Kan dansk svineproduktion være økologisk?

Transkript

1 SAMFUND OG MILJØ 5. semester Aalborg universitet Kan dansk svineproduktion være økologisk? Linn K. Øverland Anders P. V. Sørensen Camilla Harkjær Hansen Marie Hoelgaard 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION LANDBRUGET I DANMARK HISTORISK UDVIKLING AF SVINEPRODUKTIONEN I DANMARK DEN MODERNE SVINEPRODUKTIONEN PROBLEMFORMULERING METODEOVERVEJELSER VORES ØKOLOGISKE MODELLANDBRUG KILDER TIL NUVÆRENDE SVINEPRODUKTION KILDEKRITIK SVINEPRODUKTION KONVENTIONEL PRODUKTION Frilandsgrise ØKOLOGISK PRODUKTION OPSUMMERING AF DE 2 SVINEPRODUKTIONSTYPER AREALANVENDELSE LANDBRUGET GENERELT SVINEPRODUKTION AREALFORBRUGET TIL FODERDYRKNING HARMONIKRAV JORDBUNDSFORHOLD STOF OG ENERGISTRØMME I LANDBRUGET ENERGI I LANDBRUGET ENERGIFORBRUG TIL PRODUKTION AF SVIN ENERGI-INPUT VIA FODER STOFKREDSLØB I LANDBRUGET Husdyrgødning Vandmiljøplanerne Kredsløb i økologien ØKONOMI I LANDBRUGET SVINEPRODUKTIONEN I DANMARK PRODUKTIONSEFFEKTIVITET PRISEN PÅ SVINEKØD SCENARIE FORDOBLET ØKOLOGISK AREAL I AREALANVENDELSE I FREMTIDEN ENERGISTRØMME I FREMTIDEN Kan vi dække vores økologiske gødningsbehov i 2020? ØKONOMISKE OVERVEJELSER

3 8. SCENARIE KAN DET NUVÆRENDE ANTAL SVIN OMLÆGGES TIL ØKOLOGI? ET HELT NYT DANMARK? ENERGISTRØMME I ØKOLOGIEN Kvælstofkredsløb ØKOLOGISK ØKONOMI SCENARIE HVOR MEGET ØKOLOGISK SVINEAVL KAN DANMARK RUMME? AREALANVENDELSE VED OMLÆGNING AF NUVÆRENDE AREAL ENERGISTRØMME Kvælstofkredsløb ØKONOMISKE OVERVEJELSER HVORNÅR OPNÅR VI BÆREDYGTIGHED? OPSUMMERING AF DE 3 SCENARIER BÆREDYGTIG ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION? KAN SVINEPRODUKTIONEN BLIVE BÆREDYGTIG? BILAG 1: BAGGRUND FOR UDREGNINGER AREALANVENDELSE Svineenhed Scenarie Scenarie KVÆLSTOFS KREDSLØB BILAG 2: OPSAMLING AF SCENARIER KILDER

4 1. Introduktion 1.1 Landbruget i Danmark Landbruget i Danmark har udviklet sig radikalt de seneste århundreder fra små selvforsynende familiegårde bestående af små jordlodder med både plante- og dyreavl til i dag at være domineret af erhvervsgårde med meget store jordlodder og stor specialisering og effektivitet. Svineproduktionen er et af de områder indenfor landbruget, der har gennemgået denne gennemgribende evolution. I dag er den danske svineproduktion højteknologisk og højeffektiv med en produktion på omkring svin pr. år, hvor hver so i gennemsnit producerer 24 grise pr. år. Udviklingen de sidste mange år er gået mod færre og langt større bedrifter, og i dag er Danmark en af verdens største eksportører af svinekød, hvor mere end 90 % af produktionen eksporteres (Landbrug og fødevarer 2011, Dyrenes Beskyttelse 2011, Danmarks statistik 2010). 1.2 Historisk udvikling af svineproduktionen i Danmark Drivkræfterne bag den øgede effektivitet i svineproduktion og i landbruget generelt har været mange, men nogle af de vigtigste var landboreformerne, industrialiseringen og den teknologiske udvikling. Allerede i 1700-tallet begynder udviklingen, idet stavnsbåndet ophæves, og landboreformerne gav mulighed for at organisere brugen af landet meget mere effektivt. Disse friheder og ekstra tid gav bønderne mulighed for at udvikle nye og mere effektive landbrugsteknikker som sædskifte, gødning og nye redskaber som f.eks. ploven. Samtidig medførte en stigende befolkningstilvækst og den begyndende industrialiseringen af Europa, at efterspørgslen på fødevarer steg. Kornpriserne steg og motiverede bønderne til at forbedre produktiviteten. I slutningen af 1800-tallet begynder USA og Østeuropa at kunne konkurrere på det vesteuropæiske marked pga. nye transportmuligheder med dampskibe. Det resulterede i voldsomme fald i kornpriserne og medførte krise i det europæiske landbrug. Danmark blev derfor tvunget til at omlægge landbruget, så det blev mere animalsk baseret. Det krævede industriel bearbejdning af råvarerne og andelsbevægelsens første mejerier og slagterier opstod som følge heraf. Den animalske produktion ændredes derfor fra overvejende at være til selvforsyning til nu at være produceret for et marked. Dermed blev grunden lagt til en arbejdsdeling mellem landene i Europa, som førte til, at Danmark udviklede sig til en stor svineproducent. Fra slutningen af 1800-tallet og til efter 2. verdenskrig voksede landbrugsproduktionen, men strukturen i det danske landbrug ændrede sig ikke. Frem til 1950 lå antallet af landbrug i Danmark konstant på godt Først i 1950 erne startede en gennemgribende teknologisk udvikling i landbruget, som både påvirkede strukturen og beskæftigelsen. På relativt kort tid blev beskæftigelsen i landbruget reduceret fra at være det dominerende erhverv til at være et lille erhverv, der i 2005 beskæftigede omkring 2 % af arbejdsstyrken. Antallet af gårde blev reduceret til en fjerdedel mens størrelsen af det gennemsnitlige landbrug voksede fra 15 ha jord i 1950 til 56,4 ha i

5 Denne drastiske tilbagegang i beskæftigelse skyldes den teknologisk udvikling. Maskinerne revolutionerede arbejdsgangene i landbruget og mindskede behovet for arbejdskraft betydeligt. Anvendelsen af landbrugets arealer ændrede sig, og landbrugenes vækst medførte en stigende specialisering. Før havde landbrugene mange forskellige husdyr og mange forskellige afgrøder, men det blev en økonomisk fordel at specialisere sig, fordi udgifter til forskellige typer stalde og maskiner var store. Stordrift gav mange fordele både i opstart, vedligehold samt drift og landmanden behøvede kun at følge udviklingen inden for et enkelt produktionsområde (Sanden et al. 2009, Danmarks statistik 2010). Denne specialisering øgede svineproduktionens effektivitet yderligere, idet svinene blev flyttet indendørs, da dette mindskede grisenes energitab i form af varme og gjorde pasningsarbejdet nemmere (Grisens Verden 2011). 1.3 Den moderne svineproduktionen Det danske landbrug havde udviklet sig til et industrialiseret landbrug omkring år Mekanisering, specialisering og automatisering var blevet en selvforstærkende proces, hvor der blev stillet større og større krav til landmandens kvalifikationer. Resultatet blev en polarisering fra 1990 erne og frem, idet der blev færre mellemstore landbrug, men flere stor og små landbrug. Langt størstedelen af landbrugsproduktionen blev koncentreret på de store landbrug. Specielt kvæg- og svinebrugene dominerede de store brugsstørrelser, og de små brug var for en stor dels vedkommende blevet ændret til deltidslandbrug. Heltidslandmændene specialiserede sig i tre meget forskellige typer landbrug nemlig planteavl, mælkegårde og svinefarme. Specialiseringen af landbruget har givet landbruget mulighed for konstant at udvikle nye teknikker og metoder til at øge effektiviteten. Sorter og racer forædles løbende til at præstere maksimalt i det danske landbrug. Ved denne udvikling mod et mere og mere effektivt landbrug er miljøet og dyrevelfærden blevet nedprioriteret. I 80 erne og 90 erne bliver man opmærksom på landbrugsdriftens effekt på vores natur og miljø, hvilket afstedkommer stribevis af love og miljøplaner. Også dyrevelfærden er under lup, og forbrugerne kritiserer de forhold dyrene går under samt produkternes kvalitet. I 1989 bliver det første økologiske landbrug godkendt og derefter stiger antallet af økologiske landbrug, som bliver modstykke til det konventionelle landbrug. I dag er den danske svineproduktion inddelt i de to typer: konventionel (herunder friland) og økologisk, hvor den konventionelle eller»almindelige«svineproduktion er den mest udbredte i Danmark. Arbejdsomkostningerne ved økologisk svineproduktion er større end i den traditionelle produktion bl.a. fordi det er en vigtig pointe i det økologiske system, at der er et godt opsyn med alle dyrene, så man sikre sunde dyr og opdager sygdomstegn hurtigt så sygdomsudbrud afværges (Nielsen 2009). 1.4 Problemformulering Det økologiske landbrug er i vækst og spiller derved en betydelig rolle i dansk politik. Den danske regering har en målsætning om, at fordoble det økologiske landbrugsareal inden år 2020 (Fødevareministeriet 2011), og som følge af dette, kan det forventes, at en stor del af det konventionelle 4

6 landbrug skal omlægges til økologi, herunder svineproduktionen. En sådan omlægning må forventes at have store følger for Danmark på mange områder. I dette projekt undersøges 3 forskellige scenarier af svineproduktion i Danmark, og hvilke konsekvenser disse vil have for landet i forhold til arealanvendelse og energistrømme. Scenarie 1: Regeringens målsætning om en fordobling af økologisk landbrugsareal brugt til svineavl sideløbende med den nuværende konventionelle produktion. Scenarie 2: Hvis den nuværende svinebestand bliver 100 % økologisk, målt i antal dyreenheder (DE). Scenarie 3: Hvis det nuværende areal brugt til konventionel foderdyrkning til svin omlægges til økologisk svineproduktion, herunder både foderproduktion og udeareal til de økologiske svin. Sidst diskuteres, hvordan og hvornår den danske svineproduktion er bæredygtig både i forhold til miljø, fødevareforsyning og økonomi, når bæredygtighed defineres som en produktion, der tilgodeser både nuværende og fremtidige generationers behov. 5

7 2. Metodeovervejelser 2.1 Vores økologiske modellandbrug Vores projekt tager udgangspunkt i regeringens målsætning om mere økologi i år 2020 og en analyse af, hvilke konsekvenser mere økologi vil få for svineproduktionen i Danmark. Derfor var det nærliggende at undersøge forskellige scenarier af omlægning til økologi, f.eks. fuld omlægning til økologi eller omlægning af det areal, der rummer den nuværende svineproduktion (foderproduktion til svin). Det kan være svært at fastslå tal for flere af parametrene inden for landbruget, derfor estimeres og foretages en række antagelser undervejs. Der kan være store forskelle i landbruget pga. f.eks. jordbundsforhold, gødningsforbrug, pesticidforbrug m.m. For at kunne analysere konsekvenserne af omlægning af svineproduktionen til økologi har vi opstillet en model for et økologisk svinebrug. Mange statistiske oplysninger findes ikke for økologisk landbrug, derfor er de estimater af disse størrelser, som vi bruger i vores analyse, behæftet med store usikkerheder. Vores model er opstillet på baggrund af foderforslag fra Tvedegaard (2005). Denne undersøgelse er udarbejdet i samarbejde med Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, hvor man har undersøgt økonomien i 3 økologiske produktionssystemer. Forudsigelserne i vores økologiske model er derfor begrænset af usikkerheden på datainputtet. Mange af energibetragtningerne i projektet bygger på Dalgaard et al. (2001) og Dalgaard (2002) s undersøgelser af fossil energiforbrug i det økologiske landbrug. Undersøgelserne er udarbejdet i samarbejde med Dansk JordbrugsForskning. Beregninger af kvælstofkredsløbet i det økologiske landbrug er baseret på flere forskellige kilder, f.eks. Danmarks Miljøundersøgelser (2002), Hansen (2001) og Plantedirektoratet (2003 og 2007). For yderligere oplysninger om udarbejdelsen af den økologiske model se bilag Kilder til nuværende svineproduktion Den økologiske model sammenholdes med den nuværende svineproduktion, som er baseret på tal fra Danmarks Statistik (2010) og Landbrug og fødevarer (2010). I den konventionelle svineproduktion har der været mange statistiske oplysninger tilgængeligt, hvilket medfører at udregninger og estimater ikke er behæftet med så store usikkerheder som ved økologien. 2.3 Kildekritik Størstedelen af de kilder vores analyser er baseret på, må anses for at være objektive, da det drejer sig om landbrugsstatistik og videnskabelige undersøgelser i samarbejde med universiteter i Danmark. Vi har derudover brugt forskellige internet kilder fra forskellige foreninger og organisationer, f.eks. Økologisk Landsforening, Landbrug og fødevarer og Landbrugsinfo. Nogle af disse kilder er interesse organisationer og dette har vi taget forbehold for ved brugen af informationer fra disse. 6

8 3 Svineproduktion 3.1 Konventionel produktion Der findes flere former for moderne svineproduktion i Danmark. De grundlæggende krav til produktionen er givet via lovgivningen, men derudover har landmanden muligheden for selv at afgøre, hvordan produktionen skal være. Størstedelen af svineproduktionen i Danmark er konventionel, mens frilands- og økologisk avl udgør en mindre del. I den konventionelle svineproduktion er der ingen krav om, at grisene skal have adgang til det fri (Fødevarestyrelsen 2011) og de opholder sig derfor indendørs hele livet. Grisene skal røgtes i overensstemmelse med den danske dyreværnslov fra 6. juni 1991, som kræver, at husdyr og dermed også grise skal opstaldes og passes på en forsvarlig måde. Grisenes velfærd er altså udelukkende landmændenes ansvar (Landbrugsinfo 2011a). Svinene bliver sendt til slagtning når de er 5-6 måneder gamle og vejer i gennemsnit 70 kg. Et slagtesvin på 100 kg skal minimum have et areal på 0,65 m 2 til rådighed. Transporttiden må maximalt være 24 timer i specialkøretøjer, hvorefter svinene skal læsses af og hvile i mindst 24 timer før transporten kan fortsætte (Landbrug og fødevarer 2011). Byg og hvede er hovedbestanddelen af de konventionelle grises foder. Foderet tilsættes vitaminer og mineraler samt soja eller raps for at tilføre ekstra proteiner. Søer, smågrise og slagtesvin stiller forskellige krav til foderets sammensætning, og får derfor forskellige foderblandinger. Der er ingen krav om grovfoder til grise i det konventionelle landbrug. Der må bruges kunstgødning og pesticider i det konventionelle landbrug (Landbrug og fødevarer 2011) Frilandsgrise Frilandsgrisen er en gren af den konventionelle svineavl, der stiller dét krav til produktionen, at søerne befinder sig på friland senest en måned før faring(fødsel), så smågrisene fødes og opvokser på friland. Alle søer skal have et minimums areal på 300 m 2 og en fødehytte med strøelse, som beskytter mod vind, varme, kulde og nedbør (Friland 2011). Et slagtesvin på 100 kg skal have minimum 1,2 m 2 plads, som inkluderer både inde- og udeareal (Fødevarestyrelsen 2011). Foderet skal være af god kvalitet, men der er kun krav om grovfoder til drægtige søer for at sikre mæthedsfornemmelse. Det er forbudt at bruge vækstfremmer, antibiotika og andre lægemidler samt farvestoffer i grisenes foder. Der må ikke indgå råvarer i foderet, som kan have negativ indflydelse på grisenes sundhed og kødkvaliteten, såsom animalsk fedt, fiskemel m.m. (Friland 2011). 3.2 Økologisk produktion I 1988 blev det første økologiske svinekød solgt i et dansk supermarked, og i dag er der omkring 160 økologiske svinebesætninger i Danmark (Skovgaard 2009). Økologisk svineproduktion udgør i 7

9 dag under en halv pct. af den samlede svineproduktion (Plantedirektoratet 2010). I økologisk svineproduktion er det vigtigt at skabe balance mellem ejendommens naturgrundlag og husdyrhold. Derfor stilles der store krav til alle aspekter af svineproduktionen. Omlægningen fra konventionel avl til økologi skal foregå over maksimalt 4 år og omlægningstiden for en gris er 6 måneder for, at den kan slagtes som økologisk (Ingvorsen og Serup 2010). Der må maksimal være en dyretæthed på økologisk friland på 2,8 dyreenheder (DE) pr. ha. En dyreenhed kan udgøres af følgende: 1 DE = 4,3 årssøer med pattegrise til fravænning ved 4 uger / 7,2 kg 1 DE = 175 smågrise opdrættet fra 7,2 kg til 30 kg 1 DE = 36 slagtesvin opdrættet fra 30 kg til 100 kg (Tvedegaard 2005, Landbrugsinfo 2011a) Alle økologiske svin skal leve løsgående og søerne skal have adgang til græsareal mindst 5 måneder hver sommer, hvor de bor i hytter på marken. Dog kan slagtesvin holdes i stald med adgang til udendørs løbegård året rundt. Langt de fleste søer lever på friland hele livet. Staldene skal være forsynet med ren og tør strøelse, og arealet med strøelse skal være så stort, at alle dyr kan ligge ned samtidig. Der er krav til, at de arealer søerne har adgang til, skal være indrettet sådan, at dyrene kan få opfyldt deres naturlige adfærdsbehov. Da økologiske svin lever meget af livet på friland og afsætter gødningen direkte på jorden, er der krav til, at grisene kun må gå på samme areal 12 måneder af gangen. Herefter skal arealet dyrkes med kvælstofforbrugende afgrøder i mindst 12 måneder, før der atter må komme grise på arealet igen (Tvedegaard 2005). Derudover er det ikke tilladt at bruge kunstgødning, så den økologiske svinebonde gøder jorden med økologisk husdyrgødning eller grøntgødning (Landbrug og fødevarer 2011). En økologisk gris vejer i gennemsnit 74,6 kg, når den sendes til slagtning, hvilket er knap 5 kg mere end de konventionelle svin. Dette betyder, at de lever længere tid inden de sendes til slagtning. Transporttiden for slagtesvin skal holdes på et minimum og må ikke overskride 8 timer (Friis 2011). Økologiske svin må få op til 5 % ikke-økologisk foder, hvilket kun omfatter proteinfoder, som soja, raps og bælgplanter (Landbrugsinfo 2011c). Derudover skal økologiske grise have grovfoder, som eksempelvis græs, ensilage og rodfrugter, samt kraftfoder, som eksempelvis byg, hvede, havre, raps og majs. Alle grise, inklusiv slagtesvin skal have fri adgang til grovfoder efter ædelyst. Dette foder er vigtigt for dyrenes fordøjelse, da foderet indeholder mange fibre, som nedsætter risikoen for mavesår hos slagtesvin og giver mæthedsfornemmelse. Direkte adgang til grovfoder gør også, at grisene får stimuleret deres naturlige adfærd, da de selv søger efter føden (Friis 2011). Hos den økologiske svinebonde tilstræbes at mest muligt af foderet dyrkes på ejendommen, samt at eventuelt indkøbt foder er af kendt kvalitet. 8

10 3.3 Opsummering af de 2 svineproduktionstyper Konventionel avl Økologisk avl Hvor meget plads skal et slagtesvin 0,65 m 2 1,3 m 2 på ca. 100 kilo mindst have indendørs? Skal grisene have adgang til det fri? Nej Ja, permanent adgang til det fri. Fra 15. april til 1. november skal de have adgang til græs når vejret tillader det. Krav til udeareal? Ingen <40 kg skal have 10 m 2 Hvor længe skal pattegrisene være hos soen? Mindst 28 dage efter fødslen. >40 kg skal have 20 m 2 Mindst 49 dage efter fødslen Krav til foder? Ingen Ja, grovfoder efter ædelyst. Max. 5 % ikke-økologisk proteinfoder. Krav til gødning og pesticider? Brug af kunstgødning og pesticider. Der må spredes 140 kg N pr. hektar. Ja, ingen brug af kunstgødning og pesticider. Husdyrgødning skal være økologisk. Yderligere bruges grøntgødning og kvælstoffiksering. Gennemsnitlig slagtevægt? 70 kg 74,6 kg Hvilke krav er der til transporten af svinene til slagteriet? Ingen krav til transporttid. Efter 24 timers transport skal svinene læsses af og hvile i mindst 24 timer før transporten kan fortsætte. Transporttiden skal holdes på et minimum. Dog max 8 timer. Tabel 1: Udvalgte forskelle mellem de to svineproduktionstyper (Fødevarestyrelsen 2011, redigeret udgave) 9

11 Andel økologisk dyrket areal [%] 4. Arealanvendelse 4.1 Landbruget generelt Danmarks samlede areal er på km 2 ( ha), hvor landbrugets areal udgør km 2 ( ha). Landbrugets arealanvendelse har derfor en stor betydning for landskabets udformning, da omkring 2/3 af det danske landskab forvaltes af landbruget. Arealanvendelsen af det resterende landskab udnyttes til skov og hede, by, vej og anlæg samt sø, eng og mose (figur 1) (Danmarks Statistik 2010). 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 16% 10% 7% 67% Landbrug Skov og hede By, vej og anlæg Sø, eng og mose Figur 1: Arealanvendelsen i Danmark (Danmarks Statistik 2010). Ud af de ha landbrugsareal, vi har i Danmark, udgør den dyrkede jord langt den overvejende del, nemlig ha. På venstre diagram i figur 3 ses det, at korn og græs er de vigtigste afgrøder i landbruget (84 %). Det resterende areal bruges til bælgplanter, rodfrugter og andre afgrøder. I det økologiske landbrug (diagrammet til højre i figur 3) er det derimod overvejende græs, der dyrkes, mens korn kun udgør 26 %. Dog er korn og græs tilsammen stadig det, der udgør det største areal. Årsagen, til at græs dyrkes i større omfang i det økologiske landbrug, er, at økologisk husdyrhold kræver adgang til udendørsarealer, og dette kræver store græsningsarealer. Yderligere er det ikke tilladt at bruge kunstgødning i økologisk landbrug, og derfor må arealer lægge brak for at undgå udpining jorden. Det areal som bruges til husdyrproduktion kan være svært at definere, da langt den største del af Danmarks husdyr holdes i staldbygninger og derfor ikke er inkluderet i figur 3. Arealet af økologisk dyrket land i Danmark er støt stigende, men udgør i dag kun omkring 5,5 % af det samlede landbrugsareal (figur 2) Årstal Figur 2: Udviklingen i det økologiske landbrug (Plantedirektoratet 2010). 10

12 Figur 3: Arealanvendelsen i det danske landbrug. Diagrammet til venstre viser det konventionelle landbrug og diagrammet til højre viser det økologiske landbrug. Fremstillet vha. (Plantedirektoratet 2010) og (Danmarks statistik 2010). 4.2 Svineproduktion Svinebedrifters anvendelse af landarealer er forskellige i konventionel og økologisk drift. De konventionelle bedrifter holder hovedsageligt dyrene indendørs i stalde, hvilket ikke lægger beslag på dyrkbare landbrugsarealer. Frilandsgrise er selvfølgelig undtaget, men de udgør kun en lille del af den konventionelle svineproduktion. Ved omlægning fra konventionel til økologisk svineproduktion bliver der produceret væsentlig færre grise i de samme bygninger pga. det øgede pladskrav på 1,3 m 2 for økologisk svineproduktion i forhold til 0,65 m 2 for konventionel svineproduktion (tabel 1) (Tvedegaard 2005). Derudover medfører kravet om et udendørsareal på 10 m 2 for svin under 40 kg og 20 m 2 for svin over 40 kg (Økologisk landsforening 2011a), at økologiske svin beslaglægger et område på 266 ha dansk landbrugsjord. Den økologiske svineproduktion optager derfor mere landbrugsjord end konventionel produktion, men mer-arealet er meget beskedent pga. de få økologiske bedrifter. Ud af Danmarks 5068 landbrugsbedrifter med svin (Landbrug og fødevarer 2010) er ca. 160 økologiske (Skovgaard 2009). 4.3 Arealforbruget til foderdyrkning Udeareal til økologiske svin er ikke det eneste arealforbrug, der skal bruges i den økologiske svineproduktion. Da økologiske svin skal fodres med minimum 95 % økologisk foder, stiller denne foderproduktion betydelige krav til arealet. Det skyldes, at økologisk dyrkede afgrøder kun giver et udbytte på ca. 2/3 af de konventionelle afgrøder, da der bl.a. ikke må benyttes kunstgødning og pesticider. Landmanden importerer dog også en del af det proteinholdige foder fra udlandet, da f.eks. soja som ikke dyrkes i Danmark og er en god proteinkilde til svin (Videncenter for svineproduktion 2009, Danmarks Statistik 2010). Da det statiske materiale for det økologiske landbrug er meget mangelfuldt, er det ikke muligt, at finde foderafgrødernes præcise arealforbrug. Derfor opstiller vi et modelbrug på baggrund af (Tvedegaard 2005), hvor vi tager udgangspunkt i, at det økologiske landbrug er selvforsynende med 11

13 foder, dvs. foderimporten af f.eks. soja er 0. I modelbruget udgør korn (bl.a. hvede og havre) 50 % og bælgplanter (bl.a. raps og ærter) 46 % af arealforbruget. Det resterende areal bruges til græs, grøntfoder og andet (figur 4). 4% 0% Korn 46% 50% Bælgsæd Græs og grøntfoder Andet Figur 4: Arealforbruget i en model af en selvforsynende økologisk svinebedrift (en mere uddybet udgave af figuren ses i bilag 1). I vores model antages, at alle de nuværende økologiske svin lever på et økologisk modelbrug som nævnt ovenfor, så vil det nuværende arealforbrug være på ha, hvis man inkluderer arealforbruget til udeareal og foderdyrkning. I bilag 1 ses de nærmere detaljer og antagelser, der er benyttet til at udregne dette areal. 4.4 Harmonikrav Der er fra EU krav til mængden af dyregødning, der må spredes pr. arealenhed. Dette kaldes "harmonikrav", fordi det skal sikre "harmoni" mellem husdyrproduktionens størrelse og det areal, der skal være til rådighed til spredning af gødningen. Harmonikravet for svinegødning er 140 kg kvælstof (N) pr. ha om året og 1 DE producere 100 kg N pr. år. I Danmark har vi DE svin (Danmarks Statistik 2010), hvilket giver et harmonikrav på ha som udgør 17 % af det danske landbrugsareal. Laves samme beregning for økologiske svin har vi DE svin og ender derfor kun med et harmonikrav på ha svarende til 0,1 % af landbrugsarealet (Plantedirektoratet 2010). Da en del af de økologiske svin går udendørs på græsarealer, vil gødningen blive afsat direkte, og derfor er der krav til, at svinene kun må gå på samme areal 12 måneder ad gangen. Herefter skal arealet dyrkes med kvælstofforbrugende afgrøder mindst 12 måneder, før der må komme grise på arealet igen (Tvedegaard 2005). 4.4 Jordbundsforhold I Danmark er der store forskelle på jordbundsforhold (figur 5). Som følge af gletsjernes udbredelse under Weichel istiden består jordbunden i Østjylland, på Fyn og på Sjælland af moræneaflejringer, mens Vestjylland hovedsageligt består af sandjord, da området er en smeltevandsslettet. Moræneaflejringer er rige på både ler og organisk materiale, hvilket gør, at de tilbageholder nedbør og nærringsstoffer bedre end en sandjord, hvor næringsstofudvaskningen er stor. 12

14 Forskellene i jordbundsforholdene passer dårligt sammen med den regionale fordeling af svineproduktion (figur 6). Der er flest grise (og andre husdyr) pr. hektar i Vestjylland, og hvis dyregødningen primært spredes her, belastes grundvandet af næringsstoffer, da disse udvaskes nemmere i sandjord. Jorden kan bedre tåle en stor gødningsmængde i Østdanmark, men her er der få svin pr. hektar. Der er derfor risiko for lokale næringsstofforureninger af grundvandet og vandmiljøet. Årsagen, til at man primært ser svineproduktion i Vestjylland, er, at andelen af marginale jorde er stor, og den marginale jord ikke er særlig egnet til at dyrke afgrøder på, hvorimod at svineproduktion vil give afkast uafhængigt af jordbundsforhold. Figur 5: Jordbundsforhold for Danmark (Danmarks Digitale Jordartskort 1: ). Figur 6: Svineavl i Danmark. Den procentvise fordeling af svin i hver kommune i forhold til Danmarks samlede antal svin. Fremstillet på baggrund af data fra (Danmarks statistik 2010) 13

15 Energiforbrug [GJ] 5. Stof og energistrømme i landbruget 5.1 Energi i landbruget Energiforbruget i det danske landbrug er interessant af økonomiske årsager, fordi energi er dyrt og priserne på energi forventes at stige i fremtiden. Derudover er energiforbruget interessant af miljømæssige årsager, da vi primært får energien fra fossile brændstoffer. Det medfører både en forurening med svovl og kvælstofforbindelser, samt et forøget udslip af kuldioxid, hvor de to sidste er mistænkt for at have stor indvirkning på den globale opvarmning. Ved et øget indhold af CO 2 og andre drivhusgasser i atmosfæren øges drivhuseffekten, hvilket resulterer i at den atmosfæriske modstråling vokser med en stigende temperatur til følge (Mangelsen et al. 2011). Energien i en landbrugsproduktion kan opdeles i det direkte energiforbrug, som omfatter de kilder, der direkte omsættes til energi i landbrugsproduktionen (f.eks. brændstoffer og elektricitet), hvorimod det indirekte energiforbrug er den energi, der behøves for at producere de input, som anvendes i landbrugsproduktionen (f.eks. bygninger, maskiner, foder, gødning, strøelse og sprøjtemidler) (Dalgaard 2002). 5.2 Energiforbrug til produktion af svin Nedenfor ses en figur, der viser energiforbruget for at producere 30 slagtesvin i den konventionelle svineproduktion og i vores økologiske modelbrug (se afsnit 4.3). I vores økologiske modelbrug dyrker landmanden alt foder til sine økologiske svin, så foderimporten er Bygninger og inventar Stalddrift Strøelse Foderimport Egen foderproduktion 5 0 Økologisk Konventionel Figur 7: Energiforbruget til produktion af 30 slagtesvin i det konventionelle svinebrug og vores økologiske modelbrug. Note: Energiindholdet i foderet er ikke inkluderet (Dalgaard 2001 og Dalgaard 2002). Energiforbruget i den konventionelle svineproduktion er på 29 GJ til produktion af 30 slagtesvin og i vores økologiske modelbrug er energiforbruget til samme produktionsenhed kun 17 GJ (figur 7), 14

16 hvilken næsten er en halvering af energiforbruget. Den store forskel i energiforbruget skyldes, at der importeres meget foder, især soja, i det konventionelle svinebrug. Både i den konventionelle svineproduktion og vores økologiske modelsvinebrug er foderet, den post, der forbruger mest energi, nemlig 25,5 GJ i det konventionelle og 13,7 GJ i vores økologiske model (figur 7). Dermed udgør energiforbruget til foder en større procentvis andel i det konventionelle svinebrug, nemlig 88 %, hvorimod energiforbruget til foder i vores økologiske model kun udgør 81 %. Det er den store import af foder i den konventionelle produktion, der forbruger meget energi, mens energiforbruget i vores model er underestimeret, idet vi antager, at alt foder dyrkes i Danmark. Yderligere bruges der mere energi på stalddrift i det konventionelle landbrug, da grisene udelukkende holdes indendørs (figur 7). Energien der bliver brugt til bygninger og inventar er den samme i begge svineproduktioner (figur 7), hvorimod andelen til stalddrift er næsten dobbelt så stor for konventionel produktion, idet udgifter til staldopvarmning, belysning og ventilation er større i den konventionelle svineproduktion. Energiudgiften til strøelse er dog 4 gange større i den økologiske svineproduktion, da der er krav til rent og tørt strøelse i staldene. Tabel 2 viser et eksempel på energiforbruget pr. dyrket foderenhed (FE) for vårbyg ved både konventionel og økologisk dyrkning. Energiudgiften til brændstof og maskiner er større i den økologiske foderproduktion, men brugen af sprøjtemidler og kunstgødning i den konventionelle foderproduktion er betydeligt større, og derfor ender det samlede energiforbrug pr. FE på 2,8 MJ for konventionel foderproduktion sammenlignet med 2,5 MJ for økologisk foderproduktion. Kødvægten pr. slagtesvin er gennemsnitligt 5 kg større for en økologisk gris, hvilket har betydning for den samlede energiudgift pr. kg kød 1. Der bruges derfor kun 7,6 MJ for at producere et kg økologisk svinekød, mens udgiften til et kg konventionelt svinekød er 13,8 MJ. Det skal nævnes, at de tal, vi præsenterer ovenfor, er hentet fra Dalgaard et al. (2002), og at de viste forskelle på de to produktionstyper er små i forhold til de behæftede usikkerheder. Tabel 2: Eksempel på energiforbruget pr. dyrket foderenhed (FE) for vårbyg (Dalgaard 2002). Energiudgifterne til transport af slagtesvin fra landbruget til slagterierne og videre til forbrugerne er ikke medregnet. De strengere krav til transporttiden i den økologiske svineproduktion gør, at ener økologiske slagtesvin vejer i gennemsnit kg (kødvægt) og 30 konventionelle slagtesvin vejer i gennemsnit kg (kødvægt) (Dalgaard 2002). 15

17 giforbruget formodentlig bliver mindre ved denne produktion og tydeliggør dermed forskellen i energiudgiften pr. kg kød i de to produktionstyper (Dalgaard 2002). Hvis al energien i landbruget kommer fra afbrænding af dieselolie, vil den nuværende produktion af svinekød kræve 574,2 mio. l diesel om året 2. Det betyder at den samlede danske svineproduktion udleder ton CO 2 årligt, svarende til 0,35 ton CO 2 pr. dansker. 5.3 Energi-input via foder Grise får energi til vækst fra den mad de spiser. Det er ikke al føde, der udnyttes til vækst. Der vil være et energitab som følge af, at en del af energien bruges til blandt andet bevægelse, opretholdelse af en konstant kropstemperatur og cellestofskifte. Energien ender som varme og er derfor et tab for det næste trin i fødekæden. I svineproduktionen er man interesseret i at kende effektiviteten, det vil sige, hvor meget af foderet, der omdannes til nettoproduktion af kød. For at producere et slagtesvin på 100 kg skal der bruges en fodermængde på ca. 305 FE (1 FE = 7,38 MJ fysiologisk energi), hvilket svarer til ca. 225 kg korn og 75 kg sojaskrå. Fra grisen er nyfødt til den vejer 30 kg spiser den ca. 105 FE, hvilket svarer til 774,9 MJ. Frem til den når en slagtevægt på 100 kg spiser den de resterende 200 FE, hvilket svarer til ca MJ, hvis den i gennemsnit spiser 2,3 kg foder dagligt (Landbrug og fødevarer 2011). Det samlede energioptag i grisens liv bliver derfor 2.250,9 MJ, men da grisen ikke kan udnytte al den energi, den får tilført i foderet, er det nødvendigt at give grisen foder tilsvarende et energiindhold på 2.746,1 MJ (Hansen et al. 2007). For en konventionel gris, med en slagtevægt på 70 kg betyder det, at energiforbruget er 39,2 MJ/kg kød (figur 8). Udover grisens eget energiforbrug under vækst bruges der også direkte og indirekte energi i produktionen, hvilket i den konventionel produktion svarer til 13,8 MJ/kg kød (Dalgaard 2002). Den samlede energi brugt til produktion af 1 kg konventionelt svinekød bliver derfor 53 MJ/kg kød (figur 8). For at begrænse energitabet i svineproduktionen, holder man svin i stalde, hvilket mindsker den energi de skal bruge på at holde varmen. Som følge af det har de derfor ikke så stor bevægelsesfrihed, hvilket også nedsætter energiforbruget til bevægelse betydeligt. Økologiske grise bruger mere energi på varmeproduktion og bevægelse, da de som oftest lever store dele af deres liv udendørs og med mere plads. Derudover kræver økologiske grise mere foder, da det er et krav om, at de skal fodres med grovfoder, hvoraf en stor del af energien ikke udnyttes af grisen. Ydereligere er økologiske grise ældre, når de når slagtevægt, derfor får de i gennemsnit 95 FE mere end et konventionelt slagtesvin, nemlig 400 FE. Med en slagtevægt på 74,6 kg er energiforbruget pr. kg kød 48,3 MJ (figur 8). Når direkte og indirekte energi indregnes ender det samlede energiforbrug på 55,9 MJ pr. kg økologisk kød (figur 8). 2 Dieselolie har en brændværdi på 42,70 MJ/kg og en densitet 0,9 kg/l og udleder på 74 kg CO 2 /GJ (kilde: 16

18 39,2 MJ/kg 48,3 MJ/kg Energi tilført via foder 13,8 MJ/kg 7,6MJ/kg Direkte og indirekte energiforbrug 53,0 MJ/kg 55,9 MJ/kg 11 MJ/kg kød Økologisk svineproduktion Konventionel svineproduktion Figur 8: Den samlede energi brugt til produktion af 1 kg konventionelt og økologisk svinekød. På trods af at et lavere direkte og indirekte energiforbrug (figur 8) for økologisk kød ender det samlede energiforbrug pr. kg kød altså med at være 2,9 MJ højere end for konventionelt kød, når grisens egen foderudnyttelse indregnes. Et menneske får ca. 11 MJ energi (Kalorietabel.dk) ud af at spise 1 kg svinekød. Derfor er udnyttelsen af den energi, som er gået til produktionen af 1 kg konventionelt svinekød mere rentabel, med en udnyttelse på 20 %, mens udnyttelsen af 1 kg økologisk svinekød kun er 18 %. Dog skal det nævnes, at der her ikke er taget højde for forskel i energiforbrug ved transport af grise til slagteri og transport af kødet fra slagteri til køledisken. Man må derfor formode, at forskellene i energiudnyttelse mellem de to typer svinekød vil mindskes, da økologiske svin i hovedregel ikke transporteres så længe som konventionelle. Mange af de antagelser der er taget i disse beregninger, er behæftet med stor usikkerhed, hvilket gør, at disse tal nærmere skal ses som et godt estimat end en eksakt beregning af energiforbruget. 5.4 Stofkredsløb i landbruget Økologisk svineproduktion I et økosystem vil alle næringsstoffer indgå i kredsløb, som kan påvirkes af udefrakommende faktorer. Når man dyrker økologisk, prøver man langt hen ad vejen at påvirke kredsløbene så lidt som muligt, og netop at udnytte blandt andet bakteriers egenskaber til at tilføre næringsstoffer til systemet. En anden naturlig næringsstofkilde er husdyrgødning, som både kan tilføres som ajle (urin), fast staldgødning (afføring og strøelse) eller gylle, som er en blanding. I det konventionelle landbrug er det tilladt yderligere at tilføre kunstgødning, som er produceret industrielt og dette påvirker kredsløbene, idet de påvirkes udefra og balancen i kredsløbet brydes. 17

19 5.4.1 Husdyrgødning Indholdet af plantenæringsstofferne kvælstof (N) og fosfor (P) i husdyrgødning gør den til en vigtig ressource i både det konventionelle og økologiske landbrug. Planter har brug for disse næringsstoffer til opbygning af organiske materiale som protein og DNA. Hvis der er mangel på disse næringsstoffer i jorden vil planteproduktionen begrænses. Kunstgødning gør det muligt for en landmand at dyrke afgrøder uden selv at have dyrehold eller anden adgang til husdyrgødning. En anden mulighed for at opbygge kvælstofreserverne i jorden er at dyrke jorde med bælgplanter eller kløver, da der i rodknolde på disse planters rødder lever nogle bakterier, som kan fiksere kvælstof (N 2 ) fra luften og gøre det tilgængeligt for planten. Dette kan enten udnyttes direkte til afgrøden eller kan pløjes ned, og dermed tilføre kvælstof til marken. I jorden findes mange bakterier, som kan omdanne kvælstofholdige næringsstoffer, så de bliver tilgængelige for planter i form af nitrat og ammonium. Hvis planterne ikke når at optage den tilgængelige nitrat eller ammonium, udvaskes det til vandmiljøet. For at forhindre udvaskningen, er det afgørende, hvornår gødningen udbringes. Derfor er det nødvendigt at opbevare husdyrsgødningen hele vinteren, da overfladeafstrømningen på denne årstid ofte er stor og der ikke er plantevækst til at optage næringen. Som tidligere nævnt er det også vigtigt at tage højde for jordbundstypen. Det største tab af kvælstof fra landbruget er stadigt i form af udvaskning af nitrat (Hansen et al. 2007), fordampning af ammoniak fra stalde, gylletanke og marker. Hvis næringsfattige naturtyper som heder, overdrev og højmoser gødes, kan det medføre, at de bliver næringsrige og konkurrencebetingelserne mellem planterne ændres (Naturstyrelsen 2011). Ofte vil græsser komme til at dominere vegetationen, og nogle af naturtypernes karakteristiske arter som f.eks. lyng trues Vandmiljøplanerne I dag kan man stadig se konsekvenserne af overgødskning fra 1980 erne, og der er derfor lavet strenge regler for mængde af gødning, der må udbringes og tidspunkter for udbringningen. Alt dette for at mindske bivirkninger i vandmiljøet, hvor iltsvind i søer og fjorde har været de mest tydelige. Med NPO (kvælstof, fosfor, ilt) redegørelsen i 1984 blev der skabt et samlet overblik over vandmiljøets belastning med næringsstofferne kvælstof og fosfor. I 1985 vedtog Folketinget NPO-planen, som indeholdt et krav om, at landbruget skulle sætte udledningen af kvælstof ned. Men iltsvind i havet fortsatte og viste, at NPO-planen ikke var tilstrækkelig. I 1987 indførte Folketinget den første vandmiljøplan. Målet for denne Vandmiljøplan var at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet med i alt 50 % i løbet af tre år. Det vil sige den udledning som kom fra industri, rensningsanlæg og ikke mindst landbruget, som dog kun skulle begrænse udslippet med 49 %. Landbruget nåede kun at begrænse deres udledning med omkring halvdelen af de 49 %. Derfor blev det nødvendigt med en ny vandmiljøplan. 18

20 Vandmiljøplan II strammede reglerne for udbringning af husdyrgødning, men et andet vigtigt område var genskabning af vådområder. For landbruget betød det, at man skulle opgive dræning i udvalgte ådale for derigennem at genskabe våde enge omkring åerne. Hvis nitrat siver med vandet gennem jorden, kan det optages af planter før den når åen. Men det kan også ske en denitrifikation, da vandmættet jord er iltfattig, og bakterier i jorden kan ånde med nitrat i stedet for ilt. I 2003 kom vandmiljøplan III som stillede yderligere krav til landbrug og vandmiljøet. I den nye vandmiljøplan ønskede man ikke alene at opnå rent vand og rig natur, men også at begrænse lugtgenerne fra svineproduktionen (Hansen et al 2007). I øjeblikket er der ved at blive udarbejdet nye vandmiljøplaner. De kommende vandmiljøplaner omfatter en samlet indsats for et bedre vandmiljø i hele vandkredsløbet søer, vandløb, kyster, fjorde og grundvand. Målet er, at alt vand i Danmark inden 2015 lever op til standarderne i EU's vandrammedirektiv Kredsløb i økologien De økologiske landbrug drives ud fra principper om at få fødekæder og næringsstofkredsløb til at harmonere. Kunstgødning og sprøjtemidler må ikke bruges i økologiske landbrug, derfor udnyttes kun husdyrgødning og kvælstoffiksering. Anvendelse af staldgødning medfører en rigere fauna af mikroorganismer i jorden, idet antallet af regnorme og andre af jordbundens nedbrydere som regel er højere på en økologisk mark end en ikke-økologisk (Alrøe og Halberg 2008). Udnyttelsen af gødningen på en økologisk mark er ikke bedre end på en ikke-økologisk mark. Dette kan hænge sammen med, at det er sværere at kontrollere frigivelsen af nitrat fra husdyrgødning end fra kunstgødning. Den største forskel er, at økologiske landbrug opbygger ekstra kvælstof i jorden, mens det konventionelle tærer på kvælstofpuljen. Den bedste måde at undgå udvaskning af kvælstof er at dyrke efterafgrøder, der kan holde på næringsstofferne (Berntsen 2004). Harmonikravet for økologiske svin svarer til 0,1 % af det danske landbrugsareal. Når vi benytter vores tidligere præsenterede model for økologisk foderproduktion, kan vi opstille et kvælstofregnskab for denne (figur 9). Markens kvælstofbalance er i et kvælstof underskud, hvilket skyldes store tab af kvælstof til udvaskning (-77 kg N/ha) og denitrifikation (-15,8 kg N/ha) (Danmarks Miljøundersøgelser 2002). Endvidere er der et tab til afgrøder (-28,7 kg N/ha), der dyrkes på marken. Gødningen fra svineproduktionen giver marken et kvælstoftilskud på 8,5 kg N/ha og yderligere tilføres kvælstof fra kvælstoffikserende planter (40,3 kg N/ha), når disse dyrkes på marken. Dette giver et samlet underskud på 73,0 kg N/ha, hvilket betyder at det økologiske landbrug har brug for et eksternt tilskud af kvælstof (figur 9)(Bilag 1, afsnit 11.2). 19

21 Figur 9: Kvælstofregnskab i en vores selvforsynende økologiske modelsvinebrug (se afsnit 11.2). Da der er krav om, at al gødning, der bruges i det økologisk landbrug, kommer fra økologiske dyr, har vi i Danmark et problem med at skaffe husdyrgødning nok. Det kan være svært at afgøre, om det er nødvendigt at gøde til harmonikravets grænse for at opnå maksimalt udbytte, men hvis dette ikke er tilfældet, kan gødningen selvfølgelig spredes over et større areal. Hvis landbruget skal sørge for, at jorden indeholder den tilstrækkelige kvælstofpulje til foderdyrkning, må enten gødningen eller økologisk foder importeres fra udlandet. 20

22 6 Økonomi i landbruget 6.1 Svineproduktionen i Danmark Danmark producerer årligt slagtesvin med en gennemsnitsvægt på 70 kg (Danmarks Statistik 2010, Dalgaard 2002), hvilket giver en samlet produktion på 2 MT svinekød, hvoraf mere end 80 % eksporteres (Videnscenter for svineproduktion 2011). I 2010 var svinekødseksporten på 28 milliarder kroner, hvilket udgør 58,1 % af den animalske landbrugseksport, og er dermed en af Danmarks vigtigste landbrugseksportvarer (Landbrug og fødevarer 2010). Den økologiske andel af denne produktion er på ca svin årligt med en gennemsnitsvægt på 74,6 kg (Dalgaard 2002), hvilket resulterer i en samlet produktion på ca. 7 kt (Plantedirektoratet 2010). I 2008 rundede eksporten af økologisk svinekød 102 millioner kroner. Der bliver eksporteret 61 % af den samlede produktion af økologisk svinekød, faktisk er hver 10. økologiske gris på det europæiske marked dansk (Brandt 2009). Den økologiske svineproduktion udgør derfor en forsvindende lille del af den samlede danske svineproduktion og økonomi. 6.2 Produktionseffektivitet En svineproduktions effektivitet afhænger af kravene til den pågældende produktionsform. Den konventionelle produktion tillader flere dyr pr. arealenhed, hvilket selvfølgelig medfører større økonomisk udbytte end ved den økologiske produktion. Ydermere medfører de mange krav til dyrenes velfærd i den økologiske produktion radikale ændringer af bygningernes indretning, funktion og inddragelse af udearealer. Dette er de primære årsager til, at konventionelle systemer ikke omlægges til økologisk i særligt stort omfang. En anden årsag er, at grisenes foderbehov ikke passer så godt ind i det økologiske sædskifte, hvor dyrkning af grovfoder er en vigtig del. Grisenes foder består kun af en lille del grovfoder, og man producere derfor en stor del foder, som ikke kan bruges direkte i produktionen (Tvedegaard 2005). Modsat er der færre udgifter til stalddrift, gødning, sprøjtemidler og foderimport (figur 7 og tabel 2) (Dalgaard 2002). Men om disse besparelser og den øgede salgspris pr. kg kød, kan opveje nedgangen i produktion, kan være svært at afgøre! 6.4 Prisen på svinekød Omkostningen ved at producere et kilo svinekød variere afhængigt af produktionsformen, hvor økologisk svinekød har en højere produktionspris og dermed en højere salgspris end konventionelt svinekød. Der er mange parametre, der påvirker priserne, men det økologiske produktionssystem er meget mere skrøbelig, da dens begrænsede produktion afsættes på et lille marked. Prisen er derfor følsom over for små ændringer i efterspørgsel, og stykomkostningen varierer pga. svingende foderpriser (Tvedegaard 2005). Den aktuelle forskel i salgspris på konventionel og økologisk svinekød er 2,28 kr. pr. kg (Økologiske noteringer 2011). Hvis man ser på dækningsbidraget, som er forskellen mellem indtægter ved salg og de direkte omkostninger ved produktion, er der forskel mellem de to typer avl. Et konventionelt slagtesvin havde sidst i 2011 et dækningsbidrag på op til 215 kr. (LMO 2011), mens et økolo- 21

23 gisk slagtesvin havde et dækningsbidrag på op til 292 kr. (Landbrugsinfo 2011b) i samme periode. Man tjener altså i øjeblikket 77 kr. mere på at sælge et økologisk slagtesvin, men dækningsbidragene for begge produktionstyper svinger meget fra år til år. Der er begrænset mulighed for prisdifferentiering på salgssiden, da markedet kun betaler meget lidt for ekstra egenskaber fx, dyrevelfærd eller et lavt antibiotikaforbrug. Det kan forklare at dækningsbidraget ikke er højere for økologisk svinekød og endnu en forklaring på hvorfor mange konventionelle svineproducenter ikke omlægger deres bedrift til økologi (Videncenter for svineproduktion 2011). 22

24 7. Scenarie 1 Scenarie 1: Regeringens målsætning om en fordobling af økologisk landbrugsareal brugt til økologisk svineavl sideløbende med den nuværende konventionelle produktion. 7.1 Fordoblet økologisk areal i 2020 Den økologiske svineproduktion er steget de seneste år. Regeringens målsætning om at fordoble det økologiske landbrugsareal inden år 2020, vil også påvirke svineproduktionen. Man ønsker altså fra regeringens side at fremme denne udvikling. Der er en mange aspekter, der skal tages højde for, for at forudse hvad denne målsætning kommer til at betyde i praksis. I det følgende undersøges nogle af de problematikker, der følger en fordobling af den økologiske svineproduktion, med vægt på arealanvendelse og energistrømme. 7.2 Arealanvendelse i fremtiden Hvis den økologiske svineproduktion skal fordobles, vil det kræve at nogle konventionelle svinebedrifter skal omlægges til økologi, og dette vil medføre en række ændringer i bedriftens struktur. Ved økologisk svineproduktion er der krav om udendørsareal, hvilket betyder, at der skal inddrages nuværende dyrkningsarealer. Hvis vi skal nå regeringens målsætning for 2020 skal de 266 ha jord, der i dag bruges til udendørs hold af økologiske svin udvides til 533 ha (figur 10 til højre). Mer-arealet udgør 0,01 % af det samlede landbrugsareal i Danmark og virker af den grund ikke som et uoverskueligt mål. Dog er det ikke kun udendørsarealer til det dobbelte antal grise, der skal tages højde for, men også en fordobling af produktionen af økologisk foder til disse. Minimum 95 % af alt foder til økologisk svin skal være økologisk dyrket, hvilket presser arealerne yderligere. I dag dyrkes der foder til økologiske svin på ha (bilag 1, figur 10 til venstre) og dette skal øges til ha for at nå målsætningen. Dette vil derfor være en større udfordring end at finde jord til selve dyrene, idet det areal, der skal findes, svarer til 1,8 % af den danske landbrugsjord. Figur 10: Arealforbrug i den nuværende økologiske svineproduktion og scenarie 1. Figuren til venstre viser arealforbruget til foderdyrkning og figuren til højre viser arealforbruget til udearealer. 23

25 Disse ekstra arealer skal findes enten i det eksisterende landbrugsareal eller ved inddragelse af naturlandskaber, men der vil nok være en tendens til at inddrage marginale jorde til udendørs hold af økologiske svin. Det skyldes, at disse jorde enten er af dårlig dyrkningsmæssig kvalitet eller har en upraktisk beliggenhed, eks. med stor terrænhældning eller våde engarealer. Generelt er de ikke rentable at dyrke, og mange er blevet værdifulde naturtyper, som er omfattet af naturfredningsloven (Jensen 1986). Derfor vil det være forventeligt at udvidelse af det økologiske svinehold vil finde sted i det vestjyske eller lignende områder med marginale jorde. Ligeledes kræver omlægningen store arealer til økologisk foderproduktion, hvor marginal jorde ikke kan bruges pga. deres ringe kvalitet. Derfor er landmanden nød til at finde jorde af bedre kvalitet, som højest sandsynlig må tages fra det nuværende landbrugsareal. Spørgsmålet er bare, hvilken del af landbruget der skal afgive jorden til økologisk foderproduktion? Der er ikke tale om en særlig stor forøgelse af areal, men da Danmark arealmæssigt er et lille land, bliver det svært at opdrive jord til især den økologiske foderproduktionen. En anden konsekvens af inddragelse af nuværende landbrugsjord til økologisk foderdyrkning kan være en forøget import af landbrugsvarer. Regeringens målsætning gælder for al økologisk jordbrug, herunder svineproduktionen. Det samlede økologisk dyrkede areal i Danmark er i dag på ha, hvoraf svineproduktionen inklusiv foderproduktionen udgør en tredjedel, hvilket svarer til ha. Vores diskussion er baseret på vores økologiske model, hvor vi antagelser, at alt økologisk foder til svineproduktionen dyrkes i Danmark, hvilket sandsynligvis er en overestimering. Ifølge Dalgaard (2002) er en del af det økologiske foder, der bruges i Danmark, importeret. 7.3 Energistrømme i fremtiden Når man ser på 2020 målsætningen i forhold til energiforbrug til svinefoderproduktion, er der en forskel i det samlede energiforbrug per FE. I tabel 2 kan man se, at økologisk foderproduktion forbruger 0,3 MJ/FE mindre end den konventionelle foderproduktion. Energibesparelsen ligger i den indirekte energi, idet forbruget af kunstgødning og sprøjtemidler ikke forekommer i den økologiske produktion (tabel 2). Derfor kan konsekvensen af en fordobling af det areal, der bruges til økologisk svineproduktion være mindsket forurening med sprøjtegifte og kvælstof i vandmiljøet. Til gengæld forbruges der mere fossilt brændstof i den økologiske produktion, hvilket øger CO 2 belastningen af atmosfæren (tabel 2). Foderudnyttelsen er mindre effektiv i den økologiske svineproduktion, hvor tilvæksten pr. kg kød kræver en større mængde foder for at dække energiudgifter til grisens opvarmning og bevægelse. Derfor vil en øget produktion af økologisk svinekød medføre et øget energitab fra primær- til sekundærproduktionen. En mulig løsning kunne være at lave undersøgelser af forskellige svineracers varmetab i det danske klima, og på den måde forsøge at reducere energitabet (Hansen 2001). 24

26 7.3.1 Kan vi dække vores økologiske gødningsbehov i 2020? Hvis den økologiske svineproduktion skal fordoble sine arealer inden 2020, vil kravet til økologisk foder- og gødningsimport vokse (afsnit 5.4.3). Da den nuværende økologiske svineproduktion er så beskeden vil en fordobling af dette behov ikke virke uoverskueligt. Import af økologisk foder og gødning vil kunne løse det danske problem, men det må forventes at denne import vil medføre problemer med foder og gødningsmangel i eksportlandet. For at eksportlandet skal kunne producere økologisk foder må det formodes, at de selv er afhængige af den økologiske gødning, der produceres i landet. Yderligere er produktionen af økologisk gødning også afhængig af, at dyrene fodres med økologisk foder, idet økologisk produktion i det hele taget er baseret på lukkede stofkredsløb. En sidste mulighed som er blevet benyttet i økologien er grøngødning. Fremfor at dyrke en kvælstoffikserende afgrøde og høste den igen, kan man i stedet dyrke disse afgrøder, som efterfølgende nedpløjes i jorden. Dette gøder jorden og ved hurtig eftersåning med anden afgrøde kan kvælstofmængden effektivt udnyttes (Økologisk landsforening 2011b). Man arbejder fortsat på at optimere brugen af denne gødningsform for at kunne udnytte den i tilstrækkeligt omfang så mangel på gødning i økologi kan undgås. 7.4 Økonomiske overvejelser Ved en fordobling af den økologiske svineproduktion vil produktionen af økologiske svinekød udgøre 0,7 %, eller 6,7 mio. kg og der vil dermed blive omsat for 85,2 mio. kr. (salgspris på 12,68 kr. pr kg kød (Økologiske noteringer 2011)). Den nuværende indtægt fra salg af svinekød er på 20,5 mia. kr. (årlig produktion på tons og salgspris på 10,40 kr. pr kg kød (Økologiske noteringer 2011) til 2,9 mia. kr.). Den økologiske svinekødsproduktion vil ved en fordobling udgøre 0,4 % af den nuværende omsætning. 25

27 8. Scenarie 2 Scenarie 2: Hvis den nuværende svinebestand bliver 100 % økologisk, målt i antal dyreenheder (DE). 8.1 Kan det nuværende antal svin omlægges til økologi? I og med regeringen i Danmark vælger at satse stort på økologisk landbrugsdrift, er det interessant at undersøge, hvad en fuldstændig omlægning af den nuværende svinebestand til økologi vil betyde for Danmark. Man må forvente, at en så drastisk omlægning af det danske landbrug vil have vidtrækkende konsekvenser for den måde vi udnytter både arealer og energi. Ydermere vil dette være en voldsom omvæltning for dansk økonomi. Spørgsmålet er om dette scenarie overhovedet er en realistisk mulighed? 8.2 Et helt nyt Danmark? Omlægges hele den nuværende landbrugsproduktion i Danmark til økologiske drift, inkluderer denne omlægning svin 3 svarende til DE (Danmarks Statistik 2010). Hvis det antages, at Danmark skal have en svinebestand på DE, så betyder dette, at der kræves et areal på ha til foderdyrkning og ha til udendørsarealer (figur 11), hvilket svarer til 283 % af det nuværende landbrugsareal. Figur 11: Arealforbrug i den nuværende økologiske svineproduktion, scenarie 1 og scenarie 2. Figuren til venstre viser arealforbruget til foderdyrkning og figuren til højre viser arealforbruget til udearealer. 3 Tallet dækker over den aktuelle svinebestand, der er nødvendig for at producere ca svin årligt. 26

28 Når man betragter arealforbruget af denne omlægning, er det indlysende, at det ikke er realistisk og bæredygtigt. Man kan samtidig konkludere, at en fuldstændig omlægning af konventionelle svin til økologiske ikke er mulig i stor skala, uden at det vil have dramatiske indvirkninger på det danske landskab og strukturen i det danske landbrug. 8.3 Energistrømme i økologien Man kan gøre en anden interessant iagttagelse ved denne omlægning. I den nuværende økologiske svineproduktion bliver der årligt produceret tons kød (4.386 DE) (Plantedirektoratet 2010, Dalgaard 2002), hvilket må betyde, at man ved en omlæggelse til 100 % økologi ( DE) kan producere tons kød. Det er interessant at sammenligne denne produktion med den nuværende konventionelle kødproduktion (bilag 2). Når denne sammenligning laves ses det, at økologiske svinebedrifter kun kan producere 53 % af det kød, som kan produceres med den samme mængde dyreenheder i konventionelle svinebedrifter (Danmarks statistik 2010). Denne forskel skyldes, at en økologisk gris vokser langsommere end en konventionel og derfor lever i ca. 200 dage, hvor en konventionel gris lever i ca. 150 dage. Samtidig dier smågrisene i ca. 49 dage, hvor en konventionel gris dier i ca. 28 dage, hvilket betyder, at der går længere tid inden soen kan løbes igen. Man skal dog huske, at det økologiske slagtesvin vejer ca. 5 kg mere end det konventionelle. Forskellen i energiforbruget ved konventionelle og økologiske svin er på 2,9 MJ/kg kød (figur 8). Hvis man antager, at et menneske har et gennemsnitligt energiforbrug på ca. 11 MJ dagligt, så svarer energitabet ved at producere tons økologisk kød i stedet for tons kød konventionelt, til personers årlige energiforbrug. Hvis vi forestiller os, at alt energien til foderproduktion, stalddrift etc. kommer fra afbrænding af diesel, så ved vi, at der kræves ca. 167 mio. liter diesel til den økologiske produktion 4, og hvis den samme produktion skulle være foretaget konventionelt, så ville det kræve 574 mio. liter diesel. Dvs. man sparer altså 407 mio. liter dieselolie. Afbrænding af denne mængde dieselolie udleder for den økologiske produktion tons CO 2 og den konventionelle produktion udleder tons CO 2, hvilket er en forskel på tons. I dette scenarie vil udledningen pr. dansker være på 0,10 ton CO 2, hvilket er en besparelse på 0,25 ton i forhold til den nuværende svineproduktion Kvælstofkredsløb Ligesom ved 2020 målsætningen vil en fuldstændig omlægning til økologisk svineproduktion medføre en mangel på husdyrgødning. Underskuddet pr. ha vil stadig være på 73 kg N (figur 9), hvilket giver et samlet underskud på 564 kt N på landsplan. Når man driver landbrug konventionelt kan et sådant underskud dækkes ved at tilføre kunstgødning. Faktisk tilføres 190 kt kunstgødning til det danske landbrugsareal årligt (Danmarks Statistik 2010). Uden kunstgødning i landbrugsdriften må der findes andre gødningsalternativer. Enten må mængden af gødning der tilføres markerne nedsættes, hvilket vil medføre et lavere udbytte, ellers må der findes en løsning, hvor kvælstoffikserende 4 Dieselolie har en brændværdi på 42,70 MJ/kg og en densitet 0,9 kg/l og udleder på 74 kg CO 2 /GJ (kilde: 27

29 planter bruges oftere og mere effektivt i sædskiftet. Det hypotetiske landbrugsareal, der skal bruges til en fuldstændig omlægning af svineproduktionen til økologi, er større end det samlede nuværende landbrugsareal og Danmarks samlede areal. En konsekvens af dette stiller derfor meget større krav til gødning. 8.4 Økologisk økonomi Vi så ovenfor, at man kun vil kunne opretholde en produktivitet på ca. 53 %, hvilket betyder, at omsætningen i indtægten fra salg af svinekød vil falde fra 20,5 mia. kr. (årlig produktion på tons og salgspris på 10,40 kr. pr. kg kød (Økologiske noteringer 2011)) til 13,2 mia. kr. (årlig produktion på tons og salgspris på 12,68 kr. pr. kg kød (Økologiske noteringer 2011)). Hvilket er et fald på 35 %. I dag bliver der omsat for 38,9 mio. kr. økologisk svinekød (Danmarks statistik 2010) i den danske detailhandel. Hvis dette omsættes til den tænkte produktion vil det svare til 6 mia. kr. Denne omsætning svarer til 90,82 kr. pr. kg kød. Der er desværre ikke nogle tilgængelige tal for omsætningen af konventionelt svinekød i detailhandlen, men hvis detailhandlen ikke skal miste omsætning, så skal omsætningen på 1 kg konventionelt svinekød være på 48,13 kr., hvilket er mindre end prisen for 1 kg hakket svinekød, så vi kan konkludere, at detailhandlen også vil miste omsætning, hvis svineproduktionen bliver omlagt 100 %. Alle disse betragtninger er lavet under den forudsætning, at der er mulighed for at afsætte alt dette økologiske kød til en højere pris, men der er ingen, der ved, om dette vil være muligt. Så man kunne forestille sig, at kødforbruget ville falde, eller at det øgede udbud af økologisk kød vil få markedsprisen til at falde. Hvis omlægningen kun skulle gælde Danmark, så vil afsætningen af svinekød på verdensmarkedet nemt kunne falde drastisk, da det danske svinekød pludselig ville være meget dyrere end konkurrerende landes svinekød. 28

30 9. Scenarie 3 Scenarie 3: Hvis det nuværende areal brugt til konventionel foderdyrkning til svin omlægges til økologisk svineproduktion, herunder både foderproduktion og udeareal til de økologiske svin. 9.1 Hvor meget økologisk svineavl kan Danmark rumme? Ud fra den foregående diskussion fremgår det, at hvis al svineproduktion omlægges til økologi, og den nuværende svinebestand (målt i DE) opretholdes, vil det kræve et arealforbrug, der er flere gange større end det nuværende landbrugsareal. Hvad ville der ske, hvis vi omlægger det nuværende areal brugt til konventionel svineavl til økologisk svineavl? Hvor stor en svinebestand ville det være mulig at opretholde under disse forhold? Hvilke konsekvenser ville dette have for arealudnyttelsen og energistrømme? 9.2 Arealanvendelse ved omlægning af nuværende areal Hvis al nuværende jord, der i dag bruges til konventionel svinedrift (foderdyrkning), omlægges til økologisk drift, vil det naturligvis betyde, at arealet vil være det samme som det nuværende. Dog vil det alligevel medføre nogle drastiske ændringer i sammensætningen af de afgrøder, der dyrkes på arealet. Der findes ingen statistik for, hvor stor en del af det konventionelt dyrkede areal der går til svinefoder, men hvis man antager, at svinets foder består af 78 % korn og 22 % importeret soja, kan man beregne, at det svarer til et areal på ca ha (Videncenter for svineproduktion 2009). Den nuværende økologiske svineproduktion fylder ha og består af DE, heraf kan vi konkludere, at det nuværende konventionelle areal kan rumme økologiske DE. Figur 12: Afgrødefordelingen i vores økologiske modelsvinebrug (figur til venstre) og afgrødefordelingen i det samlede danske landbrug (figuren til højre). 29

31 I vores økologiske modelsvinebrug er afgrødefordelingen vist på figur 12 til venstre, hvor det ses, at korndyrkningen udgør 50 % og bælgplanter udgør 46 % af afgrøderne. Hvorimod i det samlede danske landbrug dækker korndyrkningen 55 % af arealet mens bælgsæd kun udgør 6 %. Resten af arealerne dyrkes især med græs og grøntfoder, rodfrugter og andre afgrøder (figur 12 til højre). En stor del af kornet i det det samlede danske landbrug bruges til svinefoder. Med en grov antagelse om, at alt kornet der dyrkes i Danmark (55 % af landbrugsarealet) benyttes til svinefoder, kan man estimere, den samlede afgrødefordelingen efter omlægning til økologi lavet ud fra modelsvinebruget i figur 13. 3% 1% 31% 3% 3% 31% 28% Korn Bælgsæd Rodfrugter Frø til udsæd Græs og grøntfoder Andre afgrøder Andet Figur 13: Afgrødefordelingen i det danske landbrug, hvis al jord brugt til konventionel svineproduktion omlægges til økologisk svineproduktion. Der vil være en øget dyrkning af bælgplanter (31 %), hvilket hovedsageligt skyldes, at disse er kvælstoffikserende. Dyrkning af disse er nødvendig i den økologiske foderdyrkning for at opbygge jordens kvælstofpulje, når kunstgødning ikke benyttes. Vores økologiske model forudsætter derfor, at grisene fodres med bælgplanter, da alt foderet skal dyrkes i Danmark (Tvedegaard 2005). En omlægning vil derfor betyde et stop for import af soyaskrå, så derfor er det nødvendigt at dyrke andre bælgplanter som proteinkilde til svin. 9.3 Energistrømme De nuværende samlede økologiske svinebestand på DE kræver et areal på ha, dvs. Danmarks samlede areal til svineproduktion på ha kan rumme DE økologiske svin. Dermed kan der produceres tons kød, hvilket svarer til 11,6 % af den nuværende konventionelle produktion. Et menneske får i energi ca. 11 MJ for hvert kg produceret kød, hvilket betyder, at man i dette scenarie kun kan producere 2,5 mio. GJ. Sammenlignet med den nuværende konventionelle produktion på 21,7 mio. GJ, vil det økologiske scenarie give et 19,1 mio. GJ mindre energiudbytte. Dette svarer til den energi som mennesker omsætter på et år, altså næsten hele Danmarks befolknings energibehov på et år. 30

32 Ved en produktion på tons kød vil der være en CO 2 -udledning på tons CO 2. I den nuværende svineproduktion på tons kød vil der være en CO 2 -udledning på tons CO 2 5, hvilket er en forskel på tons CO 2. Udledningen pr. dansker(fra svineproduktion) er i dette scenarie på 0,02 ton CO 2, hvilket er en besparelse på 0,34 ton Kvælstofkredsløb De DE svin, som landbrugsarealet kan bære ved økologisk svinedrift, vil samlet udlede 15 mio. kg N. Sammenlignet med de 68,1 mio. kg N i den nuværende svineproduktion vil produktionen af kvælstof falde til 22 %. Med et areal på ha i dette scenarie og det tidligere omtalte kvælstoftab på 73,0 kg N/ha i den økologiske model (se afsnit 5.4.3) ender det samlede kvælstoftab på 128,9 mio. kg N. Denne kvælstofmængde skal derfor tilføres jorden enten ved import af gødning eller ved mere effektiv udnyttelse af kvælstoffiksering og grøntgødning. Dette er ikke et problem i den konventionelle drift, da man kan tilføre kunstgødning. Kvælstoftabet i dette scenarie svarer til 67 % af den årlige tilførsel af kunstgødning i det konventionelle landbrug i dag (Danmarks Statistik 2010). 9.4 Økonomiske overvejelser Ved omlægning af det nuværende areal til økologi falder produktiviteten til ca. 11 %, hvilket betyder, at omsætningen i indtægten fra salg af svinekød(fra svineavler til slagteriet) vil falde fra 20,5 mia. kr. (årlig produktion på tons og salgspris på10,40 kr. pr kg kød (Økologiske noteringer 2011)) til 2,9 mia. kr. (årlig produktion på tons og salgspris på 12,68 kr. pr kg kød (Økologiske noteringer 2011)). Dermed falder omsætning 86 %. I dag bliver der omsat for 38,9 mio. kr. økologisk svinekød (Danmarks statistik 2010) i den danske detailhandel, hvis man kan omsætte dette til den tænkte produktion, så vil det svare til 1,3 mia. kr. En sådan omlægning til økologisk drift inden for arealets bæreevne vil have drastiske økonomiske følger for landet. 5 Udregningerne bygger på antagelsen om at alt energien kommer fra afbrænding af diesel (kilde: 31

33 10 Hvornår opnår vi bæredygtighed? 10.1 Opsummering af de 3 scenarier I dag udgør den økologiske svinekødsproduktion 0,3 % af den samlede svinekødsproduktion i Danmark og 1,8 % af det samlede danske landbrugsareal. Dermed kan vi konkludere at den økologiske produktion af svinekød er ubetydelig både i forhold til areal, energistrømme og økonomi. Derfor vil en fordobling af arealet med økologiske svineproduktion i 2020 målsætningen ikke rykke meget ved økologiens betydning for Danmarks svineproduktion, hverken i forhold til areal, energistrømme eller økonomi (afsnit 7). Derimod vil en fuld omlægning af det nuværende antal danske svin (målt i DE) til økologi have dramatiske konsekvenser for både arealanvendelsen, energistrømmene og økonomien i landet. Bare ved at betragte arealanvendelsen ses det at denne omlægning, hverken er realistisk eller bæredygtig, da et så stort antal økologiske svin ville beslaglægge et område næsten 2 gange større end Danmarks areal (afsnit 8.2). Trods det faktum, at antallet af dyr ville være det samme som i dag, ville produktionen blive tilnærmelsesvis halveret, da effektiviteten i økologisk svineproduktion er markant lavere. Når produktionen er mindre produceres mindre energi og dermed er der mulighed for at brødføde færre mennesker. Da man generelt udleder mindre CO 2 pr. kg. i den økologiske produktion i forhold til den konventionelle, vil der være et voldsomt fald i udledningen af CO 2, svarende til 0,24 tons pr. dansker (afsnit 8.3). Da den økologiske landbrugsdrift ikke må bruge kunstgødning, må det forventes at kvælstofbehovet ikke kan dækkes af husdyrgødning og kvælstoffiksering alene. Derfor kan det blive nødvendigt at enten importere gødning eller udvikle bedre udnyttelse af kvælstoffiksering. En sidste mulighed kan være foderimport fra udlandet (afsnit 8.3.1). Den mindre produktivitet vil også have drastiske økonomiske følger, idet omsætningen vil falde 35 %, og det vil være usikkert, om der er et marked for så store mængder økologisk svinekød (afsnit 8.4). Hvis vi i stedet for at omlægge det nuværende antal svin til økologi, ser på hvor mange økologiske svin Danmark landbrugsareal reelt kan bære, ser billedet helt anderledes ud. Vi har estimeret, hvor stort et areal der kræves for at dyrke foder til det nuværende antal konventionelle svin, og ud fra dette areal har vi estimeret, hvor stort et antal økologiske svin vi har plads til. Med de økologiske udendørs pladskrav og arealer til foderproduktion kom vi frem til, at arealet kan bære ca DE. Anvendelsen af disse arealer ville ændres, idet det samlede nuværende landbrug udnytter ca. 50 % af jorden til dyrkning af korn, hvor det samlede landbrug med økologisk svinedrift ville udnytte jorden til ca. lige dele græs inklusiv grøntfoder, korn og bælgsæd (afsnit 9.2). Denne omlægning ville mindske produktionen af svinekød i Danmark til 11,6 % af den nuværende konventionelle produktion, og dermed få dramatisk betydning for antallet af mennesker produktionen kunne brødføde, hvilket ville medføre voldsomme økonomiske følger (afsnit 9.3 og 9.4). Det 32

34 mindre antal svin og den økologiske drift giver en CO 2 besparelse svarende til 0,32 tons pr. dansker (afsnit 9.3). Kvælstofmangel er også her et problem og løsningerne må være de samme som i scenarie Bæredygtig økologisk svineproduktion? Bæredygtighed defineres som en produktion, der tilgodeser både nuværende og fremtidige generationers behov, idet de bedst mulige betingelser sikres for mennesker og miljø både nu og i den fjerne fremtid (Brandt 1991). Bæredygtighed i landbruget kan anskues fra flere forskellige vinkler, idet man både kan se på areal og miljømæssig bæredygtighed, bæredygtig fødevareforsyning og økonomisk bæredygtighed. Det areal, der skal bruges til økologisk svineproduktion, er på grund af krav om økologisk foderproduktion større end ved konventionel svineproduktion. Det er derfor ikke bæredygtigt at omlægge den nuværende produktion af svin til økologi, da Danmark ikke kan rumme den foderproduktion det kræver. Ydereligere er det heller ikke bæredygtigt at omlægge de nuværende arealer til økologisk svineproduktion, da dette nedsætter produktiviteten så drastisk, at det har store følger økonomisk og i forhold til fødevareproduktionen. På global skala ville en fuldstændig omlægning til økologisk produktion af animalske fødevare medføre fødeknaphed eller inddragelse af store arealer til produktion af svinefoder. Disse arealer kan enten være nuværende naturarealer eller arealer brugt til anden fødeproduktion hvilket kun vil forstærke fødeknapheden. Hvis det nuværende kødforbrug pr. menneske skal opretholdes, vil man ikke kunne opretholde det nuværende befolkningstal, hvis kødproduktionen omlægges til økologi. En mulig løsning på global fødeknaphed kan være at hvert menneske spiser mindre kød, da energitabet ved produktion af svinekød er ca. 75 % (afsnit 5.3)i forhold til den energi, der er i grisens foder. Derfor vil denne energi kunne udnyttes bedre, hvis vi undgår dette tab fra primær til sekundær produktion ved selv at udnytte primærproduktionen mere. Produktiviteten er 47 % mindre i økologisk svineavl end i konventionel, samtidig med at det kræver flere dyr for at producere samme mængde kød. Dette sammenholdt med at vi har plads til meget færre økologiske svin end konventionelle vil medføre en mindre omsætning og dermed have store følger for dansk økonomi. Ifølge scenarie 3 ville omsætning falde med 86 %, hvilket vil få stor betydning for svineavlerne, slagterierne og detailhandlen. Hvis Danmark er alene om en sådan omlægning vil det betyde nedsat konkurrenceevne på svinekød, da udenlandske konkurrenter ville kunne producere billigere kød. Der er også usikkerhed om det indenlandske og udenlandske marked ville kunne aftage denne øgede mængde økologisk svinekød til højere salgspris. Den økologiske produktion af svinekød er mere bæredygtig i forhold til udledning af CO 2 (547 gco 2 /kg kød) end den konventionelle produktion (994 gco 2 /kg kød). Den nuværende udledning af CO 2 pr. dansker er på ca. 10 tons (Klimaministeriet 2009), hvoraf 0,35 tons kommer fra svineavl. Potentialet for at spare CO 2 er derfor ikke så stor ved at omlægning til økologisk svineavl. I scenarie 3 reduceres denne udledning til 0,02 tons. Hovedårsagen til forskellen i udledning er antagelsen om at den økologiske foderproduktion foregår hos svineavleren selv eller i hvert fald inden for landets 33

35 grænser. Dermed spares en stor mængde fossil energi, som går til foderimport i det konventionelle landbrug. Forbuddet mod brug af kunstgødning i økologisk landbrugsdrift medfører, at der er mindre gødning tilgængeligt. Den gødning, der må bruges, skal enten være husdyrgødning fra økologiske dyr eller grøntgødning. Ifølge vores beregninger er økologisk husdyrgødning en mangelvare i Danmark, hvilket på længere sigt vil betyde et yderligere fald i produktionen, da jorden udpines. Da gødningsforbruget i det økologiske landbrug af disse årsager er mindre må mængden af kvælstof i jorden som kan udvaskes være mindre og derfor mere miljømæssig bæredygtigt. Derfor må det forventes at økologisk drift vil have en positiv effekt på vandmiljøet. Dog afhænger udvaskningen af kvælstof også af jordbundsforholdene. Da dyretætheden er størst i Vestjylland (figur 6), hvor jordbunden er meget sandet, og udvaskningsgraden derfor er stor, vil der være en risiko for større udvaskning, end hvis dyrene befinder sig på mere lerholdig jord (Østdanmark). Ved udvidelse af økologisk landbrug i Danmark kan man forvente at denne tendens til dyrehold på marginale jorde vil øges, da det er mest optimalt at dyrke afgrøder på de bedre (lerede) jorde. Hvis man lader dyrene gå på de gode jorde, vil det kræve et større areal til foderdyrkning, da udbyttet af foderdyrkning på mindre gode jorde er mindre. Derfor ville dette kunne forværre problemerne skitseret ovenfor om arealforbrug yderligere. Det er forbudt i økologisk landbrugsdrift at benytte sig af sprøjtemidler til at bekæmpe skadedyr og ukrudtsplanter. Dermed undgås rester af pesticider i grundvandsmagasinerne og i de producerede madvarer samt op koncentrering af disse i fødekæden. Yderligere ses en større biodiversitet i det økologiske landbrug og den omkringliggende natur. Dog medfører forbuddet mod pesticider et endnu et krav om større arealer til dyrkning, da en del af udbyttet tabes til skadedyr og konkurrerende ukrudtsplanter Kan svineproduktionen blive bæredygtig? Både den økologiske og konventionelle svineproduktion har fordele og ulemper. Den økologiske svineproduktion er mere bæredygtigt end den konventionelle i forhold til miljø. Der er mindre udledning af CO 2, der udledes mindre kvælstof til vandmiljøet og der bruges ingen pesticider. Når det kommer til arealforbrug, fødevareforsyning og økonomi er den konventionelle svineproduktion mere bæredygtig. Økologien er ikke konkurrencedygtig nok i forhold til produktionseffektivitet og økonomi og den er alt for pladskrævende. Og på samme måde er den konventionelle svineproduktion ikke bæredygtig i forhold til miljø, idet der bruges mange pesticider, udledes mere CO 2 og udvaskningen af kvælstof er større. Kan man skabe en mere bæredygtig svineproduktion der bygger på det bedste fra begge produktionstyper? Nogle af argumenterne for økologisk landbrug er dyrevelfærd, mad uden sprøjtegifte og renere vandmiljø (Økologisk landsforening 2011c). Spørgsmålet er om disse krav kan forenes med den konventionelle drift og stadig opretholde dennes produktionseffektivitet og økonomi? 34

36 Inden for den konventionelle svineproduktion findes der specialgrise, såsom frilandsgrise. Produktionen af frilandsgrise adskiller sig fra de alm. grise ved at have krav til dyrevelfærd, men ikke lige så strenge krav til foderet, som ikke skal være økologisk. Derved kan vi spare areal i forhold til økologisk foder. Produktion af konventionelle frilandsgrise vil frigøre foderdyrkningsareal i forhold til økologiske grise, fordi udbyttet er større, og en stor del af det konventionelle foder importeres. Derfor vil produktion af konventionelle frilandsgrise være mere bæredygtigt i forhold til arealforbruget i Danmark. Udearealet til frilandsgrise, hvis vi omlægger den nuværende bestand, vil udgøre 1,5 % af den samlede landbrugsjord. Denne løsning har dog også ulemper, fordi svinene vil have et større energibehov til opvarmning og bevægelse, når de lever udendørs, og derfor vokser langsommere. Man kan derfor ikke forvente at kødproduktionen vil blive meget større end ved økologisk drift (53 % - afsnit 8.3). Selvom produktion af frilandsgrise løser pladsproblemerne, vil den ikke være bæredygtig i forhold til miljø, idet produktionen vil tillade brug af kunstgødning, sprøjtemidler og have en større CO 2 udledning. Yderligere vil produktionen heller ikke være økonomisk bæredygtig på grund af den lavere effektivitet. Det er ikke muligt, at opstille en model, der er bæredygtig både i forhold til miljø, fødevareforsyning og økonomi på en gang. Man kan kun opstille forskellige modeller, der opfylder visse typer bæredygtighed. Den konventionelle svineproduktion er bæredygtig i forhold til fødevareforsyning og økonomi. En model der kan være bæredygtig i forhold til areal og miljø kunne være en økologisk svineproduktion i mindre skala. Dette vil dog medføre et krav om nedsat kødforbrug. Konklusionen på vores undersøgelse er derfor, at det ikke er muligt at lave en bæredygtig svineproduktion, hvis vi vil fokusere på både miljø, fødevareforsyning og økonomi samtidig. 35

37 11. Bilag 1: Baggrund for udregninger I det følgende afsnit gennemgås baggrunden for mange af de udregninger, der foretages i denne rapport Arealanvendelse I dette afsnit vil baggrunden for udregningen af arealanvendelsen blive gennemgået Svineenhed Ifølge statistikken er der økologiske årssøer, økologiske smågrise (fravænning -31kg) og økologiske slagtesvin ( kg) i Danmark (Plantedirektoratet 2010). I denne rapport antages, at denne fordeling af økologiske svin er gældende, hvilket har betydet, at vi har defineret vores egen svineenhed (SE), der består af 1 årsso, 14,23smågrise, 2,11 slagtesvin<40kg og 13,74 slagtesvin>40kg (se antagelser og udregninger i tabel 3). Årssøer Smågrise Slagtesvin < 40kg Slagtesvin >40kg Økologisk svin svineenhed 7 (SE) 1,00 14,23 2,11 13,74 Udendørsareal 8 (m 2 / SE) Energibehov 9 (FE/år) Energibehov 7 (FE/år/SE) Tabel 3: Antagelser og udledte beregninger Hvis der tages udgangspunkt i Tvedegaards forslag til fodring af svin, så kan der sammensættes følgende foderblanding (Tvedegaard 2005): 6 Plantedirektoratet Beregnet 8 Fødevarestyrelsen Plantedirektoratet

38 Tabel 4: Forslag til kostsammensætning for økologiske svin (Tvedegaard 2005) Med udgangspunkt i tabel 4 og foderforbruget kan man nu beregne, hvor stort et areal, der kræves for at dyrke denne fødemængde til en svineenhed. Nedenfor er resultatet angivet i tabel 5: I udregningen er der ikke skelnet mellem drægtige søer og diegivende søer, men der er benyttet en middelværdi for disse. Udbytte 10 (hkg/ha) FE sv /kg 11 FE so /kg 11 Arealforbrug pr svineenhed (ha) Hvede 44 1,14 1,14 0,85 Tricticale 35 1,12 1,12 1,54 Havre 35,5 0,89 0,87 2,07 Ært 25,6 1,02 1,01 1,08 Lupin 25 0,69 0,69 1,48 Kløvergræs-ensilage FE/ha 0,06 Lucerne-ensilage FE/ha 0,18 Afgræsning FE/ha 0,08 Raps 22,8 0,90 0,95 1,58 Tabel 5: Hvor stort et areal, der kræves for at dyrke denne fødemængde i en svineenhed. 10 Danmarks statistik Plantedirektoratet Tvedegaard