Æstetisk dokumentation - af unges selv-fortællinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Æstetisk dokumentation - af unges selv-fortællinger"

Transkript

1 U-turn Æstetisk dokumentation - af unges selv-fortællinger Kreativt arbejde med et konkret produkt kan skabe afstand og overblik i forhold til de problemer, der ligger til grund for unges misbrug af stoffer. Den metode benyttes i hvert fald med held af behandlerne i U-turn. To af dem fortæller her hvordan. AF SONNY K. NIELSEN & KRISTIAN H. KOFOD U-turn er Københavns Kommunes tilbud til unge under 25 med et problemgivende forbrug af stoffer. Her har vi ofte fokus på det kreative, fordi vi derved har mulighed for at påvirke de unges fortællinger om egen identitet. Et behandlingsforløb kan struktureres, så det cirkulerer omkring produktion af film, musik, tekster, fotos m.m. sideløbende med fokus på rusmidlerne. Vi kalder det æstetisk dokumentation, og det er et væsentligt supplement i vores arbejde med de unges rusmiddelforbrug. De unge henvender sig i U- turn, fordi deres brug af rusmidler gør dem opmærksom på, at de har det skidt. Men det er ikke altid selve rusmidlet, de oplever som hovedproblemet. Der er andre forhold i livet, som de er utilfredse med eller kede af, og som hænger sammen med deres forbrug af rusmidler. Når de unge gennem kreativt arbejde skaber nye fortællinger, fører det også til refleksion og eksperimenter med at handle anderledes. Og så oplever de ofte, at deres forhold til rusmidler ændrer sig i takt med, at deres selvopfattelse ændres. Negative identitetsdokumenter Mange af de unge, vi møder, bæ- 33

2 rer på dokumenter om identitet, som de har fået i deres møde med f.eks. skolen, socialkontoret eller behandlingssystemet. Dårlige karakterer, udtalelser og tests fra skolepsykologen, problemfyldte sociale handleplaner eller diagnoser fra psykiatrien. Disse dokumenter fortæller stærke historier om fejlslagne personer og negativ identitet, når de er baseret på personlige fejl og mangler eller psykiske symptomer. Og når den slags fortællinger dertil foreligger i dokumenter, der trækker på diskurser om universelle sandheder og videnskabelighed, kan de let blive forstået som den officielle og eneste mulige fortælling om den unges person. Men mange af de unge, vi mø- Martin henvender sig og beder om hjælp til at få styr på sit forbrug af hash. I første samtale fortæller han, at han ryger hash fra morgen til aften og ikke meget andet. Men, siger han, det er egentlig ikke er hashen, der er det største problem. Tydelig berørt fortæller han, at det nok mere handler om hans familie, men det er for svært at tale om. Behandleren forsøger uden held - at få uddybet dette, men vælger så i stedet at spørge om det modsatte: Når problemer fylder så meget i dit liv, hvad holder dig så oprejst og får dig til at søge hjælp?. Martin svarer prompte: Jeg rapper. Nu kommer der gang i dialogen. Martin fortæller om rap, tekstder, medbringer også en interesse for selv at skabe kreative fortællinger gennem kreativ aktivitet. De spiller, rapper, fotograferer og filmer, skriver dagbøger, digte eller synger under bruseren. Derigennem gør de sig overvejelser om betydningsfulde oplevelser, frustrationer og drømme. Ved at arbejde ud fra disse interesser søger vi at skabe mulighed for, at de unge kan fremstille fortællinger om identitet, som passer ind i deres foretrukne billede af sig selv. Vi prøver dermed at give dem et stærkere ståsted til at handle på deres forbrug af rusmidler og de sammenhænge, forbruget indgår i. En case kan illustrere, hvordan vi arbejder: Selvfremstilling i musikproduktion 34 Stof 21

