Formanden har ordet side 5. Café for voksne med ADHD, Odense side 5. Hvad gør en ADHD-diagnose egentlig godt for side 7

Transkript

1 B l a d n r. 3 S e p t e m b e r

2 Indhold Formanden har ordet side 5 Café for voksne med ADHD, Odense side 5 Hvad gør en ADHD-diagnose egentlig godt for side 7 Café for voksne med ADHD, Sydfyn side 9 Eksklusion/inklusion i folkeskolen side 11 ADHD-lejligheden på Fyn, del 2 side 15 Kalender side 15 Ny mulighed i Ringe Svømmeklub side 18 Bestyrelseslisten side 19 FRA REDAKTØREN Deadline for blad nr. 3/2012 er den 12. november 2012: Indlæg sendes til t-homsen@live.dk Hvis bladet udebliver, ved adresseændring etc. kontakt venligst redaktøren. Udgives af: ANNONCER, SATS OG TRYK Lokalbladet Postboks Silkeborg Tlf Kl og Mail: info@lokalbladet.dk hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. 3

3 Formanden har ordet En pragtfuld konference med mange dejlige mennesker. Ud over de gode foredrag med kendte og dygtige forelæsere var der overrækkelse af to priser. Aalykke-prisen uddeles til en person, der har ydet en indsats udover det sædvanlige for foreningens sag. I 2011 uddelte ADHDforeningen for første gang Aalykke-prisen. Den gik til Morten Aalykke, som har lagt navn til prisen på grund af sin enestående indsats i forhold til at sætte ADHD og ADHD-foreningen på dagsordenen i forbindelse med afvikling af aktiverne i Fællesklubben på Lindøværftet. I år blev prisen givet til Elin Søndergaard for det store stykke arbejde, hun udfører. Hjertelig tillykke. Solsortestafetten går til: ADHD-foreningen. Der var fest og glade dage, da ADHD-Foreningen modtog Det Sociale Netværk af 2009 s lille forpjuskede solsort - som en markering af deres gode arbejde for sårbare børn og unge i Danmark. Nok ser den forpjusket ud, solsorten. Men som ethvert nyt og ufærdigt liv er den bærer af et håb. Et håb om, at alle de mange sårbare børn og unge, som i dag har svært ved at blive hørt af systemet og få hjælp, vil blive mødt og taget godt imod med de drømme, håb og behov, som de hver især har. Solsorten blev født til Psykiatritopmødet 2011, og i løbet af året skal den gerne blive flyveklar, så den kan sprede sine vinger ud over landet med et budskab om gode tiltag og omsorg for vores børn og unge. Odense ADHD-Café Odense efterår 2012 I august 2012 åbner ADHD-Café Odense for en ny sæson. Vi mødes en gang om måneden, og i efteråret bliver der forskellige temaer, oplæg og naturligvis masser af uformel snak, erfaringsudveksling og hygge. Caféen holder til på Frivilligcentret i Jens Benzons Gade 54B, 5000 Odense C. Alle café-aftener foregår mellem kl og 21.00, og alle voksne med ADHD er velkomne. Vi serverer kaffe og småkager, og deltagerne betaler 10 kr. pr gang. Pengene går til kaffe og lokaleleje. for voksne med ADHD Program Datoerne ligger fast, men der arbejdes stadig på indholdet. Tirsdag den 25. september 2012: Café aften Tirsdag den 30. oktober 2012: Café aften Tirsdag den 27. november 2012: ADHD og parforhold Oplæg ved udviklingskonsulent og cafévært Tine Hedegaard. Denne aften er partnere velkomne, så tag din kone, mand eller kæreste med og få en snak om ADHD og parforhold. Tid: Sidste tirsdag i hver måned kl Tovholdere og kontaktperson: Tine Hedegaard, mail: tinekrista@hotmail.com Sted: Jens Benzons Gade 54 B, 5000 Odense C 5

4 Hvad gør en ADHD-diagnose egentlig godt for? Det lyder måske som et underligt spørgsmål, men det er faktisk vigtigt at spørge om, for der kan være mange reaktioner og forventninger til det at få en diagnose. For lægen: Så er den klaret, nu er det bare et spørgsmål om dosering af medicin. Alt andet er der andre, der klarer. For forældrene: Åh, gudskelov. Så er vi ikke dårlige forældre. Og nu ved autoriteterne hvad de skal gøre. For læreren/arbejdsgiveren: Nå, så kan vi få noget medicin på banen, så det ikke er et problem længere. Og for personen selv? Ja, der er vel en vis lettelse over at få indkredset hvad problemet er, måske også i at opdage at man ikke er alene. person, så personens hverdag ikke bliver fyldt Og hvis medicinen virker (hvilket langtfra er med nederlag. tilfældet for alle) vil det skabe en lettelse og måske Det er så ikke det sidste ord i den sag. For dem gøre en i stand til at fungere på kort sigt. der har set DR-dokumentaren Silas - en dreng Er problemet løst? Sjældent. Måske aldrig. (Jeg med diagnoser er der også andre tiltag, som ikke ved godt, at der er nogen for hvem medicinen har noget med medicin at gøre, som har vist sig forekommer som et mirakelmiddel. Men siger de virksomme. stadig dét efter et år, to år, eller flere? Jeg tvivler.) Men bemærk lige reaktionerne fra omgivelserne Jeg har læst artikler, hvor det beskrives hvordan foroven, som jeg mener er typiske. medicin alene ikke gør det særligt godt, og hvor Er der noget om psyko-social indsats her? Alle, det bedste bud, man har for øjeblikket, er medicin kombineret med hvad de kalder psyko-social at det er der nogen andre, der gør. Hvis der har fra lægen og nedefter, håber eller regner med indsats. En psyko-social indsats er noget med været en indsats på et tidspunkt, er den forlængst at give forældre og omgivelser nogle værktøjer sparet væk. til at handskes med dagligdagen med en ADHD- Fortsættes side 9 7

5 Og endelig: Hvor er personen selv? Nu er meget af forskningen rettet mod børn, så derfor føler man sig berettiget til at administrere dem som tilfælde. Men hvorfor egentlig? Hvorfor ikke forsøge at finde ud af hvilken verden de bebor, hvilken afart eller kulør deres ADHD har? For alle, der har mødt et antal mennesker med ADHD, ved, at der er store individuelle forskelle. Den eneste, som sagkundskaben anerkender, er en vis skelnen mellem dem med hyperaktivitet, og dem der ikke har. Hvor dem der ikke har hyperaktivitet nærmest er med på afbud. Men derudover er der store forskelle, som man ikke er opmærksom på. For eksempel: Hvorfor virker noget medicin på nogle mennesker og ikke på andre? Problemet, som jeg ser det, er, at diagnosen (og måske medicinering) bliver betragtet som et endemål og som en firkantet kasse, hvor alle med en ADHD-diagnose kan stoppes i, og så passer den. Gør den så det? Hjælper medicin/specialklasser/hvad-man-nu-ellers-finder-på på det de skulle? Min fornemmelse er, at der er en mindre procentdel, hvor det rammer lige i plet. For resten er det mere eller mindre forfejlet. For selv i specialklasser har man en blok-tilgang til behandlingen (det er de nødt til - de har ikke tid til andet): her har vi en blok ADHD ere, så er det det her, der skal til. I al korthed: Diagnosen burde være første skridt på vejen til en kortlægning af, hvilke udfordringer denne person har, og udforskningen af hvilke metoder der har de bedste chancer for at afhjælpe personens problemer. Ellers er diagnosen blot en måde at få lagt mig som ADHD-person over i en kasse hvor: a) man bliver et subjekt, en sag, som alle andre kan og bør administrere for eget bedste, og b) hvor de tiltag man finder det for godt at iværksætte alt for ofte er til for at få os til at forsvinde som problem, ikke for at hjælpe os med at løse de problemer vi måtte have. Hvad jeg efterlyser er en mere målrettet indsats for at hjælpe personen, ikke diagnosen. Det tror jeg kunne betale sig langt bedre på mellemlangt og langt sigt end de nuværende metoder og angrebsvinkler. Thomas Fischer Sydfyn for voksne med ADHD Sted: Kontakt mellem mennesker, Toldbogade 5, 5700 Svendborg Tid: Den sidste mandag i hver måned kl Tovholder og kontaktperson: Thomas Fischer, mail: thomas@tfischer.dk 9

6 Eksklusion/inklusion i folkeskolen En forælder skrev til Børne- og Ungeudvalget i Odense Kommune, fordi børn med særlige behov inkluderes i folkeskolens normal klasser, og der nedlægges funktionsklasser, som har løftet en kæmpe opgave. Rådmand Stine Willumsen i Odense Kommune svarede på brevet, som kan læses herunder. blev presset. og ukoncentreret, samt udad-reagerende, når han Efter først at have været ekskluderet fra en Eksklusion/inklusion i folkeskolen normal folkeskoleklasse og derefter opleve stille Som mor til en søn, der har diagnosen ADHD, og roligt i forhold til hans udvikling at blive undrer det mig, at der ikke er flere forældre til inkluderet i en normal klasse igen har reddet hans børn med særlige behov, der reagerer over kommunernes inklusionsprojekt. Jeg tillader mig at liv. Det er i min optik inklusion for fuld skrue. folkeskolegang og med hans egne ord reddet hans kalde inklusion for et projekt, fordi jeg oplever, at Derfor er det med meget stor undren, at jeg man hovedløst propper børn med særlige behov erfarer, at f.eks. Odense Kommune begynder at ind i vores folkeskoler uden tanke for de normalt - nedlægge disse funktionsklasser, som har vist fungerende elever og personalet, der ikke har den sig at være det perfekte tilbud til vores børn med nødvendige tid/viden/uddannelse til at inkludere særlige behov. Selvom børnene går i en funktionsklasse, så hører de til på den normale folkeskole, børn med særlige behov og så stadig få undervisningen op på et acceptabelt niveau. tager på lejrskole, får kammerater i de klasser, Jeg er dybt taknemlig for, at min søn forlader hvor udslusningen sker, deltager i musicals, jubilæumsarrangementer osv. osv. De her børn har folkeskolen i år, for jeg er næsten sikker på, at han var blevet tabt i uddannelsessystemet, hvis bare en anden base, hvor de kan finde roen og ikke han var blevet tilbudt en plads på en skole, forståelsen. Hvor der før var 4 funktionsklasser på der har specialiseret sig i at modtage børn med Dalumskolen, vil der til næste skoleår være 3 klasser tilbage. Hvorfor nedlægge noget, der fungerer særlige behov, Dalumskolen i Odense Kommune. For at gøre en lang historie kort så gik min søn så godt? Alle skoler skulle efter min mening have i en almindelig folkeskole indtil 4. kl., han brugte sådanne funktionsklasser, hvor normalklasserne rigtigt mange timer på skoleinspektørens kontor kunne rumme disse dysfunktionelle børn på deltid, og modtog meget lidt undervisning. Han var efter og på den måde kunne inklusionen køre i højgear skolens mening en uopdragen elev, en ballademager. Stille og roligt blev han ekskluderet fra klassen, For at gøre historien om min søn færdig, så var på alle folkeskoler. fordi han var nem at gøre til syndebuk. Men han han uden funktionsklasserne aldrig nået dertil, havde en diagnose ADHD, der gjorde ham urolig Fortsættes side 13 11

7 hvor han er nu klar til at starte på en ungdomsuddannelse efter sommerferien. Dette kan han/vi takke de erfarne og veluddannede lærere og pædagoger for i funktionsklasserne på Dalumskolen. Jeg ved, der sidder forældre rundt om på Fyn, der ikke forstår, at deres børn med vold og magt skal inkluderes i en normalklasse, når de nu fungerer så godt i de særlige tilbud, der stadig findes for disse uslebne diamanter, og jeg er frygtelig bange for, at der i årene fremover tabes rigtigt mange børn og unge på et projekt, hvor personalet endnu ikke har den nødvendige uddannelse og erfaring til at varetage opgaverne. Lise Lotte Nielsen, Tommerup St. Kære Lise Lotte Nielsen Tak for din mail. Jeg er glad for at høre, at din søn har profiteret af at gå i funktionsklasse på Dalumskolen. Det er et godt og velfungerende tilbud, og derfor har vi heller ikke nogen planer om at nedlægge klasserne. Min egen holdning er, at det er utroligt vigtigt, at elever med særlige behov bevarer så stor en tilknytning til almenskolen som muligt, f.eks. ved deltagelse i fælles arrangementer eller ved udslusning i enkelte fag, hvis det er muligt. Det, der er sket på Dalumskolen, er, at vi har tilpasset antallet af klasser til antallet af elever. Hvor der sidste år gik 25 elever i funktionsklasserne på Dalumskolen, er der nu visiteret 18, og dermed er der kun elever til tre klasser. Hvis det samlede elevtal når over 21, vil der blive budgetreguleret, det vil sige, at skolen igen får tildelt ressourcer til de ekstra elever. Hvis vi ser bredere på hele skoleområdet, er det klart, at vi løbende overvejer, om vi har de rette tilbud til elever med særlige behov. Ændringer i elevgruppen, andre kommuners adfærd (i forhold til at købe pladser hos os), ny lovgivning eller andet kan betyde, at vi skal ændre i vores tilbudsvifte. Men som sagt overvejer vi ikke lige nu at ændre på vores velfungerende funktionsklasse-tilbud. Venlig hilsen Stina Willumsen Rådmand, Odense Kommune 13

8 ADHD lejligheden på Fyn, del 2 Som fortalt i sidste blad, så er vi, min mand og jeg, Vi har de sidste mange måneder selv trukket ved at lægge sidste hånd på en lejlighed specielt læsset. Både med maler-, tømrer-, og murearbejdet. Vi har med andre ord knoklet fra morgen indrettet for og til familier, hvor ADHD er et vilkår. Vi var ved at opsøge sponsorer, som kunne tænkes til aften for at kunne blive færdige med vores at ville gøre en forskel - og hjælpe os med at få livsprojekt. Venner og bekendte har spædet til de sidste ting på plads. Vi har selv finansieret hele med møbler og ting til køkkenet. Det er blevet projektet, fordi vi tror på, at der er et behov for et færdigt på nær med IT og tv. Det er desværre en sådant sted. Men pengene har været ved at være post som er meget stor og derfor må vente lidt så små, at vi ikke har kunnet gøre det så godt, som endnu. Vi har været chokerede over, at det kan vi gerne ville. Vi har ikke villet gå på kompromis koste mellem kr. at få antenne- og med selve indretningen, da der ikke sådan lige kan tvsignal på værelserne. Noget vi synes er træls, bygges vægge om, eller sættes ny lydisolerende da det ikke kan ses, men tydeligt mærkes om det loftsbeklædning op. Det har været lettere at købe er der eller ej! I øjeblikket er det så desværre EJ, brugt hist og pist ift. indretning. men det kommer til, når vi rigtigt skal starte op om Vores ansøgninger til alle har desværre været en måneds tid. Håber stadig på at et godt tilbud forgæves. Mange har end ikke givet sig tid til at kommer dumpende. svare på vores forespørgsel om evt. et godt tilbud Jeg lovede sidst, at jeg ville give nogle gode flasker rødvin til den, der kom med det helt perfekte eller sponsering. Vi har derfor måttet tænke kreativt for at få pengene til at slå til. Fortsættes side 16 Kalender Program for sept. Foredrag for forældre til piger med ADHD ved Trish Nymark. 6. oktober Foredrag for piger i alderen år og en voksen ledsager ved Trish Nymark. 3. november Bowling. Indbydelse følger. 15

9 navn. Der kom desværre ingen forslag direkte så vi har måttet drikke vinen selv, og kommet frem til at stedet skal hedde: Feriested Dalen. Hverken mere eller mindre. Vi har derfor taget kontakt til en grafiker som pt. arbejder med at få lavet et logo til vores sted, ligesom hun arbejder på opbygning af hjemmeside. Når den er oppe at køre, så kommer der besked på bla. Facebook så I kan komme ind og læse nærmere. Vores svage punkt har været det økonomiske altså hvad skal et ophold koste. Vi blev af revisoren anbefalet at lave 2 forskellige priser. En hvor man kommer og benytter lejligheden som en base ift. ferie, og en hvor man fra starten af ved, at man får brug for hjælp til hint eller dat. Og dette råd så vi som en rigtig god ide. Derfor bliver priserne meget præget af, hvad det koster i almindelige bed and kitchen som familierum, hvilket vil sige i omegnen af 700 kr. i døgnet minus rabat ved ophold over 3 nætter. Skal der hjælp, vejledning osv. ind over, så er prisen selvfølgelig en anden. Jeg har i mange år gjort det gratis og ved det vil blive en hurdle for folket at komme over, at forholdene er skiftet. Jeg er dog overbevist om, at det er et spørgsmål om tid, før det vil være accepteret og dermed ok. Jeg ved min hjælp virker, så der har jeg ikke dårlig samvittighed. Jeg er ved at lægge sidste hånd på materiale til kommunerne, så de ved vi er her, og derved kan henvise (læs: betale) for opholdet her. Vi er godkendt til at kunne give den ydelse, så det håber vi slår an. Hvad prisen der vil være, bliver meget individuelt og ud fra den enkelte families behov. Er der søskende som har brug for en forståelse, er det ægtefællen som skal en tur igennem møllen eller hvad. Hvert ophold vil bliver skræddersyet til den enkelte families behov. Vi har som familie tænkt meget over, hvad og hvordan det måtte være, at have nogen vi ikke kender så tæt på vores private hjem og base. Vi har vendt og drejet vores tanker og mener, vi har været godt omkring. Vi ved, hvad vi går ind til og har derfor også i udbudsmaterialet, som er undervejs, præciseret hvad og hvordan forholdene er, så alle kan få følelsen af privatsfære. Vi kom frem til, at der bogstaveligt skal skiltes med, hvor det er familien Søndergaards domæne, og hvor det er fælles. En ting som rygning har været diskuteret til bevidstløshed. Og til sidst fik jeg min vilje, og fik lov at bestemme, at rygning KUN foregår 2 steder på matriklen. I vores garage og ved vores indgang begge overdækket. Alle fællesarealer og i selve lejligheden er det bandlyst. Jeg er overbevist om, at når bare man ved det fra starten, så vil det blive en del af den struktur, der er forbundet med ophold i Dalen. Vi har, for at prøve hele konceptet af, just afsluttet et ferieophold for en sjællandsk familie. De var prøveklud her i en lille uges tid og skulle komme med input om, hvad der manglede. Det var en god oplevelse for alle parter, og vi fik mange snakke om, hvad og hvordan. Hvad familien tænkte om 16

10 priser, indretning, beliggenhed osv. Ægtefællen fik en snak om hvad og hvordan det påvirker at være på sidelinien med ADHD. Broderen fik en snak om hvad og hvordan ADHD påvirkede hans hverdag osv osv. Da de tog herfra, var der en god mavefornemmelse. JO, vi havde fat i den rigtige ende. JO, det er det vi skal! Og JO, vi skal fortsætte med det her projekt! Det at være i Dalen behøver ikke være en negativ betegnelse, men set med vores øjne kan det være en start på en ny forståelse for hinanden og hinandens vilkår som familie. Nu håber vi bare på, at behovet er der også selvom det ikke længere er gratis. Citat Mette Dyrmose : Min familie og jeg havde 3 dejlige dage i lejligheden i Dalen. Stedet er indbegreb af tryghed for os, der har et eller flere familiemedlemmer med ADHD. Der er plads til at reagere, uden at der bliver kigget skævt, der er hjælp lige ved hånden til konflikthåndtering, støtten er sekunder væk, hvis verden ramler, eller man bare mister overblikket. Jeg kalder det et terapeutisk pusterum. Lejligheden og konceptet omkring den er gennemført, gennemtænkt og usammenlignelig. Lejligheden, omgivelserne og Elin og Steffens venlighed, viden og overskud, skaber sammen en atmosfære af ro og overskuelighed, som vi med ADHD så desperat ønsker os i hverdagen, hvor kulrethed ikke er en forbigående begivenhed, men en tilstand. Det er en unik perle, i vores kaotiske multivers... Hilsen Elin og Steffen Søndergaard, Søllingevej 18, Ringe 17

11 Ny mulighed i Ringe Svømmeklub Særligt svømmehold for børn med ADHD Målet er: At blive tryg ved vandet At have det sjovt sammen med svømmekammeraterne At udvikle de grundlæggende færdigheder, f. eks. at blive god til at bevæge sig rundt i vandet på forskellige måder, at flyde, at glide, at svømme under vand, at rotere, at kunne kombinere bevægelser med åndedræt, at kunne dykke og hente ting op fra bunden, at kunne springe fra kanten på forskellige måder, også hovedspring. BESKRIVELSE: At kunne svømme gentagne baner med en klar fornemmelse af svømmetagene i crawl og rygcrawl At kende svømmetagene i brystsvømning og evt. i butterfly Børn i alderen 8 12 år Skal helst kunne bunde i den lave ende Skal have mod på at bevæge sig i det store bassin, hvor vedkommende ikke kan bunde Skal kunne svømme en hel bane, evt. med bælte Skal kunne klare sig uden luffer. SÆSON: 1. september til 7. maj (begge dage inklusive) TIDSPUNKT: Hver tirsdag kl STED: Ringe Svømmehal, Midtfyns Fritidscenter BEGRÆNSNING: Max. 10 børn på holdet. God plads i bassinet. Ingen svømmere umiddelbart ved siden af dette hold PRIS: 800,- kr. for hele sæsonen TRÆNER: Anna Thomsen TILMELDING: Foregår elektronisk på fmk.halbooking.dk. På denne hjemmeside findes en god vejledning til tilmelding. HOLDETS NAVN: Ø11 Vi håber i Ringe Svømme-Klub på god opbakning til dette nye svømmehold, som er oprettet på opfordring fra forældre til børn med ADHD. Vores træner har ikke særlige forudsætninger for at undervise børn med ADHD, hvorfor vi også håber, at forældre vil være behjælpelige ved evt. specielle situationer. Venlig hilsen Troels Stubager, formand Ringe Svømmeklub , mail: stubager@midtfyn.net 18

12 Bestyrelsen Formand Kirsten Højsgaard Fogh Tlf: Næstformand Grete Jensen Tlf: Kasserer Ulla Wichmann Sekretær Lise-Lotte Nielsen Øvrige bestyrelsesmedlemmer Diana Skernby Dorte Thomsen - t-homsen@live.dk My Barlebo Suppleanter Tine Hessellund Paw Petterson Lokalforeningens fyn@adhd.dk