Ansøgning til godkendelse af socialpædagogisk opholdssted i henhold til lov om social service 142. stk. 5.

Transkript

1 Ansøgning til godkendelse af socialpædagogisk opholdssted i henhold til lov om social service 142. stk. 5. Projektbeskrivelse af Socialpædagogisk opholdssted Fonden Øster gl. skole, Prinsevej 18, 5631 Ebberup. Vi er en familie der hermed søger om godkendelse af socialpædagogisk opholdssted beliggende i Ebberup, ny Assens kommune. Målgruppen er Børn og unge mellem 10 og 18 år med sociale og psykiske problemer, herunder omsorgssvigtede og/eller sentudviklede Vi tilbyder en høj faglig kvalitet i et familiært miljø der tilpasses og dermed tilgodeser den enkeltes behov og problemstillinger. Opholdsstedet organiseres som en fond der lejer sig ind i privatejede bygninger, ejet af os. Vores kriterier for opholdsstedet ser således ud: Børnene/de unge skal synes om at være på opholdsstedet og føle at de får den støtte og hjælp de har behov for. Den enkeltes netværk skal så vidt muligt inddrages i et ligeværdigt samarbejde, og føle at vi er samarbejdspartnere og ikke modstandere eller konkurrenter. Kommuner og sagsbehandlere, mm skal på samme måde opfatte os som gode samarbejdspartnere. Der skal tilbydes fleksible fysiske rammer, der tilgodeser individuelle behov. Der skal tilbydes en høj faglighed i et familiært miljø. Trygve er leder på opholdsstedet og Helle vil være ansat pædagog. I personalegruppen vægter vi faglig og personlig udvikling højt.

2 Værdigrundlag: Vi er en familie, der vil starte et socialpædagogisk opholdssted, for 3 unge, fra 10 til 18 år (med mulighed for at være tilknyttet til det 23 år), der pga. sociale, adfærds- og følelsesmæssige vanskeligheder har brug for at være og bo i et familiært og socialpædagogisk miljø. Vi ser blandingen af det familiære og det professionelle miljø som det bedste udgangspunkt for at kunne opfylde de grundlæggende betingelser for en vellykket anbringelse. Vores kriterier for en vellykket anbringelse er at: Børnene/de unge skal synes om at være på opholdsstedet og føle at de får den støtte og hjælp de har brug for.. Vi anser en anbringelse af et barn/ung som endnu en krise i den pågældendes liv og forpligtiger os til at yde højst mulige hjælp til at barnet/den unge kommer igennem den på den bedst mulige måde. Den enkeltes netværk skal så vidt muligt inddrages i et ligeværdigt samarbejde. Barnet/den unge skal så vidt muligt have følelsen af at være en betydningsfuld del af et fællesskab og skal kunne spejle sig i tydelige og pålidelige voksne og få en positiv oplevelse af hvordan et familiært miljø kan være. Den unges problematikker i forhold til sociale fællesskaber og egen selvfølelse skal på sigt udvikle sig positivt i betydelig grad. Mål for opholdsstedet Opholdsstedet mål er at støtte de unge i deres individuelle udvikling og identitetsdannelse. Vi vil specielt fokusere på de unges selvfølelse og sociale kompetencer, samt på deres kompetencer i forhold til det aktuelle samfund. Heri i forhold til skolegang, uddannelse og erhvervsarbejde. Faglig reference: Vores faglige referenceramme er bla. den psykodynamiske tænkning, med overvejende udgangspunkt i objektrelationsteorien. Vi tror på, at mennesket gør det bedste det kan ud fra de forudsætninger det har og har haft. Vi tror på, at den eneste måde vi lærer at drage omsorg for os selv og føle empati for andre, er ved selv at være blevet mødt med omsorg og empati. Objektrelationerne (de tidlige primærpersoner) har særlig betydning for hvordan vi er og hvordan vi opfatter os selv og verden omkring os. Vi mener at alle mennesker er rigtige, ligeværdige og unikke. En af vores opgaver er at støtte den enkelte i at lære sig selv bedre at kende på godt og ondt, samt at vise alternativer til den kultur og sociale samværsform de er vokset op i. Vi anser det som en stor og vigtig opgave for os som personale, kontinuerligt at arbejde med os selv og egen andel af relationen med de unge. Personprofiler: 1

