Tysk og innovation: Eksempler på forløb

Transkript

1 Tysk og innovation: Eksempler på forløb Ifølge formålsparagraffen for både stx og hf skal uddannelserne udvikle elevernes kreative og innovative evner ( 1 stk.4). At innovere betyder i en gymnasial sammenhæng at tilføre noget nyt til en nærmere defineret kontekst og eller problemstilling. Innovationskompetencen har et produktivt fokus, da det går ud på at ændre gennem at skabe. Tyskfagets identitet udgøres af de tre søjler færdighed, viden og kultur, og faget beskæftiger sig med kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande. Gennem arbejdet med tysk sprog opnår eleverne kompetence til at kommunikere på tysk og indsigt i kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande. Dette giver lyst og evne til at reflektere over og med forståelse gå i dialog med andre kulturer. Som et humanistisk fag er fagets genstandsfelt først og fremmest mennesket som kulturskabende og kulturskabt væsen. Gennem analyse og fortolkning af menneskeskabte produkter skal eleverne tilegne sig viden og kulturforståelse og blive i stand til at kombinere viden fra tyskfaget med viden fra andre fagområder. Tekstbegrebet er bredt, og teksten kan derfor være trykt, elektronisk, auditiv eller visuel. Der skal indgå originalt tysksproget materiale dvs. materiale, der oprindeligt er produceret på tysk. Analyse af tekster spiller en central rolle, således også i innovationsprojekter. Processen i arbejdet med at udarbejde en innovativ løsning vil ofte kunne inddeles i tre: en undersøgelse af problemstillingen, en udarbejdelse af løsningen og en evaluering af løsningen. Analysen og fortolkningen vil således ikke være endemålet, men derimod et nødvendigt middel til målet (løsningen). Tyskfaget kan bidrage i hele processen, men det vil ofte være relevant at fokusere på dele af den. I den daglige undervisning er der således oplagte muligheder for at træne elevernes kreative og innovative evner. Herunder følger eksempler på forløb med innovation i tyskfaget. 1

2 Titel Niveau Motivationen for netop dette emne Problemstilling Formål Beziehungen Tyf B (1.g) og Tyf C Elever har brug for relationelle kompetencer, på modersmålet såvel som på fremmedsproget, hvis de skal begå sig. Dette emne arbejder bevidst med at styrke disse færdigheder. Begrebet Beziehungen er omfattende. Her skitseres mulige tilgange med eksempler på velegnet materiale. Kernetekst læses af alle. Elever får hertil en ekstra tekst af forskellig længde alt efter niveau. De to tekster inddrages i udvikling af det innovative stof. Beziehungen: Tema: Wie stellt man seinen Freund vor? Tema: Wie soll eine Scheidung ablaufen? Tema: Wie sollen Freunde miteinander umgehen? Lære fremmedsprog samtidig med, at man skærper elevernes sociale bevidsthed og evne til at skabe social innovation. Social innovation tager udgangspunkt i en oplevet disharmoni i samfundet, som man ønsker at forandre. Målet er at handle på denne disharmoni og dermed skabe ny værdi for de implicerede parter. Inden for fremmedsprogsundervisningen vil sproget være det centrale redskab at udnytte handleorienteret. På basis af et tysksproget tekstmateriale, som omhandler temaet Beziehungen ud fra forskellige vinkler, skal eleverne opnå viden og sproglige færdigheder, der sætter dem i stand til at gennemtænke problemstillinger og argumentere for og imod forskellige handlemuligheder. Faglige mål Forløbsbeskrivelse læse og forstå forskellige typer af ubearbejdede tysksprogede tekster samt ubearbejdede tysksprogede tekster anvende relevante lytte- og læsestrategier samt relevante mundtlige og skriftlige kommunikationsstrategier på tysk redegøre for og reflektere over tysksprogede litterære tekster og andre kunstneriske udtryksformer samt analysere og fortolke disse Nedenstående opgaver er tænkt som forskellige forslag til innovativ omgang med det tyske materiale. I praksis vil man kunne vælge en eller flere opgaver fra hver fase alt efter tid og behov. 2

3 Fase 1: ordforrådstilegnelse Memoryspil: Eleverne udvælger i 4-mandsgrupper centrale gloser fra teksten. Evt. fordelt på ordklasser, så en gruppe finder substantiver, en anden verber etc. Gloserne skrives i tabel med tysk ord og dansk ord. Lamineres og klippes ud i kort af gruppen. Grupperne spiller eget memoryspil, hvor dansk og tysk glose skal parres. Man læser glosen op, så alle kan høre ordet. Herefter afprøves de andre gruppers spil. Grammatikfokus: ordklasser og substantivernes genus Kryds og tværs med Hot Potatoes : Eleverne instrueres i det gratis interaktive program Hot-potatoes på nettet. De finder centrale gloser i teksterne og laver parvist kryds og tværsøvelser til de andre elever. Fase 2: Tekstforståelse Terningespil: spilleplade med felter. Ved nogle felter stilles spørgsmål til teksten. Det kan være direkte handlingsspørgsmål eller multiple-choice fx med karakteristik af personerne og deres motiver. Alt efter svarets korrekthed får spilleren mulighed for at rykke flere skridt videre. Den spiller, der først er kommet i mål, vinder. Hver gruppe kan lave en spilleplade. Forkerte udsagn: Alle elever producerer 5 forkerte skriftlige udsagn om teksten. Hver elev bytter udsagn med en anden, der skal rette sætningerne, så de stemmer overens med tekstens indhold. Eleverne sidder herefter sammen, læser op og korrigerer hinanden mundtligt. Kan evt. fortsættes med flere runder og evt. bruges som aflevering. Gruppekonkurrence omkring teksten: I grupper fremstilles fx 6 spørgsmål til en tekst. Der skal være et lige antal grupper, så to grupper herefter kan placeres over for hinanden. Man skiftes til at stille hinanden spørgsmål og giver point fra 1-3 alt efter, hvor rigtigt svar der blev givet. Til sidst sammentælles pointene og man kan gå videre til en ny gruppe med nye spørgsmål. Inderkredsen af grupper roter fx med uret. Den gruppe, der efter flere runder har fået flest point, har vundet. Gæt en person eller en ting: Eleverne deles i to hold, der laver post-it sedler med personnavne eller ting fra flere tekster til emnet. En elev får en af sedlerne i panden fra det andet hold uden at kende sin identitet. Eleven skal nu udspørge de andre i 3

4 sin gruppe for at finde frem til sin identitet. Holdet må kun svare med ja eller nej. Hvis eleven har gættet rigtigt i løbet af fx 8 spm., får hans hold et point. Således fortsættes med de andre sedler, indtil holdet er færdigt og point kan tælles op. Herefter er det det andet holds tur til at gætte deres sedler. Det hold, der får flest point, har naturligvis vundet. Fase 3: Argumentation og løsningsforslag Digt en slutning: Nogle tekster har en åben slutning ( fx Vielleicht wird alles nochmal gut ), andre tekster kan man skrive om fra et udvalgt punkt i historien. Fokus kan være at gøre familien eller forholdet bedre igen ud fra spørgsmål som: Wie kommen die Personen besser klar?, Erzähl was die Personen tun, um glücklicher zu werden?. De nye slutninger kan læses op i grupper eller i klassen og diskuteres mundtligt på tysk. Tegne-taleøvelse Wie sieht dein Traummann/ deine Traumfrau/ deine Traumwohnung etc. aus? Eleverne finder hver et billede på nettet af deres drømmemand el. lignende. Eleverne danner par, der sidder over for hinanden. Den ene elev skal nu tegne den andens drømmefyr efter dennes dessiner og hans egne spørgsmål på tysk uden at se billedet. Bagefter byttes rollerne. Husorden: Fremstil en husorden, der kan forbedre forholdet mellem personerne i en af teksterne, eller en generel husorden. Grammatikfokus: modalverber og ledsætninger med weil Idégenering: tænketerning : Tænketerningen er en nyttig metode, som kan hjælpe med at skifte perspektiv på idégenerering og sikre, at man får presset sine elever udenfor deres sædvanlige tænkemåder. Forberedelse: Print, klip, fold og lim origami terningen, forbered et bord med en stak papir og en eller flere penne til hver deltager. Trin 1 Eleverne placeres i grupper rundt om et bord med deres kuglepenne. Emnet skrives midt på papiret og tænketerningen kastes. Trin 2 Eleverne begynder at skrive deres idéer med udgangspunkt i den side, der vender opad. For eksempel skal en rød side fokusere på det intuitive og følelsesmæssige perspektiv, en grøn side på det praktiske etc. Når ideerne stilner af (efter 5 minutter), kast terningen igen. Gentag, indtil alle siderne har været repræsenteret eller indtil der er gået 40 minutter. 4

5 Trin 3 Endelig samles alle idéerne ind og læses op af eleverne. Trin 4 På baggrund af ideerne udformer eleverne i grupper en skriftlig husorden på tysk, der kan forbedre familiens forhold. Parterapi: Udtænk en parterapi, der vil forbedre forholdet mellem personerne i to af de læste tekster. Idegenerering: Omvendt brainstorm : Omvendt brainstorm er en underholdende metode til idéudvikling. Ofte kan det være lettere for mange at tænke negativt eller modsat, og det kan være med til at fremprovokere nye løsninger og idéer. Det udnytter metoden omvendt brainstorm, hvor der skal søges efter de dårlige idéer til at løse en given problemstilling. De vigtigste udsagn vendes om efter brainstormen, så de kommer til at fremstå som positive ideer til fremtiden. To lange stykker papir tapes til et bord (den ene over den anden) Trin 1 Eleverne går rundt om bordet med deres kuglepenne. Et emne fx Wie führt man eine glückliche Ehe? skrives i midten af papiret. Eleverne får 8 minutter til at finde på så mange svagheder og trusler som muligt. De siger højt, hvad de skriver, mens de skriver ned på tysk. Alle pointer skal skrives ned. Trin 2 Når de 8 minutter er gået og hver elev har identificeret nogle svagheder og trusler, skal de rotere omkring bordet. Trin 3 Herefter bruger eleverne 8 minutter til at vende alle svagheder og trusler til muligheder, før de igen roterer omkring bordet og bruger yderligere 8 minutter på at udvikle deres idéer. Endelig opsummeres idéerne og læses op for deltagerne. Metoden egner sig til at skabe dynamik i et gruppearbejde, der er lidt træg. Det omvendte er også underholdende og det i sig selv kan være stimulerende for en idégenereringsproces. Husk: ingen kritik og vurdering af de idéer, som smides på bordet. Der er ingen forkerte ideer i denne fase, formålet er kvantitet frem for kvalitet. Vær vild de skøre og spontane idéer virker fremmende på kreativiteten, så man får flere brugbare og relevante idéer i sidste ende. Trin 4 Rollespil: Eleverne danner par fra teksten eller fiktive par, der skal i parterapi og udtænker, hvilke problemer de har i deres forhold. De kommer til en anden elev/parterapeuten, der udspørger dem. Alle parter trækker på de ideer, de har genereret ved brainstorm. TV-debat-videooptagelse:. Der findes 2 videofotografer (mobil) 5

6 og 2 tv-værter. Resten af eleverne danner 4 grupper. 2 elevgrupper forbereder proargumenter for en persons handlinger i teksten/teksterne. Personerne udvælges af eleverne. 2 elevgrupper forbereder contra-argumenter mod personens handlinger. Fotografer og TV-værter forbereder spørgsmål imens. Eleverne filmes nu som ekspertgrupper/ almindelige borgere, der svarer på TV-værtens spørgsmål i to sæt optagelser. Mundtlig evaluering af optræden og argumenter i plenum efter afspilning af video via projektor. Spil: Bist du ein guter Sohn/eine gute Tochter?: Eleverne fremstiller i grupper en spilleplade med 12 felter fra start til mål. Der tilknyttes relevante spørgsmål til nogle af felterne- fx Hast du jemals deine Geschwister geschlagen? eller Wie oft spülst du zu Hause? Svarmulighederne kan være enten ja/nej, multiple choise eller frie alt efter det niveau, man ønsker. Om alle omstændigheder vil spilleren rykke frem eller tilbage i spillet afhængig af svaret. Grupperne spiller hinandens spil. Grammatikfokus: spørgeord og ordstilling Videoforedrag om familierelationer: Eleverne vælger i 4- mandsgrupper 3 scener fra deres yndlingsfilm om familieforhold (sprog i filmen er underordnet, men filmen skal kunne findes på nettet eller på dvd). Der laves print-screen billeder af scenerne. Eleverne forbereder et foredrag på tysk om hver scene, der indeholder billedbeskrivelse og angivelse af relationer og konflikter. Læreren tjekker evt. de sproglige formuleringer. Foredraget optages nu på video via mobiltelefon. En elev i gruppen optager, mens de andre på skift står og fortæller om hver deres billede, der blæses op på projektor. Foredragene vises herefter i klassen og kommenteres mundtligt på tysk af de andre elever. Diskussion i matrixgrupper: Et lige antal grupper på ca. 4 elever formulerer 3 spørgsmål til temaet Beziehungen, som de finder interessante at diskutere. Fx Soll man seinen Eltern alles erzählen Darf man fremdgehen?. Spørgsmålene skrives i tabel, lamineres og klippes ud. Grupperne bytter herefter spørgsmål, hvorefter de hver diskuterer en anden gruppes spørgsmål. Spørgsmålene trækkes fra en bunke med bagsiden opad på bordet. Herefter dannes nye grupper med ca. 2 elever fra hver gruppe. I den nye gruppe diskuteres alle de spørgsmål, eleverne tilsammen har med. Afleveringsøvelser til temaet: Einen Fanbrief oder einen Schmähbrief schreiben: Eleven vælger en central person i en af teksterne. Herefter skrives et 6

7 fanbrev eller et smædebrev til denne. Eleven præsenterer sig og fortæller, hvorfor han skriver. Herefter argumenteres for eller imod det, personen i teksten har gjort. Billedbeskrivelse 1: Eleverne vælger 2-3 billeder af bestemte familierelationer som kærestepar eller familie på nettet. Billederne kan være synkrone eller diakrone. Herefter laves en skriftlig billedbeskrivelse af hvert billede. Opgaven afsluttes med en sammenligning. Billedbeskrivelse 2: Eleverne vælger 3-4 billeder på nettet af bestemte familierelationer som kærestepar eller familie. Billederne indsættes i programmet Photostory 3 og eleverne tilføjer overskrifter og lægger mundtlige billedbeskrivelser hen over hvert billede. Herefter genererer programmet en lille film. Det innovative element i forløbet Ideen er, at eleverne i videst muligt omfang selv skal fremstille materialer, der er egnede til tekstbearbejdning. Det vil skærpe deres motivation og tekstindsigt og udvikle deres kreative evner. Der tilstræbes en progression i arbejdet, således at eleverne udvikler deres innovative evner fra ordforrådstilegnelse over tekstrelaterede opgaver til friere argumentationsøvelser. Evaluering Materiale Formativ og summativ Eksempler: Tema: Wie stellt man seinen Freund vor?: Ein netter Kerl (Wohmann i Kurzgeschichten - einmal anders ) Meine Eltern (Peren i Greif zu ) Alte Liebe postet nicht (Lemhöfer i Greif zu ) Tema: Wie soll eine Scheidung ablaufen? Der Vater ( Wölfel i Ansichten ) Sonntag (Bolliger i Ansichten) Vielleicht wird alles nochmal gut (Hanisch i Beziehungen) Bei mir soll das mal anders werden (Bröger i Beziehungen ) Modell einer Großfamilie (Danella i Beziehungen ) Tema: Wie sollen Freunde miteinander umgehen? Spuck vor ihr aus (Görlich i Meine Zeit ), Freundschaftsringe (Michels i Kurzgeschichten einmal anders ) Veitel und seine Gäste (Schnurre i Leb wohl mein Freund ) 7

8 Titel Berlin Niveau Motivationen for netop dette emne Formål Faglige mål Forløbsbeskrivelse Tyf B (2.g) Berlin er et populært emne i tyskundervisningen, og de fleste beskæftiger sig i større eller mindre omfang med emnet. Opnå kendskab til den historiske, kulturelle og samfundsmæssige udvikling i Berlin. Både i de valgte arbejdsformer undervejs i forløbet og i det afsluttende produkt, hvor eleverne selv skal producere et materiale til at formidle den opnåede viden, udvikles elevernes innovative kompetencer. Forløbet kan evt. kombineres med en studietur. forstå talt tysk standardsprog om kendte emner formidlet gennem forskellige medier læse og forstå forskellige typer af ubearbejdede nyere og enkle ældre tysksprogede tekster samt ubearbejdede tysksprogede tekster fra de sidste 10 år redegøre på tysk for kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande med hovedvægten på Tyskland efter 1945 inddrage en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i tysksprogede lande i arbejdet med fiktive og ikke-fiktive tysksprogede tekster og medier Projektets faser: 1. Einstieg Med udgangspunkt i reklamekampagnen fra Berliner Morgenpost Berlin ist taler eleverne om, hvad der kendetegner Berlin. 2. Open Space med BERLIN / Hvad vil du gerne vide (mere) om Berlin? Eleverne brainstormer på emnet og vælger sig ind på et undertema, som de skal arbejde med. Efterfølgende kan eleverne søge informationer om det valgte tema på nettet, og læreren kan bidrage med relevant tekstmateriale. 3. Eleverne formidler deres viden i plenum (fx. Powerpoint/Screencast/Videoforedrag) og underviser hinanden. Eleverne formidler deres viden til de andre fx i form af et oplæg og sørger for at supplere med en elevaktiverende øvelse inden for emnet (fx en multiple choice, jeopardy eller noget helt andet), der inddrager de øvrige elever på holdet. 8

9 4. Kreativ skriveøvelse: Eleverne skal ud fra deres nye viden om byen (Berlin) lave et (nyt) slogan til byen, som vil kunne tiltrække unge turister. Eleverne kan evt. forinden have set Berlins nuværende slogankampagne sei.berlin. 5. Herefter kan forløbet fortsættes på to forskellige måder: I DK Brand din egen by: Lav en Kopenhagen-kampagne / Århuskampagne a la Berlin ist fra Berliner Morgenpost inkl. matchende billede. Før eleverne går i gang, skal de brainstorme på spørgsmålet: Was ist Kopenhagen für dich? I BERLIN Eleverne ser inden afrejse eksempler på reklamefilm (hvordan brander man en by?) fx. 50 Menschen - eine Frage, og bliver kort introduceret for (evt. af en mediefagslærer) hvordan man laver en reklamefilm / hvad man skal være opmærksom på. Opgaven: Lav en reklamefilm for unge danskere om Berlin. Eksempler på benspænd til opgaven: - der skal indgå et interview med en tysker - eleverne skal vælge fokus i forhold til det emne / den vinkel, de arbejdede med i begyndelsen af forløbet (eks. Street Art, Musikleben, die Berliner Mauer osv.) Man kan også vælge at lave en lille folder med tekst og billeder som reklame for Berlin, hvis man ønsker at fokusere mere på skriftlighed. Det innovative element i forløbet Evaluering Materiale - Eleverne skaber deres eget undervisningsmateriale og afprøver det på andre elever. - Der er mulighed for at inddrage en ekstern samarbejdspartner til at evaluere elevernes produkter (fx. en partnerskole, et reklamebureau eller et turistbureau). - Eleverne tvinges til at tænke nyt og arbejde kreativt og innovativt med det faglige stof og formidlingen af det - både i forhold til processen og produktet. Produkterne (reklamefilm, kampagne, slogan) kan evt. bedømmes / evalueres af en ekstern part

10 Elevproduceret materiale Relevant tekstmateriale om Berlin (fiktive tekster og sagprosa). 10

11 Titel Niveau Problemstilling Formål Faglige mål Forløbsbeskrivelse Wiederverwertung Tyf B (2.g) Hvordan kan man ændre adfærdsvaner i hverdagen i forhold til grøn omstilling? Lære fremmedsprog samtidig med, at man bevidstgør danske elever om den progressive tilgang til affaldssortering og genbrug i de tysksprogede lande. forstå talt tysk standardsprog om kendte emner formidlet gennem forskellige medier læse og forstå forskellige typer af ubearbejdede nyere og enkle ældre tysksprogede tekster samt ubearbejdede tysksprogede tekster fra de sidste 10 år redegøre på tysk for studerede tysksprogede tekster og emner, analysere disse og perspektivere til andre tekster, idet de benytter et nuanceret ordforråd samt anvender elementær morfologi og syntaks korrekt udtrykke sig skriftligt på tysk med et varieret ordforråd og med sikkerhed i den centrale morfologi og syntaks anvende relevante lytte- og læsestrategier samt relevante mundtlige og skriftlige kommunikationsstrategier redegøre på tysk for kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande med hovedvægten på Tyskland efter 1945 inddrage en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i tysksprogede lande i arbejdet med fiktive og ikkefiktive tysksprogede tekster og medier samt sammenligne studerede tysksprogede tekster og emner med andre kultur- og samfundsforhold Forløb i overskrifter: 1) Einstieg 2) Omfang, art og formål med recycling i tysktalende lande 3) inspiration til genbrugskampagne fra tyske gymnasier 4) udarbejdelse af genbrugskampagne på skolen Einstieg Lydfil med tekst og film Affaldssortering : tekst til overblik med lydfil - hvordan sorteres i Tyskland? umwelt/recycling/- /id%3d60850/nid%3d60850/did%3d119396/1vel52p/index.h tml Aus alt mach neu! Superindføring i genanvendelse - film med mange eksempler på genbrug af cder, beton, plastik etc. til kunst, 11

12 mode, legeplads umwelt/recyclinggalerie/- /id%3d60850/nid%3d60850/did%3d119930/1tqwec8/index. html Arbejdsark til let indføring - hvor skal hvilket affald hen? ament/dws/abfall_und_muell/arbeitblaetter_abfall_muell_dem okratiewebstatt.pdf Hvad er Wiederverwertung og Recycling hvordan foregår det? Korte tekster og en quiz om affald og genanvendelse god og saglig til overblik (let leksikontekst) (powerpoint med billeder) Hvordan genanvendes (overblik diagram) Recycling-Weltmeister Deutschland Private Entsorger leisten entscheidenden Beitrag zum Klimaschutz BDE Bundesverband der Deutschen Entsorgungs-, Wasser- und Rohstoffwirtschaft e.v. om genbrug i procenter Svar på spørgsmål om nytten af affaldssortering Lav en genbrugskampagne Lav en genbrugskampagne, der er målrettet gymnasiets elever! Brug eksempler fra tyske gymnasier som inspiration. Kampagnens faser: Brug dette dokument til inspiration for kampagnens faser YjmPZRm9cQduNfLxXDO4za5Go/edit Problemformulering: Hvad kan genbruges i jeres hverdag? Hvad skal det bruges til? Hvad nytter det? Inspiration fra tyske gymnasier Aus Alt mach Neu Upcycling i klassen Wiederverwertung von Abfallprodukten - (let kort med billeder) 12

13 beeskow.de/index.php?action=projekttage09&content=wertvoll wertlos 1) Aus Elektroschrott, Abfall, Verpackungsmüll, einst mit hohem Energieaufwand hergestellt, wurden Plastiken, Objekte, Schmuck. (kort let tekst) 2) Gymnasium Eckental sammelt die meisten Althandys in ganz Bayern Schulwettbewerb zur Aktion Handy clever entsorgen 3) Seit Jahren schon wurden am Werner-Jaeger-Gymnasium unbrauchbare CDs und DVDs gesammelt und der Wiederverwertung zugeführt Byen som råstoflager til genanvendelse ning.jsp Det innovative element Evaluering Materiale Eleverne laver deres egen kampagne. Eleverne tvinges til at tænke nyt og arbejde kreativt og innovativt med det faglige stof og formidlingen af det - både i forhold til processen og produktet. Eleverne forelægger evt. deres ideer for skolens elever og ledelse, der tager stilling til dem. Desuden kan man inddrage en ekstern samarbejdspartner til at evaluere elevernes produkter (fx. en partnerskole eller en miljøorganisation) Se links under forløbsbeskrivelsen 13

14 Titel Niveau Motivationen for netop dette emne Formål Das Unheimliche TYF A (3.g) Emnet er velegnet til at kombinere ældre og nyere tekstmateriale og kan dermed dække flere af lærerplanens krav til Tysk A-niveau. På basis af et tysksproget tekstmateriale både ældre og nyere, som omhandler temaet Das Unheimliche ud fra forskellige vinkler, skal eleverne opnå viden om emnet og sproglige færdigheder. De skal ligeledes tilegne sig et relevant ordforråd om emnet. Ideen er, at eleverne i videst muligt omfang selv skal fremstille materialer, der er egnede til tekstbearbejdning. Det vil skærpe deres motivation og tekstindsigt og udvikle deres kreative evner. Derudover skal forløbet styrke elevernes mundtlige præsentationskompetence, idet de på forskellig vis skal præsentere stof for de andre på holdet. Der tilstræbes en progression i arbejdet, således at eleverne udvikler deres innovative evner fra ordforrådstilegnelse over tekstrelaterede opgaver til friere præsentationsøvelser. Derudover er der også indtænkt øvelser, der muliggør undervisningsdifferentiering i forhold til elevernes ofte forskellige faglige niveauer. Faglige mål Forløbsbeskrivelse læse og forstå forskellige typer af ubearbejdede nyere og ældre tysksprogede tekster samt ubearbejdede tysksprogede tekster fra de sidste 10 år give en klar og nuanceret redegørelse på tysk for studerede tysksprogede tekster og emner og forholde sig analyserende og perspektiverende til dem med anvendelse af et varieret og nuanceret ordforråd og med sikkerhed i morfologi og syntaks føre en samtale på et sammenhængende og nuanceret tysk om emner, de er fortrolige med, tage aktivt del i diskussioner og argumentere for forskellige synspunkter anvende relevante lytte- og læsestrategier samt relevante mundtlige og skriftlige kommunikationsstrategier på tysk redegøre for og reflektere over tysksprogede litterære tekster og andre kunstneriske udtryksformer samt analysere og fortolke disse udtrykke sig skriftligt på tysk med et nuanceret ordforråd og med sikkerhed i morfologi og syntaks Ordforrådstilegnelse og begrebsafklaring Brainstorm 1: individuel skriveøvelse (ca. 10 min): eleverne 14

15 skal skrive de første fem ord, der falder dem ind, når de hører ordet unheimlich. Herefter skal de skrive 5 sætninger, hvor gloserne indgår (en sætning pr. ord). Brainstorm 2: Gloseindsamling: eleverne laver sammen en liste i et fællesdokument (fx. i google docs) med gloser til emnet. De deler dem ind i ordklasser (substantiver, verber, adjektiver). Brainstorm 3: Mundtligt pararbejde: eleverne fortæller på baggrund af gloserne hinanden om, hvad de synes er uhyggeligt og hvorfor. De kan også fortælle om en uhyggelig oplevelse, de har haft som barn eller for nylig. Fluesmækker - glosetræning: Der skrives tyske gloser (fx fra dagens tekst eller gloser til emnet) rundt omkring på tavlen i tilfældig orden. Eleverne deles i to hold og stiller sig i to slangekøer foran tavlen. Den første i rækken får en fluesmækker i hånden. Læreren siger et ord på dansk og eleverne skal smække ordet på tavlen. Den, der først finder det rigtige tyske ord og smækker det, får point til sit hold og går bagerst i køen. Øvelsen fungerer som en god icebreaker og får aktiveret eleverne fysisk. Derudover er konkurrenceelementet motiverende. Quizlet glosetræning: Eleverne kan i online-programmet Quizlet skrive gloser ind på hhv. dansk og tysk, og programmet generer automatisk forskellige øvelser til at træne gloserne med bl.a. vendekort. Tekstforståelse Elever underviser elever: eleverne inddeles i grupper, som skaber deres egne opgaver, som de andre elever på holdet skal løse. De uforberedte elever, der ikke har læst lektien, aktiveres imens med tekstlæsning. Udfordringen: Hvordan sikrer I jer, at alle får en god forståelse af teksten? Inddeling i grupper fx: - handling - personkarakteristik - temaer / uhyggelige elementer i teksten - perspektivering til andre læste tekster inden for emnet Den varme stol: Øvelsen er tænkt som en alternativ måde at lave en personkarakteristik på og træner den spontane, 15

16 mundtlige sprogfærdighed og samtale. Eleverne inddeles i par eller i små grupper og får hver tildelt en person fra teksten. De skal nu skiftes til at sidde i den varme stol og de andre skal stille spørgsmål. Personen i den varme stol skal svare på spørgsmålene som personen fra teksten. Det er meningen, at eleverne må spørge om alt muligt (også noget, som eleven i den varme stol ikke nødvendigvis kan svare på via teksten her må eleven så selv digte og bruge sin fantasi til at beskrive personen, som eleven tror, personen fra teksten ville svare). Eksempler på spørgsmål: - hvor gammel er du? - har du børn? - hvad kan gøre dig vred / ked af det / irriteret / glad? - dyrker du motion? - osv. Tekstspørgsmål med snebolde: eleverne skal hver især skrive tre spørgsmål til dagens tekst på tre forskellige sedler (gerne flere farver papir). Når de har skrevet et spørgsmål, krøller de papiret sammen til en snebold og kaster den på gulvet fx i midten af lokalet. Alle rejser sig og går op og trækker en kugle og finder en makker at stille spørgsmålet på sedlen til. Når makkerne har svaret på hinandens spørgsmål, kaster de snebolden på gulvet og tager en ny og finder en ny makker. Det gør ikke noget, hvis de kommer til at trække det samme spørgsmål flere gange. Det øger blot hukommelsen. Sproglige / grammatiske øvelser Adjektiv-bøjning: i en tekst er alle adjektiverne blevet fjernet og der er nu blot markeret med en tom streg, hvor adjektiverne skal stå. Eleverne skal indsætte passende adjektiver og bøje dem rigtigt. Benspændet er, at historien skal blive uhyggelig. Her får de brug for nogle af de gloser, som de har trænet tidligere i forløbet. Substantiverede adjektiver: da forløbets titel og fx teksten Der Tote am Schilift indeholder et substantiveret adjektiv (das Unheimliche og der Tote) er det oplagt at gennemgå dette med eleverne. De kan fx blive bedt om at finde alle de substantiverede adjektiver i et tekststykke (fx fra Der Tote am Schilift ). Konjunktiv I: I teksten Gespenster er der et afsnit, der er skrevet i konjunktiv I. Elevernes opgave er at finde dette afsnit og omsætte tekststykket til direkte tale. 16

17 Mundtlige præsentationsøvelser FORMÅLET med de følgende øvelser er at træne elevernes mundtlige sprogfærdighed og deres præsentationskompetence. Øvelserne lægger op til, at eleverne i højere grad kommer på banen, da de skal formidle deres viden til de andre på holdet. Unheimliche Bilder: Gruppearbejde: eleverne skal på nettet finde et uhyggeligt billede af Caspar David Friedrich og lave et lille foredrag for de andre. Opgaven kunne fx lyde: 1) Wann ist die Malerei entstanden? 2) Gibt es einen Titel? 3) Beschreibt das Bild genau (Komposition, wichtige Linien und Formen, Symmetrie, Vorder- Mittel- und Hintergrund, Bewegung / Statik, Farben, Licht und Schatten, Proportionen). 4) Kommentiert den Symbolwert des Motivs. Warum ist das Bild unheimlich? 5) Welche Geschichte wird eurer Meinung nach erzählt? Unheimliche Songs: Gruppearbejde om tre Rammstein-sange. Grupperne får tildelt hver deres sang. Eleverne skal både forholde sig til teksten, musikken og musikvideoen og efterfølgende præsentere deres arbejde for de andre. Opgaven kunne fx lyde: 1. Lest und übersetzt den Song ins Dänische. 2. Hört euch die Musik auf youtube an. 3. Beantwortet die folgenden Fragen: - Welche Geschichte wird im Song erzählt? - Was drückt die Musik aus? - Wie passt die Musik zum Inhalt des Textes? - Was sehen wir im Musikvideo? - Welche Symbole und Farben gibt es im Video? - Wie passt das Video zum Inhalt des Textes? - Welche unheimlichen Elemente / Wirkungsmittel gibt es im Song, im Video und in der Musik? - Wie wirken der Inhalt, die Musik und das Video auf euch ein? 4. Stellt eure Ergebnisse der Klasse vor. Niveauopdelte præsentationer: Holdet kan deles i tre grupper: Gruppe 1 arbejder med teksten på et elementært tekstforståelsesniveau. De læser op og oversætter i fællesskab og taler med hinanden om det, de lige har læst. Gruppe 2 arbejder med teksten (her: Gespenster ) på et 17

18 analyserende og fortolkende plan. De skal lave en mundtlig præsentation af hele teksten på baggrund af en wordle, en ordliste eller en powerpoint. Præsentationen kan fx ligne en eksamensfremlæggelse, hvor de taler ud fra en disposition: Ein kurzes Resumee der Handlung (im Theater - im Haus - am nächsten Tag). Eine Charakteristik der Personen. Eine Übersicht über die unheimlichen / außergewöhnlichen Elemente im Text. Gruppe 3 arbejder med et uddrag af Freuds teori om Das Unheimliche. Deres opgave er at lære de andre på holdet om hans teori. Oplægget kan fx indeholde følgende: Wer war Sigmund Freud? Eventuell kurz über die Psychoanalyse. Eine Erklärung seiner Theorie über das Unheimliche. Findet u.a. wichtige / gute Zitaten im Text. Wie passt Freuds Theorie über das Unheimliche zum Text "Gespenster"? Skriftligt arbejde Eine unheimliche Geschichte: eleverne skal lave en skriftlig aflevering, hvor de på baggrund af nogle billeder, som de kan vælge imellem, skal skrive en uhyggelig historie, der kunne passe til billedet. Omfang ca. 1 side. Kreatives Schreiben: Teksten Der Tote am Schilift indeholder en mordgåde, der aldrig bliver opklaret og slutter med en masse åbne spørgsmål fra fortælleren. Eleverne kan derfor skrive forhistorien til teksten og samtidig besvare fortællerens spørgsmål. Dette kan gøres som en fælles skriveøvelse for hele klassen, hvor eleverne i grupper skriver videre på de andre gruppers historie. Man kan fx bruge google docs og oprette et antal fællesdokumenter, som passer til antallet af grupper. Gruppe 1 starter med at skrive i dokument 1. Gruppe 2 starter med at skrive i dokument 2. osv. Efter ca. 7 minutter bytter grupperne dokumenter, så gruppe 1 skriver videre i dokument 2, gruppe 2 skriver videre i dokument 3 osv. Benspændet er, at der skal laves en sammenhængende fortælling, og grupperne bliver derfor nødt til at læse det, der er blevet skrevet af de andre, før de kan fortsætte. De kan ikke bare fortsætte deres egen historie, men tvinges til at tage stilling til noget nyt og gå med på andres idéer. 18

19 Det innovative element i forløbet Evaluering Materiale Fordi eleverne i videst muligt omfang selv skal fremstille materialer, der er egnede til tekstbearbejdning, kommer de i højere grad selv på banen og tvinges til at arbejde kreativt og innovativt med det faglige stof og formidlingen af det. Formativ og summativ Her skitseres mulige eksempler på forskelligt materiale både ældre og nyere, der dækker tekst, musik og billeder. Caspar David Friedrich: diverse billeder fundet på nettet Rammstein: Mein Herz brennt Rammstein: Du riechst so gut Rammstein: Mein Teil Jürg Schubiger: Der Tote am Schilift Helgard Huber: Dämonen der Dunkelheit Marie Luise Kaschnitz: Gespenster Sigmund Freud: Das Unheimliche (uddrag) E.T.A. Hoffmann: Der Sandmann (uddrag) 19

20 Titel Den grammatiske værktøjskasse Niveau Motivationen for netop dette emne Tyf B (1.g og 2.g) Eleverne glemmer hurtigt de grammatiske regler, de har lært, og kan synes, at grammatik er kedeligt og svært. Forløbet udspringer af et ønske om, at eleverne lærer grammatiske regler og bøjningssystemer udenad. Eleverne skal selv udarbejde undervisningsmateriale, der kan hjælpe dem og de andre elever på holdet med at lære udenad. Idéen er at lave en værktøjskasse med øvelser, som kan tages frem og bruges gentagne gange i undervisningen for at repetere og træne grammatik. Formål at fremme elevernes grammatiske kunnen både i det mundtlige og det skriftlige sprog at lære grammatiske regler (repetition) at lære grammatiske regler UDENAD for at kunne benytte dem også i spontant sprogbrug at lære at tale og skrive korrekt tys at arbejde selvstændigt, kreativt og innovativt med egen læring Faglige mål Forløbsbeskrivelse Samarbejde, kreativitet, (pædagogisk) formidling af et fagligt stof, udenadslære, udtrykke sig på tysk med sikkerhed i den centrale morfologi og syntaks. Opgave: Eleverne skal arbejde gruppevis med hver deres grammatiske emne (de skal vælge et emne blandt de emner, der er gennemgået fx artikler, svage verber, personlige pronominer, præpositioner). De skal udarbejde materiale, der kan bruges til at lære de grammatiske regler for gruppens emne udenad. De skal til slut afprøve materialet på de andre grupper. Forløbet starter med en brainstorm i grupperne og afsluttes med en evaluering. Projektets faser: 1. brainstorm: Eleverne skal komme med idéer til, hvordan man kan lære de grammatiske regler, bøjningsskemaer, bøjningsmønstre osv. udenad. Kravene til produktet / produkterne er, at det skal være sjovt, anderledes og anvendeligt i den daglige undervisning og evt. derhjemme. Tænk kreativt og ud af boksen! Her anvendes forskellige åbne-teknikker til idégenerering. Der er formuleret benspænd i opgavebeskrivelsen. 20

21 2. Eleverne vælger ét eller måske flere forslag ud, som de vil arbejde videre med. Her anvendes lukke-teknikker. 3. Eleverne sørger for at skaffe det nødvendige materiale og aftale, hvem der tager hvad med. 4. Eleverne sætter sig ind i de grammatiske regler for emnet, så de ved, hvad de taler om, og så deres produkt(er) bliver korrekt(e)! De skal sørge for at konsultere læreren, inden de udarbejder deres materiale for at få korrigeret eventuelle fejl. Her kommer den faglige viden i spil. 5. Eleverne udarbejder materialet. Formgivning og færdiggørelse 6. Eleverne afprøver produkterne på de andre fra holdet. Værdiskabelsen 7. Evaluering af resultaterne (lærte vi og de andre noget?) Det innovative element i forløbet Evaluering Materiale Eleverne skaber deres eget undervisningsmateriale og afprøver det på andre elever. Et af kravene til opgaven er, at eleverne skal tænke ud af boksen og således lave et produkt, der ikke ligner det, de i forvejen kender fra grammatikbøgerne. På den måde bliver de tvunget til at tænke og arbejde anderledes og kreativt med det faglige stof. Projektet tvinger ligeledes eleverne til at reflektere over, hvordan de lærer bedst. Evaluering af resultaterne (lærte vi og de andre noget?) En grammatikbog. Eleverne producerer derudover selv materialet. 21

22 Titel Niveau Motivationen for netop dette emne Formål Faglige mål Forløbsbeskrivelse Faglige udfordringer i tyskfaget Tyf B (1.g og 2.g) At bevidstgøre eleverne om, hvordan de lærer bedst og muliggøre differentieret undervisning. Dette forløb minder om forløbet Den grammatiske værktøjskasse i strukturen, men er indholdsmæssigt mere åbent, fordi det ikke er begrænset til en gren inden for faget. Forløbet giver eleverne mulighed for at arbejde intensivt med det, som de synes, er det mest udfordrende ved at lære tysk. Forløbet muliggør differentiering og skaber motivation hos eleverne, fordi de får ejerskab. - demonstrere viden om fagets identitet og metoder anvende relevante lytte- og læsestrategier samt relevante mundtlige og skriftlige kommunikationsstrategier Projektets faser: 1. OPEN SPACE: Eleverne får spørgsmålet: Hvad er de største faglige udfordringer i tysk? og skal i en open space-øvelse både idégenerere og vælge sig ind på den udfordring, som de vil arbejde videre med. Eksempler på emner kan fx være: grammatik, ordforråd, mundtlighed, tekstlæsning/tekstforståelse, forberedelse/lektier. 2. Eleverne arbejder nu i grupper med den valgte udfordring. De skal udarbejde undervisningsmateriale fx i form af øvelser/opgaver, der vil træne dem og de andre elever på holdet i at løse udfordringen. I løbet af gruppearbejdet kan læreren facilitere processen vha åbne og lukke-teknikker. 3. De færdige produkter afprøves på de andre fra holdet og til slut evalueres hele processen (lærte vi og de andre noget?) Det innovative element i forløbet Evaluering Materiale Eleverne skaber deres eget undervisningsmateriale og afprøver det på andre elever. Eleverne bliver tvunget til at reflektere over læreprocesser, tænke nyt og arbejde kreativt og innovativt med det faglige stof. De færdige produkter afprøves på de andre fra holdet og til slut evalueres hele processen (lærte vi og de andre noget?) Eleverne producerer selv materialet. 22

23 23