Kortlægning af erhvervsfremmesystemet. Bilag 1. Uddybende information om aktørerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af erhvervsfremmesystemet. Bilag 1. Uddybende information om aktørerne"

Transkript

1 Kortlægning af erhvervsfremmesystemet i Copenhagen Bilag 1. Uddybende information om aktørerne November 2014

2 Bilag.1 Beskrivelse af operatører lokal erhvervsfremme 1. Lokal erhvervsfremme Hvem er aktørerne? Lokal erhvervsfremme er organiseret forskelligt. I nogle kommuner udbydes den af en ekstern lokal operatør fx i form af et lokalt erhvervsråd. I andre kommuner udbydes erhvervsfremmeaktiviteter af forvaltningen, hvor der er ansat personer med erhvervsbaggrund. Endvidere udbyder Væksthus Hovedstadsregionen lokal erhvervsfremme for 13 kommuner i. Endelig har otte kommuner i Hovedstadsområdet etableret Iværksætterkontaktpunktet, der udfører basal erhvervsservice for iværksættere i disse kommuner (1-1 vejledning foretages under Iværksætterkontaktpunktet af ansatte i kommunerne). Hvem er målgruppen? Målgruppen varierer betydeligt mellem kommunerne. De fleste kommuner har alle iværksættere og førstartere som målgruppe. Herudover tilbyder nogle kommuner også basal erhvervsservice til etablerede SMV er. Endvidere tilbyder flere kommuner specielt i Region Sjælland fokuserede erhvervsserviceydelser til erhverv eller klynger, der har en særlig betydning i kommunen. Det gælder fx byggeri, detailhandel og fødevarer. Også etniske iværksættere er en målgruppe for fokuserede erhvervsserviceydelser i nogle kommuner. Brugerprofil Brugerprofilen afspejler målgruppen og varierer derfor mellem kommunerne. Der er store forskelle i antallet af virksomheder, der bruger lokal erhvervsservice. Fra fx iværksættere i nogle kommuner til flere tusinde i Københavns Kommune. Der er også meget store forskelle mht. andelen af virksomheder, der benytter lokal erhvervsservice. I nogle kommuner er det mindre end en procent af den samlede virksomhedsbestand. I andre kommuner deltager ca. 1/3 af alle virksomheder i erhvervsfremmeaktiviteter (inkl. arrangementer og gå-hjemmøder). Kerneydelsen Kerneydelsen er basal erhvervs-service, der både kan rette sig mod iværksættere og etablerede virksomheder. De typiske aktiviteter rettet mod iværksættere er uddybet i boksen. Om basal erhvervsservice for iværksættere: Basal erhvervsservice for iværksættere kan vedrøre: Informationsmøder om start af virksomhed. 1-1 vejledning om opstart, forretningsplan, henvisning til privat rådgivning, vejledning om - og henvisning til andre erhvervsfremmeaktører, fx Væksthuset. Tilbud om korte, gratis rådgivningsseancer hos private rådgivere, fx revisorer, markedsføringseksperter, konsulenter med speciale i work/life balance, mv. Iværksætterkurser om drift og udvikling af virksomhed. Arrangementer, temamøder og netværk for iværksættere. De fleste kommuner tilbyder de første fire aktiviteter, mens de sidstnævnte aktiviteter kun udbydes i nogle kommuner. De fleste aktører har indgået aftaler med private rådgivere i området om at tilbyde gratis rådgivning på 1-2 møder. Flere private rådgivere underviser også på iværksætterkurserne. 2

3 Bilag.1 Beskrivelse af operatører lokal erhvervsfremme 1. Lokal erhvervsfremme - forsat Når det gælder eksisterende virksomheder består den basale erhvervsservice typisk af følgende aktiviteter; 1-1 vejledning med fokus på sparring om behov/ udfordringer i virksomheden, vejledning af ny-tilflyttede virksomheder, vejledning om erhvervsfremmetilbud, henvisning til rådgivning, Væksthuset mv. Arrangementer og temamøder inden for en bred vifte af områder fx salg, strategi, it, internationalisering, regulering, teknologi, offentlige indkøb, etc. Facilitering af netværk for virksomheder med ensartede udfordringer. Formidling af lokaler, arealer, mv. Andre ydelser Ud over kerneydelsen, der er mere eller mindre ens på tværs af kommuner, udbyder en del kommuner også mere målrettede erhvervsfremmeaktiviteter, der udspringer af lokale erhvervsstrategier. Det vil sige aktiviteter, der fokuserer på særlige styrker, udfordringer eller potentialer i kommunen. Disse aktiviteter kan deles op i to grupper; Fokuseret erhvervsservice i form af målrettede vejlednings- eller træningsforløb forbeholdt udvalgte dele af kommunens erhvervsliv. Det kan være særlige brancher, bestemte typer af virksomheder eller virksomheder, der står over for bestemte udfordringer. Erhvervsudvikling i form af bredere projekter, som sigter på at udvikle og styrke de erhvervsmæssige rammebetingelserne i kommunen. Der findes mange typer af ydelser og aktiviteter inden for fokusereret erhvervsservice og erhvervsudvikling. Den nedenstående boks gennemgår kort nogle af de aktiviteter, som udbydes af de kommuner, der er interviewet i forbindelse med kortlægningen. Eksempler på fokuseret erhvervsservice: Mentorordning for innovative iværksættere. Samarbejde med RUCinnovation og SDU Erhverv om at få studerende ud i virksomhederne. Acceleratorforløb for talentfulde iværksættere. Etnisk erhvervsfremme, hvor iværksættere bl.a. hjælpes med etablere første salg og at tilvejebringe finansiering. Opkvaliceringsforløb for detailbranchen i form af coaching, temamøder og arbejde med egen virksomhed. Vækstakademikerordning screening af virksomheder ift. potentialer for at ansætte akademikere samt træning af ledige akademikere til at arbejde i en virksomhed. Ejer- og generationsskifte. Eksempler på erhvervsudvikling: Tiltrækning af arbejdskraft til kommunen. Etablering af konsortier for underleverandører mhp. at kvalificere sig til opgaver til stor procesindustri. Udvikling af prototypeportal, som forbinder iværksættere med etablerede virksomheder mhp. at lave prototyper. Kompetenceudviklingsforløb inden for bl.a. eksport og salg/markedsføring. 3