3 Vi er begge uddannede pædagoger, er gift og har levet sammen 18 år, hvor vi har tre børn på henholdsvis 6, 10 og 12 år. Helle er 38 år og uddannet pædagog. Hun har tidligere arbejdet i vuggestue og på fritidshjem. Helle har desuden arbejdet som hjemmevejleder for sentudviklede hvor hun støttede brugere i eget hjem med de daglige gøremål og personlige problematikker. Derefter har hun arbejdet i skole, som pædagog både i klassesammenhæng og i SFO, hvor hun bla. har været pædagogisk leder. (ud over det pædagogiske og ledelsesmæssige arbejde havde hun ansvaret for og udviklingen af samarbejdet mellem pædagoger og lærer). Hun har arbejdet på Kastaniely som er en specialinstitution for unge med psykiske og/eller psykiatriske problemer. Efter en årrække som pædagog blev hun afdelingsleder. Herfra har hun bla. Kursus i samtaler med børn og unge på døgninstitution. Helle havde herefter et års vikariat som pædagog på Frørupskolen, som er en behandlingsinstitution for omsorgssvigtede og tidligt skadet piger fra 12 til 23 år. Og Helle har ca. det sidste år arbejdet hjemme sammen med Trygve, hvor vi har haft et plejebarn og en parallel anbringelse af en mor og hendes barn. Helle er startet på en 5 årig psykodynamisk efteruddannelse (på Uddannelsescenter for psykoterapi og selvudvikling), hvor hun nu går i gang med 3 år. Trygve er 41 år, oprindeligt uddannet blikkenslager og senere pædagog. Trygve har mangeartede erfaringer inden for specialområdet, bla. med sentudviklede, autister, udviklingshæmmede med psykiatrisk overbygning og marginaliserede unge på døgninstitution. Han har været gademedarbejder (SKP), hvor han fungerede som opsøgende støtte kontaktperson for de mest udsatte stofmisbrugere i Odense og han har derefter arbejdet på sikret institution (Egely) for unge under 18 år (Trygve er stadig på nuværende tidspunkt tilknyttet som løs vikar). Trygve har derefter i ca. 2 år været afdelingsleder for Flydedokken, som et bo og kontaktcenter for voksne psykisk syge og aktive misbrugere. Trygve har div. Kurser og uddannelser: FAB s misbrugsuddannelse (bla. indeholdende de systemiske og psykodynamiske teorier), kognitiv terapi, NADA, Div. interne kurser i Objektrelationsteorien, mm. Samt mellemleder uddannelse i Vejle Amt. Trygve har det sidste år arbejdet hjemme sammen med Helle, hvor vi har haft et plejebarn og en parallel anbringelse af en mor og hendes barn. Trygve er ved at afslutte andet år af psykodynamisk efteruddannelse (også på UPS). Trygve skal være leder af opholdsstedet. Målgruppe: Børn og unge fra 10 år med sociale og psykiske problemer, herunder omsorgssvigtede og/eller sentudviklede. De unge kan være kendetegnede ved flere af følgende forhold: - Sociale,- adfærds, og følelsesmæssige vanskeligheder. 2

4 - Har svært ved at aflæse kropssprog og sociale spilleregler. - Har haft svært ved at fungere i forhold til skole, forældre og kammerater. - Har oplevet svigt. - Har brug for at være på et opholdssted med et familiært og socialpædagogisk indhold. - Har manglende tillid til voksne. - Manglende tillid til sig selv, lavt selvværd. - For tidlig voksen. - Manglende evne til at indgå i forpligtende socialt samvær. - Ustabile familieforhold, manglende netværk. - Børn og unge der har været udsat for fysiske/psykiske overgreb - Børn og unge med psykiske problematikker. Opholdsstedet modtager ikke børn og unge med følgende problemstillinger: - Aktive misbrugere. - Fysisk/psykisk handicappede. - Unge med kriminalitet som betydelig problematik. Organisationsform: Opholdsstedet organiseres som en selvejende fond. Fondens formål er almennyttigt. Bygningerne udlejes til fonden af ejerne: Trygve Moltenow, Helle Bijl Moltenow. Assens kommune godkender rammerne (organisationsform, vedtægter og opholdssted) og har tilsynspligten med opholdsstedet. De anbringende kommuner har tilsynspligten med de unge. I fondens bestyrelse sidder 5 medlemmer: Trygve Moltenow er daglig leder og er fastboende på opholdsstedet. Helle Bijl Moltenow for pædagogisk personale og er fastboende på opholdsstedet. Lars Hein Andersen, Rybergsvej 18, Sønderby, 5631 Ebberup) Anette Reimer, Nyvej 21, 5631 ebberup Dorthe Mortensen, Ravnekærvej 8, 5631 Ebberup. Fysiske rammer: Øster gl. skole ligger på Prinsevej 18, 5631 Ebberup. Det er en gammel landsby skole, der er blevet lavet om til bolig, for nuværende i alt 350 kvm, men med mulighed for yderligere udvidelse. I stueetagen har vi tre værelser, et køkken, en stue og et bad, samt to mindre værelser. I resten af stueetagen er opholdsstedet med mindre gymnastiksal, køkken, entre og bryggers og stue. 3

5 På første sal i opholdsstedet er der 3 værelser, samt et badeværelse og repos. Der er en tilhørende garage og værksted. Objektrelationsteorien Vi tager udgangspunkt i objektrelationsteorien, som bygger på, at det er i relationen til de vigtige omsorgspersoner (mor/far) at vi som mennesker overordnet bliver dem vi er. Hermed sagt, at den måde omsorgspersonerne møder det lille barn på, på godt og ondt, får betydning for barnets måde at opfatte og føle sig selv, samt verden på, og hermed på hvordan barnet er i verden og med sig selv. Vi er alle under indflydelse i nuet af det samspil vi som børn har haft med vores omsorgspersoner. Den adfærd og de overlevelses strategier, vi har lært os i vores opvækst, påvirker os selv, og vores omgivelser både positivt og negativt. Der er altid to parter i en relation, der påvirker hinanden gensidigt. Dermed mener vi også at det er vigtigt at vi arbejder med os selv og vores dynamiske fortid (vores egen historie og opvækst), for at vi hermed bliver bevidst om og dermed i stand til at tage ansvar for vores andel i relationen. Vi arbejder jeg styrkende og jeg støttende, med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og evne til at varetage egne behov. Det jeg styrkende arbejde, handler i høj grad om at sætte ord på og være tydelig, samt at hjælpe barnet/den unge med selv at reflektere over-, og sætte ord på egen opfattelse, situation og følelser. Heri også at støtte barnet/den unge i at styrke sine kompetencer bla. i forhold til at tage det ansvar for eget liv og handlinger som er nødvendigt på det pågældende alderstrin. Det jeg støttende arbejde, handler også om at være tydelig og sætte ord på, men i endnu større grad også at overtage funktioner som barnet/den unge på nuværende tidspunkt ikke selv magter eller ikke kan varetage. Heri ligger udviklingsmuligheden i at barnet/den unge spejler sig i den voksne og dennes løsningsvalg. Når den pågældende funktion efterhånden integreres skal det jeg støttende arbejde i højere og højere grad tage form af jeg styrkende arbejde, hvormed barnet/den unge mere og mere selv overtager ansvaret. Dette jeg styrkende og jeg støttende arbejde omhandler både praktiske færdigheder, adfærdsmæssige og psykologiske processer, og kan på sin vis sidestilles med Vygotsy s læringsteorier zonen for nærmeste udvikling, hvor det overordnet kan udtrykkes således: det barnet i dag er i stand til sammen med en voksen, det kan barnet selv i morgen Hele grundlaget for dette arbejde er den anerkendende tilgang, hvor det er nødvendigt ikke bare at være bevidst om egne svagheder og tendens til blinde punkter, men også at have en oprigtig vilje og lyst til at forstå det andet menneske ud fra dets egne vilkår. Børn og unge 4

