tabulex 2014 SKEMALÆGNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tabulex 2014 SKEMALÆGNING"

Transkript

1 tabulex 2014 SKEMALÆGNING Version 18 Copyright Tabulex Brugervejledning tabulex 1

2 NYHEDER I VERSION 18 1) Vi er vendt tilbage til den blå baggrundsfarve og har fået nyt ikon 2) Man kan nu se alt, hvad der er indeholdt i en sekundær binding, såvel i normalskema som i oversigtsskema, via en mouse over funktion. Det er også blevet muligt via mouse over funktion at se, hvad der gemmer sig bag en evt. overbelægning ved at holde musen hen over den røde trekant. 2 tabulex

3 3) Ved udskrift af normalskemaer kan klassens læreres navne stå under skemaerne. Denne funktion aktiveres som vist på nedenstående billede: tabulex 3

4 4) Man kan udskrive deaktiverede bindinger fra en liste i Søg og erstat. Marker i feltet; Søg kun blandt deaktiverede bindinger og højreklik i bindingslisten. 5) Gå direkte fra Logikrapporten til en bestemt brik, som har udløst en Advarsel. De steder, hvor dette er muligt, er markeret med dette symbol:. Dobbeltklik på linjen, og du kommer direkte til den muligvis forkert indberettede binding. 4 tabulex

5 6) Der kan som noget nyt gemmes og hentes ringetider fra år til år, eller fra én skemafil til en anden. Et højreklik i nedenstående boks aktiverer denne funktion. 7) Det er nu også muligt at fremkalde Fejlrapporten med F4 fra Bindinger og Ressourcer. tabulex 5

6 NYHEDER I VERSION 17 1) På udskrifter kan alle lærere i en sekundær binding nu ses på udskriften. Dette gælder uanset, om de har den pågældende klasse i den primære binding eller ej. Sæt flueben i Team-markering under udskrifter, hvis du ønsker alle med. 6 tabulex

7 2) Der kan nu søges på stjernemarkerede brikker i Søg og erstat 3) Skemaerne kan nu eksporteres til Outlook Kalender og Google kalender. Se vejledning på supportsiden. 4) Ny standardregel FD er indført. Reglen bruges når man har brikker, der ønskes placeret på 2 på hinanden følgende dage. Brikkerne skal være identiske mht. lærer, klasse og fag. tabulex 7

8 5) Lægningsvinduet har fået nyt udseende De forskellige stop på Hold Hård Blød Ingen er nu markeret med pile, som gør det lettere at se, hvilken indstilling der er valgt. I vinduet vises kun de kategorier, der er i brug. Alle kategorier kan ses ved markering i Vis alle tællere. 6) Flere informationer i Normalskema Det er nu også muligt at se antallet af mellemtimer samt kontrollektionstallet for klasser og lærere i Normalskema 8 tabulex

9 7) Bindingsvinduet har fået tilføjet to nye funktionaliteter Når en brik markeres i Bindinger ses brikkens ressourcer med blåt til venstre En ny Mouse-over funktion viser en klasses skemalektioner. I dette tilfælde har klassen 33 skemalektioner, hvoraf 2 er deaktiverede. tabulex 9

10 8) Farver og brugerregler som er indberettet under ressourcer kan nu eksporteres fra år til år 9) Det er i Pro versionen af Skemalægning muligt at markere, om man har en skole med undervisning på flere Matrikler. Med denne markering åbner programmet for, at man kan fortælle, hvornår der må skiftes mellem matriklerne, og hvor mange skift den enkelte lærer eller klasse må have. Se vejledning. 10 tabulex

11 Nyheder i version Nyheder i version Tabulex Skemalægning Systemkrav Terminalserver (WTS) og Citrix Installation Start af systemet Grundlæggende betjening Arbejdsgang med Tabulex Skemahåndteringsfunktioner Nyt skema Åbn skema Gem skema Ressourcer Lærere Klasser Hold Fag Lokaler Placeringsregler Slet en ressource Sæt ressourceparameter som standard Kopiering af blokeringer mv Bindinger Røde bindinger Slet en primær binding Styring af bindingslisten Statusoptælling Sekundære bindinger Opløs binding Aktiver eller deaktiver en binding Slet en sekundær binding Slet alle bindinger Ret en enkelt binding Masseretning af bindinger Redigerbare skemaer Rediger lærer-, klasse-, lokale- og fagskemaer Oversigtsskema Bindingsredigering direkte i skema Sammenbinde/Opdele bindinger i normalskema Sammenbinde/Opdele i oversigtsskema Dan sekundær binding direkte i oversigtsskema eller normal-skema Værktøj Logikrapport Tøm skemaer Lås skemaer Frys aktuelle møde- og gå-tider Indstillinger tabulex 11

12 Fortryd Søg og erstat Automatisk skemalægning Lægningsprioritet For hver fejltype i vinduet er en skydebarre, der kan stå i fire positioner svarende til de fire prioriteter Hold, Hård, Prøvelægning Autopilot Start skemalægning Serielægning (Kun TabulexPro) CPU, multiprocessor-maskiner Skemaudskrift Valg af ressourcer til udskrift Udskriftstype Fælles indstillingsmuligheder Normalskemaer Oversigtsskemaer Dagsbaseret Skemabog (Kun TabulexPro) Gem som HTML Valg af printer/antal kopier Valg af sider til udskrift Tastaturbrug/genvejstaster Bindinger Normalskema Oversigtsskema Logikrapport Sådan virker Tabulex Tabulex' arbejdsmåde Eksempler Eksempel med primære bindinger Eksempel med deletime Eksempel med støttelærer Eksempel med undervisningslektion med flere lokaler til-knyttet Eksempel med lokalegruppe Eksempel med vikarlektioner og fiktive lokaler/lokalegruppe Eksempel med svømning og idræt på forskellige dage Procedure til Typiske problemer Konfirmationsforberedelse Logiske fejl i låste bindinger Fagrepetition Valgfag med placeringsregel Modulordningsproblemer Fagfordelingsfælder Staldtips Læs afsnittet Sådan virker Tabulex Opløs blokke i små klasser tabulex

13 Fastlås komplicerede bindinger Generel brug af regler Modulordning/modulregel Hårdt bookede lokaler Mellemtimer & mødeplans-opgaver "Smarte funktioner" Kørselstid Kør flere lægninger med samme udgangspunkt Lav rod i lægningen Brug Tabulex i fagfordelingsfasen Prøvelæg for enkelte klasser Lægningsstrategi - Prioritetsstyring Hjælp! Øvelse Tabulex på en time Skema indlæsning og redigering Normalskema Oversigtsskema Rette i en binding Forberedelse af skemalægning Skemalægning Ressourcer og forudsætninger Logikrapport Bindinger Udskrift tabulex 13

14 TABULEX SKEMALÆGNING Kære bruger! Først: tillykke med valget af Tabulex Skemalægning, som vi er sikre på, at du vil finde både spændende og sjovt at arbejde med. Det er lige før, man kan blive afhængig! Tabulex anvendes i dag af en vifte af skoler; af naturlige årsager er folkeskoler og privatskoler den største repræsentant. Men også på gymnasier, efterskoler, seminarier, maskinmesterskoler, VUC er, sygeplejeskoler m.fl. har systemet fundet sin faste anvendelse. Selvom Tabulex er yderst enkelt at betjene og er tilrettelagt med henblik på at kunne anvendes uden forudgående kurser mm, er der visse grundbegreber samt et par gode tips, som kan være hensigtsmæssige at vide, før man sætter sig til skærmen - derfor er det anbefalelsesværdigt, især for førstegangsbrugeren, at skimme denne håndbog igennem. Tiden, der bruges til dette, kommer let igen i form af sparede dybsindige overvejelser senere. Blandt de mange faciliteter, som Tabulex kan tilbyde, kan blandt andre nævnes: -Deletimer -Fastlåste lektioner -Minimering af mellemtimer -Yderlektioner -Valgfagsblokke -Avancerede og brugbare udskrifter samt en masse andre faciliteter, der vil blive gennemgået i denne manual. tabulex 14

15 tabulex version 16 Hvis du vil hurtigt i gang, så udfør øvelsen allerbagest i manualen. Der kommer du igennem en komplet miniskemalægning det tager cirka 1 time, hvis du er vant til at arbejde med pc. Den unikke, automatiske lægningsfunktion i Tabulex er konstrueret således, at såfremt der eksisterer en skemaplan, hvor alle restriktioner er opfyldte, så vil Tabulex kunne finde denne løsning. Hvis ingen løsning eksisterer, vil Tabulex kunne finde frem til det bedste kompromis mellem de stillede krav og ønsker til skemaet. Lægningsfunktionen bygger i øvrigt på en statistisk algoritme, og er på verdensplan helt i frontlinien inden for den disciplin, der kaldes diskret optimering. Ordet diskret hentyder ikke til i stilhed, men beskriver problemtyper, som kun har hele tal som løsninger. Fx består en undervisningslektion af en, to eller måske tre lærere, tilsvarende antal klasser osv. Aldrig af 0,97 lærere og 1,53 lokaler. P.S. Vidste du forresten, at hvis et skema med 20 klasser tager ca. ½ time at beregne så tager en 3-måneders skifteholdsplan i industrien med 600 medarbejdere, hvor der tages hensyn til individuelle mødetidsønsker, overenskomstregler, overarbejde og ferie ca. 3-5 minutter? Tabulex 15

16 SYSTEMKRAV Tabulex er rent teknisk meget nøjsomt mht. hardware, men for at kunne afvikle programmet anbefales 1. Windows 2000 eller nyere Windows styresystem 2. Pc med Pentium 120 MHz processor eller bedre 3. Farveskærm med XGA, 1024 x 768, eller bedre 4. 16MB RAM MB fri harddisk plads (Note: De absolutte tekniske minimumskrav til computeren er følgende: 386-baseret computer med 4 MB ram, 4 MB ledig harddiskplads, XGA og Windows2000 installeret. Men beregningstiderne og betjeningshastigheden vil ikke være optimale) Hvis du har en maskine med flere CPU'er, kan TabulexPro udnytte disse under lægningen til at øge såvel lægningshastigheden og -kvaliteten. Bemærk, at visse pc'er proklamerer at have to CPU'er, selvom de i virkeligheden kun har en enkelt (Intel's hyper threading ). Programmet kan stadig gøre brug af disse virtuelle processorer og forøge hastigheden, men hvor 2 ægte CPU'er vil øge hastigheden til cirka det dobbelte, vil hyper threading CPU'er kun kunne øge hastigheden med op til cirka 20-30%. Terminalserver (WTS) og Citrix Hvis du ikke kender ovenstående begreber, er du næppe omfattet af følgende råd. Men ellers: hvis du er koblet på WTS eller Citrix, er det ikke en ubetinget fordel at lægge skema på disse. Teknisk set er der ingen problemer, men i praksis er sel- tabulex 16

17 Tabulex Version 15 ve skemaberegningen en ren processorkraft-opgave, og på ovennævnte systemer deles processorkraften mellem samtlige brugere. Det betyder, at du enten får en utilfredsstillende ydelse (fordi du ikke har din egen CPU), eller at du lægger systemet ned for de andre brugere, som så ikke får processorkraft nok. Bruger du alligevel WTS/Citrix, bør du af hensyn til dig selv og andre køre selve lægningsrutinen uden for almindelig forretningstid, hvor serverbelastningen normalt er lav. Tabulex 17

18 INSTALLATION Følg nedenstående punkter for at installere Tabulex på harddisken: 1. Tænd for både pc'en og skærmen. 2. Kontroller, at pc'en kører med Windows98/NT4 eller nyere Windows styresystem. 3. Åbn din internet browser 4. Skriv adressen menuen download og dernæst Skema. Her vælger du igen download Tabulex 2013 ude i venstre side. 5. Indtast nu dit licensnr og en adresse. Følg dernæst anvisningerne på skærmen. 6. Efter standardinstallation af Tabulex startes programmet ved at aktivere ikonet PROGRAMMER TABULEX. eller under menuen START 7. Hvis du har fået tildelt brugernavn og licensnummer, er det nemmest at registrere systemet ved første opstart; du bliver automatisk bedt om registreringsdata ved opstarten af systemet, eller du kan gå ind under menupunktet HJÆLP REGISTRER TABULEX. 8. Du er nu klar til at arbejde med systemet. tabulex 18

19 START AF SYSTEMET Efter standardinstallation af Tabulex kan programmet startes enten med skrivebordsikonet eller ved at pege og klikke med venstre musetast på START-knappen nederst i venstre hjørne på Windows-skrivebordet. Vælg menuen PROGRAMMER TABULEX, og klik på det lille symbol for Tabulex, som starter programmet. Under opstart vises et informationsvindue, som fortæller om copyright, licensrettigheder, versionstype m.v. Husk at registrere Tabulex, hvis det ikke allerede er gjort; ellers virker flere funktioner ikke. Informationsvinduet kan i øvrigt fremkaldes under menuen HJÆLP OM, hvor programmet også kan registreres, hvis det ikke er blevet gjort under selve opstarten! Skærmbilledet, som Tabulex efter en kort opstart viser, kaldes hovedvinduet og indeholder øverst en menulinie, lige derunder et knappanel og nederst en statusbarre. Versionsnummer Menu-linje Knap-panel Status-barre tabulex 19

20 Menulinien indeholder menupunkterne FILER, INDBERETNING, SKEMA, VÆRKTØJ og HJÆLP. Under hvert menupunkt gemmer sig en række undermenuer med diverse, relaterede funktioner. Knappanelet lige under menulinien indeholder en slags genvejsknapper, der kan aktiveres med musen, og som erstatter de mest anvendte menupunkter. Bemærk, at farveløse knapper er inaktive - eksempelvis kan man ikke aktivere udskriftsfunktionen, før man har skemaer at skrive ud o.s.v. Hvis man med musen peger på en af knapperne, vil et lille tekstvindue komme frem på skærmen med oplysninger om den pågældende knaps funktion. I det følgende vil der primært blive refereret til genvejsknapperne, såfremt de stiller den relevante funktion til rådighed, og ikke til menupunkterne. Statusbarren er den nederste i vinduet. I midten af statusbarren står filplacering samt navn på det aktuelle skema, der arbejdes med. På den viste figur er der tale om skemaet MIT NY SKEMA.SKM. Til venstre står ofte en bemærkning til det, der peges på med musen i de vinduer, som man åbner på skærmen. Til højre står status for den automatiske backupfunktion: Aktiv/Inaktiv. Når man udfører en operation, der tager længere tid såsom generering af statusoptælling, logikrapport m.v., skifter statusbarren til en indikator, der viser, hvor langt programmet er i den pågældende funktion. Når hele barren er udfyldt, er funktionen klar. 20 Tabulex

21 GRUNDLÆGGENDE BETJENING Med musen kan man aktivere de forskellige objekter i form af menuer, lister, knapper m.v. ved at pege på det ønskede objekt og klikke på en af musetasterne. Oftest klikkes med venstre musetast på objektet for at starte den underliggende funktion, som objektet repræsenterer, mens højre musetast benyttes for at aktivere pop-op-menuer, som viser, hvilke valgmuligheder, der er til rådighed. Prøv at højreklikke forskellige steder i programmet! Tabulex betjenes med mus eller tastatur. Systemet er et Windows program og benytter gængse editeringsfaciliteter såsom drag-and-drop, pop-op-menuer m.v. Ønskes en lektion (i Tabulex kaldet en binding) flyttet fra eet sted til et andet (eksempelvis fra en liste til et skema), kan man gøre følgende: Peg med musemarkøren på objektet (her bindingen), der skal flyttes. Klik med venstre museknap og hold knappen nede. Bevæg musemarkøren hen på positionen, hvortil bindingen skal flyttes. Slip venstre museknap, hvorved bindingen placeres på slutpositionen. Ved brug af tastaturet anvendes pilene og tabulatortasten helt til venstre på tastaturet til at udvælge ønskede objekter i form af menuer, lister, knapper mv. Tabulex 21

22 Knapper aktiveres efter udvælgelse ved tryk på <Enter> eller <Mellemrum>. Hvis der på en knap er et understreget bogstav, aktiveres knappen ved at holde <Alt> nede på tastaturet og trykke på det pågældende bogstav. Knappen [Afslut] aktiveres således med <Alt>+<A>. Markeringer foretages med <Mellemrum>. Arbejdsgang med Tabulex Følgende beskrivelse dækker den principielle arbejdsgang med Tabulex. De enkelte trin bliver nærmere beskrevet senere. 1. Opret en ny skemafil. 2. Indtast skolens lærere, klasser, hold, fag og lokaler. Angiv eventuelle blokeringer, d.v.s. de perioder, hvor en lærer ikke må eller omvendt skal give undervisning, et lokale ikke må benyttes, fag som ikke må placeres lige efter hinanden i skemaet etc. Bemærk at der er to typer blokeringer og attraktorer: røde og blå. Benyt rød for absolutte krav og blå for ønsker. Hvis man angiver et kontrollektionstal for en lærer, klasse eller et lokale, vil programmet med logikrapporten selv holde øje med, hvorvidt man til sin tid har indberettet det korrekte antal lektioner. 3. Opret placeringsregler. Foruden de indbyggede regler såsom yderlektion, sidste-lektion mv., er det muligt at lave sine egne - typisk modulregel, formiddagsregel m.v. 4. Opret primære bindinger. En primær binding er en binding imellem een lærer, een klasse, eet fag, eet lokale og een placeringsregel. Herunder skal der tages stilling til, om der ønskes enkeltlektioner, dobbeltlektioner, triplelektioner etc. Under indtastningen er det muligt at lave diverse kontroloptællinger (højreklik i 22 Tabulex

23 ressourcelisterne), som også kan udskrives. Kontrollér, at det korrekte antal lektioner er oprettet. 5. Opret sekundære bindinger, der sammenknytter flere primære bindinger. Med sekundære bindinger oprettes blokke, der kan indeholde flere lærere, klasser, fag og lokaler. På denne måde kan deletimer og bindinger på tværs af klasserne konstrueres. HUSK! Som start oprettes kun de strengt nødvendige sekundære bindinger - forsøg eksempelvis ikke fra starten at parallellægge flere klasseårgange. N.B.: punkt 4 og 5 kan udføres i flæng. 6. Placer og fastlås indiskutable ting på forudbestemte tidspunkter. Typisk konfirmationsforberedelse og indskolingsordning og ofte også valgfagsblokke. 7. Hvis en lektion har meget få placeringsmuligheder (fx en svømmelektion, der skal lægges torsdag i 3. eller 4. lektion), kan det være en fordel at fastlægge den på forhånd; hvis placeringen viser sig at være uhensigtsmæssig, kan den blot ændres senere i forløbet! 8. Deaktiver evt. brikker, der ikke ønskes medtaget i den første lægning. Sådanne brikker kunne være rådighedstimer, støttetimer, bibliotekstimer mv. 9. Generér en logikrapport. Logikrapporten fortæller, om der er åbenlyse logiske fejl i de indberettede data. Er dette tilfældet, skal fejlene rettes, inden Tabulex sættes til at lægge skemaet. Det er muligt at starte den automatiske skemalægning, selvom der er logiske fejl i dataene; men skemaet vil af åbenlyse grunde ikke kunne lægges fejlfrit. Tabulex 23

24 10. Fyld skemaerne. At fylde skemaerne bevirker, at programmet så at sige sætter alle brikkerne op (ret tilfældigt) på skematavlen; kun brikker, der befinder sig på skematavlen, vil blive behandlet under selve skemalægningen! 11. Angiv lægningsprioritet for de forskellige fejltyper eller benyt Tabulex' autopilot. Det er lægningsprioriteterne, der styrer selve lægningen. Første gang systemet skal lægge skema med nye bindinger, anbefales det kun at sætte lægningsprioriteten på Hård for en delmængde af fejltyperne. Se også lægningsstrategi andetsteds i manualen. 12. Start den automatiske skemalægning. Serielægningen (kun PRO-Version) kan med fordel anvendes, når indberetningerne er blevet afluset for de værste fejl. 13. Vurdér skemaet og rediger, hvis det er nødvendigt. Punkterne 5-12 vil normalt foregå i en iterativ proces, idet man løbende justerer betingelserne for skemaet, indsætter ekstra krav, fjerner unødvendige ønsker o.s.v. under lægningsprocessen. Første gang, den automatiske lægning benyttes, vil resultatet sandsynligvis afsløre en række indlysende fejl, såsom en klasselærer, der skal undervise hver dag og samtidigt er blevet tildelt en skemafri dag, lærere, der skal have 21 lektioner i 1a og 1b, som kun går i skole 4 lektioner om dagen (og dermed kun giver mulighed for 20 positioner om ugen) m.m. Når disse ting er bragt i orden, kan den automatiske skemalægning blot gentages. Den automatiske lægning bygger på en adaptiv (selvlærende) statistik, og man vil med fordel kunne starte en ny lægning, hvis man har ændret afgørende på forudsætningerne eller blot ønsker en afgørende anderledes lægning. Ordet afgørende i foranstående er umuligt at konkretisere 24 Tabulex

25 nærmere. Lader man derimod programmet fortsætte på en igangværende lægning, vil systemet være utilbøjeligt til at ændre afgørende på skemaet, og større sammenbindinger i skemaet (fx valgblokke) vil formodentlig ikke ændre placering under den fortsatte lægning. 14. Udskriv skemaer til printer og/eller gem som HTML-dokument, så skemaerne kan bruges direkte på Internet. Tabulex 25

26 SKEMAHÅNDTERINGSFUNKTIONER I det efterfølgende beskrives de grundlæggende skemahåndteringsfunktioner. Nyt skema Gå ind under menuen FILER NYT SKEMA. I feltet SKEMANAVN angives det ønskede filnavn. LEKTIONER indstilles til det ønskede antal lektioner (læs: skemapositioner) om dagen, og DAGE indstilles til det ønskede antal dage, som skemaet skal gælde for. Normalt vælges 5. Til sidst trykkes [Ok], hvorved skemaet oprettes. Det er selvfølgelig tomt, eftersom der hverken er oprettet lærere, klasser eller andet, så ikke alle funktioner i programmet er til rådighed; det er blandt andet ikke muligt at udskrive skemaer, når der ikke eksisterer nogen! Åbn skema Hvis der allerede eksisterer et skema, kan du åbne det ved tryk på åbn-ikonet. Vinduet, der kommer frem, er en standard Windows fildialog, og ved at højreklikke i den får du alle kendte funktioner til rådighed. Dobbeltklik på det skema, du ønsker læst ind. Tabulex 26

27 Gem skema Der findes to forskellige måder at gemme på. Ved hurtiggemning gemmes det aktuelle skema under samme filnavn og filplacering - klik F2 Såfremt skemaet ønskes gemt under et andet navn eller med anden filplacering, vælges Skift F2 eller. Derved får du mulighed for at udpege destinationen og navngive filen. Det kan være en god idé at ændre navnet på sit skema engang imellem. Så kan man nemlig vende tilbage til en tidligere version, hvis man får lavet nogle indberetninger, som man måske ikke helt havde overvejet konsekvensen af. Det er også en fordel at have kopier af skemaet forskellige steder, f.x. både på kontoret og hjemme; ellers er der ingen redning, hvis pc en pludselig skulle gå tabt af den ene eller den anden grund! Tabulex 27

28 RESSOURCER Ressourcer er skolens grunddata og udgøres af den samlede stab af lærere, klasser, fag, lokaler og placeringsregler. Disse grunddata kan gemmes samlet i en særskilt skemafil, idet de kan genbruges fra år til år. Man kan dog også tage sidste års skemafil og blot slette de indberettede bindinger. Ressourcevinduet åbnes ved at trykke på i knappanelet i hovedvinduet. Ressourcevinduet har ligesom hovedvinduet et knappanel og et faneblad for hver af de seks ressourcer lærere, klasser, hold, fag, lokaler og regler. Vælg det faneblad der stemmer overens med den ressource, der ønskes indberettet. I det følgende gennemgås oprettelsen af de forskellige ressourcer og deres parameterindstillinger. Lærere Fanebladet Lærere viser til venstre en liste over registrerede lærere. Er der ikke indberettet data, er listen tom. Til højre kan man skrive forskellige 'Stamdata' ind samt angive bla., hvornår og hvor meget en lærer må undervise. Tilføj en lærer på følgende måde: Tryk på knappen [Tilføj] i knappanelet. Herefter står markøren i initialfeltet. tabulex 28

29 INITIALER udfyldes med lærerens initialer. Tryk på <Tabulator> eller benyt musen for at komme til navnefeltet (ved tryk på <Skift>+<Tabulator> bevæger man sig den modsatte vej). NAVN og KOMMENTAR kan udfyldes efter ønske. Navnefeltet vil på udskriften kunne figurere som overskrift på normalskemaer, lige efter initialerne. Kommentarerne er udelukkende til eget brug og skal ses som en mulighed for at samle alle de små papirlapper og gule sedler, som man får tildelt under fagfordelingen så er de altid ved hånden. Indstil det tilladelige antal mellemtimer i lærerens skema. Tallet skal altid sættes højest muligt (højest muligt kan også være 0). Især betyder mellemtimer for personer med administrative opgaver typisk inspektør eller viceinspektør som regel intet, og sættes derfor til maximum! Hvis du ønsker at gøre brug af de indbyggede farvemuligheder, kan du klikke på knappen til højre for initialfeltet. Farven, der vælges, kan bruges dels i skemaerne på skærmen, dels som formateringsfarve i udskriften. Farverne kan senere, både i skemaerne på skærmen samt på udskrifterne, slåes til og fra efter behov. En farvesætning kan gemmes i en særlig vil og indlæses i næste års skema. Nederste halvdel af fanebladet indeholder bla. mulighed for at indsætte BLOKERINGER. I blokeringsfeltet kan man angive blokeringer og attraktorer, der er en slags antiblokeringer. Blokeringerne vises som et indkørsel-forbudt-skilt, som betyder, at læreren ikke må få undervisningslektioner i den pågældende rubrik. En attraktor markeres ved et flueben og angiver, at her skal læreren tildeles undervisning. Bemærk at der er mulighed for både røde og blå blokeringer/attraktorer. Benyt rød for de absolut nødvendige krav og blå for ønsker. Tabulex 29

30 version 18 tabulex Peg og klik på den blokeringstype eller attraktortype, der ønskes anvendt, og klik derefter i skemaet på de positioner, hvor den valgte blokering eller attraktor skal placeres. En hel dag kan markeres ved at klikke på dagsbetegnelsen øverst, ligesom en bestemt lektion vælges for hele ugen ved at klikke på den pågældende lektionsbetegnelse ude til venstre. Indstil MINIMUM LEKTIONER PER DAG, der angiver, hvor mange undervisningslektioner den enkelte lærer som minimum skal have for at skulle møde hvis programmet ikke kan tildele læreren det ønskede antal lektioner en given dag, vil det prøve at holde vedkommende skemafri. Det anbefales at indstille denne parameter så lavt som tilladt for lærere. MAKSIMUM LEKTIONER PER DAG indstilles til det maksimale antal lektioner, den pågældende lærer må undervise pr. dag AVANCERET modus er en speciel indberetningsfunktion, som skifter de to forgående indstillinger til at gælde individuelt for hver dag. På den måde kan man angive, at læreren eksempelvis maximalt må få 6 lektioner om mandagen, men kun 4 om torsdagen. Hvilken dag, der er tale om, afgøres af, hvor markøren står i blokeringsfeltet. Ved at gentage ovenstående punkter opdateres alle skolens lærere. 30 Tabulex

