Tak til vores mænd for sådan nogle har vi for deres forståelse, kys og kram og ekstra hjælp i pressede situationer op til deadlines.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tak til vores mænd for sådan nogle har vi for deres forståelse, kys og kram og ekstra hjælp i pressede situationer op til deadlines."

Transkript

1 i

2 Abstract This thesis explores current female ideals through a study of educated metropolitan women s consumption of television programs displaying working-class people. It takes its point of departure in Pierre Bourdieu s social theory and work on the distinction of taste and Beverly Skeggs notion of middle-class habitus and respectability. Moreover, the thesis discusses Anthony Giddens understanding of the late modern society and the reflexive self as equal opportunity for everyone to choose her own life as opposed to Skeggs understanding of the reflexive self as characteristic of middle-class practise, which does not apply to every one. The research is based on two focus groups and text-in-action interviews with 10 welleducated women on their relationship to the Danish docu-soap De unge mødre. An analysis based on the data gathered shows first of all that the educated women position the young mothers life style as what not to do and their own life style as what to do. Especially areas linked to the ideal of the knowing and respectable woman such as a woman s home, body and relationship status are emphasised as female ideals. A high education is a central distinction and the key to a middle-class life style with high cultural and economic capital. Motherhood does not apply to a teenage life and there is a recognised correct line of events for the respectable woman to follow in order to earn the right to become a mother. Secondly, we discover an obsession with the romantic heterosexual relationship, which is a surprise to us due to modern ideas of female independence. However, we identify that the romantic heterosexual relationship still today has a privileged position in society with a high symbolic status recognised by others. Thirdly, we see that motherhood is perceived to be a plus for women to live up to, and we argue that they experience a conflict in their habitus between the pursuit of acknowledgement of a carrier in the public sphere and as the coordinator of well-being in the private sphere. This is most obviously displayed in the women s struggle with the concept of time that leaves them with a guilty conscience and the feeling of being inadequate. We conclude that the conflict in well-educated women s habitus is due to the irreconcilable ideals of becoming a successful woman and a successful mother and to relieve the guilty conscience the well-educated women watch people who are worse off in order to confirm their own life style as the desirable one and ultimately feel better about themselves. ii

3 Forord To tv-fanatikere har mistet den umiddelbare nydelse ved at se tv kunne være titlen på den udvikling, vi som specialestuderende har gennemgået de sidste 6 måneder af vores liv. Vi mener selv, at vi er blevet klogere på, hvorfor bestemte mennesker gør, som de gør en ny viden som ikke kun har gjort sig gældende i timerne på kontoret, men også har ændret vores livssyn og forståelse af mennesker, som er anderledes end os selv. Vi er også blevet opmærksomme på, at de fleste tv-programmer, i en Bourdieu- og Skeggsoptik er en fremvisning eller bekræftelse af middelklasseidealer om den gode smag og det gode liv. Det er tydeligt, når vi ser diverse forvandlingsprogrammer, hvor familiens medlemmer og hjem får en middelklasse-make-over. Vi bliver harme over at se, hvordan en bestemt smag dominerer, men mest harme bliver vi over os selv, fordi vi dybest set synes, at familiens udseende og hjem er blevet forandret til det bedre. Vores vejleder, Nina Blom Andersen, spurgte os, om vi ville bruge vores nyproducerede viden til at lave anderledes tv. Vi svarede nej for på nuværende tidspunkt kan vi ikke se, hvordan vi får nogen til at vise et sådant program på skærmen, når det åbenbart ikke er det, flertallet af seere vil have. Det er vel det fantastisk ironiske ved Bourdieus teoriapparat - det åbner ens øjne, og man ser samfundets sociale forskelle, men efterlades med oplevelsen af, at der ikke er mulighed for forandring. Her står vi så efter 6 måneder og føler os klogere, men mere rådvilde end før. Vi vil gerne sige den varmeste tak til de 10 kvinder, som sagde ja til at dele deres tid, liv og holdninger om livet som kvinder og mødre, og deres begejstring for programmet De unge mødre, med os. Uden jer ville vi ikke have kunnet skrive dette speciale. Vi håber, at vi har forstået jer rigtigt. En stor tak til Nina Blom Andersen for motiverende og inspirerende vejledning. Din optagethed af vores emne har været smittende, og din ro har gjort, at vi har følt os helt trygge under dine faglige vinger. iii

4 Tak til Gallup for adgang til TV-Meter-tallene, der har været afgørende for, hvorvidt der fandtes en berettigelse for vores undersøgelsesspørgsmål - og vi har kunnet svare ja, når vi blev spurgt, om vi var sikre på, at veluddannede kvinder så De unge mødre. Tak til Michael Kornmaaler for hans kreative og professionelle assistance med at gøre specialets forside fangende, vedkommende og flot (i hvert fald efter vores smag). Tak til vores mænd for sådan nogle har vi for deres forståelse, kys og kram og ekstra hjælp i pressede situationer op til deadlines. Endelig vil vi gerne sende en stor tak til vores kolleger på Edisons forskerhjørne for hyggelig stemning i Efterskole- og Karmastuen, inspirerende frokostsamtaler, velfortjente kagepauser og festlige fejringer på hverdagsaftener. God læselyst! Marie & Nanna Specialets omfang: Specialet indeholder anslag, hvilket svarer til 90.4 normalsider. Dette er eksklusiv indholdsfortegnelse og fodnoter. iv

