Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland

Transkript

1 Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse

2 Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland Udgivet af: VisitDenmark for Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner April 2013 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Denmark Media Center Fotograf: Niclas Jessen Forfatter: Martin Fonnesbech-Sandberg Analysemedarbejder i VisitDenmark mfs@visitdenmark.com VisitDenmark 2013 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

3 Indhold SAMMENFATNING... 1 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR DE FIRE SYDVESTJYSKE KOMMUNER... 1 BAG OM RAPPORTEN... 3 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I SYDVESTJYLLAND TURISMEKOMMUNER I SYDVESTJYLLAND ER VIGTIGE FOR REGION SYDDANMARK TYSKERNE VIGTIGSTE TURISMEMARKED I SYDVESTJYLLAND FERIETURISME VIGTIGERE END FORRETNINGSTURISME OVERNATNINGER I LEJET FERIEHUS BAG STØRSTEDELEN AF FORBRUGET TURISMEPRODUKTERNE FYLDER MEST I TURISMEOMSÆTNINGEN KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VÆRDITILVÆKSTEN HØJERE END REGIONS- OG LANDSGENNEMSNITTET TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER TURISME SKABER JOB I SYDVESTJYLLAND TURISMEN SKABER JOB I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER SKATTEINDTÆGTER PÅ GODT 1,4 MIA. KR TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER STØRRE BETYDNING END ANDRE STEDER I LANDET KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN PÅ HOTELLER OG CAMPINGPLADSER OMRÅDETS SOMMERHUSE FLEST OVERNATNINGER I FERIEHUSE STIGNING I DET SAMLEDE OVERNATNINGSTAL SIDEN TURISMESÆSONEN KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER DATAKILDER EFTERSPØRGSELSKILDER ÆNDRINGER I METODEN SIDEN BILAG BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, BILAG 2A. AFLEDTE VÆRDITILVÆKST-EFFEKTER PR. KOMMUNE BILAG 2B. AFLEDTE BESKÆFTIGELSESEFFEKTER PR. KOMMUNE BILAG 2C. AFLEDTE SKATTEEFFEKTER PR. KOMMUNE BILAG 3A. OVERNATNINGER I SYDVESTJYLLAND... 45

4 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for de fire sydvestjyske kommuner Turisterne i de fire sydvestjyske kommuner brugte i 2011 i alt for knap 4,4 mia. kr. og foretog knap 6,2 mio. registrerede overnatninger. Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget knap 2,2 mia. kr. i værditilvækst, over 1,4 mia. kr. i skatteindtægter og godt job i regionen i Herved står turismen bag 4 pct. af al værditilvækst og 5,1 pct. af alle job i de fire kommuner, som i rapporten for lethedens skyld herfra benævnes Sydvestjylland. Effekten af turismeforbrug er stor, viser rapporten. Når regionen opnår én million kroner i ekstra turismeforbrug er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,2 job (årsværk), kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. 1 Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i de fire sydvestjyske kommuner og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i området og af betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten: At Varde og Tønder Kommune er områdets største målt på turistforbrug med andele på hhv. 44 og 28 pct. Mht. registrerede overnatninger i området, inklusiv feriehuse, står Varde for 53 pct. og Tønder for 23 pct. At Varde desuden er den vigtigste turismekommune af regionens 22 kommuner både hvad angår turismeforbrug og turismeskabt værditilvækst. Kigges på turismeafledte job kommer Varde ind på en fjerdeplads i Region Syddanmark. At udenlandske gæster står for 55 pct. og danske gæster for 45 pct. af turismeforbruget. Af det udenlandske forbrug kommer hele 86 pct. fra tyskere, 3,8 pct. fra nordmænd og 3,5 pct. fra Holland. Kigges på overnatninger er hele 64 pct. danskere, mens 27 pct. af de udenlandske overnatninger er tyske, 7 pct. er hollandske og 6 pct. norske. At turismen som erhverv i de fire kommuner er vigtigere end i den øvrige del af regionen og landet både hvad angår turismens andel af områdets samlede udbud af varer og tjenester på, 2,3 pct., den turismeskabte andel af værditilvæksten på 4 pct. samt den turismeskabte andel af beskæftigelsen på 5,1 pct. Disse relativt høje turismeandele skyldes især vigtigheden af turismen i Fanø Kommune, som suverænt har landets største andel mht. turismeforbrug, hvilket også afspejles i de afledte effekter. Desuden findes også høje andele i Varde og Tønder i forhold til resten af regionen og landet. At turisterne som følge af den store andel af turister i lejede feriehuse bruger relativt mange penge på føde-/drikkevarer (og tobak) under opholdet. Udgifter til overnatning, transport og restaurant er andre store udgiftsposter. Målt på turismeforbrug, at gæster i lejede feriehuse i området lægger klart flest penge særligt i Varde. Herefter kommer forretningsgæster på hotel som er særlig udbredt i Esbjerg. 1 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende de fire kommuner til gode fx går nogle af skatteindtægterne til staten. 1

5 At feriehuse kendetegner området i de sydvestjyske kommuner med feriehusovernatninger, der fylder næsten to tredjedele af antallet kommercielle overnatninger. Ellers overnatter mange turister på campingpladser (21 pct.). I forhold til det øvrige Danmark er der mange tyske turister i området. Hvis man ser på antallet af kommercielle overnatninger, at den negative udvikling muligvis kan tilskrives finanskrisen 2. På nær Fanø, har kommunerne i området dog formået at vende tendensen til en vækst på 1,8 pct. fra 2011 til Det samlede overnatningstal for Sydvestjylland lå i 2012 desuden 0,2 pct. højere end 2008-niveauet. Kigges bort fra feriehuse er der derimod tale om et fald, , hvilket understreget vigtigheden af denne overnatningsform i området. At faldet i området, eksklusiv feriehusovernatninger, skyldes en tilbagegang af udenlandske overnatninger, , fra især Tyskland, da danske turister har besøgt Sydvestjylland mere hyppigt i perioden. At da turismen i de fire kommuner især er kendetegnet ved en høj koncentration af overnatninger i lejede feriehuse og på campingpladser, er det ikke overraskende, at sommermånederne er langt den vigtigste del af turistsæsonen. Oversigtstabel 1. Sydvestjyllands fire kommuner, 2011 Turismeforbrug, mio. kr. Andel af samlet udbud I alt Esbjerg 822 Fanø 417 Tønder Varde Største markeder Danmark Tyskland Norge 91 2,3 0,7 25,4 4,1 5,2 Største kommercielle overnatningsformer Lejet feriehus Hotel forretning 466 Camping Derudover er vækstraten for 2010 muligvis overvurderet pga. en indberetningsfejl til Danmarks Statistik. 2

6 Note: Årets priser. 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i kommunen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport. Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i de fire kommuner, og giver også anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Især i Varde Kommune skaber turismen stor værdi og mange job i forhold til Region Syddanmark. Inklusiv afledte effekter står turismen i de fire kommuner bag job, svarende til 5,1 pct. af kommunernes samlede beskæftigelse og en femtedel af turismeskabte årsværk i Region Syddanmark. Værditilvæksten 3 skabt af turisme beløber sig til 2,2 mia. kr. svarende til 4 pct. af kommunernes totale værditilvækst. Dette er over en fjerdedel af regionens turismeskabte værditilvækst. Det turismeafledte skatteprovenu i de fire kommuner er på i alt 1,4 mia. kr., hvoraf 169 mio. kr. er kommuneskatter. Turismens andel af det samlede kommuneprovenue udgør 5,8 pct. Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2011 I alt Esbjerg Fanø Tønder Varde Turismeskabt værditilvækst, mio. kr Andel af kommunens samlede værditilvækst, pct. 4,0 1,1 37,1 6,5 8,7 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle kommunens beskæftigede, pct. 5,1 2,3 38,6 8,5 8,8 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr Turismens andel af samlet kommuneprovenue, pct. 5,8 1,6 27,7 8,8 10,5 Note: Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter Bag om rapporten Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen i de fire sydvestjyske kommuner Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde. Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab for 2011 og den økonomiske model LINE, opereret af Center for Regional og Turismeforskning, ligeledes for år Derudover inddrager rapporten oplysninger vedrørende år 2012 om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i kommunerne med udgangspunkt i de pr. april 2013 mest aktuelle økonomiske nøgletal. I forhold til tidligere års udgaver af destinationsrapporter, afløser rapporten den seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning fra På grund af metode-, data og klassifikationsændringer er det ikke muligt at sammenligne tallene i nærværende rapport med tidligere rapporter. Ændringerne gør endvidere, at denne rapport kun indeholder forbrugstal for 2011 og ikke nogen tidsserie. Til 3 Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit.. Svarer til BNP i basispriser eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. 3

7 gengæld er tallene nu mere retvisende og tidssvarene. Ændringerne i forhold til tidligere destinationsrapporter med forbrugstal fra 2010 er beskrevet i detaljer i metodekapitlet. Her skal blot de vigtigste nævnes. Der er implementeret nye døgnforbrug fra turistundersøgelsen 2011, en metodeændring omkring behandlingen af udenlandske gæsters forbrug af lokaltransport, der øger den udenlandske turismeomsætning med 2 mia. kr. på landsplan. Rapporten implementerer herudover nye branchekoder, DB07, og varegrupperinger. Derfor har rapporten kun mulighed for at redegøre for udviklingstendenser mht. antal overnatninger. For en mere detaljeret redegørelse af kilder, metode og ændringer siden 2010-modellen henvises til kapitel 4 samt til rapporten Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011 ( 4

8 Kapitel 1. Turismeforbruget i Sydvestjylland Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i de fire sydvestjyske kommuner. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Turismekommuner i Sydvestjylland er vigtige for Region Syddanmark De fire sydvestjyske kommuner står med tilsammen 4,4 mia. kr. for godt en fjerdedel af Region Syddanmarks turismeforbrug eller 5,3 pct. af hele landets. Med næsten 2 mia. kr. i samlet turismeforbrug i 2011 tegner Varde sig som den vigtigste af regionens 22 kommuner. Men også Tønder og Esbjerg er vigtige kommuner for området med turismeforbrug på hhv og 822 mio. kr. svarende til det 6. og 8. største turismeforbrug i regionen. Fanø findes, qua sin størrelse, længere nede på listen med et forbrug på 417 mio. kr. Tabel 1.1 indeholder også turismeforbruget for Region Syddanmarks øvrige kommuner sammenholdt med den samlede produktion i hver kommune. Figur 1.1. Turismeforbruget i de sydvestjyske kommuner 5

9 Som det fremgår af tabel 1.1 lægger turisterne i Region Syddanmark flest penge i forbindelse med de kommercielle overnatningsformer, hvilket særligt skyldes forbrugsmønstret i Varde og Tønder. I kommunerne Esbjerg og Fanø lægges turismeforbruget typisk på endagsture eller inden for de ikke-kommercielle overnatningsformer som eget sommerhus. I Sydvestjyllands fire kommuner bruges hhv. 3,3 og 1,1 mia. kr. på kommerciel og privat overnatning, hvilket er en fordeling. Dette adskiller sig fra regionens fordeling, hvor en større andel af turismeforbruget går til ikke-kommerciel overnatning og fra hele landets fordeling, som har i de kommercielt overnattende turisters favør. Turismen udgør en betydelig del af den økonomiske aktivitet i området. Mens turisternes omsætning på landsplan og i Region Syddanmark står for 1,9 pct. af det samlede udbud i landet, står turismeforbruget i de fire kommuner for i gennemsnit 2,3 pct. af udbuddet. Størst relativ betydning har turismen på Fanø. Også på landsplan skiller kommunen sig klart ud med en turismeandel på godt 25 pct. af det samlede udbud af varer og tjenester. Set i forhold til regionen er turismen også særligt vigtig for Varde og Tønder, der med andele på 5,2 og 4,1 pct. af det samlede udbud ellers kun overgås af Langeland. Generelt kan man sige, at da det samlede udbud er lavere i disse kommuner sammenlignet med resten af regionens kommuner, betyder turismens relativt mere for kommunernes samlede økonomi. Til gengæld har Esbjerg med 123 mia. kr., efter Odense, regionens højeste udbud. Hermed står turismen også kun for 0,7 pct. af det samlede udbud i Esbjerg og har som erhverv mindst betydning af Region Syddanmarks kommuner efter Vejen Kommune. Med andre ord fylder andre brancher her relativt mere end turismen. 6

10 Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Syddanmark, 2011 Kommerciel overnatning Turismeforbruget Ikke-kommerciel overnatning og endagsturisme mio. kr. I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark ,9 Region Syddanmark ,9 Sydvestjylland ,3 pct. Varde ,2 Vejle ,2 Odense ,2 Kolding ,7 Sønderborg ,3 Tønder ,1 Billund ,1 Esbjerg ,7 Middelfart ,5 Haderslev ,2 Aabenraa ,4 Fredericia ,2 Svendborg ,9 Nyborg ,6 Langeland ,5 Fanø ,4 Faaborg-Midtfyn ,4 Assens ,6 Nordfyns ,8 Kerteminde ,6 Ærø ,5 Vejen ,4 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. 1.2 Tyskerne vigtigste turismemarked i Sydvestjylland Turismen i de sydvestjyske kommuner er særligt kendetegnet ved tyske og danske gæster, der samlet står får hele 92 pct. af turismeomsætningen. Heraf bruger tyskerne i området knap mio. kr. (47 pct.) og danskerne godt mio. kr. (45 pct.). Tyskerne står i Sydvestjylland således for en klart større andel af turismeforbruget end, hvad tilfældet er i regionen (23 pct.) og især i hele landet (13 pct.). Omvendt betyder dansk turisme mindre relativt mindre i Sydvestjylland sammenholdt med regionen og landet som helhed. 7

11 Norge, Holland og Sverige er de næststørste udenlandske markeder i de fire sydvestjyske kommuner med hhv. 2, 2 og 1 pct. af omsætningen. De norske og svenske turister har større betydning i resten af regionen og i særlig grad i resten af landet, hvor normænd står for 7 pct. af omsætningen og svenskere 8 pct. Til gengæld betyder hollændere relativt mere i det sydvestjyske område end på landsplan. Som for de mange tyskere i området, er forklaringen formentlig af geografisk karakter, da det sydvestjyske grænseland ligger tættere på Tyskland og Holland end det øvrige Danmark og er lettere tilgængeligt. Tabel 1.2A Turismeforbrug fordelt på markeder, 2011 Turismeforbrug Fordeling af Sydvestjyllands turismeforbrug Fordeling af regionens turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug mio. kr. I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Norge Holland Sverige Storbritannien Schweiz Polen Øvrige lande Turister fra øvrige lande lægger kun omkring 2 pct. af turismeomsætningen i destinationen, hvilket er under niveauet for Region Syddanmark og Danmarks. Bilag 1A udspecificerer områdets turismeforbrug på alle nationaliteter for hver kommune. Tabel 1.2B viser yderligere, kommunevis, turismeforbruget i 2011 på de tre største markeder. Det bemærkes at de tyske gæster lægger flest penge i Varde, hvilket måske kan overraske, da både Esbjerg og Tønder Kommune ligger mere mod syd. Dog bruger de tyske gæster også store andele på Fanø og i Tønder. I Esbjerg Kommune står danskerne selv for godt 80 pct. af turismeomsætningen. pct. 8

12 Tabel 1.2B. Turismeforbrug og andel for 3 største markeder, 2011 mio. kr. pct. Esbjerg Danmark Tyskland 47 6 Holland 18 2 Fanø Tyskland Danmark Holland 3 1 Tønder Tyskland Danmark Norge 28 2 Varde Tyskland Danmark Norge Ferieturisme vigtigere end forretningsturisme Af tabel 1.3 ses, at langt størstedelen af turismeforbruget i Sydvestjylland skyldes ferierejser. I 2011 var ferieturismeforbruget således godt 3,6 mia. kr., svarende til 83 pct. af det samlede turismeforbrug. De resterende 17 pct. kan tilskrives forretningsrejsende. Danskerne står med 92 pct. for næsten al forretningsturisme i kommunerne. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Til gengæld står udenlandske feriegæster med godt 2,3 mia. kr. eller næsten to tredjedele for størstedelen af alt ferieturismeforbrug. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udland I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udland Bilag 1B specificerer yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr. nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål. Af de udenlandske forretningsgæster i området kommer flest fra Sverige, Tyskland og Storbritannien, målt på turismeforbrug, mens de ferierejsende primært er fra Tyskland, Norge og Holland. 9

13 1.4 Overnatninger i lejet feriehus bag størstedelen af forbruget Turismeforbruget i de fire sydvestjyske kommuner adskiller sig betydeligt fra resten af regionen og resten af landet, da feriehusgæsterne lægger flest penge. I dette "sommerhusområde" bruges der med 47 pct. af turismeforbruget på denne overnatningsform over dobbelt så meget som på regionsbasis og over tre gange så meget som på landsbasis. Derfor går også hele tre fjerdedele af turismeforbruget i Sydvestjylland til kommercielle overnatningsformer, hvilket er 15 pct. point mere end Region Syddanmarks andel og 22 mere end hele landets. Ellers har gæster med forretningsovernatninger på hotel næsthøjest turismeforbrug med godt en tiendedel af områdets samlede turismeforbrug. Denne andel er dog lavere end regionens og hele landets, som med en femtedel for begge er den største kategori. Herefter bruges i området med 8 pct. eller omkring 350 mio. kr. omtrent lige meget på camping og den ikke-kommercielle form eget feriehus. Andelen brugt på camping er en smule højere end i regionen og i landet, mens forbruget i eget feriehus er på landsniveau og relativt højere end andre steder i regionen. Ellers må det siges at endagsturisme 4, familie/venner og hotelovernatninger på ferie i Sydvestjylland ikke er lige så udtalt som i resten af regionen og landet, målt på turismeforbruget. Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2011, Sydvestjylland Turismeforbrug Fordeling for Sydvestjylland Fordeling for regionen Fordeling for hele landet mio. kr. I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt pct. Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning En ny undersøgelse af endagsturismen vil være færdig i første halvdel af

14 1.5 Turismeprodukterne fylder mest i turismeomsætningen En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ikke-turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. I Sydvestjylland viser analysen, jf. tabel 1.5, at forbruget fordeler sig ligeligt de tre produkttyper imellem. Turismeprodukterne fylder dog en anelse mere med 35 pct. og andre produkter lidt mindre med 32 pct. Koncentrationen af forbruget på turismeprodukter er dog en del lavere i de fire kommuner end i resten af landet, hvor 51 pct. af forbruget bliver brugt på turistprodukter. Til gengæld ligger detailhandel og især andre produkter hhv. 4 og 12 pct. point højere end, hvad fordelingen er for landet samlet set. I det sydvestjyske område bruger de danske gæster især penge på turismeprodukter som overnatning (14 pct.), lokal transport (10 pct.) og restaurant (10 pct.), men også på føde- og drikkevarer samt tobak (14 pct.) og andet detailhandel (11 pct.). Dette skyldes bl.a. danske erhvervsturister, der traditionelt bruger flest penge på selve overnatningen og transport. De udenlandske turister har en anden sammensætning af forbrug med en lavere andel på turismeprodukter (21 pct.). En langt større andel af forbruget går således til andre produkter (47 pct.) som f.eks. dækker over kategorierne boligbenyttelse og ejendomsmægler, energi og vandforsyning og anden personlig service. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Sydvestjylland, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Bilag 1D viser forbruget i hver kommune opdelt på produkter. Også her er der en kommunevis variation. Turisterne i Esbjerg har bl.a. pga. de mange forretningsrejsende størst forbrug på de klassiske turismeprodukter med en andel på 76 pct. På Fanø bruges i denne kategori kun 17 pct. Hermed ser der ud til at være en sammenhæng mellem de mange overnattende i feriehuse i f.eks. Fanø og Varde Kommune og den relativt store andel til detailhandel og andre produkter. 11

15 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i de fire sydvestjyske kommuner. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel Værditilvæksten højere end regions- og landsgennemsnittet En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). I de fire sydvestjyske kommuner udgør den turismeskabte værditilvækst næsten 2,2 mia. kr. inklusiv afledte effekter. Dette svarer til en andel på 4 pct. af områdets samlede værditilvækst, hvilket er 1,2 pct. point over regions- og 1,4 pct. point over landsgennemsnittet. I forhold til Region Syddanmark står de fire kommuner således for knap 27 pct. af den turismeskabte værditilvækst. Turismens relativt høje andel af den samlede værditilvækst i det sydvestjyske område er trukket af kommunerne Fanø (37,1 pct.), Varde (8,7 pct.) og Tønder (6,5 pct.). I Region Syddanmark er dette hhv. den største, tredjestørste og fjerdestørste andel. Selvom der skabes relativt meget værdi af turismen i Varde, skal det nævnes, at den samlede værditilvækst for alle erhverv i de fire kommuner, med undtagelse af Esbjerg, er forholdsvis lav sammenlignet med regionens øvrige kommuner. I alle erhverv skabes, måske ikke overraskende, størst værditilvækst i Odense og Esbjerg. Man kan altså sige, at turismens betydning her ikke er lige så stor. 12

16 Tabel 2.1. Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmark, 2011 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark ,6 Region Syddanmark ,8 Sydvestjylland ,0 pct. Varde ,7 Odense ,5 Vejle ,8 Kolding ,4 Tønder ,5 Sønderborg ,1 Billund ,9 Esbjerg ,1 Middelfart ,3 Haderslev ,0 Fredericia ,8 Aabenraa ,8 Svendborg ,6 Langeland ,8 Nyborg ,0 Fanø ,1 Faaborg-Midtfyn ,9 Assens ,0 Nordfyns ,0 Kerteminde ,7 Ærø ,6 Vejen ,6 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. 2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene. Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Af de sydvestjyske kommuners samlede turismeafledte værditilvækst på 2,2 mia. kr. stammer 470 mio. kr. (22 pct.) fra turismeerhvervene. Dette er 10 pct. point under lands- og regionsniveauet. Blandt turismeerhvervene i de fire kommuner stammer 10 pct. fra overnatningsstederne, mens 7 pct. stammer fra restauranter og værtshuse. Transportvirksomheder samt kultur, forlystelser og sports bidrag med 2 pct. af den turismeskabte værditilvækst er også lidt lavere end i regionen generelt og på landsplan, mens rejseservice er på niveau. 18 pct. af den turismeafledte værditilvækst i de sydvestjyske kommuner kan tilskrives detailhandlen, hvilket er på samme niveau som for regionen og Danmark. 13

17 Det skal dog nævnes, at den største gruppe med hele 60 pct. er andre brancher, der dækker over en bred vifte af erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje 5 (21 pct.), erhvervsservice 6 (7 pct.) og andre herunder bl.a. finans og forsikring, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service. Kategorien ejendomsmæglere, bolig- og husleje ligger for området 8-9 pct. point over regions- og landsgennemsnittet. Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Sydvestjylland, 2011 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Sydvestjylland Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Bilag 2A viser værditilvæksten fordelt på brancher for de fire kommuner separat. Her ses det bl.a., at der skabes relativt mest værditilvækst af turismen i turismeerhvervene i Esbjerg med en andel på 45 pct. I de tre øvrige kommuner skabes mellem 12 og 21 pct. af den turismeskabte værditilvækst i de klassiske turismebrancher til gengæld skaber turismen relativt mere værdi inden for detailhandel og andre brancher. Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i området. Her viser analysen, at effekten af en million kr. i turismeforbrug er anledning til kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i området er således 0,495, hvilket er en smule over landsgennemsnittet på 0,482. pct. 5 Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå i turismeerhvervet. 6 Dækker bl.a. over udlejning af biler. 14

18 2.3 Turisme skaber job i Sydvestjylland Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser her kaldt turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen skaber i de fire sydvestjyske kommuner gennem direkte og afledte effekter årsværk, hvilket er en femtedel af Region Syddanmarks turismeskabte årsværk. I Sydvestjylland var der i fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisterne i de fire kommuner skabte 5,1 pct. af kommunernes samlede beskæftigelse. Dette er højere end regionssnittet på 4,4 pct. og landsgennemsnittet på 4,3 pct. Igen er Fanø, Varde og Tønder mest afhængige af turismens effekter i området, idet hhv. 38,6, 8,8 og 8,5 pct. af alle job (årsværk) i kommunerne er skabt af turismen. Esbjerg er mindre afhængig af turismens jobskabelse, da 2,3 pct. af alle årsværk i kommunerne er turismeskabte. Dette er den laveste andel i Region Syddanmark efter Vejen. I regionen skabes ellers mange job i Odense, Vejle og Kolding, som alle har flere turismeskabte job end Vardes 1.933, men langt flere beskæftigede pr. kommune. 15

19 Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Syddanmark, 2011 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark ,3 Region Syddanmark ,4 Sydvestjylland ,1 pct. Odense ,0 Vejle ,0 Kolding ,9 Varde ,8 Sønderborg ,9 Tønder ,5 Middelfart ,3 Billund ,8 Esbjerg ,3 Fredericia ,9 Nyborg ,8 Svendborg ,1 Haderslev ,9 Aabenraa ,6 Langeland ,6 Assens ,8 Faaborg-Midtfyn ,0 Fanø ,6 Nordfyns ,7 Kerteminde ,3 Vejen ,8 Ærø ,0 2.4 Turismen skaber job i turismeerhverv og andre brancher Turismen skaber med godt årsværk (39 pct.) i området flest job i "andre brancher" og med godt (35 pct.) i turismebrancherne. Sammenlignes disse andele med de tilsvarende andele for hele Region Syddanmark og hele landet, når man til konklusionen, at turismen i Sydvestjylland betyder relativt mere for detailhandel og andre brancher og relativt mindre for de klassiske turismeerhverv. Inden for turismeerhvervet skabes mest beskæftigelse på overnatningssteder (15 pct.) og restauranter og værtshuse (13 pct.). Turismen skaber dog relativ få årsværk inden for selve turismeerhvervene sammenholdt med resten af Danmark og Region Syddanmark, da netop andelene til disse kategorier især her er højere. 16

20 Turismen skaber derudover godt årsværk inden for detailhandel i de fire sydvestjyske kommuner inklusiv afledte effekter, der relativt set er 5 pct. point vigtigere i jobskabelsen end for regionen og 4 pct. point vigtigere end for landet som helhed. Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Sydvestjylland, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Sydvestjylland Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. Beskæftigelses-multiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. For de fire kommuner var denne multiplikator 1,2 i For hver million kr. der bliver brugt af turister i området, vil der således skabes godt 1,2 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget regnes med. Turismen er således lidt mindre beskæftigelsesintensiv i Sydvestjylland end i hele Danmark, hvor der i gennemsnit skabes 1,4 job af en million kr. i turismeforbrug. Dette kan fx skyldes, at de turismebeskæftigede i de fire kommuner ligger en større andel af forbruget i brancher, der ikke er så beskæftigelsesintensive. Bilag 2B viser yderligere beskæftigelseseffekterne afledt af turisme pr. sydvestjyllandsk kommune. For Esbjerg og Tønder skabes med andele på hhv. 42 og 39 pct. flest job inde for turismeerhvervene. For Fanø og Varde er detailhandel relativt vigtig med høje andele på hhv. 36 og 30 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse. 2.5 Skatteindtægter på godt 1,4 mia. kr. Dansk turisme skaber offentlige indtægter i de sydvestjyske kommuner på over 1,4 mia. kr. Heraf går 1,1 mia. kr. eller 77 pct. til vareskatter, herunder især moms med 691 mio. kr. 17

21 Personskatterne beløber sig til 328 mio. kr., hvoraf lidt over halvdelen går til kommuneskatter. Mens personskatter afledt af turismeforbruget betyder lidt mindre relativt i de sydvestjyske kommuner sammenholdt med Region Syddanmark og hele Danmark, betyder vareskatter, særligt vareafgifter/punktafgifter, lidt mere, hvilket skal ses i sammenhæng med den forholdsvist store turismeafledte detailhandel i de fire kommuner. Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen i Sydvestjylland, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Sydvestjylland Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. I alt Personskatter Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Statsskatter Vare-, moms og selskabsskatter Moms/merværdiafgift Vareafgifter/punktafgifter Selskabsskatter Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. 2.6 Turismeafledte skatteindtægter større betydning end andre steder i landet Af tabel 2.6 fremgår det, at turismen skaber 5,8 pct. af de fire sydvestjyske kommuners samlede skatteprovenu, hvilket er 1,8 pct. point over landsniveauet, og 1,9 pct. point over niveauet i Region Syddanmark. Dette skyldes især moms, vare- og selskabsskatters andel på 10,3 pct., som er betydeligt højere end både regions- og landsgennemsnittet, der ligger på hhv. 6,8 pct. og 6,6 pct., hvilket igen skal ses i sammenhæng med detailhandlen. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,33. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår de fire sydvestjyske kommuner, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på kr. svarende til omkring en tredjedel. pct. 18

22 Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Sydvestjylland, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr. Sydvestjylland Fordeling for Region Syddanmark pct. Danmark* I alt ,8 3,9 4,0 Personskatter 328 2,3 1,9 2,1 Kommuneskatter 169 2,4 2,0 2,2 Kirkeskatter 6 2,4 2,0 2,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 54 2,5 2,0 2,2 Statsskatter 100 2,1 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter ,3 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift ,8 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 309 9,3 6,4 6,3 Selskabsskatter ,3 3,4 3,2 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. *Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra Bilag 2C udspecificerer skatteindtægterne for hver af de fire kommuner. Sammenlignet med skatteindtægter fra andre brancher fylder de turismeafledte forholdsvis meget i Fanø, Tønder og Varde både, hvad angår personskatter og moms, vare- og selskabsskatter. Det modsatte er tilfældet for Esbjerg Kommune, hvis der sammenlignes med regionen og hele landet. 19

23 Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Kapitel 3 viser kapaciteten, udviklingen i overnatningsproduktet og antallet af overnatninger i de fire kommuner i Sydvestjylland jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og den kommunevise detaljeringsgrad er på nogle områder begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. Kapitlet vedrører år 2012 samt hvor det har været muligt at vise udviklingen indtil år Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med min. 25 huse. 3.1 Stigning i overnatningskapaciteten på hoteller og campingpladser Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder registeret af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke samtlige overnatningssteder, hvorfor vandrerhjem ikke er med. Campingpladser er klart overnatningsformen med størst kapacitet i området. I 2012 var der ifølge Danmarks Statistik således sengepladser i de fire kommuner. Dette er en stigning på 6,5 pct. siden I området har feriecentre næststørste kapacitet med pladser. Siden 2008 er dette ikke den store ændring, hverken i sengepladser eller indberettende virksomheder. Sengepladser på hoteller er siden 2008 steget med 10,3 pct. til i 2012 i takt med antallet af hoteller med over 40 sengepladser er steget fra 22 til 24. Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Sydvestjylland Antal senge I alt Hotel Feriecenter Camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder 3 I alt Hotel Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne (pladser) Note: 1: Opgjort pr. juni. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 20

24 3.2 Områdets sommerhuse En anden vigtig del af overnatningskapaciteten er områdets sommerhuse. I tabel 3.2 er det beregnet, hvor mange af områdets sommerhuse og de godt potentielle udlejningsuger, der faktisk blev udlejet kommercielt i Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket giver den samlede kapacitet til rådighed. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101 og medregner derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik medregnes under feriecentre. Antallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks feriehusstatistik. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på sommerhusene i kommunen. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede kapacitetsudnyttelse i kommunerne. Beregningen viser, at der i 2012 blev udlejet husuger i de fire sydvestjyske kommuner eller 26,2 pct. af den potentielle kapacitet i området. I området har Tønder største udlejningsprocent med 33,2, mens Fanø (18,5 pct.) har den laveste. Det bemærkes også, at Esbjerg Kommune, trods sin størrelse, har områdets laveste antal sommerhuse med 410. Flest sommerhuse findes i Varde med Tabel 3.2. Udlejning af feriehuse, 2012 I alt Esbjerg Fanø Tønder Varde Sommerhuse, antal Udlejede husuger Udlejningsuger til rådighed Kommerciel udlejningspct. 26,2% 28,8% 18,5% 33,2% 27,0% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Udover den kommercielle sommerhusudlejning vil der naturligvis være en belægning af sommerhusene i form af eget og lånt sommerhus. Kigges på udviklingen i udlejede husuger, ses af tabel 3.3 en stor stigning i Esbjerg på 22,7 pct. fra 2011 til Tønder og Varde viser tilsvarende vækstrater på 3,5 og 2,7 pct., mens der i perioden har været 0,5 pct. færre udlejede husuger på Fanø. Tabel 3.3. Udviklingen i udlejede husuger Udvikling (pct.) I alt ,9 Esbjerg ,7 Fanø ,5 Tønder ,5 Varde ,7 21

25 3.3 Flest overnatninger i feriehuse I 2012 blev der foretaget knap 6,2 mio. kommercielle overnatninger i de fire sydvestjyske kommuner inklusiv feriehusovernatninger, hvilket er en fremgang i forhold til 2011 på 1,8 pct. Overnatninger i lejede feriehuse dominerer klart med 4 mio. eller næsten to tredjedele af det samlede antal kommercielle overnatninger svarende til 3,2 pct. flere end i Pga. denne store volumen kan der være store kommunale forskelle i udviklingen på, om man tager lejede feriehuse med i betragtning. Camping er næststørste overnatningsform med 1,3 mio. eller 21 pct. af alle områdets kommercielle overnatninger. Herefter tegnede feriecenterovernatninger sig for knap i 2012 efterfulgt af overnatninger på hoteller. Her skal bemærkes, at hotelovernatningerne i forbindelse med forretning steg med 12 pct., mens hotelovernatningerne i forbindelse med ferie faldt 4,2 pct. i forhold til Overnatninger på vandrerhjem og i lystbådehavne kommer på de følgende pladser med relativt små andele af det kommercielle overnatningstal. Til gengæld har disse former oplevet relativt kraftig vækst inden det sidste år. Overnatninger i øvrige former og endagsturisme fylder også en del, men er opgjort med større usikkerhed (se evt. afsnit 4.2), da tallene er af ældre dato og videreført. Derfor betegnes disse af Danmarks Statistik ikke som officielle og skal tages med et gran salt. Der er dog ingen tvivl om, at overnatninger i eget feriehus og endagsturisme i området har en vis volumen. Tabel 3.4. Overnatninger fordelt på overnatningsformer i Sydvestjylland, 2012, samt udvikling i forhold til 2011 Overnatninger Fordeling (pct.) Udvikling (pct.) I alt ,2 Kommercielle ,8 Hotel ,0 - ferie ,2 - forretning ,0 Feriecenter ,5 Camping ,9 Vandrerhjem ,8 Lystbådehavne ,5 Lejet feriehus ,2 Øvrige ,0 Eget feriehus ,0 Lånt sommerhus ,0 Festival ,0 Bondegårde ,0 Familie/venner ,0 Endagsturister - ferie ,0 Gæsterne i de nævnte overnatningsformer har et meget forskelligt forbrug, idet forretningsgæster f.eks. typisk bruger mange flere penge pr. døgn end andre gæster. Derfor forskydes betydningen mellem overnatningsformerne, når de måles på forbrug, så camping og feriecenter kommer før hotel målt i overnatninger. 22

26 3.4 Stigning i det samlede overnatningstal siden 2009 Siden 2009 er antallet af kommercielle overnatninger i området steget. Fra 2011 til 2012 steg overnatningstallet med 1,8 pct. til Dette dækker over stigninger Esbjerg, Tønder og Varde på 2-6 pct. i perioden, men også et fald på Fanø på 6,9 pct. Med undtagelse af Fanø ser det således ud til, at området er kommet sig over 2010, hvor de fleste kommuner oplevede det laveste antal overnatninger siden Tabel 3.5. Udvikling i antal kommercielle overnatninger i Sydvestjylland Udvikling (pct.) I alt ,8 Esbjerg ,7 Fanø ,9 Tønder ,8 Varde ,2 Målt på overnattende gæster udgør danskerne en større turistgruppe end udlændinge i de fire kommuner. Således var næsten to tredjedele af de overnattende i området i 2012 danskere svarende til 1,4 mio. overnatninger, hvis man kigger bort fra feriehusovernatninger. Esbjerg, Varde og Tønder er alle mere afhængige af danske overnatninger med andele på hhv. 73, 65 og 61 pct., mens Fanø har flere udenlandske end danske overnatninger med en fordeling på Ikke overraskende er tyske gæster stærkest repræsenteret i Sydvestjylland blandt udenlandske overnatninger med næsten tre fjerdele i Herefter følger, hollandske, norske og svenske gæster med andele af det udenlandske marked på hhv. 7, 6 og 3 pct. Kigges på udviklingen bemærkes det, at antallet af udenlandske overnatninger (eksklusiv feriehuse) i de fire kommuner er faldet med 4,2 pct., mens antallet af danske overnatninger er steget med 1,5 pct. Samlet set giver dette et lille fald på 0,6. Med andre ord afhænger udviklingen altså meget af overnatninger i feriehuse. Den negative udvikling for udenlandske overnatninger er fælles for de fire kommuner, men stærkest knyttet til udviklingen i Varde, som står for 46 pct. af områdets samlede overnatninger. Der har således samlet set været tilbagegang for de fire største udenlandske markeder. Dog har turister fra Storbritannien og andre lande rettet en smule op på denne tendens i især i Esbjerg og Tønder. 23

27 Tabel 3.6. Registrerede overnatninger fordelt på nationalitet, 2011, samt udviklingen , Sydvestjylland (eksklusiv feriehuse) I alt Udv. (pct.) Esbjerg Udv. (pct.) Fanø Udv. (pct.) Tønder Udv. (pct.) Varde Udv. (pct.) I alt , , , , ,0 Danmark , , , , ,0 Udlandet , , , , ,0 Tyskland , , , , ,4 Holland , , , , ,3 Norge , , , , ,4 Sverige , , , , ,3 Storbrittanien , , , , ,2 Andre lande , , , , ,5 3.5 Turismesæsonen Turismen er sæsonbetonet i de sydvestjyske kommuner. Til sammen foretoges 63 pct. af overnatningerne i de sommermåneder juni, juli og august samt maj i Inden for hver overnatningsform er fordelingen over året lidt mere forskellig. Mens camping, lystbådehavne og feriegæster på hotel og vandrerhjem er stærkt koncentreret om midt- og sensommeren, er forretningsgæster på hotel spredt mere ud over året med højsæson i efteråret. For overnattende i feriehuse kan man tale om "højsæson" i juli/august og "skuldersæson" i maj og oktober. Tabel 3.7 Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Sydvestjylland, 2012 Alle Hotel ferie forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavn e jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Note: Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 24

28 Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for de fire kommuner i Sydvestjylland. Det indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunerne, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2011 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen. For at give et komplet billede af turismen i regionen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011 (VisitDenmark, 2013). 4.1 Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke 25

29 overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden dvs. set fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og andet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at kommuner med få overnatningsmuligheder, men mange attraktioner, kan have stor 26

30 tiltrækningskraft på turister, der overnatter eller bor i en anden kommune. Disse vil, alt andet lige, undervurderes i opgørelserne og vice versa. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 27

31 4.2 Efterspørgselskilder Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medl. Lystbådehavne Kommuner Totaltælling (betalte) (frivillig) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Landsdele Totaltælling min. 25 disponible huse Overnatning Komplet Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed Hotel Kommuner Totaltælling Overnatningsstatistikken Danmark Statistik* 2011 Lille min. 40 senge Feriecentre Kommuner Totaltælling min. 40 senge Overnatningsstatistikken Danmarks Statistik 2011 Lille Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister og CCNs BREA analyse fra 2011 Bondegårds-ferie Amter Totaltælling Indberetninger til medl. af DL Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Danmarks Statistik* 2011 Lille Danmarks Statistik 2011 Lille Danmarks Statistik 2011 Lille Danmarks Statistik* 2011 Lille VisitDenmark og CNN/WOCO 2011 Medium Dansk Landboferie 2003 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium National Stikprøve Undersøgelse Institut for grænseregionsforskni ng 2003 Stor Amter Stikprøve Ferie- og Danmarks Statistik 2004 Stor Forretningsrejsende National Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende * VisitDenmark opregner for små enheder. Danmarks Statistik 2006 Stor Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2004 Medium 28

32 Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Tabel 4.2 Kilder til forbrug Overnatnings-form Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Krydstogt krydstogtskommuner CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Eget feriehus Lånt feriehus Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Amter Amter Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende WOCO/CNN 2011 Medium Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Medium 2006 Medium 2006 Medium Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium National Amter National Amter Amter * Opregnet til 2011-priser Undersøgelse Ferie- og forretningsrejsende Beregnet fra udbudssiden Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende Institut for grænseforskning Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Stor 2004 Stor 2006 Stor 2005 Medium 2005 Medium Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. I denne rapport anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. 29

33 Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. Fx vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes: Multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens 30