Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark"

Transkript

1 Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

2 Kyst- og naturturisme -Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark Udgivet af VisitDenmark Februar 2014 ISBN: Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Denmark Media Center Forfatter: Paul Lubson Økonom i VisitDenmark VisitDenmark 2014 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

3 Indhold SAMMENFATNING... 1 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR KYSTDANMARK... 1 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I KYSTDANMARK REGION SYDDANMARK HAR DET STØRSTE TURISMEFORBRUG I KYSTDANMARK STØRST FORBRUG FRA INDENLANDSK TURISME I KYSTDANMARK FERIETURISME STØRRE END FORRETNINGSTURISME FERIEHUSOVERNATNINGER STØRSTEDELEN AF FORBRUGET DETAILHANDEL FYLDER MERE I KYSTDANMARK KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VÆRDITILVÆKSTEN OVER LANDSGENNEMSNITTET TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER TURISME SKABER OVER JOB I KYSTDANMARK TURISMEN SKABER JOB I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER SKATTEINDTÆGTER PÅ 17,9 MIA. KR TURISTER I KYSTDANMARK SKABER VÆRDI OG ARBEJDSPLADSER I HELE LANDET KAPITEL 3. METODE OG DATAKILDER DATAKILDER EFTERSPØRGSELSKILDER ÆNDRINGER I METODEN SIDEN

4 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Kystdanmark Kystdanmark er Danmark uden de fire største byer, dvs. Kystdanmark er Danmark uden København By og Omegn, Odense Kommune, Aarhus Kommune og Aalborg Kommune. Turisterne i Kystdanmark brugte i alt 51,5 mia. kr. i Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget knap 25,1 mia. kr. i værditilvækst, 17,9 mia. kr. i skatteindtægter og over job i Kystdanmark i Herved står turismen bag 3,0 pct. af al værditilvækst og 4,4 pct. af alle job i Kystdanmark. Effekten af turismeforbrug er stor, viser rapporten. Når regionen opnår én million kroner i ekstra turismeforbrug er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,4 job (årsværk), kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. 1 Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Kystdanmark og Kystdanmarks fem regioner og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i området og af betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten at: Kystdanmark står for 63 pct. af Danmarks turismeforbrug. I selve Kystdanmark har Syddanmark det største turisme forbrug på 15,5 mia. kr, hvilket er 30 pct. af det samlede forbrug i Kystdanmark. Feriegæster bærer den største del af forbruget i Kystdanmark, og herunder er den største post fra overnattende i lejet feriehus. Danske gæster står for 61 pct. af turismeforbruget, mens udenlandske gæster står for de resterende 39 pct. af Kystdanmarks samlede turismeforbrug. Tyskland står for 19 pct. af forbruget, mens Sverige står for 7 pct. og Norge står for 6 pct. af turismeforbruget. Turismen som erhverv i Kystdanmark ligger over landsniveau med en andel på 2,1 pct. af områdets samlede udbud af varer og tjenester, hvor andelen for hele landet er 1,9 pct. 1 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende Kystdanmarks regioner og kommuner til gode f.eks. går nogle af skatteindtægterne til staten. 1

5 I alt Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Oversigtstabel 1. Kystdanmarks regioner, 2011 Turismeforbrug, mio. kr Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 2,1 2,7 1,9 2,1 1,7 2,7 Største markeder, 2011 Danmark Tyskland Norge Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2011 Hotel forretning Lejet feriehus Hotel ferie Note 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i kommunen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport. Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Kystdanmark. Den afledte beskæftigelse af turismeforbrug er arbejdsplader, hvilket er 4,4 pct af den den samlede beskæftigelse i Kystdanmark. Dette er højere end andelen af den samlede beskæftigelse på landsplan (4,3 pct.). Der er dog stor variation blandt Kystdanmarks regioner. Den af turismeforbruget afledte værditilvækst i Kystdanmark er 25,1 mia. kr., hvilket er 3,0 pct. af den samlede værditilvækst. Dette er også højere end på landsplan, hvor værditilvæksten afledt af turismen er på 39,7 mia. kr., hvilket udgør er 2,6 pct. af den samlede værditilvækst. Det turismeafledte skatteprovenu i Kystdanmark er på i alt 17,9 mia. kr., hvoraf 4,8 mia. kr. er personskatter og 13,1 mia. udgøres af moms, vare- og selskabskatter. 2

6 Kystdanmark Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Oversigtstabel 2, Samfundsøkonomiske, afledte effekter, 2011 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr Andel af samlet værditilvækst, pct. 3,0 3,7 2,7 3,0 2,7 3,9 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Sydvestjyllands beskæftigede, pct. 4,4 5,9 3,5 4,7 3,7 5,0 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr Turismens andel af samlet provenu, pct. 4,0 4,3 3,3 4,2 3,7 5,7 Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter Denne rapport slutter af med i afsnit 2.8 at undersøge, hvilket effekt turismeforbrug i Kystdanmark har på storbyerne og omvendt. Konklusionen er at turisme ikke er et isoleret fænomen, som kun foregår det sted, som turisterne har besøgt, men at det rammer på tværs af landet. Storbyerne nyder godt af turister, som besøger Kystdanmark og omvendt, Kystdanmark nyder også godt af storbybesøgene. 3