31 Klasser Alle indstillingsmulighederne for lærere genfindes hos klasser. Derudover er der et par ekstra parametre hos klasserne. For standard modus (AVANCERET i nederste højre hjørne er umarkeret) gælder følgende: SENEST MØDE TIL LEKTION angiver den seneste lektion, eleverne skal møde til. Angives her et 2-tal, skal eleverne være på skolen i anden lektion, men må gerne være på skolen i første. TIDLIGST GÅ EFTER LEKTION angiver den seneste lektion på dagen, i hvilken eleverne stadig skal være tilstede. Angives eksempelvis 4, skal eleverne være på skolen i fjerde lektion, men må gerne være tilstede i eksempelvis 5. lektion (såfremt altså blokeringer og andre parametre tillader det). MØDE HVER DAG skal ses i sammenhæng med minimum lektionstallet. Hvis programmet ikke kan overholde minimumlektionstallet en given dag, vil det i stede søge at give klassen fri. Da dette som regel vil være dybt uacceptabelt (for reelle klasser), har man her muligheden for at kræve, at klassen faktisk tildeles undervisning hver dag. MEN, for fiktive klasser kan det meget vel forholde sig omvendt. Se lidt længere fremme under Fiktive klasser. For AVANCERET-indstillingen gør følgende sig gældende: MØDE DENNE DAG angiver for den valgte dag, hvorvidt klassen skal modtage undervisning eller ej. TILLADT MØDE (blå pil) erstatter seneste møde til lektion og angiver, hvor det er tilladt for klassen at møde. På denne måde er det muligt at angive busordning, hvor en klasse må møde til Tabulex 31

32 version 18 tabulex eksempelvis første eller tredje lektion, men ikke til anden lektion. Klassen skal så at sige møde oven i en af mødepilene. TILLADT GÅTID (rød pil) erstatter tidligste gå efter lektion og angiver, hvor det er tilladt for klassen at slutte. Klassen skal have sin sidste undervisning oven i pilen. Fiktive klasser er klasser, der ikke fysisk eksisterer, men som typisk benyttes til at styre et bestemt forhold i skemalægningen. Som eksempel på en fiktiv klasse, der ofte vil blive benyttet, kan nævnes Biblioteksklassen. Angiver fagfordelingen, at to lærere skal varetage biblioteksfunktionen i 17 lektioner om ugen, fordelt med 8+9, kan det indberettes til programmet ved at oprette en fiktiv klasse (eksempelvis "Bib"), i hvilken lærerne tildeles "undervisning" i henholdsvis 8 og 9 lektioner. Husk! at det benyttede fag til indberetningen ikke må tælle fagrepetition (læs om fagrepetition senere). Brug eventuelt uden fag. Ved at oprette biblioteket som en klasse, kan der sættes grænser for, hvor mange bibliotekslektioner, der må lægges om dagen. Typisk vil man næppe acceptere, at alle lektionerne lægges mandag til onsdag med fx lektioner, men vil måske gerne begrænse antallet til max. 4 om dagen og dermed brede biblioteksdækningen ud på alle 5 dage. Hvis det ikke er nødvendigt at bruge denne styringsmulighed, benyttes blot uden klasse. Da fiktive klasser ikke eksisterer fysisk, vil det ofte være uden betydning, om den pågældende klasse har et pænt skema eller ej. Parametrene for den fiktive klasse kan (og bør for at undgå konflikter i resten af skemaet senere under den automatiske lægning) derfor i disse tilfælde indstilles mest mulig fleksibelt. 32 Tabulex

33 Følgende indstillinger lægger færrest bånd på skemalægningen og bør i videst muligt omfang følges (i bibliotekseksemplet fraviges nedenstående kun for MAXIMUM LEKTIONER PER DAG). MINIMUM LEKTIONER PER DAG sættes til 1. Hold MAKSIMUM LEKTIONER PER DAG sættes størst muligt (det maksimale muligt). SENESTE MØDE TIL LEKTION fortæller hvilken undervisningslektion, der er den seneste klassen må møde til. Dette er underordnet for fiktive klasser og derfor sættes SENESTE MØDE TIL LEKTION til et højt tal (det maksimale muligt). TIDLIGSTE GÅ EFTER LEKTION sættes til 1. Den fiktive klasse tillades således at få fri allerede efter første undervisningslektion (hvis den overhovedet skal møde). MØDE HVER DAG afkrydses ikke. I Tabulex kan man oprette hold af allerede eksisterende klasser. Alle indstillingsmulighederne for klasser genfindes hos hold. Det der gør et hold til et hold er tilknytningen af klasser. Tilknytter man ingen klasser til den holdbetegnelse man har oprettet, er betegnelsen som en almindelig klasse. Fremgangsmåden for at oprette et hold er som følger: Udfyld STAMDATA med sigende initialer og tillad gerne mellemtimer. Indstil nu møde- og gå-tider så de lægger færrest bånd på skemalægningen. Her kan det være en fordel at bruge samme indstilling som ved fiktive klasser. Tabulex 33

34 version 18 tabulex Klik på knappen længst til højre i feltet 'Deltagende klasser' for at tilføje de klasser, du ønsker skal være på holdet. Marker de ønskede klasser og klik på ok. De valgte klasser er nu tilføjet holdet. Gem oplysningerne Fag Under fagindberetningen er der to begreber. Det ene er fagrepetition og det andet er faggrupper. Fagindberetningen er ellers meget ligefrem. Fagrepetition optræder i et klasseskema, når to eller flere blokke undervisningslektioner med samme fag er placeret på samme dag, eksempelvis, hvis 8a får 2 matematiklektioner om torsdagen (uden at det specifikt er ønsket således). For at undgå denne sammenklumpning, skal check-boksen være markeret. Fagrepetition kan prioriteres med rød for krav og blå for ønsker. Fagrepetitionen slåes normalt fra ved fag, hvor fagrepetitionen ikke har nogen betydning, såsom IFU, ved fiktive fag (bibliotek, vikar, rådighedstimer..) o.l. Vigtigt: Tabulex søger automatisk inden for samme klasse at placere blokke med samme fag på forskellige dage (for at undgå fagrepetitionen). Indberettes mere end 5 blokke for en undervisningsperiode på 5 dage, kan ikke alle blokke placeres på hver sin dag, og programmet vil melde fejl i fagrepetition. Opmærksomheden henledes på, at det er fagets initialer, der styrer fagrepetitionen; således vil en deletime med både TYS og ENG ikke kunne lægges samme dag som en almindelig TYS- 34 Tabulex

35 lektion. Deletimen oprettes altså med fordel med fag, der enten ikke tæller fagrepetition eller har unikke betegnelser (brug fx. TY1 og EN2 for delefagsbetegnelser). Eksempel: Til en klasse oprettes følgende: - 4 enkeltlektioner dansk DAN, der tæller fagrepetition. - 2 delelektioner mellem dansk og matematik, DAN og MAT, hvilket konflikter med ovenstående. Konflikten udspringer af, at fagbetegnelsen DAN i deletimen er identisk med fagbetegnelsen i enkeltlektionerne. Programmet vil opfatte det som 6 blokke med DAN, som skal fordeles på 5 dage, men hvor ingen af lektionerne må ligge på samme dag - hvilket naturligvis ikke er muligt. Problemet løses ved at navngive danskfaget i deletimerne med eksempelvis DA1 og DA2. Fagbetegnelsen - (Uden fag) tæller ikke fagrepetition. Undervisningslektioner, hvor Uden fag benyttes, kan således godt lægges på samme dag. Denne fagbetegnelse kan altså med fordel benyttes til bibliotekslektioner, vikarlektioner, støttecenter m.m. TIP: oftest må der i de små klasser gerne optræde fagrepetition i dansk, mens dette ikke er ønskeligt i de store klasser. Dette løses nemt ved at oprette et fag med initialerne dan (lille begyndelsesbogstav), der IKKE skal tælle fagrepetition, og et fag med initialerne Dan (stort begyndelsesbogstav), der tæller fagrepetition. Benyt derefter dan i de små klasser og Dan i de store klasser. Et forslag til en Tabulex 35

36 version 18 tabulex huskeregel er at fag, der ikke tæller fagrepetition, indberettes med lille begyndelsesbogstav, og fag, der tæller fagrepetition, indberettes med stort. NB! Systemet har ingen præferencer mht. store og små bogstaver kontra fagrepetition det er udelukkende dig, der bestemmer! Fag kan også tilhøre en faggruppe. Systemet vil forsøge at lægge skemaet, så fag, der tilhører samme faggruppe, ikke placeres umiddelbart efter hinanden i skemaet. Fx kan fagene Eng (engelsk) og Tys (tysk) indberettes, så de tilhører faggruppen Sprog. Derved undgås, at Eng og Tys lægges umiddelbart efter hinanden i skemaet. Kun fag, der tilhører faggruppen Normal, kan placeres vilkårligt i forhold til hinanden. Lokaler Lokaler oprettes med samme fremgangsmåde som ved oprettelse af lærere. Har skolen ikke lokalet til sin rådighed hele u- gen, kan lokalet blokeres med et forbudttegn på de relevante tidspunkter. Ligeledes kan der tiltrækkes lektioner i ønskede positioner vha. attraktor muligheden. Lokaler har som noget særligt også en gruppe-facilitet. En gruppe dækker over flere, ligeværdige lokaler, som i flæng kan erstatte hinanden. Haves eksempelvis 2 fysiklokaler, FY1 og FY2, til rådighed, kan disse sammenknyttes i en lokalegruppe FYS. Lektioner, der tildeles denne gruppe, vil således frit kunne vælge mellem FY1 og FY2. Denne fremgangsmåde sikrer en vis fleksibilitet i skemalægningen. Bemærk, at der er tale om valg- 36 Tabulex

37 frihed mellem lokalerne - ikke en beslaglæggelse af begge lokaler på een gang! Fremgangsmåden for at oprette fysikgruppen (og tilsvarende grupper) er som følger: Opret lokalerne FY1, FY2 og FYS. Udpeg FYS i lokalelisten. I feltet 'Gruppe bestående af' klikkes på knappen længst til højre. Marker de lokaler du ønsker at knytte til gruppen (FY1 og FY2). Klik på Ok. De ønskede lokaler er nu medlemmer i gruppen FYS. Sidst i denne manual er angivet et eksempel på, hvorledes en lokalegruppe kan udnyttes til at opnå variabel vikardækning. Placeringsregler Til hver binding skal der angives en placeringsregel. En placeringsregel kan fx være et yderlektionskrav eller krav om at dobbeltlektioner ikke må overlappe de store frikvarterer m.m. Tabulex indeholder som standard seks placeringsregler, nemlig følgende: - uden regel som benyttes til bindinger, hvor placeringen ikke er underlagt særlige krav. FL første-lektion sikrer, at den tilknyttede binding kommer til at ligge som dagens første lektion for den involverede klasse. Tabulex 37

38 version 18 tabulex SL YL IFD FD sidste-lektion styrer, at den tilknyttede binding kommer til at ligge som dagens sidste lektion for klassen. yder-lektion er sammensat af reglerne førstelektion og sidste-lektion, således bindingen placeres som klassens første-lektion eller som sidstelektion. ikke-følgende-dage er specielt møntet på idræt. Sættes denne regel på idrætslektionerne, kræves disse at ligge med mindst een hviledag imellem. Reglen er fag-afhængig, og kan højest bruges på 3 bindinger (for et skema med 5 dage) med samme fagbetegnelse inden for samme klasse. Bemærk, at en idrætslektion og en svømmelektion fagbetegnelsesmæssigt skal indberettes ens, for at reglen virker efter hensigten typisk indberettes begge som IDR, men med de korrekte lokalebetegnelser. placer fag på hinanden følgende dage anvendes, hvor et fag i en klasse ønskes placeret på to på hinanden følgende dage. Er de indbyggede placeringsregler ikke tilstrækkelige, kan brugerdefinerede placeringsregler oprettes. Oprettelse af placeringsregler sker efter samme princip som fx oprettelse af en lærer. Under oprettelse af en placeringsregel angives 'Blokeringer', hvor bindingen, der bliver sammenknyttet med reglen, ikke må starte. 38 Tabulex

39 I figuren er oprettet en typisk modulregel. Reglen er tiltænkt dobbeltmoduler, der ikke må overlappe de store frikvarterer i- mellem 2. og 3. lektion og imellem 4. og 5. lektion. Forbudttegnet angiver, hvor dobbeltmodulerne ikke må starte. Da de ugen igennem ikke må starte i 2. og 4. lektion, kan dobbeltlektioner, som er tilknyttet denne regel, ikke komme til at overlappe de store frikvarterer. Bemærk, at modulreglen ikke automatisk tildeles moduler (2-timers fag) ethvert modul kan frit tildeles en vilkårlig regel (se mere om indberetningen af bindinger, herunder moduler, senere). Slet en ressource Vælg den lærer, klasse, fag, lokale eller regel, der ønskes slettet. Tryk derefter på knappen [Slet] i knappanelet. Kun ressourcer, der ikke indgår i bindinger, og for lokalers vedkommende ikke er eller indgår i grupper, kan slettes. Man kan altså ikke uforvarende nedlægge fysiklokalet, så 8b ikke har tag over hovedet i fysiktimerne. Tabulex 39

40 version 18 tabulex Sæt ressourceparameter som standard Når en ressource er oprettet, kan den sættes som standard, forstået på den måde, at næste gang en tilsvarende ressource tilføjes, så vil alle parametre blive indstillet som for standardressourcen. Du kan også kopiere standardopsætningen til andre ressourcer af samme type med pop-op-menuen INDSÆT STANDARDVÆRDIER. Dette kan være en fordel, hvis fx alle lærere skal blokeres om fredagen i 7. og 8. lektion. Opret da først en lærer, der er blokeret om fredagen i 7. og 8. lektion og sæt derefter den aktuelle lærer som standard. Dernæst højreklikker du på den lærer (successivt de lærere), som skal overtage de samme indstillinger, og vælger ovennævnte menupunkt. Fremgangsmåden for at sætte en ressource som standard er: - Opret ressourcen med de ønskede parametre og gem den. - Højreklik på ressourcen i listen, hvorved en pop-opmenu fremkommer. - Vælg menupunktet SÆT SOM STANDARD. Bemærk, at den ressource, der er sat som standard, er mærket med et blåt æseløre øverst i venstre hjørne. NB. Det er ikke muligt at markere flere ressourcer ad gangen og foretage fælles ændringer. 40 Tabulex

41 Kopiering af blokeringer mv. Hvis du vil overføre en indstilling til flere ressourcer, kan du (kun i pro-versionen) højreklikke på et felt og vælge Kopiér til flere... På denne måde kan du hurtigt tillade mange lærere en mellemtime, blokere fredag efter kl. 15, eller hvad du måtte ønske, for en given ressource. Bemærk: der er ganske få felter, der ikke kan kopieres (fx Avanceret, Navn og Kommentar ). Tabulex 41

42 BINDINGER Bindinger er de sammenknytninger, der er af lærere, klasser, lokaler, fag og placeringsregler. i knappanelet i ho- Bindingsvinduet åbnes ved at trykke på vedvinduet. Der skelnes i det skjulte mellem to slags bindinger: primære og sekundære. Primære bindinger kan betragtes som atomer i skemalægningen. En primær binding sammenknytter een lærer, een klasse, eet fag, eet lokale og een placeringsregel. Den primære binding kan godt være fx 3 lektioner lang. De primære bindinger udgør groft sagt fagfordelingen. Sekundære bindinger er bindinger, der sammenknytter flere primære bindinger. Sekundære bindinger benyttes til at parallellægge undervisningssituationer, der involverer flere lærere, klasser, fag og lokaler. Typiske sekundære bindinger er idræt i parallelklasser, indskolingsordning, valgfagsblokke, støttelærerordning m.v. Antallet af lærere, klasser, fag og lokaler kan i en sekundær binding vælges vilkårligt. Regler skal naturligvis vælges med omtanke for ikke at skabe logiske konflikter! Primære og sekundære bindinger oprettes i bindingsvinduet. Bindingsvinduet har til venstre en liste for hver af de 5 ressourcer og til højre for ressourcelisterne en liste med de bindinger, der er dannet med den lærer, som er valgt i lærerlisten (hvis der ikke er indberettet bindinger, er listen tom). Nederst er en række knapper anbragt med tallene [1]-[8] såfremt der er 8 lektioner om dagen i skemaet. Disse bruges ved oprettelsen af en primær binding til at angive, hvorvidt der er tale om en enkeltlektion, en dobbeltlektion, en triple-lektion osv. Hvis man trykker på 3-tallet, får man altså ikke 3 enkelte Tabulex 42

43 lektioner, men en blok på 3 lektioner i træk med de ressourcer, der er valgt i ressourcelisterne. Som eksempel er her oprettet 5 dansklektioner, fordelt som 3 enkelt- og een dobbeltlektion, til klassen 9a med lærer IL i lokale L6 og uden regel. Dette er gjort ved at vælge IL i lærerlisten, 9a i klasselisten, DA i faglisten, L6 i lokalelisten og (uden regel) i regellisten. Derefter er der trykket 3 gange på [1] for at danne de 3 enkeltlektioner, og een gang på [2] for at danne dobbeltlektionen. Hvis en binding nederst til højre vises med >>>> betyder det, at bindingen er større, end dét, der kan vises i bindingslisten. Her er der vist en binding, der indeholder 20 linier, men det er kun de 16 første, der bliver vist. Vil man se resten af bindingens ressourcer, højreklik da på bindingen når den er i bindingslisten og vælg funktionen RET. Tabulex 43

44 version 18 tabulex Røde bindinger Vi indberetter en frivillig kor-lektion på tværs af 2a, 3a og 4a. Lektionen skal afholdes som sidste-lektion for de tre klasser. Antag, at 2a højest må få 4 lektioner om dagen, og at 4a skal have mindst 5 lektioner om dagen. Dermed skal lektionen placeres i 4. lektion for 2a, og i 5. lektion for 4a. Da vi imidlertid har parallellagt klasserne, kan kor-lektionen slet ikke placeres. Det afslører programmet allerede under indberetningen og bindingen farves rød! Slet en primær binding En primær binding slettes ved at markere den i bindingslisten og klikke på højre musetast. Herved fremkommer en menu hvori menupunktet SLET vælges ved klik med venstre musetast. Er den primære binding skemalagt, får man ikke lov til at slette bindingen, før den er fjernet fra skemaet. Fjern da først bindingen fra skemaet ved at vælge menupunktet FJERN FRA SKEMA. Styring af bindingslisten Som standard indeholder bindingslisten de bindinger, der er oprettet for den lærer, som er valgt i lærerlisten. Med andre ord vises bindingerne fra lærernes synspunkt. Dette kan ændres ved at aktivere en af de andre ressourcelister (eksempelvis klasselisten), klikke på højre musetast og vælge STYR 44 Tabulex

45 BINDINGSLISTE (alternativt trykkes F3). Bindingslisten styres nu af den valgte ressourcetype - her klasser i stedet. Et plus i ressourcelistens overskrift indikerer, hvilken parameter, der styrer bindingslisten, eks. +KLASSER. Endvidere angives i en parentes over bindingslisten, hvilken ressourceliste, den styres af, fx (KLASSER). Statusoptælling For at lette overblikket over hvor mange lektioner, der er indberettet til en lærer, en klasse eller et lokale, kan man foretage en statusoptælling for hver ressource. Optællingsfunktionen findes ligesom styringen af bindingslisten i pop-op-menuen. Statusoptællingen fortæller, hvilke og hvor mange lektioner, der er indberettet for den pågældende ressource, samt hvordan de er fordelt i moduler. Klik på en lærer, klasse eller et lokale, højreklik og vælg STATUSOPTÆLLING. Alternativt kan bruges funktionstasten F2. Tabulex 45

46 version 18 tabulex Der kan sorteres på de forskellige kolonner i statusoptællingen. Dette gøres ved at klikke på over-skriften i den kolonne, du ønsker at sortere efter. På billede er der sorteret på kolonnen Ressource. I statusoptælling vises deaktiverede bindinger med grå skrift. Tallet foran parentesen angiver de aktive lektioner. Tallet i parentesen angiver det samlede antal lektioner. Sekundære bindinger Sekundære bindinger er som tidligere nævnt sammenhængene mellem de primære bindinger. En sekundær binding binder flere primære bindinger sammen, så de altid følges ad i skemaet. Med sekundære bindinger oprettes blokke, der kan indeholde vilkårligt mange lærere, klasser, fag, lokaler og regler. Dette benyttes for eksempel til at definere idrætslektioner, valgblokke og deletimer. 46 Tabulex

47 Bemærk: at der kun kan dannes sekundære bindinger i bindingsvinduet med primære bindinger, der ikke er skemalagt. Fjern derfor eventuelt skemalagte bindinger, der ønskes redigeret, fra skemaet først. Nyoprettede primære bindinger er naturligvis ikke skemalagte. Fremgangsmåden er følgende: Udpeg i bindingslisten den binding, der ønskes anvendt. Denne overflyttes til redaktionsbordet med drag-and-drop. Tip: hvis du er ved at oprette idrætslektionerne, kan du sætte faglisten til at styre bindingslisten så har du alle idrætslektioner til rådighed på een gang. Ovenstående gentages, indtil alle de primære bindinger, der ønskes sammenknyttet til een sekundær binding, befinder sig på redaktionsbordet. Når nu alle bindinger er placeret indbyrdes korrekt på redaktionsbordet (lektioner i samme rude vil blive afholdt på samme tid i skemaet efterfulgt af dem, der ligger i den næste rude o.s.v.) klik på knappen DAN BINDING. Derved dannes en sekundær binding, der hæfter de primære bindinger sammen til een blok, så de altid vil blive placeret samtidigt i skemaet. Den færdige binding hopper automatisk tilbage i bindingslisten, så redaktionsbordet er klar til næste operation. Det, som vises i samme rude på redaktionsbordet, vil blive placeret i samme lektion i skemaet. At de forskellige ruder er nummereret med 1-8, har ikke noget at gøre med den faktiske placering i det resulterende skema senere, men indikerer blot de involverede bindingers indbyrdes placering. Tabulex 47

48 version 18 tabulex Som et eksempel vises her et skærmbillede, hvor der bliver lavet en sekundær binding imellem en dobbelt idrætslektion i 7a og en dobbelt idrætslektion i 7b. Lektionerne er placeret parallelt. Hvis du ønsker at opløse en binding, kan du flytte den over på redaktionsbordet højreklikke og vælge OPLØS, som fjerner de sekundære bånd mellem de oprindelige bindinger. Du kan også nøjes med at pille en enkelt, primær binding ud af den sekundære: flyt den sekundære binding over på redaktionsbordet, udpeg den primære binding (på redaktionsbordet), som ønskes fjernet, og træk den over i bindingslisten. Resten, der stadig befinder sig på redaktionsbordet, bindes sammen som normalt. Når en binding befinder sig i en rude på redaktionsbordet, kan den stadig flyttes til en anden rude vha. drag-and-drop. NB! Når du opretter en sekundær binding, skal du være opmærksom på, at alle klasser i bindingen skal være repræsenteret i alle positioner i bindingen. Man må altså ikke umiddelbart sammensætte en 2-lektioners-blok fra 5a med en 3-lektionersblok fra 5b. Hvis man prøver, vil programmet nægte at danne bindingen! Opløs binding Hvis du fx ønsker at opløse en dobbeltlektion, kan du højreklikke på bindingen i bindingslisten og i menuen OPLØS vælge TIL ENKELTLEKTIONER. Er det derimod en sekundærbinding du ønsker at opløse, kan du også højreklikke på denne, i menuen OPLØS har du 48 Tabulex

49 mulighed for at vælge mellem SEKUNDÆR BINDING eller TIL ENKELTLEKTIONER. Aktiver eller deaktiver en binding En binding kan om ønsket midlertidigt deaktiveres. Dermed kommer bindingen ikke til at indgå i selve skemalægningen. Brikker, der ønskes deaktiveret midlertidig, kunne være rådighedstimer, støttetimer mv. Altså brikker, der ønskes lagt manuelt på et senere tidspunkt. En brik deaktiveres ved at højreklikke på den i bindingslisten og fjerne fluebenet ved AKTIV i pop-op-menuen. Brikken genaktiveres på lignende vis ved at sætte fluebenet igen. Er der mange brikker af en bestemt type, der ønskes aktiveret/deaktiveret, kan dette gøres meget nemt fra menuen SØG OG ERSTAT. Slet en sekundær binding En binding slettes (permanent) på samme måde som en primær ved at klikke med højre musetast på bindingen i bindingslisten og vælge SLET i pop-op-menuen. Er bindingen skemalagt, kan den ikke slettes, før den er fjernet fra skemaet. Alternativt trykkes <Delete> på tastaturet. Tabulex 49

50 version 18 tabulex Slet alle bindinger I hovedvinduets menu kan man under punktet INDBERETNING slette alle oprettede bindinger. Herefter er kun stamdata (lærerne, klasserne, fagene, lokalerne og placeringsreglerne) tilbage. Ret en enkelt binding Hvis du ønsker at ændre indholdet i en binding, kan du udpege den og trykke <Skift>+<Insert> eller højreklikke og vælge RET i pop-op-menuen. Derved fremkommer et vindue med et redaktionsbord til højre, hvor du kan udvælge en specifik binding til retning, og ressourcelister til venstre, hvor du kan vælge ny lærer, et nyt fag, eller hvad du måtte ønske. Hvis en ressource ikke er til rådighed, er den markeret med svag tekst. 50 Tabulex

51 Under BINDINGSTEKST kan du endvidere indberette en erstatningstekst til bindingen, så den bliver vist som Valghold 1, Konfirmationsforberedelse eller lignende i stedet for den almindelige ressourcevisning. Rettefunktionen kan også benyttes på skemalagte bindinger og aktiveres inde fra de redigerbare skemaer på samme måde. Masseretning af bindinger Hvis du har brug for at foretage masseændringer i indberetningen, kan du bruge Søg og erstat. Funktionen findes dels i topmenuen, ved at trykke på eller ved at højreklikke i bindingslisten i bindingsvinduet. I søg-og-erstat-vinduet får du mulighed for at udvælge alle de bindinger, du ønsker at ændre. Det kunne eksempelvis være alle fysiklektioner (uanset klasse/lærer) i lokalet Bi, der skulle ændres til skolens nyindrettede fysik/kemi-lokale, FK2. I søgefilterert i venstre side af vinduet sætter du de parametre, som du vil bruge som filter. I viste eksempel søger vi alle de bindinger, som indeholder faget FK, og som foregår i lokale Bi. Til højre indstiller vi, hvad vi ønsker i bindingen i stedet for de ressourcer, der allerede indgår i den. I nævnte tilfælde har vi valgt, at de filtrerede bindinger alle skal have lokalet ændret til FK2. Derfor har vi indstillet lokaleparameteren på FK2. Når vi nu trykker på vil alle de viste bindinger få tildelt FK2. Tabulex 51

52 version 18 tabulex Bemærk: da alle bindingerne nu har fået ny lokalebetegnelse, opfylder de ikke længere kriterierne i filteret (lokale = Bi), og vil derfor forsvinde fra listen. For lokalegruppers vedkommende er det muligt for de bindinger, der er indberettet med lokalegruppen, automatisk at udplacere disse i gruppens medlemmer; hvis man eksempelvis har 2 fysiklokaler, FK1 og FK2, som er grupperet under betegnelsen FK, kan man altså få programmet til automatisk at tildele enten FK1 eller FK2 til de pågældende bindinger. Denne funktion bør man først bruge allersidst, efter den endelige planlægning, for at bevare fleksibiliteten under lægningen længst muligt. NB! Denne automatiske lokale-tildeling placerer de involverede bindinger i første frie medlem af gruppen derfor er det essentielt, at bindingerne faktisk er skemalagte, da medlemmerne ellers vil være frie på alle tidspunkter! 52 Tabulex

53 Der kan aktiveres og deaktiveres flere bindinger på een gang ved først at udvælge dem og dernæst trykke på knappen [AKTIVERING]. Det er også muligt kun at lave søgninger blandt deaktiverede bindinger. Er dette tilfældet sættes flueben i den lille boks. Nu viser listen alle deaktiverede bindinger, og du kan med søgefiltrene indsnævre din søgning. Det er ligeledes muligt at søge alle lektioner i et bestemt fag eller alle lektioner for en bestemt lærer, og opløse disse til enkeltlektioner. Tabulex 53

54 version 18 tabulex 54 Tabulex

55 REDIGERBARE SKEMAER Før den egentlige automatiske skemalægning, eller som finpudsning efter den automatiske skemalægning, er det muligt manuelt at redigere i skemaerne for både klasser, lærere og lokaler. Under den manuelle redigering kan man blandt andet fastlåse en binding. Positionen på en fastlåst binding kan ikke ændres under den automatiske skemalægning. De redigerbare skemaer fremkaldes ved tryk på de modsvarende knapper i knappanelet i hovedvinduet. Rediger lærer-, klasse-, lokale- og fagskemaer Vælges Normalskema fremkommer vinduet med redigerbare normalskemaer. Til højre i vinduet er en liste med uplacerede bindinger. Vinduet består iøvrigt af et skema, hvori man med drag-and-drop kan flytte en binding fra een position til en anden (også til og fra listen med de uplacerede bindinger). Højreklikkes i listen med uplacerede bindinger, vises pop-op-menuen over med operationer, der kan foretages her. Tabulex 55

56 version 18 tabulex VIS BINDINGSTEKST viser bindingsteksten du evt. har givet bindingen, fx Valgfagsblok 1 i stedet for ressourcevisningen. RET giver dig mulighed for at rette på alle ressourcerne i den valgte binding eller tilføje en bindingstekst. OPLØS giver dig mulighed for at opløse sekundære bindinger, fx parallellægninger, og for at opløse primære bindinger til enkeltlektioner. SLET Sletter bindingen helt. AKTIV aktiverer eller deaktiverer bindinger. På billedet er 2 lektioner med DANST deaktiveret og fremstår derfor med grå farve i bindingslisten nederst. En deaktiveret binding bliver holdt uden for lægningen, indtil den manuelt aktiveres igen. Med flueben sat ud for VIS ALLE vises alle uplacerede bindinger, uanset hvilket skema der er valgt. Fjernes fluebenet, ses kun de bindinger, der hører til det aktuelt valgte skema. I bunden af vinduet er der en tilbage-knap. Denne knap husker alle de rokader og sammenbindinger, der er lavet i skemaet, siden vinduet blev åbnet. For hvert tryk på tilbage-knappen går programmet eet træk tilbage - en værdifuld livline under en manuel redigering. I højre side af [Tilbage]-knappen sidder der en lille sort pil. Hvis du trykker på pilen, vises en log over alle de handlinger, du har fortaget i skemaet, siden du åbnede vinduet. I loggen kan du direkte springe til en bestemt skemasituation bagud i tiden i stedet for at trykke flere gange på [Tilbage]. Bemærk: du kan kun gå tilbage i loggen - aldrig frem. Det er også muligt at tilføje et eller flere bogmærker (se senere), så du selv kan indsætte en beskrivende tekst i loggen. 56 Tabulex

57 Når vinduet lukkes, nulstilles loggen, og kun nye skemarokader vil blive husket. Højreklikkes i skemaet listes de operationer, der i øvrigt kan foretages eksempelvis kan man under VIS FEJL få en komplet liste over eksisterende fejl i skemaerne, eller man kan låse eller rette en binding. Af særlige funktioner skal nævnes følgende: SKIFT TIL...Viser en menu hvori der kan springes til et valgfrit skema. Tabulex 57

58 version 18 tabulex LÅS: vil låse bindingen i skemaet, og bindingen vil ikke kunne flyttes af hverken den automatiske planlægning eller manuelt, før den igen låses op ved en fornyet aktivering af LÅS. Låsningen af bindingen vil blive markeret som en slags relief - så det ser ud som om bindingen er hugget ind med mejsel. I figuren er lektionen fredag morgen låst. Ret: se under afsnittet Bindinger/Ret binding. FJERN: fjerner den markerede binding fra skemaet. Bindingen flyttes over i listen med uplacerede bindinger og kan eventuelt senere genplaceres på selvvalgt position. 58 Tabulex

59 Vis fejl.. Aktiverer undermenuen med DETTE SKEMA: optæller de fejl, der er i netop det skema, som betragtes i øjeblikket. DENNE SKEMATYPE: optæller alle fejl i skemaer af den aktuelle type (f.eks. lærerskemaer). ALLE SKEMAER: optæller samtlige fejl i alle typer skemaer. FEJLSTATUS: viser både grafisk og numerisk den øjeblikkelige fejlstatus i alle skemaer. RESSOURCE Genvej til ressourceindberetningen for den ressource, som skemaet tilhører. Betragtes skemaet for 5a, springer programmet til 5a s ressourceindberetning, hvor man så kan ændre blokeringer, mødetid o.s.v. Det er også muligt at komme direkte til ressourcen ved at bruge genvejstasten <Alt> +<F9> BINDINGSTEKST Skifter mellem almindelig ressourcevisning og visning af eventuel erstatningstekst. FARVER Aktiverer farvevisning i skemaet, hvis du har indberettet farver til de forskellige ressourcer under oprettelsen af disse. Tabulex 59

60 version 18 tabulex TILFØJ BOGMÆRKE Her kan du tilføje et bogmærke, som gemmes i den lille log, der kan ses ved tryk på den sorte pil ved siden af [Tilbage]-knappen. Bogmærker fungerer som huskesedler, så du på et senere tidspunkt kan vende tilbage til en bestemt situation. På de tre faneblade nederst i vinduet kan du enten kvik-skifte mellem de forskellige skemaer af samme type (dvs. klasseskemaer, hvis det er et klasseskema, der vises), eller du kan indberette en lokaltekst eller en globaltekst. Lokaltekst hører til netop det skema, som betragtes, medens globaltekst vil være ens for alle - både lærer-, klasse- og lokaleskemaer. Lokal- og global-tekster kan vises på udskriften af skemaerne senere, så 8a kan se, hvornår de skal på lejrskole (lokaltekst), og alle kan se, hvornår skolen holder efterårsferie (globaltekst). TIP til den generelle fremvisning af skemaer: Benyt også <CTRL>+<PgUp>/<PgDn> eller pilene i øverste, højre hjørne af skemaet. Hermed bladres nemt mellem forskellige skemaer inden for samme ressourcetype, fx. lærerskemaer. Hvis en ressource overskrider nogle bestemte regler fx hvis en lærer skemalægges oven i en blokering vil dette fremgå af bindingen, hvor 60 Tabulex

61 ressourcen vil blive vist med en rød firkant omkring. Hvis man med musen peger i rammen, får man automatisk oplyst, hvilken fejl der er tale om. Oversigtsskema Punktet oversigtsskema giver mulighed for på skærmen at betragte mange og vilkårlige skemaer i en vilkårlig opsætning. Skemaerne vises i oversigtsform, dvs. lodret med dagene placeret under hinanden. Redigeringsfaciliteterne indeholder de samme som normalskemaerne, men er udvidet på nogle punkter. For eksempel kan du indsætte eller fjerne en kolonne i rækken af viste skemaer, hvis du ønsker at tilføje eller fjerne et skema. Hvis du højreklikker i et skema får du bl.a. disse ekstrafunktioner til nem masseopsætning af diverse skemaer til rådighed under menupunktet OPSTILLING: Klassens lærere (kun hvis du står i et klasseskema) opstiller alle de lærere, som underviser i den pågældende klasse. Lærerens klasser (kun hvis du står i et lærerskema) opstiller alle de klasser, som læreren underviser i. Tabulex 61

62 version 18 tabulex Gem/Hent valgte ressourcer giver mulighed for at gemme den øjeblikkelige opsætningen af skemaerne i oversigtsskemaet eller indlæse en allerede gemt opsætning. LÆRERE opsætter alle lærerskemaerne ved siden af hinanden. Da der sandsynligvis er flere lærere, end der umiddelbart er plads til på skærmen, kan du rulle vandret (brug piletasterne eller rulle-barren til højre) for at se dem alle. KLASSER opsætter alle klasseskemaerne ved siden af hinanden. LOKALER opsætter alle lokalerne ved siden af hinanden Konfliktskemaer er et stærkt værktøj til analyse i forbindelse med rokader eksempelvis i forbindelse med løsning af en konflikt, eller blot fordi du ønsker en binding anbragt et andet sted. Peg på den udvalgte binding og vælg KONFLIKTSKEMA- ER - derefter opsætter programmet selv alle de skemaer, som involverer den pågældende binding. For en binding, der ikke er i en decideret konflikt, vil man altså få lærer-, klasseog lokaleskemaet sat op ved siden af hinanden. Er bindingen et led i en parallellægning, vil også parallelklassens lærer-, klasse- og lokaleskema blive sat op i forlængelse af de første skemaer o.s.v. Funktionen kan være en stor hjælp, så sørg for at afprøve den! Selvom der er valgt fx. læreropsætning, kan der sagtens blændes klasser ind på ønskede steder; højreklik fx på overskriften af en søjle og vælg en eller flere nye ressourcer. 62 Tabulex

63 Hvis du gerne vil have plads til endnu flere skemaer på oversigten, kan du formindske panelet til højre med musen. Peg og klik/flyt på adskillelsen mellem skemaet længst til højre og panelet. Spring direkte til Bindingslisten <Alt> F10 Spring direkte til Normalskema <Alt> F11 Spring direkte til Oversigtsskema <Alt> F12 Bindingsredigering direkte i skema Både for normalskemaer og for oversigtsskemaer er det muligt at sammenbinde eller opdele bindinger direkte i skemaet. Oftest vil disse funktioner benyttes efter den egentlige skemalægning, men man kan i praksis bruge dem når som helst. Typisk bruges opdelingsfunktionen, hvis man opdager, at danskmodulet i 3b om torsdagen alligevel burde have været indberettet som to enkeltlektioner, eller at 5a s og 5b s parallellægning af matematiklektioner giver for store problemer i selve skemalægningen. Sammenbindingsfunktionen bruges ofte, hvis man opdager, at eksempelvis to matematiklektioner er blevet placeret lige i forlængelse af hinanden (og dermed skaber fagrepetition), og disse af den ene eller anden grund ønskes sammenbundet. Sammenbinde/Opdele bindinger i normalskema I normalskemaet kan du kun operere inden for samme klasse. Hold <Skift> nede på tastaturet og hold venstre musetast nedtrykket, medens du trækker musemarkøren hen over og dermed markerer de skemarubrikker, du ønsker sammenbundet eller opdelt. Derefter højreklikker du med musen, medens du holder <Skift> nede. Derved Tabulex 63

64 version 18 tabulex fremkommer den lokale redigeringsmenu, hvor du kan vælge mellem OPDEL og FORBIND. Følgende regler gælder ved markeringen: Alle markeringer skal foretages på den samme dag Hvis du vil opdele en binding, skal du markere netop to rubrikker i skemaet for at indikere, hvor opdelingen skal finde sted. De bindinger, du markerer, skal opfylde de almindelige regler for dannelse af bindinger. Du kan således ikke sammenbinde f.x. en parallellagt dobbeltlektion i idræt i 5a/5b med en enkeltstående matematiklektion, som kun foregår i 5a. Ovenstående punkter er blot ment som en forhåndsorientering. Systemet skal nok gøre opmærksom på, hvis du ikke overholder reglerne! Sammenbinde/Opdele i oversigtsskema Ved redigering i oversigtsskemaet gælder basalt set de samme regler som for normalskemaet. Blot er det i oversigtsskemaet muligt at markere flere ressourcer (altså forskellige klasse-, lærer- og lokaleskemaer) på een gang. Hvis du ønsker at sammenbinde, kan du blot markere alt det, som du ønsker skal indgå i bindingen og derefter binde det sammen. Alle parallellægninger/sammenbindinger har en kraftigere, sort ramme. Dette indikerer, at der i lektionen indgår flere ressourcer end dem, du kan se på bindingen. En hurtig 64 Tabulex

65 analyse kan laves ved at bruge funktionen ret. Denne funktion findes ved at højreklikke på brikken og vælge RET eller ved at trykke på <Skift> +<Insert> Opdelingen af bindinger er lidt mere tricky. Indenfor samme ressource (=skema) er der ingen problemer, og de samme retningslinier som for normalskemaerne er gældende. Men er der mere end 2 ressourcer involveret, kan der ikke opstilles entydige retningslinier for, hvad det vil sige at opdele bindinger; vi bliver simpelthen nødt til at definere handlingen. Vi har valgt følgende definition af begrebet opdeling : Der skal, som ved normalskemaer, altid markeres netop to rubrikker i skemaet Rubrikkerne skal altid vælges som naboer arranger eventuelt skemaopsætningen sådan, at eksempelvis de klasser, der skal opdeles, står ved siden af hinanden Det vil altid være den markerede rubrik, der står længst til venstre, som vil blive adskilt fra den resterende del af bindingen. Det sidste punkt lyder måske lidt kryptisk men lad os antage, at vi har en idrætslektion, hvor klasserne 8a, 8b og 8c er parallellagt, og lad os antage, at rækkefølgen af skemaerne fra venstre mod højre er den samme som netop nævnt. Hvis vi markerer 8a og 8b, står 8a længst til venstre, og efter opdelingen vil 8a altså være alene i idræt, medens 8b og 8c stadig er parallellagte. Læg mærke til, at vi i denne opdeling Tabulex 65

66 version 18 tabulex slet ikke (aktivt) har involveret 8c, der så at sige blot følger med i købet. Markerer vi i stedet 8b og 8c, vil det være 8b, der står længst til venstre; efter opdelingen vil 8b være alene, medens 8a og 8c stadig er sammen. Hvad nu, hvis det er 8c, der skal separeres fra de to andre klasser? Løsningen er enkel: flyt 8c s skema hen til venstre for mindst een af de andre to klasser. Det kan du fx gøre ved at klikke på overskriften af skemaet, holde musetasten nedtrykket, trække musemarkøren hen på den plads, hvor du ønsker at skemaet skal stå, og slippe musetasten ligesom når du flytter bindinger rundt i skemaet. Når nu 8c står længst til venstre, og når du har markeret de relevante skemarubrikker og gennemført opdelingen, vil 8c være adskilt fra 8a og 8b, medens de to sidstnævnte altså stadig vil være forbundet. Et alternativ er at trække bindingen ud i listen over uplacerede bindinger. Dér kan du højreklikke på bindingen og i menuen OPLØS vælge SEKUNDÆR BINDING. Så bliver den sekundære binding skilt ad, og de primære bindinger kan lægges tilbage i skemaet, hvorefter du atter kan foretage parallellægning mellem de klasser, der skal være sammen. Hvad med dobbeltlektioner? Hvis 5a og 5b har en dobbeltlektion i idræt, og vi ønsker at opdele denne? Princippet er enkelt: Hvis du foretager opdelingen mellem 5a og 5b, vil de begge efterfølgende have en dobbeltlektion i idræt, men ikke være parallellagte. 66 Tabulex

67 Hvis du derimod opdeler lektionen lodret, altså ved at markere begge lektioner i modulet i eksempelvis 5b, vil klasserne efterfølgende stadig være parallellagte, men nu i to enkeltlektioner! Dan sekundær binding direkte i oversigtsskema eller normalskema Denne metode er god når du f.eks. ønsker en ressourcebinding - typisk en støttelærer - påhæftet en allerede eksisterende binding. Hold <CTRL> nedtrykket medens du klikker med venstre mus, på teksten af ressourcebindingen, du ønsker at tilføje. Træk ressourcebindingen hen til den oprindelige binding, den skal sammenbindes med. Læg mærke til at der efter musemarkøren ses tre små papir-ark, som indikerer, at skemaet er i tilføj-modus. Slip venstre musetast. Den sekundære binding er nu dannet. Bemærk, at du kan tage ressourcebindingen fra enten bindingslisten eller fra skemaet selv. Eneste krav til ressourcebindingen er, at det skal være en enkeltlektion. Tabulex 67

68 VÆRKTØJ I værktøjsmenuen finder du en række hjælpefunktioner, som typisk bruges lige før selve skemalægningen (selvom de udmærket kan kaldes på et vilkårligt tidspunkt). Flere af værktøjerne er ført ud som selvstændige knapper i knappanelet, nemlig FORTRYD, SØG OG ERSTAT, FYLD SKEMA og LOGIKRAPPORT,. Logikrapport Dette menupunkt aktiverer et logisk check af de indberettede skemadata. Hvis der rapporteres logiske fejl, kan skemaet med garanti ikke lægges fejlfrit. Omvendt: hvis der ikke rapporteres logiske fejl, er dette ingen garanti for, at der ikke på et og andet niveau er en konflikt i de indberettede data - logiske fejl kan være umiddelbare (fx. 45 lektioner indberettet til musiklokalet, men kun 40 skemapositioner til rådighed), eller de kan have deres oprindelse i en uhyre kompliceret kombination af krav til skemalægningen. De simple logiske fejl vil fremgå af logikrapporten, medens de sidstnævnte som regel ikke vil kunne afsløres, førend det har vist sig umuligt at lægge skemaet. Endelig vil der normalt kunne findes flere - måske mange - løsninger til eliminering af de logiske fejl af sidstnævnte type. Heldigvis viser erfaringen, at det er de simple fejl, der er flest af, og de bliver fanget i logikrapporten. De fejl, logikrapporten i programmet kan afsløre, er: Tabulex 68

69 Klasser: Om kontrollektionstallet er opfyldt Blokeringer versus møde- og gå-hjem-tid Min. lektioner pr. dag versus blokeringer Min./max. lektioner pr. dag forkert angivet i forhold til antallet af indberettede lektioner For få lektioner til at overholde Møde hver dag Ulovligt eller mangelfuldt angivne møde/gå-tidspunkter Møde/gå-tidspunkter i konflikt med min./max. lektioner pr. dag For mange lektioner i forhold til antallet af frie positioner Blokeringer overtrådt i låste bindinger For mange lektioner pr. dag i låste bindinger For mange moduler med samme fag (=fagrepetition) i forhold til det antal dage, der er til rådighed for placeringen af bindingerne med det pågældende fag Manglende placeringsmulighed for enkelte bindinger Regel overtrådt i låst binding Fagrepetition i låste bindinger For mange første-lektions krav For mange sidste-lektions krav For mange første-/sidste-/yder-lektions krav i kombination Tabulex 69

70 version 18 tabulex For mange ikke-følgende-dage krav Lektioner, der er placeret udenfor fastfrosne mødetider Attraktor i konflikt med mødetidskravene For store blokke i forhold til max. lektioner pr. dag Om standardregler er påhæftet uden klasse Om parallellagte klasser alle har den samme standardregel påhæftet (så ikke 3A er markeret med første lektion og 3B med sidste lektion i idræt). Lærere: Om kontrollektionstallet er opfyldt Max. lektioner pr. dag sat for lavt Min. lektioner pr. dag versus blokeringer For få lektioner til at overholde minimum lektioner per dag blot een dag For mange lektioner i forhold til antallet af frie positioner Blokeringer overtrådt i låste bindinger For mange lektioner pr. dag i låste bindinger Overbelægning i låste bindinger For store blokke i forhold til max. lektioner pr. dag 70 Tabulex

71 Lokaler: Om kontrollektionstallet er opfyldt For mange lektioner i forhold til antallet af frie positioner Blokeringer overtrådt i låste bindinger Overbelægning i låste bindinger Før alle ovennævnte fejl er elimineret, (ved at ændre indberetningerne på de punkter som fejlmeldes), eksisterer ingen mulig løsning. Den fremkomne logikrapport kan udskrives til printer ved at trykke på [Udskriv]. Logikrapporten kan åbnes direkte ved at trykke på funktionstasten F12 fra vinduerne Ressourcer, Bindinger, Normalskema, Oversigtskema. Fyld skemaer Benyttes inden skemalægningen startes. Derved sikres, at alle bindinger befinder sig i skemaerne. Bemærk: Med denne funktion foregår ingen egentlig skemalægning. Deaktiverede brikker fyldes ikke i skemaerne ved denne funktion. Hvis skemaet ikke kan fyldes (der vil i givet fald komme en meddelelse herom), er der højest sandsynligt enten en logisk fejl, der skyldes, at en klasse har fået tildelt flere undervisningslektioner, end der er plads til i skemaet, eller at modulernes størrelse forhindrer placeringen. Eksempelvis kan 36 lektioner udmærket placeres i et 40-lektioners skema, men ikke Tabulex 71

72 version 18 tabulex hvis der er tale om 6 blokke á 6 lektioner, da een dag så skulle være 12 lektioner lang! Der kan i visse tilfælde blot være tale om, at diverse parallellægninger af klasserne kan forvirre fylderutinen, så den ikke fungerer optimalt. I disse (sjældne) tilfælde kan man som regel med fordel tømme skemaet først, eller man kan håndplacere de timer, det drejer sig om, og på den måde hjælpe ved fyldningen af skemaet. Husk: man behøver ikke lægge skemaet, lektionerne skal blot placeres tilfældigt. Tøm skemaer Fjerner alle bindinger fra skemaet, idet der dog skelnes mellem låste og ulåste bindinger. Funktionen bruges især, hvis man ønsker at lave væsentlige ændringer m.h.t. parallellægning o. lign. i fagfordelingen. Endvidere: hvis fylderutinen ikke kan placere nyindberettede bindinger, kan det være en hjælp at tømme skemaet først! Lås skemaer Under dette menupunkt gives mulighed for masselåsning eller "fastfrysning" af lærer-, klasse- og lokaleskemaer. Eksempelvis kan de små årgange låses separat, så en videre skemalægning ikke influerer disse. Husk, at enhver brug af låsningsfunktionen i en og anden 72 Tabulex

73 grad vil besværliggøre den resterende del af skemalægningen og vil kunne resultere i lægninger af en dårligere kvalitet end ellers. Den automatiske lægning gør netop brug af muligheden for at skubbe fejl rundt i de forskellige skemaer, hvilket en låsning kan forhindre. Dette ændrer dog ikke ved, at det somme tider kan være yderst praktisk at fastfryse udvalgte skemaer. Låsningen aktiveres ved at markere de ressourcer, som ønskes låst/låst op, efterfulgt af tryk på [Lås] eller [Lås op]. Låste ressourcer vil være markeret med en hængelås. Delvist låste ressourcer vil være markeret med en nedtonet hængelås. Delvist låst betyder, at mindst een binding er blevet låst, og mindst een binding ikke er låst i det pågældende skema. Hvis en given ressource (lærer, klasse eller lokale) låses, vil alle bindinger, der indeholder den pågældende ressource, blive låst. Låses eksempelvis 5a, vil - såfremt de er parallellagte idrætslektioner i 5b ligeledes blive låst, hvorfor 5b vil være delvist låst. Oplåses derefter 5b, vil idrætslektionerne i 5a ikke længere være låst. Frys aktuelle møde- og gå-tider Fungerer betjeningsmæssigt som låsningsfunktionen, men fastholder de aktuelle rammer omkring skemaet. Hvis 6a møder kl. 9 om tirsdagen og går kl. 14, vil en frysning af klassen medføre, at den ikke i en senere lægning vil kunne starte kl. 8 eller gå klokken 15. Tabulex 73

74 version 18 tabulex Indstillinger Under INDSTILLINGER finder man diverse opsætningsmuligheder, lige fra hvor programmet som standard skal søge efter skemaer, til hvilken skrifttype skemaerne skal vises med på skærmen og om der skal være markeringer af modulordning i skemaet. Skemaindstilling: Her indstilles antal undervisnings-lektioner/dag samt antal dage i skemaperioden typisk 5 for et almindeligt ugeskema. Endvidere kan lektionerne forsynes med passende betegnelser som 8:00-8:45 ol. Det samme gælder for dagsbetegnelserne. Hvis intet angives, bruger programmet automatisk numre (1, 2...) i bl. a. udskrifter. Program: Her sættes forskellige opstartsbetingelser, samt hvor Tabulex som standard skal lede efter/gemme skemafilerne. 74 Tabulex

75 Skemainddeling: Ved dobbeltklik med musen i en valgt skemaposition kan der vælges en normal eller fed linie som afgrænsning mellem lektionerne en praktisk måde at tydeliggøre eks. modulordning på. På oversigts-skemaer ses kun de fede linier, på normalskemaer ses alle linier. Ved udskrift udskrives alle linier for de to skematyper og fed linie vil være markeret. Bekræft: Her vælges om sletning af ressourcer/bindinger skal bekræftes af brugeren før de slettes. Ligeledes vælges om programmet ved afslutning skal bekræfte afslutningen eller blot gemme skemaet og lukke uden yderligere tiltag. Backup: Her vælges om og hvor tit Tabulex skal gemme en kopi af skemadata automatisk. Flytning: Her angives hvordan proceduren for manuel flytning af en binding skal foregå. BYT I SKEMA er den normale Tabulex-metode, som ombytter bindinger i skemaet ved flytning. VIA BINDINGSLISTE fjerner de bindinger fra skemaet, som ligger på den position, der flyttes til (også kendt som kædeflyt). Matrikelskift: Her markeres om der i skemalægningen ønskes taget hensyn til matrikelskift og evt. efter hvilke lektioner der må skiftes. Skemavisning: Her indstilles hvilke ressourcer der skal være synlige i skemaet, rækkefølgen samt præsentations-feltvidde. Sluttelig kan cellebredde/cellehøjde reguleres. For at indstille disse parametre vælges først et faneblad for den styrende ressource. Tabulex 75

76 version 18 tabulex Vælges f.eks. LÆRER-fanebladet vises en (fiktiv) lektion fra et lærerskema bestående af læreren med den længste betegnelse, klassen med den længste betegnelse o.s.v. Man kan så slå til og fra, hvilke ressourcer, der skal være repræsenteret i skemafeltet. Typisk vil man for et lærerskema have vist klassen, faget og lokalet, medens man for et klasseskema ønsker vist lærer, fag og lokale. Når man slår en ressource til eller fra, vil hele den bjælke, den befinder sig på, lyse op. Når den lyser op, kan man med pileknapperne til venstre også ændre på visningsrækkefølgen, så man i stedet for lærer-fag-lokale får eksempelvis lærer-lokale-fag. Sluttelig kan feltvidden reguleres individuelt for hver ressourcetype, så man kan give mere plads til visning af klassebetegnelser og mindre til lærerbetegnelser o.s.v. Resultatet afspejles hele tiden nederst i vinduet. Det vil her muligvis være relevant at ændre skriftstørrelse for hver af de 3 visningstyper normalskema, oversigtsskema og 76 Tabulex

77 bindingsliste. Skriftstørrelsen reguleres med knapperne ø- verst til højre i vinduet. Fortryd Med denne funktion kan du omgøre den seneste operation; fx fortryde, at du kom til at tømme skemaerne ved en fejl! Fortrydfunktionen husker 20 trin inklusive at du fortrød nogle af dem! Søg og erstat Her har du mulighed for på en enkel måde at udsøge bindinger ud fra bestemte kriterier, fx alle dansklektionerne i 7b, fysiklektionerne i BI-lokalet osv. Når du har udsøgt bindingerne, kan du masse-ændre, masse-aktivere/deaktivere eller slette dem. Tabulex 77

78 AUTOMATISK SKEMALÆGNING Et af de mest spændende punkter i Tabulex er naturligvis den automatiske skemalægning. Tryk på pølsemaskinen i hovedvinduet for at åbne lægningsvinduet. Det er fra dette vindue selve lægningen startes og styres. Fejlstatus viser med tal og grafer, hvor mange fejl, der er i det aktuelle skema. Det er disse fejl, Tabulex under lægningen skal prøve at minimere. Husk først at fylde skemaerne inden start af den automatiske skemalægning, da Tabulex virker lidt omvendt af manuel skemalægning og tager sit udgangspunkt i en kaotisk briktavle og ved ombytning af brikkerne efterhånden eliminerer fejlene. Lægningsprioritet For hver fejltype i vinduet er en skydebarre, der kan stå i fire positioner svarende til de fire prioriteter Hold, Hård, Blød og Ingen, hvor Hold er positionen længst til venstre og Ingen længst til højre. I øvrigt: Hold kommer af at holde og har ikke noget med holddannelser at gøre! Skydebarren kan flyttes med musen. Alle skydebarrer indenfor een kategori fx lærerne - kan flyttes samtidigt ved at holde <Skift>-tasten-nede og bruge musen. Lægningsprioriteterne styrer så at sige slagets gang i skemalægningen, og det er derfor vigtigt at være fortrolig med brugen af disse. Systemet opererer med følgende fejltyper: Tabulex 78

79 Klasser Denne fejl... Mellemtimer Møde hver dag Mødetid Gåtid Lektioner/dag Rød/blå blokering Rød/blå attraktor Matrikelskift Ulovlige matrikelskift angiver... på individuel basis, hvor mange mellemtimer, der eksisterer, ud over det for hver klasse angivne, maximale tilladt antallet af dage, hvor der i modstrid med ønsket herom ikke er tildelt undervisning overhovedet hvor mange gange klasserne ikke møder som ønsket. Hvis klassen skal møde til 1. lektion, men først møder til 3. tælles 2 fejl hvor mange gange klasserne ikke går hjem som krævet. Hvis klassen tidligst må gå efter 6. lektion, men går til 4., tælles 2 fejl at der er for få eller for mange lektioner på en enkelt dag. Hvis en klasse skal have mindst 5 lektioner om dagen, men kun er tildelt 3, tælles 2 fejl hvor mange gange en rød, hhv. blå blokering for en klasse er overtrådt hvor mange gange en rød, hhv. blå attraktor for en klasse ikke er opfyldt hvor der er flere end de tilladte matrikelskift hvor der skiftes matrikel på et ikke tilladt skiftetidspunkt Tabulex 79

80 version 18 tabulex Fag og regler Rød/blå fagrepetition Faggruppe Brugerregel Standardregel at der undervises i samme fag flere gange om dagen. En indberettet dobbeltlektion tæller ikke fagrepetition, men hvis eksempelvis 2 enkeltlektioner med samme fag lægges samme dag, tælles 1 fejl at to lektioner fra samme faggruppe (fx sprog) er placeret i umiddelbar forlængelse af hinanden i skemaet regelbrud i relation til de placeringsregler, som brugeren selv har oprettet (typisk modulregel). En ikke overholdt regel tæller 1 fejl regelbrud i relation til standard placeringsregler. Et regelbrud tæller 1 fejl - også selvom den er meget overtrådt! 80 Tabulex

81 Lærere Denne fejl... Mellemtimer Mellemtimefordeling Lektioner/dag Rød/blå blokering Rød/blå attraktor Overbelægning Matrikelskift Ulovlige matrikelskift Angiver... på individuel basis, hvor mange mellemtimer, der eksisterer, ud over det for hver lærer angivne, maximale tilladt at en lærer med mere end 1 melletime har dem på samme dag at der er for få eller for mange lektioner på en enkelt dag. Hvis en lærer skal have mindst 5 lektioner om dagen, men kun er tildelt 3, tælles 2 fejl hvor mange gange en rød, hhv. blå blokering for en lærer er overtrådt hvor mange gange en rød, hhv. blå attraktor for en lærer ikke er opfyldt hvor mange gange en lærer er overbelagt - altså underviser flere steder på een gang. Hvis en lærer underviser fx 3 steder på een gang, tælles 2 fejl hvor der er flere end de tilladte matrikelskift hvor der skiftes matrikel på et ikke tilladt skiftetidspunkt Tabulex 81

82 version 18 tabulex Lokaler Denne fejl... Rød Blokering Rød attraktor Overbelægning Angiver... hvor mange gange en rød blokering for et lokale er overtrådt hvor mange gange en rød attraktor for et lokale ikke er opfyldt hvor mange gange et lokale er overbelagt - altså indeholder flere forskellige undervisninger på een gang. Hvis et lokale indeholder fx 3 undervisninger på een gang, tælles 2 fejl. Hver fejltype kan prioriteres med een af følgende fire prioriteter: Hold som ikke tillader flere fejl af denne type end det antal, som man angiver i skrivefeltet lige til venstre for skydebarren. Fx kan holdværdien for mellemtimetallet hos lærerne sættes til 10. Herefter vil Tabulex bringe lærermellemtimerne ned på 10 og sikre, at niveauet ikke overskrides under den videre lægning - heller ikke midlertidigt! En forudsætning er naturligvis, at der eksisterer en løsning med 10 mellemtimer. Hold-prioriteten skal bruges med varsomhed, da man for hver fejlkategori, som holdes, giver lægningsrutinen mindre albuerum til at foretage nødvendige justeringer i skemaerne for at opnå forbedringer! 82 Tabulex

83 Hård som er den højeste prioritet, der aktivt søger at minimere antallet af fejl af den pågældende type. Typisk vil de fleste fejltyper sættes til denne prioritet. Blød som minimerer antallet af fejl, såfremt det under lægningen ikke sker på bekostning af kategorier med hård prioritet. Hvis eksempelvis elevernes mellemtimetal er prioriteret Hård og lærernes mellemtimetal er prioriteret Blød, vil den automatiske lægningsroutine mindske antallet af elevernes mellemtimer, uanset at dette sker på bekostning af lærernes mellemtimer. Lærernes mellemtimetal vil tilsvarende kun blive formindsket, såfremt dette ikke umiddelbart koster mellemtimer på elevernes side. Ingen som helt ignorerer den pågældende fejltype under lægningen. NB! Da den automatiske lægning stopper, så snart summen af de fejl, der er prioriteret med Hård, er nul, skal mindst een af fejltyperne have prioriteten Hård. Ellers vil den automatiske lægning stoppe straks efter igangsættelsen! Vigtigt: første gang systemet skal lægge skemaet for en ny skoleperiode, bør ikke alle lægningsprioriteter sættes til Hård. Tabulex 83

84 version 18 tabulex Prøv først en kørsel, hvor en delmængde af fejltyperne er prioriteret med Hård. Se under lægningsstrategi. Ved kun at optimere på en delmængde opdages eventuelle logiske fejl hurtigere. En delmængde kunne være de fejltyper, der er relateret til klasserne, fagene og reglerne, hvor lægningsprioriteterne vælges som vist nedenfor. 84 Tabulex

85 Går fejltyperne, der er prioriteret med Hård i nul, kan succesen søges gentaget for kategorien fag og regler i stedet, hvor til gengæld klassernes prioriteter sættes på Ingen. Samme procedure anvendes for lærerne, og til sidst gentages det hele for lokalerne. Først når disse fire kategorier hver især kan løses, vil der kunne eksistere en løsning for hele skemaet. Det giver altså ingen mening at påbegynde en fuld skemalægning, hvis fx lærerskemaerne isoleret set ikke kan gå op! Til gengæld er der ingen garanti for, at hele skemaet kan gå op, selvom de fire fejlkategorier hver for sig kan løses. Hver gang lægningsprioriteten ændres, startes en ny lægning. Den tidligere lægning bør i sådanne tilfælde normalt IKKE fortsættes, idet de statistiske informationer, som Tabulex indsamler under skemalægningen, ikke længere vil være gældende. Prøvelægning Ovenstående prøvelægning kan du foretage automatisk ved at afkrydse funktionen Prøvelægning lige over start-knappen. Den vil automatisk køre alle fire lægninger igennem og stoppe, når og hvis en løsning findes inden for hver af de fire grupper. Til sidst prioriteres alle fejltyper med passende prioriteter, og en samlet skemalægning foretages. Autopilot Aktiveres AUTOPILOT, vil Tabulex selv indstille lægningsprioriteterne under lægningen. Tabulex 85

86 version 18 tabulex Lægningsstrategien, som Autopilot anvender, er på fire trin, og beskrives nærmere under afsnittet lægningsstrategi. NB! Autopiloten kan IKKE lægge et umuligt skema hvis den går i stå, er det din opgave at analysere og løse eventuelle fejl. Hvor længe du vil lade autopiloten arbejde, hvis den tilsyneladende ikke formår at løse problemet, er op til dig. Som tommelfingerregel kan det være hensigtsmæssigt at afbryde autopiloten, når den når en svede% (læs mere under optimeringsgrad) på over 95 og der fortsat er mange fejl. Brug da fejlrapporten til at analysere dig frem til fejlene. Med flueben sat i [Vis kun hårde fejl] får du et overblik over hvilke fejl systemet arbejder med lige nu. Filteret [Vis filter] i fejlrapporten hjælper dig til at få vist de fejl, der har din øjeblikkelige interesse. Start skemalægning (Se også afsnittet Serielægning ved brug af TabulexPro.) Selve den automatiske skemalægning startes ved aktivering af [Start]-knappen. Bemærk, at kun de bindinger, der er placeret i skemaet, indgår i lægningen. Populært sagt sættes alle de brikker, der ønskes skemalagt, tilfældigt op i briktavlen med ini- 86 Tabulex

87 tialiseringsroutinen (FYLD SKEMA), hvorefter den automatiske lægningsfunktion rydder op i placeringen af dem. Under skemalægningen vises den totale fejlstatus på skærmen. I vinduets øverste, højre hjørne vises en boks indeholdende oplysninger om: Runder (antallet af program-interne lægninger), der er foretaget for at nå frem til det foreløbige resultat. Optimeringsgraden (svede%), som fortæller lidt om, hvor mange ressourcer programmet har anvendt for at opnå det foreløbige resultat. Optimeringsgraden kan maksimalt blive 100 og indikerer blot, at programmet tænker dybt. I boksen Lægningstotaler nedenunder vises fire tal, markeret med Hold, Hård, Blød og Ingen, der summerer de fejl, der er vægtet med den respektive lægningsprioritet under skemalægningen. Under Bindinger vises antallet af bindinger, der er uden for planlægning (bindinger, du måske har glemt at fylde i skemaet?) samt antallet af bindinger, der er blevet deaktiveret. En automatisk skemalægning kan når som helst afbrydes (ved tryk på [Stop] knappen, der erstatter [Start]-knappen, så længe lægningen er aktiv) og genoptages, eksempelvis efter en betragtning af de øjeblikkelige skemaer. Giv programmet et par sekunder til at reagere på stop-kommandoen. Bemærk: den automatiske skemalægning afbrydes automatisk, når summen af de fejlkategorier, der prioriteres Hård, er nul! Derfor skal mindst een af fejltyperne markeres med Hård, førend Tabulex overhovedet vil påbegynde en skemalægning. Tabulex 87

88 version 18 tabulex Når den automatiske skemalægning starter, kan der vælges mellem [Start ny lægning] eller [Fortsæt lægning]. Fortsættelse af en tidligere lægning bruges især, hvis den automatiske lægning har været afbrudt med henblik på eventuel låsning af dele af skemaet eller blot betragtning af dette. Er der ændret væsentligt i forudsætningen for skemaet, dvs. ressourcer, bindinger eller placering af sidstnævnte, bør der vælges en ny lægning. Ordet væsentligt kan ikke defineres præcist i denne sammenhæng. Man kan kun sige, at jo flere betingelser, du ændrer, desto mere væsentlig er ændringen. Der sker i og for sig ikke noget ved, at du beder om en fortsættelse af lægningen, selvom du burde have bedt om en ny; det værste, der kan ske, er, at lægningsrutinen kører fast og ikke får ydet det maksimale altså kort og godt: tidsspilde. Hvis det sker, kan du blot starte lægningen igen og denne gang bede om en ny lægning. [Minimer]-knappen: Denne knap får Tabulex-programmet til at pakke sig ned på Windows jobliste. Når man senere klikker på ikonet på listen, gendannes Tabulex og kan betjenes som normalt. Minimerfunktionen kan f.eks. anvendes mens Tabulex lægger skemaet, hvis man ønsker at arbejde med andre programmer imens. NB! Minimerknappen er kun synlig mens lægningen er i gang. 88 Tabulex

89 Serielægning (Kun TabulexPro) Med serielæggeren haves et enkelt værktøj til at få alternative skemaer genereret, uden at brugeren skal gribe ind. Serielæggeren har vist sig særdeles effektiv i skemalægningen, især på større skoler med mere end klasser, hvor der typisk laves flere kørsler for at få det "helt rigtige" resultat. Serielæggeren kan være tidsbesparende, fordi lægningsprocessen undervejs ved ikke-lovende skemaer kan være lang, og tiden i stedet kan bruges på at finde frem til de bedste løsninger, og den er bekvem, fordi du ikke skal overvåge programmet imens. Serielæggeren vil i starten gemme de 5 første skemaforslag, den kommer frem til, og derefter i følgende lægninger hele tiden forsøge at forbedre disse. Serielæggeren skal først sættes ind, når de indberettede data har vist sig fornuftige; med andre ord skal du helst kunne lægge et brugbart (omend måske grimt ) skema, før der høstes fuldt udbytte af serielæggeren, da du ellers blot risikerer at blive præsenteret for 5 ubrugelige forslag. Du finder serielæggeren under lægningsvinduet ved klik på det store felt SERIELÆGNING, som efterfølgende vil blænde op for de parametre, der kan stilles for serielægningen. Parametrene angiver de forskellige stopkriterier, der afgør, hvornår en lægning skal afsluttes og en ny påbegyndes; hvis der er sat kryds ud for et kriterium - f.eks. SVEDE% - er det pågældende kriterium aktiveret. Tabulex 89

90 version 18 tabulex Som standard er kriterierne indstillet til, at ny lægning skal starte, hvis SVEDE% udgør 85 eller at HÅRDE FEJL er 0. Det betyder, at lægningen afbrydes, sammenlignes med tidligere lægninger på det samme skema og gemmes, såfremt det er bedre, når blot eet af de to nævnte kriterier er opfyldt. Hvis man er førstegangsbruger, er det en god idé at lege lidt med serielægningen - det sker der ikke noget ved. Prøv f.eks. i første omgang at aktivere Runder og ændre rundetallet til 1000 og se, hvordan serielægningen genererer forskellige forslag. Skemaet bliver næppe færdiglagt på blot 1000 runder, men man kan tydeligt se forskelligheden i forslagene. Før lægningen startes, kan man lige trykke på [Top 5]-knappen, så man kan følge med i de 5 bedste forslag. Hver gang mindst eet af de satte kriterier er opfyldt, gemmes lægningen, såfremt den er bedre end de i forvejen gemte lægninger. Da der i det mindste første gang ikke eksisterer lægningsresultater på forhånd, vil under alle omstændigheder de første 5 lægninger, der opfylder ovennævnte kriterier, gemmes; det er hele tiden de 5 bedste lægninger, som bevares. Resultaterne er helt uafhængige skemafiler og kan efterfølgende indlæses som normalt. Serielægningsresultaterne vil være gemt i en mappe navngivet Serier af ABC (ABC indikerer navnet på det skema, du starter ud fra), og nede i folderen vil de fem skemaer ligge under navnene Lægning 1,..., Lægning 5. De fem lægninger kan nemt analyseres og indlæses. Dette gøres ved at klikke på de enkelte lægninger i top 5 listen. 90 Tabulex

91 Derved vises et fejlstatusvindue for den valgte lægning. Tryk på [Åbn skema] i vinduet, hvis du ønsker skemaet indlæst. Der kan ikke entydigt anbefales nogen bestemt indstilling af stopkriterierne, da eksempelvis tidsforbruget for en lægning er meget afhængig af kompleksiteten af skemaet samt den maskine, der anvendes. Det nemmeste at styre på er antallet af runder og/eller minut pr. forbedring. Serielægningsresultat kan i princippet bruges som udgangspunkt for en fornyet serielægning, hvis der i det pågældende resultat stadig er noget at give af. CPU, multiprocessor-maskiner Under lægningen vises hele tiden programmets CPU-anvendelse. Hvis du har en maskine med flere CPU'er, kan TabulexPro udnytte disse under lægningen til at øge såvel lægningshastigheden og -kvaliteten. Bemærk, at visse pc'er proklamerer at have to CPU'er, selvom de i virkeligheden kun har en enkelt (Intel's hyper threading ). Programmet kan stadig gøre brug af disse virtuelle processorer og forøge hastigheden, men hvor 2 ægte CPU'er vil øge hastigheden til cirka det dobbelte, vil hyper threading CPU'er kun kunne øge hastigheden med op til cirka 20-30%. TabulexPro vil i starten af lægningen altid kun benytte én processor, og først når de nemmeste fejl er ryddet af banen indsætte de efterfølgende processorer i lægningen. Hvis du har Tabulex Standard, vil programmet kun kunne udnytte 1 processor, uanset antallet til rådighed. Tabulex 91

92 SKEMAUDSKRIFT I udskriftsvinduet får du forskellige udskriftsmuligheder for skemaerne både almindelige og mere specielle. Valg af ressourcer til udskrift Du markerer en ressource simpelthen ved at klikke på den med musen. Hver anden gang markeres, hver anden gang fjernes markeringen. Lige over listen vises det aktuelle antal markeringer. Ud for ressourcekategorien vises konstant, hvor mange ressourcer, der er valgt i øjeblikket. På figuren er der valgt 4 lærere og 2 klasser. Ønsker du at markere alle ressourcerne i en bestemt kategori, kan du klikke på knappen med det blå flueben lige under listen, ligesom du kan fjerne alle markeringer ved at klikke på knappen med det røde kryds. Hvis du ønsker at gemme indstillingerne for en bestemt markering af et antal lærere, klasser og lokaler, kan dette gøres ved at højreklikke på en ressource, og dernæst klikke på [Gem valgte ressourcer]. Har du tidligere gemt valgte ressourcer fra oversigtsskemaet, kan disse hentes frem, ved at højreklikke på en ressource, og dernæst vælge [Hent valgte ressourcer]. Tabulex 92

93 Udskriftstype Til højre i vinduet vælges den udskriftstype, der ønskes. Du kan vælge mellem normalskema (altså almindelige ugeskemaer), oversigtsskemaer, dagsbaserede skemaer (det er en slags vandrette oversigtsskemaer, som er ideelle til det daglige vikardækningsbrug), ressourcer (hvor du får udskrevet hvor mange lektioner, læreren skal have, hvor lokalet er blokeret osv), navneliste (du kan udskrive, det der er anført i navnefelterne i ressourcevinduet) skema over eventuelle lærermellemtimer, skema over alle frie positioner og for Pro-versionen også skemabog, som er en smart detalje, der kan hjælpe med fabrikation af skemabøger i forskellige formater. De forskellige skematyper kan trimmes efter ønske under de relaterede faneblade (se længere fremme). Endelig er der under DIVERSE mulighed for at markere forskellige generelle ønsker til udskriften: Dato, Tid og Filnavn vil ved markering blive udskrevet øverst på hvert ark. Det er en praktisk information, hvis man af og til laver udskrifter for lige at se. Hvis man ikke sætter dato og tid på, ender det typisk med en masse papirforvirring, hvor man ved et uheld får mixet skemaerne fra forskellige stadier. Tabulex 93

94 version 18 tabulex Blokeringer angiver, at man ønsker blokeringssymbolerne på udskriften også. Det er praktisk, hvis man vil løse papiropgaver, så man ikke kommer til at flytte 7a s idræt til en lektion, hvor idrætslæreren faktisk skulle på kursus o.l. På en sort/hvid-printer vil røde blokeringer være store, blå vil være små. Bindingstekst angiver, om man ønsker ressourcerne udskrevet på skemaerne eksempelvis LB dra sa1 eller om man ønsker erstatningsteksterne eksempelvis valghold 1 - udskrevet i stedet for, der hvor der altså er indberettet erstatningstekster. Man kan vælge frit, om bindingsteksten skal benyttes på lærer-, klasse- og/eller lokaleudskrifter. Tomme udskrifter vil udskrive alle skemaerne, men med tomme felter. Det kan være praktisk, hvis man ønsker at kunne håndskrive skemaerne. Der er i øvrigt også en vis pædagogisk værdi i at lade eleverne udfylde skemaerne selv. Team-markering bevirker, at der på lærerskemaerne vil være en lille symbolmarkering (en sort trekant i øverste, venstre hjørne af skemafeltet), såfremt læreren i den pågældende lektion er sammenknyttet med andre lærere. For klassernes vedkommende vil teammarkering vise symbolet, hvis klassen er parallellagt med andre klasser, og tilsvarende for lokaler, der vil vise symbolet, hvis flere lokaler indgår i timen. Alle ressourcer i bindingen kommer med på udskriften. Vis Ringetider vil vise eller skjule eventuelt indtastede ringetider på skemaudskriften. Hvis du skjuler ringetidsvisningen, vil der til venstre på skemaet blot stå lektionsnummer (1, 2, 3...) i stedet. 94 Tabulex

95 Farver (kræver, at man har valgt forskellige farver under indberetningen af ressourcerne) kan afkrydses, når man har brug for farveudskrifter og printeren iøvrigt understøtter farver. Husk, at farveudskrifter på en ink-jet-printer generelt er dyrere i forhold til en almindelig sort/hvid udskrift. Til gengæld kan farveudskrifter være helt på sin plads til oversigtsskemaerne på kontoret m.m. Afkrydses farver kan man vælge: Tekst, hvor NORMAL bevirker, at hver enkelt ressource bliver udskrevet med den tildelte farve (så læreren har een farve, klassen en anden o.s.v. i samme felt). I stedet for NORMAL kan man vælge at farve al teksten i feltet efter eksempelvis lærerens eller fagets farve., hvor NORMAL vil vælge en farveløs baggrund (altså papirets egen farve, som regel hvid). Hvis andet vælges, f.x. lærer, vil hele feltet (undtaget teksten) farves efter læreren. Derved opnås faktisk en lille briktavle-effekt i udskriften. Briktavlen kan være praktisk til at give det hurtige overblik på afstand, så man fra den modsatte side af skrivebordet kan se, hvor den grønne lærer er henne om tirsdagen. Til gengæld er teksten isoleret set lidt sværere at læse i felterne, selvom Tabulex normalt automatisk vil vælge den bedste kontrastfarve til teksten. Tabulex 95

96 version 18 tabulex For normalskemaer, oversigtsskemaer og skema- bogsformatet kan du indstille en række parametre. Klik på fanebladet med den udskriftstype, som du ønsker at indstille. Fælles indstillingsmuligheder For alle tre udskriftstyper er en række af indstillingsmulighederne ens. Hvis LEKTIONER sættes til STANDARD, vil programmet selv skære alle tomme rubrikker i bunden af skema-udskriften væk, så den ikke bliver længere end påkrævet. Hvis 1a kun går i skole indtil 4. lektion, vil skemaet således kun blive udskrevet frem til og med 4. lektion, medens 8b måske udskrives til og med 7. lektion. Alternativt kan du i stedet for STANDARD vælge DEFINÉR, hvor du kan angive en start- og en slut-lektion, som du ønsker skemaet udskrevet for (hvad enten skemarubrikkerne er tomme eller ej). Du kan altså vælge at udskrive fra lektion 3 til og med lektion 7, eller mere normalt fra lektion 1 til og med lektion 8, så alle skemaerne bliver lige store i udskriften. Hvis du sætter START til 1 og SLUT til AUTO, svarer det til at vælge STANDARD. For DAGE gælder det samme som for LEKTIONER. Dog afkortes skemaet ikke, selvom 10a ikke skulle gå i skole om fredagen. STANDARD udskriver alle dage, DEFINÉR udskriver kun det interval, som angives. TEKSTER. Her kan du vælge, om du ønsker LEKTIONSBETEGNELSE på udskriften. Hvis du vælger 96 Tabulex

97 lektionsbetegnelsen fra, bliver der lidt mere plads til resten af skemaet, som så (om muligt) vil blive lidt større. Tilsvarende for DAGSBETEGNELSE. Med SKRAVERING kan du vælge en baggrunds-gråtoning for lektionsbetegnelserne og dagsbetegnelserne. Det gør skemaet meget mere læsevenligt. CELLEHØJDE angiver, hvor mange linier, der skal være plads til i hver skemarubrik. Under SKRIFTTYPE kan du angive, om programmet automatisk skal finde en passende skriftstørrelse i forhold til papirdimensionerne, eller om du selv vil bestemme skriftstørrelsen. UDSKRIFTSRETNING angiver, om teksten skal vende den ene eller den anden vej på papiret, når det skrives ud. Man kan vælge mellem STÅENDE og LIGGENDE Både ressourcemarkeringer og udskriftsindstillinger kan gemmes ved at højreklikke i vinduet. For hver skematype er der en række individuelle indstillinger. Normalskemaer Udover de under Fælles indstillingsmuligheder nævnte parametre, kan du for normalskemaerne angive: LOKALTEKST, der under hvert skema udskriver den tilhørende, lokale tekst, som man kan angive under de redigerbare normalskemaer. GLOBALTEKST. Som LOKALTEKST, blot for den globale tekst, der er ens for alle ressourcerne. Tabulex 97

98 version 18 tabulex FRITEKST, der sætter den tekst, der er skrevet i fritekstfeltet, højrestillet lige over selve skemaet på udskriften. Friteksten angives typisk til Svanbjerg Skole, efterårsskema, Eksamensperiode eller lignende. VIS RESSOURCE OVER SKEMA vil sætte initialerne og navnet (hvis sidstnævnte er angivet) lige over skemaet. Alternativt vil initialerne blive vist i øverste venstre rude i skemaet, hvorved skemaet kan fylde lidt mindre. CELLEHØJDE kan sættes til STØRSTE (sæt cellehøjden til 0) eller vælges VARIABEL. Vælges STØRSTE vil udskriftsgeneratoren først analysere det pågældende skema, finde den største celle og derefter udskrive samtlige celler i skemaet med samme cellehøjde. Indstilles cellehøjden til variabel, finder programmet selv ud af, om der er behov for 3 linier eller blot en enkelt i skemarubrikken. Vælges cellehøjden som variabel, får man dermed alle informationer med i skemaet på den mindst mulige plads. Til gengæld er skemaerne ikke så pæne, som hvis man vælger en konstant cellehøjde. MARGINER. Angiver indrykningen fra hhv. toppen af papiret og venstre side af papiret. Venstremargin bruges typisk i forbindelse med indbindingsmargin. SIDESKIFT EFTER HVERT SKEMA afkrydses, hvis man kun ønsker eet skema udskrevet på hvert ark papir. Typisk bruges denne indstilling, når man udskriver de færdige skemaer, så man kan give kollegerne det aktuelle stykke papir i hånden, uden at man skal begive sig ud i klippekunsten først. Til gengæld bruger man mere papir på denne måde. Når man gemmer normalskema som HTML, vil filen blive genereret med valgbart index, såfremt der er sat flueben i "Sideskift efter hvert skema". Ellers gemmes skemaerne i een lang række i samme fil. 98 Tabulex

99 Oversigtsskemaer Udover de parametre, der er nævnt under Fælles indstillingsmuligheder, findes følgende muligheder: KUN SIDE 1 angiver, at den pågældende begivenhed (lektionsbetegnelse, dagsbetegnelse eller fritekst) kun skal udskrives på første ark. Typisk vælger man, at dagsbetegnelsen og friteksten kun udskrives på side 1, medens lektionsbetegnelsen gentages på hvert ark. Det giver ofte en pænere helhed, hvis man sætter mange ark sammen til et samlet oversigtsskema. VIS RESSOURCEBETEGNELSE MELLEM DAGE afgør, om ressourceinitialerne skal gentages som overskrift på hver dag, eller om dagsskiftet blot skal angives med en fed, sort streg. Normalt afkrydses feltet for størst læsevenlighed! TOP (MM) og VENSTRE (MM) angiver ønskede marginer på papiret. Ved den endelige udskrift ønsker man som regel den mindst mulige venstremargin, såfremt udskriften skal bruges på væggen og ikke i et ringbind. Dagsbaseret Dagsbaseret udskrift bruges som tidligere nævnt især i forbindelse med den daglige vikardækning. Derfor har man her glæde af at definere start- og slut-dagen for udskriften; det er eksempelvis uinteressant og papirspild - at få skemaer for alle dage skrevet ud, hvis man kun interesserer sig for onsdagen. Tabulex 99

100 version 18 tabulex KUN SIDE 1 afkrydses, hvis man kun ønsker friteksten skrevet ud på den første side ( mandags-siden ) af udskriften. CELLEHØJDEN kan sættes til VARIABEL, så hver enkelt celle udvider sig så den kan rumme alle informationer i cellen. Øvrige felter: se normalskema eller oversigtsskema. Skemabog (Kun TabulexPro) For skemabogsformatet er der udover de Fælles indstillingsmuligheder følgende: VIS RESSOURCE OVER SKEMA samme som for normalskema. Under BOGSTØRRELSE kan man angive de ønskede dimensioner på den opslåede, færdige skemabog. BREDDE (MM) angiver bogens bredde, HØJDE (MM) angiver bogens højde. Hvis bogstørrelsen vælges mindre end det papir, der er i printeren, kan der på den forreste side af bogen angives en SKÆRERAMME, som man kan benytte sig af (tip: skær kanterne efter at bogen er foldet så bliver de lige). Hvis du vælger samme bogformat som det papir, der benyttes, angiver du blot dimensionerne på papiret. For A4 i liggende format er bredden 297 mm, højden er 210 mm. Hvis du ønsker at udskrive til en og anden eksisterende lommekalender, behøver du blot at angive målene for denne. PRINTERTYPE indstilles alt efter papirgangen i printeren. Hvis TYPE 1 ikke fungerer, så prøv med TYPE 2 eller 3. Normalt gælder, at hvis du udskriver et almindeligt tekstdokument, og du ikke behøver at sortere siderækkefølgen efter udskriften, kan du vælge TYPE 1. Type 4 bruges som regel i forbindelse med digitale kopimaskiner, der også fungerer som printere, og som kan lave dobbeltsidede print. 100 Tabulex

101 Cellehøjden har samme funktioner som ved normalskemaer. MARGINER angives ved Ydre (mm), som er marginen ved bogens yderkant, og Indre (mm), som er margin fra bogryggen, samt Top (mm), som er almindelig topmargin. Alle marginer er i forhold til det bogformat, der er angivet, og altså ikke i forhold til det aktuelle papirformat i printeren. Medtag skære-ramme kan afkrydses, hvis man ønsker, at der på den færdige skemabog skal markeres en skæreramme, som man kan bruge ved tilskæring til et andet format end det papirformat, printeren benytter sig af. Hvis man eksempelvis har A4-papir i printeren, men ønsker en skemabog med dimensionen 170mmx170mm, kan man ved at benytte sig af skærerammen undgå en del målearbejde efterfølgende. Ved udskriften af skemabog skal du bemærke, at programmet sender 2 printjobs afsted, med mindre TYPE 4 er valgt. Det første printjob vil indeholde forsiden af skemabogen, det andet vil indeholde bagsiden. Når udskriften iværksættes, vil Tabulex efter første printjob komme med en meddelelse om, at du skal genindsætte papiret i printeren (så printeren kan skrive på bagsiden af det). MEN! Da programmets udskrift automatisk bliver stillet i en printerkø af Windows, tror programmet, at udskriften er færdig i samme øjeblik den er sat i kø. Derfor kommer meddelelsen givetvis et stykke tid før papiret overhovedet er kommet ud af printeren! Vent da, til printjobbet er færdigt, og genindsæt papiret i printeren, før du kvitterer for meddelelsen og fortsætter udskrivningen (hvis man er rigtig skrap og iøvrigt skriver ud via en netserver et andet sted i huset, kan man godt sende begge printjobs afsted straks. Man skal så blot hurtigt nå frem Tabulex 101

102 version 18 tabulex til serveren og pause udskriften af det andet udskriftsjob, indtil det første er færdigt og fyldt i printeren igen!). For det meste er det nødvendigt at prøve sig lidt frem med skemabogsformatet, printertypen og genindsætningen af papiret, før man har helt styr på udskriften. Så gå ikke i panik blot fordi det første forsøg ender med uforståelige sidenumre. Når man først har fået een fornuftig bog ud, går det hele nemt nok efterfølgende. Pas i øvrigt også på ikke at generere alt for mange skemabøger ad gangen (man kan justere kopitallet på printeren, så hver side bliver udskrevet i flere eksemplarer). Hvis printeren på et tidspunkt ved en fejl spiser 2 stykker papir på een gang, forrykkes alle sidenumre, og det hele vil være til papirkurven! Gem som HTML Visse af udskriftstyperne, bl.a. normalskemaer, kan gemmes i HTML-format, der kan benyttes direkte på Internet, og formatet kan også læses af så at sige alle Windows tekstbehandlingsprogrammer. HTML-dokumentet bliver gemt på harddisk eller diskette, frit efter brugerens valg, og bliver efter gemning automatisk vist i Internet-browseren, så man kan se resultatet straks. Læg mærke til, at hvis du gemmer normalskema i HTMLformat, og der er sat flueben i 'sideskift efter hvert skema' vil der blive oprettet forskellige filer, der tilsammen danner de skemaer, du har valgt: filen Normalskema.html, der er hovedfilen og indeholder en såkaldt frame, hvori skemaerne indblændes 102 Tabulex

103 Mappen Normalskema, der indeholder filen select.html samt undermapperne _class, _room og _teacher, hvor hhv. klasseskemaer, lokaleskemaer og lærerskemaer bliver gemt enkeltvis i separate html-filer. Du skal huske at lægge alle filerne op på din hjemmeside, når du lægger skemaet på Internet, hvis du vil have muligheden for at bladre mellem skemaerne på en enkel måde. Valg af printer/antal kopier Her kan du vælge dén printer, du ønsker at udskrive på, hvis der er flere at vælge imellem. Endvidere kan du angive antallet af kopier, du ønsker. Valg af sider til udskrift Hvis du går ind i udskriftsvisningen, kan du ved at klikke på det lille printeropsætnings-ikon få mulighed for yderligere at vælge, hvilke sider i udskriften, du ønsker. Du kan altså vælge kun at skrive side 5-7 ud af oversigtsskemaet o.s.v. Tabulex 103

104 TASTATURBRUG/GENVEJSTASTER Generelt gælder standarden for Windows. Eksempelvis aktiveres en knap med et understreget bogstav ved at holde <Alt> nede på tastaturet og trykke på det tilsvarende bogstav på tastaturet. Således aktiveres knappen [Afslut] med <Alt>+<A>. Tabulatortasten (helt til venstre på tastaturet) skifter mellem de forskellige felter i et vindue. Du kan bevæge dig tilbage til forgående felt med <Skift>+<Tabulator>. Desuden er der en række genvejstaster, som erstatter musebrug. Ofte vil en kombination af mus og tastatur være den nemmeste betjeningsmåde. Følgende beskriver genvejstasterne. <Alt> + F9 springer til ressourcevinduet <Alt> + F10 springer til bindinger <Alt> + F11 springer til normalskema <Alt> + F12 springer til oversigtsskema <Prt Sc> (=Print Screen, skærmdump) Hvis du trykker <Prt Sc>, når du står i normalskemaet eller i oversigtsskemaet, så printer du det/de skemaer, der er fremme i øjeblikket (i oversigtsskemaet skal du lige markere de skemaer, du ønsker med på udskriften, i den liste, som kommer frem). Bindinger Numeriske taster Tasterne <1>-<8> opretter primær binding Bindingsliste Tabulex 104

105 <Enter> flytter bindingen til redaktionsbordet <Delete> sletter bindingen <Skift>+<Insert> (eller højreklik) åbner rettefunktion Redaktionsbord <Ctrl>+<Pil Op/Ned> flytter bindingen en rude op/ned <Ctrl>+<Enter> danner bindingen <Delete> fjerner binding fra redaktionsbordet Normalskema <F2>-<F4> viser diverse fejlrapporter <F5>-<F8> springer til lærer/klasse/lokale/fag <Skift>+<F5>-<F8> viser liste over alle lærere/klasser/lokaler/fag <F9> viser grafisk total- eller ændrings-fejlstatus <Ctrl>+<Page Down/Up> bladrer skema frem/tilbage <Insert> indsætter binding fra bindingsliste <Delete> flytter binding til bindingsliste <Skift>+<Insert> åbner rettefunktion <Ctrl>+<Insert> låser/oplåser binding <Enter> åbner pop-op-menu <Mellemrum> markerer/flytter lektionen Tabulex 105

106 version 18 tabulex Oversigtsskema Samme som normalskema og desuden: <Ctrl>+<F5> opstiller alle lærerskemaer <Ctrl>+<F6> opstiller alle klasseskemaer <Ctrl>+<F7> opstiller alle lokaleskemaer <Ctrl>+<F9> opstiller konfliktskemaer udfra valgt binding Logikrapport <F12> åbner logikrapporten direkte fra vinduerne Ressourcer, Bindinger, Normalskema, Oversigtskema. 106 Tabulex

107 SÅDAN VIRKER TABULEX Her følger en kort beskrivelse af, hvordan Tabulex rent algoritmemæssigt er opbygget. En algoritme er en metode eller fremgangsmåde, som benyttes af en computer ved beregning af et og andet. Tabulex programmet bygger på et helt unikt princip, hvad angår den beregningsmetode, der ligger til grund for selve skemalægningsautomatikken. Det er denne beregningsmetode, der udgør kernen i Tabulex, og som er tilpasset specielt til skemalægning. Beregningsmetoden udmærker sig blandt andet derved, at den - uanset om der eksisterer en løsning eller ej på det stillede skemalægningsproblem - altid vil fremkomme med et løsningsforslag, der er et vægtet kompromis mellem de ønsker, der er stillet til skemaet. Endvidere har beregningsmetoden indbygget et moment af tilfældighed - en slags terningekast - som gør, at to skemalægninger foretaget ud fra præcis de samme forudsætninger, med altovervejende stor sandsynlighed vil føre til forskellige løsningsforslag. Men lad det være sagt med det samme, selvom det måske kan forekomme indlysende: Tabulex er et skemalægningsværktøj, og hvis der ikke findes en tilfredsstillende løsning på problemet, kan selv det bedste værktøj ikke fremtrylle den! Tabulex' arbejdsmåde. Derudover indgår også de forskellige prioriteringer af fejltyperne i statistikken med en vægt, der er afhængig af antallet af fejl i hver fejltype. Det kan jo godt være, at tirsdag i 4. lektion umid- Tabulex 107

108 version 18 tabulex delbart ser god ud for matematikken, men hvis matematiklæreren skal på kursus om tirsdagen, duer det ikke! Når Tabulex starter på en ny skemalægning, vil dets første tiltag være at samle statistisk information om det aktuelle skema. Altså information om, hvor mange enkeltbindinger, dobbeltbindinger, parallellægninger, fastlåsninger, blokeringer mv. der er i skemaet, samt om, hvad der sker, når bindingerne flyttes i forhold til hinanden; ligger matematiklektionen statistisk set bedre tirsdag i 4. lektion end torsdag i 7. lektion osv. Hvis du under skemalægningen foretager ændringer i forudsætningerne ved at afbryde lægningen og omprioritere eller parallelbinde diverse blokke og lignende, vil denne statistik altså blive upræcis eller i værste fald helt ubrugelig og vil kunne forstyrre den videre skemalægning. Eller sagt med andre ord: hvis der "pilles" ved forudsætninger (inklusive lægningsprioriteter), fastlåsninger eller bindinger, eller hvis der laves væsentlige ændringer i den til enhver tid gældende placering af bindingerne i skemaet, er det normalt tilrådeligt at starte en helt ny lægningsrunde, for at Tabulex igen kan måle de korrekte værdier i skemaet. Statistikken er dog adaptiv, så den vil i løbet af nogen tid blive tilpasset den nye situation automatisk, i det mindste, hvis der er tale om mindre ændringer. Er der tale om store ændringer risikeres, at Tabulex så at sige kører fast, at skemaet simpelthen løber ind i en blindgyde. Et eksempel kunne være, at vi fortryder kurset om tirsdagen og i stedet giver læreren kursusfri om torsdagen, midt under lægningsprocessen; men placeringen af matematiklektionen er allerede sket på det grundlag, at læreren skulle på kursus om tirsdagen og ikke om torsdagen. Læs dog også under Staldtips om, at der trods de fine teorier findes undtagelser fra reglerne. 108 Tabulex

109 Brugerens indflydelse på skemalægningen udøves - udover via de basale indberetninger såsom sammenbindinger, blokeringer, mødetidskrav etc. - ved hjælp af prioritering af de fejltyper, der indgår i Tabulex' vurdering af skemaets kvalitet. Korrekt anvendt er prioriteringen et stærkt værktøj til styring af skemalægningen, så de fejl, der næsten uvægerligt skal forefindes i et skema, kan skubbes over i den/de mest ubetydelige kategorier. Groft sagt bestemmer prioriteringen, om Tabulex hellere skal give en lærer en mellemtime frem for at en klasse ikke møder om tirsdagen. Men forkert anvendt, ødelægger prioriteringen programmets muligheder for at optimere fornuftigt på skemaerne. Lad os prøve et tænkt eksempel: Lærer A skal have mindst 2 og maximalt 3 lektioner om dagen. Om mandagen har A de tre første lektioner i skemaet. Om tirsdagen har lærer A den første og den fjerde lektion og dermed 2 mellemtimer. Hvis vi tager A s fjerde lektion om tirsdagen og flytter over som den 4. lektion om mandagen, reparerer vi 2 mellemtimer. Til gengæld har A fået 4 lektioner om mandagen (han måtte maximalt få 3) og kun een lektion om tirsdagen (han skulle mindst have 2). Vi har med andre ord konverteret en fejltype fra mellemtimer til lektioner/dag. Nu tager vi den 4. lektion om mandagen og flytter til 1. lektion om tirsdagen. Dermed reparerer vi 2 fejl på kontoen lektioner/dag, nemlig een om mandagen og een om tirsdagen til gengæld underviser A nu to steder på een gang tirsdag morgen, altså en overbelægning. Men: antalsmæssigt er vi gået een fejl ned! Og senere under lægningen er der måske mulighed for at flytte den oprindelige første lektion om tirsdagen een lektion frem, hvorefter fejlen(e) helt er forsvundet. Tabulex 109

110 version 18 tabulex Denne flytten-rundt-med-fejl er essentiel for skemalægnings-algoritmen. Og jo flere fejlkategorier, der kan flyttes imellem, desto nemmere er det for algoritmen at løse problemet. Hvis vi nu gør følgende: alle prioriteter sættes på Ingen, undtagen overbelægning af lærerne, som sættes på Hård. Derefter laver vi en komplet skemalægning (komplet vil sige, at vi får elimineret alle overbelægninger til gengæld vil der være masser af andre fejl). Nu, hvor overbelægningerne er forsvundet, sætter vi prioriteten af overbelægning på Hold, hvorved vi forbyder algoritmen at overtræde denne fejltype under det videre forløb. Hvis vi igen vender tilbage til eksemplet fra før, hvor vi løste problemet ved at flytte en mandagslektion over på tirsdagen og derved overbelagde lærer A: denne vej er nu pludselig forbudt at betræde, og problemet kan altså ikke længere løses som før. Det kan være, at der er andre veje at gå, men jo flere fejltyper, der bliver sat til Hold, desto færre veje kan benyttes under lægningen, og til sidst vil det uvilkårligt ende med, at et givent problem slet ikke kan løses selvom problemet ville have kunnet løses, hvis vi ikke havde benytte Hold-funktionen. Moralen er: overvej nøje situationen, før du benytter dig af Hold-prioriteten! 110 Tabulex

111 EKSEMPLER Eksempel med primære bindinger Lærer A skal have 3b til dansk i lokale L i 7 lektioner om ugen, fordelt på moduler med størrelserne 2, 2 og 3. Løsning: Gå ind under Bindinger. Peg og klik med venstre musetast i de forskellige lister på hhv. lærer A, klasse 3b, faget DA og lokale L samt regel -. For at oprette modulerne peges og klikkes to gange på [2] (dobbeltlektion) og een gang på [3] (triplelektion). Eksempel med deletime Lærer A skal have den ene halvdel af 1a til dansk (DA) i lokale L1 og lærer B skal have den anden halvdel af 1a til matematik (MA) i lokale L2. Løsning: Der oprettes til hver af de to lærere en primær binding med læreren, klassen (som går igen i begge de primære bindinger), lokalet, faget samt "uden regel". Følg proceduren i foregående eksempel - dog klikkes her på [1] da der ikke ønskes dobbeltlektioner. Når begge primære bindinger er oprettet, flyttes de med drag-and-drop over på redaktionsbordet. Da lektionerne skal afholdes samtidigt - det er jo netop pointen ved deletimer - placeres begge bindinger i samme rude på redaktionsbordet. Peg på bindingerne med musen og tryk på højre musetast. I den fremkomne menu vælges DAN BINDING, hvorefter deletimen er oprettet. Tabulex 111

112 version 18 tabulex Eksempel med støttelærer Der ønskes afholdt en dobbeltlektion i dansk (DA) i 2b med dansklæreren A og støttelæreren S i lokalet L1. Løsning: Fremgangsmåden er som ovenfor. I dette tilfælde går dog både klassen, lokalet og normalt faget igen i de to primære bindinger. Endvidere er de primære bindinger begge 2 lektioner lange i stedet for 1. Eksempel med undervisningslektion med flere lokaler tilknyttet En lærer ønsker at inddrage både musiklokalet MU og gymnastiksalen G1 i undervisningen i een ugentlig musiklektion med 2a. Løsning: Som ovenfor. Denne gang dannes blot 2 primære bindinger; en med lokalet MU og en med lokalet G1. Disse to primære bindinger knyttes sammen til en sekundær binding på redaktionsbordet. Eksempel med lokalegruppe Skolen har de to idrætslokaler Sal og Hal til rådighed. 6 klasse skal have begge lokaler til rådighed, medens 1. klasse kan nøjes med det ene (ligegyldigt hvilket). Løsning: Opret lokalegruppen IDR, som skal indeholde medlemmerne Sal og Hal. Indberet nu 1. klasse med lokalegruppen IDR som lokalebetegnelse: 112 Tabulex

113 EK 1.a idr IDR - (tilsvarende for bhk og 2. klasse) IDR optræder een gang i bindingen som tegn på, at vi ønsker eet af medlemmerne i lokalegruppen (altså enten Sal eller Hal) beslaglagt til den pågældende aktivitet. Derefter oprettes 6. klasse dobbelt med en sekundær binding, hvor 6.a så at sige er parallellagt med sig selv: JN 6.a idr IDR JN 6.a idr IDR Når lokalegruppen IDR indgår i samme binding (på samme skemaposition) to gange, tolker programmet det som at der skal bruges to medlemmer fra lokalegruppen, i dette tilfælde altså både Sal og Hal. Eksempel med vikarlektioner og fiktive lokaler/lokalegruppe Lærer A, B og C skal hver have 15 vikarlektioner pr. uge. Vikarlektionerne ønskes placeret således, at der opnås dobbelt vikardækning i lektion og derefter enkelt vikardækning frem til og med 6. lektion. Løsning: Opret to fiktive vikarlokaler Vi1 og Vi2. Vi1 blokeres fra og med lektion 4 og dagen ud hver dag. Vi2 blokeres i 7. og 8. lektion hver dag. Dernæst oprettes lokalegruppen VIK, som skal omfatte de to fiktive lokaler Vi1 og Vi2. Endeligt oprettes for hver af de tre lærere 15 enkelte primære bindinger med den pågældende lærer, uden klasse, fag og regel og med lokalet (lokalegruppen) VIK. En anden løsning på denne opgave vil være at tildele attraktorer i netop de positioner timerne ønskes placeret. Altså i Tabulex 113

114 version 18 tabulex Vi1 tildeles attraktorer i lektion (i alt 15 lektioner). I Vi2 tildeles attraktorer i lektion (i alt 30 lektioner). Eksempel med svømning og idræt på forskellige dage 5a skal have en idrætslektion og en svømmelektion, men de må ikke placeres samme dag. Der er 2 forskellige løsninger, som i bund og grund bygger på samme princip: fagrepetition. 1. Den besværlige løsning Opret som sædvanligt de primære bindinger EK 5a idr GY1 - EK 5a svø SVØ - Til hver af de nævnte primære bindinger oprettes endnu en primær binding uden lærer og lokale, og hvor der i stedet for idr/svø undervises i et fiktivt fag, som eksempelvis kan oprettes som faget "fik". Herefter kobles de primære bindinger sammen til sekundære bindinger som vist her EK 5a idr GY1 - EK 5a svø SVØ - - 5a fik a fik - - Det fiktive fag "fik" vil styre, at de to bindinger bliver placeret på hver sin dag, da der ellers opstår fagrepetition. 2. Den nemme løsning Opret begge lektioner med faget idr EK 5a idr GY1 - EK 5a idr SVØ - og lad fagrepetitionen om resten. 114 Tabulex

115 PROCEDURE TIL Kan Tabulex ikke finde en løsning på det indberettede skema, kan der eksistere nogle modstridende kriterier, også benævnt logiske fejl. Logiske fejl er en konsekvens af, at der stilles for store krav til det færdige skema; krav, som heller ikke kan løses manuelt. Logiske fejl kan f.eks. skyldes forkert angivne parametre for ressourcerne. Tildeles en klasse således 27 undervisningslektioner, og kræves det, at klassen højst må have fem undervisningslektioner pr. dag, vil skemaet ikke kunne løses, da 27 undervisningslektioner kræver mindst to ugedage, hvor der undervises i seks lektioner eller een ugedag, hvor der undervises i 7 lektioner. For at identificere de logiske fejl kan følgende procedure benyttes: Generér en logikrapport for at identificere de mest åbenlyse fejl. Dernæst, når alle fejlene i logikrapporten er elimineret: Kontrollér at klasseskemaerne kan lægges separat, altså hvis der ses bort fra lærere og lokaler. Dette gøres ved at sætte lægningsprioriteterne for klasserne på Hård og Ingen på resten. Efter dette startes den automatiske skemalægning. Kan fejltyperne under klasser separat betragtet gå i nul, kontrolleres på lignende vis, at fejltyperne under lærere og lokaler separat kan gå i nul. Hvis disse separate lægninger ikke kan gå i 0, findes en logisk fejl, som kræver en ændring af indberetningerne. Afbryd skemalægningen, når systemet ikke længere kan forbedre skemaet. Herefter identificeres fejlene ved hjælp af fejlsøgningsroutinerne (klik med højre musetast under f.eks. NORMALSKEMA og vælg VIS FEJL). Det kan kræve lidt hjernegymnastik at udpege årsagen til fejlen. Tabulex 115

116 version 18 tabulex Når fejltyperne under klasser, lærere og lokaler separat kan gå i nul prøves den rigtige lægning, hvor prioriteterne sættes som ønsket på alle fejltyperne. Typisk vil blå blokeringer og attraktorer samt Lektioner/dag for lærerne og Mellemtimer nedprioriteres i forskellig grad i forhold til de øvrige fejlkategorier, i og med at førnævnte fejltyper bør ligge under for eksempelvis elevernes mellemtimer eller overbelægning af lærere. Du kan også lade autopiloten styre prioriteterne for de forskellige fejltyper. Kan systemet ikke finde en løsning med ovennævnte indstilling af lægningsprioriteterne, eksisterer der en logisk fejl af en eller anden karakter. En logisk fejl kan være indlysende fejlindberetning, men kan også være forårsaget af en kompliceret kombination af fagfordeling og de randbetingelser for skemalægningen, som er indberettet under RESSOURCER. Det er som hovedregel ikke muligt på entydig vis at påpege en enkelt årsag til disse fejls opståen, og løsningen af fejlene kan ofte fremkomme på mange forskellige måder. F.eks. ved en let ændret fagfordeling, en anden tildeling af lokaler o.l. Benyt eventuelt Oversigtsskema og få de skemaer, som indeholder fejlene, frem på skærmen (brug OPSTILLING (HØJREKLIK) KONFLIKTSKEMAER). Kan den logiske fejl ikke gennemskues, må kravene i almindelighed til de klasser, lærere og lokaler, som er indblandet i fejlene, opblødes. Tillad eksempelvis ændrede mødetider, slæk på parallellægning ell. lign. Typisk kan siges at parallellægninger (og blokdannelser generelt) kan koste dyrt i skemalægningen! 116 Tabulex

117 TYPISKE PROBLEMER Konfirmationsforberedelse Blokér IKKE klassen under RESSOURCER i de lektioner, hvor konfirmationsforberedelsen skal finde sted, men opret konfirmationsforberedelse i de relevante klasser. Opret dem evt. uden lærer-, fag- og lokalebetegnelse og lås lektionerne fast i klassernes skema. Hvis man i stedet blokerer en klasse i f.eks. første og anden lektion om torsdagen, vil programmet ikke kunne efterkomme et eventuelt ønske om, at klassen skal møde til 1. lektion, og det vil så enten overtræde mødetidsbestemmelserne eller blokeringerne, ligesom det ønskede antal lektioner/dag vil blive påvirket! Logiske fejl i låste bindinger Efter fastlåsning af de bindinger, der ikke må flyttes under den automatiske lægning, bør du lige kontrollere, at logikrapporten ikke melder om fejl i den forbindelse. Benyt fx VIS FEJL i normalskemaet eller oversigtsskemaet til at finde årsagen til fejlene. På grund af at skemaet ikke er fyldt endnu, vil der naturligvis kunne være fejl af typerne mødetid, møde hver dag, lektioner pr. dag samt mellemtimefejl. Tabulex 117

118 version 18 tabulex Fagrepetition Tabulex søger automatisk inden for samme klasse at placere blokke med samme fag på forskellige dage. Indberettes mere end 5 blokke med samme fagnavn, kan ikke alle blokke placeres på hver sin ugedag, og programmet vil melde fejl i fagrepetition. Hvis f.eks. en lærer er blokeret 2 hele dage og har fået indberettet 4 blokke med samme fag til en klasse, vil der ligeledes fremkomme en fejl, enten af typen fagrepetition eller lærerblokering, da der jo kun er 3 dage frie til placeringen. Ovenstående gælder dog kun fag, som tæller fagrepetitionen Valgfag med placeringsregel Opretter man på tværs af flere klasseårgange fællesfag/valgfag med placeringsregler på, skal det sikres, at placeringsreglerne kan opfyldes. Eksempel: 1a og 2a skal have valgfri kor sammen. De elever, der ikke vælger korundervisning, skal have mulighed for at gå hjem fra skole, hvorfor korundervisningen skal lægges som en sidstelektion. Forestiller vi os at 2a har 25 ugentlige undervisningslektioner inklusiv korundervisningen, vil 2a's sidste lektion altid lægges i femte lektion. Dette kræver nødvendigvis, at det ligeledes tillades 1a at have undervisning i femte lektion. Der kan her skabes en logisk fejl (Tabulex fanger dette og markerer bindingen med rød farve), hvis vi kun har tilladt 1a at gå i skole til og med 4. lektion! 118 Tabulex

119 Modulordningsproblemer Hvis en lærer, en klasse eller - som det ofte ses - hele skolen primært har undervisningen i modulordning, vil enkeltlektionsfag særdeles ofte blive fortrængt ud i eftermiddagspositionerne; altså vil tysk, fransk, engelsk, matematik m.fl. næsten altid forekomme efter middag, da en enlig morgenlektioner vil kunne forskubbe og således ødelægge modulordningen. Hvis du har problemer med en hjemmelavet regel (såsom modulregelen), kan du midlertidigt sætte den ud af kraft ved at fjerne dens blokeringer i ressourceindberetningen. Du behøver altså ikke at fjerne selve reglen fra bindingerne. På den måde kan du bløde op for en specifik regel, uden at det får indflydelse på andre regler. Fagfordelingsfælder En lærer, som er involveret i indskolingen i de små klasser samt valgfag i de store klasser, vil næsten uvægerligt fabrikere mellemtimer i sit skema, da valgfag typisk ligger/lægges sidst på dagen og indskoling først på dagen. En lærer, som kun underviser i de laveste klassetrin, må ikke have flere lektioner, end der faktisk er plads til indenfor de mødetider, som lærerens klasser skal overholde! Man må altså ikke give en lærer 21 lektioner i 1a+1b tilsammen, hvis disse klasser kun må gå i skole fra 8-12 og dermed kun giver mulighed for i alt 20 lektioner! Tabulex 119

120 STALDTIPS Følgende et par "fiduser", som er indhentet fra dine kolleger, og som kan lette skemalægningsprocessen! Læs afsnittet Sådan virker Tabulex Der beskrives, hvorledes Tabulex tænker, så man får lidt mere indsigt i, hvorfor Tabulex gør, som den gør! Opløs blokke i små klasser I de små klassetrin står klasselæreren ofte for over halvdelen af undervisningen. I stedet for at indberette fx dansklektionerne i blokke á 2 og 3 lektioner, kan det give en væsentlig fleksibilitet i skemalægningen, hvis klasselærerens lektioner indberettes som enkeltlektioner uden fagbetegnelse, eller lige så godt - uden fagrepetition. Endvidere vil støttelærere på denne måde mere frit kunne placeres i skemaet, da de kun vil være sammenhængende med een anden lektion og ikke en blok på fx. 2 eller 3 lektioner. Fastlås komplicerede bindinger Generelt gælder, at jo tungere en indberettet blok er, desto mere skal den fastlåses på forhånd. Selvfølgelig kan man ikke fastlåse en blok mere eller mindre - enten er den låst, eller også er den det ikke. Men jo flere ressourcer (lærere, klasser, lokaler og regler), der indgår i blokken, desto mere fornuft er der i at lægge den på forhånd, så programmet ikke får mulighed for det selv. Tabulex 120

121 Sådanne blokke er typisk valgblokke i overbygningen, men faktisk hører også lektioner som svømmeundervisning til den samme kategori; i sig selv er en svømmelektion måske ikke dramatisk, men tager man placeringsmulighederne i betragtning (der er ofte kun 2-4 forskellige positioner til rådighed for lige så mange svømmelektioner) bliver svømmelektioner pludselig en del af de tunge bindinger. Nu lyder det måske mærkeligt, at man hjælper programmet ved tilsyneladende at tage dets frihed til selv at placere lektionerne; men da Tabulex betragter skemalægning som et stort kompromis mellem alle kravene, kan det meget vel finde på at lægge eksempelvis en valgblok, som ellers kun må lægges sidst på dagen, midt på formiddagen i stedet. Det tæller jo kun een fejl (nemlig at sidstelektions-reglen, SL, ikke er overholdt). Til gengæld synes programmet måske, at så mange andre ting bliver bedre. Problemet er selvfølgelig, at uanset, hvor godt skemaet bliver, kan det ikke bruges, hvis en valgblok lægges midt inde i skemaet, eller hvis en klasse skal sendes til svømning i deres klasseværelse, fordi svømmehallen ikke er til rådighed. Så: prøv selv at lægge den på en fornuftig position; skulle det vise sig ved den efterfølgende lægning, at positionen var uheldigt valgt, er det stadig meget let blot at flytte valgblokken til et andet tidspunkt og derefter foretage en ny lægning. Tabulex 121

122 version 18 tabulex Generel brug af regler Generelt gælder: regler er til for at kunne overholdes! Man skal vise varsomhed med at "overbrodere" skemaet med regler af alskens slags fra starten. Da programmet jo ikke skelner mellem regler af samme kategori (standardregler eller brugerregler), kan en regel, som måske ikke var så vigtig, blive opfyldt på bekostning af en anden regel, der bare skal overholdes. Hvis du eksempelvis kører modulordning, og har indberettet modulreglen på alle moduler, kan du for at bløde lidt op på modulordningen midlertidigt gå ind i ressourceindberetningen for modulreglen og blot fjerne nogle af blokeringerne ("indkørsel-forbudt-skiltene"). Hvis lægningerne viser gode resultater, kan du så nemt stramme op på modulreglen ved igen at tilføje de manglende blokeringer Modulordning/modulregel Modulreglen er den regel, som styrer, at moduler ikke lægges i skemaet, så de bliver brudt af lange frikvarterer (typisk ligger de lange frikvarterer efter 2. og efter 4. lektion, men nogle skoler afviger på dette punkt). Modulordning giver i sin ideelle form ikke nogen problemer. Man kan jo sige, at skemaet kun er halvt så stort, hvis virkelig alt ligger i moduler. Men: i praksis skal man passe på, når man kører i modulordning. Typisk vil modulerne optage de fire første positioner i ske- 122 Tabulex

123 maet hver dag, hvorfor enkeltlektionsfagene (fx. tysk, engelsk...) meget ofte vil blive lagt efter middag i skemaet - og derfor også ofte parvis, så man er næsten sikker på konsekvent at få tysk og engelsk lige efter hinanden. Det betyder også, at typisk sproglærerne vil blive skubbet ud på eftermiddagen, og i praksis får et ret kompliceret/komprimeret skema og derfor er svære at lægge. Tænk også på, at hvis alt lægges i moduler, kan det være umuligt i fx 3. klasse at lade eleverne gå i skole til klokken 13, da de jo er dømt til at have et lige antal lektioner om dagen; altså enten 4 eller 6 lektioner! Hårdt bookede lokaler Hvis du er i den uheldige situation, at du har et (eller flere) hårdt bookede lokaler, kan det være nødvendigt simpelthen at håndlægge og låse lokaleskemaet, så der forbliver 0 fejl i det. Ligesom for valgfag o.l. gælder, at man derved godt kan komme til at lave en uhensigtsmæssig placering af lektioner, som man så senere må flytte/bytte om. Til gengæld er man sikker på, at det pågældende lokale i det mindste har spillet Sorteper videre til andre fejltyper (eller andre lokaler). Mellemtimer & mødeplans-opgaver Det gælder altid: indstil det tilladte mellemtimetal så højt som muligt for både lærere og klasser. Så højt som muligt kan meget vel være nul, men eksempelvis en viceinspektør, som har undervisningslektioner, kan som regel ganske uproblematisk tildeles alle de mellemtimer, der overhovedet kan forekomme i skemaet; hun/han har jo masser at give sig til i mellemtiden. Tabulex 123

124 version 18 tabulex Tilsvarende gælder fx vejledertimer eller tilsynstimer: hvis der ikke er en meget god grund til at indberette dem som opgaver til programmet, så tillad i stedet vejlederen at have et tilsvarende antal mellemtimer i sit skema. Der hvor mellemtimerne falder, fyldes efterfølgende blot ud med vejledertimerne. Samme princip gælder for tilsyn o.l. "Smarte funktioner" Brug de funktionstaster, som programmet stiller til rådighed. Fx er det langt hurtigere i skemaerne at trykke eksempelvis <Skift>+<Insert> end det er at højreklikke, vælge Ret i pop-opmenuen. Du kan læse om funktionstasterne i manualen, men tastekombinationerne står også i pop-op-menuerne, så du kan læse dem dér, når du bruger dem. En vigtig funktion, som lige bør nævnes: Opsætning af konfliktskemaer i oversigtsskemaet. Prøv at pege på en binding og tryk <Ctrl>+<F9>. Derved opstilles alle de skemaer, der indgår i bindingen (eller i hele konflikten, hvis bindingen er "konfliktramt"). Konfliktkæden afsluttes med en tom søjle. Funktionen er overordentlig behagelig at bruge, hvis man skal betragte eller løse en konkret konflikt i skemaet. Prøv også at trykke på <Prt Sc> (= Print Screen, skærmdump) når du står i normalskemaet eller i oversigtsskemaet. Så printer du det/de skemaer, der er fremme i øjeblikket (i oversigtsskemaet skal du lige markere de skemaer, du ønsker med på udskriften, i den liste, som kommer frem). 124 Tabulex

125 Kørselstid Der kan ikke sættes minutter på, hvor lang tid en skemakørsel tager. Det afhænger dels af skolens størrelse og skemaets kompleksitet, dels af den pc, man benytter. Generelt gælder, at jo højere frekvens (antallet af GigaHertz), pc en arbejder med, og jo flere processorer (CPU'er), der er i maskinen, desto hurtigere kører skemalægningen. Til gengæld har størrelsen af ram-lageret ingen praktisk betydning for hastigheden af selve den automatiske skemalægning! Man kan på fejlstatus se, at programmet under lægningen nærmer sig det færdige resultat asymptotisk. Det vil sige, at i starten af en (ny) lægning vil der meget hurtigt forsvinde mange fejl, men til sidst i lægningen går det væsentligt langsommere. Man kan pr. intuition nogenlunde vurdere, hvornår skemalægningen så at sige går i stå, og man bør afbryde lægningen for at se, om der er nogle specifikke konflikter, man kan løse ved en let ændret indberetning. Svedeprocenten er også en god parameter at kigge på. Hvis Svede% kommer op på 100, skal man ikke forvente, at der forsvinder mange fejl ved fortsat kørsel, selv om programmet sikkert godt kan kvæle et par stykker. Så hvis svedeprocenten kommer deropad, og du stadig har mange fejl i skemaet, er der givetvis noget fundamentalt, der skal ændres, før der kommer et skema ud af det. Hvis der til gengæld kun er ca. en håndfuld fejl eller to tilbage, så lad blot maskinen arbejde videre. Programmet bliver ved med at søge et skema med nul hårde fejl, indtil det lykkes eller du afbryder lægningen. Tabulex 125

126 version 18 tabulex Kør flere lægninger med samme udgangspunkt På grund af Tabulex' statistiske arbejdsmetode, kan det være en fordel, når skemaet er nogenlunde afluset for deciderede u- muligheder, at lave flere lægninger med præcis samme udgangspunkt (i TabulexPro klares dette med serielægningsfunktionen). Dels vil de fejl, som uvægerligt vil være i et skema i forhold til de opstillede ønsker, kunne optræde på forskellig vis, eks. 2 lærermellemtimer kontra at klassen 1a ikke kan være i musiklokalet; dels kan der være en spredning i den overordnede kvalitet af skemaet. Med flere lægninger kan man så at sige få kvalitet foræret, uden at skulle gøre yderligere tiltag end blot at starte lægningen nogle gange (eventuelt køre lægningerne parallelt på flere maskiner). Lav rod i lægningen Flere skoler har beskrevet, at en afbrydelse, skemaændring og efterfølgende fortsættelse af lægningen - selvom den ikke er matematisk lovlig - kan være en fordel, hvis Tabulex kæmper med nogle givne fejl til sidst i lægningen. Der kan åbenbart i visse, uspecificerede tilfælde opnås tidsbesparelse/kvalitetsforbedringer ved at afbryde lægningen, lave et par fornuftige rokader (uanset, at disse rokader åbner for andre og måske flere fejl) af eksempelvis valgblokke eller lignende, og derefter fortsætte lægningen. Brug Tabulex i fagfordelingsfasen Hvis Tabulex løbende anvendes under fagfordelingen, vil mange besværligheder og umuligheder kunne afsløres tidligt, så man undgår noget af den panik, som altid breder sig mod 126 Tabulex

127 den travle og begivenhedsrige slutning af skoleåret. På den måde er flere skemalæggere blevet færdige med skemaet den dag, fagfordelingen forelå i sin endelige udformning. Prøvelæg for enkelte klasser Hvis man manuelt fylder skemaet, så kun en enkelt klasse er inde ad gangen, kan en prøvelægning dér hurtigt vise, om indberetningerne er konsistente. Eneste ulempe er, at fejlstatus under denne proces vil vise fejl, der ikke er reelle - eksempelvis at 1a ikke har undervisning om tirsdagen, hvilket er klart nok, når man nu kun har fyldt 10b's lektioner ind i skemaet med henblik på prøvelægning. For at kontrollere det aktuelle skema for fejl, kan fejlsøgningsfunktionerne til VIS FEJL DETTE SKEMA benyttes. Hvis ingen fejl vises, er det aktuelle skema fejlfrit. Bemærk, at fejl som eksempelvis overbelægning af lokale logisk nok ikke kan accepteres. Tabulex 127

128 version 18 tabulex Lægningsstrategi - Prioritetsstyring Der findes forskellige filosofiske indgangsvinkler til prioritetsindstillingen ved den automatiske skemalægning, og Autopilotens indstillinger er blot een måde at styre lægnings-prioteterene på. Har du andre ønsker til din skemalægning, kan du blot slå autopiloten fra og selv styre skydebarrerne. Een ting er dog vigtig at vide: Tabulex løser en konflikt ved at flytte den fra een fejltype til en anden. Hvis man forhindrer en bestemt fejltype - fx overbelægning på lærerne - vil det blive sværere og i yderste konsekvens umuligt for programmet at løse en given konflikt, der måske kunne være blevet løst, såfremt programmet blot midlertidigt kunne tage overbelægning af lærerne i brug. Så: brug i hvert fald holde-funktionen (prioriteten helt til venstre) med omtanke. Gør man dét, kan man til gengæld opnå ganske gode resultater ved at benytte holde-funktionen. 128 Tabulex

129 Autopiloten har 4 trin. På første trin er prioritetsindstilling som vist på billedet, hvor der udelukkende optimeres på møde hver dag samt standardregler. På denne måde vil skemaet ret hurtigt blive løst for konflikter af de to nævnte typer. Grunden til, at disse to fejltyper vælges separat er, at Tabulex erfaringsmæssigt ikke har glæde af at kunne skubbe andre fejl over på specifikt de to nævnte fejltyper. Tværtimod - hvis først en dag ryddes for en klasse, er det meget svært at få dagen lukket igen. For standardreglerne står prioritetssætningen lidt mere til diskussion, og der er ingen absolut sandhed. Men: igen viser erfaringen, at det er meget svært for lægningsrutinen at flytte en fejlplaceret valgblok, og at skemaet har en tendens til at blive opbygget omkring fejlplaceringen. Når skemaet efter ret kort tid går op dvs. at der ikke er flere fejl af de to nævnte typer omsadles til næste prioriteringstrin. Dette gør Autopiloten selv, ved at sætte de to førnævnte prioriteter helt til venstre, på HOLD. Dernæst sættes en række udvalgte fejltyper på prioriteten HÅRD. Tabulex 129

130 version 18 tabulex Hvis autopiloten ikke selv sadler om til trin to, skyldes det fejl eller umuligheder i det indtastede. Stop da autopiloten og analyser skemaerne. På trin 2 er skydebarrerne flyttet, og systemet forsøger at optimere videre på skemaet. Lærernes mellem-timer er her sat til ingen måske en umiddelbar overraskelse for en del skemalæggere. Det skyldes, at programmet som regel er ret stærkt til efterfølgende at kunne komprimere mellemtimer for lærerne, medens en tilsvarende fremgangsmåde for eksempelvis overbelægning på lærerne ikke vil kunne løses efterfølgende. Der er ikke tale om en programspecifik særegenhed, men om skemalægningens natur. Mellemtimer er simpelthen mere fleksible. Ovenfor er også bl.a. de blå blokeringer og attraktorer for lærerne sat ud på prioritet ingen. Det er sket med den antagelse, at de blå markeringer er udtryk for ønsker, som nødvendigvis må ligge under for fremstillingen af et funktionelt skema; Autopiloten strammer op på disse senere. Nu gennemføres lægning på trin 2. Hvis alle forudsætninger i skemaet kan gå op, fortsætter autopiloten selv til trin Tabulex

131 På trin tre prioriterer Autopiloten rød fagrepetition, lærernes mellemtimer samt lektioner pr. dag for lærerne. Læg mærke til, at rød fagrepetition har været med allerede i trin 2 og ikke holdes på trin 3. Det skyldes kort og godt, at programmet udnytter muligheden for fagrepetition som en midlertidig parkeringsplads for bl.a. mellemtimer og lektioner pr. dag for lærerne. Hvis Autopiloten undlod at medprioriterer rød fagrepetition ville mellemtimeoptimeringen vanskeliggøres betydeligt. Når lægningen atter går op, omprioriterer Autopiloten for sidste gang lægningsprioriteterne, som bl.a omfatter blå blokering og blå attraktor, blå fagrepetition mv, og autopiloten starter på trin 4 Hvis Autopiloten løber ind i uløselige konflikter undervejs, vil den forblive på det aktuelle trin, indtil du stopper lægningen. En indikation af om Autopiloten vil kunne løse fejltyperne på et givent trin, kan du få ved at holde øje med Svede% i lægningsvinduet. Tabulex 131

132 version 18 tabulex Er Svede% nået op på 100, og er der fortsat mange fejl tilbage i de prioriterede kategorier, skal du stoppe Autopiloten og analyse dig frem til, hvorfor skemaet ikke kan lægges. Bemærk: accepteres en fejl og ønskes fejlniveauet holdt, da skal antallet af accepterede fejl noteres umiddelbart til venstre for skydebarren i det lille skrivefelt, som det her er gjort for rød fagrepetition. Hvis du har andre præferencer i lægningsstrategien end den, som Autopiloten tilbyder, kan du blot slå autopiloten fra og selv indstille skydebarrerne. Bemærk: Autopiloten kan ikke lægge et umuligt skema. Du er stadig øverste myndighed i processen, og det er dig, der har problemet og må analysere og løse det - hvis skemaet ikke går op. Autopiloten kan også anvendes ved serielægning. 132 Tabulex

133 HJÆLP! Programmet er blevet afbrudt på ulovlig vis (slukket eller gået ned ), og nu er mine data væk!? Det må man så sandelig ikke håbe. Tabulex gemmer som standard (det kan ændres under INDSTILLINGER) hvert 10. minut en back-up af det øjeblikkelige skema, så der burde ikke kunne gå mere end højest 10 minutters arbejde til spilde. Prøv at åbne fildialogen og vælg at vise *.bak-filer. Der ligger et back-upskema ved navn $+dato+tid, som du blot kan indlæse. Eksempelvis betyder $ bak at skemaet er fra 2007, 05. måned, 11. dag klokken 13:10:51. Betegnelsen kan variere lidt med opsætningen af Windows, idet Windows kan indstilles til forskellige formater for dato- og tidsangivelse. Husk dog, at en automatisk backup ikke sikrer mod ægte katastrofer - og da slet ikke mod, at din pc bliver stjålet, som det desværre er sket før (for en bruger, som heldigvis netop var blevet færdig og havde afleveret skemaet...). Så: lav en sikkerhedskopi af dine data engang imellem, så du ikke pludselig skemalægningsmæssigt bliver sat tilbage til stenalderen. Desuden bliver der gemt en backup af dit skema også selvom skemaprogrammet lukkes korrekt. Filens navn starter med et Doller-tegn og er af typen bak. Filnavnet indeholder dato og klokkeslæt, fx $ bak, der er genereret dag 22, måned 04, år 2012 kl. 10:04:11. Tabulex 133

134 version 18 tabulex Jeg har fyldt skemaerne, men de ser katastrofale ud! Ja, det er helt normalt, lige når man har fyldt dem. Fylderutinen har i og for sig intet med selve skemaoptimeringen at gøre, men sørger bare for at få alle brikkerne aktiveret, så de bliver taget med i skemalægningen senere. Du skal starte den automatiske skemalægning, som så at sige rydder op i placeringen af bindingerne. Se andetsteds om betjeningen af den automatiske lægning! Jeg har indtastet i timevis, masser af bindinger - men der er intet i skemaerne! Nej, Tabulex lægger ikke af sig selv bindingerne ind i skemaerne. Når du er så vidt, at du skal til at starte den egentlige skemalægning, skal du aktivere funktionen FYLD SKEMAER for at få brikkerne fyldt i! Når jeg starter lægningen, stopper maskinen med det samme, og skemaerne er lige så fortvivlende som før jeg startede lægningen! Det tyder på, at du har glemt at prioritere fejlene korrekt i skemalægningsvinduet! Lægnings-automatikken bedømmer skemaet som færdigt, når antallet af hårde fejl er 0. Husk derfor at prioritere mindst een - og normalt en hel del - af fejltyperne med Hård. 134 Tabulex

135 Når jeg starter en serielægning, er det ligesom programmet kører i ring, blinker og der sker ikke nogle ændringer i top 5 listen. Dette skyldes, at et eller flere af de stopkriterier, du har indstillet for serielægningen, allerede opfyldes af det skema, der danner udgangspunkt for serielægningen. Hvis skemafilen, du tager udgangspunkt i, har en Svede% på 90 og du i serielægningen har indstillet programmet til at gemme, når det når en Svede% på 85, vil programmet så at sige allerede være færdig med lægningen, inden den overhovedet er startet, hvis du vælger at fortsætte lægningen. Vælger du derimod at starte en ny lægning, vil problemet ikke kunne forekomme. Tabulex 135

136 ØVELSE Tabulex på en time Den hurtigste indføring i systemet får du ved at gennemgå øvelsen i dette afsnit. I øvelsen vil vi først kigge på nogle færdige skemaer, redigere lidt, lægge et nyt skema og kigge på indberetningen. Stort set en hel mini-skemalægning. Den bedste fornemmelse for systemet får man ubetinget ved hands on, altså ved at prøve systemet selv! Skema indlæsning og redigering Start systemet, ved at gå ind i Start, Programmer, Tabulex og klikke på ikonet Tabulex på 1 time. Hvis du ikke har registreret programmet, skal du gøre det nu i den registreringsboks, som i givet fald vil vises på skærmen ved opstarten. I knappanelet lige under menuerne finder du genveje til de mest benyttede funktioner eksempelvis gemmefunktionen, åbn-funktionen m.fl. Normalt ville man benytte åbn-funktionen for at indlæse et skema, men i dette særlige tilfælde starter Tabulex med øvelsesskemaet indlæst. Samtidig kommer der farver på alle ikonerne i knappanelet som udtryk for, at alle funktioner nu er til rådighed. Skemaet indeholder klasserne fra 7a til 10b, samt to ekstra klasser, der bruges til specielle formål. Tabulex 136

137 Normalskema Tryk på Normalskema-knappen. Så åbner normalskemavinduet, og 7a s skema toner frem på skærmen. Dette skema vil vi rette lidt på. Klassen har faget kt med lærer IL i 7. lektion om fredagen. Da vi gerne vil give klassen tidligere fri om fredagen, ville det måske være en ide at flytte lektionen til onsdag i 7. lektion. Det gøres sådan: klik med venstre musetast på lektionen om fredagen, så den bliver markeret (normalt farves feltet helt blåt, men forskellige opsætninger af Windows kan bevirke, at feltet bliver eksempelvis grønt eller olivenfarvet, alt efter indstillingerne; disse indstillinger har for så vidt intet med Tabulex at gøre i øvrigt). Klik igen med venstre musetast på feltet, og hold musetasten nedtrykket, medens du fører musemarkøren over i det tomme felt i 7. lektion om onsdagen og slipper musetasten. Nu flytter lektionen sig automatisk fra om fredagen til om onsdagen, og flytningen er dermed fuldført. Prøv nu at klikke med højre musetast på lektionen. Derved kommer en såkaldt pop-op-menu frem på skærmen. Peg med musen på Vis fejl og klik dernæst i den fremkomne undermenu på Alle skemaer. Derved får du en fejloptælling af alle fejl i både klasseskemaer, lærerskemaer og lokaleskemaer. En fejl er en overskridelse af de krav, der er stillet til skemaet - fx. at klassen skal møde til første lektion. Så åbner fejlvinduet, hvor du kan se, at lærer IL har fået for mange mellemtimer. Han har fået 4, men måtte kun få 2 i alt Tabulex 137

138 version 18 tabulex (hvordan det er angivet, at han må have 2, kommer vi til senere). Så måske var rokaden ikke så hensigtsmæssig. Nederst i fejlvinduet er der en knap, der hedder [Gå til]. Tryk på den så springer du direkte ind på lærer IL s skema, hvor du kan se problemerne. Programmet springer generelt til det skema, der hører til den markerede fejl i fejllisten. Da der kun er een fejl i dette tilfælde, er der ikke så meget at vælge imellem. Måske er det mere hensigtsmæssigt at lægge 7a s lektion om torsdagen i stedet? Flyt den over til torsdag i 7. lektion. Du kan gøre det direkte i IL s skema. Prøv derefter at trykke på funktionstasten F4. Det er en genvej til Vis fejl alle skemaer. Nu er der ikke nogen fejl tilbage. Tryk på [Afslut] for at vende tilbage til skemavisningen. så hopper du direkte over på 7a s skema. Marker 7. lektion om torsdagen, hvis den ikke allerede er markeret. Klik på klassefanebladet øverst til venstre i skemaet Hvis du ønsker at bladre i skemaerne kan du eksempelvis trykke på pilene i øverste højre hjørne af skemaet (lige over Fredag). Du kan også bruge en kombination af <Ctrl>-tasten og <Page Up>, henholdsvis <Page Down> for at bladre, eller klikke på en klasse i bunden af vinduet. Tryk på [Afslut] for at lukke vinduet igen. 138 Tabulex

139 Oversigtsskema Åben oversigtsskemaet ved at trykke på den tilsvarende knap i knappanelet. Et oversigtsskema er en skematype, hvor hver lærer, klasse eller lokale bliver vist i en søjle med dagene under hinanden i stedet for ved siden af hinanden. Oversigtsskemaet indeholder grundlæggende de samme funktioner og muligheder som normalskemaerne fx kan du flytte en lektion, som vi gjorde det i normalskemaet. Men der er også et par ekstra funktioner, der udnytter og understøtter muligheden for at se flere skemaer ad gangen side om side. Når du første gang entrerer med oversigtsskemaet, vil det være lærerne, der bliver vist i søjlerne. Du kan i en vilkårlig søjle fremkalde skemaet for en vilkårlig lærer, klasse eller lokale efter behov. Men lad os lige prøve at se på de overordnede funktioner først. Prøv at højreklikke med musen i et tilfældigt udvalgt skema. Derved fremkommer en pop-opmenu, hvor du skal vælge Opstilling, og i den nye menu, der kommer frem, vælger du Klasser. Nu bliver alle klasseskemaerne linet op i søjlerne i stedet for lærerne. Tilsvarende kan du gøre med lokalerne. Som du kan se af figuren, står der ud for menuen Klasser nævnt en genvejs-tas- Tabulex 139

140 version 18 tabulex tekombination, i dette tilfælde Ctrl+F6. Det betyder, at du i stedet for at højreklikke med musen og gå gennem menuvalgene direkte kan kalde funktionen ved at holde <Ctrl> nede på tastaturet og trykke på funktionstasten <F6>. Prøv for eksempel at holde <Ctrl> nedtrykket, og aktiver skiftesvis funktionstasterne <F5>, <F6> og <F7>. I skemaerne har <F5> altid noget med lærere at gøre, <F6> med klasser og <F7> med lokaler. Prøv også kombinationen <Skift> (det er den tast, du holder nede for at skrive et stort bogstav) samt de førnævnte funktionstaster. Derved fremkalder du lister over lærere, klasser og lokaler, i hvilke du kan udvælge eet eller flere skemaer, som du ønsker sat op på skærmen i een arbejdsgang. Rette i en binding I Tabulex kaldes undervisningslektioner for bindinger. Det beskriver, at der jo netop er tale om sammenbindinger af lærere, klasser, lokaler og fag. Det kommer der lidt mere om senere. Prøv igen at line klasserne op med <Ctrl>+<F6>. Klassen 9a har religion om onsdagen i 2. lektion med lærer CC. Vi ønsker nu at tildele lektionen til lærer LP i stedet. Det gøres (nemmest) på følgende måde: Klik med højre musetast på religionstimen. I menuen, der kommer frem, vælger du Ret. Så kommer et bindingsredigerings-vindue til syne. På redaktionsbordet ses til højre selve lektionen (altså læreren, klassen, lokalet, faget og en placeringsregel, der i dette tilfælde blot består af en streg; mere om placeringsregler andetsteds). 140 Tabulex

141 Til venstre vises fem folde-ud-lister, der ligeledes viser indholdet af lektionen. Åbn lærer-folde-ud-listen ved at trykke på den lille pil i højre side. Nogle lærere vises i listen med klar skrift, andre med grå skrift. De, der vises med gråt, er optaget på det tidspunkt, hvor religionstimen afholdes, medens de klare lærere er til rådighed. Nu udskifter vi lærer CC med lærer LP, simpelt hen ved at klikke på LP i listen. Bemærk, at LP nu også vises i bindingen på redaktionsbordet til højre. Tryk på [Afslut], og ændringen er gennemført! Du kan eventuelt tage et kig på LP s skema (tryk på <F5>) ændringen bliver registreret samtidigt på både lærer-, klasse- og lokaleskemaer. Forberedelse af skemalægning Nu vil vi prøve den automatiske skemalægning, og for at kunne se, hvordan programmet arbejder, vil vi først skabe nogle problemer, som det kan arbejde med. Det gøres ret nemt. Luk først oversigtsskemaet. Vælg menuen Værktøj og vælg Tøm skemaer, der billedlig talt piller brikkerne ud af skematavlen. Du vil blive spurgt, om kun ulåste bindinger skal fjernes, hvilket du skal svare [Ja] til. En låst binding er en binding, der er blevet forhåndsplaceret og limet fast i skemaet, så den ikke kan flyttes; f.x. konfirmationsforberedelsen i 8a torsdag morgen. Nu er skematavlen tom pånær konfirmationsforberedelsen. Tabulex arbejder lidt omvendt af, hvad man gør som manuel skemalægger. En manuel skemalægger vil normalt starte med en helt tom skematavle, og brik for brik arbejde sig igennem placeringen af alle lektionerne, muligvis med et par rokader undervejs. Tabulex 141

142 version 18 tabulex Tabulex arbejder imidlertid således, at den starter med at sætte alle brikkerne op i skematavlen, temmelig tilfældigt; en del brikker vil være forkert placerede med det resultat, at flere klasser skal være i samme lokale, at lærere skal undervise forskellige steder på een gang osv. Selve lægnings-rutinen i Tabulex går så ind og rydder op i placeringen, altså bytter rundt på skemabrikkerne, indtil der ikke er flere fejl tilbage. Inden man sætter selve skemalægningen i gang, skal man altså fylde brikkerne i skematavlen. Det gøres ved at trykke på knappen Fyld skemaer i knappanelet. Da der ikke foregår nogen egentlig skemalægning, tager det meget kort tid for programmet. Hvis du vil, kan du gå ind i fx oversigtsskemaerne så kan du se, hvordan brikkerne er sat op. Der, hvor der er en rød ramme, er der en fejl i skemaet du kan få fejlen tilkendegivet, fx ved blot at pege på de indrammede felter med musen. Skemalægning Nu vil vi starte selve skemalægningen. I knappanelet i hovedvinduet trykker du på Automatisk skemalægning. Så åbner vinduet til det allerhelligste i Tabulex, nemlig lægningskontrolvinduet, hvorfra du styrer hele skemalægningen. Vinduet består til venstre af fire grupperinger af fejl for hhv. klasser, fag og regler, lærere og lokaler. For nogle af fejltyperne, eksempelvis mellemtimer eller mødetid, er meningen åbenlys. Andre er måske på nuværende tidspunkt lidt mere kryptiske, men dem kommer du til at læse mere om senere. 142 Tabulex

143 Skrivefelt Prioritetsindstilling Grafisk Numerisk Fejltype (hold-hård-blød-ingen) præsentation fejlantal På figuren er vist en af fejl-barrerne. Det er den barre, der optæller mellemtimer for lærerne (der er også en for eleverne). I øjeblikket er der på figuren 17 mellemtimer. Helt til venstre på barren er der et skrivefelt, hvor man i specielle tilfælde kan angive, hvor mange fejl man vil acceptere af den pågældende type (normalt 0). Dette skrivefelt bruges kun i forbindelse med prioriteten hold (vi skynder os at bemærke, at prioriteten hold intet har med holddannelser for elever eller lærere at gøre, men kommer af at holde ). Dernæst er der en skydeknap, som man med musen kan skyde frem og tilbage mellem i alt fire positioner: hold, hård, blød og ingen. De fire positioner fortæller maskinen, hvor meget eller hvor lidt man vægter den pågældende fejltype. Groft kan siges, at jo mere til højre, desto mindre vægt. Til højre for skydeknappen vises med grafik antallet af fejl i skemaerne, og helt til højre vises med tal det præcise antal fejl, samt selvfølgelig fejltypen. Der findes forskellige strategier for, hvorledes skydebarrerne skal indstilles. Disse er omtalt i andre kapitler. På nuværende tidspunkt skal vi blot vide, at når summen af alle de fejl, der er prioriteret med hård, er nul, betragter programmet skemaet som færdigt. Hård er den næst-venstreste indstilling på skyde-barren. I dette simple tilfælde skal du indstille alle skydebarrerne på prioriteten hård. Tabulex 143

144 version 18 tabulex Tip: hvis du holder <Skift> nede på tastaturet samtidigt med, at du flytter en skydebarre, vil alle de andre skydebarrer i samme kategori (eksempelvis lærere) indstille sig på samme måde. Prøv det! Øverst til højre er der en rubrik med lægningsstatus. I den finder du en runde-tæller, som tæller, hvor mange tusinde skemaforslag programmet har bearbejdet, og som hele tiden vil tælle under selve den automatiske skemalægning. Derudover er der en Svede-procent, der siger noget om, hvor dybt programmet tænker over skemaet i øjeblikket. Den tæller også op under den automatiske lægning. Svedeprocenten er en god indikator for, hvor let eller hvor svær skemalægningen er, og for, hvor meget man kan forvente sig af den igangværende lægning. Du kan også læse om svedeprocenten senere; kort fortalt kan man sige, at jo højere svedeprocent, desto mere optimalt er skemaet. Når svedeprocenten kommer op på 100, tænker programmet så dybt, som det kan. Du kan roligt lade programmet arbejde videre, indtil du mister tålmodigheden med lægningen. Men hvis der ved en svedeprocent på 100 stadig er mange fejl tilbage, og programmet i lange perioder ikke finder nogen forbedringer, er der noget fundamentalt galt (en logisk brist) med fagfordelingen eller med de krav, man har stillet til skemaet. 144 Tabulex

145 Under LÆGNINGSSTATUS er der en rubrik med lægningstotaler, som summerer, hvor mange fejl af de forskellig prioriteter, der i øjeblikket befinder sig i skemaet. Da vi har indstillet alle prioriteter til hård, er der kun angivet fejl ud for denne prioritet. Under selve lægningsprocessen vil summen af fejl blive opdateret hele tiden. Nu er systemet klar til den første skemalægning. Når du også er det, trykker du på [Start] og vælg [Start ny lægning] i det vindue, der kommer frem. Så starter selve skemalægningen. Læg mærke til, hvordan fejlene flyttes fra en konto til en anden; eksempelvis bliver lærermellemtimer ofte til lærer-overbelægning i stedet eller omvendt. Tabulex skubber så at sige rundt med problemerne under skemalægningen, medens den arbejder sig hen imod en optimal placering af bindingerne (skemabrikkerne). Når der ikke er flere hårde fejl tilbage (alle de røde bjælker er væk) stopper programmet. Så kan du lukke lægningsvinduet og gå tilbage til eksempelvis oversigtsskemaer. Det ny skema, som lige er blevet lagt, indeholder præcis de samme forudsætninger og de samme lektioner, som det skema, vi startede med; men det er meget usandsynligt, at de to skemaforslag ligner hinanden. Prøv f.eks. at kontrollere religionstimen i 9a eller klassens tid i 7a. Denne særegenhed ved Tabulex arbejdsmetode kan udnyttes med serielægningen, som findes i Pro-versionen af Tabulex. Serielægningen genererer fem vidt forskellige løsningsforslag til skemaet, hvor eksempelvis ressourceudnyttelsen og pædagogikken kan variere, og hvor man så kan vælge det kompromis, der passer bedst til den aktuelle skema-situation. Serielægningen kan du læse mere om andetsteds i nærværende manual. Tabulex 145

146 version 18 tabulex Ressourcer og forudsætninger Afslut det vindue, du eventuelt måtte have åbent i programmet. Dernæst trykker du på ressourcer-knappen i knappanelet. Ressourcer er de grundenheder, der skal til, for at der kan opstå en undervisningssituation: lærere, klasser, lokaler, fag og (eventuelle) placeringsregler. Disse fem ressourcer er repræsenteret ved hvert sit faneblad ( kartotekskort ) i det netop åbnede vindue. Da vinduet automatisk viser lærerne, begynder vi også dér! Til venstre i vinduet vises en liste over alle de lærere, der er indberettet. Prøv at klikke på lærer AS. Hende vil vi gerne ændre lidt ved. Til højre ses nu lærer AS s navn, Anne Sørensen. Under navnefeltet er der et kommentarfelt. Det bruges udelukkende af skemalæggeren selv som påmindelse om forskellige ting typisk som opsamling for små, gule sedler og afrevne papirhjørner med ønsker fra kollegerne. Det står en frit for at benytte kommentarfeltet, ligesom også navnefeltet og kontrollektionstallet er frivillige parametre. Hvad der givetvis springer i øjnene på en skemalægger, nu hvor vi er ved mellemtimerne, er: parametrene for AS er indstillet, så det er tilladt programmet at lave op til 3 mellemtimer om ugen for hende. Det vil vi ikke tolerere; sæt den straks ned på 146 Tabulex

147 nul. Enkelte lærere må faktisk gerne få mellemtimer eksempelvis en viceinspektør eller en inspektør, der deltager aktivt som underviser. Læg mærke til, at så snart vi begynder at pille ved indstillingerne, træder [Gem som]-knappen og [Fortryd]-knappen øverst i vinduet tydeligt frem; så før du kan gå videre til andre lærere (eller i det hele taget andre ressourcer) er du tvunget til at kvittere, enten ved at gemme ændringerne eller ved at fortryde dem. Det er programmets måde at sikre brugeren mod indberetnings-uheld. Lærerens kontrollektionstal, der angiver, hvor mange undervisningslektioner læreren i alt skal afholde i skemaet, er i øjeblikket ikke aktivt. Prøv at skrue kontrollektionstallet op til 6, som er det antal lektion, som AS faktisk skal undervise. Funktionen af kontrollektionstallet gennemgås senere i denne øvelse. Under feltet med lærerens initialer kan du angive eventuelle Tabulex 147

148 version 18 tabulex blokeringer og attraktorer. Du kan se, at fredagen er markeret med to røde indkørsel forbudt -skilte i lektion 1 og lektion 2. Det er fordi vi forlanger, at AS friholdes for undervisning dér. Vi ønsker også at friholde AS for undervisning i de to første lektioner om mandagen. Gør følgende: klik med musen på den grå knap med det røde indkørsel forbudt -skilt lige over skemaet. Dernæst klikker du først i første lektion om mandagen (i det hvide felt), efterfølgende i anden lektion om mandagen. Du vil for hvert klik se et rødt indkørsel-forbudt-skilt komme til syne i det pågældende felt. Klik nu på [Gem] for at kvittere for ændringerne for AS. Aktivér klasse-fanebladet, og vælg 10a s indberetning. Stil kontrollektionstallet for denne klasse på 34. Det samme gøres for 10b (husk at trykke [Gem], ellers kan du ikke skifte fra den ene klasse til den anden). Klasseindberetningen er meget ens med indberetningen for lærerne. Den sidste ressource, vi vil besøge i denne omgang, er fagene. Klik på fanebladet med Fag. Tryk på [Tilføj] i knappanelet. I feltet Initialer angiver du EV. Det vil vi bruge som betegnelse for erhvervsvejledning. Tryk på [Gem], og afslut så ressourceindberetningsvinduet. Logikrapport For lige at demonstrere, hvordan kontrollektionstallet kommer til udtryk, vil vi nu bede systemet om en logikrapport. Logikrapporten fortæller om åbenlyse fejl i indberetningen. Eksempelvis hvis vi har indberettet 44 lektioner i musiklokalet, men kun går i skole maximalt 8 lektioner om dagen i fem dage. Så vil logikrapporten fortælle, at der er indberettet for mange 148 Tabulex

149 lektioner i musiklokalet. Logikrapporten holder øje med ganske mange fejltyper, og i runde tal vil 95% af alle de indberetninger, som er fysisk umulige at gennemføre i skemaet, afsløres af logikrapporten. Den holder også øje med, om kontrollektionstallet er overholdt. Hvis en lærer eksempelvis skal undervise 16 lektioner (jævnfør kontrol-lektionstallet), men kun har fået tildelt 15, vil logikrapporten melde fejl. Tryk på logikrapport-knappen for at aktivere logikrapporten. I rapporten vil det fremgå, at vi mangler at indberette en lektion til klasserne 10a og 10b samt til lærer AS. Det vil vi råde bod på straks. Luk logikrapport-vinduet igen. Bindinger Nu vil vi oprette noget undervisning - altså i Tabulex jargon bindinger. Man kan have forskellige grader af bindinger: primære, som er en sammenbinding af een lærer, een klasse o.s.v., og sekundære, som er en sammensætning af flere primære bindinger. Et typisk eksempel på en sekundær binding vil være parallellagt idræt i 6a og 6b, hvor to lærere, to klasser og normalt to lokaler er involveret på een gang. Åbn bindingsvinduet ved at trykke på den tilsvarende ikon i knappanelet. I bindingsvinduet vil du til venstre se fem vandrette lister med hhv. lærerne, klasserne, fagene, lokalerne og reglerne. Tabulex 149

150 version 18 tabulex Lærer AS skal have erhvervsvejledning (EV) med hhv. 10a og 10b. Det gøres kort sagt ved at oprette en primær binding med AS med EV i hhv. 10a og 10b i lokale L6 (det er 10a s stamlokale), og med placeringsreglen SL, som er en forkortelse af Sidste Lektion, og som angiver, at erhvervsvejledning altså skal lægges som den sidste lektion på dagen. Gør følgende: I lærerlisten klikker du med musen på lærer AS hun bliver derved markeret, normalt ved at feltet farves blåt (det kan variere alt efter systemindstillingerne i Windows) I klasselisten klikker du tilsvarende på klassen 10a I faglisten klikkes på EV Lokalet vælges som L6 Reglen indstilles på SL På denne måde har du angivet, hvilke ingredienser, du ønsker i din binding. Det næste trin er at bestemme, om du ønsker en enkeltlektion, en dobbeltlektion, en triplelektion osv. I dette tilfælde ønsker vi blot en enkeltlektion, hvorfor du med musen klikker på knappen nederst i vinduet ved siden af regellisten. Hvis du havde trykket på 2-tallet i stedet, havde du fået en dobbeltlektion, 3-tallet havde givet en triple-lektion osv. Hvis man altså ønsker 3 enkeltlektioner, skal man trykke 3 gange på 1-tallet! Nu skifter du klasselisten over til 10b i stedet for 10a, men lader de øvrige lister blive stående. Tryk på 1-tallet igen, så får AS også en erhvervsvejledningslektion i 10b. Hov? AS manglede jo kun een lektion ifølge logikrapporten? Og på nuværende tidspunkt undrer det dig måske også, at lokalet L6, som jo er 10a s stamlokale, også benyttes til 10b? 150 Tabulex

151 Forklaringen er ligetil: vi er ikke færdige med bindingen endnu. I øjeblikket har vi indberettet 2 uafhængige lektioner i erhvervsvejledning. Men i virkeligheden ønsker AS at undervise begge klasser samtidigt; hvilket altså forklarer lokalevalget, og hvilket i praksis vil skære een skemalektion væk for AS. Men hvordan fortæller vi programmet, at disse to lektioner skal følges ad? Det er faktisk ret simpelt: i bindingslisten (det er den lodrette liste i midten af vinduet), finder du bindingen med 10a s erhvervsvejledning. Det kan godt være, at du bliver nødt til at bladre lidt op og ned i listen, for at finde frem til lektionen. Nu klikker du med venstre musetast på bindingen og holder musetasten nedtrykket, medens du fører musemarkøren over til højre til det øverste felt (markeret med et 1-tal, men du skal slippe musen i det store felt til venstre for 1-tallet) på redaktionsbordet, og slipper musetasten igen. På denne måde har du flyttet erhvervsvejledningslektionen med 10a over på redaktionsbordet, hvor den skulle være synlig nu. Men vi er ikke færdige: gentag operationen, denne gang blot med 10b s erhvervsvejledning, som også lægges over i det øverste felt oven i 10a s erhvervsvejledning. Til slut klikker du med højre musetast på feltet og vælger Dan binding i den fremkommende pop-op-menu eller klikker på tasten 'Dan Tabulex 151

152 version 18 tabulex binding' under redaktionsbordet. De to lektioner er nu parallellagt. Ved selve sammenlægningen har det egentlig ingen betydning, om vi lægger begge bindinger i rude 1 eller en af de andre ruder på redaktionsbordet; det afgørende er, at begge bindinger lægges i samme rude ved sammenbindingen. Ligeledes har valget af rude intet at gøre med den faktiske placering i skemaerne senere; det er altså ikke sådan, at hvis man har benyttet rude 1, så placeres bindingen i første lektion i skemaet. Placeringen styres helt og holdent af de regler, der indgår i bindingen (i dette eksempel SL), samt de øvrige forhold, der gør sig gældende i skemaet; hvis AS skal på kursus om tirsdagen, må bindingen selvfølgelig ikke placeres dér! Luk nu bindingsindberetningen, fyld skemaet (som vi har gjort tidligere) og åbn selve lægningsvinduet. Start lægningen, ved at trykke på start og dernæst på 'Start ny lægning'. Når lægningen er færdig, kan du prøve at kigge på skemaerne. Hvor ligger erhvervsvejledningen? Udskrift NB! Denne øvelse kræver, at der er installeret en printer på din pc, da udskriftsvisning mv. skal kende fx papirformat for at kunne generere udskrifter og for at kunne vise dem. 152 Tabulex

153 Vi vil som sidste punkt i denne øvelse kigge på udskrifter. Luk eventuelle vinduer og tryk på udskrifter-ikonet. Det er ikonen længst til højre med printeren. Til venstre i vinduet er der tre lister, hvori du ved at klikke med musen eller benytte mellemrumstangenten kan vælge de skemaer (altså de lærere, de klasser og de lokaler), du ønsker udskrevet. Prøv i klasselisten at markere alle klasserne, undtagen den allersidste ( Fiktiv 8a, som er oprettet af skemalæggeren for at opnå en helt speciel styring af placeringen af nogle deletimer i 8. klasse Til højre i vinduet er der en rude, hvori du kan vælge mellem forskellige udskriftstyper: normalskema, oversigtsskema, dagsbaseret, ressourcer, navneliste, mellemtimer, alle frie positioner for lærere samt skemabog (bemærk: kun i Proversionen af Tabulex er alle udskriftstyper til rådighed). Vælg Normalskema i ruden (hvis den ikke allerede er valgt), og tryk på [Vis udskrift]. I udskriftsvisningen kan du ved at venstreklikke med musen zoome ind på interessante felter, og Tabulex 153

tabulex 2015 SKEMALÆGNING

tabulex 2015 SKEMALÆGNING tabulex 2015 SKEMALÆGNING Version 19 Copyright 1991-2015 Tabulex Brugervejledning 2 Tabulex Skemalægning... 8 Systemkrav... 9 Terminalserver (WTS) og Citrix... 9 Installation... 10 Start af systemet...

Læs mere

Manual. tabulex 2012 SKEMALÆGNING. Version 16. Copyright 1991-2012 Tabulex Brugervejledning

Manual. tabulex 2012 SKEMALÆGNING. Version 16. Copyright 1991-2012 Tabulex Brugervejledning Manual tabulex 2012 SKEMALÆGNING Version 16 Copyright 1991-2012 Tabulex Brugervejledning version 16 tabulex 2 tabulex NYHEDER I VERSION 16 1) Tabulex har fået nyt logo Programmet får derfor nyt ikon såvel

Læs mere

Vejledning. Udskrifter. - en vejledning i udskrifter og printerindstillinger

Vejledning. Udskrifter. - en vejledning i udskrifter og printerindstillinger Udskrifter - en vejledning i udskrifter og printerindstillinger Indholdsfortegnelse Udskriv side 3 Ressourcer til udskrift side 3 Diverse side 4-5 -dato, tid, filnavn, blokeringer, tomme udskrifter, team-markering

Læs mere

Udskrifter. - en vejledning i udskrifter og printerindstillinger

Udskrifter. - en vejledning i udskrifter og printerindstillinger Udskrifter - en vejledning i udskrifter og printerindstillinger 2 Indhold Indledning... 4 Generelt... 4 Vælg Udskriftstype... 6 Normalskema... 6 Oversigtsskema... 7 Dagsbaseret... 9 Ressourceindstillinger...

Læs mere

Elevskema. Med modulet Elevskema kan du fordele eleverne på kurser og danne individuelle elevskemaer.

Elevskema. Med modulet Elevskema kan du fordele eleverne på kurser og danne individuelle elevskemaer. Elevskema Med modulet Elevskema kan du fordele eleverne på kurser og danne individuelle elevskemaer. Forudsætningen for at arbejde med modulet Elevskema er, at der i Untis er oprettet elever, som er tilknyttet

Læs mere

Vejledning. Udskrifter. - en vejledning i udskrifter og printerindstillinger

Vejledning. Udskrifter. - en vejledning i udskrifter og printerindstillinger Udskrifter - en vejledning i udskrifter og printerindstillinger Indholdsfortegnelse Udskriv side 3 Ressourcer til udskrift side 3 Diverse side 4-5 -dato, tid, filnavn, blokeringer, tomme udskrifter, team-markering

Læs mere

Klargør Trio til Aula

Klargør Trio til Aula VEJLEDNING Klargør Trio til Aula Kalender, Perioder, Ringetidssæt, Aktivitetskategorier, Klasser/hold, Fag, Undervisning Vers.1.0 Indhold Baggrund... 3 Kalender... 3 Perioder... 4 Ringetidssæt... 5 Aktivitetskategorier...

Læs mere

Tabulex Trio. Grunddata. Grønland

Tabulex Trio. Grunddata. Grønland Tabulex Trio Grunddata Grønland Trio Grunddata Grønland Side 2 Indholdsfortegnelse Velkommen til Trio!... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Backup... 4 Dan backup... 4 Indlæs backup... 4 Send backup til

Læs mere

Klargør Trio til Tabulex Vikar

Klargør Trio til Tabulex Vikar VEJLEDNING Klargør Trio til Tabulex Vikar Del 2 af 2 Overførsel af skemaer fra Tabulex Skemalægning Manuel placering af skemabrikker i Trio Indhold Baggrund... 3 Metode 1: Overførsel af skemaer fra Tabulex

Læs mere

Styresystemet er den del af softwaren, der sammenkæder hardware og brugerprogrammer, således at de kan arbejde sammen.

Styresystemet er den del af softwaren, der sammenkæder hardware og brugerprogrammer, således at de kan arbejde sammen. Hvad sker der, når der tændes for PC en? Når computeren tændes, kontrolleres en række funktioner, bl.a. ram, harddisk, mus, tastatur, diskettedrev og lignende, før det rigtige Windows- billede vises på

Læs mere

En lægningsstrategi. Med autopilot og et lille sats til sidst

En lægningsstrategi. Med autopilot og et lille sats til sidst En lægningsstrategi Med autopilot og et lille sats til sidst Lægningsstrategi Prioritetsstyring Der findes forskellige filosofiske indgangsvinkler til prioritetsindstillinger af skydebarrerne ved den automatiske

Læs mere

Skemadialog. Skemadialogen finder du i fanebladet "Planlægning".

Skemadialog. Skemadialogen finder du i fanebladet Planlægning. Skemadialog Skemadialogen finder du i fanebladet "Planlægning". 1. Du kan bruge skemadialogen til manuel skemalægning. Du kan skemalægge og flytte lektioner uafhængigt af, om de er oprettet som enkeltlektioner,

Læs mere

VEJLEDNING TRIO WEB FOR LEDERE

VEJLEDNING TRIO WEB FOR LEDERE VEJLEDNING TRIO WEB FOR LEDERE Indholdsfortegnelse Trio Web... Læreradgang til Trio Web... Login... Trio Web, administratorrettigheder... 2 Forbindelse mellem Trio og Trio Web... Storskærmsvisning... Åbn/luk

Læs mere

Komme-i-gang vejledning til Septimana. For skemalægger og systemadministratorer

Komme-i-gang vejledning til Septimana. For skemalægger og systemadministratorer Komme-i-gang vejledning til Septimana For skemalægger og systemadministratorer Denne Komme i gang er rettet mod skemalæggere og systemadministration. Hvis du er lærer eller studerende, kan du finde en

Læs mere

tabulex 2019 SKEMALÆGNING

tabulex 2019 SKEMALÆGNING tabulex 2019 SKEMALÆGNING Version 23 Copyright 1991-2019 Tabulex Brugervejledning 2 Tabulex Skemalægning... 8 Systemkrav... 9 Terminalserver (WTS) og Citrix... 9 Installation... 10 Start af systemet...

Læs mere

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System ViKoSys Virksomheds Kontakt System 1 Hvad er det? Virksomheds Kontakt System er udviklet som et hjælpeværkstøj til iværksættere og andre virksomheder som gerne vil have et værktøj hvor de kan finde og

Læs mere

Supplement til manualen, Kalender-Semesterskema

Supplement til manualen, Kalender-Semesterskema Supplement til manualen, Kalender-Semesterskema Untis er et skemalægningsprogram, der anvendes i mange lande. I Gruber og Petters manual Kalender-Semesterskema (som du finder på vores hjemmeside under

Læs mere

TESTPORTAL: BRUGERVEJLEDNING LOG IND ADGANGSKODE

TESTPORTAL: BRUGERVEJLEDNING LOG IND ADGANGSKODE TESTPORTAL: BRUGERVEJLEDNING LOG IND Testportalen befinder sig på internetadressen http://www.testportal.hogrefe.dk/default.aspx. På denne adresse mødes man af ovenstående skærmbillede. Indtast her dit

Læs mere

Opstilling af festsange med overskrift og vers.

Opstilling af festsange med overskrift og vers. Side 1 af 12 Opstilling af festsange med overskrift og vers. Spalter 1. Skriv overskrift og vers på normal måde. Lad os sige, at der er 7 vers, hvor de 6 skal stå i 2 spalter. Det sidste skal stå alene

Læs mere

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket. Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne

Læs mere

Vejledning til brug af FirstClass

Vejledning til brug af FirstClass Vejledning til brug af FirstClass - opdateret januar 2013 Indhold Installation af FirstClass foretages kun første gang... 2 Hent FirstClass-klienten... 2 Installer FirstClass-klienten... 3 Ændre kodeord...

Læs mere

Administrator manual

Administrator manual Revision 1 Administrator manual INDHOLD LOG IND 1 OVERBLIK 1 ARBEJDSRUM 1 MEDARBEJDERE 2 OPRET NY MEDARBEJDER 2 TRIN 1 AF 4: NAVN OG OPLYSNINGER 2 TRIN 2 AF 4: LEGITIMATION 2 TRIN 3 AF 4: EFFEKTIVITETSNIVEAU

Læs mere

Windows Vista 1. Side 1 af 10

Windows Vista 1. Side 1 af 10 Windows vista...2 Lukke for PC,en...3 Velkomstcenter...3 Finde/starte et program...4 Alle programmer...5 Menuen Start...5 Stifinder...6 Windows Sidepanel og gadgets...7 Dokumenter...7 Tilbehør...8 Windows

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 11-31. august 2015

Nyhedsbrev nr. 11-31. august 2015 Nyhedsbrev nr. 11-31. august 2015 I uge 45 vil Frey Software præsentere Untis version 2016. Møderne vil blive afholdt henholdsvis i Aarhus tirsdag den 3. november og København onsdag den 4. november 2015.

Læs mere

Manual Version 2. til oprettelse af hjemmesider for landsbyer i Rebild kommune

Manual Version 2. til oprettelse af hjemmesider for landsbyer i Rebild kommune Manual Version 2 til oprettelse af hjemmesider for landsbyer i Rebild kommune Oversigt: Login Hjemmeside...... side 3 Login Administrationsmodul... side 5 Kategorier.. side 6 Opret/rediger første side...

Læs mere

Picto Selector. Lav dine egne flotte symbolark på den nemme måde. Version: Oktober 2012

Picto Selector. Lav dine egne flotte symbolark på den nemme måde. Version: Oktober 2012 Picto Selector Lav dine egne flotte symbolark på den nemme måde Version: Oktober 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er Picto Selector?...4 USB?...4 Hent programmet...4 Installer programmet på din computer...5

Læs mere

Kom i gang med DANBRO

Kom i gang med DANBRO 1 Indhold... 1 Generelt...2 DANBRO...2 Forkundskaber for at anvende DANBRO...2 Krav til pc...2 Starte DANBRO...2 Installation...3 DANBRO-Manualer...4 Manualer...4 DANBROs Brugergrænseflade...5 Valg af

Læs mere

Manual til Dynamicweb Februar 2010

Manual til Dynamicweb Februar 2010 Manual til Dynamicweb Februar 2010 Login... 2 Skabeloner og formater... 3 Filarkivet... 4 Lav en PDF... 5 Opret en ny side... 7 Navngiv siden... 9 Aktiver siden... 9 Sorter sider... 9 Flyt siden... 11

Læs mere

e-konto manual 01.08.2011 e-konto manual Side 1

e-konto manual 01.08.2011 e-konto manual Side 1 e-konto manual 01.08.2011 e-konto manual Side 1 Indhold 1. Overordnet beskrivelse... 3 2. Login... 3 3. Se og ret kundeoplysninger... 4 4. Rediger kontaktoplysninger... 6 5. Skift adgangskode... 7 6. BroBizz-oversigt...

Læs mere

Vejledning. Vejledning. Trio+ for skoleledere OK13

Vejledning. Vejledning. Trio+ for skoleledere OK13 Vejledning Trio+ for skoleledere OK13 Indholdsfortegnelse Trio+... 2 Læreradgang til Trio+... 2 Login... 2 Åbn/luk forbindelsen til Trio+... 2 Trio Fagfordeling... 4 Noter... 5 Faneblade i Trio+... 9 Login...

Læs mere

Tabulex Trio. Tjenestetid. Grønland

Tabulex Trio. Tjenestetid. Grønland Tabulex Trio Tjenestetid Grønland Trio Tjenestetid Grønland Side 2 Indholdsfortegnelse Kap 1. Tjenestetid... 4 Tjenestetid Grundtid... 4 Særlige aftaleforhold... 5 Regulering af beskæftigelsesgrad... 5

Læs mere

Denne vejledning gælder for Word 2000 og nyere.

Denne vejledning gælder for Word 2000 og nyere. VEJLEDNING TIL ANETAVLE Denne vejledning gælder for Word 2000 og nyere. Anetavlen består af en forside, der fortæller hvem anetavlen er opstillet for. 3 sider med aneoversigt i alt 63 personer, samt sider

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.. side 2. Adgang til webgraf 3. Opslag adresse... 4. Styring af layout.. 5. Zoom funktioner..

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.. side 2. Adgang til webgraf 3. Opslag adresse... 4. Styring af layout.. 5. Zoom funktioner.. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse.. side 2 Adgang til webgraf 3 Opslag adresse... 4 Styring af layout.. 5 Zoom funktioner.. 6 Panorere på skærmen. 7 Information om grafikken.... 8-10 Print et udsnit.....

Læs mere

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Tips & Tricks nr. 66 LUDUS Web Undervisningsbeskrivelser

Tips & Tricks nr. 66 LUDUS Web Undervisningsbeskrivelser LUDUS Helpdesk T +45 3614 7070 sc-ludus@dxc.com CSC Scandihealth A/S - en del af DXC Technology P.O. Pedersens Vej 2 8200 Aarhus N T +45 3614 4000 Tips & Tricks nr. 66 LUDUS Web Undervisningsbeskrivelser

Læs mere

DANSK SKOLEDATA APS. Tlf. 86 44 80 99 E-mail DSD@skoledata.dk DSA-Ventelisten

DANSK SKOLEDATA APS. Tlf. 86 44 80 99 E-mail DSD@skoledata.dk DSA-Ventelisten Indholdsfortegnelse Overordnet beskrivelse af programmets funktioner... 2 Log på... 2 Manuel oprettelse af elev.... 3 Optagelse af elever... 3 1 Gruppering og sortering af elever... 3 2 Udvælg aspiranter...

Læs mere

Det er nu blevet meget lettere at lave moduler med fx størrelsen to ud af samtlige matematiktimer.

Det er nu blevet meget lettere at lave moduler med fx størrelsen to ud af samtlige matematiktimer. Nyheder i version 22 1) Masseoprettelse af forskellige modulstørrelser Det er nu blevet meget lettere at lave moduler med fx størrelsen to ud af samtlige matematiktimer. I Søg og Erstat kikkerten søger

Læs mere

Genvejstaster til Windows

Genvejstaster til Windows Genvejstaster til Windows Selvom musen er et praktisk redskab, er den langt fra altid den hurtigste måde at styre computeren på. Ofte vil det være meget hurtigere at bruge genvejstaster. Hvis du sidder

Læs mere

Sikkerhedskopiering. Sikkerhedskopiering til harddisk.

Sikkerhedskopiering. Sikkerhedskopiering til harddisk. . Generelt I det følgende beskrives det, hvordan du sikkerhedskopierer dine kortdata. Sikkerhedskopifunktionen kopierer alle data i kortmodulet for alle høstår for den aktuelle database. Sikkerhedskopien

Læs mere

Brugervejledning. ClaroRead. (Mac)

Brugervejledning. ClaroRead. (Mac) Brugervejledning ClaroRead (Mac) Indholdsfortegnelse HVAD ER CLAROREAD?... 3 DOWNLOAD OG INSTALLATION... 3 DOWNLOAD AF STEMMER... 4 CLAROREAD- VÆRKTØJSLINJE... 6 AFSPIL... 6 STOP... 6 GEM TEKST SOM LYDFIL...

Læs mere

Supplement til manualen, Kalender-Semesterskema

Supplement til manualen, Kalender-Semesterskema Supplement til manualen, Kalender-Semesterskema Untis er et skemalægningsprogram, der anvendes i mange lande. I Gruber og Petters manual Kalender-Semesterskema (som du finder på vores hjemmeside under

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress: Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

KMD Brugeradministration til Navision og LDV

KMD Brugeradministration til Navision og LDV KMD Brugeradministration til Navision og LDV Vejledning for Statens Administration og ØSC institutioner. Opdateret 09-09-2015 Indholdsfortegnelse 1 Kom godt i gang... 2 1.1 Login til KMD Brugeradministration...

Læs mere

Vejledning til Planmodul i FLEX

Vejledning til Planmodul i FLEX Vejledning til Planmodul i FLEX Planlægningsmodulet i FLEX er udformet for at give planlæggeren mulighed for at lave fagfordeling på hold samt ressourcestyre medarbejdernes arbejdstid. Alle stamdata hentes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Installation af LØN... 1. 2. Introduktion til LØN... 2. 3. Indtastning af lønseddel... 7. 4. Udskrifter...

Indholdsfortegnelse. 1. Installation af LØN... 1. 2. Introduktion til LØN... 2. 3. Indtastning af lønseddel... 7. 4. Udskrifter... Løn til Windows Indholdsfortegnelse 1. Installation af LØN... 1 2. Introduktion til LØN... 2 2.1. Første start af LØN...2 2.1.1. Ét eller flere distrikter...2 2.1.2. Lønperioder...3 2.1.3. Kartoteker...4

Læs mere

TABULEX FLEKSIBEL SKEMALÆGNING 2016

TABULEX FLEKSIBEL SKEMALÆGNING 2016 VEJLEDNING TABULEX FLEKSIBEL SKEMALÆGNING 2016 Indhold Velkommen til Tabulex Fleksibel Skemalægning!... 4 Backup... 4 Tabulex Trio, opsætning... 4 Grupper... 4 Overførsel til Tabulex Fleksibel Skemalægning...

Læs mere

Nyheder i Untis 2016 - KMD Educa Skema

Nyheder i Untis 2016 - KMD Educa Skema Nyheder i Untis 2016 - KMD Educa Skema KMD udsender i foråret 2016 nye licensoplysninger til nuværende bruger af KMD Educa Skema version 2015. Det er nemt at opgradere. Start med at indtaste de nye licensoplysninger

Læs mere

Elektronisk spørgeskema 2009. Vejledning

Elektronisk spørgeskema 2009. Vejledning Elektronisk spørgeskema 2009 Vejledning Indberetning på Elektronisk spørgeskema for 2009 Introduktion Elektronisk spørgeskema 2009 (ESP 2009) giver Dem mulighed for at lette arbejdet i forbindelse med

Læs mere

Kom godt i gang med Dyreregistrering

Kom godt i gang med Dyreregistrering Kom godt i gang med Dyreregistrering Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme i gang med Dyreregistrering. Derfor er kun de mest nødvendige funktioner beskrevet.

Læs mere

Viditronic NDVR Quick Guide. Ver. 2.0

Viditronic NDVR Quick Guide. Ver. 2.0 Viditronic NDVR Quick Guide Ver. 2.0 1 Indholdsfortegnelse 1. HOVEDMENU 3 1.1 START 5 1.2 AKTIVITETSINDIKATOR: 7 1.3 INFORMATIONS VINDUE: 7 1.4 PTZ KAMERA KONTROL: 7 1.5 SKÆRMMENU 8 1.5.1 AKTIVER BEVÆGELSE:

Læs mere

Selene brugervejledning

Selene brugervejledning Selene brugervejledning F2 : Åbner en oversigt med data for det aktive felt. F3: Gemmer data i det aktive vindue Salgsordre : Bruges til oprettelse af Ordre/Arbejdskort/Fakrura Debitor: Debitorregister,

Læs mere

FC-intranet: FC-intranet er et fælles mail- og konferencesystem, hvor lærere og elever kan kommunikere.

FC-intranet: FC-intranet er et fælles mail- og konferencesystem, hvor lærere og elever kan kommunikere. IT-intro 9. august 2011 14:56 IT-introduktion på Risskov Gymnasium FC-intranet: FC-intranet er et fælles mail- og konferencesystem, hvor lærere og elever kan kommunikere. Før end man kan logge sig ind

Læs mere

At indsætte ord og billeder og brug af hjælpefunktionen.

At indsætte ord og billeder og brug af hjælpefunktionen. Udarbejdelse af kommunikationsbøger Noter og øvelser i forbindelse med at udarbejde kommunikationsbøger vha. programmet Phraseit (Genlyd). Følgende øvelser og instruktion er baseret på at Phrase-it 2.1

Læs mere

Kort om CoinDB (Mønt- og seddelsamling):

Kort om CoinDB (Mønt- og seddelsamling): Kom godt i gang med CoinDB programmet fra PetriSoft (Holder styr på din Mønt- seddel- eller frimærkesamling) Kort om CoinDB (Mønt- og seddelsamling): CoinDB er et Windows program, der anvendes af mønt-

Læs mere

Vejledning til. Svejsevisitering. Oprettelse af kursister i testsystemet... 2. Opret Booking... 5. Kursisten tager test... 10

Vejledning til. Svejsevisitering. Oprettelse af kursister i testsystemet... 2. Opret Booking... 5. Kursisten tager test... 10 Kompetencecenter for e-læring Det Nationale Videncenter for e-læring Vejledning til Svejsevisitering Indhold Oprettelse af kursister i testsystemet... 2 Opret Booking... 5 Kursisten tager test... 10 Læreren

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress.

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet og lægge nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

TABULEX FLEKSIBEL SKEMALÆGNING

TABULEX FLEKSIBEL SKEMALÆGNING VEJLEDNING TABULEX FLEKSIBEL SKEMALÆGNING Version 2.0 Indhold Baggrund... 4 Tabulex Trio, opsætning... 4 Grupper... 5 Overførsel til Tabulex Fleksibel Skemalægning... 6 Adgang til Tabulex Fleksible Skemaer...

Læs mere

Vejledning. Vejledning til Trio Forvaltningsmodul

Vejledning. Vejledning til Trio Forvaltningsmodul Vejledning til Trio Forvaltningsmodul Indholdsfortegnelse Om Trio Forvaltning... 3 Download Trio... 3 Opstart af Trio Forvaltning... 3 Hvis du har Trio installeret i forvejen... 4 Hvis du IKKE har Trio

Læs mere

Skemalægning. med. Version 29.x. Lasse Storr-Hansen

Skemalægning. med. Version 29.x. Lasse Storr-Hansen Skemalægning med Version 29.x Lasse Storr-Hansen PIXI 2. udgave 22. marts 2012 michals@online.no lasse@storr-hansen.dk 2 af 21 INDLEDNING...3 SKEMALÆGNING MED TPLAN...3 FORBEREDELSE... 3 Før time - fag

Læs mere

Generelt. Generelt. Installation af Næsgaard PocketMark. Synkronisering af data

Generelt. Generelt. Installation af Næsgaard PocketMark. Synkronisering af data Generelt Generelt Dette afsnit beskriver brug af Næsgaard PocketMark. PocketMark er i princippet en miniudgave af Næsgaard Mark.NET som kan køre på en lommecomputer. Lommecomputeren skal anvende styresystemet

Læs mere

Brugervejledning Kom godt igang

Brugervejledning Kom godt igang 1 Brugervejledning Kom godt igang OPRET AFDELINGER 2 OPRET LOKATIONER 3 OPRET KLASSER 4 OPRET TILLADELSER 5 OPRET PERSONALE 5 OPRET BØRN/ UNGE 6 STATUS SIDEN 9 BESKEDER 10 MAIL 10 SMS 11 UDSKRIFTER 11

Læs mere

KMD Brugeradministration til Navision og LDV

KMD Brugeradministration til Navision og LDV KMD Brugeradministration til Navision og LDV Vejledning for selvejere. Opdateret 09-09-2015 Indholdsfortegnelse 1 Overordnet liste af funktoner... 2 2 Vejledning... 3 2.1 Login til KMD Brugeradministration...

Læs mere

Indledning. MIO er optimeret til Internet Explorer. Læs endvidere under Ofte stillede spørgsmål.

Indledning. MIO er optimeret til Internet Explorer. Læs endvidere under Ofte stillede spørgsmål. Indhold Indledning... 3 Søgefunktioner... 4 Søgning fra forsiden... 5 Søgning under menupunktet Instrument... 6 Sådan får man vist instrumenterne i en bestemt afdeling... 7 Sådan ændrer man status på et

Læs mere

Kvik hjælp Revideret 27-07-2006

Kvik hjælp Revideret 27-07-2006 Kvik hjælp Revideret 27-07-2006 Indledning Med dette hæfte vil vi forsøge at gøre din hverdag med Xdont Aftalebog nemmere. Ideen med hæftet er at give dig et redskab, som du hurtigt kan slå op i, når du

Læs mere

Huskesedler. Design og automatisering af regneark. Microsoft Excel 2013

Huskesedler. Design og automatisering af regneark. Microsoft Excel 2013 Huskesedler Design og automatisering af regneark Microsoft Excel 2013 Januar 2017 Knord Side 2 Indholdsfortegnelse Ark... 4 Beskyttelse... 6 Diagram... 7 Eksport af data... 8 Fejlretning i formler... 9

Læs mere

Fagrækkefølge mv. 1. Fagrækkefølger for fag og undervisninger

Fagrækkefølge mv. 1. Fagrækkefølger for fag og undervisninger Fagrækkefølge mv. Når du optimerer dit grundskema (ugelektioner), kan du på forskellige måder styre, hvordan Untis skemalægger fagene. I denne FAQ er der vist 3 forskellige måder: 1. Fagrækkefølge for

Læs mere

Vejledning KPK Online Prøverum

Vejledning KPK Online Prøverum Vejledning KPK Online Prøverum INDHOLD Introduktion side 2 Funktionsliste side 2 Få adgang til systemet side 3 Opload dine billeder side 4 Sådan bruges systemet side 5 Gem dine eksempler side 7 Side 1/7

Læs mere

Quick guide Dynamicweb 9. Kom godt i gang med brugen af redigeringsværktøjet bag vores hjemmesideløsning CMS-systemet Dynamicweb

Quick guide Dynamicweb 9. Kom godt i gang med brugen af redigeringsværktøjet bag vores hjemmesideløsning CMS-systemet Dynamicweb Quick guide Dynamicweb 9 Kom godt i gang med brugen af redigeringsværktøjet bag vores hjemmesideløsning CMS-systemet Dynamicweb Indholdsfortegnelse Sådan logger du på... 3 Opbygning... 4 Beskrivelse af

Læs mere

Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress.

Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress. Wordpress manual Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting og funktioner i Wordpress, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje

Læs mere

elib Aleph, ver.18 Introduktion til GUI FUJITSU SERVICES A/S

elib Aleph, ver.18 Introduktion til GUI FUJITSU SERVICES A/S Introduktion til GUI FUJITSU SERVICES A/S, 2008 Indholdsfortegnelse 1. Skrivebordet... 3 2. Flytte rundt m.m.... 4 3. Log ind... 6 4. Valg af database... 7 5. Rudernes størrelse... 8 6. Kolonner... 9 7.

Læs mere

Skemadialog. 1. Skemadialogen finder du i fanebladet "Planlægning".

Skemadialog. 1. Skemadialogen finder du i fanebladet Planlægning. Skemadialog Du kan bruge skemadialogen til manuel skemalægning. Men du kan også bruge skemadialogen i dit analyse arbejde i forb. med optimeringprocessen, hvor ikke alle lektioner er blevet placeret. Har

Læs mere

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord.

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord. Gmail Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Opret dig i systemet...2 At skrive mails...5 Sende en mail til flere personer...8 Vedhæfte en fil...9 Kladde...10 Signatur...11 Modtagne mails...12 Stjernemarkering...14

Læs mere

Vejledning Lønindberetning. Opdateret 14. februar 2012

Vejledning Lønindberetning. Opdateret 14. februar 2012 Vejledning Lønindberetning Opdateret 14. februar 2012 Indhold Forudsætninger... 3 Indberetningsmappe... 3 TF-koder... 3 Lærernes aktiviteter... 4 Forud-oprettelse... 4 Bagud-oprettelse... 4 Indstillinger...

Læs mere

Vejledning til oprettelse af Skole-konferencer

Vejledning til oprettelse af Skole-konferencer Vejledning til oprettelse af Skole-konferencer 6. udgave, oktober 2008 Tilpasset FirstClass version 9.106, dansk 2 1 Om Skole-konferencer... 5 2 Indledning... 6 3 Oprettelse af hovedkonference... 7 3.1

Læs mere

Novotek Planning Systems A/S 2013 Version 1.0 Jan 2013 ROB-EX 4.2

Novotek Planning Systems A/S 2013 Version 1.0 Jan 2013 ROB-EX 4.2 Version 1.0 Jan 2013 ROB-EX 4.2 Indhold Hovedskærmens opbygning... 2 Tastaturgenveje... 3 Hovedskærmbilleder... 4 Stamdata generelt... 5 Kalender... 6 Opret/rediger kalender... 7 Specifik kalender pr.

Læs mere

TRIO+ FOR SKOLELEDERE

TRIO+ FOR SKOLELEDERE VEJLEDNING TRIO+ FOR SKOLELEDERE Indholdsfortegnelse Trio+... 2 Læreradgang til Trio+... 2 Login... 2 Åbn/luk forbindelsen til Trio+... 2 Trio Fagfordeling... 5 Noter... 5 Faneblade i Trio+... 9 Login...

Læs mere

En lille vejledning i at bruge Paint Win 98 og Win XP Indhold

En lille vejledning i at bruge Paint Win 98 og Win XP Indhold 1 En lille vejledning i at bruge Paint Win 98 og Win XP Indhold Indhold...2 1. Åbn Paint...3 2. Vælg en baggrundsfarve og en forgrundsfarve...3 3. Tegn et billede...4 4. Ny, fortryd og gentag...4 5. Andre

Læs mere

Uddannelsesplaner i MinUddannelse

Uddannelsesplaner i MinUddannelse Uddannelsesplaner i MinUddannelse Denne vejledning giver et overblik over arbejdet med MinUddannelse fra en UU-vejleders synspunkt. Indhold 1. Introduktion... 2 2. Tekniske specifikationer... 2 3. Som

Læs mere

1.TILBUD NYT TILBUD 1.1 TRIN FORUDSÆTNINGER

1.TILBUD NYT TILBUD 1.1 TRIN FORUDSÆTNINGER 1.TILBUD Fanen Tilbud giver en oversigt over alle de tilbud, der ligger i din database. Det er også herfra, at du har mulighed for at oprette, kopiere eller redigere et eksisterende tilbud. Det følgende

Læs mere

Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM

Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM En blandt mange af Family Tree Maker s styrker er evnen til at præsentere data på mange forskellige måder, og i dette skrift vil bogfunktionen blive gennemgået. Funktionen

Læs mere

E-MAIL WINDOWS LIVE MAIL

E-MAIL WINDOWS LIVE MAIL E-MAIL WINDOWS LIVE MAIL Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: Live Mail Side 1 Windows Live Mail Hvordan skriver og sender jeg en e-mail? Det engelske ord mail betyder post. E står for elektronisk. E-mail

Læs mere

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio IT-Brugerkursus Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC Printvenligt format Indholdsfortegnelse Formål og opbygning Opgave Vejledning til intranettet Åbne

Læs mere

Divar - Archive Player. Betjeningsvejledning

Divar - Archive Player. Betjeningsvejledning Divar - Archive Player DA Betjeningsvejledning Divar Archive Player Betjeningsvejledning DA 1 Dansk Divar Digital Versatile Recorder Divar Archive Player Operation manual Contents Getting started................................................

Læs mere

Daglig brug af JitBesked 2.0

Daglig brug af JitBesked 2.0 Daglig brug af JitBesked 2.0 Indholdsfortegnelse Oprettelse af personer (modtagere)...3 Afsendelse af besked...4 Valg af flere modtagere...5 Valg af flere personer der ligger i rækkefølge...5 Valg af flere

Læs mere

Indlæsning af licensfil og oprettelse af regnskab

Indlæsning af licensfil og oprettelse af regnskab Indlæsning af licensfil og oprettelse af regnskab I det følgende bliver du vejledt i, hvordan du indlæser en licensfil efter installation af Mamut Stellar version 7, samt hvordan du kommer hurtigt i gang

Læs mere

Du skal have en Google konto for at kunne anvende Webalbum! Har du ikke det, så får du her en kort orientering om, hvorledes du kan få en konto.

Du skal have en Google konto for at kunne anvende Webalbum! Har du ikke det, så får du her en kort orientering om, hvorledes du kan få en konto. Indhold Webalbum...2 Google-konto...2 Brug af webalbum...5 Overføre billeder til album...5 Se og bruge sine billeder i webalbummet...6 E-mail...9 Udskriv...12 Bestil udskrifter...13 Blog This...13 Collage...14

Læs mere

Vejledning. Vejledning til Trio Vikardækning

Vejledning. Vejledning til Trio Vikardækning til Trio Vikardækning Indholdsfortegnelse Vikardækning... 3 Visningsmuligheder i oversigtsskemaet... 3 Vikardække én lektion... 4 Metode Drag-and-drop... 4 Metode Vikarforslag... 6 Metode 3 Indsæt initial

Læs mere

Fagdage/fordybelsesdage

Fagdage/fordybelsesdage Fagdage/fordybelsesdage På nogle folkeskoler ønsker man, at en bestemt dag i ugen anvendes som fagdag/fordybelsesdag. Forstået således, at en klasse én dag om ugen KUN har ét fag. I de næste eksempler

Læs mere

NR. 67 LUDUS WEB OG LUDUS

NR. 67 LUDUS WEB OG LUDUS NR. 67 LUDUS WEB OG LUDUS DEN 16. DECEMBER 2011 Studieretningsvalg og skift af hold og klasser Denne vejledning henvender sig til de skoler, som anvender LUDUS Web til kursisternes valg af studieretning,

Læs mere

Hvad kan jeg i WebUntis?

Hvad kan jeg i WebUntis? Hvad kan jeg i WebUntis? Hvad kan jeg i WebUntis? 1 1. Login 1.1 Login og rettigheder på WebUntis 4 2 2. Skemaer 2.1 Skemaer i WebUntis 7 3 3. Undervisning 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 Undervisning i WebUntis

Læs mere

Tastevejledning Windows XP

Tastevejledning Windows XP Tastevejledning Windows XP Tastevejledningen dækker den danske udgave af Windows XP. Der er taget udgangspunkt i en standard installation, hvor der ikke er foretaget tilpasninger i skærmopsætning, valg

Læs mere

BRUGER KURSUS RAMBØLL HJEMMESIDE

BRUGER KURSUS RAMBØLL HJEMMESIDE Til Forsyningsvirksomheder i Danmark Dokumenttype Brugervejledning Rambøll Hjemmeside Full Responsive Dato Oktober 2017 BRUGER KURSUS RAMBØLL HJEMMESIDE BRUGER KURSUS RAMBØLL HJEMMESIDE Revision 01 Dato

Læs mere

Hvordan du opretter, bruger og tildeler kategorier til arrangementer og nyheder

Hvordan du opretter, bruger og tildeler kategorier til arrangementer og nyheder Hvordan du opretter, bruger og tildeler kategorier til arrangementer og nyheder Opret kategorier 1. For at kunne bruge kategorier på nyheder og arrangementer skal man først oprette en række kategorier,

Læs mere

TABULEX FLEKSIBLE SKEMAER

TABULEX FLEKSIBLE SKEMAER VEJLEDNING TABULEX FLEKSIBLE SKEMAER Version 2.0 Indhold Baggrund... 4 Grupper... 4 Overførsel til Tabulex Fleksible Skemaer... 5 Adgang til Tabulex Fleksible Skemaer... 7 Indstillinger - Skemavisning...

Læs mere

Kursusmappen Kommuniker: På Tryk 2 (med ordforslag fra CD-ORD)

Kursusmappen Kommuniker: På Tryk 2 (med ordforslag fra CD-ORD) Kursusmappen Kommuniker: På Tryk 2 (med ordforslag fra CD-ORD) Øvelser Indhold Indhold... 2 Øvelse 1... 3 Start Kommuniker: På Tryk 2 og åbn nogle af de medfølgende dokumenter... 3 Øvelse 2... 4 Grundfunktioner

Læs mere

Vejledning i brug af Interbook (Frederiksberg) til brugere med adgangskode

Vejledning i brug af Interbook (Frederiksberg) til brugere med adgangskode Vejledning i brug af Interbook (Frederiksberg) til brugere med adgangskode Udarbejdet af Kultur & Fritid, februar 2010. - 1 - Hvad er Interbook?...- 3 - Brugernavn og kodeord...- 3 - Startsiden...- 3 -

Læs mere

Brugermanual til MOBI:DO Make på Internettet

Brugermanual til MOBI:DO Make på Internettet Brugermanual til MOBI:DO Make på Internettet Introduktion Med MOBI:DO Make kan du oprette guides, som kan ses i MOBI:DO. En guide virker som en checkliste, der fører brugeren hele vejen igennem en arbejdsopgave.

Læs mere

MailMax / Web v4.1. Brugsvejledning til webmail. Copyright 2003 Gullestrup.net

MailMax / Web v4.1. Brugsvejledning til webmail. Copyright 2003 Gullestrup.net MailMax / Web v4.1 Copyright 2003 Gullestrup.net Log ind på webmailen Start med at gå ind på http://webmail.gullestrup.net i din browser. Indtast din Email-adresse samt Adgangskode, som hører til din konto.

Læs mere

Abonnementsstyring. Start af Stellar Abonnement. Indledende tekst. Indholdsfortegnelse

Abonnementsstyring. Start af Stellar Abonnement. Indledende tekst. Indholdsfortegnelse Abonnementsstyring Indledende tekst Indholdsfortegnelse Start af Stellar Abonnement... 1 Kom godt i gang med abonnement... 2 Vare/Ydelser i Stellar Office Pro... 2 Abonnements oversigt... 2 Fanebladet

Læs mere

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Systemkrav For at kunne bruge Composite kræves: Windows 95 eller nyere (bemærk - kun Windows kan bruges) Browseren Internet Explorer 6.0 eller

Læs mere