4 Bilag.1 Beskrivelse af operatører lokal erhvervsfremme 1. Lokal erhvervsfremme - forsat Tilgængelighed og synlighed Der er stor forskel på kendskabsniveauet til den lokale erhvervsservice. Der finder ikke præcise tal, men i kommuner med beskedent budget vurderes kendskabsniveauet i målgruppen at være lavt (max procent). Omvendt vurderes kendskabsniveuaet at være højt i flere kommuner, hvor erhvervsfremmeaktiviteter varetages af eksternt erhvervsråd helt op til 90 procent. Der er også meget store forskelle i den opsøgende indsats. 1/3 af de interviewede kommuner bruger mindre end fem procent af ressourcerne på markedsføring og opsøgende aktiviteter (nyhedsbreve, markedsføring, hjemmeside, opsøgende kontakter og første møde med virksomheder, som enheden har kontaktet). Omvendt bruger 1/3 mindst 30 procent af ressourcerne på markedsføring og opsøgende aktiviteter. 4

5 Bilag. 1 Beskrivelse af operatører specialiseret erhvervsservice 2. Væksthusene Hvem er aktørerne? Væksthus Hovedstadsregionen og Væksthus Sjælland. Hvem er målgruppen? For begge Væksthuse er målgruppen iværksættere og virksomheder med vækstpotentiale, og som samtidig har behov for sparring og rådgivning for at realisere potentialet. Brugerprofil De to Væksthuse vejledte i alt 949 virksomheder i Brugerne består primært af mindre virksomheder. Godt 80 procent af brugerne i Væksthus Hovedstadsregionen har 0-9 ansatte, mens andelen i Væksthus Sjælland er 75 procent. Ca. 30 procent af brugerne er iværksættere (max tre år gamle). Andelene af iværksættere er klart højest i Væksthus Hovedstadsregionen (godt 40 procent). Brugerne er bredt fordelt på alle sektorer. Industri er den sektor, der fylder mest i Væksthus Sjælland kundegruppe (30 procent), mens sektoren erhvervsservice vægter mest hos Væksthus Hovedstadsregionen (32 procent). Kerneydelse Kerneydelsen er vækstkortlægning, hvor værktøjet Væksthjulet anvendes som et centralt værktøj. Vækstkortlægningen er en uvildig sparring, der både kan fokusere på det overordnede strategiske niveau og på afdækning af styrker/svagheder/ potentialer på specifikke områder i virksomheden. Projekter og programmer Herudover udbyder væksthusene projekter og programmer i form af operatørfunktioner på statslige og regionale projekter- /programmer rettet mod Væksthusenes målgrupper. Projekterne anvendes typisk som tilbud, der ligger i forlængelse af vækstkortlægningen. Det vil sige som aktiviteter, der er en del af den vækstplan, der aftales med virksomhederne. Om kerneydelsen: Kerneydelsen udbydes af i alt ca. 30 konsulenter i de to Væksthuse. Målet er identificere centrale vækstudfordringer blandt brugerne, udarbejde en vækstplan og henvise brugerne til rådgivning og problemløsning hos private konsulenter - eller andre aktører i erhvervsfremmesystemet. Ca. 80 procent af brugerne henvises til private konsulenter (det er dog langt fra alle henviste, der rent faktisk køber privat rådgivning). Brugere med særligt stort vækstpotentiale tilbydes ofte et lidt længere forløb i form af et vækstpartnerskab. Det indebærer muligheder for tilbagevendende sparring i takt med, at virksomhederne møder nye vækstudfordringer. Væksthusene er endvidere begyndt at udbyde såkaldte vækstcamps, der har til formål at træne virksomheder med højt vækstpotentiale i at realisere vækst. Camps kan have fokus på et fagligt tema eller på eksekvering af vækstplanen. Camps indeholder en vekselvirkning mellem sparring, rådgivning og feedback på arbejdet med egen vækstplan. I 2014 udbyder de to Væksthuse samlet mere end 10 programmer og projekter, der er finansieret af regionerne eller staten. Nogle af de væsentligste er beskrevet neden for. 5

6 Bilag. 1 Beskrivelse af operatører specialiseret erhvervsservice 2. Væksthusene fortsat Grow Biz (Væksthus Hovedstadsregionen) Internationaliseringsforløb, der består af workshops med danske og internationale eksperter, som selv har erfaring med at tage virksomheder til nye markeder. Forløbet afsluttes med et besøg på et eksportmarked. OPALL (Væksthus Hovedstadsregionen) Offentlige-Private Alliancer (OPALL) har som mål at hjælpe kommuner, virksomheder og videninstitutioner til at samarbejde om at udvikle nye løsninger og produkter til de kommunale velfærdsområder. GlobalVækst (Væksthus Sjælland) Individuelt tilrettelagt internationaliseringsforløb for virksomheder med betydeligt eksportpotentiale. Indeholder kombination af kompetenceudvikling, sparring, netværk og fælles eksportfremstød. GlobalVækst arbejder konkret med den enkelte virksomheds udfordringer (Udløber 31/3-2015). FinanceZealand (Væksthus Sjælland) Giver mulighed for ansvarlige lån til mindre virksomheder (1-5 år gamle) på op til kr. Lånene gives som langsigtet, tålmodig kapital. Der kræves ikke sikkerhed, kaution eller lignende form for sikkerhedsstillelse. Programmet er finansieret af EU s regionalfond, Sparekassen Sjælland, Lollands Bank, Nakskov Erhvervsfond, Lolland Falster og Møns Erhvervsfond og private investorer. Vækstfabrikkerne (Væksthus Sjælland) Der er etableret 10 vækstfabrikker i 10 forskellige kommuner. Fabrikkerne er inkubationsmiljøer for iværksættere med vækstpotentiale samtidig med, at de indeholder en faglig specialisering, der matcher den enkelte kommunes erhvervsmæssige specialisering. Den enkelte virksomhed tilknyttes en fast vejleder og tilbydes samtidig en mentor. Vækst via Ledelse (alle væksthuse) Nationalt program for mindre virksomheder, der har fokus på operationel ledelse. Målet er at udvikle den enkelte leders profil og kompetencer gennem træning, rådgivning og netværk med ledere i andre virksomheder (udløber 31/12-14) Herudover har de to væksthuse etableret knudepunktsfunktioner i form af 1) indgange og formaliseret henvisningspraksis til aktører og programmer, der kan hjælpe brugerne med at realisere vækst, 2) kompetenceudvikling og fælles aktiviteter for kommuner, erhvervsråd og andre erhvervsfremmeaktører. Tilgængelighed og synlighed Kendskabet til Væksthusene bliver løbende målt. Det har i de seneste målinger ligget på ca. 50 procent i målgruppen, hvilket svarer til de øvrige Væksthuse. Væksthusene bruger en del ressourcer på markedsføring og opsøgende arbejde. Det vil sige informationsmateriale, hjemmesideudvikling, kontakt til virksomheder og førstegangsmøder med virksomheder, som Væksthusene har kontaktet. Samlet bruger de to Væksthuse ca. otte årsværk på disse opgaver. 6

7 Bilag.1 Beskrivelse af operatører rådgivning og videnformidling 3.1. Universiteterne og universiteternes virksomhedsindgange Hvem er aktørerne? RUC, DTU, Københavns Universitet, IT-Universitetet og CBS. Hertil kommer, at SDU, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet har afdelinger i regionen. Hvem er målgruppen (universiteter med hovedsæde i regionen)? DTU og KU ser deres primære målgruppe inden for erhvervssamarbejde som større, videntunge virksomheder. Omvendt definerer RUC, CBS og ITU deres målgruppe bredere som alle private virksomheder, offentlige institutioner og interesseorganisationer. Brugerprofil De fem universiteter indgik i alt forskningsaftaler med private virksomheder i Samtidig udspandt de 10 nye virksomheder (spin outs). Universiteterne deltager også hyppigt i offentligt finansierede innovationsfremmeprogrammer. I perioden deltog de fem universiteter i ca samarbejder med private virksomheder finansieret af innovationsfremmeprogrammer. Ca. 70 procent af de deltagende virksomheder kom fra regionen. IT-Universitet og RUC har i overensstemmelse med målgruppen i størst udstrækning samarbejde med mindre virksomheder, idet knapt 50 procent af virksomhederne har under 20 ansatte. For de øvrige universiteter er denne andel procent. Kerneydelse Der er etableret teknologioverførselsenheder på alle universiteter. Enhederne har blandt andet til opgave at varetage patentering af opfindelser samt kontraktforhandlinger og overdragelse af immaterielle rettigheder til eksterne parter. Herudover har universiteterne etableret andre enheder og støttefunktioner inden for videnudveksling, der i varierende omfang arbejder med; Service og support til forskere i forbindelse med erhvervssamarbejde. Netværksudvikling. One-stop-shop funktioner, hvor fx virksomheder med ønsker til vidensamarbejde kan henvende sig. Opsøgende kontakt til virksomheder (specielt på RUC). Karrierevejledning og matchmaking mellem studerende og virksomheder. Stimulering af entreprenørskab og iværksætteri gennem kurser, studentervæksthuse, kampagner, mv. Disse funktioner er typisk finansieret af universiteterne selv og af projektmidler fra regionerne, EU og staten. Specielt DTU og KU har en meget decentral organisering af deres virksomhedssamarbejde, og derfor foregår en lang række af de konkrete samarbejdsaktiviteter på institutniveau. 7