7 Kapitel 1. Turismeforbruget i Kystdanmark Kystdanmark er Danmark uden de fire største byer. Det vil i denne rapport sige Danmark uden København By og Omegn, Odense Kommune, Aarhus Kommune og Aalborg Kommune. Det betyder, at tal for de fem regioner i denne rapport ikke indeholder de fire store byer. Dermed er Nordjylland uden Aalborg, Midtjylland er uden Aarhus, Syddanmark er uden Odense, mens det som resterer af Hovedstaden er Nordsjælland og Bornholm. Med udgangspunkt i VisitDanmarks turismesatelitregnskab tegner dette kapitl et billede af, hvor stort turisternes samlede forbrug er i Kystdanmark og Kystdanmarks fem regioner. Herunder kortlægges markedernes og overnatningsformernes bidrag til forbruget, og der gives svar på, hvordan forbruget er fordelt på produkter. Skrevet op på punktform, så stilles følgende tre spørgsmål i dette kapitel: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Syddanmark har det største turismeforbrug i Kystdanmark Det samlede turismeforbrug i Kystdanmark udgør 51,5 mia. kr., hvoraf de kommercielle overnatningsformer står for 27,8 mia. kr., mens ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende står for et forbrug på 23,6 mia. kr. Dette betyder, at turismen i Kystdanmark står for 2,1 pct. af udbuddet, hvilket er lidt højere end på landsplan, hvor turismen udgør 1,9 pct. af det samlede udbud. Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel i Kystdanmark og Kystdanmarks regioner, 2011 Kommerciel overnatning Turismeforbruget Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark ,9 Kystdanmark ,1 Nordsjælland og Bornholm ,7 Sjælland ,9 Syddanmark ,1 Midtjylland ,7 Nordjylland ,7 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. 4

8 Figur 1.1. Turismeforbruget i Kystdanmark. Vi ser nu på de enkelte regioners turismeforbrug. Som nævnt før, så er de fire storbyer taget ud af regionerne, så i denne rapport er fx Midtjylland uden turismeforbruget i Aarhus kommune. Syddanmark er den region, som har det største turismeforbrug af de fem regioner i Kystdanmark. Det samlede turismeforbrug i Syddanmark er 15,5 mia. kr., hvoraf de kommercielle overnatningsformer står for 9,5 mia. kr., mens de ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende står for et forbrug på 6,0 mia. kr. Turismen står sammenlagt for 2,1 pct. af det samlede udbud i Syddanmark. Midtjylland har et samlet turismeforbrug på 12,2 mia. kr., hvoraf de kommercielle overnatningsformer står for 7,5 mia. kr., mens de ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende står for et forbrug på 4,7 mia. kr. Turismen står sammenlagt for 1,7 pct. af det samlede udbud i Midtjylland. Det ses, at Midtjylland er den eneste af Kystdanmarks regioner, hvor turismeforbrugets andel på 1,7 pct. af det samlede udbud er mindre end landsgennemsnittet på 1,9 pct. af det samlede udbud. 5

9 Sjælland har et samlet turismeforbrug på 8,5 mia. kr., hvoraf de kommercielle overnatningsformer står for 3,8 mia. kr., mens de ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende står for et forbrug på 4,7 mia. kr. Turismen står sammenlagt for 1,9 pct. af det samlede udbud i Sjælland. Sjælland kendetegnes sammen med Hovedstaden (dvs. Nordsjælland og Bornholm) ved at de ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende fylder mere end de kommercielle overnatningsformer. Hovedstaden, som når vi taler om Kystdanmark, består af Nordsjælland og Bornholm, har et samlet turismeforbrug på 8,4 mia. kr., hvoraf de kommercielle overnatningsformer står for 3,2 mia. kr., mens de ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende står for et forbrug på 5,2 mia. kr. Turismen står sammenlagt for 2,7 pct. af det samlede udbud i regionen. Det er her og i Nordjylland, at turismeforbruget fylder mest af det samlede udbud. Nordjylland har et samlet turismeforbrug på 6,8 mia. kr., hvoraf de kommercielle overnatningsformer står for 3,8 mia. kr., mens de ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende står for et forbrug på 3,1 mia. kr. Turismen står sammenlagt for 2,7 pct. af det samlede udbud i Nordjylland. 1.2 Størst forbrug fra indenlandsk turisme i Kystdanmark Turismen i Syddanmarks kommuner er særligt kendetegnet ved danske gæster, der samlet står får 61 pct. af turismeomsætningen eller 31,3 mia. kr. Dette er 2 pct. point mere end landsgennemsnittet. Tyskland er største udenlandske marked med et turismeforbrug på 9,5 mia. kr. svarende til 19 pct. af den samlede omsætning. Tyskerne i Kystdanmark står således for en 5 pct. point højere andel af turismeforbruget end, hvad tilfældet er i hele landet (13 pct.). Dette er ingen overraskelse. Tyskland er vores vigtigste nærmarked og vores største udenlandske marked i kystområderne og især i feriehusene. Kystdanmark ser stort set intet til fjernmarkederne, der har København, som deres primære destination. Sverige, Norge og Holland er de næststørste udenlandske markeder i regionen med hhv. 7, 6 og 1 pct. af omsætningen. De norske og svenske turister har en større betydning på landsplan, hvor Sverige står for 8 pct. af forbruget og Norge står for 7 pct. af omsætningen og svenskere fylder 8 pct. Til gengæld er Hollands andel af det samlede turismeforbrug den samme i Kystdanmark, som den er på landsplan. 6