5 FØRSTE KAPITEL INDLEDNING...1 Klasseidealer og reality-tv... 1 Specialets case... 2 Specialets teoretiske inspiration... 3 Undersøgelsesspørgsmål... 4 De unge mødre og seeridentifikation... 4 Specialets afgrænsning... 5 ANDET KAPITEL TEORI...6 Bourdieu og korrespondanceanalysen... 6 Habitus... 8 Kapital... 9 Det grønne segments habitus...10 Den lilla modsætning Symbolsk kapital Emotionel kapital Felt Positioner...14 Diskussion af vores teoretiske udgangspunkt Opsamling TREDJE KAPITEL METODE...19 Interviewmetode...19 Text-in-action...19 Valg af program Fokusgrupper...21 Rekruttering af interviewpersoner Fokusgruppens fysiske rammer...26 Vores oplevelse af fokusgrupperne Analysemetode...29 Kodning Situational Maps...30 Analysens struktur FJERDE KAPITEL REALITY-GENRENS FASCINATION...33 Men jeg har så et eller andet med reality-programmer...33 Reality, soap og docusoap DR2 er høj kultur - De unge mødre er lav kultur...34 Jeg vil gerne følge med Delkonklusion At se en anden verden v

6 FEMTE KAPITEL DEN OPLEVEDE FORSKEL...38 De uvidende kvinder - Fordi den største forskel, der tænker jeg uvidenhed Viden gennem uddannelse Viden om sundhed og økologi...42 Den ikke-respektable kvinde Hendes beskidte og rodede hjem Men jeg tænker også bare at det er ret snusket, eller Hendes unaturlige krop Sådan en lidt sort og hvid frisure og meget makeup...47 Geografiske markører for respektabilitet sådan lidt den her Ishøj-type Hendes løse forhold Men så flytter de sammen med en fyr de har kendt i en måned...51 Hendes dårlige økonomi Nogle har det i blodet...55 Delkonklusion...58 SJETTE KAPITEL DEN GRØNNE OPSKRIFT...60 Uddannelse som hovedingrediens...60 Den selvfølgelige karriere i byen...65 Det romantiske heteroseksuelle parforhold Besættelsen af det romantiske heteroseksuelle parforhold Delkonklusion...73 SYVENDE KAPITEL SUPERGRØN SUPERMOR...74 Moderskab som plus Den supergrønne supermors idealer og selvfølgeligheder Den supergrønne supermor er ikke kun mor Den grønne selvfølgelighed Den grønne arv...79 Karrierekvinde vs. velbefindelseskoordinator Kampen med tiden Delkonklusion...84 OTTENDE KAPITEL KONKLUSION...86 Den vidende og respektable kvinde De unge mødre og middelklasseidealer Det kvindelige paradoks Problemet med at forklare besættelsen af det heteroseksuelle parforhold LITTERATURLISTE...91 ARTIKEL...95 Hvorfor er det så sjovt at se på andres nederlag?...95 FØLGEBESKRIVELSE...97 ANSVARSFORDELING...99 vi

7 Første kapitel Indledning Middle-class women have played a key role in the reproduction of class-society, not just through their exemplary role as wives and mothers, but also as standard-bearers for middle-class family values, for certain norms of citizenship and also for safeguarding the valuable cultural capital accruing to them and their families through access to education, refinement and other privileges (McRobbie 2004:101) Klasseidealer og reality-tv Der synes i de senere år at være opstået en bølge af reality-programmer, der viser mennesker, som klarer sig mindre godt inden for helt fundamentale områder af livet såsom moderskab og parforhold. Disse programmer har oplevet stor seertilslutning (Jerslev 2002:159) og er et udtryk for a class antagonism particularly between women in a way which would have been socially unacceptable until recently (McRobbie 2004:100). McRobbie, der har studeret BBC-programmet What Not To Wear s bidrag til reproduktion af klasser, mener, at programmer af denne type er med til at øge afstanden mellem klasserne gennem en dikotomisk opfattelse af, at kvinder enten er shabby failure or well-groomed success (McRobbie 2004:101). Ligesom medieforsker Anne Jerslev mener vi, at et realityprograms eksistens er udtryk for nogle tendenser i samfundet og viser os noget om vores kultur og psykologi (Jerslev 2004:7ff). Med en forståelse af, at tv-programmer kan være et udtryk for noget, skriver vi os ind i en konstruktivistisk forskningstradition, der bl.a. har til formål at afdække bagvedliggende strukturer. Den står i modsætning til fx nuværende dominerende socialkonstruktivistiske forståelsesmåder, hvor man tager diskursen for givet, der analyseres for det, det er, med et eksplicit ønske om ikke at tilskrive betydning til verden uden for teksten. Så hvad er denne forherligelse af kvindelige middelklasseidealer på baggrund af arbejderklassens offentlige nedrakning, som McRobbie taler om, et udtryk for? Hvad er det 1

8 for tendenser, der gør, at middelklassekvinder bliver så optaget af arbejderklassens nedgørelse? Vi mener, at senmodernitetens konsekvenser, som beskrevet af Anthony Giddens, har haft indflydelse på oplevelsen af individets ansvar for at skabe succes, da mulighederne i dag er mangfoldige set i forhold til vores forældres og bedsteforældres tid. Rollefordelingen og forventningerne til kønnene er blevet fornyede, samtidig med at der stadig eksisterer en mere traditionel forståelse af en mands og en kvindes succes i livet (Faber 2008: 9). For kvinder er indtrædelsen på arbejdsmarkedet og opblomstringen af daginstitutioner også en opblomstring af yderligere krav for opnåelsen af succes (Faber 2008: 9). Vi mener, at kravene om succes til middelklassekvinderne kan have en betydning i forhold til deres sening af denne type programmer, og vi er derfor interesserede i at finde ud af, hvad en undersøgelse af veluddannede kvinders sening af socialt lavere stillede kvinder kan fortælle os om nutidens kvindeidealer. Specialets case Der synes især at være to typer af reality-programmer, hvor det centrale er nedrakningen af arbejderklassen. Den ene type er ligesom What Not To Wear eller Kanal4 s Baronessen flytter ind, hvor en deltager fra arbejderklassen, med eksperthjælp fra en repræsentant for middelklassen, får hjælp til at opfylde nogle af middelklassens krav for god smag og god livsstil. I disse programmer oplever seerne en form for forløsning til sidst, når de i bedste Pygmalion-stil 1 oplever arbejderkvindens genfødsel i middelklassens billede gennem en make-over. Den anden type af reality-programmer tilbyder ikke denne forløsning. Et eksempel på det er Kanal4s Singleliv eller De unge mødre. I disse programmer er det de samme repræsentanter fra arbejderklassen, vi følger hver uge, og det er deres, i middelklassens øjne, dårlige liv, der er det centrale. Det er denne type reality-program, vi vil undersøge i specialet, og derfor har vi valgt De unge mødre som case. De unge mødre er Kanal 4 s absolut største succes. I øjeblikket sendes ottende sæson, og seertallene er stigende. 2 Inden for de sidste år er programmets liv uden for skærmen eksploderet i form af s med udvalgte citater og ikke mindre end 27 fangrupper på 1 Pygmalion er et teaterstykke af George Bernard Shaw, der er bedre kendt som My Fair Lady 2 d

9 Facebook 3. De debatter, som her kommer til udtryk, er en blanding af stor forargelse, latterliggørelse og kærlighed til De unge mødre. Det viser os, at de unge mødres liv er et offentligt diskussionsemne, ikke kun blandt venner, men også i mere offentlige sfærer. Vi har på grund af programmets centrale tematik - moderskab - og deltagernes position som social lavstatus fundet docusoapen De unge mødre interessant som case. De unge mødre giver os en ramme for specialets undersøgelse af veluddannede kvinders tv-sening af dårligere stillede mennesker, som sætter fokus på, hvordan sociale klasseforskelle kommer til udtryk gennem middelklasseidealer om det gode liv, kvindeidealer og idealer om moderskab. Specialets teoretiske inspiration Pierre Bourdieus empiriske studie af smag og distinktioner bidrager med en mulig forklaring på, hvorfor veluddannede mennesker springer op af stolen af forargelse, når de oplever, at andre folk fx ikke ved, hvad økologi er. Vi vil anvende Bourdieus begrebsapparat til at undersøge dannelsen af smag og idealer ud fra vores målgruppes positioneringer. Siden Bourdieu ikke har interesseret sig meget for kønnets betydning i forhold til klasser og segmentering, har vi søgt til feministisk litteratur for at forstå dannelsen af kvindeidealer og kønnets betydning set i forhold til sociale klasser. Dette har vi gjort primært med Beverley Skeggs' undersøgelser af britiske arbejderklassekvinder og reality-tv samt Stine Thidemann Fabers PhD om kvinder og klasser i Danmark. I Formations of Class and Gender har Skeggs fokus på, hvordan middelklassen nedgør arbejderklassen gennem begrebet respectability, som hun kalder one of the most ubiquitous signifiers of class (Skeggs 2002:1). Respektabilitet er et begreb, som bruges af middelkassen til at definere arbejderklassen som det, de mangler. Det er i følge Skeggs a key mechanism by which som groups [are] othered and pathologized (Skeggs 2002:1). Respektabilitet er et begreb, vi vil anvende i vores analyser, især til at forklare, hvordan de interviewede kvinder positionerer de unge mødre i forhold til sig selv. Stine Thidemann Fabers PhD anvender Bourdieu, ligesom Skeggs, som teoretisk ramme, har vi inddraget, da hun giver os en nutidig analyse af kvinders oplevelse af klasse i det danske samfund. 3 Dokumentation af De unge mødre på facebook se bilag 11 3

10 Undersøgelsesspørgsmål Med udgangspunkt i Faber og Skeggs forståelse af sociale klasser og Bourdieus teori om livsstil og praksis er vi nået frem til følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvordan danner årige storbykvinder med høj kulturel kapital betydning om egen praksis og position i forhold til tvprogrammer om uuddannede og økonomisk dårligt stillede kvinder? Til vores undersøgelsesspørgsmål knytter sig følgende underspørgsmål: Hvilken virkning har reality- og soap-genrens virkemidler på de veluddannede storbykvinder? Hvordan positionerer kvinderne sig i forhold til de unge mødre i programmet? Hvorledes kommer kulturel, social og økonomisk kapitals betydning til udtryk i kvindernes oplevelse af det danske samfund gennem positioneringen af dem selv og deltagerne i De unge mødre? Hvilke kvindeidealer diskuterer og forhandler kvinderne med sig selv og hinanden på baggrund af De unge mødre. Ændrer denne diskussion og forhandling sig, når kvinderne selv er blevet mødre? Hvilke samfundsmæssige tendenser kan deres tv-sening være et udtryk for? De unge mødre og seeridentifikation Når det gælder veluddannede kvinders interesse for De unge mødre, er der umiddelbart tale om et misforhold mellem livsstil og livsvilkår. Der er altså ikke tale om en en-til-en identifikation. Det er ellers denne form for identifikation, som meget reality-forskning hidtil har identificeret som udslagsgivende for sandsynligheden for, at en person er blandt et reality-programs kerneseere (Hjarvard 2002:103). Hjarvard påpeger i forlængelse heraf, at uddannede mennesker kun viser interesse for reality-programmer, der forsøger at løse sociale konflikter frem for at skabe dem. Det mener vi ikke er tilfældet i De unge mødre. I Seernes Reality nævner medieforsker Stig Hjarvard, at som et kuriosum skal det nævnes, at der ikke synes at være noget reality-program, som tiltaler de veluddannede samt økonomisk og kulturelt velfunderede mennesker i det modernefællesskabsorienterede segment. (Hjarvard 2002:104) 4

11 Kim Schrøder har tilbage i 1986 lavet en receptionsanalyse af socioøkonomiske forholds indflydelse på personers valg af seningen af tv-serien Dollars. Han finder, at personer med forskellig social baggrund godt kan blive tiltrukket af og vælge de samme medieprodukter, but use it differentially (Schrøder 1986:13f). Som seertallene viser (se bilag 1) har De unge mødre mange seere i den gruppe, som vi argumenterer for, har livsstilsmæssigt størst identifikation med deltagerne i programmet. Alligevel er der et stort antal seere i vores målgruppe. Vi mener, at Schrøders teori om, at forskellige mennesker kan være fascinerede af samme tv-program, men bruge det forskelligt, også gør sig gældende i vores tilfælde. Vi vil derfor, inspireret af Schrøders undersøgelse af Dollars-seere, McRobbies forskning af What Not To Wear og Hjarvards teori om identifikation, gerne undersøge, hvordan veluddannede kvinder bruger et reality-program som De unge mødre i deres betydningsdannelse om egen praksis. Specialets afgrænsning Da vi i specialet har valgt kun at undersøge, hvordan De unge mødre indgår i de veluddannede kvinders betydningsdannelse, har vi fravalgt at beskæftige os med andre aspekter af programmet. Vi har for det første valgt ikke at undersøge andre segmenters sening og reception af programmet, da vores fokus netop har været på denne specifikke gruppe af kvinder. Vi har derfor også bevidst fravalgt at undersøge, hvilke intentioner og strategier der er fra tilrettelæggerne og producerens side. Derudover har vi fravalgt at undersøge deltagerne i De unge mødre og deres motivation for at være med i programmet. Selvom vi i vores materiale ser, at de interviewede kvinder er optaget af både det etiske spørgsmål i at fremstille en gruppe mennesker på en, i deres øjne, nedladende og kritisk måde og det uetiske i, at pigerne muligvis ikke er i stand til at se, at de bliver udnyttet, har vi valgt ikke at gå ind i den diskussion, da den, om end spændende, ikke bidrager yderligere til besvarelse af vores problemstilling. 5

12 Andet kapitel Teori Bourdieu og korrespondanceanalysen Vores fokus har helt fra starten været at kigge på de sociale forskelle og livsstilsforskellene mellem seerne og deltagerne i De unge mødre som en mulig forklaring på programmets fascination hos veluddannede kvinder (se bilag 1). Hypotesen om, at der overhovedet er en fascination hos de veluddannede kvinder, er opstået ud fra vores egen sociale praksis som De unge mødre-seere. Vi har også bemærket, at denne praksis gør sig gældende for en stor del af vores individuelle omgangskredse, og programmet har ofte en plads i diskussioner til middagsselskaber og lignende. Vi har anvendt TV-Meter og Gallupkompasset til at validere vores undersøgelse og bekræfte vores hypotese om, at de unge mødre har mange seere i vores målgruppe. 4 Da vores fokus er på betydningsdannelse og praksis, har vi valgt at vende blikket mod Beskrivelse af De unge mødre De unge mødre er et program om en gruppe teenagepiger, der, på trods af deres unge alder, dårlige økonomi, manglende netværk osv., har valgt at gennemføre en graviditet og blive mødre. De mest gennemgående temaer er deres roller som mødre, deres til tider meget konfliktfyldte kæresteforhold, faderskabstests og uddannelse. Det er ofte pigernes utilstrækkeligheder, der bliver fremhævet. Det kommer enten til udtryk igennem deres fejlernæring af børnene (fx Christina fra Amager), at de ryger under deres graviditet (fx June og Line), at de er mere optaget af deres udseende end at tage sig af børnene (fx Malou Stella), at myndighederne vil fratage dem børnene (fx Christina fra Amager), eller at de ikke formår at færdiggøre en uddannelse som fx 9. klasse (fx Malou Stella og Rebecza). De unge mødre er en docusoap af en halv times varighed, der sendes tirsdag og onsdag aften kl. 21 på Kanal4. Programmet genudsendes søndag aften i et dobbeltafsnit ligeledes kl. 21. Programmet har været på skærmen siden efteråret 2005 og vil i foråret 2009 runde episode nummer TV-Meter er et system, der registrerer tv-seningen i 1000 statistisk samplede hjem. Det er denne registrering, der ligger til grund for seertalsberegninger og på baggrund af den statistiske sampling er det muligt at se, hvilke grupper af mennesker, der ser hvad. 6

13 Bourdieu og hans teori om livsstil og praksis. Bourdieu giver med kapitalbegrebet en forklaring på strukturernes reproduktion, og med habitusbegrebet forklarer han netop, hvad der ligger til grund for, at mennesker handler, som de gør, og dermed hvordan reproduktionen af sociale strukturer sker. Gallupkompasset er udviklet på baggrund af Bourdieus forståelse af, at folk med samme ressourcer har et sammenfald i habitus og derfor ofte vil handle og vælge på samme måde og således have de samme smagspræferencer (Prieur 2006: 39). Kompasset, som vi anvendte til at kategorisere kvinderne i vores interview med, er opdelt i otte segmenter, der hver repræsenterer en bestemt type dansker (se bilag 6). Vi havde dog en del problemer med at få placeret kvinderne, da der syntes at være to segmenter, der stemte overens med køn, uddannelsesniveau og værdigrundlag for kvinderne. De to segmenter var det fællesskabsorienterede og det moderne-fællesskabsorienterede, som begge er i det nordvestlige hjørne af kompasset. 5 Henrik Dahl arbejder i sin RISC-model, der ligesom Gallupkompasset er baseret på Bourdieus kapitalbegreb, kun med fire segmenter nordvest, nordøst, sydvest og sydøst og vi valgte derfor også at arbejde med denne opdeling. Han beskriver i sin artikel, hvordan Bourdieus begreber kan overføres på det danske samfund ud fra denne RISC-modellen, og det er med udgangspunkt i den, at vi har valgt at udvide det segment, vi vil undersøge, således at vi arbejder både med det modernefælleskabsorienterede- og det fællesskabsorienterede segment under Dahls betegnelse det grønne segment. Gallup tilkendegiver, i modsætning til Dahl, ikke direkte, at deres segmenteringsværktøj eller korrespondanceanalyse 6 som Bourdieu kalder den (Bourdieu 2005:260f) er inspireret af Bourdieu, men principperne er de samme. Dette bekræfter Sintas og Alvarez undersøgelse af det spanske sociale rum, hvori de sammenligner forskellige korrespondanceanalyser, herunder Gallupkompasset (Sintas og Alvarez 2002:120). Specialets teoretiske ramme og forståelse af sociale forskelligheder og klasser er altså baseret på Bourdieu og hans analyseredskaber. I vores analyser vil vi især beskæftige os med fire af Bourdieus begreber, nemlig habitusbegrebet, kapitaler, felter og positioner. Det er dog 5 Vi testede os selv flere gange ud fra kompastesten for at se, hvor vi selv blev placeret. Vi kunne se, at enkelte af vores svar blot skulle ændres en grad, for at vi blev placeret i det ene frem for det andet segment. Til gengæld blev vi hver gang placeret i det nordvestlige hjørne (http://www.research.dk/test/kompas.asp d ). 6 Dahl beskriver en korrespondanceanalyse som en grafisk afbildning [hvor der er] direkte korrespondance mellem afstanden mellem to værdier og den hyppighed hvormed de optræder sammen i de enkelte skemabesvarelser (Dahl 1996:7). 7

14 vigtigt at pointere, at alle disse begreber blot er konstruktioner og derfor ikke skal opfattes som beviselige kategoriseringer, men som en forklaringsmodel for sociale grupperinger. Habitus Dahl beskriver i sin artikel om at operationalisere Bourdieu habitus således: Der er tale om en mekanisme, der sidder i kroppen og det ubevidste, og først og fremmest ytrer sig som en sans for, hvad man kan og ikke kan i bestemte situationer (Dahl 1996:9). Der er altså ikke tale om bevidste karakteristika, men en ubevidst handlemåde, som er habituel. Det kan derfor være med til at forklare en handling, man ikke selv forstår, såsom det at se De unge mødre. Menneskers habitus er bestemmende for, hvorledes vi handler, og hvorfor vi er disponerede for at gøre, som vi gør. Når Bourdieu taler om habitus, mener han de forskellige strategier, et individ bruger, når det handler. Det er permanente såvel som foranderlige indre strukturer, der er tillærte primært i barndommen og som individet benytter sig af i sin tilgang til og forståelse af verden: Habitus betegner en socialiseret krop, en krop, der har tillagt sig strukturerne i den verden, den lever i (Prieur 2006:38). Vores habitus er det, der gør os disponible for at have bestemte interesser, praksisser eller smage, og er dannet af vores nuværende og tidligere positioner i samfundet, eller det sociale rum, om man vil. Denne forståelse af, at vi er disponeret for at træffe bestemte valg såsom valg af uddannelse, job, karriere, bil, tøj, avis og tv-programmer, åbner op for en analyse af, hvad der er det interessante for kvinder, når de vælger at se De unge mødre. Habitusbegrebet er derfor, i vores øjne, relevant at inddrage i en analyse af veluddannede kvinders sociale relationer og positioner i det danske samfund. Vi kan bruge habitusbegrebet til at forklare, hvordan og hvorfor disse veluddannede kvinder i vid udstrækning handler og vælger ens og værdsætter de samme ting. Umiddelbart ville man, med Hjarvard in mente, ikke formode, at veluddannede kvinders habitus disponerede dem for en fascination af et program om unge uuddannede kvinder. På trods af at habitus er kropsliggjort i det enkelte individ og således individualiseret, reflekterer den imidlertid a shared cultural context (Adams 2006:514). Bourdieu stræber i sin teori efter en sammenskrivning af det individuelle og det sociale, det objektive og det subjektive. Disse arbejder i en vekselvirkning af produktion og reproduktion, således at det individuelle, det personlige og det subjektive er socialt og kollektivt (Prieur 2006:41). Det er denne kollektive forståelse, der gør det muligt for os at sige noget om andre kvinder, som har sammenfald af ressourcer og dermed sammenfald i habitus. 8

15 Det er dog vigtigt at pointere, at habitus, ligesom klassebegrebet og segmenteringsmodeller, blot er en konstruktion, der er udviklet som et analyseredskab. Det, at vi fx havde svært ved at placere de kvinder, vi undersøger i Gallupkompasset, viser os, at der netop er tale om en konstruktion af kategorier, og at det ikke altid er muligt at placere mennesker i forskellige kasser. Som vores analyse vil vise, er Sara, der er i starten af 30erne og lige begyndt på en mellemlang uddannelse, et godt eksempel på dette. Uanset hvor meget vi prøver at forklare hendes praksis og ytringer ved at tillægge det hendes habitus, er det, som om hun alligevel sprænger rammerne. Faber beskriver i sine undersøgelser af klasser, at klasser ikke er noget, der findes i en objektiv forstand, som noget håndgribeligt, [vi] som forsker[e] bare kan gå ud og finde (Faber 2008:82). Habitusbegrebet kan desuden virke som en let købt og diffus forklaringsmodel, fx kan altid vil kunne forklare folks handlinger ud fra et formodet habitus. Kapital De ressourcer, et individ har, er det, som Bourdieu kalder kapitaler. Folk med samme kapitaler har et sammenfald i habitus og vil derfor oftest handle og vælge på samme måde, og have de samme smagspræferencer, og de vil derfor være afgørende for, hvor et segment vil placere én. Bourdieu sondrer mellem flere forskellige former for kapital, men de primære er økonomisk- og kulturel kapital. I det første teoretiske begreb er der tale om de økonomiske og materielle ressourcer, et menneske har til rådighed, og som derigennem gør dem i stand til at have en bestemt livsstil. Kulturel kapital er et udtryk for de akkumulerede kulturelle ressourcer, et individ har på baggrund af deres arv og historie. Det er altså de kulturelle forudsætninger, som gør mennesket i stand til at begå sig i forskellige kredse og dermed er afgørende for, hvor den enkelte befinder sig inden for den sociale rangorden. Der er tale om en eksklusiv ressource eller kapacitet [ ] som er med til at definere forskelle og afstande i det sociale hierarki (Esmark i Prieur 2006:87), det vil sige, at det er en ressource, som ikke alle har lige stor adgang til. Den kulturelle kapital kan være kropsliggjort i form af daglige rutiner, væremåder eller smag, der overføres fra forældre til et barn i løbet af barndommen. Den kan derudover være objektiveret i form af fysiske kulturgenstande såsom malerier, computere eller bøger. Disse kan have en afgørende betydning for den kulturelle kapital, da de er en forudsætning for at kunne udvikle sine færdigheder i fx læsning og derved være bestemmende for, hvor langt man når i uddannelsessystemet (Esmark i Prieur, 2006:90-91). Endeligt kan den kulturelle 9

16 kapital være institutionaliseret og ses primært som offentligt anerkendte titler og betegnelser, som eksempelvis doktorgrader eller direktørtitler. Det er bl.a. disse kapitaler, der ligger til grund for habitus, og som er relevant for os at arbejde med i forhold til, hvorfor vores målgruppe ser De unge mødre, og hvorfor de har den livsstil, de har. Vi vil kort beskrive, hvad der er kendetegnende for henholdsvis det grønne og det lilla segment. Det er relevant, når vi skal forstå, hvorfor interviewpersonerne disponerer og positionerer sig, som de gør. Det grønne segments habitus I Gallupkompassets beskrivelse af det grønne segment 7 er nøgleordene medmenneskelighed, social ansvarlighed, omsorg, økologi, sundhed og uddannelse. De er kulturkonsumenter, akademikere og samfundsengagerede idealister, der primært bor øst for Storebælt og gerne Københavnsområdet. Hvis de ryger, er det med dårlig samvittighed, og [på] hjemmefronten har man hang til helse og økologi, og når der er venner til spisning står den på finere madlavning, hvor man ikke viger tilbage fra at prøve nye produkter og opskrifter. Henrik Dahl beskriver det således: [D]et grønne segments relativt stærkeste kort [er] dets uddannelse [...] [Her] lægger man stor vægt på at realisere sig selv samt på at danne og udtrykke sin personlighed. Forestilling om det gode liv er derfor typisk en idé om stadig forandring eller metamorfose, hvor man indoptager nye impulser og derved undgår at gå i stå det værste, der kan ske for en person med denne habitus. (Dahl 1996:11) Kendetegnene for folk i dette segment er altså, at de har et højt uddannelsesniveau, og de har derudover en god økonomi 8, det vil sige, de besidder høj kulturel såvel som økonomisk kapital og dermed positionen til definere god smag og de rigtige idealer (Dahl 1996:11). Det er denne gruppe, i vores tilfælde kvinder, som er med til at definere, hvilket tøj man skal gå i, hvad der er en passende og respektabel mor, og hvad der definerer en kvinde med succes. Det er den almægtige middelklasse, der udøver dominans over den dominerede underklasse, som på trods af egne præferencer anerkender middelklassens smag som værende 7 d Flere af kvinderne i vores interview er studerende og har dermed ikke nødvendigvis økonomisk kapital. Men de er godt klar over, at den økonomiske kapital er på vej, når de er færdige med deres uddannelse. De bliver desuden behandlet derefter af banker og lignende, så de oplever det ikke som en permanent tilstand at mangle penge. 10

17 den rigtige: De dominerede opfatter de dominerende gennem kategorier, som er frembragt af dominansforholdet og følgelig svarer til de dominerendes interesser (Prieur 2006:53). Prieur nævner som en svaghed ved Bourdieu, at han mangler en teoretiserende analyse af, hvordan gruppers autonomi, i forhold til den dominerende smag, opstår. Hvorfor bliver de unge mødre eksempelvis ved med at farve deres hår i flere forskellige farver eller klæde sig (i det grønne segments øjne) vulgært. Modstanden mod den symbolske vold er der, men hvordan den er opstået, er ifølge Prieur ikke helt klart (Prieur 2006:55). Havde vores fokus i stedet været, hvorfor pigerne i De unge mødre eksempelvis vælger at opføre og klæde sig, som de gør, havde vi måske haft større problemer med at anvende Bourdieu, da hans begrebsapparat ikke vil kunne forklare de unge mødres handlinger. Den lilla modsætning Modsætningen til det grønne segment er det lilla. Det er i dette segment, vi mener at finde pigerne i De unge mødre, blandt andet fordi de er kendetegnet ved, at de har lav indkomst og ingen eller lav uddannelse. Derudover bor de overvejende vest for Storebælt i provinsbyer eller på landet. De har fokus på at klare hverdagen og familielivet og føler ikke det store samfundsansvar. De ryger og drikker med god samvittighed og forestillinger om naturen og naturlighed er langt væk, kunstige produkter og færdigretter er mindst lige så gode som andre ting (Dahl 1996:18). Dahl siger endvidere, at det lilla segment er [d]en del af underklassen, der virker mest fremmed for uddannelsesoverklassen, og som på mange måder er dårligst stillet. (Dahl 1996:15). De er altså, set med Bourdieuske briller, den mest dominerede klasse. Vi har nedenfor opsat et skema, som tydeliggør forskellen på det grønne segment med de veluddannede kvinder og det lilla segment, hvor vi mener, de unge mødre er placeret. Det ses tydeligt, at der er en ulige fordeling af kulturel og økonomisk kapital og en forskel i den kollektive forståelse for hver gruppes habitus og dermed også deres forskellige interesser og strategier. De kategorier, vi har valgt at modstille, er nogle af de kategorier, der er mest udtalt i vores materiale, men der findes flere: Det grønne segment Det lilla segment + Uddannelse - Uddannelse + Økonomi - Økonomi + Foranderlighed - Foranderlighed + Samfunds engagement og samvittighed - Samfunds engagement og samvittighed + Sundhed - Sundhed 11

18 + Opsøgende ift. Viden - Opsøgende ift. Viden + Økologi - Økologi + Naturlighed - Naturlighed Bor øst for Storebælt og byer Bor vest for Storebælt og provins og land Symbolsk kapital Bourdieu anvender desuden begrebet symbolsk kapital. Denne er ikke en kapitalform i samme forstand som de førnævnte, den er derimod omsættelsen af disse kapitalformer til anerkendelse og prestige (Esmark i Prieur 2006:949). Det er dog ikke alt, der kan omsættes til symbolsk kapital det afhænger helt af udbud og efterspørgsel. Hvis udbuddet er lille og efterspørgslen stor, så bliver den symbolske værdi også det større, men det kræver, at der er: et marked af sociale agenter, der i kraft af deres habitus er disponerede for at genkende den pågældende type kapital, anerkende dens symbolske værdi og miskende de objektive betingelser, der ligger til grund for den (Esmark i Prieur 2006:94) Som vi også vil komme ind på i vores analyser, oplever vi fx i datamaterialet, at tid bliver en symbolsk kapitalform. For de kvinder, som er mødre, bliver det at have overskud af tid til at lave ingenting med børnene anset som meget værdifuldt. Det er noget, de alle beskriver som en del af det at være en god mor, fordi det bliver ligestillet med nærvær. Da disse kvinder har enormt travlt med at være mødre med de logistiske udfordringer det indebærer samtidig med at de skal realisere sig selv, bliver døgnets 24 timer en konstant, de ikke kan ændre på, og på grund af det lave udbud og den store efterspørgsel får tid en høj symbolsk værdi (Esmark i Prieur 2006:95). For ikke-mødrene er tiden også en symbolsk kapital, men for dem handler det om nærmest at have et underskud af tid. Travlhed bliver associeret med det at være eftertragtet af sine omgivelser og kan hænge sammen med det grønne segments behov for at være i gang (Dahl 1996:11). Tiden er altså en symbolsk kapital for begge grupper af kvinder, men tidens symbolske værdi kommer til udtryk forskelligt i de to arenaer. Esmark mener også, at: den symbolske værdi af en given type kapital er således aldrig givet én gang for alle, men altid afhængig af dels dens relative sjældenhed, dels tiltroen hos agenterne i det samfund og det specifikke sociale mikrokosmos, kapitalen bringes i spil i. (Esmark i Prieur 2006:95) I de to forskellige sociale mikrokosmos, vi beskriver, bliver værdien af tid som symbolsk kapital altså stor, men præmisserne for den er vidt forskellige. 12

19 Emotionel kapital Specialets abduktive tilgang kan fx ses i forbindelse med det behov, som vi i analyseprocessen oplevede for at udvide kapitalbegrebet med begrebet emotionel kapital, som beskrevet af Reay i Feminism after Boudieu (Adkins & Skegss 2004:57-74). Kim Esmark beskriver de forskellige kapitalformer, Bourdieu arbejder med. I den forbindelse skriver han: Der er ikke tale om et skema, som udtømmende kan indfange alle forhold i en hvilken som helst social kontekst. Kapitalbegrebet skal, som Bourdieus øvrige begreber, opfattes som et praktisk redskab til brug i konkrete empiriske undersøgelser og må nødvendigvis tilpasses forskerens til enhver tid specifikke data og problemstilling. (Esmark i Prieur 2006:93) Vi oplever, at splittelsen mellem at have succes i hjemmet og uden for hjemmet optræder markant i fokusgruppen, og morrollen tilføjer ekstra fokus på succes i hjemmet med den symbolske værdi af kvinden som velbefindelseskoordinator 9 frem for karrierekvinde. Denne markante splittelse i datamaterialet kan til dels forklares med Bourdieus habitusbegreb som en objektiv familiestruktur, hvor morrollen bliver positioneret således. Denne position er en, vi selv genkender fra egne liv, da vi har set, at vores mødre har haft samme position den ligger altså i kroppen på os. Bourdieu har ikke fokus på kønnets symbolske værdi og den kvindelig position som mor (Reay 2004: 57), men han har dog understreget the key role of the the mother in affective relationships (Reay 2004:60) og observeret, at vedligeholdelse af emotionelle relationer ofte bliver varetaget af kvinder, især inden for familien. For nærmere at forklare disse emotionelle relationer, har vi vendt os mod en feministisk læsning af Bourdieu, hvor en udvidet forståelse af kapitalbegrebet og moderskab eksisterer. Helga Nowotny og Patricia Allat udvider, ifølge Reay, Bourdieus opfattelse af social kapital med begrebet emotionel kapital, der især tilkommer kvinder, og som tillægges symbolsk værdi hovedsagelig inden for hjemmet og familien frem for ude i den offentlig verden (Ray 2004:60). Den sociale kapital er kort sagt de netværk, som et individ tilhører. Dette kan fx være venner, familie, klubber eller lignende. Det er et netværk, som en social agent har adgang til og med udbytte kan mobilisere, og [som giver en] prestige, han eller hun nyder ved at tilhøre eller blive associeret med en bestemt gruppe (Prieur 1989:92). Emotionel kapital derimod defineres som emotionally valued assets and skills, love and affection, expenditure of time, attention, care and concern (Allatt, 1993 i Reay 2004:61) og kan forstås som de akkumulerende emotionelle ressourcer, som kvinden har opbygget over tid, og 9 Vi introducerer her begrebet velbefindelseskoordinator (empirisk kategori), da vi ikke synes, at der er et eksisterende begreb, der tilstrækkeligt beskriver de grønne mødres position. 13

20 som familien og børnene kan trække på. Inddragelsen af emotionel kapital hjælper os med at forstå, hvorfor kvinderne har så travlt med at gøre mænd og børn glade og tilfredse, men samtidig også kigger uden for hjemmets vægge i en søgen efter symbolsk værdi og høje positioner i de forskellige felter, de indgår i. Felt Vi har valgt ikke at begive os ud i en større diskussion af Bourdieus feltbegreb, vi vil derimod her klargøre, hvilken forståelse af begrebet vi har i dette speciale, og hvad der menes, når vi skriver felt. Bourdieus analytiske definition af et felt er, at [det] er et netværk af objektive relationer mellem positioner (Bourdieu 1992a:321 i Prieur 2006:165). I et felt findes altså altid flere positioner, der fordrer en slags konflikt eller uenighed om feltets praksis. Den umiddelbare optagethed, som feltets aktører har i at diskutere feltets rette praksis, kalder Bourdieu for Illusio. Illusio beskriver et engagement i at indgå i et spil eller diskussion, som betyder noget for én (Prieur 2006:48). Denne form for optagethed mener vi at finde hos de grønne kvinder i deres diskussioner om at være kvinde og mor. Vi arbejder derfor med distinktionen mellem to feltlignende rum, kvindefeltet og morfeltet, en distinktion der er konstrueret i sammenspil mellem Skeggs og Fabers studier af kvinder og moderskab samt en synlig forskel i vores eget datamateriale. Kvindefeltet skal forstås som den arena, hvor det at gøre kvinde er på spil, og morfeltet skal forstås som den arena, hvor det at gøre mor er på spil (Dahl 1996:9). Som vores analyse vil vise, er kvinde og morfelterne tæt forbundet både som negative og positive modpoler, men også som selvfølgelige kombinationer, og det har derfor været analytisk udfoldende at arbejde med denne distinktion i vores analyse af målgruppen. Positioner Selvom vi ikke i vores undersøgelse laver en reel feltanalyse, vil vi alligevel benytte os af Bourdieus positioneringsbegreber. Sestoft beskriver positioner og positioneringers formål som at etablere en forklarende forbindelse mellem to sæt af uafhængige virkeligheder, som man kunne kalde det materielle og det symbolske (Sestoft i Prieur 2006:169). Begreberne er således anvendelige for os, da vores interviewpersoner gennem deres ytringer både positionerer sig i forhold til de unge mødre, men i høj grad også i forhold til hinanden. De dispositioner, der ligger i deres habitus, kommer til udtryk via deres positioneringer. Ifølge Sestoft er pointen med en sådan analyse at påvise empirisk, at menneskers meninger og 14

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper VELKOMMEN Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper DAGENS PROGRAM: Præsentation af Bourdieu og hans teori om praksis PAUSE Bourdieu i en tv-faglig kontekst Segmentering-surprise Minerva og Gallup - hvad

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Kasper Kommunikation/it Klasse 1.1 Uno Ekdahl Forår 2010 Roskilde Tekniske Gymnasium

Kasper Kommunikation/it Klasse 1.1 Uno Ekdahl Forår 2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Afsluttende opgave Indledning I denne rapport har jeg valgt at arbejde med Automatisering, det er for det meste noget der foregår på en computer, da den kan det samme som en lommeregner, og meget mere.

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes 5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Annemette Nielsen anmn@foi.ku.dk Viden og praksis omkring småbørnsmad Centrale sundhedsfaglige

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Udsat i børnehavens hverdag

Udsat i børnehavens hverdag Udsat i børnehavens hverdag Speciale Anne Wind Temadag November 2012 Børneliv i udsatte boligområder Specialet Er en analyse af udsathed i børnehaveliv med fokus på køn, klasse og etnicitet Bygger på observationer

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Rum. Interview situation X

Rum. Interview situation X Familiesammenført til hvad? Anika Liversage Forsker, PhD. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To studier: Store forskelle imellem familiesammenførte kvinder PhD studie: Højtuddannede østeuropæere

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Hvad børn siger om et godt børneliv!

Hvad børn siger om et godt børneliv! Hvad børn siger om et godt børneliv! Indledning: Børnerådet har udarbejdet en rapport, Portræt af 5. klasse, januar 2007. Undersøgelsesresultatet er taget med udgangspunkt i en gruppe unge bestående af

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives Positiv psykologi 1954 A. Maslow Motivation & Personality 1998 Positiv psykologi M. Seligman, formand APA M. Csikszentmihalyi Brugbar viden om, hvad der gør livet værd at leve Positiv psykologi Det videnskabelige

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

forandring uden behandling

forandring uden behandling 21 maj 2014 forandring uden behandling Anne-Sofie Christensen forandring uden behandling (definition) Målgruppe: Mennesker der i mindst 2 år har haft et problematisk og helbredstruende alkohol og som har

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk.

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk. Back to basics - systemic virtues for social work and clinical practise in future society Maturana: 100% of human existence is about love, all pain and suffering for which people search for help is of

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere