Turismens økonomiske betydning for destination Fyn

Transkript

1 Turismens økonomiske betydning for destination Fyn Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse

2 Turismens økonomiske betydning for destination Fyn Udgivet af: VisitDenmark for Udvikling Fyn Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner Maj 2013 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Denmark Media Center Fotograf: Kim Wyon Forfatter: Martin Fonnesbech-Sandberg Analysemedarbejder i VisitDenmark [email protected] VisitDenmark 2013 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

3 Indhold SAMMENFATNING... 1 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR DE 10 FYNSKE KOMMUNER... 1 BAG OM RAPPORTEN... 4 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET PÅ FYN, LANGELAND OG ÆRØ TURISMEFORBRUG I LANDSDEL FYNS KOMMUNER DÆKKER EN TREDJEDEL AF REGION SYDDANMARKS SAMLEDE TURISMEFORBRUG DANSKERNE BAG TRE FJERDEDELE AF TURISMEFORBRUGET I LANDSDEL FYN FERIETURISME VIGTIGERE END FORRETNINGSTURISME HOTELOVERNATNINGER I FORBINDELSE MED FORRETNING BAG STØRSTEDELEN AF FORBRUGET TURISMEPRODUKTERNE FYLDER MEST I TURISMEOMSÆTNINGEN KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VÆRDITILVÆKSTEN END SMULE LAVERE END REGIONS- OG LANDSGENNEMSNITTET TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER TURISME SKABER JOB I LANDSDEL FYN TURISMEN SKABER JOB I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER SKATTEINDTÆGTER PÅ 1,8 MIA. KR TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER STØRRE BETYDNING END ANDRE STEDER I LANDET KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN PÅ HOTELLER OG CAMPINGPLADSER OMRÅDETS SOMMERHUSE FLEST OVERNATNINGER PÅ CAMPINGPLADSER LILLE FALD I DET SAMLEDE OVERNATNINGSTAL SIDEN TILBAGEGANG FOR BÅDE DANSKE OG UDENLANDSKE KOMMERCIELLE OVERNATNINGER TURISMESÆSONEN KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER DATAKILDER EFTERSPØRGSELSKILDER ÆNDRINGER I METODEN SIDEN BILAG BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, BILAG 2A. AFLEDTE VÆRDITILVÆKST-EFFEKTER PR. KOMMUNE BILAG 2B. AFLEDTE BESKÆFTIGELSESEFFEKTER PR. KOMMUNE BILAG 2C. AFLEDTE SKATTEEFFEKTER PR. KOMMUNE... 57

4 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for de 10 fynske kommuner Turisterne på Fyn, Langeland og Ærø brugte i 2011 i alt for godt 5,4 mia. kr. og foretog næsten 3,2 mio. registrerede overnatninger i Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget knap 2,7 mia. kr. i værditilvækst, 1,8 mia. kr. i skatteindtægter og godt job i regionen i Herved står turismen bag 2,5 af al værditilvækst og 4,3 af alle job i de 10 kommuner, som i rapporten for lethedens skyld herfra benævnes landsdel Fyn. Effekten af turismeforbrug er stor, viser rapporten. Når regionen opnår én million kroner i ekstra turismeforbrug er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,7 job (årsværk), kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. 1 Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i de 10 fynske kommuner og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i området og af betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten at: Størstedelen af turismeforbruget i området lægges i forbindelse med forretningsrejser enten på hotel eller endagsrejser. Dette skyldes i høj grad den store volumen i forbrugsmønstret i Odense, Middelfart og Nyborg. Ellers går en fjerdel af turismeforbruget i gennemsnit til overnatninger hos familie/venner. Der er dog også store kommunale forskelle i turismeforbruget, da f.eks. turister på Langeland lægger flest penge på festival, og turister på Ærø lægger flest penge i lystbådehavne. Odense og Middelfart Kommune er områdets største målt på turismeforbrug med andele på hhv. 28 og 14 af landsdel Fyns samlede turismeforbrug. Af s 22 kommuner kommer Odense og Middelfart ind på hhv. 3. og 7. pladsen mht. turismeforbrug. Mht. registrerede overnatninger i området, inklusiv feriehuse, er den kommunevise fordeling med ligelige. Odense stod i 2012 for 11 og Middelfart for 15 Langeland er dermed kommunen i området med flest kommercielle overnatninger (16 ). Danske gæster står for 75 af turismeforbruget, mens udenlandske gæster står for 25 af kommunernes samlede turismeforbrug. Af det udenlandske forbrug kommer 34 fra tyskere, 12 fra nordmænd og 6 fra både hollændere og amerikanere. Kigges på overnatninger er hele 81 danskere, mens 51 af de udenlandske overnatninger er tyske, 13 er hollandske og 10 norske. At turismen som erhverv i de fire kommuner er på niveau med den øvrige del af regionen og landet med en andel på 1,9 af områdets samlede udbud af varer og tjenester. 1 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende de fire kommuner til gode f.eks. går nogle af skatteindtægterne til staten. 1

5 At turisterne som følge af den store andel af forretningsrejsende bruger relativt mange penge på turismeprodukter som overnatning og lokal transport under opholdet. Oversigtstabel 1. Turismeforbrug i landsdel Fyn, 2011 Turismeforbrug i landsdel Fyn, mio. kr Andel af kommunernes samlede udbud 1, 1,9 Største markeder, Tyskland 452 Norge 166 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2011 Hotel forretning Lejet feriehus 533 Hotel ferie 417 Note: Årets priser. 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i kommunen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport. Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i de 10 kommuner, og giver også anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Især i Odense Kommune skaber turismen stor værdi og mange job. Odense Kommune er størst i mht. flest job skabt af turismen (3.100 job) og næststørst mht. turismeafledt værditilvækst (750 mio.). Inklusiv afledte effekter står turismen i de 10 kommuner bag job, svarende til 4,3 af kommunernes samlede beskæftigelse 36 af turismeskabte årsværk i. Værditilvæksten 2 skabt af turisme beløber sig til næsten 2,7 mia. kr. svarende til 2,5 af kommunernes totale værditilvækst. Dette er en tredjedel af regionens turismeskabte værditilvækst. Det turismeafledte skatteprovenu i de fire kommuner er på i alt 1,8 mia. kr., hvoraf 298 mio. kr. er kommuneskatter. Turismens andel af det samlede kommuneprovenue udgør 3,3 2 Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit.. Svarer til BNP i basispriser eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. 2

6 Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2011 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr Andel af Landsdel Fyns samlede værditilvækst, 2,5 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Landsdel Fyns beskæftigede, 4,3 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr Turismens andel af samlet provenu i Landsdel Fyn, 3,3 Note: Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter. At kommunerne i området er kendetegnet af forskellig form for turisme. Campingovernatninger fylder således 37, overnatninger i lejet feriehus 26, mens hotelovernatninger fylder 23 af områdets kommercielle overnatninger. I forhold til det øvrige er der mange danske turister i området og færre tyskere, nordmænd og svenskere. Ser man på antallet af kommercielle overnatninger, har de tre øer tidligere haft flere turister end der var i Således toppede overnatningstallet i 2010 og er siden faldet frem til Den negative udvikling ses i alle kommuner bortset fra Langeland. Faldet skyldes primært en tilbagegang af danske overnatninger, Men også udenlandske overnatninger fra alle de største markeder er gået tilbage. Tilbagegangen i antallet af overnatninger skyldes desuden tilbagegange for alle overnatningsformer med undtagelse af lejede feriehuse og hoteller, som oplevede positiv vækst fra 2011 til Da turismen i de 10 kommuner især er kendetegnet ved en høj koncentration af overnatninger på campingpladser og lejede feriehuse, er det ikke overraskende, at sommermånederne er langt den vigtigste del af turistsæsonen. 3 Derudover er vækstraten for 2010 muligvis overvurderet pga. en indberetningsfejl til s Statistik. 3

7 Bag om rapporten Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen i de 10 kommuner på Fyn, Langeland og Ærø. Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab for 2011 og den økonomiske model LINE, opereret af Center for al og Turismeforskning, ligeledes for år Derudover inddrager rapporten oplysninger vedrørende år 2012 om overnatninger og kapacitet fra s Statistik. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i kommunerne med udgangspunkt i de pr. maj 2013 mest aktuelle økonomiske nøgletal. I forhold til tidligere års udgaver af destinationsrapporter, afløser rapporten den seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning fra På grund af metode-, data og klassifikationsændringer er det ikke muligt at sammenligne tallene i nærværende rapport med tidligere rapporter. Ændringerne gør endvidere, at denne rapport kun indeholder forbrugstal for 2011 og ikke nogen tidsserie. Ændringerne i forhold til tidligere destinationsrapporter med forbrugstal fra 2010 er beskrevet i detaljer i metodekapitlet. Her skal blot de vigtigste nævnes. Der er implementeret nye døgnforbrug fra turistundersøgelsen 2011, og der er foretaget metodeændring omkring behandlingen af udenlandske gæsters forbrug af lokaltransport. Denne øger den udenlandske turismeomsætning med 2 mia. kr. på landsplan. Rapporten implementerer herudover nye branchekoder, DB07, og varegrupperinger. Derfor har rapporten kun mulighed for at redegøre for udviklingstendenser mht. antal overnatninger. For en mere detaljeret redegørelse af kilder, metode og ændringer siden 2010-modellen henvises til kapitel 4 samt til rapporten Turismens økonomiske betydning i, 2011 ( 4

8 Kapitel 1. Turismeforbruget på Fyn, Langeland og Ærø Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i de 10 kommuner i landsdel Fyn. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Turismeforbrug i landsdel Fyns kommuner dækker en tredjedel af s samlede turismeforbrug De 10 kommuner i landsdel Fyn står med tilsammen over 5,4 mia. kr. for 32 af s turismeforbrug eller 6,6 af hele landets. Med lidt over 1,5 mia. kr. i samlet turismeforbrug i 2011 tegner Odense sig som den tredjevigtigste af regionens 22 kommuner. Middelfart kommer ind på en 9. plads med 772 mio. kr., mens de øvrige kommuner i området ligger fra nr. 13 på listen og nedefter med turismeforbrug på mellem 119 (Ærø) og 597 (Svendborg) mio. kr. Tabel 1.1 indeholder også turismeforbruget for s øvrige kommuner sammenholdt med den samlede produktion i hver kommune. Figur 1.1. Turismeforbruget i landsdel Fyns kommuner 5

9 Som det fremgår af tabel 1.1 lægger turisterne i og landsdel Fyn flest penge i forbindelse med de kommercielle overnatningsformer. Dette skyldes særligt forbrugsmønstret i kommuner som Middelfart, Langeland, Svendborg og Nyborg. I Odense og Kerteminde går ligeså meget af forbruget til ikke-kommercielle overnatningsformer som familie/venner eller endagsturisme. I landsdelens 10 kommuner bruges hhv. 3,1 og 2,3 mia. kr. på kommerciel og privat overnatning, hvilket er en fordeling. Dette afviger en smule fra regionens fordeling, hvor en større andel af turismeforbruget går til kommerciel overnatning og fra hele landets fordeling, som har i de kommercielt overnattende turisters favør. Turismens betydning for den økonomiske aktivitet i området er på samme niveau som for regionen og hele landet. Turisternes omsætning på landsplan og i står for 1,9 af det samlede udbud i landet, hvilket tilfældet også er for landsdel Fyns 10 kommuner. Størst relativ betydning i området har turismen på Langeland. Øen er sammen med Nyborg, Ærø og Middelfart med til at trække landsdel Fyns gennemsnit op på 1,9 Disse fire kommuner dækkende over turismeandele på 3,5-6,5 af det samlede udbud af varer og tjenester. I er det ellers Fanø, Varde og Tønder Kommune, der ud over de fire nævnte, trækker gennemsnittet op med andele på hhv. 25,4, 5,2 og 4,1 Generelt kan man sige, at da det samlede udbud er relativt lavt i disse kommuner sammenlignet med resten af regionens kommuner, betyder turismens relativt mere for kommunernes samlede økonomi. I den anden ende har Odense med knap 126 mia. kr. regionens højeste udbud. Hermed står turismen også kun for 1,2 af det samlede udbud. I er denne andel kun lavere i Vejen og Esbjerg. Med andre ord har turismen som erhverv på disse kanter mindre betydning, da andre brancher fylder relativt mere. 6

10 Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug,, 2011 Turismeforbruget, mio. kr. Kommerciel overnatning Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud , ,9 Landsdel Fyn ,9 Varde ,2 Vejle ,2 Odense ,2 Kolding ,7 Sønderborg ,3 Tønder ,1 Billund ,1 Esbjerg ,7 Middelfart ,5 Haderslev ,2 Aabenraa ,4 Fredericia ,2 Svendborg ,9 Nyborg ,6 Langeland ,5 Fanø ,4 Faaborg-Midtfyn ,4 Assens ,6 Nordfyns ,8 Kerteminde ,6 Ærø ,5 Vejen ,4 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. 1.2 Danskerne bag tre fjerdedele af turismeforbruget i landsdel Fyn Turismen i landsdel Fyns kommuner er særligt kendetegnet ved danske gæster, der samlet står får 75 af turismeomsætningen eller 4,1 mia. kr. Tyskland er største udenlandske marked med 452 mio. kr. svarende til 8 af den samlede omsætning. Tyskerne på Fyn står således for en klart lavere andel af turismeforbruget end, hvad tilfældet er i regionen (23 ) og i hele landet (13 ). På regionsbasis er dette ikke overraskende, da mange kommuner ligger tættere på den tyske grænse. Omvendt betyder dansk turisme i landsdel Fyn point mere end for regionen og landet som helhed. 7

11 Norge, USA og Holland er de næststørste udenlandske markeder i landsdel Fyn med hhv. 3, 2 og 2 af omsætningen. De norske og svenske turister har en smule større betydning i resten af regionen, men i særlig grad i resten af landet, hvor normænd står for 7 af omsætningen og svenskere 8 Til gengæld betyder hollændere relativt mere i den fynske landsdel end på landsplan, mens det amerikanske turismeforbrug er på niveau. Tabel 1.2A. Turismeforbrug fordelt på markeder, 2011 Turismeforbrug Fordeling af Landsdel Fyns turismeforbrug Fordeling af regionens turismeforbrug Fordeling af s turismeforbrug Mio. kr. Pct. I alt Udlandet i alt Tyskland Norge USA Holland Frankrig Sverige Øvrige lande Turister fra øvrige lande lægger omkring 8 af turismeomsætningen i destinationen. Bilag 1A udspecificerer områdets turismeforbrug på alle nationaliteter for hver kommune. Tabel 1.2B viser yderligere, kommunevis, turismeforbruget i 2011 på de tre største markeder. Her skiller Langeland sig ud, da de tyske gæster her lægger flest penge. Langeland er desuden eneste kommune i området, hvor Holland og ikke Norge er tredje største marked målt på turismeforbrug. 8

12 Tabel 1.2B. Turismeforbrug og andel for 3 største markeder, 2011 Kommune mio. kr. Kommune mio. kr. Odense Faaborg-Midtfyn Tyskland 60 4 Tyskland 36 9 Norge 51 3 Norge 18 5 Middelfart Assens Tyskland 50 6 Tyskland 26 7 Norge 17 2 Norge 11 3 Svendborg Nordfyns Tyskland 32 5 Tyskland Norge 17 3 Norge 16 5 Nyborg Kerteminde Tyskland 22 4 Tyskland Norge 11 2 Norge 9 4 Langeland Ærø Tyskland Tyskland Holland 12 2 Norge Ferieturisme vigtigere end forretningsturisme Af tabel 1.3 ses, at størstedelen af turismeforbruget i den fynske landsdel skyldes ferierejser. I 2011 var ferieturismeforbruget således godt 3,2 mia. kr. svarende til 60 af det samlede turismeforbrug. De resterende 40 kan tilskrives forretningsrejsende. Danskerne står med 96 for næsten al forretningsturisme i kommunerne. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Udenlandske feriegæster står til gengæld med næsten 1,3 mia. kr. for 39 af alt ferieturismeforbruget. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og /udland I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. mio. kr. I alt Udland

13 Bilag 1B specificerer yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr. nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål. Her springer det i øjnene, at svenskere lægger mange penge på forretningsturisme i området. Af det udenlandske turismeforbrug på ferie kommer det meste fra tyskere og nordmænd. 1.4 Hotelovernatninger i forbindelse med forretning bag størstedelen af forbruget Turismeforbruget i de 10 kommuner adskiller sig fra resten af regionen og resten af landet, da mange er turister i forretningsøjemed og enten overnatter på hotel (24 ) eller tager hjem samme dag (16 ). I området bruges således 4 mere på hotel forretning end i resten af regionen og landet, mens endagsturister 4 forretning i området er 2-5 højere. Også turismeforbrug hos familie og venner er særlig udtalt i de 10 kommuner sammenlignet med regionen og landet, da 18 eller 970 mio. bruges på denne kategori. Ellers bruges der en lavere andel på overnatninger i lejet feriehus (10 ) end i landet (13 ) og (19 ), ligesom ferierende endagsturister på Fyn og øer ikke er lige så udbredt som andetsteds. Både overnattende feriegæster på hotel og campingpladser bruger med hhv. 8 og 7 samme andele som i den øvrige del af regionen. For hele landet bruges der hhv. 2 point mere på hotel ferie, men 2 point mindre på camping. Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2011, Landsdel Fyn Turismeforbrug Landsdel Fyn regionen hele landet mio. kr. I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning En ny undersøgelse af endagsturismen vil være færdig i første halvdel af

14 I bilag 1C er forbruget pr. overnatningsform inddelt kommunevis. Det ses bl.a., at Nyborg og Middelfart er typiske forretningskommuner, mens Langeland bærer præg af den årlige festival og forbruget på Ærø primært foregår i lystbådehavne. 1.5 Turismeprodukterne fylder mest i turismeomsætningen En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ikke-turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. På Fyn, Langeland og Ærø viser analysen, jf. tabel 1.5, at størstedelen af forbruget med 58 fordeler sig på turismeprodukterne. Koncentrationen af forbruget på turismeprodukter er således højere for de 10 kommuner end i resten af landet, hvor 51 af forbruget bliver brugt på turistprodukter. Til gengæld ligger detailhandel og andre produkter hhv. 4 og 3 point lavere end, hvad fordelingen er for landet samlet set. På Fyn og øer bruger de danske gæster især penge på turismeprodukter som overnatning (24 ), lokal transport (20 ) og restaurant (11 ), men også på føde- og drikkevarer samt tobak (11 ). Dette mønster over forbruget skyldes bl.a. danske erhvervsturister, der traditionelt bruger flest penge på selve overnatningen og transport. De udenlandske turister har en anden sammensætning af forbrug med en lavere andel på turismeprodukter (36 ). En langt større andel af forbruget går således til detailhandel (34 ) andre produkter (30 ). Sidstnævnte dækker f.eks. over kategorierne lokalforbrug på teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester, boligbenyttelse og ejendomsmægler, finans og forsikring samt udgivelse, TV/film, musik/radio. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Landsdel Fyn, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. mio. kr. mio. kr. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

15 Bilag 1D viser forbruget i hver kommune opdelt på produkter. Også her er der en kommunevis variation. Turisterne i Nyborg og Middelfart har bl.a. pga. de mange forretningsrejsende størst forbrug på de klassiske turismeprodukter med andele på 77 og 71 I Nordfyns og Ærø bruges i denne kategori kun 29-32, men til gengæld meget på detailhandel. Dette hænger sammen med overvægten af turister der bruger penge i feriehuse, hos familie/venner på camping eller i lystbådehavne. Langelands forbrug skiller sig ud, da størstedelen af forbruget går til andre produkter. Dette skyldes det relativt store forbrug på festival (og i lejet feriehus). 12

16 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i landsdel Fyns 10 kommuner. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel Værditilvæksten end smule lavere end regions- og landsgennemsnittet En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). I landsdel Fyns 10 kommuner udgør den turismeskabte værditilvækst næsten 2,7 mia. kr. inklusiv afledte effekter. Dette svarer til en andel på 2,5 af områdets samlede værditilvækst, hvilket er 0,3 point under regions- og 0,1 point under landsgennemsnittet. I forhold til står de 10 kommuner således for en tredjedel af den turismeskabte værditilvækst. Især Odense Kommune gør sig bemærket som den næststørste kommune i regionen målt på turismeskabt værditilvækst med 750 mio. kr. At turismens andel af den samlede værditilvækst i det fynske område er en smule lavere end gennemsnittene for regionen og landet skyldes bl.a., at der i Odense også skabes stor værdi af andre erhverv end turismen. Turismeandelen af den samlede værditilvækst er derfor forholdsvis lav med 1,5, hvilket også er tilfældet for kommuner som Faaborg-Midtfyn (1,9 ) og Assens (2 ). Til gengæld trækker kommuner som Lageland (11,8 ), Nyborg (5 ) og Ærø (4,6 ) områdets samlede gennemsnit op. Man kan sige, at turismens betydning her er større. Størst relativ værditilvækst skabt af turismen i er på Fanø med en turismeandel på hele 37,1 af den samlede værditilvækst. 13

17 Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen,, 2011 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst , ,8 Landsdel Fyn ,5 Varde ,7 Odense ,5 Vejle ,8 Kolding ,4 Tønder ,5 Sønderborg ,1 Billund ,9 Esbjerg ,1 Middelfart ,3 Haderslev ,0 Fredericia ,8 Aabenraa ,8 Svendborg ,6 Langeland ,8 Nyborg ,0 Fanø ,1 Faaborg-Midtfyn ,9 Assens ,0 Nordfyns ,0 Kerteminde ,7 Ærø ,6 Vejen ,6 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. 2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene. Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Af kommunerne i landsdel Fyns samlede turismeafledte værditilvækst på 2,7 mia. kr. stammer 963 mio. kr. (36 ) fra turismeerhvervene. Dette er 4 point over lands- og regionsniveauet. Blandt turismeerhvervene i de 10 kommuner stammer 18 fra overnatningsstederne, mens 8 stammer fra restauranter og værtshuse. Transportvirksomheder samt kultur, forlystelser og sports bidrag med 5 hver af den turismeskabte værditilvækst er nogenlunde på niveau med regionen og landet. Dette er også tilfælde for rejseservice. 16 af den turismeafledte værditilvækst i de fynske kommuner kan tilskrives detailhandlen, hvilket er 1-2 point lavere end niveauet for regionen og. 14

18 Det skal dog nævnes, at den største gruppe med 47 er andre brancher, der dækker over en bred vifte af erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje 5 (11 ), erhvervsservice 6 (7 ) og andre (29 ) herunder bl.a. finans og forsikring, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service. Kategorien ejendomsmæglere, bolig- og husleje ligger for området 1-2 point under regions- og landsgennemsnittet. Tabel 2.2 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Landsdel Fyn, 2011 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Landsdel Fyn I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Bilag 2A viser værditilvæksten fordelt på brancher for de 10 kommuner separat. Her ses det bl.a., at der skabes relativt mest værditilvækst af turismen i turismeerhvervene i Nyborg og Svendborg med andele på hhv. 47 og 42 I de tre øvrige kommuner skabes mellem 22 og 39 af den turismeskabte værditilvækst i de klassiske turismebrancher til gengæld skaber turismen relativt mere værdi inden for detailhandel og andre brancher. Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i området. Her viser analysen, at effekten af en million kr. i turismeforbrug er anledning til kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i området er således 0,489, hvilket er en smule over landsgennemsnittet på 0, Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå i turismeerhvervet. 6 Dækker bl.a. over udlejning af biler. 15