10 Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, 2011 Turismeforbrug Fordeling af Kystdanmarks turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug Mio. kr. Pct. I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Sverige Norge Holland Storbritannien USA Øvrige lande Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Norge Sverige Holland Storbritannien USA Øvrige lande Ferieturisme større end forretningsturisme Af tabel 1.3 ses, at størstedelen af turismeforbruget i Kystdanmark skyldes ferierejser. I 2011 var ferieturismeforbruget således 39,3 mia. kr. svarende til 76 pct. af det samlede turismeforbrug, mens forretningsrejser med et forbrug på 12,2 mia. kr. stod for de resterende 24 pct af det samlede turismeforbrug. Forretningsturismen fylder mest i Syddanmark med 31 pct. af forbruget, mens den fylder mindst i Nordjylland med 13 pct- af forbruget. Det skal bemærkes, forretningsturisme traditionelt er centreret omkring byerne. Da vi taget de fire største danske byer ud af regnskabet i denne publikation, som tegner et billede af Kystdanmark, så fjener vi dermed også en større mængde forretningsturisme. Billedet kan derfor ændre sig, hvis man kigger på regionerne inkl. de fire store byer. Disse tal kan findes i Turismens økonomiske betydning Danskerne står med 93 pct. for næsten al forretningsturisme i Kystdanmark. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger 7

11 om udenlandske endags-forretningsrejsende 2 (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Ser man på ferierejser, så er fordelingen mellem dansk og udenlandsk turismeforbrug næsten lige. Det danske forbrug på 20,0 mia kr. fylder 51 pct. af det samlede forbrug, mens udlandet forbruger for 19,3 mia. kr. Tabel 1.3. Turistforbrug i Kystdanmark fordelt på formål og Danmark/udlandet I alt Forretningsrejser Ferierejser Kystdanmark mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet Nordsjælland og Bornholm I alt Danmark Udlandet Sjælland I alt Danmark Udlandet Syddanmark I alt Danmark Udlandet Midtjylland I alt Danmark Udlandet Nordjylland I alt Danmark Udlandet Feriehusovernatninger størstedelen af forbruget Set i forhold til turismens overnatningsformer i Kystdanmark kommer størstedelen af turismeforbruget i regionen fra turister, der overnatter på i lejet feriehus (20 pct.). Den næststørste post er skabt af hotelovernatninger med forretning som formål (15 pct.). Sammenlagt står de kommercielle overnatningsformer for et forbrug på 27,8 mia. kr., hvilket er 54 pct. af turismeforbruget, mens den ikke-kommercielle del står for et forbrug på 23,6 mia. kr. eller 46 pct. af det samlede forbrug. Under den ikke-kommercielle turisme er familie/venner besøg den post, der fylder mest efterfulgt af ophold i eget feriehus. 2 En ny undersøgelse af endagsrejsende vil være færdig i første halvdel af

12 Tabel 1.4a. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Kystdanmark 2011 Turismeforbrug Fordeling for Kystdanmark Fordeling for hele landet mio. kr. pct. I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Ser man nærmere på Kystdanmarks regioner, så er overnatning i lejet feriehus det største post i Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. I Sjælland er den største post ophold i eget sommerhus, mens det i Nordsjælland og Bornholm derimod er endagsrejsende, der er den største post. Som allerede nævnt, så er Sjælland samt Nordsjælland og Bornholm de regioner, hvor de ikke-kommercielle overnatninger og endagsrejsende fylder mere i turismeforbruget end de kommercielle overnatninger. 9

13 Tabel 1.4b. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Kystdanmarks regioner 2011 Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Detailhandel fylder mere i Kystdanmark En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ikke-turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. I Kystdanmark bliver 44 pct. af turismeforbrug lagt på turismeprodukterne. Produkterne fylder dermed mindre af det samlede turismeforbrug i Kystdanmark, end når man ser på Danmark som helhed, da andelen af for hele Danmark er 51 pct. Dette skyldes primært, at overnattende på hotel som helhed og især hotelovernatninger med forretning som formål har et højt forbrug af turismeprodukter, og disse dominerer turismen i de store byer 3. Turisterne bruger 22,4 mia. kr. på turismeprodukterne. Heraf lægger danskerene 16,6 mia. kr., mens udlandet lægger 5,9 mia kr. på turismeprodukter. Dermed kommer detailhandlen til at fylde mere i turismeforbruget i Kystdanmark end i Danmark som helhed. Turisterne placerer 33 pct. af turismeforbruget i detailhandlen, hvoraf 9,4 mia. kr. kommer fra danskerne og 7,4 mia. kr. kommer fra udlandet. 3 Se Turismens økonomiske betydning 2011, side 7, tabel

14 Det ses, at de danske turister lægger en større andel af deres forbrug på turismeprodukter (53 pct.) end udlandet (29 pct.). Dette skyldes, at der er en større andel af forretningsturisme blandt danskerne. Forretningsturister har et lavt forbrug i detailhandlen, mens størstedelen bliver lagt på overnatningsstedet, på restaurant og på transport. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Kystdanmarks regioner, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. Turismeforbrug i alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

15 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i i Kystdanmark. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet. Det skal bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel 4. Dette kapitel vil først se på, hvad selve forbruget i Kystdanmark samlet skaber af samfundsøkonomiske effekter. Derefter slutter det af med at beskrive, hvilke effekter forbruget i Kystdanmark skaber uden for Kystdanmark. 2.1 Værditilvæksten over landsgennemsnittet En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). I dette kapitel kigger vi på værditilvæksten genereret af de samlede effekter af turismeforbruget, dvs. både de direkte effekter og de afledede effekter, som er beregnet med LINE-modellen. Turismeforbruget i Kystdanmark skaber en værditilvækst på 25,1 mia kr., hvilket er 3,0 pct. af den samlede værditilvækst i Kystdanmark. På landsplan har værditilvæksten skabt af turismeforbrug en andel på 2,6 pct. af den samlede værditilvækst. Turismen betyder derfor mere i Kystdanmark. Det ses, at i Kystdanmark har turismen den højeste andel af den samlede værditilvækst i Nordjylland (3,9 pct.) efterfulgt af Nordsjælland og Bornholm (3,7 pct.). Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Kystdanmarks regioner, 2011 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark ,6 Kystdanmark ,0 Nordsjælland og Bornholm ,7 Sjælland ,7 Syddanmark ,0 Midtjylland ,7 Nordjylland ,9 pct. 12

16 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. 2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene. Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Af Kystdanmarks samlede turismeafledte værditilvækst på 25,1 mia. kr. stammer 7,2, mia. kr. (29 pct.) fra turismeerhvervene. Dette er relativt set en smule under Danmark set som helhed (32 pct.). Blandt turismeerhvervene i Kystdanmark stammer 12 pct. fra overnatningsstederne, mens 8 pct. stammer fra restauranter og værtshuse. Transportvirksomheder samt kultur, forlystelser og sport har nogenlunde samme andel i Kystdanmark som i hele Danmark. 19 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Kystdanmark kan tilskrives detailhandlen, hvilket er 1 pct. point højere end niveauet for Danmark. Det skal nævnes, at den største gruppe med 52 pct. er andre brancher, der dækker over en bred vifte af erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje 4, erhvervsservice 5 og andre herunder bl.a. finans og forsikring, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Kystdanmarks regioner, 2011 Fordeling for Turismeafledt værditilvækst Kystdanmark Danmark mio. kr. I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. 4 Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå i turismeerhvervet. 5 Dækker bl.a. over udlejning af biler. 13

17 Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i regionen. Her viser analysen, at effekten af en million kr. i turismeforbrug er anledning til kr. i værditilvækst. Multiplikatoren for værditilvækst i Kystdanmark er således 0, Turisme skaber over job i Kystdanmark Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser her kaldt turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen skaber Kystdanmark gennem direkte og afledte effekter årsværk, hvilket er 60 pct. af landets turismeskabte årsværk. I Kystdanmark var der i fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisterne skabte 4,4 pct. af Kystdanmarks samlede beskæftigelse. Dette er 0,1 pct. point over, hvad turismen skaber i Danmark som helhed. Syddanmark er den region, hvor turismens har skabt flest job. Syddanmark får af de i alt job, som turismen har skabt i Kystdanmark. Herefter kommer Midtjylland med skabte job. Syddanmark og Sjælland har begge nydt af ca jobs, mens turismens har skabt jobs i Nordjylland. 14

18 Den af turismen afledte beskæftigelse fylder 4,4 pct af den samlede beskæftigelse, hvilket er marginalt højere end på landsplan, hvor turismens afledte jobs fylder 4,3 pct. af den samlede beskæftigelse. Ser man på Kystdanmarks regioner, så er der stor variation i, hvor meget turismens afledte årsværk fylder af den samlede beskæftigelse. Højest er tallet i Bornholm og Nordsjælland (5,9 pct.), mens også er over landsgennemsnittet i Nordjylland (5,0 pct.) og Syddanmark (4,7 pct.). Til gengæld er andelen under landsgennemsnittet i Midtjylland og Tabel 2.3 Antal årsværk skabt af turismen, Kystdanmarks regioner, 2011 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark ,3 Kystdanmark ,4 Bornholm og Nordsjælland ,9 Sjælland ,5 Syddanmark ,7 Midtjylland ,7 Nordjylland ,0 2.4 Turismen skaber job i turismeerhverv og andre brancher Ser man på hvilke brancher i Kystdanmark, som turismen skaber jobs i, så ses det, at der bliver skabt flest jobs i turismeerhvervene, hvor der bliver skabt årsværk (40 pct.). Sammenlignes denne andel med den tilsvarende for hele landet (41 pct.), når man til konklusionen, at turismen i Kystdanmark relativt betyder en smule mindre for turismeerhvervene og tilsvarene en smule mere for detailhandel. Inden for turismeerhvervet skabes mest beskæftigelse på overnatningssteder (17 pct.), og dernæst på restauranter og værtshuse (14 pct.). Turismen skaber årsværk inden for detailhandel, hvilket er 24. pct. af de årsværk, som turismen skaber i Kystdanmark. pct. 15

19 Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Kystdanmarks regioner, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Kystdanmark Fordeling for Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Beskæftigelses-multiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Kystdanmark er denne multiplikator 1,4 i For hver million kr. der bliver brugt af turister, vil der således skabes næsten halvanden fuldtidsstilling i Kystdanmark, når de afledte effekter af forbruget regnes med. pct. 16

20 Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Skatteindtægter på 17,9 mia. kr. Dansk turisme skaber offentlige indtægter. Turismeforbruget i Kystdanmark skaber skatteindtægter på 17,8 mia. kr., hvor af 13,1 mia. kr. hentes ved vareskatte (73 pct.) og 4,8 mia. kr. henter ved personskatter (27 pct.). Sammenligner man Kystdanmark med hele landet, så ses det, at vareskatter relativt fylder mere i de samlede offentlige indtægter, hvilket er en følge af, at detailhandlen fylder mere i Kystdanmarks turismeforbrug end i hele landet. 17

