til deres egen sundhed osv Den enkelte skole Skolens dokumentation og evaluering af indsatsen

12 Ressourcerne Skolepolitikken skal udmøntes ved hjælp af de ressourcer, der allerede er i og omkring skolen og SFO'en Børn og forældre Lærerne og pædagogerne Ledelserne Skolebestyrelserne Vejlederne i skolen - AKT-vejledere (Adfærd, Kontakt og Trivsel) - Læsevejledere - Matematikvejledere - Kvalitetsvejledere - It-vejledere - o.a. Kompetenceudvikling ift. inklusion Udvikling af konkret videndeling mellem de fagprofessionelle (Videncenter-tankegangen) Lokal ressourcemodel for inklusion Pædagogisk læringscenter o.a. lokalt/skolebibliotek PPR - Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning UUV - Ungdommens Uddannelses Vejledning Ungdomsskolen, fritids- og ungdomsklubber Lokalområdet - virksomheder, kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner Idrætsforeninger Center for Dagtilbud og Skoler + rådhusets fællescentre Kompetencecenteret

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Fem fokusområder Læring Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Innovation og kreativitet Inklusion Vedtaget af Greve Kommunes Byråd den 26. juni 2012 1 Forord

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Greve Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Greve Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Greve Kommune 2013-2016 Fem fokusområder Læring Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Innovation og kreativitet Inklusion Forord Skolefritidsordningen (SFO)

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Dagtilbudspolitik 2016-2019

Dagtilbudspolitik 2016-2019 Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Skolepolitik for Samsø Kommune

Skolepolitik for Samsø Kommune Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E

F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E VISION FOR FREMTIDENS SKOLE I ODENSE Børn og unge skal have mulighed for at leve det gode liv i fremtidens Danmark. Derfor skal folkeskolerne i Odense

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Skolereformen i Greve

Skolereformen i Greve Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Arbejdsseminar for skolerens udviklingsgrupper 12.-13. september 2013 VELKOMMEN Program 13:00-14:30 Velkomst og oplæg om skolereformen 14:30-15:00

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Skolepolitik

Skolepolitik Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild

Læs mere

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune 2010-2014 UDKAST 01-12-2010 Greve Kommune Forord Børn og unge skal have det godt i Greve Kommune. De skal være glade for at være sig selv, og de skal kunne indgå

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Suveræne skoler i Lejre Kommune

Suveræne skoler i Lejre Kommune Suveræne skoler i Lejre Kommune Skolevision 2012 Kære læser Kan du huske, hvordan det var at gå i folkeskole? Hvem din yndlingslærer var, og hvilke fag du havde? Du kan måske huske, hvordan dit klasselokale

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center.

Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center. Fakta-ark for Skole Politikker og strategier Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center. Med temaer som styrket faglighed,

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx 2014. 1.0 Indledning Formålet med mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO og klub er at beskrive

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere