Definition af deleøkonomi

Transkript

1 NOTAT Platformsbaseret økonomi og dagpengesystemet Dato: 24. april 2017 Definition af deleøkonomi Der eksisterer ikke pt. hverken på danske eller internationalt plan en entydig eller generelt accepteret definition og afgrænsning af deleøkonomien og hvilke platforme eller virksomhedstyper, der kan defineres som deleøkonomiske virksomheder. Samtidig udfordrer nye forretningsmodeller hele tiden forståelsen af, hvad deleøkonomi er. Deleøkonomi defineres ofte som, når privatpersoner eller virksomheder deler deres overskudskapacitet fx bil, bolig, tid - med andre privatpersoner eller virksomheder via digitale platforme. Ved at dele giver personen andre adgang til personens tid eller aktiver mod betaling eller andre modydelser Deleøkonomien dækker over flere forretningsmodeller. Det er dels forretningsmodeller i form af digitale platforme, som gør det muligt for privatpersoner at handle direkte med hinanden. Deleøkonomien dækker også over forretningsmodeller, hvor virksomheder benytter digitale platforme til at interagere med deres kunder på nye måder, fx som innovationsled i produktionen eller som leverandører og kunder i én. Endelig er deleøkonomien koblet til en række andre begreber om hhv. on demand økonomi, cirkulær økonomi og platformsøkonomi. Side 1 af 10

2 Tabel 1. Definition af begreber relateret til deleøkonomi Adgangsøkonomi (access economy) Forretningsmodeller, hvor folk kan opnå adgang til varer og aktiver i stedet for at skulle købe ejerskab over dem. Hænger ofte sammen med at produkter gøres til services: fx køber jeg et hul i væggen i stedet for selve boremaskinen. Kollaborativ økonomi 1 On-demand økonomi Cirkulær økonomi Platformsøkonomi Forretningsmodeller, der muliggør transaktioner via digitale platforme, der er markedspladser for lejlighedsvis brug af varer eller tjenesteydelser, der ofte udbydes af privatpersoner. Betegnelsen kollaborativ økonomi dækker også over kollaborativt/fælles forbrug. Forretningsmodeller, der direkte matcher kunder og leverandører med fokus på kundens individuelle behov her og nu. Forretningsmodeller, der sikrer den mest effektive udnyttelse af naturressourcerne ved at maksimere udnyttelsen af produkter og materialer, mens de er i brug og ved at udvide deres levetid gennem genanvendelse og genbrug. En platformsvirksomhed er kendetegnet ved, at den fungerer som formidler eller bindeled mellem andre parter; eller som platform for andre aktiviteter. De fleste deleøkonomiske forretningsmodeller er en del af platformsøkonomien. Deleøkonomien relaterer sig ikke kun til andre begreber, men udmønter sig også konkret i en række forretningsmodeller, der overordnet set kan sammenfattes som anført nedenfor, jf. tabel 2. Tabel 2. Definition af forretningsmodeller relateret til deleøkonomi Business-2-Consumer (B2C) Forretningsmodel, hvor virksomhed og forbruger udveksler ydelser, hvor virksomheden ejer og styrer ydelsen, fx LetsGo, ZipCar, Netflix, Spotify, men brugerne kan siges at forbruge ydelsen/aktivet i fællesskab. Adskiller sig ikke væsentligt fra traditionelt erhverv-forbruger-forhold, men er kendetegnet ved samme fokus på adgang frem for ejerskab. Business-2-Business (B2B) Peer-2-Peer (P2P eller C2C) Consumer-2-Business (C2B) Forretningsmodel der forbinder virksomheder direkte til hinanden, så de bliver i stand til at udveksle og dele aktiver med hinanden, fx Floow2, FarmBackup. Forretningsmodel, der forbinder privatpersoner direkte til hinanden, så de bliver i stand til at udveksle og dele aktiver direkte med hinanden, fx Airbnb, GoMore. MineisYours Forretningsmodel hvor privatpersoner og virksomhed udveksler ydelse, hvor virksomheder får en fordel fra og betaler for privatpersonens viden eller aktiv, fx crowdsourcing, Quirky. Consumer vil afhængig af konteksten ikke altid være en forbruger, sådan som det er defineret i forbrugerlovgivningen. 1 Europa-Kommissionen anvender betegnelsen kollaborativ økonomi, der defineres som forretningsmodeller, ved hvilke aktiviteterne muliggøres ved hjælp af kollaborative platforme. Kollaborative platforme udgør et åbent marked for lejlighedsvis brug af varer eller tjenesteydelser, der ofte tilbydes af privatpersoner. EU s officielle definition er desuden bredt afgrænset, idet transaktioner med ejerskifte også er omfattet, hvilket andre definitioner af den kollaborative økonomi ofte ikke gør. Endelig omfatter Europa- Kommissionens definition alle typer transaktioner, der udføres både med henblik på fortjeneste og uden fortjeneste. Side 2 af 10

3 Platformsbaseret økonomi og forslagene til nye definitioner i dagpengesystemet Som ovenfor beskrevet så dækker platformsbaseret økonomi over en bred vifte af aktiviteter bl.a. udlejning af bolig og bil, bytte af tjenester osv. Nedenfor gennemgås nogle eksempler på, hvordan aktiviteter fra forskellige typer af platformsbaseret økonomi vil blive omfattet af det nye foreslåede dagpengesystem. Listen er ikke udtømmende. Arbejdsgruppen lægger op til, at som udgangspunkt vil aktiviteter, der skattemæssigt anses for at være selvstændig erhvervsvirksomhed, også anses for at være selvstændig virksomhed i dagpengesystemet. Tilsvarende vil aktiviteter, der anses som lønmodtagerindkomst i skattesystemet, som udgangspunkt også blive anset for lønmodtageraktiviteter i dagpengesystemet. Kun lovlig erhvervsudøvelse kan bruges til at opnå forsikringsrettigheder. Det følger af, at det i praksis er antaget i arbejdsløshedsforsikringsloven, at det ikke er muligt at opnå forsikringsrettigheder på basis af erhvervsudøvelse, som efter anden lovgivning er ulovlig. Skatte- og momsmæssig behandling af platformsbaseret økonomiske aktiviteter og betydningen for dagpengeretten i den foreslåede model Deleøkonomi er et økonomisk princip, hvor privatpersoner eller virksomheder deler, lejer, køber eller bytter varer og tjenester af eller med hinanden. Det spænder over at udleje bolig og bil til at tilbyde hjælp mod betaling eller udveksle tjenester. Hvad det betyder for skatten afhænger af, hvilken form for deleøkonomi herunder platformsbaseret økonomi det er. Nogle ydelser/aktiviteter, som kan anses for deleøkonomi, er ikke skattepligtig, mens andre er skattepligtige. Generelt gælder for platformsbaseret økonomiske aktiviteter at der skattemæssigt skal foretages en konkret vurdering af, om aktiviteten ud fra de gældende skattemæssige kriterier er udført som lønmodtager, honorarmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller som ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Vurderingen har betydning for, hvorledes aktiviteten beskattes, og således også betydning for hvorledes aktiviteten vil blive behandlet i den foreslåede model for dagpengesystemet. Hvis en person, der udøver en platformsbaseret økonomisk aktivitet, er i tvivl om beskatningsgrundlaget, kan den pågældende anmode SKAT om et bindende svar. Hvis tjenesten vurderes at være udført som ikke-erhvervsmæssig virksomhed, skal indkomsten opnået ved tjenesten fratrukket udgifterne angives i rubrik 20 på årsopgørelsen/selvangivelsen. Hvis tjenesten vurderes at være udført som selvstændig virksomhed, så skal overskud opnået ved virksomheden fratrukket udgifterne angives i rubrik 111 og underskud opnået ved virksomheden i rubrik Side 3 af 10

4 112 på årsopgørelsen/selvangivelsen. Hvis tjenesten vurderes at være udført som honorarmodtager eller lønmodtager, så skal indkomsten skulle anføres i rubrik 11,12 eller 15. I forslaget til det nye dagpengesystem tæller de fleste typer af indkomst, som er beskattet i rubrik 111, med til optjeningen af dagpengeret og i satsberegningen. Denne type indkomst vil blive betragtet som en selvstændig aktivitet. Indkomst beskattet i rubrik 11, 12 og 15 vil blive anset som en lønmodtager aktivitet og vil tælle med til optjening af dagpengeretten og i satsberegningen. Indkomst fra rubrik 20 inkluderes tæller ikke i alle tilfælde med til optjening og satsberegningen- fx inkluderes indkomst fra fritidsbeskæftigelse eller formueforvaltning ikke, jf. kapitlet om optjening og sats samt, kapitlet om definitioner. Indkomst fra aktiviteter angivet i rubrik 20 defineres i det foreslåede dagpengesystem som fritidsbeskæftigelse, hvis aktiviteten ikke har et CVR-nummer. Dette betyder, at deleøkonomiske aktiviteter, som udføres i begrænset omfang, hvor personen ikke har et CVR-nummer, og hvor det vurderes, at der skal angives i rubrik 20, ikke vil kunne medregne indkomsten til optjening af dagpengeretten og til satsberegningen, aktiviteten vil kunne fortsætte samtidig med dagpengene i hele den 2-årige dagpengeperiode, men der vil ske modregning i dagpengene. Hvis personen vælger at oprette et CVR-nummer, bliver indkomsten talt med i optjening og satsberegning. I så fald vil personen blive omfattet af tidsbegrænsningen på 30 uger, hvis aktiviteten fortsættes ved siden af dagpengene, ligesom der sker modregning i dagpengene. Indkomst fra rubrik 20, som tælles med, vil blive anset som en selvstændig aktivitet. Det er umiddelbart vurderingen baseret på en undersøgelse fra 2015, som Erhvervsstyrelsen har fået gennemført, at hovedparten af de deleøkonomiske aktiviteter, inden for udveksling af tjenesteydelser mod betaling mellem privatpersoner har et begrænset omfang. Det må dog formodes at der er sket en væsentlig udvikling i markedet siden 2015, da deleøkonomien er et område i hastig udvikling. Eksempel Nedenfor er opstillet eksempler på en person, som udfører rengøring, hvor opgaven er formidlet via en platform (fx meploy eller cleady). Der er opstillet 4 scenarier, hvor de skattemæssige sondringer mellem lønmodtager og erhvervsvirksomhed samt mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed fremgår. Det vil dog altid bero på konkrete skøn, hvor der indgår en række momenter. Der er derfor heller ikke mulighed for i de forenklede scenarier, at tage højde for alle situationer. Der må i konkrete sager henvises til SKAT for bindende svar. Side 4 af 10

5 Scenarie 1 - lønmodtager En person gør rent hos forskellige virksomheder og i private hjem, rengøringsarbejdet sker med en vis hyppighed. Kunden fastsætter detaljerede rammer for udførelsen af rengøringsarbejdet, samt stiller alle rengøringsmidler mv. til rådighed. Kontakten mellem kunden og rengøringspersonen sker via en platform, som ligeledes håndterer betalingen mellem kunden og rengøringspersonen. Platformen tager en fee for deres formidlingstjeneste, hvilket er indregnet i den pris kunden betaler for serviceydelsen. Platformen instruerer rengøringspersonen om arbejdet udførelse, idet arbejdet foretages for platformens regning og risiko, og som led i aftale mellem rengøringspersonen og platformen. I denne situation vil personen ud fra en konkret vurdering højst sandsynligt skattemæssigt anses for at være lønmodtager, idet arbejdet udføres på vegne af platformen og for dennes regning og risiko. Platformen bliver dermed arbejdsgiver og skal derfor indberette indkomsten til SKAT. Indberetning vil fremgå af rubrik 11 på personens selvangivelse/årsopgørelse. Rengøringsaktiviteten vil i den foreslåede model for dagpengesystemet blive stillet ligesom lønmodtagerarbejde. Indkomsten vil indgå i beregningen af optjening af dagpengeret og i satsberegningen. Hvis personen modtager dagpenge ved siden af rengøringen, vil der være tale om supplerende dagpenge med en tidsbegrænsning på 30 uger, og der sker modregning i dagpengene. Scenario 2 honorarmodtager En person gør en gang imellem rent hos en virksomhed og i private hjem. Kunden fastsætter detaljerede rammer for udførelse af rengøringsarbejdet og stiller alle rengøringsmidler mv. til rådighed for rengøringspersonen. Kontakten mellem kunden og rengøringspersonen sker via en platform, som ligeledes håndterer betalingen mellem kunden og rengøringspersonen. Platformen tager en fee for deres formidlingstjeneste, hvilket er indregnet i den pris kunden betaler for serviceydelsen. Platformen står udelukkende for formidling af kontakt og betaling mellem kunden og rengøringspersonen, resten finder de ud af indbyrdes, herunder timelønnen. Platformen fraskriver sig ethvert ansvar for udførelsen af arbejdet. Arbejdet udføres af rengøringspersonen som personligt arbejde, der udføres uden for et tjenesteforhold. I denne situation vil personen ud fra en konkret vurdering højst sandsynligt skattemæssigt anses for at være honorarmodtager, idet arbejdet udføres uden for tjenesteforhold. Rengøringspersonen er selvangivelsespligtig af det modtagne honorar og skal selvangive indkomsten i rubrik 15 på dennes selvangivelse/årsopgørelse. Side 5 af 10

6 Rengøringsaktiviteten vil i den foreslåede model for dagpengesystemet blive stillet ligesom lønmodtagerarbejde. Indkomsten vil derved indgå i beregningen af optjening af dagpengeret og i satsberegningen. Hvis rengøringsjobbet fortsætter ved siden af dagpengene, vil der være tale om supplerende dagpenge med en tidsbegrænsning på 30 uger, og der vil ske modregning i dagpengene. Scenarie 3 ikke-erhvervsmæssig virksomhed En person gør rent en gang imellem hos flere forskellige kunder. Kunden fastsætter detaljerede rammer for udførelsen af rengøringsarbejdet, samt stiller alle rengøringsmidler mv. til rådighed. Kontakten mellem kunden og rengøringspersonen sker via en platform, som ligeledes håndterer betalingen mellem kunden og rengøringspersonen. Platformen tager en fee for deres formidlingstjeneste, hvilket er indregnet i den pris kunden betaler for serviceydelsen. Platformen står udelukkende for formidling af kontakt og betaling mellem kunden og rengøringspersonen, resten finder de ud af indbyrdes, herunder timelønnen. Platformen fraskriver sig ethvert ansvar for udførelsen af arbejdet. Rengøringen udføres af rengøringspersonen som personligt arbejde og for dennes regning og risiko, dog udføres arbejdet i beskedent omfang og ikke som en del af en fast aftale. I denne situation vil personen ud fra en konkret vurdering højst sandsynligt skattemæssigt anses for at drive ikke-erhvervsmæssig virksomhed, idet arbejdet udføres i beskedent omfang. Indkomst fra ikke-erhvervsmæssig virksomhed skal selvangives af rengøringspersonen i rubrik 20 på dennes selvangivelse/årsopgørelse. Hvis rengøringspersonen har et CVR-nummer tilknyttet, vil aktiviteten være selvstændig virksomhed i relation til dagpenge. Det betyder, at indkomsten indgår i beregningen af optjening af dagpengeret og i satsberegningen. Hvis personen modtager dagpenge, og rengøringen er selvstændig bibeskæftigelse, er vedkommende omfattet af tidsbegrænsningen, og der sker modregning i dagpengene. Hvis der ikke er et CVR-nummer tilknyttet, vil aktiviteten i den foreslåede model for dagpengesystemet blive defineret som fritidsbeskæftigelse 2, og indtægten indgår ikke i beregning af optjening af dagpengeret og i satsberegningen. Hvis personen modtager dagpenge ved siden af rengøringen, er personen ikke omfattet af tidsbegrænsningen på 30 uger, men der sker modregning i dagpengene. 2 Med et andet eksempel end rengøring, kan der også være tale om, at aktiviteten defineres som formueforvaltning. I så fald vil indtægten ikke kunne medregning til optjening af ret til dagpenge eller satsberegningen. Eventuelle dagpenge ved siden af vil ikke være omfattet af tidsbegrænsningen på 30 uger, og der vil ikke ske modregning i dagpengene. Side 6 af 10

7 CVR-nummer er valgfrit, så længe omsætningen er under kr. årligt. Scenarie 4 selvstændig erhvervsvirksomhed En person gør rent hos en række kunder på fast basis. Kunden fastsætter detaljerede rammer for udførelsen af rengøringsarbejdet, samt stiller alle rengøringsmidler mv. til rådighed. Kontakten mellem kunden og rengøringspersonen sker via en platform, som ligeledes håndterer betalingen mellem kunden og rengøringspersonen. Platformen tager en fee for deres formidlingstjeneste, hvilket er indregnet i den pris kunden betaler for serviceydelsen. Platformen står udelukkende for formidling af kontakt og betaling mellem kunden og rengøringspersonen, resten finder de ud af indbyrdes, herunder timelønnen. Udover selv at udføre rengøringen har rengøringspersonen flere andre ansatte til at udføre rengøring for sig 3. Platformen fraskriver sig ethvert ansvar for udførelsen af arbejdet. Rengøringen udføres af rengøringspersonen som personligt arbejde og for dennes regning og risiko med det formål at skabe overskud. I denne situation vil personen ud fra en konkret vurdering højst sandsynligt skattemæssigt anses for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, idet arbejdet udføres som en del af en fast aftale og med det formål at skabe overskud. Overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed skal angives i rubrik 111 og underskud i rubrik 112 på selvangivelsen/årsopgørelsen. Rengøringsaktiviteten vil i den foreslåede model for dagpengesystemet blive defineret som selvstændig virksomhed. Indkomsten vil indgå i beregningen af optjening af dagpengeret og i satsberegningen. Hvis rengøringen er selvstændig bibeskæftigelse, kan den fortsætte samtidig med dagpenge i 30 uger, og der sker modregning i dagpengene. 3 Det er ikke i sig selv afgørende, at der er ansatte, for at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Side 7 af 10

8 Tabel 3. Opsummering Rubrik i skattesystem Definition i det foreslåede dagpengesystem Indgår i optjening Omfattet af varighedsbegrænsning Omfattet af modregning Scenarie 1: Lønmodtager: Platformen instruerer rengøringspersonen om arbejdets udførsel. 11 Lønmodtageraktivitet Ja Ja hvis supplerende dagpenge Ja Scenarie 2: Honorarmodtager: Gør rent en gang i mellem hos en virksomhed og i private hjem. Platformen fraskriver sig et hvert ansvar for udførelsen af arbejdet. Arbejdet udføres af rengøringspersonen som personligt arbejde, der udføres uden for tjenesteforhold og i begrænset omfang. 15 Lønmodtageraktivitet Ja Ja hvis supplerende dagpenge Ja Scenarie 3: Ikke-erhvervsmæssig virksomhed: gør rent en gang i mellem hos flere kunder. Platformen fraskriver sig et hvert ansvar for udførelsen af arbejdet. Rengøringen udføres som personligt arbejde, og for personen egen regning og risiko, men i begrænset omfang og ikke som en del af en fast aftale. 20 Selvstændig aktivitet Ja Ja hvis bibeskæftigelse Ja Personen har CVR-nummer Scenarie 3: Ikke-erhvervsmæssig virksomhed: gør rent en gang i mellem hos flere kunder. Platformen fraskriver sig ethvert ansvar for udførelsen af arbejdet. Rengøringen udføres som personligt arbejde, og for personen egen regning og risiko, men i begrænset omfang og ikke som en del af en fast aftale. 20 Fritidsbeskæftigelse (med et andet eksempel end rengøring kan det også defineres som fritidsbeskæftigelse) Nej Nej Ja, hvis fritidsbeskæftigelse (Nej, hvis formueforvaltning) Personen har ikke CVR-nummer Scenarie 4: Flere kunder, stor aktivitet. Platformen fraskriver sig ethvert ansvar for udførelsen af arbejdet. Arbejdet udføres med det formål at opnå overskud for egen regning og risiko. 111/112 Selvstændig virksomhed Ja Ja hvis selvstændig bibeskæftigelse Ja Side 8 af 10

9 Udlejning af værelser, helårsbolig en del af året og sommerhuse Ved udlejning af et værelse, hele boligen en del af året eller sommerhuse eksempelvis gennem Airbnb skal der betales skat af lejeindtægten. Ved beskatning er der mulighed for at benytte et bundfradrag, så der først sker beskatning, når indkomsten overstiger dette bundfradrag. Det er ikke muligt at foretage fradrag for de faktiske udgifter, når bundfradraget benyttes. Ved udlejning af sommerhuse gælder desuden, at der kun medregnes 60 pct. af den del af lejeindtægten, som overstiger bundfradraget (60/40 reglen). Ved opgørelsen af bundfradraget skelnes mellem, om man er lejer, andelshaver, boligejer eller sommerhusejer. Derudover er der forskel på, om beskatningen sker som kapitalindkomst eller personlig indkomst, jf. tabel 4. Alternativt kan der altid foretages fradrag for de faktiske udgifter (regnskabsmæssig opgørelse). De gældende regler fremgår af tabel 4. Tabel 4. Oversigt over reglerne for beskatning ved udlejning af helårsboliger (en del af året), værelser og sommerhuse (p.a.) Bundfradrag Indkomstart Minimumsbundfradrag Regnskabsmæssigt fradrag Ejere 1,33 pct. af ejendomsværdien kr. Kapitalindkomst Fradrag for faktiske udgifter Lejere 2/3 af den samlede årlige husleje inkl. aconto varme og evt. boligstøtte* Personlig indkomst Fradrag for faktiske udgifter Andelshavere 2/3 af den samlede årlige boligafgift inkl. aconto varme og evt. boligstøtte Personlig indkomst Fradrag for faktiske udgifter Udlejning via bureau kr. + 60/40 reglen** Kapitalindkomst Fradrag for faktiske udgifter Privat udlejning kr. + 60/40 reglen** Kapitalindkomst Fradrag for faktiske udgifter * Ved 2/3 af den samlede årlige husleje/boligafgift inklusiv aconto varme og evt. boligstøtte forstås, at det er 2/3 af den husleje/boligafgift, som andelshaveren/lejeren har. ** Udover de hhv / kr. (2016 niveau) medregnes kun 60 pct. af lejeindtægten herudover. Herved opnås der et fradrag på 40 pct. af den indkomst, der ligger udover det faste bundfradrag. Side 9 af 10

10 Ved udlejning af et værelse, hele boligen en del af året eller sommerhuse - ejer Hvis man anvender bundfradraget, og man er ejer, så skal indtægten fratrukket bundfradraget angives i rubrik 37, som er under kapitalindkomst på selvangivelsen/årsopgørelsen. Hvis man anvender det regnskabsmæssige fradrag, og man er ejer, så skal indtægten fratrukket de faktiske udgifter angives i rubrik 37 på selvangivelsen/årsopgørelsen. Ved udlejning af et værelse, hele boligen en del af året eller sommerhuse - lejer eller andelshaver Hvis man er lejer eller andelshaver og anvender bundfradraget, så skal indtægten fratrukket bundfradraget angives i rubrik 20. Tilsvarende skal lejere og andelshavere, der anvender det regnskabsmæssige fradrag, angive indtægten fratrukket de faktiske udgifter i rubrik 20. Udlejning af ejerbolig, som man ikke selv bebor, i mindst 12 måneder Hvis man udlejer en ejerbolig, som man ikke selv bor i, i mindst 12 måneder, så betragtes det som erhvervsmæssig udlejning. Hvis der er overskud, skal det angives i rubrik 111 på selvangivelsen/årsopgørelsen, mens underskud skal opgives i rubrik 112. Renteudgifter opgøres i rubrik 117. Udlejning i relation til den foreslåede model for dagpengesystemet Helt generelt vil udlejning af bolig, hvad end det er lejlighed, hus eller sommerhus, og hvad end der er tale om hele eller dele af året oftest, blive betragtet som formueforvaltning i den foreslåede model for dagpengesystemet. I så fald vil indtægten ikke kunne anvendes til beregning af optjening af ret til dagpenge eller dagpengesats. Aktiviteten vil kunne fortsætte hele dagpengeperioden, og der sker ikke modregning i dagpengene. Der kan også være tilfælde, hvor der er tale om, at det i den foreslåede model vil blive betragtet som selvstændig virksomhed. I så fald vil indtægten kunne anvendes til beregning af optjening af ret til dagpenge eller dagpengesats. Hvis der er tale om selvstændig bibeskæftigelse, vil den kunne fortsætte i 30 uger samtidig med dagpenge, og der sker modregning i dagpengene. Det springende punkt i vurderingen af om, der med den foreslåede model for dagpengesystemet er tale om formueforvaltning eller selvstændig virksomhed, er, hvor meget arbejde der er forbundet med udlejningen. Såfremt der er tilstrækkeligt arbejde involveret, vil aktiviteten i dagpengesystemet blive defineret som selvstændig virksomhed, selvom noget tilsvarende ikke nødvendigvis gælder skattemæssigt. Side 10 af 10