3 Hvad er U-turn? U-turn er Københavns Kommunes tilbud til unge under 25 år, der ryger hash eller tager stoffer. Foruden en åben, anonym rådgivning rummer huset daggrupper for unge under 18 år, dag- og aftengrupper for unge mellem 18 og 25 år, individuelle behandlingstilbud samt tilbud til de unges familier. Dertil ydes sparring og konsulentbistand til ungeinstitutioner i København, sagsbehandlere i kommunens børnefamilieteams og andre udgående ydelser. Man kan læse mere om U-turn på skrivning og musikgenrer og om, hvordan han har langt nemmere ved at få tingene ud gennem rap end ved at skulle tale om dem. Martin bliver gjort opmærksom på U-turns musikstudie og takker ja til at lade næste samtale foregå i studiet. I studiet Den næste samtale foregår foran det store whiteboard i studiet. Martin og behandleren starter, hvor de slap sidst. Undervejs opdeler behandleren tavlen i fire felter med en stiplet cirkel i midten. I første felt nedfældes karakteriserende udsagn for det, som Martin bøvler med for tiden. Han fortæller, hvordan han og moderen altid skændes, og hvordan deres kontakt mest handler om, hvor meget han kan hjælpe moderen med praktiske gøremål indkøb, passe lillebroderen, løbe ærinder. I andet felt skrives Martins reaktioner på de forhold, han beskriver som vanskelige. Det handler om frustration og vrede og om Martin går i sangboks Der laves mikrofontest i den lydtætte sangboks. Det har Martin aldrig prøvet før. Man kan jo høre alt her inde! - Skal jeg gå længere væk fra mikrofonen? - Hvordan lyder det i højtalerne inde hos dig? Følelsen af eksponering opleves proportionelt med lydstyrke, lydeffekter og intensitet. Man føskænderier med moderen og storebroderen. Og det handler om at sige fra over for den måde at være sammen på. I tredje felt noteres positionerende udsagn om, hvad Martin synes om informationerne i de øvrige felter. Han kommenterer bl.a. på sine reaktioner, hvor han både synes, det er i orden, at han siger fra, og samtidig ønsker sig en anderledes måde at gøre det på. Og han udtrykker sin modstand mod det, som han betragter som uværdige kår i relationen til familien. I fjerde felt nedskrives Martins ønsker og håb, og det han måske kunne komme til at holde af, hvis forskellige forhold ændrede sig i hans liv f.eks. beskæftigelse, uddannelse, familie og venner, boligforhold og rusmidler. Halvvejs inde i interviewet bliver Martin bedt om at tage stilling til, hvilke af udsagnene på tavlen han evt. kunne tænke sig at udfolde i en tekst. Han nedskriver disse i den stiplede cirkel i midten af tavlen. Han når frem til, at den kommende tekst må handle om hans mor. Der skal være hårde facts om hendes opførsel og deres relation. Behandleren spørger, om de skal prøve at skrive et vers, men Martin afslår. Han tænker og skriver bedst, når han er alene, siger han. Han får en halv times tid alene og begynder at forfatte starten på et vers. Bagefter skriver Martin og behandleren verset på tavlen og arbejder med rim og stemning. Det må gerne være lidt dystert og melankolsk, lyder beskeden. Behandleren, der nu fungerer som assistent, begynder at finde beats, der kan rappes til, og efter flere forsøg nikker Martin godkendende. 35

4 ler sig lidt nøgen og udsat i begyndelsen. Men Martin rapper verset en mængde gange og vender tilbage til kontrolrummet for at høre resultatet. Her finder han ud af, at der skal laves lidt om på flow et, så de sætter sig og arbejder med det. Tilbage i sangboksen igen. Denne gang er den der, siger han, og kan du ikke lige skrue op for min stemme. Tiden er gået, og Martin får en CD med det foreløbige resultat med hjem. Ugen efter har han lyttet til sangen og skrevet endnu et vers, som han indspiller. Derefter arbejder han med lydniveauer, effekter og instrumentering. Imens diskuterer han og behandleren, om fortællingen træder frem, som Martin ønsker, og hvordan det opleves at stå i en sangboks og rappe om sin mor tilsat beat og effekter. Tekstskrivning og musik-kreation fortsætter over to møder, hvor Martin hver gang får en CD med hjem til gennemlytning. Ved femte session fortæller Martin, at der er noget galt med nummeret. Han har spillet det for sin bror, der synes, at han er hård ved moderen. Martin opdager derved, at han mangler at lade fortællingen gå tilbage i tid, for at budskaberne skal fremstå meningsfulde. Derfor går han og behandleren tilbage til tavlen, hvor de taler om og nedskriver nye udsagn i de fire felter. Det inspirerer Martin til at tilføje endnu et vers om barndomshjemmet, ligesom han indfletter støttende og forstående kommentarer til moderen. Den færdige tekst rappes ind på ny, gennemlyttes, justeres med effekter og mixes, indtil Martin er tilfreds. Der brændes en CD, og dokumentet er fremstillet. Martin fortæller ved næste møde, at han har spillet nummeret for moderen og for første gang oplevet at have en lang dialog om det, de har været igennem sammen, og hvad det betyder for deres relation uden at skændes. Casen illustrerer flere pointer ved at arbejde med selvdokumentation gennem kreative processer. Problemet er ikke personen Når den unge bliver optaget af at arbejde med selve produktet eller dokumentet, sættes der en parentes om problemet. Den unge får mulighed for at betragte, vurdere og bearbejde det vanskelige udefra. Det er analogt til den eksternaliserende optik, som ofte indgår i narrative samtaler, hvor negative identitetskonklusioner udforskes og udfordres gennem en form for 36 Stof 21

5 SONNY K. NIELSEN KRISTIAN H. KOFOD BEHANDLERE PÅ U-turn personificering af problemet problemet har fat i personen, men det er ikke personen. Det blivende dokumentet i hænderne På samme måde som processen med skabelsen af et produkt kan indeholde ny erkendelse og forløsning, kan produktet i sig selv være med til at forstærke en foretrukken fortælling. Ligesom man i narrativ samtaleterapi udforsker foretrukne fortællinger om identitet og søger at gøre disse stærkere, rigere og fyldigere, prøver vi med æstetisk dokumentation at gøre fortællingerne stærkere. Men her gennem skabelsen af produktet, der fastholder eller fastfryser mening. Dels gennem ordene på whiteboardet, dels i de forskellige versioner af selve produktet. Det fiktive og det abstrakte I samtalebehandling forholder man sig som regel rimelig stringent i beskrivelsen af sine oplevelser. Gør man ikke det, risikerer man formentlig at opleve meningsløshed eller dårlig samvittighed over at have pyntet på fortællingen om det vanskelige. Et selv-dokument derimod kan være både fiktivt og abstrakt og samtidig meningsfuldt beskrive vigtige sider ved den unges liv. Det giver den unge friere muligheder for, i bevægelsen inden for det æstetiske område, at reflektere over sin situation, sine værdier, håb og drømme. Historien over tid forstærkning og revidering Når man har skabt et identitets- bærende dokument, har man et fundament for fortsat refleksion, og når man ser eller lytter til produktet derhjemme, genoplever man processen i frembringelsen af dokumentet. Med genoplevelsen kan der altså ske en forstærkning af historien. Selve skabelsesprocessen kan ses som en vekselvirkning mellem aktør/kreatør og dokument. I den kreative leg forholder man sig til forskellige temaer, relationer, problemer og følelser i livet, og efterhånden får man sammensat disse tanker og oplevelser til det identitetsbærende dokument. Herefter vil produktets fastfrosne, meningsbærende elementer tale tilbage til den unge, idet han/hun gen-oplever sine egne tanker. Blot er de nu koncentrerede og forstærkede med æstetiske virkemidler. Bevidning Har dokumentet en kunstnerisk form, synes mange at have større lyst til at vise det frem, end hvis der er tale om et brev, som, typisk, er mere privat i sin karakter. Dokumentet gør det altså muligt for den unge at viderebringe sin historie til andre, og til at høre deres respons på historien. Denne bevidning og genkendelse af sig selv i andres situation kan være ganske stærk, både for den unge, der har lavet produktet, og for dem det bliver vist for. Vi oplever ofte unge, der bliver berørt af at se andre unges produkter og efterfølgende giver udtryk for, at produktet lige så godt kunne have handlet om dem, og desuden beskriver deres situation bedre, end de selv kunne gøre. I mange tilfælde betyder oplevelsen af genkendelse, at de føler sig mindre alene med deres problemer og dermed mindre som personlige fiaskoer. Til inspiration Casen med Martin beskriver, hvordan musikproduktion og tekst - skrivning kan være omdrejningspunkt for nye foretrukne fortællinger om identitet. Ud over musik har vi arbejdet indgående med større produktioner som portrætfilm og mindre produkter som fotos og huskekort. Desuden har vi brugt diplomer, bogproduktion, stopmotion-film, visionboards, digte m.m., hvor metoden tilpasses det enkelte produkt. Vi håber at have givet et lille indtryk af, hvordan selv-dokumenterende praksisser kan foregå i tilgangen til unge stofbrugere. Æstetisk dokumentation vil, som vi ser det, kunne indgå som relevant supplement inden for mange forskellige behandlingsfelter. Vi håber derfor også, at denne artikel har tændt den interesserede praktikers nysgerrighed i forhold til selv at give sig i kast med lignende processer. Inspiration og videre læsning Vores arbejde med selv-dokumentation trækker på forskellige teoretiske og metodiske inspirationskilder. En uddybende artikel med bl.a. præsentation af disse kilder findes på Interesserede kan også finde inspiration hos disse forfattere: Austring, B. & Sørensen, M.: Æstetik og Læring Grundbog om æstetiske læreprocesser. Gyldendals Akademisk Newman, D.: Rescuing the Said From the Saying Of it. The International Journal of Narrative Therapy and Community Work no.3, 2008; White, M.: Gensyn med terapeutiske dokumenter, i Narrativ Praksis. Gyldendals Akademisk; Epston, D., Freeman, J. & Lobovits, D.: Playful Approaches to Serious Problems. Norton Professional Books

Æstetisk dokumentation - af unges selvfortællinger

Æstetisk dokumentation - af unges selvfortællinger STOF nr. 21, 2013 Æstetisk dokumentation - af unges selvfortællinger - Kreativt arbejde med et konkret produkt kan skabe afstand og overblik i forhold til de problemer, der ligger til grund for unges misbrug

Læs mere

Æstetisk dokumentation

Æstetisk dokumentation Æstetisk dokumentation - af unges selv-fortællinger (Selv-dokumentation - kreativt arbejde med foretrukne historier) Af Sonny K. Nielsen og Kristian H. Kofod, U-turn Baggrund U-turn er et behandlingstilbud

Læs mere

Sådan arbejder vi med udfordringerne

Sådan arbejder vi med udfordringerne Sådan arbejder vi med udfordringerne - om U-turns tilgang til arbejdet med unge og rusmidler oplæg ved gåhjemmøde - SFI Kunne livet være Det handler om at føle sig velkommen At skabe en rar ånd og en god

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus

Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus 2017-2018 Slagelse Program 9.8.17 Følgende bøger forventes anskaffet af deltagerne på dette forløb: Morgan, Alice ( 2005): Narrative samtaler - en introduktion.

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Sproget skaber verden

Sproget skaber verden Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Model U-turn. en introduktion

Model U-turn. en introduktion Model U-turn en introduktion 1 Indhold Unge og rusmidler... 3 U-turns tilbud et kontinuum af indsatser... 4 U-turn-modellen i korte træk... 5 Samarbejde er vigtigt... 8 Mål... 9 Dokumentation og formidling...

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Dendagmi nt eks t f i kens t emme AfL e nal i s ei bs e n Mål gr uppe: 3. 4. k l as s e Undervisningsforløb 3.-4. klasse Den dag min tekst fik en stemme Et undervisningsforløb med drama som fortolkningsmetode

Læs mere

Hvad er det da med de studerende i. den kliniske undervisning?

Hvad er det da med de studerende i. den kliniske undervisning? Hvad er det da med de studerende i den kliniske undervisning? Et af masterprojektets fund: Alle 3 var topmotiverede ved studiestart Alle 3 kom i tvivl om studievalget efter deres første kliniske undervisningsforløb

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Forældre er de bedste eksperter

Forældre er de bedste eksperter Forældre er de bedste eksperter Teenageliv og gode historier er blandt de faste indslag på U-turns kurser for forældre, som gerne skulle give forældre stof til eftertanke. Men også for de to behandlere,

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...

Læs mere

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD DISPOSITION Præsentation af den nye uddannelse Baggrund Vinkel på uddannelsen Kompetencemål Uddannelsen i praksis et eksempel Inspirationsmateriale udkast

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Foto: Scanbox Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Formål: Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Fremlægge og formidle stof Analysere og forstå brugen og betydningen

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Projekt Familieliv i forandring

Projekt Familieliv i forandring Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation

Læs mere

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO . materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,

Læs mere

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012 Sommerferieminder Danskværksteder a. It b. Grammatik c. Skønskrift/Læsning Fabler 41 Emneuge for hele årgangen It Eleverne skal skrive om deres sommerferie. Eleverne fortæller om en oplevelse fra deres

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Planlægnings- og evalueringsguide for BVI-netværket - pædagogisk indsats, initiativ, aktivitet eller forløb

Planlægnings- og evalueringsguide for BVI-netværket - pædagogisk indsats, initiativ, aktivitet eller forløb e Dato: Planlægnings- og evalueringsguide for BVI-netværket - pædagogisk indsats, initiativ, aktivitet eller forløb Institutions/gruppe/ teamnavn: Udfyldt af: PLANLÆGNINGSDEL Bevæggrund og navn 1. Initiativets

Læs mere

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden? Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv

Læs mere

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne. Liebe und Gefühle Niveau 9.-10. klasse Varighed 12 lektioner Om forløbet Forløbet Liebe und Gefühle er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne kan arbejde selvstændigt med. Eleverne

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

Klassedialog om skole, trivsel og rusmidler

Klassedialog om skole, trivsel og rusmidler Klassedialog om skole, trivsel og rusmidler INSPIRATIONS- OG METODEHÆFTE TIL VEJLEDERE OG LÆRERE PÅ SKOLER OG UNGDOMSUDDANNELSER TIL KLASSEDIALOGEN HØRER FILMEN SARAH, DER KAN FINDES PÅ WWW.UTURN.KK.DK

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Operation Gudsværk: Gør en forskel i sognet

Operation Gudsværk: Gør en forskel i sognet Operation Gudsværk: Gør en forskel i sognet Fokus: At give konfirmanderne en oplevelse af, at de kan være med til at gøre en forskel i sognet/menigheden og dermed være en del af kirken. Med inspiration

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

BOOST DIN SELVKÆRLIGHED AF METTE HOLM

BOOST DIN SELVKÆRLIGHED AF METTE HOLM BOOST DIN SELVKÆRLIGHED AF METTE HOLM H vem du elsker er ligegyldigt... Det er lige meget, hvem du er sammen med. Det er ligegyldigt, hvem du sender alle dine følelser over på. Det er lige meget, hvem

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

Gud har en plan -2. Plan nr. 2: Jeg giver dig en fantastisk fremtid!

Gud har en plan -2. Plan nr. 2: Jeg giver dig en fantastisk fremtid! Gud har en plan -2 Plan nr. 2: Jeg giver dig en fantastisk fremtid! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 2: At give mennesker en fantastisk fremtid. Alt det, som Gud har beredt for os, går ud over vores fatteevne

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske.

SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. SORG/KRISE At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. Ovenstående citat er grundlaget for denne handleplan. Alligevel er det legalt ikke at kunne,

Læs mere

DmM Den moderne Metode

DmM Den moderne Metode DmM Den moderne Metode På Småskolen Søgårdhus undervises vore elever efter DmM Den moderne Metode. En metode, hvor eleven sættes i fokus og trænes til at styres af sin egen drivkraft og nysgerrighed hen

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Gud taler til mennesker -4

Gud taler til mennesker -4 Gud taler til mennesker -4 Gud taler til dig Mål: Børn opdager, at Gud taler til dem på mange forskellige måder. Vi forklarer børnene, at vi skal være villige til at gøre, som Gud siger. Lydighed er vejen

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Gud taler til mennesker -1

Gud taler til mennesker -1 Gud taler til mennesker -1 Gud taler til børn Mål: Børnene opdager, at Gud taler til mennesker og deler sine hemmeligheder med dem, der søger ham, ærer ham og holder sig tæt til ham. Børnene får forståelse

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Den narrative familieklasse

Den narrative familieklasse Den narrative familieklasse Narrativ Af Christian Kragh-Pedersen og Jannike Fogh En del børn i folkeskolen har svært ved at passe ind i de givne rammer og honorere de krav, der stilles til dem. Det er

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Kollegial supervision på et narrativt grundlag

Kollegial supervision på et narrativt grundlag Kollegial supervision på et narrativt grundlag 12.45 Oplæg om kollegial supervision på narrativt grundlag og erfaringer fra Tårnby skole 13.10 Øvelse - fra problemhistorie til foretrukken historie m. bevidning

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere