Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark"

Transkript

1 Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse

2 Turismens økonomiske betydning for Region Syddanmark Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark August 2013 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Denmark Media Center Fotograf: Niclas Jessen Forfatter: Martin Fonnesbech-Sandberg Analysemedarbejder i VisitDenmark VisitDenmark 2013 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

3 Indhold SAMMENFATNING... 4 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR REGION SYDDANMARKS FEM DESTINATIONER... 4 BAG OM RAPPORTEN... 7 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I REGION SYDDANMARK VARDE ER REGIONENS STØRSTE TURISMEKOMMUNE STØRST FORBRUG FRA INDENLANDSK TURISME FERIETURISME VIGTIGERE END FORRETNINGSTURISME HOTELOVERNATNINGER I FORBINDELSE MED FORRETNING BAG STØRSTEDELEN AF FORBRUGET TURISMEPRODUKTERNE FYLDER MEST I TURISMEOMSÆTNINGEN KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VÆRDITILVÆKSTEN OVER LANDSGENNEMSNITTET TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER TURISME SKABER OVER JOB I REGION SYDDANMARK TURISMEN SKABER JOB I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER SKATTEINDTÆGTER PÅ 5,5 MIA. KR TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER STØRRE BETYDNING END ANDRE STEDER I LANDET KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN PÅ HOTELLER OG CAMPINGPLADSER VARDE ER REGIONENS STØRSTE SOMMERHUSOMRÅDE FLEST OVERNATNINGER I LEJEDE FERIEHUSE LILLE STIGNING I DET SAMLEDE OVERNATNINGSTAL SIDEN LILLE TILBAGEGANG I BÅDE DANSKE OG UDENLANDSKE KOMMERCIELLE OVERNATNINGER TURISMESÆSONEN KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER DATAKILDER EFTERSPØRGSELSKILDER ÆNDRINGER I METODEN SIDEN BILAG BILAG 0A. OVERSIGT OVER REGION SYDDANMARKS DESTINATIONER BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER OG KOMMUNER, BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, DESTINATION FYN, BILAG 2A. AFLEDTE VÆRDITILVÆKST-EFFEKTER PR. KOMMUNE BILAG 2B. AFLEDTE BESKÆFTIGELSESEFFEKTER PR. KOMMUNE BILAG 2C. AFLEDTE SKATTEEFFEKTER PR. KOMMUNE BILAG 3A. KAPACITETSUDVIKLINGEN I OVERNATNINGSFACILITETER, BILAG 3B. KOMMERCIELLE OVERNATNINGER FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER, 2012, SAMT UDVIKLING I FORHOLD TIL BILAG 3C. REGISTREREDE OVERNATNINGER FORDELT PÅ NATIONALITET, 2012, SAMT UDVIKLINGEN

4 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Region Syddanmarks fem destinationer Turisterne i Region Syddanmarks fem destinationer Fyn, Sønderjylland, Sydvestjylland, Lillebælt og Legoland Billund Resort 1 brugte i 2011 i alt for næsten 17 mia. kr. og foretog 14 mio. registrerede overnatninger i Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget knap 8,2 mia. kr. i værditilvækst, 5,5 mia. kr. i skatteindtægter og over job i regionen i Herved står turismen bag 2,8 pct. af al værditilvækst og 4,4 pct. af alle job i Region Syddanmarks kommuner. Effekten af turismeforbrug er stor, viser rapporten. Når regionen opnår én million kroner i ekstra turismeforbrug er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,5 job (årsværk), kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. 2 Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i regionen og de fem destinationer og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i området og af betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten at: Størstedelen af turismeforbruget i området lægges i forbindelse med forretningsrejser på hotel. Medtages endagsturister på forretningsbesøg er en tredjedel af det samlede turismeforbrug dækket. Det relativt høje forbrug i forbindelse med forretningsturisme skyldes især fordelingen i destinationerne Lillebælt, Legoland Billund Resort og Fyn. Størstedelen af turismeforbruget i Sønderjylland foretages af endagsturister på ferie, mens der i destination Sydvestjylland lægges klart flest penge i forbindelse med lejet feriehus. Der er dog også store kommunale forskelle i turismeforbruget, da f.eks. turister på Langeland lægger flest penge på festival, og turister på Ærø lægger flest penge i lystbådehavne. Region Syddanmark står for 21 pct. af Danmarks turismeforbrug. Varde og Vejle Kommune er områdets største målt på turismeforbrug med andele på hhv. 11 og 9 pct. af Region Syddanmarks samlede turismeforbrug. Mht. registrerede overnatninger i området, inklusiv feriehuse, er Varde og Tønder de største kommuner med hhv. 3,5 og 1,4 mio. i 2012 svarende til 25 og 10 pct. af Region Syddanmarks overnatningstal. Danske gæster står for 62 pct. af turismeforbruget, mens udenlandske gæster står for 38 pct. af kommunernes samlede turismeforbrug. Af det udenlandske forbrug kommer 60 pct. fra tyskere, 9 pct. fra nordmænd og 6 pct. fra svenskere. Kigges på overnatninger er kun 49 pct. danskere, mens 76 pct. af de udenlandske overnatninger er tyske, 6 pct. er norske og 5 pct. er hollandske. Svenske gæster fylder ligeledes 5 pct. 1 Se bilag 0A eller tabel 1.1 for kommunal opdeling af destinationerne. 2 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende Region Syddanmarks kommuner til gode f.eks. går nogle af skatteindtægterne til staten. 4

5 Region Syddanmark Fyn Sønderjylland Sydvestjylland Lillebælt Legoland Billund Resort Turismen som erhverv i Region Syddanmark er på niveau med den øvrige del af landet med en andel på 1,9 pct. af områdets samlede udbud af varer og tjenester. Især destination Sønderjylland trækker op. Turisterne bruger, som følge af den store andel af forretningsrejsende, relativt mange penge på turismeprodukter som overnatning og lokal transport under opholdet. Oversigtstabel 1. Regions Syddanmark og destinationer, 2011 Turismeforbrug, mio. kr Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 1,9 1,7 2,3 2,0 1,8 2,0 Største markeder, 2011 Danmark Tyskland Norge Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2011 Hotel forretning Lejet feriehus Hotel ferie Note 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i kommunen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport. Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i de 22 kommuner og giver også anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Især i Varde, Odense og Vejle Kommune skaber turismen stor værdi og mange job. Odense Kommune er størst i Region Syddanmark mht. flest job skabt af turismen (3.100 job) og næststørst mht. turismeafledt værditilvækst (750 mio.). I Varde skaber turismen med 992 mio. kr. størst værditilvækst og fjerdeflest flest job (1.933). Inklusiv afledte effekter står turismen i Region Syddanmark samlet bag knap job, svarende til 4,4 pct. af kommunernes samlede beskæftigelse. Værditilvæksten 3 skabt af turisme beløber sig til næsten 8,2 mia. kr. svarende til 2,8 pct. af kommunernes totale værditilvækst. 3 Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Svarer til BNP i basispriser eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. 5

6 Region Syddanmark Fyn Sønderjylland Sydvestjylland Lillebælt Legoland Billund Resort Det turismeafledte skatteprovenu regionen er på i alt 5,5 mia. kr., hvoraf 797 mio. kr. er kommuneskatter. Turismens andel af det samlede kommuneprovenue udgør 3,9 pct. Oversigtstabel 2, Samfundsøkonomiske, afledte effekter, 2011 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr Andel af samlet værditilvækst, pct. 2,8 2,4 3,2 3,5 2,5 2,6 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af Region Syddanmarks beskæftigede, pct. 4,4 3,9 4,6 4,4 5,0 4,6 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr Turismens andel af samlet provenu, pct. 3,9 3,2 5,2 5,1 3,4 3,6 Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter Regionens kommuner er kendetegnet af forskellig form for turisme. Overnatninger i lejet feriehus fylder 41 pct., mens campingovernatninger fylder 29 pct. af områdets kommercielle overnatninger. I forhold til det øvrige Danmark er der en smule flere udenlandske turister i området, således flere tyskere og hollændere, men til gengæld færre nordmænd og svenskere. Ser man på antallet af kommercielle overnatninger, har regionen tidligere haft flere turister end der var i Således toppede overnatningstallet i 2011 og faldt siden med 1,1 pct. til Den negative udvikling ses i mange kommuner. Faldet skyldes en mindre tilbagegang af danske overnatninger, men også af udenlandske fra alle hovedmarkeder fra 2011 til Dog trækker udviklingen i kommuner som Varde og Tønder i den anden retning. Tilbagegangen i antallet af overnatninger skyldes især, at camping og feriecenter som overnatningsform på det seneste tilsyneladende er blevet mindre populært i området, mens både overnatninger i lejet feriehus og på hotel er gået frem. Det samlede overnatningstal for Region Syddanmark ligger en smule over 2008-niveauet takket være en kraftig stigning i Billund Kommune fra 2008 til Da turismen i Region Syddanmark især er kendetegnet ved en høj koncentration af overnatninger i lejede feriehuse og på campingpladser, er det ikke overraskende, at sommermånederne er langt den vigtigste del af turistsæsonen. 6

7 Bag om rapporten Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen i Region Syddanmarks fem destinationer og 22 kommuner. Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab for 2011 og den økonomiske model LINE, opereret af Center for Regional og Turismeforskning, ligeledes for år Derudover inddrager rapporten oplysninger vedrørende år 2012 om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i kommunerne med udgangspunkt i de pr. august 2013 mest aktuelle økonomiske nøgletal. I forhold til tidligere års udgaver af destinationsrapporter, afløser rapporten den seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning fra På grund af metode-, data og klassifikationsændringer er det ikke muligt at sammenligne tallene i nærværende rapport med tidligere rapporter. Ændringerne gør endvidere, at denne rapport kun indeholder forbrugstal for 2011 og ikke nogen tidsserie. Ændringerne i forhold til tidligere destinationsrapporter med forbrugstal fra 2010 er beskrevet i detaljer i metodekapitlet. Her skal blot de vigtigste nævnes. Der er implementeret nye døgnforbrug fra turistundersøgelsen 2011, og der er foretaget metodeændring omkring behandlingen af udenlandske gæsters forbrug af lokaltransport. Denne øger den udenlandske turismeomsætning med 2 mia. kr. på landsplan. Rapporten implementerer herudover nye branchekoder, DB07, og varegrupperinger. Derfor har rapporten kun mulighed for at redegøre for udviklingstendenser mht. antal overnatninger. For en mere detaljeret redegørelse af kilder, metode og ændringer siden 2010-modellen henvises til kapitel 4 samt til rapporten Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011 ( 7

8 Kapitel 1. Turismeforbruget i Region Syddanmark Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i de 22 kommuner i Region Syddanmarks fem destinationer. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Varde er regionens største turismekommune De 22 kommuner i Region Syddanmark står tilsammen for lidt under 17 mia. kr. i turismeforbrug eller 21 pct. af hele landets. Heraf udgør turismeforbruget i destination Fyns ni kommuner knap 4,7 mia. kr. og godt 3,8 mia. kr. i destination Sønderjyllands fire kommuner. Legoland Billund Resort er regionens mindste destination med et turismeforbrug på 2,6 mia. kr. fordelt på tre kommuner. Med lidt over 1,9 mia. kr. i samlet turismeforbrug i 2011 tegner Varde sig som den vigtigste kommune i regionen. Herefter følger Vejle med knap 1,6 mia. kr. og Odense med godt 1,5 mia. kr. Kerteminde, Ærø og Vejen har laveste turismeforbrug i området med hhv. 236, 119 og 118 mio. kr. Tabel 1.1 og figur 1.2 indeholder også turismeforbruget for Region Syddanmarks øvrige kommuner sammenholdt med den samlede produktion i hver kommune. Figur 1.1. Turismeforbruget i Region Syddanmark 8

9 Som det fremgår af tabel 1.1 lægger turisterne i Region Syddanmark flest penge i forbindelse med de kommercielle overnatningsformer. Dette skyldes særligt forbrugsmønstret i destination Sydvestjylland og Legoland Billund Resort med kommuner som Varde, Billund, Fanø og Vejen. Sønderborg, Haderslev og Aabenraa, som alle tilhører destination Sønderjylland, er de eneste kommuner i regionen, hvor størstedelen af turismeforbruget går til ikke-kommercielle overnatningsformer som familie/venner eller endagsturisme. I Region Syddanmark bruges samlet set hhv. 10,3 og 6,7 mia. kr. på kommerciel og privat overnatning, hvilket er en fordeling. Dette er en lidt højere andel, der bliver brugt på kommercielle overnatninger i forhold til hele landets tilsvarende fordeling på Turismens betydning for den økonomiske aktivitet i området er på samme niveau som for hele landet. Turisternes omsætning på landsplan og i Region Syddanmark står for 1,9 pct. af det samlede udbud af varer og tjenester i landet og regionen hhv. Størst relativ betydning i området har turismen i Sydjylland, hvor kommuner som Fanø, Varde og Tønder trækker gennemsnittet op med andele på hhv. 25,4, 5,2 og 4,1 pct. Men også på Fyn trækker kommuner som Langeland og Nyborg snittet op med andele på hhv. 6,5 og 3,6 pct. Generelt kan man i disse kommuner sige, at turismen betyder relativt mere for kommunernes samlede økonomi. På denne baggrund er Fanø således den kommune i landet, hvor turismen betyder mest. Odense har regionens største produktion med et samlet udbud på knap 126 mia. kr. Hermed står turismen også kun for 1,2 pct. af det samlede udbud i Odense. I Region Syddanmark er denne andel kun lavere i Vejen og Esbjerg. Med andre ord har turismen som erhverv på disse kanter mindre betydning, da andre brancher fylder relativt mere. Figur 1.2. Turismeforbrug og turismeandel af samlet udbud i Region Syddanmarks destinatoner,

10 Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Syddanmarks destinationer, 2011 Kommerciel overnatning Turismeforbruget Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark ,9 Region Syddanmark ,9 Fyn ,7 Odense ,2 Svendborg ,9 Nyborg ,6 Langeland ,5 Faaborg-Midtfyn ,4 Assens ,6 Nordfyns ,8 Kerteminde ,6 Ærø ,5 Sønderjylland ,3 Sønderborg ,3 Tønder ,1 Haderslev ,2 Aabenraa ,4 Sydvestjylland ,0 Varde ,2 Esbjerg ,7 Fanø ,4 Lillebælt ,8 Kolding ,7 Middelfart ,5 Fredericia ,2 Legoland Billund Resort ,0 Vejle ,2 Billund ,1 Vejen ,4 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. 1.2 Størst forbrug fra indenlandsk turisme Turismen i Region Syddanmarks kommuner er særligt kendetegnet ved danske gæster, der samlet står får 62 pct. af turismeomsætningen eller 10,6 mia. kr. Dette er 3 pct. point mere end landsgennemsnittet. Tyskland er største udenlandske marked med 3,8 mia. kr. svarende til 23 pct. af den samlede omsætning. Tyskerne i Region Syddanmark står således for en 10 pct. point højere andel af turismeforbruget end, hvad tilfældet er i hele landet (13 pct.). Dette er 10

11 måske ikke overraskende, da mange kommuner i regionen ligger tættere på den tyske grænse særligt i destinationerne Sydvestjylland og Sønderjylland. Norge, Sverige og Holland er de næststørste udenlandske markeder i regionen med hhv. 4, 2 og 2 pct. af omsætningen. De norske og svenske turister har en større betydning i resten af landet, hvor normænd står for 7 pct. af omsætningen og svenskere 8 pct. Til gengæld betyder hollændere relativt mere i Region Syddanmark end på landsplan. Gæster fra Storbritannien, USA og øvrige lande lægger i regionen en smule lavere andel af turismeforbruget end, hvad der i gennemsnit lægges andre steder i landet. Ellers skiller destination Fyn sig ud ved at have relativt største andel af tyskere med 9 pct. af turismeforbruget, mens destination Legoland Billund Resort med 7 pct., relativt set, har største andel af norske og svenske gæster af de 5 destinationer. Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, Region Syddanmark og destinationer, 2011 Turismeforbrug Fordeling af Region Syddanmarks turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug Mio. kr. Pct. I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Norge Sverige Holland Storbritannien USA Øvrige lande Fyn Sønderjylland Sydvestjylland Lillebælt Legoland Billund Resort Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Norge Sverige Holland Storbritannien USA Øvrige lande

12 Bilag 1A udspecificerer områdets turismeforbrug på nationaliteter for hver kommune. Det ses bl.a., at det danske turismeforbrug er relativt størst i kommuner som Nyborg og Middelfart med andele på hhv. 86 og 83 pct. af det samlede turismeforbrug. I enkelte kommuner som Varde og Fanø dominerer det udenlandske turismeforbrug med andele på 67 og 65 pct. Heraf kommer klart størstedelen fra tyske gæster. 1.3 Ferieturisme vigtigere end forretningsturisme Af tabel 1.3 ses, at størstedelen af turismeforbruget i Region Syddanmark skyldes ferierejser. I 2011 var ferieturismeforbruget således godt 11,4 mia. kr. svarende til 67 pct. af det samlede turismeforbrug. De resterende 33 pct. kan tilskrives forretningsrejsende. Især i destination Sønderjylland og Sydvestjylland er ferieturismen dominerende med hhv. 85 og 81 pct. af det samlede forbrug. Det er også her udenlandske gæster samlet set lægger relativt mest med pct. Danskerne står med 93 pct. for næsten al forretningsturisme i kommunerne. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende 4 (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Udenlandske feriegæster står til gengæld med næsten 6 mia. kr. for 53 pct. af alt ferieturismeforbruget. Det bemærkes desuden, at destination Lillebælt er domineret af forretningsturisme med 53 pct. af det samlede turismeforbrug. 4 En ny undersøgelse af endagsturismen vil være færdig i første halvdel af

13 Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet I alt Forretningsrejser Ferierejser Region Syddanmark mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet Fyn I alt Danmark Udlandet Sønderjylland I alt Danmark Udlandet Sydvestjylland I alt Danmark Udlandet Lillebælt I alt Danmark Udlandet Legoland Billund Resort I alt Danmark Udlandet Bilag 1B specificerer yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr. nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål. De 7 pct. af det udenlandske turismeforbrug på forretningsrejser er spredt ud på mange nationaliteter. Af det udenlandske turismeforbrug på ferie kommer en tredjedel fra tyskere og 5 pct. fra nordmænd. 1.4 Hotelovernatninger i forbindelse med forretning bag størstedelen af forbruget Set i forhold til turismens overnatningsformer kommer størstedelen af turismeforbruget i regionen fra turister, der overnatter på hotel i forbindelse med forretning (20 pct.) eller i lejet feriehus (19 pct.). Blandt de såkaldt kommercielle overnatningsformer skaber turister på ferie på hoteller (8 pct.) og camping (7 pct.) ligeledes en betydelig omsætning i regionen. Sammenlagt står de kommercielle overnatningsformer for 60 pct. af turismeforbruget eller næsten 10,3 mia. kr., mens den ikke-kommercielle del står for 40 pct. svarende til godt 6,7 mia. kr. Under den ikke-kommercielle turisme er endagsturisme dominerende med 21 pct. af det samlede turismeforbrug. Herunder er 13 pct. forretning og 8 pct. ferie. Ellers er udgør overnatninger hos familie/venner 12 pct. af det samlede turismeforbrug. Sammenlignet med forbrugsmønstret i hele landet går en 7 pct. point højere andel af turismeforbruget til de kommercielle overnatningsformer lejet feriehus i Region Syddanmark. 13

14 Dette skyldes især en højere andel af forbrug på lejet feriehus på 6 pct. point og tilsvarende lavere andele på 5 og 3 pct. point hhv. fra endagsturister på ferie og overnatninger i eget feriehus i den ikke-kommercielle kategori. Som før nævnt går størstedelen af turismeforbruget i destination Lillebælt til forretningsturisme enten som hotel (32 pct.)- eller endagsbesøg (21 pct.). I Sønderjylland lægges godt halvdelen af forbruget i forbindelse med lejet feriehus. Også i destination Sydvestjylland fylder lejet feriehus med 20 pct. en del, men er overgået af endagsturisters forbrug i forbindelse med ferie (25 pct.). Herudover er forretningsturismen på hotel også særlig udbredt i Legoland Billund Resort (28 pct.) og på Fyn (23 pct.) i forhold til landsgennemsnittet. I destination Fyn bruges desuden 19 pct. af turismeforbruget på overnatninger hos familie/venner. Bilag 1C viser turismeomsætningen i hver kommune fordelt på overnatningsform. Der er store kommunale forskelle i forbrugsmønstret. F.eks. dominerer lejet feriehus som overnatningsform i Varde og Fanø. Billund er særligt afhængig af hotelovernatninger, mens der lægges en stor andel på festivallen på Langeland og i lystbåde på Ærø. I kommunerne Aabenraa, Haderslev og Sønderborg dominerer den ikke-kommercielle turisme, da relativt mange gæster lægger penge som endagsturister eller hos familie/venner. Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2011, Region Syddanmark og destinationer Turismeforbrug Fordeling for Syddanmark Fordeling for hele landet mio. kr. I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt pct. Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning

15 Fyn Sønderjylland Sydvestjylland Lillebælt Legoland/ Billund Resort mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Turismeprodukterne fylder mest i turismeomsætningen En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ikke-turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. I Region Syddanmark viser analysen, jf. tabel 1.5, at størstedelen af forbruget med 51 pct. fordeler sig på turismeprodukterne. Koncentrationen af forbruget på turismeprodukter er således på samme niveau som i resten af landet. Forbrugsandelen på detailhandel ligger i Region Syddanmark 1 pct. point over forbruget i hele landet, mens andelen til andre produkter er 1 pct. point under landsgennemsnittet. De danske gæster bruger især penge på turismeprodukter som overnatning (27 pct.), lokal transport (23 pct.) og restaurant (9 pct.), men også på føde- og drikkevarer samt tobak (10 pct.). Dette mønster over forbruget skyldes bl.a. danske erhvervsturister, der traditionelt bruger flest penge på selve overnatningen og transport. De udenlandske turister har en anden sammensætning af forbrug med en lavere andel på turismeprodukter (31 pct.). En langt større andel af forbruget går således til detailhandel (34 pct.) og andre produkter (35 pct.). Sidstnævnte dækker f.eks. over kategorierne boligbenyttelse og ejendomsmægler, finans og forsikring samt lokalforbrug på teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester. 15

16 Fyn Sønderjylland Sydvestjylland Lillebælt Legoland/ Billund Resort Det samlede forbrug varierer en del mht. produkt fra destination til destination. F.eks. lægges hele to tredjedele af forbruget på turismeprodukter i destination Lillebælt og Legoland Billund Resort grundet den store andel af forretningsturister. Det relativt store forbrug i forbindelse med ikke-kommerciel turisme og overnatninger i lejet feriehus i Sønder- og Sydvestjylland ses desuden af det relativt store forbrug på detailhandel i de to destinationer. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Region Syddanmark og destinationer, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. Turismeforbrug i alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

17 Bilag 1D viser forbruget i hver kommune opdelt på produkter. Også her er der en kommunevis variation. Turisterne i Nyborg, Esbjerg, Middelfart og Fredericia har bl.a. pga. de mange forretningsrejsende størst forbrug på de klassiske turismeprodukter med andele på pct. I Fanø, Varde og Langeland Kommune bruges i denne kategori kun pct., men til gengæld meget på detailhandel. Dette hænger sammen med overvægten af turister der bruger penge i f.eks. feriehuse. I øvrigt skiller Langelands forbrug sig ud, da størstedelen af forbruget går til andre produkter. Dette skyldes det relativt store forbrug på festival. 17

18 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i Regionen Syddanmarks fem destinationer og 22 kommuner. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel Værditilvæksten over landsgennemsnittet En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). I Region Syddanmark udgør den turismeskabte værditilvækst knap 8,2 mia. kr. inklusiv afledte effekter. Dette svarer til en andel på 2,8 pct. af områdets samlede værditilvækst, hvilket er 0,2 pct. point over landsgennemsnittet. Regions turismeskabte værditilvækst svarer til 21 pct. af hele landets. Ikke overraskende skabes af de fem destinationer mest værditilvækst af turismen i destination Fyn med 2,3 mia. kr. fordelt på de ni kommuner. Ellers skabes der for godt 1,8 mia. kr. i destination Sønderjyllands fire kommuner og knap 1,6 mia. kr. i Sydvestjyllands tre. Det er de to sidstnævnte destinationer, som trækker gennemsnittet for regionens turismeandel af den samlede værditilvækst op med andele på hhv. 3,2 og 3,5 pct. af destinationens samlede værditilvækst. Af kommuner gør især Varde sig bemærket med den højeste turismeskabte værditilvækst på 992 mio. kr., hvilket er 8,7 pct. af den samlede værditilvækst i kommunen. Også i Odense og Vejle skaber turismen meget værditilvækst med hhv. 750 og 728 mio. kr. Odense har dog med 1,5 pct. en noget lavere turismeandel af den samlede værditilvækst, hvilket skyldes, at der i Odense også skabes stor værdi af andre erhverv end turismen. Dette gælder generelt i højere grad for destinationerne Fyn, Lillebælt og Legoland Billund Resort end for Sønder- og Sydvestjylland. Det skal dog nævnes, at de sydjyske kommuner Vejen og Esbjerg med 0,6 og 1,1 pct. hhv. har regionens laveste turismeandele af den samlede værditilvækst. Til gengæld trækker kommuner som Fanø (37,1 pct.) og Lageland (11,8 pct.) regionens samlede gennemsnit betragteligt på. Ligesom Fanø har landets største turismeforbrugsandel af det samlede udbud, er turismeandelen af den samlede værditilvækst i kommunen også størst. 18

19 Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmarks destinationer, 2011 Turismeskabt værditilvækst Samlet værditilvækst i kommunen mio. kr. Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark ,6 Region Syddanmark ,8 Fyn ,4 Odense ,5 Svendborg ,6 Langeland ,8 Nyborg ,0 Faaborg-Midtfyn ,9 Assens ,0 Nordfyns ,0 Kerteminde ,7 Ærø ,6 Sønderjylland ,2 Tønder ,5 Sønderborg ,1 Haderslev ,0 Aabenraa ,8 Sydvestjylland ,5 Varde ,7 Esbjerg ,1 Fanø ,1 Lillebælt ,5 Kolding ,4 Middelfart ,3 Fredericia ,8 Legoland Billund Resort ,6 Vejle ,8 Billund ,9 Vejen ,6 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. pct. 19

20 Figur 2.1. Værditilvækst skabt af turismen og turismeandel af samlet værditilvækst i Region Syddanmarks destinationer, Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene. Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Af kommunerne i Region Syddanmarks samlede turismeafledte værditilvækst på knap 8,2 mia. kr. stammer næsten 2,6 mio. kr. (32 pct.) fra turismeerhvervene. Dette er relativt set på samme niveau som for hele landet. Blandt turismeerhvervene i regionen stammer 15 pct. fra overnatningsstederne, mens 8 pct. stammer fra restauranter og værtshuse. I relative størrelser skaber turismen i Region Syddanmark altså 2 pct. point mere værditilvækst inden for overnatningssteder end, hvad den skaber i hele landet. Transportvirksomheder samt kultur, forlystelser og sports bidrag med 4 pct. hver af den turismeskabte værditilvækst er nogenlunde på niveau med landet. Dette er også tilfælde for rejseservice, som fylder 1 pct. af den samlede turismeskabte værditilvækst. 17 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Region Syddanmark kan tilskrives detailhandlen, hvilket er 1 pct. point lavere end niveauet for Danmark. Det skal dog nævnes, at den største gruppe med 51 pct. er andre brancher, der dækker over en bred vifte af erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje 5 (13 pct.), erhvervsservice 6 (7 pct.) og andre (31 pct.) herunder bl.a. finans og forsikring, udgivelse, 5 Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå i turismeerhvervet. 6 Dækker bl.a. over udlejning af biler. 20

21 tv/radio og IT samt offentlig service. Kategorien ejendomsmæglere, bolig- og husleje ligger for området 1 pct. point over landsgennemsnittet. Den høje værditilvækst skabt i andre brancher er især trukket af destinationerne Sydvestjylland og Sønderjylland med andele på hhv. 61 og 55 pct. Den tilsvarende lavere andel af værditilvækst skabt inden for turismeerhvervene er på pct. i de to destinationer. Tabel 2.2 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Region Syddanmark, 2011 Turismeafledt værditilvækst Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

22 Fyn Sønderjylland Sydvestjylland Lillebælt Legoland/ Billund Resort mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Bilag 2A viser værditilvæksten fordelt på brancher for de 22 kommuner separat. Her ses det bl.a., at der skabes relativt mest værditilvækst af turismen i turismeerhvervene i Nyborg, Esbjerg og Fredericia med andele på pct. Kommunerne med den laveste turismeskabte værditilvækst i turismeerhvervene er Fanø, Varde og Tønder med andele af den samlede turismeskabte værditilvækst på hhv. 12, 15 og 21 pct. Ærø bemærker sig ved at være kommunen med størst værdi skabt inden for detailhandel med 27 pct. Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i regionen. Her viser analysen, at effekten af en million kr. i turismeforbrug er anledning til kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i Region Syddanmark er således 0,48, hvilket er en smule under landsgennemsnittet på 0, Turisme skaber over job i Region Syddanmark Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser her kaldt turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen skaber i Region Syddanmark gennem direkte og afledte effekter årsværk, hvilket er 21 pct. af landets turismeskabte årsværk. I regionen var der i fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisterne i de 22 kommuner skabte 4,4 pct. af kommunernes samlede beskæftigelse. Dette er 0,1 pct. point over landsgennemsnittet og er 22

23 trukket op af gennemsnittet i destination Lillebælt (5 pct.), Legoland Billund Resort (4,6 pct.) samt Sønderjylland (4,6 pct.). Igen er Fanø, Langeland, Nyborg og Varde blandt de mest afhængige af turismens effekter i området, idet hhv. 38,6, 12,6, 9,8 og 8,8 pct. af alle job (årsværk) i kommunerne er skabt af turismen. Derudover skaber turismen 8,3-8,5 pct. af den samlede beskæftigelse i Tønder og Middelfart, hvilket ligeså trækker snittet for Region Syddanmark op. Kommuner som Vejen, Esbjerg, Aabenraa, Faaborg-Midtfyn og Odense er mindre afhængig af turismens jobskabelse, da 0,8-3 pct. af alle årsværk i kommunerne er turismeskabte. Odense er den kommune i region, der med skaber flest job i regionen. Herefter følger Vejle med 2.732, Kolding med og Varde med job. Det er bemærkelsesværdigt, at turismen i destination Lillebælt med årsværk næsten skaber lige så mange job som destination Sønderjyllands Ærø er med sin lille størrelse kommunen i Region Syddanmark med færrest turismeskabte årsværk. 23

24 Tabel 2.3 Antal årsværk skabt af turismen, Region Syddanmarks destinationer, 2011 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark ,3 Region Syddanmark ,4 Fyn ,9 Odense ,0 Nyborg ,8 Svendborg ,1 Langeland ,6 Assens ,8 Faaborg-Midtfyn ,0 Nordfyns ,7 Kerteminde ,3 Ærø ,0 Sønderjylland ,6 Sønderborg ,9 Tønder ,5 Haderslev ,9 Aabenraa ,6 Sydvestjylland ,4 Varde ,8 Esbjerg ,3 Fanø ,6 Lillebælt ,0 Kolding ,9 Middelfart ,3 Fredericia ,9 Legoland Billund Resort ,6 Vejle ,0 Billund ,8 Vejen ,8 pct. 24

25 Figur 2.2. Beskæftigelse skabt af turismen og turismeandel af samlet beskæftigelse i Region Syddanmarks destinationer, Turismen skaber job i turismeerhverv og andre brancher Turismen skaber med godt årsværk (42 pct.) i regionen flest job i turismebrancherne. Sammenlignes denne andel med den tilsvarende for hele landet (41 pct.), når man til konklusionen, at turismen i Region Syddanmark betyder en anelse relativt mere for turismeerhvervene og tilsvarene mindre detailhandel. Inden for turismeerhvervet skabes mest beskæftigelse på overnatningssteder (21 pct.), hvilket ligger 4 pct. point over landsniveauet og på restauranter og værtshuse (12 pct.), som dog ligger 2 pct. point under. Turismen skaber derudover godt årsværk inden for detailhandel i de 22 kommuner inklusiv afledte effekter, der relativt set er 1 pct. point mindre vigtig i jobskabelsen end for landet som helhed. For de fem destinationer kan man sige, at turismeerhvervene med størst afhængighed af turismens jobskabelse, findes i Legoland Billund Resort med 47 pct. samt Fyn og Lillebælt med 45 pct. 25

26 2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Syddanmark, 2011 Turismeafledt beskæftigelse Region Syddanmark Danmark årsværk I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

27 Fyn Sønderjylland Sydvestjylland Lillebælt Legoland/ Billund Resort årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Beskæftigelses-multiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. For de fem destinationers kommuner var denne multiplikator i gennemsnit 1,5 i For hver million kr. der bliver brugt af turister i området, vil der således skabes halvanden fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget regnes med. Turismen er således en smule mere beskæftigelsesintensiv i Region Syddanmark end i hele Danmark, hvor der i gennemsnit skabes 1,4 job af en million kr. i turismeforbrug. Bilag 2B viser yderligere beskæftigelseseffekterne afledt af turisme pr. kommune. For Billund, Odense, Fredericia og Vejen skabes med andele på pct. flest job inde for turismeerhvervene. For Ærø, Fanø, Nordfyns og Varde er detailhandel relativt afhængig med høje andele på mellem 30 og 39 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse. 2.5 Skatteindtægter på 5,5 mia. kr. Dansk turisme skaber offentlige indtægter Region Syddanmark på over lidt over 5,5 mia. kr. Heraf går næsten 4 mia. kr. eller 72 pct. til vareskatter, herunder især moms med 2,7 mia. kr. Personskatterne beløber sig til 1,5 mia. kr., hvoraf halvdelen går til kommuneskatter. Mens personskatter afledt af turismeforbruget med 2 pct. point betyder relativt mindre i Region Syddanmark sammenholdt med hele landet, betyder vareskatter, herunder moms og vareafgifter/punktafgifter, lidt mere. 27

28 Fyn Sønderjylland Sydvestjylland Lillebælt Legoland/ Billund Resort Især i destinationerne Sønderjylland og Sydvestjylland opkræves relativt høje moms- og vareafgifter som følge af den relativt store detailhandel. Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen i Syddanmark, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr. Region Syddanmark Fordeling for pct. Danmark I alt Personskatter Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Statsskatter Moms, vare- og selskabsskatter Moms/merværdiafgift Vareafgifter/punktafgifter Selskabsskatter mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Personskatter Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Statsskatter Moms, vare- og selskabsskatter Moms/merværdiafgift Vareafgifter/punktafgifter Selskabsskatter Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. *Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra Turismeafledte skatteindtægter større betydning end andre steder i landet Af tabel 2.6 fremgår det, at turismen skaber 3,9 pct. af de 22 kommuners samlede skatteprovenu, hvilket er 0,1 pct. point under landsniveauet. Dette skyldes, at personskatters andel i Region Syddanmark er 0,2 pct. point lavere, mens moms, vare- og selskabsskatters andel på 6,8 pct., er 0,2 pct. point højere end landsgennemsnittet, der ligger på hhv. 6,8 pct. og 6,6 pct. 28

29 Danmark Region Syddanmark Fyn Sønderjylland Sydvestjylland Lillebælt Legoland/ Billund Resort Det ses, at Region Syddanmarks snit er trukket op af destinationerne Sønderjylland og Sydvestjylland, da de turismeafledte moms-, vare og selskabsskatter her udgør en relativ høj andel af de samlede skatter og afgifter. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,32. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår de syddanske kommuner, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på kr. Tabel 2.6 Fordeling over turismeafledte skatter og afgifters andele af samlede skatter og afgifter i Region Syddanmarks er, 2011 pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. I alt 4,0 3,9 3,2 5,2 5,1 3,4 3,6 Personskatter 2,1 1,9 1,7 2,1 2,0 2,0 1,9 Kommuneskatter 2,2 2,0 1,7 2,1 2,2 2,1 2,1 Kirkeskatter 2,2 2,0 1,8 2,1 2,2 2,1 2,0 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 2,2 2,0 1,8 2,2 2,2 2,2 2,0 Statsskatter 1,8 1,7 1,6 1,9 1,8 1,7 1,6 Moms, vare- og selskabsskatter 6,6 6,8 5,3 9,5 9,2 5,3 6,1 Moms/merværdiafgift 7,8 7,8 6,1 10,1 9,6 7,0 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 6,3 6,4 4,9 10,8 7,8 4,3 4,5 Selskabsskatter 3,2 3,4 3,0 3,8 12,6 1,8 1,9 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Bilag 2C kombinerer tabel 2.5 og 2.6 på kommuneniveau og udspecificerer således de turismeafledte skatteindtægter for hver af de 22 kommuner. Sammenlignet med skatteindtægter fra andre brancher fylder de turismeafledte forholdsvis meget i Fanø (27,7 pct.), Langeland (15,2 pct.) og Varde (10,5 pct.) Kommune både hvad angår personskatter og især hvad angår moms, vare- og selskabsskatter. Det modsatte er tilfældet for Vejen (0,9 pct.), Esbjerg (1,6 pct.), Faaborg-Midtfyn (2,2 pct.) og Odense (2,5 pct.) Kommune, hvis der sammenlignes med hele landet. 29

30 Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Kapitel 3 viser kapaciteten, udviklingen i overnatningsproduktet og antallet af overnatninger i Region Syddanmarks 22 kommuner jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og den kommunevise detaljeringsgrad er på nogle områder begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. Kapitlet vedrører år 2012 samt hvor det har været muligt at vise udviklingen indtil år Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med min. 25 huse. 3.1 Stigning i overnatningskapaciteten på hoteller og campingpladser Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder registeret af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke samtlige overnatningssteder, hvorfor vandrerhjem ikke er med. Campingpladser er klart overnatningsformen med størst kapacitet i området. I 2012 var der ifølge Danmarks Statistik således sengepladser i Region Syddanmarks fem destinationer. Dette er en stigning på 4,6 pct. siden Kapaciteten fordeler sig på 133 campingpladser i 2012, hvilket er tre mere end i I området har hoteller næststørste kapacitet med senge. Dette er 7 pct. mere end hvad der var i i 2012 var der 4 hoteller mere der indberettede end i Sengepladser i feriecentre er siden 2008 steget fra til i 2012 samtidig med, der er kommet to ekstra feriecentre til. Kapaciteten i lystbådehavne er dog faldet til i 2012 i takt med 13 færre indberettende havne siden Af vandrerhjem var der i i Region Syddanmark, hvilket er et færre end i Bilag 3A viser tabel 3.1 opdelt på regionens fem destinationer. Det ses, at destination Fyn og Sønderjylland med knap sengepladser hver har regionens største kapacitet. Dog havde destination Fyn i virksomheder mere, der indberettede. 30

31 Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter i Region Syddanmark 1 Antal senge I alt Hotel Feriecenter Camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder 4 I alt Hotel Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne (pladser) : Opgjort pr. juni. 2: Eksklusiv vandrerhjem 3: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 4: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 3.2 Varde er regionens største sommerhusområde En anden vigtig del af overnatningskapaciteten er områdets sommerhuse. I tabel 3.2 er det beregnet, hvor mange af områdets godt sommerhuse og de næsten potentielle udlejningsuger, der faktisk blev udlejet kommercielt i Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket giver den samlede kapacitet til rådighed. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101 og medregner derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik medregnes under feriecentre. Antallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks feriehusstatistik. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på sommerhusene i den restpektive kommune. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede kapacitetsudnyttelse i kommunerne. Beregningen viser, at der i 2012 blev udlejet husuger i regionens i alt 22 kommuner svarende til 13,9 pct. af den potentielle kapacitet i området. Især i destinationerne Sydvestjylland og Sønderjylland er den kommercielle udlejningsprocent høj med hhv. 24,9 og 15,8 pct. Det er især i kommuner som Tønder (33,2 pct.), Esbjerg (28,8 pct.), Varde (27 pct.) og Fanø (18,5 pct.), at sommerhusene flittigt lejes ud. 31

32 Til gengæld udlejes ikke sommerhuse i lige så høj grad i destination Legoland Billund Resort og destination Fyn, idet udlejningsprocenterne er hhv. 3,1 og 4,9. Det viser sig, at sommerhuse i f.eks. Billund/Vejen (1,2 pct.), Kerteminde (2,5 pct.) og Faaborg-Midtfyn (2,8 pct.) ikke udlejes ligeså hyppigt. Ellers bemærkes det, at Odense Kommune, trods sin størrelse, har områdets laveste antal sommerhuse med 24, og at Varde klart er regionens største sommerhusområde med og dermed har flest udlejningsuger til rådighed. Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, 2012 Sommerhuse, antal Udlejede husuger Udlejningsuger til rådighed Kommerciel udlejningspct. Region Syddanmark ,9 Fyn ,9 Langeland ,0 Nordfyns ,2 Kerteminde ,5 Faaborg-Midtfyn ,8 Assens ,1 Svendborg ,9 Nyborg ,1 Ærø ,1 Odense ,9 Sønderjylland ,8 Tønder ,2 Sønderborg ,8 Haderslev ,3 Aabenraa ,3 Sydvestjylland ,9 Varde ,0 Fanø ,5 Esbjerg ,8 Lillebælt ,2 Kolding ,1 Middelfart ,8 Fredericia ,4 Legoland Billund Resort ,1 Vejle ,5 Billund og Vejen ,2 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Udover den kommercielle sommerhusudlejning vil der naturligvis være en belægning af sommerhusene i form af eget og lånt sommerhus. 32

33 3.3 Flest overnatninger i lejede feriehuse I 2012 blev der foretaget godt 14 mio. kommercielle overnatninger i Region Syddanmarks 22 kommuner, hvilket er en tilbagegang i forhold til 2011 på 1,1 pct. Den positive udvikling for områdets feriehusovernatninger på 2,7 pct. fra 2011 til 2012 var altså ikke nok til at vende det samlede billede, selvom overnatninger i lejet feriehus er største overnatningsform med 5,7 mio. eller 41 pct. af regionens samlede antal overnatninger. Dette skyldes, at overnatninger på camping og i feriecenter samtidig faldt med 5,5-5,7 pct. Camping og feriecenter står i Region Syddanmark for hhv. 29 og 10 pct. af det samlede kommercielle overnatningstal svarende til hhv. 4 og 1,5 mio. overnatninger. Regionens hotelovernatninger er ligeligt fordelt mellem forretnings- og feriegæster, som hver står for 8 pct. af det samlede overnatningstal. Antallet af overnatninger i disse to former har begge oplevet en lille fremgang fra 2011 til 2012 på 1-1,3 pct. Formerne lystbådehavne og vandrerhjem har en del færre overnatninger end de øvrige former og står for hhv. 3 og 2 pct. af alle overnatninger i regionen. Fra 2011 til 2012 er disse overnatningstal gået tilbage med 0,7 og 1,7 pct. Udviklingen i hele landet på de enkelte overnatningsformer har nogenlunde samme tendenser som udviklingen i Region Syddanmark overnatninger i lejet feriehus og på hotel er gået frem, mens overnatninger på camping, i feriecenter og i lystbådehavne er gået tilbage. Samlet set ender hele landet på en 0-vækst, da hotelovernatningerne er steget med mere og feriecenterovernatningerne er faldet med mindre end hvad tilfældet var i Religion Syddanmark. Bilag 3B inddeler tabel 3.3 i de fem destinationer. Det ses, at overnatninger i Sønder- og Sydvestjylland primært er koncentreret i lejede feriehuse og på campingpladser, mens de i destination Lillebælt og Legoland Billund Resort er spredt mere ud på flere former, især også hotel og feriecentre/lystbådehavne for Legoland Billund Resort. Tabel 3.3. Kommercielle overnatninger fordelt på overnatningsformer i Region Syddanmark, 2012, samt udvikling i forhold til Fordeling 2012 Udvikling Region Syddanmark Udvikling Danmark Overnatninger pct. I alt ,1 0,2 Hotel ,1 4,3 - ferie ,3 5,1 - forretning ,0 3,4 Feriecenter ,7-2,3 Camping ,5-5,3 Vandrerhjem ,7 0,1 Lystbådehavne ,7-0,2 Lejet feriehus ,7 1,7 Gæsterne i de nævnte overnatningsformer har et meget forskelligt forbrug, idet forretningsgæster f.eks. typisk bruger mange flere penge pr. døgn end andre gæster. Derfor 33

34 forskydes betydningen mellem overnatningsformerne, når de måles på forbrug, så camping og lejet feriehus eksempelvis kommer før hotel målt i overnatninger. 3.4 Lille stigning i det samlede overnatningstal siden 2008 Siden 2008 er antallet af kommercielle overnatninger i regionen steget med 0,6 pct. frem til Dette dækker over en kraftig stigning i antallet af overnatninger i Legoland Billund Resort og Billund Kommune samt et fald i resten af regionens destinationer på mellem 0,7 og 13,2 pct. Den positive udvikling i Legoland Billund Resort på 59,8 pct. betyder meget, da udviklingen i de to destinationer med flest overnatninger, Sydvestjylland (4,7 mio.) og Sønderjylland (3,4 mio.), har været konstant over de seneste fem år. Ellers er det også bemærkelsesværdigt, at destination Fyn og Lillebælt har oplevet negative vækstrater på hhv. -13,2 og -9,5 pct og -4,6 og -2,8 pct Region Syddanmarks samlede seneste udvikling fra 2011 til 2012 har med -1,1 pct. da også været negativ, da kun destination Sønderjylland og Sydvestjylland har kunnet præsentere (moderat) positiv vækst på 0,9-1,4 pct. Mht. den seneste udvikling i antallet af overnatninger, , er der dog positive tendenser at spore i kommunerne Esbjerg, Tønder, Langeland, Vejen, Aabenraa, Haderslev og Varde, som havde fremgang på mellem 1,8 og 5,7 pct. 34

35 Tabel 3.4 Udvikling i antal kommercielle overnatninger i Region Syddanmark Udvikling Udvikling overnatninger pct. Region Syddanmark ,6-1,1 Fyn ,2-4,6 Langeland ,1 3,3 Svendborg ,0-9,1 Nordfyns ,1-11,1 Odense ,8-0,4 Faaborg-Midtfyn ,2-1,8 Nyborg ,6-2,6 Assens ,3-3,3 Kerteminde ,4-8,4 Ærø ,4-12,0 Sønderjylland ,9 1,4 Tønder ,8 3,5 Sønderborg ,0-2,7 Haderslev ,6 2,4 Aabenraa ,2 2,7 Sydvestjylland ,7 0,9 Varde ,9 1,8 Fanø ,9-6,9 Esbjerg ,1 5,7 Lillebælt ,5-2,8 Kolding ,1-1,4 Middelfart ,6-1,6 Fredericia ,2-10,1 Legoland ,8-3,9 Billund Resort Billund ,5-2,5 Vejle ,1-7,2 Vejen ,0 3,2 3.5 Lille tilbagegang i både danske og udenlandske kommercielle overnatninger Målt på overnattende gæster udgør danskerne med 6,9 mio. næsten en lige så stor turistgruppe som udenlandske, der fylder 7,1 mio. i de fem syddanske destinationer. Kigges på udviklingen ses det, at antallet af udenlandske overnatninger i de 22 kommuner er faldet med 1,6 pct., mens antallet af danske overnatninger er faldet med 0,5 pct. Samlet set giver dette et lille fald på 1,1 pct. Tabel 3.5 indeholder feriehusovernatninger, som fyldte knap to tredjedele af det samlede udenlandske overnatningstal i 2012 og ca. 15 pct. af 7 Tallet for 2010 er muligvis overvurderet pga. en indberetningsfejl til Danmarks Statistik. 35

36 de danske overnatninger. Uden feriehusovernatninger er faldet dog på 6,3 pct. for udenlandske overnatninger og 2,3 pct. for danske. Udviklingen i Danmark generelt er med en samlet 0-vækst dog ikke meget bedre. Dog oplevede udlandet en svag fremgang på 0,5 pct. fra 2011 til De tyske overnatninger i Region Syddanmark, der fylder 39 pct. af det samlede overnatningstal, trækker naturligt nok en stor del af udviklingen for det samlede udland. Ellers har regionen oplevet negative vækstrater for markederne Norge (-5,1 pct.), Holland (-7 pct.) og Sverige (-14,1) som hver står for i omegnen af 3 pct. af det samlede overnatningstal. Overnatninger fra andre lande end hovedmarkederne var i fremgang med 3,2 pct. fra 2011 til Sammenlignes med udviklingen for hele landet er norske overnatninger ikke faldet med lige så meget, svenske er steget med 1,2 pct., mens overnatninger fra andre lande er steget med 4,9 pct. point mere. Til gengæld er overnatninger fra det tyske og hollandske marked faldet lidt mere på landsplan end i Region Syddanmark. Generelt afspejles den seneste negative udvikling, , i antallet af overnatninger i Region Syddanmark også på destinationsniveau (bilag 3C). F.eks. er både danske og udenlandske overnatninger fra samtlige markeder gået tilbage på Fyn, Danske overnatninger er gået frem i Sønder- og Sydvestjylland med hhv. 3,9 og 1,6 pct. fra 2011 til Eneste destination med positiv vækst i udenlandske og tyske overnatninger er destination Sydvestjylland med hhv. 0,6 og 1,4 pct. Norske og hollandske overnatninger er kun gået frem i Sønderjylland, mens den svenske tilbagegang i overnatningstallet er fælles for alle fem destinationer. Legoland Billund Resort havde største tilgang i overnatninger fra andre lande med 11,2 pct., men til gengæld også største tilbagegang fra det hollandske marked på 32,3 pct. Sydvestjylland og Sønderjylland er med hhv. 64 og 45 pct. af overnatningstotalen ikke overraskende særligt afhængige af tyske gæster. I Legoland Billund Resort findes til gengæld forholdsvis høje andele af svenske (13 pct.) og norske (10 pct.) gæster, hvi der sammenlignes med regionen. 36

37 Tabel 3.5 Registrerede overnatninger i Region Syddanmark fordelt på nationalitet, 2012, samt udviklingen Fordeling 2012 Udvikling Region Syddanmark Udvikling Danmark overnatninger pct. I alt ,1 0,2 Danmark ,5-0,0 Udlandet ,6 0,5 Tyskland ,4-0,8 Norge ,1-0,0 Holland ,0-11,5 Sverige ,1 1,2 Andre lande ,2 8,1 3.6 Turismesæsonen Turismen er sæsonbetonet i Region Syddanmark. Til sammen foretoges 52 pct. af overnatningerne i sommermånederne juni, juli og august i Inden for hver overnatningsform er fordelingen over året lidt mere forskellig. Mens camping, lystbådehavne, feriegæster på hotel og vandrerhjem er stærkt koncentreret om midt- og sensommeren, er forretningsgæster på hotel spredt mere ud over året med højsæson i efteråret. For overnattende i feriecentre kan man tale om "højsæson" i juli/august og "skuldersæson" i maj og oktober. Tabel 3.6 Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Region Syddanmark, 2012 Alle Hotel ferie forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 37

38 Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for landsdel Fyns 10 kommuner. Det indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunerne, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2011 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen. For at give et komplet billede af turismen i regionen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011 (VisitDenmark, 2013). 4.1 Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. F.eks. må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke 38

39 overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden dvs. set fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og andet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at kommuner med få overnatningsmuligheder, men mange attraktioner, kan have stor 39

40 tiltrækningskraft på turister, der overnatter eller bor i en anden kommune. Disse vil, alt andet lige, undervurderes i opgørelserne og vice versa. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 40

41 4.2 Efterspørgselskilder Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medl. Lystbådehavne Kommuner Totaltælling (betalte) (frivillig) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Landsdele Totaltælling min. 25 disponible huse Overnatning Komplet Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed Hotel Kommuner Totaltælling Overnatningsstatistikken Danmark Statistik* 2011 Lille min. 40 senge Feriecentre Kommuner Totaltælling min. 40 senge Overnatningsstatistikken Danmarks Statistik 2011 Lille Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister og CCNs BREA analyse fra 2011 Bondegårds-ferie Amter Totaltælling Indberetninger til medl. af DL Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Danmarks Statistik* 2011 Lille Danmarks Statistik 2011 Lille Danmarks Statistik 2011 Lille Danmarks Statistik* 2011 Lille VisitDenmark og CNN/WOCO 2011 Medium Dansk Landboferie 2003 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium National Stikprøve Undersøgelse Institut for grænseregionsforskni ng 2003 Stor Amter Stikprøve Ferie- og Danmarks Statistik 2004 Stor Forretningsrejsende National Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende * VisitDenmark opregner for små enheder. Danmarks Statistik 2006 Stor Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2004 Medium 41

42 Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Tabel 4.2 Kilder til forbrug Overnatnings-form Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Krydstogt krydstogtskommuner CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Eget feriehus Lånt feriehus Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Amter Amter Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende WOCO/CNN 2011 Medium Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Medium 2006 Medium 2006 Medium Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium National Amter National Amter Amter * Opregnet til 2011-priser Undersøgelse Ferie- og forretningsrejsende Beregnet fra udbudssiden Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende Institut for grænseforskning Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Stor 2004 Stor 2006 Stor 2005 Medium 2005 Medium Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. I denne rapport anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. 42

43 Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. F.eks. vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes: Multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens 43

44 resume, der relaterer turismeomsætningen til turismeafledt beskæftigelse, værditilvækst og skat. For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I turismesammenhænge er det i Danmark besluttet at anvende den såkaldte LINE model. Grunden til dette valg er, at den er regionaliseret og dermed bedre anvendelig end f.eks. ADAM modellen, som er national. 4.2 Ændringer i metoden siden 2010 Det er ikke uproblematisk at udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen på lokalt, regionalt og nationalt niveau. En række usikkerheder er indbygget i data, ligesom der kontinuerligt sker forbedringer af de metodikker, der anvendes, og opdateringer af data. De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lokalt niveau, idet en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudsside ikke er lokalt fordelt. Derudover arbejder VisitDenmark og CRT konstant på at forbedre metoden for at kunne give det mest retvisende billede af turismen. Dette giver imidlertid nogle forandringer i niveauer for nøgletallene, især på regionalt og lokalt niveau. I forhold til tidligere destinationsrapporter med forbrugstal fra 2010 og før er der sket nogle enkelte ændringer i metode og data der gør, at man ikke kan sammenligne resultaterne med forrige udgivelse, og at det ikke giver mening at lave tidsserier. Dette er årsagen til, at nærværende rapport kun dækker året Der er dog ikke sket større modeltekniske ændringer i LINE-modellen eller ændringer i metoder til at beregne efterspørgslen, der typisk ville forandre den indbyrdes fordeling mellem regionerne af forbrug og afledte effekter som beskæftigelse og værditilvækst. Ændringerne i forhold til Turismens økonomiske betydning 2010 er beskrevet i detaljer i Turismens økonomiske betydning Her skal blot de vigtigste nævnes. Der er implementeret nye døgnforbrug fra turistundersøgelsen Her er døgnforbruget for feriehusgæsterne steget ift. turistundersøgelsen 2008, hvilket især trækker det samlede tyske turismeforbrug op. Det samme gør revisionen af overnatningstal for feriehusene fra Danmarks Statistik, der øgede antal feriehusovernatninger med ca. 1 mio. Derudover betyder en metodeændring vedr. de udenlandske turisters forbrug af lokaltransport ekstra 2 mia. kr. i udenlandsk turismeforbrug. Og endeligt skal nævnes, at rapporten implementerer nye branchekoder, DB07, og varegrupperinger. 44

45 Bilag Bilag 0A. Oversigt over Region Syddanmarks destinationer Kommunefordeling i destinationerne De syddanske kommuner indgår alle i en eller flere destinationer, der arbejder med turismeudvikling, markedsføring mv. Kommunerne fordeler sig som følger i de fem syddanske destinationer. Fyn - Nordfyn - Svendborg - Odense - Fåborg-Midtfyn - Kerteminde - Nyborg - Assens - Ærø - Langeland Sønderjylland - Aabenraa - Sønderborg - Haderslev Sydvestjylland - Fanø - Esbjerg - Varde - Tønder (tælles med i Sønderjylland) - Vejen (var med her v projektopstart, men er pr formelt en del af LegolandBillund Resort - LLBR) Legoland Billund Resort - Billund - Vejle - Vejen (formelt med pr ) - Kolding (tælles med i Lillebælt) - Tønder (tælles med her) Lillebælt - Middelfart - Kolding (tælles med her) - Fredericia 45

Turismens økonomiske betydning for destination Fyn

Turismens økonomiske betydning for destination Fyn Turismens økonomiske betydning for destination Fyn Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012 Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012 Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark Oktober

Læs mere

Turismens økonomiske betydning på Fyn 2012

Turismens økonomiske betydning på Fyn 2012 Turismens økonomiske betydning på Fyn 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning på Fyn 2012 Udgivet af: VisitDenmark for Destination Fyn Oktober 2014 Adresse: VisitDenmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland

Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland Tønder, Haderselv, Aabenraa og Sønderborg kommuner VisitDenmark, 2012 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland Udgivet af: VisitDenmark

Læs mere

Tabelrapport: Turismens økonomiske betydning for Roskilde Kommune 2014

Tabelrapport: Turismens økonomiske betydning for Roskilde Kommune 2014 Tabelrapport: Turismens økonomiske betydning for Roskilde Kommune 2014 OVERSIGTSTABELLER... 2 Oversigtstabel 1. Roskilde, 2014... 2 Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2014... 2 SEKTION

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland 2012

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland 2012 Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland 2012 Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde Kommuner VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland 2012 Udgivet af: VisitDenmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013 Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013 Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark juni 2015

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland 2012

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland 2012 Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark for Region Sjælland August 2014 Adresse:

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune

Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune 1. Overnatninger Tabellen nedenfor indeholder de kommercielle overnatningstal for Hjørring Kommune, hvor man kan se, at man i 2014 var tæt på niveauet fra 2008.

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark for Østdansk Turisme August 2013 Adresse: VisitDenmark

Læs mere

Tabelrapport: Turismens økonomiske betydning for Viborg Kommune 2014

Tabelrapport: Turismens økonomiske betydning for Viborg Kommune 2014 Tabelrapport: Turismens økonomiske betydning for Viborg Kommune 2014 INDHOLD OVERSIGTSTABELLER... 3 OVERSIGTSTABEL 1. VIBORG KOMMUNE, 2014... 3 OVERSIGTSTABEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE AFLEDTE EFFEKTER, 2014...

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland Udgivet af: VisitDenmark for Esbjerg,

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark for Østdansk Turisme August 2013 Adresse: VisitDenmark

Læs mere

Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark

Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Kyst- og naturturisme -Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark Udgivet af VisitDenmark Februar

Læs mere

Turismens Økonomiske betydning i Region Midtjylland 2013

Turismens Økonomiske betydning i Region Midtjylland 2013 Turismens Økonomiske betydning i Region Midtjylland 2013 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland 2013 Udgivet af: VisitDenmark for Region Midtjylland September

Læs mere

Turismens økonomiske betydning på LollandFalster 2012

Turismens økonomiske betydning på LollandFalster 2012 Turismens økonomiske betydning på LollandFalster 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning på Lolland-Falster 2012 Udgivet af: VisitDenmark for Business Lolland-Falster September

Læs mere

Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark 2012

Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark 2012 Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Kyst- og naturturisme -Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark 2012 Udgivet af VisitDenmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Randers

Turismens økonomiske betydning i Randers Turismens økonomiske betydning i Randers VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Randers Kommune Udgivet af: VisitDenmark for VisitRanders Maj 2013 Adresse: VisitDenmark Islands

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern Kommune. Udgivet af: VisitDenmark for Ringkøbing Fjord Turisme Juni 2013

Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern Kommune. Udgivet af: VisitDenmark for Ringkøbing Fjord Turisme Juni 2013 Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern Kommune Udgivet af: VisitDenmark for Ringkøbing Fjord Turisme Juni 2013 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Viborg 2012

Turismens økonomiske betydning i Viborg 2012 Turismens økonomiske betydning i Viborg 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Viborg 2012 Udgivet af: VisitDenmark for Viborg September 2014 Adresse: VisitDenmark Islands

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Hals... 2 Turismeforbrug... 2 Samfundsøkonomiske

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Skive Kommune.

Turismens økonomiske betydning i Skive Kommune. Turismens økonomiske betydning i Skive Kommune. VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Skive Kommune Udgivet af: VisitDenmark for Skive Kommune Maj 2013 Adresse: VisitDenmark

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismen i Vejle Kommune Udgivet af: VisitDenmark Oktober 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Bro over Vejle Fjord DenmarkMediaCenter Fotograf: Cees van Roeden

Læs mere

Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 12-09-2013 Kl. 15:30 Udv. 3

Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 12-09-2013 Kl. 15:30 Udv. 3 Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 12-09-2013 Kl. 15:30 Udv. 3 Deltagere: Henrik Nielsen, Bjarne Hansen, Christian Kaastrup, Grete Schødts, Morten Petersen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr.

Læs mere

Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark for Østdansk Turisme Juli 2012 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Denmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Aarhus 2013

Turismens økonomiske betydning i Aarhus 2013 Turismens økonomiske betydning i Aarhus 2013 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune 2013 Udgivet af: VisitDenmark for Aarhus Kommune Juli 2015 Adresse: VisitDenmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune

Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune Udgivet af: VisitDenmark for Aarhus Kommune Juni 2013 Adresse: VisitDenmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning på Fyn 2014

Turismens økonomiske betydning på Fyn 2014 Turismens økonomiske betydning på Fyn 2014 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning for Fyn 2014 Udarbejdet af: VisitDenmark for Destination Fyn August 2016 Adresse: VisitDenmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark 2011

Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark 2011 Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark 2011 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Kyst- og naturturisme -Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark Udgivet af VisitDenmark Februar 2014 ISBN: 978-87-87393-97-3

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Destination Enjoy Limfjorden 2014

Turismens økonomiske betydning i Destination Enjoy Limfjorden 2014 Turismens økonomiske betydning i Destination Enjoy Limfjorden 2014 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Destination Enjoy Limfjorden 2014 Udarbejdet af: VisitDenmark for

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Destination Lillebælt 2014

Turismens økonomiske betydning i Destination Lillebælt 2014 Turismens økonomiske betydning i Destination Lillebælt 2014 Middelfart, Kolding og Fredericia kommuner VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Destination Lillebælt 2014 Udarbejdet

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismen i Skive Kommune Udgivet af: VisitDenmark Oktober 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Billedet er udlånt af Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter Forfattere:

Læs mere

Turismens økonomiske betydning for Syddanmark 2008

Turismens økonomiske betydning for Syddanmark 2008 Turismens økonomiske betydning for Syddanmark Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Teglgaardsparken, DK-

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland 2014

Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland 2014 Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland 2014 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland 2014 Udarbejdet af: VisitDenmark for Region Midtjylland Oktober

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Billund Kommune 2014

Turismens økonomiske betydning i Billund Kommune 2014 Turismens økonomiske betydning i Billund Kommune 2014 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Billund 2014 Udarbejdet af: VisitDenmark for Billund ErhvervsFremme Oktober 2016

Læs mere

Turismens økonomiske betydning for Fyn, Langeland og Ærø 2008

Turismens økonomiske betydning for Fyn, Langeland og Ærø 2008 Turismens økonomiske betydning for Fyn, Langeland og Ærø Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Teglgaardsparken,

Læs mere

Destinationsmonitor Januar maj 2014

Destinationsmonitor Januar maj 2014 Destinationsmonitor Januar maj 2014 VisitDenmark, juli 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juli 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : maj 2014.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Destination Kongernes Nordsjælland 2014

Turismens økonomiske betydning i Destination Kongernes Nordsjælland 2014 Turismens økonomiske betydning i Destination Kongernes Nordsjælland 2014 Hillerød, Gribskov, Halsnæs, Fredensborg og Helsingør kommuner VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juni 2014

Destinationsmonitor Januar juni 2014 Destinationsmonitor Januar juni 2014 VisitDenmark, august 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : juni

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juli 2014

Destinationsmonitor Januar juli 2014 Destinationsmonitor Januar juli 2014 VisitDenmark, september 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: september 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 Udgivet af: VisitDenmark April 2013 ISSN: 2245-7038 ISBN: 978-87-87393-92-8

Læs mere

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 17. september 2014 Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 Udgivet af: VisitDenmark April 2013 ISSN: 2245-7038 ISBN: 978-87-87393-92-8

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til oktober VisitDenmark, december 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til oktober VisitDenmark, december 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til oktober 2016 VisitDenmark, december 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: december 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til august VisitDenmark, oktober 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til august VisitDenmark, oktober 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til august 2016 VisitDenmark, oktober 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til september VisitDenmark, november 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til september VisitDenmark, november 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til september 2016 VisitDenmark, november 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 Udgivet af: VisitDenmark Juli 2014 ISSN: 2245-7038 ISBN: 978-87-93227-00-2

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013 Udgivet af: VisitDenmark Juli 2015 ISSN: 2245-7038 ISBN: 978-87-93227-11-8

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til juli VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til juli VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til juli 2016 VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: september 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 7. juli 2015 Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der kan

Læs mere

VisitDenmark, 2012 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark, 2012 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismens økonomiske betydning i Danmark 2010 Udgivet af: VisitDenmark Marts 2012 ISBN: 978-87-87393-80-5 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: DenmarkMediaCenter

Læs mere

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i region Syddanmark Teglgaardsparken

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismen i Hovedstadsområdet (Region Hovedstaden ekskl. Bornholm) Udgivet af: VisitDenmark Juni 2011 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forfattere: Sanne Dissing Analysemedarbejder

Læs mere

TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING

TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING Destination: Aarhus Kommune 2015 CENTER for REGIONAL& TURISMEFORSKNING Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune 2015 Udarbejdet af: VisitDenmark for VisitAarhus August

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Turismens

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Faaborg-Midtfyn kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Faaborg-Midtfyn kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Faaborg-Midtfyn kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region

Læs mere

Turismesatellitregnskab For Bornholm, 2011

Turismesatellitregnskab For Bornholm, 2011 Turismesatellitregnskab For Bornholm, 2011 Turisterne på Bornholm havde i 2011 et samlet forbrug på 1,83 milliarder kroner. Dette forbrug gav anledning til en samlet direkte værditilvækst på 572 millioner

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Teglgaardsparken

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Nyborg kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Nyborg kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Nyborg kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Teglgaardsparken

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar august 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar august 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar august 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Størst vækst i udenlandske turister Fyn er den landsdel i Danmark, der år

Læs mere

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Turismen i Danmark - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Turismens nøgletal Turismen er vigtig for dansk økonomi Den skaber omsætning for 94,7 mia. kr. Turismen er et stort eksporterhverv Den

Læs mere

Camping analysen. Campingrådet Mosedalvej 15 DK-2500 Valby. T: +45 39 27 88 44 F: +45 39 27 80 44 E: info@campingraadet.dk

Camping analysen. Campingrådet Mosedalvej 15 DK-2500 Valby. T: +45 39 27 88 44 F: +45 39 27 80 44 E: info@campingraadet.dk Camping analysen 2012 Campingrådet Mosedalvej 15 DK-2500 Valby T: +45 39 27 88 44 F: +45 39 27 80 44 E: info@campingraadet.dk INDHOLDSFORTEGNELSE 1. HOVEDLINJER FOR 2012... 1 2. OVERNATNINGSTALLENE...

Læs mere

mødeturisme i syddanmark

mødeturisme i syddanmark Oplevelseserhverv mødeturisme i syddanmark Omsætning Mødedeltagere Døgnforbrug Økonomiske effekter mødeturisme i syddanmark viden til vækst mødeturisme i region syddanmark Mødeturismen udgør en stor del

Læs mere

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side BEDRE Overblik Turisme BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side Aalborg har det 3. største turismeforbrug Turismen har

Læs mere

Turismerelaterede arbejdspladser

Turismerelaterede arbejdspladser TURISMEN I RANDERS Hovedkonklusioner 1 Der er forholdsvist få turismerelaterede arbejdspladser i Randers Kommune Dog er etableringsraten for iværksætteri højest i denne branche Overnatningsraten er faldet

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Vestsjælland 2014

Turismens økonomiske betydning i Vestsjælland 2014 Turismens økonomiske betydning i Vestsjælland 2014 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Vestsjælland 2014 Udarbejdet af: VisitDenmark for VisitVestsjælland September 2016

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Destination Fyn i top af danske destinationer tilstrømning af udenlandske turister

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismen i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark Marts 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forfattere: Christian Ørsted Brandt, cand.oecon.agro Chefkonsulent i VisitDenmark

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Dragør 2013

Turismens økonomiske betydning i Dragør 2013 Turismens økonomiske betydning i Dragør 2013 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Dragør 2013 Udgivet af: VisitDenmark for Dragør Kommune Marts 2016 Adresse: VisitDenmark

Læs mere

Campingturismen Turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen Turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Campingturismen 2014 - Turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 1. Indledning 6. september 2016 Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark,

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar september 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar september 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar september 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder fortsat frem på udenlandske overnatninger Størst vækst i udenlandske turister Fyn er den landsdel i Danmark,

Læs mere

Den syddanske turisme i tal. Turismens betydning for Syddanmark

Den syddanske turisme i tal. Turismens betydning for Syddanmark Den syddanske turisme i tal Turismens betydning for Syddanmark FORORD Globalt vil turismen skabe 65 mio. nye arbejdspladser over de næste 10 år og omsætningen vil andrage 9.200 mia. dollars i 2021. Lige

Læs mere

Turismens økonomiske betydning for Sydvestjylland 2008

Turismens økonomiske betydning for Sydvestjylland 2008 Turismens økonomiske betydning for Sydvestjylland Esbjerg, Tønder, Fanø, Varde og Vejen kommune Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 Udgivet af: VisitDenmark Juli 2014 ISSN: 2245-7038 ISBN: 978-87-93227-00-2

Læs mere

Turismens økonomiske betydning for Sønderjylland 2008

Turismens økonomiske betydning for Sønderjylland 2008 Turismens økonomiske betydning for Sønderjylland Tønder, Sønderborg, Aabenraa og Haderslev Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter

Læs mere

CAMPING ANALYSEN 2013

CAMPING ANALYSEN 2013 CAMPING ANALYSEN 2013 Publiceret af CAMPINGRÅDET Oktober 2014 www.campingraadet.dk/analyserogstatistik/campingraadetsanalyser/ Adresse Mosedalvej 15 DK-2500 Valby Kontaktoplysninger T: +45 39 27 88 44

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til april 2016. VisitDenmark, februar 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til april 2016. VisitDenmark, februar 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til april 2016 VisitDenmark, februar 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juni 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

VisitDenmark 2009 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2009 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismen i Ringkøbing-Skjern Kommune Udgivet af: VisitDenmark December 2009 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forfatter: Thomas Kynde Møller cand.mag i turisme Analysekonsulent

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-november 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: januar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: november

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: december 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Destination Fyn Overnatningstal 214 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark 214 - rekordår for dansk turisme 214 blev et rekord år for dansk turisme. De 23,2 mio. udenlandske overnatninger i Danmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014 Udgivet af: VisitDenmark Juli 2016 ISSN: 2245-7038 ISBN: 978-87-93227-22-4

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

CAMPINGANALYSEN 2014

CAMPINGANALYSEN 2014 CAMPINGANALYSEN 2014 Publiceret af CAMPINGRÅDET August 2015 www.campingraadet.dk/analyserogstatistik/campingraadetsanalyser/ Adresse Mosedalvej 15 DK-2500 Valby Kontaktoplysninger T: +45 39 27 88 44 F:

Læs mere

# Endelig kigges der på Aarhus image som mødeby blandt danske virksomheder# # Kildegrundlag. Indhold. Forord

# Endelig kigges der på Aarhus image som mødeby blandt danske virksomheder# # Kildegrundlag. Indhold. Forord Erhvervsturisme Aarhus som møde og konference by! VisitDenmark, februar 204 For VisitAarhus Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 www.visitdenmark.dk/analyse VisitDenmark,

Læs mere

CENTER for REGIONAL- & TURISMEFORSKNING

CENTER for REGIONAL- & TURISMEFORSKNING CENTER for REGIONAL- & TURISMEFORSKNING Turismens økonomiske betydning i Danmark 2015 Udgivet af: VisitDenmark September 2017 ISSN: 2245-7038 ISBN: 978-87-93227-26-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300

Læs mere

Oplevelseserhverv TURISME. Analyse af turismeerhvervet i Sydvestjylland. Erhvervsøkonomisk analyse af turismeerhvervene.

Oplevelseserhverv TURISME. Analyse af turismeerhvervet i Sydvestjylland. Erhvervsøkonomisk analyse af turismeerhvervene. Oplevelseserhverv TURISME Analyse af turismeerhvervet i Sydvestjylland Erhvervsøkonomisk analyse af turismeerhvervene i Sydvestjylland Byregion SYDVESTJYLLAND: esbjerg, fanø, tønder & varde Viden til vækst

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar november 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

8. juli 2011 Overnatningstal for maj 2011

8. juli 2011 Overnatningstal for maj 2011 8. juli 2011 Overnatningstal for maj 2011 Overnatningskommentarer for maj 2011 Udgivet af: VisitDenmark Juli 2011 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: DenmarkMediaCenter

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar september 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere