Manual. tabulex 2012 SKEMALÆGNING. Version 16. Copyright Tabulex Brugervejledning

Transkript

1 Manual tabulex 2012 SKEMALÆGNING Version 16 Copyright Tabulex Brugervejledning

2 version 16 tabulex 2 tabulex

3 NYHEDER I VERSION 16 1) Tabulex har fået nyt logo Programmet får derfor nyt ikon såvel på skrivebord som øverst i programmet. 2) Baggrundsfarven i programmet er ændret, så den matcher den nye sommerfugl. 3) I ressourcevinduet og i normalskema er fanebladene blevet gjort mere synlige, så det er lettere at se, hvilket faneblad der er aktivt. 4) Der er kommet nye genvejstaster, som gør, at der nemt kan navigeres fra forsiden af programmet direkte til ressourcer, bindinger, normalskema og oversigtsskema Direkte til ressourcevindue Alt F9 Direkte til bindinger Alt F10 Direkte til normalskema Alt F11 Direkte til oversigtsskema Alt F12 Direkte til Logikrapport F12 tabulex 3

4 version 16 tabulex 5) Det er nu muligt at sætte attraktorer i lokaler. Dette kan fx bruges, hvis der skal være en musiklærer i musiklokalet hver dag i første lektion, så vedkommende kan spille til morgensang. Dermed bevares fleksibiliteten samtidig med, at der sikres en skemabrik placeret i den ønskede position. Se vejledning til dette inde fra programmet under Hjælp Tabulex på Internet Support-forum. Her vil du også kunne finde en vejledning i, hvordan du kan bruge attraktorer i lokalegrupper bl.a. til specialklasser eller klasser med flere samtidige undervisere. 6) Vinduet bindingsredigering/ret er blevet ændret og har fået nye muligheder. Knappen afslut er nu erstattet af 2 knapper, så du vælger enten at bekræfte/gemme de ændringer, der er foretaget, eller at fortryde ændringerne. Desuden er der kommet en mulighed for, at en skemabrik kan markeres med en stjerne, hvis denne ønskes let genkendelig fra de øvrige skemabrikker. Det kan fx være en deletime, der ønskes markeret. Ved lukning af vinduet på krydset i øverste højre hjørne betragtes ændringerne som fortrudt. 4 tabulex

5 7) Mellemtimer Det er nu muligt at fordele (tilladte) mellemtimer på forskellige dage således, at en lærer med 2 mellemtimer ikke får disse på samme dag. Denne funktionalitet medtages på trin 4 i Autopiloten, altså på samme niveau som blå blokeringer og blå attraktorer. 8) Minimum lektioner pr dag er for klasser er ændret til 5. Derfor er Tidligst gå efter lektion også ændret til 5 i ressourcer. tabulex 5

6 version 16 tabulex 9) I normalskemaet for klasser/lærere ses nu nederst til højre et udtræk af de under ressourcer indtastede min/max lektioner pr. dag samt senest møde/tidligst gå. I et lærerskema vises min/max lektioner pr. dag. 10) En sjælden fejl i [Tilbage]-funktionen i Normalskema er nu rettet 11) Der bliver nu gemt en backup af dit skema også selvom skemaprogrammet lukkes korrekt. Filens navn starter med et Doller-tegn og er af typen bak. Filnavnet indeholder dato og klokkeslæt, fx $ bak, der er genereret dag 22, måned 04, år 2012 kl. 10:04:11. 12) I løbet af kort tid lukkes den direkte adgang til vejledninger og navigationssedler fra vores hjemmeside. Fremover hentes disse i stedet direkte fra programmet under Hjælp Tabulex på Internettet Support-forum. 6 tabulex

7 NYHEDER I VERSION 15 1) Ressourcevinduet har fået nyt udseende, således at alle informationer nu er samlet på et faneblad. 2) Hold har fået sit eget faneblad i ressourcevinduet. Når du opretter et hold, er parametrene for min. og max. lektioner samt møde- og gå- tid indstillet således, at de lægger færrest mulige bånd på skemalægningen. Holdopbygningen sikrer, at det bliver de tilknyttede klasser, der bestemmer holdbrikkernes placering. 3) Der er kommet nye genvejstaster, som gør, at der nemt kan navigeres fra fx normalskema til ressourcer og videre til bindinger. - Direkte til ressourcevindue Alt F9 - Direkte til bindinger Alt F10 - Direkte til normalskema Alt F11 - Direkte til oversigtsskemaet 'Alt F12' 4) De nye genveje kan også findes i pop op menuen, som fremkommer ved højreklik på enten initialer eller i et skema. 5) I udskrifter er det nu blevet muligt at udskrive skemaer for fag. 6) Udskrifter er blevet udvidet med en navnelistefunktion. Med denne funktion er det muligt at udskrive det, der er anført i navnefeltet ved siden af initialfeltet under de enkelte ressourcer. Udskriften 'navneliste' kan også gemmes som HTML. 7) Farver Det er nu muligt på skærmen at få farvet en lærers, en klasses eller et fags skemabrikker. Højreklik i et skema og vælg, hvilken ressources farver, der skal vises på skærmen. Du kan også vælge at få farvet de skemabrikker, der er påhæftet en regel. Standardreglerne har fået hver deres farve, og du kan selvfølgelig selv angive farve på evt. brugerregler. tabulex 7

8 version 16 tabulex 8) Feltvidden på alle bindinger er øget, standard-vidden på 100 dækker nu 4 tegn frem for de tidligere 3 tegn. 9) Vidden på redaktionsbordet i Bindinger og i Ret er gjort større, så teksten på bindingen lettere kan læses. 10) Når du fylder dit skema, bliver der nu automatisk sat flueben i 'vis alle' uplacerede bindinger i normalskema og oversigtsskema. Tømmer du skemaet igen, fjernes fluebenet. 11) Ved afslutning af programmet detekteres nu automatisk, om du har ændret noget i skemaet, siden du indlæste det sidst. Hvis du ikke har foretaget ændringer, spørger programmet ikke længere, om du vil gemme eventuelle ændringer i skemaet. 12) Problem vedr. Windows Vista og Windows 7 og hvor skemaerne blev gemt er løst. 8 tabulex

9 NYHEDER I VERSION 14 1) Det er i ressourcevinduet, under klasser, muligt at oprette hold. Holdet kan oprettes af eksisterende klasser. Hvis du benytter dig af import fra Trio, og der i Trio er dannet hold, vil disse komme med i importen. 2) I statusoptælling kan du nu se deaktiverede bindinger med grå skrift. Dette bevirker, at deaktiverede bindinger nu tæller med i kontrollektionstallet. 3) Dan binding, det er nu muligt at danne en binding uden at højreklikke på redaktionsbordet. Dan binding har nemlig fået sin egen knap i bunden af redaktionsbordet. 4) Opstilling i oversigtsskemaet kan nu også laves ved at klikke på knappen Opstilling. Klikker du på opstilling fremkommer vinduet til valg af ressourcer. tabulex 9

10 version 16 tabulex 5) Hvis du i oversigtsskemaet holder musen over en lærers initialer, kan du se, hvilke klasser læreren har. Hvis du føre musen over en klasses initialer kan du se hvilke lærere klassen har, som i eksemplet her. 6) I fejlrapporten kan du sætte et flueben i Vis kun hårde fejl og derved nøjes med at se de fejl, som skemalægningen p.t. har problemer med at løse. 7) Symbolforklaringer flere steder i programmet, når musen føres hen over et område.. 8) Farveforklaring på lægningsprioriteterne i lægningsvinduet. 9) Advarsel hvis du forsøger at gemme et skema under et navn, der indeholder ulovlige tegn. 10) Der er rettet en (ukritisk) fejl i prøvelægningen. Fejlen kunne opstå, hvis man forsøgte at fortsætte en prøvelægning og resulterede i en Index out of bound -fejl. Fejlen havde dog ingen indvirkning på programafvikling eller data i øvrigt. 11) Der er rettet en fejl i serielægningen, der ikke registrerede, hvis man kun havde aktiveret forbedringer pr. minut. 10 tabulex

11 ÆLDRE VERSIONER Nyheder i version 13 1) Kun i Pro versionen. Programmet kan nu udnytte computere med multi-core-cpu er eller flere processorer og bruge det antal processorer, som din maskine har til rådighed når det lægger selve skemaet. Du kan i lægningsvinduet aflæse, hvor mange processorer din maskine har til rådighed og du kan se, hvor mange den bruger mens du arbejder. Dette aflæses, hvor der står CPU. Bemærk: visse populære CPU er (bl.a. P4) fra Intel snyder og viser to processorer, hvor der de facto er tale om en enkelt processor. Processoren benytter en teknologi kaldet hyperthreading. Hyperthreading vil vise sig som to processorer under lægningen, men vil - i bedste fald - kun øge hastigheden på lægningsprocessen med cirka 30%. 2) Kun i Pro versionen. Det er nu muligt til én eller flere lærere, at kopiere alle indtastningerne i ressourcevinduet en ad gangen. For at kopiere en indstilling skal du højreklikke i feltet, dernæst kommer der en liste frem, hvor du kan markere hvem der skal have samme indstilling. I dette eksempel er det min. Lektioner pr. dag der bliver kopieret. 3) Fyld skema direkte fra lægningsvinduet. Hvis du har glemt at lægge alle bindinger ind i skemaet, før du starter lægningen, vil du blive tilbudt at fylde skemaet, før lægningen starter. 4) I oversigtskemaet er det nu muligt at indsætte og fjerne en kolonne. Du finder funktionen ved at højreklikke i oversigtskemaet på det sted, hvor du ønsker at fjerne eller indsætte en kolonne. 5) I oversigtskemaet kan du nu lave en opstilling af én lærers klasser eller én klasses lærere. Når du står på et lærerskema, kan du højreklikke på en af lærernes lektioner, vælg menuen opstilling, klik på Lærerens klasser. Nu bliver alle de klasser, som læreren er involveret i, opstillet i række mod højre. Tilsvarende gælder hvis du står i et klasseskema. tabulex 11

12 version 16 tabulex 6) Logikrapporten vil nu advare dig, hvis der på en sekundær binding ikke er indberettet den samme standardregel på alle klasser i bindingen fx hvis 3A er angivet med første lektion og 3B er angivet med sidste lektion. Ret fejlen, hvis der er tale om indberetningsfejl. Hvis det imidlertid er din hensigt at lave en særlig konstruktion med forskellige standardregler, kan du blot ignorere advarslen. 7) Logikrapporten advarer hvis du har sat en standardregel på en lektion uden klasse. Da standardregler kun og udelukkende kun virker på klasser, giver det ingen mening med en standardregel på uden klasse. 8) Det er nu muligt at udskrive skemaer med eller uden ringetider efter eget valg. I udskriftsvinduet kan du under Diverse-boksen til højre sætte eller fjerne flueben i Vis ringetider. Ringetider vil naturligvis kun kunne vises, hvis du har indberettet dem under Værktøj Indstillinger. 9) Meget store sekundære bindinger er nu blevet afkortet, og får et lille symbol (>>>>) i bunden. Hvis du vil se alle implicerede ressourcer, gå da i Ret eller træk bindingen over på redaktionsbordet. 10) I lægningsvinduet kan du nu foretage en automatiseret prøvelægning, der laver en separat lægning for hver af de fire hovedkategorier. Du finder prøvelægningen lige under autopiloten. Hvis prøvelægningen ikke kan gå op, kan skemaet i sin helhed af indlysende årsager heller ikke gå op. Det omvendte at hvis prøvelægningen går op, kan skemaet i sin helhed også gå op er dog ikke tilfældet! Der er masser af faldgruber i skemalægningen, som kan forhindre det komplette skema i at blive lagt, selvom fejlgrupperne isoleret kan gå op hver for sig. 12 tabulex

13 De vigtigste nyheder i version ) Udskriften "Mellemtimer, lærere" er blevet omdøbt til "Mellemtimer" og håndterer nu både lærere, klasser og lokaler. Læg mærke til, at for lokaler tolkes "mellemtimer" som "alle frie positioner", da det ikke giver mening at kigge på mellemtimer i et lokale. 2) Udskriften "Mellemtimer" kan ligeledes gemmes som HTML-format. 3) Udskriften "Alle frie positioner, lærere" er blevet omdøbt til "Alle frie positioner" og håndterer både lærere, klasser og lokaler. 4) Udskriften "Alle frie positioner" kan gemmes som HTML-format. 5) Når man gemmer normalskema som HTML, vil filen blive genereret med valgbart index, såfremt der er at flueben i "Sideskift efter hvert skema". Ellers gemmes skemaerne i én lang række i samme fil. 6) Importen fra Trio sammenkæder automatisk hold, der på forhånd er dannet i Trio. Således vil fx. 1ab automatisk kunne oprette en binding på tværs af klasserne 1a, 1b og 1ab. Parameter-indstillingerne (mellemtimer, møde/gå-tid mv.) for det importerede hold bliver sat, så holdet ikke i sig selv er styrende for lægningen, men udelukkende retter sig efter de involverede klasser. 7) Der er kommet en funktion til hurtig skjulning af bindingslisten i højre side af oversigtsskemavinduet. Klik på den lille, aflange knap mellem selve skemaet og bindingslisten for at skjule/vise bindingslisten. 8) Mulighed for direkte at opløse bindinger ved højreklik i bindingslisten under "Søg og erstat". 9) "Ret" virker nu også direkte fra bindingslisten, både i normalskema og oversigtsskema. 10) I rettefunktionen kan der nu bogstav-søges direkte idrop-down-listerne. 11) I Søg og Erstat kan bindinger, der er større end én lektion, klippes over til enkeltlektioner, uden at en eventuel sekundær binding (fx. til en parallelklasse) vil gå tabt. 12) Der er rettet en (ukritisk) fejl i serielægningen. Fejlen bevirkede, at programmet kunne "løbe løbsk", når det havde dannet 5 nul-løsninger og blot gemte den samme løsning 5 gange. 13) Der er rettet en uhensigtsmæssighed i autopiloten. I forbindelse med anvendelsen af "forbedring pr minut" som stopkriterium, ville autopiloten ved udeblivende forbedringer i den angivne periode automatisk skifte til næste trin, selvom det øjeblikkelige trin ikke var kørt færdigt. Nu afbrydes lægningen i stedet, resultatet gemmes (hvis relevant), og en ny lægning påbegyndes. 14) Logikrapporten kan kaldes direkte ved tryk på F12 inde fra følgende fire vinduer: Ressourcer, Bindinger, Normalskema og Oversigtsskema. tabulex 13

14 version 16 tabulex De vigtigste nyheder i version ) Lægningshastigheden, hvormed den automatiske skemalægning arbejder, er øget med ca. 25% 2) Logikrapporten tager ikke hensyn til deaktiverede bindinger. De deaktiverede bindinger er at betragte som ikke-eksisterende, indtil de aktiveres igen. 3) Logikrapporten er blevet udvidet med detektion af endnu flere fejltyper og er samtidig blevet læsevenlig. 4) I 'søg og erstat' er der mulighed for at søge isoleret på deaktiverede bindinger. 5) I både normal- og oversigts-skemaet har tilbage-knappen nu en synlig liste/log over alle de handlinger, du har fortaget, siden vinduet blev åbnet. Det er blevet muligt at gå flere handlinger tilbage i én arbejdsgang, fremfor at skulle klikke på tilbageknappen et givent antal gange. 6) I både normal- og oversigts-skemaet er det nu muligt at tilføje bogmærker til listen/loggen. 7) Funktionen 'opløs' er flyttet fra menuen Ret og har nu sit eget menupunkt i bindingslisten samt i listen over uplacerede bindinger. Sproget i opløs er ændret til 'opløs sekundær binding' hhv. 'til enkeltlektioner'. 8) Bindinger, der ikke har nogen placeringsmulighed i skemaet, bliver røde. En rød binding kan fx være en 6 lektioners blok i 3a, som kun må være i skole max. 5 lektioner om dagen. 9) Html-udskriften er forbedret, så den ikke længere laver en lang fil med de valgte ressourcer, men danner et index, der gør skift mellem de enkelte skemaer enklere (teknisk info: skemaerne vises i en frame). 10) Mulighed for at ændre rækkefølgen på lærernavne i sekundære bindinger. Det er nu muligt selv at bestemme, hvilken lærer, der skal stå øverst på de sekundære bindinger. Brug Ret eller redaktionsbordet for at ændre rækkefølgen. 11) Ved import af data fra TR2000 bliver lærerernes navne nu ført med over i Tabulex Skemalægning. 14 tabulex

15 De vigtigste nyheder i version ) Mulighed for at deaktivere bindinger, så de bliver holdt uden for lægningen. Højreklik i en bindingsliste og sæt/fjern fluebenet ud for "Aktiv" for hhv. at aktivere/deaktivere bindingen. 2) Du kan også masse-aktivere/deaktivere bindinger inde fra Søg&Erstat-vinduet. 3) Søg&Erstat kan kaldes som selvstændig funktion direkte fra hovedvinduet. Tryk på kikkert-ikonet for at åbne Søg&Erstat-vinduet. 4) Der er kommet en "auto-pilot" i lægningsvinduet. Auto-piloten følger den i manualen anbefalede strategi mht. indstilling af prioriteterne. HUSK: Autopiloten er IKKE en tryllestav, der kan få en umulig fagfordeling til at gå op, så den fritager dig ikke for at sætte dig ind i eventuelle problemer, som autopiloten ikke kan løse. 5) I statusoptællingsvinduet (Bindinger) kan du udskrive alle statusoptællinger indenfor den enkelte ressource-kategori på een gang. 6) Du kan nu ændre på størrelsen/placeringen af ressource-vinduet. Placering og størrelse bliver gemt til næste gang du åbner programmet. 7) Antallet af lægningsrunder er ændret, så den øverste grænse er hævet drastisk. I praksis kan du ikke længere støde ind i max. rundetal, så programmet går ikke stå, selvom det har arbejdet længe. 8) Der er nu mulighed for at differentiere fagrepetitionen mellem rød og blå fagrepetition. De to kategorier kan under lægningen prioriteres uafhængigt. 9) I lægningsvinduet er der kommet en status-boks til højre, som fortæller om antallet af deaktiverede bindinger samt bindinger udenfor lægning (altså bindinger, der ikke er fyldt i skema). 10) Import fra og eksport til TR2000 eller fx. udskrivning af skemabrikker foregår nu via CSV-format fra menuen Filer, hhv. Importer fra CSV-fil og Eksporter til CSV-fil. 11) Du kan under menuen "Hjælp" udskrive de tjek-lister, som du skal gennemgå inden du starter lægningen. Tjek-listerne hjælper dig til at kontrollere eller undgå alle de små indberetningsfejl, som kan forhindre skemaet i at gå op. tabulex 15

16 version 16 tabulex De vigtigste nyheder i version 9.0 1) I ressourcevinduet kan du højreklikke i listen og vælge antallet af søjler, du ønsker at se. På denne måde kan du eliminere en hel del "bladring" i listen. 2) Du kan nu skrive i alle tal-felterne i ressourcevinduet, dvs. også i mellemtimetallet og kontroltimetallet. 3) Sortering: både Statusoptælling, fejlrapport og logikrapporten muliggør nu sortering ved klik på overskriften for de enkelte søjler. 4) Oversigtsskemaet: højreklik og vælg opstilling. Du kan her som noget nyt gemme din opstilling/hente den igen. Funktionen er kompatibel med den tilsvarende gemning af markeringer i udskriftsvinduet, så du kan fx definere forskellige teams, gemme definitionerne og nemt indlæse dem igen i både udskriftsvinduet og oversigtsskemaet. 5) I oversigtsskemaet markeres nu ALLE bindinger, der indeholder flere informationer, end du umiddelbart kan se, med en kraftig ramme omkring lektionen. 6) I serielægningsbilledet kan du under "Top 5" blot klikke på en lægning for at få vist fejlstatus og evt. indlæse den. Husk dog: man bevæger sig meget, meget hurtigt ud i endog særdeles lange filnavne, hvis man ikke engang imellem bruger menupunktet Filer Gem som for at gemme under et nyt navn. 7) Ny udskrift: Alle frie positioner, lærere. Her får du et skema, som i hvert felt skriver initialerne på alle de markerede lærere, der er ledige (ikke kun mellemtimer, der i øvrigt har en selvstændig udskrift). 8) Lokaltekst/globaltekst samt skemaopsætning (start/slut-lektion og -dag) respekteres nu også i HTML-udskriften. 9) En lille forbedring af bindingslisten: når man fjerner en binding fra listen, huskes positionen i listen, så man ikke behøver at rulle frem til det sted, man forlod. 10) Manualen installeres direkte på harddisken sammen med programmet. Du kan åbne manualen direkte fra programmet under menupunktet Hjælp Manual. 16 tabulex

17 De vigtigste nyheder i version 8.0 1) I bindingslisterne er der kommet en farvemarkering, der indikerer om bindingen er en enkeltlektion, en dobbeltlektion, en triplelektion osv. 2) Ligeledes er der farveforskel på placerede og uplacerede bindinger i bindingslisterne. En uplaceret binding er grå. 3) Normalskemaet og oversigtsskemaet har overtaget farvningen af brikkerne, så enkeltlektioner, dobbeltlektioner osv. kan skelnes nemt i skemaet. 4) Når en lektion markeres i skemaet, lyser tilsvarende lektioner (samme klasse og samme fag) op, så man får et hurtigt overblik over placeringerne. Note: hvis de ikke er angivet klasse eller fag på bindingen, er funktionen ikke aktiv. 5) I fejlrapport-vinduet kan man nu filtrere hele grupper af fejltyper væk på een gang, fx. alle lærerrelaterede fejl. 6) Det er nu blevet nemmere at foretage markereringer i udskriftsvinduet, der har overtaget listevisningen som den kendes fra fx. masselåsnings-vinduet. 7) Ved at højreklikke i udskriftsvinduet kan man nu også gemme markeringerne - så kan kan man have et sæt markeringer for afdeling A, et andet for afdelinge B osv. 8) HTML-gemning af dagsbaseret skema. Ligeledes fungerer cellehøjde-valg i HTML. 9) Ved udskrift bestemmer man selv, på hvilke skematyper, bindingsteksterne skal vises. Således kan man fx. Vælge kun at få vist bindingstekster på klasseskemaer, medens de skjules i lærer- og lokaleskemaer 10) Både bindingsvinduets, normalskemaets og oversigtsskemaets placering og størrelse bliver gemt og genindlæses ved næste programstart. 11) Beregningen af mellemtimer tager nu ikke længere hensyn til blokeringer i skemaet (før kunne en blokering "lukke" mellemtimen). tabulex 17

18 version 16 tabulex Nyheder i version Nyheder i version Nyheder i version Ældre versioner Nyheder i version De vigtigste nyheder i version De vigtigste nyheder i version De vigtigste nyheder i version De vigtigste nyheder i version De vigtigste nyheder i version Tabulex Skemalægning Systemkrav Terminalserver (WTS) og Citrix Installation Start af systemet Grundlæggende betjening Arbejdsgang med Tabulex Skemahåndteringsfunktioner Nyt skema Åben skema Gem skema Ressourcer Lærere Klasser Hold Fag Lokaler Placeringsregler Slet en ressource Sæt ressourceparameter som standard Kopiering af blokeringer mv Bindinger Røde bindinger Slet en primær binding Styring af bindingslisten Statusoptælling Sekundære bindinger Opløs binding Aktiver eller deaktiver en binding Slet en sekundær binding Slet alle bindinger Ret en enkelt binding Masseretning af bindinger Redigerbare skemaer tabulex

19 Rediger lærer-, klasse-, lokale- og fagskemaer Oversigtsskema Bindingsredigering direkte i skema Sammenbinde/Opdele bindinger i normalskema Sammenbinde/Opdele i oversigtsskema Dan sekundær binding direkte i oversigtsskema eller normal-skema Værktøj Logikrapport Tøm skemaer Lås skemaer Frys aktuelle møde- og gå-tider Indstillinger Fortryd Søg og erstat Automatisk skemalægning Lægningsprioritet Hold Hård Blød Ingen Prøvelægning Autopilot Start skemalægning Serielægning (Kun TabulexPro) CPU, multiprocessor-maskiner Skemaudskrift Valg af ressourcer til udskrift Udskriftstype Fælles indstillingsmuligheder Normalskemaer Oversigtsskemaer Dagsbaseret Skemabog (Kun TabulexPro) Gem som HTML Valg af printer/antal kopier Valg af sider til udskrift Tastaturbrug/genvejstaster Bindinger Normalskema Oversigtsskema Logikrapport Sådan virker Tabulex Tabulex' arbejdsmåde Eksempler Eksempel med primære bindinger Eksempel med deletime Eksempel med støttelærer Eksempel med undervisningslektion med flere lokaler til-knyttet tabulex 19

20 version 16 tabulex Eksempel med lokalegruppe Eksempel med vikarlektioner og fiktive lokaler/lokalegruppe Eksempel med svømning og idræt på forskellige dage Procedure til Typiske problemer Konfirmationsforberedelse Logiske fejl i låste bindinger Fagrepetition Valgfag med placeringsregel Modulordningsproblemer Fagfordelingsfælder Staldtips Læs afsnittet Sådan virker Tabulex Opløs blokke i små klasser Fastlås komplicerede bindinger Generel brug af regler Modulordning/modulregel Hårdt bookede lokaler Mellemtimer & mødeplans-opgaver "Smarte funktioner" Kørselstid Kør flere lægninger med samme udgangspunkt Lav rod i lægningen Brug Tabulex i fagfordelingsfasen Prøvelæg for enkelte klasser Lægningsstrategi - Prioritetsstyring Hjælp! Øvelse Tabulex på en time Skema indlæsning og redigering Normalskema Oversigtsskema Rette i en binding Forberedelse af skemalægning Skemalægning Ressourcer og forudsætninger Logikrapport Bindinger Udskrift tabulex

