JANUAR UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND. Fænomenet

Transkript

1 JANUAR UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Fænomenet En kvalitativ undersøgelse af fænomenet forældrefremmedgørelse i konfliktfyldte skilsmisser samt konsekvenser og forebyggelse heraf. The Phenomenon A qualitative research of the phenomenon of Parental Alienation in conflictridden divorce cases and the consequences and prevention of this Af Dorte Juul Høj, Karina Klahn & Michelle Murel Modul 13, of2011s, Gruppe 10 Vejleder: Pia Rovsing Clemmensen Ikke til udlån Bachelorprojektet er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Projektet foreligger urettet og ukommenteret fra University College Sjællands side, og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfat-ternes tilladelse.

2 Resumé Igennem de sidste mange år er der sket en stigning af skilsmisser i Danmark. Hvert 3 barn vokser ikke op i et hjem med begge sine biologiske forældre. Alt tyder på at vores samfund betragter skilsmisser som noget ganske normalt. Statsforvaltningen oplever en stigning af konfliktfyldte sager, hvor forældre ikke kan samarbejde og det derfor går udover børnene. I nogle tilfælde er det så slemt, at børnene bliver brugt som i våben i forældrenes kamp om rettighederne til dem. Statsforvaltningen er ligeledes bekendte med fænomenet forældrefremmedgørelse, som i Danmark er et uerkendt fænomen, men samtidig nok den mest brugte modarbejdelses problematik. Fænomenet forældrefremmedgørelse, er når den ene forælder bevidst som ubevidst forsøger at påvirke barnet mod at se den anden forælder. Det lader til, at man i Statsforvaltningen ikke er gearet til at løse disse problemstillinger. Vi taler derfor om et område, der kræver mere opmærksomhed fra politikernes side. En løsning kunne være at forbedre konfliktmægling, samt sikre forebyggelse ved mere socialt arbejde i Statsforvaltningen, så man i stedet ser på familien som enhed, og ikke kun fokuserer på det juridiske. Abstract Over the past several years there has been an increase of divorces in Denmark. Every third child does not grow up in a home with both biological parents. Everything suggests that our community consider divorces as being close to what we will define as normal. The State Administration is seeing an increase in conflict cases, where parents cannot cooperate and the conflicts goes beyond the children. In some cases children, are used as a weapon in their parents war for the rights to them. The State Administration is also familiar with PAS (Parental Alienation Syndrome). This is when one parent consciously or unconsciously trying to turn the child against the other parent. It seems that The State Administration is not geared to solving these kinds of problems. We are therefore talking about an area that requires more attention from the politicians. A solution could be improved conflict management and more preventive social work. The State Administration needs to focus more on the family as a whole unit. 2

3 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Abstract... 2 KAPITEL 1: INDLEDENDE OVERVEJELSER Indledning MICHELLE Familiens kønsroller DORTE Skilsmisse MICHELLE Fænomenet Forældrefremmedgørelse DORTE Konfliktfyldte skilsmisser som et socialt problem DORTE Problemfelt og problemformulering ALLE Afgrænsning ALLE KAPITEL 2: VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER KARINA KAPITEL 3: EMPIRISK UNDERSØGELSESMETODE MICHELLE Vores overordnede refleksioner og diskussioner af metodevalg En uddybelse af vores metodevalg Den kvantitative undersøgelse en mini spørgeskemaundersøgelse De Kvalitative undersøgelser Vores etiske overvejelser Databearbejdning Kvantitativ databearbejdning: Kvalitativ databearbejdning: KAPITEL 4: PROJEKTETS TEORETISKE UDGANGSPUNKT Krise og Udvikling af Johan Cullberg KARINA Omsorgssvigt og Resiliens DORTE KAPITEL 5: ANALYSE DEL 1. OMHANDLER TEORI FRA SORG OG KRISE KARINA Sorg og krise i de klassiske faser - med fokus på Susan Den konfliktfyldte skilsmisse med udgangspunkt i Susan, Mark og Merete KARINA DEL 2. OMHANDLER TEORI FRA BOWLBY; RESILIENS OG OMSORGSSVIGT Fænomenet forældrefremmedgørelse MICHELLE Hvordan den konfliktfyldte skilsmisse påvirker børnene DORTE Resiliens med udgangspunkt i Marks drenge og Niklas Omsorgssvigt med udgangspunkt i Niklas samt Susans og Bennys børn Forældrefremmedgørelsens konsekvens med udgangspunkt i Bowlby MICHELLE

4 DEL 3. HVORDAN KAN MAN FORBYGGE FORÆLDREFREMMEDGØRELSE Sagsgangen i statsforvaltningen med udgangspunkt i Susan, Mark, Benn og Socialrådgiveren DORTE Forebyggelse af fænomenet forældrefremmedgørelse MICHELLE Konklusion ALLE Kapitel 8: Perspektivering ALLE Litteraturliste ALLE Bøger: Webadresser: Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag 6 Interview med Benny / Forælder Bilag 7 Interview med Merete / Socialrådgiver I Statsforvaltningen Bilag 8 - Interview med Mark / Forælder Bilag 9 - Interview med Niklas / Voksent barn Bilag 10 Interview med Susan / Forælder

5 KAPITEL 1: INDLEDENDE OVERVEJELSER 1.1 Indledning MICHELLE I dagens Danmark ender 46 % af alle ægteskaber i en skilsmisse. Hvilket betyder, at der kommer ca nye skilsmissebørn om året 1. Der har igennem det sidste års tid været meget fokus på den konfliktfyldte skilsmisse hvor børnene bliver brugt som våben i striden mellem forældrene. Det skyldes blandt andet at forældrene ikke kan nå til enighed om eksempelvis forældremyndighed, bopælsret, samværsret mm, det resulterer i, at sagerne ender i statsforvaltningen. I statsforvaltningen findes der sager, som fuldstændig eskalerer og hvor børnene ender som tabere i forældrenes krig om rettighederne til dem. Statsforvaltningen behandler hvert år knap sager om forældremyndighed, bopæl og samvær, hvoraf af dem i 2013 handlede om samvær 2 Hele dette emne er meget aktuelt og omdiskuteret for tiden. I fjernsynet bliver der sendt programmer med efterfølgende debat om emnet. I aviserne og på nettet kan man læse statistikker og artikler og over alt bliver emnet debatteret. Derudover er man blevet mere opmærksom på det uerkendte, men samtidig det mest udbredte modarbejdelses problematik mellem skilsmisseforældre 3, nemlig fænomenet forældrefremmedgørelse 4. Forældrenes mangel på evne til at samarbejde og ønsket om rettighederne til barnet kan være nogle af de faktorer der ligger til grund for at der enten bevidst eller ubevidst udøvelse af forældrefremmedgørelse. Desværre kan det have store konsekvenser for barnet og ikke mindst den fremmedgjorte forælder. Endvidere har den øgede opmærksomhed på konfliktfyldte skilsmisser og dets konsekvenser fået satspuljepartierne/politikerne til at afsætte 48,8 mio. kr. fra satspuljen i 2015 til netop konflikthåndteringen i statsforvaltningerne. Pengene skal bruges til blandt andet at begrænse belastningen af børn ved skilsmisse og samlivsophør, samt styrke forældrenes evne til at samarbejde En tilstand hvor en forælder bevidst eller ubevidst forsøger at vende børn og/eller offentlige instanser mod den anden forælder - den fremmedgjorte, gennem manipulation

6 1.1.1 Familiens kønsroller DORTE Der har i mange årtier været en stor interesse, for at bryde med de traditionelle kønsroller i familien, såvel som i samfundet for derved at opnå større ligestilling. Hvilket udledes af, at der før i tiden kom flere juridiske og politiske tiltag, der henvendte sig til en forøget ligestilling i ægteskabet og familielivet samt på arbejdsmarked. Dette var i form af den enkelte families hus og værdier som værende mere ligeligt fordelt og man fik fællesøkonomi 6. Desuden fik ægtefællerne i 1984 fælles forældremyndighed 7 og i kontekst til kvindernes indtog på arbejdsmarked i 1960èrne, fremkom der større muligheder for mændene, i at blive en større del af deres børns hverdag og en derved en tættere omsorgsperson. Hvor der op igennem tiderne er knyttet tættere relationer mellem far og barn, grundet at mændene påtager sig større ansvar på det omsorgsmæssige område samt kæmper hårdere, for at være en ligeså stor del af barnets liv som dets mor 8. Hvilket tydeliggøres når det kommer så vidt at forældrene mødes i Statsforvaltningen. Selvom ligestillingen lader til at være langt mere legitim nu end den var tidligere, i de små hjem og på det samfundsmæssige plan. Så er det tværtimod noget helt andet når et forældrepar skilles og bliver til mor og far, for derefter at skulle kæmpe med næb og klør for retten til bopæl og samvær, samt børnebidrag Skilsmisse MICHELLE Når et par vælger at blive skilt, berører det mange parter i familien heriblandt deres sociale omgivelser og slægtsnetværk, det er en stor og ofte dramatisk begivenhed 9. På trods af, at de fleste børn vokser op i et hjem, med begge deres biologiske forældre. Vil 1/3 af alle børn opleve at deres forældre flytter fra hinanden, i løbet af deres barndom 10. I dagens Danmark er opbrud i familien nærmest at betegne som normalt, der er derfor tale om en normalisering af skilsmisser 11. Alle er klar over og bevidste om, at det er noget man kan komme ud for, børn som voksne. Denne tilpasning kan også gøre at vi som samfund måske er mindre opmærksomme på det dramatiske der trods alt ligger i familiebruddet, og derved er 6 Dencik, Jørgensen m.fl. (2008) s Rasmussen (2010) s Dencik, Jørgensen m.fl. (2008) s Dencik, Jørgensen m.fl.(2008) s Dencik, Jørgensen m.fl. (2008) s Dencil, Jørgensen m.fl. (2008) s

7 mindre opmærksomme på de børn, der rent faktisk lider under følgerne af forældrenes skilsmisse 12. En beslutning om skilsmisse er nok aldrig nem, man kan betegne skilsmisse som en livskrise på niveau med svær sygdom og dødsfald, det er meget forskelligt hvordan folk tackler det. Endvidere er der også stor forskel på at være den der bliver forladt eller være den der tager beslutningen 13. Uanset hvad, så er sorgen stor. Nogle familier håndterer en skilsmisse bedre end andre, desværre er der mange forældre som har konflikter hvor børnene ender som taberne Fænomenet Forældrefremmedgørelse DORTE I 1980èrne fik forældrefremmedgørelsen sin oprindelse, børnepsykiater Richard A. Gardner opfandt begrebet PAS, hvilket udsprang af hans oplevelser og erfaringer i arbejdet med børn. Hans undersøgelser påpegede at syndromet tilpassede sig de børn, som levede med forældre der gennemgik en skilsmisse og hvor der var en indbyrdes strid om forældremyndigheden. Barnet overværer frygtelige handlinger samt uoverensstemmelser og er modtagelig for dette, hvorefter det i stigende grad knytter sig mere til den fremmedgørende forælder og tager kraftigere afstand til den fremmedgjorte forælder. Fænomenet forældrefremmedgørelse indbefatter den adfærd børn tilegnes, når den ene forælder prøver at ændre barnets kærlige og loyale forhold til en nærtstående omsorgsperson i negativ retning. Hvilket kan gøre at der opstår had og barnet får et subjektivt syn, på den fremmedgjorte. Det er som oftest barnets anden forælder, men kan eksempelvis også være bedsteforælder eller en betydningsfuld anden. Det kan i visse tilfælde have katastrofale følger for barnet. Forholdet mellem barnet og den forældrefremmedgørende ses som skadeligt, idet barnets realitetssans og opfattelse af egen identitet forvrænges. Dette anses som værende et psykisk misbrug og overgreb af barnets sind, som den ene forælder udøver, hvilket uddybes i nedenstående kap. 5. Der kan også være tale om forældrefremmedgørelse, hvis den ene forælder omtaler den anden forælder negativt overfor eksempelvis omgangskreds, institutioner og myndighed. Det forekommer blandt andet i Statsforvaltningen. 12 Dencik, Jørgensen m.fl. (2008) s

8 Fænomenet Forældrefremmedgørelse eksisterer i mange familier som er i opbrud, dette kan udøves bevidst eller ubevidst. Den mest udbredte form for Forældrefremmedgørelse er den ubevidste, hvorimod det er den bevidste der er mest skadelig i forhold til barnets adfærd. Ifølge den amerikanske børnepsykiater Richard Gardner, er forældrefremmedgørelse identificerbar. De børn som påvirkes af det, udviser en række symptomer Konfliktfyldte skilsmisser som et socialt problem DORTE Her i Danmark betragtes konfliktfyldte skilsmisser ikke som et socialt problem og over tid må vi afvente hvilke tiltag der tilpasses denne problematik. Der rettes for tiden stor fokus på emnet i medierne, der sendes adskillige programmer om skilsmisser og konfliktmæglinger, hvor børnene står i midten af det forfærdelige kaos. Derudover er politikkerne ved, at åbne op for nye reformer og lovgivning på området. Et socialt problem kan anskues fra forskellige perspektiver, ligesom defineringen og graden kan være forskellige fra hinanden. Sociale problemer kan betegnes som manifeste og latente, det manifeste sociale problem, er et problem som vores samfund anser som et problem. Da det indgår som en naturlig del af hverdagen og folk derfor er yderst bevidste om dets eksistens. Der diskuteres derfor ikke om hvorvidt det er et socialt problem, det forekommer implicit, eftersom det har så mange ødelæggende faktorer og anses som værende alles ansvar at afhjælpe. De latente sociale problemer er derimod mindre håndgribelige. Det er problematikker som der ikke vides så meget om. Konfliktfyldte skilsmisser kunne anses som et latent socialt problem, det har i en hvis grad altid eksisteret, og i disse kan fænomenet forældrefremmedgørelse forekomme. Politikere og folk med en socialfaglig baggrund er klar over, at der skal gøres noget og set ud fra dét, har konfliktfyldte skilsmisser snart hævet sig op på et samfundsniveau. Hvilket gør at det går fra at være et latent socialt problem til at være et manifest socialt problem 15. Bundesens definering af et socialt problem: Det er en observeret uønsket social (livs) situation, som der er en udbredt opfattelse om at kollektive institutioner har et ansvar for at søge afhjulpet. Dette kan ske gennem en indsats udført alene eller sammen med andre Se bilag 1- Symptomer på forældrefremmedgørelse 15 Bundesen (2006), s. 12 8

9 Det sociale problem opstår i de konfliktfyldte skilsmisser idet børnene bruges som våben og det påvirker deres trivsel, en konsekvens deraf er mistrivsel og risiko for svære og varige mén hos børnene, som derved kan ende med at koste samfundet penge. Hvilket kan knyttes til, at Bundesen taler om hvilken holdnings- og adfærdsformer, der kan vise hvilken adfærd børnene har, samt hvordan børnene fungerer. Adskillige mennesker skal betragte den konfliktfyldte skilsmisse som et problem, hvilket vi antager, er tilfældet, grundet mediernes fokus på emnet. Danmarks befolkning får herigennem viden herom og tilegner sig holdninger i forhold til problematikken og de konfliktfyldte skilsmisser. Navnlig fædrene melder sig stærkere på banen og udviser større interesse, da det jo omhandler deres børn. Tilligemed nævnes det, at Danmark som velfærdsstat har et ansvar for at tage dele af problematikken på deres skuldre. Hvad end der er tale om daginstitutioner, ven af familien eller offentlige ansatte og politikere, skal der gribes ind og hjælpes i de familier hvor behovet opstår. Sandsynligvis er der mangel på viden om hvilke konsekvenser det har for de mennesker som står i en konfliktfyldt skilsmisse samt hvad hjælpen kan bestå i. Derimod er der kompetente fag personer som kan forske indenfor området, med henblik på større afklaring i håndtering af konfliktfyldte skilsmisser, samt forskellige handlemuligheder Problemfelt og problemformulering ALLE Som nævnt tidligere er det i dagens Danmark mere eller mindre blevet en normalitet, når vi snakker skilsmisser. Forskning tyder på, at børn der vokser op med gifte forældre i et konfliktfyldt hjem klarer sig dårligere end børn, der rent faktisk oplever en skilsmisse 18 Men det forudsætter, at forældrene kan finde ud af at håndtere skilsmissen, og at de kan enes om den fælles opgave omkring børnene. Det er derimod ikke alle skilsmisser der forløber sådan, og når forældrene ikke kan nå til enighed og konflikterne bliver større, så går mange til Statsforvaltningen for at få en afgørelse. Det er som oftest forbundet med sorg og krise, når en familie går i opbrud. Vi har en forståelse om, at mange ikke erkender at de står i en krise efter en skilsmisse, og det kan 16 Bundesen (2006), s Bundesen (2006), s Dencik, Jørgensen m.fl. (2008), s

10 derfor være den uerkendte krise der er med til, at gøre skilsmissen så konfliktfyldt at det derved går udover børnene. En udbredt modarbejdelses problematik blandt forældre, er fænomenet forældrefremmedgørelse 19. Fænomenet er uerkendt i Danmark, og det lader til, at man i Statsforvaltningerne ikke har nogle særlige redskaber omkring dette. Vi har en forforståelse omkring, at det arbejde der udføres i Statsforvaltningen ikke er tilstrækkelig og derfor i visse sager ender konflikten i stedet med at blive optrappet frem for, at komme nærmere enighed. Det kan se ud som om, at Statsforvaltningerne simpelthen ikke er gearet til de mere konfliktfyldte sager. Vi ved, at de i Norge har gode erfaringer med obligatorisk konfliktmægling, så snart en skilsmisse bliver en realitet, man skal deltage i en times konfliktmægling. Såfremt man stadig ønsker, at modtage ydelser, som fx øget børnebidrag. Hvis den ene time ikke er nok er det muligt at få op til 7 timers gratis mægling. Derudover er det i Norge primært psykologer og familieterapeuter, der står for rådgivningen. Forældrene får ikke den rette hjælp og konflikterne eskalerer så børnene bliver de helt store tabere. Man kan tale om, at de konfliktfyldte skilsmisser er gået hen og blevet et samfundsproblem og måske endda et begyndende socialt problem, noget har i al fald fået satspuljepartierne til at afsætte 48,8 mio. til netop konflikthåndtering i Statsforvaltningerne. Vi vil fokusere på arbejdet i statsforvaltningen, hvad gør de for at forebygge konflikterne mellem forældrene og derved også fænomenet forældrefremmedgørelse. Vi vil ud fra teori om sorg og krise undersøge hvad en skilsmisse kan gøre ved forældre. Derudover vil vi undersøge fænomenet forældrefremmedgørelse, hvad kan det have af konsekvenser for et barn. (konsekvens for børnene) og hvad kan man gøre for at forebygge fænomenet? Vi er på baggrund af ovenstående problemfelt kommet frem til nedenstående problemformulering: - Vi vil ud fra teori om sorg og krise undersøge hvad skilsmissekrise kan afføde af reaktioner hos forældre. - Derudover vil vi undersøge hvad en konfliktfyldt skilsmisse kan gøre ved børnene, samt forældrefremmedgørelsens konsekvens

11 - Til slut vil vi undersøge hvordan fænomenet kan forebygges. 1.3 Afgrænsning ALLE Vi har valgt at fokusere på skilsmisser der kan have sociale konsekvenser og som rummer konflikter der skal afgøres i Statsforvaltningen. Vi afgrænser os fra højkonfliktsskilsmisser, som rummer konflikter af en sådan karakter, at sagerne ender i socialforvaltningen, grundet bekymring for barnet. Det kunne være relevant at se på det tværfaglige samarbejde der finder sted mellem Statsforvaltningerne og kommunerne, men vi har valgt at afgrænse os fra det. Da vi fokuserer på forældrenes psykiske tilstand i en skilsmisse, set i forhold til sorg og krise. Vi afgrænser os fra at belyse den ydre sorg, i det vi vil fokusere på hvad der sker i den indre sorg frem for netværket. Ligeledes har vi valgt at afgrænse os fra, generel forebyggelse af skilsmisser Vi ved at flere par bliver skilt og det kunne derfor også være relevant at se på hvordan man kunne forebygge den tendens, vi var dog af den overbevisning, at opgaven ville blive for samfundsvidenskabelig. KAPITEL 2: VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER KARINA Vi har i projektet valgt, at arbejde med vores problemstilling ud fra en hermeneutisk tilgang. Ordet hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse og stammer fra Græsk. 20 Grunden til valget af den hermeneutiske tilgang er, at vores undersøgelse baseres på kvalitative interviews, hvor hensigten er at forstå mennesker. Vi vil analysere de foretagne interviewudsagn ud fra vores valgte teori, og herigennem forsøge, at finde frem til meningsfulde sammenhænge for informanternes motiver og handlinger. Et centralt begreb i hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel, som kommer af en interaktion mellem helhedsforståelsen og delforståelsen. Det er dermed forståelsen mellem dele og helhed som er menings skabende Juul, Pedersen m.fl. (2012) s Juul, Pedersen m.fl. (2012) s

12 Vi vil efter bedste evne sikre, at interviewene udføres med åbent sind til problematikken, for at udfordre vores egen forståelseshorisont og være mere åbne og lydhør for informanternes beskrivelse. KAPITEL 3: EMPIRISK UNDERSØGELSESMETODE MICHELLE I det følgende kapitel vil vi redegøre for vores metodevalg/ undersøgelsesmetoder. 3.1 Vores overordnede refleksioner og diskussioner af metodevalg Da vi i starten af processen havde en løs problemformulering, besluttede vi os for, at foretage et kvantitativt interview i form af en mini spørgeskemaundersøgelse. Da den kvantitative metode har den fordel, at vi kan få mere klarhed og et større overblik over det emne vi gerne vil undersøge. Vi tog derfor udgangspunkt i vores undren og hovedfokus fænomenet forældrefremmedgørelse og Statsforvaltningens arbejde med. Vi havde i vores gruppe nogle forforståelser, som vi gerne ville have et fingerpeg om hvorvidt stemte overens med virkeligheden. Så vi på den måde kunne bruge vores spørgeskemaundersøgelse som en forundersøgelse til de kvalitative undersøgelser. Vi har derudover også valgt, at anvende den kvalitative undersøgelsesmetode, for bedst muligt at kunne få besvaret vores problemformulering. Vi kan med den metode bedre lave mere dybdegående spørgsmål og samtidig sikre os uddybende og velbegrundede svar fra vores informanter, hvilket er med til at sikre en mere detaljeret og dybdegående analyse. 22 Formålet med denne undersøgelsesmetode, er at få en større forståelse af vores informanters livssituation. Vi er bekendt med, at vi ikke kan føre bevis for dens rigtighed, men vores fokus ligger på, at få en større forståelse af hvordan virkeligheden ser ud, fra vores informanters synsvinkel. 3.2 En uddybelse af vores metodevalg Den kvantitative undersøgelse en mini spørgeskemaundersøgelse Vores spørgeskema 23 har fungeret som forundersøgelse og har omhandlet spørgsmål vedr. Statsforvaltningen og fænomenet Forældrefremmedgørelse. Målgruppen til vores spørgeskema var forældre der er blevet skilt eller ophørt samlivet og som har eller har haft en sag i statsforvaltningen. 22 Lungholt og Metelmann, (2012) s. 87 & Se bilag 2 Minispørgeskemaundersøgelse / onlineundersøgelse 12

13 Spørgeskemaundersøgelsen har vi fået distribueret ud via internettet, der har været tale om selvudvælgelse, 24 da vi har skullet have den hurtigt ud og besvaret. Vi benyttede det sociale netværk Facebook, hvor vi fandt forskellige relevante sider og grupper på Facebook. Blandt nogle af dem kan nævnes; Radio24syv skilsmisse Danmark, Stop forældrefremmedgørelse i Danmark og Fokus på samværschikane/forældrefremmedgørelse. Undersøgelsen har været tilgængelig fra den 28/ til og med den 28/ Der har i alt været 35 respondenter. Vores spørgeskemaundersøgelse har været med til, at give os en idé om hvad forældrene synes om statsforvaltningen herunder hvad der kunne gøres bedre, derudover har flere af forældrene beskrevet hvordan de har udøvet eller har været udsat for fænomenet Forældrefremmedgørelse. På trods af, at der kun har været så få respondenter, har den alligevel været en hjælp til at finde frem til nogle temaer og få udformet vores interviewguides til de kvalitative interviews som vi har foretaget. I indledningen til undersøgelsen, gjorde vi det klart hvem vi var, hvad vores formål med skemaet var, samt gjorde læserne opmærksomme på, at man ville være anonym ved besvarelse. Vores layout i spørgeskemaet skulle være nemt og overskueligt, derudover skulle det ikke tage for lang tid at svare på. Spørgeskemaet bestod af både åbne, lukkede og halvåbne spørgsmål De Kvalitative undersøgelser Vores valg af emne og problemstilling lægger op til, at vores primære empiri i opgaven kommer fra den kvalitative undersøgelse, som vil være det semistrukturerede livsverdensinterview. Da vi har til formål at indhente beskrivelser om vores informanters livsverden, så vi kan fortolke betydningen af de beskrevne fænomener 26. For bedst muligt at kunne besvare vores problemformulering skulle vi som minimum have et interview med én forælder, én socialrådgiver og et voksent barn 24 Lungholt og Metelmann, (2012) s Lungholt og Metelmann, (2012) s Kvale, (2009) s

14 Det er dog lykkedes os, at finde frem til 5 informanter; 1 socialrådgiver, 3 forældre (2 mænd og en kvinde) og 1. voksent barn. Grunden til, at det endte med 3 forældre skyldes, at vores første mandlige informant, egentlig viste sig, ikke at passe helt på målgruppen for hvem vi skulle interviewe. Derefter fandt vi en anden mand og i samråd med vores vejleder kom vi frem til, at det ville være en god idé, hvis vi også kunne interviewe en kvinde, for at få et mere nuanceret billede. Da vi i løbet af vores analyse operer med mange informanter, har vi for at gøre det mere overskueligt for os selv og læseren, udformet et skema. 27 Informant nr. 1 Forælder 1 Vores første interview var med vores informant Benny, han er administrator på Facebookgruppen Fokus på samværschikane/forældrefremmedgørelse. Vi havde på baggrund af vores kvantitative forundersøgelse udformet en interviewguide til ham. Han tog kontakt til os, efter at have besvaret vores spørgeskema på Facebook. Interviewet fandt sted hjemme hos ham. Stemningen var god under hele besøget og han lod til, at have meget at fortælle os. Desværre endte interviewet med at blive meget langt, da vi må erkende at han overtog styringen og snakkede om hvad der fandt ham interessant. Derudover viste det sig, at han ikke selv havde oplevet en skilsmisse, så 1/3 af vores interviewguide kunne ikke bruges. Under transskriberingen af interviewet fandt vi flere gode svar, udtalelser og konklusioner fra ham, som vi har kunnet bruge til at udforme en endnu bedre interviewguide til næste forælder vi skulle interviewe, samt til socialrådgiveren fra Statsforvaltningen. Informant nr. 2 - Socialrådgiveren Vi skulle som minimum foretage et kvalitativt interview med én socialrådgiver, for at finde frem til hvad en socialrådgiver der er ansat i statsforvaltningen egentlig laver og har af beføjelser. Ligeledes skulle hun komme med sit syn på forældrefremmedgørelse, samt fortælle os hvad man i statsforvaltningen gør for at forebygge fænomenet. Det viste sig, at være en kende svært at få et interview med en socialrådgiver. Da man ikke kan ringe en direkte op eller skrive en mail. Vi skrev en mail til hovedafdelingen i København, som så sendte den rundt til samtlige socialrådgivere i deres afdelinger. 27 Se bilag 3 Oversigt over vores informanter 14

15 Efter lidt tid fik vi to mails tilbage, fra to socialrådgivere som gerne ville lade sig interviewe. Desværre undlod den ene at svare tilbage, og vi måtte derfor nøjes med én socialrådgiver. Da det desværre viste sig, at hun arbejdede i Statsforvaltningens afdeling i Ringkøbing, måtte vi nøjes med at arrangere et telefonopkald. Vi udarbejdede en Interviewguide til socialrådgiveren, som var opdelt efter temaer, hvori flere af spørgsmålene i den, var lavet ud fra det interview vi havde med Benny. Informant nr. 3 Forælder 2 Efter det havde vist sig, at interviewet med Benny ikke var tilstrækkeligt, fik vi hurtigt fundet frem til en anden. Vores informant blev fundet via Facebook, hvor vi specifikt søgte efter en forælder som havde været igennem en konfliktfyldt skilsmisse og som ligeledes havde haft en sag i Statsforvaltningen. Mark henvendte sig og interviewet blev afholdt hjemme hos Dorte. Interviewguiden havde vi udarbejdet med afsæt i spørgsmål ud fra Sorg og Krise af Johan Cullberg, ligeledes blev interviewet inddelt i temaer. Informant nr. 4 - Voksent barn Vi har igennem vores private netværk fundet frem til Nikolaj. Han har som barn været vidne til en meget konfliktfyldt skilsmisse. Interviewguiden blev udarbejdet med spørgsmål inddelt i temaer om omsorgssvigt og resiliens fra henholdsvis Kari Killén og bogen Mønsterbrud i opbrud. Interviewet fandt sted hjemme hos Michelle. Informant nr. 5 - Forælder 3 Den sidste vi har interviewet er Susanne. Hun er forælder og ligeledes fundet igennem vores private netværk. Susanne står pt. midt i en grim skilsmisse, hvor der for ganske nyligt er taget kontakt til Statsforvaltningen. Vi havde nogle overvejelser omkring hvorvidt vi kunne stå inde for at skulle interviewe hende eller ej. Ville vi etisk kunne forsvare det, nu hvor hun stod midt i det og kunne vi risikere, at hun måske efter kort tid ville fortryde sin medvirken. Interviewet blev afholdt hjemme hos Dorte. Interviewguiden til Susanne var den samme som den til Mark (forælder 2), dog med få ændringer. Vi ville gerne have dem så ens så muligt, så vi bedre kunne bruge dem til at sætte op mod hinanden. 15

16 3.3 Vores etiske overvejelser Når man foretager kvalitative interviews er der en række etiske retningslinjer som bør overvejes og tages stilling til 28. Bl.a. informeret samtykke, fortrolighed og konsekvenser. Vores informanter er blevet gjort bekendt med projektets overordnede tema, samt undersøgelsens formål. Ligeledes har vi gennemgået feltarbejdsaftalen med dem, som i øvrigt hver gang enten er underskrevet før eller efter gennemført interview. Vi har informeret om hvem der vil få adgang til interviewet, og de har fået muligheden for at læse det transskriberede interview igennem samt mulighed for at få tilsendt den endelige opgave. Vi har i vores feltarbejdsaftaler skrevet, at opgaven ikke vil blive offentliggjort, for at sikre informanternes privatliv bliver beskyttet. Det skyldes at vores emne er sårbart og da flere af dem kommer fra området, har vi vurderet at der vil være en risiko for, at nogle vil kunne identificere dem ud fra deres historier, på trods af at de i opgaven er blevet anonymiseret. 3.4 Databearbejdning Kvantitativ databearbejdning: Vi er bekendt med, at vores undersøgelse ikke er repræsentativ, da vi i så fald skulle have haft mindst hundrede enheder, for at vi kunne lave procentsatser. Vi var dog på forhånd bekendt med, at det er svært for studieprojekter at lave repræsentative undersøgelser 29. Det har derfor heller ikke været relevant at foretage en bortfaldsanalyse, da der i vores opgave kun er tale om ganske få interne bortfald 30 Vi har som nævnt tidligere benyttet den som en forundersøgelse. Den har givet os en indsigt og inspiration til udarbejdelsen af interviewguides til vores kvalitative interviews Kvalitativ databearbejdning: Interviewene er blevet optaget på vores mobiltelefoner. Vi har efter hvert interview snakket sammen i gruppen om vores umiddelbare indtryk. Det har betydet, at vi for hver gang har kunnet forbedre vores interviewguide. Kort tid efter, at interviewene har fundet sted, har vi transskriberet dem, så vi stadig har kunnet støtte os til vores hukommelse. Alle vores interview er ligeledes udskrevet i sin helhed. 28 Kvale, (2009) s Lungholt og Metelmann, (2012) s Lungholt og Metelmann, (2012) s

17 Under transskriptionen har informanterne fået tildelt et andet navn for at bevare deres anonymitet. Lydfilerne vil blive slettet efter vores eksamen. Under databearbejdningen af de kvalitative interviews, har vi arbejdet med meningskategorisering for bedre at kunne finde rundt i de transskriberede interviews, med henblik på at få et bedre overblik, når vi har arbejdet med vores analyse. 31 Kategorierne har vi inddelt og farvekodet, 32 ud fra Corbin & Straus Åben kodningsmetode 33 Så vi efterhånden som vi arbejder med vores analyse, nemmere kan finde rundt i de transskriberede interviews. KAPITEL 4: PROJEKTETS TEORETISKE UDGANGSPUNKT Opgavens problemformulering belyses med en række teorier og metoder som er væsentlige, for at kunne besvare vores spørgsmål og den undren som udledes af problemformuleringen Krise og Udvikling af Johan Cullberg KARINA Johan Cullberg er psykiater med inspiration fra psykoanalysen. Cullberg skelner mellem to slags kriser, udviklingskriser og traumatiske kriser. En skilsmisse er en livssituation der kan opleves som en uventet belastning og derved udløser en krise. Det er derimod individuelt om hvorvidt der er tale om en traumatisk krise eller ej. Med udgangspunkt i det indsamlede empiri fra interviewet med Susan (forælder 3), som befinder sig i en traumatisk krise, vil vi forsøge at belyse hvilke reaktioner en skilsmisse kan afføde, samt medføre af handlinger. Med udgangspunkt i Cullbergs fire faser som der forefindes i en traumatisk krise. 34 Derudover vil vi undersøge hvordan forældre reagerer, når de befinder sig i en konfliktfyldt skilsmisse. Og belyse om forældres krise kan være medvirkende til, at de i en sorgtilstand ubevidst udøver forældrefremmedgørelse. 4.2 Omsorgssvigt og Resiliens DORTE Dele af den indsamlede empiri vil vi analysere ud fra omsorgssvigt af Killén, samt hendes metode om sorg og krise, ligeledes vil vi bruge resiliens af Dion Sommer. Disse metoder har vi ligeledes brugt til at udarbejde spørgsmål til vores interviewguides. 31 Lungholt og Metelmann, (2012) s Se bilag 5 De fire sorgfaser 33 Kruse, (2008) s Cullberg, (2007) s

18 Vi vil ligeledes ud fra bogen At knytte og bryde nære bånd af Bowlby, forsøge at afdække hvilke konsekvenser det kan have for barnet, at miste hel eller delvis kontakt grundet forældrefremmedgørelse. Omsorgssvigt udspringer af det psykologiske og sociale fagområde, med den metode vil vi se på, hvordan skilsmissen påvirker børnene. Vi underbygger vores valg af omsorgssvigt med Killéns beskrivelser af, hvordan det er for børn, at være en del af en skilsmisse. Hun beskriver hvordan børn udsættes for omsorgssvigt og sorgen over at miste en omsorgsperson, grundet forældrenes skilsmisse. Omsorgssvigt er et begreb der dækker bredt og har mange aspekter, dvs. dem som yder omsorg for barnet udsætter det for uhensigtsmæssige ting og tilfører barnet smerte psykisk eller fysisk 35. I vores opgave omhandler psykiske overgreb, idet at der kun ses psykisk omsorgssvigt i fænomenet forældrefremmedgørelse og konfliktfyldte skilsmisser 36. Ligeledes bruger vi begrebet krigen som fremkommer af børn, hvis forældres samliv er i opbrud og som bekæmper hinanden med børnene som ofre. Metoden om resiliens er tilhørende det samfundsvidenskabelige fagområde. Resiliens er en betegnelse for individets modstandsdygtighed 37. Med denne metode vil vi belyse hvordan vores ene informant (voksen dreng), samt vores andre informanters børn har håndteret, det at stå midt i en konfliktfyldt skilsmisse hvor der måske i en eller anden grad forekom forældrefremmedgørelse. Endvidere nævnes andre begreber som sårbarheds- og resilienspolen samt beskyttende faktorer som er forbundet til resiliens. 38 Ved at koble teorierne til den empiri vores informanter har givet os, stræber vores søgen i retning af en forståelse og indsigt i, hvilke konsekvenser det kan have for børnene at stå i midten af forældrenes skilsmissekonflikt, samt hvilke konsekvenser forældrefremmedgørelsen kan have. 35 Killèn, (2010), s. 16 og Killèn, (2010), s Bach, Ejernæs, (2010), s Bach, Ejernæs (2010), s

19 KAPITEL 5: ANALYSE Vi vil i analysen forsøge at besvare vores problemformulering. Vi inddrager i vores analyse alle 5 informanter. DEL 1. OMHANDLER TEORI FRA SORG OG KRISE KARINA 1.1 Sorg og krise i de klassiske faser - med fokus på Susan. Ifølge Johan Cullberg vil et pludseligt endt ægteskab, ofte føre til krisereaktioner hvori forladthedsoplevelsen dominerer mest. Derudover kan der forekomme selvfordømmelse og aggressive handlinger. 39 Cullberg har defineret 4 faser af krisereaktion, idet han mener, at alle akutte kriser sædvanligvis forløber ens 40, ikke at man altid kommer igennem alle faserne, men et slags redskab til, at orientere sig i krisens forløb. Susans reaktion, da hendes mand fortalte hende, at han ville skilles går godt i tråd med Cullbergs chokfase: min reaktion var jo lidt vild et eller andet sted, jeg troede ikke at jeg skulle overleve, at komme igennem så jeg havde dage hvor jeg tuede, græd, kunne ikke forstå nogen af tingene 41 Her ses det tydeligt, at hun er i en choktilstand, og endnu ikke er kommet i reaktionsfasen, hvor man begynder, at åbne øjnene for hvad der er sket. Selve chokfasen og reaktionsfasen kalder Cullberg for den akutte krise. Ifølge Cullberg er forsvarsmekanismer ubevidste psykiske reaktionsmåder 42 en del af den akutte krise. Susans nedenstående udtalelse og egen refleksion, bekræfter ovenstående forsvarsmekanisme i den akutte krise. Idet vi har 4 børn sammen, så vi prøvede noget par terapi 2 gange, men set tilbage i bakspejlet kunne jeg jo godt se at det var han ikke indstillet på, så det var bare for at kører med på vognen fra min side af Cullberg (2007), s Cullberg (2007), s Bilag 10 Interview med Susan s Cullberg (2007), s Bilag 10 Interview med Susan s

20 Vi formoder, at hun selvfølgelig er blevet chokeret og dermed gået i en choktilstand, da hendes eksmand fortæller, at han ikke vil være gift med hende længere. Hun rationaliserer i situationen, at parterapi vil kunne genopbygge forholdet, men jf. ovenstående udtalelse er beslutningen sandsynligvis en form for fornægtelse af virkeligheden. 44 Susans reaktionsfase beskriver hendes udtalelse: Der gik faktisk lang tid øhhh vi flyttede hver til sit i april mdr. og det var faktisk først efter sommerferien at det gik op for mig at det var helt slut, jeg blev ved med at gå i håbet idet vi jo havde vores 4 børn sammen så der var noget at kæmpe for men øh ja det mente han ikke så ja der gik faktisk lang tid 45 Reaktionsfasen ses ved, at Susans håb på en forsoning ikke er en realitet og hun begynder, at vise vrede og stille og roligt begynder, at indse, at det nok ikke bliver dem igen 46 : Jeg er egentlig vred for jeg kunne ha håbet at han var ærlig omkring det fordi jeg står tilbage nu og kan se at han har været helt bevist om at det var ikke det han ville på noget tidspunkt. Han ville ikke give det en chance og han håbede ikke på at det blev os igen 47 Ydermere kan vi konstatere, at Susan udøver ubevist forældrefremmedgørelse 48 i og med hun ikke tager højde for børnenes tilstedeværelse i hendes handlinger: Man (er) jo bitter og mister selvkontrollen for man handler og gør jo nogle ting som ikke er okay, men man gør det jo fordi man er dybt dybt frustreret altså så man får sagt og gjort nogle ting som jo ikke er okay og selvfølgelig som børnene også får hørt 49 I Susans tilfælde af reaktionsfasen er det mest vreden og spørgsmålet hvorfor som fylder mest. Desuden er der ikke tvivl om, at Susan har involveret børnene: 44 Cullberg (2007), s Bilag 10 Interview med Susan, s Cullberg (2007), s Bilag 10 Interview med Susan, s Henviser til Analyse De , s Bilag 10 Interview med Susan, s

21 Mig og børnene havde håbet at han var real fra starten af og havde fortalt at det skulle være slut for evigt og at det aldrig bliver os mere Så jeg står med vreden over at han ikke bare var ærlig 50 Hun er til stadighed vred på sin eksmand, men hun er begyndt, at bearbejde sin sorg, som er den tredje fase af Cullbergs sorgteori. Ifølge Cullberg vil man ved reaktionsfasen nå til et punkt hvor man begynder, at se fremad og ikke længere være så opslugt af traumet, dette kalder Cullberg for bearbejdningsfasen. 51 Bruddet fylder stadig meget hos Susan, men hun begynder at kunne se lys for enden af tunnelen: følelserne har været ude på tøjet og kørt op ned hvor den ene dag savner man ham og den anden dag gør man egentlig ikke og jeg skal fandeme nok vise, at jeg kan klare mig uden dig, man finder nogle kræfter et eller andet sted fra som jeg ikke ved hvor kommer fra. 52 Ud fra det ovenstående vises det, at Susan stadig er i bearbejdelses fasen og endnu ikke er nået til nyorienteringsfasen. Delkonklusion: Vi konkluderer, at Susan stadig er i bearbejdningsfasen og endnu ikke er kommet til Nyorienteringsfasen som er den sidste af Cullbergs fire sorgfaser. Idet hun stadig ikke er kommet sig over sin eksmand, og til stadighed er i en stor sorg over skilsmissen. I Susans tilfælde har reaktionerne været meget afhængig af varigheden og intensiteten af de enkelte faser. Hendes bitterhed, følelse af svigt og afmagt får hende til, at handle irrationelt og uhensigtsmæssigt både i forhold til eksmanden, samt ubevidst at involvere børnene og udøve forældrefremmedgørelse. Årsagen her til er, at moderen ikke har haft redskaberne til, at håndtere den sorg og krisesituation hun befinder sig i. 1.2 Den konfliktfyldte skilsmisse med udgangspunkt i Susan, Mark og Merete KARINA Tallet for skilsmisser er stigende og dermed er der også flere familier der har svært ved, at blive enige, om fx samværet med børnene. Som set tidligere er der ofte en af parterne, som ikke ønsker en skilsmisse. Uenigheden kan ofte føre til flere konflikter forældrene imellem og tit bliver barnets tarv helt glemt i forældrenes frustration over hinanden. 50 Bilag 10 Interview med Susan, s Cullberg (2007), s Bilag 10 Interview med Susan, s

22 Socialrådgiveren siger: Til tider er der mennesker der er så konfronteret at de vil kampen for kampens skyld, og det er slemt for de børn der er involveret 53 Mange forældre ved ikke, at en skilsmisse kan ramme ligeså hårdt som et dødsfald. Hvis man skal se det ud fra Cullbergs udsagn (Et forhold der pludselig og uventet brydes, fører typisk til krisereaktioner) 54. Hvis der var mere fokus på reaktionen og folk blev oplyst om, at de befinder sig i en krisesituation, kunne en den konfliktfyldte skilsmisse måske elimineres. Oplysning og indsigt vil sandsynligvis gøre forældrene mere opmærksomme på hvorfor, de reagere som de gør og give dem mulighed for at forebygge konflikten. Vi spurgte socialrådgiveren omkring hendes holdning til de konfliktfyldte skilsmisser. Vi har en formodning om, at grunden til, at forældrene oftere ender i statsforvaltningen er pga. at manden vægter familielivet ligeså højt som kvinderne og ikke som før i tiden, hvor manden var den der skaffede brød på bordet og kvinden passede hus og børn: Ja og dog altså, det kommer jo an på hvordan man har indrettet sit familieliv. Man har måske 3 små børn, man har måske så haft et familieliv hvor far har været installatør eller sådan noget, kørt landet og riget rundt, dårlig har set sine børn, andet end i weekenden ikk. Men så har han jo ikke været der vel. Der har han jo ikke været så aktiv en aktør, men det er jo et resultat af hvordan man indretter sit familieliv 55 Hvis man ser på Beskæftigelsesministeriet hjemmeside har de den offentliggjort årsrapporten om mænd og kvinder på arbejdsmarked. Årsrapporten konkluderer, at der i (2013 er 76,7 procent af mændene i arbejde. Blandt kvinder er det 72,7 procent). 56 Samt at der er flere kvinder end mænd har en erhvervskompetencegivende uddannelse. 57 Og ydermere, at 2011 holdt faren en del af barselsorloven i 64 procent af alle barsler dermed holder flere fædre barsel Bilag 7.- Interview med Socialrådgiveren, s Cullberg (2007), s Bilag 7 Interview med Socialrådgiveren, s arbej dsmarkedet% pdf 22

23 Ovenstående statistik fra årsrapporten, bekræfter vores formodning om, at mænd og kvinder er tilnærmelsesvis lige meget på arbejdsmarked. Fædrene er begyndt at holde barsel, hvilket indikerer, at de gerne vil bruge tiden på deres børn og ikke kun karriere. Når to personer vil have mest muligt samvær med deres børn og ikke vil gå på kompromis, vil der unægteligt opstå konflikter. Flere af vores informanter er mødt af jurister i statsforvaltningen, og ikke af socialrådgivere eller psykologer, Susan beskriver således: Kun jurister, og det som sagt så ikke meget hun er budt ind med, der vi sad deroppe. Og møder stod der, det ville tage op til en time tror jeg, og det tog 25 minutter. 59 Ovenstående formoder vi kan være problematisk, da forældre som ender i statsforvaltningen er i en krise de ikke selv har kunnet overskue. I en krisesituation har man ikke brug for, udelukkende at blive mødt af jura, men nærmere med forståelse af den situation man befinder sig i. I Norge har man tvungen konfliktmægling. Dette har betydet, at flere forældre er blevet bedre til, at samarbejde. Denne model nævner socialrådgiveren også: Hvis man vælger en model ligesom i Norge, hvor man har tvungen mægling i forbindelse med en skilsmisse. Så kunne jeg også forestille mig at det ville være gavnligt, for det ville muligvis rette forældrenes opmærksomhed mod de dilemmaer børnene sidder i, Jeg ved godt de også selv befinder sig i mange dilemmaer efter sådan et brud, men ofte rummer forældrene slet ikke børnenes behov 60 Det går godt i tråd med Cullbergs udtalelse om, at større viden, dialog og muligheder mellem parterne ville kunne forhindre unødvendige skilsmisser eller destruktive forløb 61. Da vi hører Mark om hans mening, hvorvidt tvungen konfliktmægling ville kunne hjælpe med, at tage konflikten i opstarten, svarede han følgende: Bilag 10 Interview med Susan, s Bilag 7 Interview med Socialrådgiveren, s Cullberg (2007), s

24 det kan godt være, for hvis man sad overfor hinanden og skulle finde en løsning og der ingen anden udvej var, så ville jeg da have det sådan, at så må vi jo gøre det. I stedet for en retssag det kunne jo være man kunne undgå det, men det er jo fordi der er andre alternativer. For ja hvis man havde kunnet starte med konfliktmægling så havde man måske kunne undgå resten for hvis vi skulle sidde der og om det så tog en time eller en dag, men der skulle være en afgørelse inden vi gik ud af døren så ville det nok hjælpe. 62 Socialminister Manu Sareen har også fået øjnene op for den positive udvikling som Norge har haft. Han har derfor sammen med satspuljepartierne nu (afsat 48,8 millioner kroner i 2015 til at forebygge konflikter mellem forældre, der har valgt at blive skilt) 63 Dette er i første omgang et forsøg med 1200 forældrepar, som vil modtage rådgivende samtaler som det første, når de kommer i statsforvaltningen. Derudover skal de på et kursusforløb og de som har store konflikter vil få tilbudt individuelle samtaleforløb. 64 Delkonklusion: I forbindelse med et stigende antal skilsmisser ender i statsforvaltningen skal der dedikeres flere ressourcer og indsatserne øges, for at begrænse eskaleringen af skilsmissekonflikter, børnenes involvering, samt forældrefremmedgørelsen. En indsats på dette område kunne ske ved bedre oplysning omkring krise og udvikling i skilsmissesituationer, hvilket vil betyde evt. tvungne samtaler og handlingsplaner. DEL 2. OMHANDLER TEORI FRA BOWLBY; RESILIENS OG OMSORGSSVIGT 2.1 Fænomenet forældrefremmedgørelse MICHELLE Forældrefremmedgørelse er et udbredt fænomen blandt forældre som står overfor et samlivsophør, eller som har et samlivsophør bag sig Bilag 8 Interview med Mark, s

25 Ifølge Socialrådgiveren, er de i Statsforvaltningen bekendte med fænomenet forældrefremmedgørelse. Ligeledes mærker hun en øget fokus på fænomenet og oplever, at det gør et stort indtryk på forældrene, som i den forbindelse er bange for, om det nu også kan ske i deres situation. 66 Hun erfarer, at i de sager hvor der er tale om forældrefremmedgørelse, er parterne meget konfronterende. De er ikke indstillet på at være rummelige eller positive omkring den anden forælder, hvilket er med til at besværliggøre rådgivningen 67. Det er ikke mit ønske. (at hendes datter ikke vil se eller have samvær med sin far) Men jeg er også stoppet med det, for jeg synes ikke det er okay når hun skriger og skråler, ellers så har jeg presset, men det gør jeg bare ikke mere når jeg kan se at det gør ondt på hende. 68 Det er tydeligvis ikke Susans ønske, at hendes datter ingen kontakt vil have til sin far, men dette er et eksempel på hvordan hun indirekte udøver ubevidst forældrefremmedgørelse. Socialrådgiveren er af den overbevisning, at i stedet for at tvinge barnet, skal forælderen insistere på, at barnet ser den anden forælder, da det er bedst for barnets udvikling 69. Det er min erfaring at det er rigtig skidt for børns udvikling at de mister kontakten med en forældrepart, som elsker dem og gerne vil dem og der er lukket. Og at den anden forældrepart siger at de ikke vil tvinge deres børn til noget. Men hvis du ikke vil tvinge dem, vil du så godt insistere ligesom du insisterer på når de skal til tandlæge, nej der er lukket. Der er nogen der tror at det er i Statsforvaltningens magt og lave det om, men det er det ikke 70. Desuden snakker Merete om vigtigheden i, at den fremmedgjorte forælder der lider gennem det her store tab, fastholder kontakten til barnet og ikke giver op. Som voksne så taler vi en del med den forældrepart der ligesom lider gennem det her store tab om, at du må aldrig lukke ned for kontakten, ( ) 66 Bilag 7 Interview med socialrådgiveren s Bilag 7 Interview med socialrådgiveren s Bilag 10 - Interview med Susan s Bilag 7 - Interview med socialrådgiver s Bilag 7 Interview med Socialrådgiver s

26 Skriv breve, husk dem til fødselsdage, husk dem til jul og sådan nogle ting. Tag kopi af det du har skrevet, så du engang, måske hvis barnet kommer på andre tanker, kan fortælle barnet: Jeg glemte dig aldrig 71. Vores informant Benny, gør præcis det modsatte med sin datter. I de 3 måneder jeg ikke så hende, kontaktede jeg hende overhovedet ikke, fordi hvis jeg kontaktede hende så står hun pludselig som en lus mellem 2 negle 72 Merete oplever ofte sager hvor det handler mere om kampen mellem mor og far end hvad der er rent faktisk er bedst for barnet. 73 Hun beskriver det som en vanskelig opgave, at få forældrene tilbage på sporet 74. Det er en rigtig rigtig svær opgave kan jeg love dig en meget meget vanskelig opgave ( ) så taler vi om hvad vi ser og oplever de byder hinanden faktisk og hvordan deres konflikt kan påvirke deres børn. Det gør indtryk på nogen, men der er andre det ikke gør. ( ) der skal på en eller anden måde være en vilje til at ville samarbejde, der skal mere vilje til også at give noget og indgå kompromisser. ( ) Altså sommetider oplever vi at de fint enes men til tider er der mennesker der er så konfronteret at de vil kampen for kampens skyld, og det er slemt for de børn der er involveret 75 Man kan fristes til at spørge, hvad der egentlig får folk til at udøve forældrefremmedgørelse? Vores informant Mark mener at forældrefremmedgørelsen opstår grundet ens bitterhed og man i den forbindelse. Gør alt for at den modsatte part ikke skal have børnene 76 Da Mark blev spurgt om hvorvidt der var tale om forældrefremmedgørelse i deres sag, svarede han nej 77 Ud fra hans udtalelse at dømme, mener han med ordet man ikke sig selv, men derimod andre skilsmisse forældre. 71 Bilag 7 - Interview med Socialrådgiver s Bilag 6 Interview med Benny s Bilag 7 Interview med Socialrådgiver s Bilag 7 Interview med Socialrådgiver s Bilag 7 - Interview med Socialrådgiver s Bilag 8 Interview med Mark s Bilag 8 Interview med Mark s

27 På baggrund ad Marks påstand bliver der i interviewet med Susan spurgt om hun i skilsmisseforløbet følte bitterhed. Jamen altså lige der det sker (bliver forladt), bliver man jo bitter og mister selvkontrollen for man handler og gør jo nogle ting som ikke er okay, men man gør det jo fordi man er dybt dybt frustreret altså så man får sagt og gjort nogle ting som jo ikke er okay og selvfølgelig som børnene også får hørt, så ja der sker et eller andet med en, når man står i den der krise, man er ikke lige opmærksom 78 Delkonklusion: Vi kan ud fra ovenstående tolkning konkludere, at fænomenet forældrefremmedgørelse er et fænomen som de i Statsforvaltningen udmærket kender til. Ligeledes kan vi ud fra Meretes udtalelser slå fast at mange forældre ubevidst udøver forældrefremmedgørelse, da de simpelthen ikke er klar over at de gør det. Merete snakker ydermere om, at de i statsforvaltningen møder forældre som kæmper for kampens skyld. 2.2 Hvordan den konfliktfyldte skilsmisse påvirker børnene DORTE Ud fra vores problemformulering ønsker vi at belyse, hvordan en konfliktfyldt skilsmisse påvirker børnene, som står i midten af denne. Dette gøres med metoden som omhandler resiliens og derefter metoden om omsorgssvigt. Metoderne er kort beskrevet i ovenstående kap 4. De informanter og børn vi inddrager og kobler til de 2 metoder befinder sig ikke på samme alderstrin, dog gennemlever de eller har tidligere været i en særlig belastet situation grundet deres forældres skilsmisse. Resiliens med udgangspunkt i Marks drenge og Niklas I betragtning af, at vi kobler resiliens på vores informanter og deres børn, er det ikke nødvendigt at de har samme alder. Da den i sig selv, ikke kan redegøre for en bestemt udvikling der kan forekommer, når man er børn af skilsmisse forældre. I et livsforløb som skilsmissebarn er det muligt, at fra at være et barn med resiliens, hvor pågældende er vidne til forfærdelige ting og ikke lader sig påvirke og så til, at være et ekstremt sårbart barn og nemt påvirkelige i samme situationer. Resiliens ses tydeligvis mellem vores informant Niklas og hans bror, de 2 brødre har meget forskellige personligheder eftersom at han udtaler: 78 Bilag 10 Interview med Susan s

28 Han har fået et meget hårdt sind, altså hvor jeg ikke kan træde på en snegl, uden at have dårlig samvittighed, hvor X (min bror) er sådan lidt mere kold blodig 79 Begge brødre har boet hos deres mor efter forældrenes skilsmisse, men været hos deres far i weekenderne. De er blevet behandlet på samme dårlige måde af stedforældrene og har tilsyneladende haft en ringere status hos deres forældre og stedforældre, end deres halvsøskende har haft. De har stort set levet under de samme livsbetingelser, hvorimod det bære præg af, at Niklas bror, gennem denne konfliktfyldte skilsmisse, som Niklas beskriver, har vist sig at være resilient, hvor Niklas var en del mere sårbar og blev i større grad påvirket. Jeg plejer som sagt at være meget følsom.jeg er som regel nem at slå i stykker 80 Hvilket gør sig gældende idet Niklas også har følt sig meget tilsidesat i forhold til sine halvsøskende og hans foragtelse overfor den måde, deres forældre har behandlet dem på. De konsekvenser det har haft på Nicolai, kan siges at være, at han ikke tør forvente for meget af andre. Altså jeg er meget længe om at åbne op og folk sammenligner det oftest med, at jeg er arrogant, men det er simpelthen fordi jeg ikke åbner op 81 Dette kunne betegnes som en barriere, at han passer på sig selv, da han ikke magter yderligere svigt, grundet hans sårbarhed. En anden af vores informanter beskriver resiliens i forhold til hans 2 drenge som har haft forskellig adfærd under deres forældres skilsmisse, såfremt der ikke tages aldersforskellen i betragtning, samt at de har boet hos hver deres forældre. Igennem denne konfliktfyldte skilsmisse veksler begge drenge periodevis mellem at være resilient og sårbar. Den ældste af drengene vidner i Retten og dette bliver afgørende for familien, som hans far udtaler: Jeg syntes alligevel det var sejt han turde mande sig op og gøre det, men han var også ked af at gå derind, men han gjorde det Bilag 9 Interview med Niklas, s Bilag 9 Interview med Niklas, s Bilag 9 Interview med Niklas, s Bilag 8 Interview med Mark, s

29 Derimod har lillebroren været mere sårbar, da han lod sig påvirke så meget og ændrede markant adfærd, idet at faren fortæller: efter vi gik fra hinanden begyndte han at tisse i sengen og i bukserne og havde ikke gjort det i mange år 83 Tværtimod er lillebroren rigtig glad for sin skole, hvilket kan henledes til beskyttende faktorer eksempelvis det skolesystem han er i, som kan give ham positive energier, såsom læring, mestring, sociale relationer, klassekammerater og lærer. 84 Storebroren vidnede i Retten vedr. sine forældre, hvilket krævede en form for resiliens, men kæmper nu med problematikker i skolen, hvor det kunne henledes til, at han befinder sig i en sårbarhedsperiode. Delkonklusion: Ud fra de 2 familiers eksempler er der den forskel i, at de første 2 brødre igennem deres udvikling i barndommen og til i dag, har hver deres etikette i forhold til resiliens, Nicolai hælder mest mod sårbarhedspolen modsat hans bror som hælder til resilienspolen. De sidstnævnte brødre befinder sig begge to i både sårbarhedspolen og resilienspolen, derimod i forskellige tidsperioder. Der ses en stor ulighed iblandt drengenes personligheder og de har vidt forskellige reaktionsmønstrer, idet de alle har tilbragt deres barndom som skilsmissebørn med en lille eller moderat grad af forældrefremmedgørelse som antageligvis har været ubevidst. Såfremt drengene havde været udsat for bevidst forældrefremmedgørelse i svær grad, kunne det have medført et mere komplekst adfærdsmønster. Omsorgssvigt med udgangspunkt i Niklas samt Susans og Bennys børn Psykiske overgreb kan betegnes som, at forældre har en vedvarende negativ holdning eller adfærd rettet mod deres børn. Hvor det i mere eller mindre grad er skadeligt på børnene, samt afholder dem fra at udvikle et positivt selvbillede, hvor helheden af dette bliver en dominerende faktor i barnets tilværelse. 85 Børn hvis forældre bliver skilt og ikke er i stand til at håndterer og bearbejde deres egen skilsmisse, er heller ikke i stand til at hjælpe deres børn. Hvilket kan føre til, at børnene udsættes for psykiske overgreb og derved påføres varige mèn. Børnene er i stor sorg over at miste den ene forælder eller bedsteforældre og har brug for hjælp og omsorg, tværtimod svigtes de af deres primære omsorgspersoner. Dette synliggøres i Niklas udtalelse. 83 Bilag 8 Interview med Mark, s Sommer, (2010), s Killèn (2010), s

30 Nogle gange syntes jeg bare mine forældre har været for dumme til at få børn, det er ligesom man skal fortælle dem at de er fuldstændig af sporet og har måttet forklarer sine forældre, at det var sådan her det hang sammen. De skulle aldrig nogensinde have haft mig og min bror, for de har ikke været voksne nok 86 Her udtrykker han, at de som børn, oplevede sporadiske svigt fra deres forældre, eftersom de havde mere travlt med at kæmpe krigen, end at tage ansvar for deres børn og se forud for børnenes behov. Som Killèn beskriver det, står krigen i kontrast til den lykkelige skilsmisse 87. Her befinder børnene sig i centrum, i en indædt kamp imellem forældrene og børnene påvirkes i den grad, hvilket syntes at være lig Niklas situation. Udtalelser fra to andre informanter påpeger omsorgssvigt, som kan udledes af forældrenes manglende indsigt, i børnenes behov for hjælp i denne svære situation. Idet der spørges ind til, om børnene kunne have behov for eksempelvis terapi, siger Susan: Den lille på 7, vil jeg gerne have til psykolog, drengen har virkelig behov for det, han reagerer voldsomt, faren syntes ikke han har brug for psykologhjælp, da vi har fælles forældremyndighed, kan jeg ikke få ham til psykolog 88 Her får barnet måske ikke den hjælp der er brug for grundet, at faren underminerer og ikke imødekommer barnets behov. Et andet eksempel kan kobles til ovennævnte, hvor der ligeledes udspiller sig krig imellem forældrene, hvor Benny udtaler: Men når men er i en ophedet konflikt, så er det ikke sikkert du kan se det og går ind du ved: Århh jeg skal bare have så meget som muligt, det er jo bestemt ikke barnets tarv 89 Her er barnet placeret midt i forældrenes krigszone og far er bevidst om at have foretaget handlinger hvori der ligger at han har svigtet sit barn til egen fordel. Endvidere spørges han om han selv har tænkt på at underrette kommunen for at skride til handling vedr. hans barn, da situationen er den, at hans eks netop har underrettet kommunen og Benny siger 86 Bilag 9 - Interview med Niklas, s Killén (2010), s Bilag 10 Interview med Susan, s Bilag 6 Interview med Benny, s

31 Jeg ville vente på at jeg havde forældremyndigheden og at situationen var i hvert fald mere sikker. Altså jeg vil helst ikke have kommunen ind over, hvis jeg kan undgå det. Men hvis jeg rykker til kommunen og siger: Omsorgssvigt. Har jeg ingen anelse om hvordan man får stoppet det tog bagefter 90 Dette er en tilstand hvor far underkender barnets behov hvoraf barnet kan have større risici i form af langtidsfølger som depression og PTSD som voksne. Hvilket ofte ses hos voksne som i barndommen, har været udsat for følelsesmæssigt omsorgssvigt 91 Endnu en manglende forståelse og hjælp fra omverdenen om, at sandsynligheden for at miste nære personer grundet forældrenes krig, kommer til udtryk i Niklas udtalelser: Man mister dem alle sammen, syntes jeg altså lidt halvt, på en eller anden måde 92 Om børnenes relationer i forhold til øvrige familiemedlemmer siger Susan: Det har ændret sig, det har det på dem alle sammen, fordi det er lidt anderledes når de møder mormor og morfar og farmor og farfar, det er ikke ligeså nærværende. Det et som om de er blevet bange for at knytte sig, lige som om mister vi nu også dem en dag! 93 Dette ses i kontekst til Killén. i krigen skabes der ofte alliancer og fjender. Derfor kan barnet ofte opleve yderligere tab, for eksempel af bedsteforældre. Et sådant barn befinder sig i en kronisk loyalitetskonflikt. Barnet vil opleve angst og blandet forvirrede følelser, det mister uden at få lov at sørge. Barnet får ingen hjælp med sin sorg 94 Delkonklusion: Som konklusion på ovenstående analyseafsnit er det tydeligt for os, at børn som oplever en skilsmisse påvirkes negativt og udviklingen af deres identitet hæmmes 90 Bilag 6 Interview med Benny, s Killèn (2010), s Bilag 9 Interview med Niklas, s Bilag 10 Interview med Susan, s Killèn (2010), s

32 igennem barndommen eller der ses skadelige følger i voksenlivet. Dette begrundes med de handlinger og valg deres forældre foretager, idet de fører denne krig mod hinanden og ikke varetager barnets tarv, samt ikke ser der deres behov eller ikke handler på det, til fordel for dem selv. 2.3 Forældrefremmedgørelsens konsekvens med udgangspunkt i Bowlby MICHELLE Vi vil ud fra bogen At knytte og bryde nære bånd af John Bowlbys se på hvilke konsekvenser det kan have for børn at miste kontakten til den ene forælder. Det er vigtigt at understrege, at når vi i dette afsnit snakker om brudte bånd omfatter det bånd til fædre såvel som til mødre 95. Det er naturligvis et voldsomt pres for børn, pludselig at skulle balancere mellem to forældre der bekriger hinanden og hvis der så oven i købet er tale om at den ene forælder forsøger at vende barnet imod den anden forælder, er der tale om bevidst forældrefremmedgørelse og det kan være skadeligt i forhold til barnets adfærd 96 Ifølge den amerikanske børnepsykiater Richard Gardner, vil de børn der påvirkes af en svær grad af forældrefremmedgørelse udvise en række symptomer, 97 Heriblandt kan nævnes: - Barnet hader eller nedgør den forældrefremmedgjorte forælder. - Barnet viser ingen skyld over at behandle den forældrefremmedgjorte forælder dårligt. - Barnet vil refleksmæssigt forsvare den fremmedgørende forælder 98. Der er ved bevidst forældrefremmedgørelse risiko for, at barnet vil ende med at have et uberettiget had eller stærkt modvilje mod den fremmedgjorte forælder. Hvilket vanskeliggør den fremmedgjortes mulighed for at have en normal kontakt til barnet 99. Det vil kunne resultere i at barnet i perioder måske ingen kontakt har til den forælder, i yderste tilfælde vil der være tale om, at barnet helt mister kontakten til den forælder. 95 Bowlby (2000), s Henviser til Kap s Henviser til Kap s

33 Merete beskriver hvordan hun i Statsforvaltningen møder børn der kan være så påvirket af forældrefremmedgørelsen, at de simpelthen er blevet fastlåste i deres beslutning om ikke at ville se den fremmedgjorte forælder og derfor bare siger nej til alt hvad der bliver foreslået 100. Det kan være så fastlåst, at når man taler med børnene om det, at børnene ikke kan nævne en eneste positiv egenskab, et eneste positivt minde eller en eneste god indgangsvinkel omkring den forældre man er ved at fryse ud. Og det er ifølge Meretes erfaring rigtig skidt for børns udvikling Det er min erfaring at det er rigtig skidt for børns udvikling at de mister kontakten med en forældrepart, som elsker dem og gerne vil dem og der er lukket. 101 Disse børn vil man kunne tale om, at der er en reel fare for, at de på et tidspunkt helt vil miste kontakten til den fremmedgjorte forælder. I følge bogen At knytte og bryde nære bånd vil separationer fra elskede personer resulterer i angst og tristhed hos børnene. Ydermere kan den dybe langvarige sorg som følge af tab påvirke den psykiske sundhed hos dem. Ifølge Bowlby er der en sammenhæng mellem psykiatriske sygdomme og brudte bånd. Det kan skyldes at der i barndommen er sket en mangelfuld udvikling grundet opvækst i et atypisk familiemiljø. At vokse op i en et hjem med en forælder der udøver bevidst forældrefremmedgørelse må anses som værende et atypisk familiemiljø 102. Ligeledes hvis et barn har været udsat for længerevarende separation eller tab af forælder, er der senere i livet en risiko for, at de vil lide af en af de mere almindelige former for vanskeligheder, så som; kronisk angst, periodisk depression og selvmordsforsøg. Foruden det vil der også være en risiko for, at børnene senere vil mangle muligheder/evne til at skabe og knytte nære bånd samt risiko gentagne afbrydelser af allerede skabte bånd Delkonklusion: 100 Bilag 7 Interview med socialrådgiver s Bilag 7 Interview med socialrådgiver s Bowlby (2000), s Bowlby (2000), s Bowlby (2000), s

34 Vi kan ud fra ovenstående konkludere, at børn der bliver udsat for forældrefremmedgørelse har risiko for at tage varig skade, da den yderste konsekvens af forældrefremmedgørelse kan være afbrudt kontakt til den fremmedgjorte forælder. Alt tyder på, at børn der i barndommen har været udsat for længerevarende eller permanente brud, har større sandsynlighed for at det vil påvirke deres psykiske sundhed foruden det, at de kan få alvorlige relationsforstyrrelser i fremtiden. DEL 3. HVORDAN KAN MAN FORBYGGE FORÆLDREFREMMEDGØRELSE 3.1 Sagsgangen i statsforvaltningen med udgangspunkt i Susan, Mark, Benn og Socialrådgiveren DORTE I henhold til måden hvorpå sagsbehandlingen i Statsforvaltningen kan effektiviseres, anskues dette på baggrund, af vores informanters udtalelser om deres oplevelser af, samt erfaringer i Statsforvaltningen. Det skal dog påpeges at der er tale om forskellige Statsforvaltninger. Til dels opleves visse situationer i sagsgangen i Statsforvaltningen på samme måde af vores informanter, hvorimod der i andre situationer hersker divergerende oplevelser mellem informanterne. Idet vi belyser hvilke fag professioner der behandler de sager der ender i Statsforvaltningen, forekommer der forskellige oplevelser vores informanter imellem. Vi kan slå fast, at der i enhver af de sager vi har talt med informanterne om, har været en jurist ind over, Susan er i deres sag, kun blevet mødt og behandlet af en jurist, Susan siger Kun jurister og det er som sagt, så ikke så meget, hun har budt ind med, da vi sad deroppe og vi spørger ind til, om der er psykologer eller sagsbehandlere som varetager de psykiske områder og Susan siger Det har der ikke været nu her og det kommer der jo nok heller ikke, tænker jeg, det koster jo penge 105 Tillige med spørges de andre informanter om det samme, de udtaler der har været flere fag professioner ind over deres sag. Derudover herskes der tvivl om hvilken profession den børnesagkyndige har. Socialrådgiveren udtaler: Jeg er uddannet socialrådgiver. I Statsforvaltningen har jeg børnesamtaler+behandlingstid/samtaler, jeg har børnesagkyndig 105 Bilag 10 Interview med Susan, s

35 rådgivning til forældre som ikke nødvendigvis har en sag, jeg har børnegrupper og konfliktmægling 106. Vores forforståelse stemmer overens med, at vi har kunnet forstå på andre, at det mest er jurister der er ind over mange af sagerne, hvortil hun svarer Nej det syntes jeg ikke er rigtig og det syntes jeg heller ikke at forældreansvarsloven lægger op til, den ligger jo i meget høj grad op til, at der er en børnesagkyndig med på rigtig mange møder, men du ved jo, det er simpelthen et spørgsmål om arbejdspres og sådan noget, en gang imellem bliver juristerne nødt til at tage de underfaglige møder, også hvor de rigtig gerne vil have tværfaglige møder 107 Såfremt der nu i praksis var fokus på og retningslinjer om flere professioner ind over samme sag, kunne der tages hånd om eksempelvis det psykologiske aspekt i sagerne, hvor bedre kommunikation mellem forældre bliver mere løsningsfokuseret. Psykolog Søren Marcussen påpeger, at man som skilsmisse forældre i krise mødes i alt for stor grad, af det juridiske system i Statsforvaltningen. Hvorimod forældre i den situation har allermest behov for terapi og psykologisk hjælp 108. Derudover beskriver vores informanter, deres oplevelser af, for lang behandlingstid eller tilligemed en henkastet måde at behandle sagerne på. Dette anskues fra flere perspektiver. I kontekst til vores ønske om at belyse de situationer som burde være gjort anderledes, siger Michael: Helt klart den der lange sagsbehandlingstid, det er næsten det værste. Så startede vi jo hernede i X Statsforvaltningen, men så flytter hun jo pludselig til en anden by og så er det jo Statsforvaltningen der og det gjorde jo heller ikke tingene bedre, for så er det jo en ny sagsbehandler der skal til at læse tingene igennem igen. Og så går der yderligere tid inden de finder en ny tid 109 Såfremt man benytter sig af konfliktmægling igennem Statsforvaltningen siger Benny: 106 Bilag 7 Interview med Socialrådgiver, s Bilag 7 Interview med Socialrådgiver, s Krigen om børnene: Tragedien om Rasmus 2:4 109 Bilag 8 Interview med Mark, s

36 Hvis du gør det igennem Statsforvaltningen så stopper al forhandling, alt stopper, så længe at du har det her konfliktmæglingskursus i gang. Du er bare A og B og så sidder de og prøver at få jer til at finde en fælles løsning. Hvis den ene er meget på bagbenene og det er fuldstændig umuligt at samarbejde med den her person, så kommer der ikke bagefter en rapport der siger: Prøv nu at se her, jeg gør hvad jeg kan. Så juridisk set har du ikke nogen kort på hånden når du går derfra, du har kun brugt noget tid og din sag er sat på standby, det hænger ikke rigtig samme 110 Endvidere beskriver Benny de rammer man som forældre bliver mødt af og befinder sig i, under møderne i Statsforvaltningen, når vi spørger hvad der burde være gjort anderledes, siger Benny Du bliver nødt til at komme ind et sted hvor du først og fremmest føler dig tryg og det gør du altså ikke sådan et sted her. Det er gudhjælpeligt ikke hyggeligt at sidde inde i Statsforvaltningen, det er desideret ubehageligt, det er lige før at fugten løber ned af væggene, så iskoldt er der, du kan virkelig mærke det. Prøv at lave en mere løs stemning 111 Ud fra denne oplevelse, spurgte vi socialrådgiveren om hvilke omgivelse, møderne fandt sted i. Jeg har et pænt kontor, nydeligt og venligt indrettet..der skal være behageligt at komme der. Der er rimelig neutralt, der er et pænt venterum, så jeg syntes vores lokaliteter er ok 112 En anden problemstilling i Statsforvaltningen, er kønsfordelingen blandt de ansatte. Hvilket Benny og Socialrådgiveren giver til kende. Benny udtaler: Der følte jeg meget at det var en kvindeorganisation, for kvinder, til kvinder, med kvinder 113 Hvilket Socialrådgiveren bekræfter i følgende. 110 Bilag 6 Interview med Benny, s Bilag 6 Interview med Benny, s Bilag 7 Interview med Socialrådgiveren, s Bilag 6 Interview med Benny, s

37 Langt størstedelen der er ansat i familieretten i X det er kvinder, det er selvsagt at det er rigtig svært for nogle mænd. Der var en formand for et mandecenter som holdt et oplæg af hvordan han helt personligt havde erfaret at nogle af sine klienter, de oplevede at de simpelthen var udsat for et massivt kjolevælde 114 Delkonklusion: I den generelle sagsbehandling i Statsforvaltningerne, ses der i ovenstående afsnit om visse fokuspunkter, både enighed og uoverensstemmelser blandt vores informanter. I mødet med Statsforvaltningen og den proces man som familie er en del af, oplever vores forældre en manglende fokus på psykologisk hjælp og et større helhedssyn fra myndighedernes side, samt knapt så meget juridisk behandling, hvilket strider imod udtalelser fra socialrådgiver. Dog er socialrådgiver bekendt med den forforståelse vedr. kønsfordelingen af de ansatte i Statsforvaltningen og hvilken påvirkning det måtte have. 3.2 Forebyggelse af fænomenet forældrefremmedgørelse MICHELLE Vi vil med udgangspunkt i Socialrådgiverens erfaringer og oplevelser med fænomenet forældrefremmedgørelse, forsøge at redegøre for, hvordan fænomenet kan forebygges samt hvilke tiltag man eventuelt ville kunne iværksætte. Socialrådgiveren udtaler, at det er svært at forebygge lige præcis forældrefremmedgørelse i Statsforvaltningen. Det er svært at forebygge, for vi antager jo ikke at det er sådan folk vil, vel. Vi antager jo at folk gerne vil være fælles om opgaven, men desværre ser vi at det sker anderledes. 115 Ifølge hende kan et eksempel på forebyggende arbejde generelt i Statsforvaltningen være, hvis man startede en sag med børnesagkyndig rådgivning. Da det eventuelt kunne resultere i, at Statsforvaltningen i sidste ende ikke skulle træffe afgørelse på forældrenes vegne. Ja, jeg synes godt at man kan tænke en lille smule ud af boksen altså jeg kunne godt forestille mig måske at hvis man startede en sag med børnesagkyndig rådgivning at så ville forældrene muligvis være knapt så konfronteret når de kommer til tværfaglig rådgivning og dermed bedre selv 114 Bilag 7 Interview med Socialrådgiveren, s Bilag 7 Interview med Socialrådgiveren, s

38 være i stand til at indgå en aftale så statsforvaltningen ikke skulle træffe en afgørelse på deres vegne 116 Ydermere mener Socialrådgiveren, at man kan forebygge de konfliktfyldte skilsmisser, hvis man havde en model som den i Norge, hvor man starter med tvungen mægling 117. jeg kunne også godt forestille mig at hvis man vælger ( ) en model ligesom i Norge hvor man har tvungen mægling i forbindelse med en skilsmisse så kunne jeg også forestille mig at det ville være gavnligt for det ville muligvis rette forældrenes opmærksomhed mod de dilemmaer børnene sidder i, jeg ved godt de også selv befinder sig i mange dilemmaer efter sådan et brud, men ofte rummer forældrene slet ikke børnenes behov. 118 Vi kan blandt andet ud fra ovenstående konkludere, at der skal en radikal ændring til, hvis statsforvaltningen i højere grad skal fokusere på forebyggelse. Det er ifølge Socialrådgiveren svært at forebygge fænomenet forældrefremmedgørelse i Statsforvaltningen, men man ville derimod kunne forebygge konfliktsager generelt med en række tiltag. Statsforvaltningens familieretlige kontorchefer, skriver blandt andet i en kronik til Politiken, at det vil kræve andre rammer og beføjelser i statsforvaltningen, end dem de har i dag, hvis man satser på forebyggende arbejde i Statsforvaltnigerne. Hvis vi skal være en myndighed, der i mere radikal grad satser på forebyggende arbejde både før og efter en sag og griber ind, når forældrenes konflikter skygger for et godt samarbejde, kræver det andre rammer og beføjelser end dem, vi har i dag. Når vi ved, at barnet kun vinder, hvis forældrene bliver bedre til at samarbejde, er der set med Statsforvaltningen øjne god og langsigtet mening i at styrke lige netop den indsats. Det er i sidste ende det, som kan hjælpe børnene til et godt liv i en skilt familie Bilag 7 Interview med Socialrådgiveren, s Bilag 7 Interview med Socialrådgiveren, s Bilag 7 - Interview med Socialrådgiveren, s

39 Det tyder på at det er ude af Statsforvaltningens kompetenceområde, om end de gerne ser at man styrker lige netop den indsats. Så lægges det her op til, at ændringerne først og fremmest skal ske på et politisk niveau. Politikerne har som nævnt i tidligere netop valgt, at afsætte 48,8 mio. kr. fra satspuljen 2015 til netop konflikthåndtering i Statsforvaltningerne 120. Det tyder på, at politikerne erkender at vi har med et stigende problem at gøre og derved forsøger at forbedre det. Når vi snakker om forebyggelse af fænomenet forældrefremmedgørelse, er det svært at komme med konkrete eksempler på, hvad man kan gøre for at forebygge det. Det lader til, at man først og fremmest skal forebygge konfliktsager ved hjælp af konfliktmægling og derved vil fænomenet forældrefremmedgørelse være ikke eksisterende. Har forældrene et godt samarbejde om børnene, vil fænomenet forældrefremmedgørelse slet ikke blive udøvet, bevidst som ubevidst. Ifølge Socialrådgiveren er det dog ikke kun i Statsforvaltningen man skal gøre noget, hun lægger op til at forældrene selv kan gøre noget for at forebygge det 121. Vores informant Susan er af samme overbevisning og mener, at man som forælder skal være mere opmærksom på, ikke at få snakket dårligt om den anden forælder under børnenes tilstedeværelse. Jamen det er os som forældre der gør det jo. Så det er virkelig vigtigt at vi tænker os om, om hvordan det er vi agere overfor børnene 122 Vi er ligeledes af den overbevisning, at mere oplysning omkring fænomenet ville kunne forebygge forældrefremmedgørelsen. Hvis Statsforvaltningen eksempelvis udleverede en pjece indeholdende de mest gængse fakta omkring fænomenet forældrefremmedgørelse ville flere forældre være klar over, at forældrefremmedgørelse ikke kun er noget der udøves bevidst og af svær grad. Det lader nemlig til at mange forældre ikke er klar over at de rent faktisk udøver ubevidst forældrefremmedgørelse. Men med oplysning ville de kunnet blive gjort opmærksomme på problematikken. 120 Henviser til Kap. 1.1 Indledning s Bilag 7 Interview med Socialrådgiveren, s Bilag 10 Interview med Susan, s

40 Fælles for alle vores informanter har været, at de har haft svært for dem at komme med et bud på hvordan man kan forebygge forældrefremmedgørelse. Hvilket også underbygger Socialrådgiverens påstand om, at det er svært at forebygge. Delkonklusion: Vi kan på baggrund af ovenstående fortolkning konkludere, at når vi taler om forebyggelse af fænomenet forældrefremmedgørelse, tyder det på, at man først og fremmest skal forebygge at skilsmissen bliver (for) konfliktfyldt. En måde kunne være, at se på Norges gode resultater ved at tvinge forældre til en times konfliktmægling, allerede ved henvendelse til Statsforvaltningen. Alt tyder på, at konfliktmægling er vejen frem. Derudover er det også vigtigt, at man som forældre selv gør hvad man kan for, at forebygge fænomenet. Eksempelvis ved at være opmærksom på hvordan du omtaler din forhenværende partner i børnenes nærvær. Vi påtænker ligeledes, at der vil være en mulighed for, at man ved at oplyse forældrene om særligt den ubevidste forældrefremmedgørelse vil kunne forebygge fænomenet. Da det lader til at mange mennesker ikke er klar over at de rent faktisk udøver ubevidst forældrefremmedgørelse. Konklusion ALLE Vi har ved hjælp af kvalitative undersøgelser tilegnet os empiri og derved været i stand til at få belyst vores problemformulering. - DEL 1: Vi vil ud fra teori om sorg og krise undersøge hvad skilsmissekrise kan afføde af reaktioner hos forældre. Vi kan konkludere, at en skilsmisse er at betegne som værende en traumatisk krise, der afføder en række reaktioner, heriblandt kan bitterhed, følelse af svigt og afmagt nævnes. Reaktionerne og manglende redskaber til håndteringen af sorg og kriser, kan få forældre til at handle irrationelt og uhensigtsmæssigt. Hvilket kan medføre ubevidst involvering af børnene i konflikten. Derudover kan forældrene bevidst som ubevidst komme til udøve forældrefremmedgørelse. - DEL 2: Derudover vil vi undersøge hvad en konfliktfyldt skilsmisse kan gøre ved børnene samt forældrefremmedgørelsens konsekvens. I konfliktfyldte skilsmisser kan vi konkludere, at der er tale om psykisk omsorgssvigt, idet forældrene overser børnene og derved ikke er i stand til at imødekomme deres behov. 40

41 En konfliktfyldt skilsmisse kan påvirke børnene negativt og derved hæmme deres selvudvikling. ikke des mindre er det forskelligt hvordan børn håndterer en konfliktfyldt skilsmisse, alt efter deres modstandsdygtighed. Fænomenet forældrefremmedgørelse, er et efterhånden udbred, men stadig ikke anerkendt fænomen. Statsforvaltningerne er bekendt med fænomenet idet flere og flere forældre udøver det. Børn der bliver udsat for forældrefremmedgørelse har risiko for at tage varig skade, da den yderste konsekvens af forældrefremmedgørelse kan være afbrudt kontakt til den fremmedgjorte forælder. Alt tyder på, at børn der i barndommen har været udsat for længerevarende eller permanente brud, har større sandsynlighed for at det vil påvirke deres psykiske sundhed foruden det, at de kan få alvorlige relationsforstyrrelser i fremtiden. - DEL 3:Til slut vil vi undersøge hvordan fænomenet kan forebygges. Vi kan konkludere, at blandt forældre, men giver ydermere udtryk for, at de der er i Statsforvaltningen for meget fokus på det juridiske og for lidt på det psykologiske aspekt, samt helhedssynet. Når vi taler om forebyggelse af fænomenet forældrefremmedgørelse, tyder alt på, at man først og fremmest skal forebygge at skilsmissen bliver (for) konfliktfyldt. Vi kan konkludere, at konfliktmægling i Statsforvaltningerne er vejen frem. Derudover ville man kunne forebygge fænomenet forældrefremmedgørelse med mere oplysning og større åbenhed om det i Statsforvaltningerne, da det lader til at mange forældre er uvidende om fænomenet. Kapitel 8: Perspektivering ALLE Den viden vi har opnået igennem denne proces, har givet udslag i besvarelse af spørgsmål, underen, og ikke mindst hvad vi betragter som valide resultater for os. Eksempelvis underbygger den indsamlede empiri vores forforståelse vedr. sagsgangen i Statsforvaltningen. Vi er blevet bekræftet i, at Statsforvaltningen i højere grad fokuserer på det juridiske og at de familier og børn som står i konfliktfyldte skilsmisser, lider under det og ydermere ikke kan få den tilstrækkelige hjælp. Vi mener, at have konstateret, at det kan have alvorlige konsekvenser for børnene, hvis de i konfliktfyldte skilsmisser ikke får den rette hjælp. 41

42 Det er så tydeligt, at familierne svigtes af myndighederne og samfundet, idet at Statsforvaltningen ikke kan tilbyde den tilstrækkelige hjælp. Der udledes en manglende erkendelse og derved hjælp fra politikerne og myndighedernes side. Politikkerne bør komme med flere tiltag og stille specifikke rammer for håndteringen af konfliktfyldte skilsmisser. Samt øge fokus via oplysning til forældre og omverdenen. Opgaven har givet os en større viden og forståelse omkring konfliktfyldte skilsmisser, hvorfor de opstår og konsekvenserne heraf. Derudover har vi fået en større indsigt i fænomenet forældrefremmedgørelse, hvad er det og hvorfor det udøves. Vi er af den overbevisning at vi uanset hvor vi ender med, at arbejde som socialrådgivere, vil vi støde på skilsmisser. Hvor vi kan bidrage med vores erfaring og viden. Litteraturliste ALLE Bøger: Allan Stavn Bach, M.fl (2010). Mønsterbrud i Opbrud. Dafolo. Bowlby, John. (2000). At knytte og bryde nære bånd. Det lille forlag. Bundesen, Peter. (2006). Sociale problemer og Socialpolitik. Syddansk universitetsforlag. Cullberg, Johan. (2007). Krise og udvikling. Hans Reizels Forlag. Lungholt, Henriette & Metelmann (2012). Hvem spiser boller i karry. Center for offentlig Kompenceneudvikling/ Kommuneforlaget AS Killén, Kari. (2010). Omsorgssvigt - Det teoretiske grundlag. Hans Reizels Forlag. Kvale, Steiner. (2009). Interview. Gyldendal Akademisk. Dencik, Lars. M.fl. (2008). Familie og børn i en opbrudstid. Gyldendal Akademisk. Rasmussen, Nell. (2010). Lærebog i Familieret. Forlaget Dike. Juul, Søren. M.fl. (2012). Samfundsvidenskabernes Videnskabsteori - En indføring. Hans Reitzels Forlag. 42

43 Webadresser: Statsforvaltningen - Senest opdateret den 21. maj Kigget på den 2. januar Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold - Senest opdateret den 30. maj Kigget på den 30. december 2014 Berlingske - Kom videre efter skilsmisse - sidst kigget på 27. december 2014 Politiken - Fra den 28. maj Sidst set på den 29. december 2014 Politiken - Fra den 30. oktober Sidst set på 26. december Hvert 3. barn - Senest opdateret??? Sidst kigget på 3. januar Beskæftigelsesministeriet facts fra årsrapport - fra 18. februar Sidst set på 27. december d%20på%20arbejdsmarkedet% pdf Beskæftigelsesministeriet fulde årsrapport - fra 18. februar Sidst set på 2. januar Danmarks Statistik - rapport - Rettet 7. marts Sidst set på 26. december Forældrefremmedgørelse - Sidst set på 29. december DR2 PROGRAM - blev vist 8 december

44 Radio 24syv Skilsmisse Danmark. Podcast fra den 26/ Skilsmisser der dræber 44

45 Bilag 1 Symptomer på forældrefremmedgørelse. Barnet kan udvise en række symptomer på forældrefremmedgørelse: Barnet nedgør eller hader den forældrefremmedgjorte forælder. Barnet kommer med vage eller absurde rationaliseringer for nedgørelsen eller hadet. Barnet har ikke den samme ambivalente holdning til den forældrefremmedgørende forælder. Barnet oplyser, at beslutningen af om at afvise den forældrefremmedgjorte forælder, er deres alene. Barnet forsvarer refleksmæssigt den forældrefremmedgørende forælder. Barnet viser ingen skyld over at behandle den forældrefremmedgjorte forælder dårligt. Barnet bruger scenarier og fraser som det har lånt af den forældrefremmedgørende forælder. Barnets nedgørelse omfatter ikke kun de forældrefremmedgjorte forældre, men også dennes familie og venner

46 Bilag 2 Vores forundersøgelse / onlineundersøgelse file:///c:/users/michelle/desktop/bachelor/onlineunders%c3%b8gelse%20(1).pdf ONLINE UNDERSØGELSE 46

47 ONLINE UNDERSØGELSE 47

48 ONLINE UNDERSØGELS Online undersøgelser 48

49 49

50 Bilag 3 Vi har valgt at lave en tabel over vores informanter, da det giver et hurtigt overblik. /Navn i vores Betegnelsen i Alder Geografi Interviewets Intervieweren transskribering opgaven Varighed Benny Forælder 1 36 Humlebæk 2 timer Michelle & Dorte Merete Socialrådgiver 61 Ringkøbing 50 min. Karina Mark Forælder 2 43 Maribo 1 time og 15 min. Karina & Dorte Niklas Voksent barn 24 Nykøbing F 35 min. Michelle Susan Forælder 3 36 Nykøbing F 45 min. Dorte Bilag 4 Analysestrategi og kodning: 50

51 Vi har temainddelt og farvekodet dem således: Resiliens Mønsterbrud i opbrud Omsorgssvigt Killén Tilknytning - Bowlbys teori om tilknytning Sorg og Krise Johan Cullberg Statsforvaltningen Forældrefremmedgørelse Kønsrollerne Behandlingstid/samtaler Stedforældre Hvis der har været tale om flere farvekoder i én og samme sætning. Har vi gjort således: Ventetiden er alt for lang i Statsforvaltningen, hvilket er med til at forværre forældrefremmedgørelse. + en blanding af forældrefrmmedgørelse. Bilag 5 DE FIRE FASER af Cullberg. 51

52 Cullberg har inddelt den traumatiske krise i følgende 4 faser: Chokfasen, som kan vare alt fra et øjeblik til flere dage, ofte kan personen der rammes virke upåvirket udadtil, men indvendig er alt kaos. Hos andre kan chokfasen vise sig ved, at personen bliver udadreagerende. Derudover findes der de kriser som kommer snigende fx ved sygdom der langsomt tager til, i sådanne kriser kommer choktilstanden sjældent til udtryk 124 Reaktionsfasen udgør sammen med chokfasen den akutte krise. Selve reaktionsfasen starter først, når den kriseramte begynder, at se virkeligheden i øjnene. Personen begynder herefter, at acceptere og derved integrere virkeligheden, som den nu ser ud samt forsøge at finde mening, der kan desuden forekomme skyldfølelse og spørgsmål som hvorfor mig. 125 Bearbejdningsfasen bliver tydeligst, omkring 6-12 mdr. efter krisens start. I denne fase sættes bearbejdningen ind og tidligere aktiviteter optages gradvist. Det er vigtigt, at den kriseramte får det bedre og tilegner sig en mere udadvendt holdning. Hvis dette ikke sker inden for rimelig tid, vil der være behov for professionel hjælp. 126 Nyorienteringsfasen er den sidste af faserne, denne fase har ikke en slutning. I denne fase er det vigtigt, at den kriseramte lærer at leve med de ar, som krisen har forårsaget. Selvfølelsen er genopbygget, man har accepteret det der forårsagede krisen, men man kan til stadighed opleve følelsesmæssige jag. 127 Bilag 6 Interview med Benny / Forælder 1 Interviewguide til Benny: Hvor gammel er du? 124 Cullberg 2007 s Cullberg 2007 s Cullberg 2007 s Cullberg 2007 s

53 Hvor mange børn har du? Hvor mange år siden er det at du blev skilt/ophørte samliv? Hvem tog valget om skilsmisse? Hvilken alder havde dine børn på daværende tidspunkt? Hvorfor endte Jeres sag i Statsforvaltningen? Hvordan blev du/i mødt af Statsforvaltningen? Hvor lang tid varede sagen i Statsforvaltningen? Hvem behandlede Jeres sag i Statsforvaltningen? Var vedkommende kompetent nok? Fik I som familie/forældre tilbud om konfliktmægling/terapi? Hvad kunne Statsforvaltningen have gjort anderledes i Jeres sag?- Hvorfor? Hvad er det vigtigste fokus at have som forældre når man står i sådan en situation? Hvad følte du/i at Statsforvaltningen lagde vægt på? Hvordan blev udfaldet i Statsforvaltningen? (gik sagen videre i retten)? Hvordan ser Jeres situation ud i dag? o Forældrefremmedgørelse Kender du til begrebet FORÆLDREFREMMEDGØRELSE? Hvordan er du stødt på begrebet? 53

54 Informant: Jeg er 36 år-har 2 børn, en datter på 12-og dreng på 4 år. Jeg er oprindeligt uddannet indenfor økonomi, men jeg tog-blev tilbudt en elevstilling i et rederi for 9 år siden og tog shipping uddannelsen og har været i shipping lige siden og de sidste 3 år har jeg siddet med kontrakter og krav under kontrakter og øh ja, sagsbehandling. Michelle: Ja.dejligt, det er jo også spændende arbejde, jeg har jo gået på handelsskole, så vi har også haft nogen shipping og sådan noget Informant: Ja.. Michelle: Nå øh.ja der kom du også ind på hvor mange børn du har, så går vi direkte til skilsmissen faktisk.. Michelle: Hvor mange år siden er det, at du blev skilt? Informant: Vi var ikke sammen da min datter blev født. Michelle: Den..altså med, den yngste ikk? Informant: Mmm Michelle: Der var I ikke sammen! Informant: Nej Michelle: Nej.. men de har samme mor! Informant: Nej Michelle: Nej ok skal lige(griner) være med.. Dorte: Ja Informant: Velkommen til det 21 århundrede..(griner) Michelle: Hvem af dem er det så du har.ikke et problem eller hvad skal man sige.. Dorte: Jamen.. Michelle: Hvilken en af sagerne er det du har..(informant afbryder) Informant: Min datter Michelle: Det er din datter, den mindste! Informant: Nej det er den ældste, min datter er 12 år Michelle: Ok ok øhmm..hvor mange år havde I været sammen? Informant: Slet ikke, vi har slet ikke været sammen Michelle: Nå I har slet ikke været sammen, det er bare Informant:..(klapper hænderne sammen 2 gange).. og så slut Michelle: Ok så er jeg med, er du også med (henvender sig til Dorte)? Dorte: Ja Informant: Ok (griner) Michelle: Så kan jeg ligeså godt springe over de her omkring..øhh de her med skilsmisse og sådan noget..øhh, det kan slet ikke bruges til noget som helst, det kan jeg godt se.. Informant: Nej altså øh..sådan, der har ikke været noget af alt det der.. 54

55 Dorte: det er bare, så kan du selv lige kigge(dorte giver Informant spørgeguiden) Michelle: Vi har simpelthen troede ja vi har bare Informant: Ja øhhhh Michelle: Jamen det gør ikke noget, vi springer det bare fuldstændig over. Informant: Vi havde sådan set ikke et forhold da vi gik fra hinanden, vi var gode venner der knallede og sådan var det og hun havde haft problemer da hun var helt ung, med underlivet, hun havde haft en masse øh.. underlivsbetændelse.., hvad det! Dorte: Ja der er endomitriose og der er.. Informant: Ja sådan nogle ting.., så vi ku.. eller hun kunne ikke blive gravid, troede vi i hvert fald ikke og det viser sig også at det ikke var noget som kom særlig let, for hun er først lige blevet gravid her sidste år igen..så så dengang hun kom og sagde til mig at hun var blevet gravid.., vi var vanvittig unge, men det var jo sådan.. at så gør vi det altså øhh og det er en ret stor beslutning når man er en mand og man kun er 23 år, men øhh vi klarede det ret fint og vi har aldrig nogensinde haft problemer med sådan noget som forældremyndig og sådan noget, fordi det tog hun og jeg stolede på at hvad hun gjorde det var rigtigt Michelle: Ok Informant: Så der er mange af de her spørgsmål som måske ikke Michelle: Hvordan endte jeres sag så i Statsforvalningen, kan man sige, hvis ikke øh.. Informant: Jamen så var det jo så at øhh altså hun kommer fra en rigtig tragisk baggrund og stille og roligt er hun blevet mere og mere nedbrudt også op igennem sit voksenliv. Og på et tidspunkt for en 7 år siden noget i den stil, var hun sammen med et rigtig dumt svin..et rigtig rigtig dumt svin øhh og det nedbrød alt altså, hun var et nervevrag altså bagefter, og øhh der begynder hun at involvere vores datter ret meget i voksen ting.. Michelle: Ok Informant: Og det var egentlig sådan det startede. Michelle: Så der har ikke været problemer hele tiden! Informant: Nej, det har der overhovedet ikke, vores er helt utraditionel, det er kommet meget sent, altså og vi har altid kunnet samarbejde, altså om alt og der har ikke været nogle problemer om skifte af weekender. Nogen gange har jeg haft min datter hver weekend i træk i 2 måneder, så havde hun tid til at gå i byen, der har aldrig været bøvl. Michelle: Så det var lige pludselig, så vendte det bare! Informant: Hun fik et brud og det gjorde ondt, jeg talte meget med hende i den periode og min far talte rigtig meget med hende og vi prøvede at støtte hende og sådan nogle ting, men altså, det var vel egentlig dråben der fik bægeret til at flyde over for hende og stille og roligt så begyndte det bare at gå mere ned af bakke og min datter begyndte at blive mere sådan indadvendt og jeg råbte sådan rimelig tidligt vagt i gevær og sagde til skolen at vi bliver nødt til at se hvad der sker her, fordi min datter opfører sig jo ikke som normalt hun gør i den alder. Det var sådan hun lige pludselig rejser sig op og går hen til vinduet og sidder og kigger ud af vinduet, der er ikke kontakt til hende, hun er ligesom inde i en boble 55

56 Dorte: En hel anden verden. Informant: Men lærerne så det ikke som et problem, nogen gange kan børn godt gøre nogle aparte ting. Michelle: Hvor mange år siden var det? Informant: Men det er 6 år siden, det var i starten af 1 klasse. Michelle: Ok Informant: Hun er lige startet i 6 klasse nu, så der er ca. 5-6 år siden (evt. resiliens). Informant. Men så skifter hun skole, alt går over til at være elektronisk, så alle notifikationer og hvad der ellers er ude i korrespondance, det ligger i dag på noget der hedder forældreintra, og vi havde ikke delt forældremyndighed så jeg havde ikke kenskab til det her og øhh jeg har deltaget i alt altså, skolehjem samtaler, forældremøder og hvad der har været af sådan nogle ting, men jeg har bare ikke, det er ikke gået op for mig hvor galt det stod til med min datter. Men min far prøver på et tidspunkt at sige til mig du kan jo se den er jo helt gal altså hun siger jo nogle mærkelige ting, hun opfører sig temmelig aparte, lad os prøve at se om vi ikke kan få rykket et eller andet. Og så havde han haft hende på weekend, min far og da han skal aflevere hende, er hendes mor stang visen, sådan fuldstændig umulig at få kontakt til og øh, jeg skriver et brev til hende, som var sådan ret kontant fordi jeg syntes at der var mange ting der var begyndt at gå ned af bakke og nu gik det rigtig stærkt og min datter var begyndt at tage meget på og det var mere og mere de klip hvor hun opførte sig som om hun ikke rigtig var tilstede. Altså du kunne fx sige til hende er du ikke sød at tage sko på Også går hun hen imod skoene og så sker der et eller andet herover-du ved-en flue eller.og så ændre hun retning. Og så kan der gå 5-10 min et kvarter måske, før det går op for hende,2jeg var i gang med et eller andet men..hun kunne ikke huske hvad. Men I ved godt når men er i skole så skifter man lærer tit, og øhh da hun kommer i 3 klasse, får de et nyt lærerteam øhh, Dorte og Maibritt, og de er super, med det samme så kan de godt se at der er noget galt her og de sætter nogle ting i værk og de prøver ligesom at motiverer hende, men det er ligesom om at tingene ikke helt lykkedes, så hun kommer i noget som hedder familieklasse og øhhm der kommer ekstra fokus på hende og det er sådan noget med man får nogle score for hver time, hver eneste gang du går i din klasse, når den er slut så skal læreren score dig-har du siddet stille, har du været forberedt, sådan nogle ting Michelle: Er det en specielklasse eller hvad? Informant: Nej nej, ganske almindelig klasse, hvor lærerne så bare score dig og så den ene gang om torsdagen hvor du kommer ind i familieklassen, så kigger de så på de her skemaer og ser hvordan har det stået til i løbet af ugen og så sidder man og arbejder lidt med nogle pædagogiske tiltag, sidder og prøver at motiverer hende lidt og ser hvordan hendes læsning og sådan nogle ting. Men da det her forløb er slut, der score hun så dårligt og der mangler så mange scores fordi at min datter ikke kan finde ud af at gå op til læreren og sige prøv at se her jeg skal lige scores og lærerne ser det ikke rigtig som deres ansvar..øøhhh, så hun falder ned imellem brædderne kan man sige eller 2 stole..så hun skal i gang med et forløb til, hvilket hun føler sindsygt ydmygende, fordi at alle de andre er jo gået videre ikk, øhh og jeg kan jo godt se at det virker rigtigt mærkeligt på mig at det er min datter, jeg ved godt at hun går ind i sig selv og sådan nogle ting, hun er rimelig intelligent, så det virker rigtig mærkeligt på mig-hvordan det her 56

57 fænomen pludselig opstår! At hun lige pludselig ikke kan nogen ting nu i nogen situationer. Så jeg taler med hendes lærer og jeg siger at jeg tror at hun måske bør hun få en diagnose, fordi det er jo helt tydeligt at der noget galt og det er de sådan set enige i, de skriver så sådan en elevbeskrivelse til visitationsudvalget, den beskriver jo sådan set min datter så præcist som jeg oplever hende. Men midt i det her andet forløb, der er jo efterårsferie og efterårsferien har hun hjemme hos mig, så jeg tænker at det er jo et meget godt tidspunkt at øhh-jeg havde lige fået adgang til forældre intra øhh- så jeg kunne gå ind og se hvad der var af lektier og hvad der skulle komme i løbet af den næste uge, så jeg tænkte det er jo et meget godt tidspunkt jeg ligesom får kigget på hvad der sker i skolen, fordi jeg har jo ikke været inde over den del, jeg sad jo og var weekendfar- kan man sige ikk. Michelle: Var det fordi du havde fået noget af forældremyndigheden eller var det bare? Informant: Nej det var fordi hendes ene lærer pressede på. Michelle: Ok, så fik du lov til.. Informant: Jahh fordi hun syntes det var mærkeligt at jeg ikke var en del af det, jeg var jo en del af alt det andet ikk. Michelle: Ja ok yes. Informant: Og så væltede det jo ligesom frem, at de der karakterer de har været sådan her de sidste 4 år ikk, stille og roligt gået ned af bakke, og øhh altså jah, hun kan jo ikke sidde stille og hun kan jo ikke koncentrerer sig over hovedet øhm men jeg går ind og kigger på hendes skolebøger og altså, der er jo ikke noget der er lavet og de ting der er lavet-der har hun jo bare siddet i matematikbøgerne-så har hun bare skrevet et eller andet tal. Så det jeg gjorde var, at jeg viskede hel lortet ud og så sagde jeg så må vi jo starte forfra og det brugte vi den efterårsferie på, det har ikke været en særlig sjov efterårsferie, men øhh ugen efter, det var den sidste uge hun var i familieklasse, da blev hun scoret næsten 100% i alle tingene, fordi hun var forberedt od der vidste jeg godt så-der er noget helt risk rav ruskende galt der. Så øhh-jeg tænkte nu prøver vi at se om vi kan få en psykolog ind over og det lykkedes mig via hendes 2 virkelige fantastiske klasselærere, altså matematik og dansklæreren-og der kommer psykolog ind over og vi får udfærdiget den her, hvor vi er helt fuldstændige enige om hvad der skal ske og mor siger også at hvis der er behov for en udredning, så er det det vi gør og ligepludselig så kommer hendes mor og siger nej, det gør vi ikke alligevel. Og så tænkte jeg bare-ved du hvad-nu har jeg ladet den trække i for lang tid, så jeg gik i Statsforvaltningen: I det sekund hun fik et brev fra Statsforvaltningen om at jeg ville have fælles forældremyndighed, så stoppede samværet, fuldstændig- og det kan hun gøre fordi hun har fuld forældremyndighed- og jeg har aldrig været i statsforvaltningen før (Informant griner).. Dorte:..For i har jo haft mundtlige aftaler.. Informant: Teoretisk set kunne jeg godt have gået til en foged, fordi der er jo en precidence i at jeg har haft hende hver anden weekend og sådan nogle ting, men det hjælper mig ikke ret meget, fordi at fogeden vil jo ikke kunne tvangsfuldbyrde noget som helst, fordi der ikke ligger en kontrakt, der ligger ikke nogen aftale. Vi kommer i Statsforvaltningen og så hun ringer til mig da hun får det der brev fra Statsforvaltningen og så lige pludselig så er helvede løs.fordi at så er en dårlig far og jeg 57

58 misbruger og jeg det ene og det andet og det triedje og det fjerde den var ret svær at tygge den der, fordi 11 år med samvær, ingen problemer, så får hun et brev og så er jeg pludselig den værste far i verden det hang jo overhovedet ikke sammen. Dorte: Nej.. Informant: Det har jeg glemt at sige, for 4 år siden da fik hun så en depression og kom ud af arbejdsmarked og da hun havde haft den i halvandet års tid, så bliver den øh..så følger der stress efter og så bliver hun gravid.det er jo også et fantastisk tidspunkt og gå hen at blive gravid på, når man i forvejen har problemer med psyken, så øhh..nå men i hverfald..øh det skriver jeg jo så til Statsforvaltningen Jeg føler ikke længere på det her tidspunkt at hun skal have altså være den eneste forældre der har mulighed for og få indsigt i hvad der foregår med min datter, fordi at jeg mener at jeg bør være en part i det her nu. Øhh og da vi så kommer i Statsforvaltningen, det gjorde vi ca. en måned efter, de var faktisk rimelig hurtige, så siger hun jamen, han har slået hende og så ved man jo hvad Statsforvaltningen siger ingen samvær før vi har fundet ud af hvad der sket her Dorte: Altså at du havde slået din datter el! Informant: Ja Dorte: Ok Informant: Såå Michelle: Hold da op, jamen hvad havde du af fordomme eller som man siger..-omkring Statsforvaltningen, hvad havde du sådan af forestillinger om Informant: Alt ja mmm.., fordi altså da jeg gik fra min søns mor da var der høje bølger, så vi havnede også igennem Statsforvaltningen, nemlig. Og det var sådan meget..hvad hedder det..øh..der følte jeg meget at det var en kvindeorganisation, for kvinder, til kvinder, med kvinder Michelle: det er også vores indtryk.. Dorte: Sjovt du siger det. Informant: Jamen det var det også, altså vi kommer ind og det allerførste der bliver sagt ikk, der sidder øhh..lucas mor ved siden af mig, en børnesagkyndig psykolog og en jurist, det er der altid når de er under 3 år Dorte: Er de kvinder? af de fagprofessioner du nævner der? Informant: Manden var jurist. Dorte: Ok Informant: Det hjalp mig ikke ret meget dog, fordi at når det er et barn som er så lille, han var 8 måneder på det tidspunkt, så er det den børnesagkyndiges ord der er lov og sådan er det altså.. Dorte: Ok 58

59 Informant: Og vi starter med at præsenterer os selv, ligesom vi gjorde nu her før og så siger hun øhh til min søns mor nå men hvad så med vuggestue, så siger Pernille (min søns mor) Lucas har fået institutions plads den og den dato, og det er rigtig fint, da det er 14 dage før jeg slutter fra barsel, så jeg har rigtig god tid til at kører ham ind hvorefter hun svarer Nej hvor godt, tillykke (Informant griner) Informant: Der var hele tiden et eller andet argument for hvorfor han ikke skulle hjem til mig og bo, problemet med det her er, at der er mange skodfædre derude, det er der altså og statistik set, så tror jeg det er nemmere at give det til barnets mor, det tror jeg altså (Informant griner) Dorte: Men prøv at høre her, det er jo også.., der er jo en eller anden kvindeting.vi har siddet og snakket om på vej herop ikk, fordi der er jo alt det her med vi vi bærer dem i 9 måneder, det skaber en eller anden bund ikk! Så er der jo de her mødre.. øhh, nok ret mange mødre som ikke VIL overlade det her til fædrene. Der er et eller andet med, uanset hvor sød en kvinde og mor man er, så vil bare gerne LIGE veje det mere end far vil, hvis du forstår mig ikk! Informant: Det kommer I også til Dorte: Ja men det er da meget Informant: Vores kom ud med kejsersnit lidt for tidligt, så jeg lå og sov med ham på maven de første 3 måneder, hvor meget vejer det? Dorte: Det burde det jo gøre, for man kan sige.. øhh.., det er jo alle tiders chance for far Informant: Du ved godt at de fleste småbørn, når mor går ud af lokalet, så begynder de at græde! Sådan var det med min søn hvis jeg gik ud af lokalet. Men der var ikke nogen der kiggede på min søn, der var aldrig nogen der så min søn og det er egentlig det der er problemet med systemet. Problemet med systemet er ikke at vi er 2 der sidder skændes, fordi det gør man når man går fra hinanden. Problemet med systemet der er at der ikke er nogen der representerer min søn i den situation, det er mor og far der sidder i en mega konflikt og skal være representative for deres barn.. arhh..come on.. Dorte: Men det kan jo ikke lade sig gøre, for man er jo ude hvor følelsesmæssigt (Informant afbryder) Informant: Fuldstændig Michelle: Var det forældremyndigheden der der også var øhh Informant: Nej nej, vi har delt forældremyndighed, det var kun samvær Michelle: Det var kun samvær! Informant: Ja ja og i dag har jeg en fantastisk resolution og hun er en god mor, så jeg har ikke noget ondt at sige om hende, det har jeg for så vidt heller ikke om min datters mor. Hun har fået et knæk og det er noget lort, men nu står jeg altså og skal samle lorten op på en eller anden måde. Michelle: Mmm 59

60 Informant: Apropro, jeg har lige fået brev fra kommunen i dag. Michelle: Ok Informant: Det er ikke alle derinde der har deres sag i kommunen, men det er vores så kommet nu. Dorte: Og det betyder at der er underretning jo ikke! Det er bekymring eller hvad? Informant: Ja det er det. Dorte: Ellers så forbliver man i Statsforvaltningen eller hvad? Informant: Ja det gør du, altså Statsforvaltningen de har jo underretningspligt, så hvis der er et eller andet, noget som helst hvor man siger det her, det bekymrer det kan være vold eller misbrug eller så underretter de kommunen. Og så skal kommunen så tage stilling til hvor vidt de vil træde ind, typisk det man gør, det er at man indhenter udtalelser fra skolen og institution og ser om der har været underretninger tidligere fra skolen, fordi skolen har underretningspligt. Michelle: Men generelt set, var du så tilfreds med det forløb du gennemgik i Statsforvaltningen, Men din søn? I kom til enighed, ikke også? Informant: det er ikke Statsforvaltningen skyld eller ære på nogen som helst måde, Statsforvaltningen var konflikt optrappende hele vejen igennem. Michelle: Og sådan har det været med begge dine børn, eller hvad? Informant: Nej det vil jeg ikke sige, jeg vil sige at jeg har en bedre oplevelse med min datter end jeg har med min søn. Med min søn, det har været ren kaos og der er Statsforvaltningen desideret årsag til at det tog et år længere end det burde have gjort. Michelle: Hvornår afsluttede I sagen i statsforvaltningen? Men den med din datter er ikke rigtig afsluttet eller hvad? Informant: Det var den jo sådan set, nu har hun jo så startet den igen kan man sige, men Statsforvaltningen de var ret hurtige. Fra jeg var indkaldt og hun modtager brevet, der går ca. en måned. Til de har indhentet udtalelser, lavet en børnesagkyndig undersøgelse af min datter, der går ca.3måneder 2-3måneder. Da hun cutter samværet til at de giver mig en samværsaftale, der går ca. 3 måneder, de var ret hurtige til at sige det her det er noget pjat Der har jo selvfølgelig været sket nogle uhensigtsmæssige ting, hun er 12 år gammel, der findes ikke en forældre på den her jord, der ikke kommer til at lave et eller andet dumt på et tidspunkt, sådan er det bare. Jeg har engang taget fat i min datters arm og givet hende en skideballe, hun var 4 år gammel, jeg kunne ikke engang huske det før det blev nævnt. Michelle: Det vil sige, det var så rimelig hurtigt afsluttet, men så er det så startet op igen? Informant: Ja men så kom vi jo så i retten hvor de samme postulater..(michelle afbryder) Michelle: Var det så fordi hun ikke var tilfreds med afgørelsen eller hvad? Informant: Nej øh Statsforvaltningen kan ikke træffe afgørelse med forældremyndighed, hvis du er 2 forældre der er uenige.. 60

61 Michelle: det kan de ikke træffe afgørelse omkring! Informant: Det eneste Statsforvaltningen kan træffe afgørelse om, det er samvær. Alt andet det er igennem retten. Dorte: Så går det videre? Michelle: Det vidste jeg ikke. Informant: Altså sådan her fungere det: Du skriver til Statsforvaltningen hvis du vil have delt forældremyndighed, så indkalder Statsforvaltningen til en samtale. Hvis parterne ikke bliver enige, det vil sige ikke nødvendigvis der er en konflikt imellem, man bare uenige om hvor vidt der skal være delt forældremyndighed, så bliver det sendt videre til retten, som hører til der hvor barnet bor. Så bliver du så indkaldt af retten til øhh, du får først et brev om du søger fri proces, hvis du tjener under og i tilfælde af at du søger en advokat, så skal de varetage den øvrige korrespondance og i øvrigt så er du indkaldt til de og de datoer. det første møde du kommer til er et forligs møde, hvor du sidder og diskuterer hvad er op og ned i den her sag. Hvis du ikke kommer med løsning der., det er igen en psykolog og her en dommer, så bliver der lavet en undersøgelse, der bliver trukket på alle, alt hvad der er omkring barnet bliver der hentet udtalelser fra og så laver man så sin egen børnesagkyndige undersøgelse: Det vil altså sige at min datter fik 2 børnesagkyndige undersøgelser. En fra Statsforvaltningen og så fik jeg resolution og en fra retten og der fik vi delt forældremyndighed. Men nr. 2 møde er igen et forligs møde, og kan man stadig ikke blive enige, ud fra hvad dommeren og den børnesagkyndige har læst sig frem til og hvad der har været af udtalelser og hvad der har været af undersøgelser med barnet, så går man i retten. Så først 2 forligsmøder og så retten. Jeg har aldrig været i retten med min søn. Michelle: Øhm du har ikke på noget tidspunkt at det har været en socialrådgiver der har behandlet jeres sag? Informant: det har altid været børnesagkyndige eller jurister der har været inde over mine sager, dem jeg har haft har alle sammen været psykologer. Michelle: Spørgsmålet er om der havde været forskel hvis det havde været en socialrådgiver. Informant: Inden for den næste uges tid så vil jeg da skyde på at jeg finder ud af hvordan det er at sidde overfor en socialrådgiver. Dorte: Ok det er første gang? Informant: Nej det har jeg ikke prøvet før. I min verden tager den et skridt op i alvorlighed, fordi det kan jo pludselig blive en 50, og det har jeg jo sådan med næb og klør prøvet at vige jeg har gjort hvad som helst jeg kunne for at vi skulle blive ude af kommuneregi. Jeg forstår ikke at hun gør det, det er simpelthen for åndsvagt. Der er jo ikke nogen der ved hvordan det ender så! Michelle: Det må tiden vise jo Informant: Når det tog først begynder at kører, så er der jo ikke nogen der kan stoppe det. Michelle: Så vi kan altså godt strege at du ikke har været i kontakt med nogle socialrådgiver på nogle af tidspunkterne! 61

62 Informant: På intet tidspunkt. De fleste, når de har været i gang et stykke tid, så hyrer de en tidligere socialrådgiver til at assistere dem i den øvrige kontakt, det er der rigtig mange der bruger, fordi at øhh socialrådgiveren oftest har en bedre navigations evne i systemet. Dorte: Vi har lidt en bredere vifte Informant: Lige præcis. Mange af de blødere ting, er socialrådgiveren også god til at komme ind og ligesom få pointeret, hvor advokaten bliver meget bastand.. Michelle: Ja også i forhold til psykologen, der jo også helt klart forskel på hvordan psykologen og så socialrådgiveren arbejder. Men det er jo lidt sværte at svarer på, hvad der kunne have været forskel, når man ikke i rigtig Informant: Jeg har været enormt glad for den psykolog der har været inde over, eller begge de psykologer der har været inde over med min datter. Hende der har været inde over min søn, der var så kun en, resten var jurister ikk. Men hende der så var inde over min søn, det eneste jeg kunne sætte finger på med hende, det var at hun var meget hurtig til at hjælpe mor og det i sig selv er jo konflikt optrappende, fordi du sidder tilbage med en følelse af at du er en andenrangs forældre, altså du tilbage med en følelse af total desperation fordi at: Hvad sker der så nu? Vi sidder her midt i en konflikt, der er ikke nogen der kigger i min retning. Det syntes jeg er en ret håbløs situation. Og jeg forstår godt hvorfor folk går ned med flaget over sådan noget der, forstår det udmærket godt, det er temmelig ubehageligt. Michelle: Det kan jeg godt forestille mig øhh..jeg prøver lige..øh, fik I nogen tilbud om konfliktmægling? Informant: Ja det får du altid, du får altid tilbuddet, det er en del af pakken når du kommer i Statsforvaltningen, de skal tilbyde dig konfliktmægling. Michelle: Men der er nok også mange der bare siger nej tak. Informant: Ja men det er fordi at det er jo håbløst bygget op. Hvid du går i retten og du bliver tilbudt konfliktmægling, så betaler du selv for et kursus, det koster 5oo kr og du får 12 timer af 3 ongange, det vil sige 4 timer pr. gang. Hvis du gør igennem Statsforvaltningen så stopper alt forhandling, alt stopper, så længe at du har det her konfliktmæglingskursus i gang. Michelle: Nå det vil sige at sagen simpelthen bliver sat på standby.. Informant: Hmm ja, fuldstændig hjernedødt system, der er jo ikke nogen der har lyst til det, for de vil jo gerne have deres sag overstået. Dorte: Hvad hvis man nu sagde.. det kan jo godt være at sagen stopper, men det er jo en behandling, det gavner i sidste ende, er der ikke nogen der tænker sådan? Informant: Nej, fordi det der er problemet lige præcis med det der, det er at de resultater der kommer ud af konfliktmæglingen bliver ikke en del af din sag. Dorte: Ok Informant: Du er bare A og B og så sidder de og prøver at få Jer til at..øh..finde fælles løsninger og finde nogle fælles standpunkter. Produktet bliver forhåbentlig at man giver hinanden hånden når man går derfra. Men der kommer ikke en rapport der siger at altså fx hvis den ene er meget på bagbenene og det er fuldstændig umuligt at arbejde med den her 62

63 person, så kommer der ikke bagefter en rapport der siger: Prøv nu at se her, jeg gør hvad jeg kan. Som forældreansvarsloven siger, så har vi en forpligtelse til at samarbejde og jeg gør hvad jeg kan, men den her person er bare fuldstændig vise verse, det er bare lige meget om jeg siger op, så siger den her ned. Så juridisk set har du ikke noget kort når du går derfra, du har kun brugt noget tid og din sag er sat på standby, det hænger ikke rigtig sammen. Dem de tilbyder igennem retten, vi skal snart til en, vi blev tvunget til det. Vi fik fælles forældremyndighed og vi SKULLE tage sådan et konfliktmæglingskursus inde i København. Dorte: Hvem siger det og ellers hvad? Informant: Det gør dommeren og ellers ikke så meget, man gør rimelig meget hvad dommeren siger.. Michelle: Jeg har et spørgsmål der siger: Hvad kunne Statsforvaltningen have gjort anderledes i Jeres sag? Informant: Alt, med min datter er jo en af de der situationer: Hvad hvis jeg havde været voldelig? Selvfølgelig skal de stoppe samværet, jeg har ikke været sur over at Statsforvaltningen har gjort som de har gjort i den her sag. Jeg ved jo godt at når det kommer sådan en situation, så bliver de nødt til at reagerer, det siger sig selv. Den sag kunne de ikke have håndteret bedre, men den med min søn, hvor var det bare uprofessionelt. Først og fremmest er der ikke nogen som representere min søn. For det andet, de har aldrig set min søn, de aner ikke hvem de taler om. det nytter ikke noget at du har 2 som tydeligvis er hund og kat, men som har et barn imellem sig og på en eller anden måde tvinger dem til at der kommer noget øh..en terapeut ind over, det bliver man nødt til, måske skulle der være mere end det, prøve at få bygget et eller andet op. Der er kun èn det går ud, vi kan godt blive sure på hinanden, vi er voksne mennesker, jeg kan love dig for at børnene mærker det der, også selvom de er små. Michelle: Hvad kunne Statsforvaltning generelt gøre bedre i forhold til de her sager? Informant: Jeg syntes..at for det første så skal man.øh.(lang pause)..helt sådan fra et lavpraktisk synspunkt, så skal du lave en helt anden scene, du skal ikke sidde inde i et eller andet 2x2 m lokale..sterilt. Du bliver nødt til at komme ind et sted hvor du først og fremmest føler dig tryg og det gør du altså ikke sådan et sted her. Det er gudhjælpeligt ikke hyggeligt at sidde inde i Statsforvaltningen, det er disideret ubehageligt, det er lige før at fugten løber ned af væggen, så iskoldt er der når du kommer ind, du kan virkelig mærke det. Prøv at lave en mere løs stemning. Sørg for at der bliver lyttet lige meget til begge parter, men også sørg for at øhh du har nogle mennnesker ind over som er konfliktmægler simpelthen eller terapeuter. Sørg for at indkalde flere gange og øh øh og gør det til en lidt mere langtrukken proces i stedet for.. Informant: Jeg syntes at det er rimelig vigtigt at finde ud af hvilke mennesker er det vi sidder med her! Er faren ikke særlig ansvarsbevidst eller drikker moren måske lidt, hvad er det for nogle mennesker man sidder med. Lyt ind til hvad de egentlig har af erfaring og hvad kan de give det her barn, prøv og dan dig en profil af personen før du ligesom begynder at tage stilling til hvor vidt at personen skal have 2 dages samvær eller 3 dages samvær. Michelle: Ville det hjælpe at have enesamtaler med den ene forældre eller, og så bagefter den anden..? 63

64 Informant: Ja det ville det, det ville helt klart hjælpe øhm.. og jeg tror at det der er den store fordel ved det faktisk.de er utrolig diplomatiske, de har jo den der, sådan lidt kølige diplomatik ikk, hvor at du kan ikke rigtig nå dem vel, for det er de lidt for kolde til, men de siget til gengæld ikke noget der er grænseoverskridende, forstår du hvad jeg mener? Michelle: Mmm Dorte: For mig at høre så er det jo ikke så personligt, øhh altså for I kunne jo komme ind du kunne jo komme ind til den første samtale og din eks kunne komme ind til den anden og man kunne danne sig et overblik! Ja jeg aner ikke engang, hvad spørger man om, når man egentlig kommer ind til en samtale, fordi I mødes vel bare og går ind i samme lokale, som du siger: Man kunne spøger ind til nogle andre ting! Informant: Ja ja, men det der er..det er jo klart det er rimelig interessant, hvad er det for en person du sidder overfor..jeg er i shipping branchen og var meget ude at rejse, så er det jo ikke særlig fordrende at jeg har et barn på fuld tid, hvis jeg er ude at rejse hele tiden. Men når man er i en ophedet konflikt, så er det ikke sikkert at du kan se det og går ind du ved: Århh jeg skal bare have så meget som muligt, det er jo bestemt ikke barnets tarv. Hvis man havde en samtale one to one så kunne man gå lidt mere til stålet, men når vi sidder der begge 2, så skal de hele tiden sørge for at danne en atmosfære hvor at den ene ikke føler sig hængt ud på nogen som helst måde, og det kan du altså ikke. Den her sag jeg har med min datter lige nu, der har hendes mor 2 gange, først i Statsforvaltningen og derefter i retten, af den børnesagkyndige, fået at vide, at hun skal simpelthen til at tage sig sammen, de ting hun sidder og siger, der er simpelthen ikke nogen der tror på hende. Men hun får det ikke at vide hårdt nok, fordi når hun går ud derfra, har hun stadig ikke fattet budskabet. Hun har ikke fattet at ellers skulle vi jo ikke gå i gang med en runde 3. Hvis vi havde været indkaldt hver for sig og hun havde siddet og kommet med de postulater og der var blevet sagt prøv nu at høre søster lagkage nu stopper du, så havde det måske haft en lidt mere gavnlig effekt. Men derudover, så er det måske også en meget god ting.. man behøves måske heller ikke sætte 2 meget sure tigere ind i det samme bur hele tiden. Så jeg tænker at der vil være noget terapi i det. Men forløbet det skal være meget større, det skal være meget længere. Michelle: Bliver man gjort meget opmærksom på får man af vide, hvad det vil sige for barnet og være i denne her situation, jeg tænker husker de hele tiden på barnet som det allervigtigste Informant: Med min søn har vi været i Statsforvaltningen 4 gange, tror jeg det er og vi har fået ændret vores resolution 5 gange, tror jeg og han er stadig ikke set af en børnesagkyndig, så det er jo rimelig svært at svare på om barnet er nok i fokus. Jeg syntes det er mærkeligt, efter så lang tid og så meget torvtrækkeri, er der stadig ikke nogen der har set ham, de aner ikke hvem min søn er. Dorte: Kan godt være jeg ikke er helt med, men hvad træffer de så en beslutning ud fra? Informant: Ud fra de udsagn mor og far kommer med hver især.. Dorte: Og I er i samme rum? Informant: Lige præcis og vi sidder og er ved at flå hovedet af hinanden hver gang. Michelle: Det er jo ikke optimalt. 64

65 Informant: Nej det er det ikke. Min fordel har så været, de har trodsalt indhentet udtalelser fra institutionen. Så slutter den egentlig sådan der, for han siger jo at han gerne vil være sammen med sin far. Michelle: Hvad er det vigtigste fokus at have som forældre, når man står midt i en skilsmisse? Informant: Det aller vigtigste fokus kommer helt an på hvilken alder barnet har. Man skal for så vidt muligt undgå situationer hvor barnet står i midten. Det har vi været gode til mig og min søns mor. Men min datters mor, hun kan ikke finde ud af det, Det er jo ligesom der at forældrefremmedgørelsen er helt i spil, nu har hun jo i så lang tid efterhånden gjort min datter til en part i de konflikter hun har haft igennem sit liv. Mor har altid været den svage, mor hun sidder og græder og mor hun har det så svært. Jeg græder aldrig jo selvfølgelig gør jeg da det, men det ser min datter da ikke. Jeg har et godt arbejde, jeg har en god uddannelse, alle de her ting, jeg mangler ikke noget. Mor hun bor i et eller andet socialt boligbyggeri hul. Det var ikke sådan jeg havde håbet det skulle være i dag. Jeg har kendt hende i 13 år, hun har været på arbejdsmarked i halvandet-2 år, hvad er det for et forbillede. jeg har en datter der desideret frabeder sig at se mig, vi har 3 psykolograpporter der siger at hun savner sin far helt vildt, men mor hun græder, så mangler mor hende og hun skal jo også passe på mor, så er der ikke plads til far. Dorte: Hun har et enormt ansvar. Informant: Ja hun er blevet mors veninde Michelle: Behandlingstiden på sagerne Informant: fra jeg havde min første sag i Statsforvaltningen, der er der sket virkelig meget. Michelle: Grunden til at jeg kan virke lidt forvirret er, at vi snakker om 2 børn og 2 forskellige sager! Informant: Ja ja Michelle: Hvordan var det udfaldet det endte? Informant: Den 1/9 i år der sluttede vores sag i Statsforvaltningen og der fik jeg en resolution, der gav mig det samvær som jeg altid har haft, på den store(datter). Den 19/9 i år der fik jeg delt forældremyndighed, siden da har der været samværschikane 6 gange, hun skulle have været her lige nu faktisk. Dorte: Hvad kan du så gøre når hun ikke kommer? Informant: Jeg har skrevet til fogeden.jeg har lært rimelig meget af den sag jeg har været i med min søn, fordi man skal passe rigtig rigtig meget på at man ikke taber fokus og fokus det skal være min datter hele tiden. I de 3 måneder jeg ikke så hende, kontaktede jeg hende overhovedet ikke, fordi hvis jeg kontaktede hende så står hun pludselig som en lus mellem 2 negle. Nu har hendes mor.nu syntes hun ikke der skal være samvær, så i den periode bliver jeg nødt til at træde et skridt tilbage, og ligesom sige så må vi prøve at se om hun mildner lidt op, hun har lige fået en ordentlig en over snuden i retten. Men så skrev hun alligevel til Statsforvaltningen, når hun alligevel gør det og vi ikke kan finde en løsning, fordi vi skulle jo sådan set til det der konfliktmæglingsmøde, så er der ingen grund til at vi fortsætter. Så jeg har så sendt de der 5 gange ind til fogedretten og i morgen sender jeg nr. 6. Men vi er først indkaldt til fogedretten næste mandag. 65

66 Informant: Den ene psykolograpport sagde at hun gik og havde de tanker at hun var bange for at jeg var sur på hende. det at jeg kontakter hende skaber konflikt og så længe der bliver konflikt, så skal hun tage stilling fordi det tvinger hendes mor hende til. Det er hamrende svært, for min søn var meget ked af det, han er rigtig glad for sin storesøster og hun er også rigtig glad for ham. Dorte: Har hun samtaler med en psykolog om alt det her, så hun kan forstå noget af det der foregår? Informant: Ja hun har jo en psykolog nu jo. Hun er blevet tilknyttet en skolepsykolog. Vi har en rapport fr skolepsykologen som siger jeg tror hun har ADHD, jeg mener ikke hun er ramt nok og kan gøre det her med pædagogiske tiltag og terapi Der var en støttelærer i klassen fordi der var en anden en med ADHD, det kommer der ikke mere af nu, så nu kommer hun kun til at have psykologen. Informant: min datter hun har taget 40 kilo på, på et år, hun er raslet ned i karaktere, hun kan ikke holde koncentrationen i skolen, hun kommer usoigneret i skole, hun er ikke forberedt når hun kommer i skole, hun har ikke altid de ting med hun skal have med. Jeg undrer mig over, hvorfor har skolen ikke i det her forløb Michelle:.Sendt en underretning Informant: Ja lige præcis, men så kigger jeg på tidshorisonten i det, og så kan jeg jo egentlig godt se at det har vi delvist selv været skyld i, da hun skiftede lærerteam kom de jo med det samme og sagde at de syntes der var noget her og vi siger det syntes vi også familieklasse men så ryger det jo fordi vi er i gang med noget positivt.. Michelle: Har du selv tænkt på at underrette kommunen på noget tidspunkt? Informant: Jeg ville vente på at jeg havde forældremyndigheden og at situationen var.ihvert fald mere sikker. Michelle: men set i bakspejlet, har det været den rigtige beslutning? Informant: Mmm ja, altså jeg vil helst ikke have kommunen ind over hvis jeg kan undgå det Michelle: Nå nej men jeg tænker bare, hvis man kan se at ens datter tydeligvis ikke rigtig trives og man så tænker.. Informant: Men det der var planen til at starte med, det var jo netop, at så fik vi hende udredt og så ville der jo være et helt panel af mennesker kostvejledning, psykiater der kan fortælle, hun kan får støttepædagog, hun kan få psykolog og alt de her ting Men kva at mor ligepludselig siger jeg vil ikke være med til det der så bliver jeg jo nødt til at rykke på den rigtige måde. Men hvis jeg rykker til kommunen og siger omsorgssvigt.jeg har ingen anelse om hvordan man får stoppet det tog bagefter Informant: Det kan godt være at terapi delen bliver dækket men alt det kognitive bliver ikke. Michelle: Nej Informant: Sååå Michelle: Det lyder bare lidt som om at at det problemet er på grund af hendes mor.. altså 66

67 Informant: hm ja men det er det der er problemet det samværs eller forældrefremmedgørelse gør at det bliver så forfærdeligt Michelle: Og det man kan sige er at det er det de så måske finder ud af nu ved at sagen så er kommet til kommunen ikke altså det jo så at man måske kan forestille sig at de egentlig finder ud af nu at mor er problemet. + statsforvaltningen/kommunen Informant: ja. Altså vi kan godt opsummere, min datter hun har taget 40 kilo på, på 3 ½ år hun er rastlet ned i karaktere hun kan ikke holde koncentrationen i skolen, hun kommer usoigneret i skolen, hun er ikke forberedt når hun kommer i skole hun har ikke altid lavet lektier hun har ikke altid de ting med som hun skal have med. Jeg undre mig over hvorfor skolen ikke i det her forløb Michelle: Sendte kommunen en underretning Informant: ja øh, men så kigger jeg på tidshorisonten og så kan jeg jo egentlig godt se at det har vi jo delvis selv været skyld i, fordi at hun skiftede jo lærerteam og da vi får det nye lærerteam, altså først skifter hun skole det jo så et lærerteam men da hun så skifter lærerteam umiddelbart efter fordi øhm det gør man jo på forskellige klassetrin. Michelle: ja ja Informant: Der komme de med det samme og siger, vi synes der er noget her. Og jeg siger med det samme at det synes vi også kommer de med alt det her familie klasse og alt det her og så ryger det jo for vi er i gang med noget positivt Dorte: okay Informant: men det man bare ikke kan se er jo ja det kan godt være at vi er gået i gang med nogle ting og det kan godt være at der sker noget. Men problemet er ikke fjernet.. altså Michelle: Nej.. har du.. har du selv tænkt på at underrette kommunen på noget tidspunkt Informant: jeg ville vente på at jeg øhhhh havde forældremyndigheden og øhh åhhh øhhh altså i hele taget at situationen du ved på en eller anden måde mere Michelle: bedre for dig eller hvad Informant: I hvert fald mere sikker altså øhhh + blanding af forældrefremmedgørelse Michelle: det har været den rigtige beslutning Informant: ja uhmm ja bestemt jeg vil helst ikke have kommunen ind over hvis jeg kan undgå det altså Michelle: nej nej jeg tænkte bare at hvis man kan se at ens datter tydeligvis ikke trives at man så tænker men det ja Informant: ej men det der var planen til at starte med det var jo netop at så fik vi hende udredt og så ville der jo være et helt panel af mennesker, kost, vejledning øhhh psykiater som kan fortælle om det ene og kan fortælle med støttepædagoger og hun kan få psykologhjælp og alle de der ting så har du det så er mor alligevel en meget lille del af det men en del hun trods alt har boet hjemme hos i 12 år det er ikke bare sådan lige at flytte et barn ud af det altså men så havde vi pludselig noget, men klart når mor pludselig ikke vil være med til det der så bliver jeg nød til at rykke men jeg bliver også nød til at rykke på den rigtige måde fordi at hvis jeg rykker til kommunen først og begynder at sige omsorgssvigt jamen altså jeg har ingen anelse over hvordan man får stoppet det show bagefter altså + blanding af forældrefremmedgørelse Michelle: Nej altså det øh ja det er også et svært valg Dorte: jamen det er det men jeg tænkte altså nå de så går ind øh nu tænker vi mor igen her at du ikke rigtig har noget altså der udsættes ikke noget på dig, altså du har dit på det rene kan man sige. Så går de ind og laver den forældreevnen Michelle: Ja Dorte: tænker jeg og det øh de går øhh hvad skal jeg sige, altså de varesko kan man sige, de gør bare ikke noget Informant: nej det jeg også med på, men vi har et barn som ikke klare sig godt socialt, vi har et barn som ikke er på samme modenheds niveau som hendes jævnaldrene som er rimelig 67

68 bagud i skolen og har været det lang tid, jeg kan ikke rigtig se hvordan hun skal komme op på niveau med de andre- Og som har behov for psykolog hjælp som sandsynligt også skal udredes og som i øvrigt går rundt med en masse spekulationer og tanker hver gang mor har en ny konflikt, hvilket har været temligt meget i løbet af de her+ blanding af forældrefremmedgørelse Michelle: var det så her at du har haft tænkt at skyldes det en diagnose eller skyldes det her i virkeligheden Informant: nej det jeg har tænkt er sig jeg på en eller anden måde prøver at få skubbet på at hun skal ud af det her på en gang, det jeg ikke sikker på er hensigtsmæssigt, jeg er ikke sikker på at det bare er hensigtsmæssigt bare at tage min datter ud af det her og så sige så, så står vi her med en helt ny situation. Jeg troede eller tænkte at det hensigtsmæssige ville være at hvis vi kom i gang med at hun blev udredt så var der en masse som ligesom kunne støtte op og psykiaterne kunne se hvad noget af problemet var og psykologen kunne se hvad noget af problemet var og på den måde troede jeg at så kom vi i gang med noget her. Michelle: fordi at så ville diagnosen være der Informant: ja og hvis det ikke er ADHD så er problemet et andet sted altså Dorte: og du tænker at Informant: ja at så går man måske med for mange tanker og er det derfor hun ikke kan koncentrér sig Michelle: på grund af mor eller hvad Informant: måske, det ved jeg ikke, jeg er ikke psykiater, men der var bare for mange muligheder i spil. Men ved at hun ligesom siger nej til dette kan jeg godt se at jeg bliver nød til at få noget indflydelse og det er bare ikke lige sådan, når man kommer uden delt forældremyndighed det er tof vej op af bakke. Lad os nu sige at der rent faktisk bliver lavet en 50 undersøgelse og hun bliver fjernet eller hvor skulle man fjerne hende hen Michelle: Jeg tror heller ikke at det ville komme helt ud i at hun skulle tvangsfjernes hvis det er det du er ude i, men det ville måske være ude i noget aflastning eller mere hos hendes far hvis det var en mulighed + blanding af Tilknytning + Statsforvaltningen + sorg og krise Informant: jamen det kan de ikke rigtig gå ind og gøre fra eller til med, det er statsforvaltningen som skal gøre det. Så indtil videre har jeg kørt den sådan som jeg kunne køre den med statsforvaltningen at mor vælger at gå til kommunen, det synes jeg faktisk er et tosset skridt Michelle: jamen var det hende der jeg troede at der var kommet en underretning fra skolen eller fra statsforvaltningen Informant: nej nej Michelle: Okay Dorte: Hvis nu den ender i kommunen og det hvad tænker du så er det værste og hvorledes, nu snakker du indflydelse så tænker jeg Informant: jeg tænker Dorte: at kommunen tager mere over og du bliver frataget lidt mindre indflydelses ret eller Informant: Nej nej det er ikke sådan jeg tænker, men altså jeg er rimmelig overbevist om at når det går op for kommunen hvad der er foregået de sidste 4 år så er jeg rimmelig sikker på at der bliver lavet en løsning hvorpå hun ikke bor hos sin mor, jeg ville undre mig meget hvis det ikke var sådan og jeg ved godt at man kigger meget på alder og de ting der men jeg kan ikke forestille mig at nogen med deres fulde fem siger at hun skal bo i det der, det kan jeg simpelthen ikke forestille mig.. + Statsforvaltningen + Sorg og krise alene det at hendes mor har været psykisk syg så lang tid der og har papir på det fordi hun har været i gennem det kommunale system så længe der. Hun var jo i en børnehave da det sker ikke og så efterfølgende har været frem og tilbage i systemet, så hun er jo smurt ind i det system i 68

69 forvejen ikk. Og alle ved jo at et barn tage meget skade af bare at være alene med en psykisk syg forældre i ganske kort til ikk og her snakker vi om 4 år det er lang tid Dorte: Altså du tænker, at der slet ikke ville komme noget godt ud af det Informant: Nej nej det tror jeg ikke, jo altså jo på sigt men jeg tror at slaget der kommer til at starte med, vil være rigtig rigtig farligt for min datter for vi ved ikke hvad hun fejler vi ved ikke om hun fejler noget, men hvis hun gør så ved vi jo ikke hvad det vil gøre for hun er ikke udret + Sorg og krise Michelle: Set i bakspejlet var der så noget som kunne være gjort anerledes, var der noget du ville ha gjort anerledes både i forhold til dine børn og til statsforvaltningen, er der noget hvor du tænker aghh det var ikke så smart. Informant: Ja, med min søn ville jeg ikke have afgivet forælde eller øhh bopælen Michelle: det ville du ikke have afgivet? Informant: Nej det vidste jeg ikke at man kunne lade være med, jeg troede at når der sad sådan 2 meget myndige personer overfor mig så skulle jeg bare gøre det, hvis det var det de havde besluttet og det havde de ingen ret til at bede mig om. Michelle: Bad de dig om det eller hvad? Informant: Det sagde de at det var den optimale løsning Michelle: Og så følte du dig Dorte: også bukkede du og Informant: Ja når man sidder i det system der, altså jeg er meget autitetstro Michelle: de informerede dig omkring dine rettigheder Informant: Nej det gjorde de ikke, de informere mig om lige præcis de rettigheder som de mente at de skulle informere mig om i henhold til deres lille brochure. Du får bogstavlig talt en brochure disse dage Dorte: Havde du overvejet at få en bisidder med? Eller sådan noget, eller har du tænkt over det bagefter? Informant: Det havde været smart, men igen en bisidder kan ikke hjælpe dig i statsforvaltningen Dorte: Nej, men det er også fordi jeg sidder og tænker at det kunne ske for mig selv, man aner jo ikke hvad man kommer ind til og hvis ikke du får oplyst alt Michelle: Man kan hurtigt få trukket nået ned over hovedet Informant: Det er rigtig svært at starte en ny sag i det her system, for du aner ikke hvad du går ind til, du har ingen anelse og der er ingen hjælp at hente, hvis du går ind på statsforvaltningens hjemmeside og kigger alt hvad der er omkring børn og samvær og sådan nogle ting bliver du ikke klogere når du går derfra. En stor del af udfordringen er at hvis du ligesom jeg gjorde, går ind og læser alt det materiale som du kan finde, jeg læste forældreansvars loven jeg læste alt hvad der var på statsforvaltningens hjemmeside og jeg følte egentlig den første gang at jeg var godt forberedt mmm problemet er bare at statsforvaltningen har deres egne regler hvor de fortolker forældre ansvarsloven et godt eksempel du har øhhmm du har fælles ansvar for transport det står direkte i lovgivningen, hvis du går ind på statsforvaltningens hjemmeside siger de statsforvaltningen må ikke træffe afgørelse ang. transport kun i helt yderst særlige situationer må de gøre det, det gør de sådan her (knipser flere gange) hele tiden Michelle: Ja Informant: Jeg har øhh min søn han bor i Roskilde jeg har 5 gang transport hvor hun har 1 hun kommer og henter ham hver anden søndag og ellers er det mig Michelle: Ja. Ja jeg synes vi har været inden over hvordan dine børn er blevet mødt af statsforvaltningen Og om der blev holdt børnesamtaler Informant: Det gjorde der selvfølgelig ikke med min søn, men det gjorde der i denne sag som er interessant her 69

70 Michelle: ved din datter gjorde der Informant: uhm uhm ja Michelle: og det var en gang og så en gang til retten eller hvordan? + blanding af statsforvaltningen Informant: Nej det var faktisk meget imponerende det der foregik der øhm først så blev hun kaldt ind til den her samtale og så bliver hun Michelle: hvor gammel var hun til denne her samtale Informant: 11 år og så bliver vi hver især kaldt ind altså hendes mor og jeg og så sidder vi og taler om hvordan og hvorledes vi synes samværet skal være fremad rettet, men moren var på bagbenene. Så det de gjorde inde på statsforvaltningen altså jeg har ikke hørt om det før, men hende den børnesagkyndige tog simpelthen en dag ud af kalenderen for at tage til Helsingør for at have et møde med mig og min datter og hende selv for hun mente ikke at det var hensigtsmæssigt at hendes mor var til stede og hendes mor ville ikke tage hende med ind til København. Så det gjorde hun alligevel og det synes jeg ret faktisk var en ret flot gestus og det gjorde at det gik ret stærkt med at jeg fik samvær igen + blanding af forældrefremmedgørelse +behandlingstid/samtaler Michelle: Nå det var da en god historie i forhold til. Informant: Det er det jeg siger i forhold til statsforvaltningen og min datter er der ikke nået at sætte fingeren på, det har jeg altså ikke. Dorte: Du er blevet ligeså meget til gode set som moren Informant: Jeg tror at det har mest at gøre med at det var så mærkelig en situation som det var fordi at efter så lang tid samvær at man afbryder det sådan, sjovt nok samme dag som hun får en papir fra statsforvaltningen om at hun er indkaldt fordi man vil have fælles forældremyndighed det hænger sku ikke sammen. Dorte: nej Informant: men de bliver nød til at ophæve samværet hvis der er den mindste indikation på at der har været vold, så de kunne ikke have gjort det anderledes og faktisk synes jeg at de har været utrolig hurtige for jeg var ved at skide grønne grise jeg troede det ville tage en halvt år Michelle: jamen det jo godt nok så Michelle: Var der nok fokus på barnet under hele forløbet i statsforvaltningen Informant: i den ene var der og i den anden var der ikke Michelle: ja i din datters var der og i din søns var der ikke Informant: Altså med min søn bliver de ved med at sige de sidder bogstavlig talt med en liste en tabel når barnet er så og så gammel 3 mener jeg det er så er det, det vi mener som er bedst og hvor langt man bor fra hinanden og når barnet er 4 osv. Osv. Sådan kører det. Det er virkelig en tabel det er ikke en joke. Pause med ligegyldig snak om japanske bønner Michelle: Hvornår støtte du først på fænomenet forældrefremmedgørelse? Informant: Jeg lærte begrebet på den her side som i også har fundet mig på. En af mine gode veninder meldte mig ind i gruppen fordi den hedder samværs chikane og det havde jeg oplevet på det her tidspunkt og så får jeg så læst lidt om det og så kan jeg godt se hvad det er der foregår med min datter Michelle: Gav det mere mening at der kom et begreb på? Informant: Ja det gjorde det, jeg var inde og kigge på en side der hedder det tredje barn og da jeg havde læst introen vidste jeg godt hvad der foregik med min datter Michelle: Men før det havde du ingen anelse Informant: nej nej overhovedet ikke, jeg vidste bare at det der var overhovedet ikke i orden Michelle: Det vil sige at der på intet som helst tidspunkt er nogen på statsforvaltningen som har gjort dig opmærksom på dette fænomen Informant: Nej men øhh jeg tror ikke at de var i tvivl om hvad der foregik 70

71 Michelle: det er også et nyt fænomen, jeg ved ikke Dorte: jamen det er tilbage i 80 erne det er gardner Michelle: ja men tænker på statsforvaltningen, det står inde på deres hjemme side nu Informant: Altså i 2013 ville statsforvaltningen ikke anerkende fænomenet Michelle: det er jo stadig ikke anerkendt jeg tænkte bare man inde på statsforvaltningen er opmærksom på problemet Informant: Det har de været hele tiden, de har bare ikke gjort noget ved det, for de har ikke værktøjet til det Michelle: jeg tænker bare at jeg synes at det er underligt hvis du slet ikke har fået noget af vide om det mere fordi Dorte: det er ikke sikkert at de går op i at bruge begrebet Michelle: nå nej Informant: Overhovedet ikke, og hvis det står inde på deres hjemmeside så er det rimligt nyt Michelle: jeg er 99 % sikker på at det er der inde jeg har læst det Informant: okay det er et stykke tiden jeg har læst det hele igennem derinde, men dengang stod det der ikke. Informant: Hvis i søger om fænomenet på de amerikanske websides så står der meget omkring det, der er det også anderkendt og de arbejder udfra det. og jeg kan ikke huske hvor det var, men der var en mor der var filmet uden foran retten med sit barn, hvor hun taler med sit barn og nogle af de ting hun siger det er så crasy og man kan bare se barnet det total ændre sig, og når så barnets far kommer så er det bare sådan Michelle: Men man burde jo. Burde man ikke have meget stor fokus på det når man arbejder med det. Informant: jo men hvad vil du gøre ved det Michelle: Jeg tænker bare Statsforvaltningen burde gøre et eller andet for at forebygge et eller andet burde man kunne gøre Informant: jeg kan ikke se hvad løsningen skulle være, jeg kan ikke se det Michelle: Så du har slet ikke nogen forslag til hvad man kunne gøre? + statsforvaltningen Informant: Nej det har jeg ikke, for du kan ikke finde nogen løsning på det der for det første og for det andet så det de gør ved barnet er ikke bare lige noget man kan løse over en kop kaffe Michelle: nej men tænker at det er ligesom det Stockholm syndrom Dorte: Nej det er ikke noget man bare lige løser over en kop kaffe Informant: Nej det er heller ikke noget du lige løser over et langt forløb Dorte: Et halvt års terapi? Informant: nej du står i virkeligheden med en dobbelt jepady på den ene side har du et barn som er blevet utrolig tilknyttet til forælderen som har opbygget en utrolig usund symbiose og hvordan bryder man sådan en uden at opbygge en eller anden form for traumatiseret tilstand Michelle: Vi tænker på forebyggelse inden man kommer ud i sådan noget der. Informant: jamen Michelle: Skridtet før Informant. Ja.. det der er problemet med forældrefremmedgørelse er jo at i langt de fleste tilfælde at forælderen ikke er klar over det Michelle: Ja ved ubevidst Informant: Ja ubevidst min søn var 100% ubevidst, hun er ikke klar over at hun gør det her Michelle: ja og for de fleste så gør de det ubevidst når man læser de fleste steder, måske til at starte med og så finder man ud af nogle ting og så gør man det bevidst. Men spørgsmålet er kan man ikke allerede når man ender i statsforvaltningen gøre opmærksom på at man godt ved hvad begrebet er og at børnene på en eller anden måde får videre bragt dette til forældrene eller i talesagt det. også sådan så man er klar over at når man sidder hjemme ved 71

72 middagsbordet med sin nye kæreste eller sidder og snakker med barnet om moren så har det nogle negative konsekvenser for barnet, altså at man ligesom får gjort det klart eller er det bare.. + blanding af statsforvaltningen Dorte: Nej Informant: Altså jeg høre helt klart hvad du siger og det er ikke fordi jeg ikke synes at det er fornuftigt men altså de sager jeg har hørt om altså det går så stærkt lige pludseligt det jo også rigtig svært ikke. Jeg tror det er 93% af alle sager bliver afgjort ud fra køn lynhurtigt mor hun får bopælen og i dag er der som udgangspunkt delt forældremyndighed og så står man der, i rigtig mange sager er barnet under 5 år og hvad kan man gøre med et barn på 5 år, kan man sætte en psykolog på og arbejde med det på den måde jeg tror ikke det har nogen effekt og det er jo der de begynder at bliver ramt så hvad gør man så, man kan jo ikke begynde at påpege at der er forældrefremmedgørelse når de er så små Altså neeeej hvis du skulle finde en løsning på det så skulle det selvfølgelig være når du rent faktisk ved at det er forekommet men problemet er jo så bare a når det rent faktisk er forekommet så er det jo som regel for sent. Jeg kan ikke se hvordan man kan komme uden om det, det vil altid eksistere der er ikke noget at gøre, men altså man kan sige at der er nogen børn fx min datter der vil jeg mene, og jeg siger ikke at hun skal hjem til mig og bo det er ikke det jeg siger men hun skal ikke bo hos sin mor det er ikke sundt for hende altså det er det bare ikke og hvordan man så finder ud af det, det ved jeg sku ikke det gør jeg ikke, men det siger jo sig selv at man kan ikke have et barn der total misser sin barndom på den måde fordi at man hele tiden mener at hun skal være en del af sin mors uhensigtsmæssige livsførelse kan man sige. Omvendt set så er problemet også at du har et system der er så trægt, du har retten, statsforvaltningen og du har kommunen og de har hver især deres forskellige funktioner derudover skal du også have et sammenspil med institution, skole hvis de altså går i skole og det er lige pludselig rigtig mange parter der skal indover og være aktive og hvor skal resurserne komme fra. Jeg synes bare det der forældrefremmedgørelse er noget håbløst noget og jeg kan slet ikke se nogen løsning på det Michelle: jeg tror nu nok at man kan gøre noget for at forebygge det, spørgsmålet er bare hvem og hvordan og sådan noget Informant: du kan jo selvfølgelige oplyse Michelle: Allerede der når man jo langt Informant: ja det er rigtig Michelle: Og hvis det blev anerkendt så ville det jo også Informant: Det er helt klart at alt det der har været foregået det sidste år har været rigtig meget i fjernsynet og oppe med forældrefremmedgørelse og børn der sidder i klemme og bliver brugt som våben og alt sådan nogle ting, det jo klart at det sætter noget fokus på det her område og det fokus burde har været der for årtiger siden men når det så er sagt skaber det også våben det skal du ikke være i tvivl om. Jeg garanterer dig for at der er rigtig mange der sidder derude og får mange gode ideer fra de programmer der. For når de ser hvor nemt det egentlig kunne være så gør de det. Nu har i jo nok ikke fulgt med i vores gruppe så lang tid for i kommer herind med et formål med de her opgaver og det synes jeg også er rigtig fint og jeg vil til en hver tid støtte op omkring det, men hvis i følger med i nogle af de diskussioner der har været i denne gruppe for halvandet år siden, lige nu er der noget dødt i gruppen, men for halvandet år siden der har der virkelig været sket nogle grimme ting og det er jo også en del af problemet i virkeligheden for vi sidder jo i den gruppe altså hvis du vidste hvor mange jeg siger nej til at komme med i den gruppe, det er helt utroligt da Facebook bliver brugt som det vildeste våben det er helt utroligt men facebook bliver brugt i statsforvaltningen big time hvor den ene part viser se her hvor meget han fester og se her dit og dat Dorte: det jo sindssygt for man er jo Informant: men som sagt jeg siger nej til rigtig mange for hvis du har en profil på facebook som er helt nyoprettet så tror jeg ikke du kommer ind med gode intuitioner 72

73 Michelle: Nej så lugter den lidt. Informant: ja så lugter det af at der er en eksmand i gruppen så det er ikke alle der bliver lukket ind, men nogle gange for man også præsenteret en sag hvor man tænker nej hvor er hun en kost og hvor er det synd for ham og alt det der, men brugte også meget tid på at finde ud af hvordan systemet virkede så vi sidder og coacher hinanden og snakker om hvordan du kontakter statsforvaltningen hvad har du ret til og hvad sigter du efter især folk med nye sager som kommer ind der har det været rigtig nyttigt så de kommer ind og de kan forvente hvad de kommer ind til. Folk har været vandvigtige glade for det. Pt. Hjælper jeg en pige for Sønderjylland hun har en eks fyr som er ret modbydelig men ofte når du ser de sager her har du en ide om at der er en der bare er et kæmpe svin, men når du begynder og stille spørgsmål og får skrappet nogle af lagene så der mere i det, i største del af sagerne sidder der 2 parter der er lige gode om det og det var det jo også med min søns mor og jeg til at starte med, der var vi hund og kat men da jeg ligesom så at jeg fik flere og flere tæv i statsforvaltningen lærte jeg af det, altså det gør man. Dorte: Man glemmer vel også lidt sit barn et eller andet sted, ikke helt selvfølgelig, men det kan jo godt komme helt derud hvor det handler om kampen i stedet hvor, også er man jo begge villige til at gå i kamp Informant: Ja og det gjorde vi så Dorte: og det jo uanset hvor meget man ønsker det bedste for sit barn, så er det jo selvfølgelig men nogen er jo selvfølgelig mere opmærksom end andre + forældrefremmedgørelse Informant: Jeg lærte eller da jeg kom i shipping fik jeg en tutter som sagde at hvis du sidder og bokser med et problem du ikke kan løse så prøv at tage et skridt tilbage, eller hvis du bliver ved med at tabe den her situation så prøv at tage et skridt tilbage og så genovervej din situation også angrib fra ny vinkel for hvis du bliver ved med at gå lige på det her problem og du slår næsen hver gang så er det fordi du gør det forkert, så er din taktik ikke god nok. Og lige præcis det der, det brugte jeg da jeg havde fået den første store en over snuden i statsforvaltningen der gik jeg tilbage og læste alt hvad jeg kunne finde på nettet jeg meldte mig ind i alle de forummer der var, fandt ud af hvad jeg kunne gøre bedre og fandt ud af, hold kæft du har selv været ligeså stor en idiot og så kan man begynde at arbejde med det. det tog et halv år altså og det var hurtigt for mig, for jeg ved at gennemsnit sagerne når de kommer statsforvaltningen tager ca. 1. ½ år så det var okay hurtigt. Michelle: Situationen mellem samarbejdet med børnene er vel at det kører fint med din søn og ved din datter Informant: Der er ikke noget samarbejde overhovedet Michelle: der er ikke noget samarbejde Informant: nej Michelle: Jeg synes vi har været inde over de her spørgsmål, er der noget du lige vil komme ind på med forældrefremmedgørelse, du har ikke nogen gode bud på hvad man sådan kan gøre Informant: Nej nej det har jeg altså virkelig ikke Michelle: men hvis man så ser på hvor mange der er i den der facebook gruppe hvor mange er der derinde ved du det? Informant: 100 tror jeg, jeg ved det ikke men det kan jeg tjekke. Michelle: tror du er overvejende flest mænd eller kvinder du høre fra eller som melder sig ind i gruppen Informant: øhhhh det er rigtig mange kvinder Michelle: rigtig mange kvinder. 73

74 Informant: Ja det er det sku sjovt nok, det giver ikke rigtig nogen mening men det er det altså øhhh ja det er også primært kvinder der kommer med spørgsmål om de kan få en hjælpende hånd Michelle: okay. Vi har jo lavet det der spørgeskema og der er det overvejende mænd der har besvaret det Informant: Fordi det handler om forældrefremedgørelse Michelle: Ja Informant: jamen du skal tænke på at forældrefremedgørelse er næsten umuligt som mand fordi det er langt lang de færreste mænd der har bopælen Michelle: vi snakkede også om at det typisk var mænd det gik ud over Informant: Altså afhængig af hvilken kommune du bor i så har det været et sted mellem 86-93% af alle samværs sager der bliver til fordel for moren, det vil sige at du har 7% tilbage i de 7% er det enten fordi manden har haft bopælen og man ikke har ville skille søskende par ad eller fordi moren har et misbrug eller fordi moren frivilligt har givet bopælen. Så du kan se sandsynligheden for at det sker, hun skal faktisk være misbruger eller noget i den stil. Michelle: Jeg troede faktisk at det var blevet anderledes eller ændret. Informant: Nej der er 359 medlemmer derinde i gruppen Michelle: Ja det var alligevel også en del Informant: øh nej det er det ikke det er ikke blevet ændret Michelle: Nej nej det troede jeg bare at det var blevet nemmere for manden at få forældremyndigheden men det er bare noget man ligger ud og så er det ikke sådan det er Informant. Nej men det der er problemet med det ikke hvis fx du har 3 børn ikke og lad os sige at den ene af dem er 1 år gammel så er den der er et år for lille til at man synes at barnet skal skilles fra moren og da man ikke skiller søskende par ad så vil alle 3 børn blive hos moren. Kan du godt se pointen Michelle: Ja Informant: Når først en mor har bopælen så er det næsten umuligt, hvis du snakker med en advokat om det så siger de glem det, det kommer ikke til at ske men hvis så moren er misbruger så sætter de først ind for at se om de kan hjælpe moren lokalt end at du får bopælen. I den tid gruppen har eksisteret er der 2 mænd som har fået bopælen den ene var en voldsom misbrugende mor og den anden der tabte han den igen i højesteret hvordan hun overhovedet fik lov til at tage den i højeste ret er mig ubegribeligt for hun havde ikke noget nyt i sagen hvad jeg havde læst Dorte: Så det vil sige at det ed at barnet har ret til at udtale sig Informant: det er noget andet, det er når de er 10år, nogen steder går de helt ned til 8 år afhængig af modenhed og hvor bestand udtalelsen er selvfølgelig ved 10 år vægter de rigtig meget hvad barnet vil, men du ser stadigvæk at hvis barnet vil noget andet end de vurdere er hensigtsmæssigt fx at mor og far bor 30 km væk fra hinanden så barnet skal skifte skole og omgangskreds og sådan noget så kan det godt være at selvom barnet vil så synes de ikke at det er det smarteste lige nu da det jo fjerner hele det sociale netværk på en gang og det synes de ikke er det smarteste lige nu, men som udgangspunkt vægter man barnets ønske højt når det er fyldt 10 år Dorte: Okay men der er mange af de herinde som ikke rigtig, der er ikke rigtig noget håndgribeligt, sidder jeg og tænker Informant: Du har ikke noget håndgribeligt i forældreansvarsloven, forældreansvarsloven er ikke ligesom straffeloven hvor hvis man har lavet en bestemt type forbrydelse eller overtrædelse af anden art så har du de her remmer, det findes ikke i forældreansvars loven fordi det er et barn, du vil altid kunne sige det er ikke i barnets tarv og så det lige meget hvad der står efterfølgende Dorte: Du kan heller ikke bevise at din eks udøver det her et eller andet sted. 74

75 Informant: ej nej men vi har 3 psykologer der peger i den retning, vi har 3 psykolog rapporter der peger i den retning Michelle: jeg tænker at det kan godt være at der er 3 psykologer der peger i den retning, men hvad kan de gøre ved det, der mangler noget anerkendelse på problemet for før at det bliver anerkendt så er det svært at gøre noget ved problemet tænker jeg fordi forældrefremmedgørelse er omsorgssvigt Informant: ja ja jamen det er det Michelle: og det er jo rimelig håndgribbeligt tænker jeg Informant: ja det er det Michelle: og jeg tror nu nok at det skal komme på et tidspunkt men det er bare om vi snakker om mange år eller hvad Informant: altså jeg kan stadig ikke se hvad man gør ved det, jeg har haft debatten mange gange før og jeg kan stadig ikke se det. men der jo rent faktisk sker er jo at man har sat barnet i sådan en position at det har et ansvar der rækker langt langt ud over det som et barn bør have af ansvar nemlig ve og vel for et voksent menneske. Det usunde symbiose består jo i at mor kan ikke klare sig uden mig eller far kan ikke klare sig uden mig jeg bliver nød til at være der for mine forældre og kan du forestille dig hvad det har af konsekvens du bliver da helt fjernet fra dine forældre, dine forældre må klare sig selv altså det kan jeg ikke lige se hvordan man gør på en smart måde Dorte: Jamen jeg forstår godt hvad det er du siger, det her med at så fjerner man din datter fra det hele eller hvad man vil sige Informant: ja deres største frygt Dorte: Ja selvfølgelig barnets og forældrenes største frygt det kan jeg sagtens godt se, men der er bare ikke chance for at grave dybere ned i mor her, det er der jo ikke uden sagen kommer til kommunen + blanding af tilknytning + forældrefremmedgørelse Informant: Ja og det er jo også det sagen er nu hvor hun bliver undersøgt og det er ikke mig der skal undersøges denne gang det er jeg blevet rigeligt det jeg blevet 2 gange og der er overhovedet ikke blevet kigget på hende og det er der jo lidt alligevel for så kommer min datter med noget også kan man jo godt se at det måske kommer et andet sted fra, der er de ret dygtige de der psykologer. Jeg var jo meget nervøs py ha for hun har jo haft min datter i 3 mdr. så hun har jo kunne introducere hvad som helst øhh det fandt de bare ud af med det samme der var ikke noget der. Men når det kommer til kommunen her så bliver jeg nød til at sige hvad jeg har set og hvad jeg bogstavlig talt har set de sidste 7 år men de sidste 4 år har været rigtig slemme og så må vi så se hvad der sker Dorte: Ja Informant: men jeg ville sku ikke have haft den over jeg synes ikke jeg har kunne drage fordel af det slet ikke at min datter lige pludselig blev til et produkt, og da jeg startede min sag i statsforvaltningen var det ikke for at hun skulle hjem til mig for hun har hele sit sociale netværk der og hendes mors familie er der og der er altid en af dem på besøg, skolen er lige over på den anden side og hun har nogle gode skolekammerater og nogle helt fantastiske lærer, det lærerteam er helt fantastiske alle de der ting, skal man bare fjerne det, det gør man jo ikke. + blanding af statsforvaltningen Michelle: Men altså jeg kan ikke lade være med at tænke at du næsten er bange for at hvis der var grebet ind noget før eller nu at konsekvensen bliver at hun bliver fjernet Informant: Det tror jeg hun bliver Michelle: Ja men din datter er 12 år gammel nu ikke hvis det er så slemt at de synes hun skal væk hjemmefra så bliver det nok kostskole eller sådanne noget Informant: i gamle dage hed det en børnepension 75

76 Michelle: jamen det bare lidt sjovt ikke for det er det vi har snakket om før at mange tror at bare fordi en sag kommer for kommunen så tror de at ens barn bliver tvangsfjernet og sandheden er jo bare langt fra det og det vil man jo helst ikke ud i med en pige på 12 år. Informant: ja men den kommune har været altså det er berygtet for at være meget hurtige på aftrækkeren og sådan noget og jeg tror at den primær årsag til at mor ikke vil have at vores datter bliver udredt er at der lige har været en sag med en pige hvor psykiaterne udreder pigen på børnepsyk og siger at barnet skal medicineres og forældrene vil ikke være med til det, og barnet bliver tvangsfjernet Michelle: Okay Informant: og hendes mor er voldsom meget imod nogen form for medicin så det var også lidt af det og jeg synes jo stadig at hun skal udredes for så ved vi med sikkerhed om det er mor der er fuck op eller om hun rent faktisk burde have en diagnose altså jeg ved jo at den er gal med hendes mor ikke det har hun jo for fanden papir på jo jo men altså det jo klart når man går ned med en depression så kommer du ind i systemet og så skal du i terapi og alt det der og det har hun også været og det har jo søgt gennem kommunen ikke så de ved jo at den er gal med hende, det behøver jeg ikke at skulle sidde og bevise Michelle: nej det jo også helt ude på et sidespor, det er bare ret interessant det havde vi også været inde over at skulle skrive om. Informant: altså jeg tænker bare hvad kan det skade jeg Også bliver der slukket 76

77 Bilag 7 Interview med Merete / Socialrådgiver I Statsforvaltningen Interviewguide til Socialrådgiveren Hvad laver I i Statsforvaltningen? Hvad træffer afgørelser omkring? Hvem er man som forældre i kontakt med, når man har en sag hos Jer? Hvilke fagprofessioner behandler sagerne, hvilke uddannelser har de? Hvilken fagprofession hører under betegnelsen børnesagkyndig? Gør det en forskel i sagens udfald hvis det er en soc. Råd der behandler sagerne? Hvordan er kønsfordelingen af de ansatte og hvordan påvirker det forældrene? Hvordan forberedes I på PAS, fx efteruddannelse? Hvordan vurderer I at der foregår PAS? Rådgiver/gør forældre bekendt med hvad PAS er og hvordan de håndterer det? Hvor tit underretter I? På hvilket grundlag vurderes det hvem der får samvær/myndighed/bopæl? Og hvilke faktorer spiller ind? Hvordan rettes der lige meget fokus på hver af forældrene? Vejerne kvinderne/mødrene højere end far? Er det nemmere at give mor bopæl? Hvorfor er der så mange fædre som ikke får samvær/bopæl/myndighed? Kan Statsforvaltningen være konfliktoptrappende? Tænkes der over hvilke omgivelser og rammer der møder forældrene, fx indretning, lokaler, afholdelse af møde med forældre i hver sit rum? Tilbyder I konfliktmægling eller er det et krav til forældre? Og hvilke resultater giver det? Tilbyder I terapi eller psykologhjælp i alle tilfælde? Hvorfor? Hvor mange møder indkalder i til/hvor mange afholdes? Hvordan ved I hvilke mennesker I sidder overfor? Og er det vigtigt? Hvem repræsenterer barnet? Hvornår og på hvilken måde tages der højde for barnets behov? Har I ansigt på alle de børn som dette omhandler? Og er det vigtigt? Hvad gør man hvis barnet ikke afleveres til samvær(og i længere perioder)? Skal forløbende foregå over længere tid, samt være mere dybdegående? 77

78 Karina: Hvor gammel er du? Informant: Jeg er 61 år Karina: Hvor lang tid har du arbejdet i statsforvaltningen? Informant: Jeg har været ekstern konsulent i statsforvaltningen siden 87. og så er jeg blevet ansat i en fuldtidsstilling i april i år da det blev en enheds forvaltning så måtte man ikke længere være ekstern konsulent så jeg blev ansat på fuld tid. Karina: Okay og når det er ekstern hvordan foregik det så? Informant: Jamen det foregik sådan at statsforvaltningen bare altså jeg gav dem bare en dag om måneden eller to dage om måneden så skulle de bare booke møder der og så fik jeg fremsendt materiale altså akter som var relevante for mødet og så gik jeg til møde og så gik jeg hjem og passede mit andet arbejde. Karina: Okay på den måde. Så vil vi også gerne hører om du er uddannet socialrådgiver? Informant: Jeg er uddannet socialrådgiver Karina: Hvilken opgaver varetager du i statsforvaltningen? Informant: I statsforvaltningen har jeg børnesamtaler + behandlingstid/samtaler jeg har tværfaglige møder jeg har børnesagkyndig rådgivning til forældre som ikke nødvendigvis har en sag øh jeg har børnegrupper og det er sådan set det og konfliktmægling i øvrigt. Karina: det er fordi vi har kunne forstå på andre at det mest er jurister der er indover mange af sagerne. Informant: Nej det synes jeg ikke er rigtig og det synes jeg heller ikke at forældreansvars loven ligger op til, den ligger jo i meget høj grad op til at der er en børnesagkyndig med på rigtig mange møder, men du ved jo det er jo simpelthen et spørgsmål om arbejdspres og sådan noget, en gang imellem bliver juristerne nød til at tage de underfaglige møder også hvor de rigtig gerne vil have tværfaglige møder. Og nu er det jo sådan øhh så forunderligt at efter vi er blevet en enhedsforvaltning så visitere vi ikke vores møder selv i afdelingskontorene det forgår simpelthen centralt fra Åbenrå Karina: Okay så er det dem der styre det der? Informant: Ja de visitere møderne til os og så alt efter hvad valgt dit/de/mit valgt skønner så er det enten en børnesagkyndig rådgivning eller et tværfagligt møde fx ikke jeg synes bestemt ikke at juristerne vældig gerne vil have det selv tværtimod, det er min erfaring, men det kan jo være anderledes i andre afdelings kontorer det kommer helt an op arbejdspres. Karina: Okay.. Så ville vi også gerne høre, hvilke faggrupper der behandler sagerne i statsforvaltningen? Informant: I afdelingen i Ringkøbing er der ikke ansat intern psykolog der er ansat socialrådgiver i stillingerne, men almindeligvis i de andre afdelings kontorer er der flere psykologer ansat. Det har været et spørgsmål om rekruttering kan man sige, det er ikke så attraktivt, det er faktisk et ret hård job kan du nok godt regne ud ikke. Der er meget højt konflikt konstant og hele tiden så det kræver sit at stå model til det hele tiden. Og så det jo jurister der træffer afgørelser i sagerne, det er ikke os for jeg har ikke nogen afgørelses kompetence, men det foregår jo i høj grad i samarbejde hvis juristerne har brug for nogle faglige augmenter omkring et barns udvikling som der skal lægges vægt på eller tages særlig hensyn til, så runder de det altid med os. Så i vores hus er det jurister og socialrådgiver. Karina: Og så hvis der er behov for psykolog så indkalder i en eller hvordan? 78

79 Informant: Nej det gør vi ikke, det kan vi ikke mere, i gamle dage da vi var ekstern var vi en håndfuld der var der faktisk flere psykologer som havde job som ekstern konsulent, men i og med det ikke er en mulighed mere, så var det bare sådan det var så må vi jo gøre det bedste vi kan, men det tænker jeg er lidt særligt for Ringkøbing for jeg tror du vil kunne finde en helt anden arbejdsfordeling hvis du gik til hovedstaden eller i Aarhus fx, men jeg tror nogenlunde at praksis arbejdspraksis er det juristerne der træffer afgørelserne. Karina: Ja vi har også kunne se inde på hjemmesiden, at der er psykologer tilknyttet nemlig Informant: Ja men altså de jo som sagt hvis juristerne er i tvivl så vender de den med os og man jo sige at jeg sommetider ligger op til juristen hvis jeg skal lave en børnesamtale fx det skal jeg jo ofte i sager om samvær fx å ligger jeg et referat i sagen af børnesamtalen og med min vurdering. Karina: Nej for du træffer ingen afgørelser: Informant: nej nej er du rigtig klog uha det er kun juristerne + lidt behandlingstid/samtaler Karina: Okay så vil vi også gerne høre hvordan kønsfordelingen er i statsforvaltningen og hvordan det påvirker forældrene? Informant: Ja det er et rigtig godt spørgsmål og et svært dilemmaer for langt størstedelen der er ansat i familieretten i Ringkøbing det er kvinder der er to mandlige jurister og det er selvsagt at det er rigtig svært for nogen mænd, jeg har lige været på et familieretslig kursus og der var en formand for et mande center i København som holdt et oplæg på baggrund af hvordan han helt personligt havde erfaret at nogle af sine klienter vil jeg kalde det at de oplevede at de simpelthen var udsat for et massivt kjolevælle og det er de jo også, det er faktisk når en mand kommer i statsforvaltningen og hele hans korthus er ved at ramle ikke fordi det muligvis ikke er ham der har ønsket bruddet, hans kone forlader ham, der er usikkerhed omkring børnene, der er fjendtlighed mellem partnerne så er man sårbar i forhold til at der sidder en kvindelig jurist og en kvindelig børnesagkyndig meget og jeg synes det ville være en gavnlig ting at åbne mødet med at sige at det ved man kan være vanskeligt, at være mand i den sammenhæng og at det er meget væsentligt at de siger til så vi er sikker på at vi høre deres synspunkter og perspektiv. Men det vil jeg sige er generelt for alle afdelinger at der er flest kvinder. Og det er ikke fordi der er køns diskrimination det er simpelthen spørgsmål om ansøger også at man vil vælge de bedst kvalificeret og sådan er det, der er nok flere kvinder der søger de stillinger end mænd. + en blanding af Statsforvaltningen Karina: Når du arbejder i statsforvaltningen, hvad har du så beføjelser til altså hvilke beslutninger må du træffe: Informant: Jeg må ikke træffe nogen beslutninger. Karina: Okay, nej det er juristerne der gør det. Informant: Ja altså undervejs i et sagsforløb fx vi kan have et tværfagligt møde om samvær så drøfter juristen og jeg hen over bordet om det kan være væsentligt at børnene bliver hørt det er den slags indflydelse jeg kan have på tingene jeg kan komme med mine indspil og indspark og sådan noget og så foregår det i samarbejde på den måde, men jeg har ingen, børnesagkyndige har inden beslutningskompetence overhovedet. Karina: okay, hvordan udfører du det sociale arbejde er det svært? Informant: Det synes jeg ikke, jeg har arbejdet mange år i en behandlings intuition med børn og unge og jeg har arbejdet i psykiatrien og jeg har arbejdet i familieafd. Og sådan noget og det som jeg har lært igennem et langt liv du ved job mæssigt og i sammenspil med nogle tunge problemstillinger det kan jeg jo i den grad anvende når jeg sidder i møde med 79

80 mennesker der har det svært det gælder jo om at lære fra en neutral indgangsvinkel og rummer folk på den måde og vejleder og guider folk hvis de ønsker det eller holder sig neutralt hvis de ønsker det fx ved konfliktmægling også er jeg meget optaget af børnesamtaler og jeg er meget optaget af vores børnegrupper fordi det er sjovt + en blanding af sorg og krise jo og så glemte jeg at sige at jeg i øvrigt også har overværet samvær det er en funktion som statsforvaltningen har taget ind i sine egne huse tidligere var de ud visiteret til VIKA, men nu finder alt overværet samvær sted i statsforvaltningen og det er så mig og mine kollegaer der varetager det, det vil sige at vi laver rapporter, observationer og vurderinger som ligger op til videre foranstaltning kan man sige ikke. Karina: Er der nogle områder hvor du ville ønske at du havde beføjelser til at træffe afgørelser? Informant: Nej jeg misunder ikke juristerne, nej det må jeg sige det er simpelthen så kanon komplekst altså juraen er jo også skarp ikke, så nej det gør jeg ikke. Karina: Bruger i facebook eller andre media til at tjekke op på familierne fx som de gør i skat og i flere kommuner? Informant: Nej det gør vi ikke, hvis vi tjekker noget så er det altid med samtykke fra forældrene det kan fx være hvis der er en misbrugs problemstilling eller en kompleks problemstilling et eller andet, så indhenter man oplysninger, men med samtykke og tilsvarende hvis det er børn som har særlige behov eller skolemæssigt har vanskeligheder, men det er med samtykke vi indhenter oplysninger der ligger til grund for bekymringen. Og det er jo sådan at henter du et dokument eller mange for fx skolen om trivsel så skal de sendes ud til høring hos den anden, det vil sige at den anden part har eller parterne har mulighed for at læse hvad der kommer ind til statsforvaltningen vedr. Dem som person Dorte: Hvem er man som forældre i kontakt med når man har en sag hos jer? Informant: Altså nu starter vi lige arbejdsgangen man går ind på fx statsforvaltningens hjemmeside og finder en blanket fx der hedder ansøgning om samvær eller ophør om fælles forældremyndighed eller ansøgning om bopæl, ansøgning om forældremyndighed og bopæl det har statsforvaltningen en vejlednings forpligtigelse til, men hvis parterne ikke er enige når de har været til vejledning så ryger spørgsmålet om bopæl i retten øhh statsforvaltningen har kun kompetence til at træffe afgørelse i samværs sager altså på det familieretslig område og det er det jeg indsnævre det til ikke, altså når de så sender en anmodning om fx fastsættelse af samvær så går den til + de sidste par linjer sorg og krise Åbenrå som er dem der visitere vores møder og så ryger mødeindkaldelsen ind hos os i vores system og det jo et helvedes hus at få fat på nogle mennesker i statsforvaltningen det ved du sikkert. Dorte: ja det ved vi godt. Informant: ja det er ganske forfærdeligt man er nr. 64 i køen det er noget så frygteligt altså jeg håber at det efterhånden er jævnet sig lidt, men det er meget meget vanskeligt at få en øre til øre kontakt kan man sige. Og ved møde indkaldelsen fremgår det at det er en jurist og en børnesagkyndig og så først på dette tidspunkt møder vi parterne Dorte: ja okay Dorte: I hvor mange og i hvor lang tid holder i forældre samtaler? Informant: øhhm Ja det et godt spørgsmål, som regel så er der et møde hvis det besluttes at børnene skal høres så vil der oftest være et op følgende møde med forældrene det vil sige to møder. Hvis det så er en sag der er gået total klammer i på en eller anden måde så kan det ske at vi tilbyder dem at de kan komme til børnesagkyndig rådgivning fx hvis det primært er 80

81 samarbejdet der knirker eller hvis de har et barn med særlige problemstillinger. Jeg har anvendt det nogle gange hvor der har været tale om forældrefremmedgørelse fordi man kan sige det er så smadder kompleks ikke hvis børnene ikke ønsker at have kontakt til en af forældrene og hvis den anden part ikke ønsker at.. de plejer altid at sige jeg ønsker ikke at tvinge mit barn og jeg plejer at sige at der ikke er tale om at tvinge der er tale om at insistere på at det skal barnet for det er bedst for dens udvikling. + en blaning af tilknytning Så kan man f.eks. Tilbyde dem endnu et møde med rådgivning hvor de får lejlighed for at drøfte det indbyrdes, men som udgangspunkt så er der som regel ikke tale om mere end et enkelt eller to. Dorte: Nej okay, men tror du så at flere samtaler med forældrene ville forbedre samarbejdet mellem dem? Informant: Ja jeg synes godt at man kan tænke en lille smule ud af boksen altså jeg kunne godt forestille mig måske at hvis man startede en sag med børnesagkyndig rådgivning at så ville forældrene muligvis være knapt så konfronteret nå de kommer til tværfaglig rådgivning og dermed bedre selv være i stand til at indgå en aftale så statsforvaltningen ikke skulle træffe en afgørelse på deres vegne det kunne jeg forestille mig ikke jeg ved det naturligvis ikke men det kunne måske være en model ikke og jeg kunne også godt forestille mig at hvis man vælger.. nu ved man jo ikke hvad der kommer til at fremgå af den nye skilsmisse pakke, men hvis man vælger en model ligesom i Norge hvor man har tvungen mægling i forbindelse med en skilsmisse så kunne jeg også forestille mig at det ville være gavnligt for det ville muligvis rette forældrenes opmærksomhed mod de dilemmaer børnene sidder i, jeg ved godt de også selv befinder sig i mange dilemmaer efter sådan et brud, men ofte rummer forældrene slet ikke børnenes behov. + en blanding af forældrefremmedgørelse + Tilknytning + statsforvaltningen + omsorgssvigt Dorte: Men føler du dig ofte i klemme mellem moren og faren? Informant: Nej nej det gør jeg faktisk ikke altså det, det sker at jeg nogle gange for af vide at jeg er forudindtaget, det gør det jo altså og som regel synes jeg faktisk ikke at det er helt rigtig, men jeg må jo sige at selvfølgelig jeg er jo et menneske altså jeg er ikke følelsesløs engang imellem så vil det være sådan at man fx kommer til at få sympati for den ene part, men det er jo ikke mit job at udtrykke min empati for en part, det er mit job at holde perspektivet på børnenes behov. + blanding af kønsrollerne Dorte: Er der sager der bliver afgjort ud fra forældrenes køn? Fx ud fra barnets alder Informant: Tænker i fx er det sådan at en lille pige har en tættere tilknytning til mor fx er det, det i tænker. + blanding af tilknytning Dorte: Ja Informant: Nå de nu er små børn ikke, vi har jo ikke kompetence til at beslutte bopæl vel det har domstolen men det er klart at det er selvsagt at har vi at gøre med små børn så er fokus på hvem der er den primære omsorgsperson og hvem har været den primære omsorgsperson i barnet liv det første år ikke eller 11 år for den sags skyld for et barn kan ikke tåle at være væk fra sin primære omsorgsperson i lang tid af gangen. Hvis den primære omsorgsperson har været far jamen så er det jo sådan det er. Det kan fx være at der er tale om psykisk sygdom eller et eller andet, men i reglen er det jo moren der er primær omsorgsperson ikke, men øøøh det har øhhh at gøre med når man taler om små børn ikke under et år, men jeg ved ikke om i har noget statistik på det. Dorte: Nej vi har ikke noget på det i nu. 81

82 Informant: men vægtningen vil være, hvem der er barnets primære omsorgsperson. Dorte: Okay ser du ofte sager hvor det handler mere om selve kampen mellem mor og far og ikke barnet? Informant: ja desværre Dorte: Hvad gør i for at hjælpe parret tilbage på sporet Informant: Det er en rigtig rigtig svær opgave kan jeg love dig en meget meget vansklig opgave altså til tider så taler vi om hvad vi ser og oplever de byder hinanden faktisk og hvordan deres konflikt kan påvirke deres børn. + en blanding af omsorgssvigt og sorg og krise Det gør indtryk på nogen, men der er andre det ikke gør altså man skal ikke tro altså der skal på en eller anden måde være en vilje til at ville samarbejde der skal mere vilje til også at give noget og indgå komprimere og ville det og være indstillet på det altså at man rummer den anden person som den, den nu er, der er godt nok svært det kan jeg love dig, altså sommetider oplever vi at de fint enes men til tider er der mennesker der er så konfronteret at de vil kampen for kampens skyld, og det er slemt for de børn der er involveret Dorte: Tilbyder i konfliktmægling? Eller er det et krav? Informant: ja vi tilbyder konfliktmægling, men igen så er det sådan at det jo er Åbenrå der visitere vores møder og sommetider visitere de dem kun til konfliktmægling fx det kan være typisk en forældre der har et samarbejdes problem øh men ofte oplever jeg at de forældre der kommer til konfliktmægling faktisk ikke helt ved hvad de beder om eller hvad de helt har bedt om fordi de efterlyser rådgivning, så må man jo bare tage en anden kasket på hvis de er enige i det fordi i konfliktmægling er der ingen rådgivning det er udelukkende en måde at forhandle tålelige komprimerer for begge parter der ikke i konfliktmægling overhovedet at man rådgiver, men de kan bede om det hvis de vil og så kan vi ligesom ændre dagsorden, men det bliver brugt altså og til tider i et tværfagligt møde kan det også være at man foreslår at de kunne det som alternativ til børnesagkyndig rådgivning i deres samarbejde + blanding af sorg og krise Karina: Er der tal på hvor mange møder man må have? Informant: konfliktmægling er et møde der vare 3 timer og jeg vil sige at jeg har aldrig været ude for at man bliver tilbudt mere end 2, men man er også fuldstændig blød ovenpå det og det er parterne typisk også mere døde end levende. Dorte: Men virker det så, hvad er resultatet af dem? Informant: Altså jeg syntes jo at det har den store fordel at de bringer sig ud af det felt fra andre som skal træffe afgørelse på deres vegne, ikk. Og i konfliktmægling der laver man i dag sådan en gensidig kontrakt som begge parter underskriver og den er ligesom deres køreplan og den kan jo indeholde rigtig mange ting, den kan give dem et redskab til rigtig mange ting, men det er noget de selv har defineret. Noget vi hjælper dem til at styre i retning af og få aftaler i hus, som de anerkender og accepterer begge to og som de så samarbejder efter fremadrettet. Karina: De har ikke lige selv kunne tage skridtet og få det afklaret selv? + blanding af krise og sorg + forældrefremmedgørelse + Behandlingstid/samtaler Informant: Sig det lige igen? Karina: De har ikke selv kunne finde en løsning på det! Informant: Nej nej.. altså man kan sige konfliktmægling, der gør man jo også rigtig meget ud af at parterne hver især får lejlighed til at fortælle deres side af sagen og hvordan bruddet 82

83 har påvirket dem, hvad det har gjort ved dem os, uden at den anden afbryder eller blander sig eller stjæler oplevelsen eller sådan noget. Engang imellem er det en øjenåbner for folk og det sker til tider at de kan få sagt undskyld til hinanden, så de kan forlis og komme videre. Altså det er det positive i det. Det kan også ske til børnesagkyndig rådgivning, kan man sige, at det lukkedes på den måde ikk. Blanding af behandlingstid/samtaler + + Sorg og krise Men folk som vælger konfliktmægling eller vælger børnesagkyndig rådgivning, de har oftere, syntes jeg, det er min erfaring i hvert fald, en vilje til at samarbejde. De kommer med et håb om at når de går ud fra mødet i dag så er de kommet derhen til.så de er måske knapt så konfronterende, dem der vælger det. Dorte: Men det er positivt i hvert fald: Informant: Det syntes jeg i hvert fald. Dorte: Hvem repræsenterer barnet, hvornår og på hvilken måde tages der højde for barnets behov? Informant: Altså hvem der repræsenterer barnet..det forstår jeg simpelthen ikke, det spørgsmål! Karina: Jeg tror det her er dig, altså det er jo dig der egentlig tænker på barnets tarv i alt det her. Informant: Altså man kan sige, den børnesagkyndige den primære berettigelse i Statsforvaltningen er jo at belyse barnets perspektiv, man kan belyse barnets perspektiv på mange måder. Det kan man gøre, alene ved at have en børnesagkyndig med på råd, med på mødet, som hele tiden kommer med indspil i forhold til børns udvikling, børns behov, nogle generelle betragtninger, nogle specielle betragtninger og sådan noget som der bør tages hensyn til. Det kan man kalde at belyse barnets perspektiv, men meget ofte vil børnene blive hørt. Og der er det jo også min opgave som børnesagkyndig og belyse barnets perspektiv, ikk! + blanding af statsforvaltning + tilknytning Dorte/Karina: Ja, jo. Informant: Fordi ellers, hvem repræsenterer barnet, det gør jo forældrene! For børnene er jo ikke myndige. Dorte: nej selvfølgelig, det er også kun fordi vi har tænkt på at børnene står midt i alt det her, hvor forældrene de ligesom øh kæmper en krig og glemmer børnene ikk. Informant: Ja ja ja + blanding af omsorgssvigt Dorte: Syntes du at lovgivningen er forældet på dette område og altså jeg tænker, børnene er kommet mere i centrum de senere år og faren er ikke bare den der skal skaffe mad på bordet, men er efterhånden ligeså aktiv i børneopdragelsen og familielivet? Informant: Ja og dog altså, det kommer jo an på hvordan man har indrettet sit familieliv. Man har måske 3 små børn, man har måske så haft et familieliv hvor far har været installatør eller sådan noget, kørt landet og riget rundt, dårlig har set sine børn, andet end i weekenden ikk. Men så har han været der ikk. Der har han jo ikke været så aktiv en aktør, men det er jo et resultat af hvordan man indretter sit familieliv og det kan man jo ikke gribe en mand i næsen af bagefter vel, når man går fra hinanden. Selvom Guderne skal vide, at det ofte nok bliver brugt som argument. Men fædrene er lige fuldt engageret og følelsesmæssigt engageret i deres børn, stillingtagen til deres trivsel og deres hverdag, de har måske bare ikke været der så meget i praksis, af gode grunde. + blanding af kønsrollerne 83

84 Informant: Jeg syntes ikke at lovgivningen er forældet, det må jeg sige. Jeg tænker at vi kan lære noget af Norge, altså Norges måde at gøre tingene på og jeg er overbevist om at vi går i den retning. Jeg er spændt på hvad der kommer ud af den nye skilsmissepakke. Men jeg syntes da, at det er et gode, at man trods alt har så meget opmærksomhed på børnene. Dorte/Karina: Ja bestemt, ja for søren. Dorte: På hvilket grundlag vurderes det hvem der får samvær..øhhm myndighed eller bopælsret og hvilke faktorer spiller ind? Informant: Altså, nu skal vi lige skille tingene fordi, Statsforvaltningen har en vejledningsforpligtigelse i forhold til forældre, hvor fx der ikke er enighed om bopælen eller der ikke er enighed om forældremyndighed: For lovens udgangspunkt er at der skal være fælles forældremyndighed. Og det viser sig jo, altså med mindre at man skønner, at konfliktniveauet er så sindssygt højt at det er uløseligt. Hvis man efter et indledende vejledningsmøde i Statsforvaltningen om bopæl og forældrene ikke er enige, så ryger sagen i Retten. Udgangspunktet for retten er: Der skal være fælles forældremyndighed, fordi man vil at begge parter skal være repræsenteret med deres ansvar for barnet: Men der kan være forhold som gør at Retten vurderer at det ikke er det bedste for barnet. Det er hvis konfliktniveauet fuldstændig er himmelhøjt. + blanding af omsorgssvigt + sorg og krise Så kan Retten vurderer at mor alene skal have forældremyndigheden og bopælen måske. Men ellers hvis Retten er tvivl om hvordan de skal vurderer en sag, og igen det drejer sig meget om, hvem er den primær omsorgsperson og hvad er barnets behov? Så hvis Retten er meget i tvivl om det, så kan de jo vælge at lave en børnesagkyndig undersøgelse, hvor en psykolog beskæftiger sig noget nøjere med parterne, så de har et bedre fundament, når de skal afsige deres dom. det samme på Statsforvaltningen i samværssager. Hvis de er i tvivl om hvordan et barn trives bedst muligt, i en given samværsordning og forældrene ikke er enige om det, så kan man foreslå dem: Ok lad os undersøge lidt nærmere og så bruge det som afsæt for en afgørelse. + blanding af tilknytning + sorg og krise Dorte: Ok, så det kræver ikke nogen underretning eller noget vel? Soc. råd: Altså det er klart hvis vi i Statsforvaltningen bliver kendt med forhold som vi mener er angribelige eller uacceptable eller bekymrende, så underretter vi altid og det meddeler vi forældrene. At det gør vi, og det gør vi ret ofte. Dorte: Ok Informant: Og så er det jo hjemkommunen som må tage affære i forhold til bopælsforældrene, for hjemkommunen beskæftiger sig jo ikke med samværsforældrene, det er kun bopælsforældrene. Men langt det bedste er jo at parterne indgår en aftale, altså. En aftale kan man jo heller ikke klage over, vel! En aftale det er jo en som man indgår, den er moralsk forpligtende, kan man sige. Det kan faktisk også nedskrives og tvangsfuldbyrdes at fogedretten, hvis at de vælger at løbe fra aftalen. Men en aftale er jo ikke en afgørelse. Dorte: Nej Dorte: Kan Statsforvaltningen være konfliktoptrappende? Informant: Ved du hvad, hvis du spørger folk om det, altså folk som har været i Statsforvaltningen, så tror jeg de vil sige: Ja, ad helvedes til, det tror jeg. At der er mange som er utilfredse med Statsforvaltningens håndtering. Du har sikkert set nogen af de 84

85 (udsendelser?) hvor folk har været udsat for meget lange sagsbehandlingstider og det er jo så beskæmmende. Jeg kan sgu godt forstå at folk bliver fantastisk vrede over. Prøv at forestil dig at have et delebarn som er afskåret fra kontakten til og så ligger sagen og sylter et eller andet sted og tiden går. Det er ikke acceptabelt og det bliver folk vrede over med god ret. Og det er jo noget som Statsforvaltningen forsøger at løse, naturligvis. Fordi de ved det godt. + blanding af sorg og krise Generelt er det jo/ eller ikke vores mandat at være konfliktoptrappende, vi er jo ikke herre over hvad folk de gør. Jeg syntes sommetider i de her udsendelsesrækker, at man retter lidt (fokus mod Statsforvaltningen...) for Statsforvaltningen har jo ikke magt til at tvinge folk til et samarbejde som de ikke vil. Det var dejligt hvis det var sådan, men det har vi jo bare ikke, vel! Der skal være en grad af motivation og ønske for at noget skal være anderledes, vi skal ikke blive ved med at gøre som vi plejer, for det går ikke. + blanding af sorg og krise Karina: Tit når den kommer i Statsforvaltningen, så er det jo næsten for sent, jo ikke, så er det vel tit så langt ude, så det er svært? Informant: Jo altså det er jo enten., måske er det også lige ovenpå et brud, hvor alting er kanon kaotisk og der er så mange følelser i klemme og folk er i sorg og krise og har rigtig svært ved at træffe fornuftige gode beslutninger, det ved man jo. Eller det kan være at de først kommer efter et langvarigt torv trækkeri på den ene eller anden måde. Karina: Syntes du at der er nok socialrådgivere ansat, eller kunne der sagtens være mange flere til at varetage opgaven? Informant: Jamen det her, det er jo et fagpolitisk spørgsmål. Psykologforeningen forsøger jo at bredde sig ud i det her felt, det er helt ude i hampen (soc. råd griner kort), hvis de kunne komme til at sidde på alt det børnesagkyndige arbejde, så ville de gøre det. Karina: Ok Informant. Sådan oplever jeg det virkelig, altså i psykologforeningens regi, men der er jo ingen tvivl om at socialrådgivere som har oparbejdet en særlig erfaring på det her område, de gør god fyldest i jobbet. Men jeg tror at det er et område som psykologforeningen rigtig gerne vil have monopol på. Det er MIN personlige opfattelse. Karina: de syntes der er mere kompetente til det eller? Informant: Ja, det syntes de. Men altså hvis man har haft et arbejdsliv, hvor man ikke har lavet andet end at beskæftige sig med børns udvikling og vanskeligheder og kommunikation imellem forældre og børn osv osv Man skal have hård hud, vil jeg sige, det er hårdt arbejde, og være i bokseringen konstant, som man naturligvis sammen med juristen har ansvar for nogle sager i et rum, og det kan sommetider være svært styrbart. Karina: Ja det kan man godt forestille sig. Dorte. Tænkes der over hvilke omgivelser og rammer der møder forældrene, fx indretning af lokaler, afholdelse af møder med forældre i hver sit rum mm? Informant: Det at vi bliver nødt til afholde møder med forældre enkeltvis, det er noget bøvl, fordi så vil det sige at så holder du møde med den ene part og så skal du gå til den anden og sige: sådan og sådan ønsker din eks..det og det og det og problemstillingen, hvad er din holdning til det? Og så tilbage ind i det andet rum og så løber man sådan mellem 2 rum, det er bøvlet. Det er altid bedst at have parterne samlet. Og vores mødelokaler.., jeg har et pænt kontor, nydeligt, venligt indrettet. Jeg syntes at der skal være behageligt og komme der. Der er plads, der er et mødebord, der er plads til juristen, samtidig forældrene og bisidder for forældrene, hvis de ønsker det. Der er rimelig neutralt, der er et pænt venterum hvor der er stillet vand frem til folk og sådan noget. Og vi har et fantastisk børnerum, hvor vi holder 85

86 vores børnegrupper og sådan noget, så syntes jeg at vores lokaliteter er ok, men jeg kender ikke til forholdene i andre afdelinger så specielt godt. Karina: På hjemmesiden der skriver I om forældrefremmedgørelse, er det sådan løbende eller hvornår så I at det blev et voksende problem? Informant: Åhh det er fandme svært. Jeg syntes da jeg startede som intern, der havde jeg pludselig en hel stime af den slags problemstillinger, det syntes jeg ikke jeg var så vant med. Det forekom jo selvfølgelig, men du har jo også set på tv, nogle sager hvor det har været tilfældet ikk! Og det er jo ganske beskinnende når det finder sted. Jeg kan ikke sige om hvor mange sager der har været, men det er en vanskelig problemstilling. Karina: Men efter alle de her udsendelser har været der, har I så kunnet mærke en øget fokus eller? Informant: Der er selvfølgelig fokus på det, for det gør jo virkeligt stort indtryk på folk og det sætter jo også en skræk i folk for, om det kan ske i deres situation, noget tilsvarende, hvis der er børn der mugger over, de ønsker ikke at komme afsted af den ene eller anden grund. Men i de sager hvor der er forældrefremmedgørelse der er parterne jo sindssygt konfronteret. De er ikke indstillet på at være rummelige eller positive omkring den anden person, vel! Man kan snakke med dem om at voksne også begår fejl, man kan snakke med dem + blanding af forældrefremmedgørelse om, at det kan godt være at i øjeblikket er lidt besværligt, men det bliver godt igen. Eller et eller andet, men sådan nogle udspil eller indspil kan være ganske umuligt at komme igennem med i en rådgivningssituation. Det kan være så fastlåst, at når man taler med børnene om det, at børnene ikke kan nævne èn eneste positiv egenskab, et eneste positivt minde eller en eneste god indgangsvinkel omkring den forældre man er ved at fryse ud. + blanding af sorg og krise + omsorgssvigt Det kan være at man kan tale med dem om: Nu skal du høre, kontakt og samvær kan være mange ting, et gensyn, et par timer hvor man er sammen om noget man hygger sig om i fællesskab. Eller det kan være hvad som helst, ikk. Hvor børnene bare siger nej til alt og hvor man ikke kan formå den anden forældrepart at hjælpe børnene til at udvise den. Til trods for at man kan sige til børnene, det er min erfaring at det er rigtig skidt for børns udvikling at de mister kontakten med en forældrepart, som elsker dem og gerne vil dem og der er lukket. Og at den anden forældrepart siger at de ikke vil tvinge deres børn til noget. Men hvis du ikke vil tvinge dem, vil du så godt insistere ligesom du insisterer på når de skal til tandlæge, nej der er lukket. Der er nogen der tror at det er i Statsforvaltningens magt og lave det om, men det er det ikke. Karina: Nej det kan man ikke, det er lidt svært. Informant: Det ligger inde i mennesker selv, man kan gøre virkelige hvad man kan, og det bør man også. + blanding af Tilknytning + sorg og krise + omsorgssvigt Men situationen er jo også den, at hvis modparten fx går i fogedretten, med sådan en sag og siger: Jeg vil have mit barn udleveret. Så vil fogedretten jo ofte indkalde børn til en samtale????? (kan ikke høre) altså de vil ikke tvangsgennemføre samværet. Men det er børnene der bliver taber i det. Som voksne så taler vi en del med den forældrepart der ligesom lider gennem det her store tab om, at du må aldrig lukke ned for kontakten, det er altid. Skriv breve, husk dem til fødselsdage, husk dem til jul og sådan nogen ting. Tag kopi af det du har skrevet, så du engang, måske hvis barnet kommer på andre tanker, kan fortælle barnet: Jeg glemte dig aldrig. + tilknytning + sorg og krise Karina: Tager I højde for fænomenet eller gør I noget for at forebygge det, hvis man kan det? 86

87 Informant: Vores pointe, vores berettigelse er jo at man gerne skulle deles om det fællesskab om at bevare deres barns trivsel og for deres barns bedste, det er det vores rådgivning tager afsæt i. Men du kan jo godt opleve, du kan jo pludselig komme ind i en sag, hvor tingene er løbet helt løbsk, så må man jo gøre sit bedste der. Det er sværte at forebygge, for vi antager jo ikke at det er sådan folk vil, vel. Vi antager jo at folk gerne vil være fælles om opgaven, men desværre ser vi at det sker anderledes. Karina: Er det mange sager hvor I ser forældrefremmedgørelse, hvor det er bevidst eller er det ofte ubevidst? Soc. råd: I løbet af det sidste år er jeg løbet på det 3 gange, også kender du den sag som har været omtalt på tv, ikke også? Karina: Jo Informant: Og det er jo et andet eksempel på det. Det sker jo ikke så ofte, men det sker. Jeg ved hvordan det ser ud hos os, sådan nogenlunde. Karina: Dem du har mødt er det mest fædrene eller mødrene, du sådan ser gøre det? Informat: Øh det har faktisk været både og, vil jeg sige, ikke flere mødre end fædre. Karina: hvis du havde frie hænder til at ændre noget, hvad skulle det så være? Er der noget hvor du sådan tænker: Det kunne være anderledes Informant: Jeg ser meget gerne at vi lægger os op ad den norske model, hvor man starter med tvungen mægling, det så jeg gerne. Ellers har jeg ikke lige fantasi til det, det er et komplekst område. 87

88 Bilag 8 - Interview med Mark / Forælder 2 Interviewguide til Mark Ægteskab/samliv Hvor gammel er du? Hvor mange år har i været sammen?(killèn, s221) Hvor længe siden er det at jeres samliv ophørte? Og er skilt? Har I børn? Hvis, hvor mange og hvilke alder har de? Efter hvor lang tid fik i det første barn? (Killèn, s ) Hvem tog beslutning om ophør af samliv/skilsmisse? Hvordan skete bruddet? Prøvede du at få ham til at blive?(k) Hvornår gik det op for dig at det var slut?(k) Er du vred på ham? (K) Følte du bitterhed og at du har mistede selvkontrollen? På hvilke måder kom det til udtryk? (krise og udvikling s ) Følte du dig forladt eller ensom? Og hvis, på hvilken måde? (krise og udvikling s, ) Hvilke drømme og forventninger havde du til dit familieliv fx ægteskab, børn, venner, job? (krise og udvikling s,87-89) Kan grunden til bruddet have noget med jeres alder at gøre? Og hvis, på hvilken måde?(krise og udvikling s, 94-97) Hvordan var din reaktion, hvad følte du, hvordan havde du allermest lyst til at handle da du fandt ud af at det var slut? 8krise og udvikling s, 126) Beskriv din adfærd, reaktioner mm fra den dag af hvor det kulminerede og til i dag! (krise og udvikling s, ) Er det sværte at få en alm hverdag til at fungerer? Og på hvilken måde? Hvordan tackler du situationen med pludselig at være alene og i forhold til din identitet? (K) Føler du dig fastlåst, med større ansvar, dårligere økonomi og manglende aflastning? Hvordan? (Killèn, s. 230) Er din hverdag alm igen? (K) Statsforvaltningen/myndighederne Har I en sag i statsforvaltningen? Og hvis ikke, hvad er status? Forsøgte I at løse problemerne inden det ender i Statsforvaltningen? Og hvordan? Hvordan er det nået så vidt? Hvordan føler du I er blevet mødt af myndighederne? Hvilke fagpersoner er ind over jeres sag? Bliver I begge hørt? Bliver jeres børn hørt? Får I tilbudt hjælp til at kommunikere og opnå enighed? Hvilken hjælp havde I som ægtepar/samlevne/forældre brug for? Hvilken hjælp som familie har I brug for? Hvad burde gøres anderledes? 88

89 Er der forældrefremmedgørelse i jeres familie og i hvilken grad?(forklar evt. fænomenet) Hvordan kan forældrefremmedgørelse generelt forebygges? Og hvordan i jeres situation? Børnene Påvirkes barnet af jeres samlivsophør og forældrefremmedgørelse? Og hvis, på hvilke måder? Beskriv barnets adfærd og hvilke konsekvenser kan det have i fremtiden? Er barnets relationer til familiemedlemmer forandret efter jeres samlivsophør/skilsmisse? Og hvis, beskriv hvordan og hvorfor? (killèn, s47-48) Hvilke roller påtager børnene i forhold til jer? Burde jeres børn hjælpes? Og hvis, på hvilken måde? Fx af mor og far, venner, skole, bedsteforældre, myndigheder mm. Hvad er jeres ansvar overfor jeres børn? Er dit forhold til børnene ændret efter jeres brud? Og på hvilken måde?(k) Hvordan forsøger du at undgå at børnene bliver mærket af jeres brud?(k) Vil du mene at børnene har fået en mere utryg tilknytning? På hvilken måde? (Killèn, s 230) 89

90 Dorte: Hvor gammel er du Informant? Informant: 43 Dorte: Ja, hvor længe er det siden at jeres samliv ophørte? Informant: 7 år. Dorte: Har I børn? Informant: ja 2. Dorte: Hvad alder havde de? Informant: Anders var 11 og Mathias han var 7 (går ud fra ham mener da de var statsforvaltningen). Dorte: Hvem tog beslutningen om ophør af jeres samliv? Informant: Det var faktisk en fælles beslutning, eller jeg tog måske den endelige, men jeg opdagede detb faktisk ved at hun havde søgt efter en bolig i Brøndby. Så kom der et brev tilbage en lørdag, med posten fra Brøndby boligforening. Jeg smed det bare ind til hende, men hun ville ikke åbne det. men jeg tænkte: Nå men det er da fint nok. Så sagde jeg til hende skal du ikke åbne det? Så blev hun jo nødt til det jo, sådan mens jeg sad der. Og så vidste jeg jo godt at øh..så gik der jo ikke andet end at par måneder så kørte det ud på et side spor. Så det var mere eller mindre en fælles beslutning om at flytte hver for sig. Karina: Har hun nogen relationer og familie derinde? Informant: Ja det har hun, men der var ikke nogen af os der havde fundet nogen andre eller sådan noget. Dorte: Følte du bitterhed og mistede du din selvkontrol og på hvilke måder kom det til udtryk, hvis du gjorde det? Informant: Jamen bitterhed og miste selvkontrol, det er mest i forhold til børnene, fordi den afmagt der har været i forhold til ikke at kunne få lov til at se. Fordi i starten var det jo kun hver anden weekend og det blev jo selvfølgelig skrevet ned og det er så temmelig svært når man så står der og ikke kan få dem, for jeg ville jo fx gerne have dem fra torsdag og så til mandag og så havde vi faktisk aftalt det, så nar man står der torsdag og henter dem Nej de kan ikke alligevel, du får dem først fredag og vi har ikke noget papir, hvad kan jeg gøre! Så det var meget det der med at man blev skide sur, men jeg kan ikke stå og råbe af hende når børnene de står lige omkring benene på hende. Karina: Hvor lang tid foregik det så? Informant: Jeg tror at det første år gik der faktisk, sådan bølge op og bølge ned. I kan læse i papirerne bare med samværet og sådan. Så mente hun så ikke at hun fik nok via min indtjening, nok børnepenge, så søgte hun om forhøjet børnepenge. Karina/Dorte: Nå ok 90

91 Informant: Og så fik hun afslag fra Statsforvaltningen, men det var hun ikke tilfreds med, så hun gik videre med det og så fik hun så også afslag. Dorte: Hvilke drømme og forventninger havde du til dit familieliv, fx ægteskab, børn, venner, job? Informant: Jeg havde slet ikke drømt om at vi skulle gå fra hinanden. Karina: Nej du havde ikke set den komme der! Informant: Nej nej slet ikke i starten, nej slet ikke. Jeg var sikker på at det var det, men det var faktisk lidt ligesom vi voksede fra hinanden. Så det der med at forblive venner, så bliver det ligesom et far, mor og børn, og så det eneste det går op i er arbejde og så hjem til børnene, man glemmer måske lige hinanden Dorte: Nej man er ikke kærester, ægtefolk eller noget som helst. Informant: Nej, man kommer ikke lige ud at spise eller lige tager en weekend, alt det var bare logistik og pratisk. Og til sidst kan man slet ikke finde ud af det, så går man bare og bider af hinanden og er irriteret over nogle småting og så eskalerer det bare og bliver mere og mere. Og til sidst så er det bare svært, rigtig svært. Dorte: Kan grunden til det, have noget med jeres alder at gøre? At I brød op, eller hvad tænker du? Informant: Nej, vi var midt i 30èrne, jeg syntes hverken at vi var for unge eller for gamle. Dorte: Hvor mange år havde I kendt hinanden, det kan jeg ikke huske? Informant: 12. Karina: Nå 12 år inden I gik fra hinanden. Dorte: Beskriv din adfærd, reaktioner mm, fra den dag af, hvor det kulminerede og til i dag! Informant: I starten var det jo meget det der vi snakkede om før, det der afmagt, eller du havde slet ikke noget at skulle have sagt, det var lige meget hvad så.eller det følte jeg i hvert fald at det var lige meget hvor mange gange jeg gik til Statsforvaltningen eller Retten, jeg kunne ikke få noget medhold nogen steder, det var næsten det værste syntes jeg. Da vi gik fra hinanden var det nogle forfærdelig år, vi kunne slet ikke tolerer hinanden til i dag, hvor den store blev konfirmeret i foråret og vi holdte den sammen, det er jo faktisk endt skide godt. Dorte: Hvordan var de der overleveringer når I skulle, altså øh med børnene? Informant: Tit så foregik det i institution. Der var nogen gange hvor hun skulle hente hos mig og der havde hun en veninde med, for hun var bange for at der var ballade, jamen det var så grotesk altså. Og hun skrev til Statsforvaltningen at jeg svinede hende til og truede hende og alt muligt. Jeg syntes det var ikke så fedt og børnene de var jo der. Karina: Ja og de kan jo sagtens mærke det. Informant: Jamen det er jo også det og jeg siger så flere gange til hende, slæb børnene i Retten og lad dem fortælle hvad der sket, fordi de ville ikke lyve om sådan noget, hvis det var at jeg havde sagt noget til hende eller truet eller noget, så havde de jo hørt det, fordi de var der 91

92 hver gang vi overleverede, så de ville jo vide det. Men det ville hun ikke. Så jeg var fuldstændig sikker i min sag, at det passede ikke. Jeg syntes jo at hun var sur hver gang og det var hun måske også. Og jeg fandt jo Jannie før hun fik en anden, der var det måske også at hun blev endnu mere sur ikk. Karina: Ok, nå det var måske et slag for hende? Informant: Ja det var ikke nogen succes. Dorte: Det gjorde lidt ondt! Informant: Ja det gjorde det, men der er ikke noget nu. Karina: I har jo ikke nogen sag mere i Statsforvaltningen, vel? Den er jo helt afsluttet? Informant: Ja. Karina: Hvordan føler du at I blev mødt af myndighederne? Informant: Altså jeg syntes jo i starten at det var op ad bakke, altså i forhold til mig, men i virkeligheden når men skal se tilbage, så har hun jo bare udnyttet de muligheder hun havde. Så jeg syntes jo selvfølgelig at det ikke har været fair overfor mig i hvert fald og i forbindelse med mange ting, med nogle afslag jeg har fået, i hvert fald i forbindelse med samværet, hvor de har båret sig forkert ad. Karina: Har de kommet med nogen begrundelse, hvorfor de har valgt? Informant: Øhh ja, men der var faktisk på et tidspunkt, hvor vi kørte skiftevis, jeg havde dem så i lige weekender og hun havde dem i ulige, pludselig skulle hun til arbejde i en anden weekend og så måtte vi bare bytte weekend. Og Jannie har jo en pige fra tidligere forhold, så vi havde jo passet vores weekender ind, så skal vi pludselig til at lave om på det. Men det passer så ikke, så der er mange til i det. Men hun fik sin vilje, det ligger i nogle af papirerne, I kan bare læse det. Karina: Ok, og de er ikke kommet nogen begrundelse for det eller? Informant: Næ men det var bare at øh, hendes arbejde, det var vigtigere end vores relation til Jannies datter. Det er sådan noget mærkeligt noget. Karina: Hvilke fagpersoner var der ind over jeres sag? Informant: Der er jo både været jurister og børnesagkyndig. Karina: Og hvordan har socialrådgiveren og så den børnesagkyndige, hvad rolle har de haft? Informant: Helt klart at den børnesagkyndige har jo så, har i hvert fald i mit tilfælde, snakket min, og især Anders sag, som jeg ser det. Jeg syntes virkelig at han har lyttet til. Og da kan man sige i sidste ende var dommeren jo også rigtig god og juristen var rigtig god til Karina: Var den børnesagkyndige en mand? Informant: Ja og en kvindelig dommer Karina/Dorte: Ja ok. 92

93 Karina: Tror du det havde nogen betydning, at det var en mand? Informant: det ved jeg det er svært altså fordi øh, jeg ved det ikke. Altså han(anders) har jo været ærlig, han var 11 år på det tidspunkt, han har jo været bund ærlig at sige hvad han følte. Så jeg tror at hans ord de var så stærke, så jeg troede det havde været svært uanset om det var en mand eller kvinde. Så måske lige der tror jeg faktisk ikke..så kan man sige det var en kvindelig Dommer, hun var faktisk lige så overbevisende som den børnesagkyndige, i hvad hun havde hørt. Karina: Det er fordi vi har flere hvor at de faktisk føler, at fordi det har været en kvindelig, at de har følt sig fuldstændig skubbet ud på siden. Informant: Det har jeg måske også ved det tidligere, men ikke der. Jeg syntes at hun var rigtig fair. Karina: Blev I begge 2 hørt og blev jeres barn hørt? Informant: Ja, ja vi blev i hvert fald hørt adskillige gange. Det var bare en snak frem og tilbage om hvad vi syntes der var bedst og så til allersidst, så Anders også. Karina: Var I inde og konfliktmægling, på noget tidspunkt? Informant: Nej, nej Karina: det var I ikke interesseret i? Informant: Nej det skulle vi ikke på noget tidspunkt, det havde vi ikke interesse i, det var enten eller. Dorte: Altså interesse fra hvis side? Informant: Jeg havde ikke interesse i at snakke med hende om konflikten, altså jeg øhh vores startede med at hun flyttede, hvor hun ville have Anders med eller børnene, så det var der det startede, så vi kunne ikke snakke sammen. (forældrefremmedgørelse) Karina: Nej jeg tænkte på, kom de ikke med øh på Statsforvaltningen, om samarbejdet med børnene? Informant: Ja ja, jo undskyld, det var vi faktisk. Karina: Og hjalp det så, syntes du? Informant: Næ og det er så derfor det er endt ud i det der. Karina: Hvor mange timer fik I? Informant: Kun en gang. Dorte: En gang af hvad? Informant: Ja, en gang af halvanden time, men hun kunne jo se at det var fuldstændig håbløst, vi kunne ikke tåle at se hinanden, og det var ligeså meget mig altså. Jeg tror bare at vi opgav altså, det kunne kun løses igennem Retten. Karina: Så tror du ikke at flere havde nyttet? 93

94 Informant: Nej, for jeg var så sikker i min sag, jeg var fuldstændig ligeglad med hvad forslag hun havde der, det gad jeg slet ikke høre på. Det var enten en ret sag, hvor jeg var sikker på jeg fik mine børn med (kan ikke høre hvad han siger)..så det var sådan set os begge 2 der fik modarbejdet det. Og så bare fordi jeg troede ikke på det, simpelthen, at vi kunne sidde der og snakke til fornuft, fordi jeg vidste også godt hvordan hun havde det, så jeg så ikke nogen grund til det, andet end den ene gang. ( og forældrefremmedgørelse) (samtaler) Dorte: Tilbød de det eller spurgte I selv om det eller hvad? Informant: Nej nej de tilbød det, om vi ville Karina: Er der en anden hjælp du tror der kunne have hjulpet? Informant: Nej ikke på det tidspunkt der. Karina: Hvad var det så der ligesom skete, var det dommeren der hvor det så begyndte..(informant afbryder)? Informant: Drejning i sagen, var da Anders blev hørt, at det ligesom er der vi får hul på bylden. Karina: Hvad syntes du burde været gjort anderledes? Informant: Helt klart den der lange behandlingstid, det er nok den aller værste og så kan man sige, og så i forhold til (kan ikke høre hvad der bliver sagt)..så bliver det rykket yderligere. Karina: Det var din ex Informant: Ja og så blev det lige rykket et par måneder, så det er næsten det værste behandlingstiden jeg synes jo man kunne gøre det hele på måned, men jeg tror bare ikke de har resurserne Karina: Det var omkring et år det tog i jeres sag? Informant: Ja og så startede vi hernede i Nykøbing i statsforvaltningen men så flytter hun jo pludselig til København og så det jo statsforvaltningen i København og det gjorde jo heller ikke tingene bedre for så er det en ny sagsbehandler der skal til at læse tingene igennem Karina: Okay så i skulle næsten starte helt forfra Informant: jaaa det skulle vi ikke de fik sagerne overleveret, men det er jo lidt svært alligevel og så går der yderligere en tid inden at de så finder en ny tid Karina: Bor hun stadig inde i København? Informant: Ja Dorte: Var der nogle af jer der ikke så jeres børn i et langt stykke tid eller noget? Informant: Nej jeg så dem som minimum hver 14. dag hver anden weekend hvor jeg så bare ønskede at det skulle være flere dage Karina: Ja forståeligt Karina: Har der været forældrefremmedgørelse i jeres familie? Informant: Nej nej ikke rigtig Karina: Hvordan tror du generelt at forældrefremmedgørelse kan forebygges? Informant: altså det er jo bitterheden der kommer op så det er jo det der gør det, og at man så gør alt for at den modsatte part ikke skal have børnene jeg ved det ikke, det er svært i de her situationer og især hvis jeg kan forestille mig at der er en tredje part involveret fra starten af, jeg har bare det indtryk at os mænd altså det har også noget at gøre med følelser hos kvinder og deres bitterhed kunne være lidt stærkere end hos os mænd. 94

95 Karina: Over i Norge har de lavet en anden model hvor parterne gennem samtaler skal blive enige for at mindske forældrefremmedgørelse. Informant: Okay det kan også godt være for hvis man sad overfor hinanden og skulle finde en løsning og der ingen anden udvej var så ville jeg da have det sådan, at så må vi jo gøre det. I stedet for en retssag det kunne jo være man kunne undgå det, men det er jo fordi der er andre alternativer. For ja hvis man havde kunne starte med konfliktmælling så havde man måske kunne undgå resten for hvis vi skulle sidde der og om det så tog en time eller en dag, men der skulle være en afgørelse inden vi gik ud af døren så ville det nok hjælpe. Karina: Tror du at det ville hjælpe på behandlingstiden? Informant: Nej nej jeg tror bare det ville være svært lige at komme til enighed, for hvis min søn ikke var blevet hørt så havde det ikke ændret sig Karina: Så havde det ikke ændret sig? Informant: Nej, jeg siger helt klart at det er det der med at børnene skal blive hørt og jeg er også med på at man måske ikke tager en på 6-7 år for jeg tror de kan blive påvirket for meget af den forældre de bor hos. Så det er måske og så en svær balance gang med alderen, men mor og far skal ikke være med inde for de påvirker. Dorte: Ja det er meget meget vigtigt, for så snakker vi de der børnesamtaler og sådan noget. Dorte: Ja så kan vi gå videre til børnene øhhh hvilke måder er jeres børn blevet påvirket på af jeres samlivsophør? Informant: Altså i starten var det jo at de gerne vil please os begge to når de var hos os jo og vi har jo nok sagt at hun er kraft Edmée da dum og hun har sagt det samme om mig og det tror jeg set her bagefter har været skide dumt for det kan jo godt være at jeg har syntes at hun er en dum so, men det skulle jeg jo nok bare ha holdt for mig selv når børnene var der ikke for det tror jeg de er blevet endnu mere forvirret over for de vil jo gerne ligesom please os begge to og et eller andet sted har de jo nok også troet at for de høre jo ikke det hele at det måske er på grund af dem der går godt nok nogle tanker igennem deres hoveder deres liv er pludselig revet op og det er jo kun børnene det går ud over så jeg tror det tager meget hårdt og jeg vil endda sige at hvis jeg vidste hvordan det var gået dem var jeg gået meget længere så havde jeg ikke bare givet op sådan som vi gjorde det har vi begge to snakket om efterfølgende. Dorte: På hvilken måde, prøv lige at forklare det Informant: Altså så tror jeg vi havde fundet på en eller anden løsning i forholdet for at løse det, parterapi eller et eller andet altså hvis vi vidste hvor hårdet det er for børnene de er helt klart taberne her. ( og omsorgssvigt) ( og tilknytning) Dorte: Så man skal ikke bare blive skilt? Informant: Jo men man skal fandme kæmpe for det først og det kan godt være det ikke er for din egen skyld, men så gør det for børnenes skyld og prøv at find en løsning altså i nogle tilfælde kan det jo ikke, men man skal fandme gå langt for det for det er dem der bliver taberne i det Dorte: Prøv at beskrive dine børns adfærd og de konsekvenser det har haft og kan have for dem Informant: i forhold til den lille efter vi gik fra hinanden begyndte han at tisse om natten altså i sengen og i bukserne og han var alligevel 6-7 år og havde ikke gjort det i mange år. Og han har faktisk haft problemer med det helt op til her for et halvt år siden. Det startede efter der og de mener lægerne altså vi har prøvet alt muligt ikke de mener at det er usikkerheden fordi han ikke har en fast base han har så hos sin mor nu ikke, men når han så kommer ned hos mig om fredagen så skal han lige. Han har været 14 dage hos sin mor og kommer ned til mig om fredagen og vi har nogle andre rytmer så der vi kan være sådan lidt på kant af hinanden for 95

96 der skal han lige falde ned og hey nu jeg hos far og der er nogle andre regler. Så der kan godt lige gå en fredag aften før vi lige er enige i om hvordan vi gør tingende og så er det skide godt lørdag og søndag også selvom det er så mange år siden nu så er han stadig ked af det og græder når han skal til sin mor igen, for det er jo ikke andet end hver 14. dag hos mig og han er jo alligevel 9 år så det ikke sjovt og jeg synes heller ikke det fedt Karina: Har han ligesom den store givet udtryk for at han gerne vil ned og bo hos dig? Informant: ja det gjorde han i starten og jeg ved egentlig ikke, det er længe siden vi har snakket om det, men han er rigtig glad for at gå i skolen og har rigtig mange legekammerater så han trives faktisk rigtig godt derinde og han er rigtig godt med i skolen. Hvor den store faktisk går meget tilbage efterhånden inden vi gik fra hinanden var han altid med. Nu han fraværende og følger ikke med i timerne men ellers er han, han var jo også det ældre og har nok bedre kunne forstå det der skete, men jeg synes alligevel at det var sejt at han turde mande sig op og gøre det ikke men han var også så ked af at gå derinde, men han gjorde det, så det er helt klart børnene der betaler det hele. Dorte: Jamen har i snakket meget med dem om hvorfor sådan noget foregår Informant: Ja Dorte: At det ikke er fordi i ikke kan lide dem Informant: Ja ja lige netop Dorte: Ja for alle deres tanker Informant: ja om det er dem der har gjort noget forkert, de kan hurtig tænke, er det fordi jeg ikke har sat mine sko ordentlig på plads. Jo det har vi brugt rigtig meget tid på især her efterfølgende hvor vi så er blevet rigtige gode venner og det er vi også blevet rigtig gode til nu og det synes jeg hjælper at vi fx godt kan mødes til en kop kaffe, fx hvis vi skal bytte med den mindste dreng så kan vi godt lige sidde og drikke en kop kaffe der er faktisk ikke noget og min nye kæreste og jeg har jo så fået en lille dreng efterfølgende og han får også lov til at komme med derind så der er slet ikke noget. Resten af interviewet er om hans nye familie og ikke noget der er relevant for opgaven 96

97 Bilag 9 - Interview med Niklas / Voksent barn Interviewguide til Niklas Information om Niklas: Hvor gammel er du? Hvor er du henne i livet i dag? Hvordan ser jeres familiekonstruktion ud i dag? Hvor gammel var du da dine forældre blev skilt? Var det en problematisk skilsmisse? Kender du grunden til dine forældres skilsmisse? Hvor langt væk fra hinanden flyttede dine forældre? Hvem af dine forældre ønskede du at bo hos? Boede du lige meget hvert sted? Eller hvor var din primær base? Hvad har udfordringen været ved, at bo to steder? Følte du dig splittet mellem dine forældre? Hvad tror du dine forældre kunne have gjort anderledes? (i forhold til at gøre skilsmissen mindre smertefuld?) Brugte din mor eller far forældrefremmedgørelse på dig? Kan du nævne nogen eksempler? (Har de sagt eller gjort ting som du husker ganske tydeligt?) Har du nogensinde følt/frygtet at dine forældre ikke elskede dig? Har du følt at du har mistet et nærtstående familiemedlem grundet skilsmisse eller forældrefremmedgørelse? Hvad har været det absolut værste ved, at dine forældre blev skilt? Hvor godt er dit forhold til dine forældre i dag? Føler du, at det kunne være anderledes (bedre) og hvordan? Hvordan har dine forældre det med hinanden i dag Statsforvaltningen: Fik i nogen hjælp udefra? Hvis ja hvor fra? Blev der afholdt børnesamtale med dig? Hvis ja, var det er socialrådgiver eller hvem? Var dine forældre enige i samværet? Hvordan har du det i dag? Har du kontakt til begge af dine forældre? Føler du at du har svært ved at indgå i nære relationer? Oplever du afvisninger, skuffelse og aggression når du indgår i nære relationer? Hvordan har din forældres skilsmisse påvirket dig? På hvilken måde tror du skilsmissen har påvirket din bror? Hvordan har din tilpasnings evne været i nye og uvante situationer? (mht. flytning, skole mm) INFORMANTEN TILFØJER (det værste ved skilsmissen er stedforældre) 97

98 Information om Nikolaj: Michelle: Hvor gammel er du? Informant: 24 Michelle: Hvor henne i livet er du i dag? altså hvad laver du? Informant: Altså jeg synes jeg er i alt rodet, jeg ved ikke helt hvad jeg skal være og sådan lidt, men jeg er da på vej som elektriker. Michelle: Som elektriker? og det er du glad for? Informant: Ja, engang imellem. Michelle: Hvordan ser jeres familiekonstruktion ud i dag, altså med din mor og din far og? Informant: Altså det er blevet bedre, men den er stadig meget opdelt. Michelle: Kan du fortælle hvem der indgår, altså har de fundet nye partnere? Informant: Ja, de har begge to fundet nye partnere, min mor har haft to kærester efter de er blevet skilt, da var jeg så 4. Min far har fundet én kæreste efter og er så også blevet gift. Og det var et år efter så da jeg ca. var 5. Michelle: Så det gik rimeligt hurtigt. Informant: Ja Michelle: Hvad med søskende og papsøskende, er det noget du har? Informant: Der har jeg fået 2 ude på min fars side og 1 på min mors side Michelle: ja Informant: og så har jeg en biologisk bror Michelle: ja okay, og hvor gammel er han? Informant: han er 22. Og det næste spørgsmål her, det har du lidt svaret på, det var det med alder, du var 4 ikke? Informant: Jo Michelle: og din bror var? Informant: 2. Michelle: Var det en problematisk skilsmisse? (Lang pause) Michelle: Husker du det som værende en problematisk skilsmisse? 98

99 Informant: Så voksen i hovedet var jeg heller ikke, jeg husker det som at der måske var en lille smule problemer og man blev stillet på nogle lidt underlige altså, øhh jeg skulle jo tage valget om hvor jeg ville bo henne og jeg blev bare sat foran min mor og far og så blev jeg spurgt om hvor jeg ville bo henne, og når det er sådan det bliver spurgt, så er det jo hos ens mor, når det er ens mor der spørger. Og det har jeg så synes var tarveligt siden, men det er der jo ikke noget at gøre ved, jeg kan jo ikke bære nag over det resten af tiden. Michelle: Nej, Så var det også din bror der valgte at bo hos jeres mor, eller han var jo så lille, så det kunne han jo ikke rigtigt. Informant: jeg tror faktisk det endte med, af en eller anden underlig grund og jeg ved ikke hvorfor, men vi boede hos min far til at starte med. Men han havde ikke råd til at have os, så vi endte med at flytte ud til vores mor jeg tror faktisk det havde noget med penge og lidt pres fra min mor,. Og så fik min mor overtalt mig til at flytte ud til hende, og min far ville ikke have vi skulle skilles ad. Michelle: okay, det var så alligevel ret fornuftigt kan man sige, ikke at skille jer ad. Michelle: Kender du grunden til dine forældres skilsmisse? Informant: jaaaaaøøø, der er mange historier, men jeg tror det var noget med noget utroskab fra min mors side. Michelle: ja okay Michelle: og hvor langt væk flyttede de så fra hinanden? Informant: Min mor flyttede til Vordingborg og vi boede i Eskilstrup. Michelle: Flyttede hun til Vordingborg? Informant: Ja, sammen med Lars hed han. Jeg kan ikke huske særlig meget, men jeg gik i børnehave deroppe og vi nåede at flytte tilbage til Eskilstrup inden jeg stoppede i børnehave igen. Jeg nået at gå et år i børnehave i Eskilstrup også. Michelle: Okay, det vil sige du ikke har haft skoleskift? Informant: Nej aldrig Michelle: Hvordan var det med børnehave skift? Kan du huske noget om det? Informant: Øhh.. (pause) Jeg har aldrig oplevet noget besvær ved det, så der har nok ikke været noget. Jeg har kendt dem fra Eskilstrup alligevel. Michelle: Okay Michelle: Hvem af dine forældre ønskede du at bo hos, hvis du selv havde haft valget?, ja altså det fik du jo, men hvis nu det havde været lagt ud på anden måde? Informant: Det kan man ikke sige Michelle: griner 99

100 Informant: Det kan man ikke sige - altså jeg tror ikke man kan vælge, altså man kan godt hvis den ene forælder spørg, så vælger man den. Michelle: Hvad med sådan en deleordning? Informant: Jeg har altid ønsket mig en uge hos hver, men det ville de ikke og jeg kan også godt forstå dem, i at så kræver det ligesom at man har et helt værelse hos hver. Michelle: og det Informant: og det har jo ikke været muligt, altså nu har jeg jo haft en værelse hos min far som er beregnet til at man er der en weekend hos den ene, hver anden uge. Og så næsten to uger eller 12 dage hos den anden. Så jeg havde alle mine ting hos min mor. Og så havde jeg lige(som knapt) hvad jeg skulle bruge i weekenden, der hver anden weekend hos min far. Michelle: men kunne man forestille sig, altså i var jo så små der sker jo ikke noget ved man deler værelse. Informant: Jeg har aldrig kunnet dele værelse med nogen. Jeg har delt værelse med min bror, men jeg kan ikke tåle at dele værelse med særligt mange mennesker. Michelle: Heller ikke da du var barn? Informant: Ja, det var fuldstadig.. jeg kan ikke tåle andre mennesker når jeg sover faktisk. Michelle: nej okay. Informant: Jeg har altid været meget irriteret om natten når jeg sover. Der var episoder hvor mig og min bror sov på samme værelse og vi har altid haft så mange konflikter altså. Og så lagde jeg mig ud på badeværelset, og der lå jeg så og sov. Så jeg sover meget dårligt på grund af det. Michelle: Så man kan sige, at hvis du havde kunnet få lov at bestemme hvad det mest optimale var for jer, så havde det været hvis i kunne være en uge hos hver, og så der havde været et værelse til Informant: ja, med eget værelse til hver. Når man skal flytte frem og tilbage som skilsmisse barn, synes man det er lækkert at man har sit eget, man kan gå ind og være. Ikke nødvendigvis ked af det, men man kan være det humør som man nu vil være i. Michelle:Et sted hvor man føler sig hjemme og tryg Informant: ja altså (pause) Michelle: og hvor der er plads til en Informant: Altså man føler sig aldrig hjemme 100 procent nogen steder, så derfor vil man gerne have sit faste værelse. Hvor det er ens hjem. Michelle: jeg tænker også selvom man kun kommer på weekend der, så føler man sig vel heller ikke helt 100 hjemme,.. 100

101 Informant: Hele huset er ikke ens hjem, stuen er stue, det er de andres rum og jeg er der som gæst, det er sådan det føles. Michelle: Øhm, ja det er så lidt det samme, men boede du lige meget hvert sted, eller hvor var din primære base? Michelle: men det var vel ved din mor? Informant: Altså det hed 12 dage hos min mor og to dage hos min far, men tit tog jeg ud til min far alligevel. Michelle: Fordi han boede så tæt på? Informant: Ja det var godt nok, at de boede så tæt på hinanden. Michelle: Hvad har udfordringen været ved, at du har boet, altså to steder, altså kan man sige at der har været noget. Informant: Altså der er den udfordring ved at bo to steder, hvis altså dit spørgsmål lyder sådan Man føler sig aldrig hjemme, altid kun 80 % Michelle: Følte du dig splittet mellem dine forældre? Informant: Jaa fordi det ene sted måtte man det ene, det andet sted måtte man noget andet og de er meget forskellige og Michelle: forskellige regler? Informant: ja og.. men der er også det, de hadet jo hinanden i mange år, altså min far var jo sur på min mor var utro og min mor prøvede at give ham skylden lidt tror jeg.. Så de har altid kaldt hinanden nogle grimme ting. Michelle: og det har været foran jer også? Informant: Ja, det var mest til mig, for jeg var jo ældst og så kom jeg jo også til psykolog derved års alderen fordi at det, der kunne jeg ikke tåle mere oppe i mit hoved. Michelle: Nej, øhhm, hvad tror du dine forældre kunne have gjort anderledes, altså i forhold til gøre skilsmissen mindre smertefuld, men du kan jo selvfølgelig ikke rigtig huske så meget, du kunne ikke huske den som værende så problematisk vel? Informant: Nej, fordi det skete, når jeg ikke er der. Men altså der var mange,.. mine bedsteforældre har stået og råbt og skreget af hinanden ude på gaderne og alle de der historier man har hørt efter. Jeg har ikke været til stede, men der er sket.. de har jo været virkelig underlige i deres hoveder. Michelle: Og så kan man sige det om den dele ordning? Informant: ja de skulle have fokuseret noget mere på børnene i stedet for dem selv og deres egen status. De gik jo kun efter status.. altså hvem der skulle se dårligst ud. Det var ikke så meget de var for unge, de var for unge oppe i deres hoveder. De var ikke. Michelle: problemet er også bare, at der er mange der bliver egoistisk i en skilsmisse, det er så hårdt og man glemmer lidt andre. Man tænker på sig selv først. Øhm, det kendetegner det meget godt. 101

102 Michelle: Ved du hvad begrebet forældrefremmedgørelse er? informant: Næh Michelle: nej, men det er det der med at når man er hjemme fx hos sin far, og så far taler dårligt om mor. Eller de siger til dig, hvis du gør sådan og sådan hvis du vil over til mor, øh så får du ikke det her. Eller så skal du ikke komme her. Ex alt sådan nogle ting i forhold til at sætte forældrene op imod hinanden. Informant: Det har der været meget af. Michelle: Det har der været meget af? Informant: Ja, rigtig meget.. Altså det harværet ligeså meget stedforældre også, fordi de går jo op i og såre, og det bliver sådan en kamp til sidst. Hvor fx min papmor, sagde jo altid til os i flere år i træk, ej I skal komme noget oftere fordi jeres far han er ked af det når I ikke er her. Altså, det er noget svineri at sige til sine børn. Så skal man sige, ej hvor dejligt i kommer altså være glade for det eller og nu har i fået det fjernsyn, fedt. Altså jeg spille rjo computer og sådan lidt, så hver gang jeg fik noget af min mor, playstation, x-box, fjernsyn, årh så er I blevet bestukket med det,.. så var det lige pludselig en dårlig ting ude hos min far. Jeg kunne ikke komme ud til min far og sige, eller det kan jeg stadig ikke den dag i dag i en alder af 24, jeg kan ikke komme ud til min far på grund af min papmor og så sige Yes, jeg skal til Thailand, eller jeg skal til Italien på skiferie eller et eller andet. Fordi så får man den der Nårh okay, ja men hvis i har penge til det, så kan i da også klare jer selv. Så nu er det bare ikke ud fra min mor mere, nu er det bare okay, du skal ikke have det bedre end vi har det. Du skal ikke noget vi ikke skal. Og ligesådan var det bare med min mor dengang, at jeg når okay, nu er det bare bestikkelse. Michelle: Ved du om dine forældre snakkede dårlig om, snakkede din far dårligt om din mor foran dig? Informant: Ja Michelle: og det samme gjorde din mor også? Informant: Ja det var de lige gode om. Michelle: havde det nogen påvirkning på dig, altså begyndte du på noget tidspunkt at tage afstand til en af dine forældre, måske bare for en periode? Informant: Nej, jeg tror jeg spillede rigtig meget computer og har fundet min plads der, og der forsvandt jeg fra virkeligheden. Michelle: du fandt noget ro i det? Informant: Ja, det var ligesom det første jeg.. altså når jeg kom hjem fra skole, sagde jg nærnemst hej eller goddaw. Det var bare ind på værelset, lukke døren og så sidde derinde, til jeg skulle i seng. Michelle: Hvad med i forhold til andre ude i Eskilstrup, det er jo en meget lille by kan man sige, var det også sådan at folk de ligesom tog parti, enten så holdte man med den ene ellers holdte man med den anden? 102

103 Informant: Ja, det var der meget af for man kunne ikke snakke med begge parter. De kunne godt hilse på hinanden ude på gaden, men det var ikke ligesom sådan at man kunne komme begge steder. Så var det jo altid sådan noget med,. Kom man det ene sted, så var det min mor der skulle bagtale ellers kom man det andet sted og så var det min far der skulle bagtales. Og det kan folk jo ikke finde ud af. Michelle: Nej okay, Michelle: Kan du nævne nogle eksempler, det har du så gjort. Øhm man er der noget, hvis jeg spørger kan du nævne nogle eksempler på noget du husker sådan virkelig tydeligt. Altså en eller anden episode hvor du bare tænker, det der kan jeg bare huske. Informant: Nogen gange synes jeg bare mine forældre har været for dumme til at få børn. Fordi de har simpelthen.. nogen gange er det ligesom om, at man skal fortælle dem at de er fuldtændig af sporet. Der er nogen gange hvor man har måtte stå og fortælle, Kan i ikke unde os noget som helst altså kan I ikke se det fra vores side, kan I ingen ting? Hvor man simpekthen har måtte stå som 14, 15, 16 årig og har måtte forklare sine forældre det er altså sådan her det hænger sammen og kan I ikke fatte det. + FORÆLDREFREMMEDGØRELSE Michelle: Har du følt eller frygtet på noget tidspunkt at dine forældre ikke elskede dig, at du ikke sådan følte den der Informant: Jeg var ikke bange for at de ikke elskede mig, jeg er heller ikke bange for at de ikke elsker mig ligeså meget som mine halvsøskende som bor hjemme nu. Fordi det er jeg sikker på at det er vi ikke. (NOTE:NIKOLAJ MENER IKKE AT HAN BLIVER ELSKET SÅ HØJT SOM HALVSØSKENDE) Hvis man spørger dem, svarer de det som man vil have de skal svare, men det er ikke sådan det fungerer. Det er 80% (pause) igen det er os der bliver valgt fra, det er os.altså hvis man holder lige meget af sine børn og man tar til på ferie eller man skal et eller andet, så tager man dem alle sammen med. Så er det jo ikke sådan at man siger, når ja de to de skal ikke med Michelle: Men har du været udsat for det? Informant: Ja, jeg har aldrig været med min far på ferie, men det er jo ikke sådan at de ikke har været på ferie.. min far har jo været så stor en gris med det, at så ligger han altid op og siger nu skal vi på ferie til næste år, vi skal der og der hen og så tager de så ferie, det er bare uden os, mig og så min bror. Så den bliver altid luftet. Informant: Så man føler at der bliver gjort forskel?.. informant: Ja altså nu har de gjort det så mange gange, så nu er det ligesom ulven kommer. Der sker jo aldrig noget. Nu snakkede de noget om at de skulle til Sverige eller Norge og stå på ski og holde jul til næste år. Men det sker nok ikke Michelle: Det må tiden vise Michelle: Har du følt at, altså i forbindelse med skilsmissen at du ligesom har mistet et familiemedlem? Altså at man har mistet et nærtstående familiemedlem, grundet skilsmissen eller forældrefremmedgørelsen, altså fx det der med at nu går ens forældre fra hinanden og så, ja så har man måske ikke så godt et forhold til sin mormor eller.. forstår du hvad jeg mener? Informant: Man mister dem alle sammen synes jeg. 103

104 Michelle: Altså sådan lidt halvt på en eller anden måde? informant: Ja, altså det er ligesom kammerater, og man kan vælge om man vil se dem og ikke vil se dem, fordi.. og familie betyder hver gang mormor eller farfar eller en eller anden har fødselsdag så er du der. Vi er jo kun til halvdelen, altså så lige pludselig. Altså familie er jo.. familie betyder jo at så er man altid sammen. Hvis man kun har én familie, ligesom Jer, så er man jo altid til julefrokoster og man hygger 1. og 2. juledag.. Vi har altid sgu, så skal vi lidt det ene sted og og så går der to-tre år før man er det andet sted. Og så er man aldrig sammen med dem og så går det hen og bliver, jeg tror min bedstemor er den eneste min bedstemor og bedstefar er de eneste jeg er i familie med. Min farfar som lige er død her for lidt tid siden, ham var jeg ikke i familie med. Michelle: Det føltes ikke sådan? informant: Ikke op i hovedet nej Michelle: Nej okay Informant: Det er vi ikke altså af rent kød og blod er vi, men ikke vi var altid uenige om tingene og øh (pause) jeg kendte ham ikke, stort set ikke og jeg har boet 2 kilometer fra ham stort set hele mit liv jo. Michelle: Det må også være mærkeligt. Informant: Ja, det er blandt andet min fars skyld og det er lidt min egen skyld også jo, me det var også hans skyld. Men det er jo ikke fordi vi ikke har været hos ham dengang vi var små. Men jeg kan, jeg husker faktisk rigtig dårligt min barndom. Michelle: Tror du der er nogen speciel grund til det, altså øh. Er det fordi du har flygtet for meget ind i computerspil eller? Eller du har fortrængt det? Informant: Der er ikke noget at huske, selvfølgelig er der nogle enkelte lykkelige minder, men det er også det, jeg tror ikke det er vær at samle på, altså det har ikke været sådan en kernefamilie. Det er også bare når man ikke oplever noget 100 % og man altid oplever det halvt, så er det ligesom, så er det noget der bare løber igennem, ikke noget der er vær at huske. Når det ikke er sådan helt godt. Michelle: nej, men det er vel fordi man fortrænger det.. det ryger lidt sådan.. ja så glemmer man det lidt. Michelle: Hvad har været det absolut værste ved, at dine forældre de blev skilt? (pause) Hvis du sådan kan sætte nogle ord på det. Informant: Det havde været værre hvis de var sammen, tror jeg. (pause) Jeg ved det ikke, den er svær. Michelle: Altså nu er det jo ikke for at lægge ordene i munden på dig, men som jeg hører det, så er det lidt det der med at de begge to har fundet en ny familie og de har så hver deres nye familie og dig og din bror er sådan lidt sådan nogen pendlere informant: Mig og Frederik er de eneste, vi er de eneste der er i familie. Mig og Frederik har vores egen familie. Michelle: og så er i lidt med der.. og så er i lidt med der. 104

105 informant. Nej, men det er jo ikke, det er bare nogen vi kommer hos. Sådan har jeg det. Det har jeg også snakket med Frederik om, det er bare nogle vi kommer hos. Michelle: men er det, hvis du skal sætte ord på er det så det aller værste ved at dine forældre de blev skilt dengang, altså det kan godt være det havde været hvis de havde været sammen, men det kan du ikke tage stilling til. Informant: jeg synes ikke det er slemt, jeg har ikke prøvet andet jo. SÅ jeg synes ikke det er slemt. Det er ikke noget der går mig på, det er ikke noget jeg tænker over, det er jo Det er som jeg også har sagt til Simone, jeg er lidt underlig med de der ting. Det er også det der gør at det er sådan lidt ubehageligt Min far, hvis han nu, hvis jeg nu ikke skulle se ham mere fra i dag af, så ville det ikke gøre specielt ondt på mig, så det, det ligesom om så ville han bare ryge i glemmeboksen, ligesom så meget andet. Så er det bare det. Michelle: Er det fordi du har det sådan, ar du distancerer dit forhold.. fordi du er bange for, på et eller andet tidspunkt.. altså du forbereder dig på at blive såret Informant: Det er ikke noget jeg gør bevidst jo, det er bare, jeg har det bare med at skære folk af uden Michelle: Altså ubevidst man har den der, at man har lidt paraderne oppe, altså sådan at man. Det er fordi du måske er blevet såret.. altså jeg ved det ikke. Atdu måske er blevet såret tilstrækkeligt mange gange af din far eksempelvis. Informant: Jamen det kan dagtens være. Michelle: At han skuffer dig? informant: Det er ikke noget jeg ved selv Jeg bliver jo heller ikke ked af det hvis mig og Simone bliver uvener. Der er det jo også, er Simone der.. Det kan man jo heller ikke sige på samme måde. Er Simone der ikke bliver jeg selvfølgelig ked af det, det vil ændre min hverdag. Jeg kan jo sagtens sige, er jeg glad for det jeg har eller er jeg ikke glad. Men jeg behøver ikke nødvendigvis at blive ked af det fordi jeg mister det. SÅ er det bare Michelle: Men tror du, at det er normalt at have det sådan? Informant: Nej, nej det ved jeg jo godt. Det kan jeg jo godt se Til sidst lærer man jo bare at sige så kan det også være lige meget. Michelle: Tilpasser man sig eller? informant: Nej jeg ved ikke om man tilpasser sig, men jeg synes nogen gange de er fuldstændig vanvittige med hensyn til deres valg og så tænker jeg ikke, altså så jeg lader dem ikke bestemme mere. Og hvis de så bestemmer hist og her, og hele tiden skal prøve på at.. Michelle: Konfronterer du dem, hvis der er noget du er uenig i Informant: Ja, jeg har ikke altid gjort det, det gør man ikke når man er ung, men det er jeg begyndt på. Michelle: Hvor godt er dit forhold til dine forældre i dag? Altså føler du at det kunne være anderledes? Altså til det bedre, hvis man skal sige det sådan.. 105

106 Informant: Jeg har aldrig haft et så godt forhold til dem, som jeg har i dag, sådan set. Michelle: Efter du er blevet voksen? informant: Ja, fordi det har jo altid været lidt underligt dengang jeg var lille. Michelle: Er det også efter du måske er flyttet hjemmefra? informant: Jeg er bevidst om hvad jeg har, jeg tror det er mere noget med at jeg er bevidst om hvad jeg egentlig har i dem, jeg forventer ikke mere. Jeg har det jeg har og så forventer man ikke mere. Forventer du 120 procent hos dine forældre og får kun 80, så er du skuffet. Ved du der kun er 70 eller 80 procent så er du ikke skuffet. Michelle: Nej, det er også rigtigt. Michelle: Hvordan har dine forældre det med hinanden den dag i dag, kan de snakke sammen? Informant: Ja på min, var det 23 år.. måske 22 da de sad på terrassen sammen for første gang i 20 år eller sådan et eller andet. Der gik næsten 20 år før de kunne snakke sammen igen. Hvor de sad på en terrasse, og hjemme hos min mor og drak nogen øl og sad og snakkede i et par timer. Og det tror jeg var til min fødselsdag. Jeg kan ikke huske hvor gammel jeg blev. Jeg tror jeg blev 21 eller 22 år. Michelle: og så er det blevet bedre siden? informant: Ja.. Michelle: Tror du det er fordi de har lagt det bag sig? informant: nej, de er bare gået hen og blevet voksne Michelle: Tror du det er for din skyld at de gør det? informant: Nej, nej, enj det er fordi de er gået hen og blevet voksne og de kan egentlig godt se hvor latterligt det var, det de havde gang i. Michelle: Så de er måske på en eller anden måde kommet videre kan man sige? Informant: Ja, men det er så ikke alle i familien der gør det jo, fordi at der vil jo altid være sådan en som min bedstemor, hun bærer jo.. en ældre dame som man jo siger.. bærer de jo nag. Så hun kan ikke ligesom alle de andre være en del af det fællesskab og min papmors del af familien de kan heller ikke tåle noget som helst, altså. Michelle: Men de burde jo i princippet være lidt objektive, burde de ikke det? Informant: Jo, men de, min papmor kan godt finde på og så hun er lidt, hun synes alle andre er sladdertanten i hele Eskilstrup. Men det er altså hende der er den store sladdertante, og det er nok hende der kører det op mod hendes familie og så er min mor jo det værste i hele verden, i deres familie Statsforvaltningen: Michelle: Fik i nogen hjælp udefra, altså kan du huske om, var i fx i kom det videre i Statsforvaltningen? 106

107 Informant: Nej.. Michelle: De var slet ikke uenige om samvær og de ku godt, altså de diskuterede informant: Jo, der var mange problemer med det, men de fandt ud af det selv. Michelle: Så der var ikke noget tidspunkt hvor, at informant: Det, øh ikke hvad jeg husker.. så skal det være uden vi var tilstede. Michelle: Ja, det jo så det. Det ved man selvfølgelig så ikke jo. informant: Nej.. Michelle: Men du kan ikke huske noget med om nogen har snakket med dig?haft en børnesamtale eller noget? informant: Nej. Altså min læge Birthe har spurgt ind til mig engang imellem, da jeg var mindre. Men jeg ved ikke om det var.. jeg ved ikke om hun har haft nogen bagtanker med det. Men hun har altid spurgt, hvordan går det og hvordan har du det og det ved jeg ikke om er typisk læge spørgsmål. Det synes jeg ikke det er i dag i hvert fald. Michelle: Nej det tror jeg ikke.. Det kan være hun har informant: Hun kender nok også godt til historien.. Michelle: Har hun været din lærer altid eller hvad? informant: Ja da jeg var lille, det er hun ikke mere jeg tror ikke hun er læge mere. Michelle: Nej okay,. Hun har måske fulgt sagen lidt fra siden, eller har vidst.. informant: Det kan være Michelle: Blev der afholdt børnesamtale med dig? Hvis ja, var det er socialrådgiver eller hvem? Michelle: Fik du nogen hjælp senere, nu nævnte du før, at du kom til psykolog, informant: Jeg var til psykolog derved en års alderen, tror jeg. Michelle: var det din beslutning, eller var det dine forældre? informant: Nej, det var sådan set min papmor, der sig altså min papmor var jo ikke guds engel, men engang imellem så hjælper hun mig jo os.. men jeg ved jo ikke hvad hendes tanker er når hun vil sende mig til psykolog. Jeg har været meget uvenner med min papmor også engang imellem Man kan ikke altid sige det samme, altså min far var jo blevet gift med en ny kone og hun gjorde, altså hun lavet uretfærdigheder i forhold til mig og så mine halvsøskende derhjemme, og så bliver det ligesom en kamp mellem at få, altså at skære altså hvornår kan jeg nogensinde få ret over hende. Så skal min far lige pludselig være bussemanden og skal afgøre, det vil sige min papmor bliver ligesom barn nummer 4 i den bygning. Og så skal mig og Stine stå og med min far i midten og så skal min far bestemme hvem der skal have ret. Michelle: Skaber det splid os? 107

108 informant: han kan jo ikke stå og så være sur på sin kone, eller jo det kan han godt, men gør man jo ikke tror jeg. Michelle: Det er nok meget forskelligt, Informant: Ja, men det gjorde han så ikke. Han har aldrig nogensinde sagt min papmor.. Jeg tror der er én eller to gange i mit liv, hvor han har sagt hun lige måtte tage si lidt sammen og hun måtte skride. Men det har været når hun enten har sagt, årh I kan ikke tage mad i køleskabet, når det passer jer. Altså det er jo også en del af det at man ikke føler sig hjemme der. Når man er sulten så plejer man jo at spise der hvor man er hjemme. Michelle: ja, det måtte I ikke? Informant: nej, nej ikke uden kommentarer. Michelle: Nej okay, det lyder også lidt specielt. Informant: Ja men jeg blev smidt til psykolog og jeg var der 4 gange. Og så sagde psykologen, at det var ikke mig der var noget galt med, det var alle de andre. Og så gad jeg ikke mere Michelle: Okay, hvad med din bror, var han også til psykolog? Informant: Nej, Michelle: Det var kun dig? Informant: Ja Michelle: Altså tænker du at Informant: Han har været for lille til at, altså han er jo aldrig blevet beslastet med alle de ting der, det har jo altid været mig der er den store så jeg har fået alle de lorte ting at vide. Husk at sige til din mor at hun er en luder og husk at sige til din far han er et røvhul ikke. Michelle: Kunne du godt ønske nu, hvis du så tilbage på det, at der havde været nogen der havde snakket lidt mere med Jer, dengang i var små, altså at i havde haft en eller anden form for samtale en voksen? Informant: Ja, umiddelbart nej, men ja det havde selvfølgelig hjulpet. Informant: Jeg tror også det er gået meget udover min skole og sådan noget. Michelle. Dine forældre var enige var dine forældre enige i samværet, men det var de jo ikke, men det blev de.. som du nævnte tidligere. Informant: Ja. Michelle: Hvordan har du det i dag? informant: Jeg har det fint. (længere pause) informant: Altså det ved jeg ikke, jeg det er jo Altså jeg har det jo ligesom jer andre. For jeg er jo vant til det som jeg har, og hvis i lige pludselig fik fjernet 20 procent af jeres liv, så 108

109 ville i jo bluve ked af det. Altså hvis nu jeres mor og far skulle komme til at vælge imellem jer, det e rlidt noget andet også, men så ville i jo blive ked af det. Hvis jeg så fik fjernet øvrige 20 procent, ville jeg jo også blive ked af det, men jeg har bare været vant til at ha det jeg har og i har været vant til det ii har og jeg har det jo fint. Michelle: Men du er glad og. Men er du ikke glad for, at dine forældre ex er begyndt at snakke sammen fx? Informant: Jo det betyder meget for mig i starten. Det betyder meget for mig i starten og det gør det stadig og jeg synes jo stadig de er nogen fjolser de ikke har gjort det noget før. For der har jo ikke været nogen grund til det har jo været små børn der har rendt rundt i Eskilstrup og har sgu se hvem der ku give den anden skylden men det ved de nok godt selv i dag. Michelle: Tror du, hvis man spurgte dem. Tror du så ikke de fortryder det? Informant: De skulle aldrig nogensinde have haft mig og Frederik. Altså jeg er jo glad for de det, men de skulle jo aldrig have haft os. For de har ikke været voksne nok til det. Michelle: I hvert fald har det været tacklet dårligt. Michelle: Men tror du ikke de fortryder forløbet,.. Tror du, at hvis du spørger din far. Far har du dårlig samvittighed over at vi ikke kunne bo en uge hos hver fordi vi ikke kunne få hver vores værelse informant: Jeg syne sikke mine forældre er dumme på alle punkter, men på nogen punkter tror jeg ikke de er i stand til at svare på det. Michelle: Men hvis nu vi så siger at.. Hvis nu du skulle give et bud. Tror du så at han ville, at din far ville sige ja, det er noget af det jeg fortryder informant: Jeg ved det ikke. Det er svært at sige hvad de svare, men der er da en chance for at de ville sige det. Men det ville jo ikke hjælpe mig noget altså.. Det svar er jo som sagt ligegyldigt. Michelle: Ja, det kan man selvfølgelig godt sige.. det var også bare mere om dine forældre måske havde gjort sig nogle tanker. Informant: Men de burde nok fortryde det Michelle. Har der været perioder i dit liv, hvor du ikke har set fx din far i en lang periode? Informant: Ja, så er ejg også flyttet ud. Jeg har som regel altid været hos min mor, men der har også været perioder hvor jeg har flyttet væk fra min mor. Michelle: Og hvor du så bare har været hos din far eller? Informant: Jeg flyttede på efterskole i 05/06, det første halve år tog jeg ikke hjem. Michelle: Til nogen Informant: Ingen Så det var også fordi jeg ikke rigtig savner dem. Der fik jeg jo et hjem. Det var mit og jeg kunne spise der og jeg kunne hygge med nogen og jeg kunne passe mig selv. Michelle: Føler du, at du har haft svært ved at indgå i nære relationer? 109

110 Informant: Narrj, jeg plejer som regel at være meget følsom, men som sagt så er det også lidt lige meget. Jeg kan godt tilpasse mig. Hvis folk ikke gider være her mere, så er det ikke noget jeg synes jeg behøver at være ked af. Men ellers synes jeg som regel, at jeg er nem at slå i stykker. Som regel er jeg.. altså jeg kan ikke træde på en snegl, uden at.. altså jeg flytter foden hvis der er en snegl på vejen. Michelle: Oplever du afvisninger og skuffelse og aggression når du indgår i nære relationer? Det kan jo fx være.. ja sådan noget med om man foretrækker at have få gode venner, eller har man store vennekredse. Informant: Jeg har ikke som jeg plejer at sige til Simone. Jeg har 2 venner. Nu har jeg 3-4 måske. Jeg har aldrig haft 800 venner. Michelle: Du foretrækker at have.. Informant: Jeg foretrækker at have en lille kreds hvor jeg kan sige ALT til.. og de er ikke i tvivl om jeg har det godt eller skidt, eller hvis jeg ikke lige gider eller. Michelle: Hvordan tror du skilsmissen den har påvirket din bror Frederik? Tror du han har det lidt ligesom dig hvis man spørger ham? Informant: Det ville man ikke kunne fange på ham, han har fået meget et meget, meget hårdt sind, altså.. Hvor jeg er.. jeg kan ikke træde på en snegl uden at have dårlig samvittighed i to dage. Og husker jeg det igen 4 dage efter får jeg dårlig samvittighed igen, hvor Frederik er sådan lidt mere kold blodig. Han kan godt tage to. Altså hvis han skal sove på et værelse, så kan han godt tage begge hovedpuder, så den anden må ligge uden. Det får han det ikke dårligt over. Han har ikke nogen samvittighed hedder det Michelle: Kunne man forestille sig, at det er en måde som han har.. det er en egenskab som han ligesom har tilegnet sig, i forhold til at han har haft den opvækst han har haft? Informant: Det ved jeg ikke, sådan er der nok bare nogen der er. Så det er svært at svare på, men det kan jo sagtens være noget der er kommet, det kan jo være han har haft lidt, og så er det blevet meget værre, ved at han har været i den situation han har været i. For der e rlidt af det i familien ii forvejen. Informant: han har i hvert fald lært at udnytte det. Han kan sagtens køre nogen over for 100 kroner. Altså det er ikke, det tøver han ikke med. Det er også derfor han kommer lidt hurtigere frem end alle andre. Michelle: Hvordan har din tilpasningsevne været i nye og uvante situationer, altså i forhold til.. det var det som vi snakkede om med flytningen, men det var jo kun i børnehaven ikke.. Informant: Jo. Michelle: og der tilpassede du dig jo bare? informant: Ja, men jeg tror også at det var meget fint jeg ikke flyttede alt for meget for jeg har altid været meget genert. Også, altså jeg er meget længe om at åbne op. Og folk sammenligner det som oftest med, at jeg er arrogant, men det er simpelthen fordi jeg ikke åbner op. På HTX åbnede jeg først op de sidste halvandet år.. det drejer sig om tre år. Michelle: Men man kan godt sige at du bare tilpasser dig, men at det måske er meget godt at du ikke har haft skift i folkeskole og sådan.. 110

111 Informant: Ja, Jeg tror det havde været hårdt for mig, men jeg ved ikke om det havde været godt for mig. Altså nogen gange er det jo sundt at få nogle udfordringer.. det kunne måske have gjort at jeg havde nemmere ved det i dag. Jeg er meget indelukket, men det er ikke nogen udfordring for mig, at være åben og møde nye mennesker. INFORMANTEN TILFØJER (det værste ved skilsmissen er stedforældre) Lige for at tilføje, så er det værste det der er alle aller flest problemer med, det er stedforældrene. Selvom de er søde og rare, det er de mest sindssyge man nogensinde kan komme til at arbejde med og du er en lille dreng du kan næsten ikke.. det er voksne mennesker du ikke kan arbejde sammen med. Altså min papfar X, jeg ved jo ikke om jeg har været uheldig eller heldig, men altså.. men min papfar X han har jo humørsvingninger som en sindssyg altså, altså han kan jo.. den ene gang.. altså det er jo lige meget hvad man siger, så har han jo ret, og jeg kan også have ret engang imellem, men så selvom han tager fejl så holder han fast og holder fast og holder fast. Og en lille dreng som ved han har ret. Han kan jo ikke sige noget der er forkert bare fordi ens papfar siger det. og det endte med, at han stod og peget mig i ansigtet og jeg kunne bare skride og.. ohh så kan man godt se, okay så er jeg ikke hans barn i hvert fald jo. Altså det er sådan nogle.. og ens mor står og kigger på og siger ikke noget og Michelle: Så en ting er at.. Informant: Det er konflikten imellem forældre, stedforældre og børn. Den er vild svær at tackle. Michelle: Forældrene har en konflikt og børnene er i klemme, men noget helt andet er også ar der er, pludselig er stedforældre indenover, som der også skal arbejdes med også. Og når det så i forvejen er så konfliktfyldt og der er mangel på kommunikation, gør det dét kun meget mere besværligt måske. informant: hvis man kan tage fat i stedforældrene og få dem til at starte med, og måske tage den med forældrene og så man må jo ikke sige til stedforældrene, du må ikke skælde ham ud, Altså de skal opføre sig ligesom forældre, men de skal jo bare og jeg ved godt det er et svært spørgsmål, men man skal være oprigtig og sige.. ville jeg have gjort det her, hvis du var mit eget barn, altså min papmor kan jo sige ti.. min papmor kunne jo sige i nøjagtig den samme situation med mig og min bror X og så mine halvbrødre ej lad være med at piv ville hun sige til mig og X, hvis vi nu havde slået på hinanden eller et eller andet og hvis mine halvbrødre X og X og havde gjort det samme, ville hun Michelle: Men man kan så sige det kunne måske også være, at hvis nu man forestillede sig at dine forældre, eller en af dine forældre ikke havde fundet en anden. T de måske hurtigere ville lære at kommunikere igen og snakke sammen, at de havde fået et langt bedre forhold, langt tidligere fordi. informant: Der er også den der jalousi, Michelle: Det er også det jeg tænker, for det er jo bare benzin til bålet med sådan nogle stedforældre eller papforældre der er kommet ind. Det er jo bare sådan nogen De kan måske også godt lide det der lidt konflikt noget. Og så kan man jo selvfølgelig også spørge sig selv, kan man elske et andet barn lige så højt som ens eget barn, det kan man nok ikke, men man skulle kunne.. 111

112 Informant: det kan du også selv svare på, det kan man ikke, men man kan tage sig sammen og så kan man lade være med, man behøver jo ikke at elske den anden, men man kan behandle dem på lige fod med ens egne. Og det behøves man ikke.. man behøver ikke at elske dem begge lige meget, man skal bare have hovedet med sig og det er derfor jeg nogen gange siger, så er de sgu lidt begrænset, de er ikke for kloge alle sammen, hvis de ikke kan ligge følelserne til siden. Og det er derfor jeg ikke tror de kan svare på mange af de spørgsmål som vi havde snakket om de sku svare på. Michelle: Har din stedmor været den værste eller hvad, i forhold. Informant: ja, min stedfar har også været meget meget slem, men eftersom jeg er blevet ældre, så har jeg jo også sagt at den forældre jeg har lært aller, aller mest af og som jeg har kendt siden jeg var fire så er det min stedfar X, som jeg har lært aller mest af. Og min stedmor X har sådan set aldrig givet mig noget som i lærdom. Hun har aldrig givet mig noget, hun har altid givet mig de der årh jeg har stress og åhh læg dig lidt her og Min stedfar har givet mig gåpåmod og han har taget os med alle mulige steder hen. Vi havde mange år sammen med X(stedfar) inden min stedsøster X kom. Og der er selvfølgelig blevet mindre af det efter, sjovt nok. Men der har været noget og vi har været på vores ture sammen med X (stedfar). Men det der er med ham, er at han har humørsvingninger, det er ikke noget der er konstateret, men det har han. Så det ene øjeblik er vi ude i skoven og snitte grene og det andet øjeblik vil han hverken se, høre eller glo på os. Der går sådan noget diktatur, Hitler i den derhjemme. Altså hold ordentligt på bestikket når du spiser og vi var jo kun 8, imellem 8 og 12 år. Altså vi må ikke spise spaghetti med gaflen i høre hånd, som alle andre børn gør. Der skulle man sidde med kniv og gaffel, helst ske og gaffel. Ligesom man gør på de Italienske. Michelle: Dit forhold til dine stedforældre er blevet? Informant: bedre.. X (stedmor) er blevet Michelle: Så det værste det er: Informant: stedforældrene, det er nok noget man aldrig nogensinde kan finde ud af. 112

113 Bilag 10 Interview med Susan / Forælder 3 Interviewguide til Susan: Ægteskab/samliv Hvor gammel er du? Hvor mange år har i været sammen?(killèn, s221) Hvor længe siden er det at jeres samliv ophørte? Og er skilt? Har I børn? Hvis, hvor mange og hvilke alder har de? Efter hvor lang tid fik i det første barn? (Killèn, s ) Hvem tog beslutning om ophør af samliv/skilsmisse? Hvordan skete bruddet? Prøvede du at få ham til at blive?(k) Hvornår gik det op for dig at det var slut?(k) Er du vred på ham? (K) Følte du bitterhed og at du har mistede selvkontrollen? På hvilke måder kom det til udtryk? (krise og udvikling s ) Følte du dig forladt eller ensom? Og hvis, på hvilken måde? (krise og udvikling s, ) Hvilke drømme og forventninger havde du til dit familieliv fx ægteskab, børn, venner, job? (krise og udvikling s,87-89) Kan grunden til bruddet have noget med jeres alder at gøre? Og hvis, på hvilken måde?(krise og udvikling s, 94-97) Hvordan var din reaktion, hvad følte du, hvordan havde du allermest lyst til at handle da du fandt ud af at det var slut? 8krise og udvikling s, 126) Beskriv din adfærd, reaktioner mm fra den dag af hvor det kulminerede og til i dag! (krise og udvikling s, ) Er det sværte at få en alm hverdag til at fungerer? Og på hvilken måde? Hvordan tackler du situationen med pludselig at være alene og i forhold til din identitet? (K) Føler du dig fastlåst, med større ansvar, dårligere økonomi og manglende aflastning? Hvordan? (Killèn, s. 230) Er din hverdag alm igen? (K) Statsforvaltningen/myndighederne Har I en sag i statsforvaltningen? Og hvis ikke, hvad er status? Forsøgte I at løse problemerne inden det ender i Statsforvaltningen? Og hvordan? Hvordan er det nået så vidt? Hvordan føler du I er blevet mødt af myndighederne? Hvilke fagpersoner er ind over jeres sag? Bliver I begge hørt? Bliver jeres børn hørt? Får I tilbudt hjælp til at kommunikere og opnå enighed? Hvilken hjælp havde I som ægtepar/samlevne/forældre brug for? Hvilken hjælp som familie har I brug for? Hvad burde gøres anderledes? Er der forældrefremmedgørelse i jeres familie og i hvilken grad?(forklar evt. fænomenet) 113

114 Hvordan kan forældrefremmedgørelse generelt forebygges? Og hvordan i jeres situation? Børnene Påvirkes barnet af jeres samlivsophør og forældrefremmedgørelse? Og hvis, på hvilke måder? Beskriv barnets adfærd og hvilke konsekvenser kan det have i fremtiden? Er barnets relationer til familiemedlemmer forandret efter jeres samlivsophør/skilsmisse? Og hvis, beskriv hvordan og hvorfor? (killèn, s47-48) Hvilke roller påtager børnene i forhold til jer? Burde jeres børn hjælpes? Og hvis, på hvilken måde? Fx af mor og far, venner, skole, bedsteforældre, myndigheder mm. Hvad er jeres ansvar overfor jeres børn? Er dit forhold til børnene ændret efter jeres brud? Og på hvilken måde?(k) Hvordan forsøger du at undgå at børnene bliver mærket af jeres brud?(k) Vil du mene at børnene har fået en mere utryg tilknytning? På hvilken måde? (Killèn, s 230) 114

115 Dorte: Hvor gammel er du? Informant: Jeg er 37 år Dorte: Hvor mange år har i været sammen? Informant: Vi har været sammen i 15 år Dorte: Hvor længe er det siden jeres samliv ophørte? Informant: Jamen det er jo siden september den 2. september ophørte vores samliv så vi ligger i separation nu og er ikke blevet skilt Dorte: Okay, har i børn? Informant: Ja det har vi, vi har 4 stykker og alderen på dem er 12,11.7 og 3,5 år Dorte: Efter hvor lang tid fik i det første barn? Altså da i kendte hinanden, hvor mange år gik der? Informant: Jamen der gik vel 4 år, da vi fik den første Dorte: Hvem tog beslutningen om at ophører samliv? Informant: Det øhh gjorde min eksmand, det var ham der ligesom anmodede om det, og så fik jeg papirerne fra statsforvaltningen + sorg og krise Dorte: Som man så skriver under? Er det separations papirerne? Informant: Ja det er det, men vi blev kaldt op til en forhandlings sam-mulighed Dorte: Hvordan skete bruddet mellem jer? Informant: Jamen det skete på den måde at han sagde at han var fyldt og at han havde brug for noget tid for sig selv.. luft så det var på den måde det skete Dorte: Ja prøvede du at få ham til at blive? Informant: Ja jeg forsøgte alt hvad jeg kunne idet vi har 4 børn sammen, så vi prøvede noget par terapi 2 gange, men set tilbage i bakspejlet kunne jeg jo godt se at det var han ikke indstillet på, så det var bare for at kører med på vognen fra min side af Dorte: Så det var af pligt. Informant: Ja det var det helt klart Dorte: Hvornår gik det så op for dig at det var slut? Informant: ja der gik jo ja der gik faktisk lang tid øhhh vi flyttede hver til sit i april mdr. og det var faktisk først efter sommerferien at det gik op for mig at det var helt slut, jeg blev ved med at gå i håbet idet vi jo havde vores 4 børn sammen så der var noget at kæmpe formen øh ja det mente han ikke så ja der gik faktisk lang tid Dorte: Er du vred på ham? Informant: øhh ja jeg er egentlig vred for jeg kunne ha håbet at han var ærlig omkring det fordi jeg står tilbage nu og kan se at han har været helt bevist om at det var ikke det han ville på noget tidspunkt. Han ville ikke give det en chance og han håbede ikke på at det blev os igen. Så for alle parters skyld. For mig og børnene havde håbet at han var real fra starten af og have fortalt at det skulle være slut forevig og at det aldrig bliver os mere Så jeg står med vreden over at han ikke bare var ærlig 115

116 Dorte: Det kan jeg godt forstå følte du bitterhed og mistede du selvkontrollen og på hvilken måde? Hvis du havde det sådan Informant: Jamen altså lige der det sker bliver man jo bitter og mister selvkontrollen for man handler og gør jo nogle ting som ikke er okay, men man gør det jo fordi man er dybt dybt frustreret altså så man får sagt og gjort nogle ting som jo ikke er okay og selvfølgelig som børnene også får hørt, så ja der sker et eller andet med en, når man står i den der krise man er ikke lige opmærksom på det man gør +forældrefremmedgørelse Dorte: Følte du dig forladt og ensom? Og hvis du gjorde på hvilken måde? Informant: øhhhm ja jeg vil sige jeg følte mig forladt men jeg følte mig jo ikke ensom idet jeg havde mine børn og veninder omkring mig, men det der med at føle sig forladt man har jo været vant til at være 2 om alting så på den måde følte jeg mig virkelig forladt med 4 børn så det er nok det som har været det værste at lige finde ud af hvordan hverdagen skal hænge sammen, men ensom har jeg ikke været eller følt mig på noget som helst tidspunkt Dorte: Hvilke drømme og forventninger havde du til dit familieliv? Ægteskab, børn og venner, jo osv. Informant: Jamen jeg havde jo en hel klar forventning om at vi skulle forblive denne lykkelige kernefamilie og når børnene ligesom var begyndt at blive lidt store var der mere tid til os som voksne mennesker og hinandens kærlighed igen og man kunne gøre nogle ting for sig selv, for der er jo ikke tid med små børn så få dyrket familielivet også sammen med børnene men man får mere tid til venner og job og sådan noget men det når de bliver større for de skal jo hentes i institutioner og sådan noget, men det skulle vi ikke nå sammen. Dorte: Kan grunden til bruddet have noget med jeres alder at gøre? Og hvis den har på hvilken måde? Informant: Altså jeg må jo tilstå lidt at jeg havde det jo sådan lidt både ja og nej kan alderen have noget med det at gøre for vi er jo på vej mod de 40 og der er 40 års kriser forude eller er det simpelthen bare nogle andre ting han har formået at se i sit liv, så jeg synes den kan være svær, det kan godt være at det er alderen der gør at man glider fra hinanden på en eller anden måde, man føler måske at nu er man på vej til de 40 og man mangler lige en masse ting Dorte: Men sådan har du det ikke? Informant: jeg har det ikke sådan at fordi jeg snart er 40 skal jeg nå en masse ting, men jeg tænker bare at lige pludselig var det fest og farver Da vi var gået fra hinanden, og tænker er det virkelig den der puha jeg er lige ved at være 40 jeg skal lige nå en masse ting for det var grøn koncert, fest og bajer og rødvin og der er jeg slet ikke i mit liv og har ikke været der overhovedet: Dorte: Du kunne ikke kende ham et eller andet sted? Informant: Nej han ændrede sig jo fuldstændig til det der jamen musik og fester og captajn morgan og alt var bare sjovt og så kunne du bare sove længe i weekenderne og så har man siddet oppe længe og fået vin og hygget ja jeg følte lidt at han skulle prøve nogle ting af for man var fri for børn forstå mig ret altså ikke at han ikke gider dem, men altså men man var ikke bundet af at skulle op for man havde ikke nogen børn så det er måske lidt det der ungdoms liv man lige skulle prøve at genopleve igen inden man bliver for gamle til det. Dorte: Hvordan var din reaktion, hvad følte d? havde du allermest lyst til at handle, da du finder ud af at det er slut? 116

117 Informant: Jamen altså, min reaktion var jo lidt vild et eller andet sted, jeg troede ikke at jeg skulle overleve, at komme igennem så jeg havde dage hvor jeg tuede, græd kunne ikke forstå nogen af tingene øhm jeg vil også sige at der har jo været dage hvor det er svært at koncentrer sig altså for det kører jo rundt i hovedet på en hele tiden øhm hvad det er der sker omkring en og alligevel har man jo længe længe gået med et håb om at han kommer på bedre tanker ikk og finder ud af at det ikke er sjovere på den anden side. Så ja det har været sådan lidt følelserne har været ude på tøjet og kørt op ned hvor øhh den ene dag savner man ham og den anden dag gør man egentlig ikke og jeg skal fandme nok vise at jeg kan klare mig uden dig, man finder nogle kræfter et eller andet sted fra som jeg ikke ved hvor kommer fra. Dorte: Er det svært at få en normal hverdag til at fungere og på hvilken måde? Informant: Nej jeg vil faktisk sige at øhh jo da det lige skete var det svært for mig at få en hverdag til at fungere for jeg var jo dybt dybt ulykkelig, men som jeg er kommet op i dag er det ikke et problem at få en hverdag til at fungere overhovedet. Det kræver selvfølgelig planlægning men jeg vil sige, det har nok været altså det er først de sidste par mdr. jeg synes det er blevet en sjov hverdag igen og dagen er til at overskue. Så selvfølgelig er det første stykke tid et helvede og hverdagen er svær at få til at hænge sammen og det hele er bare uoverskueligt, men det er det ikke mere, men jeg har været vant til at være meget mig selv da han har arbejdet meget, men det der at man vidste at han kom hjem, den har man kunne se frem til og der i starten havde jeg det også sådan at hvor ville jeg bare ønske han kom, men nu har jeg det bare sådan, jeg har fundet roen i mig selv og nyder egentlig mit liv som jeg har det og det gør bare at hverdagen bliver helt anderledes og den er til at overskue og nyder egentlig at sidde i min sofa om aften og se fjernsyn for mig selv, hvor jeg også tænkte uhhh hvordan skal jeg nogensinde overleve det. Dorte: Hvordan takler du situationen ved pludselig at være alene og i forhold til din identitet? Informant: Øhhh jamen altså, til tider vil jeg ærligt tilstå at situationen kan være svær på den måde at man savner jo selvfølgelig at der er to, jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke gjorde øhhhhmm det er det der at have nogen at dele tingene med, en person at komme hjem og fortælle hvad man har oplevet på sit arbejde og lige sige, jeg havde lige sådan og sådan med en oplevelse i dag, det synes jeg ikke var behagligt eller et eller andet hvor det kun er børnene jeg har. Ikke at jeg ikke snakker med dem og hygger med dem, men man mangler en at have de der voksen snak med. Så på den måde synes jeg at det kan være lidt svært at få til at fungere når man kun er sig selv, men ellers synes jeg at øhh jamen så fungere det meget meget fint, men selvfølgelig har man savnet at man skal være to øhh der mangler noget voksen snak når man er meget selv med børnene. Dorte: Føler du dig fastlåst med et større ansvar, dårligere økonomi og manglende aflastning? Informant: Jamen jeg ved ikke om jeg føler mig fastlåst, men selvfølgelig føler jeg, at jeg har noget større ansvar, fordi jeg er selv med dem og selvfølgelig jo måske også en lille smule fastlåst alligevel, for man tænker mere over når man er sammen med børnene i de her 14. dage jeg har dem, at jeg ikke føjter rundt og ikke lige er sammen med veninder ud at spise og alt sådan nogle ting, men igen skal man også tage sig selv i at huske. Man skal ikke låse sig selv fast, man altså stadig et liv der skal fungere efter alt det her øhhhh det er også utroligt vigtigt, at man ikke bare bliver hjemme og lænder sig tilbage, fordi så er dørene altså lukket en dag, at man bare hele tiden siger det kan jeg ikke, jeg har børnene. Og der kommer samvittigheden indover også, hvis man er for meget afsted. Så jo måske er der noget om den fastlåshed, at man føler sig mere bundet, på en eller anden måde fordi man kun er sig selv. ja og dårligere økonomi øøøhhh jaaaa jeg kan godt mærke at jeg er mig selv, så længe at jeg ingen hjælp får nogen steder fra, så synes jeg ikke det er fedt, så ja. Altså økonomien bliver 117

118 jo ringere når det er at man er en om det og ikke to. Og man tænker mere over hvad det er man bruger sine penge på, man køber ikke lige et eller andet, som ungerne kunne tænke sig, så må de ønske sig det og spare op til det. For der er altså en dag igen i morgen og der er måske et par uger til det er den første igen ikk, så jo man kan godt mærke det. Dorte: Og aflastning? Informant: Der har jeg mine forældre de er gode til at passe dem, men jeg er ikke så god i nu til at give slip og det skal jeg selvfølgelig lære og være bedre til at aflevere dem, selvom jeg bare er mig selv, det skal jo ikke være en hindring, men det kommer hen af vejen tænker jeg Dorte: Så går vi til statsforvaltningen og myndighederne Har i en sag i statsforvaltningen? Informant: øhhh ja, vi har en sag omkring samværet om børnene her den 7. januar så vi ved ikke helt hvad status bliver, men det er for at få fastsat samværet med børnene. Og hvad det lige er ved jeg jo ikke helt, da det jo er mig der har bopæls adressen på dem. Så hvad det er han vil, det ved jeg ikke i nu og heller ikke hvad det kan ende ud i. Om det er fordi han vil have børnene mere eller mindre det ved jeg ikke, jeg kan have mine anelser om det, men kan ikke vide det. Dorte: Forsøgte i at løse problemerne inden det endte i statsforvaltningen? Informant: Jamen altså omkring samværet har vi jo ligesom en fin aftale vi har haft mund til mund og den har kørt fint og jeg har ikke på noget som helst tidspunkt nægtet at udlevere dem. Så jeg står sådan lidt uforstående overfor hvorfor han lige pludselig vil have den i statsforvaltningen. Grundet at når den har været i statsforvaltningen og de fastlægger den, så er det, det man kører efter frem for nu hvor det har været mund til mund, så kan man godt vige de aftaler og godt sige, kan jeg holde dem lidt længere eller har jeg mulighed for at få dem denne weekend i stedet for, for jeg skal et eller andet, men hvor når det først er fastlagt så er det jo det vi kører efter. Og det kan ærgre mig rigtig meget for børnene. Dorte: Hvordan føler du at I er blevet mødt af dem i nu har været i kontakt med af myndighederne og sådan noget? Informat: Jamen altså et eller andet sted har jeg jo selvfølgelig haft mere i Statsfovaltningen, for vi har jo været derinde med den her bopælsadresse., og der blev vi egentlig mødt rimelig pænt. Øh ikke at jeg synes juristen måske bød ind med så meget, men øh, som jeg måske havde haft min forventning om, var lidt passiv og jeg ved godt, at vi selvfølgelig selv skal komme med løsningerne, men måske jeg kunne godt have brug for, at hun måske havde skåret lidt mere igennem og sige, det er bedst for børnene det her. Der er nok også forskel på de jurister der sidder der, nogen er måske bedre end andre øh desværre. +sorg og krise + forældrefremmedgørelse Dorte: og så har de ikke rigtig så meget viden om børn og. Informant: Nej, Jeg må så nok tilstå, hende vi har fået og som jeg undersøgt faktisk skal køre videre omkring samværet også, så ikke er den med den største viden omkring vores ting her, og det ærgrer mig så rigtig rigtig meget. Dorte: men sidder der, når nu vi snakker fagpersoner, sidder der ikke andre end den jurist eller hvad? Informant: De forsøger så vidt muligt, at det er den samme jurist der kører vores sag videre, så det ikke er en ny der skal sætte sig ind i tingene, har jeg fået oplyst. 118

119 Dorte: men er der psykologer eller sagsbehandlere til at varetage lidt det psykologiske i det og sådan nogle ting? Informant: Det har der ikke været nu her, og det kommer der jo nok heller ikke, tænker jeg.. (griner lidt) det koster penge jo, (griner lidt) men det kunne der godt være brug for helt klart, især når kommunikationen bliver svær. Dorte: Så kun jurister har i mødt? Informant: Ja, kun jurister og det som sagt så ikke meget hun er budt ind med, der vi sad derop. Og møder stod der, det ville tage op til en time tror jeg og det tog 25 minutter. Dorte: Okay Informant: Hvor jeg tænkte okay ud af vagten igen, og næste. Dorte: Følte du at I blev hørt? Informant: Jeg følte jeg blev hørt, men jeg følte ikke at vi, altså vi var nok ikke tilfredse, eller min eksmand var i hvert fald ikke tilfreds da vi gik ud derfra og jeg følte heller ikke hun bød ind med nogen ting om sagen så vi kunne lave de og de løsninger og så kunne man tage den igen senere. Det var, jeg kom med en løsning om at man kunne tage den op igen når først han havde en fast bopæl, men jeg kunne godt have brugt at det måske at det var hende der var kommet med det. for ellers så sidder han ligesom med den sure mine og siger, det er hende der får viljen hele tiden altså hvor jeg. Hvor jeg kunne kunnet bruge en jurist der var gået ind, for hun vidste ligesom at han ikke havde adresse for sig selv, at den var hos hans mor og han boede der. Så jeg havde haft brug for at hun gik ind der og lige bakkede op og havde sagt Prøv at høre her, i det i står med 4 børn er det ikke hensigtsmæssigt, at bopælsadressen er hos deres farmor, men det vil hjælpe og gavne dig rigtig meget at du ser at få fundet en lejlighed at være, så kan vi tage den op derfra igen. + statsforvaltning + forældrefremmedgørelse Dorte: Ja.. Informant: Fordi man hakker jo på hinanden, når man er nået hertil hvor man er nået. Og så er det man bliver der hvor man siger ja hun får os altid hendes vilje og det er jo ikke det dét handler om for mig overhovedet. Det handler om at gi børnene ro og tryghed.+ sorg og krise Dorte: Man skyder med skarpt jo. Informant: Ja det gør man. Det gør man, lige nøjagtigt. Dorte: Øhhhm, får i tilbudt hjælp til at kommunikere og opnå enighed? Og jeg tænker også på konfliktmægling og sådan nogle ting eller.. Informant: ja altså, vi er blevet tilbudt et konfliktmægling, og jeg har sagt at det er jeg indforstået med, men i det dét ikke er mig der søger om tingene, så er det heller ikke mig der kan gå ind og afgøre det. Det er faktisk min eksmand der skal gå ind og sige, det er dét han gerne vil ha, men han har ikke meldt tilbage om det er det han gerne vil ha. Så.. og jeg kan ikke gøre noget, jeg har spurgt om jeg kan gøre noget. Og det kan jeg ikke, når jeg ikke er ansøger. Det er personen som ansøger, der skal komme med den løsning man gerne vil og det er også ham der skal vælge at sige, Jeg accepterer ikke valget, det er blevet til i dag, så den skal videre i retten eller noget. Jeg kan ingen ting gøre. Det er ham der skal sige det er sådan jeg gerne vil have det. Jeg kan kun sige, jamen det er fint for mig, hvis det er det han ønsker. 119

120 Man bliver også nødt til at sige, at en konfliktmægling tror jeg ikke er holdbar, hvis man sidder med at være negativ. Og det måtte jeg også sige til ham deroppe, at jeg var meget indstillet på det. men så blev han også nødt til at ændre sig, på den måde han talte på. Og der sagde juristen også, at det ville hun give mig ret i. Så på den måde synes jeg det var rart, at hun ligesom lige ku gå ind og siger prøv lige og ændre lidt synet på nogle ting. Øhm, om han så har valgt at sige, så er det også bare fordi jeg ikke får medhold, så tar vi ikke en konfliktmægling. Men jeg tror den ville være god, når man ikke kan blive tilbudt nogle andre muligheder, en psykolog eller et eller andet.+ sorg og krise +forældrefremmedgørelse Dorte: Hva hjælp kunne i have brug for, nu hvor du nævner noget med noget psykolog og sådan.. Informant: jamen jeg tænker der kunne godt sidde en.. øh ja men noget psykolog eller hvor man i hvert fald sidder og lærer at tale pænt til hinanden grundet børnene. Fordi det jo børnene der betaler en pris for at vi ikke taler pænt til hinanden. De kan tydeligt mærke at mor og far slet ikke kan kommunikere. Så det der med, at der ligesom er en der siger hov, der der kommer noget vrede ud, hvorfor gør da egentlig det, hvad er det der gør at du bliver vred nu når du taler. Eller kig på hende og tal pænt. I har stadig noget i skal have løst sammen. + sorg og krise + statsforvaltning Dorte: ja.. Informant: Øhm.. som det er psykologer eller hvad det er, men i hvert fald hvor man lærer at sige, prøv lige at geare ned eller gør et eller andet. Eller hvad er det der gør at du bliver frustreret og handler som du gør nu eller ikke vil kig på hende eller. Eller ham, eller.. Det kan ligeså vel være mig der får nogle ting, der gør at jeg heller ikke behandler ham pænt. Dorte: Selvfølgelig Informant: Det er jo ikke, det er jo begge sider, begge veje kan man sige. Dorte: Men øhh. Men hvad så med, altså hvad så som familie, hvilken hjælp kunne i have brug for, eller har i brug for nogen hjælp som helhed altså? Informant: Jamen det har man jo, eller det synes jeg at vi har fordi et eller andet sted har jeg jo haft et stort ønske fra starten af om når vi ikke kunne være sammen, så ville vi kunne finde ud af at holde fødselsdag sammen og konfirmationer og alle de her ting der nu kommer og egentlig også ku holde en jul sammen, for børnenes skyld. Så jeg kunne simpelthen, jeg ved ikke hvilken hjælp der var de skulle tilbyde, men simpelthen så man kan sidde i stue sammen og være sammen fordi det her det er børnene det går udover. Og kunne vi finde ud af at være sammen til fødselsdage og jul og alle de her ting, så ville børnene heller ikke mærke det på samme måde, at vi ikke er sammen. Så jeg ved ikke hvad hjælp det er, men der burde man simpelthen bruge nogle penge på, at.. en eller anden form for krisehjælp af en art. Der gør at man kan finde ud af at være sammen, for han lovet guld og grønne skove da vi gik fra hinanden og sagde vi kan sagtens holde fødselsdager sammen, men første gang da den lille havde fødselsdag, var det han siger hvornår skal du holde fødselsdag hvor det var jeg siger Jeg troede vi skulle holde sammen Det skulle vi i hvert fald ikke, så jeg siger, det forstår jeg i ikke du sagde vi kunne holde sammen det kan vi ikke sådan som tingene er nu. Og hvor jeg tænker øv, altså.. Ja.. øh det ærgrer mig lidt. Dorte: Hvad burde gøres anderledes, altså det er jo nok i Statsforvaltningen i det hele taget. 120

121 Informant: Ja, de burde jo være nogle flere der sad rundt omkring bordet når man sad derop, og måske og så sidde og få noget sagsbehandling og så sidder der også nogen og observerer, hvordan er vi, og reagerer og siger lige præcis der, der sker noget med dig. Altså ta det i opløbet, altså når man har alle de her kriser. Der synes jeg bare ikke at det er nok at der sidder en jurist. + sorg og krise Dorte: Er de i stand til at se på dig og din eks som værende et individ, et menneske, når vi snakker vehov og kan de det, gør de det. Føler du de. Informant: Nej, det gør de ikke. Der går de ned og ser hvad er det vi har her og ikke andet. Så nej. Overhovedet ikke. Dorte: Så noget mere Informant: Noget mere der går ind og kigger menneske, hvordan man er og hvordan man agere på tingene der bliver gjort og sagt. Dorte: Ja. Dorte: Er der forældrefremmedgørelse i jeres familie? Informant: Det er der jo nok et eller andet sted, Dorte: I hvor høj en grad vil du sige, i hvilken grad vil du sige? Informant: Jamen jeg bliver jo nok nødt til at sige, at Dorte: Der findes en mild, moderat og en svær ik. Informant: Men, den nogen gange er den svær. Jeg oplever den jo lidt i dag for eksempel. Da jeg kommer på skolen og skal hente den store datter, som ikke har samvær med sin far, og det er i hvert fald ikke.. det er ikke mit ønske. Men jeg er også stoppet med det, for jeg synes ikke det er okay når hun skriger og skråler, ellers så har jeg presset, men det gør jeg bare ikke mere når jeg kan se at det gør ondt på hende. Og da jeg så kommer og henter hende på skolen i dag, der møder jeg mine drenge. Og den store på snart 11 ville næsten ikke hilse på mig. Hvor jeg tænker, han er simpelthen så præget af, at han skal ud til sin far (S begynder at græde) Det gør bare ondt. + forældrefremmedgørelse Dorte: Det kan jeg godt forstå. (pause) Informant: Hvor den lille kommer glad og siger Hej mor. Øhm, så ja den er der. (længere pause med smalltalk, mens der hentes papir) Informant: og det synes jeg er ærgerligt, at den store skal komme så meget i klemme altså. Dorte: Det kan jeg godt forstå S Informant: Fordi den har jeg slet ikke når jeg har dem. Der skal de selvfølgelig sige hej til deres far og snakke med ham, men det der, det var simpelthen så bevidst, at de holder og venter på mig, og.. så jeg skal bare se at komme derud. Så den er der. + sorg og krise Dorte: Ja.. 121

122 (længere pause) Dorte: Hvordan vil du sige at forældrefremmedgørelsen, altså kunne forebygges. Informant: jamen det er os som forældre der gør det jo. Så det er virkelig at vi tænker os om om hvordan det er vi agere overfor børnene. Fordi de (drengens navn) vil helt klart kunne mærke på mig hvis jeg ikke synes det var okay at han snakkede med sin far. Det forplanter sig lige præcis i ham, med det samme. Øhm, så det er simpelthen os som forældre, der er med til at gøre det. Dorte: Hvad med samfundet, tænker du noget? Informant: Jamen altså.. der kunne man jo også få noget hjælp fra, altså.. Øhhh, men der er jo bare ikke noget hjælp at hente for os der står i de her situationer. Dorte: nej.. Informant: Det er statsforvaltningen og det er der jo heller ikke for børnene, der er børnetelefonen, men det er jo ikke det der er behov for. Der er jo behov for, at et barn kan sidde overfor en voksen og snakke med personen. Og de kan se dem i ansigtet og i øjnene hvordan de reagerer når de fortæller hvordan de har det, altså.. Så der er mangel på det der. Og så kan det godt være der er sorg grupperne, men jeg tror bare ikke at det er dét. Altså at + omsorgssvigt + forældrefremmedgørelse Dorte: Er det sorggrupper for børn vis forældre er blevet skilt eller? Informant: Ja, det siger de der findes noget af. Jeg har ikke haft undersøgt mere om det. Fordi jeg har været der hvor den lille på 7, vil jeg gerne have til psykolog, men da vi har fælles forældremyndighed og faren ikke synes han har brug for det psykologhjælp, så kan jeg ikke få ham til psykolog. Og det synes jeg er katastrofalt fordi jeg drengen har virkelig behov for det og han reagerer voldsomt i skolen, og der synes jeg han kunne have brug for at snakke med en 3. person som ikke kender os og som ikke kender ham. Hvor han kan komme ud med alle sine frustrationer, men fordi vi har fælles forældremyndighed, så kan jeg ikke få ham til psykolog, og faren siger nej. Så der er også noget galt i systemet der. + statsforvaltningen + forældrefremmedgørels Dorte: Ja jamen så kan vi jo ligeså godt gå videre til børnene. Dorte: Påvirkes børnene af jeres samlivsophør og forældrefremmedgørelse som vi lige har haft talt om, og på hvilke måder? Informant: Jamen altså helt klart er de påvirket af vores at vi ikke er sammen mere. Fordi børn har jo altid det billede at mor og far skal altid være sammen, og de siger også stadigvæk Vi håber på i engang kan finde sammen igen Så ja, de er da påvirket af det. + sorg og krise Dorte: Ja.. Informant: Og.. ham på 7 siger også tit Kan I ikke bare forstå, at jeg slet ikke er glad mere, fordi I ikke er sammen Så han fortæller det jo også, men kan ikke give udtryk for lige nøjagtigt hvad det er, at der gør det. Men det er at i ikke er sammen mere, jeg var engang glad da i var sammen. Men det er jeg ikke mere. 122

123 Og det gør sgu ondt at høre som mor. Hvor jeg tænker, okay vi har været med til at ødelægge hans liv, altså. Og det er os selv der har sat ham til verden ik. Det er så det værste af dette hvor man tænker, lige.. Dorte: de har ikke bedt om det Informant: lige nøjagtigt, og alt det han skal igennem nu og pines på den måde her ikke Så de er helt klart mærket af det, altså Det er de og det kommer jo til udtryk, altså de er jo.. den måde det komme rud på er jo at de ikke tør sige og gøre noget, for de er bange for at såre mor og de er bange for at såre far, med det de får sagt eller gjort jo. Så det er jo svært at sætte sig ned som forældre og tage snakken og sige, hvad er det der gør ondt for de vil jo ikke fortælle det alligevel, fordi de kan godt se man er såret og ked af det indeni selv også. Så de vil ikke gøre det selv også. Og det er det jeg synes der er frustrerende, at de kommer jo ikke ud med deres sorg, som vi andre kan på samme måde ved at græde. Øh fordi de godt er klar over, at så gør vi mor eller far kede af det, hvis vi fortæller at det her gør ondt inde i os. De passer på og beskytter os begge to. Selvom man siger nok så mange gange til dem, I skal ikke beskytte mor og far. I skal komme og fortælle hvis I er kede af noget eller der er noget i vil tale om, men det gør børn bare ikke. De pakker det ind og går med det selv desværre. Dorte: Beskriv deres adfærd, hvis du kan og hvad konsekvenser det kan have fremover? Informant: Øh, jamen deres adfærd har selvfølgelig ændret sig markant øh. Altså ham på 7 reagerer meget meget voldsomt, hvis der er noget der lige går imod ham, så kan man lige slå eller sparke lidt. Så han er gået over til at blive rigtig voldsom i hans reaktioner og adfærd, hvis det ikke lige er, som han ønsker og bliver simpelthen ked af det og græder. (og omsorgssvigt) Dorte: Er det overfor både dig og far og.? Informant: Det er overfor klassekammerater, ja og os begge to, og kan finde på at prøve på at stikke af, altså. Så det er voldsomt og den store på 11, er bare mere, at så lukker han sig inde, går på sit værelse og sidder og spiller playstation og så kan man godt mærke på ham at der er et eller andet og man går op og spørg er der noget du vil? nej det er der ikke, han har bare brug for ro. Så ja, deres adfærd er på den måde at de ikke kan komme ud med det. Og den store på 12½ hun er bare frustreret og gider slet ikke sin far. Alt det her har jo konsekvenser for deres fremtid. De har jo fået ar med i rygsækken, desværre. For evigt. (og omsorgssvigt) (forældrefremmedgørelse) Dorte: Ja Informant: Og hvor også jeg tænker, at hvor man som forældre egentlig gerne vil vise dem at, man skal kæmpe for at blive sammen alle de og her ting øh, hvor jeg tænker, der ikke noget at sige til, når de bliver voksne, måske ikke gider og kæmpe for noget, for man har ikke set det blive gjort hjemmefra. Så ja helt klar har det konsekvenser i deres liv, fremad. (og omsorgssvigt) Dorte: Er børnenes relationer til familiemedlemmerne forandret efter jeres samlivsophør? Informant: Ja det er de jo selvfølgelig, idet den store pige ikke har samvær med sin far, har hun jo heller ikke samvær med sin farmor og faster og alle de her, så dem ser hun jo fx ikke, 123

124 hvor jeg jo også kan sidde med en frygt og tænke, at den bliver jo bare sværere og sværere for hende jo længere tid der går, og få det der tryghedsforhold til min eks`s forældre og søskende igen. Så ja det har ændret sig. Og det kan jeg da også mærke, det har det på dem alle sammen, fordi det er lidt anderledes når de møder mormor og morfar og farmor og farfar, det er ikke ligeså nærværende, på en eller anden måde. Det er som om de er blevet bange for at knytte sig, ligesom om mister vi også dem en dag. Dorte: Hvilke roller påtager børnene sig i forhold til jer? Informant: Uuha; jamen de påtager sig jo desværre en voksenrolle, oplever jeg. I hvert fald når de er hos mig, da ham på 11,tror ligesom at han skal gå ind og være far jo, og bestemme og ligesom skåne mig og passe på mig og beskytte mig. Hvor jeg tit må sige du skal ikke påtage dig nogen rolle her, jeg kan sagtens finde ud af at gøre det der skal gøres og bestemmes det der skal bestemmes. Men det kommer bare helt af sig selv, hvor han siger jeg er jo manden i huset. Så det syntes jeg er rigtig skræmmende, at man som snart 11 årig går ind og påtager sig en rolle som voksen. Dorte: Ja det er det også. Dorte: Burde jeres børn hjælpes øhhm, og på hvilken måde? Informant: Jamen altså helt klart burde vores børn jo hjælpes, øh og på hvilken måde. Jeg gør meget ud af at få snakket med dem omkring det og få fortalt dem at, hvis de har spørgsmål, skal de altid komme og spørge lige meget om vi næsten står i Netto og handler eller hvad, men kommer der lige et eller andet op i hovedet på dem, så skal de komme og spørge. Og selvfølgelig også snakke med deres bedsteforældre om de her ting, men jeg kunne faktisk.jeg syntes der er også noget galt igen omkring i skolen, når jeg tænker at lærene er godt bevidste om, at vi ikke bor sammen og de kan også godt se at børnene ikke fungere optimalt. At de ikke ligesom selv opfordrer til at der skal psykolog på, fordi det gør ligesom også at så kan faren ikke bare nægte og sige nej, hvis der er andre der kommer og siger det. Der er noget galt i det der system, at der ikke er nogen som bryder ind og siger.nu ham på 7 som reagere så voldsomt over i skolen og de observere det også, lærerne, da syntes jeg der er noget galt, man ikke går ind og siger her der er altså brug for hjælp, og det skal igennem nu. Dorte: Hvad er jeres ansvar overfor jeres børn? Informant: Jamen det er at opfører os som voksne mennesker og tale sammen og tale pænt. Og at kommunikationen går igennem os og ikke igennem børnene, for ikke at de skal tage mere end højest nødvendigt ansvar. Men først og fremmest er det os som forældre der skal kunne finde ud af at tale sammen, det er helt klart en pligt overfor vores børn. Og sørge for at det er dem der er i centrum, altså og at det ikke er os der skal være i centrum. Og adskille tingene. Dorte: Deres liv og jeres liv 124

125 Informant: Yes nøjagtig og det er rigtig rigtig svært, når man ikke kan arbejde sammen. Men det er svært når man føler at men forsøger og forsøger, men der bliver modarbejdet på den anden side hele vejen igennem. Dorte: Det kan jeg kun forestille mig, det må være..(sukker dybt)..frustrerende. Informant: Det er dybt frustrerende. Dorte: Hvordan forsøger du at undgå at børnene bliver mærket af jeres brud? Informant: Jeg forsøger så vidt muligt at få en helt almindelig dagligdag til at fungere og vi stadig gør de ting vi gjorde som da vi boede sammen. Selvfølgelig kan der jo være nogle ting der kan gøre det sværere at få til at gå op i en højere enhed, idet jeg er selv, men så vidt muligt kører vi bare videre derudaf som vi hele tiden har gjort. Og det er netop for børnenes skyld, så de ikke mærker det mere end højest nødvendigt. Selvfølgelig er der nogle ting vi ikke kan få til at hænge sammen, for mor er selv og det har de også fuld forståelse for, men så må vi tage snakken og sige hvad skal vi så vælge. Og der vælger jeg at sige, at så kan de komme med ind og bestemme hvad de godt kunne tænke sig der. Så vidt muligt så en normal dagligdag, hvor de kan cykle frem og tilbage til skole og gå til det sport de gerne vil eller vi kommer ud til nogle venner og får mad og de kommer hos os. Dorte: Er dit forhold til børnene ændret? Informant: Øh ja, det er det jo, hvis man skal være helt ærlig, man føler jo ikke, at man er ligeså tæt på dem mere, desværre. Dorte: Nej ok, jeg troede da at det havde været omvendt! Informant: Ja men det er nok lidt det der, at de holder lidt tilbage følelsesmæssigt, altså. De krammer selvfølgelig og de kysser stadig og siger vi elsker dig, men alligevel kan man mærke at der er et eller andet der gør at de de er ikke som de var (Informant græder). Dorte: Tag dig den tid det tager, Informant. Vi mangler et spørgsmål. Informant: Ja fordi de er ændret (snøfter) Selvfølgelig vil de gerne have at man sidder og krammer og hygger, men alligevel kan man mærke at der er en facade. Jeg er godt klar over.jeg tror helt klart at det kører rundt oppe i hovedet at hvad siger far nu?...hvis nu vi sidder for tæt på mor og vi gør de her ting og ikke gør det med ham jeg tror simpelthen det er der den ligger.. Dorte: Selvom han ikke kan se det? Informant: Ja (pudser næse), desværre Dorte: Vi tager det sidste øhh vil du mene at børene har fået en mere utryg tilknytning? Informant: Jamen det har de jo, hvor jeg håber på at det kan genvindes igen. Men idet at det ikke er et år endnu, siden vi er gået fra hinanden, er det jo også svært for børnene, hvad ben 125

126 de skal stå og gå på, fordi de netop ikke vil såre nogen af os. Så ja, den der tilknytning den er da ikke ligeså tæt, som den har været, den er blevet mere utryg i det. Og det skyldes at de ikke vil såre nogen af os. Selvom at vi ikke er der og kan se, hvad de gør sammen med far og hvad gør de sammen med mor. Og tænker ikke den der tanke: mor ved jo ikke hvad jeg siger og gør hos far og omvendt. Det var jo en sød tanke da vi kørte bil den ene dag, så siger den store dreng det er altså din skyld mor, at vi altid går i så pænt tøj hvor jeg tænkte, hvor er det bare et sødt kompliment af en dreng, på så lille en alder og at de tænker over sådan nogle ting, når situationen er som den er. Det er skræmmende at børn tænker over sådan nogle ting, i så lille en alder. 126