19 2.3 Turisme skaber job i landsdel Fyn Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser her kaldt turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen skaber i de 10 fynske kommuner gennem direkte og afledte effekter årsværk, hvilket er 36 af s turismeskabte årsværk. I landsdel Fyn var der i fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisterne i de 10 kommuner skabte 4,3 af kommunernes samlede beskæftigelse. Dette er 0,1 point lavere end regionssnittet på 4,4 og på niveau med landsgennemsnittet. Igen er Langeland, Nyborg og Ærø blandt de mest afhængige af turismens effekter i området, idet hhv. 12,6, 9,8 og 5 af alle job (årsværk) i kommunerne er skabt af turismen. Derudover skaber turismen 8,3 af den samlede beskæftigelse i Middelfart, hvilket ligeså trækker snittet op. Odense og Faaborg-Midtfyn er mindre afhængig af turismens jobskabelse, da 3 af alle årsværk i kommunerne er turismeskabte. I er disse andele lavere i Vejen, Esbjerg og Aabenraa. Odense er den kommune i region, der med skaber flest job i regionen. Ellers findes Middelfart på 7. pladsen med turismeskabte job. Ærø er med sin lille størrelse kommunen i med færrest turismeskabte årsværk. 16

20 Tabel 2.3 Antal årsværk skabt af turismen,, 2011 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune , ,4 Landsdel Fyn ,3 Odense ,0 Vejle ,0 Kolding ,9 Varde ,8 Sønderborg ,9 Tønder ,5 Middelfart ,3 Billund ,8 Esbjerg ,3 Fredericia ,9 Nyborg ,8 Svendborg ,1 Haderslev ,9 Aabenraa ,6 Langeland ,6 Assens ,8 Faaborg-Midtfyn ,0 Fanø ,6 Nordfyns ,7 Kerteminde ,3 Vejen ,8 Ærø ,0 2.4 Turismen skaber job i turismeerhverv og andre brancher Turismen skaber med knap årsværk (45 ) i området flest job i turismebrancherne. Sammenlignes disse andele med de tilsvarende andele for hele (42 ) og hele landet (41 ), når man til konklusionen, at turismen på Fyn, Langeland og Ærø betyder relativt mere for turismeerhvervene og tilsvarene mindre for detailhandel og andre brancher. Inden for turismeerhvervet skabes mest beskæftigelse på overnatningssteder (23 ), hvilket ligger 2-6 point over regions- og landsniveauet og på restauranter og værtshuse (12 ), som dog ligger 1-3 point under. Turismen skaber derudover godt årsværk inden for detailhandel i de 10 kommuner inklusiv afledte effekter, der relativt set er 2 point vigtigere i jobskabelsen end for regionen og 3 point vigtigere end for landet som helhed. 17

21 Tabel 2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Landsdel Fyn, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Landsdel Fyn I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Beskæftigelses-multiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. For de 10 kommuner var denne multiplikator 1,7 i For hver million kr. der bliver brugt af turister i området, vil der således skabes godt 1,7 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget regnes med. Turismen er således mere beskæftigelsesintensiv i landsdel Fyn end i hele, hvor der i gennemsnit skabes 1,4 job af en million kr. i turismeforbrug. Bilag 2B viser yderligere beskæftigelseseffekterne afledt af turisme pr. kommune. For Esbjerg og Tønder skabes med andele på hhv. 42 og 39 flest job inde for turismeerhvervene. For Fanø og Varde er detailhandel relativt vigtig med høje andele på hhv. 36 og 30 af den samlede turismeskabte beskæftigelse. 2.5 Skatteindtægter på 1,8 mia. kr. Dansk turisme skaber offentlige indtægter i landsdel Fyn på over lidt over 1,8 mia. kr. Heraf går godt 1,2 mia. kr. eller 68 til vareskatter, herunder især moms med 855 mio. kr. Personskatterne beløber sig til 575 mio. kr., hvoraf halvdelen går til kommuneskatter. Mens personskatter afledt af turismeforbruget betyder mere relativt i landsdel Fyns kommuner sammenholdt med og hele, betyder vareskatter, herunder moms og vareafgifter/punktafgifter, lidt mindre, hvilket skal ses i sammenhæng med den forholdsvist lille turismeafledte detailhandel i de 10 kommuner. 18

22 Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen i Landsdel Fyn, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Landsdel Fyn mio. kr. I alt Personskatter Kommuneskatter Kirkeskatter sskatter (sundhedsbidrag) Statsskatter Moms, vare- og selskabsskatter Moms/merværdiafgift Vareafgifter/punktafgifter Selskabsskatter Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. *Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra Turismeafledte skatteindtægter større betydning end andre steder i landet Af tabel 2.6 fremgår det, at turismen skaber 3,3 af de 10 kommuners samlede skatteprovenu, hvilket er 0,7 point under landsniveauet, og 0,1 point under niveauet i. Dette skyldes især moms, vare- og selskabsskatters andel på 5,6, som er betydeligt lavere end både regions- og landsgennemsnittet, der ligger på hhv. 6,8 og 6,6, hvilket igen skal ses i sammenhæng med detailhandlen. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,33. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår de 10 fynske kommuner, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på kr. svarende til omkring en tredjedel. 19

23 Tabel 2.6 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Landsdel Fyn, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr. Landsdel Fyn I alt ,3 3,9 4,0 Personskatter 575 1,8 1,9 2,1 Kommuneskatter 298 1,8 2,0 2,2 Kirkeskatter 9 1,8 2,0 2,2 sskatter (sundhedsbidrag) 94 1,8 2,0 2,2 Statsskatter 174 1,6 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter ,6 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 855 6,5 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 281 5,0 6,4 6,3 Selskabsskatter 97 3,0 3,4 3,2 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Bilag 2C udspecificerer skatteindtægterne for hver af de 10 kommuner. Sammenlignet med skatteindtægter fra andre brancher fylder de turismeafledte forholdsvis meget i Nordfyns, Ærø og især Langeland både hvad angår personskatter og moms, vare- og selskabsskatter. Det modsatte er tilfældet for Faaborg-Midtfyn og Odense Kommune, hvis der sammenlignes med regionen og hele landet. 20

24 Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Kapitel 3 viser kapaciteten, udviklingen i overnatningsproduktet og antallet af overnatninger i de 10 kommuner på Fyn og øer jf. s Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun overnatningsvirksomheder, som indberetter til s Statistik, og den kommunevise detaljeringsgrad er på nogle områder begrænset som følge af s Statistiks regler for diskretionering. Kapitlet vedrører år 2012 samt hvor det har været muligt at vise udviklingen indtil år Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med min. 25 huse. 3.1 Stigning i overnatningskapaciteten på hoteller og campingpladser Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder registeret af s Statistik. s Statistik dækker som nævnt ikke samtlige overnatningssteder, hvorfor vandrerhjem ikke er med. Campingpladser er klart overnatningsformen med størst kapacitet i området. I 2012 var der ifølge s Statistik således sengepladser i de 10 kommuner. Dette er en stigning på 4,6 siden I området har hoteller næststørste kapacitet med senge. Dette er 3,8 mere end hvad der var i Sengepladser i feriecentre er siden 2008 steget fra til i 2012 samtidig med, der er kommet et ekstra feriecenter til. Også antallet af indberettende campingpladser er steget med en enkelt, mens der er kommet to hoteller mere til i perioden. Kapaciteten i lystbådehavne er dog faldet til i 2012 i takt med 10 færre indberettende havne. Af vandrerhjem var der i 2012 i landsdel Fyn 9, hvilket er to færre end i

25 Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, 2012, Landsdel Fyn Antal senge I alt Hotel Feriecenter Camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder 3 I alt Hotel Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne (pladser) : Opgjort pr. juni. 2: Camping er hos s Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til s Statistik. Kilde: s Statistik. 3.2 Områdets sommerhuse En anden vigtig del af overnatningskapaciteten er områdets sommerhuse. I tabel 3.2 er det beregnet, hvor mange af områdets sommerhuse og de godt potentielle udlejningsuger, der faktisk blev udlejet kommercielt i Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket giver den samlede kapacitet til rådighed. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i s Statistiks tabel BOL101 og medregner derfor også sommerhuse, som af s Statistik medregnes under feriecentre. Antallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Statistiks feriehusstatistik. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på sommerhusene i kommunen. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede kapacitetsudnyttelse i kommunerne. Beregningen viser, at der i 2012 blev udlejet husuger i de 10 kommuner på Fyn, Langeland og Ærø eller 5,1 af den potentielle kapacitet i området. I området har Langeland største udlejningsprocent med 11, mens Kerteminde (2,5 ) har den laveste. Det bemærkes også, at Odense Kommune, trods sin størrelse, har områdets laveste antal sommerhuse med 24, og at Nordfyns er områdets største sommerhusområde med

26 Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, 2012 Fyn, i alt Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Sommerhuse, antal Udlejede husuger Udlejningsuger til rådighed Kommerciel udlejnings 5,1% 5,1% 2,8% 2,5% 11,0% Kilde: s Statistik og egne beregninger Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, 2012 (fortsat) Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Sommerhuse, antal Udlejede husuger Udlejningsuger til rådighed Kommerciel udlejnings 6,8% 3,2% 3,1% 9,9% 3,9% 6,1% Kilde: s Statistik og egne beregninger Udover den kommercielle sommerhusudlejning vil der naturligvis være en belægning af sommerhusene i form af eget og lånt sommerhus. 3.3 Flest overnatninger på campingpladser I 2012 blev der foretaget knap 3,2 mio. kommercielle overnatninger i de 10 kommuner i landsdel Fyn, inklusiv feriehusovernatninger, hvilket er en tilbagegang i forhold til 2011 på 4,2 Overnatninger på camping, i feriehuse og på hoteller dominerer med samlet 86 af områdets overnatninger. Campingovernatninger er gået 10,3 tilbage i forhold til 2011 til at udgøre knap 1,2 mio. i 2012, mens overnatninger i lejet feriehus og hotelovernatninger er steget med hhv. 1,5 og 2 Det er dog feriegæster på hotel, der trak sidstnævntes gennemsnit op på i 2012, da forretningsturismen i området er gået tilbage med 2,6 Overnatninger i lejet feriehus fyldte knap svarende til 26 af alle områdets overnatninger. Herefter tegnede overnatninger i lystbådehavne sig for næsten , overnatninger i feriecentre for knap og overnatninger på vandrerhjem for godt Selvom antallet af overnatninger for alle tre former kun fylder mellem 2 og 8 af landsdel Fyns samlede antal har udviklingen, , været negativ med tilbagegange på 5,3-8,1 23

27 Tabel 3.3. Kommercielle overnatninger fordelt på overnatningsformer i Landsdel Fyn, 2012, samt udvikling i forhold til 2011 Overnatninger Fordeling () Udvikling () I alt ,2 Hotel ,0 - ferie ,4 - forretning ,6 Feriecenter ,7 Camping ,3 Vandrerhjem ,1 Lystbådehavne ,3 Lejet feriehus ,5 Gæsterne i de nævnte overnatningsformer har et meget forskelligt forbrug, idet forretningsgæster f.eks. typisk bruger mange flere penge pr. døgn end andre gæster. Derfor forskydes betydningen mellem overnatningsformerne, når de måles på forbrug, så camping og lejet feriehus kommer før hotel målt i overnatninger. 3.4 Lille fald i det samlede overnatningstal siden 2009 Siden 2009 er antallet af kommercielle overnatninger i området faldet med 0,6 frem til Dette dækker bl.a. over fald i Svendborg (-16,4 ), Ærø (-9,5 ), Kerteminde (-4,7 ) og Assens (-4 ) som næsten opvejes af stigninger i Middelfart (8,8 ), Nordfyns (6,3 ), Faaborg-Midtfyn (6,2 ) og Langeland (4,3 ). I forhold til 2011 er der dog tale om en større samlede tilbagegang i området. Tabel 3.4 Udvikling i antal kommercielle overnatninger i Landsdel Fyn Udvikling () I alt ,6 Assens ,0 Faaborg-Midtfyn ,2 Kerteminde ,7 Langeland ,3 Middelfart ,8 Nordfyns ,3 Nyborg ,8 Odense ,7 Svendborg ,4 Ærø ,5 3.5 Tilbagegang for både danske og udenlandske kommercielle overnatninger Målt på overnattende gæster udgør danskerne over fire gange så stor turistgruppe end udlændinge i de 10 kommuner. Således var 81 af de overnattende i området i 2012 danskere svarende til 1,9 mio. overnatninger, hvis man kigger bort fra feriehusovernatninger. Især Svendborg og Assens er mere afhængige af danske overnatninger, mens øerne Ærø og Langeland har flere udenlandske overnatninger end gennemsnittet for de 10 kommuner. Af de udenlandske overnatninger er tyske gæster stærkest repræsenteret i landsdel Fyn med lidt 24

28 over halvdelen i Herefter følger, hollandske, norske og svenske gæster med andele af det udenlandske marked på hhv. 13,3, 9,6 og 7 Kigges på udviklingen bemærkes det, at antallet af udenlandske overnatninger (eksklusiv feriehuse) i de 10 kommuner er faldet med 11,5, mens antallet af danske overnatninger er faldet med 4,6 Samlet set giver dette et lille fald på 6 Med andre ord har overnatninger i feriehuse en del at skulle have sagt, når der kigges på den samlede udvikling (se evt. tabel 3.3). Den negative udvikling for udenlandske overnatninger er desværre fælles for alle 10 kommuner, men stærkest knyttet til udviklingen i Odense, Langeland og Middelfart, som står for flest af områdets udenlandske overnatninger. Denne negative udvikling i udenlandske overnatninger afspejles også for hvert enkelt marked, som i gennemsnit har oplevet tilbagegange mellem 8,8 og 19,6 Kun kommunerne Odense og Faaborg-Midtfyn har formået at tillokke flere tyske gæster i 2012 end i Tabel 3.5 Registrerede overnatninger på Fyn fordelt på nationalitet, 2012, samt udviklingen , (eksklusiv feriehuse) I alt Udv. () Assens Udv. () Faaborg- Midtfyn Udv. () Kerteminde Udv. () I alt , , , , , , , ,5 Udlandet , , , ,5 Tyskland , , , ,3 Holland , , , ,6 Norge , , , ,9 Sverige , , , ,3 Storbrittanien , , , ,3 Andre lande , , , ,7 Tabel 3.5 Registrerede overnatninger på Fyn fordelt på nationalitet, 2012, samt udviklingen , (eksklusiv feriehuse) (fortsat) Langeland Udv. () Middelfart Udv. () Nordfyns Udv. () Nyborg Udv. () I alt , , , , , , , ,0 Udlandet , , , ,7 Tyskland , , , ,6 Holland , , , ,9 Norge , , , ,6 Sverige , , , ,4 Storbritannien , , , ,5 Andre lande , , , ,0 25

29 Tabel 3.5 Registrerede overnatninger på Fyn fordelt på nationalitet, 2012, samt udviklingen , (eksklusiv feriehuse) (fortsat) Odense Udv. () Svendborg Udv. () Ærø Udv. () I alt , , , , , ,4 Udlandet , , ,4 Tyskland , , ,1 Holland , , ,5 Norge , , ,6 Sverige , , ,6 Storbritannien , , ,3 Andre lande , , ,0 3.6 Turismesæsonen Turismen er sæsonbetonet i de fynske kommuner. Til sammen foretoges 67 af overnatningerne i sommermånederne juni, juli og august samt maj i Inden for hver overnatningsform er fordelingen over året lidt mere forskellig. Mens camping, lystbådehavne og feriegæster på hotel og vandrerhjem er stærkt koncentreret om midt- og sensommeren, er forretningsgæster på hotel spredt mere ud over året med højsæson i efteråret. For overnattende i feriecentre kan man tale om "højsæson" i juli/august og "skuldersæson" i maj og oktober. Tabel 3.6 Procentfordeling af overnatninger pr. måned, landsdel Fyn, 2012 Alle Hotel ferie forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: s Statistik. 26

30 Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for landsdel Fyns 10 kommuner. Det indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunerne, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for 2011 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for al og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen. For at give et komplet billede af turismen i regionen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra s Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. s Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i, 2011 (VisitDenmark, 2013). 4.1 Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. F.eks. må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede 27

31 hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af s Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden dvs. set fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og andet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at kommuner med få overnatningsmuligheder, men mange attraktioner, kan have stor 28

32 tiltrækningskraft på turister, der overnatter eller bor i en anden kommune. Disse vil, alt andet lige, undervurderes i opgørelserne og vice versa. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 29

33 4.2 Efterspørgselskilder Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medl. Lystbådehavne Kommuner Totaltælling (betalte) (frivillig) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Landsdele Totaltælling min. 25 disponible huse Overnatning Komplet Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed Hotel Kommuner Totaltælling Overnatningsstatistikken Statistik* 2011 Lille min. 40 senge Feriecentre Kommuner Totaltælling min. 40 senge Overnatningsstatistikken s Statistik 2011 Lille Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister og CCNs BREA analyse fra 2011 Bondegårds-ferie Amter Totaltælling Indberetninger til medl. af DL Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Lånt feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danskeres ophold familie og venner s Statistik* 2011 Lille s Statistik 2011 Lille s Statistik 2011 Lille s Statistik* 2011 Lille VisitDenmark og CNN/WOCO 2011 Medium Dansk Landboferie 2003 Medium s Statistik 2005 Medium s Statistik 2005 Medium Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium National Stikprøve Undersøgelse Institut for grænseregionsforskni ng 2003 Stor Amter Stikprøve Ferie- og s Statistik 2004 Stor Forretningsrejsende National Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende * VisitDenmark opregner for små enheder. s Statistik 2006 Stor s Statistik 2005 Medium s Statistik 2004 Medium 30

34 Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Tabel 4.2 Kilder til forbrug Overnatnings-form Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Krydstogt krydstogtskommuner CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Eget feriehus Lånt feriehus Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danskeres ophold familie og venner Amter Amter Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende WOCO/CNN 2011 Medium Dansk Landboferie s Statistik s Statistik 2003 Medium 2006 Medium 2006 Medium Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium National Amter National Amter Amter * Opregnet til 2011-priser Undersøgelse Ferie- og forretningsrejsende Beregnet fra udbudssiden Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende Institut for grænseforskning s Statistik s Statistik s Statistik s Statistik 2003 Stor 2004 Stor 2006 Stor 2005 Medium 2005 Medium Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. I denne rapport anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. 31

35 Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. F.eks. vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes: Multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens 32

36 resume, der relaterer turismeomsætningen til turismeafledt beskæftigelse, værditilvækst og skat. For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I turismesammenhænge er det i besluttet at anvende den såkaldte LINE model. Grunden til dette valg er, at den er regionaliseret og dermed bedre anvendelig end f.eks. ADAM modellen, som er national. 4.2 Ændringer i metoden siden 2010 Det er ikke uproblematisk at udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen på lokalt, regionalt og nationalt niveau. En række usikkerheder er indbygget i data, ligesom der kontinuerligt sker forbedringer af de metodikker, der anvendes, og opdateringer af data. De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lokalt niveau, idet en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudsside ikke er lokalt fordelt. Derudover arbejder VisitDenmark og CRT konstant på at forbedre metoden for at kunne give det mest retvisende billede af turismen. Dette giver imidlertid nogle forandringer i niveauer for nøgletallene, især på regionalt og lokalt niveau. I forhold til tidligere destinationsrapporter med forbrugstal fra 2010 og før er der sket nogle enkelte ændringer i metode og data der gør, at man ikke kan sammenligne resultaterne med forrige udgivelse, og at det ikke giver mening at lave tidsserier. Dette er årsagen til, at nærværende rapport kun dækker året Der er dog ikke sket større modeltekniske ændringer i LINE-modellen eller ændringer i metoder til at beregne efterspørgslen, der typisk ville forandre den indbyrdes fordeling mellem regionerne af forbrug og afledte effekter som beskæftigelse og værditilvækst. Ændringerne i forhold til Turismens økonomiske betydning 2010 er beskrevet i detaljer i Turismens økonomiske betydning Her skal blot de vigtigste nævnes. Der er implementeret nye døgnforbrug fra turistundersøgelsen Her er døgnforbruget for feriehusgæsterne steget ift. turistundersøgelsen 2008, hvilket især trækker det samlede tyske turismeforbrug op. Det samme gør revisionen af overnatningstal for feriehusene fra s Statistik, der øgede antal feriehusovernatninger med ca. 1 mio. Derudover betyder en metodeændring vedr. de udenlandske turisters forbrug af lokaltransport ekstra 2 mia. kr. i udenlandsk turismeforbrug. Og endeligt skal nævnes, at rapporten implementerer nye branchekoder, DB07, og varegrupperinger. 33

37 Bilag Bilag 1A. Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2011 Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2011 Odense Middelfart Svendborg Nyborg mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. I alt 1.531,1 100,0 771,5 100,0 596,8 100,0 573,4 100, ,4 74,2 637,5 82,6 464,0 77,8 491,0 85,6 Udlandet 395,7 25,8 134,0 17,4 132,8 22,2 82,4 14,4 Heraf Tyskland 60,3 3,9 49,5 6,4 32,5 5,4 22,3 3,9 Norge 50,9 3,3 17,3 2,2 17,3 2,9 10,8 1,9 USA 38,0 2,5 7,7 1,0 9,4 1,6 5,6 1,0 Holland 16,2 1,1 16,1 2,1 4,5 0,8 5,4 0,9 Frankrig 26,5 1,7 4,8 0,6 8,0 1,3 4,4 0,8 Sverige 20,2 1,3 6,5 0,8 6,4 1,1 5,5 1,0 Storbritannien 23,3 1,5 4,0 0,5 7,3 1,2 3,7 0,7 Schweiz 16,7 1,1 3,8 0,5 5,8 1,0 3,5 0,6 Polen 5,9 0,4 1,3 0,2 1,6 0,3 1,1 0,2 Italien 5,9 0,4 0,4 0,1 1,7 0,3 0,8 0,1 Japan 1,4 0,1 0,1 0,0 2,3 0,4 0,1 0,0 Belgien og Luxembourg 2,7 0,2 0,5 0,1 1,5 0,2 0,8 0,1 Irland 6,5 0,4 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 Finland 2,6 0,2 0,7 0,1 0,4 0,1 0,8 0,1 Rusland 2,4 0,2 0,1 0,0 0,9 0,2 0,1 0,0 Spanien 2,6 0,2 0,3 0,0 0,3 0,1 0,3 0,0 Australien 1,3 0,1 0,0 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 Kina 0,9 0,1 0,1 0,0 0,4 0,1 0,2 0,0 Østrig 0,6 0,0 0,1 0,0 0,4 0,1 0,1 0,0 Canada 0,5 0,0 0,1 0,0 0,3 0,1 0,1 0,0 Sydkorea 0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,1 Portugal 0,5 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 Grækenland 0,2 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 0,1 0,0 Brasilien 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige Østeuropa 3,6 0,2 0,5 0,1 0,9 0,2 0,3 0,0 Øvrige Europa 79,1 5,2 15,8 2,0 22,8 3,8 11,8 2,1 Øvrige Asien 13,5 0,9 2,5 0,3 4,1 0,7 2,1 0,4 Øvrige Amerika 2,0 0,1 0,2 0,0 0,2 0,0 0,7 0,1 Øvrige lande 10,7 0,7 1,6 0,2 3,2 0,5 1,3 0,2 34

38 Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2011 Langeland Faaborg-Midtfyn Assens mio. kr. mio. kr. mio. kr. I alt 537,86 100,0 396,84 100,0 349,12 100,0 373,71 69,5 279,70 70,5 257,68 73,8 Udlandet 164,15 30,5 117,15 29,5 91,44 26,2 Heraf Tyskland 120,09 22,3 35,89 9,0 25,84 7,4 Norge 9,14 1,7 18,22 4,6 10,99 3,1 USA 2,00 0,4 8,10 2,0 5,85 1,7 Holland 11,86 2,2 7,32 1,8 5,43 1,6 Frankrig 1,81 0,3 6,63 1,7 5,15 1,5 Sverige 3,28 0,6 3,67 0,9 3,38 1,0 Storbritannien 1,49 0,3 5,43 1,4 3,85 1,1 Schweiz 1,44 0,3 5,29 1,3 6,45 1,8 Polen 0,35 0,1 1,30 0,3 2,63 0,8 Italien 0,16 0,0 0,54 0,1 0,54 0,2 Japan 0,00 0,0 0,02 0,0 0,06 0,0 Belgien og Luxembourg 0,19 0,0 0,25 0,1 0,28 0,1 Irland 0,00 0, Finland 0,02 0,0 0,11 0,0 0,05 0,0 Rusland 0,01 0,0 0,51 0,1 0,08 0,0 Spanien 0,02 0,0 0,05 0,0 0,02 0,0 Australien 0,01 0,0 0,10 0,0 0,01 0,0 Kina 0,00 0,0 0,01 0,0 0,08 0,0 Østrig 0,04 0,0 0,09 0,0 0,02 0,0 Canada 0,01 0,0 0,03 0,0 - - Sydkorea 0,00 0, Portugal 0,04 0,0 0,00 0,0 0,12 0,0 Grækenland 0,00 0, ,05 0,0 Brasilien 0,00 0,0 0,06 0,0 0,03 0,0 Øvrige Østeuropa 0,02 0,0 0,09 0,0 0,64 0,2 Øvrige Europa 10,44 1,9 18,00 4,5 15,50 4,4 Øvrige Asien 0,96 0,2 3,47 0,9 2,78 0,8 Øvrige Amerika 0,10 0,0 0,03 0,0 0,02 0,0 Øvrige lande 0,7 0,1 1,95 0,5 1,59 0,5 35

39 Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2011 Nordfyns Kerteminde Ærø mio. kr. mio. kr. mio. kr. I alt 316, ,0 236, ,0 118, ,0 198,103 62,6 170,089 72,0 73,669 62,1 Udlandet 118,168 37,4 66,094 28,0 45,008 37,9 Heraf Tyskland 52,725 16,7 26,133 11,1 26,383 22,2 Norge 15,963 5,0 8,557 3,6 6,896 5,8 USA 4,111 1,3 3,286 1,4 2,191 1,8 Holland 10,175 3,2 4,414 1,9 0,888 0,7 Frankrig 3,611 1,1 2,946 1,2 0,935 0,8 Sverige 3,186 1,0 2,323 1,0 1,359 1,1 Storbritannien 3,123 1,0 2,518 1,1 0,949 0,8 Schweiz 2,652 0,8 2,175 0,9 0,701 0,6 Polen 1,062 0,3 0,652 0,3 0,371 0,3 Italien 0,237 0,1 0,387 0,2 0,084 0,1 Japan 4,672 1,5 0,020 0,0 0,002 0,0 Belgien og Luxembourg 0,099 0,0 0,360 0,2 0,156 0,1 Irland - - 0,009 0,0 0,104 0,1 Finland 0,144 0,0 0,095 0,0 0,002 0,0 Rusland 0,008 0, ,004 0,0 Spanien 0,007 0,0 0,053 0,0 0,033 0,0 Australien 0,001 0, ,027 0,0 Kina ,006 0,0 Østrig 0,070 0,0 0,104 0,0 0,016 0,0 Canada 0,222 0,1 0,014 0,0 0,052 0,0 Sydkorea 0,004 0, Portugal 0,008 0,0 0,011 0,0 0,004 0,0 Grækenland ,007 0,0 Brasilien ,015 0,0 Øvrige Østeuropa 0,077 0,0 0,130 0,1 0,004 0,0 Øvrige Europa 12,956 4,1 9,359 4,0 3,023 2,5 Øvrige Asien 1,936 0,6 1,559 0,7 0,507 0,4 Øvrige Amerika 0,003 0,0 0,111 0,0 0,007 0,0 Øvrige lande 1,114 0,4 0,878 0,4 0,282 0,2 36

40 Bilag 1B. Turismeforbrug, fordelt på nationaliteter og forretnings-/ferierejser, 2011 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. mio. kr. I alt 5.427,7 100, ,5 100, ,2 100, ,8 75, ,4 95, ,4 61,3 Udlandet 1.346,9 24,8 95,1 4, ,8 38,7 Heraf Tyskland 451,7 8,3 9,6 0,4 442,1 13,7 Norge 166,1 3,1 9,7 0,4 156,4 4,8 USA 86,3 1,6 5,5 0,3 80,8 2,5 Holland 82,3 1,5 7,4 0,3 74,9 2,3 Frankrig 64,8 1,2 2,0 0,1 62,8 1,9 Sverige 55,8 1,0 13,2 0,6 42,6 1,3 Storbritannien 55,7 1,0 3,4 0,2 52,3 1,6 Schweiz 48,5 0,9 2,3 0,1 46,2 1,4 Polen 16,4 0,3 2,2 0,1 14,2 0,4 Italien 10,7 0,2 2,9 0,1 7,8 0,2 Japan 8,6 0,2 6,0 0,3 2,6 0,1 Belgien og Luxembourg 6,8 0,1 2,0 0,1 4,8 0,1 Irland 6,8 0,1 2,0 0,1 4,8 0,1 Finland 4,9 0,1 2,1 0,1 2,8 0,1 Rusland 4,1 0,1 2,2 0,1 1,9 0,1 Spanien 3,6 0,1 1,1 0,1 2,5 0,1 Australien 1,7 0,0 0,8 0,0 0,8 0,0 Kina 1,7 0,0 0,9 0,0 0,8 0,0 Østrig 1,5 0,0 0,5 0,0 1,1 0,0 Canada 1,3 0,0 0,6 0,0 0,7 0,0 Sydkorea 1,1 0,0 0,8 0,0 0,3 0,0 Portugal 0,8 0,0 0,3 0,0 0,5 0,0 Grækenland 0,6 0,0 0,3 0,0 0,3 0,0 Brasilien 0,3 0,0 0,1 0,0 0,2 0,0 Øvrige Østeuropa 6,2 0,1 2,8 0,1 3,4 0,1 Øvrige Europa 198,7 3,7 8,1 0,4 190,6 5,9 Øvrige Amerika 3,3 0,1 2,2 0,1 1,1 0,0 Øvrige Asien 33,4 0,6 0,7 0,0 32,7 1,0 Øvrige lande 23,3 0,4 3,6 0,2 19,7 0,6 37

41 Bilag 1C. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2011 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2011 Odense Middelfart Svendborg Nyborg mio. mio. mio. mio. kr. kr. kr. kr. Landsdel Fyn en Hele landet I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2011 Langeland Faaborg- Midtfyn Assens Landsdel Fyn en Hele landet mio. kr. mio. kr. mio. kr. I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus

42 Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2011 Nordfyns Kerteminde Ærø Landsdel Fyn en Hele landet mio. kr. mio. kr. mio. kr. I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning

43 Bilag 1D. Turismeforbrug fordelt på produkter og kommuner, 2011 Turismeforbruget fordelt på produkter, Odense, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. mio. kr. mio. kr. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Turismeforbruget fordelt på produkter, Middelfart, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. mio. kr. mio. kr. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

44 Turismeforbruget fordelt på produkter, Svendborg, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. mio. kr. mio. kr. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Turismeforbruget fordelt på produkter, Nyborg, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. mio. kr. mio. kr. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

45 Turismeforbruget fordelt på produkter, Langeland, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. mio. kr. mio. kr. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Turismeforbruget fordelt på produkter, Faaborg-Midtfyn, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. mio. kr. mio. kr. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

46 Turismeforbruget fordelt på produkter, Assens, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. mio. kr. mio. kr. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Turismeforbruget fordelt på produkter, Nordfyns, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. mio. kr. mio. kr. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

47 Turismeforbruget fordelt på produkter, Kerteminde, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. mio. kr. mio. kr. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Turismeforbruget fordelt på produkter, Ærø, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. mio. kr. mio. kr. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

48 Bilag 2A. Afledte værditilvækst-effekter pr. kommune Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Odense, 2011 Turismeafledt værditilvækst Odense mio. kr. I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Middelfart, 2011 Turismeafledt værditilvækst Middelfart mio. kr. I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher

49 Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Svendborg, 2011 Turismeafledt værditilvækst Svendborg mio. kr. I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Nyborg, 2011 Turismeafledt værditilvækst Nyborg mio. kr. I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel

50 Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Langeland, 2011 Turismeafledt værditilvækst Langeland mio. kr. I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Faaborg-Midtfyn, 2011 Turismeafledt værditilvækst Faaborg- Midtfyn mio. kr. I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder

51 Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Assens, 2011 Turismeafledt værditilvækst Assens mio. kr. I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

52 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Nordfyns, 2011 Turismeafledt værditilvækst Nordfyns mio. kr. I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Kerteminde, 2011 Turismeafledt værditilvækst Kerteminde mio. kr. I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher

53 Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Ærø, 2011 Turismeafledt værditilvækst Ærø mio. kr. I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

54 Bilag 2B. Afledte beskæftigelseseffekter pr. kommune Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Odense, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Odense I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Middelfart, 2011 Turismeafledt værditilvækst Middelfart mio. kr. I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre

55 Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Svendborg, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Svendborg I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Nyborg, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Nyborg I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice

56 Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Langeland, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Langeland I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Faaborg-Midtfyn, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Faaborg- Midtfyn I alt Turismeerhverv

57 Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Assens, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Assens I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

58 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Nordfyns, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Nordfyns I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Kerteminde, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Kerteminde I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre

59 Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Ærø, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Ærø I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

60 Bilag 2C. Afledte skatteeffekter pr. kommune Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Odense, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Odense mio. kr. I alt 508 2,5 3,9 4,0 Personskatter 214 1,7 1,9 2,1 Kommuneskatter 110 1,8 2,0 2,2 Kirkeskatter 3 2,1 2,0 2,2 sskatter (sundhedsbidrag) 35 1,8 2,0 2,2 Statsskatter 65 1,5 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 295 3,7 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 228 4,1 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 55 2,4 6,4 6,3 Selskabsskatter 11 9,2 3,4 3,2 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Middelfart, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Middelfart mio. kr. I alt 221 4,9 3,9 4,0 Personskatter 70 2,5 1,9 2,1 Kommuneskatter 36 2,7 2,0 2,2 Kirkeskatter 1 2,6 2,0 2,2 sskatter (sundhedsbidrag) 11 2,8 2,0 2,2 Statsskatter 21 2,2 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 151 8,6 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift ,7 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 28 6,5 6,4 6,3 Selskabsskatter 10 3,8 3,4 3,2 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Svendborg, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Svendborg mio. kr. I alt 202 2,9 3,9 4,0 57

61 Personskatter 58 1,5 1,9 2,1 Kommuneskatter 30 1,5 2,0 2,2 Kirkeskatter 1 1,5 2,0 2,2 sskatter (sundhedsbidrag) 9 1,6 2,0 2,2 Statsskatter 17 1,4 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 144 4,5 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 95 5,5 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 29 4,1 6,4 6,3 Selskabsskatter 20 2,5 3,4 3,2 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Nyborg, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Nyborg mio. kr. I alt 155 4,5 3,9 4,0 Personskatter 51 2,4 1,9 2,1 Kommuneskatter 27 2,5 2,0 2,2 Kirkeskatter 1 2,2 2,0 2,2 sskatter (sundhedsbidrag) 8 2,5 2,0 2,2 Statsskatter 15 2,2 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 104 7,6 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 78 10,2 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 15 4,5 6,4 6,3 Selskabsskatter 11 4,1 3,4 3,2 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Langeland, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Langeland mio. kr. I alt ,2 3,9 4,0 Personskatter 56 7,0 1,9 2,1 Kommuneskatter 29 6,7 2,0 2,2 Kirkeskatter 1 5,7 2,0 2,2 sskatter (sundhedsbidrag) 9 7,2 2,0 2,2 Statsskatter 17 7,5 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter ,1 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 95 23,6 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 56 29,1 6,4 6,3 Selskabsskatter 6 79,7 3,4 3,2 58

62 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Faaborg-Midtfyn, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Faaborg- Midtfyn mio. kr. I alt 127 2,2 3,9 4,0 Personskatter 33 0,9 1,9 2,1 Kommuneskatter 17 0,9 2,0 2,2 Kirkeskatter 1 0,9 2,0 2,2 sskatter (sundhedsbidrag) 5 1,0 2,0 2,2 Statsskatter 10 0,9 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 94 4,4 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 66 5,1 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 21 4,3 6,4 6,3 Selskabsskatter 6 1,8 3,4 3,2 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Assens, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Assens mio. kr. I alt 114 2,5 3,9 4,0 Personskatter 33 1,2 1,9 2,1 Kommuneskatter 17 1,3 2,0 2,2 Kirkeskatter 1 1,2 2,0 2,2 sskatter (sundhedsbidrag) 5 1,3 2,0 2,2 Statsskatter 10 1,1 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 81 4,4 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 56 5,8 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 19 4,1 6,4 6,3 Selskabsskatter 6 1,4 3,4 3,2 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Nordfyns, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Nordfyns mio. kr. I alt 126 3,6 3,9 4,0 Personskatter 31 1,4 1,9 2,1 59

63 Kommuneskatter 16 1,5 2,0 2,2 Kirkeskatter 1 1,3 2,0 2,2 sskatter (sundhedsbidrag) 5 1,5 2,0 2,2 Statsskatter 9 1,4 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 95 7,1 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 61 7,9 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 29 7,7 6,4 6,3 Selskabsskatter 5 2,8 3,4 3,2 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Kerteminde, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr. Kerteminde I alt 97 3,1 3,9 4,0 Personskatter 19 1,2 1,9 2,1 Kommuneskatter 10 1,2 2,0 2,2 Kirkeskatter 0 1,2 2,0 2,2 sskatter (sundhedsbidrag) 3 1,3 2,0 2,2 Statsskatter 6 1,1 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 78 5,1 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 41 7,7 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 18 7,9 6,4 6,3 Selskabsskatter 19 2,6 3,4 3,2 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Ærø, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Ærø mio. kr. I alt 44 5,5 3,9 4,0 Personskatter 10 2,2 1,9 2,1 Kommuneskatter 5 2,0 2,0 2,2 Kirkeskatter 0 1,8 2,0 2,2 sskatter (sundhedsbidrag) 2 2,1 2,0 2,2 Statsskatter 3 2,5 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 34 10,4 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 22 10,9 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 10 10,4 6,4 6,3 Selskabsskatter 1 6,7 3,4 3,2 60