Turismens økonomiske betydning i Skive Kommune.

Transkript

1 Turismens økonomiske betydning i Skive Kommune. VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse

2 Turismens økonomiske betydning i Skive Kommune Udgivet af: VisitDenmark for Skive Kommune Maj 2013 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter Forfatter: Louise Skovbo Petersen Analysemedarbejder, VisitDenmark lsp@visitdenmark.com VisitDenmark 2013 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

3 Indhold SAMMENFATNING... 1 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR SKIVE KOMMUNE... 1 BAG OM RAPPORTEN... 3 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I SKIVE TURISMEFORBRUGET I SKIVE LIGGER PÅ NIVEAU MED RESTEN AF REGION MIDTJYLLAND DANSKERNE ER DET VIGTIGSTE FERIEMARKED FOR SKIVE KOMMUNE FERIETURISME FYLDER MERE END FORRETNINGSTURISME OVERNATNINGER I EGET FERIEHUS BAG STØRSTEDELEN AF FORBRUGET DER OMSÆTTES TURISMEPRODUKTER FOR 209 MIO. KR KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VÆRDITILVÆKSTEN SKABT AF TURISME LIGGER LIDT LAVERE END REGIONS- OG LANDSGENNEMSNITTET TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER TURISMEN SKABER 675 FULDTIDSJOB I SKIVE TURISMEN SKABER JOB I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER SKATTEINDTÆGTER FRA TURISMEN PÅ 176 MIO. KR TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER STÅR FOR 3,5 PCT. AF KOMMUNENS SKATTEPROVENU KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET LILLE FALD I OVERNATNINGSKAPACITETEN SOMMERHUSENE I SKIVES BENYTTES PRIMÆRT AF EJERNE FLEST KOMMERCIELLE OVERNATNINGER PÅ CAMPINGPLADSER LILLE STIGNING I DET SAMLEDE OVERNATNINGSTAL SIDEN LANGT FLERE DANSKE END UDENLANDSKE OVERNATNINGER FLEST TURISTER NÅR SOLEN SKINNER KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER DATAKILDER EFTERSPØRGSELSKILDER ÆNDRINGER I METODEN SIDEN BILAG BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER,

4 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Skive Kommune Turisterne i Skive Kommune brugte i 2011 i alt for knap 482 mio. kr. og foretog knap registrerede overnatninger. Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget 232 mio. kr. i værditilvækst 2, 176 mio. kr. i skatteindtægter og 675 job (årsværk) i kommunen i år Herved står turismen bag 2 pct. af al værditilvækst i kommunen, 3,5 pct. af det samlede skatteprovenu og 3 pct. af alle job i kommunen. Effekten af turismeforbruget er stor, viser rapporten. Hver gang kommunen opnår én million kroner i turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,4 job (årsværk), kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. Oversigtstabel 1. Turismeforbrug i Skive, 2011 Turismeforbrug i Skive, mio. kr. 482 Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 1,5 Største markeder, 2011, mio. kr. Danmark 390 Tyskland 36 Norge 15 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2011, mio. kr. Lejet feriehus 73 Hotel forretning 61 Hotel ferie 30 Note: Årets priser. 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i kommunen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport. Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug og overnatningsadfærd under ophold i Skive Kommune og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i området og af betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten: At langt størstedelen af turismeforbruget (81 pct.) stammer fra danske turister. Ser man på udenlandske turister, tiltrækker Skive Kommune flest tyskere og nordmænd. De tyske turister står således for 7 pct. af kommunens samlede turismeforbrug, imens nordmændene leverer 3 pct. af turismeforbruget. At en femtedel af turismeforbruget stammer fra forretningsturisme (98 mio. kr.), imens størstedelen af forbruget stammer fra ferieturister (383 mio. kr.) tal 2 Værditilvæksten er givet ved produktion minus forbrug i produktion og er dermed den del af omsætningen der er tilbage til aflønning af medarbejdere og profit. Svarer stort set til BNP. 1

5 At kommunen har en stor andel turister der holder ferie i eget sommerhus sammenlignet med resten af Region Midtjylland og Danmark generelt. At kommunen med kommercielle overnatninger i 2012 har oplevet en lille stigning fra 2011 til Når man ser på antallet af kommercielle overnatninger, foretages der klart flest på campingpladser (45 pct.), men ferie i lejede feriehuse er også populært (35 pct.). Idet en stor del af de kommercielle overnatninger foretages på campingpladser og i lejede feriehuse er det ikke overraskende, at størstedelen af ferieturisternes overnatninger foretages i sommermånederne. Forretningsrejsende spreder i højere grad overnatningerne over hele året, med to små peaks sidst på foråret og efteråret. Det store forbrug foretaget af sommerhus-, feriehus- og campinggæster kommer navnlig detailhandelen til gode, som med 168 mio. kr. høster 35 pct. af turisternes forbrug. Den produktgruppe der nyder størst indtægt fra forbrugerne er turismeprodukter, som aftager hele 43 pct. af turisternes forbrug. Heraf går 17. pct. til kommercielle overnatninger, 12 pct. til restaurantbesøg, 11 pct. til lokal transport og 3 pct. til rejseservice samt kultur og forlystelser. Derudover bruges 5 pct. af turismeforbruget på teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester samt udgivelse, TV/film, musik/radio hvilket også kan karakteriseres som kulturprodukter. At vigtigheden af turismen som erhverv i Skive Kommune ligger på niveau med resten af Region Midtjylland med en andel på 1,5 pct. af kommunens samlede udbud af varer og tjenester. Af nedenstående tabel fremgår det, at turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Skive Kommune, samt giver anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Inklusiv afledte effekter står turismen i kommunen bag 675 job, svarende til 3 pct. af kommunernes samlede beskæftigelse. Værditilvæksten 3 skabt af turisme beløber sig til 232 mio. kr. svarende til 2 pct. af kommunens totale værditilvækst. Imens det turismeafledte skatteprovenu i Skive Kommune er på i alt 176 mio. kr., hvilket udgør 3,5 pct. af kommunens samlede skatteprovenu. 3 Værditilvæksten er givet ved produktion minus forbrug i produktion og er dermed den del af omsætningen der er tilbage til aflønning af medarbejdere og profit. Svarer stort set til BNP. 2

6 Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske, afledte effekter, 2011 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. 232 Andel af Skives samlede værditilvækst, pct. 2,0 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk 675 Andel af alle Skives beskæftigede, pct. 3,0 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. 176 Turismens andel af samlet provenu i Skive, pct. 3,5 Note: Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter Bag om rapporten Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen i Skive Kommune. Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab for 2011 og den økonomiske model LINE, opereret af Center for Regional og Turismeforskning, ligeledes for år Derudover inddrager rapporten oplysninger vedrørende år 2012 om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i kommunen med udgangspunkt i de pr. april 2013 mest aktuelle økonomiske nøgletal. I forhold til tidligere års udgaver af destinationsrapporter, afløser rapporten VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning i På grund af metode-, data og klassifikationsændringer er det ikke muligt at sammenligne tallene i nærværende rapport med tidligere rapporter. Ændringerne gør endvidere, at denne rapport kun indeholder forbrugstal for 2011 og ikke nogen tidsserie. Ændringerne i forhold til tidligere destinationsrapporter med forbrugstal fra 2010 er beskrevet i detaljer i metodekapitlet. Her skal blot de vigtigste nævnes. Der er implementeret nye døgnforbrug fra turistundersøgelsen 2011, en metodeændring vedrørende de udenlandske turisters forbrug af lokal øger det samlede forbrug for de udenlandske turister og rapporten implementerer nye branchekoder, DB07, og varegrupperinger. Derfor har rapporten kun mulighed for at redegøre for udviklingstendenser mht. antal overnatninger. For en mere detaljeret redegørelse af kilder, metode og ændringer siden 2010-modellen henvises til kapitel 4 samt til rapporten Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011: 3

7 Kapitel 1. Turismeforbruget i Skive Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i Skive Kommune. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken form for turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Turismeforbruget i Skive ligger på niveau med resten af Region Midtjylland Som det fremgår af tabel 1.1 fylder turismeforbruget i Skive Kommune 1,5 pct. af kommunens samlede udbud af varer og tjenesteydelser. Turisterne i Skive Kommune lagde i 2011 i alt 482 mio. kr. løbet af deres besøg i kommunen. Turismeforbrugets relative størrelse i forhold til andre brancher ligger dermed på niveau med Region Midtjylland generelt. Her fylder turismeforbrugets andel af det samlede udbud 1,6 pct. Der er dog stor variation i turismens betydning for økonomien iblandt kommunerne i Region Midtjylland. Samsø er den kommune, hvor turisme med en andel på 6,5 pct. fylder relativt mest i det samlede regneskab, og dermed har størst betydning for kommunens økonomi. I Favrskov Kommune fylder turismeforbruget blot 0,5 pct. af kommunens samlede udbud. Variationen på tværs af regionens kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. Ser man i stedet på turismeforbruget isoleret, placerer Skive Kommune sig med sine 482 mio. kr. blandt den nederste halvdel på en 12. plads blandt regionens 19 kommuner. Med lidt mere end 3 mia. kr. i samlet turismeforbrug i 2011 tegner Aarhus sig selvsagt for det største turistforbrug. I den nederste ende af skalaen findes Favrskov Kommune. Her brugte turisterne blot 120 mio. kroner i løbet af Fig. 1.1 viser den geografiske fordeling af turismeforbruget i regionens Kommuner. 4

