Turismens økonomiske betydning i Billund Kommune 2014

Transkript

1 Turismens økonomiske betydning i Billund Kommune 2014 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse

2 Turismens økonomiske betydning i Billund 2014 Udarbejdet af: VisitDenmark for Billund ErhvervsFremme Oktober 2016 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Billund ErhvervsFremme September 2016 Forfatter: Amalie Winstrøm-Olsen Analysemedarbejder, Viden & Analyse awo@visitdenmark.com VisitDenmark 2016 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

3 Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN... 1 SAMMENFATNING... 3 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR BILLUND KOMMUNE... 3 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING FOR BILLUND KOMMUNE: UDDYBENDE RESUMÉ... 5 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I BILLUND KOMMUNE TURISMEFORBRUGET I BILLUND KOMMUNE ER PÅ 1,3 MIA. KR DANSKE TURISTER SKABER DEN STØRSTE ANDEL AF TURISMEFORBRUGET TURISMEN I BILLUND KOMMUNE ER PRIMÆRT FERIETURISME KOMMERCIELLE OVERNATNINGSFORMER FYLDER MEST TURISTERNE BRUGER FLEST PENGE PÅ TYPISKE TURISMEPRODUKTER KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER TURISMEN SKABEROVER 700 MIO. KR. I VÆRDITILVÆKST TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER TURISME SKABER OVER FULDTIDSJOB I BILLUND KOMMUNE BESKÆFTIGELSE SKABT I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER SKATTEINDTÆGTER PÅ 580 MIO. KR. AFLEDT AF TURISMEN TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER HAR STOR BETYDNING FOR KOMMUNEN KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET OVERNATNINGSKAPACITETEN ER STEGET SIDEN OVERNATNINGER PÅ FERIECENTER OG CAMPING ER VIGTIGE I BILLUND FREMGANG I ANTALLET AF DANSKE OG UDENLANDSKE OVERNATNINGER TURISMESÆSONEN I BILLUND KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER EFTERSPØRGSELSKILDER LINE-MODELLENS BEREGNING AF TURISMENS AFLEDTE EFFEKTER DATAÆNDRINGER, METODE OG RESULTATER BILAG... 33

4 Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i Billund Kommune i Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug i destinationen og viser, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i en række brancher. Endelig perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i Billund Kommune med udgangspunkt i de pr. oktober 2016 mest aktuelle nøgletal. Rapportens struktur et overblik Foruden de første to centrale kapitler om turismens betydning indeholder rapporten data om udvikling i overnatninger og kapacitet til og med 2015 fra Danmarks Statistik. Undervejs holdes resultaterne for destinationen op mod regionale og nationale nøgletal. Rapportens kapitel 4 gennemgår i detaljer den anvendte metode. Et turismesatellitregnskab Rapporten har karakter af et regionalt turismesatellitregnskab, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark, og er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for turismesatellitregnskaber. I et satellitregnskab opgøres omsætningen med udgangspunkt i efterspørgselssiden - altså baseret på køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE beskriver rapporten desuden de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen. Rapporten følger den officielle, internationale definition af turisme: Turister er en delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medtager turismeformer, der normalt ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker, herunder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. Dataændringer og nye resultater i forhold til turismens økonomiske betydning 2013 Rapporten afløser VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning 2013, udgivet i Fra 2013 til 2014 er der sket nogle få ændringer, der har en vis betydning og understreger, at 'Turismens økonomiske betydning' er en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation, der kan sammenlignes år efter år. Ændringerne er beskrevet i detaljer i kapitel 4. Her skal de blot nævnes helt kort: Der er implementeret nye døgnforbrug for de vigtigste kommercielle overnatningsformer fra Turistundersøgelsen I forhold til 'Turismens økonomiske betydning 2013' er 1

5 døgnforbrugene på de fleste overnatningsformer steget. Således er turismeomsætningen i bl.a. feriecentre, lejede feriehuse, på camping og især hotel-ferie øget. Den udenlandske turismeomsætning i 2014 er kunstigt lavere end i 2013, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne størrelsen af den udenlandske turismeomsætning i denne rapport med turismeomsætningen fra 2013-rapporten. Dette skyldes en metodeændring. I de seneste år har CRT lagt yderligere turismeforbrug til, der ikke dækkes af VisitDenmarks undersøgelser. En af de poster, CRT lægger til, er turisternes udgifter til langdistancetransport, indenrigsflyvninger, broafgifter, færgebilletter, rejsearrangører m.m. I alt udgør den udenlandske del af dette samlede beløb omkring 3 mia. kr. I år er dette beløb dog skaleret ned, så det udenlandske turismeforbrug svarer til det forbrug fra udenlandske turister, som VisitDenmark leverer som rejseposten på betalingsbalancen. [1] Tidligere er den udenlandske turismeomsætning i Danmark blevet opgjort til at ligge på et højere niveau end disse turismeindtægter på rejseposten på betalingsbalancen. Nu er der overensstemmelse mellem tallene. [1] Tallet findes ikke selvstændigt, da Danmarks Statistik lægger indtægter fra udenlandske pendlere og studerende til svarende til rundt regnet 5 mia. kr. Når posten når til selve nationalregnskabet er der yderligere lagt til fx forbrug knyttet til udenlandske ambassader i Danmark, udenlandske militærudgifter i Danmark osv. 2

6 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Billund Kommune I 2014 brugte turisterne i Billund Kommune for i alt godt 1,3 mia. kr. i løbet af deres ophold i kommunen og foretog næsten 1,3 mia. registrerede overnatninger i Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget i kommunen knap 712 mio. kr. i værditilvækst 1, 580 mio. kr. i skatteindtægter og job i kommunen i Turismen står dermed bag 4,5 pct. af al værditilvækst, 10,4 pct. af skatteprovenuet og 8,8 pct. af alle job i Billund Kommune. Det største turistmarked for Billund Kommune er Danmark med 817 mio. kr. i turismeforbrug i Næst efter Danmark følger Sverige med et turismeforbrug på 156 mio. kr. Turismeforbruget har stor betydning for den økonomiske aktivitet i Billund Kommune. Når kommunen opnår én million kroner i ekstra turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,15 job (årsværk), kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. 2 Oversigtstabel 1. Billund, 2014 Turismeforbrug i Billund, mio. kr Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 3,2 Største markeder, 2014 Danmark 817 Sverige 156 Norge 119 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2014 Hotel ferie 300 Feriecentre 292 Hotel forretning 201 Note: Årets priser. 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i kommunen, som bliver forbrugt i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport. Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2014 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. 712 Andel af Billunds samlede værditilvækst, pct. 4,5 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Billunds beskæftigede, pct. 8,8 1 Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Svarer til BNP i basispriser eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. 2 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende kommunen til gode fx går nogle af skatteindtægterne til staten. 3

7 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. 580 Turismens andel af samlet provenu i Billund, pct. 10,4 Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter. 4

8 Den turismeøkonomiske betydning for Billund Kommune: Uddybende resumé Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Billund Kommune og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i kommunen og af betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten at: Af Region Syddanmarks 22 kommuner placerer Billund sig på en 5. plads målt på turismeforbrug. Danske turister udgør det største marked i Billund Kommune målt på turismeforbrug i 2014 med en andel på 61 pct. af turismeforbruget. Danskernes andel er således lidt lavere end regionsgennemsnittet, hvor 66 pct. af turismeforbruget stammer fra danskere. I samme år leverede de udenlandske turister et turismeforbrug svarende til 39 pct. af kommunens turismeforbrug under deres ferie- eller erhvervsrejser. Deraf er det svenske marked det største med en andel på 12 pct. af det samlede turismeforbrug. Turismen som erhverv i Billund har i gennemsnit større betydning for kommunen end for resten af regionen og landet. I Billund står turismeomsætningen således for 3,2 pct. af kommunens samlede udbud af varer og tjenester, sammenlignet med 2,0 pct. i gennemsnit for hele regionen. Størstedelen af turismeforbruget (67 pct.) stammer fra turister, der benytter sig af kommercielle overnatningsformer. De resterende 33 pct. af turismeforbruget stammer fra turister, der overnatter på ikke-kommercielle overnatningsformer eller er på endagsrejser. I mange af Region Syddanmarks øvrige kommuner lægges også en stor del af turismeforbruget på kommercielle overnatningsformer, såsom lejet feriehus. Kommunens turismeforbrug hovedsagligt lægges i forbindelse med ferierejser. Dette svarer til 73 pct. af det samlede turismeforbrug. Med 67 pct. af det samlede forbrug, lægger turisterne størstedelen af turismeforbruget på typiske turismeprodukter. Som følge af, at det største turismeforbrug kommer fra ferierejsende på hotel, på campingpladser og i feriecentre eller som endagsturister, er forbruget på lokal transport, overnatning og restaurant relativt stort. Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Billund og giver også anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Hotel, feriecentre og campingpladser fylder relativt mest i Billund Kommune målt på overnatninger. Overnatningstallene opgør udelukkende kommercielle overnatninger på overnatningsformerne hotel, campingpladser og lystbådehavne, hvorimod rapportens opgørelse af turismeforbruget og de samfundsøkonomiske effekter i kommunen ser på alle former for turisme. Der er positiv vækst i antallet af kommercielle overnatninger i kommunen. I 2015 foretog turisterne således 5,7 pct. flere overnatninger i kommunen sammenlignet med året før. Både danske og udenlandske overnatninger på de fleste markeder er gået frem fra 2014 til

9 Billund Kommune er kendetegnet ved at være en sommerdestination, da kommunen har en høj koncentration af overnatninger i sommermånederne, og det er langt den vigtigste del af turistsæsonen. Erhvervsturister kommer dog til kommunen hele året rundt og bidrager dermed til at forlænge sæsonen. 6

10 Kapitel 1. Turismeforbruget i Billund Kommune Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i Billund Kommune. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Turismeforbruget i Billund Kommune er på 1,3 mia. kr. Det samlede turismeforbrug i Region Syddanmark var i 2014 på 19,1 mia. kr. Turisterne i Billund Kommune havde i den periode et samlet turismeforbrug på 1,3 mia. kr. svarende til 3,2 pct. af det samlede turismeforbrug i regionen. Derved kommer Billund Kommune ind på en femteplads over regionens største turismekommuner. Varde Kommune er den kommune i Region Syddanmark, der har det største turismeforbrug med over 2 mia. kr. i samlet turismeforbrug. Nederst på listen findes kommunerne Vejen og Ærø, hvor turisterne brugte under 200 mio. kroner i Figur 1.1 illustrerer den geografiske fordeling af turismeforbruget i regionens kommuner. Til sammenligning er de største turismekommuner på landsplan København (21,6 mia. kr.), Aarhus (3,7 mia. kr.) og Aalborg (3,1 mia. kr.) (se evt. Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014, side 28 og 58-62). Figur 1.1. Turismeforbruget i Region Syddanmarks kommuner Der er stor variation i turismens betydning for økonomien blandt kommunerne i Region Syddanmark (se figur 1.2). I Fanø Kommune fylder turismen relativt mest med en andel på hele 28,1 pct. Dernæst følger Langeland Kommune med en andel på 7,5 pct. af det samlede udbud. 7

11 Variationen på tværs af kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning, samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. Figur 1.2. Turismens andel af det samlede udbud i Region Syddanmarks kommuner Tabel 1.1 opdeler turismeforbruget i forbruget fra turister, der overnatter på kommercielle overnatningsformer og turister, der overnatter på ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsturisme i Billund Kommune. Samtlige af Region Syddanmarks kommuner er sammenholdt med det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i hver kommune. Som det fremgår af tabel 1.1, fylder turismeforbruget i Billund Kommune 3,2 pct. af regionens samlede udbud af varer og tjenesteydelser. Turismeforbrugets relative størrelse i forhold til andre brancher ligger dermed over niveauet i Region Syddanmark og landet som helhed, hvor andelen er på hhv. 2,0 pct. og 1,9 pct. I Billund Kommune tegner turister, der overnatter på kommercielle overnatningsformer sig for langt størstedelen af det samlede turismeforbrug. Således tegner turister på kommercielle overnatningsformer sig for omkring 67 pct. af det samlede turismeforbrug. 8

12 Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Syddanmark, 2014 I alt Turismeforbruget Kommerciel overnatning Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende mio. kr. Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark ,9 Region Syddanmark ,0 pct. Varde ,4 Odense ,3 Vejle ,0 Kolding ,9 Billund ,2 Tønder ,1 Sønderborg ,1 Esbjerg ,9 Middelfart ,5 Haderslev ,4 Fredericia ,0 Aabenraa ,3 Nyborg ,3 Svendborg ,8 Langeland ,5 Fanø ,1 Faaborg-Midtfyn ,3 Assens ,4 Nordfyns ,1 Kerteminde ,7 Vejen ,6 Ærø ,8 Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, krydstogt og lejet feriehus. Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende: eget sommerhus, besøg ved familie og venner samt endagsturister. 9

13 1.2 Danske turister skaber den største andel af turismeforbruget Turismen i Billund Kommune er kendetegnet ved mange danske gæster, der samlet står for 61 pct. af turismeforbruget eller 817 mio. kr. Dansk turisme har samme betydning i Billund Kommune som i hele landet. I resten af regionen står den danske turisme for 66 pct. af turismeforbruget. I Billund Kommune er Sverige det største udenlandske marked med et turismeforbrug på 156 mio. kr. svarende til 12 pct. af den samlede turismeomsætning, efterfulgt af Norge med et turismeforbrug på 119 mio. kr. Ses udelukkende på den udenlandske turisme i kommunen, tegner svenskerne og nordmændene sig for omkring halvdelen af det samlede udenlandske turismeforbrug. Øvrige lande har også stor betydning for kommunen, da de bidrager med den samme andel som svenskerne (12 pct.). Med 12 pct. er svenskernes andel af turismeforbruget i Billund Kommune markant højere end i Region Syddanmark (3 pct.) og landet som helhed (7 pct.). Andelen fra nordmændene og turister fra øvrige lande er også højere i Billund Kommune end i Region Syddanmark. Således er Billund Kommune væsentlig mere afhængig af det svenske og norske marked, såvel som turisterne fra øvrige lande, end resten af regionen. Derimod har det tyske marked en meget mindre betydning for Billund Kommune, hvor andelen er på 2 pct. Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, Billund, 2014 Turismeforbrug Fordeling af Billunds turismeforbrug Fordeling af Region Syddanmarks turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet Sverige Norge Tyskland Holland Storbritannien USA Øvrige lande Bilag 1A udspecificerer kommunens turismeforbrug på endnu flere nationaliteter. Der kan det ses, at turismeforbrug fra øvrige lande bl.a. stammer fra Finland, Rusland og Polen. 1.3 Turismen i Billund Kommune er primært ferieturisme Af tabel 1.3 fremgår det, at hele 73 pct. af turismeforbruget i Billund Kommune skyldes ferieturisme. I 2014 var turismeforbruget blandt ferierejsende således 976 mio. kr. De resterende 27 pct. svarende til 368 mio. kr. kan tilskrives forretningsturismen. Danskerne står med 817 mio. kr. svarende til 61 pct. af omsætningen for hovedparten af ferieturismen i Billund Kommune. Det skal her nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. 10

14 Danske forretningsrejsende står med 287 mio. kr. for 78 pct. af forretningsrejseforbruget i Billund Kommune - tilsvarende står udenlandske forretningsgæster med 81 mio. kr. for 22 pct. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, Billund, 2014 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet Kommercielle overnatningsformer fylder mest I Billund Kommune er det samlede turismeforbrug 1,3 mia. kr. Heraf tegner turister, der overnatter på kommercielle overnatningsformer sig for 67 pct. Andelen er over niveauet i såvel landet som helhed (51 pct.) som i Region Syddanmark (54 pct.). Turismeforbruget blandt ferieturister på hotel og forbruget i feriecentre har den største andel af det samlede turismeforbrug i Billund Kommune (begge 22 pct.). Andelen er markant højere end i Region Syddanmark og landet som helhed. Modsat tegner turister, der overnatter i lejet feriehus, sig kun for 1 pct. af det samlede turismeforbrug i Billund Kommune sammenlignet med 18 pct. i Region Syddanmark og 13 pct. i landet som helhed. Endagsturister har den tredjestørste andel af det samlede turismeforbrug i Billund Kommune med 19 pct. 11

15 Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Billund, 2014 Turismeforbrug Fordeling for Billund Fordeling for Region Syddanmark Fordeling for hele landet mio. kr. pct. I alt Kommercielle Hotel ferie Feriecentre Hotel - forretning Camping Lejet feriehus Vandrerhjem Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Turisterne bruger flest penge på typiske turismeprodukter En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: turismekarakteristiske produkter (turismerelaterede erhverv), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ikke-turismespecifikke produkter (andre produkter), som omfatter alle andre produkter. I Billund Kommune kan 60 pct. af turismeforbruget henføres til turismeprodukterne: overnatning, restaurant, lokal transport, rejseservice samt kultur og forlystelser. Andelen er lidt højere end på landsplan, hvor den ligger på 51 pct. (fremgår ikke af tabel 1.5). 29 pct. af turismeforbruget i Billund Kommune lægges inden for detailhandlen, mens de resterende 11 pct. falder inden for kategorien andre produkter. Da overnatninger på hotel og i feriecentre fylder meget i Billund Kommune, bruges relativt færre penge på føde- og drikkevarer samt tobak (8 pct.). I stedet bruger de danske og udenlandske gæster deres forbrug på de typiske turismeprodukter, som f.eks. overnatning (20 pct.) og restaurant (17 pct.). Sammensætningen af de udenlandske turisters forbrug på turismeprodukter ligner sammensætningen for danskerne, dog har danskerne et højere forbrug på lokal transport, og de udenlandske turister bruger mere på overnatning og restaurant. Danskerne har en lidt lavere 12

16 andel på detailhandel på 28 pct. sammenlignet med den udenlandske andel på 31 pct. Omvendt er den danske andel på andre produkter lidt højere end for de udenlandske turister. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Billund, 2014 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

17 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA) sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af job, værditilvækst og skatter, der er i Billund Kommune. De samlede effekter i en kommune kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i kommunen. Omvendt kan turismeforbruget i en given kommune være anledning til effekter i form af fx skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdssted, mens skatteindtægter følger arbejdstagers bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel Turismen skaberover 700 mio. kr. i værditilvækst En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Værditilvæksten er dermed en målestok for, hvad der er tilbage til løn og profit, når restauranterne har indkøbt råvarer, hotellerne er blevet vedligeholdt, og el m.m. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP og er dermed et udtryk for, hvad turismen bidrager med af værdi til samfundet. Den turismeskabte værditilvækst i Billund Kommune udgjorde i 2014 i alt 712 mio. kr. inkl. afledte effekter, jvf. tabel 2.1. Turismeandelen af den samlede værditilvækst er på 4,5 pct. for Billund Kommune. Dette er 0,7/1,2 procentpoint over gennemsnittet for Region Syddanmark (3,8 pct.) og landet som helhed (3,3 pct.). I Fanø Kommune skaber turismen den højeste andel af den samlede værditilvækst med hele 61,8 pct., efterfulgt af Langeland Kommune (16,0 pct.) og Varde Kommune (11,1 pct.). Sidstnævnte skaber i absolutte tal den højeste værditilvækst for turismen i Region Syddanmark. Kommuner som Esbjerg (1,5 pct.), Odense (1,6 pct.) og Vejen (1,6 pct.) trækker regionens samlede gennemsnit nedad. Turismen er her af mindre betydning for værdiskabelsen. 14

18 Tabel 2.1. Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmark, 2014 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark ,3 Region Syddanmark ,4 pct. Varde ,1 Odense ,6 Vejle ,9 Kolding ,0 Tønder ,5 Sønderborg ,7 Billund ,5 Esbjerg ,5 Haderslev ,1 Middelfart ,9 Fredericia ,4 Aabenraa ,3 Langeland ,0 Fanø ,8 Svendborg ,9 Nyborg ,3 Faaborg-Midtfyn ,8 Nordfyns ,6 Assens ,5 Kerteminde ,0 Vejen ,6 Ærø ,8 2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet - ikke kun i turismeerhvervene. Af Billund Kommunes samlede turismeafledte værditilvækst på 712 mio. kr. stammer 253 mio. kr. (36 pct.) fra turismeerhvervene. Dette niveau er noget højere end regions- og landsniveauet på hhv. 27 og 29 pct. I Billund Kommune kan hovedparten (46 pct.) af turismens afledte værditilvækst henføres til kategorien andre brancher, der dækker en bred vifte af erhverv herunder især ejendomsmæglere, bolig-/husleje og erhvervsservice. Dette niveau er lavere end både regionsog landsgennemsnittet på hhv. 54 pct. og 51 pct. 18 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Billund Kommune kan tilskrives detailhandlen, hvilket stort set er på niveau med gennemsnittet i Region Syddanmark (19 pct.) og landet som helhed (20 pct.). 15

19 Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i Billund Kommune. Effekten af én million kr. i turismeforbrug giver anledning til kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i Billund Kommune er således 0,53. Den tilsvarende multiplikator for hele landet er på 0,58 og er dermed lidt højere. Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Billund, 2014 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Billund Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Turisme skaber over fuldtidsjob i Billund Kommune Turisternes forbrug skaber arbejdspladser. Det kaldes turismeskabte årsværk, da antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen i Billund Kommune skaber gennem direkte og afledte effekter årsværk, hvilket er 8,8 pct. af kommunens samlede antal årsværk. Dette er markant over regionsgennemsnittet på 4,1 og landsgennemsnittet på 4,2. Beskæftigelsen i Billund Kommune er således mere afhængig af turismen end tilfældet er i regionen og landet som helhed. Fanø Kommune (62,0 pct.) den, der er mest afhængig af turismens effekter i Region Syddanmark, efterfulgt af Langeland Kommune (15,3 pct.) og Ærø Kommune (11,5 pct.), mens Odense Kommune og Vejen Kommune er mindst afhængige af turismens jobskabelse. pct. 16

20 Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Syddanmark, 2014 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark ,2 Region Syddanmark ,1 pct. Varde ,5 Odense ,9 Vejle ,3 Kolding ,3 Sønderborg ,6 Billund ,8 Tønder ,5 Esbjerg ,1 Haderslev ,5 Fredericia ,0 Middelfart ,5 Aabenraa ,9 Svendborg ,2 Langeland ,3 Nyborg ,8 Fanø ,0 Faaborg-Midtfyn ,2 Nordfyns ,5 Assens ,1 Kerteminde ,5 Vejen ,9 Ærø ,5 2.4 Beskæftigelse skabt i turismeerhverv og andre brancher Turismen skaber med 838 årsværk 54 pct. af kommunens job i turismeerhvervene (jvf. tabel 2.4). Dette er over niveauet i Region Syddanmark og landet som helhed, hvor andelen ligger på hhv. 43 og 44 pct. Det vil sige, at turismen i Billund Kommune har relativt mere betydning for turismeerhvervene og tilsvarene mindre for detailhandel og andre brancher. Beskæftigelsesmultiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Billund Kommune er denne multiplikator 1,15 i For hver million kr., der bliver brugt af turister i kommunen, vil der således blive skabt 1,15 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget medregnes. Turismen er lidt mindre beskæftigelsesintensiv i Billund Kommune end i hele Danmark, hvor der i gennemsnit skabes 1,21 job af en million kr. i turismeforbrug. 17

21 Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Billund, 2014 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Billund Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Skatteindtægter på 580 mio. kr. afledt af turismen I Billund Kommune skaber turismen offentlige indtægter på 580 mio. kr. Heraf går 382 mio. kr. eller 66 pct. til vareskatter, herunder især moms. Personskatterne beløber sig til 198 mio. kr., hvoraf godt halvdelen går til kommuneskatter. Derved ligner fordelingen i Billund Kommune fordelingen i Region Syddanmark og landet som helhed. pct. 18

22 Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen i Billund, 2014 Billund Region Syddanmark Danmark mio. kr. I alt Personskatter Statsskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Kirkeskatter Kommuneskatter Vareskatter Selskabsskatter Vareafgifter/punktafgifter Moms/merværdiafgift Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Ikke alle statsskatter er dækket af LINEmodellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra pct. 2.6 Turismeafledte skatteindtægter har stor betydning for kommunen Af tabel 2.6 fremgår det, at turismen skaber 10,4 pct. af Billund Kommunes samlede skatteprovenu, hvilket er dobbelt så højt som fordelingen på både lands- og regionsniveau på henholdsvis 5,0 pct. og 5,2 pct. Dette skyldes især merværdiafgiften med en andel på 18,4 pct., som er betydeligt højere end både regions- og landsgennemsnittet på 8,5 pct. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,43. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Billund Kommune, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på kr. Multiplikatoren for hele landet er på næsten samme niveau (0,41). Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Billund, 2014 Turismeafledte skatter og afgifter Billund Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. I alt ,4 5,2 5,0 Personskatter 198 9,7 3,3 3,3 Statsskatter 65 7,9 2,8 2,7 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 28 12,4 4,1 4,1 Kirkeskatter 3 10,1 3,4 3,5 Kommuneskatter ,5 3,5 3,5 Vareskatter ,8 7,9 7,6 Selskabsskatter 43 2,6 4,8 3,9 Vareafgifter/punktafgifter ,6 8,3 8,0 Moms/merværdiafgift ,4 8,5 8,5 Note: Indeholder både direkte, indirekte og indicerede effekter. pct. 19