21 Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen i Kystdanmark, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr. Kystdanmark Fordeling for Danmark I alt Personskatter Kommuneskatter Kirkeskatter sskatter (sundhedsbidrag) Statsskatter Moms, vare- og selskabsskatter Moms/merværdiafgift Vareafgifter/punktafgifter Selskabsskatter pct. Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Personskatter Kommuneskatter Kirkeskatter sskatter (sundhedsbidrag) Statsskatter Moms, vare- og selskabsskatter Moms/merværdiafgift Vareafgifter/punktafgifter Selskabsskatter Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. *Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra Igen kan der udregnes en multiplikator for, hvor meget en million kr. i turismeforbrug skaber. Det ses, at en million kr. i turismeforbrug skaber kr. i skatteindtægter, hvilket giver en multiplikator på 0,35. 18

22 Danmark Kystdanmark Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Tabel 2.6 Turismeafledte skatter og afgifters andele af samlede skatter og afgifter i Kystdanmarks regioner, 2011 pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. I alt 4,0 4,0 4,3 3,3 4,2 3,7 5,7 Personskatter 2,1 1,8 1,8 1,4 1,9 1,8 2,4 Kommuneskatter 2,2 1,9 2,0 1,5 2,0 1,9 2,5 Kirkeskatter 2,2 1,8 2,2 1,4 2,0 1,8 2,2 sskatter (sundhedsbidrag) 2,2 1,9 2,0 1,5 2,0 1,9 2,5 Statsskatter 1,8 1,6 1,5 1,3 1,7 1,5 2,2 Moms, vare- og selskabsskatter 6,6 7,5 8,9 6,5 7,3 6,6 10,6 Moms/merværdiafgift 7,8 8,5 10,2 7,0 8,5 7,5 11,6 Vareafgifter/punktafgifter 6,3 7,8 11,4 6,4 7,0 7,3 10,7 Selskabsskatter 3,2 3,5 3,9 4,0 3,3 2,9 4,8 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. VisitDenmark har til denne rapport af en særkørsel af LINE-modellen. Det er derfor muligt for os i dette afsnit at opdele de samfundsøkonomiske effekter af turismeforbruget på formålet med rejsen, dvs. på henholdsvis forretningsrejsende og ferierejsende. De forskellige former for overnatnings- og endagsbesøg kan deles op i forretningsrejsende og ferierejsende. Forretningsrejsende indeholder overnattende på hotel med forretning som formål, samt endagsrejsende med forretning som formål 6. De øvrige kategorier er ferierejsende. Forretningsrejsende står bag 5,5 mia. kr (22 pct.) af den samlede afledte værditilvækst på 25 mia. kr. i Kystdanmark, mens ferierejsende står for 19,6 mia. kr. (78 pct.). På landsplan står forretningsrejsende bag 25 pct. af den samlede værditilvækst, hvilket betyder, at ferierejsende står for 75 pct. Ferieturister betyder mere i Kystdanmark end resten af landet, når man ser på, hvor stor en andel de har af de afledte samfundseffekter. Dette gælder både for værditilvæksten, men også for de øvrige effekter omkring arbejdspladser og skatter, som vi kigger på nedenfor. Tabel 2.7 Værditilvækst afledt af turismen efter formål med rejsen (mio. kr.). Formål Kystdanmark Udenfor kystdanmark Hele Landet Forretning Ferie I alt Forretningsrejsende står bag årsværk eller 25 pct. af den samlede afledte beskæftigelse på årsværk i Kystdanmark, og dermed står ferierejsende for de sidste 75 pct., hvilket er årsværk. 6 Der er ingen tal for udenlandske endagsrejsende med forretning som formål, så denne kategori indeholder kun danskere. 19

23 Tabel 2.8 Arbejdspladser afledt af turismen efter formål med rejsen (Antal årsværk) Formål Kystdanmark Udenfor Kystdanmark Hele Landet Forretning Ferie I alt Hernæst følger tabeller med de tre største former for skatteindtægter opgjort efter formål med rejsen. Det ses, at forretningsrejsende står for 1,5 mia. kr. af de afledte personskatter i Kystdanmark (31 pct.), mens ferierejsende står for 3,3 mia. kr. i personsskatter (69 pct.). Forretningsrejsende står med et samlet bidrag på 2,5 mia. kr. for 21 pct. af de 12,1 mia. kr. i vareskatter, der er afledt af turismen i Kystdanmark. Tabel 2.9 Personskatter afledt af turismen efter formål med rejsen (mio. kr.). Formål Kystdanmark Udenfor Kystdanmark Hele Landet Forretning Ferie I alt Tabel 2.9 Vareskatter/punktafgifter afledt af turismen efter formål med rejsen (mio. kr.). Formål Kystdanmark Udenfor Kystdanmark Hele Landet Forretning Ferie I alt Tabel 2.10 Moms/merværdiafgift afledt af turismen efter formål med rejsen (mio. kr.). Formål Kystdanmark Udenfor Kystdanmark Hele Landet Forretning Ferie I alt Turister i Kystdanmark skaber værdi og arbejdspladser i hele landet Denne rapport har indtil nu kigget på, hvad turismen i hele landet skaber af effekter i Kystdanmark. Vi har set, at turismen har skabt en en værditilvækst på 39,7 mia. kr. og arbejdspladser i Kystdanmark. De samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet. Disse interregionale effekter bliver fanget af LINE modellen og er emnet for dette kapitel. Dette kapitel viser, hvilken effekt turismeforbruget i Kystdanmark har udenfor Kystdanmark. 20

24 Turisterne har et samlet forbrug på 82,4 mia. kr. i Danmark. Indtil nu, så har denne rapport beskæftiget sig med effekten af dette samlede forbrug i Kystdanmark. For eksempel kan forbrug i København resultere i både værditilvækst og arbejdspladser udenfor København. Tildels så har virksomhederne i København brug for råvarer og andre materialer, som skal hentes udenfor København og til dels, så kan deres ansatte være bosat udenfor København. Det vil sige, at turismeforbrug i København har en effekt i Kystdanmark. Det omvendte gør sig også gældende. Turismeforbrug i Kystdanmark vil have en effekt i København. Turismeforbruget i Kystdanmark er på 51,5 mia. kr., og i dette afsnit ser vi på, hvilken effekt dette turismeforbrug har i selve Kystdanmark, og hvilket effekt turismeforbruget i Kystdanmark har udenfor kystdanmark. Effekten af turismeforbruget i Kystdanmark ses i tabel Tabel 2.10 Effekt af turismeforbrug i Kystdanmark. Arbejdspladser (årsværk) Værditilvækst (mio. kr.) Skabt i Kystdanmark Skabt udenfor Kystdanmark I alt Tabel 2.10 viser, at turismeforbruget på 51,5 mia. kr. i Kystdanmark samlet skaber årværk af disse bliver skabt i storbyerne. Der er to ting, som er værd at hæfte sig ved her. For det første, så er effekten af turismeforbruget landsdækkende. Turister, der besøger Kystdanmark skaber årsværk i storbyerne. For det andet, så er årsværk et højere antal end de , som er antallet af årsværk at turismen som helhed skaber i Kystdanmark. Dette betyder, at Kystdanmark skaber flere jobs i storbyerne end, storbyerne skaber i Kystdanmark. Turismeforbruger på 51,5 mia. kr. i Kystdanmark skaber samlet en værditilvækst på 22,6 mia. kr., hvoraf der bliver skabt en værditilvækst på 19,3 mia. kr. i selve Kystdanmark og en værditilvækst på 3,3 mia. kr. udenfor kystdanmark. Her ses det, at storbyerne skaber større værditilvækst i Kystdanmark end, Kystdanmark skaber i storbyerne. Dette afsnit viser, at turisme har betydning i hele landet og ikke kun det sted, som turisterne har besøgt. Turisme skaber værdi og arbejdspladser på tværs af landet. Turisme i Kystdanmark har betydning i storbyerne ligesom, at turisme i storbyerne også gavner Kystdanmark. Turismen i Kystdanmark skaber værdi og arbejdspladser i storbyerne og omvendt. 21

25 Kapitel 3. Metode og datakilder Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Kystdanmark. Det indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunerne, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2011 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for al og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen. For at give et komplet billede af turismen i regionen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011 (VisitDenmark, 2013). 4.1 Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. F.eks. må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke 22

26 overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden dvs. set fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og andet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at kommuner med få overnatningsmuligheder, men mange attraktioner, kan have stor 23

27 tiltrækningskraft på turister, der overnatter eller bor i en anden kommune. Disse vil, alt andet lige, undervurderes i opgørelserne og vice versa. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 24

28 4.2 Efterspørgselskilder Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medl. Lystbådehavne Kommuner Totaltælling (betalte) (frivillig) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Landsdele Totaltælling min. 25 disponible huse Overnatning Komplet Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed Hotel Kommuner Totaltælling Overnatningsstatistikken Danmark Statistik* 2011 Lille min. 40 senge Feriecentre Kommuner Totaltælling min. 40 senge Overnatningsstatistikken Danmarks Statistik 2011 Lille Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister og CCNs BREA analyse fra 2011 Bondegårds-ferie Amter Totaltælling Indberetninger til medl. af DL Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Danmarks Statistik* 2011 Lille Danmarks Statistik 2011 Lille Danmarks Statistik 2011 Lille Danmarks Statistik* 2011 Lille VisitDenmark og CNN/WOCO 2011 Medium Dansk Landboferie 2003 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium National Stikprøve Undersøgelse Institut for grænseregionsforskni ng 2003 Stor Amter Stikprøve Ferie- og Danmarks Statistik 2004 Stor Forretningsrejsende National Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende * VisitDenmark opregner for små enheder. Danmarks Statistik 2006 Stor Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2004 Medium 25

29 Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Tabel 4.2 Kilder til forbrug Overnatnings-form Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Krydstogt krydstogtskommuner CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Eget feriehus Lånt feriehus Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Amter Amter Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende WOCO/CNN 2011 Medium Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Medium 2006 Medium 2006 Medium Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium National Amter National Amter Amter * Opregnet til 2011-priser Undersøgelse Ferie- og forretningsrejsende Beregnet fra udbudssiden Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende Institut for grænseforskning Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Stor 2004 Stor 2006 Stor 2005 Medium 2005 Medium Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. I denne rapport anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. 26

30 Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. F.eks. vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes: Multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens 27

Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune

Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune Udgivet af: VisitDenmark for Aarhus Kommune Juni 2013 Adresse: VisitDenmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning for Region Syddanmark Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark August 2013 Adresse:

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern Kommune. Udgivet af: VisitDenmark for Ringkøbing Fjord Turisme Juni 2013

Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern Kommune. Udgivet af: VisitDenmark for Ringkøbing Fjord Turisme Juni 2013 Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern Kommune Udgivet af: VisitDenmark for Ringkøbing Fjord Turisme Juni 2013 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland Udgivet af: VisitDenmark for Esbjerg,

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland 2012

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland 2012 Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark for Region Sjælland August 2014 Adresse:

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Viborg 2012

Turismens økonomiske betydning i Viborg 2012 Turismens økonomiske betydning i Viborg 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Viborg 2012 Udgivet af: VisitDenmark for Viborg September 2014 Adresse: VisitDenmark Islands

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012 Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012 Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark Oktober

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark for Østdansk Turisme August 2013 Adresse: VisitDenmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning på LollandFalster 2012

Turismens økonomiske betydning på LollandFalster 2012 Turismens økonomiske betydning på LollandFalster 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning på Lolland-Falster 2012 Udgivet af: VisitDenmark for Business Lolland-Falster September

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Aarhus 2013

Turismens økonomiske betydning i Aarhus 2013 Turismens økonomiske betydning i Aarhus 2013 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune 2013 Udgivet af: VisitDenmark for Aarhus Kommune Juli 2015 Adresse: VisitDenmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning for destination Fyn

Turismens økonomiske betydning for destination Fyn Turismens økonomiske betydning for destination Fyn Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013 Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013 Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark juni 2015

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland

Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland Tønder, Haderselv, Aabenraa og Sønderborg kommuner VisitDenmark, 2012 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland Udgivet af: VisitDenmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland 2012

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland 2012 Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland 2012 Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde Kommuner VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland 2012 Udgivet af: VisitDenmark

Læs mere

VisitDenmark, 2012 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark, 2012 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismens økonomiske betydning i Danmark 2010 Udgivet af: VisitDenmark Marts 2012 ISBN: 978-87-87393-80-5 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: DenmarkMediaCenter

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 Udgivet af: VisitDenmark April 2013 ISSN: 2245-7038 ISBN: 978-87-87393-92-8

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i region Syddanmark Teglgaardsparken

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismen i Skive Kommune Udgivet af: VisitDenmark Oktober 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Billedet er udlånt af Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter Forfattere:

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Teglgaardsparken

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Turismens

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 Udgivet af: VisitDenmark April 2013 ISSN: 2245-7038 ISBN: 978-87-87393-92-8

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013 Udgivet af: VisitDenmark Juli 2015 ISSN: 2245-7038 ISBN: 978-87-93227-11-8

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismen i Vejle Kommune Udgivet af: VisitDenmark Oktober 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Bro over Vejle Fjord DenmarkMediaCenter Fotograf: Cees van Roeden

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008 Udgivet af: VisitDenmark Januar 2011 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com ISBN

Læs mere

Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 12-09-2013 Kl. 15:30 Udv. 3

Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 12-09-2013 Kl. 15:30 Udv. 3 Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 12-09-2013 Kl. 15:30 Udv. 3 Deltagere: Henrik Nielsen, Bjarne Hansen, Christian Kaastrup, Grete Schødts, Morten Petersen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr.

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismen i Hovedstadsområdet (Region Hovedstaden ekskl. Bornholm) Udgivet af: VisitDenmark Juni 2011 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forfattere: Sanne Dissing Analysemedarbejder

Læs mere

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side BEDRE Overblik Turisme BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side Aalborg har det 3. største turismeforbrug Turismen har

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismen i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark Marts 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forfattere: Christian Ørsted Brandt, cand.oecon.agro Chefkonsulent i VisitDenmark

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 Udgivet af: VisitDenmark Juli 2014 ISSN: 2245-7038 ISBN: 978-87-93227-00-2

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juni 2014

Destinationsmonitor Januar juni 2014 Destinationsmonitor Januar juni 2014 VisitDenmark, august 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : juni

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Destination Fyn i top af danske destinationer tilstrømning af udenlandske turister

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 Jie Zhang og Lene Feldthus Andersen Center for Regional- og Turismeforskning Titel: De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Destination Fyn Overnatningstal 214 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark 214 - rekordår for dansk turisme 214 blev et rekord år for dansk turisme. De 23,2 mio. udenlandske overnatninger i Danmark

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Målgrupper i dansk turisme - økonomiske nøgletal, 2010 Udgivet af: VisitDenmark December 2011 ISBN: 87-87393-77-8 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: DenmarkMediaCenter

Læs mere

mødeturisme i syddanmark

mødeturisme i syddanmark Oplevelseserhverv mødeturisme i syddanmark Omsætning Mødedeltagere Døgnforbrug Økonomiske effekter mødeturisme i syddanmark viden til vækst mødeturisme i region syddanmark Mødeturismen udgør en stor del

Læs mere

Cykelturismens økonomiske betydning

Cykelturismens økonomiske betydning Cykelturismens økonomiske betydning - for Danmark 2008 - Af Ditte Møller Munch/Temaprojektleder Aktiv Danmark Indhold Definition af en cykelturist Turistomsætning og døgnforbrug for cykelturister Overnatningsform

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Turismen i Danmark - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Danmark er den mest populære rejsedestination i Norden blandt udenlandske gæster. Faktisk har vi flere udenlandske overnatninger end Norge

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

TemaPubl 2008:1. Turismen. Regionalt, nationalt og internationalt

TemaPubl 2008:1. Turismen. Regionalt, nationalt og internationalt TemaPubl 2008: Turismen Regionalt, nationalt og internationalt Turismen Regionalt, nationalt og internationalt TemaPubl 2008: Udgivet af Danmarks Statistik Maj 2008 Oplag: 700 Trykt hos Fihl Jensen, Frederiksberg

Læs mere

www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme

www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme INDHOLD 1. INDLEDNING.1 2. TURISMENS ROLLE I DANSK ØKONOMI..2 3. DANSK TURISMES UDVIKLING 4 4. DANSK TURISMES KENDETEGN..6 5. DANSK TURISMES

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

Effektvurdering af projektet Naturen+

Effektvurdering af projektet Naturen+ Effektvurdering af projektet Naturen+ Udarbejdet af Carl Henrik Marcussen, Center for Regional- og Turismeforskning for Toppen af Danmark A/S November 2013 Titel: Effektvurdering af projektet Naturen+

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Turismesatellitregnskab og turisters forbrugsmønstre i Danmark

Turismesatellitregnskab og turisters forbrugsmønstre i Danmark Turismesatellitregnskab og turisters forbrugsmønstre i Danmark Jie Zhang og Anders Hedetoft, Center for Regional- og Turismeforskning (CRT), Nexø, jie@crt.dk, hedetoft@crt.dk Formålet med denne artikel

Læs mere

Kystturisterne i Danmark

Kystturisterne i Danmark Kystturisterne i Danmark En ABC med regionalt fokus VisitDenmark, 2012 Viden & Analyse Forord Med en samlet omsætning på 34 mia. kr. og 68.500 direkte og afledte job i Danmark er kystturismen et betydningsfuldt

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Kystturismen i Danmark. Udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for. Videncenter for Kystturisme

Kystturismen i Danmark. Udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for. Videncenter for Kystturisme Kystturismen i Danmark Udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for Videncenter for Kystturisme Kystturismen i Danmark Udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for Videncenter

Læs mere

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016 MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING FOKUS Markedet, målgrupper,

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Introduktion. Resultaterne af undersøgelsen er her fremlagt som powerpoint-rapport, og er udarbejdet af VisitDenmark, april 2006.

Introduktion. Resultaterne af undersøgelsen er her fremlagt som powerpoint-rapport, og er udarbejdet af VisitDenmark, april 2006. 1 Introduktion Nærværende rapport opdeler ferieturisterne i Danmark i syv grupper med udgangspunkt i de grunde, de har haft for at holde ferie i Danmark. Resultatet er et forslag til supplerende segmentering

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 OM DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2013. Musik er overalt

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn FYNS TILSTAND Udvikling Væksten og produktiviteten på er lav. Hvilke vækstkilder halter og hvad kræves for at få tilbage på vækstsporet? Det ser vi nærmere på i denne rapport. dfdfdf INDLEDNING s tilstand

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 December 2002 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 x Ultimo juli 2001 var der i Århus Amt 51 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor August 2004 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 x Ultimo juli 2003 var der i Århus Amt 48 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x Sengekapaciteten

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

På ferie i Danmark. Turistundersøgelsen 2008. Udgivet af: VisitDenmark September 2010 ISBN: 87-87393-67-0

På ferie i Danmark. Turistundersøgelsen 2008. Udgivet af: VisitDenmark September 2010 ISBN: 87-87393-67-0 På ferie i Danmark Turistundersøgelsen 008 Udgivet af: VisitDenmark September 010 ISBN: 87-87393-7-0 Adresse: Analyse- og videnformidling Islands Brygge 43, 3. 300 København S Tlf. +4 388 9900 www.visitdenmark.com

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik april 2005 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2004 Ultimo juli 2004 var der i Århus Amt 50 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. Sengekapaciteten

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 Oktober 2003 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002 x Ultimo juli 2002 var der i Århus Amt 49 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Forsidefotos: DenmarkMediaCenter.com og Sportsagency for Sport Event Denmark (VM i landevejscykling, Challenge Copenhagen)

Forsidefotos: DenmarkMediaCenter.com og Sportsagency for Sport Event Denmark (VM i landevejscykling, Challenge Copenhagen) Titel: Turismeøkonomisk effektmåling af sports-, kultur- og erhvervsbegivenheder Forsidefotos: DenmarkMediaCenter.com og Sportsagency for Sport Event Denmark (VM i landevejscykling, Challenge Copenhagen)

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio.

2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio. MULIGHEDER 2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio. Det er 5,5% højere end i 2013, og det højeste nogensinde

Læs mere

Turismestrategi 2015-17

Turismestrategi 2015-17 Turismestrategi 2015-17 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Miljø og Plan Plan og Erhverv Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 24 90 24 25 www.ltk.dk erhverv@ltk.dk April 2015 Turismestrategi

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Det er tilladt at citere fra denne publikation med tydelig kildeangivelse og henvisning til Dansk Erhverv.

Det er tilladt at citere fra denne publikation med tydelig kildeangivelse og henvisning til Dansk Erhverv. KOLOFON OM DENNE PUBLIKATION De danske hoteller 360º er Dansk Erhvervs gennemgang og analyse af den danske overnatningsbranche i almindelighed og de danske hoteller i særdeleshed. Analysen er udarbejdet

Læs mere

Turisme i lillebælt-området tal og tendenser

Turisme i lillebælt-området tal og tendenser Turisme i lillebælt-området tal og tendenser DEN EUROPÆISKE UNION 1 Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid Forord Med et samlet turismeforbrug på 2,6 mia. kr. og 4229 afledte

Læs mere

Turismestrategi 2015-2017

Turismestrategi 2015-2017 Turismestrategi 2015-2017 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker med denne strategi at styrke turismen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vi har en smuk og alsidig kommune med en masse

Læs mere