Viborg Kommunes basisbudget Til Byrådets orienteringsmøde den 21. august 2017

Transkript

1 Viborg Kommunes basisbudget Til Byrådets orienteringsmøde den 21. august 2017

2 Indhold 1. Indledning Basisbudgettet kort fortalt Skatter og generelle tilskud Skatter Generelle tilskud og udligning Tekniske ændringer i basisbudgettet Lovændringer Pris- og lønregulering Puljer i basisbudgettet Demografisk udvikling Service- og overførselsudgifter Serviceudgifter Overførselsudgifter Anlæg Jordforsyning Forsyningsområdet Finansielle forhold Likviditet Lånoptagelse Renter Afdrag og gæld Indledning Basisbudgettet er et såkaldt teknisk budget, som er udgangspunkt for de politiske budgetforhandlinger. Formålet med basisbudgettet er at give Byrådet kendskab til de tekniske forudsætninger i budgettet, så drøftelserne på Byrådets forhandlingsseminar den 24. og 25. august 2017 primært kan fokusere på de politiske prioriteringer i budgetlægningen. I afsnit 2 vises basisbudgettets hovedtal, som er det økonomiske udgangspunkt for de politiske budgetforhandlinger. tets indtægtsside beskrives i afsnit 3 herunder udviklingen i skatter, generelle tilskud og udligning. Indtægtssiden er genberegnet med nye indtægtsforudsætninger på baggrund af Social- og Indenrigsministeriets beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2018 og KL s skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget. De tekniske justeringer af basisbudgettets udgiftsside forklares i afsnit 4. Der er indarbejdet tillægsbevillinger, DUT-midler som følge af lov- og cirkulæreprogrammet og nyt skøn for den forventede pris- og lønudvikling, jf. KL s seneste skøn. Desuden beskrives i afsnit 4 de reduktionspuljer og råderumspuljer, som er indlagt i budgettet, samt den demografiske udvikling i budgetperioden. I afsnit 5 forklares udviklingen i kommunens service- og overførselsudgifter. I afsnit 6 beskrives anlægsbudgettet herunder bl.a. budgetforudsætningerne for jordforsyningsområdet og forsyningsområdet. De finansielle konsekvenser af basisbudgettet beskrives i afsnit 7. 1

3 2. Basisbudgettet kort fortalt Tabel 1 viser basisbudgettet for i en resultatopgørelse. Resultatopgørelsen sammenfatter alle kommunens udgifter og indtægter og viser på bundlinjen, hvordan kassebeholdningen påvirkes af budgettet. Tabel 1. Resultatopgørelse for budget Regnskab Oprindeligt Forventet regnskab (mio. kr.) 2016 budget pr. 30/ Resultatopgørelse (minus = indtægter) Skatter og generelle tilskud , , , , , , ,4 Serviceudgifter 3.906, , , , , , ,4 Overførselsudgifter 1.357, , , , , , ,3 Pris- og lønstigninger (drift) 0,0 120,5 243,0 370,0 Renter 5,8 8,9 8,7 8,7 11,7 12,7 12,8 Resultat før anlæg og afdrag m.v. -388,8-195,9-280,7-233,0-218,9-251,1-266,9 Anlægsudgifter 291,6 214,0 252,0 233,3 235,7 200,0 200,0 Ældreboliger (anlægsudgifter) 3,1 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Jordforsyning -38,1 5,1 17,4 20,0-9,2 5,6 1,7 Pris- og lønstigninger (anlæg) 0,0 3,6 6,5 9,4 Resultat skattefinans. område -132,2 23,2-11,2 20,3 11,3-39,0-55,9 Forsyningsområdet -3,3 8,0 6,7 34,7 0,4 1,6-1,2 Resultat før låntagning -135,4 31,2-4,5 55,1 11,6-37,4-57,1 Note: Regnskabstal er i løbende priser. og forventet regnskab 2017 er i 2017-priser. I budget er udgifter i 2018-priser og indtægter i løbende priser. 2

4 (Resultatopgørelse fortsat) Regnskab Oprindeligt Forventet regnskab (mio. kr.) 2016 budget pr. 30/ Likvide aktiver primo 71,3 152,9 152,9 117,8-17,6-103,4-148,9 Resultat før låntagning 135,4-31,2 4,5-55,1-11,6 37,3 57,0 Lånoptagelse 81,4 39,1 39,1 42,3 40,6 24,1 10,8 Afdrag på lån -75,5-75,3-76,6-80,8-83,0-85,1-86,5 Øvrige finansforskydninger -59,7-0,7-2,1-41,8-31,8-21,9-9,3 Likvide aktiver ultimo 152,9 84,8 117,8-17,6-103,4-148,9-176,8 Gennemsnitlig likviditet 392,2 415,0 490,0 375,0 265,0 210,0 180,0 Resultat før anlæg og afdrag m.v. Resultatet før anlæg og afdrag m.v. viser, hvor stort et driftsoverskud eller - underskud kommunen har til at dække udgifter til anlæg og afdrag m.v., idet både jordforsyning og forsyningsområdet skal hvile i sig selv set over en årrække. Resultatopgørelsen viser, at der er et overskud før anlæg og afdrag på 233,0 mio. kr. i 2018, 218,9 mio. kr. i 2019, 251,1 mio. kr. i 2020 og 266,9 mio. kr. i Byrådets målsætning om, at der skal være et overskud før anlæg og afdrag på minimum 200 mio. kr. er opfyldt i hele budgetperioden. Serviceudgifter Serviceudgifterne udgør 4.169,0 mio. kr., hvilket er 12,7 mio. kr. under Viborg Kommunes andel af servicerammen på landsplan. Overholdelsen af servicerammen er underlagt økonomiske sanktioner, så kommunernes bloktilskud reduceres, hvis den aftalte serviceramme overskrides for kommunerne under ét. I 2018 er der både sanktioner hvis budgetterne overskrider den aftalte ramme, og hvis regnskaberne til sin tid overskrider rammen. Overførelsesudgifter Overførselsudgifterne på 1.446,7 mio. kr. i 2018 er budgetteret på baggrund af ny lovgivning, den aktuelle konjunkturudvikling og budgetopfølgningen pr. 30. juni Der budgetteres med et uændret udgiftsniveau i Viborg Kommunes overførselsudgifter fra 2017 til 2018 målt i faste priser. Der redegøres i afsnit 5 for udviklingen i udgifterne på overførselsområdet, og budgetlægningen uddybes i et notat om overførselsområdet, der indgår som bilag 3 i budgetmaterialerne. Anlægsudgifter Nettoudgiften til skattefinansieret anlæg er 233,3 mio. kr. i 2018 og 235,7 mio. kr. i 2019, hvilket ligger over Byrådets målsætning på 200 mio. kr. årligt. I 2020 og 2021 er nettoudgiften til skattefinansieret anlæg hhv. 140,3 mio. kr. og 117,5 mio. kr., hvilket ligger under Byrådets målsætning. I basisbudgettet er budgettet hævet til 200 mio. kr. svarende til Byrådets målsætning. 3

5 Lånoptagelse og afdrag på gæld I 2018 budgetteres med hjemtagelse af nye lån for i alt 42,3 mio. kr. Der forudsættes fuld udnyttelse af lånerammen, der udgøres af de særlige udgifter i basisbudgettet, som kommunen har låneadgang til. Viborg Kommune har søgt lånedispensationer i henhold til lånepuljerne i økonomiaftalen for i alt 50 mio. kr. Eventuel lånedispensation er ikke indarbejdet i basisbudgettet, idet der afventes svar fra Social- og Indenrigsministeriet ultimo august Det ses af resultatopgørelsen, at afdragene overstiger lånoptagelsen i hele budgetperioden, hvilket betyder, at kommunens gæld reduceres. Gældsnedbringelsen er en væsentlig årsag til, at kassebeholdningen falder de første tre år af budgetperioden. Likviditet Basisbudgettet har en negativ virkning for likviditeten i 2018, idet den faktiske likviditet reduceres fra 117,8 mio. kr. primo 2018 til -17,6 mio. kr. ultimo Den gennemsnitlige likviditet falder fra 490 mio. kr. ultimo 2017 til 180 mio. kr. ultimo Byrådets målsætning om en gennemsnitlig likviditet på mindst 200 mio. kr. er opfyldt de første tre år. Den såkaldte kassekreditregel kræver desuden, at den gennemsnitlige likviditet på ethvert tidspunkt er positiv, hvilket er opfyldt. Lever basisbudgettet op til Byrådets økonomiske politik? Viborg Kommunes økonomiske politik består af følgende tre måltal: Min. 200 mio. kr. i overskud før anlæg og afdrag (overskud af ordinær drift) Min. 200 mio. kr. i anlægsbudget (skattefinansieret anlæg, netto) Min. 200 mio. kr. i gennemsnitlig likviditet Tabellen nedenfor viser markeret med trafiklysfarver, om basisbudgettet lever op til 200 mio. kr. målsætningerne. Tabel 2. Måltallene i budget (mio. kr., 2018-PL) Overskud før anlæg og afdrag -233,0-218,9-251,1-266,9 Anlægsudgifter* 233,3 235,7 140,3 117,5 Gennemsnitlig likviditet 375,0 265,0 210,0 180,0 * I basisbudgettet ovenfor er der indsat en pulje, som anlægsudgifterne løftes til 200 mio. kr. i 2019 og Til sammenligning er de tre måltal nedenfor opgjort pr. indbygger og sammenlignet med 7-byerne. Tabel 3. Økonomiske måltal pr. indbygger (Kilde: KL) Overskud før anlæg og afdrag* Anlægsudgifter (brutto)** Gns. likviditet*** 1 Herning Holstebro Skive Horsens Viborg Herning Holstebro Horsens Silkeborg Silkeborg Silkeborg Horsens Viborg Herning Holstebro Randers Skive Viborg Skive Randers Randers *B2017, ** overslagsår 2018 i B2017, *** 1. kvartal 2017 De aktuelle budgettal for Viborg Kommunes basisbudget 2018 er kr. pr. indbygger i overskud før anlæg og afdrag, kr. pr. indbygger i anlægsudgifter, kr. pr. indbygger i gennemsnitlig likviditet. 4

6 3. Skatter og generelle tilskud Størstedelen af kommunens indtægter kommer fra den kommunale indkomstskat. Kommunen modtager også betydelige tilskud fra Staten gennem udligning og generelle tilskud, samt via beskæftigelsestilskuddet vedrørende forsikrede ledige. Øvrige skatter omfatter dækningsafgift for offentlige ejendomme og selskabsskat. I tabel 4 vises basisbudgettets skatter, tilskud og udligning for 2018 i forhold til forventningerne sidste år (overslagsår 2018 i budget 2017). I alt giver beregninger på statsgarantien for 2018 en merindtægt på 61,3 mio.kr, der dækker over et fald i skatteprovenuet på 4,6 mio.kr, mens tilskud og udligning er steget med 65,9 mio.kr. Det fremgår desuden af tabel 4, at statsgarantien baseres på et forventet betalingskommunefolketal på pr. 1. januar 2018, hvilket er lavere end kommunens egen forventning. Forudsætningen i budget var en betalingskommunefolketal på , og ifølge Viborg Kommunes aktuelle befolkningsprognose forventes nu et betalingskommunefolketal på Nedjusteringen skyldes primært en reduceret tilgang af flygtninge. Statsgarantiens forudsætning om befolkningstallet har direkte betydning for statsgarantiens størrelse. Et højere befolkningstal vil resultere i en større indkomst i statsgarantien. Tabel 4. Afvigelser på indtægterne mellem overslagsår 2018 (i budget ) og basisbudget 2018 Befolkning i antal. Skat, tilskud og udligning i mio.kr ( - = merindtægt) 2018 i B2017 B2018 Afvigelse Betalingskommunefolketallet* Skat , ,9 4,6 -heraf faldende personskatter 29,0 -heraf faldende ejendomsskatter 4,3 -heraf stigende selskabsskatter -28,7 Tilskud og udligning , ,5-65,9 -heraf øget udligning og særtilskud -38,9 -heraf øget finansieringstilskud -38,8 -heraf mindre beskæftigelsestilskud 12,7 Skatter, tilskud og udligning i alt , ,4-61,3 * Betalingskommunefolketallet er en opgørelse på de borgere i Viborg Kommune, som kommunen har en betalingsforpligtigelse overfor. Denne opgørelse af antal indbyggere bruges ved beregning af skatter, tilskud og udligning (statsgarantien) I afsnit 3.1 og 3.2 beskrives budgetlægningen for skatter samt tilskud og udligning. Statsgaranti vs. selvbudgettering Kommunen har hvert år valget mellem et statsgaranteret eller et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Vælges statsgarantien er indkomstskatten og udligningsbeløb i 2018 lagt fast. Kommunen løber ingen økonomisk risiko på indtægtssiden, og der sker ingen efterregulering. Vælger kommunen derimod at budgettere ud fra eget skøn (selvbudgettering), bliver både skatter og udligning genberegnet i maj 2020 med det faktiske udskrivningsgrundlag og udgiftsbehov, samt opgjort betalingskommunefolketal for En gevinst eller et tab vil blive afregnet med kommunen i 1. kvartal 2021 i form af en efterregulering. Efterreguleringen kommer altså 3 år efter det budgetår, hvor en kommune vælger at selvbudgettere. Byrådet skal ved 2. behandling af budget beslutte enten et selvbudgetterende grundlag eller det statsgaranterede grundlag. Viborg Kommune har fra 2010 til 2017 valgt statsgaranti. Tendensen siden finanskrisen har været, at kun få kommuner har valgt at selvbudgettere. Dog valgte 16 kommuner at selvbudgettere i 2017, og det formodes, at flere kommuner vil selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i Det forudsættes i basisbudgettet, at Viborg Kommune vælger statsgaranti i Den foreløbige vurdering er, at en selvbudgettering vil give en merindtægt på ca. 9,8 mio.kr i hvilket dog kan vurderes som en beskeden gevinst i forhold til den medfølgende risiko for negative efterreguleringer. Tabel 5. Udskrivningsgrundlaget Endeligt opgjort Vækst i procent KL prognose* Viborg Kommune 1,7 1,8 3,4 1,5 3,4 2,9 2,3 3,6 Landsplan 2,5 2,6 3,6 2,1 4,3 2,9 2,5 3,5 * For Viborg Kommune er vækstskønnene baseret på KL s beregninger i skatte- og tilskudsmodellen pr. juli

7 Som det fremgår af tabellen har væksten i udskrivningsgrundlaget i Viborg Kommune ligget betydeligt under væksten på landsplan i de seneste opgjorte år. KL forventer, at Viborg fra 2016 vil have en vækst på niveau med landsplan, hvilket er en markant forbedring. Den foreløbige vurdering af gevinsten ved selvbudgettering bygger på KL s prognose for udskrivningsrundlaget. Forvaltningen vil revurdere indtægtsprognosen i takt med, at de foreløbige skatteoplysninger for 2016 bliver mere pålidelig i takt med, at SKAT ligner flere og flere selvangivelser. Byrådet vil til andenbehandlingen af budgettet den 11. oktober 2017 få en aktuel vurdering af provenuet ved selvbudgettering. I årene er der ingen efterregulering af skatter og udligning, idet Viborg Kommune i perioden har valgt statsgaranti. 3.1 Skatter Nedenstående tabel 6 viser de budgetterede skatteindtægter for Tabel 6. Skatter i budget (i mio. kr.) Indkomstskat , , , ,7 Selskabsskat -101,3-82,0-82,0-82,0 Grundskyld -280,0-288,0-297,7-311,1 Dækningsafgift -23,0-26,0-27,4-28,9 I alt , , , ,7 (Negative beløb angiver indtægter, løbende priser) Der er i basisbudgettet for 2018 skatteindtægter for i alt 4.319,9 mio. kr. Langt den største del af skatterne vedrører den kommunale indkomstskat. Indkomstskatten i budget 2018 på 3.915,5 mio. kr. er baseret på Økonomi- og Indenrigsministeriets beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Statsgarantien for 2018 er en fremskrivning af det opgjorte udskrivningsgrundlag for 2015 med 10,5 procent. Endvidere er overslagsårerne fremskrevet med KL s skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget for Viborg Kommune. Selskabsskat Det er provenuet fra selskabsskat vedrørende indkomståret 2015, der efter viderefordeling og udligning afregnes til kommunerne i budget Provenuvurderingen for er baseret på KL s skøn, som baserer sig på statens beregninger for Statens skøn er, at større selskaber indtjeningsmæssigt har nogle gode år: Her har det selvfølgelig betydning, om kommunen har hjemsted for disse selskaber, eller om hovedparten af selskabsskatten kommer via udligning. Foruden usikkerheden om statens skøn, ligger der også en usikkerhed i selve beregningsmetoden, idet en væsentlig del af kommunernes selskabsskatteindtægt kommer fra afregninger vedrørende tidligere indkomstår. Usikkerhederne gør, at selskabsskatten er budgetteret konservativt i basisbudgettets overslagsår Ejendomsskatter Regeringen har den 2. maj 2017 indgået en Boligaftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det radikale Venstre. De eksakte konsekvenser og eventuelle kompensationer herunder af likviditetsmæssig karakter - for kommunerne kendes endnu ikke. I forhold til budgettering af 2018 er budskabet fra KL, at kommunerne skal budgetlægge som man plejer, dog med viden om, at forventede nye højere ejendomsvurderinger pr. oktober 2018 påvirker beskatningsgrundlaget fra 2019 og frem. I økonomiaftalen er reguleringsprocenten for 2018 sat til 6,5 procent, hvilket er beregningsgrundlaget i basisbudgettet. Med finansloven for 2017 blev grundskylden endnu en gang fastfrosset på 2016-niveau. Denne gang for alle typer ejerboliger. Det betyder i praksis, at reguleringsprocenten er sat til nul for de omfattende boliger. 6

8 I 2017 vil kommunerne blive individuelt kompenseret, mens effekten af et lavere udskrivningsgrundlag for grundskyld er indarbejdet i fastlæggelsen af bloktilskuddet for 2018 og frem. Med skattereformen fra 2012 har Folketinget besluttet at afskaffe muligheden for nye fradrag for grundforbedringer fra Vurderingsmyndigheden (SKAT) har i den forbindelse stadig uafsluttede sager vedrørende fradrag for forbedringer. Dette forhold gør, at skønnet for ejendomsskatten er behæftet med en usikkerhed, som dog forventes at være af begrænset omfang. Dækningsafgiften vedrører offentlige ejendomme, idet det forudsættes, at Viborg Kommune fortsat undlader at opkræve dækningsafgift for forretningsejendomme. Boligaftalen indeholder endvidere en fritagelse for dækningsafgift på landog skovbrugsejendomme. Forvaltningen har beregnet, at denne fritagelse vil give Viborg Kommune en mindre-indtægt på ca. 2,5 mio.kr. Fremover vil det kun være grundværdierne, som skal vurderes og beskattes. 3.2 Generelle tilskud og udligning Tilskud og udligning giver en samlet indtægt på 1.537,5 mio. kr. i Tabel 7. Tilskud og udligning i (i mio. kr.) Udligning, generelt , , , ,0 Udligningstilskud, højt strukturelt underskud -146,4-162,7-176,5-180,4 Statstilskud til kommuner -99,2-99,3-78,2-51,3 - heraf skøn på betinget bloktilskud -67,0-67,3-67,6-67,7 Ekstraordinært finansieringstilskud -88,8-50,0-50,0-50,0 Udligning og generelle tilskud i alt , , , ,7 Tilskud til skattenedsættelse -2,0 0,0 0,0 0,0 Det særlige ældretilskud, ordning ,3-12,6-12,9-13,2 Det særlige ældretilskud, ordning ,5-16,9-17,3-17,7 Tilskud til akutfunktion i hjemmeplejen -2,3 0,0 0,0 0,0 Tilskud til bedre dagtilbud -9,4-9,6-9,8-10,0 Udligning og tilskud vedr. udlændinge 29,2 30,3 31,2 32,1 Udligning selskabsskat -11,6-25,1-25,4-25,7 Tilskud overgangsord. Refusionsomlægning -0,2 0,0 0,0 0,0 Tilskud kommuner med vanskelige vilkår -27,7 0,0 0,0 0,0 Særlige tilskud i alt -52,7-33,8-34,1-34,4 Beskæftigelsestilskud -116,7-116,7-116,7-116,7 Udviklingsbidrag til Region Midt 12,9 13,3 13,7 14,0 Tilskud og udligning i alt , , , ,8 (Negative beløb angiver indtægter, løbende priser) Tabel 7 viser fordelingen af tilskud og udligning på komponenter, hvoraf de væsentligste er beskrevet nedenfor. Bloktilskud til kommuner Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne, hvoraf størsteparten går til landsudligningen (generel udligning) og til kommuner med højt strukturelt underskud. Resten fordeles til kommunerne efter indbyggertal og benævnes statstilskud til kommuner. 7

9 Bloktilskuddet er et generelt tilskud, der ikke er øremærket til bestemte formål. Bloktilskuddets størrelse er bl.a. afhængig af fastsættelsen af pris- og lønskøn, reguleringer for mer/mindre-opgaver i kommunerne samt fastlæggelsen af budgetgarantien. Bloktilskuddet aftales hvert år i forbindelse med økonomiaftalen og er for 2018 på 61,9 mia. kr. for hele landet under et. Ekstraordinært finansieringstilskud Der er i økonomiaftalen aftalt et ekstraordinært tilskud på 3,5 mia. kr. i 2018 til styrkelse af kommunernes likviditet, hvoraf Viborg Kommune får 88,8 mio. kr. Fordelingsnøglerne er: 1,5 mia. kr. fordeles efter indbyggertal 1,0 mia. kr. fordeles efter strukturelt underskud pr. indbygger 1,0 mia. kr. fordeles til kommuner med et beskatningsgrundlag under kr. pr. indbygger. I 2017 var puljen også på 3,5 mia. kr., hvoraf Viborg fik 90,5 mio.kr. Det er sjette år i træk, at kommunerne får et sådant ekstraordinært tilskud. I basisbudgettet er der i overslagsårene indarbejdet et ekstraordinært finansieringstilskud på 50 mio. kr. svarende til niveauet, som blev vedtaget med budgetforliget for Det er meget vanskeligt at fastsætte dette skøn, og det kan i princippet skønnes til alt mellem 0 og 90 mio. kr. Det er uvist, hvor længe Staten vil forsætte med at give det ekstraordinære tilskud til kommunerne i takt med, at likviditeten vokser for kommunerne under ét. Betinget balancetilskud I økonomiaftalen for 2018 er dels aftalt et betinget balancetilskud på 3 mia. kr. på overholdelse af serviceudgifterne, dels et betinget balancetilskud på 1 mia.kr på overholdelse af anlægsrammen. Tilsammen betingede tilskud på 4 mia.kr, der fordeles efter indbyggertal. For Viborg Kommune svarer det til 67 mio. kr. i Hvis de kommunale budgetter holder sig indenfor de aftalte udgiftsrammer, bliver de betingede balancetilskud udbetalt i første kvartal Tilskud til skattenedsættelse I 2015 nedsatte Viborg Kommune skatteprocenten fra 25,8 til 25,7 pct. Kommunen har opnået tilskud til skattenedsættelsen. Der er modtaget et tilskud på 6,2 mio. kr. i 2015, 4,1 mio. kr. i 2016 og 2017, og der er givet tilsagn om tilskud på 2,0 mio. kr. i Tilskud til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår Med virkning fra 2017 er der oprettet en ny særtilskudspulje på 300 mio.kr i 2017 og 305,1 mio.kr i Puljen fordeles af Økonomi- og indenrigsministeren efter kriterier som lav beskatningsgrundlag, demografiske udfordringer, faldende indbyggertal, strukturelle forhold som lav befolkningstæthed og afstand til større byder, samt beskæftigelsesmæssige udfordringer. Puljen afregnes med 1/12 del hver måned, og puljen er ikke afhængig af, om kommunen vælger selvbudgettering. Viborg Kommune er af denne pulje blevet tildelt 27,7 mio.kr i Tilskud til akutfunktion i hjemmeplejen På finansloven for 2016 blev besluttet en indsats for ældre medicinske patienter med fokus på nedbringelse af overbelægning på sygehusene. I 2018 giver det Viborg Kommune et tilskud på 2,3 mio. kr. Fra 2019 overgår tilskuddet til bloktilskud. Tilskud vedr. overgangsordning refusionsomlægningen Det blev af forligspartierne bag refusionsomlægningen på overførelsesområdet (gældende fra 2016) besluttet, at en del af finansieringen skete via tilpasning af tilskuds- og udligningsmodellen i årerne Forventningen var, at en ny tilskuds- og udligningsmodel kunne implementeres fra og med Det har dog ikke kunnet lade sig gøre primært på grund af uafklarede forhold på ejendomsskatteområdet og udsættelse af et nyt ejendomsvurderingssystem. Nu er der som tidligere nævnt indgået en Boligaftale og det forventes, at en ny tilskuds- og udligningsreform kan implementeres fra og med Følgende elementer indgår i tilpasningen, gældende fra : - Udligningsniveauet i landsudligningen hæves fra 58 til 61 procent. 8

10 - Grænsen for tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud nedsættes fra 100 pct. til 95 pct. - En midlertidig kompensationsordning begrænser den enkelte kommunes gevinst/tab til maksimalt 10 mio.kr i 2016 og 20 mio.kr i 2017 (og 2018). For 2018 har ministeriet beregnet, at Viborg Kommune har en gevinst på kr.kr. Dette fremgår i tabel 7 som -0,2 mio. kr. pga. afrunding. Beskæftigelsestilskud Kommunerne overtog pr. 1. januar 2010 udgifterne til dagpenge samt aktivering af forsikrede ledige. En del af disse udgifter dækkes af refusion, mens kommunernes nettoudgifter finansieres af et beskæftigelsestilskud til hver enkelt kommune. Beskæftigelsestilskuddet sikrer, at kommunerne under ét kompenseres fuldt ud for udgifterne til forsikrede ledige. Den enkelte kommune kan dog både have tab og gevinst. Der foretages en midtvejsregulering i løbet af året, og det efterfølgende år efterreguleres beskæftigelsestilskuddet på baggrund af den faktiske udvikling i antal ledige. Viborg Kommunes beskæftigelsestilskud udgør 116,7 mio. kr. i 2018, hvilket skal ses i lyset af, at nettoudgifterne til forsikrede ledige er budgetlagt med 140,8 mio. kr. Udligning af selskabsskatten Det kommunale provenu af selskabsskatterne udlignes i en særskilt udligningsordning, hvor 50 procent af forskellen mellem kommunens provenu af selskabsskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Viborg Kommunes andel af selskabsskatteudligningen er i 2018 på 11,6 mio.kr og forventes at stige i overslagsårerne til ca. 25 mio.kr. Efter nogle år med nedadgående tendens, forventes selskabsskatterne at have en stigende profil i , som efterfølgende afregnes til kommunerne i

11 4. Tekniske ændringer i basisbudgettet I afsnit 4 gennemgås de tekniske ændringer, der er foretaget i basisbudgettet siden budget blev vedtaget, jf. tabellen nedenfor. Tabel 8. Tekniske ændringer i basisbudgettet (driftsudgifter) (mio. kr.) Ramme i budget , , , ,2 Nyt PL-skøn 75,2 75,2 75,0 75,2 Tillægsbevillinger 55,3 38,0 35,4 22,7 Udvalgenes budgetforslag, service 0,0 0,0 0,0 0,0 Lov- og cirkulæreprogram 6,3 5,7 3,6 3,4 Øvrige tekniske ændringer 32,3 48,2 54,3 84,3 Basisbudget 5.615, , , ,7 Difference 169,2 167,1 168,3 185,6 Det ses af tabellen, at budgettet er forøget med 169,2 mio. kr. i Opskrivning til 2018 pris- og lønniveau Fremskrivning fra 2017-priser til 2018 pris- og lønniveau har forøget budgettet med 75,2 mio. kr. i Tillægsbevillinger Byrådet har vedtaget tillægsbevillinger, som forøger budgettet med 55,3 mio. kr. i 2018 faldende til 22,7 mio. kr. i De væsentligste tillægsbevillinger ses af tabellen nedenfor. Tabel 9. Tillægsbevillinger (mio. kr.) Overførsel af overskud fra 2016 til ,6 Ældreområdet, politisk forlig 11,5 11,5 11,5 11,5 Skoler og dagtilbud 25,0 25,0 25,0 25,0 Reduktion på 1 procent i 2021, jf. BYR ,2 Afsat pulje på ½ procent, jf. BYR ,9 Forhøjelse af rammen til valg 4,1 2,3 Finansiering af ejendomskøb på dagtilbudsområdet ophører i 2020 Øvrige tillægsbevillinger -1,8-2,6-1,1-0,7 I alt 55,3 38,0 35,4 22,7 Udvalgenes budgetforslag De politiske udvalg har med undtagelse af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Teknisk Udvalg vedtaget budgetforslag, som ligger inden for de udmeldte økonomiske rammer. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har merudgifter på 1,5 mio. kr. i 2018 og 1,9 mio. kr. i på politikområdet beskæftigelsestilbud (service), som vedrører en stigning i antallet af produktionsskoleelever. Udvalget foreslår, at finansieringen findes på politikområdet Arbejdsmarkeds- og Overførselsområdet, idet merudgiften til produktionsskolen pga. flere årselever end budgetteret, forventes udlignet af et tilsvarende mindre forbrug på kontant- og uddannelseshjælp på politikområdet Arbejdsmarkeds- og Overførselsområdet vedrørende samme målgruppe. 2,9 10

12 Teknisk Udvalg har merudgifter på 1,4 mio. kr. på politikområdet kommunale ejendomme til henlæggelser vedrørende kommunale ejendomme som følge af den nye boligreguleringslov. Udvalget foreslår merudgiften finansieret af puljen til planlagt vedligeholdelse på politikområdet facility management under Økonomi- og Erhvervsudvalget. Ovennævnte merudgifter er ikke indarbejdet i basisbudgettet, da de i stedet vil indgå i Byrådets budgetforhandlinger. Der laves til Byrådets forhandlingsseminar en udgave af Mål og Midler, hvor det kan ses, hvilke omprioriteringer udvalgene har foretaget både indenfor og på tværs af deres politikområder. Øvrige tekniske ændringer Der er foretaget øvrige tekniske ændringer for 32,3 mio. kr stigende til 84,3 mio. kr. i 2021, som ses i tabellen nedenfor. Tabel 10. Specifikation af øvrige tekniske ændringer (mio. kr.) buffer 25,0 25,0 25,0 25,0 Ny vurdering af overførselsområdet, arbejdsmarkeds- og overførselsområdet, efter konjunktur og ny lovgivning Ny vurdering af overførselsområdet, Pensioner og boligstøtte, efter konjunktur og ny lovgivning Ny vurdering af budget til kommunale ejendomme ud fra det aktuelle antal ledige ejendomme Forhøjelse af budget til beredskabsområdet pga. underskud i ,9 22,9 32,3 42,3 1,2-3,6-7,9 1,8 3,0 3,0 3,0 3,0 0,3 0,3 0,3 0,3 Udviklingspulje tilbage til 25 mio. kr. -0,1 0,6 1,6 11,9 I alt 32,3 48,2 54,3 84,3 Når en ejendom blive ledig, dækker det ansvarlige fagområde, driftsudgiften indtil ejendommen budgetmæssigt kan overføres til kommunale ejendomme, hvilket sker en gang om året i forbindelse med budgetlægningen. Rammen på politikområdet, kommunale ejendomme, er forøget med 3,0 mio. kr., som skal dække udgifter til nye ledige kommunale ejendomme. Det forudsættes, at sådanne udgifter bliver finansieret ved efterfølgende ejendomssalg. 4.1 Lovændringer Når Folketinget og Regeringen gennemfører regelændringer af bindende karakter for kommunerne, justeres det statslige bloktilskud svarende til de udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne under ét. Det udvidede totalbalanceprincip (DUT) sikrer, at kommunerne får midler tilført, når nye regler medfører kommunale udgifter. Tilsvarende reduceres bloktilskuddet, når Folketinget fjerner eller mindsker kravet til en kommunal opgave. virkningen af ny lovgivning beskrives i lov- og cirkulæreprogrammet. Tabellen nedenfor viser konsekvenserne for Viborg Kommune. Tabel 11. Lovændringer indarbejdet i basisbudgettet (netto) (mio. kr.) Serviceudgifter 1,5 1,8 0,1-0,1 Overførselsudgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 garanterede overførelsesudgifter 4,8 3,9 3,5 3,5 I alt 6,3 5,7 3,6 3,4 Lov- og cirkulæreprogrammet medfører merudgifter for Viborg Kommune på i alt 6,3 mio. kr. i Den samlede budgetvirkning dækker både over merog mindreudgifter. De væsentligste ændringer er beskrevet nedenfor. Serviceudgifter Kommunerne har fra perioden februar 2017 til december 2020 overtaget inddrivelsesopgaven vedrørende ejendomsskatter. Kommunerne 11

13 kompenseres i denne periode samlet for 18,6 mio.kr årligt, hvilket i Viborg Kommune svarer til 314 tus.kr årligt. Regeringen vedtog i maj 2017 en ændring af dagtilbudsloven og reglerne for obligatorisk dagtilbud og krav om dansk, samt fokus på demokrati ved privat pasning. Loven medfører, at børn, der i dag har 15 timers dagtilbud fremover skal have et 30 timers tilbud. Kommunerne kompenseres med 17,4 mio.kr årligt, hvilket i Viborg Kommune giver 289 tus. kr. årligt. I efteråret 2016 blev indgået en aftale om forebyggelse af vold på botilbud. I forlængelse heraf er aftalt en opnormering af pladser og affødt heraf nogle ekstra administrative opgaver til visitation, samt aftale om kun én plan for borgeren. Kommunerne kompenseres samlet med 37,3 mio.kr årligt, hvilket i Viborg Kommune giver 620 tus.kr årligt. Som følge af finansloven for 2017 blev det kommunale nettobidrag til staten for de frie grundskoler forhøjet. Kommunerne kompenseres med 18,6 mio.kr årligt, hvilket i Viborg Kommune giver 313 tus.kr årligt. Overførselsudgifter Pr. juli 2017 er indført et resultatstilskud fra staten til kommunerne på kr. for hver udlænding med bopæl i kommunen, der repatrierede med støtte efter repatrieringsloven. Dette har medført en omlægning af eksisterende tilskud, som samlet koster kommunerne 10,2 mio.kr årligt, hvilket for Viborg Kommune betyder en mindreudgift på 170 tus.kr. Det er forudsat, at 400 personer årligt vil repatriere på landsplan. I april 2017 ændres lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Ændringen handler om øget digitalisering.med lovændringen afskaffes kommunernes medfinansiering af dagpenge til forældre med alvorligt syge børn, og det er alene Udbetaling Danmark, der varetager opgaven. På landsplan betyder det en negativ regulering af kommunerne på 23,1 mio.kr årligt, og for Viborg Kommune betyder det en mindreudgift på 385 tus.kr. I overslagsår 2020 og 2021 ligger betydelige justeringer af kommunernes bloktilskud, som hovedsagelig skal tilskrives tilbagetrækningsreformen fra maj 2011, samt refusionsomlægningen med virkning fra 2016 og frem. Tilbagetrækningsreformen har betydning for udgiftsniveauet for skånejob, fleksjob og sygedagpenge med en forventet mindreudgifter på 136 mio.kr på landsplan i 2020 og 2021, svarende til negativt 2,3 mio.kr i 2020 og 2021 for Viborg Kommune. Reform af refusionssystemet og genberegninger af de økonomiske konsekvenser i kommunerne nedregulerer bloktilskuddet med 436,8 mio.kr i 2020 og 2021, svarende til 7,3 mio.kr i 2020 og 2021 for Viborg Kommune. garanti I juni 2017 ændres lov om danskundervisning af voksne udlændinge til en mere virksomhedsrettet danskundervisning. Den største økonomiske konsekvens for kommunerne af denne lovændring er frafald af refusion, hvilket for 2018 er beregnet til 310,1 mio.kr på landsplan svarende til en kompensation i Viborg Kommune på 4,8 mio.kr i For overslagsårende er kompensationen på landsplan beregnet til 279,1 mio.kr i 2019, 248,7 mio.kr i 2020 og 2021, hvilket i Viborg Kommune svarer til 3,9 mio.kr i 2019 og 3,5 mio.kr i 2020 og Pris- og lønregulering Pris- og lønreguleringen i basisbudgettet, der er baseret på KL s seneste forventninger fra juni 2017, er vist i tabellen nedenfor. 12

14 Tabel 12. Pris- og lønregulering i basisbudgettet (i mio. kr.) Indarbejdet i oprindelig ramme (løft fra 2017 til 2018 niveau) 109,2 108,7 108,3 108,3 Ændret jf. KL's nye skøn juni ,9-33,5-33,3-33,1 Indarbejdet i basisbudgettet 75,2 75,2 75,0 75,2 Det nye skøn udgør en gennemsnitlig pris- og lønstigning på 1,4 procent fra 2017 til Tabellen viser, at løn- og prisfremskrivningen fra 2017 til 2018 er 75,2 mio. kr., hvilket er 33,9 mio. kr. mindre end det der var indarbejdet i den oprindelige ramme. Det skal bemærkes, at budgetforbedringen på udgiftssiden modregnes i bloktilskuddet, hvorved kommunens samlede økonomi er uændret. 4.3 Puljer i basisbudgettet I dette afsnit gives et overblik over de puljer, som er indarbejdet i basisbudgettet. Tabellen nedenfor viser de indlagte reduktioner og råderumspuljer. Tabel 13. Reduktioner/råderumspuljer: (beløb i mio. kr.) Én procent reduktion på serviceområderne Råderumspulje på ½ procent Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet I alt Øvrige puljer i driftsbudgettet: Nedenfor opgøres de øvrige puljer i driftsbudgettet. Tabel 14. Puljer indarbejdet i basisbudgettet (beløb i mio. kr.) Udviklingspulje (ikke-disponeret andel) 5,7 9,1 13,0 24,0 buffer 25,0 25,0 25,0 25,0 I alt 30,7 34,1 38,0 49,0 Under Økonomi- og Erhvervsudvalget er der reserveret en udviklingspulje, der i udgangspunktet er 25 mio. kr. I sidste års budgetforlig blev det aftalt at nedsætte puljens størrelse med 5 mio. kr. i 2018 og 10 mio. kr. i 2019 og I 2021 er der igen afsat 25 mio. kr. I tabellen ses puljens resterende størrelse, når der tages højde for denne reduktion og de beløb, som allerede er disponeret til projekter. Der er under serviceudgifterne indarbejdet en budgetbuffer på 25 mio. kr. i alle årene Formålet med budgetbufferen er at minimere risikoen for, at Viborg Kommune sanktioneres økonomisk og derved mister bloktilskud ved evt. overskridelse af det aftalte budgetniveau i økonomiaftalen. Overskridelse af det aftalte niveau kan fx ske, hvis der i 2018 forbruges overskud, der er opsparet fra tidligere år. Lovgivningen tillader, at kommunerne budgetterer med generelle reserver på op til 1 % af nettodriftsudgifterne til service svarende til 38 mio. kr. 4.4 Demografisk udvikling Den demografiske udvikling kan have indflydelse efterspørgslen efter ydelser på de forskellige serviceområder ligesom den har betydning for kommunens indtægter. Viborg Kommune har tidligere anvendt demografimodeller i budgetlægningen på ældre-, dagtilbuds- og skoleområdet. I budget er der ikke foretaget demografiregulering af basisbudgettet, idet Byrådet på mødet den 25. januar 2017 vedtog, at der ikke skal udpeges særlige budgetudfordringer i 2018, og at udvalgene selv skal finansiere alle udfordringer. 13

15 Befolkningsudviklingen frem mod 2032 er vist som indekstal i figuren nedenfor. Figur 1. Demografisk udvikling i 2017 til 2032 (indekstal, år 2017 = 100) Service- og overførselsudgifter 5.1 Serviceudgifter Serviceudgifterne udgør 4.169,0 mio. kr., hvilket er 12,7 mio. kr. under Viborg Kommunes andel af servicerammen på landsplan. Overholdelsen af servicerammen er underlagt økonomiske sanktioner, så kommunernes bloktilskud reduceres, hvis den aftalte serviceramme overskrides for kommunerne under ét. I 2018 er der både sanktioner hvis budgetterne overskrider den aftalte ramme, og hvis regnskaberne til sin tid overskrider rammen. Udviklingen i serviceudgifterne ses af nedenstående figur. Figur 2. Serviceudgifter (netto, mio. kr., 2018-p/l) år 6-17 år år år 80+ år Alle Den mest markante udvikling ses for antallet af ældre over 80 år, som stiger til indeks 180 i Antallet af ældre fra år stiger til indeks 123. I 2020 knækker kurven for de 0-5-årige, så man går fra en længere periode med faldende børnetal til stigende børnetal. Den omvendte udvikling sker for de 6-17-årige, hvor man i 2020 går fra en periode med stigende børnetal til faldende børnetal. Figuren viser, at serviceudgifterne er faldende fra 4.180,5 mio. kr. i oprindeligt budget 2017 til 4.169,0 mio. kr. i budget 2018 svarende til et fald på - 0,3 procent. Faldet skyldes, at der i budget 2018 er indarbejdet 25 mio. kr. 14

16 i budgetbuffer, hvilket er 11 mio. kr. mindre end i budget I løbet af budgetperioden falder serviceudgifterne til 4.083,3 mio. kr. i 2021 svarende til et fald på 2,1 procent i forhold til budget Faldet skyldes primært: - At der er indarbejdet 20,6 mio. kr. i driftsoverskud fra 2016 i budget 2018, som bortfalder i At serviceudgifterne reduceres med én halv procent årligt svarende til ca. 18 mio. kr. årligt i At moderniserings- og effektiviseringsprogrammet reducerer kommunens serviceudgifter med 8 mio. kr. i 2019 stigende til 16 mio. kr. i Overførselsudgifter Overførselsudgifterne udgør 1,45 mia. kr. De omfatter overførselsindkomster som fx førtidspension, sygedagpenge, integration, kontanthjælp, aktivering, dagpenge, revalidering og udgifter til diverse arbejdsmarkedsforanstaltninger. Figur 3. Overførselsudgifter Tabellen nedenfor viser, hvordan serviceudgifterne har udviklet sig de seneste tre regnskabsår sammenlignet med 7-byerne. Tabel 15. Udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger fra regnskab 2014 til regnskab Placering Kommune Ændring i serviceudgifter i procent 1 Skive 1,6% 2 Randers 0,7% 3 Silkeborg -1,0% 4 Viborg -1,7% 5 Herning -2,2% 6 Horsens -3,2% 7 Holstebro -3,8% Overførselsudgifterne er på 1.446,7 mio. kr. i Der budgetteres med et næsten uændret udgiftsniveau fra 2017 til 2018 målt i faste priser. Set i forhold til det forventede resultat for 2017 budgetteres der med et øget udgiftsniveau i Viborg Kommunes overførselsudgifter fra 2017 til 2018 målt i faste priser svarende til 51 mio. kr. Det er i økonomiaftalen forudsat, at overførselsudgifterne i 2018 på landsplan ligger ca. 1,7 mia. kr. over udgifterne i

17 KL udarbejder på overførselsområdet en vejledende fremskrivning af de enkelte kommuners udgifter både for indeværende år og for det kommende budgetår. Det forventede resultat for 2017 baseret på budgetopfølgningen pr. 30/ er på niveau med KL s fremskrivning. Den forventede udgiftsstigning fra 2017 til 2018 er 19 mio. kr. højere end KL s fremskrivning. Specielt udgifter til førtidspension bidrager til et højere udgiftsniveau, hvilket dels har historisk årsager i form at tilkendelser af førtidspension til relativt unge personer for mange år siden og dels generel vanskeligheder ved at forudsige konsekvensen af refusionsomlægningen. Færre udgifter til integration, kontanthjælp- og uddannelseshjælp, sygedagpenge samt dagpenge til forsikrede ledige (reguleres via beskæftigelsestilskuddet) overskygges af flere udgifter til ressourceforløb, ledighedsydelse og fleksjob samt faldende indtægter fra grundtilskud og resultattilskud som konsekvens af de lavere flygtningekvoter. I forbindelse med budgetforliget for på politikområdet, Arbejdsmarkeds- og Overførselsområdet, blev det aftalt at der i 2016 blev indarbejdet en besparelse på 15 mio. kr. stigende med 5 mio. kr. om året til 30 mio. kr. i De udarbejdede budgetter for inkluderer disse besparelser. De økonomiske konsekvenser af den tværgående indsats vedr. flere flygtninge i arbejde og den generelle budgetreduktion vedrørende lavere flygtningekvoter er indarbejdet i budgetforslaget for Sammenfattende er Viborg Kommunes overførselsudgifter en afspejling af flere faktorer. tet er bl.a. et udtryk for at hele beskæftigelsesindsatsen i Viborg Kommune er under omlægning, så det ikke handler om at flytte borgere mellem ydelser, men om at de i stedet kommer i beskæftigelse. Refusionsreformen der trådte i kraft fra og med 2016 tilskynder kommunerne til at se på den samlede periode en borger er på offentlig forsørgelse, og ikke på den enkelte ydelser borgeren modtager. Refusionsreformen erstattede flere forskellige refusioner på forsørgelsesudgifter med en fælles model, hvor refusion aftrappes over tid uafhængigt af hvilke ydelse borgeren modtager. Refusionsreformen medfører samlet set en mindre refusion for kommunerne, og dermed øgede nettoudgifter. Alle forsørgelsesydelser er som udgangspunkt omfattet af refusionsomlægningen. De fulde konsekvenser af refusionsomlægningen kendes endnu ikke, og budgetlægningen på overførselsområdet er derfor forbundet med væsentlig usikkerhed. Overførselsområdet uddybes i et særskilt notat (bilag 3 i budgetmaterialerne). 6.0 Anlæg Kommunens anlægsudgifter kan opdeles i følgende fire poster: Skattefinansieret anlæg Ældreboliger Jordforsyning Forsyningsvirksomhed (Revas) Anlægsudgifterne er indarbejdet i basisbudgettet på grundlag af budgetoverslagsårene 2018, 2019 og 2020 i budget Der er indarbejdet tekniske korrektioner i alle årene, som er godkendt af fagudvalgene. I 2021 er virkningen af allerede vedtagne projekter indarbejdet, og faste puljer er videreført. Tabel 16. Anlægsbudget (netto) Regnskab 2016 Oprindeligt budget 2017 Forventet regnskab pr. 30/ (i mio. kr.) Skattefinansieret anlæg 291,6 214,0 244,9 233,3 235,7 140,3 117,5 Indlagt pulje (op til 200 mio. kr.) 0,0 0,0 59,7 82,5 Skattefinansieret anlæg i alt 291,6 214,0 244,9 233,3 235,7 200,0 200,0 Ældreboliger 3,1 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Jordforsyning -38,1 5,1 17,4 20,0-9,2 5,6 1,7 Forsyningsområdet (REVAS) 13,0 26,1 15,5 36,2 6,3 7,5 5,1 I alt 269,7 245,2 277,9 289,5 232,9 213,1 206,8 16

18 Tabellen viser, at det samlede nettoanlægsbudget i basisbudgettet er 289,5 mio. kr. i Nettoudgiften til skattefinansieret anlæg er 233,3 mio. kr. i 2018, hvilket ligger over Byrådets målsætning på 200 mio. kr. Kommunernes anlægsniveau stiger ifølge økonomiaftalen fra 16,3 mia. kr. i 2017 til 17,0 mia. kr. i Det forventes, at kommunernes behov for anlægsinvesteringer formentligt er væsentligt højere. En milliard af kommunernes bloktilskud er gjort betinget af, at kommunerne overholder anlægsloftet i budgetsituationen, og det er aftalt mellem Regeringen og KL, at det er en central forudsætning for økonomiaftalen, at den aftalte anlægsramme i 2018 overholdes i både budgetterne og regnskaberne. Figuren nedenfor viser bruttoanlægsudgifterne i basisbudgettet i forhold til Viborg Kommunes andel af anlægsrammen på landsplan. Der udmeldes ikke en kommunefordelt anlægsramme. Rammen er nedenfor beregnet, som Viborg Kommunen befolkningsmæssige andel. Figur 3. Bruttoanlægsudgifter i basisbudgettet ift. anlægsrammen (mio. kr.) 400,0 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0, Bruttoanlæg (basisbudget) Anlægsramme Bruttoanlægsudgifterne i basisbudgettet er 376,5 mio. kr. i 2018, hvilket ligger over Viborg Kommunes befolkningsmæssige andel af anlægsrammen, der kan opgøres til 282,7 mio. kr. Foruden anlægsudgifterne i basisbudgettet foreligger der anlægsønsker for i alt 33,4 mio. kr. i perioden , hvoraf udvalgene selv har fundet finansiering for 29,8 mio. kr. ved at nedsætte det eksisterende anlægsbudget. 6.1 Jordforsyning Anlægsbudgettet for jordforsyningen omfatter køb af jord, byggemodning og salg af byggegrunde til bolig- og erhvervsformål. Bruttoudgifterne til jordforsyning indgår som en del af den aftalte anlægsramme i Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL. Økonomi- og Erhvervsudvalget har ansvaret for køb og salg og jord, mens Teknisk Udvalg har ansvaret for byggemodning. Anlægsbudgettet for jordforsyningen ses af nedenstående tabel. Tabel 17. Basisbudget for jordforsyning (i mio. kr.) Regnskab 2016 Oprindeligt budget 2017 Forventet regnskab pr. 30/ Nye jordkøb (ØKE) 0,5 25,9 1,9 30,0 20,0 20,0 20,0 Byggemodning boliggrunde (TU) 20,0 32,5 35,1 61,8 41,0 45,4 35,0 Byggemodning erhvervsgrunde (TU) 0,7 3,0 10,3 9,4 4,0 3,0 3,0 Salg af boliggrunde (ØKE) -42,0-51,2-29,6-76,1-69,2-57,8-51,4 Salg af erhvervsgrunde (ØKE) -17,3-5,0-0,3-5,0-5,0-5,0-5,0 I alt -38,1 5,1 17,4 20,0-9,1 5,6 1,7 Tabellen viser, at der budgetteres med en nettoudgift på 20,0 mio. kr. i 2018 og en nettoindtægt på 9,1 mio. kr. i Der budgetteres med en nettoudgift på 5,6 mio. kr. i 2020 og en nettoudgift på 1,7 mio. kr. i

19 Der forventes salg af grunde til 120 parcelhuse og 60 boligenheder (tæt/lav) i I hele budgetperioden forventes salg af grunde til 380 parcelhuse og 240 boligenheder. I hele budgetperioden forventes byggemodning af grunde til 450 parcelhuse og 310 boligenheder (tæt/lav). 6.2 Forsyningsområdet Forsyningsområdet omfatter alene renovationsområdet. Balancen for forsyningsområdet udgøres af summen af drift og anlæg. tet er vist i tabellen nedenfor. Tabel 18. Drifts- og anlægsbudget, forsyningsvirksomhed (Revas) Forventet (i mio. kr.) Regnskab 2016 Oprindeligt budget 2017 regn- skab pr. 30/ Driftsindtægter -16,3-18,2-8,8-1,4-6,0-6,0-6,5 Anlægsbudget 13,0 26,1 15,5 36,2 6,3 7,5 5,1 Nettoudgift -3,3 8,0 6,7 34,8 0,3 1,4-1,4 Forsyningsområdets tilgodehavende (ultimo året) -40, ,0 0,8 1,1 2,6 1,1 (Negative beløb angiver indtægter. I den nederste linje betyder et negativt beløb, at Revas har penge til gode i kommunens samlede kassebeholdning. Tal for i løbende priser, budget i 2018 P/L) Det ses af tabellen, at summen af drift og anlæg giver nettoudgift på 34,8 mio. kr. i 2018, 0,3 mio. kr. i 2019, 1,4 mio. kr. og nettoindtægter på -1,4 mio. kr. i Forsyningsområdet har et opsparet overskud, som forventes at være 34,0 mio. kr. ved udgangen af I perioden er der indarbejdet anlægsinvesteringer, der medvirker til, at mellemværende i 2021 forventes at være 1,1 mio. kr. i gæld til kommunen. Der forventes ingen takstændringer i

20 7. Finansielle forhold I afsnit 7 redegøres for de finansielle forhold i budget herunder udviklingen i likviditet, lånoptagelse, renter, afdrag og gældsudvikling. Tabel 19. Opgørelse af likvide aktiver Regnskab Oprindeligt Forventet regnskab (mio. kr.) 2016 budget pr. 30/ Likvide aktiver primo 71,3 152,9 152,9 117,8-17,6-103,4-148,9 Resultat før låntagning 135,4-31,2 4,5-55,1-11,6 37,3 57,0 Lånoptagelse 81,4 39,1 39,1 42,3 40,6 24,1 10,8 Afdrag på lån -75,5-75,3-76,6-80,8-83,0-85,1-86,5 Øvrige finansforskydninger -59,7-0,7-2,1-41,8-31,8-21,9-9,3 Likvide aktiver ultimo 152,9 84,8 117,8-17,6-103,4-148,9-176,8 Gennemsnitlig likviditet 392,2 415,0 490,0 375,0 265,0 210,0 180,0 7.1 Likviditet tet har en negativ virkning for likviditeten i 2018, idet den faktiske likviditet reduceres fra forventet 117,8 mio. kr. ultimo 2017 til -17,6 mio. kr. ultimo Den faktiske likviditet på en given dato er påvirket af, hvornår de enkelte udgifter forfalder, mens den gennemsnitlige likviditet påvirkes af den langsigtede udvikling i likviditeten. Det vigtigste likviditetsmål er derfor den gennemsnitlige likviditet, der opgøres som gennemsnittet for de seneste 365 dage. Figur 4. Udvikling i den gennemsnitlige likviditet (i mio. kr.) pr. 30/6 Gennemsnitlig likviditet

21 Viborg Kommunes budget Figuren viser, at den gennemsnitlige likviditet er blevet opbygget frem mod 2015, mens den blev reduceret lidt i Den gennemsnitlige likviditet forventes at stige til 490 mio. kr. frem mod ultimo 2017, hvorefter den er faldende til 180 mio. kr. ultimo Byrådets målsætning om en gennemsnitlig likviditet på mindst 200 mio. kr. er opfyldt de første tre år af budgetperioden. Den såkaldte kassekreditregel kræver desuden, at den gennemsnitlige likviditet på ethvert tidspunkt er positiv, hvilket også er opfyldt. I figuren vises også den disponible likviditet, hvor den del af kassebeholdningen, der er disponeret til overførte udgifter samt forsyningsområdets tilgodehavende er fratrukket. Pr. 30/ er der på forhånd disponeret 209 mio. kr. Heraf udgør driftsudgifterne 106 mio. kr., anlægsudgifterne 178 mio. kr. og forsyningsområdets tilgodehavende 34 mio. kr. Finansforskydninger I budgetperioden er der forholdsvis begrænsede udsving i de øvrige finansforskydninger. Øvrige finansforskydninger omfatter hovedsagelig indskud i Landsbyggefonden i forbindelse med støttet byggeri samt bevægelse i deponerede beløb i forbindelse med lånoptagelse, indgåede lejeaftaler, budgettereret overskud på forsyningsområdet m.v. Faldet i de sidste to år af budgetperioden skyldes primært, at budgettet til indskud i Landsbyggefonden er fastsat lavere i disse år. Kvotesagen, der behandles af Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 23. august 2017 er ikke indarbejdet i basisbudgettet. 7.2 Lånoptagelse Viborg Kommunes låneramme for er opgjort på grundlag af de budgetterede anlægsudgifter til byfornyelse og energibesparende foranstaltninger i forbindelse med modernisering af det kommunale gadelys. Herudover er der skønnet et beløb til øvrige energibesparende foranstaltninger. Der er i budgetperioden ikke indregnet nettoudgifter vedrørende lån til ejendomsskatter, idet tendensen de seneste år har været, at udgifter til nye lån nogenlunde svarer til indtægter i forbindelse med indfrielse af lån. Der er ikke forudsat lånefinansiering af jordkøb i dels fordi låneprovenuet er skønnet begrænset og dels fordi lånene skal indfries i takt med salget af byggegrundene. Likviditetsvirkningen er derfor begrænset. Den forventede låneramme fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 20. Lånoptagelse i (mio.kr.) Byfornyelse 20,3 21,6 17,0 5,8 Modernisering af gadelys 17,0 14,0 2,1 0,0 Energibesparende foranstaltninger 5,0 5,0 5,0 5,0 Lån til ejendomsskatter 0,0 0,0 0,0 0,0 Ordinær låneramme 42,3 40,6 24,1 10,8 Ældreboliger 0,0 0,0 0,0 0,0 Låneramme inkl. ældreboliglån 42,3 40,6 24,1 10,8 Lånedispensationer 0,0 0,0 0,0 0,0 Lånoptagelse i alt 42,3 40,6 24,1 10,8 Tabellen viser, at der budgetteres med en samlet låneramme på 42,3 mio. kr. i 2018 ekskl. lånedispensationer fra Social- og Indenrigsministeriet. I overslagsårene er den samlede låneramme tilsvarende opgjort til henholdsvis 40,6, 24,1 og 10,8 mio. kr. I lighed med tidligere år indeholder økonomiaftalen nogle lånepuljer og tilskudspuljer, som kommunerne kan søge. Nedenstående tabel viser Viborg Kommunes ansøgte lånedispensationer. Derudover har Viborg Kommune søgt om tilskud på 15 mio. kr. fra tilskudspuljen på 350 mio. kr. for særligt vanskeligt stillede kommuner. Der forventes svar fra ministeriet ved udgangen af august