8 Bilag.1 Beskrivelse af operatører rådgivning og videnformidling 3.1. Universiteterne og universiteternes virksomhedsindgange fortsat Eksempler på kerneydelser: Både DTU og KU har etableret teknologioverførselskontorer, som bl.a. identificerer forskningsresultater med kommercielt potentiale, hjælper med at udspinde nye virksomheder og forhandler IP-rettigheder med virksomheder, der skal indgå samarbejde med universitetets forskere. KU har desuden etableret et EU-kontor, der hjælper virksomheder med at udarbejde ansøgninger og kontrakter, når de i samarbejde med universitetets forskere skal indgå i større EU-projekter, fx under Horizon De centrale enheder på DTU og KU har i et vist omfang iværksat initiativer, som skal gøre det lettere for virksomheder uden erfaring med universitetssamarbejde at finde frem til relevante forskere eller andre erhvervsfremmeaktører af relevans. DTU har etableret enheden DTU Match, hvor virksomheder bl.a. tilbydes rådgivning og behovsafdækning, og KU har relanceret en digital one-stopshop, hvor virksomheder kan danne sig et overblik over samarbejdsmulighederne med universitetet. Da RUCinnovations kerneydelse er at etablere samarbejde mellem studerende og erhvervslivet via projekter, praktik og studiejobs bruger enheden meget tid på internt og eksternt opsøgende arbejde fx til gruppedannelsesprocesser, hvor de studerende oplyses om muligheder for virksomhedssamarbejde og ved direkte henvendelse til virksomheder. RUCinnovation har desuden et væsentligt fokus på at konceptualisere, hvordan virksomhedssamarbejde med studerende og forskere kan gennemføres på en gensidigt udbytterig måde. Andre aktiviteter Derudover bidrager enhederne til fx netværksarrangementer, karrieremesser og rekrutteringsaktiviteter via studenterjobportaler, og de understøtter forskellige studenterinitiativer, fx studenternetværk for entreprenører. Udover de centrale enheders aktiviteter, tilbydes forskellige virksomhedsrettede ydelser på de enkelte institutter. På næste side fremgår udvalgte eksempler herpå. Tilgængelighed og synlighed Vurderingen på KU og DTU er, at målgruppen generelt kender til universiteterne og deres brand, men at det primært er forskningstunge virksomheder som i forvejen samarbejder med universitetet eller indgår i fx klyngeinitiativer der har et mere indgående kendskab til konkrete ydelser. Ellers er kendskabet beskedent. RUCinnovation har flere indsatsområder i Region Sjælland med forskellige målgrupper, og derfor varierer målgruppens kendskab til RUCinnovation fra ca procent afhængig af området. Opsøgende aktiviteter er en væsentlig del af RUCinnovations arbejde. 8

9 Bilag.1 Beskrivelse af operatører rådgivning og videnformidling 3.1. Universiteterne og universiteternes virksomhedsindgange fortsat DIKU Business Club (KU) Datalogisk Instituts Business Club har til formål at skabe samarbejde om udvikling, forskning og innovation ml. instituttets forskere og virksomheder. Virksomhederne kan vælge mellem forskellige medlemstyper, hvortil der knytter sig en række medlemsfordele fx assistance til virksomhedsbesøg blandt forskere og etablering af forskningsprojekter. FabLab (RUC) FabLab er et prototypelaboratorium, som udover at være åbent for universitetets studerende og forskere også er målrettet iværksættere og virksomheder. Brugerne kan frit benytte sig af laboratoriets faciliteter, som bl.a. omfatter laserog 3D-printere samt CNC-maskiner. I FabLab et kan brugerne desuden få teknisk assistance fra laboratoriets tekniske personale. Business in Society (CBS) Business in Society er samarbejds- og netværksplatforme, der har til formål at fremme tværfaglige forskningsprojekter mellem forskere, erhvervsliv, studerende og offentlige institutioner. Ved at organisere platformene om udvalgte temaer er hensigten desuden, at virksomheder åbent kan henvende sig med spørgsmål og derfra sendes videre til relevante forskere og dermed gøre indgangen til universitetet lettere. 9

10 Bilag.1 Beskrivelse af operatører rådgivning og videnformidling 3.2. Klynge- og netværksorganisationer Hvem er aktørerne? Klynge- og netværksorganisationer samler virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder inden for specifikke områder som fx vand, vind, biomasse, fødevarer, lyd, services, velfærdsinnovation, etc. Målet er generelt at fremme innovation, vidensamarbejde og kompetenceudvikling og dermed vækst og beskæftigelse hos klyngens virksomheder. Organiseringen og finansieringen af klynger og netværk varierer meget. Nogle klynge- og netværksorganisationer er forankret hos videninstitutioner, fx universiteter og GTS er. Andre er selvstændige non-profit organisationer. Endelig er nogle klynger og netværk underordnet andre klyngerorganisationer. De fleste klynger og netværk finansieres af en blanding af offentlige tilskud og privat medfinansiering. En del har status af innovationsnetværk eller såkaldte SPIR-platforme og finansieres af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Flere klynger modtager endvidere regionale projektmidler. De klynger og innovationsnetværk, der har hovedsæde i Copenhagen, omfatter bl.a.: Life science og medtech Biopeople*; Innovationsnetværket for Medico-Teknik*; ScanBalt Bioregion; Medicon Valley Alliance; Medico Innovation. Miljø og energi herunder cleantech Innovationsnetværket for Miljøteknologi*; Innovationsnetværket for Klimatilpasning*; Innobyg*; ipower**; Biovalue**, CLEAN; Biopro; Danish Water Forum; Gate 21; Energiklyngecenter Sjælland; Bright Green Laundry Technology (Bornholm); Grønt Byggeri på Bornholm. Transport og logistik Transportens Innovationsnetværk*; Det Maritime Danmark; Scandinavian Transport Center. ICT og Finans Infinit*; CFIR Innovationsnetværk for Finans IT*. Fødevarer InSPIRe**; Fødevareplatform Region Sjælland; Grønt Center; Agro Valley Denmark; Gourmet Bornholm. Andre Innovationsnetværket Service Platform*; Dansk Lyd*; Dansk lys*; MADE (industriel produktion)**; Klyngeudvikling Bornholm; Nano Connect Scandinavia (nanoteknologi); MaskinTeknik Industrien Bornholm; Kunsthåndværkerklyngen ACAB (Bornholm); Oplevelsesuniverset Bornholm (turisme). * innovationsnetværk. ** SPIR Platforme 10

11 Bilag.1 Beskrivelse af operatører rådgivning og videnformidling 3.2. Klynge- og netværksorganisationer - fortsat En del landsdækkende klynger og netværk har endvidere en stærk tilstedeværelse i Region Hovedstaden og Region Sjælland på trods af, at de er forankret andre steder i landet. Det gælder fx Innovationsnetværket for Livsstil, Bolig og Beklædning, Danish Food Cluster, Invio og MedTech Innovation mv. Hvem er målgruppen? Klynge- og netværksorganisationerne henvender sig både til små og store virksomheder. Da det er en kerneopgave for innovationsnetværkene at fremme vidensamarbejde, henvender de sig primært til virksomheder, som har ressourcer og videnhøjde til at indgå i samarbejde med fx universiteter. Brugerprofil Der deltager på landsbasis ca virksomheder årligt i aktiviteter i klynger og netværk, hvoraf ca. halvdelen kommer fra Sjælland/Hovedstaden. Ca. 63 procent af virksomhederne i innovationsnetværkene er små virksomheder med under 50 ansatte. I Region Hovedstaden er det særligt klynger inden for sundhed/life science, energi/milø/cleantech og IT, der dominerer. I Region Sjælland er der også centrale klyngeorganisationer inden for transport og logistik samt fødevarer. Kerneaktiviteter Klynge- og netværksorganisationernes vægtning af aktiviteter varierer efter klyngens udviklingsbehov. Nogle af de typiske aktiviteter er beskrevet i boksen på næste side. Matchmaking og netværksskabelse Innovationsnetværkene og klyngeorganisationer varetager i de fleste tilfælde aktiviteter, der skal matche virksomheder med relevante forskere/studerende, andre virksomheder eller offentlige myndigheder. Aktiviteterne kan fx have karakter af uformelle møder og netværk, ERFA-grupper, matchmakingarrangementer, hvor forskere og virksomheder præsenterer ideer for hinanden.. Videnformidling Klyngeorganisationerne arbejder via videnformidling med at holde medlemmerne opdateret med ny viden og forskning, fx gennem faglige konferencer eller gå-hjem-møder. Kompetencer og talenttiltrækning De fleste klyngeorganisationer arbejder også med kompetenceopbygning, fx gennem skræddersyede efter- og videreuddannelsestilbud og kompetenceudviklingsforløb rettet mod klyngens behov. Desuden er flere klynger i dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner om klyngevirksomhedernes kompetencebehov. Endelig arrangerer klyngeorganisationerne forskellige tiltag målrettet studerende fx innovationscups og/eller bruger studerende i projekter med virksomheder. Branchemæssige knudepunktsfunktion Innovationsnetværk og klyngeorganisationer skal som led i at understøtte klyngens medlemmer kunne henvise til relevante aktører i erhvervsfremmesystemet og assisterer i forbindelse med ansøgninger til programmer Internationalt samarbejde/international matchmaking Fx afsøgning af nye markeds- og eksportmuligheder samarbejde med relevante partnere, fx Eksportrådet. i 11

12 Bilag.1 Beskrivelse af operatører rådgivning og videnformidling 3.2. Klynge- og netværksorganisationer - fortsat Andre aktiviteter Klynge og netværksorganisationerne er i varierende grad involveret i en række andre opgaver, der ligger uden for kerneaktiviteterne. Disse aktiviteter kan fx være understøttet af regionale midler, statslige forsknings- og innovations-ordninger eller af private partnere. Det gælder fx; Facilitering af konkrete innovations- og samarbejdsprojekter for virksomheder og videninstitioner herunder finansiering af forprojekter, hvor forskere og virksomheder afprøver mulighederne for at etablere længerevarende samarbejde. Assistance i forbindelse med deltagelse i internationale forsknings- og udviklingsprojekter, fx Horizon2020. Nogle klynger har intense inkubationsprogrammer målrettet vækstvirksomheder i klyngen med særligt potentiale. Det gælder fx SOLID-programmet hos Interactive Denmark. Tilgængelighed og synlighed Kendskabsgraden blandt målgruppevirksomhederne varierer, men ligger samlet set på et ganske pænt niveau blandt de operatører, vi har interviewet. Fx oplyser CFIR, at ud af det fulde potentiale på 800 virksomheder, der arbejder inden for Finans IT, deltager ca. halvdelen i organisationens tilbud i større eller mindre grad. Tilsvarende vurderer innovationsnetværket for Livsstil, Bolig og Beklædning, at ca. 30 procent af målgruppe-virksomhederne i Hovedstaden har kendskab til netværket. Inden for det maritime område vurderes kendskabsniveauet som værende meget højt. 12

13 Bilag.1 Beskrivelse af operatører rådgivning og videnformidling 3.3. GTS-institutter Hvem er aktørerne? Omfatter otte Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS), der har som kerneforretning at gøre forskningsbaseret viden anvendelig for erhvervslivet. GTS-institutterne opererer nationalt. Herudover er der i varierende grad knyttet til specifikke videnmiljøer på universiteterne samt til netværk og klynger. Alle GTS-institutterne har hovedkvarterer eller afdelinger i Copenhagen. GTS-institutterne omfatter Teknologisk Institut, Force Technology, Alexandra Instituttet, Bioneer, DELTA, DFM, AgroTech og DHI. Hvem er målgruppen? GTS-institutterne er fortrinsvist målrettet små- og mellemstore virksomheder, men med forskelligt fagligt fokus. Fx er Alexandra Instituttet i høj grad orienteret imod it-branchen og it-udvikling, mens Bioneer er fokuseret på videntunge bioteknologiske virksomheder. Teknologisk Institut er det største og bredest favnende GTS-institut. Hvem er brugerne Over halvdelen (ca. 53 procent) af GTS ernes brugere ligger i Region Hovedstaden/Sjælland. Brugerne er fortrinsvis små- og mellemstore virksomheder inden for de områder, som GTSinstitutterne er specialiserede i. SMV er udgør således 91 procent af GTS ernes samlede antal brugere. GTS erne er endvidere operatører på flere offentligt finansierede innovationsprogrammer. Her er fokus især på iværksættere og SMV er uden forudgående erfaring med vidensamarbejde. GTS erne spiller således en vigtig rolle i at stimulere mindre virksomheder til at samarbejde med videninstitutioner. Kerneydelserne GTS-institutternes overordnede kerneaktiviteter er teknologiudvikling og specifik teknologisk rådgivning af små og mellemstore virksomheder. Disse ydelser er indtægtsdækkede og udbydes på markedsvilkår. 8 procent af GTSsystemets omsætning er bundet i resultatkontraktmidler med Uddannelses- og Forskningsministeriet og går til forskningsog udviklingsaktiviteter. Derudover er GTS-nettet som nævnt operatør på flere offentlige innovationsfremmeordninger. De er beskrevet i boksen neden for. Innovationsagentordningen Giver små- og mellemstore virksomheder mulighed for at få et gratis innovationstjek af en professionel konsulent mhp. 1) at identificere muligheder for innovation og vidensamarbejde i virksomheden, 2) at formidle samarbejde med videninstitutioner. I perioden har virksomheder i Copenhagen gjort brug af innovationsagentordningen. 13

14 Bilag.1 Beskrivelse af operatører rådgivning og videnformidling 3.3. GTS-institutter - fortsat Andre ydelser GTS-institutterne er involveret i en lang række forsknings- og Opfinderrådgivningen (Teknologisk Institut) Tilbyder borgere, forbrugere og arbejdstagere mulighed for at få rådgivning til at realisere ideer til nye produkter, løsninger eller koncepter - gennem salg af licensrettigheder til eksisterende virksomheder. Rådgivningen vedrører bl.a. rettighedsbeskyttelse af opfindelser, vurdering af markeds-potentiale, koncept- og prototypeudvikling og salg af rettig-heder. InnoBooster (indbefatter tidl. Videnkupon) Via InnoBoosterprogrammet, finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og administreret af Innovationsfonden, kan SMV er søge om tilskud til en videnpakke på mellem og kroner. Videnpakken kan eventuelt indbefatte samarbejde med en forsker/konsulent fra et GTS-institut eller et universitet. 602 virksomheder har i perioden benyttet sig af videnkuponordningen i Copenhagen. Langt de fleste samarbejder indgås med et GTS-institut. Endelig udbyder GTS erne skræddersyede kurser målrettet konkrete SMV ers behov, fx inden for forretningsudvikling, teknologi og kommunikation udviklingsprojekter i samarbejde med virksomheder og universiteter, som har til formål at styrke GTS erne videnopbygning. En del af disse projekter finansieres af resultatkontraktmidler fra forsknings- og innovationsstyrelsen. Flere GTS-institutter er tovholdere for innovationsnetværk inden for de brancher, som GTS erne henvender sig til. Fx driver Alexandra Instituttet innovationsnetværket Infinit. 14

15 Bilag.1 Beskrivelse af operatører accelererende udviklingsforløb 4.1. Forskerparker og inkubationsmiljøer Hvem er aktørerne? Forskerparker: CAT, Scion DTU, Symbion, COBIS. Inkubationsmiljøer for studerende: CSE Lab, Katapult, Skylab, CPH Business Inkubatoren Øvrige inkubationsmiljøer: Det Grønne Iværksætterhus, 13 Vækstfabrikker. Hvem er målgruppen? Forskerparkernes målgruppe er forsknings- og teknologibaserede iværksættere. Inkubationsmiljøerne er målrettet studerende fra universiteter og erhvervsakademier, der ønsker at starte egen virksomhed. Derudover rummer COBIS et inkubationsmiljø for life sciencestuderende. De øvrige inkubationsmiljøers målgrupper er vækstlaget af iværksættere og mindre virksomheder i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Brugerprofil Der bor sammenlagt over 500 virksomheder i de fire forskerparker. Mere end 400 studerende er på årsbasis i kontakt med inkubationsmiljøer for studerende (bor i miljøet eller deltager i miljøets aktiviteter.) Hvor de fleste virksomheder i forskerparkerne arbejder inden for life science, biotek, it/hardware og kommunikation, optages iværksætterne i inkubationsmiljøerne i højere grad på baggrund af en god ide, og de arbejder inden for en lang række fagområder. Kerneydelser Aktørerne danner den fysiske ramme om et iværksætter- og innovationsmiljø, hvor virksomhederne bl.a. har mulighed for at leje kontor-, test- og laboratoriefaciliteter, og hvor de får adgang til netværk, videndeling og sparring med de øvrige virksomheder i miljøet. Derudover tilbydes forskellige former for rådgivning enten som led i et længerevarende forløb eller som et særskilt tilbud. Endelig kan virksomhederne finde investorer via tilknyttede programmer og netværk. Om kerneydelserne: Formålet med kerneydelserne er at skabe faglige miljøer med en stor kritisk masse, hvor iværksættere med ambitioner og potentiale tilbydes gunstige rammer for udvikling og vækst. Forskerparkerne og inkubationsmiljøerne har typisk tilknyttet interne og eksterne rådgivere og mentorer, der kan hjælpe virksomhederne med fagspecifikke eller kommercielle problemstillinger, bl.a. via 1-1 rådgivning, gennem længere forløb eller på workshops o.lign. Rådgiverne er ofte forskere, konsulenter fra private virksomheder, erfarne erhvervsfolk eller medarbejdere i de øvrige virksomheder i miljøet. I tillæg hertil udbyder flere forskerparker vækstprogrammer til udvalgte virksomheder med et særligt vækstpotentiale. Her indgår de i et intensivt forløb med klare milepæle og målsætninger, og de tilføres ekstra ressourcer i form af rådgivning, mentoring og kapital se også afsnit 4.3 Accelerace. 15