8 Fig. 1.1 Turismeforbruget i Region Midtjylland Som det fremgår af tabel 1.1 bruges der i Region Midtjylland flere penge i forbindelse med kommercielle overnatningsformer end i forbindelse med ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejser. I regionen bruges der 9 mia. kr. i forbindelse med kommercielle overnatninger og 6,2 mia. kr. i forbindelse med ikke-kommercielle overnatninger og endagsrejser. Dette giver en fordeling. I Skive Kommune fylder indtægten fra kommercielle overnatningsformer ikke lige så meget. Her lægges der flere penge i forbindelse med endagsture og inden for de ikke-kommercielle overnatningsformer så som eget sommerhus og besøg hos familie/venner. Fordelingen er således i kommunen. Det kan altså siges at turismen fylder relativt det samme i forhold til andre brancher i Skive, som i Region Midtjylland generelt. Derudover kendestegnes kommunen ved at have en ligelig fordeling af penge lagt i forbindelse med overnatninger på kommercielle overnatningssteder og i forbindelse med overnatninger i private sommerhuse og lign. samt endagsture. Dette indikerer at turisterne i forholdsvis høj grad benytter sig af privat indkvartering sammenlignet med andre kommuner. 5

9 Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Midtjylland, 2011 Kommerciel overnatning Turismeforbruget Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende mio. kr. I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark ,9 Region Midtjylland ,6 pct. Århus ,3 Ringkøbing-Skjern ,4 Syddjurs ,3 Silkeborg ,8 Herning ,4 Horsens ,3 Holstebro ,7 Norddjurs ,4 Lemvig ,4 Skanderborg ,6 Randers ,9 Skive ,5 Hedensted ,3 Viborg ,6 Odder ,7 Struer ,6 Ikast-Brande ,4 Samsø ,5 Favrskov ,5 Note: Kommercielle overnatningsformer tæller: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. 1.2 Danskerne er det vigtigste feriemarked for Skive Kommune Målt ud fra turismeomsætningen er turismen i Skive Kommune særligt kendetegnet ved at have mange danske feriegæster. Danskerne brugte i år 2011 hele 390 mio. kr. på ferier og dagsture, hvilket svarer til 81 pct. af det samlede turismeforbrug i kommunen. Det næststørste feriemarked i Skive Kommune er det tyske marked, som med et forbrug på 36 mio. står for 7 pct. af det samlede forbrug. Dermed står tyskerne for størstedelen (40 pct.) af den udenlandske turisme. Herefter følger nordmændene og svenskerne, der lagde henholdsvis 15 mio. kr. og 8 mio. kr. i kommunen i Sammenlignet med region Midtjylland generelt, tegner der sig et billede af en kommune hvor danskerne er stærkere repræsenteret (81 pct.) end i resten af regionen (64 pct.). På landsplan 6

10 fylder dansk turisme 59 pct., og sammenligner man Skive hermed er forskellen derfor endnu tydeligere. Det er interessant at bemærke at Canada er et af de seks største udenlandske markeder med 1 pct. af det samlede forbrug (4 mio. kr.). Dette gælder også det hollandske (6 mio. kr.) og det britiske marked (4 mio. kr.). Øvrige lande fylder med 18 pct. relativt meget sammenlignet med regionen generelt og med Danmark på landsplan. Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, 2011 Turismeforbrug Skives turismeforbrug Fordeling af: Regionens turismeforbrug Danmarks turismeforbrug Mio. kr. Pct. I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Norge Sverige Holland Canada Storbritannien Øvrige lande Ferieturisme fylder mere end forretningsturisme Langt størstedelen af turismeforbruget (390 mio. kr.) i kommunen kan tilskrives ferieturisme. Her leverer danskerne 79 pct. (301 mio. kr.) af det samlede forbrug, imens de udenlandske turister leverer 21 pct. (82 mio. kr.). Af tabel 1.3 fremgår det, at blot en femtedel (91 mio. kr.) af turismeforbruget i Skive Kommune foretages i forbindelse med forretningsrejser. Danskerne står med 91 pct. for næsten al forretningsturisme i kommunen. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Bilag 1b specificerer yderligere forretningsturisme og ferieturisme opdelt på nationalitet. Også hvad angår forretningsturisme er Tyskland og Norge er de største udenlandske markeder, begge med et forbrug på 1,5 mio. kr. i Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udland I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udland

11 1.4 Overnatninger i eget feriehus bag størstedelen af forbruget En lille halvdel (48 pct.) af forbruget i Skive Kommune foretages i forbindelse med overnatninger i private sommerhuse, på endagsture samt ved besøg hos familie og venner. Den anden halvdel af forbruget foretages i forbindelse med kommercielle overnatningsformer så som hotel, feriecenter og lejede feriehuse. Den største post i turismeregnskabet er forbrug foretaget i forbindelse med overnatning i eget sommerhus, idet en fjerdedel af turismeforbruget (118 mio. kr.) stammer herfra. Denne andel er noget større end på regions- og landsplan, hvor denne type forbrug fylder mindre end 10 pct. En anden vigtig post er turister i lejede feriehuse, som bidrager med 15 pct. (73 mio. kr.) af det samlede turismeforbrug. Foruden at en stor andel af turismeforbruget kan tilskrives turister i eget eller lejet sommerhus, har turismeforbruget i Skive den særlige karakteristik at 10 pct. af forbruget (46 mio. kr.) foretages af festivalgæster på den årlige Skive Festival 4. En anden betydelig post i turismeforbruget i kommunen stammer fra hotelovernatning, hvor 13 pct. (61 mio. kr.) af forbruget bruges af forretningsrejsende på hotel imens, 6 pct. (30 mio. kr.) forbruges af ferieturister der overnatter på hotel. Turister med base på campingpladser, lystbådehavne og vandrerhjem følger mønstret for resten af landet. Til sammen lagde disse turister 38 mio. kr. i kommunen i Det samme gælder for endagsturisme 5, besøg hos familie/venner og ferie i lånt sommerhus, målt på turismeforbruget. Disse turister spenderede tilsammen 112 mio. kr. hvilket svarer til 23 pct. af det samlede turismeforbrug. Især besøg hos familie/venner vejer tungt med et forbrug på 49 mio. kr. i løbet af Størrelsen på festivalgæsternes forbrug er behæftet med en lille usikkerhed, da tallene stammer fra en ældre undersøgelse 5 En ny undersøgelse af endagsturismen vil være færdig i starten af

12 Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2011, Skive I alt Turismeforbrug mio. kr. 482 Fordeling for Skive Fordeling for regionen pct. Fordeling for hele landet Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Der omsættes turismeprodukter for 209 mio. kr. En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ikke-turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. I Skive viser analysen, jf. tabel 1.5, at turismeprodukter er den største af de tre kategorier. Turismeprodukterne fylder med en omsætning på 209 mio. kr. hele 43 pct. af den samlede turismeomsætning. Dernæst kommer detailhandlen med 35 pct. og andre produkter med 22 pct. Denne fordeling afviger en smule fra fordelingen på landsplan, hvor andelen af turismeprodukter fylder 51 pct., detailhandlen 29 pct. og andre produkter 20 pct. Denne forskel skyldes primært at turisterne i Skive har et højere forbrug indenfor kategorien føde- og drikkevarer samt tobak end turisterne har på landsplan. I Skive bruger turisterne især penge på de klassiske turismeprodukter overnatning (17 pct.), restaurantbesøg (12 pct.) og lokal transport (11 pct.). Dette skyldes bl.a. de danske erhvervsturister, der traditionelt bruger flest penge på selve overnatningen og transport. Når man sammenligner de udenlandske med de danske turister jf. tabel 1.5, bliver det tydeligt at danskerne med deres store mængde af det samlede forbrug, vejer tungest i regnskabet. De danske turister bruger en større andel af feriebudgettet på føde- og drikkevarer inkl. tobak samt benzin og lokaltransport end de udenlandske turister. Til gengæld bruger de udenlandske 9

13 turister en større andel af deres feriepenge på restaurantbesøg og kategorien andre varer end de danske turister. Der ser altså ud til at være en sammenhæng mellem de mange overnattende i feriehuse, og den relativt store andel af forbruget der går til detailhandelen og andre produkter. Forbruget har en anden sammensætning hvis man bor i sommerhus med eget køkken, end hvis man bor på de relativt dyrere overnatningsformer som hotel eksempelvis. En mindre del af sommerhusfolkets forbrug går således til de klassiske turismeprodukter. 3 pct. af turismeomsætningen bruges på rejseservice, samt kultur og forlystelser. Det skal dog bemærkes at kategorierne Teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester samt Udgivelse, TV/film, musik/radio indenfor produkttypen ikke-turist specifikke produkter til en vis grad også kan betegnes som kultur-produkter. Disse kategorier fylder 5 pct. af turismeomsætningen og benyttes i højest grad af danske turister. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Skive, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Heraf: Boligbenyttelse- og ejendomsmægler: Teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester Udgivelse, TV/film, musik/radio Andet

14 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i Skive Kommune. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel Værditilvæksten skabt af turisme ligger lidt lavere end regions- og landsgennemsnittet En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer).værditilvæksten er dermed en målestok for, hvad der er tilbage til løn og profit, når restauranterne har indkøbt råvarer, feriehusene er blevet vedligeholdt og el m.m. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP er dermed et udtryk for hvad turismen bidrager med af værdi til samfundet. I Skive Kommune udgør den turismeskabte værditilvækst 232 mio. kr. inklusiv afledte effekter. Dette svarer til en andel på 2 pct. af kommunens samlede værditilvækst, hvilket er 1,4 pct. point under regions- og 0,6 pct. point under landsgennemsnittet. Ser man på størrelsen af den turismeskabte værditilvækst, ligger Skive Kommune igen på en 12. plads af regionens 19 kommuner. Ser man i stedet på turismens relative andel af den samlede værditilvækst, ligger Skive på en 11. plads foran kommuner som Herning, Horsens og Aarhus. Regionens topscorer hvad angår turismeskabt værditilvækst, er Samsø Kommune (12,1 pct.). Turismens betydning for værditilvæksten er altså større i Skive end i Aarhus Kommune. Til gengæld er Skive Kommune ikke ligeså afhængig af turismen som man er i Samsø. Dette kan skyldes at turismen er ét af mange erhverv i Aarhus, men ét af få erhverv i Samsø. Skive placerer sig tættere på Aarhus end Samsø hvad angår værditilvækst. 11

15 Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Midtjylland, 2011 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark ,6 Region Midtjylland ,4 pct. Aarhus ,6 Ringkøbing-Skjern ,3 Syddjurs ,1 Silkeborg ,3 Horsens ,8 Herning ,9 Holstebro ,6 Norddjurs ,7 Skanderborg ,4 Lemvig ,0 Randers ,2 Skive ,0 Hedensted ,8 Viborg ,9 Odder ,0 Struer ,8 Ikast-Brande ,7 Samsø ,1 Favrskov ,6 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. 2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeerhvervene får naturligvis stor glæde af turisterne, men turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene. Tabel 2.2 viser, hvordan værditilvæksten fordeler sig på forskellige brancher i kommunen. I undersøgelsen er brancherne inddelt i tre kategorier: Turismeerhverv, detailhandel og andre brancher. Af Skive Kommunes turismeafledte værditilvækst på 232 mio. kr. stammer 70 mio. kr. (30 pct.) fra turismeerhvervene. Dette er på linje med lands- og regionsniveauet. Blandt turismeerhvervene i kommunen stammer 12 pct. af værditilvæksten fra overnatningsstederne, imens 9 pct. stammer fra restauranter og værtshuse. Transportvirksomheder samt kultur, forlystelser og sport bidrager tilsammen med 9 pct. af den turismeskabte værditilvækst. 22 pct. af den turismeafledte værditilvækst i de sydvestjyske kommuner kan tilskrives detailhandlen, hvilket er en smule højere end andelen for Region Midtjylland og Danmark i øvrigt. Dette ligger godt i tråd med, at størstedelen af kommunens turismeforbrug stammer fra ferierejsende i eget sommerhus. Disse turister lægger ikke penge på kommercielle overnatninger. Ligeledes må det antages at turister i eget sommerhus eller lejet feriehus 12

16 lægger en relativt større andel af feriepengene i detailhandlen fremfor på restaurant og café sammenholdt med andre turister. Den tredje kategori andre brancher ligner fordelingen på landsplan. Kategorien dækker over en bred vifte af erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje 6 (28 pct.), erhvervsservice 7 (15 pct.) og andre herunder bl.a. finans og forsikring, energi- og vandforsyning, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service. Til sammenligning med andre brancher og kommuner kan der beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i området. Altså hvor stor værditilvækst turisternes forbrug i kommunen skaber (i løn og profit), hver gang turisterne bruger 1 mio. kr. Her viser analysen, at effekten af en million kr. i turismeforbrug giver kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter i Skive Kommune. På landsplan er multiplikatoren 0,482, hvilket betyder at værditilvæksten er kr. pr. million turismekroner brugt. Multiplikatoren for værditilvækst i Skive på 0,481 ligger således på niveau med landsgennemsnittet. Tabel 2.2 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Skive, 2011 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Skive Fordeling for Region Midtjylland Danmark I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. 6 Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå turismeerhvervet. 7 Dækker bl.a. over udlejning af biler. 13

17 2.3 Turismen skaber 675 fuldtidsjob i Skive Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser på tværs af alle brancher her kaldt turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer et fuldtidsjob. Samlet set skaber turismeforbruget i Skive Kommune 675 årsværk, hvilket svarer til 3 pct. af den samlede beskæftigelse i kommunen. Dette er 0,5 pct. point lavere end andelen af turismeskabte årsværk i Region Midtjylland og 1,3 pct. point lavere end landsniveauet. Ser man på Skive Kommune i forhold til resten af Region Midtjyllands kommuner, er placeringen iblandt den nederste halvdel i overensstemmelse med de tidligere tabeller. Generelt kan det siges, at turismeerhvervet betyder mere for beskæftigelsen i kommunen end for værditilvæksten, netop fordi det er et serviceerhverv. Tabel 2.3 antal årsværk skabt af turismen, Region Midtjylland, 2011 Turismeskabte årsværk Årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark ,3 Region Midtjylland ,5 pct. Aarhus ,9 Ringkøbing-Skjern ,7 Syddjurs ,5 Silkeborg ,1 Horsens ,5 Herning ,8 Norddjurs ,6 Holstebro ,0 Randers ,2 Skanderborg ,7 Skive ,0 Lemvig ,9 Viborg ,5 Hedensted ,1 Odder ,0 Struer ,3 Ikast-Brande ,4 Samsø ,1 Favrskov ,7 2.4 Turismen skaber job i turismeerhverv og andre brancher Tabel 2.4 viser beskæftigelsen afledt af turisme i Skive Kommune. Turismeerhvervet er følgeligt den største branche for turismeafledt beskæftigelse, når man inddeler i de tre kategorier: Turismeerhverv, detailhandel og andre brancher. 14

18 Turismeforbruget i Skive Kommune skaber nemlig 282 årsværk i turismeerhvervene, hvilket svarer til 42 pct. af alle de turismeskabte årsværk i kommunen. Herefter kommer "andre brancher" så som bl.a. finans og forsikring, energi- og vandforsyning, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service. Denne kategori får næstmest gavn af turismeforbruget med 32 pct. af årsværkene (217 fuldtidsjobs). Turismen skaber derudover 176 årsværk i detailhandelen, hvilket svarer til 26 pct. af de turismeskabte årsværk. Sammenlignet med de tilsvarende andele for Region Midtjylland og Danmark i det hele taget, kan man konkludere at turismeerhvervet fylder det samme relativt set. Til gengæld er turismen vigtigere for jobskabelsen i detailhandelen, som henter relativt flere jobs fra turismen end "andre brancher". Inden for turismeerhvervet skabes der primært beskæftigelse på overnatningssteder (19 pct.) og restauranter og værtshuse (17 pct.). Til at sammenligne på tværs af kommuner og med Danmark på landsplan kan man udregne en beskæftigelsesmultiplikator. Dette gennemsnitsmål ser på, hvor stor en beskæftigelse (antal årsværk) en mio. kr. i turismeforbrug skaber. For Skive Kommune er denne multiplikator på 1,4, hvilket betyder at der skabes 1,4 fuldtidsstillinger pr. mio. kr. brugt af turister i kommunen, når man regner de afledte effekter af forbruget med. Den turismeskabte beskæftigelse ligger således på niveau med hele Danmark, hvor der ligeledes skabes 1,4 job pr. mio. kr. i turismeforbrug i gennemsnit. Tabel 2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Skive, 2011 Turismeafledt beskæftigelse Skive Fordeling for Region Midtjylland Danmark årsværk pct. I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

19 2.5 Skatteindtægter fra turismen på 176 mio. kr. Turismeforbruget skaber offentlige indtægter i Skive Kommune på 176 mio. kr. Heraf er der 132 mio. kr. i moms, vare- og selskabsskatter, hvilket svarer til 75 pct. af de samlede skatteindtægter fra turismeforbruget. Personskatterne beløber sig til 45 mio. kr. eller 25 pct. af de samlede skatteindtægter fra turisme. Halvdelen af disse (13 pct.) går til kommuneskatter. Ser man på moms, vare- og selskabsskatter fylder andelen af moms og vareafgifter væsentligt mere end i Region Midtjylland og Danmark i gennemsnit. Til gengæld stammer en mindre andel fra selskabskatter end på regions- og landsplan. Dette skyldes bl.a. den forholdsvis store turismeafledte detailhandel i kommunen. Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen i Skive, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Skive Fordeling for Region Midtjylland Danmark mio. kr. pct. I alt Personskatter Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Statsskatter Moms, vare- og selskabsskatter Moms/merværdiafgift Vareafgifter/punktafgifter Selskabsskatter Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. 2.6 Turismeafledte skatteindtægter står for 3,5 pct. af kommunens skatteprovenu Turismeforbruget på 482 mio. kr. afleder 3,5 pct. af de samlede skatter og afgifter i Skive Kommune. Dette er på niveau med Region Midtjylland, men et halvt procentpoint lavere end resten af landet. Til gengæld er forholdet imellem skatter og afgifter anderledes i Skive Kommune end i regionen generelt. Hvad angår moms, vare- og selskabsskatter ligger Skive Kommune 0,7 pct. point højere end Region Midtjylland. Dette skyldes, at indtægten fra vareafgifter og selskabskatter er betydeligt højere i Skive Kommune end i Region Midtjylland generelt. Til gengæld betyder den turismeafledte indtægt fra personskatter mindre for det samlede skatteprovenu end i regionen generelt. Med en personskat-andel på 1,5 pct. ligger kommunen 0,3 pct. point lavere end det tilsvarende tal for regionen. Dette skal igen ses i sammenhæng med den store andel sommerhusturister i kommunen og dermed turismens store betydning for detailhandelen. Også hvad angår skatteprovenu kan en multiplikator beregnes, for at give indblik i, hvad effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug er på skatter og afgifter. I Skive Kommune er multiplikatoreffekten af 1 mio. kr. turismeforbrug 0,37. For hver mio. kr. i turismeforbrug skaber turismen i Skive Kommune, inklusiv afledte effekter, altså indtægter til stat og kommune på kr. Sammenligner man med det tilsvarende tal på regions- og landsplan, 16

20 hvor multiplikatoren er 0,34, skaber turismen i Skive Kommune altså kr. mere i skatter og afgifter pr. mio. kr. i turismeforbrug. Tabel 2.6 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Skive, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr. Fordeling for Skive Region Midtjylland Danmark* I alt 176 3,5 3,5 4,0 Personskatter 45 1,5 1,8 2,1 Kommuneskatter 23 1,5 1,9 2,2 Kirkeskatter 1 1,4 1,9 2,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 7 1,5 1,9 2,2 Statsskatter 14 1,3 1,5 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 132 6,8 6,1 6,6 Moms/merværdiafgift 85 6,7 6,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 41 7,3 6,4 6,3 Selskabsskatter 6 4,9 3,0 3,2 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. *Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra pct. 17

