Tak til vores mænd for sådan nogle har vi for deres forståelse, kys og kram og ekstra hjælp i pressede situationer op til deadlines.

Transkript

1 i

2 Abstract This thesis explores current female ideals through a study of educated metropolitan women s consumption of television programs displaying working-class people. It takes its point of departure in Pierre Bourdieu s social theory and work on the distinction of taste and Beverly Skeggs notion of middle-class habitus and respectability. Moreover, the thesis discusses Anthony Giddens understanding of the late modern society and the reflexive self as equal opportunity for everyone to choose her own life as opposed to Skeggs understanding of the reflexive self as characteristic of middle-class practise, which does not apply to every one. The research is based on two focus groups and text-in-action interviews with 10 welleducated women on their relationship to the Danish docu-soap De unge mødre. An analysis based on the data gathered shows first of all that the educated women position the young mothers life style as what not to do and their own life style as what to do. Especially areas linked to the ideal of the knowing and respectable woman such as a woman s home, body and relationship status are emphasised as female ideals. A high education is a central distinction and the key to a middle-class life style with high cultural and economic capital. Motherhood does not apply to a teenage life and there is a recognised correct line of events for the respectable woman to follow in order to earn the right to become a mother. Secondly, we discover an obsession with the romantic heterosexual relationship, which is a surprise to us due to modern ideas of female independence. However, we identify that the romantic heterosexual relationship still today has a privileged position in society with a high symbolic status recognised by others. Thirdly, we see that motherhood is perceived to be a plus for women to live up to, and we argue that they experience a conflict in their habitus between the pursuit of acknowledgement of a carrier in the public sphere and as the coordinator of well-being in the private sphere. This is most obviously displayed in the women s struggle with the concept of time that leaves them with a guilty conscience and the feeling of being inadequate. We conclude that the conflict in well-educated women s habitus is due to the irreconcilable ideals of becoming a successful woman and a successful mother and to relieve the guilty conscience the well-educated women watch people who are worse off in order to confirm their own life style as the desirable one and ultimately feel better about themselves. ii

3 Forord To tv-fanatikere har mistet den umiddelbare nydelse ved at se tv kunne være titlen på den udvikling, vi som specialestuderende har gennemgået de sidste 6 måneder af vores liv. Vi mener selv, at vi er blevet klogere på, hvorfor bestemte mennesker gør, som de gør en ny viden som ikke kun har gjort sig gældende i timerne på kontoret, men også har ændret vores livssyn og forståelse af mennesker, som er anderledes end os selv. Vi er også blevet opmærksomme på, at de fleste tv-programmer, i en Bourdieu- og Skeggsoptik er en fremvisning eller bekræftelse af middelklasseidealer om den gode smag og det gode liv. Det er tydeligt, når vi ser diverse forvandlingsprogrammer, hvor familiens medlemmer og hjem får en middelklasse-make-over. Vi bliver harme over at se, hvordan en bestemt smag dominerer, men mest harme bliver vi over os selv, fordi vi dybest set synes, at familiens udseende og hjem er blevet forandret til det bedre. Vores vejleder, Nina Blom Andersen, spurgte os, om vi ville bruge vores nyproducerede viden til at lave anderledes tv. Vi svarede nej for på nuværende tidspunkt kan vi ikke se, hvordan vi får nogen til at vise et sådant program på skærmen, når det åbenbart ikke er det, flertallet af seere vil have. Det er vel det fantastisk ironiske ved Bourdieus teoriapparat - det åbner ens øjne, og man ser samfundets sociale forskelle, men efterlades med oplevelsen af, at der ikke er mulighed for forandring. Her står vi så efter 6 måneder og føler os klogere, men mere rådvilde end før. Vi vil gerne sige den varmeste tak til de 10 kvinder, som sagde ja til at dele deres tid, liv og holdninger om livet som kvinder og mødre, og deres begejstring for programmet De unge mødre, med os. Uden jer ville vi ikke have kunnet skrive dette speciale. Vi håber, at vi har forstået jer rigtigt. En stor tak til Nina Blom Andersen for motiverende og inspirerende vejledning. Din optagethed af vores emne har været smittende, og din ro har gjort, at vi har følt os helt trygge under dine faglige vinger. iii

4 Tak til Gallup for adgang til TV-Meter-tallene, der har været afgørende for, hvorvidt der fandtes en berettigelse for vores undersøgelsesspørgsmål - og vi har kunnet svare ja, når vi blev spurgt, om vi var sikre på, at veluddannede kvinder så De unge mødre. Tak til Michael Kornmaaler for hans kreative og professionelle assistance med at gøre specialets forside fangende, vedkommende og flot (i hvert fald efter vores smag). Tak til vores mænd for sådan nogle har vi for deres forståelse, kys og kram og ekstra hjælp i pressede situationer op til deadlines. Endelig vil vi gerne sende en stor tak til vores kolleger på Edisons forskerhjørne for hyggelig stemning i Efterskole- og Karmastuen, inspirerende frokostsamtaler, velfortjente kagepauser og festlige fejringer på hverdagsaftener. God læselyst! Marie & Nanna Specialets omfang: Specialet indeholder anslag, hvilket svarer til 90.4 normalsider. Dette er eksklusiv indholdsfortegnelse og fodnoter. iv

5 FØRSTE KAPITEL INDLEDNING...1 Klasseidealer og reality-tv... 1 Specialets case... 2 Specialets teoretiske inspiration... 3 Undersøgelsesspørgsmål... 4 De unge mødre og seeridentifikation... 4 Specialets afgrænsning... 5 ANDET KAPITEL TEORI...6 Bourdieu og korrespondanceanalysen... 6 Habitus... 8 Kapital... 9 Det grønne segments habitus...10 Den lilla modsætning Symbolsk kapital Emotionel kapital Felt Positioner...14 Diskussion af vores teoretiske udgangspunkt Opsamling TREDJE KAPITEL METODE...19 Interviewmetode...19 Text-in-action...19 Valg af program Fokusgrupper...21 Rekruttering af interviewpersoner Fokusgruppens fysiske rammer...26 Vores oplevelse af fokusgrupperne Analysemetode...29 Kodning Situational Maps...30 Analysens struktur FJERDE KAPITEL REALITY-GENRENS FASCINATION...33 Men jeg har så et eller andet med reality-programmer...33 Reality, soap og docusoap DR2 er høj kultur - De unge mødre er lav kultur...34 Jeg vil gerne følge med Delkonklusion At se en anden verden v

6 FEMTE KAPITEL DEN OPLEVEDE FORSKEL...38 De uvidende kvinder - Fordi den største forskel, der tænker jeg uvidenhed Viden gennem uddannelse Viden om sundhed og økologi...42 Den ikke-respektable kvinde Hendes beskidte og rodede hjem Men jeg tænker også bare at det er ret snusket, eller Hendes unaturlige krop Sådan en lidt sort og hvid frisure og meget makeup...47 Geografiske markører for respektabilitet sådan lidt den her Ishøj-type Hendes løse forhold Men så flytter de sammen med en fyr de har kendt i en måned...51 Hendes dårlige økonomi Nogle har det i blodet...55 Delkonklusion...58 SJETTE KAPITEL DEN GRØNNE OPSKRIFT...60 Uddannelse som hovedingrediens...60 Den selvfølgelige karriere i byen...65 Det romantiske heteroseksuelle parforhold Besættelsen af det romantiske heteroseksuelle parforhold Delkonklusion...73 SYVENDE KAPITEL SUPERGRØN SUPERMOR...74 Moderskab som plus Den supergrønne supermors idealer og selvfølgeligheder Den supergrønne supermor er ikke kun mor Den grønne selvfølgelighed Den grønne arv...79 Karrierekvinde vs. velbefindelseskoordinator Kampen med tiden Delkonklusion...84 OTTENDE KAPITEL KONKLUSION...86 Den vidende og respektable kvinde De unge mødre og middelklasseidealer Det kvindelige paradoks Problemet med at forklare besættelsen af det heteroseksuelle parforhold LITTERATURLISTE...91 ARTIKEL...95 Hvorfor er det så sjovt at se på andres nederlag?...95 FØLGEBESKRIVELSE...97 ANSVARSFORDELING...99 vi

7 Første kapitel Indledning Middle-class women have played a key role in the reproduction of class-society, not just through their exemplary role as wives and mothers, but also as standard-bearers for middle-class family values, for certain norms of citizenship and also for safeguarding the valuable cultural capital accruing to them and their families through access to education, refinement and other privileges (McRobbie 2004:101) Klasseidealer og reality-tv Der synes i de senere år at være opstået en bølge af reality-programmer, der viser mennesker, som klarer sig mindre godt inden for helt fundamentale områder af livet såsom moderskab og parforhold. Disse programmer har oplevet stor seertilslutning (Jerslev 2002:159) og er et udtryk for a class antagonism particularly between women in a way which would have been socially unacceptable until recently (McRobbie 2004:100). McRobbie, der har studeret BBC-programmet What Not To Wear s bidrag til reproduktion af klasser, mener, at programmer af denne type er med til at øge afstanden mellem klasserne gennem en dikotomisk opfattelse af, at kvinder enten er shabby failure or well-groomed success (McRobbie 2004:101). Ligesom medieforsker Anne Jerslev mener vi, at et realityprograms eksistens er udtryk for nogle tendenser i samfundet og viser os noget om vores kultur og psykologi (Jerslev 2004:7ff). Med en forståelse af, at tv-programmer kan være et udtryk for noget, skriver vi os ind i en konstruktivistisk forskningstradition, der bl.a. har til formål at afdække bagvedliggende strukturer. Den står i modsætning til fx nuværende dominerende socialkonstruktivistiske forståelsesmåder, hvor man tager diskursen for givet, der analyseres for det, det er, med et eksplicit ønske om ikke at tilskrive betydning til verden uden for teksten. Så hvad er denne forherligelse af kvindelige middelklasseidealer på baggrund af arbejderklassens offentlige nedrakning, som McRobbie taler om, et udtryk for? Hvad er det 1

8 for tendenser, der gør, at middelklassekvinder bliver så optaget af arbejderklassens nedgørelse? Vi mener, at senmodernitetens konsekvenser, som beskrevet af Anthony Giddens, har haft indflydelse på oplevelsen af individets ansvar for at skabe succes, da mulighederne i dag er mangfoldige set i forhold til vores forældres og bedsteforældres tid. Rollefordelingen og forventningerne til kønnene er blevet fornyede, samtidig med at der stadig eksisterer en mere traditionel forståelse af en mands og en kvindes succes i livet (Faber 2008: 9). For kvinder er indtrædelsen på arbejdsmarkedet og opblomstringen af daginstitutioner også en opblomstring af yderligere krav for opnåelsen af succes (Faber 2008: 9). Vi mener, at kravene om succes til middelklassekvinderne kan have en betydning i forhold til deres sening af denne type programmer, og vi er derfor interesserede i at finde ud af, hvad en undersøgelse af veluddannede kvinders sening af socialt lavere stillede kvinder kan fortælle os om nutidens kvindeidealer. Specialets case Der synes især at være to typer af reality-programmer, hvor det centrale er nedrakningen af arbejderklassen. Den ene type er ligesom What Not To Wear eller Kanal4 s Baronessen flytter ind, hvor en deltager fra arbejderklassen, med eksperthjælp fra en repræsentant for middelklassen, får hjælp til at opfylde nogle af middelklassens krav for god smag og god livsstil. I disse programmer oplever seerne en form for forløsning til sidst, når de i bedste Pygmalion-stil 1 oplever arbejderkvindens genfødsel i middelklassens billede gennem en make-over. Den anden type af reality-programmer tilbyder ikke denne forløsning. Et eksempel på det er Kanal4s Singleliv eller De unge mødre. I disse programmer er det de samme repræsentanter fra arbejderklassen, vi følger hver uge, og det er deres, i middelklassens øjne, dårlige liv, der er det centrale. Det er denne type reality-program, vi vil undersøge i specialet, og derfor har vi valgt De unge mødre som case. De unge mødre er Kanal 4 s absolut største succes. I øjeblikket sendes ottende sæson, og seertallene er stigende. 2 Inden for de sidste år er programmets liv uden for skærmen eksploderet i form af s med udvalgte citater og ikke mindre end 27 fangrupper på 1 Pygmalion er et teaterstykke af George Bernard Shaw, der er bedre kendt som My Fair Lady 2 d

9 Facebook 3. De debatter, som her kommer til udtryk, er en blanding af stor forargelse, latterliggørelse og kærlighed til De unge mødre. Det viser os, at de unge mødres liv er et offentligt diskussionsemne, ikke kun blandt venner, men også i mere offentlige sfærer. Vi har på grund af programmets centrale tematik - moderskab - og deltagernes position som social lavstatus fundet docusoapen De unge mødre interessant som case. De unge mødre giver os en ramme for specialets undersøgelse af veluddannede kvinders tv-sening af dårligere stillede mennesker, som sætter fokus på, hvordan sociale klasseforskelle kommer til udtryk gennem middelklasseidealer om det gode liv, kvindeidealer og idealer om moderskab. Specialets teoretiske inspiration Pierre Bourdieus empiriske studie af smag og distinktioner bidrager med en mulig forklaring på, hvorfor veluddannede mennesker springer op af stolen af forargelse, når de oplever, at andre folk fx ikke ved, hvad økologi er. Vi vil anvende Bourdieus begrebsapparat til at undersøge dannelsen af smag og idealer ud fra vores målgruppes positioneringer. Siden Bourdieu ikke har interesseret sig meget for kønnets betydning i forhold til klasser og segmentering, har vi søgt til feministisk litteratur for at forstå dannelsen af kvindeidealer og kønnets betydning set i forhold til sociale klasser. Dette har vi gjort primært med Beverley Skeggs' undersøgelser af britiske arbejderklassekvinder og reality-tv samt Stine Thidemann Fabers PhD om kvinder og klasser i Danmark. I Formations of Class and Gender har Skeggs fokus på, hvordan middelklassen nedgør arbejderklassen gennem begrebet respectability, som hun kalder one of the most ubiquitous signifiers of class (Skeggs 2002:1). Respektabilitet er et begreb, som bruges af middelkassen til at definere arbejderklassen som det, de mangler. Det er i følge Skeggs a key mechanism by which som groups [are] othered and pathologized (Skeggs 2002:1). Respektabilitet er et begreb, vi vil anvende i vores analyser, især til at forklare, hvordan de interviewede kvinder positionerer de unge mødre i forhold til sig selv. Stine Thidemann Fabers PhD anvender Bourdieu, ligesom Skeggs, som teoretisk ramme, har vi inddraget, da hun giver os en nutidig analyse af kvinders oplevelse af klasse i det danske samfund. 3 Dokumentation af De unge mødre på facebook se bilag 11 3

10 Undersøgelsesspørgsmål Med udgangspunkt i Faber og Skeggs forståelse af sociale klasser og Bourdieus teori om livsstil og praksis er vi nået frem til følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvordan danner årige storbykvinder med høj kulturel kapital betydning om egen praksis og position i forhold til tvprogrammer om uuddannede og økonomisk dårligt stillede kvinder? Til vores undersøgelsesspørgsmål knytter sig følgende underspørgsmål: Hvilken virkning har reality- og soap-genrens virkemidler på de veluddannede storbykvinder? Hvordan positionerer kvinderne sig i forhold til de unge mødre i programmet? Hvorledes kommer kulturel, social og økonomisk kapitals betydning til udtryk i kvindernes oplevelse af det danske samfund gennem positioneringen af dem selv og deltagerne i De unge mødre? Hvilke kvindeidealer diskuterer og forhandler kvinderne med sig selv og hinanden på baggrund af De unge mødre. Ændrer denne diskussion og forhandling sig, når kvinderne selv er blevet mødre? Hvilke samfundsmæssige tendenser kan deres tv-sening være et udtryk for? De unge mødre og seeridentifikation Når det gælder veluddannede kvinders interesse for De unge mødre, er der umiddelbart tale om et misforhold mellem livsstil og livsvilkår. Der er altså ikke tale om en en-til-en identifikation. Det er ellers denne form for identifikation, som meget reality-forskning hidtil har identificeret som udslagsgivende for sandsynligheden for, at en person er blandt et reality-programs kerneseere (Hjarvard 2002:103). Hjarvard påpeger i forlængelse heraf, at uddannede mennesker kun viser interesse for reality-programmer, der forsøger at løse sociale konflikter frem for at skabe dem. Det mener vi ikke er tilfældet i De unge mødre. I Seernes Reality nævner medieforsker Stig Hjarvard, at som et kuriosum skal det nævnes, at der ikke synes at være noget reality-program, som tiltaler de veluddannede samt økonomisk og kulturelt velfunderede mennesker i det modernefællesskabsorienterede segment. (Hjarvard 2002:104) 4