6 Vi vil give de unge en overskuelig hverdag for at give ro til videre udvikling, hvor de kan genopbygge en tillid til voksne og andre mennesker i det hele taget. Det at blive taget alvorligt og blive lyttet til, samtidig med at der er tydelige og meningsfulde grænser, individuel struktur og dialog, vil give den unge mulighed for personlig udvikling og dannelse. Det vil vi bla. gøre ved: - Overskuelige, både generelle og individuelle regler, som skal bevidstgøre de unge om at vi alle er forskellige mennesker og har forskellige behov. Regler, grænser og struktur må ikke bare være til for dets egen skyld, men kan være nødvendige som en hjælp til at skabe ro til udvikling og til at få positive oplevelser i den sociale sfære! - Dagligt eftermiddags-møde, hvor alle samles og fortæller hinanden om hvordan de har det og hvordan deres dag er gået, sætte ord på egne behov og oplevelser, samt inddrage hinanden. - Konkret inddragelse i egen behandlingsplan. Dvs. bevidstgørelse af egen situation, egne evner og begrænsninger, samt udvikling af ansvar for eget liv. - Faste udviklingssamtaler hvor der tages referat. - Månedlig hjemmeeftermiddag. Her er der mulighed for at få ordnet praktiske ting som frisør, læge, tøj indkøb osv. Men selvfølgelig også bare alene samvær med en voksen. - Hus-møde fast min. en gang hver 14 dag, hvor de unge (om muligt) står for mødet, skriver dagsordenen og tager referat. Her laves også madplan for hele perioden. Relevante temaer kan tages op på disse husmøder, eks.v unge og alkohol, seksualitet, verden omkring os, mm. At vise/give værdier: At give værdier videre som er eksistentielle i forhold til den verden de skal kunne klare sig i. De unge skal støttes og vejledes i at blive selvstændige og selvhjulpne mennesker, der i højere grad kan fungere i social sammenhæng, nærmiljø og samfund. Det vil vi bla. gøre ved: - At erkende vigtigheden i at lære at tage ansvar for sit eget liv, fx selv at klare sit vasketøj, stå op om morgenen når vækkeuret ringer, hygiejne, lektier mm. Samt på sigt, at tydeliggøre, at der alt efter konteksten og alder vil blive stillet nogle krav bla. i forhold til, at være i stand til en hvis behovsudsættelse. 5

7 - At vise børnene/de unge, at de har masser af ressourcer og der via. en pædagogisk tilrettelagt hverdag, hvor de bliver taget alvorligt, lyttet til, har indflydelse, samt hvor der vises respekt for hinandens forskelligheder, gives der det fornødne rum til udvikling. Dette vil give de unge nogle vigtige sociale og praktiske erfaringer og færdigheder. - At vi alle er mennesker der kan blive vrede, kede af det, osv. og at vi skal være her alle sammen, men også at vi taler og opfører os ordentligt over for hinanden. - At have indflydelse på sin egen behandlingsplan. - At deltage i lokalmiljøets tilbud til ungdommen, skole, klubber, sport, kultur evt. fritidsjob med eller uden en voksen, og herigennem også skabe et netværk til andre børn og unge! - At styrke de unges selvværd ved at fokusere meget på deres stærke sider og derved give muligheder for nogle succesoplevelser, hvor vi vil være meget påpasselige med at krav og forventninger hænger sammen med den unges individuelle formåen. Der vil i starten af opholdet hovedsagligt være en jeg støttende tilgang til barnet/den unge, for herefter at blive mere jeg styrkende, med konkret udgangspunkt i de aktuelle ressourcer. - At synliggøre at alle kommer i situationer hvor man selv eller andre opfattes som urimelige, men at man uanset hvad er rigtig og at ens følelser er indiskutable, hvormed det er handlingerne på følelserne man kan vælge/lære at forandre. - At vi alle har og laver fejl. - At være mennesker sammen, at lege, spille og have det sjovt sammen, men også at tydeliggøre grænser og vise nuancer imellem sort og hvidt. - At vise omsorg for hinanden og skabe et massivt fundament af tydelige, ærlige og kærlige voksne som barnet/den unge altid kan regne med og læne sig op ad. Aktiviteter: Bevægelse og kropsbevidsthed her får de unge/brugerne mulighed for at bruge sig selv, -for at skabe større sammenhæng mellem krop, psyke, følelser og handling. Aktiviteterne vil desuden tage udgangspunkt i de enkelte beboere og deres interesser. Følgende aktiviteter vil kunne tilbydes: Cykel og motorværksted. Sy og læder værksted Udendørs trampolin og boldbaner 6

8 Malerværksted div. håndværksmæssige færdigheder Foto og computer Vægttræning, bold og balance Bordtennis, hockey, basketball. Rulleskøjter Boksning Vi opfatter de lokale sports og aktivitets tilbud som vigtige for udvikling af sociale færdigheder og for integration i de forskellige ungdomskulturer. Eksempelvis tilbyder Ebberup idrætsforening gymnastikundervisning, fodbold, håndbold, badminton, tennis, mm. Herudover tilbyder lokalområdet rideundervisning, Fitness, svømning, dans, sejlads, roning, surfing, skydning, boksning, osv. Opholdsstedets Traditioner: Det er hyggeligt og rart at have traditioner, der kan videreføres i den enkeltes liv. Det kan være fødselsdage, jul, nytår, påske, pinse osv.. vi er sammen om at skabe stemning og hygge, det vil være noget at mindes kan du huske dengang Og dermed bliver det en del af os, og vores liv. Det vil vi b.la. gøre ved: - At vi fejrer fødselsdag, med lys, gave og morgenbrød, den enkeltes familie inviteres til eftermiddagskaffe/aftensmad. - At højtider som jul, påske og pinse får en betydning i vores liv. Vi pynter, hygger og bager mm. - Evt. en årlig sommerfest, hvor naboer, venner, bestyrelsen og familie samles over grill, bål og musik et par timer. - Årsdag: når den enkelte har været på opholdsstedet i et år, fejres dette. - En gang årligt vil vi om det økonomisk er muligt, at tager vi på en rejse ud i verden og opleve andre lande og kulturer. Forældre/familie: Vi vægter forældre/netværks samarbejdet højt og vil så vidt muligt tilstræbe at skabe og vedligeholde kontakten til forældrene/netværk, med udgangspunkt i barnets tarv. 7

9 Forældrene/netværket er ikke bare vigtige samarbejdspartnere, men også en betydelig del af den enkeltes liv. Via dette samarbejde ser vi en mulighed for at danne ro omkring den unge også i forhold til hjemmebesøg. Vi tror som udgangspunkt på at alle forældre vil deres børns bedste. Uanset forældrenes ressourcer eller mangel på samme, er de berettede til at blive taget alvorligt, at blive hørt på og føle sig indflydelsesrige. Forældrene inviteres til status møder og vores sommerfest og fødselsdag. Hjemmebesøg, forældrebesøg og ferie aftales individuelt. Herudover tilbydes alle forældre en ugentlig telefon samtale med os, hvor de kan høre hvordan deres barn har haft det siden sidst, samt evt. andre emner vi kunne have brug for at få drøftet. Modtagelse af barnet: Inden indskrivning kan der holdes et formøde hos os hvor vi præsentere os selv og stedet, samt viser barnet og familien rundt. Ved indskrivning laves de individuelle aftaler vedr. indflytning på opholdsstedet. Når den unge flytter ind er det den unges kontakt pædagog der tager imod og hjælper den unge tilrette. Anbringende kommune: Statusmøde: Vi vægter samarbejdet med den anbringende kommune og sagsbehandleren højt. Vi vil som minimum afholde statusmøde hvert halve år og opfordre kommunerne til at afholde børnemøde derimellem og vil senest tre måneder efter indflytning afholde det første statusmøde eller et børnemøde. Forud for statusmødet vil vi fremsende en statusbeskrivelse over det forgangne forløb forud for mødet, som således kan bruges konkret af sagsbehandleren også i forhold til statusmødernes dagsorden. Statusmødet er et samarbejde imellem opholdsstedet, forældre, sagsbehandleren og den unge, hvor behandlingsplan, handleplan og den unges fremtid revurderes. Her er nogle eksempler på mulige faste punkter på dagsordenen: - Hvordan har den unge det? - Beskrivelse af forløbet siden sidst, samt den unges kompetencer og udviklingspunkter. - Hvordan går det med samarbejdet? - Hvordan går det med målene i behandlingsplanen og handleplanen? - Hvilke fokuspunkter er relevante i fremtiden? - Aftaler drøftes. Skole og uddannelsestilbud. 8

10 Skoletilbud efter individuelle behov og kompetencer aftales med anbringende kommune og PPR. Følgende tilbud kan være aktuelle: Ebberup skole, Special afdeling på Assens skole, produktionsskole, handelsskole, eller andet, såsom erhvervspraktikker eller læreplads hos lokale forretningsdrivende, mm. Der laves løbende vurderinger af den unges kompetencer og muligheder i forhold til skole, uddannelsestilbud, erhvervsarbejde, flexjob mm. (se også under Udslusning og Efterværn ) Assens kommune: Fører tilsyn med opholdsstedet. Godkender budget og regnskab. Sparringspartner i forhold til forskellige problemstillinger på opholdsstedet. Supervision, mm: Vi vægter supervision fordi det er vigtigt at udvikle sig og have indsigt i den enkeltes problematikker, samt egen betydning i relationerne. Ekstern superviser der har indsigt i psykodynamiske teorier og specielt Objektrelationsteorien, skal benyttes. Evt. ansatte skal som minimum indføres i Objektrelationsteorien og gennemføre 1 årigt grundkursus i terapeutisk kontakt på Uddannelsescenter for Psykoterapi og Selvudvikling (eller lignende kursus/uddannelse). Supervisionen kan vælges ud fra aktuelle behov og kan være eks. personlige eller i gruppe, i forhold til det pædagogiske arbejde, de enkelte unge, i forhold til det daglige samarbejde, mm. Pædagogiske konsulenter: At bruge forskellige konsulenter i vores behandlingsarbejde, f.eks. en Marte Meo konsulent eller en familiebehandler, herved kan vi få nye pædagogiske redskaber. Individuel terapi og andre former for behandling vil som udgangspunkt være uden for almen opholdsbetaling og vil kunne tilbydes og aftales individuelt. Visitering: Den daglige leder visiterer til opholdsstedet. Ved visiteringen tages der udgangspunkt i målgruppe og den allerede eksisterende børnegruppe. Vi tilstræber at de unge indskrives mellem barnets 10 og 14 år. 9

11 Kommunen skal fremsende relevante papirer vedr. den unge, heri psykolog rapporter, handleplan, anamnese, mm. Inden visiteringen skal baggrund og mål for anbringelsen være beskrevet og relevante oplysninger fremlægges, eks.v. familieforhold, personlige problematikker, tidligere foranstaltninger og tiltag, skoleforhold, evt. særlige forhold, mv. Udslusning: Der laves en individuel vurdering i samarbejde med den unge, forældrene, opholdsstedet og sagsbehandleren. Inden udslusningsfasen starter laves en samlet vurdering omkring hvordan den unge kan klare nedenstående områder - Ansvarlighed/modenhed. At kunne tage vare på sig selv. - Tøjvask, hygiejne, indkøb, madlavning, rengøring, pleje af sig selv. - At lave et budget og holde det. - Sociale kompetencer, et netværk, at man kan fungere sammen med andre. - Uddannelse/skole/beskæftigelse Der bliver lavet en udslusningsplan i samarbejde med den unge, hvor aftaler mht. hvordan den unge kan klare sin dagligdag bliver drøftet og skrevet ned. Sideløbende kan der i samarbejde med anbringelses kommunen findes en passende bolig til den unge, enten i lokalområdet eller i hjemkommunen, alt efter hvad den unge ønsker og har af behov. Med tiden vil vi evt. lave en selvstændig udslusningslejlighed, hvor de unge der har brug for det, får muligheden for at bo selvstændigt i nærheden af os. Efterværn: Der kan udarbejdes en efterværns plan over hvordan fremtiden for den unge skal tilrettelægges og hvad der er brug for af støtteforanstaltninger: - Andre professionelle, psykolog, rådgiver, sagsbehandler. - Uddannelse og arbejde, højskole, produktionsskole, læreplads, mm. - Evt. fremtidig kontakt til opholdsstedet. - Evt. støtte- kontakt funktion fra opholdsstedet, når den unge flytter. - En årlig gensynsdag, hvor alle tidligere beboere og ansatte inviteres. Trygve Moltenow 10

12 Helle Bijl Moltenow 11