21 TABULEX SKEMALÆGNING Kære bruger! Først: tillykke med valget af Tabulex Skemalægning, som vi er sikre på, at du vil finde både spændende og sjovt at arbejde med. Det er lige før, man kan blive afhængig! Tabulex anvendes i dag af en vifte af skoler; af naturlige årsager er folkeskoler og privatskoler den største repræsentant. Men også på gymnasier, efterskoler, seminarier, maskinmesterskoler, VUC er, sygeplejeskoler m.fl. har systemet fundet sin faste anvendelse. Selvom Tabulex er yderst enkelt at betjene og er tilrettelagt med henblik på at kunne anvendes uden forudgående kurser mm, er der visse grundbegreber samt et par gode tips, som kan være hensigtsmæssige at vide, før man sætter sig til skærmen - derfor er det anbefalelsesværdigt, især for førstegangsbrugeren, at skimme denne håndbog igennem. Tiden, der bruges til dette, kommer let igen i form af sparede dybsindige overvejelser senere. Blandt de mange faciliteter, som Tabulex kan tilbyde, kan blandt andre nævnes: -Deletimer -Fastlåste lektioner -Minimering af mellemtimer -Yderlektioner -Valgfagsblokke -Avancerede og brugbare udskrifter samt en masse andre faciliteter, der vil blive gennemgået i nærværende manual. tabulex 21

22 version 16 tabulex Hvis du vil hurtigt i gang, så udfør øvelsen allerbagest i manualen. Der kommer du igennem en komplet miniskemalægning det tager cirka 1 time, hvis du er vant til at arbejde med pc. Den unikke, automatiske lægningsfunktion i Tabulex er konstrueret således, at såfremt der eksisterer en skemaplan, hvor alle restriktioner er opfyldte, så vil Tabulex kunne finde denne løsning. Hvis ingen løsning eksisterer, vil Tabulex kunne finde frem til det bedste kompromis mellem de stillede krav og ønsker til skemaet. Lægningsfunktionen bygger i øvrigt på en statistisk algoritme, og er på verdensplan helt i frontlinien inden for den disciplin, der kaldes diskret optimering. Ordet diskret hentyder ikke til i stilhed, men beskriver problemtyper, som kun har hele tal som løsninger. Fx består en undervisningslektion af en, to eller måske tre lærere, tilsvarende antal klasser osv. Aldrig af 0,97 lærere og 1,53 lokaler. P.S. Vidste du forresten, at hvis et skema med 20 klasser tager ca. ½ time at beregne så tager en 3-måneders skifteholdsplan i industrien med 600 medarbejdere, hvor der tages hensyn til individuelle mødetidsønsker, overenskomstregler, overarbejde og ferie ca. 3-5 minutter? 22 tabulex

23 SYSTEMKRAV Tabulex er rent teknisk meget nøjsomt mht. hardware, men for at kunne afvikle programmet anbefales 1. Windows 2000 eller nyere Windows styresystem 2. Pc med Pentium 120 MHz processor eller bedre 3. Farveskærm med XGA, 1024 x 768, eller bedre 4. 16MB RAM MB fri harddisk plads (Note: De absolutte tekniske minimumskrav til computeren er følgende: 386-baseret computer med 4 MB ram, 4 MB ledig harddiskplads, XGA og Windows2000 installeret. Men beregningstiderne og betjeningshastigheden vil ikke være optimale) Hvis du har en maskine med flere CPU'er, kan TabulexPro udnytte disse under lægningen til at øge såvel lægningshastigheden og -kvaliteten. Bemærk, at visse pc'er proklamerer at have to CPU'er, selvom de i virkeligheden kun har en enkelt (Intel's hyper threading ). Programmet kan stadig gøre brug af disse virtuelle processorer og forøge hastigheden, men hvor 2 ægte CPU'er vil øge hastigheden til cirka det dobbelte, vil hyper threading CPU'er kun kunne øge hastigheden med op til cirka 20-30%. Terminalserver (WTS) og Citrix Hvis du ikke kender ovenstående begreber, er du næppe omfattet af følgende råd. Men ellers: hvis du er koblet på WTS eller Citrix, er det ikke en ubetinget fordel at lægge skema på disse. Teknisk set er der ingen problemer, men i praksis er sel- tabulex 23

24 version 16 tabulex ve skemaberegningen en ren processorkraft-opgave, og på ovennævnte systemer deles processorkraften mellem samtlige brugere. Det betyder, at du enten får en utilfredsstillende ydelse (fordi du ikke har din egen CPU), eller at du lægger systemet ned for de andre brugere, som så ikke får processorkraft nok. Bruger du alligevel WTS/Citrix, bør du af hensyn til dig selv og andre køre selve lægningsrutinen uden for almindelig forretningstid, hvor serverbelastningen normalt er lav. 24 tabulex

25 INSTALLATION Følg nedenstående punkter for at installere Tabulex på harddisken: 1. Tænd for både pc'en og skærmen. 2. Kontroller, at pc'en kører med Windows98/NT4 eller nyere Windows styresystem. 3. Åbn din internet browser 4. Skriv adressen menuen download og dernæst skemalægning. Her vælger du igen download Tabulex 2011 uden i venstre side. 5. Indtast nu dit licensnr og en adresse. Følg dernæst anvisningerne på skærmen. 6. Efter standardinstallation af Tabulex startes programmet ved at aktivere ikonet PROGRAMMER TABULEX. eller under menuen START 7. Hvis du har fået tildelt brugernavn og licensnummer, er det nemmest at registrere systemet ved første opstart; du bliver automatisk bedt om registreringsdata ved opstarten af systemet, eller du kan gå ind under menupunktet HJÆLP REGISTRER TABULEX. 8. Du er nu klar til at arbejde med systemet. tabulex 25

26 START AF SYSTEMET Efter standardinstallation af Tabulex kan programmet startes enten med skrivebordsikonet eller ved at pege og klikke med venstre musetast på START-knappen nederst i venstre hjørne på Windows-skrivebordet. Vælg menuen PROGRAMMER TABULEX, og klik på det lille symbol for Tabulex, som starter programmet. Under opstart vises et informationsvindue, som fortæller om copyright, licensrettigheder, versionstype m.v. Husk at registrere Tabulex, hvis det ikke allerede er gjort; ellers virker flere funktioner ikke. Informationsvinduet kan i øvrigt fremkaldes under menuen HJÆLP OM, hvor programmet også kan registreres, hvis det ikke er blevet gjort under selve opstarten! Skærmbilledet, som Tabulex efter en kort opstart viser, kaldes hovedvinduet og indeholder øverst en menulinie, lige derunder et knappanel og nederst en statusbarre. Menulinien indeholder menupunkterne FILER, INDBERETNING, SKEMA, VÆRKTØJ og HJÆLP. Under hvert menupunkt gemmer sig en række undermenuer med diverse, relaterede funktioner. tabulex 26

27 Knappanelet lige under menulinien indeholder en slags genvejsknapper, der kan aktiveres med musen, og som erstatter de mest anvendte menupunkter. Bemærk, at farveløse knapper er inaktive - eksempelvis kan man ikke aktivere udskrifts- funktionen, før man har skemaer at skrive ud o.s.v. Hvis man med musen peger på en af knapperne, vil et lille tekstvindue komme frem på skærmen med oplysninger om den pågældende knaps funktion. I det følgende vil der primært blive refereret til genvejsknapperne, såfremt de stiller den relevante funktion til rådighed, og ikke til menupunkterne. Statusbarren er den nederste i vinduet. I midten af statusbarren står filplacering samt navn på det aktuelle skema, der arbejdes med. På den viste figur er der tale om skemaet MIT NY SKEMA.SKM. Til venstre står ofte en bemærkning til det, der peges på med musen i de vinduer, som man åbner på skærmen. Til højre står status for den automatiske backupfunktion: Aktiv/Inaktiv. Når man udfører en operation, der tager længere tid såsom generering af statusoptælling, logikrapport m.v., skifter statusbarren til en indikator, der viser, hvor langt programmet er i den pågældende funktion. Når hele barren er udfyldt, er funktionen klar. Tabulex 27

28 GRUNDLÆGGENDE BETJENING Med musen kan man aktivere de forskellige objekter i form af menuer, lister, knapper m.v. ved at pege på det ønskede objekt og klikke på en af musetasterne. Oftest klikkes med venstre musetast på objektet for at starte den underliggende funktion, som objektet repræsenterer, mens højre musetast benyttes for at aktivere pop-op-menuer, som viser, hvilke valgmuligheder, der er til rådighed. Prøv at højreklikke forskellige steder i programmet! Tabulex betjenes med mus eller tastatur. Systemet er et Windows program og benytter gængse editeringsfaciliteter såsom drag-and-drop, pop-op-menuer m.v. Ønskes en lektion (i Tabulex kaldet en binding) flyttet fra eet sted til et andet (eksempelvis fra en liste til et skema), kan man gøre følgende: Peg med musemarkøren på objektet (her bindingen), der skal flyttes. Klik med venstre museknap og hold knappen nede. Bevæg musemarkøren hen på positionen, hvortil bindingen skal flyttes. Slip venstre museknap, hvorved bindingen placeres på slutpositionen. Ved brug af tastaturet anvendes pilene og tabulatortasten helt til venstre på tastaturet til at udvælge ønskede objekter i form af menuer, lister, knapper mv. Knapper aktiveres efter udvælgelse ved tryk på <Enter> eller <Mellemrum>. Hvis der på en knap er et understreget bogstav, Tabulex 28

29 aktiveres knappen ved at holde <Alt> nede på tastaturet og trykke på det pågældende bogstav. Knappen [Afslut] aktiveres således med <Alt>+<A>. Markeringer foretages med <Mellemrum>. Arbejdsgang med Tabulex Følgende beskrivelse dækker den principielle arbejdsgang med Tabulex. De enkelte trin bliver nærmere beskrevet senere. 1. Opret en ny skemafil. 2. Indtast skolens lærere, klasser, lokaler og fag. Angiv eventuelle blokeringer, d.v.s. de perioder, hvor en lærer ikke må eller omvendt skal give undervisning, et lokale ikke må benyttes, fag som ikke må placeres lige efter hinanden i skemaet etc. Bemærk at der er to typer blokeringer og attraktorer: røde og blå. Benyt rød for absolutte krav og blå for ønsker. Hvis man angiver et kontrollektionstal for en lærer, klasse eller et lokale, vil programmet med logikrapporten selv holde øje med, hvorvidt man til sin tid har indberettet det korrekte antal lektioner. 3. Opret placeringsregler. Foruden de indbyggede regler såsom yderlektion, sidste-lektion mv., er det muligt at lave sine egne - typisk modulregel, formiddagsregel m.v. 4. Opret primære bindinger. En primær binding er en binding imellem een lærer, een klasse, eet fag, eet lokale og een placeringsregel. Herunder skal der tages stilling til, om der ønskes enkeltlektioner, dobbeltlektioner, triplelektioner etc. Under indtastningen er det muligt at lave diverse kontroloptællinger (højreklik i Tabulex 29

30 version 16 tabulex ressourcelisterne), som også kan udskrives. Kontrollér, at det korrekte antal lektioner er oprettet. 5. Opret sekundære bindinger, der sammenknytter flere primære bindinger. Med sekundære bindinger oprettes blokke, der kan indeholde flere lærere, klasser, fag og lokaler. På denne måde kan deletimer og bindinger på tværs af klasserne konstrueres. HUSK! Som start oprettes kun de strengt nødvendige sekundære bindinger - forsøg eksempelvis ikke fra starten at parallellægge flere klasseårgange. N.B.: punkt 4 og 5 kan udføres i flæng. 6. Placer og fastlås indiskutable ting på forudbestemte tidspunkter. Typisk konfirmationsforberedelse og indskolingsordning og ofte også valgfagsblokke. 7. Hvis en lektion har meget få placeringsmuligheder (fx en svømmelektion, der skal lægges torsdag i 3. eller 4. lektion), kan det være en fordel at fastlægge den på forhånd; hvis placeringen viser sig at være uhensigtsmæssig, kan den blot ændres senere i forløbet! 8. Deaktiver evt. brikker, der ikke ønskes medtaget i den første lægning. Sådanne brikker kunne være rådighedstimer, støttetimer, bibliotekstimer mv. 9. Generér en logikrapport. Logikrapporten fortæller, om der er åbenlyse logiske fejl i de indberettede data. Er dette tilfældet, skal fejlene rettes, inden Tabulex sættes til at lægge skemaet. Det er muligt at starte den automatiske skemalægning, selvom der er logiske fejl i dataene; men skemaet vil af åbenlyse grunde ikke kunne lægges fejlfrit. 30 Tabulex

31 10. Fyld skemaerne. At fylde skemaerne bevirker, at programmet så at sige sætter alle brikkerne op (ret tilfældigt) på skematavlen; kun brikker, der befinder sig på skematavlen, vil blive behandlet under selve skemalægningen! 11. Angiv lægningsprioritet for de forskellige fejltyper eller benyt Tabulex' autopilot. Det er lægningsprioriteterne, der styrer selve lægningen. Første gang systemet skal lægge skema med nye bindinger, anbefales det kun at sætte lægningsprioriteten på Hård for en delmængde af fejltyperne. Se også lægningsstrategi andetsteds i manualen. 12. Start den automatiske skemalægning. Serielægningen (kun PRO-Version) kan med fordel anvendes, når indberetningerne er blevet afluset for de værste fejl. 13. Vurdér skemaet og rediger, hvis det er nødvendigt. Punkterne 5-12 vil normalt foregå i en iterativ proces, idet man løbende justerer betingelserne for skemaet, indsætter ekstra krav, fjerner unødvendige ønsker o.s.v. under lægningsprocessen. Første gang, den automatiske lægning benyttes, vil resultatet sandsynligvis afsløre en række indlysende fejl, såsom en klasselærer, der skal skal undervise hver dag og samtidigt er blevet tildelt en skemafri dag, lærere, der skal have 21 lektioner i 1a og 1b, som kun går i skole 4 lektioner om dagen (og dermed kun giver mulighed for 20 positioner om ugen) m.m. Når disse ting er bragt i orden, kan den automatiske skemalægning blot gentages. Den automatiske lægning bygger på en adaptiv (selvlærende) statistik, og man vil med fordel kunne starte en ny lægning, hvis man har ændret afgørende på forudsætningerne eller blot ønsker en afgørende anderledes lægning. Ordet Tabulex 31

32 version 16 tabulex afgørende i foranstående er umuligt at konkretisere nærmere. Lader man derimod programmet fortsætte på en igangværende lægning, vil systemet være utilbøjeligt til at ændre afgørende på skemaet, og større sammenbindinger i skemaet (fx valgblokke) vil formodentlig ikke ændre placering under den fortsatte lægning. 14. Udskriv skemaer til printer og/eller gem som HTML-dokument, så skemaerne kan bruges direkte på Internet. 32 Tabulex

33 SKEMAHÅNDTERINGSFUNKTIONER I det efterfølgende beskrives de grundlæggende skemahåndteringsfunktioner. Nyt skema Gå ind under menuen FILER NYT SKEMA. I feltet SKEMANAVN angives det ønskede filnavn. LEKTIONER indstilles til det ønskede antal lektioner (læs: skemapositioner) om dagen, og DAGE indstilles til det ønskede antal dage, som skemaet skal gælde for. Normalt vælges 5. Til sidst trykkes [Ok], hvorved skemaet oprettes. Det er selvfølgelig tomt, eftersom der hverken er oprettet lærere, klasser eller andet, så ikke alle funktioner i programmet er til rådighed; det er blandt andet ikke muligt at udskrive skemaer, når der ikke eksisterer nogen! Åben skema Hvis der allerede eksisterer et skema, kan du åbne det ved tryk på åben-ikonet. Vinduet, der kommer frem, er en standard Windows fildialog, og ved at højreklikke i den får du alle kendte funktioner til rådighed. Dobbeltklik på det skema, du ønsker læst ind. Tabulex 33

34 version 16 tabulex Gem skema Der findes to forskellige måder at gemme på. Ved hurtiggemning gemmes det aktuelle skema under samme filnavn og filplacering - klik F2 Såfremt skemaet ønskes gemt under et andet navn eller med anden filplacering, vælges Skift F2 eller. Derved får du mulighed for at udpege destinationen og navngive filen. Det kan være en god idé at ændre navnet på sit skema engang imellem. Så kan man nemlig vende tilbage til en tidligere version, hvis man får lavet nogle indberetninger, som man måske ikke helt havde overvejet konsekvensen af. Det er også en fordel at have kopier af skemaet forskellige steder, f.x. både på kontoret og hjemme; ellers er der ingen redning, hvis pc en pludselig skulle gå tabt af den ene eller den anden grund! 34 Tabulex

35 RESSOURCER Ressourcer er skolens grunddata og udgøres af den samlede stab af lærere, klasser, fag, lokaler og placeringsregler. Disse grunddata kan gemmes samlet i en særskilt skemafil, idet de kan genbruges fra år til år. Man kan dog også tage sidste års skemafil og blot slette de indberettede bindinger. Ressourcevinduet åbnes ved at trykke på i knappanelet i hovedvinduet. Ressourcevinduet har ligesom hovedvinduet et knappanel og et faneblad for hver af de seks ressourcer lærere, klasser, hold, fag, lokaler og regler. Vælg det faneblad der stemmer overens med den ressource, der ønskes indberettet. I det følgende gennemgås oprettelsen af de forskellige ressourcer og deres parameterindstillinger. Lærere Fanebladet Lærere viser til venstre en liste over registrerede lærere. Er der ikke indberettet data, er listen tom. Til højre kan man skrive forskellige 'Stamdata' ind samt angive bla., hvornår og hvor meget en lærer må undervise. tabulex 35

36 version 16 tabulex Tilføj en lærer på følgende måde: Tryk på knappen [Tilføj] i knappanelet. Herefter står markøren i initialfeltet. INITIALER udfyldes med lærerens initialer. Tryk på <Tabulator> eller benyt musen for at komme til navnefeltet (ved tryk på <Skift>+<Tabulator> bevæger man sig den modsatte vej). NAVN og KOMMENTAR kan udfyldes efter ønske. Navnefeltet vil på udskriften kunne figurere som overskrift på normalskemaer, lige efter initialerne. Kommentarerne er udelukkende til eget brug og skal ses som en mulighed for at samle alle de små papirlapper og gule sedler, som man får tildelt under fagfordelingen så er de altid ved hånden. Indstil det tilladelige antal mellemtimer i lærerens skema. Tallet skal altid sættes højest muligt (højest muligt kan også være 0). Især betyder mellemtimer for personer med administrative opgaver typisk inspektør eller viceinspektør som regel intet, og sættes derfor til maximum! Hvis du ønsker at gøre brug af de indbyggede farvemuligheder, kan du klikke på knappen til højre for initialfeltet. Farven, der vælges, kan bruges dels i skemaerne på skærmen, dels som formateringsfarve i udskriften. Farverne kan senere, både i skemaerne på skærmen samt på udskrifterne, slåes til og fra efter behov. Nederste halvdel af fanebladet indeholder bla. mulighed for at indsætte BLOKERINGER. I blokeringsfeltet kan man angive blokeringer og attraktorer, der er en slags antiblokeringer. Blokeringerne vises som et indkørsel-forbudt-skilt, som betyder, at læreren ikke må få undervisningslektioner i den pågældende rubrik. En attraktor markeres ved et flueben og 36 Tabulex

37 angiver, at her skal læreren tildeles undervisning. Bemærk at der er mulighed for både røde og blå blokeringer/attraktorer. Benyt rød for de absolut nødvendige krav og blå for ønsker. Peg og klik på den blokeringstype eller attraktortype, der ønskes anvendt, og klik derefter i skemaet på de positioner, hvor den valgte blokering eller attraktor skal placeres. En hel dag kan markeres ved at klikke på dagsbetegnelsen øverst, ligesom en bestemt lektion vælges for hele ugen ved at klikke på den pågældende lektionsbetegnelse ude til venstre. Indstil MINIMUM LEKTIONER PER DAG, der angiver, hvor mange undervisningslektioner den enkelte lærer som minimum skal have for at skulle møde hvis programmet ikke kan tildele læreren det ønskede antal lektioner en given dag, vil det prøve at holde vedkommende skemafri. Det anbefales at indstille denne parameter så lavt som tilladt for lærere. MAKSIMUM LEKTIONER PER DAG indstilles til det maksimale antal lektioner, den pågældende lærer må undervise pr. dag AVANCERET modus er en speciel indberetningsfunktion, som skifter de to forgående indstillinger til at gælde individuelt for hver dag. På den måde kan man angive, at læreren eksempelvis maximalt må få 6 lektioner om mandagen, men kun 4 om torsdagen. Hvilken dag, der er tale om, afgøres af, hvor markøren står i blokeringsfeltet. Ved at gentage ovenstående punkter opdateres alle skolens lærere. Tabulex 37

38 version 16 tabulex Klasser Alle indstillingsmulighederne for lærere genfindes hos klasser. Derudover er der et par ekstra parametre hos klasserne. For standard modus (AVANCERET i nederste højre hjørne er umarkeret) gælder følgende: SENEST MØDE TIL LEKTION angiver den seneste lektion, eleverne skal møde til. Angives her et 2-tal, skal eleverne være på skolen i anden lektion, men må gerne være på skolen i første. TIDLIGST GÅ EFTER LEKTION angiver den seneste lektion på dagen, i hvilken eleverne stadig skal være tilstede. Angives eksempelvis 4, skal eleverne være på skolen i fjerde lektion, men må gerne være tilstede i eksempelvis 5. lektion (såfremt altså blokeringer og andre parametre tillader det). MØDE HVER DAG skal ses i sammenhæng med minimum lektionstallet. Hvis programmet ikke kan overholde minimumlektionstallet en given dag, vil det i stede søge at give klassen fri. Da dette som regel vil være dybt uacceptabelt (for reelle klasser), har man her muligheden for at kræve, at klassen faktisk tildeles undervisning hver dag. MEN! For fiktive klasser kan det meget vel forholde sig omvendt. Se lidt længere fremme under Fiktive klasser. For AVANCERET-indstillingen gør følgende sig gældende: MØDE DENNE DAG angiver for den valgte dag, hvorvidt klassen skal modtage undervisning eller ej. TILLADT MØDE (blå pil) erstatter seneste møde til lektion og angiver, hvor det er tilladt for klassen at møde. På denne måde er det muligt at angive busordning, hvor en klasse må møde til 38 Tabulex

39 eksempelvis første eller tredje lektion, men ikke til anden lektion. Klassen skal så at sige møde oven i en af mødepilene. TILLADT GÅTID (rød pil) erstatter tidligste gå efter lektion og angiver, hvor det er tilladt for klassen at slutte. Klassen skal have sin sidste undervisning oven i pilen. Fiktive klasser er klasser, der ikke fysisk eksisterer, men som typisk benyttes til at styre et bestemt forhold i skemalægningen. Som eksempel på en fiktiv klasse, der ofte vil blive benyttet, kan nævnes Biblioteksklassen. Angiver fagfordelingen, at to lærere skal varetage biblioteksfunktionen i 17 lektioner om ugen, fordelt med 8+9, kan det indberettes til programmet ved at oprette en fiktiv klasse (eksempelvis "Bib"), i hvilken lærerne tildeles "undervisning" i henholdsvis 8 og 9 lektioner. Husk! at det benyttede fag til indberetningen ikke må tælle fagrepetition (læs om fagrepetition senere). Brug eventuelt uden fag. Ved at oprette biblioteket som en klasse, kan der sættes grænser for, hvor mange bibliotekslektioner, der må lægges om dagen. Typisk vil man næppe acceptere, at alle lektionerne lægges mandag til onsdag med fx lektioner, men vil måske gerne begrænse antallet til max. 4 om dagen og dermed brede biblioteksdækningen ud på alle 5 dage. Hvis det ikke er nødvendigt at bruge denne styringsmulighed, benyttes blot uden klasse. Da fiktive klasser ikke eksisterer fysisk, vil det ofte være uden betydning, om den pågældende klasse har et pænt skema eller ej. Parametrene for den fiktive klasse kan (og bør for at undgå konflikter i resten af skemaet senere under den automatiske lægning) derfor i disse tilfælde indstilles mest mulig fleksibelt. Tabulex 39

40 version 16 tabulex Følgende indstillinger lægger færrest bånd på skemalægningen og bør i videst muligt omfang følges (i bibliotekseksemplet fraviges nedenstående kun for MAXIMUM LEKTIONER PER DAG). MINIMUM LEKTIONER PER DAG sættes til 1. Hold MAKSIMUM LEKTIONER PER DAG sættes størst muligt (det maksimale muligt). SENESTE MØDE TIL LEKTION fortæller hvilken undervisningslektion, der er den seneste klassen må møde til. Dette er underordnet for fiktive klasser og derfor sættes SENESTE MØDE TIL LEKTION til et højt tal (det maksimale muligt). TIDLIGSTE GÅ EFTER LEKTION sættes til 1. Den fiktive klasse tillades således at få fri allerede efter første undervisningslektion (hvis den overhovedet skal møde). MØDE HVER DAG afkrydses ikke. I Tabulex kan man oprette hold af allerede eksisterende klasser. Alle indstillingsmulighederne for klasser genfindes hos hold. Det der gør et hold til et hold er tilknytningen af klasser. Tilknytter man ingen klasser til den holdbetegnelse man har oprettet, er betegnelsen som en almindelig klasse. Fremgangsmåden for at oprette et hold er som følger: Udfyld STAMDATA med sigende initialer og tillad gerne mellemtimer. Indstil nu møde- og gå-tider så de lægger færrest bånd på skemalægningen. Her kan det være en fordel at bruge samme indstilling som ved fiktive klasser. 40 Tabulex

