Kortlægning af erhvervsfremmesystemet. Bilag 1. Uddybende information om aktørerne

Transkript

1 Kortlægning af erhvervsfremmesystemet i Copenhagen Bilag 1. Uddybende information om aktørerne November 2014

2 Bilag.1 Beskrivelse af operatører lokal erhvervsfremme 1. Lokal erhvervsfremme Hvem er aktørerne? Lokal erhvervsfremme er organiseret forskelligt. I nogle kommuner udbydes den af en ekstern lokal operatør fx i form af et lokalt erhvervsråd. I andre kommuner udbydes erhvervsfremmeaktiviteter af forvaltningen, hvor der er ansat personer med erhvervsbaggrund. Endvidere udbyder Væksthus Hovedstadsregionen lokal erhvervsfremme for 13 kommuner i. Endelig har otte kommuner i Hovedstadsområdet etableret Iværksætterkontaktpunktet, der udfører basal erhvervsservice for iværksættere i disse kommuner (1-1 vejledning foretages under Iværksætterkontaktpunktet af ansatte i kommunerne). Hvem er målgruppen? Målgruppen varierer betydeligt mellem kommunerne. De fleste kommuner har alle iværksættere og førstartere som målgruppe. Herudover tilbyder nogle kommuner også basal erhvervsservice til etablerede SMV er. Endvidere tilbyder flere kommuner specielt i Region Sjælland fokuserede erhvervsserviceydelser til erhverv eller klynger, der har en særlig betydning i kommunen. Det gælder fx byggeri, detailhandel og fødevarer. Også etniske iværksættere er en målgruppe for fokuserede erhvervsserviceydelser i nogle kommuner. Brugerprofil Brugerprofilen afspejler målgruppen og varierer derfor mellem kommunerne. Der er store forskelle i antallet af virksomheder, der bruger lokal erhvervsservice. Fra fx iværksættere i nogle kommuner til flere tusinde i Københavns Kommune. Der er også meget store forskelle mht. andelen af virksomheder, der benytter lokal erhvervsservice. I nogle kommuner er det mindre end en procent af den samlede virksomhedsbestand. I andre kommuner deltager ca. 1/3 af alle virksomheder i erhvervsfremmeaktiviteter (inkl. arrangementer og gå-hjemmøder). Kerneydelsen Kerneydelsen er basal erhvervs-service, der både kan rette sig mod iværksættere og etablerede virksomheder. De typiske aktiviteter rettet mod iværksættere er uddybet i boksen. Om basal erhvervsservice for iværksættere: Basal erhvervsservice for iværksættere kan vedrøre: Informationsmøder om start af virksomhed. 1-1 vejledning om opstart, forretningsplan, henvisning til privat rådgivning, vejledning om - og henvisning til andre erhvervsfremmeaktører, fx Væksthuset. Tilbud om korte, gratis rådgivningsseancer hos private rådgivere, fx revisorer, markedsføringseksperter, konsulenter med speciale i work/life balance, mv. Iværksætterkurser om drift og udvikling af virksomhed. Arrangementer, temamøder og netværk for iværksættere. De fleste kommuner tilbyder de første fire aktiviteter, mens de sidstnævnte aktiviteter kun udbydes i nogle kommuner. De fleste aktører har indgået aftaler med private rådgivere i området om at tilbyde gratis rådgivning på 1-2 møder. Flere private rådgivere underviser også på iværksætterkurserne. 2