11 Kim Schrøder har tilbage i 1986 lavet en receptionsanalyse af socioøkonomiske forholds indflydelse på personers valg af seningen af tv-serien Dollars. Han finder, at personer med forskellig social baggrund godt kan blive tiltrukket af og vælge de samme medieprodukter, but use it differentially (Schrøder 1986:13f). Som seertallene viser (se bilag 1) har De unge mødre mange seere i den gruppe, som vi argumenterer for, har livsstilsmæssigt størst identifikation med deltagerne i programmet. Alligevel er der et stort antal seere i vores målgruppe. Vi mener, at Schrøders teori om, at forskellige mennesker kan være fascinerede af samme tv-program, men bruge det forskelligt, også gør sig gældende i vores tilfælde. Vi vil derfor, inspireret af Schrøders undersøgelse af Dollars-seere, McRobbies forskning af What Not To Wear og Hjarvards teori om identifikation, gerne undersøge, hvordan veluddannede kvinder bruger et reality-program som De unge mødre i deres betydningsdannelse om egen praksis. Specialets afgrænsning Da vi i specialet har valgt kun at undersøge, hvordan De unge mødre indgår i de veluddannede kvinders betydningsdannelse, har vi fravalgt at beskæftige os med andre aspekter af programmet. Vi har for det første valgt ikke at undersøge andre segmenters sening og reception af programmet, da vores fokus netop har været på denne specifikke gruppe af kvinder. Vi har derfor også bevidst fravalgt at undersøge, hvilke intentioner og strategier der er fra tilrettelæggerne og producerens side. Derudover har vi fravalgt at undersøge deltagerne i De unge mødre og deres motivation for at være med i programmet. Selvom vi i vores materiale ser, at de interviewede kvinder er optaget af både det etiske spørgsmål i at fremstille en gruppe mennesker på en, i deres øjne, nedladende og kritisk måde og det uetiske i, at pigerne muligvis ikke er i stand til at se, at de bliver udnyttet, har vi valgt ikke at gå ind i den diskussion, da den, om end spændende, ikke bidrager yderligere til besvarelse af vores problemstilling. 5

12 Andet kapitel Teori Bourdieu og korrespondanceanalysen Vores fokus har helt fra starten været at kigge på de sociale forskelle og livsstilsforskellene mellem seerne og deltagerne i De unge mødre som en mulig forklaring på programmets fascination hos veluddannede kvinder (se bilag 1). Hypotesen om, at der overhovedet er en fascination hos de veluddannede kvinder, er opstået ud fra vores egen sociale praksis som De unge mødre-seere. Vi har også bemærket, at denne praksis gør sig gældende for en stor del af vores individuelle omgangskredse, og programmet har ofte en plads i diskussioner til middagsselskaber og lignende. Vi har anvendt TV-Meter og Gallupkompasset til at validere vores undersøgelse og bekræfte vores hypotese om, at de unge mødre har mange seere i vores målgruppe. 4 Da vores fokus er på betydningsdannelse og praksis, har vi valgt at vende blikket mod Beskrivelse af De unge mødre De unge mødre er et program om en gruppe teenagepiger, der, på trods af deres unge alder, dårlige økonomi, manglende netværk osv., har valgt at gennemføre en graviditet og blive mødre. De mest gennemgående temaer er deres roller som mødre, deres til tider meget konfliktfyldte kæresteforhold, faderskabstests og uddannelse. Det er ofte pigernes utilstrækkeligheder, der bliver fremhævet. Det kommer enten til udtryk igennem deres fejlernæring af børnene (fx Christina fra Amager), at de ryger under deres graviditet (fx June og Line), at de er mere optaget af deres udseende end at tage sig af børnene (fx Malou Stella), at myndighederne vil fratage dem børnene (fx Christina fra Amager), eller at de ikke formår at færdiggøre en uddannelse som fx 9. klasse (fx Malou Stella og Rebecza). De unge mødre er en docusoap af en halv times varighed, der sendes tirsdag og onsdag aften kl. 21 på Kanal4. Programmet genudsendes søndag aften i et dobbeltafsnit ligeledes kl. 21. Programmet har været på skærmen siden efteråret 2005 og vil i foråret 2009 runde episode nummer TV-Meter er et system, der registrerer tv-seningen i 1000 statistisk samplede hjem. Det er denne registrering, der ligger til grund for seertalsberegninger og på baggrund af den statistiske sampling er det muligt at se, hvilke grupper af mennesker, der ser hvad. 6

13 Bourdieu og hans teori om livsstil og praksis. Bourdieu giver med kapitalbegrebet en forklaring på strukturernes reproduktion, og med habitusbegrebet forklarer han netop, hvad der ligger til grund for, at mennesker handler, som de gør, og dermed hvordan reproduktionen af sociale strukturer sker. Gallupkompasset er udviklet på baggrund af Bourdieus forståelse af, at folk med samme ressourcer har et sammenfald i habitus og derfor ofte vil handle og vælge på samme måde og således have de samme smagspræferencer (Prieur 2006: 39). Kompasset, som vi anvendte til at kategorisere kvinderne i vores interview med, er opdelt i otte segmenter, der hver repræsenterer en bestemt type dansker (se bilag 6). Vi havde dog en del problemer med at få placeret kvinderne, da der syntes at være to segmenter, der stemte overens med køn, uddannelsesniveau og værdigrundlag for kvinderne. De to segmenter var det fællesskabsorienterede og det moderne-fællesskabsorienterede, som begge er i det nordvestlige hjørne af kompasset. 5 Henrik Dahl arbejder i sin RISC-model, der ligesom Gallupkompasset er baseret på Bourdieus kapitalbegreb, kun med fire segmenter nordvest, nordøst, sydvest og sydøst og vi valgte derfor også at arbejde med denne opdeling. Han beskriver i sin artikel, hvordan Bourdieus begreber kan overføres på det danske samfund ud fra denne RISC-modellen, og det er med udgangspunkt i den, at vi har valgt at udvide det segment, vi vil undersøge, således at vi arbejder både med det modernefælleskabsorienterede- og det fællesskabsorienterede segment under Dahls betegnelse det grønne segment. Gallup tilkendegiver, i modsætning til Dahl, ikke direkte, at deres segmenteringsværktøj eller korrespondanceanalyse 6 som Bourdieu kalder den (Bourdieu 2005:260f) er inspireret af Bourdieu, men principperne er de samme. Dette bekræfter Sintas og Alvarez undersøgelse af det spanske sociale rum, hvori de sammenligner forskellige korrespondanceanalyser, herunder Gallupkompasset (Sintas og Alvarez 2002:120). Specialets teoretiske ramme og forståelse af sociale forskelligheder og klasser er altså baseret på Bourdieu og hans analyseredskaber. I vores analyser vil vi især beskæftige os med fire af Bourdieus begreber, nemlig habitusbegrebet, kapitaler, felter og positioner. Det er dog 5 Vi testede os selv flere gange ud fra kompastesten for at se, hvor vi selv blev placeret. Vi kunne se, at enkelte af vores svar blot skulle ændres en grad, for at vi blev placeret i det ene frem for det andet segment. Til gengæld blev vi hver gang placeret i det nordvestlige hjørne ( d ). 6 Dahl beskriver en korrespondanceanalyse som en grafisk afbildning [hvor der er] direkte korrespondance mellem afstanden mellem to værdier og den hyppighed hvormed de optræder sammen i de enkelte skemabesvarelser (Dahl 1996:7). 7

14 vigtigt at pointere, at alle disse begreber blot er konstruktioner og derfor ikke skal opfattes som beviselige kategoriseringer, men som en forklaringsmodel for sociale grupperinger. Habitus Dahl beskriver i sin artikel om at operationalisere Bourdieu habitus således: Der er tale om en mekanisme, der sidder i kroppen og det ubevidste, og først og fremmest ytrer sig som en sans for, hvad man kan og ikke kan i bestemte situationer (Dahl 1996:9). Der er altså ikke tale om bevidste karakteristika, men en ubevidst handlemåde, som er habituel. Det kan derfor være med til at forklare en handling, man ikke selv forstår, såsom det at se De unge mødre. Menneskers habitus er bestemmende for, hvorledes vi handler, og hvorfor vi er disponerede for at gøre, som vi gør. Når Bourdieu taler om habitus, mener han de forskellige strategier, et individ bruger, når det handler. Det er permanente såvel som foranderlige indre strukturer, der er tillærte primært i barndommen og som individet benytter sig af i sin tilgang til og forståelse af verden: Habitus betegner en socialiseret krop, en krop, der har tillagt sig strukturerne i den verden, den lever i (Prieur 2006:38). Vores habitus er det, der gør os disponible for at have bestemte interesser, praksisser eller smage, og er dannet af vores nuværende og tidligere positioner i samfundet, eller det sociale rum, om man vil. Denne forståelse af, at vi er disponeret for at træffe bestemte valg såsom valg af uddannelse, job, karriere, bil, tøj, avis og tv-programmer, åbner op for en analyse af, hvad der er det interessante for kvinder, når de vælger at se De unge mødre. Habitusbegrebet er derfor, i vores øjne, relevant at inddrage i en analyse af veluddannede kvinders sociale relationer og positioner i det danske samfund. Vi kan bruge habitusbegrebet til at forklare, hvordan og hvorfor disse veluddannede kvinder i vid udstrækning handler og vælger ens og værdsætter de samme ting. Umiddelbart ville man, med Hjarvard in mente, ikke formode, at veluddannede kvinders habitus disponerede dem for en fascination af et program om unge uuddannede kvinder. På trods af at habitus er kropsliggjort i det enkelte individ og således individualiseret, reflekterer den imidlertid a shared cultural context (Adams 2006:514). Bourdieu stræber i sin teori efter en sammenskrivning af det individuelle og det sociale, det objektive og det subjektive. Disse arbejder i en vekselvirkning af produktion og reproduktion, således at det individuelle, det personlige og det subjektive er socialt og kollektivt (Prieur 2006:41). Det er denne kollektive forståelse, der gør det muligt for os at sige noget om andre kvinder, som har sammenfald af ressourcer og dermed sammenfald i habitus. 8

15 Det er dog vigtigt at pointere, at habitus, ligesom klassebegrebet og segmenteringsmodeller, blot er en konstruktion, der er udviklet som et analyseredskab. Det, at vi fx havde svært ved at placere de kvinder, vi undersøger i Gallupkompasset, viser os, at der netop er tale om en konstruktion af kategorier, og at det ikke altid er muligt at placere mennesker i forskellige kasser. Som vores analyse vil vise, er Sara, der er i starten af 30erne og lige begyndt på en mellemlang uddannelse, et godt eksempel på dette. Uanset hvor meget vi prøver at forklare hendes praksis og ytringer ved at tillægge det hendes habitus, er det, som om hun alligevel sprænger rammerne. Faber beskriver i sine undersøgelser af klasser, at klasser ikke er noget, der findes i en objektiv forstand, som noget håndgribeligt, [vi] som forsker[e] bare kan gå ud og finde (Faber 2008:82). Habitusbegrebet kan desuden virke som en let købt og diffus forklaringsmodel, fx kan altid vil kunne forklare folks handlinger ud fra et formodet habitus. Kapital De ressourcer, et individ har, er det, som Bourdieu kalder kapitaler. Folk med samme kapitaler har et sammenfald i habitus og vil derfor oftest handle og vælge på samme måde, og have de samme smagspræferencer, og de vil derfor være afgørende for, hvor et segment vil placere én. Bourdieu sondrer mellem flere forskellige former for kapital, men de primære er økonomisk- og kulturel kapital. I det første teoretiske begreb er der tale om de økonomiske og materielle ressourcer, et menneske har til rådighed, og som derigennem gør dem i stand til at have en bestemt livsstil. Kulturel kapital er et udtryk for de akkumulerede kulturelle ressourcer, et individ har på baggrund af deres arv og historie. Det er altså de kulturelle forudsætninger, som gør mennesket i stand til at begå sig i forskellige kredse og dermed er afgørende for, hvor den enkelte befinder sig inden for den sociale rangorden. Der er tale om en eksklusiv ressource eller kapacitet [ ] som er med til at definere forskelle og afstande i det sociale hierarki (Esmark i Prieur 2006:87), det vil sige, at det er en ressource, som ikke alle har lige stor adgang til. Den kulturelle kapital kan være kropsliggjort i form af daglige rutiner, væremåder eller smag, der overføres fra forældre til et barn i løbet af barndommen. Den kan derudover være objektiveret i form af fysiske kulturgenstande såsom malerier, computere eller bøger. Disse kan have en afgørende betydning for den kulturelle kapital, da de er en forudsætning for at kunne udvikle sine færdigheder i fx læsning og derved være bestemmende for, hvor langt man når i uddannelsessystemet (Esmark i Prieur, 2006:90-91). Endeligt kan den kulturelle 9

16 kapital være institutionaliseret og ses primært som offentligt anerkendte titler og betegnelser, som eksempelvis doktorgrader eller direktørtitler. Det er bl.a. disse kapitaler, der ligger til grund for habitus, og som er relevant for os at arbejde med i forhold til, hvorfor vores målgruppe ser De unge mødre, og hvorfor de har den livsstil, de har. Vi vil kort beskrive, hvad der er kendetegnende for henholdsvis det grønne og det lilla segment. Det er relevant, når vi skal forstå, hvorfor interviewpersonerne disponerer og positionerer sig, som de gør. Det grønne segments habitus I Gallupkompassets beskrivelse af det grønne segment 7 er nøgleordene medmenneskelighed, social ansvarlighed, omsorg, økologi, sundhed og uddannelse. De er kulturkonsumenter, akademikere og samfundsengagerede idealister, der primært bor øst for Storebælt og gerne Københavnsområdet. Hvis de ryger, er det med dårlig samvittighed, og [på] hjemmefronten har man hang til helse og økologi, og når der er venner til spisning står den på finere madlavning, hvor man ikke viger tilbage fra at prøve nye produkter og opskrifter. Henrik Dahl beskriver det således: [D]et grønne segments relativt stærkeste kort [er] dets uddannelse [...] [Her] lægger man stor vægt på at realisere sig selv samt på at danne og udtrykke sin personlighed. Forestilling om det gode liv er derfor typisk en idé om stadig forandring eller metamorfose, hvor man indoptager nye impulser og derved undgår at gå i stå det værste, der kan ske for en person med denne habitus. (Dahl 1996:11) Kendetegnene for folk i dette segment er altså, at de har et højt uddannelsesniveau, og de har derudover en god økonomi 8, det vil sige, de besidder høj kulturel såvel som økonomisk kapital og dermed positionen til definere god smag og de rigtige idealer (Dahl 1996:11). Det er denne gruppe, i vores tilfælde kvinder, som er med til at definere, hvilket tøj man skal gå i, hvad der er en passende og respektabel mor, og hvad der definerer en kvinde med succes. Det er den almægtige middelklasse, der udøver dominans over den dominerede underklasse, som på trods af egne præferencer anerkender middelklassens smag som værende 7 d Flere af kvinderne i vores interview er studerende og har dermed ikke nødvendigvis økonomisk kapital. Men de er godt klar over, at den økonomiske kapital er på vej, når de er færdige med deres uddannelse. De bliver desuden behandlet derefter af banker og lignende, så de oplever det ikke som en permanent tilstand at mangle penge. 10

17 den rigtige: De dominerede opfatter de dominerende gennem kategorier, som er frembragt af dominansforholdet og følgelig svarer til de dominerendes interesser (Prieur 2006:53). Prieur nævner som en svaghed ved Bourdieu, at han mangler en teoretiserende analyse af, hvordan gruppers autonomi, i forhold til den dominerende smag, opstår. Hvorfor bliver de unge mødre eksempelvis ved med at farve deres hår i flere forskellige farver eller klæde sig (i det grønne segments øjne) vulgært. Modstanden mod den symbolske vold er der, men hvordan den er opstået, er ifølge Prieur ikke helt klart (Prieur 2006:55). Havde vores fokus i stedet været, hvorfor pigerne i De unge mødre eksempelvis vælger at opføre og klæde sig, som de gør, havde vi måske haft større problemer med at anvende Bourdieu, da hans begrebsapparat ikke vil kunne forklare de unge mødres handlinger. Den lilla modsætning Modsætningen til det grønne segment er det lilla. Det er i dette segment, vi mener at finde pigerne i De unge mødre, blandt andet fordi de er kendetegnet ved, at de har lav indkomst og ingen eller lav uddannelse. Derudover bor de overvejende vest for Storebælt i provinsbyer eller på landet. De har fokus på at klare hverdagen og familielivet og føler ikke det store samfundsansvar. De ryger og drikker med god samvittighed og forestillinger om naturen og naturlighed er langt væk, kunstige produkter og færdigretter er mindst lige så gode som andre ting (Dahl 1996:18). Dahl siger endvidere, at det lilla segment er [d]en del af underklassen, der virker mest fremmed for uddannelsesoverklassen, og som på mange måder er dårligst stillet. (Dahl 1996:15). De er altså, set med Bourdieuske briller, den mest dominerede klasse. Vi har nedenfor opsat et skema, som tydeliggør forskellen på det grønne segment med de veluddannede kvinder og det lilla segment, hvor vi mener, de unge mødre er placeret. Det ses tydeligt, at der er en ulige fordeling af kulturel og økonomisk kapital og en forskel i den kollektive forståelse for hver gruppes habitus og dermed også deres forskellige interesser og strategier. De kategorier, vi har valgt at modstille, er nogle af de kategorier, der er mest udtalt i vores materiale, men der findes flere: Det grønne segment Det lilla segment + Uddannelse - Uddannelse + Økonomi - Økonomi + Foranderlighed - Foranderlighed + Samfunds engagement og samvittighed - Samfunds engagement og samvittighed + Sundhed - Sundhed 11

18 + Opsøgende ift. Viden - Opsøgende ift. Viden + Økologi - Økologi + Naturlighed - Naturlighed Bor øst for Storebælt og byer Bor vest for Storebælt og provins og land Symbolsk kapital Bourdieu anvender desuden begrebet symbolsk kapital. Denne er ikke en kapitalform i samme forstand som de førnævnte, den er derimod omsættelsen af disse kapitalformer til anerkendelse og prestige (Esmark i Prieur 2006:949). Det er dog ikke alt, der kan omsættes til symbolsk kapital det afhænger helt af udbud og efterspørgsel. Hvis udbuddet er lille og efterspørgslen stor, så bliver den symbolske værdi også det større, men det kræver, at der er: et marked af sociale agenter, der i kraft af deres habitus er disponerede for at genkende den pågældende type kapital, anerkende dens symbolske værdi og miskende de objektive betingelser, der ligger til grund for den (Esmark i Prieur 2006:94) Som vi også vil komme ind på i vores analyser, oplever vi fx i datamaterialet, at tid bliver en symbolsk kapitalform. For de kvinder, som er mødre, bliver det at have overskud af tid til at lave ingenting med børnene anset som meget værdifuldt. Det er noget, de alle beskriver som en del af det at være en god mor, fordi det bliver ligestillet med nærvær. Da disse kvinder har enormt travlt med at være mødre med de logistiske udfordringer det indebærer samtidig med at de skal realisere sig selv, bliver døgnets 24 timer en konstant, de ikke kan ændre på, og på grund af det lave udbud og den store efterspørgsel får tid en høj symbolsk værdi (Esmark i Prieur 2006:95). For ikke-mødrene er tiden også en symbolsk kapital, men for dem handler det om nærmest at have et underskud af tid. Travlhed bliver associeret med det at være eftertragtet af sine omgivelser og kan hænge sammen med det grønne segments behov for at være i gang (Dahl 1996:11). Tiden er altså en symbolsk kapital for begge grupper af kvinder, men tidens symbolske værdi kommer til udtryk forskelligt i de to arenaer. Esmark mener også, at: den symbolske værdi af en given type kapital er således aldrig givet én gang for alle, men altid afhængig af dels dens relative sjældenhed, dels tiltroen hos agenterne i det samfund og det specifikke sociale mikrokosmos, kapitalen bringes i spil i. (Esmark i Prieur 2006:95) I de to forskellige sociale mikrokosmos, vi beskriver, bliver værdien af tid som symbolsk kapital altså stor, men præmisserne for den er vidt forskellige. 12

19 Emotionel kapital Specialets abduktive tilgang kan fx ses i forbindelse med det behov, som vi i analyseprocessen oplevede for at udvide kapitalbegrebet med begrebet emotionel kapital, som beskrevet af Reay i Feminism after Boudieu (Adkins & Skegss 2004:57-74). Kim Esmark beskriver de forskellige kapitalformer, Bourdieu arbejder med. I den forbindelse skriver han: Der er ikke tale om et skema, som udtømmende kan indfange alle forhold i en hvilken som helst social kontekst. Kapitalbegrebet skal, som Bourdieus øvrige begreber, opfattes som et praktisk redskab til brug i konkrete empiriske undersøgelser og må nødvendigvis tilpasses forskerens til enhver tid specifikke data og problemstilling. (Esmark i Prieur 2006:93) Vi oplever, at splittelsen mellem at have succes i hjemmet og uden for hjemmet optræder markant i fokusgruppen, og morrollen tilføjer ekstra fokus på succes i hjemmet med den symbolske værdi af kvinden som velbefindelseskoordinator 9 frem for karrierekvinde. Denne markante splittelse i datamaterialet kan til dels forklares med Bourdieus habitusbegreb som en objektiv familiestruktur, hvor morrollen bliver positioneret således. Denne position er en, vi selv genkender fra egne liv, da vi har set, at vores mødre har haft samme position den ligger altså i kroppen på os. Bourdieu har ikke fokus på kønnets symbolske værdi og den kvindelig position som mor (Reay 2004: 57), men han har dog understreget the key role of the the mother in affective relationships (Reay 2004:60) og observeret, at vedligeholdelse af emotionelle relationer ofte bliver varetaget af kvinder, især inden for familien. For nærmere at forklare disse emotionelle relationer, har vi vendt os mod en feministisk læsning af Bourdieu, hvor en udvidet forståelse af kapitalbegrebet og moderskab eksisterer. Helga Nowotny og Patricia Allat udvider, ifølge Reay, Bourdieus opfattelse af social kapital med begrebet emotionel kapital, der især tilkommer kvinder, og som tillægges symbolsk værdi hovedsagelig inden for hjemmet og familien frem for ude i den offentlig verden (Ray 2004:60). Den sociale kapital er kort sagt de netværk, som et individ tilhører. Dette kan fx være venner, familie, klubber eller lignende. Det er et netværk, som en social agent har adgang til og med udbytte kan mobilisere, og [som giver en] prestige, han eller hun nyder ved at tilhøre eller blive associeret med en bestemt gruppe (Prieur 1989:92). Emotionel kapital derimod defineres som emotionally valued assets and skills, love and affection, expenditure of time, attention, care and concern (Allatt, 1993 i Reay 2004:61) og kan forstås som de akkumulerende emotionelle ressourcer, som kvinden har opbygget over tid, og 9 Vi introducerer her begrebet velbefindelseskoordinator (empirisk kategori), da vi ikke synes, at der er et eksisterende begreb, der tilstrækkeligt beskriver de grønne mødres position. 13

20 som familien og børnene kan trække på. Inddragelsen af emotionel kapital hjælper os med at forstå, hvorfor kvinderne har så travlt med at gøre mænd og børn glade og tilfredse, men samtidig også kigger uden for hjemmets vægge i en søgen efter symbolsk værdi og høje positioner i de forskellige felter, de indgår i. Felt Vi har valgt ikke at begive os ud i en større diskussion af Bourdieus feltbegreb, vi vil derimod her klargøre, hvilken forståelse af begrebet vi har i dette speciale, og hvad der menes, når vi skriver felt. Bourdieus analytiske definition af et felt er, at [det] er et netværk af objektive relationer mellem positioner (Bourdieu 1992a:321 i Prieur 2006:165). I et felt findes altså altid flere positioner, der fordrer en slags konflikt eller uenighed om feltets praksis. Den umiddelbare optagethed, som feltets aktører har i at diskutere feltets rette praksis, kalder Bourdieu for Illusio. Illusio beskriver et engagement i at indgå i et spil eller diskussion, som betyder noget for én (Prieur 2006:48). Denne form for optagethed mener vi at finde hos de grønne kvinder i deres diskussioner om at være kvinde og mor. Vi arbejder derfor med distinktionen mellem to feltlignende rum, kvindefeltet og morfeltet, en distinktion der er konstrueret i sammenspil mellem Skeggs og Fabers studier af kvinder og moderskab samt en synlig forskel i vores eget datamateriale. Kvindefeltet skal forstås som den arena, hvor det at gøre kvinde er på spil, og morfeltet skal forstås som den arena, hvor det at gøre mor er på spil (Dahl 1996:9). Som vores analyse vil vise, er kvinde og morfelterne tæt forbundet både som negative og positive modpoler, men også som selvfølgelige kombinationer, og det har derfor været analytisk udfoldende at arbejde med denne distinktion i vores analyse af målgruppen. Positioner Selvom vi ikke i vores undersøgelse laver en reel feltanalyse, vil vi alligevel benytte os af Bourdieus positioneringsbegreber. Sestoft beskriver positioner og positioneringers formål som at etablere en forklarende forbindelse mellem to sæt af uafhængige virkeligheder, som man kunne kalde det materielle og det symbolske (Sestoft i Prieur 2006:169). Begreberne er således anvendelige for os, da vores interviewpersoner gennem deres ytringer både positionerer sig i forhold til de unge mødre, men i høj grad også i forhold til hinanden. De dispositioner, der ligger i deres habitus, kommer til udtryk via deres positioneringer. Ifølge Sestoft er pointen med en sådan analyse at påvise empirisk, at menneskers meninger og 14