41 Klik på knappen længst til højre i feltet 'Deltagende klasser' for at tilføje de klasser, du ønsker skal være på holdet. Marker de ønskede klasser og klik på ok. De valgte klasser er nu tilføjet holdet. Gem oplysningerne Fag Under fagindberetningen er der to begreber. Det ene er fagrepetition og det andet er faggrupper. Fagindberetningen er ellers meget ligefrem. Fagrepetition optræder i et klasseskema, når to eller flere blokke undervisningslektioner med samme fag er placeret på samme dag, eksempelvis, hvis 8a får 2 matematiklektioner om torsdagen (uden at det specifikt er ønsket således). For at undgå denne sammenklumpning, skal check-boksen være markeret. Fagrepetition kan prioriteres med rød for krav og blå for ønsker. Fagrepetitionen slåes normalt fra ved fag, hvor fagrepetitionen ikke har nogen betydning, såsom IFU, ved fiktive fag (bibliotek, vikar, rådighedstimer..) o.l. Vigtigt: Tabulex søger automatisk inden for samme klasse at placere blokke med samme fag på forskellige dage (for at undgå fagrepetitionen). Indberettes mere end 5 blokke for en undervisningsperiode på 5 dage, kan ikke alle blokke placeres på hver sin dag, og programmet vil melde fejl i fagrepetition. Opmærksomheden henledes på, at det er fagets initialer, der styrer fagrepetitionen; således vil en deletime med både TYS og ENG ikke kunne lægges samme dag som en almindelig TYS- Tabulex 41

42 version 16 tabulex lektion. Deletimen oprettes altså med fordel med fag, der enten ikke tæller fagrepetition eller har unikke betegnelser (brug fx. TY1 og EN2 for delefagsbetegnelser). Eksempel: Til en klasse oprettes følgende: - 4 enkeltlektioner dansk DAN, der tæller fagrepetition. - 2 delelektioner mellem dansk og matematik, DAN og MAT, hvilket konflikter med ovenstående. Konflikten udspringer af, at fagbetegnelsen DAN i deletimen er identisk med fagbetegnelsen i enkeltlektionerne. Programmet vil opfatte det som 6 blokke med DAN, som skal fordeles på 5 dage, men hvor ingen af lektionerne må ligge på samme dag - hvilket naturligvis ikke er muligt. Problemet løses ved at navngive danskfaget i deletimerne med eksempelvis DA1 og DA2. Fagbetegnelsen - (Uden fag) tæller ikke fagrepetition. Undervisningslektioner, hvor Uden fag benyttes, kan således godt lægges på samme dag. Denne fagbetegnelse kan altså med fordel benyttes til bibliotekslektioner, vikarlektioner, støttecenter m.m. TIP: oftest må der i de små klasser gerne optræde fagrepetition i dansk, mens dette ikke er ønskeligt i de store klasser. Dette løses nemt ved at oprette et fag med initialerne dan (lille begyndelsesbogstav), der IKKE skal tælle fagrepetition, og et fag med initialerne Dan (stort begyndelsesbogstav), der tæller fagrepetition. Benyt derefter dan i de små klasser og Dan i de store klasser. Et forslag til en 42 Tabulex

43 huskeregel er at fag, der ikke tæller fagrepetition, indberettes med lille begyndelsesbogstav, og fag, der tæller fagrepetition, indberettes med stort. NB! Systemet har ingen præferencer mht. store og små bogstaver kontra fagrepetition det er udelukkende dig, der bestemmer! Fag kan også tilhøre en faggruppe. Systemet vil forsøge at lægge skemaet, så fag, der tilhører samme faggruppe, ikke placeres umiddelbart efter hinanden i skemaet. Fx kan fagene Eng (engelsk) og Tys (tysk) indberettes, så de tilhører faggruppen Sprog. Derved undgås, at Eng og Tys lægges klos op ad hinanden i skemaet. Kun fag, der tilhører faggruppen Normal, kan placeres vilkårligt i forhold til hinanden. Lokaler Lokaler oprettes med samme fremgangsmåde som ved oprettelse af lærere. Har skolen ikke lokalet til sin rådighed hele u- gen, kan lokalet blokeres med et forbudttegn på de relevante tidspunkter. NB! Der kan ikke vælges mellem forskellige blokeringstyper for lokaler. Hvis der klikkes i skemarubrikken, vil det altid resultere i en rød blokering. Lokaler har som noget særligt også en gruppe-facilitet. En gruppe dækker over flere, ligeværdige lokaler, som i flæng kan erstatte hinanden. Haves eksempelvis 2 fysiklokaler, FY1 og FY2, til rådighed, kan disse sammenknyttes i en lokalegruppe FYS. Lektioner, der tildeles denne gruppe, vil således frit kunne vælge mellem FY1 og FY2. Denne fremgangsmåde sikrer en vis Tabulex 43

44 version 16 tabulex fleksibilitet i skemalægningen. Bemærk, at der er tale om valgfrihed mellem lokalerne - ikke en beslaglæggelse af begge lokaler på een gang! Fremgangsmåden for at oprette fysikgruppen (og tilsvarende grupper) er som følger: Opret lokalerne FY1, FY2 og FYS. Udpeg FYS i lokalelisten. I feltet 'Gruppe bestående af' klikkes på knappen længst til højre. Marker de lokaler du ønsker at knytte til gruppen (FY1 og FY2). Klik på Ok. De ønskede lokaler er nu medlemmer i gruppen FYS. Sidst i denne manual er angivet et eksempel på, hvorledes en lokalegruppe kan udnyttes til at opnå variabel vikardækning. Placeringsregler Til hver binding skal der angives en placeringsregel. En placeringsregel kan fx være et yderlektionskrav eller krav om at dobbeltlektioner ikke må overlappe de store frikvarterer m.m. Tabulex indeholder som standard fem placeringsregler, nemlig følgende: - uden regel som benyttes til bindinger, hvor placeringen ikke er underlagt særlige krav. FL første-lektion sikrer, at den tilknyttede binding kommer til at ligge som dagens første lektion for den involverede klasse. 44 Tabulex

45 SL YL IFD sidste-lektion styrer, at den tilknyttede binding kommer til at ligge som dagens sidste lektion for klassen. yder-lektion er sammensat af reglerne førstelektion og sidste-lektion, således bindingen placeres som første-lektion eller som sidste-lektion. ikke-følgende-dage er specielt møntet på idræt. Sættes denne regel på idrætslektionerne, kræves disse at ligge med mindst een hviledag imellem. Reglen er fag-afhængig, og kan højest bruges på 3 bindinger (for et skema med 5 dage) med samme fagbetegnelse inden for samme klasse. Bemærk, at en idrætslektion og en svømmelektion fagbetegnelsesmæssigt skal indberettes ens, for at reglen virker efter hensigten typisk indberettes begge som IDR, men med de korrekte lokalebetegnelser. Er de indbyggede placeringsregler ikke tilstrækkelige, kan brugerdefinerede placeringsregler oprettes. Oprettelse af placeringsregler sker efter samme princip som fx oprettelse af en lærer. Under oprettelse af en placeringsregel angives 'Blokeringer', hvor bindingen, der bliver sammenknyttet med reglen, ikke må starte. I figuren er oprettet en typisk modulregel. Reglen er tiltænkt dobbeltmoduler, der ikke må overlappe de store frikvarterer imellem 2. og 3. lektion og imellem 4. og 5. lektion. Forbudttegnet Tabulex 45

46 version 16 tabulex angiver, hvor dobbeltmodulerne ikke må starte. Da de ugen igennem ikke må starte i 2. og 4. lektion, kan dobbeltlektioner, som er tilknyttet denne regel, ikke komme til at overlappe de store frikvarterer. Bemærk, at modulreglen ikke automatisk tildeles moduler - ethvert modul kan frit tildeles en vilkårlig regel (se mere om indberetningen af bindinger, herunder moduler, senere). Slet en ressource Vælg den lærer, klasse, fag, lokale eller regel, der ønskes slettet. Tryk derefter på knappen [Slet] i knappanelet. Kun ressourcer, der ikke indgår i bindinger, og for lokalers vedkommende ikke er eller indgår i grupper, kan slettes. Man kan altså ikke uforvarende nedlægge fysiklokalet, så 8b ikke har tag over hovedet i fysiktimerne. 46 Tabulex Sæt ressourceparameter som standard Når en ressource er oprettet, kan den sættes som standard, forstået på den måde, at næste gang en tilsvarende ressource tilføjes, så vil alle parametre blive indstillet som for standardressourcen. Du kan også kopiere standardopsætningen til andre ressourcer af samme type med pop-op-menuen INDSÆT STANDARDVÆRDIER. Dette kan være en fordel, hvis fx alle lærere skal blokeres om fredagen i 7. og 8. lektion. Opret da først en lærer, der er blokeret om fredagen i 7. og 8. lektion og sæt derefter den aktuelle lærer som

47 standard. Dernæst højreklikker du på den lærer (successivt de lærere), som skal overtage de samme indstillinger, og vælger ovennævnte menupunkt. Fremgangsmåden for at sætte en ressource som standard er: - Opret ressourcen med de ønskede parametre og gem den. - Højreklik på ressourcen i listen, hvorved en pop-opmenu fremkommer. - Vælg menupunktet SÆT SOM STANDARD. Bemærk, at den ressource, der er sat som standard, er mærket med et blåt æseløre øverst i venstre hjørne. NB. Det er ikke muligt at markere flere ressourcer ad gangen og foretage fælles ændringer. Kopiering af blokeringer mv. Hvis du vil overføre en indstilling til flere ressourcer, kan du (kun i pro-versionen) højreklikke på et felt og vælge Kopiér til flere... På denne måde kan du hurtigt tillade mange lærere en mellemtime, blokere fredag efter kl. 15, eller hvad du måtte ønske, for en given ressource. Bemærk: der er ganske få felter, der ikke kan kopieres (fx Avanceret og Præsentationsfarve ). Tabulex 47

48 BINDINGER Bindinger er de sammenknytninger, der er af lærere, klasser, lokaler, fag og placeringsregler. i knappanelet i ho- Bindingsvinduet åbnes ved at trykke på vedvinduet. Der skelnes i det skjulte mellem to slags bindinger: primære og sekundære. kan betragtes som atomer i skemalægningen. En primær binding sammenknytter een lærer, een klasse, eet fag, eet lokale og een placeringsregel. Den primære binding kan godt være fx 3 lektioner lang. De primære bindinger udgør groft sagt fagfordelingen. Sekundære bindinger er bindinger, der sammenknytter flere primære bindinger. Sekundære bindinger benyttes til at parallellægge undervisningssituationer, der involverer flere lærere, klasser, fag og lokaler. Typiske sekundære bindinger er idræt i parallelklasser, indskolingsordning, valgfagsblokke, støttelærerordning m.v. Antallet af lærere, klasser, fag og lokaler kan i en sekundær binding vælges vilkårligt. Regler skal naturligvis vælges med omtanke for ikke at skabe logiske konflikter! Primære og sekundære bindinger oprettes i bindingsvinduet. Bindingsvinduet har til venstre en liste for hver af de 5 ressourcer og til højre for ressourcelisterne en liste med de bindinger, der er dannet med den lærer, som er valgt i lærerlisten (hvis der ikke er indberettet bindinger, er listen tom). Nederst er en række knapper anbragt med tallene [1]-[8] såfremt der er 8 lektioner om dagen i skemaet. Disse bruges ved oprettelsen af en primær binding til at angive, hvorvidt der er tale om en enkeltlektion, en dobbeltlektion, en triple-lektion osv. Hvis man trykker på 3-tallet, får man altså ikke 3 enkelte Tabulex 48

49 lektioner, men en blok på 3 lektioner i træk med de ressourcer, der er valgt i ressourcelisterne. Som eksempel er her oprettet 5 dansklektioner, fordelt som 3 enkelt- og een dobbeltlektion, til klassen 9a med lærer IL i lokale L6 og uden regel. Dette er gjort ved at vælge IL i lærerlisten, 9a i klasselisten, DA i faglisten, L6 i lokalelisten og (uden regel) i regellisten. Derefter er der trykket 3 gange på [1] for at danne de 3 enkeltlektioner, og een gang på [2] for at danne dobbeltlektionen. Hvis en binding nederst til højre vises med >>>> betyder det, at bindingen er større, end dét, der kan vises i bindingslisten. Her er der vist en binding, der indeholder 20 linier, men det er kun de 16 første, der bliver vist. Vil man se resten af bindingens ressourcer, højreklik da på bindingen når den er i bindingslisten og vælg funktionen RET. Tabulex 49

50 version 16 tabulex Røde bindinger Vi indberetter en frivillig kor-lektion på tværs af 2a, 3a og 4a. Lektionen skal afholdes som sidste-lektion for de tre klasser. Antag, at 2a højest må få 4 lektioner om dagen, og at 4a skal have mindst 5 lektioner om dagen. Dermed skal lektionen placeres i 4. lektion for 2a, og i 5. lektion for 4a. Da vi imidlertid har parallellagt klasserne, kan kor-lektionen slet ikke placeres. Det afslører programmet allerede under indberetningen og bindingen farves rød! Slet en primær binding En primær binding slettes ved at markere den i bindingslisten og klikke på højre musetast. Herved fremkommer en menu hvori menupunktet SLET vælges ved klik med venstre musetast. Er den primære binding skemalagt, får man ikke lov til at slette bindingen, før den er fjernet fra skemaet. Fjern da først bindingen fra skemaet ved at vælge menupunktet FJERN FRA SKEMA. Styring af bindingslisten Som standard indeholder bindingslisten de bindinger, der er oprettet for den lærer, som er valgt i lærerlisten. Med andre ord vises bindingerne fra lærernes synspunkt. Dette kan ændres ved at aktivere en af de andre ressourcelister (eksempelvis klasselisten), klikke på højre musetast og vælge STYR BINDINGSLISTE (alternativt trykkes F3). Bindingslisten styres nu 50 Tabulex

51 af den valgte ressourcetype - her klasser i stedet. Et plus i ressourcelistens overskrift indikerer, hvilken parameter, der styrer bindingslisten, eks. +KLASSER. Endvidere angives i en parentes over bindingslisten, hvilken ressourceliste, den styres af, fx (KLASSER). Statusoptælling For at lette overblikket over hvor mange lektioner, der er indberettet til en lærer, en klasse eller et lokale, kan man foretage en statusoptælling for hver ressource. Optællingsfunktionen findes ligesom styringen af bindingslisten i pop-op-menuen. Statusoptællingen fortæller, hvilke og hvor mange lektioner, der er indberettet for den pågældende ressource, samt hvordan de er fordelt i moduler. Klik på en lærer, klasse eller et lokale, højreklik og vælg STATUS- OPTÆLLING. Alternativt kan bruges funktionstasten F2. Der kan sorteres på de forskellige kolonner i statusoptællingen. Dette gøres ved at klikke på over-skriften i den kolonne, du ønsker at sortere efter. På billede er der sorteret på kolonnen Ressource. I statusoptælling vises deaktiverede bindinger med grå skrift. Tallet foran parentesen angiver de aktive lektioner. Tallet i parentesen angiver det samlede antal lektioner. Tabulex 51

52 version 16 tabulex Sekundære bindinger Sekundære bindinger er som tidligere nævnt sammenhængene mellem de primære bindinger. En sekundær binding binder flere primære bindinger sammen, så de altid følges ad i skemaet. Med sekundære bindinger oprettes blokke, der kan indeholde vilkårligt mange lærere, klasser, fag, lokaler og regler. Dette benyttes for eksempel til at definere idrætslektioner, valgblokke og deletimer. Bemærk: at der kun kan dannes sekundære bindinger i bindingsvinduet med primære bindinger, der ikke er skemalagt. Fjern derfor eventuelt skemalagte bindinger, der ønskes redigeret, fra skemaet først. Nyoprettede primære bindinger er naturligvis ikke skemalagte. Fremgangsmåden er følgende: Udpeg i bindingslisten den binding, der ønskes anvendt. Denne overflyttes til redaktionsbordet med drag-and-drop. Tip: hvis du er ved at oprette idrætslektionerne, kan du sætte faglisten til at styre bindingslisten så har du alle idrætslektioner til rådighed på een gang. Ovenstående gentages, indtil alle de primære bindinger, der ønskes sammenknyttet til een sekundær binding, befinder sig på redaktionsbordet. Når nu alle bindinger er placeret indbyrdes korrekt på redaktionsbordet (lektioner i samme rude vil blive afholdt på samme tid i skemaet efterfulgt af dem, der ligger i den næste rude o.s.v.) klik på knappen DAN BINDING. Derved dannes en sekundær binding, der hæfter de primære bindinger sammen til een blok, så de altid vil blive placeret samtidigt i skemaet. 52 Tabulex

53 Den færdige binding hopper automatisk tilbage i bindingslisten, så redaktionsbordet er klar til næste operation. Det, som vises i samme rude på redaktionsbordet, vil blive placeret i samme lektion i skemaet. At de forskellige ruder er nummereret med 1-8, har ikke noget at gøre med den faktiske placering i det resulterende skema senere, men indikerer blot de involverede bindingers indbyrdes placering. Som et eksempel vises her et skærmbillede, hvor der bliver lavet en sekundær binding i- mellem en dobbelt idrætslektion i 7a og en dobbelt idrætslektion i 7b. Lektionerne er placeret parallelt. Hvis du ønsker at opløse en binding, kan du flytte den over på redaktionsbordet højreklikke og vælge OPLØS, som fjerner de sekundære bånd mellem de oprindelige bindinger. Du kan også nøjes med at pille en enkelt, primær binding ud af den sekundære: flyt den sekundære binding over på redaktionsbordet, udpeg den primære binding (på redaktionsbordet), som ønskes fjernet, og træk den over i bindingslisten. Resten, der stadig befinder sig på redaktionsbordet, bindes sammen som normalt. Når en binding befinder sig i en rude på redaktionsbordet, kan den stadig flyttes til en anden rude vha. drag-and-drop. NB! Når du opretter en sekundær binding, skal du være opmærksom på, at alle klasser i bindingen skal være repræsenteret i alle positioner i bindingen. Man må altså ikke umiddelbart sammensætte en 2-lektioners-blok fra 5a med en 3-lektionersblok fra 5b. Hvis man prøver, vil programmet nægte at danne bindingen! Tabulex 53

54 version 16 tabulex Opløs binding Hvis du fx ønsker at opløse en dobbeltlektion, kan du højreklikke på bindingen i bindingslisten og i menuen OPLØS vælge TIL ENKELTLEKTIONER. Er det derimod en sekundærbinding du ønsker at opløse, kan du også højreklikke på denne, i menuen OPLØS har du mulighed for at vælge mellem SEKUNDÆR BINDING eller TIL ENKELTLEKTIONER. Aktiver eller deaktiver en binding En binding kan om ønsket midlertidigt deaktiveres. Dermed kommer bindingen ikke til at indgå i selve skemalægningen. Brikker, der ønskes deaktiveret midlertidig, kunne være rådighedstimer, støttetimer mv. Altså brikker, der ønskes lagt manuelt på et senere tidspunkt. En brik deaktiveres ved at højreklikke på den i bindingslisten og fjerne fluebenet ved AKTIV i pop-op-menuen. Brikken genaktiveres på lignende vis ved at sætte fluebenet igen. Er der mange brikker af en bestemt type, der ønskes aktiveret/deaktiveret, kan dette gøres meget nemt fra menuen SØG OG ERSTAT. 54 Tabulex

55 Slet en sekundær binding En binding slettes (permanent) på samme måde som en primær ved at klikke med højre musetast på bindingen i bindingslisten og vælge SLET i pop-op-menuen. Er bindingen skemalagt, kan den ikke slettes, før den er fjernet fra skemaet. Alternativt trykkes <Delete> på tastaturet. Slet alle bindinger I hovedvinduets menu kan man under punktet INDBERETNING slette alle oprettede bindinger. Herefter er kun stamdata (lærerne, klasserne, fagene, lokalerne og placeringsreglerne) tilbage. Ret en enkelt binding Hvis du ønsker at ændre indholdet i en binding, kan du udpege den og trykke <Skift>+<Insert> eller højreklikke og vælge RET i pop-op-menuen. Derved fremkommer et vindue med et redaktionsbord til højre, hvor du kan udvælge en specifik binding til retning, og ressourcelister til venstre, hvor du kan vælge ny lærer, et nyt fag, eller hvad du måtte ønske. Hvis en ressource ikke er til rådighed, er den markeret med svag tekst. Tabulex 55

56 version 16 tabulex Under BINDINGSTEKST kan du endvidere indberette en erstatningstekst til bindingen, så den bliver vist som Valghold 1, Konfirmationsforberedelse eller lignende i stedet for den almindelige ressourcevisning. Rettefunktionen kan også benyttes på skemalagte bindinger og aktiveres inde fra de redigerbare skemaer på samme måde. Masseretning af bindinger Hvis du har brug for at foretage masseændringer i indberetningen, kan du bruge Søg og erstat. Funktionen findes dels i topmenuen, ved at trykke på eller ved at højreklikke i bindingslisten i bindingsvinduet. 56 Tabulex

57 I søg-og-erstat-vinduet får du mulighed for at udvælge alle de bindinger, du ønsker at ændre. Det kunne eksempelvis være alle fysiklektioner (uanset klasse/lærer) i lokalet Bi, der skulle ændres til skolens nyindrettede fysik/kemi-lokale, FK2. I søgefilterert i venstre side af vinduet sætter du de parametre, som du vil bruge som filter. I viste eksempel søger vi alle de bindinger, som indeholder faget FK, og som foregår i lokale Bi. Til højre indstiller vi, hvad vi ønsker i bindingen i stedet for de ressourcer, der allerede indgår i den. I nævnte tilfælde har vi valgt, at de filtrerede bindinger alle skal have lokalet ændret til FK2. Derfor har vi indstillet lokaleparameteren på FK2. Når vi nu trykker på vil alle de viste bindinger få tildelt FK2. Bemærk: da alle bindingerne nu har fået ny lokalebetegnelse, opfylder de ikke længere kriterierne i filteret (lokale = Bi), og vil derfor forsvinde fra listen. For lokalegruppers vedkommende er det muligt for de bindinger, der er indberettet med lokalegruppen, automatisk at udplacere disse i gruppens medlemmer; hvis man har eksempelvis 2 fysiklokaler, FK1 og FK2, som er grupperet under betegnelsen FK, kan man altså få programmet til automatisk at tildele enten FK1 eller FK2 til de pågældende bindinger. Denne funktion bør man først bruge allersidst, efter den endelige planlægning, for at bevare fleksibiliteten under lægningen længst muligt. NB! Denne automatiske lokale-tildeling placerer de involverede bindinger i første frie medlem af gruppen derfor er det essentielt, at bindingerne faktisk er skemalagte, da medlemmerne ellers vil være frie på alle tidspunkter! Der kan aktiveres og deaktiveres flere bindinger på een gang ved først at udvælge dem og dernæst trykke på knappen [AKTIVERING]. Tabulex 57

58 version 16 tabulex Det er også muligt kun at lave søgninger blandt deaktiverede bindinger. Er dette tilfældet sættes flueben i den lille boks. Nu viser listen alle deaktiverede bindinger, og du kan med søgefiltrene indsnævre din søgning. Det er ligeledes muligt at søge alle lektioner i et bestemt fag eller alle lektioner for en bestemt lærer, og opløse disse til enkeltlektioner. 58 Tabulex

59 REDIGERBARE SKEMAER Før den egentlige automatiske skemalægning, eller som finpudsning efter den automatiske skemalægning, er det muligt manuelt at redigere i skemaerne for både klasser, lærere og lokaler. Under den manuelle redigering kan man blandt andet fastlåse en binding. Positionen på en fastlåst binding kan ikke ændres under den automatiske skemalægning. De redigerbare skemaer fremkaldes ved tryk på de modsvarende knapper i knappanelet i hovedvinduet. Rediger lærer-, klasse-, lokale- og fagskemaer Vælges Normalskema fremkommer vinduet med redigerbare normalskemaer. Til højre i vinduet er en liste med uplacerede bindinger. Vinduet består iøvrigt af et skema, hvori man med drag-and-drop kan flytte en binding fra een position til en anden (også til og fra listen med de uplacerede bindinger). Højreklikkes i listen med uplacerede bindinger, vises pop-op-menuen over med operationer, der kan foretages her. Tabulex 59

60 version 16 tabulex VIS BINDINGSTEKST viser bindingsteksten du evt. har givet bindingen, fx Valgfagsblok 1 i stedet for ressourcevisningen. RET giver dig mulighed for at rette på alle ressourcerne i den valgte binding eller tilføje en bindingstekst. OPLØS giver dig mulighed for at opløse sekundære bindinger, fx parallellægninger, og for at opløse primære bindinger til enkeltlektioner. SLET Sletter bindingen helt. AKTIV aktiverer eller deaktiverer bindinger. På billedet er 2 lektioner med DANST deaktiveret og fremstår derfor med grå farve i bindingslisten nederst. En deaktiveret binding bliver holdt uden for lægningen, indtil den manuelt aktiveres igen. Med flueben sat ud for VIS ALLE vises alle uplacerede bindinger, uanset hvilket skema der er valgt. Fjernes fluebenet, ses kun de bindinger, der hører til det aktuelt valgte skema. I bunden af vinduet er der en tilbage-knap. Denne knap husker alle de rokader og sammenbindinger, der er lavet i skemaet, siden vinduet blev åbnet. For hvert tryk på tilbage-knappen går programmet eet træk tilbage - en værdifuld livline under en manuel redigering. I højre side af [Tilbage]-knappen sidder der en lille sort pil. Hvis du trykker på pilen, vises en log over alle de handlinger, du har fortaget i skemaet, siden du åbnede vinduet. I loggen kan du direkte springe til en bestemt skemasituation bagud i tiden i stedet for at trykke flere gange på [Tilbage]. Bemærk: du kan kun gå tilbage i loggen - aldrig frem. Det er også muligt at tilføje et eller flere bogmærker (se senere), så du selv kan indsætte en beskrivende tekst i loggen. 60 Tabulex

61 Når vinduet lukkes, nulstilles loggen, og kun nye skemarokader vil blive husket. Højreklikkes i skemaet listes de operationer, der i øvrigt kan foretages eksempelvis kan man under VIS FEJL få en komplet liste over eksisterende fejl i skemaerne, eller man kan låse eller rette en binding. Af særlige funktioner skal nævnes følgende: SKIFT TIL...Viser en menu hvori der kan springes til et valgfrit skema. LÅS: vil låse bindingen i skemaet, og bindingen vil ikke kunne flyttes af hverken den automatiske planlægning eller manuelt, før den igen låses op ved en fornyet aktivering af LÅS. Låsningen af bindingen vil blive markeret som en slags relief - så det ser ud som om bindingen er hugget ind med mejsel. I figuren er lektionen fredag morgen låst. Tabulex 61

62 version 16 tabulex Ret: se under afsnittet Bindinger/Ret binding. FJERN: fjerner den markerede binding fra skemaet. Bindingen flyttes over i listen med uplacerede bindinger og kan eventuelt senere genplaceres på selvvalgt position. Vis fejl.. Aktiverer undermenuen med DETTE SKEMA: optæller de fejl, der er i netop det skema, som betragtes i øjeblikket. DENNE SKEMATYPE: optæller alle fejl i skemaer af den aktuelle type (f.eks. lærerskemaer). ALLE SKEMAER: optæller samtlige fejl i alle typer skemaer. FEJLSTATUS: viser både grafisk og numerisk den øjeblikkelige fejlstatus i alle skemaer. RESSOURCE Genvej til ressourceindberetningen for den ressource, som skemaet tilhører. Betragtes skemaet for 5a, springer programmet til 5a s ressourceindberetning, hvor man så kan ændre blokeringer, mødetid o.s.v. Det er også muligt at komme direkte til ressourcen ved at bruge genvejstasten <Alt> +<F9> BINDINGSTEKST 62 Tabulex

63 Skifter mellem almindelig ressourcevisning og visning af eventuel erstatningstekst. FARVER Aktiverer farvevisning i skemaet, hvis du har indberettet farver til de forskellige ressourcer under oprettelsen af disse. TILFØJ BOGMÆRKE Her kan du tilføje et bogmærke, som gemmes i den lille log, der kan ses ved tryk på den sorte pil ved siden af [Tilbage]-knappen. Bogmærker fungerer som huskesedler, så du på et senere tidspunkt kan vende tilbage til en bestemt situation. På de tre faneblade nederst i vinduet kan du enten kvik-skifte mellem de forskellige skemaer af samme type (dvs. klasseskemaer, hvis det er et klasseskema, der vises), eller du kan indberette en lokaltekst eller en globaltekst. Lokaltekst hører til netop det skema, som betragtes, medens globaltekst vil være ens for alle - både lærer-, klasse- og lokaleskemaer. Lokal- og global-tekster kan vises på udskriften af skemaerne senere, så 8a kan se, hvornår de skal på lejrskole (lokaltekst), og alle kan se, hvornår skolen holder efterårsferie (globaltekst). Tabulex 63

64 version 16 tabulex TIP til den generelle fremvisning af skemaer: Benyt også <CTRL>+<PgUp>/<PgDn> eller pilene i øverste, højre hjørne af skemaet. Hermed bladres nemt mellem forskellige skemaer inden for samme ressourcetype, fx. lærerskemaer. Hvis en ressource overskrider nogle bestemte regler fx hvis en lærer skemalægges oven i en blokering vil dette fremgå af bindingen, hvor ressourcen vil blive vist med en rød firkant omkring. Hvis man med musen peger i rammen, får man automatisk oplyst, hvilken fejl der er tale om. Oversigtsskema Punktet oversigtsskema giver mulighed for på skærmen at betragte mange og vilkårlige skemaer i en vilkårlig opsætning. Skemaerne vises i oversigtsform, dvs. lodret med dagene placeret under hinanden. Redigeringsfaciliteterne indeholder de samme som normalskemaerne, men er udvidet på nogle punkter. For eksempel kan du indsætte eller fjerne en kolonne i rækken af viste skemaer, hvis du ønsker at tilføje eller fjerne et skema. 64 Tabulex

65 Hvis du højreklikker i et skema får du bl.a. disse ekstrafunktioner til nem masseopsætning af diverse skemaer til rådighed under menupunktet OPSTILLING: Klassens lærere (kun hvis du står i et klasseskema) opstiller alle de lærere, som underviser i den pågældende klasse. Lærerens klasser (kun hvis du står i et lærerskema) opstiller alle de klasser, som læreren underviser i. Gem/Hent valgte ressourcer giver mulighed for at gemme den øjeblikkelige opsætningen af skemaerne i oversigtsskemaet eller indlæse en allerede gemt opsætning. LÆRERE opsætter alle lærerskemaerne ved siden af hinanden. Da der sandsynligvis er flere lærere, end der umiddelbart er plads til på skærmen, kan du rulle vandret (brug piletasterne eller rulle-barren til højre) for at se dem alle. KLASSER opsætter alle klasseskemaerne ved siden af hinanden. LOKALER opsætter alle lokalerne ved siden af hinanden Konfliktskemaer er et stærkt værktøj til analyse i forbindelse med rokader eksempelvis i forbindelse med løsning af en konflikt, eller blot fordi du ønsker en binding anbragt et andet sted. Peg på den udvalgte binding og vælg KONFLIKTSKEMA- ER - derefter opsætter programmet selv alle de skemaer, som involverer den pågældende binding. For en binding, der ikke er i en decideret konflikt, vil man altså få lærer-, klasseog lokaleskemaet sat op ved siden af hinanden. Er bindingen et led i en parallellægning, vil også parallelklassens lærer-, klasse- og lokaleskema blive sat op i forlængelse af Tabulex 65

66 version 16 tabulex de første skemaer o.s.v. Funktionen kan være en stor hjælp, så sørg for at afprøve den! Selvom der er valgt fx. læreropsætning, kan der sagtens blændes klasser ind på ønskede steder; højreklik fx på overskriften af en søjle og vælg en eller flere nye ressourcer. Hvis du gerne vil have plads til endnu flere skemaer på oversigten, kan du formindske panelet til højre med musen. Peg og klik/flyt på adskillelsen mellem skemaet længst til højre og panelet. Spring direkte til Bindingslisten <Alt> F10 Spring direkte til Normalskema <Alt> F11 Spring direkte til Oversigtsskema <Alt> F12 Bindingsredigering direkte i skema Både for normalskemaer og for oversigtsskemaer er det muligt at sammenbinde eller opdele bindinger direkte i skemaet. Oftest vil disse funktioner benyttes efter den egentlige skemalægning, men man kan i praksis bruge dem når som helst. Typisk bruges opdelingsfunktionen, hvis man opdager, at danskmodulet i 3b om torsdagen alligevel burde have været indberettet som to enkeltlektioner, eller at 5a s og 5b s parallellægning af matematiklektioner giver for store problemer i selve skemalægningen. Sammenbindingsfunktionen bruges ofte, hvis man opdager, at eksempelvis to matematiklektioner er blevet placeret lige i forlængelse af hinanden (og dermed skaber fagrepetition), og disse af den ene eller anden grund ønskes sammenbundet. 66 Tabulex

67 Sammenbinde/Opdele bindinger i normalskema I normalskemaet kan du kun operere inden for samme klasse. Hold <Skift> nede på tastaturet og hold venstre musetast nedtrykket, medens du trækker musemarkøren hen over og dermed markerer de skemarubrikker, du ønsker sammenbundet eller opdelt. Derefter højreklikker du med musen, medens du holder <Skift> nede. Derved fremkommer den lokale redigeringsmenu, hvor du kan vælge mellem OPDEL og FORBIND. Følgende regler gælder ved markeringen: Alle markeringer skal foretages på den samme dag Hvis du vil opdele en binding, skal du markere netop to rubrikker i skemaet for at indikere, hvor opdelingen skal finde sted. De bindinger, du markerer, skal opfylde de almindelige regler for dannelse af bindinger. Du kan således ikke sammenbinde f.x. en parallellagt dobbeltlektion i idræt i 5a/5b med en enkeltstående matematiklektion, som kun foregår i 5a. Ovenstående punkter er blot ment som en forhåndsorientering. Systemet skal nok gøre opmærksom på, hvis du ikke overholder reglerne! Sammenbinde/Opdele i oversigtsskema Ved redigering i oversigtsskemaet gælder basalt set de samme regler som for normalskemaet. Tabulex 67

68 version 16 tabulex Blot er det i oversigtsskemaet muligt at markere flere ressourcer (altså forskellige klasse-, lærer- og lokaleskemaer) på een gang. Hvis du ønsker at sammenbinde, kan du blot markere alt det, som du ønsker skal indgå i bindingen og derefter binde det sammen. Alle parallellægninger/sammenbindinger har en kraftigere, sort ramme. Dette indikerer, at der i lektionen indgår flere ressourcer end dem, du kan se på bindingen. En hurtig analyse kan laves ved at bruge funktionen ret. Denne funktion findes ved at højreklikke på brikken og vælge RET eller ved at trykke på <Skift> +<Insert> Opdelingen af bindinger er lidt mere tricky. Indenfor samme ressource (=skema) er der ingen problemer, og de samme retningslinier som for normalskemaerne er gældende. Men er der mere end 2 ressourcer involveret, kan der ikke opstilles entydige retningslinier for, hvad det vil sige at opdele bindinger; vi bliver simpelthen nødt til at definere handlingen. Vi har valgt følgende definition af begrebet opdeling : Der skal, som ved normalskemaer, altid markeres netop to rubrikker i skemaet Rubrikkerne skal altid vælges som naboer arranger eventuelt skemaopsætningen sådan, at eksempelvis de klasser, der skal opdeles, står ved siden af 68 Tabulex

69 hinanden Det vil altid være den markerede rubrik, der står længst til venstre, som vil blive adskilt fra den resterende del af bindingen. Det sidste punkt lyder måske lidt kryptisk men lad os antage, at vi har en idrætslektion, hvor klasserne 8a, 8b og 8c er parallellagt, og lad os antage, at rækkefølgen af skemaerne fra venstre mod højre er den samme som netop nævnt. Hvis vi markerer 8a og 8b, står 8a længst til venstre, og efter opdelingen vil 8a altså være alene i idræt, medens 8b og 8c stadig er parallellagte. Læg mærke til, at vi i denne opdeling slet ikke (aktivt) har involveret 8c, der så at sige blot følger med i købet. Markerer vi i stedet 8b og 8c, vil det være 8b, der står længst til venstre; efter opdelingen vil 8b være alene, medens 8a og 8c stadig er sammen. Hvad nu, hvis det er 8c, der skal separeres fra de to andre klasser? Løsningen er enkel: flyt 8c s skema hen til venstre for mindst een af de andre to klasser. Det kan du fx gøre ved at klikke på overskriften af skemaet, holde musetasten nedtrykket, trække musemarkøren hen på den plads, hvor du ønsker at skemaet skal stå, og slippe musetasten ligesom når du flytter bindinger rundt i skemaet. Når nu 8c står længst til venstre, og når du har markeret de relevante skemarubrikker og gennemført opdelingen, vil 8c være adskilt fra 8a og 8b, medens de to sidstnævnte altså stadig vil være forbundet. Tabulex 69

70 version 16 tabulex Et alternativ er at trække bindingen ud i listen over uplacerede bindinger. Dér kan du højreklikke på bindingen og i menuen OPLØS vælge SEKUNDÆR BINDING. Så bliver den sekundære binding skilt ad, og de primære bindinger kan lægges tilbage i skemaet, hvorefter du atter kan foretage parallellægning mellem de klasser, der skal være sammen. Hvad med dobbeltlektioner? Hvis 5a og 5b har en dobbeltlektion i idræt, og vi ønsker at opdele denne? Princippet er enkelt: Hvis du foretager opdelingen mellem 5a og 5b, vil de begge efterfølgende have en dobbeltlektion i idræt, men ikke være parallellagte. Hvis du derimod opdeler lektionen lodret, altså ved at markere begge lektioner i modulet i eksempelvis 5b, vil klasserne efterfølgende stadig være parallellagte, men nu i to enkeltlektioner! Dan sekundær binding direkte i oversigtsskema eller normalskema Denne metode er god når du f.eks. ønsker en ressourcebinding - typisk en støttelærer - påhæftet en allerede eksisterende binding. Hold <CTRL> nedtrykket medens du klikker med venstre mus, på teksten af ressourcebindingen, du ønsker at tilføje. Træk ressourcebindingen hen til den oprindelige binding, den skal sammenbindes med. Læg mærke til at der efter musemarkøren ses tre små papir-ark, som indikerer, at skemaet er i tilføj-modus. Slip venstre musetast. Den sekundære binding er nu dannet. 70 Tabulex

71 Bemærk, at du kan tage ressourcebindingen fra enten bindingslisten eller fra skemaet selv. Eneste krav til ressourcebindingen er, at det skal være en enkeltlektion. Tabulex 71

72 VÆRKTØJ I værktøjsmenuen finder du en række hjælpefunktioner, som typisk bruges lige før selve skemalægningen (selvom de udmærket kan kaldes på et vilkårligt tidspunkt). Flere af værktøjerne er ført ud som selvstændige knapper i knappanelet, nemlig FORTRYD, SØG OG ERSTAT, FYLD SKEMA og LOGIKRAPPORT,. Logikrapport Dette menupunkt aktiverer et logisk check af de indberettede skemadata. Hvis der rapporteres logiske fejl, kan skemaet med garanti ikke lægges fejlfrit. Omvendt: hvis der ikke rapporteres logiske fejl, er dette ingen garanti for, at der ikke på et og andet niveau er en konflikt i de indberettede data - logiske fejl kan være umiddelbare (fx. 45 lektioner indberettet til musiklokalet, men kun 40 skemapositioner til rådighed), eller de kan have deres oprindelse i en uhyre kompliceret kombination af krav til skemalægningen. De simple logiske fejl vil fremgå af logikrapporten, medens de sidstnævnte som regel ikke vil kunne afsløres, førend det har vist sig umuligt at lægge skemaet. Endelig vil der normalt kunne findes flere - måske mange - løsninger til eliminering af de logiske fejl af sidstnævnte type. Heldigvis viser erfaringen, at det er de simple fejl, der er flest af, og de bliver fanget i logikrapporten. De fejl, logikrapporten i programmet kan afsløre, er: Tabulex 72

73 Klasser: Om kontrollektionstallet er opfyldt Blokeringer versus møde- og gå-hjem-tid Min. lektioner pr. dag versus blokeringer Min./max. lektioner pr. dag forkert angivet i forhold til antallet af indberettede lektioner For få lektioner til at overholde Møde hver dag Ulovligt eller mangelfuldt angivne møde/gå-tidspunkter Møde/gå-tidspunkter i konflikt med min./max. lektioner pr. dag For mange lektioner i forhold til antallet af frie positioner Blokeringer overtrådt i låste bindinger For mange lektioner pr. dag i låste bindinger For mange moduler med samme fag (=fagrepetition) i forhold til det antal dage, der er til rådighed for placeringen af bindingerne med det pågældende fag Manglende placeringsmulighed for enkelte bindinger Regel overtrådt i låst binding Fagrepetition i låste bindinger For mange første-lektions krav For mange sidste-lektions krav For mange første-/sidste-/yder-lektions krav i kombination Tabulex 73

74 version 16 tabulex For mange ikke-følgende-dage krav Lektioner, der er placeret udenfor fastfrosne mødetider Attraktor i konflikt med mødetidskravene For store blokke i forhold til max. lektioner pr. dag Om standardregler er påhæftet uden klasse Om parallellagte klasser alle har den samme standardregel påhæftet (så ikke 3A er markeret med første lektion og 3B med sidste lektion i idræt). Lærere: Om kontrollektionstallet er opfyldt Max. lektioner pr. dag sat for lavt Min. lektioner pr. dag versus blokeringer For få lektioner til at overholde minimum lektioner per dag blot een dag For mange lektioner i forhold til antallet af frie positioner Blokeringer overtrådt i låste bindinger For mange lektioner pr. dag i låste bindinger Overbelægning i låste bindinger For store blokke i forhold til max. lektioner pr. dag 74 Tabulex

75 Lokaler: Om kontrollektionstallet er opfyldt For mange lektioner i forhold til antallet af frie positioner Blokeringer overtrådt i låste bindinger Overbelægning i låste bindinger Før alle ovennævnte fejl er elimineret, (ved at ændre indberetningerne på de punkter som fejlmeldes), eksisterer ingen mulig løsning. Den fremkomne logikrapport kan udskrives til printer ved at trykke på [Udskriv]. Logikrapporten kan åbnes direkte ved at trykke på funktionstasten F12 fra vinduerne Ressourcer, Bindinger, Normalskema, Oversigtskema. Fyld skemaer Benyttes inden skemalægningen startes. Derved sikres, at alle bindinger befinder sig i skemaerne. Bemærk: Med denne funktion foregår ingen egentlig skemalægning. Deaktiverede brikker fyldes ikke i skemaerne ved denne funktion. Hvis skemaet ikke kan fyldes (der vil i givet fald komme en meddelelse herom), er der højest sandsynligt enten en logisk fejl, der skyldes, at en klasse har fået tildelt flere undervisningslektioner, end der er plads til i skemaet, eller at modulernes størrelse forhindrer placeringen. Eksempelvis kan 36 lektioner udmærket placeres i et 40-lektioners skema, men ikke Tabulex 75

76 version 16 tabulex hvis der er tale om 6 blokke á 6 lektioner, da een dag så skulle være 12 lektioner lang! Der kan i visse tilfælde blot være tale om, at diverse parallellægninger af klasserne kan forvirre fylderutinen, så den ikke fungerer optimalt. I disse (sjældne) tilfælde kan man som regel med fordel tømme skemaet først, eller man kan håndplacere de timer, det drejer sig om, og på den måde hjælpe ved fyldningen af skemaet. Husk: man behøver ikke lægge skemaet, lektionerne skal blot placeres tilfældigt. Tøm skemaer Fjerner alle bindinger fra skemaet, idet der dog skelnes mellem låste og ulåste bindinger. Funktionen bruges især, hvis man ønsker at lave væsentlige ændringer m.h.t. parallellægning o. lign. i fagfordelingen. Endvidere: hvis fylderutinen ikke kan placere nyindberettede bindinger, kan det være en hjælp at tømme skemaet først! Lås skemaer Under dette menupunkt gives mulighed for masselåsning eller "fastfrysning" af lærer-, klasse- og lokaleskemaer. Eksempelvis kan de små årgange låses separat, så en videre skemalægning ikke influerer disse. Husk, at enhver brug af låsningsfunktionen i en og anden 76 Tabulex

77 grad vil besværliggøre den resterende del af skemalægningen og vil kunne resultere i lægninger af en dårligere kvalitet end ellers. Den automatiske lægning gør netop brug af muligheden for at skubbe fejl rundt i de forskellige skemaer, hvilket en låsning kan forhindre. Dette ændrer dog ikke ved, at det somme tider kan være yderst praktisk at fastfryse udvalgte skemaer. Låsningen aktiveres ved at markere de ressourcer, som ønskes låst/låst op, efterfulgt af tryk på [Lås] eller [Lås op]. Låste ressourcer vil være markeret med en hængelås. Delvist låste ressourcer vil være markeret med en nedtonet hængelås. Delvist låst betyder, at mindst een binding er blevet låst, og mindst een binding ikke er låst i det pågældende skema. Hvis en given ressource (lærer, klasse eller lokale) låses, vil alle bindinger, der indeholder den pågældende ressource, blive låst. Låses eksempelvis 5a, vil - såfremt de er parallellagte idrætslektioner i 5b ligeledes blive låst, hvorfor 5b vil være delvist låst. Oplåses derefter 5b, vil idrætslektionerne i 5a ikke længere være låst. Frys aktuelle møde- og gå-tider Fungerer betjeningsmæssigt som låsningsfunktionen, men fastholder de aktuelle rammer omkring skemaet. Hvis 6a møder kl. 9 om tirsdagen og går kl. 14, vil en frysning af klassen medføre, at den ikke i en senere lægning vil kunne starte kl. 8 eller gå klokken 15. Tabulex 77

78 version 16 tabulex Indstillinger Under INDSTILLINGER finder man diverse opsætningsmuligheder, lige fra hvor programmet som standard skal søge efter skemaer, til hvilken skrifttype skemaerne skal vises med på skærmen og om der skal være markeringer af modulordning i skemaet. Skemaindstilling: Her indstilles antal undervisnings-lektioner/dag samt antal dage i skemaperioden typisk 5 for et almindeligt ugeskema. Endvidere kan lektionerne forsynes med passende betegnelser som 8:00-8:45 ol. Det samme gælder for dagsbetegnelserne. Hvis intet angives, bruger programmet automatisk numre (1, 2...) i bl. a. udskrifter. Program: Her sættes forskellige opstartsbetingelser, samt hvor Tabulex som standard skal lede efter/gemme skemafilerne. 78 Tabulex

79 Skemainddeling: Ved dobbeltklik med musen i en valgt skemaposition kan der vælges en normal eller fed linie som afgrænsning mellem lektionerne en praktisk måde at tydeliggøre eks. modulordning på. På oversigts-skemaer ses kun de fede linier, på normalskemaer ses alle linier. Ved udskrift udskrives alle linier for de to skematyper og fed linie vil være markeret. Bekræft: Her vælges om sletning af ressourcer/bindinger skal bekræftes af brugeren før de slettes. Ligeledes vælges om programmet ved afslutning skal bekræfte afslutningen eller blot gemme skemaet og lukke uden yderligere tiltag. Backup: Her vælges om og hvor tit Tabulex skal gemme en kopi af skemadata automatisk. Flytning: Her angives hvordan proceduren for manuel flytning af en binding skal foregå. BYT I SKEMA er den normale Tabulex-metode, som ombytter bindinger i skemaet ved flytning. VIA BINDINGSLISTE fjerner de bindinger fra skemaet, som ligger på den position, der flyttes til (også kendt som kædeflyt). Skemavisning: Her indstilles hvilke ressourcer der skal være synlige i skemaet, rækkefølgen samt præsentations-feltvidde. Sluttelig kan cellebredde/cellehøjde reguleres. For at indstille disse parametre vælges først et faneblad for den styrende ressource. Tabulex 79

80 version 16 tabulex Vælges f.eks. LÆRER-fanebladet vises en (fiktiv) lektion fra et lærerskema bestående af læreren med den længste betegnelse, klassen med den længste betegnelse o.s.v. Man kan så slå til og fra, hvilke ressourcer, der skal være repræsenteret i skemafeltet. Typisk vil man for et lærerskema have vist klassen, faget og lokalet, medens man for et klasseskema ønsker vist lærer, fag og lokale. Når man slår en ressource til eller fra, vil hele den bjælke, den befinder sig på, lyse op. Når den lyser op, kan man med pileknapperne til venstre også ændre på visningsrækkefølgen, så man i stedet for lærer-fag-lokale får eksempelvis lærer-lokale-fag. Sluttelig kan feltvidden reguleres individuelt for hver ressourcetype, så man kan give mere plads til visning af klassebetegnelser og mindre til lærerbetegnelser o.s.v. Resultatet afspejles hele tiden nederst i vinduet. Det vil her muligvis være relevant at ændre skriftstørrelse for hver af de 3 visningstyper normalskema, oversigtsskema og 80 Tabulex

81 bindingsliste. Skriftstørrelsen reguleres med knapperne ø- verst til højre i vinduet. Fortryd Med denne funktion kan du omgøre den seneste operation; fx fortryde, at du kom til at tømme skemaerne ved en fejl! Fortrydfunktionen husker 20 trin inklusive at du fortrød nogle af dem! Søg og erstat Her har du mulighed for på en enkel måde at udsøge bindinger ud fra bestemte kriterier, fx alle dansklektionerne i 7b, fysiklektionerne i BI-lokalet osv. Når du har udsøgt bindingerne, kan du masse-ændre, masse-aktivere/deaktivere eller slette dem. Tabulex 81

82 AUTOMATISK SKEMALÆGNING Et af de mest spændende punkter i Tabulex er naturligvis den automatiske skemalægning. Tryk på pølsemaskinen i hovedvinduet for at åbne lægningsvinduet. Det er fra dette vindue selve lægningen startes og styres. Fejlstatus viser med tal og grafer, hvor mange fejl, der er i det aktuelle skema. Det er disse fejl, Tabulex under lægningen skal prøve at minimere. Husk først at fylde skemaerne inden start af den automatiske skemalægning, da Tabulex virker lidt omvendt af manuel skemalægning og tager sit udgangspunkt i en kaotisk briktavle og ved ombytning af brikkerne efterhånden eliminerer fejlene. Lægningsprioritet For hver fejltype i vinduet er en skydebarre, der kan stå i fire positioner svarende til de fire prioriteter Hold, Hård, Blød og Ingen, hvor Hold er positionen længst til venstre og Ingen længst til højre. I øvrigt: Hold kommer af at holde og har ikke noget med holddannelser at gøre! Skydebarren kan flyttes med musen. Alle skydebarrer indenfor een kategori fx lærerne - kan flyttes samtidigt ved at holde <Skift>-tasten-nede og bruge musen. Tabulex 82

83 Lægningsprioriteterne styrer så at sige slagets gang i skemalægningen, og det er derfor vigtigt at være fortrolig med brugen af disse. Systemet opererer med følgende fejltyper: Klasser Denne fejl... Mellemtimer Møde hver dag Mødetid Gåtid Lektioner/dag Rød/blå blokering Rød/blå attraktor angiver... på individuel basis, hvor mange mellemtimer, der eksisterer, ud over det for hver klasse angivne, maximale tilladt antallet af dage, hvor der i modstrid med ønsket herom ikke er tildelt undervisning overhovedet hvor mange gange klasserne ikke møder som ønsket. Hvis klassen skal møde til 1. lektion, men først møder til 3. tælles 2 fejl hvor mange gange klasserne ikke går hjem som krævet. Hvis klassen tidligst må gå efter 6. lektion, men går til 4., tælles 2 fejl at der er for få eller for mange lektioner på en enkelt dag. Hvis en klasse skal have mindst 5 lektioner om dagen, men kun er tildelt 3, tælles 2 fejl hvor mange gange en rød, hhv. blå blokering for en klasse er overtrådt hvor mange gange en rød, hhv. blå attraktor for en klasse ikke er opfyldt Tabulex 83

84 version 16 tabulex Fag og regler Rød/blå fagrepetition Faggruppe Brugerregel Standardregel at der undervises i samme fag flere gange om dagen. En indberettet dobbeltlektion tæller ikke fagrepetition, men hvis eksempelvis 2 enkeltlektioner med samme fag lægges samme dag, tælles 1 fejl at to lektioner fra samme faggruppe (fx sprog) er placeret i umiddelbar forlængelse af hinanden i skemaet regelbrud i relation til de placeringsregler, som brugeren selv har oprettet (typisk modulregel). En ikke overholdt regel tæller 1 fejl regelbrud i relation til standard placeringsregler. Et regelbrud tæller 1 fejl - også selvom den er meget overtrådt! 84 Tabulex

85 Lærere Denne fejl... Mellemtimer Lektioner/dag Rød/blå attraktor Overbelægning Angiver... på individuel basis, hvor mange mellemtimer, der eksisterer, ud over det for hver lærer angivne, maximale tilladt at der er for få eller for mange lektioner på en enkelt dag. Hvis en lærer skal have mindst 5 lektioner om dagen, men kun er tildelt 3, tælles 2 fejl hvor mange gange en rød, hhv. blå blokering for en lærer er overtrådt hvor mange gange en rød, hhv. blå attraktor for en lærer ikke er opfyldt hvor mange gange en lærer er overbelagt - altså underviser flere steder på een gang. Hvis en lærer underviser fx 3 steder på een gang, tælles 2 fejl Tabulex 85

86 version 16 tabulex Denne fejl... Overbelægning Angiver... hvor mange gange en rød blokering for et lokale er overtrådt hvor mange gange et lokale er overbelagt - altså indeholder flere forskellige undervisninger på een gang. Hvis et lokale indeholder fx 3 undervisninger på een gang, tælles 2 fejl. Hver fejltype kan prioriteres med een af følgende fire prioriteter: Hold som ikke tillader flere fejl af denne type end det antal, som man angiver i skrivefeltet lige til venstre for skydebarren. Fx kan holdværdien for mellemtimetallet hos lærerne sættes til 10. Herefter vil Tabulex bringe lærermellemtimerne ned på 10 og sikre, at niveauet ikke overskrides under den videre lægning - heller ikke midlertidigt! En forudsætning er naturligvis, at der eksisterer en løsning med 10 mellemtimer. Hold-prioriteten skal bruges med varsomhed, da man for hver fejlkategori, som holdes, giver lægningsroutinen mindre albuerum til at foretage nødvendige justeringer i skemaerne for at opnå forbedringer! 86 Tabulex

87 Hård som er den højeste prioritet, der aktivt søger at minimere antallet af fejl af den pågældende type. Typisk vil de fleste fejltyper sættes til denne prioritet. Blød som minimerer antallet af fejl, såfremt det under lægningen ikke sker på bekostning af kategorier med hård prioritet. Hvis eksempelvis elevernes mellemtimetal er prioriteret Hård og lærernes mellemtimetal er prioriteret Blød, vil den automatiske lægningsroutine mindske antallet af elevernes mellemtimer, uanset at dette sker på bekostning af lærernes mellemtimer. Lærernes mellemtimetal vil tilsvarende kun blive formindsket, såfremt dette ikke umiddelbart koster mellemtimer på elevernes side. Ingen lægningen. som helt ignorerer den pågældende fejltype under NB! Da den automatiske lægning stopper, så snart summen af de fejl, der er prioriteret med Hård, er nul, skal mindst een af fejltyperne have prioriteten Hård. Ellers vil den automatiske lægning stoppe straks efter igangsættelsen! Vigtigt: første gang systemet skal lægge skemaet for en ny skoleperiode, bør ikke alle lægningsprioriteter sættes til Hård. Tabulex 87

88 version 16 tabulex Prøv først en kørsel, hvor en delmængde af fejltyperne er prioriteret med Hård. Se under lægningsstrategi. Ved kun at optimere på en delmængde opdages eventuelle logiske fejl hurtigere. En delmængde kunne være de fejltyper, der er relateret til klasserne, fagene og reglerne, hvor lægningsprioriteterne vælges som vist nedenfor. Går fejltyperne, der er prioriteret med Hård i nul, kan succesen søges gentaget for kategorien fag og regler i stedet, hvor til gengæld klassernes prioriteter sættes på Ingen. Samme procedure anvendes for lærerne, og til sidst gentages det hele for lokalerne. Først når disse fire kategorier hver især kan løses, vil der kunne eksistere en løsning for hele skemaet. 88 Tabulex

89 Det giver altså ingen mening at påbegynde en fuld skemalægning, hvis fx lærerskemaerne isoleret set ikke kan gå op! Til gengæld er der ingen garanti for, at hele skemaet kan gå op, selvom de fire fejlkategorier hver for sig kan løses. Hver gang lægningsprioriteten ændres, startes en ny lægning. Den tidligere lægning bør i sådanne tilfælde normalt IKKE fortsættes, idet de statistiske informationer, som Tabulex indsamler under skemalægningen, ikke længere vil være gældende. Prøvelægning Ovenstående prøvelægning kan du foretage automatisk ved at afkrydse funktionen Prøvelægning lige over start-knappen. Den vil automatisk køre alle fire lægninger igennem og stoppe, når og hvis en løsning findes inden for hver af de fire grupper. Til sidst prioriteres alle fejltyper med passende prioriteter, og en samlet skemalægning foretages. Autopilot Aktiveres AUTOPILOT, vil Tabulex selv indstille lægningsprioriteterne under lægningen. Lægningsstrategien, som Autopilot anvender, er på fire trin, og beskrives nærmere under afsnittet lægningsstrategi. NB! Autopiloten kan IKKE lægge et umuligt skema hvis den går i stå, er det din opgave at analysere og løse eventuelle fejl. Tabulex 89

90 version 16 tabulex Hvor længe du vil lade autopiloten arbejde, hvis den tilsyneladende ikke formår at løse problemet, er op til dig. Som tommelfingerregel kan det være hensigtsmæssigt at afbryde autopiloten, når den når en svede% (læs mere under optimeringsgrad) på over 95 og der fortsat er mange fejl. Brug da fejlrapporten til at analysere dig frem til fejlene. Med flueben sat i [Vis kun hårde fejl] får du et overblik over hvilke fejl systemet arbejder med lige nu. Filteret [Vis filter] i fejlrapporten hjælper dig til at få vist de fejl, der har din øjeblikkelige interesse. Start skemalægning (Se også afsnittet Serielægning ved brug af TabulexPro.) Selve den automatiske skemalægning startes ved aktivering af [Start]-knappen. Bemærk, at kun de bindinger, der er placeret i skemaet, indgår i lægningen. Populært sagt sættes alle de brikker, der ønskes skemalagt, tilfældigt op i briktavlen med initialiseringsroutinen (FYLD SKEMA), hvorefter den automatiske lægningsfunktion rydder op i placeringen af dem. Under skemalægningen vises den totale fejlstatus på skærmen. I vinduets øverste, højre hjørne vises en boks indeholdende oplysninger om: Runder (antallet af program-interne lægninger), der er foretaget for at nå frem til det foreløbige resultat. 90 Tabulex

91 Optimeringsgraden (svede%), som fortæller lidt om, hvor mange ressourcer programmet har anvendt for at opnå det foreløbige resultat. Optimeringsgraden kan maksimalt blive 100 og indikerer blot, at programmet tænker dybt. I boksen Lægningstotaler nedenunder vises fire tal, markeret med Hold, Hård, Blød og Ingen, der summerer de fejl, der er vægtet med den respektive lægningsprioritet under skemalægningen. Under Bindinger vises antallet af bindinger, der er uden for planlægning (bindinger, du måske har glemt at fylde i skemaet?) samt antallet af bindinger, der er blevet deaktiveret. En automatisk skemalægning kan når som helst afbrydes (ved tryk på [Stop] knappen, der erstatter [Start]-knappen, så længe lægningen er aktiv) og genoptages, eksempelvis efter en betragtning af de øjeblikkelige skemaer. Giv programmet et par sekunder til at reagere på stop-kommandoen. Bemærk: den automatiske skemalægning afbrydes automatisk, når summen af de fejlkategorier, der prioriteres Hård, er nul! Derfor skal mindst een af fejltyperne markeres med Hård, førend Tabulex overhovedet vil påbegynde en skemalægning. Når den automatiske skemalægning starter, kan der vælges mellem [Start ny lægning] eller [Fortsæt lægning]. Fortsættelse af en tidligere lægning bruges især, hvis den automatiske lægning har været afbrudt med henblik på eventuel låsning af dele af skemaet eller blot betragtning af dette. Er der ændret væsentligt i Tabulex 91

92 version 16 tabulex forudsætningen for skemaet, dvs. ressourcer, bindinger eller placering af sidstnævnte, bør der vælges en ny lægning. Ordet væsentligt kan ikke defineres præcist i denne sammenhæng. Man kan kun sige, at jo flere betingelser, du ændrer, desto mere væsentlig er ændringen. Der sker i og for sig ikke noget ved, at du beder om en fortsættelse af lægningen, selvom du burde have bedt om en ny; det værste, der kan ske, er, at lægningsrutinen kører fast og ikke får ydet det maksimale altså kort og godt: tidsspilde. Hvis det sker, kan du blot starte lægningen igen og denne gang bede om en ny lægning. [Minimer]-knappen: Denne knap får Tabulex-programmet til at pakke sig ned på Windows jobliste. Når man senere klikker på ikonet på listen, gendannes Tabulex og kan betjenes som normalt. Minimerfunktionen kan f.eks. anvendes mens Tabulex lægger skemaet, hvis man ønsker at arbejde med andre programmer imens. NB! Minimerknappen er kun synlig mens lægningen er i gang. Serielægning (Kun TabulexPro) Med serielæggeren haves et enkelt værktøj til at få alternative skemaer genereret, uden at brugeren skal gribe ind. Serielæggeren har vist sig særdeles effektiv i skemalægningen, især på større skoler med mere end klasser, hvor der typisk laves flere kørsler for at få det "helt rigtige" resultat. 92 Tabulex

93 Serielæggeren kan være tidsbesparende, fordi lægningsprocessen undervejs ved ikke-lovende skemaer kan være lang, og tiden i stedet kan bruges på at finde frem til de bedste løsninger, og den er bekvem, fordi du ikke skal overvåge programmet imens. Serielæggeren vil i starten gemme de 5 første skemaforslag, den kommer frem til, og derefter i følgende lægninger hele tiden forsøge at forbedre disse. Serielæggeren skal først sættes ind, når de indberettede data har vist sig fornuftige; med andre ord skal du helst kunne lægge et brugbart (omend måske grimt ) skema, før der høstes fuldt udbytte af serielæggeren, da du ellers blot risikerer at blive præsenteret for 5 ubrugelige forslag. Du finder serielæggeren under lægningsvinduet ved klik på det store felt SERIELÆGNING, som efterfølgende vil blænde op for de parametre, der kan stilles for serielægningen. Parametrene angiver de forskellige stopkriterier, der afgør, hvornår en lægning skal afsluttes og en ny påbegyndes; hvis der er sat kryds ud for et kriterium - f.eks. SVEDE% - er det pågældende kriterium aktiveret. Som standard er kriterierne indstillet til, at ny lægning skal starte, hvis SVEDE% udgør 85 eller at HÅRDE FEJL er 0. Det betyder, at lægningen afbrydes, sammenlignes med tidligere lægninger på det samme skema og gemmes, såfremt det er bedre, når blot eet af de to nævnte kriterier er opfyldt. Hvis man er førstegangsbruger, er det en god idé at lege lidt med serielægningen - det sker der ikke noget ved. Prøv f.eks. i Tabulex 93

94 version 16 tabulex første omgang at aktivere Runder og ændre rundetallet til 1000 og se, hvordan serielægningen genererer forskellige forslag. Skemaet bliver næppe færdiglagt på blot 1000 runder, men man kan tydeligt se forskelligheden i forslagene. Før lægningen startes, kan man lige trykke på [Top 5]-knappen, så man kan følge med i de 5 bedste forslag. Hver gang mindst eet af de satte kriterier er opfyldt, gemmes lægningen, såfremt den er bedre end de i forvejen gemte lægninger. Da der i det mindste første gang ikke eksisterer lægningsresultater på forhånd, vil under alle omstændigheder de første 5 lægninger, der opfylder ovennævnte kriterier, gemmes; det er hele tiden de 5 bedste lægninger, som bevares. Resultaterne er helt uafhængige skemafiler og kan efterfølgende indlæses som normalt. Serielægningsresultaterne vil være gemt i en mappe navngivet Serier af ABC (ABC indikerer navnet på det skema, du starter ud fra), og nede i folderen vil de fem skemaer ligge under navnene Lægning 1,..., Lægning 5. De fem lægninger kan nemt analyseres og indlæses. Dette gøres ved at klikke på de enkelte lægninger i top 5 listen. Derved vises et fejlstatusvindue for den valgte lægning. Tryk på [Åbn skema] i vinduet, hvis du ønsker skemaet indlæst. Der kan ikke entydigt anbefales nogen bestemt indstilling af stopkriterierne, da eksempelvis tidsforbruget for en lægning er meget afhængig af kompleksiteten af skemaet samt den maskine, der anvendes. Det nemmeste at styre på er antallet af runder og/eller minut pr. forbedring. Serielægningsresultat kan i princippet bruges som udgangspunkt for en fornyet serielægning, hvis der i det pågældende resultat stadig er noget at give af. 94 Tabulex

95 CPU, multiprocessor-maskiner Under lægningen vises hele tiden programmets CPU-anvendelse. Hvis du har en maskine med flere CPU'er, kan TabulexPro udnytte disse under lægningen til at øge såvel lægningshastigheden og -kvaliteten. Bemærk, at visse pc'er proklamerer at have to CPU'er, selvom de i virkeligheden kun har en enkelt (Intel's hyper threading ). Programmet kan stadig gøre brug af disse virtuelle processorer og forøge hastigheden, men hvor 2 ægte CPU'er vil øge hastigheden til cirka det dobbelte, vil hyper threading CPU'er kun kunne øge hastigheden med op til cirka 20-30%. TabulexPro vil i starten af lægningen altid kun benytte én processor, og først når de nemmeste fejl er ryddet af banen indsætte de efterfølgende processorer i lægningen. Hvis du har Tabulex Standard, vil programmet kun kunne udnytte 1 processor, uanset antallet til rådighed. Tabulex 95

96 SKEMAUDSKRIFT I udskriftsvinduet får du forskellige udskriftsmuligheder for skemaerne både almindelige og mere specielle. Valg af ressourcer til udskrift Du markerer en ressource simpelthen ved at klikke på den med musen. Hver anden gang markeres, hver anden gang fjernes markeringen. Lige over listen vises det aktuelle antal markeringer. Ud for ressourcekategorien vises konstant, hvor mange ressourcer, der er valgt i øjeblikket. På figuren er der valgt 4 lærere og 2 klasser. Ønsker du at markere alle ressourcerne i en bestemt kategori, kan du klikke på knappen med det blå flueben lige under listen, ligesom du kan fjerne alle markeringer ved at klikke på knappen med det røde kryds. Hvis du ønsker at gemme indstillingerne for en bestemt markering af et antal lærere, klasser og lokaler, kan dette gøres ved at højreklikke på en ressource, og dernæst klikke på [Gem valgte ressourcer]. Har du tidligere gemt valgte ressourcer fra oversigtsskemaet, kan disse hentes frem, ved at højreklikke på en ressource, og dernæst vælge [Hent valgte ressourcer]. Tabulex 96

97 Udskriftstype Til højre i vinduet vælges den udskriftstype, der ønskes. Du kan vælge mellem normalskema (altså almindelige ugeskemaer), oversigtsskemaer, dagsbaserede skemaer (det er en slags vandrette oversigtsskemaer, som er ideelle til det daglige vikardækningsbrug), ressourcer (hvor du får udskrevet hvor mange lektioner, læreren skal have, hvor lokalet er blokeret osv), navneliste (du kan udskrive, det der er anført i navnefelterne i ressourcevinduet) skema over eventuelle lærermellemtimer, skema over alle frie positioner og for Pro-versionen også skemabog, som er en smart detalje, der kan hjælpe med fabrikation af skemabøger i forskellige formater. De forskellige skematyper kan trimmes efter ønske under de relaterede faneblade (se længere fremme). Endelig er der under DIVERSE mulighed for at markere forskellige generelle ønsker til udskriften: Dato, Tid og Filnavn vil ved markering blive udskrevet øverst på hvert ark. Det er en praktisk information, hvis man af og til laver udskrifter for lige at se. Hvis man ikke sætter dato og tid på, ender det typisk med en masse papirforvirring, hvor man ved et uheld får mixet skemaerne fra forskellige stadier. Tabulex 97

98 version 16 tabulex Blokeringer angiver, at man ønsker blokeringssymbolerne på udskriften også. Det er praktisk, hvis man vil løse papiropgaver, så man ikke kommer til at flytte 7a s idræt til en lektion, hvor idrætslæreren faktisk skulle på kursus o.l. På en sort/hvid-printer vil røde blokeringer være store, blå vil være små. Bindingstekst angiver, om man ønsker ressourcerne udskrevet på skemaerne eksempelvis LB dra sa1 eller om man ønsker erstatningsteksterne eksempelvis valghold 1 - udskrevet i stedet for, der hvor der altså er indberettet erstatningstekster. Man kan vælge frit, om bindingsteksten skal benyttes på lærer-, klasse- og/eller lokaleudskrifter. Tomme udskrifter vil udskrive alle skemaerne, men med tomme felter. Det kan være praktisk, hvis man ønsker at kunne håndskrive skemaerne. Der er i øvrigt også en vis pædagogisk værdi i at lade eleverne udfylde skemaerne selv. Team-markering bevirker, at der på lærerskemaerne vil være en lille symbolmarkering (en sort trekant i øverste, venstre hjørne af skemafeltet), såfremt læreren i den pågældende lektion er sammenknyttet med andre lærere. For klassernes vedkommende vil teammarkering vise symbolet, hvis klassen er parallellagt med andre klasser, og tilsvarende for lokaler, der vil vise symbolet, hvis flere lokaler indgår i timen. Vis Ringetider vil vise eller skjule eventuelt indtastede ringetider på skemaudskriften. Hvis du skjuler ringetidsvisningen, vil der til venstre på skemaet blot stå lektionsnummer (1, 2, 3...) i stedet. 98 Tabulex

99 Farver (kræver, at man har valgt forskellige farver under indberetningen af ressourcerne) kan afkrydses, når man har brug for farveudskrifter og printeren iøvrigt understøtter farver. Husk, at farveudskrifter på en ink-jet-printer generelt er dyrere i forhold til en almindelig sort/hvid udskrift. Til gengæld kan farveudskrifter være helt på sin plads til oversigtsskemaerne på kontoret m.m. Afkrydses farver kan man vælge: Tekst, hvor NORMAL bevirker, at hver enkelt ressource bliver udskrevet med den tildelte farve (så læreren har een farve, klassen en anden o.s.v. i samme felt). I stedet for NORMAL kan man vælge at farve al teksten i feltet efter eksempelvis lærerens eller fagets farve., hvor NORMAL vil vælge en farveløs baggrund (altså papirets egen farve, som regel hvid). Hvis andet vælges, f.x. lærer, vil hele feltet (undtaget teksten) farves efter læreren. Derved opnås faktisk en lille briktavle-effekt i udskriften. Briktavlen kan være praktisk til at give det hurtige overblik på afstand, så man fra den modsatte side af skrivebordet kan se, hvor den grønne lærer er henne om tirsdagen. Til gengæld er teksten isoleret set lidt sværere at læse i felterne, selvom Tabulex normalt automatisk vil vælge den bedste kontrastfarve til teksten. Tabulex 99

100 version 16 tabulex For normalskemaer, oversigtsskemaer og skema bogsformatet kan du indstille en række parametre. Klik på fanebladet med den udskriftstype, som du ønsker at indstille. Fælles indstillingsmuligheder en 100 Tabulex For alle tre udskriftstyper er række af indstillingsmulighederne ens. Hvis LEKTIONER sættes til STANDARD, vil programmet selv skære alle tomme rubrikker i bunden af skema-udskriften væk, så den ikke bliver længere end påkrævet. Hvis 1a kun går i skole indtil 4. lektion, vil skemaet således kun blive udskrevet frem til og med 4. lektion, medens 8b måske udskrives til og med 7. lektion. Alternativt kan du i stedet for STANDARD vælge DEFINÉR, hvor du kan angive en start- og en slut-lektion, som du ønsker skemaet udskrevet for (hvad enten skemarubrikkerne er tomme eller ej). Du kan altså vælge at udskrive fra lektion 3 til og med lektion 7, eller mere normalt fra lektion 1 til og med lektion 8, så alle skemaerne bliver lige store i udskriften. Hvis du sætter START til 1 og SLUT til AUTO, svarer det til at vælge STANDARD. For DAGE gælder det samme som for LEKTIONER. Dog afkortes skemaet ikke, selvom 10a ikke skulle gå i skole om fredagen. STANDARD udskriver alle dage, DEFINÉR udskriver kun det interval, som angives.

101 TEKSTER. Her kan du vælge, om du ønsker LEKTIONSBETEGNELSE på udskriften. Hvis du vælger lektionsbetegnelsen fra, bliver der lidt mere plads til resten af skemaet, som så (om muligt) vil blive lidt større. Tilsvarende for DAGSBETEGNELSE. Med SKRAVERING kan du vælge en baggrunds-gråtoning for lektionsbetegnelserne og dagsbetegnelserne. Det gør skemaet meget mere læsevenligt. CELLEHØJDE angiver, hvor mange linier, der skal være plads til i hver skemarubrik. Under SKRIFTTYPE kan du angive, om programmet automatisk skal finde en passende skriftstørrelse i forhold til papirdimensionerne, eller om du selv vil bestemme skriftstørrelsen. UDSKRIFTSRETNING angiver, om teksten skal vende den ene eller den anden vej på papiret, når det skrives ud. Man kan vælge mellem STÅENDE og LIGGENDE Både ressourcemarkeringer og udskriftsindstillinger kan gemmes ved at højreklikke i vinduet. For hver skematype er der en række individuelle indstillinger. Normalskemaer Udover de under Fælles indstillingsmuligheder nævnte parametre, kan du for normalskemaerne angive: LOKALTEKST, der under hvert skema udskriver den tilhørende, lokale tekst, som man kan angive under de redigerbare normalskemaer. Tabulex 101

102 version 16 tabulex GLOBALTEKST. Som LOKALTEKST, blot for den globale tekst, der er ens for alle ressourcerne. FRITEKST, der sætter den tekst, der er skrevet i fritekstfeltet, højrestillet lige over selve skemaet på udskriften. Friteksten angives typisk til Svanbjerg Skole, efterårsskema, Eksamensperiode eller lignende. VIS RESSOURCE OVER SKEMA vil sætte initialerne og navnet (hvis sidstnævnte er angivet) lige over skemaet. Alternativt vil initialerne blive vist i øverste venstre rude i skemaet, hvorved skemaet kan fylde lidt mindre. CELLEHØJDE kan sættes til STØRSTE (sæt cellehøjden til 0) eller vælges VARIABEL. Vælges STØRSTE vil udskriftsgeneratoren først analysere det pågældende skema, finde den største celle og derefter udskrive samtlige celler i skemaet med samme cellehøjde. Indstilles cellehøjden til variabel, finder programmet selv ud af, om der er behov for 3 linier eller blot en enkelt i skemarubrikken. Vælges cellehøjden som variabel, får man dermed alle informationer med i skemaet på den mindst mulige plads. Til gengæld er skemaerne ikke så pæne, som hvis man vælger en konstant cellehøjde. MARGINER. Angiver indrykningen fra hhv. toppen af papiret og venstre side af papiret. Venstremargin bruges typisk i forbindelse med indbindingsmargin. SIDESKIFT EFTER HVERT SKEMA afkrydses, hvis man kun ønsker eet skema udskrevet på hvert ark papir. Typisk bruges denne indstilling, når man udskriver de færdige skemaer, så man kan give kollegerne det aktuelle stykke papir i hånden, uden at man skal begive sig ud i klippekunsten først. Til gengæld bruger man mere papir på denne måde. 102 Tabulex

103 Når man gemmer normalskema som HTML, vil filen blive genereret med valgbart index, såfremt der er sat flueben i "Sideskift efter hvert skema". Ellers gemmes skemaerne i een lang række i samme fil. Oversigtsskemaer Udover de parametre, der er nævnt under Fælles indstillingsmuligheder, findes følgende muligheder: KUN SIDE 1 angiver, at den pågældende begivenhed (lektionsbetegnelse, dagsbetegnelse eller fritekst) kun skal udskrives på første ark. Typisk vælger man, at dagsbetegnelsen og friteksten kun udskrives på side 1, medens lektionsbetegnelsen gentages på hvert ark. Det giver ofte en pænere helhed, hvis man sætter mange ark sammen til et samlet oversigtsskema. VIS RESSOURCEBETEGNELSE MELLEM DAGE afgør, om ressourceinitialerne skal gentages som overskrift på hver dag, eller om dagsskiftet blot skal angives med en fed, sort streg. Normalt afkrydses feltet for størst læsevenlighed! TOP (MM) og VENSTRE (MM) angiver ønskede marginer på papiret. Ved den endelige udskrift ønsker man som regel den mindst mulige venstremargin, såfremt udskriften skal bruges på væggen og ikke i et ringbind. Dagsbaseret Dagsbaseret udskrift bruges som tidligere nævnt især i forbindelse med den daglige vikardækning. Derfor har man her Tabulex 103

104 version 16 tabulex glæde af at definere start- og slut-dagen for udskriften; det er eksempelvis uinteressant og papirspild - at få skemaer for alle dage skrevet ud, hvis man kun interesserer sig for onsdagen. KUN SIDE 1 afkrydses, hvis man kun ønsker friteksten skrevet ud på den første side ( mandags-siden ) af udskriften. CELLEHØJDEN kan sættes til VARIABEL, så hver enkelt celle udvider sig så den kan rumme alle informationer i cellen. Øvrige felter: se normalskema eller oversigtsskema. Skemabog (Kun TabulexPro) For skemabogsformatet er der udover de Fælles indstillingsmuligheder følgende: VIS RESSOURCE OVER SKEMA samme som for normalskema. Under BOGSTØRRELSE kan man angive de ønskede dimensioner på den opslåede, færdige skemabog. BREDDE (MM) angiver bogens bredde, HØJDE (MM) angiver bogens højde. Hvis bogstørrelsen vælges mindre end det papir, der er i printeren, kan der på den forreste side af bogen angives en SKÆRERAMME, som man kan benytte sig af (tip: skær kanterne efter at bogen er foldet så bliver de lige). Hvis du vælger samme bogformat som det papir, der benyttes, angiver du blot dimensionerne på papiret. For A4 i liggende format er bredden 297 mm, højden er 210 mm. Hvis du ønsker at udskrive til en og anden eksisterende lommekalender, behøver du blot at angive målene for denne. PRINTERTYPE indstilles alt efter papirgangen i printeren. Hvis TYPE 1 ikke fungerer, så prøv med TYPE 2 eller 3. Normalt 104 Tabulex

105 gælder, at hvis du udskriver et almindeligt tekstdokument, og du ikke behøver at sortere siderækkefølgen efter udskriften, kan du vælge TYPE 1. Type 4 bruges som regel i forbindelse med digitale kopimaskiner, der også fungerer som printere, og som kan lave dobbeltsidede print. Cellehøjden har samme funktioner som ved normalskemaer. MARGINER angives ved Ydre (mm), som er marginen ved bogens yderkant, og Indre (mm), som er margin fra bogryggen, samt Top (mm), som er almindelig topmargin. Alle marginer er i forhold til det bogformat, der er angivet, og altså ikke i forhold til det aktuelle papirformat i printeren. Medtag skære-ramme kan afkrydses, hvis man ønsker, at der på den færdige skemabog skal markeres en skæreramme, som man kan bruge ved tilskæring til et andet format end det papirformat, printeren benytter sig af. Hvis man eksempelvis har A4-papir i printeren, men ønsker en skemabog med dimensionen 170mmx170mm, kan man ved at benytte sig af skærerammen undgå en del målearbejde efterfølgende. Ved udskriften af skemabog skal du bemærke, at programmet sender 2 printjobs afsted, med mindre TYPE 4 er valgt. Det første printjob vil indeholde forsiden af skemabogen, det andet vil indeholde bagsiden. Når udskriften iværksættes, vil Tabulex efter første printjob komme med en meddelelse om, at du skal genindsætte papiret i printeren (så printeren kan skrive på bagsiden af det). MEN! Da programmets udskrift automatisk bliver stillet i en printerkø af Windows, tror programmet, at udskriften er færdig i samme øjeblik den er sat i kø. Derfor kommer meddelelsen givetvis et stykke tid før papiret overhovedet er kommet ud af Tabulex 105

106 version 16 tabulex printeren! Vent da, til printjobbet er færdigt, og genindsæt papiret i printeren, før du kvitterer for meddelelsen og fortsætter udskrivningen (hvis man er rigtig skrap og iøvrigt skriver ud via en netserver et andet sted i huset, kan man godt sende begge printjobs afsted straks. Man skal så blot hurtigt nå frem til serveren og pause udskriften af det andet udskriftsjob, indtil det første er færdigt og fyldt i printeren igen!). For det meste er det nødvendigt at prøve sig lidt frem med skemabogsformatet, printertypen og genindsætningen af papiret, før man har helt styr på udskriften. Så gå ikke i panik blot fordi det første forsøg ender med uforståelige sidenumre. Når man først har fået een fornuftig bog ud, går det hele nemt nok efterfølgende. Pas i øvrigt også på ikke at generere alt for mange skemabøger ad gangen (man kan justere kopitallet på printeren, så hver side bliver udskrevet i flere eksemplarer). Hvis printeren på et tidspunkt ved en fejl spiser 2 stykker papir på een gang, forrykkes alle sidenumre, og det hele vil være til papirkurven! Gem som HTML Visse af udskriftstyperne, bl.a. normalskemaer, kan gemmes i HTML-format, der kan benyttes direkte på Internet, og formatet kan også læses af så at sige alle Windows tekstbehandlingsprogrammer. HTML-dokumentet bliver gemt på harddisk eller diskette, frit efter brugerens valg, og bliver efter gemning automatisk vist i Internet-browseren, så man kan se resultatet straks. Læg mærke til, at hvis du gemmer normalskema i HTMLformat, og der er sat flueben i 'sideskift efter hvert skema' vil 106 Tabulex

107 der blive oprettet forskellige filer, der tilsammen danner de skemaer, du har valgt: filen Normalskema.html, der er hovedfilen og indeholder en såkaldt frame, hvori skemaerne indblændes Mappen Normalskema, der indeholder filen select.html samt undermapperne _class, _room og _teacher, hvor hhv. klasseskemaer, lokaleskemaer og lærerskemaer bliver gemt enkeltvis i separate html-filer. Du skal huske at lægge alle filerne op på din hjemmeside, når du lægger skemaet på Internet, hvis du vil have muligheden for at bladre mellem skemaerne på en enkel måde. Valg af printer/antal kopier Her kan du vælge dén printer, du ønsker at udskrive på, hvis der er flere at vælge imellem. Endvidere kan du angive antallet af kopier, du ønsker. Valg af sider til udskrift Hvis du går ind i udskriftsvisningen, kan du ved at klikke på det lille printeropsætnings-ikon få mulighed for yderligere at vælge, hvilke sider i udskriften, du ønsker. Du kan altså vælge kun at skrive side 5-7 ud af oversigtsskemaet o.s.v. Tabulex 107

108 TASTATURBRUG/GENVEJSTASTER Generelt gælder standarden for Windows. Eksempelvis aktiveres en knap med et understreget bogstav ved at holde <Alt> nede på tastaturet og trykke på det tilsvarende bogstav på tastaturet. Således aktiveres knappen [Afslut] med <Alt>+<A>. Tabulatortasten (helt til venstre på tastaturet) skifter mellem de forskellige felter i et vindue. Du kan bevæge dig tilbage til forgående felt med <Skift>+<Tabulator>. Desuden er der en række genvejstaster, som erstatter musebrug. Ofte vil en kombination af mus og tastatur være den nemmeste betjeningsmåde. Følgende beskriver genvejstasterne. <Alt> + F9 springer til ressourcevinduet <Alt> + F10 springer til bindinger <Alt> + F11 springer til normalskema <Alt> + F12 springer til oversigtsskema <Prt Sc> (=Print Screen, skærmdump) Hvis du trykker <Prt Sc>, når du står i normalskemaet eller i oversigtsskemaet, så printer du det/de skemaer, der er fremme i øjeblikket (i oversigtsskemaet skal du lige markere de skemaer, du ønsker med på udskriften, i den liste, som kommer frem). Bindinger Numeriske taster Tasterne <1>-<8> opretter primær binding Bindingsliste Tabulex 108

109 <Enter> flytter bindingen til redaktionsbordet <Delete> sletter bindingen <Skift>+<Insert> (eller højreklik) åbner rettefunktion Redaktionsbord <Ctrl>+<Pil Op/Ned> flytter bindingen en rude op/ned <Ctrl>+<Enter> danner bindingen <Delete> fjerner binding fra redaktionsbordet Normalskema <F2>-<F4> viser diverse fejlrapporter <F5>-<F8> springer til lærer/klasse/lokale/fag <Skift>+<F5>-<F8> viser liste over alle lærere/klasser/lokaler/fag <F9> viser grafisk total- eller ændrings-fejlstatus <Ctrl>+<Page Down/Up> bladrer skema frem/tilbage <Insert> indsætter binding fra bindingsliste <Delete> flytter binding til bindingsliste <Skift>+<Insert> åbner rettefunktion <Ctrl>+<Insert> låser/oplåser binding <Enter> åbner pop-op-menu <Mellemrum> markerer/flytter lektionen Tabulex 109

110 version 16 tabulex Oversigtsskema Samme som normalskema og desuden: <Ctrl>+<F5> opstiller alle lærerskemaer <Ctrl>+<F6> opstiller alle klasseskemaer <Ctrl>+<F7> opstiller alle lokaleskemaer <Ctrl>+<F9> opstiller konfliktskemaer udfra valgt binding Logikrapport <F12> åbner logikrapporten direkte fra vinduerne Ressourcer, Bindinger, Normalskema, Oversigtskema. 110 Tabulex

111 SÅDAN VIRKER TABULEX Her følger en kort beskrivelse af, hvordan Tabulex rent algoritmemæssigt er opbygget. En algoritme er en metode eller fremgangsmåde, som benyttes af en computer ved beregning af et og andet. Tabulex programmet bygger på et helt unikt princip, hvad angår den beregningsmetode, der ligger til grund for selve skemalægningsautomatikken. Det er denne beregningsmetode, der udgør kernen i Tabulex, og som er tilpasset specielt til skemalægning. Beregningsmetoden udmærker sig blandt andet derved, at den - uanset om der eksisterer en løsning eller ej på det stillede skemalægningsproblem - altid vil fremkomme med et løsningsforslag, der er et vægtet kompromis mellem de ønsker, der er stillet til skemaet. Endvidere har beregningsmetoden indbygget et moment af tilfældighed - en slags terningekast - som gør, at to skemalægninger foretaget ud fra præcis de samme forudsætninger, med altovervejende stor sandsynlighed vil føre til forskellige løsningsforslag. Men lad det være sagt med det samme, selvom det måske kan forekomme indlysende: Tabulex er et skemalægningsværktøj, og hvis der ikke findes en tilfredsstillende løsning på problemet, kan selv det bedste værktøj ikke fremtrylle den! Tabulex' arbejdsmåde. Derudover indgår også de forskellige prioriteringer af fejltyperne i statistikken med en vægt, der er afhængig af antallet af fejl i hver fejltype. Det kan jo godt være, at tirsdag i 4. lektion umid- Tabulex 111

112 version 16 tabulex delbart ser god ud for matematikken, men hvis matematiklæreren skal på kursus om tirsdagen, duer det ikke! Når Tabulex starter på en ny skemalægning, vil dets første tiltag være at samle statistisk information om det aktuelle skema. Altså information om, hvor mange enkeltbindinger, dobbeltbindinger, parallellægninger, fastlåsninger, blokeringer mv. der er i skemaet, samt om, hvad der sker, når bindingerne flyttes i forhold til hinanden; ligger matematiklektionen statistisk set bedre tirsdag i 4. lektion end torsdag i 7. lektion osv. Hvis du under skemalægningen foretager ændringer i forudsætningerne ved at afbryde lægningen og omprioritere eller parallelbinde diverse blokke og lignende, vil denne statistik altså blive upræcis eller i værste fald helt ubrugelig og vil kunne forstyrre den videre skemalægning. Eller sagt med andre ord: hvis der "pilles" ved forudsætninger (inklusive lægningsprioriteter), fastlåsninger eller bindinger, eller hvis der laves væsentlige ændringer i den til enhver tid gældende placering af bindingerne i skemaet, er det normalt tilrådeligt at starte en helt ny lægningsrunde, for at Tabulex igen kan måle de korrekte værdier i skemaet. Statistikken er dog adaptiv, så den vil i løbet af nogen tid blive tilpasset den nye situation automatisk, i det mindste, hvis der er tale om mindre ændringer. Er der tale om store ændringer risikeres, at Tabulex så at sige kører fast, at skemaet simpelthen løber ind i en blindgyde. Et eksempel kunne være, at vi fortryder kurset om tirsdagen og i stedet giver læreren kursusfri om torsdagen, midt under lægningsprocessen; men placeringen af matematiklektionen er allerede sket på det grundlag, at læreren skulle på kursus om tirsdagen og ikke om torsdagen. Læs dog også under Staldtips om, at der trods de fine teorier findes undtagelser fra reglerne. 112 Tabulex

113 Brugerens indflydelse på skemalægningen udøves - udover via de basale indberetninger såsom sammenbindinger, blokeringer, mødetidskrav etc. - ved hjælp af prioritering af de fejltyper, der indgår i Tabulex' vurdering af skemaets kvalitet. Korrekt anvendt er prioriteringen et stærkt værktøj til styring af skemalægningen, så de fejl, der næsten uvægerligt skal forefindes i et skema, kan skubbes over i den/de mest ubetydende kategorier. Groft sagt bestemmer prioriteringen, om Tabulex hellere skal give en lærer en mellemtime frem for at en klasse ikke møder om tirsdagen. Men forkert anvendt, ødelægger prioriteringen programmets muligheder for at optimere fornuftigt på skemaerne. Lad os prøve et tænkt eksempel: Lærer A skal have mindst 2 og maximalt 3 lektioner om dagen. Om mandagen har A de tre første lektioner i skemaet. Om tirsdagen har lærer A den første og den fjerde lektion og dermed 2 mellemtimer. Hvis vi tager A s fjerde lektion om tirsdagen og flytter over som den 4. lektion om mandagen, reparerer vi 2 mellemtimer. Til gengæld har A fået 4 lektioner om mandagen (han måtte maximalt få 3) og kun een lektion om tirsdagen (han skulle mindst have 2). Vi har med andre ord konverteret en fejltype fra mellemtimer til lektioner/dag. Nu tager vi den 4. lektion om mandagen og flytter til 1. lektion om tirsdagen. Dermed reparerer vi 2 fejl på kontoen lektioner/dag, nemlig een om mandagen og een om tirsdagen til gengæld underviser A nu to steder på een gang tirsdag morgen, altså en overbelægning. Men: antalsmæssigt er vi gået een fejl ned! Og senere under lægningen er der måske mulighed for at flytte den oprindelige første lektion om tirsdagen een lektion frem, hvorefter fejlen(e) helt er forsvundet. Tabulex 113

114 version 16 tabulex Denne flytten-rundt-med-fejl er essentiel for skemalægnings-algoritmen. Og jo flere fejlkategorier, der kan flyttes imellem, desto nemmere er det for algoritmen at løse problemet. Hvis vi nu gør følgende: alle prioriteter sættes på Ingen, undtagen overbelægning af lærerne, som sættes på Hård. Derefter laver vi en komplet skemalægning (komplet vil sige, at vi får elimineret alle overbelægninger til gengæld vil der være masser af andre fejl). Nu, hvor overbelægningerne er forsvundet, sætter vi prioriteten af overbelægning på Hold, hvorved vi forbyder algoritmen at overtræde denne fejltype under det videre forløb. Hvis vi igen vender tilbage til eksemplet fra før, hvor vi løste problemet ved at flytte en mandagslektion over på tirsdagen og derved overbelagde lærer A: denne vej er nu pludselig forbudt at betræde, og problemet kan altså ikke længere løses som før. Det kan være, at der er andre veje at gå, men jo flere fejltyper, der bliver sat til Hold, desto færre veje kan benyttes under lægningen, og til sidst vil det uvilkårligt ende med, at et givent problem slet ikke kan løses selvom problemet ville have kunnet løses, hvis vi ikke havde benytte Hold-funktionen. Moralen er: overvej nøje situationen, før du benytter dig af Hold-prioriteten! 114 Tabulex

115 EKSEMPLER Eksempel med primære bindinger Lærer A skal have 3b til dansk i lokale L i 7 lektioner om ugen, fordelt på moduler med størrelserne 2, 2 og 3. Løsning: Gå ind under Bindinger. Peg og klik med venstre musetast i de forskellige lister på hhv. lærer A, klasse 3b, faget DA og lokale L samt regel -. For at oprette modulerne peges og klikkes to gange på [2] (dobbeltlektion) og een gang på [3] (triplelektion). Eksempel med deletime Lærer A skal have den ene halvdel af 1a til dansk (DA) i lokale L1 og lærer B skal have den anden halvdel af 1a til matematik (MA) i lokale L2. Løsning: Der oprettes til hver af de to lærere en primær binding med læreren, klassen (som går igen i begge de primære bindinger), lokalet, faget samt "uden regel". Følg proceduren i foregående eksempel - dog klikkes her på [1] da der ikke ønskes dobbeltlektioner. Når begge primære bindinger er oprettet, flyttes de med drag-and-drop over på redaktionsbordet. Da lektionerne skal afholdes samtidigt - det er jo netop pointen ved deletimer - placeres begge bindinger i samme rude på redaktionsbordet. Peg på bindingerne med musen og tryk på højre musetast. I den fremkomne menu vælges DAN BINDING, hvorefter deletimen er oprettet. Tabulex 115

116 version 16 tabulex Eksempel med støttelærer Der ønskes afholdt en dobbeltlektion i dansk (DA) i 2b med dansklæreren A og støttelæreren S i lokalet L1. Løsning: Fremgangsmåden er som ovenfor. I dette tilfælde går dog både klassen, lokalet og normalt faget igen i de to primære bindinger. Endvidere er de primære bindinger begge 2 lektioner lange i stedet for 1. Eksempel med undervisningslektion med flere lokaler tilknyttet En lærer ønsker at inddrage både musiklokalet MU og gymnastiksalen G1 i undervisningen i een ugentlig musiklektion med 2a. Løsning: Som ovenfor. Denne gang dannes blot 2 primære bindinger; en med lokalet MU og en med lokalet G1. Disse to primære bindinger knyttes sammen til en sekundær binding på redaktionsbordet. Eksempel med lokalegruppe Skolen har de to idrætslokaler Sal og Hal til rådighed. 6 klasse skal have begge lokaler til rådighed, medens 1. klasse kan nøjes med det ene (ligegyldigt hvilket). Løsning: Opret lokalegruppen IDR, som skal indeholde medlemmerne Sal og Hal. Indberet nu 1. klasse med lokalegruppen IDR som lokalebetegnelse: 116 Tabulex

117 EK 1.a idr IDR - (tilsvarende for bhk og 2. klasse) IDR optræder een gang i bindingen som tegn på, at vi ønsker eet af medlemmerne i lokalegruppen (altså enten Sal eller Hal) beslaglagt til den pågældende aktivitet. Derefter oprettes 6. klasse dobbelt med en sekundær binding, hvor 6.a så at sige er parallellagt med sig selv: JN 6.a idr IDR JN 6.a idr IDR Når lokalegruppen IDR indgår i samme binding (på samme skemaposition) to gange, tolker programmet det som at der skal bruges to medlemmer fra lokalegruppen, i dette tilfælde altså både Sal og Hal. Eksempel med vikarlektioner og fiktive lokaler/lokalegruppe Lærer A, B og C skal hver have 15 vikarlektioner pr. uge. Vikarlektionerne ønskes placeret således, at der opnås dobbelt vikardækning i lektion og derefter enkelt vikardækning frem til og med 6. lektion. Løsning: Opret to fiktive vikarlokaler Vi1 og Vi2. Vi1 blokeres fra og med lektion 4 og dagen ud hver dag. Vi2 blokeres i 7. og 8. lektion hver dag. Dernæst oprettes lokalegruppen VIK, som skal omfatte de to fiktive lokaler Vi1 og Vi2. Endeligt oprettes for hver af de tre lærere 15 enkelte primære bindinger med den pågældende lærer, uden klasse, fag og regel og med lokalet (lokalegruppen) VIK. Tabulex 117

118 version 16 tabulex Eksempel med svømning og idræt på forskellige dage 5a skal have en idrætslektion og en svømmelektion, men de må ikke placeres samme dag. Der er 2 forskellige løsninger, som i bund og grund bygger på samme princip: fagrepetition. 1. Den besværlige løsning Opret som sædvanligt de primære bindinger EK 5a idr GY1 - EK 5a svø SVØ - Til hver af de nævnte primære bindinger oprettes endnu en primær binding uden lærer og lokale, og hvor der i stedet for idr/svø undervises i et fiktivt fag, som eksempelvis kan oprettes som faget "fik". Herefter kobles de primære bindinger sammen til sekundære bindinger som vist her EK 5a idr GY1 - EK 5a svø SVØ - - 5a fik a fik - - Det fiktive fag "fik" vil styre, at de to bindinger bliver placeret på hver sin dag, da der ellers opstår fagrepetition. 2. Den nemme løsning Opret begge lektioner med faget idr EK 5a idr GY1 - EK 5a idr SVØ - og lad fagrepetitionen om resten. 118 Tabulex

119 PROCEDURE TIL Kan Tabulex ikke finde en løsning på det indberettede skema, kan der eksistere nogle modstridende kriterier, også benævnt logiske fejl. Logiske fejl er en konsekvens af, at der stilles for store krav til det færdige skema; krav, som heller ikke kan løses manuelt. Logiske fejl kan f.eks. skyldes forkert angivne parametre for ressourcerne. Tildeles en klasse således 27 undervisningslektioner, og kræves det, at klassen højst må have fem undervisningslektioner pr. dag, vil skemaet ikke kunne løses, da 27 undervisningslektioner kræver mindst to ugedage, hvor der undervises i seks lektioner eller een ugedag, hvor der undervises i 7 lektioner. For at identificere de logiske fejl kan følgende procedure benyttes: Generér en logikrapport for at identificere de mest åbenlyse fejl. Dernæst, når alle fejlene i logikrapporten er elimineret: Kontrollér at klasseskemaerne kan lægges separat, altså hvis der ses bort fra lærere og lokaler. Dette gøres ved at sætte lægningsprioriteterne for klasserne på Hård og Ingen på resten. Efter dette startes den automatiske skemalægning. Kan fejltyperne under klasser separat betragtet gå i nul, kontrolleres på lignende vis, at fejltyperne under lærere og lokaler separat kan gå i nul. Hvis disse separate lægninger ikke kan gå i 0, findes en logisk fejl, som kræver en ændring af indberetningerne. Afbryd skemalægningen, når systemet ikke længere kan forbedre skemaet. Herefter identificeres fejlene ved hjælp af fejlsøgningsroutinerne (klik med højre musetast under f.eks. NORMALSKEMA og vælg VIS FEJL). Det kan kræve lidt hjernegymnastik at udpege årsagen til fejlen. Tabulex 119

120 version 16 tabulex Når fejltyperne under klasser, lærere og lokaler separat kan gå i nul prøves den rigtige lægning, hvor prioriteterne sættes som ønsket på alle fejltyperne. Typisk vil blå blokeringer og attraktorer samt Lektioner/dag for lærerne og Mellemtimer nedprioriteres i forskellig grad i forhold til de øvrige fejlkategorier, i og med at førnævnte fejltyper bør ligge under for eksempelvis elevernes mellemtimer eller overbelægning af lærere. Du kan også lade autopiloten styre prioriteterne for de forskellige fejltyper. Kan systemet ikke finde en løsning med ovennævnte indstilling af lægningsprioriteterne, eksisterer der en logisk fejl af en eller anden karakter. En logisk fejl kan være indlysende fejlindberetning, men kan også være forårsaget af en kompliceret kombination af fagfordeling og de randbetingelser for skemalægningen, som er indberettet under RESSOURCER. Det er som hovedregel ikke muligt på entydig vis at påpege en enkelt årsag til disse fejls opståen, og løsningen af fejlene kan ofte fremkomme på mange forskellige måder. F.eks. ved en let ændret fagfordeling, en anden tildeling af lokaler o.l. Benyt eventuelt Oversigtsskema og få de skemaer, som indeholder fejlene, frem på skærmen (brug OPSTILLING (HØJREKLIK) KONFLIKTSKEMAER). Kan den logiske fejl ikke gennemskues, må kravene i almindelighed til de klasser, lærere og lokaler, som er indblandet i fejlene, opblødes. Tillad eksempelvis ændrede mødetider, slæk på parallellægning ell. lign. Typisk kan siges at parallellægninger (og blokdannelser generelt) kan koste dyrt i skemalægningen! 120 Tabulex

121 TYPISKE PROBLEMER Konfirmationsforberedelse Blokér IKKE klassen under RESSOURCER i de lektioner, hvor konfirmationsforberedelsen skal finde sted, men opret konfirmationsforberedelse i de relevante klasser. Opret dem evt. uden lærer-, fag- og lokalebetegnelse og lås lektionerne fast i klassernes skema. Hvis man i stedet blokerer en klasse i f.eks. første og anden lektion om torsdagen, vil programmet ikke kunne efterkomme et eventuelt ønske om, at klassen skal møde til 1. lektion, og det vil så enten overtræde mødetidsbestemmelserne eller blokeringerne, ligesom det ønskede antal lektioner/dag vil blive påvirket! Logiske fejl i låste bindinger Efter fastlåsning af de bindinger, der ikke må flyttes under den automatiske lægning, bør du lige kontrollere, at logikrapporten ikke melder om fejl i den forbindelse. Benyt fx VIS FEJL i normalskemaet eller oversigtsskemaet til at finde årsagen til fejlene. På grund af at skemaet ikke er fyldt endnu, vil der naturligvis kunne være fejl af typerne mødetid, møde hver dag, lektioner pr. dag samt mellemtimefejl. Tabulex 121

122 version 16 tabulex Fagrepetition Tabulex søger automatisk inden for samme klasse at placere blokke med samme fag på forskellige dage. Indberettes mere end 5 blokke med samme fagnavn, kan ikke alle blokke placeres på hver sin ugedag, og programmet vil melde fejl i fagrepetition. Hvis f.eks. en lærer er blokeret 2 hele dage og har fået indberettet 4 blokke med samme fag til en klasse, vil der ligeledes fremkomme en fejl, enten af typen fagrepetition eller lærerblokering, da der jo kun er 3 dage frie til placeringen. Ovenstående gælder dog kun fag, som tæller fagrepetitionen Valgfag med placeringsregel Opretter man på tværs af flere klasseårgange fællesfag/valgfag med placeringsregler på, skal det sikres, at placeringsreglerne kan opfyldes. Eksempel: 1a og 2a skal have valgfri kor sammen. De elever, der ikke vælger korundervisning, skal have mulighed for at gå hjem fra skole, hvorfor korundervisningen skal lægges som en sidstelektion. Forestiller vi os at 2a har 25 ugentlige undervisningslektioner inklusiv korundervisningen, vil 2a's sidste lektion altid lægges i femte lektion. Dette kræver nødvendigvis, at det ligeledes tillades 1a at have undervisning i femte lektion. Der kan her skabes en logisk fejl (Tabulex fanger dette og markerer bindingen med rød farve), hvis vi kun har tilladt 1a at gå i skole til og med 4. lektion! 122 Tabulex

123 Modulordningsproblemer Hvis en lærer, en klasse eller - som det ofte ses - hele skolen primært har undervisningen i modulordning, vil enkeltlektionsfag særdeles ofte blive fortrængt ud i eftermiddagspositionerne; altså vil tysk, fransk, engelsk, matematik m.fl. næsten altid forekomme efter middag, da en enlig morgenlektioner vil kunne forskubbe og således ødelægge modulordningen. Hvis du har problemer med en hjemmelavet regel (såsom modulregelen), kan du midlertidigt sætte den ud af kraft ved at fjerne dens blokeringer i ressourceindberetningen. Du behøver altså ikke at fjerne selve reglen fra bindingerne. På den måde kan du bløde op for en specifik regel, uden at det får indflydelse på andre regler. Fagfordelingsfælder En lærer, som er involveret i indskolingen i de små klasser samt valgfag i de store klasser, vil næsten uvægerligt fabrikere mellemtimer i sit skema, da valgfag typisk ligger/lægges sidst på dagen og indskoling først på dagen. En lærer, som kun underviser i de laveste klassetrin, må ikke have flere lektioner, end der faktisk er plads til indenfor de mødetider, som lærerens klasser skal overholde! Man må altså ikke give en lærer 21 lektioner i 1a+1b tilsammen, hvis disse klasser kun må gå i skole fra 8-12 og dermed kun giver mulighed for i alt 20 lektioner! Tabulex 123

124 STALDTIPS Følgende et par "fiduser", som er indhentet fra dine kolleger, og som kan lette skemalægningsprocessen! Læs afsnittet Sådan virker Tabulex Der beskrives, hvorledes Tabulex tænker, så man får lidt mere indsigt i, hvorfor Tabulex gør, som den gør! Opløs blokke i små klasser I de små klassetrin står klasselæreren ofte for over halvdelen af undervisningen. I stedet for at indberette fx dansklektionerne i blokke á 2 og 3 lektioner, kan det give en væsentlig fleksibilitet i skemalægningen, hvis klasselærerens lektioner indberettes som enkeltlektioner uden fagbetegnelse, eller lige så godt - uden fagrepetition. Endvidere vil støttelærere på denne måde mere frit kunne placeres i skemaet, da de kun vil være sammenhængende med een anden lektion og ikke en blok på fx. 2 eller 3 lektioner. Fastlås komplicerede bindinger Generelt gælder, at jo tungere en indberettet blok er, desto mere skal den fastlåses på forhånd. Selvfølgelig kan man ikke fastlåse en blok mere eller mindre - enten er den låst, eller også er den det ikke. Men jo flere ressourcer (lærere, klasser, lokaler og regler), der indgår i blokken, desto mere fornuft er der i at lægge den på forhånd, så programmet ikke får mulighed for det selv. Tabulex 124

125 Sådanne blokke er typisk valgblokke i overbygningen, men faktisk hører også lektioner som svømmeundervisning til den samme kategori; i sig selv er en svømmelektion måske ikke dramatisk, men tager man placeringsmulighederne i betragtning (der er ofte kun 2-4 forskellige positioner til rådighed for lige så mange svømmelektioner) bliver svømmelektioner pludselig en del af de tunge bindinger. Nu lyder det måske mærkeligt, at man hjælper programmet ved tilsyneladende at tage dets frihed til selv at placere lektionerne; men da Tabulex betragter skemalægning som et stort kompromis mellem alle kravene, kan det meget vel finde på at lægge eksempelvis en valgblok, som ellers kun må lægges sidst på dagen, midt på formiddagen i stedet. Det tæller jo kun een fejl (nemlig at sidstelektions-reglen, SL, ikke er overholdt). Til gengæld synes programmet måske, at så mange andre ting bliver bedre. Problemet er selvfølgelig, at uanset, hvor godt skemaet bliver, kan det ikke bruges, hvis en valgblok lægges midt inde i skemaet, eller hvis en klasse skal sendes til svømning i deres klasseværelse, fordi svømmehallen ikke er til rådighed. Så: prøv selv at lægge den på en fornuftig position; skulle det vise sig ved den efterfølgende lægning, at positionen var uheldigt valgt, er det stadig meget let blot at flytte valgblokken til et andet tidspunkt og derefter foretage en ny lægning. Tabulex 125

126 version 16 tabulex Generel brug af regler Generelt gælder: regler er til for at kunne overholdes! Man skal vise varsomhed med at "overbrodere" skemaet med regler af alskens slags fra starten. Da programmet jo ikke skelner mellem regler af samme kategori (standardregler eller brugerregler), kan en regel, som måske ikke var så vigtig, blive opfyldt på bekostning af en anden regel, der bare skal overholdes. Hvis du eksempelvis kører modulordning, og har indberettet modulreglen på alle moduler, kan du for at bløde lidt op på modulordningen midlertidigt gå ind i ressourceindberetningen for modulreglen og blot fjerne nogle af blokeringerne ("indkørsel-forbudt-skiltene"). Hvis lægningerne viser gode resultater, kan du så nemt stramme op på modulreglen ved igen at tilføje de manglende blokeringer Modulordning/modulregel Modulreglen er den regel, som styrer, at moduler ikke lægges i skemaet, så de bliver brudt af lange frikvarterer (typisk ligger de lange frikvarterer efter 2. og efter 4. lektion, men nogle skoler afviger på dette punkt). Modulordning giver i sin ideelle form ikke nogen problemer. Man kan jo sige, at skemaet kun er halvt så stort, hvis virkelig alt ligger i moduler. Men: i praksis skal man passe på, når man kører i modulordning. Typisk vil modulerne optage de fire første positioner i ske- 126 Tabulex

127 maet hver dag, hvorfor enkeltlektionsfagene (fx. tysk, engelsk...) meget ofte vil blive lagt efter middag i skemaet - og derfor også ofte parvis, så man er næsten sikker på konsekvent at få tysk og engelsk lige efter hinanden. Det betyder også, at typisk sproglærerne vil blive skubbet ud på eftermiddagen, og i praksis får et ret kompliceret/komprimeret skema og derfor er svære at lægge. Tænk også på, at hvis alt lægges i moduler, kan det være umuligt i fx 3. klasse at lade eleverne gå i skole til klokken 13, da de jo er dømt til at have et lige antal lektioner om dagen; altså enten 4 eller 6 lektioner! Hårdt bookede lokaler Hvis du er i den uheldige situation, at du har et (eller flere) hårdt bookede lokaler, kan det være nødvendigt simpelthen at håndlægge og låse lokaleskemaet, så der forbliver 0 fejl i det. Ligesom for valgfag o.l. gælder, at man derved godt kan komme til at lave en uhensigtsmæssig placering af lektioner, som man så senere må flytte/bytte om. Til gengæld er man sikker på, at det pågældende lokale i det mindste har spillet Sorteper videre til andre fejltyper (eller andre lokaler). Mellemtimer & mødeplans-opgaver Det gælder altid: indstil det tilladte mellemtimetal så højt som muligt for både lærere og klasser. Så højt som muligt kan meget vel være nul, men eksempelvis en viceinspektør, som har undervisningslektioner, kan som regel ganske uproblematisk tildeles alle de mellemtimer, der overhovedet kan forekomme i skemaet; hun/han har jo masser at give sig til i mellemtiden. Tabulex 127

128 version 16 tabulex Tilsvarende gælder fx vejledertimer eller tilsynstimer: hvis der ikke er en meget god grund til at indberette dem som opgaver til programmet, så tillad i stedet vejlederen at have et tilsvarende antal mellemtimer i sit skema. Der hvor mellemtimerne falder, fyldes efterfølgende blot ud med vejledertimerne. Samme princip gælder for tilsyn o.l. "Smarte funktioner" Brug de funktionstaster, som programmet stiller til rådighed. Fx er det langt hurtigere i skemaerne at trykke eksempelvis <Skift>+<Insert> end det er at højreklikke, vælge Ret i pop-opmenuen. Du kan læse om funktionstasterne i manualen, men tastekombinationerne står også i pop-op-menuerne, så du kan læse dem dér, når du bruger dem. En vigtig funktion, som lige bør nævnes: Opsætning af konfliktskemaer i oversigtsskemaet. Prøv at pege på en binding og tryk <Ctrl>+<F9>. Derved opstilles alle de skemaer, der indgår i bindingen (eller i hele konflikten, hvis bindingen er "konfliktramt"). Konfliktkæden afsluttes med en tom søjle. Funktionen er overordentlig behagelig at bruge, hvis man skal betragte eller løse en konkret konflikt i skemaet. Prøv også at trykke på <Prt Sc> (= Print Screen, skærmdump) når du står i normalskemaet eller i oversigtsskemaet. Så printer du det/de skemaer, der er fremme i øjeblikket (i oversigtsskemaet skal du lige markere de skemaer, du ønsker med på udskriften, i den liste, som kommer frem). 128 Tabulex

129 Kørselstid Der kan ikke sættes minutter på, hvor lang tid en skemakørsel tager. Det afhænger dels af skolens størrelse og skemaets kompleksitet, dels af den pc, man benytter. Generelt gælder, at jo højere frekvens (antallet af GigaHertz), pc en arbejder med, og jo flere processorer (CPU'er), der er i maskinen, desto hurtigere kører skemalægningen. Til gengæld har størrelsen af ram-lageret ingen praktisk betydning for hastigheden af selve den automatiske skemalægning! Man kan på fejlstatus se, at programmet under lægningen nærmer sig det færdige resultat asymptotisk. Det vil sige, at i starten af en (ny) lægning vil der meget hurtigt forsvinde mange fejl, men til sidst i lægningen går det væsentligt langsommere. Man kan pr. intuition nogenlunde vurdere, hvornår skemalægningen så at sige går i stå, og man bør afbryde lægningen for at se, om der er nogle specifikke konflikter, man kan løse ved en let ændret indberetning. Svedeprocenten er også en god parameter at kigge på. Hvis Svede% kommer op på 100, skal man ikke forvente, at der forsvinder mange fejl ved fortsat kørsel, selv om programmet sikkert godt kan kvæle et par stykker. Så hvis svedeprocenten kommer deropad, og du stadig har mange fejl i skemaet, er der givetvis noget fundamentalt, der skal ændres, før der kommer et skema ud af det. Hvis der til gengæld kun er ca. en håndfuld fejl eller to tilbage, så lad blot maskinen arbejde videre. Programmet bliver ved med at søge et skema med nul hårde fejl, indtil det lykkes eller du afbryder lægningen. Tabulex 129

130 version 16 tabulex Kør flere lægninger med samme udgangspunkt På grund af Tabulex' statistiske arbejdsmetode, kan det være en fordel, når skemaet er nogenlunde afluset for deciderede u- muligheder, at lave flere lægninger med præcis samme udgangspunkt (i TabulexPro klares dette med serielægningsfunktionen). Dels vil de fejl, som uvægerligt vil være i et skema i forhold til de opstillede ønsker, kunne optræde på forskellig vis, eks. 2 lærermellemtimer kontra at klassen 1a ikke kan være i musiklokalet; dels kan der være en spredning i den overordnede kvalitet af skemaet. Med flere lægninger kan man så at sige få kvalitet foræret, uden at skulle gøre yderligere tiltag end blot at starte lægningen nogle gange (eventuelt køre lægningerne parallelt på flere maskiner). Lav rod i lægningen Flere skoler har beskrevet, at en afbrydelse, skemaændring og efterfølgende fortsættelse af lægningen - selvom den ikke er matematisk lovlig - kan være en fordel, hvis Tabulex kæmper med nogle givne fejl til sidst i lægningen. Der kan åbenbart i visse, uspecificerede tilfælde opnås tidsbesparelse/kvalitetsforbedringer ved at afbryde lægningen, lave et par fornuftige rokader (uanset, at disse rokader åbner for andre og måske flere fejl) af eksempelvis valgblokke eller lignende, og derefter fortsætte lægningen. Brug Tabulex i fagfordelingsfasen Hvis Tabulex løbende anvendes under fagfordelingen, vil mange besværligheder og umuligheder kunne afsløres tidligt, så man undgår noget af den panik, som altid breder sig mod 130 Tabulex

131 den travle og begivenhedsrige slutning af skoleåret. På den måde er flere skemalæggere blevet færdige med skemaet den dag, fagfordelingen forelå i sin endelige udformning. Prøvelæg for enkelte klasser Hvis man manuelt fylder skemaet, så kun en enkelt klasse er inde ad gangen, kan en prøvelægning dér hurtigt vise, om indberetningerne er konsistente. Eneste ulempe er, at fejlstatus under denne proces vil vise fejl, der ikke er reelle - eksempelvis at 1a ikke har undervisning om tirsdagen, hvilket er klart nok, når man nu kun har fyldt 10b's lektioner ind i skemaet med henblik på prøvelægning. For at kontrollere det aktuelle skema for fejl, kan fejlsøgningsfunktionerne til VIS FEJL DETTE SKEMA benyttes. Hvis ingen fejl vises, er det aktuelle skema fejlfrit. Bemærk, at fejl som eksempelvis overbelægning af lokale logisk nok ikke kan accepteres. Tabulex 131

132 version 16 tabulex Lægningsstrategi - Prioritetsstyring Der findes forskellige filosofiske indgangsvinkler til prioritetsindstillingen ved den automatiske skemalægning, og Autopilotens indstillinger er blot een måde at styre lægnings-prioteterene på. Har du andre ønsker til din skemalægning, kan du blot slå autopiloten fra og selv styre skydebarrerne. Een ting er dog vigtig at vide: Tabulex løser en konflikt ved at flytte den fra een fejltype til en anden. Hvis man forhindrer en bestemt fejltype - fx overbelægning på lærerne - vil det blive sværere og i yderste konsekvens umuligt for programmet at løse en given konflikt, der måske kunne være blevet løst, såfremt programmet blot midlertidigt kunne tage overbelægning af lærerne i brug. Så: brug i hvert fald holde-funktionen (prioriteten helt til venstre) med omtanke. Gør man dét, kan man til gengæld opnå ganske gode resultater ved at benytte holde-funktionen. Autopiloten har 4 trin. På første trin er prioritetsindstilling som vist på billedet, hvor der udelukkende optimeres på møde hver dag samt standardregler. På denne måde vil skemaet ret hurtigt blive løst for konflikter af de to nævnte typer. Grunden til, at 132 Tabulex

133 disse to fejltyper vælges separat er, at Tabulex erfaringsmæssigt ikke har glæde af at kunne skubbe andre fejl over på specifikt de to nævnte fejltyper. Tværtimod - hvis først en dag ryddes for en klasse, er det meget svært at få dagen lukket igen. For standardreglerne står prioritetssætningen lidt mere til diskussion, og der er ingen absolut sandhed. Men: igen viser erfaringen, at det er meget svært for lægningsrutinen at flytte en fejlplaceret valgblok, og at skemaet har en tendens til at blive opbygget omkring fejlplaceringen. Når skemaet efter ret kort tid går op dvs. at der ikke er flere fejl af de to nævnte typer omsadles til næste prioriteringstrin. Dette gør Autopiloten selv, ved at sætte de to førnævnte prioriteter helt til venstre, på HOLD. Dernæst sættes en række udvalgte fejltyper på prioriteten HÅRD. Hvis autopiloten ikke selv sadler om til trin to, skyldes det fejl eller umuligheder i det indtastede. Stop da autopiloten og analyser skemaerne. Tabulex 133

134 version 16 tabulex På trin 2 er skydebarrerne flyttet, og systemet forsøger at optimere videre på skemaet. Lærernes mellem-timer er her sat til ingen måske en u- middelbar overraskelse for en del skemalæggere. Det skyldes, at programmet som regel er ret stærkt til efterfølgende at kunne komprimere mellemtimer for lærerne, medens en tilsvarende fremgangsmåde for eksempelvis overbelægning på lærerne ikke vil kunne løses efterfølgende. Der er ikke tale om en programspecifik særegenhed, men om skemalægningens natur. Mellemtimer er simpelthen mere fleksible. Ovenfor er også bl.a. de blå blokeringer og attraktorer for lærerne sat ud på prioritet ingen. Det er sket med den antagelse, at de blå markeringer er udtryk for ønsker, som nødvendigvis må ligge under for fremstillingen af et funktionelt skema; Autopiloten strammer op på disse senere. Nu gennemføres lægning på trin 2. Hvis alle forudsætninger i skemaet kan gå op, fortsætter autopiloten selv til trin Tabulex

135 På trin tre prioriterer Autopiloten rød fagrepetition, lærernes mellemtimer samt lektioner pr. dag for lærerne. Læg mærke til, at rød fagrepetition har været med allerede i trin 2 og ikke holdes på trin 3. Det skyldes kort og godt, at programmet udnytter muligheden for fagrepetition som en midlertidig parkeringsplads for bl.a. mellemtimer og lektioner pr. dag for lærerne. Hvis Autopiloten undlod at medprioriterer rød fagrepetition ville mellemtimeoptimeringen vanskeliggøres betydeligt. Når lægningen atter går op, omprioriterer Autopiloten for sidste gang lægningsprioriteterne, som bl.a omfatter blå blokering og blå attraktor, blå fagrepetition mv, og autopiloten starter på trin 4 Hvis Autopiloten løber ind i uløselige konflikter undervejs, vil den forblive på det aktuelle trin, indtil du stopper lægningen. En indikation af om Autopiloten vil kunne løse fejltyperne på et givent trin, kan du få ved at holde øje med Svede% i lægningsvinduet. Tabulex 135

136 version 16 tabulex Er Svede% nået op på 100, og er der fortsat mange fejl tilbage i de prioriterede kategorier, skal du stoppe Autopiloten og analyse dig frem til, hvorfor skemaet ikke kan lægges. Bemærk: accepteres en fejl og ønskes fejlniveauet holdt, da skal antallet af accepterede fejl noteres umiddelbart til venstre for skydebarren i det lille skrivefelt, som det her er gjort for rød fagrepetition. Hvis du har andre præferencer i lægningsstrategien end den, som Autopiloten tilbyder, kan du blot slå autopiloten fra og selv indstille skydebarrerne. Bemærk: Autopiloten kan ikke lægge et umuligt skema. Du er stadig øverste myndighed i processen, og det er dig, der har problemet og må analysere og løse det - hvis skemaet ikke går op. Autopiloten kan også anvendes ved serielægning. 136 Tabulex

137 HJÆLP! Programmet er blevet afbrudt på ulovlig vis (slukket eller gået ned ), og nu er mine data væk!? Det må man så sandelig ikke håbe. Tabulex gemmer som standard (det kan ændres under INDSTILLINGER) hvert 10. minut en back-up af det øjeblikkelige skema, så der burde ikke kunne gå mere end højest 10 minutters arbejde til spilde. Prøv at åbne fildialogen og vælg at vise *.bak-filer. Der ligger et back-upskema ved navn $+dato+tid, som du blot kan indlæse. Eksempelvis betyder $ bak at skemaet er fra 2007, 05. måned, 11. dag klokken 13:10:51. Betegnelsen kan variere lidt med opsætningen af Windows, idet Windows kan indstilles til forskellige formater for dato- og tidsangivelse. Husk dog, at en automatisk backup ikke sikrer mod ægte katastrofer - og da slet ikke mod, at din pc bliver stjålet, som det desværre er sket før (for en bruger, som heldigvis netop var blevet færdig og havde afleveret skemaet...). Så: lav en sikkerhedskopi af dine data engang imellem, så du ikke pludselig skemalægningsmæssigt bliver sat tilbage til stenalderen. Jeg har fyldt skemaerne, men de ser katastrofale ud! Ja, det er helt normalt, lige når man har fyldt dem. Fylderutinen har i og for sig intet med selve skemaoptimeringen at gøre, men sørger bare for at få alle brikkerne aktiveret, så de bliver taget med i skemalægningen senere. Du skal starte den automatiske skemalægning, som så at sige rydder op i placeringen Tabulex 137

138 version 16 tabulex af bindingerne. Se andetsteds om betjeningen af den automatiske lægning! Jeg har indtastet i timevis, masser af bindinger - men der er intet i skemaerne! Nej, Tabulex lægger ikke af sig selv bindingerne ind i skemaerne. Når du er så vidt, at du skal til at starte den egentlige skemalægning, skal du aktivere funktionen FYLD SKEMAER for at få brikkerne fyldt i! Når jeg starter lægningen, stopper maskinen med det samme, og skemaerne er lige så fortvivlende som før jeg startede lægningen! Det tyder på, at du har glemt at prioritere fejlene korrekt i skemalægningsvinduet! Lægnings-automatikken bedømmer skemaet som færdigt, når antallet af hårde fejl er 0. Husk derfor at prioritere mindst een - og normalt en hel del - af fejltyperne med Hård. Når jeg starter en serielægning, er det ligesom programmet kører i ring, blinker og der sker ikke nogle ændringer i top 5 listen. Dette skyldes, at et eller flere af de stopkriterier, du har indstillet for serielægningen, allerede opfyldes af det skema, der danner udgangspunkt for serielægningen. Hvis skemafilen, du tager udgangspunkt i, har en Svede% på 90 og du i serielægningen har indstillet programmet til at gemme, når det når en Svede% på 85, vil programmet så at sige allerede være færdig 138 Tabulex

139 med lægningen, inden den overhovedet er startet, hvis du vælger at fortsætte lægningen. Vælger du derimod at starte en ny lægning, vil problemet ikke kunne forekomme. Tabulex 139

140 ØVELSE Tabulex på en time Den hurtigste indføring i systemet får du ved at gennemgå øvelsen i dette afsnit. I øvelsen vil vi først kigge på nogle færdige skemaer, redigere lidt, lægge et nyt skema og kigge på indberetningen. Stort set en hel mini-skemalægning. Den bedste fornemmelse for systemet får man ubetinget ved hands on, altså ved at prøve systemet selv! Skema indlæsning og redigering Start systemet, ved at gå ind i Start, Programmer, Tabulex og klikke på ikonet Tabulex på 1 time. Hvis du ikke har registreret programmet, skal du gøre det nu i den registreringsboks, som i givet fald vil vises på skærmen ved opstarten. I knappanelet lige under menuerne finder du genveje til de mest benyttede funktioner eksempelvis gemmefunktionen, åbn-funktionen m.fl. Normalt ville man benytte åbn-funktionen for at indlæse et skema, men i dette særlige tilfælde starter Tabulex med øvelsesskemaet indlæst. Samtidig kommer der farver på alle ikonerne i knappanelet som udtryk for, at alle funktioner nu er til rådighed. Skemaet indeholder klasserne fra 7a til 10b, samt to ekstra klasser, der bruges til specielle formål. Tabulex 140

141 Normalskema Tryk på Normalskema-knappen. Så åbner normalskemavinduet, og 7a s skema toner frem på skærmen. Dette skema vil vi rette lidt på. Klassen har faget kt med lærer IL i 7. lektion om fredagen. Da vi gerne vil give klassen tidligere fri om fredagen, ville det måske være en ide at flytte lektionen til onsdag i 7. lektion. Det gøres sådan: klik med venstre musetast på lektionen om fredagen, så den bliver markeret (normalt farves feltet helt blåt, men forskellige opsætninger af Windows kan bevirke, at feltet bliver eksempelvis grønt eller olivenfarvet, alt efter indstillingerne; disse indstillinger har for så vidt intet med Tabulex at gøre i øvrigt). Klik igen med venstre musetast på feltet, og hold musetasten nedtrykket, medens du fører musemarkøren over i det tomme felt i 7. lektion om onsdagen og slipper musetasten. Nu flytter lektionen sig automatisk fra om fredagen til om onsdagen, og flytningen er dermed fuldført. Prøv nu at klikke med højre musetast på lektionen. Derved kommer en såkaldt pop-op-menu frem på skærmen. Peg med musen på Vis fejl og klik dernæst i den fremkomne undermenu på Alle skemaer. Derved får du en fejloptælling af alle fejl i både klasseskemaer, lærerskemaer og lokaleskemaer. En fejl er en overskridelse af de krav, der er stillet til skemaet - fx. at klassen skal møde til første lektion. Så åbner fejlvinduet, hvor du kan se, at lærer IL har fået for mange mellemtimer. Han har fået 4, men måtte kun få 2 i alt Tabulex 141

142 version 16 tabulex (hvordan det er angivet, at han må have 2, kommer vi til senere). Så måske var rokaden ikke så hensigtsmæssig. Nederst i fejlvinduet er der en knap, der hedder [Gå til]. Tryk på den så springer du direkte ind på lærer IL s skema, hvor du kan se problemerne. Programmet springer generelt til det skema, der hører til den markerede fejl i fejllisten. Da der kun er een fejl i dette tilfælde, er der ikke så meget at vælge imellem. Måske er det mere hensigtsmæssigt at lægge 7a s lektion om torsdagen i stedet? Flyt den over til torsdag i 7. lektion. Du kan gøre det direkte i IL s skema. Prøv derefter at trykke på funktionstasten F4. Det er en genvej til Vis fejl alle skemaer. Nu er der ikke nogen fejl tilbage. Tryk på [Afslut] for at vende tilbage til skemavisningen. så hopper du direkte over på 7a s skema. Marker 7. lektion om torsdagen, hvis den ikke allerede er markeret. Klik på klassefanebladet øverst til venstre i skemaet Hvis du ønsker at bladre i skemaerne kan du eksempelvis trykke på pilene i øverste højre hjørne af skemaet (lige over Fredag). Du kan også bruge en kombination af <Ctrl>-tasten og <Page Up>, henholdsvis <Page Down> for at bladre, eller klikke på en klasse i bunden af vinduet. Tryk på [Afslut] for at lukke vinduet igen. 142 Tabulex

143 Oversigtsskema Åben oversigtsskemaet ved at trykke på den tilsvarende knap i knappanelet. Et oversigtsskema er en skematype, hvor hver lærer, klasse eller lokale bliver vist i en søjle med dagene under hinanden i stedet for ved siden af hinanden. Oversigtsskemaet indeholder grundlæggende de samme funktioner og muligheder som normalskemaerne fx kan du flytte en lektion, som vi gjorde det i normalskemaet. Men der er også et par ekstra funktioner, der udnytter og understøtter muligheden for at se flere skemaer ad gangen side om side. Når du første gang entrerer med oversigtsskemaet, vil det være lærerne, der bliver vist i søjlerne. Du kan i en vilkårlig søjle fremkalde skemaet for en vilkårlig lærer, klasse eller lokale efter behov. Men lad os lige prøve at se på de overordnede funktioner først. Prøv at højreklikke med musen i et tilfældigt udvalgt skema. Derved fremkommer en pop-opmenu, hvor du skal vælge Opstilling, og i den nye menu, der kommer frem, vælger du Klasser. Nu bliver alle klasseskemaerne linet op i søjlerne i stedet for lærerne. Tilsvarende kan du gøre med lokalerne. Som du kan se af figuren, står der ud for menuen Klasser nævnt en genvejs-tas- Tabulex 143

144 version 16 tabulex tekombination, i dette tilfælde Ctrl+F6. Det betyder, at du i stedet for at højreklikke med musen og gå gennem menuvalgene direkte kan kalde funktionen ved at holde <Ctrl> nede på tastaturet og trykke på funktionstasten <F6>. Prøv for eksempel at holde <Ctrl> nedtrykket, og aktiver skiftesvis funktionstasterne <F5>, <F6> og <F7>. I skemaerne har <F5> altid noget med lærere at gøre, <F6> med klasser og <F7> med lokaler. Prøv også kombinationen <Skift> (det er den tast, du holder nede for at skrive et stort bogstav) samt de førnævnte funktionstaster. Derved fremkalder du lister over lærere, klasser og lokaler, i hvilke du kan udvælge eet eller flere skemaer, som du ønsker sat op på skærmen i een arbejdsgang. Rette i en binding I Tabulex kaldes undervisningslektioner for bindinger. Det beskriver, at der jo netop er tale om sammenbindinger af lærere, klasser, lokaler og fag. Det kommer der lidt mere om senere. Prøv igen at line klasserne op med <Ctrl>+<F6>. Klassen 9a har religion om onsdagen i 2. lektion med lærer CC. Vi ønsker nu at tildele lektionen til lærer LP i stedet. Det gøres (nemmest) på følgende måde: Klik med højre musetast på religionstimen. I menuen, der kommer frem, vælger du Ret. Så kommer et bindingsredigerings-vindue til syne. På redaktionsbordet ses til højre selve lektionen (altså læreren, klassen, lokalet, faget og en placeringsregel, der i dette tilfælde blot består af en streg; mere om placeringsregler andetsteds). 144 Tabulex

145 Til venstre vises fem folde-ud-lister, der ligeledes viser indholdet af lektionen. Åbn lærer-folde-ud-listen ved at trykke på den lille pil i højre side. Nogle lærere vises i listen med klar skrift, andre med grå skrift. De, der vises med gråt, er optaget på det tidspunkt, hvor religionstimen afholdes, medens de klare lærere er til rådighed. Nu udskifter vi lærer CC med lærer LP, simpelt hen ved at klikke på LP i listen. Bemærk, at LP nu også vises i bindingen på redaktionsbordet til højre. Tryk på [Afslut], og ændringen er gennemført! Du kan eventuelt tage et kig på LP s skema (tryk på <F5>) ændringen bliver registreret samtidigt på både lærer-, klasse- og lokaleskemaer. Forberedelse af skemalægning Nu vil vi prøve den automatiske skemalægning, og for at kunne se, hvordan programmet arbejder, vil vi først skabe nogle problemer, som det kan arbejde med. Det gøres ret nemt. Luk først oversigtsskemaet. Vælg menuen Værktøj og vælg Tøm skemaer, der billedlig talt piller brikkerne ud af skematavlen. Du vil blive spurgt, om kun ulåste bindinger skal fjernes, hvilket du skal svare [Ja] til. En låst binding er en binding, der er blevet forhåndsplaceret og limet fast i skemaet, så den ikke kan flyttes; f.x. konfirmationsforberedelsen i 8a torsdag morgen. Nu er skematavlen tom pånær konfirmationsforberedelsen. Tabulex arbejder lidt omvendt af, hvad man gør som manuel skemalægger. En manuel skemalægger vil normalt starte med en helt tom skematavle, og brik for brik arbejde sig igennem placeringen af alle lektionerne, muligvis med et par rokader undervejs. Tabulex 145

146 version 16 tabulex Tabulex arbejder imidlertid således, at den starter med at sætte alle brikkerne op i skematavlen, temmelig tilfældigt; en del brikker vil være forkert placerede med det resultat, at flere klasser skal være i samme lokale, at lærere skal undervise forskellige steder på een gang osv. Selve lægnings-rutinen i Tabulex går så ind og rydder op i placeringen, altså bytter rundt på skemabrikkerne, indtil der ikke er flere fejl tilbage. Inden man sætter selve skemalægningen i gang, skal man altså fylde brikkerne i skematavlen. Det gøres ved at trykke på knappen Fyld skemaer i knappanelet. Da der ikke foregår nogen egentlig skemalægning, tager det meget kort tid for programmet. Hvis du vil, kan du gå ind i fx oversigtsskemaerne så kan du se, hvordan brikkerne er sat op. Der, hvor der er en rød ramme, er der en fejl i skemaet du kan få fejlen tilkendegivet, fx ved blot at pege på de indrammede felter med musen. Skemalægning Nu vil vi starte selve skemalægningen. I knappanelet i hovedvinduet trykker du på Automatisk skemalægning. Så åbner vinduet til det allerhelligste i Tabulex, nemlig lægningskontrolvinduet, hvorfra du styrer hele skemalægningen. Vinduet består til venstre af fire grupperinger af fejl for hhv. klasser, fag og regler, lærere og lokaler. For nogle af fejltyperne, eksempelvis mellemtimer eller mødetid, er meningen åbenlys. Andre er måske på nuværende tidspunkt lidt mere kryptiske, men dem kommer du til at læse mere om senere. 146 Tabulex

147 På figuren er vist en af fejl-barrerne. Det er den barre, der optæller mellemtimer for lærerne (der er også en for eleverne). I øjeblikket er der på figuren 17 mellemtimer. Helt til venstre på barren er der et skrivefelt, hvor man i specielle tilfælde kan angive, hvor mange fejl man vil acceptere af den pågældende type (normalt 0). Dette skrivefelt bruges kun i forbindelse med prioriteten hold (vi skynder os at bemærke, at prioriteten hold intet har med holddannelser for elever eller lærere at gøre, men kommer af at holde ). Dernæst er der en skydeknap, som man med musen kan skyde frem og tilbage mellem i alt fire positioner: hold, hård, blød og ingen. De fire positioner fortæller maskinen, hvor meget eller hvor lidt man vægter den pågældende fejltype. Groft kan siges, at jo mere til højre, desto mindre vægt. Til højre for skydeknappen vises med grafik antallet af fejl i skemaerne, og helt til højre vises med tal det præcise antal fejl, samt selvfølgelig fejltypen. Der findes forskellige strategier for, hvorledes skydebarrerne skal indstilles. Disse er omtalt i andre kapitler. På nuværende tidspunkt skal vi blot vide, at når summen af alle de fejl, der er prioriteret med hård, er nul, betragter programmet skemaet som færdigt. Hård er den næst-venstreste indstilling på skyde-barren. I dette simple tilfælde skal du indstille alle skydebarrerne på prioriteten hård. Tabulex 147

148 version 16 tabulex Tip: hvis du holder <Skift> nede på tastaturet samtidigt med, at du flytter en skydebarre, vil alle de andre skydebarrer i samme kategori (eksempelvis lærere) indstille sig på samme måde. Prøv det! Øverst til højre er der en rubrik med lægningsstatus. I den finder du en runde-tæller, som tæller, hvor mange tusinde skemaforslag programmet har bearbejdet, og som hele tiden vil tælle under selve den automatiske skemalægning. Derudover er der en Svede-procent, der siger noget om, hvor dybt programmet tænker over skemaet i øjeblikket. Den tæller også op under den automatiske lægning. Svedeprocenten er en god indikator for, hvor let eller hvor svær skemalægningen er, og for, hvor meget man kan forvente sig af den igangværende lægning. Du kan også læse om svedeprocenten senere; kort fortalt kan man sige, at jo højere svedeprocent, desto mere optimalt er skemaet. Når svedeprocenten kommer op på 100, tænker programmet så dybt, som det kan. Du kan roligt lade programmet arbejde videre, indtil du mister tålmodigheden med lægningen. Men hvis der ved en svedeprocent på 100 stadig er mange fejl tilbage, og programmet i lange perioder ikke finder nogen forbedringer, er der noget fundamentalt galt (en logisk brist) med fagfordelingen eller med de krav, man har stillet til skemaet. 148 Tabulex

149 Under LÆGNINGSSTATUS er der en rubrik med lægningstotaler, som summerer, hvor mange fejl af de forskellig prioriteter, der i øjeblikket befinder sig i skemaet. Da vi har indstillet alle prioriteter til hård, er der kun angivet fejl ud for denne prioritet. Under selve lægningsprocessen vil summen af fejl blive opdateret hele tiden. Nu er systemet klar til den første skemalægning. Når du også er det, trykker du på [Start] og vælg [Start ny lægning] i det vindue, der kommer frem. Så starter selve skemalægningen. Læg mærke til, hvordan fejlene flyttes fra en konto til en anden; eksempelvis bliver lærermellemtimer ofte til lærer-overbelægning i stedet eller omvendt. Tabulex skubber så at sige rundt med problemerne under skemalægningen, medens den arbejder sig hen imod en optimal placering af bindingerne (skemabrikkerne). Når der ikke er flere hårde fejl tilbage (alle de røde bjælker er væk) stopper programmet. Så kan du lukke lægningsvinduet og gå tilbage til eksempelvis oversigtsskemaer. Det ny skema, som lige er blevet lagt, indeholder præcis de samme forudsætninger og de samme lektioner, som det skema, vi startede med; men det er meget usandsynligt, at de to skemaforslag ligner hinanden. Prøv f.eks. at kontrollere religionstimen i 9a eller klassens tid i 7a. Denne særegenhed ved Tabulex arbejdsmetode kan udnyttes med serielægningen, som findes i Pro-versionen af Tabulex. Serielægningen genererer fem vidt forskellige løsningsforslag til skemaet, hvor eksempelvis ressourceudnyttelsen og pædagogikken kan variere, og hvor man så kan vælge det kompromis, der passer bedst til den aktuelle skema-situation. Serie- Tabulex 149

150 version 16 tabulex lægningen kan du læse mere om andetsteds i nærværende manual. Ressourcer og forudsætninger Afslut det vindue, du eventuelt måtte have åbent i programmet. Dernæst trykker du på ressourcer-knappen i knappanelet. Ressourcer er de grundenheder, der skal til, for at der kan opstå en undervisningssituation: lærere, klasser, lokaler, fag og (eventuelle) placeringsregler. Disse fem ressourcer er repræsenteret ved hvert sit faneblad ( kartotekskort ) i det netop åbnede vindue. Da vinduet automatisk viser lærerne, begynder vi også dér! Til venstre i vinduet vises en liste over alle de lærere, der er indberettet. Prøv at klikke på lærer AS. Hende vil vi gerne ændre lidt ved. Til højre ses nu lærer AS s navn, Anne Sørensen. Under navnefeltet er der et kommentarfelt. Det bruges udelukkende af skemalæggeren selv som påmindelse om forskellige ting typisk som opsamling for små, gule sedler og afrevne papirhjørner med ønsker fra kollegerne. Det står en frit for at benytte kommentarfeltet, ligesom også navnefeltet og kontrollektionstallet er frivillige parametre. 150 Tabulex

151 Hvad der givetvis springer i øjnene på en skemalægger, nu hvor vi er ved mellemtimerne, er: parametrene for AS er indstillet, så det er tilladt programmet at lave op til 3 mellemtimer om ugen for hende. Det vil vi ikke tolerere; sæt den straks ned på nul. Enkelte lærere må faktisk gerne få mellemtimer eksempelvis en viceinspektør eller en inspektør, der deltager aktivt som underviser. Læg mærke til, at så snart vi begynder at pille ved indstillingerne, træder [Gem]- knappen og [Fortryd]-knappen øverst i vinduet tydeligt frem; så før du kan gå videre til andre lærere (eller i det hele taget andre ressourcer) er du tvunget til at kvittere, enten ved at gemme ændringerne eller ved at fortryde dem. Det er programmets måde at sikre brugeren mod indberetnings-uheld. Lærerens kontrollektionstal, der angiver, hvor mange undervisningslektioner læreren i alt skal afholde i skemaet, er i øjeblikket ikke aktivt. Prøv at skrue kontrollektionstallet op til 6, som er det antal lektion, som AS faktisk skal undervise. Funktionen af kontrollektionstallet gennemgås senere i denne øvelse. Tabulex 151

152 version 16 tabulex Under feltet med lærerens initialer kan du angive eventuelle blokeringer og attraktorer. Du kan se, at fredagen er markeret med to røde indkørsel forbudt -skilte i lektion 1 og lektion 2. Det er fordi vi forlanger, at AS friholdes for undervisning dér. Vi ønsker også at friholde AS for undervisning i de to første lektioner om mandagen. Gør følgende: klik med musen på den grå knap med det røde indkørsel forbudt -skilt lige over skemaet. Dernæst klikker du først i første lektion om mandagen (i det hvide felt), efterfølgende i anden lektion om mandagen. Du vil for hvert klik se et rødt indkørsel-forbudt-skilt komme til syne i det pågældende felt. Klik nu på [Gem] for at kvittere for ændringerne for AS. Aktivér klasse-fanebladet, og vælg 10a s indberetning. Stil kontrollektionstallet for denne klasse på 34. Det samme gøres for 10b (husk at trykke [Gem], ellers kan du ikke skifte fra den ene klasse til den anden). Klasseindberetningen er meget ens med indberetningen for lærerne. Den sidste ressource, vi vil besøge i denne omgang, er fagene. Klik på fanebladet med Fag. Tryk på [Tilføj] i knappanelet. I feltet Initialer angiver du EV. Det vil vi bruge 152 Tabulex

153 som betegnelse for erhvervsvejledning. Tryk på [Gem], og afslut så ressourceindberetningsvinduet. Logikrapport For lige at demonstrere, hvordan kontrollektionstallet kommer til udtryk, vil vi nu bede systemet om en logikrapport. Logikrapporten fortæller om åbenlyse fejl i indberetningen. Eksempelvis hvis vi har indberettet 44 lektioner i musiklokalet, men kun går i skole maximalt 8 lektioner om dagen i fem dage. Så vil logikrapporten fortælle, at der er indberettet for mange lektioner i musiklokalet. Logikrapporten holder øje med ganske mange fejltyper, og i runde tal vil 95% af alle de indberetninger, som er fysisk umulige at gennemføre i skemaet, afsløres af logikrapporten. Den holder også øje med, om kontrollektionstallet er overholdt. Hvis en lærer eksempelvis skal undervise 16 lektioner (jævnfør kontrol-lektionstallet), men kun har fået tildelt 15, vil logikrapporten melde fejl. Tryk på logikrapport-knappen for at aktivere logikrapporten. I rapporten vil det fremgå, at vi mangler at indberette en lektion til klasserne 10a og 10b samt til lærer AS. Det vil vi råde bod på straks. Luk logikrapport-vinduet igen. Bindinger Nu vil vi oprette noget undervisning - altså i Tabulex jargon bindinger. Man kan have forskellige grader af bindinger: primære, som er en sammenbinding af een lærer, een klasse o.s.v., og sekundære, som er en sammensætning af flere primære bindinger. Tabulex 153

154 version 16 tabulex Et typisk eksempel på en sekundær binding vil være parallellagt idræt i 6a og 6b, hvor to lærere, to klasser og normalt to lokaler er involveret på een gang. Åbn bindingsvinduet ved at trykke på den tilsvarende ikon i knappanelet. I bindingsvinduet vil du til venstre se fem vandrette lister med hhv. lærerne, klasserne, fagene, lokalerne og reglerne. Lærer AS skal have erhvervsvejledning (EV) med hhv. 10a og 10b. Det gøres kort sagt ved at oprette en primær binding med AS med EV i hhv. 10a og 10b i lokale L6 (det er 10a s stamlokale), og med placeringsreglen SL, som er en forkortelse af Sidste Lektion, og som angiver, at erhvervsvejledning altså skal lægges som den sidste lektion på dagen. Gør følgende: I lærerlisten klikker du med musen på lærer AS hun bliver derved markeret, normalt ved at feltet farves blåt (det kan variere alt efter systemindstillingerne i Windows) I klasselisten klikker du tilsvarende på klassen 10a I faglisten klikkes på EV Lokalet vælges som L6 Reglen indstilles på SL På denne måde har du angivet, hvilke ingredienser, du ønsker i din binding. Det næste trin er at bestemme, om du ønsker en enkeltlektion, en dobbeltlektion, en triplelektion osv. I dette tilfælde ønsker vi blot en enkeltlektion, hvorfor du med musen klikker på knappen nederst i vinduet ved siden af regellisten. Hvis du havde trykket på 2-tallet i stedet, havde du fået 154 Tabulex

155 en dobbeltlektion, 3-tallet havde givet en triple-lektion osv. Hvis man altså ønsker 3 enkeltlektioner, skal man trykke 3 gange på 1-tallet! Nu skifter du klasselisten over til 10b i stedet for 10a, men lader de øvrige lister blive stående. Tryk på 1-tallet igen, så får AS også en erhvervsvejledningslektion i 10b. Hov? AS manglede jo kun een lektion ifølge logikrapporten? Og på nuværende tidspunkt undrer det dig måske også, at lokalet L6, som jo er 10a s stamlokale, også benyttes til 10b? Forklaringen er ligetil: vi er ikke færdige med bindingen endnu. I øjeblikket har vi indberettet 2 uafhængige lektioner i erhvervsvejledning. Men i virkeligheden ønsker AS at undervise begge klasser samtidigt; hvilket altså forklarer lokalevalget, og hvilket i praksis vil skære een skemalektion væk for AS. Men hvordan fortæller vi programmet, at disse to lektioner skal følges ad? Det er faktisk ret simpelt: i bindingslisten (det er den lodrette liste i midten af vinduet), finder du bindingen med 10a s erhvervsvejledning. Det kan godt være, at du bliver nødt til at bladre lidt op og ned i listen, for at finde frem til lektionen. Nu klikker du med venstre musetast på bindingen og holder musetasten nedtrykket, medens du fører musemarkøren over til højre til det øverste felt (markeret med et 1-tal, men du skal slippe musen i det store felt til venstre for 1-tallet) på redaktionsbordet, og slipper musetasten igen. På denne måde har du flyttet erhvervsvejledningslektionen med 10a over på redaktionsbordet, hvor den skulle være synlig nu. Tabulex 155

156 version 16 tabulex Men vi er ikke færdige: gentag operationen, denne gang blot med 10b s erhvervsvejledning, som også lægges over i det øverste felt oven i 10a s erhvervsvejledning. Til slut klikker du med højre musetast på feltet og vælger Dan binding i den fremkommende pop-op-menu eller klikker på tasten 'Dan binding' under redaktionsbordet. De to lektioner er nu parallellagt. Ved selve sammenlægningen har det egentlig ingen betydning, om vi lægger begge bindinger i rude 1 eller en af de andre ruder på redaktionsbordet; det afgørende er, at begge bindinger lægges i samme rude ved sammenbindingen. Ligeledes har valget af rude intet at gøre med den faktiske placering i skemaerne senere; det er altså ikke sådan, at hvis man har benyttet rude 1, så placeres bindingen i første lektion i skemaet. Placeringen styres helt og holdent af de regler, der indgår i bindingen (i dette eksempel SL), samt de øvrige forhold, der gør sig gældende i skemaet; hvis AS skal på kursus om tirsdagen, må bindingen selvfølgelig ikke placeres dér! Luk nu bindingsindberetningen, fyld skemaet (som vi har gjort tidligere) og åbn selve lægningsvinduet. Start lægningen, ved at trykke på start og dernæst på 'Start ny lægning'. Når lægningen er færdig, kan du prøve at kigge på skemaerne. Hvor ligger erhvervsvejledningen? 156 Tabulex

157 Udskrift NB! Denne øvelse kræver, at der er installeret en printer på din pc, da udskriftsvisning mv. skal kende fx papirformat for at kunne generere udskrifter og for at kunne vise dem. Vi vil som sidste punkt i denne øvelse kigge på udskrifter. Luk eventuelle vinduer og tryk på udskrifter-ikonet. Det er ikonen længst til højre med printeren. Til venstre i vinduet er der tre lister, hvori du ved at klikke med musen eller benytte mellemrumstangenten kan vælge de skemaer (altså de lærere, de klasser og de lokaler), du ønsker udskrevet. Prøv i klasselisten at markere alle klasserne, undtagen den allersidste ( Fiktiv 8a, som er oprettet af skemalæggeren for at opnå en helt speciel styring af placeringen af nogle deletimer i 8. klasse Tabulex 157