Kortlægning af erhvervsfremmesystemet. Bilag 1. Uddybende information om aktørerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af erhvervsfremmesystemet. Bilag 1. Uddybende information om aktørerne"

Transkript

1 Kortlægning af erhvervsfremmesystemet i Copenhagen Bilag 1. Uddybende information om aktørerne November 2014

2 Bilag.1 Beskrivelse af operatører lokal erhvervsfremme 1. Lokal erhvervsfremme Hvem er aktørerne? Lokal erhvervsfremme er organiseret forskelligt. I nogle kommuner udbydes den af en ekstern lokal operatør fx i form af et lokalt erhvervsråd. I andre kommuner udbydes erhvervsfremmeaktiviteter af forvaltningen, hvor der er ansat personer med erhvervsbaggrund. Endvidere udbyder Væksthus Hovedstadsregionen lokal erhvervsfremme for 13 kommuner i. Endelig har otte kommuner i Hovedstadsområdet etableret Iværksætterkontaktpunktet, der udfører basal erhvervsservice for iværksættere i disse kommuner (1-1 vejledning foretages under Iværksætterkontaktpunktet af ansatte i kommunerne). Hvem er målgruppen? Målgruppen varierer betydeligt mellem kommunerne. De fleste kommuner har alle iværksættere og førstartere som målgruppe. Herudover tilbyder nogle kommuner også basal erhvervsservice til etablerede SMV er. Endvidere tilbyder flere kommuner specielt i Region Sjælland fokuserede erhvervsserviceydelser til erhverv eller klynger, der har en særlig betydning i kommunen. Det gælder fx byggeri, detailhandel og fødevarer. Også etniske iværksættere er en målgruppe for fokuserede erhvervsserviceydelser i nogle kommuner. Brugerprofil Brugerprofilen afspejler målgruppen og varierer derfor mellem kommunerne. Der er store forskelle i antallet af virksomheder, der bruger lokal erhvervsservice. Fra fx iværksættere i nogle kommuner til flere tusinde i Københavns Kommune. Der er også meget store forskelle mht. andelen af virksomheder, der benytter lokal erhvervsservice. I nogle kommuner er det mindre end en procent af den samlede virksomhedsbestand. I andre kommuner deltager ca. 1/3 af alle virksomheder i erhvervsfremmeaktiviteter (inkl. arrangementer og gå-hjemmøder). Kerneydelsen Kerneydelsen er basal erhvervs-service, der både kan rette sig mod iværksættere og etablerede virksomheder. De typiske aktiviteter rettet mod iværksættere er uddybet i boksen. Om basal erhvervsservice for iværksættere: Basal erhvervsservice for iværksættere kan vedrøre: Informationsmøder om start af virksomhed. 1-1 vejledning om opstart, forretningsplan, henvisning til privat rådgivning, vejledning om - og henvisning til andre erhvervsfremmeaktører, fx Væksthuset. Tilbud om korte, gratis rådgivningsseancer hos private rådgivere, fx revisorer, markedsføringseksperter, konsulenter med speciale i work/life balance, mv. Iværksætterkurser om drift og udvikling af virksomhed. Arrangementer, temamøder og netværk for iværksættere. De fleste kommuner tilbyder de første fire aktiviteter, mens de sidstnævnte aktiviteter kun udbydes i nogle kommuner. De fleste aktører har indgået aftaler med private rådgivere i området om at tilbyde gratis rådgivning på 1-2 møder. Flere private rådgivere underviser også på iværksætterkurserne. 2

3 Bilag.1 Beskrivelse af operatører lokal erhvervsfremme 1. Lokal erhvervsfremme - forsat Når det gælder eksisterende virksomheder består den basale erhvervsservice typisk af følgende aktiviteter; 1-1 vejledning med fokus på sparring om behov/ udfordringer i virksomheden, vejledning af ny-tilflyttede virksomheder, vejledning om erhvervsfremmetilbud, henvisning til rådgivning, Væksthuset mv. Arrangementer og temamøder inden for en bred vifte af områder fx salg, strategi, it, internationalisering, regulering, teknologi, offentlige indkøb, etc. Facilitering af netværk for virksomheder med ensartede udfordringer. Formidling af lokaler, arealer, mv. Andre ydelser Ud over kerneydelsen, der er mere eller mindre ens på tværs af kommuner, udbyder en del kommuner også mere målrettede erhvervsfremmeaktiviteter, der udspringer af lokale erhvervsstrategier. Det vil sige aktiviteter, der fokuserer på særlige styrker, udfordringer eller potentialer i kommunen. Disse aktiviteter kan deles op i to grupper; Fokuseret erhvervsservice i form af målrettede vejlednings- eller træningsforløb forbeholdt udvalgte dele af kommunens erhvervsliv. Det kan være særlige brancher, bestemte typer af virksomheder eller virksomheder, der står over for bestemte udfordringer. Erhvervsudvikling i form af bredere projekter, som sigter på at udvikle og styrke de erhvervsmæssige rammebetingelserne i kommunen. Der findes mange typer af ydelser og aktiviteter inden for fokusereret erhvervsservice og erhvervsudvikling. Den nedenstående boks gennemgår kort nogle af de aktiviteter, som udbydes af de kommuner, der er interviewet i forbindelse med kortlægningen. Eksempler på fokuseret erhvervsservice: Mentorordning for innovative iværksættere. Samarbejde med RUCinnovation og SDU Erhverv om at få studerende ud i virksomhederne. Acceleratorforløb for talentfulde iværksættere. Etnisk erhvervsfremme, hvor iværksættere bl.a. hjælpes med etablere første salg og at tilvejebringe finansiering. Opkvaliceringsforløb for detailbranchen i form af coaching, temamøder og arbejde med egen virksomhed. Vækstakademikerordning screening af virksomheder ift. potentialer for at ansætte akademikere samt træning af ledige akademikere til at arbejde i en virksomhed. Ejer- og generationsskifte. Eksempler på erhvervsudvikling: Tiltrækning af arbejdskraft til kommunen. Etablering af konsortier for underleverandører mhp. at kvalificere sig til opgaver til stor procesindustri. Udvikling af prototypeportal, som forbinder iværksættere med etablerede virksomheder mhp. at lave prototyper. Kompetenceudviklingsforløb inden for bl.a. eksport og salg/markedsføring. 3

4 Bilag.1 Beskrivelse af operatører lokal erhvervsfremme 1. Lokal erhvervsfremme - forsat Tilgængelighed og synlighed Der er stor forskel på kendskabsniveauet til den lokale erhvervsservice. Der finder ikke præcise tal, men i kommuner med beskedent budget vurderes kendskabsniveauet i målgruppen at være lavt (max procent). Omvendt vurderes kendskabsniveuaet at være højt i flere kommuner, hvor erhvervsfremmeaktiviteter varetages af eksternt erhvervsråd helt op til 90 procent. Der er også meget store forskelle i den opsøgende indsats. 1/3 af de interviewede kommuner bruger mindre end fem procent af ressourcerne på markedsføring og opsøgende aktiviteter (nyhedsbreve, markedsføring, hjemmeside, opsøgende kontakter og første møde med virksomheder, som enheden har kontaktet). Omvendt bruger 1/3 mindst 30 procent af ressourcerne på markedsføring og opsøgende aktiviteter. 4

5 Bilag. 1 Beskrivelse af operatører specialiseret erhvervsservice 2. Væksthusene Hvem er aktørerne? Væksthus Hovedstadsregionen og Væksthus Sjælland. Hvem er målgruppen? For begge Væksthuse er målgruppen iværksættere og virksomheder med vækstpotentiale, og som samtidig har behov for sparring og rådgivning for at realisere potentialet. Brugerprofil De to Væksthuse vejledte i alt 949 virksomheder i Brugerne består primært af mindre virksomheder. Godt 80 procent af brugerne i Væksthus Hovedstadsregionen har 0-9 ansatte, mens andelen i Væksthus Sjælland er 75 procent. Ca. 30 procent af brugerne er iværksættere (max tre år gamle). Andelene af iværksættere er klart højest i Væksthus Hovedstadsregionen (godt 40 procent). Brugerne er bredt fordelt på alle sektorer. Industri er den sektor, der fylder mest i Væksthus Sjælland kundegruppe (30 procent), mens sektoren erhvervsservice vægter mest hos Væksthus Hovedstadsregionen (32 procent). Kerneydelse Kerneydelsen er vækstkortlægning, hvor værktøjet Væksthjulet anvendes som et centralt værktøj. Vækstkortlægningen er en uvildig sparring, der både kan fokusere på det overordnede strategiske niveau og på afdækning af styrker/svagheder/ potentialer på specifikke områder i virksomheden. Projekter og programmer Herudover udbyder væksthusene projekter og programmer i form af operatørfunktioner på statslige og regionale projekter- /programmer rettet mod Væksthusenes målgrupper. Projekterne anvendes typisk som tilbud, der ligger i forlængelse af vækstkortlægningen. Det vil sige som aktiviteter, der er en del af den vækstplan, der aftales med virksomhederne. Om kerneydelsen: Kerneydelsen udbydes af i alt ca. 30 konsulenter i de to Væksthuse. Målet er identificere centrale vækstudfordringer blandt brugerne, udarbejde en vækstplan og henvise brugerne til rådgivning og problemløsning hos private konsulenter - eller andre aktører i erhvervsfremmesystemet. Ca. 80 procent af brugerne henvises til private konsulenter (det er dog langt fra alle henviste, der rent faktisk køber privat rådgivning). Brugere med særligt stort vækstpotentiale tilbydes ofte et lidt længere forløb i form af et vækstpartnerskab. Det indebærer muligheder for tilbagevendende sparring i takt med, at virksomhederne møder nye vækstudfordringer. Væksthusene er endvidere begyndt at udbyde såkaldte vækstcamps, der har til formål at træne virksomheder med højt vækstpotentiale i at realisere vækst. Camps kan have fokus på et fagligt tema eller på eksekvering af vækstplanen. Camps indeholder en vekselvirkning mellem sparring, rådgivning og feedback på arbejdet med egen vækstplan. I 2014 udbyder de to Væksthuse samlet mere end 10 programmer og projekter, der er finansieret af regionerne eller staten. Nogle af de væsentligste er beskrevet neden for. 5

6 Bilag. 1 Beskrivelse af operatører specialiseret erhvervsservice 2. Væksthusene fortsat Grow Biz (Væksthus Hovedstadsregionen) Internationaliseringsforløb, der består af workshops med danske og internationale eksperter, som selv har erfaring med at tage virksomheder til nye markeder. Forløbet afsluttes med et besøg på et eksportmarked. OPALL (Væksthus Hovedstadsregionen) Offentlige-Private Alliancer (OPALL) har som mål at hjælpe kommuner, virksomheder og videninstitutioner til at samarbejde om at udvikle nye løsninger og produkter til de kommunale velfærdsområder. GlobalVækst (Væksthus Sjælland) Individuelt tilrettelagt internationaliseringsforløb for virksomheder med betydeligt eksportpotentiale. Indeholder kombination af kompetenceudvikling, sparring, netværk og fælles eksportfremstød. GlobalVækst arbejder konkret med den enkelte virksomheds udfordringer (Udløber 31/3-2015). FinanceZealand (Væksthus Sjælland) Giver mulighed for ansvarlige lån til mindre virksomheder (1-5 år gamle) på op til kr. Lånene gives som langsigtet, tålmodig kapital. Der kræves ikke sikkerhed, kaution eller lignende form for sikkerhedsstillelse. Programmet er finansieret af EU s regionalfond, Sparekassen Sjælland, Lollands Bank, Nakskov Erhvervsfond, Lolland Falster og Møns Erhvervsfond og private investorer. Vækstfabrikkerne (Væksthus Sjælland) Der er etableret 10 vækstfabrikker i 10 forskellige kommuner. Fabrikkerne er inkubationsmiljøer for iværksættere med vækstpotentiale samtidig med, at de indeholder en faglig specialisering, der matcher den enkelte kommunes erhvervsmæssige specialisering. Den enkelte virksomhed tilknyttes en fast vejleder og tilbydes samtidig en mentor. Vækst via Ledelse (alle væksthuse) Nationalt program for mindre virksomheder, der har fokus på operationel ledelse. Målet er at udvikle den enkelte leders profil og kompetencer gennem træning, rådgivning og netværk med ledere i andre virksomheder (udløber 31/12-14) Herudover har de to væksthuse etableret knudepunktsfunktioner i form af 1) indgange og formaliseret henvisningspraksis til aktører og programmer, der kan hjælpe brugerne med at realisere vækst, 2) kompetenceudvikling og fælles aktiviteter for kommuner, erhvervsråd og andre erhvervsfremmeaktører. Tilgængelighed og synlighed Kendskabet til Væksthusene bliver løbende målt. Det har i de seneste målinger ligget på ca. 50 procent i målgruppen, hvilket svarer til de øvrige Væksthuse. Væksthusene bruger en del ressourcer på markedsføring og opsøgende arbejde. Det vil sige informationsmateriale, hjemmesideudvikling, kontakt til virksomheder og førstegangsmøder med virksomheder, som Væksthusene har kontaktet. Samlet bruger de to Væksthuse ca. otte årsværk på disse opgaver. 6

7 Bilag.1 Beskrivelse af operatører rådgivning og videnformidling 3.1. Universiteterne og universiteternes virksomhedsindgange Hvem er aktørerne? RUC, DTU, Københavns Universitet, IT-Universitetet og CBS. Hertil kommer, at SDU, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet har afdelinger i regionen. Hvem er målgruppen (universiteter med hovedsæde i regionen)? DTU og KU ser deres primære målgruppe inden for erhvervssamarbejde som større, videntunge virksomheder. Omvendt definerer RUC, CBS og ITU deres målgruppe bredere som alle private virksomheder, offentlige institutioner og interesseorganisationer. Brugerprofil De fem universiteter indgik i alt forskningsaftaler med private virksomheder i Samtidig udspandt de 10 nye virksomheder (spin outs). Universiteterne deltager også hyppigt i offentligt finansierede innovationsfremmeprogrammer. I perioden deltog de fem universiteter i ca samarbejder med private virksomheder finansieret af innovationsfremmeprogrammer. Ca. 70 procent af de deltagende virksomheder kom fra regionen. IT-Universitet og RUC har i overensstemmelse med målgruppen i størst udstrækning samarbejde med mindre virksomheder, idet knapt 50 procent af virksomhederne har under 20 ansatte. For de øvrige universiteter er denne andel procent. Kerneydelse Der er etableret teknologioverførselsenheder på alle universiteter. Enhederne har blandt andet til opgave at varetage patentering af opfindelser samt kontraktforhandlinger og overdragelse af immaterielle rettigheder til eksterne parter. Herudover har universiteterne etableret andre enheder og støttefunktioner inden for videnudveksling, der i varierende omfang arbejder med; Service og support til forskere i forbindelse med erhvervssamarbejde. Netværksudvikling. One-stop-shop funktioner, hvor fx virksomheder med ønsker til vidensamarbejde kan henvende sig. Opsøgende kontakt til virksomheder (specielt på RUC). Karrierevejledning og matchmaking mellem studerende og virksomheder. Stimulering af entreprenørskab og iværksætteri gennem kurser, studentervæksthuse, kampagner, mv. Disse funktioner er typisk finansieret af universiteterne selv og af projektmidler fra regionerne, EU og staten. Specielt DTU og KU har en meget decentral organisering af deres virksomhedssamarbejde, og derfor foregår en lang række af de konkrete samarbejdsaktiviteter på institutniveau. 7

8 Bilag.1 Beskrivelse af operatører rådgivning og videnformidling 3.1. Universiteterne og universiteternes virksomhedsindgange fortsat Eksempler på kerneydelser: Både DTU og KU har etableret teknologioverførselskontorer, som bl.a. identificerer forskningsresultater med kommercielt potentiale, hjælper med at udspinde nye virksomheder og forhandler IP-rettigheder med virksomheder, der skal indgå samarbejde med universitetets forskere. KU har desuden etableret et EU-kontor, der hjælper virksomheder med at udarbejde ansøgninger og kontrakter, når de i samarbejde med universitetets forskere skal indgå i større EU-projekter, fx under Horizon De centrale enheder på DTU og KU har i et vist omfang iværksat initiativer, som skal gøre det lettere for virksomheder uden erfaring med universitetssamarbejde at finde frem til relevante forskere eller andre erhvervsfremmeaktører af relevans. DTU har etableret enheden DTU Match, hvor virksomheder bl.a. tilbydes rådgivning og behovsafdækning, og KU har relanceret en digital one-stopshop, hvor virksomheder kan danne sig et overblik over samarbejdsmulighederne med universitetet. Da RUCinnovations kerneydelse er at etablere samarbejde mellem studerende og erhvervslivet via projekter, praktik og studiejobs bruger enheden meget tid på internt og eksternt opsøgende arbejde fx til gruppedannelsesprocesser, hvor de studerende oplyses om muligheder for virksomhedssamarbejde og ved direkte henvendelse til virksomheder. RUCinnovation har desuden et væsentligt fokus på at konceptualisere, hvordan virksomhedssamarbejde med studerende og forskere kan gennemføres på en gensidigt udbytterig måde. Andre aktiviteter Derudover bidrager enhederne til fx netværksarrangementer, karrieremesser og rekrutteringsaktiviteter via studenterjobportaler, og de understøtter forskellige studenterinitiativer, fx studenternetværk for entreprenører. Udover de centrale enheders aktiviteter, tilbydes forskellige virksomhedsrettede ydelser på de enkelte institutter. På næste side fremgår udvalgte eksempler herpå. Tilgængelighed og synlighed Vurderingen på KU og DTU er, at målgruppen generelt kender til universiteterne og deres brand, men at det primært er forskningstunge virksomheder som i forvejen samarbejder med universitetet eller indgår i fx klyngeinitiativer der har et mere indgående kendskab til konkrete ydelser. Ellers er kendskabet beskedent. RUCinnovation har flere indsatsområder i Region Sjælland med forskellige målgrupper, og derfor varierer målgruppens kendskab til RUCinnovation fra ca procent afhængig af området. Opsøgende aktiviteter er en væsentlig del af RUCinnovations arbejde. 8

9 Bilag.1 Beskrivelse af operatører rådgivning og videnformidling 3.1. Universiteterne og universiteternes virksomhedsindgange fortsat DIKU Business Club (KU) Datalogisk Instituts Business Club har til formål at skabe samarbejde om udvikling, forskning og innovation ml. instituttets forskere og virksomheder. Virksomhederne kan vælge mellem forskellige medlemstyper, hvortil der knytter sig en række medlemsfordele fx assistance til virksomhedsbesøg blandt forskere og etablering af forskningsprojekter. FabLab (RUC) FabLab er et prototypelaboratorium, som udover at være åbent for universitetets studerende og forskere også er målrettet iværksættere og virksomheder. Brugerne kan frit benytte sig af laboratoriets faciliteter, som bl.a. omfatter laserog 3D-printere samt CNC-maskiner. I FabLab et kan brugerne desuden få teknisk assistance fra laboratoriets tekniske personale. Business in Society (CBS) Business in Society er samarbejds- og netværksplatforme, der har til formål at fremme tværfaglige forskningsprojekter mellem forskere, erhvervsliv, studerende og offentlige institutioner. Ved at organisere platformene om udvalgte temaer er hensigten desuden, at virksomheder åbent kan henvende sig med spørgsmål og derfra sendes videre til relevante forskere og dermed gøre indgangen til universitetet lettere. 9

10 Bilag.1 Beskrivelse af operatører rådgivning og videnformidling 3.2. Klynge- og netværksorganisationer Hvem er aktørerne? Klynge- og netværksorganisationer samler virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder inden for specifikke områder som fx vand, vind, biomasse, fødevarer, lyd, services, velfærdsinnovation, etc. Målet er generelt at fremme innovation, vidensamarbejde og kompetenceudvikling og dermed vækst og beskæftigelse hos klyngens virksomheder. Organiseringen og finansieringen af klynger og netværk varierer meget. Nogle klynge- og netværksorganisationer er forankret hos videninstitutioner, fx universiteter og GTS er. Andre er selvstændige non-profit organisationer. Endelig er nogle klynger og netværk underordnet andre klyngerorganisationer. De fleste klynger og netværk finansieres af en blanding af offentlige tilskud og privat medfinansiering. En del har status af innovationsnetværk eller såkaldte SPIR-platforme og finansieres af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Flere klynger modtager endvidere regionale projektmidler. De klynger og innovationsnetværk, der har hovedsæde i Copenhagen, omfatter bl.a.: Life science og medtech Biopeople*; Innovationsnetværket for Medico-Teknik*; ScanBalt Bioregion; Medicon Valley Alliance; Medico Innovation. Miljø og energi herunder cleantech Innovationsnetværket for Miljøteknologi*; Innovationsnetværket for Klimatilpasning*; Innobyg*; ipower**; Biovalue**, CLEAN; Biopro; Danish Water Forum; Gate 21; Energiklyngecenter Sjælland; Bright Green Laundry Technology (Bornholm); Grønt Byggeri på Bornholm. Transport og logistik Transportens Innovationsnetværk*; Det Maritime Danmark; Scandinavian Transport Center. ICT og Finans Infinit*; CFIR Innovationsnetværk for Finans IT*. Fødevarer InSPIRe**; Fødevareplatform Region Sjælland; Grønt Center; Agro Valley Denmark; Gourmet Bornholm. Andre Innovationsnetværket Service Platform*; Dansk Lyd*; Dansk lys*; MADE (industriel produktion)**; Klyngeudvikling Bornholm; Nano Connect Scandinavia (nanoteknologi); MaskinTeknik Industrien Bornholm; Kunsthåndværkerklyngen ACAB (Bornholm); Oplevelsesuniverset Bornholm (turisme). * innovationsnetværk. ** SPIR Platforme 10

11 Bilag.1 Beskrivelse af operatører rådgivning og videnformidling 3.2. Klynge- og netværksorganisationer - fortsat En del landsdækkende klynger og netværk har endvidere en stærk tilstedeværelse i Region Hovedstaden og Region Sjælland på trods af, at de er forankret andre steder i landet. Det gælder fx Innovationsnetværket for Livsstil, Bolig og Beklædning, Danish Food Cluster, Invio og MedTech Innovation mv. Hvem er målgruppen? Klynge- og netværksorganisationerne henvender sig både til små og store virksomheder. Da det er en kerneopgave for innovationsnetværkene at fremme vidensamarbejde, henvender de sig primært til virksomheder, som har ressourcer og videnhøjde til at indgå i samarbejde med fx universiteter. Brugerprofil Der deltager på landsbasis ca virksomheder årligt i aktiviteter i klynger og netværk, hvoraf ca. halvdelen kommer fra Sjælland/Hovedstaden. Ca. 63 procent af virksomhederne i innovationsnetværkene er små virksomheder med under 50 ansatte. I Region Hovedstaden er det særligt klynger inden for sundhed/life science, energi/milø/cleantech og IT, der dominerer. I Region Sjælland er der også centrale klyngeorganisationer inden for transport og logistik samt fødevarer. Kerneaktiviteter Klynge- og netværksorganisationernes vægtning af aktiviteter varierer efter klyngens udviklingsbehov. Nogle af de typiske aktiviteter er beskrevet i boksen på næste side. Matchmaking og netværksskabelse Innovationsnetværkene og klyngeorganisationer varetager i de fleste tilfælde aktiviteter, der skal matche virksomheder med relevante forskere/studerende, andre virksomheder eller offentlige myndigheder. Aktiviteterne kan fx have karakter af uformelle møder og netværk, ERFA-grupper, matchmakingarrangementer, hvor forskere og virksomheder præsenterer ideer for hinanden.. Videnformidling Klyngeorganisationerne arbejder via videnformidling med at holde medlemmerne opdateret med ny viden og forskning, fx gennem faglige konferencer eller gå-hjem-møder. Kompetencer og talenttiltrækning De fleste klyngeorganisationer arbejder også med kompetenceopbygning, fx gennem skræddersyede efter- og videreuddannelsestilbud og kompetenceudviklingsforløb rettet mod klyngens behov. Desuden er flere klynger i dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner om klyngevirksomhedernes kompetencebehov. Endelig arrangerer klyngeorganisationerne forskellige tiltag målrettet studerende fx innovationscups og/eller bruger studerende i projekter med virksomheder. Branchemæssige knudepunktsfunktion Innovationsnetværk og klyngeorganisationer skal som led i at understøtte klyngens medlemmer kunne henvise til relevante aktører i erhvervsfremmesystemet og assisterer i forbindelse med ansøgninger til programmer Internationalt samarbejde/international matchmaking Fx afsøgning af nye markeds- og eksportmuligheder samarbejde med relevante partnere, fx Eksportrådet. i 11

12 Bilag.1 Beskrivelse af operatører rådgivning og videnformidling 3.2. Klynge- og netværksorganisationer - fortsat Andre aktiviteter Klynge og netværksorganisationerne er i varierende grad involveret i en række andre opgaver, der ligger uden for kerneaktiviteterne. Disse aktiviteter kan fx være understøttet af regionale midler, statslige forsknings- og innovations-ordninger eller af private partnere. Det gælder fx; Facilitering af konkrete innovations- og samarbejdsprojekter for virksomheder og videninstitioner herunder finansiering af forprojekter, hvor forskere og virksomheder afprøver mulighederne for at etablere længerevarende samarbejde. Assistance i forbindelse med deltagelse i internationale forsknings- og udviklingsprojekter, fx Horizon2020. Nogle klynger har intense inkubationsprogrammer målrettet vækstvirksomheder i klyngen med særligt potentiale. Det gælder fx SOLID-programmet hos Interactive Denmark. Tilgængelighed og synlighed Kendskabsgraden blandt målgruppevirksomhederne varierer, men ligger samlet set på et ganske pænt niveau blandt de operatører, vi har interviewet. Fx oplyser CFIR, at ud af det fulde potentiale på 800 virksomheder, der arbejder inden for Finans IT, deltager ca. halvdelen i organisationens tilbud i større eller mindre grad. Tilsvarende vurderer innovationsnetværket for Livsstil, Bolig og Beklædning, at ca. 30 procent af målgruppe-virksomhederne i Hovedstaden har kendskab til netværket. Inden for det maritime område vurderes kendskabsniveauet som værende meget højt. 12

13 Bilag.1 Beskrivelse af operatører rådgivning og videnformidling 3.3. GTS-institutter Hvem er aktørerne? Omfatter otte Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS), der har som kerneforretning at gøre forskningsbaseret viden anvendelig for erhvervslivet. GTS-institutterne opererer nationalt. Herudover er der i varierende grad knyttet til specifikke videnmiljøer på universiteterne samt til netværk og klynger. Alle GTS-institutterne har hovedkvarterer eller afdelinger i Copenhagen. GTS-institutterne omfatter Teknologisk Institut, Force Technology, Alexandra Instituttet, Bioneer, DELTA, DFM, AgroTech og DHI. Hvem er målgruppen? GTS-institutterne er fortrinsvist målrettet små- og mellemstore virksomheder, men med forskelligt fagligt fokus. Fx er Alexandra Instituttet i høj grad orienteret imod it-branchen og it-udvikling, mens Bioneer er fokuseret på videntunge bioteknologiske virksomheder. Teknologisk Institut er det største og bredest favnende GTS-institut. Hvem er brugerne Over halvdelen (ca. 53 procent) af GTS ernes brugere ligger i Region Hovedstaden/Sjælland. Brugerne er fortrinsvis små- og mellemstore virksomheder inden for de områder, som GTSinstitutterne er specialiserede i. SMV er udgør således 91 procent af GTS ernes samlede antal brugere. GTS erne er endvidere operatører på flere offentligt finansierede innovationsprogrammer. Her er fokus især på iværksættere og SMV er uden forudgående erfaring med vidensamarbejde. GTS erne spiller således en vigtig rolle i at stimulere mindre virksomheder til at samarbejde med videninstitutioner. Kerneydelserne GTS-institutternes overordnede kerneaktiviteter er teknologiudvikling og specifik teknologisk rådgivning af små og mellemstore virksomheder. Disse ydelser er indtægtsdækkede og udbydes på markedsvilkår. 8 procent af GTSsystemets omsætning er bundet i resultatkontraktmidler med Uddannelses- og Forskningsministeriet og går til forskningsog udviklingsaktiviteter. Derudover er GTS-nettet som nævnt operatør på flere offentlige innovationsfremmeordninger. De er beskrevet i boksen neden for. Innovationsagentordningen Giver små- og mellemstore virksomheder mulighed for at få et gratis innovationstjek af en professionel konsulent mhp. 1) at identificere muligheder for innovation og vidensamarbejde i virksomheden, 2) at formidle samarbejde med videninstitutioner. I perioden har virksomheder i Copenhagen gjort brug af innovationsagentordningen. 13

14 Bilag.1 Beskrivelse af operatører rådgivning og videnformidling 3.3. GTS-institutter - fortsat Andre ydelser GTS-institutterne er involveret i en lang række forsknings- og Opfinderrådgivningen (Teknologisk Institut) Tilbyder borgere, forbrugere og arbejdstagere mulighed for at få rådgivning til at realisere ideer til nye produkter, løsninger eller koncepter - gennem salg af licensrettigheder til eksisterende virksomheder. Rådgivningen vedrører bl.a. rettighedsbeskyttelse af opfindelser, vurdering af markeds-potentiale, koncept- og prototypeudvikling og salg af rettig-heder. InnoBooster (indbefatter tidl. Videnkupon) Via InnoBoosterprogrammet, finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og administreret af Innovationsfonden, kan SMV er søge om tilskud til en videnpakke på mellem og kroner. Videnpakken kan eventuelt indbefatte samarbejde med en forsker/konsulent fra et GTS-institut eller et universitet. 602 virksomheder har i perioden benyttet sig af videnkuponordningen i Copenhagen. Langt de fleste samarbejder indgås med et GTS-institut. Endelig udbyder GTS erne skræddersyede kurser målrettet konkrete SMV ers behov, fx inden for forretningsudvikling, teknologi og kommunikation udviklingsprojekter i samarbejde med virksomheder og universiteter, som har til formål at styrke GTS erne videnopbygning. En del af disse projekter finansieres af resultatkontraktmidler fra forsknings- og innovationsstyrelsen. Flere GTS-institutter er tovholdere for innovationsnetværk inden for de brancher, som GTS erne henvender sig til. Fx driver Alexandra Instituttet innovationsnetværket Infinit. 14

15 Bilag.1 Beskrivelse af operatører accelererende udviklingsforløb 4.1. Forskerparker og inkubationsmiljøer Hvem er aktørerne? Forskerparker: CAT, Scion DTU, Symbion, COBIS. Inkubationsmiljøer for studerende: CSE Lab, Katapult, Skylab, CPH Business Inkubatoren Øvrige inkubationsmiljøer: Det Grønne Iværksætterhus, 13 Vækstfabrikker. Hvem er målgruppen? Forskerparkernes målgruppe er forsknings- og teknologibaserede iværksættere. Inkubationsmiljøerne er målrettet studerende fra universiteter og erhvervsakademier, der ønsker at starte egen virksomhed. Derudover rummer COBIS et inkubationsmiljø for life sciencestuderende. De øvrige inkubationsmiljøers målgrupper er vækstlaget af iværksættere og mindre virksomheder i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Brugerprofil Der bor sammenlagt over 500 virksomheder i de fire forskerparker. Mere end 400 studerende er på årsbasis i kontakt med inkubationsmiljøer for studerende (bor i miljøet eller deltager i miljøets aktiviteter.) Hvor de fleste virksomheder i forskerparkerne arbejder inden for life science, biotek, it/hardware og kommunikation, optages iværksætterne i inkubationsmiljøerne i højere grad på baggrund af en god ide, og de arbejder inden for en lang række fagområder. Kerneydelser Aktørerne danner den fysiske ramme om et iværksætter- og innovationsmiljø, hvor virksomhederne bl.a. har mulighed for at leje kontor-, test- og laboratoriefaciliteter, og hvor de får adgang til netværk, videndeling og sparring med de øvrige virksomheder i miljøet. Derudover tilbydes forskellige former for rådgivning enten som led i et længerevarende forløb eller som et særskilt tilbud. Endelig kan virksomhederne finde investorer via tilknyttede programmer og netværk. Om kerneydelserne: Formålet med kerneydelserne er at skabe faglige miljøer med en stor kritisk masse, hvor iværksættere med ambitioner og potentiale tilbydes gunstige rammer for udvikling og vækst. Forskerparkerne og inkubationsmiljøerne har typisk tilknyttet interne og eksterne rådgivere og mentorer, der kan hjælpe virksomhederne med fagspecifikke eller kommercielle problemstillinger, bl.a. via 1-1 rådgivning, gennem længere forløb eller på workshops o.lign. Rådgiverne er ofte forskere, konsulenter fra private virksomheder, erfarne erhvervsfolk eller medarbejdere i de øvrige virksomheder i miljøet. I tillæg hertil udbyder flere forskerparker vækstprogrammer til udvalgte virksomheder med et særligt vækstpotentiale. Her indgår de i et intensivt forløb med klare milepæle og målsætninger, og de tilføres ekstra ressourcer i form af rådgivning, mentoring og kapital se også afsnit 4.3 Accelerace. 15

Kortlægning af erhvervsfremmesystemet. Bilag 1. Uddybende information om aktørerne

Kortlægning af erhvervsfremmesystemet. Bilag 1. Uddybende information om aktørerne Kortlægning af erhvervsfremmesystemet i Copenhagen Bilag 1. Uddybende information om aktørerne November 2014 Bilag.1 Beskrivelse af operatører lokal erhvervsfremme 1. Lokal erhvervsfremme Hvem er aktørerne?

Læs mere

Kortlægning og analyse af det regionale erhvervsfremmesystem i Danmark. Bilagsrapport

Kortlægning og analyse af det regionale erhvervsfremmesystem i Danmark. Bilagsrapport Kortlægning og analyse af det regionale erhvervsfremmesystem i Danmark Bilagsrapport Indholdsfortegnelse 1.A. Generelt om lokal erhvervsfremme... 3 1.B. Nøgletal om lokal erhvervsfremme i de enkelte regioner...

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere

Kortlægning af erhvervsfremmesystemet. - Hovedrapport

Kortlægning af erhvervsfremmesystemet. - Hovedrapport Kortlægning af erhvervsfremmesystemet i Copenhagen - Hovedrapport November 2014 Kortlægning af erhvervsfremmesystemet i Copenhagen Formål Formålet med denne analyse er give en kortlægning af erhvervsfremmesystemet

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Væksthuset byder velkommen

Væksthuset byder velkommen Velkommen Væksthuset byder velkommen Det er vores mål at fordoble antallet af vækstvirksomheder i regionen. Væksthuset skal være internationalt førende og være det naturlige omdrejningspunkt for vækstiværksættere

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014

KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014 KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014 PROGRAM Frau Karin Tischer Hvad må vi bruge ressourcer/midler til o o o Afholdelse af temadage og informationsmøder Kortlægge aktuelle behov og muligheder samt udarbejdelse

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk

Læs mere

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2015-2020 Vilje til vækst er erhvervslivet sat i centrum for indsatsen. For at tydeliggøre, at det ikke blot

Læs mere

Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen. torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00

Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen. torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00 Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00 Indlæg v. Hans Henrik Bruhn, Nordjysk FødevareErhverv Projekt Fødevareindsatsen - et unikt

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet

MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI 2015 Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 1 tre Innovationsnetværk på podiet Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet Virksomhedscase Frokost

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR Nordjylland 11 kommuner De 5 KKR er KKR Midtjylland 19 kommuner KKR Hovedstaden 29 kommuner

Læs mere

Medico Bazar 2016 har fået vokseværk - kom og vær med

Medico Bazar 2016 har fået vokseværk - kom og vær med MedTech Innovation - Nyhedsbrev februar 2016 View this email in your browser NYT FRA MEDTECH INNOVATION Medico Bazar 2016 har fået vokseværk - kom og vær med Vil du opleve den nyeste medikotekniske udvikling

Læs mere

Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland Tlf. 70 21 08 08 www.vhnordjylland.dk

Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland Tlf. 70 21 08 08 www.vhnordjylland.dk Væksthus Nordjylland Business Region North Denmark Regionalt Vækstforum Væksthus Nordjylland EU-kontor Kommunal erhvervsservice Væksthus Nordjylland Væksthus Nordjylland holder til i NOVI Science Park,

Læs mere

Performanceregnskab 2015 Det samlede landskab af væsentlige klynger og innovationsnetværk i Danmark

Performanceregnskab 2015 Det samlede landskab af væsentlige klynger og innovationsnetværk i Danmark Performanceregnskab 2015 Det samlede landskab af væsentlige klynger og innovationsnetværk i Danmark Udarbejdet af Cluster Excellence Denmark på vegne af Klyngeforum Forum for klynge- og netværksindsatsen

Læs mere

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder 14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder Åbent Vækstforum Sjælland Brevid: 2562639 Resume CAPNOVA ansøger om tilskud til projektet Innovations- og fundraisingvejledning til mindre

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 31 Vækstforum for Region Midtjylland

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network 14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network Åbent Forberedelsessekretariatet for Vækstforum Sjælland Brevid: 3087592 Resume Der søges om 700.000 kr. til projektet: Indstationering af en medarbejder fra

Læs mere

Cleantechdag 15.3.2010

Cleantechdag 15.3.2010 Cleantechdag 15.3.2010 Dagens Program 10.00 Nye virksomheder i Cleantech Partnerskab 10.30 Hvordan får Cleantech virksomheder de bedste muligheder? 11.00 Copenhagen Cleantech Cluster 11.30 Gate 21 11.45

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Region Hovedstaden Vækstforum. 23. oktober 2007

Region Hovedstaden Vækstforum. 23. oktober 2007 Region Hovedstaden Vækstforum 23. oktober 2007 Hvem er vi? 5 væksthuse et i hver region Etableret som erhvervsdrivende fonde og ejet af kommunerne Har professionel bestyrelse (2 medlemmer udpeget af Vækstforum)

Læs mere

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Favrskov Kommune er kåret som Østjyllands bedste erhvervskommune i 2010, 2011,

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

Opfølgning på investeringer fra de regionale udviklingsmidler

Opfølgning på investeringer fra de regionale udviklingsmidler Eventuelle er i forhold til påkrævede Handlingsplanstema 1: Fokuseret erhvervsudvikling skaber virksomheder i vækst Vækstaftale 1 - Tiltrække virksomheder og investeringer Leadpartner er Copenhagen Capacity

Læs mere

Vejen til kapital og kompetencer gennem CAT. Fra idé til virksomhed

Vejen til kapital og kompetencer gennem CAT. Fra idé til virksomhed Vejen til kapital og kompetencer gennem Fra idé til virksomhed Et unikt brand Forskerpark Innovationsmiljø Investeringsselskab Selvstændigt aktieselskab Rådgivning og kapital fra fire kilder Innovationsmiljø

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

BEDRE Business. for dig og din virksomhed

BEDRE Business. for dig og din virksomhed BEDRE Business for dig og din virksomhed Vidste du? at der er ca. 10.000 virksomheder i Aalborg Kommune. at der hvert år etableres ca. 1.000 nye virksomheder. at BusinessAalborg rådgiver ca. 800 iværksættere

Læs mere

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Regeringens strategi Virksomheder V V Æ V Æ K V Æ K S V Æ K S T 2015 Virksomhedernes udfordringer Fald i Industrieksporten på +16% fra jan 2008

Læs mere

Vækstaftaler

Vækstaftaler Vækstaftaler 2017-2019 Som et led i udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) ønsker Vækstforum at indgå tre vækstaftaler, som skal være med til at løse komplekse vækstudfordringer

Læs mere

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson s iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009 Iværksætteri Styrke den regionale iværksætterkultur Sikre stærke iværksætterkompetencer Styrke et attraktivt kapitaludbud

Læs mere

Handlingskatalog Erhvervspolitik 2011-2013

Handlingskatalog Erhvervspolitik 2011-2013 Handlingskatalog Erhvervspolitik 2011-2013 Indsatsområde Handling Indhold Samarbejdspartner Et godt erhvervsklima Udvikle samarbejdet med Ringsted Erhvervsforum Videreudvikle netværksformer i regi af Ringsted

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

- GØR UDFORDRINGER TIL MULIGHEDER SAMMEN MED OS

- GØR UDFORDRINGER TIL MULIGHEDER SAMMEN MED OS - GØR UDFORDRINGER TIL MULIGHEDER SAMMEN MED OS Dagens Program 13:00 13:10 Velkomst og introduktion ved Gunhild Sander Garsdal 13:10 13:30 Muligheder i Horizon2020 inden for sundhed og velfærd v/ Kim Kryger,

Læs mere

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore

Læs mere

Danmark har fortsat en udfordring.

Danmark har fortsat en udfordring. Danmark har fortsat en udfordring. Væksthus Sjælland arbejder med at skabe vækst i mere end 800 virksomheder om året Det arbejder vi for og det måles vi på Flere ansatte Øget eksport Øget omsætning Større

Læs mere

Ny VÆKST i turismen en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020

Ny VÆKST i turismen en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020 Ny VÆKST i turismen 2.0 - en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020 Juni 2016 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Turisme Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18.

Annoncering efter operatør til Vækstforums program Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18. Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Innovation i Danmark - Udfordringer, muligheder og indsats Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Danmarks udfordringer Lav produktivitetsudvikling: Årlig produktivitetsvækst

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

KlyngeMIDT 2009-2011

KlyngeMIDT 2009-2011 KlyngeMIDT 2009-2011 Vækstforums regionale partnerskab om netværk og klynger. v/ Bent B. Mikkelsen, Region Midtjylland Væksthus Midtjylland d. 15 januar 2009 1 www.regionmidtjylland.dk Dagsorden Vækstforum

Læs mere

SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER. 23. april 2014

SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER. 23. april 2014 SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER 23. april 2014 PROGRAM Hvad må vi bruge ressourcer/midler til o o o Afholdelse af temadage og informationsmøder Kortlægge aktuelle behov og muligheder

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

GLOBAL GLOBALISERINGSPROGRAMMET I NORDJYLLAND. NOVI, Aalborg

GLOBAL GLOBALISERINGSPROGRAMMET I NORDJYLLAND. NOVI, Aalborg GLOBAL GLOBALISERINGSPROGRAMMET I NORDJYLLAND NOVI, Aalborg Fakta om Globaliseringsprogrammet Programperiode: 3 år (2011 2013) Programkonsortiet består af følgende parter: Aalborg Universitet NordDanmarks

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

De regionale vækstforuminvesteringer hovedkonklusioner

De regionale vækstforuminvesteringer hovedkonklusioner N O T A T De regionale vækstforuminvesteringer 2014 - hovedkonklusioner 1. Regionale investeringer i erhvervsudvikling for over 1,3 mia. kroner Regionerne og de regionale vækstfora har i 2014 været med

Læs mere

Region Hovedstaden. Kontraktbilag 1. Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity.

Region Hovedstaden. Kontraktbilag 1. Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. 1 1. Indledning Dette dokument indeholder kravspecifikation for indholdet i evalueringen

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

Vækstforums møde den 31. august 2009 - bilag til pkt. 6

Vækstforums møde den 31. august 2009 - bilag til pkt. 6 Bilag til mødet i Vækstforum den 31. august 2009 Program for Vidensamarbejde Baggrund I Vækstforums handlingsplan for 2007-2008 er Viden i arbejde beskrevet som et initiativ, der skal sikre den regionale

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 VÆKSTHUS SYDDANMARKS TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 SKAB VÆKST MED PROFESSIONEL BESTYRELSE. 5. MAJ 2015. VÆKSTHUSENE Gør udfordringer til muligheder PROGRAM FOR DAGEN 1. 15.00. Velkomst og introduktion til

Læs mere

POTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S

POTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S Tid til INNOVATION Innovationsagenterne identificerede en række indsatsområder, og vi fandt hurtigt det fokus- område, der havde det største potentiale. De satte os i kontakt med en ekspert, der havde

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Iværksætteri i uddannelsessystemet

Iværksætteri i uddannelsessystemet Iværksætteri i uddannelsessystemet Udvalget vedr. Regional Udvikling den 7. oktober 2015 v/ruth Strøm Iværksætteri Rationalet Øget produktivitet Flere job Innovation Bringer nye produkter, services og

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthusene i Danmark - Fakta I alt 5 Væksthuse i Danmark ét i hver region. Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Væksthus

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

InnovationsAgenterne. Innovationssystemet. Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699

InnovationsAgenterne. Innovationssystemet. Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699 InnovationsAgenterne Innovationssystemet Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699 Formål med Innovationsagent ordningen At bringe teknologisk viden og inspiration til SMVerne og identificere

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk.

Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk. Performanceregnskab 2014 Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk. Skemaet er opdelt i tre blokke: A. Netværkets struktur (Generelle

Læs mere

Vækstforum. Ansøgning: Team Vækst Danmark. 1. december Sagsnr.: 15/ SAGSFREMSTILLING Projektet Team Vækst Danmark er placeret i kategori A

Vækstforum. Ansøgning: Team Vækst Danmark. 1. december Sagsnr.: 15/ SAGSFREMSTILLING Projektet Team Vækst Danmark er placeret i kategori A Vækstforum 1. december 2015 Ansøgning: Team Vækst Danmark Sagsnr.: 15/39035 SAGSFREMSTILLING Projektet Team Vækst Danmark er placeret i kategori A Indstilling: Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd. (udarbejdet december 2013)

Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd. (udarbejdet december 2013) Resultatkontrakt mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2014 (udarbejdet december 2013) 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Parterne 3 3 Vilkår 4 4 Indsatsområder 4 5 Mål 5 6 Økonomi 7 7 Kontrakt

Læs mere

http://fi.dk/innovation/innovationdanmark http://fi.dk/publikationer/2008/innovationdanmark-2008-handlingsplan fra-raadet-for-teknologi-og-innovation/ RTI s innovationsindsats Innovationsprojekter Store

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Forslag til aktiviteter som kan indgå i handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi

Forslag til aktiviteter som kan indgå i handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Forslag til aktiviteter som kan indgå i handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Dato: 10. marts 2015 Brevid: 2453034 Behandling i Udvalget for europæiske relationer, 16. marts

Læs mere

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,

Læs mere

Indstilling. Støtte fra Erhvervspuljen til videreudvikling af Agro Food Park. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17. november 2010.

Indstilling. Støtte fra Erhvervspuljen til videreudvikling af Agro Food Park. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17. november 2010. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 17. november 2010 Støtte fra Erhvervspuljen til videreudvikling af Agro Food Park 1. Resume Der lægges med denne indstilling op til at støtte den videre

Læs mere

Midtjysk Eksport og Internationaliseringsprogram

Midtjysk Eksport og Internationaliseringsprogram Midtjysk og Internationaliseringsprogram Mission: Moskva, juni 2013 Claus Mortensen Projektleder Agro Park/GLOBALmidt Agro Park, 14 marts 2013 INTERNATIONALISERING AF DIN VIRKSOMHED - At give mulighed

Læs mere

Baggrund og rationale for de Regionale Erhvervsudviklingsprogrammer. Vækstforum. Markedsvilkår. Virksomhederne

Baggrund og rationale for de Regionale Erhvervsudviklingsprogrammer. Vækstforum. Markedsvilkår. Virksomhederne Baggrund og rationale for de Regionale Erhvervsudviklingsprogrammer Herning 12. november 2008 v/ Bent Mikkelsen Markedsvilkår og rammevilkår Statslige rammevilkår -Skat -Afgifter -Regulering Markedsvilkår

Læs mere