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Væksthuset byder velkommen

Væksthuset byder velkommen Velkommen Væksthuset byder velkommen Det er vores mål at fordoble antallet af vækstvirksomheder i regionen. Væksthuset skal være internationalt førende og være det naturlige omdrejningspunkt for vækstiværksættere

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen. torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00

Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen. torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00 Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00 Indlæg v. Hans Henrik Bruhn, Nordjysk FødevareErhverv Projekt Fødevareindsatsen - et unikt

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014

KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014 KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014 PROGRAM Frau Karin Tischer Hvad må vi bruge ressourcer/midler til o o o Afholdelse af temadage og informationsmøder Kortlægge aktuelle behov og muligheder samt udarbejdelse

Læs mere

Region Hovedstaden Vækstforum. 23. oktober 2007

Region Hovedstaden Vækstforum. 23. oktober 2007 Region Hovedstaden Vækstforum 23. oktober 2007 Hvem er vi? 5 væksthuse et i hver region Etableret som erhvervsdrivende fonde og ejet af kommunerne Har professionel bestyrelse (2 medlemmer udpeget af Vækstforum)

Læs mere

Cleantechdag 15.3.2010

Cleantechdag 15.3.2010 Cleantechdag 15.3.2010 Dagens Program 10.00 Nye virksomheder i Cleantech Partnerskab 10.30 Hvordan får Cleantech virksomheder de bedste muligheder? 11.00 Copenhagen Cleantech Cluster 11.30 Gate 21 11.45

Læs mere

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 VÆKSTHUS SYDDANMARKS TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 SKAB VÆKST MED PROFESSIONEL BESTYRELSE. 5. MAJ 2015. VÆKSTHUSENE Gør udfordringer til muligheder PROGRAM FOR DAGEN 1. 15.00. Velkomst og introduktion til

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Regeringens strategi Virksomheder V V Æ V Æ K V Æ K S V Æ K S T 2015 Virksomhedernes udfordringer Fald i Industrieksporten på +16% fra jan 2008

Læs mere

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Favrskov Kommune er kåret som Østjyllands bedste erhvervskommune i 2010, 2011,

Læs mere

BEDRE Business. for dig og din virksomhed

BEDRE Business. for dig og din virksomhed BEDRE Business for dig og din virksomhed Vidste du? at der er ca. 10.000 virksomheder i Aalborg Kommune. at der hvert år etableres ca. 1.000 nye virksomheder. at BusinessAalborg rådgiver ca. 800 iværksættere

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Kortlægning af universiteternes erhvervssamarbejde - status for udviklingen af samarbejdet. Marts 2011

Kortlægning af universiteternes erhvervssamarbejde - status for udviklingen af samarbejdet. Marts 2011 Kortlægning af universiteternes erhvervssamarbejde - status for udviklingen af samarbejdet Marts 2011 Om kortlægningen Baggrund REG LAB har sammen med Aalborg Universitet taget initiativ til at få kortlagt

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthusene i Danmark - Fakta I alt 5 Væksthuse i Danmark ét i hver region. Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Væksthus

Læs mere

Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018

Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018 Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018 1 BESKRIVELSE AF OPGAVEN Opgaven omfatter følgende aktivitetstyper: 1. Vejledning og problemafklaring af iværksættere og virksomheder

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 201231. december 2014 Journalnummer: 13370712 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr: 5

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Vækstfabrikkerne Version 2.0

Vækstfabrikkerne Version 2.0 Vækstfabrikkerne Version 2.0 Dette dokument har til formål kort at opsummere status på Vækstfabrik-projektet samt den overordnede strategi og økonomi bag det kommende Vækstfabrikkerne 2.0 projekt. Udover

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER. 23. april 2014

SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER. 23. april 2014 SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER 23. april 2014 PROGRAM Hvad må vi bruge ressourcer/midler til o o o Afholdelse af temadage og informationsmøder Kortlægge aktuelle behov og muligheder

Læs mere

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE - Projektforslag til regional udviklingspulje INDHOLD BAGGRUND... 2 FORMÅL... 2 PLATFORM... 2 INDHOLD... 4 TIDSPLAN... 5 BUDGET

Læs mere

Internationalisering og eksport

Internationalisering og eksport Internationalisering og eksport v/steen Nymann Ad Andersen og Troels ljkb Jakobsen Steen Nymann Andersen Internationaliseringsrådgiver - Eksportrådet og Væksthus Syddanmark 2 Internationalisering og eksport

Læs mere

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6.

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. November 2014 Innovationsmiljøer giver biotek den kolde skulder. Medwatch 3.11.2014

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise lån en leder styrk Væksten I DIN VIRKSOMHED Lån en Leder er et attraktivt tilbud til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. I en periode kan din virksomhed

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Midtjysk Eksport og Internationaliseringsprogram

Midtjysk Eksport og Internationaliseringsprogram Midtjysk og Internationaliseringsprogram Mission: Moskva, juni 2013 Claus Mortensen Projektleder Agro Park/GLOBALmidt Agro Park, 14 marts 2013 INTERNATIONALISERING AF DIN VIRKSOMHED - At give mulighed

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

Vækstforløbet for Vækstfabrikkerne

Vækstforløbet for Vækstfabrikkerne Vækstforløbet for Vækstfabrikkerne Proces- og konceptmap 1-2 uger 1-2 uger 1 ½ -3 år Vækstforløbet Indflytning Udflytning Om Vækstforløbet Det er obligatorisk at indgå i et Vækstforløb, men forløbet tilpasses

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Kortlægning og analyse af det regionale erhvervsfremmesystem i Danmark. Hovedrapport

Kortlægning og analyse af det regionale erhvervsfremmesystem i Danmark. Hovedrapport Kortlægning og analyse af det regionale erhvervsfremmesystem i Danmark Hovedrapport Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Hvad er regional erhvervsfremme?... 14 2.1. Hvad kendetegner

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter Resultatkontrakt Vedrørende 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798

Læs mere

Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder

Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder Direktør Lars Stigel CAPNOVA A/S Formand for FOIN, Forskerparker og Innovationsmiljøer i Danmark Kort om innova+onsmiljøerne Risikovillig statslig

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Mere internationalisering. Mere vækst. Mere Midtjylland.

Mere internationalisering. Mere vækst. Mere Midtjylland. Mere internationalisering. Mere vækst. Mere Midtjylland. Oplæg til et strategisk samarbejde mellem Danmarks Eksportråd (Udenrigsministeriet), Region Midtjylland og Væksthus Midtjylland om at styrke internationaliseringen

Læs mere

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13 KKR Midtjylland 10. juni 2011 Status 1. januar 31. maj 2011 Strategi 2011-13 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger (specialiseret erhvervsservice) 1. januar 31. maj 2011 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE Januar 2015 1. Aftalens parter Aftalens parter er Fredericia Kommune og Business Fredericia. 2. Formål Formålet med samarbejdsaftalen

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Bilag om infrastruktur for iværksættere 1

Bilag om infrastruktur for iværksættere 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 2006 Bilag om infrastruktur for iværksættere

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Opfølgning 1. marts 2013. Resultatkontrakt. Vedrørende. CleanTEKmidt. 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11

Opfølgning 1. marts 2013. Resultatkontrakt. Vedrørende. CleanTEKmidt. 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11 Opfølgning 1. marts 2013 Resultatkontrakt Vedrørende CleanTEKmidt 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11 Region: Region Midtjylland (RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Vækstforum for Region Midtjylland Handlingsplan 2007-2008. Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV)

Vækstforum for Region Midtjylland Handlingsplan 2007-2008. Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV) Ansøgningsskema til: Etablering af studentervæksthuse 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV) The Animation Workshop Kasernevej

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Program for. Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri

Program for. Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri Program for Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri 20. August 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund/rationale... 3 2. Formål og Mål... 6 3. Det

Læs mere

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer Teknologisk Institut Erhvervsudvikling Center for Ide & Vækst Peter Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

24. april 2015. Væksthusets årlige rapport for Rudersdal kommune

24. april 2015. Væksthusets årlige rapport for Rudersdal kommune 24. april 2015 Væksthusets årlige rapport for Rudersdal kommune Baggrund I 2007 blev de fem Væksthuse etableret som et led i strukturreformen. Der findes et Væksthus i hver region, der hver især er organiseret

Læs mere

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017 Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017 Mellem FAXE KOMMUNE Frederiksgade 9 4690 Haslev EAN-nr. Center for Udvikling: 5798007698386 Telefon:

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen og UdviklingVejen Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding indgår

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Erfaringer fra midtvejsevaluering af pilotprojektet Regionale Innovationsagenter Innovation: Analyse og evaluering 20/2009

Læs mere

Opslag og eksempel på ansøgningsblanket Iværksætterpilotordningen februar 2015

Opslag og eksempel på ansøgningsblanket Iværksætterpilotordningen februar 2015 Opslag og eksempel på ansøgningsblanket Iværksætterpilotordningen februar 2015 Iværksætterpilotordningen er et tilbud målrettet nyligt færdiguddannede fra landets videregående uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Turismefremmedagen, 27. marts 2014. Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark

Turismefremmedagen, 27. marts 2014. Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark Turismefremmedagen, 27. marts 2014 Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark 1 Agenda Hvordan forholder VisitDenmark sig til Regeringens Vækstplan for Dansk Turisme? Budskab

Læs mere

EKSPORT AF GRØN TEKNOLOGI OG GRØNNE SYSTEMLØSNINGER. Finansiering af eksportaktiviteter. København, december 2013

EKSPORT AF GRØN TEKNOLOGI OG GRØNNE SYSTEMLØSNINGER. Finansiering af eksportaktiviteter. København, december 2013 EKSPORT AF GRØN TEKNOLOGI OG GRØNNE SYSTEMLØSNINGER Finansiering af eksportaktiviteter København, december 2013 EKSPORT AF GRØN TEKNOLOGI OG GRØNNE SYSTEMLØSNINGER INDHOLD Eksportfaser Analyse og strategi

Læs mere

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 Invio Hvad for noget? Innovationsnetværk for videnbaseret Oplevelsesøkonomi 1. Juni 2010 31. maj 2014 InViO konsortium AAU ExCITe

Læs mere

Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler

Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler Vækstforum Sjælland vil styrke og fokusere den vækstpolitiske indsats, der er fastlagt i erhvervsudviklingsstrategien, så den i endnu højere grad

Læs mere

Grøn Omstillingsfond v./ Erhvervsstyrelsen

Grøn Omstillingsfond v./ Erhvervsstyrelsen Grøn Omstillingsfond v./ Erhvervsstyrelsen Hub North den 21. januar 2014 v./ Malene Baunsgaard Hvorfor? Derfor! promising opportunity for the Nordic countries to stimulate growth and generate new jobs,

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

Opfølgning 1. marts 2014. Resultatkontrakt. Vedrørende CleanTEKmidt. 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11

Opfølgning 1. marts 2014. Resultatkontrakt. Vedrørende CleanTEKmidt. 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11 Opfølgning 1. marts 2014 Resultatkontrakt Vedrørende CleanTEKmidt 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11 Region: Region Midtjylland (RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere