Innovation og innovative kompetencer - forløb og øvelser Af: Mette Asaa

Transkript

1 Innovation og innovative kompetencer - forløb og øvelser Af: Mette Asaa Innovation kan defineres på mange måder. I denne artikel vil jeg kort skitsere hvad, jeg opfatter som innovation i en undervisningssammenhæng og hvilke udfordringer det fører med sig. Dernæst vil jeg give eksempler på innovative forløb i tyskundervisningen, og afslutningsvis vil jeg komme med forslag til nogle øvelser, der kan styrke elevernes innovative kompetencer. Innovation og innovative kompetencer Innovation er en kreativ proces, der bygger på faglig viden. Deri er der for så vidt ikke tale om noget nyt og revolutionerende, for det at lave projektarbejde i fremmedsprogsundervisningen er de fleste vant til. Men i innovationsbegrebet ligger også, at man i processen skal skabe noget nyt, der har værdi for andre. Denne traditionelt set merkantile opfattelse må efter min mening blødes lidt op i forhold til innovation i en undervisningssammenhæng. I den daglige tyskundervisning er det for mig vanskeligt at se, hvordan innovative forløb kan omsættes til værdi for nogen uden for skolen blandt andet på grund af elevernes endnu manglende faglige viden. Medmindre man er heldig at få kontakt til en ekstern samarbejdspartner (fx en virksomhed eller et museum), der vil indgå et samarbejde med tyskelever, og hvor begge parter kan få gavn af det, eller skolen har en kontakt til en tysk partnerskole, må værdiskabelsen derfor forstås i en smallere kontekst, således at innovationsprocessen også betragtes som værdiskabende, når andre elever end de elever, der har arbejdet med forløbet eller produktet får noget ud af det. Det kan fx være de andre elever på holdet eller på skolen. Nogle mener, at man sjældent når så langt som til værdiskabelsen, og at den del af innovationsprocessen måske slet ikke hører hjemme i gymnasiesammen- Mette Asaa underviser i tysk og drama ved Ørestad Gymnasium 24

2 hæng. Men er det så stadig innovation? Jeg er tilbøjelig til at svare nej, det er det ikke, for det er netop værdiskabelsen, der adskiller det innovative projektforløb fra projektforløb i almindelighed. Når det er sagt, vil jeg dog mene, at man - uanset om den nye viden omsættes til værdi for andre - godt kan arbejde med at styrke elevernes innovative kompetencer både i længerevarende projektforløb og i små øvelser i et enkelt modul. Nogle af disse øvelser beskriver jeg senere i artiklen, og de indeholder alle elementer, som er elevaktiverende, motiverende, samarbejdsorienterede, kreative og fysiske hvad der tilsammen gerne skulle styrke elevernes innovative evner. Det innovative forløb I et innovativt forløb skal eleverne i en kreativ proces omsætte deres faglige viden til et produkt, der skaber værdi for andre. Den kreative proces består af flere faser. Man skal ikke opfatte disse faser, som afsluttede, for det kan ofte give god mening at springe rundt imellem faserne i processen, således at man skiftevis åbner og lukker processen. Lærerens rolle er at agere vejleder og facilitator, og udfordringen i denne sammenhæng er at finde balancen mellem at hjælpe og dominere. Læreren skal stå på sidelinjen og komme med faglige indspark, men må ikke bestemme over elevernes idéer og valg, så risikerer han/ hun nemlig at fratage eleverne deres kreativitet og sætte en stopper for deres idégenerering. Det er vigtigt, at der er en god stemning i lokalet og blandt deltagerne, når der skal arbejdes på en anderledes og kreativ måde. Til at skabe den gode og trygge stemning og få eleverne til at tænke ud af boksen kan det være en god idé at lave nogle små øvelser, der ryster dem sammen og tvinger dem ud af deres vante tankemønstre. Der findes et hav af energizers / icebreakers, og mange af dem varer ikke mere end nogle få minutter. De er gode at bruge i starten af processen, men kan også anvendes løbende, fx hvis man fornemmer, at energiniveauet daler eller der er en gruppe, der er kørt fast. Når der skal tænkes nyt, kan det af og til være en fordel, at eleverne sættes sammen i nye konstellationer. Her er nogle eksempler på hvordan man kan blande eleverne og danne nye grupper ud fra tilfældigheder: Find sammen med en med samme hårfarve, tøjfarve, øjenfarve etc. som dig selv. Gå sammen med to andre, der har samme type sko på som dig selv. Eleverne stiller sig op på en række efter hårlængde, højde, alder, hvor langt de har til skole etc. Herefter kan læreren ud fra rækken inddele eleverne i det antal grupper, der er behov for. Eksempler på innovative forløb: Her er to eksempler på korte forløb, der kan afvikles på 3-5 moduler: Forløb 1: Den grammatiske værktøjskasse Forløbet udspringer af et ønske om, at eleverne lærer grammatiske regler og bøjningssystemer udenad. Eleverne skal selv udarbejde undervisningsmateriale, der kan 25

3 hjælpe dem og de andre elever på holdet med at lære udenad. Idéen er at lave en værktøjskasse med øvelser, som kan tages frem og bruges gentagne gange i undervisningen for at repetere og træne grammatik. Formål: at fremme elevernes grammatiske kunnen både i det mundtlige og det skriftlige sprog at lære grammatiske regler (repetition) at lære grammatiske regler UDENAD for at kunne benytte dem også i spontant sprogbrug at lære at tale og skrive korrekt tysk at arbejde selvstændigt, kreativt og innovativt med egen læring Opgave: Eleverne skal arbejde gruppevis med hver deres grammatiske emne (de skal vælge et emne blandt de emner, der er gennemgået fx artikler, svage verber, personlige pronominer, præpositioner). De skal udarbejde materiale, der kan bruges til at lære de grammatiske regler for gruppens emne udenad. De skal til slut afprøve materialet på de andre grupper. Forløbet starter med en brainstorm i grupperne og afsluttes med en evaluering. Projektets faser: 1. Brainstorm: Eleverne skal komme med idéer til hvordan man kan lære de grammatiske regler, bøjningsskemaer, bøjningsmønstre osv. udenad. Kravene til produktet/produkterne er, at det skal være sjovt, anderledes og anvendeligt i den daglige undervisning og evt. derhjemme. Tænk kreativt og ud af boksen! Her anvendes forskellige åbne-teknikker til idégenerering. Der er formuleret benspænd i opgavebeskrivelsen. 2. Eleverne vælger én eller måske flere forslag ud, som de vil arbejde videre med. Her anvendes lukke-teknikker. 3. Eleverne sørger for at skaffe det nødvendige materiale og aftale hvem, der tager hvad med. 4. Eleverne sætter sig ind i de grammatiske regler for emnet, så de ved hvad, de taler om og så deres produkt(er) bliver korrekt(e)! De skal sørge for at konsultere læreren, inden de udarbejder deres materiale for at få korrigeret eventuelle fejl. Her kommer den faglige viden i spil. 5. Eleverne udarbejder materialet. Formgivning og færdiggørelse. 26

4 6. Eleverne afprøver produkterne på de andre fra holdet. Værdiskabelsen. 7. Evaluering af resultaterne (lærte vi og de andre noget?) I evalueringen af forløbet mente alle elever, at de havde lært mere end ved normal undervisning (fx gennemgang på tavlen). Dette kan man som lærer jo vælge at efterprøve fx med en test (evt. en test, som eleverne selv udarbejder). Forløb 2: Dette forløb minder om forløb 1 i strukturen, men er indholdsmæssigt mere åbent, fordi det ikke er begrænset til en gren inden for faget. Forløbet giver eleverne mulighed for at arbejde intensivt med det, som de synes, er det mest udfordrende ved at lære tysk. Forløbet muliggør differentiering og skaber motivation hos eleverne, fordi de får ejerskab. Projektets faser: 1. OPEN SPACE: Eleverne får spørgsmålet: Hvad er de største faglige udfordringer i tysk? og skal i en open space-øvelse både idégenerere og vælge sig ind på den udfordring, som de vil arbejde videre med. Eksempler på emner kan fx være: grammatik, ordforråd, mundtlighed, tekstlæsning/tekstforståelse, forberedelse/lektier. 2. Eleverne arbejder nu i grupper med den valgte udfordring. De skal udarbejde undervisningsmateriale fx i form af øvelser/opgaver, der vil træne dem og de andre elever på holdet i at løse udfordringen. I løbet af gruppearbejdet kan læreren facilitere processen vha åbne og lukke-teknikker. 3. De færdige produkter afprøves på de andre fra holdet og til slut evalueres hele processen (lærte vi og de andre noget?) Forløbene kan varieres på utallige måder og man kunne også forestille sig, at eleverne afprøver deres materiale på andre af skolens tyskhold. Det ville fx være oplagt at bede 2.g-elever, der har tysk som begyndersprog, om at udvikle materiale til 1.g-elever med tysk som begyndersprog og efterfølgende undervise dem gruppevis. En mere detaljeret beskrivelse af et sådan forløb kan man læse i Metoder fra Innovation og Entreprenørskab, som ligger som pdf-fil på hjemmesiden: hvor der i øvrigt også findes yderligere forløbsbeskrivelser med innovation og andet fremmedsprog. 27

5 Øvelser til styrkelse af innovative kompetencer Det kan være vanskeligt at finde tid til at lave længerevarende projektarbejde, men det behøver ikke at betyde, at man ikke kan arbejde med innovative metoder i den daglige undervisning. De enkelte åbne- og lukketeknikker kan sagtens fungere alene som en enkelt øvelse i et modul, hvor man fx arbejder med en tekst, der skal foldes ud. Her er blot gengivet nogle få eksempler på øvelser, der kan fungere alene eller som en del af en længerevarende innovationsproces. Flere eksempler findes bl.a. beskrevet på nogle af de hjemmesider, jeg har listet op til sidst. Eksempler på åbne-teknikker: Inspirationsoplæg: Læreren eller en person udefra holder et oplæg, der kan tjene som inspiration til det efterfølgende projektarbejde. Open space: Foregår som en brainstormteknik, hvor emnet foldes ud. Eleverne er placeret i én stor cirkel og i midten ligger papir og tuscher. Alle elever skriver nu idéer ned, én idé på hvert ark i forhold til det overordnede tema, spørgsmål eller den udfordring, der er blevet stillet. Efterhånden som eleverne skriver idéerne ned på arkene, lægges disse ned på gulvet i midten af cirklen. Denne del af øvelsen skal foregå i stilhed (5-10 min.). Herefter går eleverne rundt og orienterer sig om, hvad der står på sedlerne. De hjælper hinanden med at strukturere og gruppere sedlerne i emneområder. Hvert emneområde får en overskrift, der repræsenterer indholdet. Evt. gives der igen tid til at orientere sig om sedlernes placering, og de sidste ændringer til sedlernes placering foretages. Herefter præsenteres de forskellige emneområder i plenum. Eleverne fordeler sig på emnerne fx efter det emne eller den udfordring, som de helst vil arbejde med. Hvis der er et emne, hvor kun en eller to elever har stillet sig, vil det være nødvendigt at bede dem om at vælge om for at få en passende gruppestørrelse, og hvis et emne ikke har interesse, glider det bare ud. Associationskort: Eleverne skiftes til at trække et billedkort og associere ud fra billedet på det emne, de arbejder med. Billederne bruges til at få flere idéer eller fremme idégenereringen, og er gode at give til en gruppe, der har brug for hjælp til at tænke ud af boksen eller som er gået i stå og har svært ved at få idéer. Billeder som er lige til at printe ud findes fx på InnoLabs hjemmeside: innolab-gym.dk/redskaber Benspænd: Hvis en gruppe elever er kørt fast i vanetænkning, kan man give dem et benspænd for at få dem til at gå i en helt ny retning og få nye og anderledes idéer. Man kan også fra start have indlagt benspænd i opgaveformuleringen. Et benspænd kan fx være: at sætte tidsbegrænsning ( om 5 minutter skal I ) at stille hvad nu hvis spørgsmål ( hvad nu hvis det skal være gratis? ) at lave regler ( I må ikke lave indsætningsøvelser ) Idéstafet: I denne øvelse videreudvikler man 28

6 hinandens idéer og alle i gruppen får medejerskab til idéen. I klassen eller i gruppen har man besluttet sig for en udfordring, som man vil arbejde med. Hvert gruppemedlem skriver på et papir med flere felter sin idé ned i det øverste felt. Dernæst sender alle gruppemedlemmer papiret videre til sidemanden, som så læser beskrivelsen af idéen og derefter skriver videre på den i det næste felt. Derpå sendes papiret videre til sidemanden og han eller hun læser hvad, der er blevet skrevet indtil nu og skriver dernæst videre på samme idé. Papiret kan køre rundt i gruppen af flere omgange alt afhængig af gruppens størrelse. Det kan være en god idé at styre øvelsen ved at tage tid. Idéstafet Hvad kan gøre idéen bedre? Tænk vildt Tænk stort 1. runde: Beskriv idéen: 2. runde: Man kan også 3. runde: Og så Eksempler på lukke-teknikker: Arbejdspørgsmål: Det kan være en fordel at give grupperne et ark med spørgsmål, der kan hjælpe dem med at fastholde fokus i processen. Det er en måde, hvorpå man som vejleder kan fastholde elevernes fokus på opgaven og skabe tryghed for de elever, der kan have brug for det. Arket med spørgsmål kan ligge hos gruppen under hele processen, så de har noget konkret at gribe fat i og vende tilbage til, hvis de føler, de er ved at miste fokus. Spørgsmålene kunne fx være: hvad er jeres emne / udfordring? (overskrift og kort uddybende tekst) hvad er motivationen for at vælge denne idé? (formålet med forløbet) hvem er målgruppen / vores brugere? hvordan kommer fagligheden i spil i vores idé? hvad er det innovative element? Hvordan adskiller idéen sig fra det, 4. runde: Det ville blive helt vildt hvis 5. runde: Ja og hvad nu hvis 6. runde: Super og så 7. runde: Man kan desuden forestille sig 8. runde: Ja og man plejer at gøre? Giver det værdi for andre? hvordan kan vi få svar på vores spørgsmål? Hvem vil vi spørge? hvem gør hvad? hvornår gør vi det? hvordan evalueres vores idé? Idéudvælgelse: Gruppen lægger alle idéerne frem synligt, hænger dem evt. op på væggen i form af små post-it sedler. Idéerne grupperes nu efter fællestræk. Hvert gruppemedlem har fx to stemmer, som kan gives til de to idéer, man synes bedst om. Afstemningen kan fortsætte indtil der fx er en eller to idéer tilbage, som gruppen ønsker at arbejde videre med. Formgivning: Man kan bede eleverne om at formgive deres idé ved at visualisere den fx ved at de laver en slags prototype i modellervoks eller af legoklodser. Man kan også bede dem om at tegne eller sætte billeder på deres idé. 29

7 Hvis øvelsen bruges alene, kunne et konkret eksempel være, at eleverne får til opgave at omsætte dagens lektie til billeder. Sum-up: Denne øvelse kan bruges som opsamling på et forløb eller den kan bruges undervejs i forløbet. Alle stiller sig i en rundkreds. Grupperne fremlægger nu på skift deres arbejde. Alt afhængig af hvor man er i processen, kan det være gruppens idé eller deres færdige produkt. De andre i rundkredsen kommer nu med positiv respons i form af korte kommentarer eller nye idéer til hvordan gruppen kan arbejde videre med produktet. Hvis øvelsen bruges alene, kan den fx fungere som opsamling på gruppearbejde om dagens lektie, hvor grupperne har arbejdet med forskellige emner. Her kan læses mere: Jensen, Irmelin Funch og Kromann-Andersen, Ebbe: KIE-modellen innovativ undervisning i gymnasierne, Erhvervsskolernes Forlag Innovationskraft & Entreprenørskab på gymnasier i region hovedstaden: innogym.dk/sitepages/innogym.aspx Index: Design to improve life - Education: dk InnoLab: Den kreative Platform: aau.dk/den%2bkreative%2bplatform/ Moving Minds: EMU: studiekp/laerere/maal/innovation.html Verliebt in Deutsch Zusammen mit der Deutschen Welle suchen wir nach den kreativsten Deutschlernern. Verliebt in Deutsch: Mithilfe eines kleinen, selbst gedrehten Videospots sollen uns Menschen aus allen Nationen einen persönlichen Einblick in ihre eigene Welt des Deutschlernens gewähren. Die eingereichten Videos werden in den Wettbewerbskanal com/verliebtindeutsch hochgeladen. Nun können alle Teilnehmer und Nicht-Teilnehmer das Video sehen, kommentieren und bewerten. Das Video, das am die meisten Fans für sich gewinnen konnte und die besten Bewertungen bekommen hat, ist der Sieger des Wettbewerbes. 30