3 Bilag.1 Beskrivelse af operatører lokal erhvervsfremme 1. Lokal erhvervsfremme - forsat Når det gælder eksisterende virksomheder består den basale erhvervsservice typisk af følgende aktiviteter; 1-1 vejledning med fokus på sparring om behov/ udfordringer i virksomheden, vejledning af ny-tilflyttede virksomheder, vejledning om erhvervsfremmetilbud, henvisning til rådgivning, Væksthuset mv. Arrangementer og temamøder inden for en bred vifte af områder fx salg, strategi, it, internationalisering, regulering, teknologi, offentlige indkøb, etc. Facilitering af netværk for virksomheder med ensartede udfordringer. Formidling af lokaler, arealer, mv. Andre ydelser Ud over kerneydelsen, der er mere eller mindre ens på tværs af kommuner, udbyder en del kommuner også mere målrettede erhvervsfremmeaktiviteter, der udspringer af lokale erhvervsstrategier. Det vil sige aktiviteter, der fokuserer på særlige styrker, udfordringer eller potentialer i kommunen. Disse aktiviteter kan deles op i to grupper; Fokuseret erhvervsservice i form af målrettede vejlednings- eller træningsforløb forbeholdt udvalgte dele af kommunens erhvervsliv. Det kan være særlige brancher, bestemte typer af virksomheder eller virksomheder, der står over for bestemte udfordringer. Erhvervsudvikling i form af bredere projekter, som sigter på at udvikle og styrke de erhvervsmæssige rammebetingelserne i kommunen. Der findes mange typer af ydelser og aktiviteter inden for fokusereret erhvervsservice og erhvervsudvikling. Den nedenstående boks gennemgår kort nogle af de aktiviteter, som udbydes af de kommuner, der er interviewet i forbindelse med kortlægningen. Eksempler på fokuseret erhvervsservice: Mentorordning for innovative iværksættere. Samarbejde med RUCinnovation og SDU Erhverv om at få studerende ud i virksomhederne. Acceleratorforløb for talentfulde iværksættere. Etnisk erhvervsfremme, hvor iværksættere bl.a. hjælpes med etablere første salg og at tilvejebringe finansiering. Opkvaliceringsforløb for detailbranchen i form af coaching, temamøder og arbejde med egen virksomhed. Vækstakademikerordning screening af virksomheder ift. potentialer for at ansætte akademikere samt træning af ledige akademikere til at arbejde i en virksomhed. Ejer- og generationsskifte. Eksempler på erhvervsudvikling: Tiltrækning af arbejdskraft til kommunen. Etablering af konsortier for underleverandører mhp. at kvalificere sig til opgaver til stor procesindustri. Udvikling af prototypeportal, som forbinder iværksættere med etablerede virksomheder mhp. at lave prototyper. Kompetenceudviklingsforløb inden for bl.a. eksport og salg/markedsføring. 3

4 Bilag.1 Beskrivelse af operatører lokal erhvervsfremme 1. Lokal erhvervsfremme - forsat Tilgængelighed og synlighed Der er stor forskel på kendskabsniveauet til den lokale erhvervsservice. Der finder ikke præcise tal, men i kommuner med beskedent budget vurderes kendskabsniveauet i målgruppen at være lavt (max procent). Omvendt vurderes kendskabsniveuaet at være højt i flere kommuner, hvor erhvervsfremmeaktiviteter varetages af eksternt erhvervsråd helt op til 90 procent. Der er også meget store forskelle i den opsøgende indsats. 1/3 af de interviewede kommuner bruger mindre end fem procent af ressourcerne på markedsføring og opsøgende aktiviteter (nyhedsbreve, markedsføring, hjemmeside, opsøgende kontakter og første møde med virksomheder, som enheden har kontaktet). Omvendt bruger 1/3 mindst 30 procent af ressourcerne på markedsføring og opsøgende aktiviteter. 4

5 Bilag. 1 Beskrivelse af operatører specialiseret erhvervsservice 2. Væksthusene Hvem er aktørerne? Væksthus Hovedstadsregionen og Væksthus Sjælland. Hvem er målgruppen? For begge Væksthuse er målgruppen iværksættere og virksomheder med vækstpotentiale, og som samtidig har behov for sparring og rådgivning for at realisere potentialet. Brugerprofil De to Væksthuse vejledte i alt 949 virksomheder i Brugerne består primært af mindre virksomheder. Godt 80 procent af brugerne i Væksthus Hovedstadsregionen har 0-9 ansatte, mens andelen i Væksthus Sjælland er 75 procent. Ca. 30 procent af brugerne er iværksættere (max tre år gamle). Andelene af iværksættere er klart højest i Væksthus Hovedstadsregionen (godt 40 procent). Brugerne er bredt fordelt på alle sektorer. Industri er den sektor, der fylder mest i Væksthus Sjælland kundegruppe (30 procent), mens sektoren erhvervsservice vægter mest hos Væksthus Hovedstadsregionen (32 procent). Kerneydelse Kerneydelsen er vækstkortlægning, hvor værktøjet Væksthjulet anvendes som et centralt værktøj. Vækstkortlægningen er en uvildig sparring, der både kan fokusere på det overordnede strategiske niveau og på afdækning af styrker/svagheder/ potentialer på specifikke områder i virksomheden. Projekter og programmer Herudover udbyder væksthusene projekter og programmer i form af operatørfunktioner på statslige og regionale projekter- /programmer rettet mod Væksthusenes målgrupper. Projekterne anvendes typisk som tilbud, der ligger i forlængelse af vækstkortlægningen. Det vil sige som aktiviteter, der er en del af den vækstplan, der aftales med virksomhederne. Om kerneydelsen: Kerneydelsen udbydes af i alt ca. 30 konsulenter i de to Væksthuse. Målet er identificere centrale vækstudfordringer blandt brugerne, udarbejde en vækstplan og henvise brugerne til rådgivning og problemløsning hos private konsulenter - eller andre aktører i erhvervsfremmesystemet. Ca. 80 procent af brugerne henvises til private konsulenter (det er dog langt fra alle henviste, der rent faktisk køber privat rådgivning). Brugere med særligt stort vækstpotentiale tilbydes ofte et lidt længere forløb i form af et vækstpartnerskab. Det indebærer muligheder for tilbagevendende sparring i takt med, at virksomhederne møder nye vækstudfordringer. Væksthusene er endvidere begyndt at udbyde såkaldte vækstcamps, der har til formål at træne virksomheder med højt vækstpotentiale i at realisere vækst. Camps kan have fokus på et fagligt tema eller på eksekvering af vækstplanen. Camps indeholder en vekselvirkning mellem sparring, rådgivning og feedback på arbejdet med egen vækstplan. I 2014 udbyder de to Væksthuse samlet mere end 10 programmer og projekter, der er finansieret af regionerne eller staten. Nogle af de væsentligste er beskrevet neden for. 5

6 Bilag. 1 Beskrivelse af operatører specialiseret erhvervsservice 2. Væksthusene fortsat Grow Biz (Væksthus Hovedstadsregionen) Internationaliseringsforløb, der består af workshops med danske og internationale eksperter, som selv har erfaring med at tage virksomheder til nye markeder. Forløbet afsluttes med et besøg på et eksportmarked. OPALL (Væksthus Hovedstadsregionen) Offentlige-Private Alliancer (OPALL) har som mål at hjælpe kommuner, virksomheder og videninstitutioner til at samarbejde om at udvikle nye løsninger og produkter til de kommunale velfærdsområder. GlobalVækst (Væksthus Sjælland) Individuelt tilrettelagt internationaliseringsforløb for virksomheder med betydeligt eksportpotentiale. Indeholder kombination af kompetenceudvikling, sparring, netværk og fælles eksportfremstød. GlobalVækst arbejder konkret med den enkelte virksomheds udfordringer (Udløber 31/3-2015). FinanceZealand (Væksthus Sjælland) Giver mulighed for ansvarlige lån til mindre virksomheder (1-5 år gamle) på op til kr. Lånene gives som langsigtet, tålmodig kapital. Der kræves ikke sikkerhed, kaution eller lignende form for sikkerhedsstillelse. Programmet er finansieret af EU s regionalfond, Sparekassen Sjælland, Lollands Bank, Nakskov Erhvervsfond, Lolland Falster og Møns Erhvervsfond og private investorer. Vækstfabrikkerne (Væksthus Sjælland) Der er etableret 10 vækstfabrikker i 10 forskellige kommuner. Fabrikkerne er inkubationsmiljøer for iværksættere med vækstpotentiale samtidig med, at de indeholder en faglig specialisering, der matcher den enkelte kommunes erhvervsmæssige specialisering. Den enkelte virksomhed tilknyttes en fast vejleder og tilbydes samtidig en mentor. Vækst via Ledelse (alle væksthuse) Nationalt program for mindre virksomheder, der har fokus på operationel ledelse. Målet er at udvikle den enkelte leders profil og kompetencer gennem træning, rådgivning og netværk med ledere i andre virksomheder (udløber 31/12-14) Herudover har de to væksthuse etableret knudepunktsfunktioner i form af 1) indgange og formaliseret henvisningspraksis til aktører og programmer, der kan hjælpe brugerne med at realisere vækst, 2) kompetenceudvikling og fælles aktiviteter for kommuner, erhvervsråd og andre erhvervsfremmeaktører. Tilgængelighed og synlighed Kendskabet til Væksthusene bliver løbende målt. Det har i de seneste målinger ligget på ca. 50 procent i målgruppen, hvilket svarer til de øvrige Væksthuse. Væksthusene bruger en del ressourcer på markedsføring og opsøgende arbejde. Det vil sige informationsmateriale, hjemmesideudvikling, kontakt til virksomheder og førstegangsmøder med virksomheder, som Væksthusene har kontaktet. Samlet bruger de to Væksthuse ca. otte årsværk på disse opgaver. 6

7 Bilag.1 Beskrivelse af operatører rådgivning og videnformidling 3.1. Universiteterne og universiteternes virksomhedsindgange Hvem er aktørerne? RUC, DTU, Københavns Universitet, IT-Universitetet og CBS. Hertil kommer, at SDU, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet har afdelinger i regionen. Hvem er målgruppen (universiteter med hovedsæde i regionen)? DTU og KU ser deres primære målgruppe inden for erhvervssamarbejde som større, videntunge virksomheder. Omvendt definerer RUC, CBS og ITU deres målgruppe bredere som alle private virksomheder, offentlige institutioner og interesseorganisationer. Brugerprofil De fem universiteter indgik i alt forskningsaftaler med private virksomheder i Samtidig udspandt de 10 nye virksomheder (spin outs). Universiteterne deltager også hyppigt i offentligt finansierede innovationsfremmeprogrammer. I perioden deltog de fem universiteter i ca samarbejder med private virksomheder finansieret af innovationsfremmeprogrammer. Ca. 70 procent af de deltagende virksomheder kom fra regionen. IT-Universitet og RUC har i overensstemmelse med målgruppen i størst udstrækning samarbejde med mindre virksomheder, idet knapt 50 procent af virksomhederne har under 20 ansatte. For de øvrige universiteter er denne andel procent. Kerneydelse Der er etableret teknologioverførselsenheder på alle universiteter. Enhederne har blandt andet til opgave at varetage patentering af opfindelser samt kontraktforhandlinger og overdragelse af immaterielle rettigheder til eksterne parter. Herudover har universiteterne etableret andre enheder og støttefunktioner inden for videnudveksling, der i varierende omfang arbejder med; Service og support til forskere i forbindelse med erhvervssamarbejde. Netværksudvikling. One-stop-shop funktioner, hvor fx virksomheder med ønsker til vidensamarbejde kan henvende sig. Opsøgende kontakt til virksomheder (specielt på RUC). Karrierevejledning og matchmaking mellem studerende og virksomheder. Stimulering af entreprenørskab og iværksætteri gennem kurser, studentervæksthuse, kampagner, mv. Disse funktioner er typisk finansieret af universiteterne selv og af projektmidler fra regionerne, EU og staten. Specielt DTU og KU har en meget decentral organisering af deres virksomhedssamarbejde, og derfor foregår en lang række af de konkrete samarbejdsaktiviteter på institutniveau. 7

8 Bilag.1 Beskrivelse af operatører rådgivning og videnformidling 3.1. Universiteterne og universiteternes virksomhedsindgange fortsat Eksempler på kerneydelser: Både DTU og KU har etableret teknologioverførselskontorer, som bl.a. identificerer forskningsresultater med kommercielt potentiale, hjælper med at udspinde nye virksomheder og forhandler IP-rettigheder med virksomheder, der skal indgå samarbejde med universitetets forskere. KU har desuden etableret et EU-kontor, der hjælper virksomheder med at udarbejde ansøgninger og kontrakter, når de i samarbejde med universitetets forskere skal indgå i større EU-projekter, fx under Horizon De centrale enheder på DTU og KU har i et vist omfang iværksat initiativer, som skal gøre det lettere for virksomheder uden erfaring med universitetssamarbejde at finde frem til relevante forskere eller andre erhvervsfremmeaktører af relevans. DTU har etableret enheden DTU Match, hvor virksomheder bl.a. tilbydes rådgivning og behovsafdækning, og KU har relanceret en digital one-stopshop, hvor virksomheder kan danne sig et overblik over samarbejdsmulighederne med universitetet. Da RUCinnovations kerneydelse er at etablere samarbejde mellem studerende og erhvervslivet via projekter, praktik og studiejobs bruger enheden meget tid på internt og eksternt opsøgende arbejde fx til gruppedannelsesprocesser, hvor de studerende oplyses om muligheder for virksomhedssamarbejde og ved direkte henvendelse til virksomheder. RUCinnovation har desuden et væsentligt fokus på at konceptualisere, hvordan virksomhedssamarbejde med studerende og forskere kan gennemføres på en gensidigt udbytterig måde. Andre aktiviteter Derudover bidrager enhederne til fx netværksarrangementer, karrieremesser og rekrutteringsaktiviteter via studenterjobportaler, og de understøtter forskellige studenterinitiativer, fx studenternetværk for entreprenører. Udover de centrale enheders aktiviteter, tilbydes forskellige virksomhedsrettede ydelser på de enkelte institutter. På næste side fremgår udvalgte eksempler herpå. Tilgængelighed og synlighed Vurderingen på KU og DTU er, at målgruppen generelt kender til universiteterne og deres brand, men at det primært er forskningstunge virksomheder som i forvejen samarbejder med universitetet eller indgår i fx klyngeinitiativer der har et mere indgående kendskab til konkrete ydelser. Ellers er kendskabet beskedent. RUCinnovation har flere indsatsområder i Region Sjælland med forskellige målgrupper, og derfor varierer målgruppens kendskab til RUCinnovation fra ca procent afhængig af området. Opsøgende aktiviteter er en væsentlig del af RUCinnovations arbejde. 8

9 Bilag.1 Beskrivelse af operatører rådgivning og videnformidling 3.1. Universiteterne og universiteternes virksomhedsindgange fortsat DIKU Business Club (KU) Datalogisk Instituts Business Club har til formål at skabe samarbejde om udvikling, forskning og innovation ml. instituttets forskere og virksomheder. Virksomhederne kan vælge mellem forskellige medlemstyper, hvortil der knytter sig en række medlemsfordele fx assistance til virksomhedsbesøg blandt forskere og etablering af forskningsprojekter. FabLab (RUC) FabLab er et prototypelaboratorium, som udover at være åbent for universitetets studerende og forskere også er målrettet iværksættere og virksomheder. Brugerne kan frit benytte sig af laboratoriets faciliteter, som bl.a. omfatter laserog 3D-printere samt CNC-maskiner. I FabLab et kan brugerne desuden få teknisk assistance fra laboratoriets tekniske personale. Business in Society (CBS) Business in Society er samarbejds- og netværksplatforme, der har til formål at fremme tværfaglige forskningsprojekter mellem forskere, erhvervsliv, studerende og offentlige institutioner. Ved at organisere platformene om udvalgte temaer er hensigten desuden, at virksomheder åbent kan henvende sig med spørgsmål og derfra sendes videre til relevante forskere og dermed gøre indgangen til universitetet lettere. 9

10 Bilag.1 Beskrivelse af operatører rådgivning og videnformidling 3.2. Klynge- og netværksorganisationer Hvem er aktørerne? Klynge- og netværksorganisationer samler virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder inden for specifikke områder som fx vand, vind, biomasse, fødevarer, lyd, services, velfærdsinnovation, etc. Målet er generelt at fremme innovation, vidensamarbejde og kompetenceudvikling og dermed vækst og beskæftigelse hos klyngens virksomheder. Organiseringen og finansieringen af klynger og netværk varierer meget. Nogle klynge- og netværksorganisationer er forankret hos videninstitutioner, fx universiteter og GTS er. Andre er selvstændige non-profit organisationer. Endelig er nogle klynger og netværk underordnet andre klyngerorganisationer. De fleste klynger og netværk finansieres af en blanding af offentlige tilskud og privat medfinansiering. En del har status af innovationsnetværk eller såkaldte SPIR-platforme og finansieres af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Flere klynger modtager endvidere regionale projektmidler. De klynger og innovationsnetværk, der har hovedsæde i Copenhagen, omfatter bl.a.: Life science og medtech Biopeople*; Innovationsnetværket for Medico-Teknik*; ScanBalt Bioregion; Medicon Valley Alliance; Medico Innovation. Miljø og energi herunder cleantech Innovationsnetværket for Miljøteknologi*; Innovationsnetværket for Klimatilpasning*; Innobyg*; ipower**; Biovalue**, CLEAN; Biopro; Danish Water Forum; Gate 21; Energiklyngecenter Sjælland; Bright Green Laundry Technology (Bornholm); Grønt Byggeri på Bornholm. Transport og logistik Transportens Innovationsnetværk*; Det Maritime Danmark; Scandinavian Transport Center. ICT og Finans Infinit*; CFIR Innovationsnetværk for Finans IT*. Fødevarer InSPIRe**; Fødevareplatform Region Sjælland; Grønt Center; Agro Valley Denmark; Gourmet Bornholm. Andre Innovationsnetværket Service Platform*; Dansk Lyd*; Dansk lys*; MADE (industriel produktion)**; Klyngeudvikling Bornholm; Nano Connect Scandinavia (nanoteknologi); MaskinTeknik Industrien Bornholm; Kunsthåndværkerklyngen ACAB (Bornholm); Oplevelsesuniverset Bornholm (turisme). * innovationsnetværk. ** SPIR Platforme 10

11 Bilag.1 Beskrivelse af operatører rådgivning og videnformidling 3.2. Klynge- og netværksorganisationer - fortsat En del landsdækkende klynger og netværk har endvidere en stærk tilstedeværelse i Region Hovedstaden og Region Sjælland på trods af, at de er forankret andre steder i landet. Det gælder fx Innovationsnetværket for Livsstil, Bolig og Beklædning, Danish Food Cluster, Invio og MedTech Innovation mv. Hvem er målgruppen? Klynge- og netværksorganisationerne henvender sig både til små og store virksomheder. Da det er en kerneopgave for innovationsnetværkene at fremme vidensamarbejde, henvender de sig primært til virksomheder, som har ressourcer og videnhøjde til at indgå i samarbejde med fx universiteter. Brugerprofil Der deltager på landsbasis ca virksomheder årligt i aktiviteter i klynger og netværk, hvoraf ca. halvdelen kommer fra Sjælland/Hovedstaden. Ca. 63 procent af virksomhederne i innovationsnetværkene er små virksomheder med under 50 ansatte. I Region Hovedstaden er det særligt klynger inden for sundhed/life science, energi/milø/cleantech og IT, der dominerer. I Region Sjælland er der også centrale klyngeorganisationer inden for transport og logistik samt fødevarer. Kerneaktiviteter Klynge- og netværksorganisationernes vægtning af aktiviteter varierer efter klyngens udviklingsbehov. Nogle af de typiske aktiviteter er beskrevet i boksen på næste side. Matchmaking og netværksskabelse Innovationsnetværkene og klyngeorganisationer varetager i de fleste tilfælde aktiviteter, der skal matche virksomheder med relevante forskere/studerende, andre virksomheder eller offentlige myndigheder. Aktiviteterne kan fx have karakter af uformelle møder og netværk, ERFA-grupper, matchmakingarrangementer, hvor forskere og virksomheder præsenterer ideer for hinanden.. Videnformidling Klyngeorganisationerne arbejder via videnformidling med at holde medlemmerne opdateret med ny viden og forskning, fx gennem faglige konferencer eller gå-hjem-møder. Kompetencer og talenttiltrækning De fleste klyngeorganisationer arbejder også med kompetenceopbygning, fx gennem skræddersyede efter- og videreuddannelsestilbud og kompetenceudviklingsforløb rettet mod klyngens behov. Desuden er flere klynger i dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner om klyngevirksomhedernes kompetencebehov. Endelig arrangerer klyngeorganisationerne forskellige tiltag målrettet studerende fx innovationscups og/eller bruger studerende i projekter med virksomheder. Branchemæssige knudepunktsfunktion Innovationsnetværk og klyngeorganisationer skal som led i at understøtte klyngens medlemmer kunne henvise til relevante aktører i erhvervsfremmesystemet og assisterer i forbindelse med ansøgninger til programmer Internationalt samarbejde/international matchmaking Fx afsøgning af nye markeds- og eksportmuligheder samarbejde med relevante partnere, fx Eksportrådet. i 11

12 Bilag.1 Beskrivelse af operatører rådgivning og videnformidling 3.2. Klynge- og netværksorganisationer - fortsat Andre aktiviteter Klynge og netværksorganisationerne er i varierende grad involveret i en række andre opgaver, der ligger uden for kerneaktiviteterne. Disse aktiviteter kan fx være understøttet af regionale midler, statslige forsknings- og innovations-ordninger eller af private partnere. Det gælder fx; Facilitering af konkrete innovations- og samarbejdsprojekter for virksomheder og videninstitioner herunder finansiering af forprojekter, hvor forskere og virksomheder afprøver mulighederne for at etablere længerevarende samarbejde. Assistance i forbindelse med deltagelse i internationale forsknings- og udviklingsprojekter, fx Horizon2020. Nogle klynger har intense inkubationsprogrammer målrettet vækstvirksomheder i klyngen med særligt potentiale. Det gælder fx SOLID-programmet hos Interactive Denmark. Tilgængelighed og synlighed Kendskabsgraden blandt målgruppevirksomhederne varierer, men ligger samlet set på et ganske pænt niveau blandt de operatører, vi har interviewet. Fx oplyser CFIR, at ud af det fulde potentiale på 800 virksomheder, der arbejder inden for Finans IT, deltager ca. halvdelen i organisationens tilbud i større eller mindre grad. Tilsvarende vurderer innovationsnetværket for Livsstil, Bolig og Beklædning, at ca. 30 procent af målgruppe-virksomhederne i Hovedstaden har kendskab til netværket. Inden for det maritime område vurderes kendskabsniveauet som værende meget højt. 12

13 Bilag.1 Beskrivelse af operatører rådgivning og videnformidling 3.3. GTS-institutter Hvem er aktørerne? Omfatter otte Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS), der har som kerneforretning at gøre forskningsbaseret viden anvendelig for erhvervslivet. GTS-institutterne opererer nationalt. Herudover er der i varierende grad knyttet til specifikke videnmiljøer på universiteterne samt til netværk og klynger. Alle GTS-institutterne har hovedkvarterer eller afdelinger i Copenhagen. GTS-institutterne omfatter Teknologisk Institut, Force Technology, Alexandra Instituttet, Bioneer, DELTA, DFM, AgroTech og DHI. Hvem er målgruppen? GTS-institutterne er fortrinsvist målrettet små- og mellemstore virksomheder, men med forskelligt fagligt fokus. Fx er Alexandra Instituttet i høj grad orienteret imod it-branchen og it-udvikling, mens Bioneer er fokuseret på videntunge bioteknologiske virksomheder. Teknologisk Institut er det største og bredest favnende GTS-institut. Hvem er brugerne Over halvdelen (ca. 53 procent) af GTS ernes brugere ligger i Region Hovedstaden/Sjælland. Brugerne er fortrinsvis små- og mellemstore virksomheder inden for de områder, som GTSinstitutterne er specialiserede i. SMV er udgør således 91 procent af GTS ernes samlede antal brugere. GTS erne er endvidere operatører på flere offentligt finansierede innovationsprogrammer. Her er fokus især på iværksættere og SMV er uden forudgående erfaring med vidensamarbejde. GTS erne spiller således en vigtig rolle i at stimulere mindre virksomheder til at samarbejde med videninstitutioner. Kerneydelserne GTS-institutternes overordnede kerneaktiviteter er teknologiudvikling og specifik teknologisk rådgivning af små og mellemstore virksomheder. Disse ydelser er indtægtsdækkede og udbydes på markedsvilkår. 8 procent af GTSsystemets omsætning er bundet i resultatkontraktmidler med Uddannelses- og Forskningsministeriet og går til forskningsog udviklingsaktiviteter. Derudover er GTS-nettet som nævnt operatør på flere offentlige innovationsfremmeordninger. De er beskrevet i boksen neden for. Innovationsagentordningen Giver små- og mellemstore virksomheder mulighed for at få et gratis innovationstjek af en professionel konsulent mhp. 1) at identificere muligheder for innovation og vidensamarbejde i virksomheden, 2) at formidle samarbejde med videninstitutioner. I perioden har virksomheder i Copenhagen gjort brug af innovationsagentordningen. 13

14 Bilag.1 Beskrivelse af operatører rådgivning og videnformidling 3.3. GTS-institutter - fortsat Andre ydelser GTS-institutterne er involveret i en lang række forsknings- og Opfinderrådgivningen (Teknologisk Institut) Tilbyder borgere, forbrugere og arbejdstagere mulighed for at få rådgivning til at realisere ideer til nye produkter, løsninger eller koncepter - gennem salg af licensrettigheder til eksisterende virksomheder. Rådgivningen vedrører bl.a. rettighedsbeskyttelse af opfindelser, vurdering af markeds-potentiale, koncept- og prototypeudvikling og salg af rettig-heder. InnoBooster (indbefatter tidl. Videnkupon) Via InnoBoosterprogrammet, finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og administreret af Innovationsfonden, kan SMV er søge om tilskud til en videnpakke på mellem og kroner. Videnpakken kan eventuelt indbefatte samarbejde med en forsker/konsulent fra et GTS-institut eller et universitet. 602 virksomheder har i perioden benyttet sig af videnkuponordningen i Copenhagen. Langt de fleste samarbejder indgås med et GTS-institut. Endelig udbyder GTS erne skræddersyede kurser målrettet konkrete SMV ers behov, fx inden for forretningsudvikling, teknologi og kommunikation udviklingsprojekter i samarbejde med virksomheder og universiteter, som har til formål at styrke GTS erne videnopbygning. En del af disse projekter finansieres af resultatkontraktmidler fra forsknings- og innovationsstyrelsen. Flere GTS-institutter er tovholdere for innovationsnetværk inden for de brancher, som GTS erne henvender sig til. Fx driver Alexandra Instituttet innovationsnetværket Infinit. 14

15 Bilag.1 Beskrivelse af operatører accelererende udviklingsforløb 4.1. Forskerparker og inkubationsmiljøer Hvem er aktørerne? Forskerparker: CAT, Scion DTU, Symbion, COBIS. Inkubationsmiljøer for studerende: CSE Lab, Katapult, Skylab, CPH Business Inkubatoren Øvrige inkubationsmiljøer: Det Grønne Iværksætterhus, 13 Vækstfabrikker. Hvem er målgruppen? Forskerparkernes målgruppe er forsknings- og teknologibaserede iværksættere. Inkubationsmiljøerne er målrettet studerende fra universiteter og erhvervsakademier, der ønsker at starte egen virksomhed. Derudover rummer COBIS et inkubationsmiljø for life sciencestuderende. De øvrige inkubationsmiljøers målgrupper er vækstlaget af iværksættere og mindre virksomheder i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Brugerprofil Der bor sammenlagt over 500 virksomheder i de fire forskerparker. Mere end 400 studerende er på årsbasis i kontakt med inkubationsmiljøer for studerende (bor i miljøet eller deltager i miljøets aktiviteter.) Hvor de fleste virksomheder i forskerparkerne arbejder inden for life science, biotek, it/hardware og kommunikation, optages iværksætterne i inkubationsmiljøerne i højere grad på baggrund af en god ide, og de arbejder inden for en lang række fagområder. Kerneydelser Aktørerne danner den fysiske ramme om et iværksætter- og innovationsmiljø, hvor virksomhederne bl.a. har mulighed for at leje kontor-, test- og laboratoriefaciliteter, og hvor de får adgang til netværk, videndeling og sparring med de øvrige virksomheder i miljøet. Derudover tilbydes forskellige former for rådgivning enten som led i et længerevarende forløb eller som et særskilt tilbud. Endelig kan virksomhederne finde investorer via tilknyttede programmer og netværk. Om kerneydelserne: Formålet med kerneydelserne er at skabe faglige miljøer med en stor kritisk masse, hvor iværksættere med ambitioner og potentiale tilbydes gunstige rammer for udvikling og vækst. Forskerparkerne og inkubationsmiljøerne har typisk tilknyttet interne og eksterne rådgivere og mentorer, der kan hjælpe virksomhederne med fagspecifikke eller kommercielle problemstillinger, bl.a. via 1-1 rådgivning, gennem længere forløb eller på workshops o.lign. Rådgiverne er ofte forskere, konsulenter fra private virksomheder, erfarne erhvervsfolk eller medarbejdere i de øvrige virksomheder i miljøet. I tillæg hertil udbyder flere forskerparker vækstprogrammer til udvalgte virksomheder med et særligt vækstpotentiale. Her indgår de i et intensivt forløb med klare milepæle og målsætninger, og de tilføres ekstra ressourcer i form af rådgivning, mentoring og kapital se også afsnit 4.3 Accelerace. 15