21 Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Kapitel 3 behandler udviklingen i kommunens kapacitet dvs. overnatningsproduktet og antallet af overnatninger i Skive Kommune jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun de overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og detaljeringsgraden er på nogle områder begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. Dette har betydning for detaljeringsgraden af kategorierne, og er årsagen til at hoteller og vandrehjem i denne destinationsrapport er slået sammen til én kategori. Kapitlet vedrører år 2012 samt, hvor det har været muligt, udviklingen fra 2008 op til år Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med min. 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op. 3.1 Lille fald i overnatningskapaciteten Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder i Skive Kommune registeret af Danmarks Statistik. Campingpladser er klart den overnatningsform med størst kapacitet i Kommunen. I 2012 var der ifølge Danmarks Statistik således sengepladser fordelt på 8 campingpladser. Dette er samme kapacitet som 2011, men et lille fald på -5,7 pct. siden Sengeplads-kapaciteten på hoteller og vandrehjem er til gengæld steget i perioden, med en udvikling fra 3 virksomheder med mere end 40 sengepladser til 5 virksomheder, og en stigning på 54,8 pct. hotel-sengepladser. Kommunen har i 2012 én lystbådehavn mindre end i Dette er ikke udtryk for et reelt fald i kapacitet, blot at kommunen har én indberettende lystbådehavn mindre 8. Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Skive 1 Antal senge I alt Hotel og vandrerhjem Camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder 3 I alt Hotel og vandrerhjem Camping Lystbådehavne (pladser) : Opgjort pr. juni. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 8 Indberetning til Danmarks statistik er frivillig for lystbådehavne, hvorfor man ikke kan forvente at alle lystbådehavne indberetter. 18

22 3.2 Sommerhusene i Skives benyttes primært af ejerne En anden vigtig del af overnatningskapaciteten er kommunens sommerhuse. Af tabel 3.2 ses det, at Skive Kommune råder over sommerhuse. Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101, og medregner derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik medregnes under feriecentre. Antallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks feriehusstatistik. Potentielt set kan kommunens sommerhus udlejes 39 uger om året, hvilket giver en kapacitet på potentielle udlejningsuger. I alt er det dog kun af disse uger, der lejes ud. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på sommerhusene i kommunen. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede kapacitetsudnyttelse i kommunerne. Beregningen viser, at der i 2012 blev udlejet husuger i Skive Kommune svarende til 2,3 pct. af den potentielle kapacitet i området. I Skive Kommune er belægningen af sommerhuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt større end den kommercielle sommerhusudlejning. Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, 2012 Skive Kommune Sommerhuse, antal Udlejede husuger Udlejningsuger til rådighed Kommerciel udlejningspct. Kilde: Danmark Statistik 2,3 pct. 3.3 Flest kommercielle overnatninger på campingpladser I 2012 blev der foretaget knap kommercielle overnatninger i Skive Kommune inklusiv feriehusovernatninger, hvilket er en fremgang på 0,8 pct. i forhold til Overnatninger på campingpladser er dominerende med knapt overnatninger eller 45 pct. af det samlede antal overnatninger. Dette svarer til 3,8 pct. flere campingovernatninger end i Lejet feriehus er den næststørste kommercielle overnatningsform med godt overnatninger, hvilket svarer til 35 pct. af alle områdets kommercielle overnatninger. Herefter tegner overnatninger på hoteller og vandrehjem sig for overnatninger (17 pct.) i 2012 efterfulgt af (3 pct.) overnatninger på lystbådehavne. Det skal bemærkes, at feriehus- og campingovernatningerne steg fra 2011 til 2012, imens hotel og vandrehjem samt lystbådehavne oplevede fald på henholdsvis -6,2 pct. og -21,4 pct. 19

23 Tabel 3.3. Kommercielle overnatninger fordelt på overnatningsformer i Skive Kommune, 2012, samt udvikling i forhold til 2011 Overnatninger Fordeling (pct.) Udvikling (pct.) I alt ,8 Hotel og vandrerhjem ,2 Camping ,8 Lystbådehavne ,4 Lejet feriehus ,2 3.4 Lille stigning i det samlede overnatningstal siden 2009 Antallet af kommercielle overnatninger har siden 2009 været nogenlunde stabilt. I perioden er antallet af kommercielle overnatninger i kommunen steget fra overnatninger til Det er positivt at fra år 2011 til 2012 har turisterne foretaget 0,8 pct. flere overnatninger, hvilket betyder at den negative udvikling fra er blevet vendt. Tabel 3.4 Udvikling i antal kommercielle overnatninger i Skive Kommune I alt Udvikling (pct.) ,8 3.5 Langt flere danske end udenlandske overnatninger Målt på antal overnatninger udgør danskerne en større turistgruppe end udlændinge i Skive Kommune. Således var det danskere, der lagde hovedet på puden ved 92 pct. af overnatningerne i kommunen i 2012, svarende til næsten overnatninger på hoteller, vandrerhjem, campingpladser og lystbådehavne. Feriehusovernatninger opgøres ikke på nationalitet. De udenlandske overnatninger i kommunen fylder dermed blot 8 pct. af de samlede overnatninger. Ikke så overraskende er det de tyske turister, der leverer flest af de udenlandske overnatninger. Med overnatninger står de tyske gæster for 2 pct. af overnatningerne i kommunen. Dernæst kommer de hollandske, norske, svenske og britiske turister. Der ses en stigning i danske overnatninger på 1,3 pct. fra 2011 til 2012, hvorimod der er nedgang i samme periode på 16,8 pct. på det udenlandske marked samlet set. Storbritannien er det eneste udenlandske marked hvor der har været fremgang i perioden. Denne fremgang er på hele 44 pct., dog skal det påpeges at briterne lægger så få overnatninger, at de 44 pct. blot dækker over knapt 300 overnatninger. Jf. tabel 3.5 bemærkes det, at antallet af udenlandske overnatninger (eksklusiv feriehuse) i perioden i Skive Kommune er faldet med -16,8 pct., mens antallet af danske overnatninger er steget med 1,3 pct. Samlet set giver dette et lille fald på -0,4. 20

24 Tabel 3.4 viser, at der har været en positiv udvikling i kommercielle overnatninger på 0,8 pct. når man tæller feriehuse med. Med andre ord afhænger udviklingen i overnatninger i kommunen altså meget af overnatninger i feriehuse. Det er værd at bemærke, at på trods af, som vist i tabel 1.2, at turister fra Canada bidrager med 1 pct. af det samlede turismeforbrug i kommunen, stammer dette fra meget få overnatninger. Tabel 3.5 Registrerede overnatninger i Skive Kommune fordelt på nationalitet, 2012, samt udviklingen , (eksklusiv feriehuse) Overnatninger Udv. (pct.) I alt ,4 Danmark ,3 Udlandet ,8 Tyskland ,3 Holland ,0 Norge ,8 Sverige ,2 Storbritannien ,0 Andre lande ,3 3.6 Flest turister når solen skinner Når man ser på overnatningerne samlet set, er det tydeligt at flest turister besøger Skive Kommune i højsæsonen. Således foretages 67 pct. af alle turisternes overnatninger i maj, juni, juli og august. Ser man på de enkelte overnatningsformer varierer fordelingen en anelse. Imens gæster på campingpladser og lystbådehavne lægger suverænt flest overnatninger i juli måned, spreder forretningsrejsende deres overnatninger ud over hele året. Her aner man to højsæsoner, nemlig forår og efterår. Tabel 3.6 Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Skive, 2012 Alle Hotel ferie forretning Camping Vandrerhjem Lystbådehavne Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 21

25 Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Skive Kommune. Det indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunen, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen så som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2011 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen. For at give et komplet billede af turismen i regionen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011 (VisitDenmark, 2012). 4.1 Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede 22

26 hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden dvs. set fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og andet. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at 23

27 kommuner med stor tiltrækningskraft på turister overnattende eller med bopæl i andre kommuner i kraft af fx attraktioner men med få overnatningsmuligheder, alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne og vice versa. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 24

28 4.2 Efterspørgselskilder Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medl. Lystbådehavne Kommuner Totaltælling (betalte) (frivillig) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Landsdele Totaltælling min. 25 disponible huse Overnatning Komplet Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed Hotel Kommuner Totaltælling Overnatningsstatistikken Danmark Statistik* 2011 Lille min. 40 senge Feriecentre Kommuner Totaltælling Overnatningsstatistikken Danmarks Statistik 2011 Lille min. 40 senge Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken Danmarks Statistik* 2011 Lille Danmarks Statistik 2011 Lille Danmarks Statistik 2011 Lille Danmarks Statistik* 2011 Lille Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister VisitDenmark og 2011 Medium og CCNs BREA CNN/WOCO analyse fra 2011 Bondegårds-ferie Amter Totaltælling Indberetninger til Dansk Landboferie 2003 Medium medl. af DL Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af Danmarks Statistik 2005 Medium feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af Danmarks Statistik 2005 Medium feriehusudlejningen i Danmark Festival (overnattende) Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner National Stikprøve Undersøgelse Institut for 2003 Stor grænseregionsforskni ng Amter Stikprøve Ferie- og Danmarks Statistik 2004 Stor Forretningsrejsende National Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende * VisitDenmark opregner for små enheder. Danmarks Statistik 2006 Stor Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2004 Medium Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. 25

29 Tabel 4.2 Kilder til forbrug Overnatnings-form Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille udlejningsbureau Krydstogt krydstogtskommuner VisitDenmark CCN analyse fra 2011 og WOCO/CNN 2011 Medium Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Dansk Landboferie 2003 Medium Eget feriehus Amter Ferie- og Danmarks forretningsrejsende Statistik 2006 Medium Lånt feriehus Amter Ferie- og Danmarks forretningsrejsende Statistik 2006 Medium Festival (overnattende) Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium Udenlandske Institut for endagsferierejsende National Undersøgelse grænseforskning 2003 Stor Danske endagsferierejsende forretningsrejsende Statistik Ferie- og Danmarks Amter 2004 Stor Dansk endagsforretningsrejsende udbudssiden Statistik Beregnet fra Danmarks National 2006 Stor Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Amter Amter * Opregnet til 2011-priser Ferieforretningsrejsende Ferieforretningsrejsende og og Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2005 Medium 2005 Medium Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. I denne rapport anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. 26

30 Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. Fx vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes: Multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens 27