23 Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Kapitel 3 viser kapaciteten, udviklingen i overnatningsproduktet og antallet af overnatninger i Billund Kommune jvf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger omfatter kun overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og den kommunevise detaljeringsgrad er på nogle overnatningsformer begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op. Kapitlet omfatter 2015 og udviklingen siden Overnatningskapaciteten er steget siden 2008 Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder registeret af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik dækker - som nævnt ovenfor - ikke samtlige overnatningssteder. Desuden er overnatningerne indenfor kategorierne feriecenter, camping, vandrerhjem og feriehus lagt sammen af diskretioneringshensyn. Samlet set er overnatningskapaciteten i Billund Kommune steget i hele den betragtede periode fra Stigningen har især fundet sted inden for feriecentre og camping. Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Billund Antal senge I alt Feriecentre og Camping Hoteller Antal indberettende virksomheder 3 I alt Camping Feriecentre Hoteller Vandrerhjem : Opgjort pr. juni. Kapaciteten på vandrerhjem er ikke opgivet. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 3.2 Overnatninger på feriecenter og camping er vigtige i Billund I 2015 blev der foretaget knap 1,3 mio. kommercielle overnatninger i Billund Kommune inkl. feriehusovernatninger. Det er en stigning på 5,7 pct. eller omkring overnatninger i forhold til Billund Kommune følger således den positive udvikling, der ses i hele Danmark. Overnatninger i feriecenter, på campingpladser mv. dominerer i Billund Kommune med 964 mio. overnatninger eller 75 pct. af det samlede antal overnatninger. 20

24 Antallet af hotelovernatninger er også steget siden 2014, både blandt ferie- og forretningsturister, sidstnævnte er steget med hele 9.8 pct. Tabel 3.2. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer, Billund Fordeling i 2015 (pct.) Udv (pct.) I alt ,7 Hotel ,2 - ferie ,0 - forretning ,8 Øvrige ,9 1: Øvrige dækker over feriecenter, camping, vandrerhjem og feriehus. 3.3 Fremgang i antallet af danske og udenlandske overnatninger Tabel 3.3 viser, at den positive udvikling i antallet af overnatninger fra er drevet af en positiv udvikling på det danske marked og en række udenlandske markeder. På markeder fra de skandinaviske lande, Norge og Sverige, har der været en tilbagegang. Dog har der på de resterende udenlandske markeder - navnlig det hollandske og fra andre lande - været en positiv vækst. Overordnet set foretages cirka lige mange overnatninger i Billund Kommune af en dansk og en udenlandsk turist. De største udenlandske markeder er Sverige med overnatninger og Norge med overnatninger i Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet, Billund Fordeling 2015 (pct.) Udv (pct.) I alt ,7 Danmark ,0 Udlandet ,4 Sverige ,0 Norge ,0 Holland ,1 Tyskland ,8 Andre lande ,5 3.4 Turismesæsonen i Billund Tabel 3.4 viser sæsonfordelingen af overnatninger for Billunds overnatningssteder. Overnatningerne blandt ferieturister koncentrerer sig omkring sommermånederne juni, juli og august (51 pct.), hvorimod forretningsturisternes overnatninger fordeler sig lidt mere jævnt i løbet af året. Det skal nævnes, at feriehusene ikke er med i oversigten, hvorfor sæsonens betydning kan være undervurderet. 21

25 Tabel 3.4. Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Billund, 2015 Alle Hotel ferie forretning jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. Alle indeholder overnatninger i feriecenter, camping, hotel og vandrerhjem 22

26 Kapitel 4. Metode og datakilder Formålet med Turismens økonomiske betydning 2014 er at beregne det samlede turismeforbrug i destinationen samt afdække, hvilke samfundsøkonomiske effekter i form af bl.a. beskæftigelse, som forbruget forårsager. Rapporten følger internationale standarder for et turismesatellitregnskab og anvender den lokaløkonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter. Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Billund Kommune. Dette indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunerne, jf. nationalregnskabet. Ud over satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2014 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet neden for giver et overblik over, hvilke nøgletal rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet og LINE-modellen. Overblik over rapportens metodiske grundlag For at give et komplet billede af turismen i destinationen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014 (VisitDenmark, 2016). Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for Danmarks økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse, 23

27 vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for høj og vil blive nedjusteret. I det følgende beskrives, hvilke overordnede metoder og kilder, der anvendes i rapporten for at belyse turismen fra de to sider: Efterspørgsels- og udbudssiden. Efterspørgselssiden På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række forskellige kilder. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks Turistundersøgelse (2014). Der spørges i undersøgelsen ind til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der ligger til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform. Oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudssiden Oplysningerne fra udbudssiden dvs. fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: (1) turismeprodukter, (2) turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og (3) andet. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. I nationalregnskabet udarbejdes en række såkaldte input/output-tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, det private og offentlige erhvervsliv mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet sker på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K, bl.a. med input fra Danmarks Statistik. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau sjældent er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT og Danmarks Statistik bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches omsætning. Der er dermed betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele turistens forbrug finder sted i den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, 24

28 men der er endnu ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture fra overnatningskommunen til andre kommuner. En følge af den antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende turister med bopæl i andre kommuner i kraft af fx attraktioner, men med få overnatningsmuligheder - alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 25

29 4.1 Efterspørgselskilder Kilder til antal overnatninger Komplet Overnatning Hotel Kommuner Totaltælling min. 40 senge Feriecentre Kommuner Totaltælling min. 40 senge Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medlemmer Lystbådehavne Kommuner Totaltælling (betalte) (frivillig) Feriehuse udlejet Landsdele Totaltælling gennem min. 25 udlejningsbureau disponible Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed Danmark Statistik* 2014 Lille Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken huse Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister, og CCNs BREA analyse fra 2011 Bondegårds-ferie Amter Totaltælling medl. af DL Indberetninger til Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Sommerhusundersøgelsen Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold v. familie og venner Danmarks Statistik 2014 Lille Danmarks Statistik* 2014 Lille Danmarks Statistik 2014 Lille Danmarks Statistik 2014 Lille Danmarks Statistik* 2014 Lille VisitDenmark, CNN/WOCO, Cruise Baltic 2011/2014 Lille Dansk Landboferie 2003 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2014 Medium Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium National Stikprøve Undersøgelse Institut for grænseregionsforskning Amter Stikprøve Transportvaneundersøgelsen National Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende 2003 Stor DTU Medium- Stor DTU Medium- Stor Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2004 Medium * VisitDenmark opregner for små enheder Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. 26

30 4.1.2 Kilder til forbrug Overnatningsform Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Krydstogt krydstogtskommuner CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark indsamling Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Eget feriehus Amter Ferie- og forretningsrejsende Lånt feriehus Amter Turistundersøgelsen WOCO/CNN 2011 Medium Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Medium 2006 Medium 2014 Medium Festival (overnattende) Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium Udenlandske Institut for endagsferierejsende National Undersøgelse grænseforskning 2003 Stor Danske Ferie- og Danmarks endagsferierejsende Amter forretningsrejsende Statistik 2004 Stor Dansk Beregnet fra Danmarks endagsforretningsrejsende National udbudssiden Statistik 2006 Stor Udlændinges ophold hos familie Ferie- og Danmarks Amter og venner i forretningsrejsende Statistik 2005 Medium Danmark Danskeres ophold Ferie- og Danmarks familie Amter forretningsrejsende Statistik og venner 2005 Medium *Opregnet til 2014-priser. Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. 27

31 4.2 LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter I rapporten anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA-standard, men et valg foretaget i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at opgøre turismens effekter på. Figuren neden for illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. Figur Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i forskellige virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives turismeforbrug. Fx vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en noget mindre. De virksomheder, som turisten har brugt penge i, vil købe råvarer og andet i andre virksomheder, som således også påvirkes af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til sine medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldt tekniske turismemultiplikator kan beregnes: Teknisk _ multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte 28