ISLANDSK HEST. e - magasinet. Galop. Køb af islandsk hest. Fra stiv til rummelig galop. Få gode råd

Transkript

1 Islandsk Hest er udgivet af e - magasinet. 2. årgang / nummer 3 / Juni 2015 e - magasinet ISLANDSK HEST Galop Fra stiv til rummelig galop Køb af islandsk hest Få gode råd

2 Islandsk Hest / Juni 2015 Islandsk Hest / Juni 2015 e - magasinet ISLANDSK HEST Så er sommeren begyndt... Og de fleste håber nok, at sommerens vejr bliver lidt bedre end forårets. Sommeren 2015 bliver meget spændende og skelsættende for os med islandsk hest. DI og DRF slås stadig, og det ser ikke ud til, at der kommer en løsning. Så med stor sandsynlighed ender sommeren med, at DI står helt på egne ben. Samtidig arrangeres WM i Herning, og vi må alle håbe, at det bliver en succes både sportsligt og økonomisk. En økonomisk fiasko vil for alvor presse DI, når der også kommer til at mangle kr i tilskud fra DRF/DIF. E-magasinet Islandsk Hest holder også sommer, og vi ser frem til igen i efteråret at udkomme med vedkommende artikler. Vi er stolte, for dette nummer er det første, hvor alle artiklerne er skrevet af eksterne skribenter. Og herfra skal lyde en stor tak til alle de skribenter, der har lyst til at bidrage til at vi får et alsidigt magasin. God sommer Kim Rooed Pedersen Side 2 Side 3

3 Islandsk Hest / Juni 2015 Islandsk Hest / Juni 2015 KARLSLUND e - magasinet LÆS ALLE TIDLIGERE UDGAVER HER NY: Aflastningsgjord Blød og lækker med anatomisk udformning NY: Wave lædergjord Blød, flot og ergonomisk Leder e-magasinet IH søger kommerciel partner der vil være medejer medejer Galop Fra stiv til rummelig galop Stutteri Teland Værd at holde øje med Hvad den halve parade betyder Artikel af Sia Iben Pedersen Køb af hest Gode råd ved køb Alrid ved Jimmy Weidemann Pedersen Terrængående ismuler ved Langtved Hestenes indflydelse på dansk økonomi Omsætning på 25 milliarder kroner Samarbejde med islaendere.dk Godt annonceringsarbejde Side 2 Side 6 Side 8 Side 20 Side 26 Side 30 Side 36 Side 38 Side 42 islaendere.dk islaendere.dk Nye varianter i Kombi serien Med flet og farvede striber Find nærmeste forhandler på: karlslundrideudstyr.dk Side 4 Side 5

4 Islandsk Hest / Juni 2015 Islandsk Hest / Juni 2015 magasinet ISLANDSK HEST Søger KOMMERCIEL PARTNER d e r v I L v æ r e m e d e j e r E-magasinet er nu næsten 2 år gammelt, og vi har etableret en god fast læserskare. For at bringe e-magasinet Islandsk Hest til det næste niveau søger vi en partner, der kan tage ansvaret for den videre kommercielle udvikling. Vi ønsker et langvarigt samarbejde, og tilbyder medejerskab til den rette, uden at der skal penge op af lommen. Som kommerciel partner driver du selvstændigt den kommercielle udvikling. Dine rammer vil være meget frie, og begrænsningen er din egen kreativitet. Du er udadvendt, har en passion for islandske heste og et netværk du kan trække på. Du vil gerne være med til at skabe noget unikt, og er indstillet på, at du selv skal være med til at skabe grundlaget for din egen indtjening. Vi har ikke forventning om en speciel uddannelsesmæssig baggrund, men du har naturligvis de fornødne kompetencer til selvstændigt at kunne drive en kommerciel udvikling. Vi er helt indstillet på, at du har andre aktiviteter ved siden af. Hvis du har lyst til at være selvstændig, og er klar til et langt sejt træk for at bringe e-magasinet Islandsk Hest op på næste niveau, så send os en mail på kim@e-magasinet.dk eller ring Mail Ring Side 6 Side 7

5 Tekst / Foto: Shaila Ann Sigsgaard GALOP Fra stiv til rummelig galop Hvem har ikke prøvet at sidde på en islandsk hest med en stiv flad galop uden opspring og balance? Mange islændere - især unge, har ikke en færdig, springende og rummelig galop fra start. De skal derimod trænes til at kunne bære sig i galoppen og det kan tage tid og tålmodighed at træne galoppen taktfast hos en femgænger. Til gengæld er det ofte ganske nemt at få trænet balancen i galoppen markant bedre. Det kræver styrke, rytme balance og koordination, men gevinsten er ikke mindre end forbedring af galoppen, herunder tølten. E-magasinet Islandshest har spurgt træner og landsholdsrytter Anne Sofie Nielsen om gode tips til træning og forbedring af galoppen : Hvad skal hesten kunne før jeg tager hul på galop? Jeg begynder faktisk at træne galop allerede mens hesten rides til. I starten tager jeg til takke med den galop jeg får. Det er blot anspringet eller skiftet jeg lærer hesten. Og jeg prøver så vidt muligt allerede her at få hesten til både at bruge højre og venstre galop, for at arbejde med hestens balance og dens evne til at strække begge sider lige meget, afslører Anne Sofie Nielsen. Fortsættes side 10 Side 8 Side 9

6 Fortsat fra side 9 GALOP Idealet er naturligvis en god opadspringende galop med tydelig svævefase, hvor hesten gerne skal komme frem og opad i hvert spring, understreger Anne Sofie Nielsen, og forklarer, at galop er en tre-taktet gangart, hvor der skelnes mellem venstregalop og højregalop. Ved venstregalop starter hesten med at sætte højre bagben i jorden, derefter følger samtidigt venstre bagben og højre forben og til sidst venstre forben, fortsætter hun.for højregalop gælder det, at venstre bagben først sættes i jorden, herefter følger samtidigt højre bag og venstre for og til sidst højre forben, ridser hun op. Galop er samtidig den eneste gangart, der er asymmetrisk, dvs. at hesten i galop ikke bruger højre og venstre side helt identisk, hvilket er tilfældet for alle de andre gangarter, påpeger Anne Sofie Nielsen. I fx tølt bør hesten bruge sin højre og venstre side af kroppen helt ens det vil sige træde skiftevis lige langt ind under sig med begge bagben og gribe lige langt frem og op med begge forben. Bruger hesten sig ikke ens i begge sider, altså bærer mere med det ene bagben og skubber mere med det andet bagben, giver det sig fx til udtryk ved at hesten ruller op til den ene side. Hesten går ikke ligeudrettet, men skævt og er ude af balance, påpeger hun, og siger at man på den måde med fordel kan udnytte galoppens asymmetri til at forbedre hestens ligeudretning. Har du en hest der strækker sin højre side mere end den venstre side, skubber højre skulder ud og trækker mod højre, så er det god træning at ride venstregalop, for at øve hesten i at strække sin venstre side mere, og dermed forbedre ligeudretning og balance. Der er ofte forskel på 4- og 5-gængeres galop, forklarer Anne Sofie Nielsen. Men i starten bør man have fokus på selve anspringet, og før man tager hul på galoppen. Det er en god ide forinden at tjekke, at de 4 grundlæggende ting som alle heste bør kunne som et minimum er på plads, nemlig: 1. Gå frem (indlæring af speeder ) 2. Stoppe (indlæring af bremse/stop) 3. Kontrollere hvor hesten sætter sine forben 4. Kontrollere hvor hesten sætter sine bagben Ifølge Anne Sofie Nielsen, er det nemlig meget afgørende at hesten først og fremmest er afslappet og forstår dine signaler, så du har den ønskede indvirkning på dens adfærd. Hun gør klart, at disse respons skal være så grundigt indlært, at hesten udfører dem sikkert og uden tøven og som et minimum i skridt og tølt og/eller trav inden man begynder at arbejde med galop. Du kan afprøve signalerne ved, at du skal kunne ride frem i tølt eller trav fra parade, ride et stykke og stoppe hesten helt op igen. Mens du rider fremad, skal du kunne bestemme hvor hesten sætter sine ben. Dette kan du fx teste med schenkelvigninger i tølt eller trav eller andre sidebevægelser, siger Anne Sofie Nielsen. Fortsættes side 12 Side 10 Side 11

7 Fortsat fra side 11 GALOP Ofte vil disse øvelser også have en positiv effekt på hestensligeudretning og dermed de andre gangarter, påpeger Anne Sofie Nielsen og gør klart, at når du kan kontrollere tempoet og hvor hesten sætter benene, er du parat til at begynde at træne galop mere målrettet, end blot at løbe hesten op i galop på grusvejen. Galopanspringet Når hesten ellers er klar til galop, er det første hesten skal kunne selvegalopanspringet, altså skiftet fra stilstand eller en anden gangart op i galop, siger Anne Sofie Nielsen. Forsøg altid at bringe hesten i en situation, hvor den nemmest muligt kan gætte, hvad du vil have den til. Det kan fx være, at lade hesten skifte til galop i et hjørne, for at sikre at den tager den rigtige galop. Man kan også ride på en volte, der er halvdelen af ridebanen og lave anspringet idet hesten drejer fra at have været gået over midten af banen og ud på hovslaget igen. Dette for at undgå potentiel fejlindlæring, der kan udvikle sig til unoder og uønsket adfærd. Dernæst skal du bestemme dig for, hvilket signal du skal bruge for at signalere til hesten, at den skal skifte til galop, fx ved at lægge indvendig schenkel ved gjorden mens udvendig schenkel placeres lidt længere tilbage. Dette signal skal du bruge hver gang hesten skal skifte til galop, anbefaler Anne Sofie Nielsen. Derudover er det vigtigt, hvornår man giver hesten signalet om at skulle skifte til galop. Signalet til anspring gives netop, når indvendige bagben er på vej op og frem altså venstre bagben til venstre galop. Troubleshooting: Problem: Pasagtig galop: Løsning er alle former for løsgørende arbejde i opvarmning og i alle gangarter vil have en positivt afsmittende effekt på galoppen. Ofte er problemet at hesten ikke strækker sin indvendige side nok i forhold til den udvendige side. Her hjælper det at stille hesten udad på fx langsiderne i ridehuset, for at få den til at strække sig frem til den indvendige tøjle. Tit vil en forbedring af tølten have en god effekt på galoppen og vice versa. Problem: Hesten vil kun gå den ene galop :Hesten går skævt og er ikke ordentlig ligeudrettet, idet bagbenene ikke følger lige i forbenenes spor. Dette kan skyldes at hesten ikke strækker højre og venstre side lige meget og/ eller at den løber mere eller mindre sidelæns, med forbenene til den ene side og bagbenene til den anden, ligesom det ofte ses med hunde. Årsagen kommer ofte fra bagbenene, der ikke bærer og henholdsvis skubber ens af og dermed ødelægger hestens balance, så den er nødt til at kompensere ved at støtte tilsvarende uens med forbenene. For nogle heste giver det så dårlig balance, at de kun går enten venstre- eller højregalop. En anden årsag kan være at dårlig timing ved signalgivning til galop hesten springer forkert an, fordi du giver signalet til galop i det den er på vej ind under sig med det forkerte bagben. Endelig kan der jo være noget galt med hesten, så den ikke kan eller vil gå den ene galop. Fortsættes side 14 Side 12 Side 13

8 Fortsat fra side 13 GALOP Løsning: Arbejd med hestens ligeudretninggenerelt og evt. præcis signalgivning. Man kan starte fra jorden uden rytter, for at lette opgaven for hesten. Problem: Hesten løber bagtil: Dette problem ses oftest hos heste, der kan løbe meget hurtig tølt, trav og/eller pas. Løsning. Øget samling i galop og evt. kontragalop på ridebanen, som øger samlingen ved at få det udvendige bagben mere med ind under hesten i galop. Problem: krydsgalop: En del islandske heste kan tage krydsgalop. Det kan skyldes dårlig balance fra hestens side, men kan også skyldes forkerte og måske for hårde og pludselige signaler fra rytteren og/eller at rytteren laver for snævre eller bratte vendinger. Det vil sige at højre-og venstregalop mikses, og det er meget ubehageligt for rytteren. Løsning: Undgå galopanspring fra pas eller andre situationer, hvor hesten spænder i ryg og hals. Prøv i stedet at skifte fra først trav og siden tølt. Problemet opstår, når hesten ikke får løftet sin forpart tilstrækkeligt op og frem samtidig med at den træder langt ind under sig med bagbenene. Der er derfor risiko for at den træder sig selv og for at undgå dette, skifter den bagtil. Samling og øget styrke i hestens forreste del af ryggen, her stræk af overlinjen, vil således give højere og længere forbensbevægelser, så hesten ikke i samme grad har tendens til at træde sig i galoppen og dermed ikke skifte bagtil. Hvordan får jeg mere luft under galoppen? Når hesten mestrer arbejds- til middeltempo galop på cirkelvolte, men alligevel mangler lidt opspring og luft under sig, hvad anbefaler du her til den veluddannede hest? Temposkifter nøglen til fremadgriben og opspring i galoppen, understreger Anne Sofie Nielsen. Hun forklarer, at hesten i den gode galop griber både langt ind under sig med bagbenene og op og frem med forbenene, hvilket giver indtryk af at hesten galoperer opad. For at hesten kan komme langt ind under sig med bagbenene, kræver det først og fremmest at den er afspændt i sin ryg/overlinje og strækker den, forklarer Anne Sofie Nielsen. Dette opnås nemmest, når hesten rækker halsen frem og ned. Når hesten så svinger i ryggen, driver man samtidig med, at man driver hesten fremad, så den tager længere skridt. Dermed får man den til at gribe længere ind under sig med bagbenene. Hestens evne til at bære sig bedre og løfte sin forpart trænes derimod ved at sænke tempoet i galop uden at hesten går ud af galoppen og ned i for eksempel tølt eller trav. Dette kræver imidlertid at hesten i forvejen er rimeligt god til at stoppe, da eftergivenhed i den halve parade er en udbygning af stopsignalet. Kan du ikke få hesten til at sagtne farten i galop uden at den skifter gangart, er det nok fordi den lægger sig lidt på biddet eller spænder i nakken, når du tager i tøjlen, siger Anne Sofie Nielsen. Hun foreslår her, at man træner parader og evt. tilbagetrædning først i Fortsættes side 16 Side 14 Side 15

9 Islandsk Hest /Juni hvis du ønsker afkom Islandsk med Hest skønt / Juni sind, 2015 Fortsat fra side 15 er nødt til at bære mere med udvendigt lækre gangarter og masser af WOW-faktor! bagben i hjørnerne for at komme IS GALOP rundt, hvis den skal holde galoppen. Bedækningspris: Hesten med tendens til krydsgalop vil Kr 6 000,- være stærkt udfordret her og have tendens til at skifte bagtil til krydsgalop + moms inkl attest for at kompensere for den manglende bæring. skridt, så hesten er blød og eftergivende og slet ikke i tvivl om, at det betyder sagtne farten, når man tager ganske let i tøjlen. Temposkiftene kan evt. laves på cirkelvolte for nemmere at bevare hesten under hjælperne, råderhun. Opsummerende kan temposkift i galop ved at ride frem/øge tempoet, således være med til at øge både hestens evne til at gribe længere ind under sig med bagbenene, mens du kan træne hestens evne til opspring ved at løfte sin forpart og bære sig selv ved at sænke tempoet og ride meget langsom galop. Ifølge Anne Sofie Nielsen, er kontragalop er godt, hvis din hest har tendens til at løbe på bagbenene og tabe udvendigt bagben, netop fordi hesten Hvordan skal min opstilling være? Den korrekte opstilling er det lodrette sæde. Dette kan du først rigtig bruge, når hesten holder ryggen/overlinjen afspændt. Hvis du ikke kan kontrollere hestens overlinje, er det bedre at sidde lettere på hesten, så du ikke øger spændingen i ryggen. Spændinger i ryggen forhindrer hesten i at få bagbenene ind under sig det gælder i øvrigt i alle gangarter. Bygning Hoved 7 Hals Mankekam Skuldre 8 RygKryds 8 5 Proportioner 8 Benkvalitet 7 5 Benbevægelse 7 5 Hove 8 5 Hårpragt 8 5 Bygning 7.94 Rideegenskaber Tölt 8 5 Trav 8 Pas 8 5 Galop 7 5 Vilje og sind 8 5 Form u rytter 8 5 Skridt 6 5 Rideegenskaber 8.23 Langsom tölt 8 Arbejdsgalop 7 I alt 8.12 Kom og mød skønne Hnokki så kan han selv overbevise dig SPONSORER: TANG design 1. klasses hingsten der kan rides af alle Hnokki er 5 gænger med klart adskilte, taktfaste og ualmindelige gode gangarter. Hans foretrukne gangart er tølt i alle tempi men han har også en fantastisk trav og godt anlæg for pas. Hnokki har et fantastisk sind, god styrbar vilje, en skøn udstråling og en drengerøvs selvtillid. Han har en flot harmonisk bygning og er meget smidig. Side 16 Far: IS Hágangur frá Narfastöðum Mor: IS Játning frá Steðja Farfar: IS Glampi frá Vatnsleysu Farmor: IS Hera frá Herríðarhóli Morfar: IS Hnokki frá Steðja Mormor: IS Dokka frá Steðja Ejer: Britt og Jørgen Søby Bedækker ved Stald Akur, Fruerskovvej 4, 4390 Vipperød Kontakt ejer Britt Søby Mail: britt s@live dk Mob:

10 VIKTOR SØN Jón fra Tyrevoldsdal DK BLUP 125 BLUP ÅR 2015 Foto Anna Noer Foto Anna Noer Jón fra Tyrevoldsdal er en usædvanlig talentfuld ung hingst med afstamningen helt i top. Han er som individ den sødeste og mest omgængelige hingst med et virkelig behageligt og afbalanceret sind. Hans afkom fra 2014 har gjort det over al forventning. Af de 8 føl, der er resultatet af hans 8 bedækninger som 3-års, deltog 3 i Gait Academy Breedings følbedømmelsen, og de var med helt fremme og satte deres solide præg på dagen. Det tyder på, at Jón har en stor gennemslagskraft i avlen, og vi krydser fingre for, at dette bliver yderligere bekræftet gennem de 23 føl, der er på vej efter Jóns bedækninger i M: Jónina f. Pulu, kåret med Bygn Rid = T / BLUP Vinder af Dríft-pokalen 2012 og mor til Julia fra Tyrevoldsdal, Danmarks og Europas højst kårede hoppeføl MF: Fursti f. Stóra-Hófi, = 8.51, MFF: Ódur f. Brún F: Viktor f. Diisa, R B = T BLUP 128 Kåring: I år 5 år gammel forbedrede Jón sin kåring, så han nu har 8,34 for rid og 8,17 for byg, total 8,27. Vi er tilfredse, og det er Jón også. Nu er han hjemme og kan komme i gang med sommerens romancer. Bedækningsafgiften er nu kr. + moms. Jón bedækker hjemme på Stutteri Tyrevoldsdal, og hopperne bliver håndbedækket. Hoppers og hingsts sikkerhed prioriteres højt. Følhopper og goldhopper går adskilt. Se mere om priser og bedækningsbetingelser hos Jón på toelt-hest.dk Eller besøg Stutteri Tyrevoldsdal på vores facebook profil ;) Du er velkommen til at ringe eller maile med spørgsmål mm. Eller bedre endnu, kom og besøg os på Stutteri Tyrevoldsdal! Stutteri Tyrevoldsdal - Elbjergvej Skanderborg kjarni.tyrevoldsdal@hotmail.com - Mobil Side 18 Side 19

11 Tekst og foto: Maria Ammitzbøll Stutteri Teland værd at holde øje med Oprindeligt lå den store gård Teland i Norge og var ejet af familien Svendsen, som havde dyrket jorden i flere generationer. Men desværre var der også en spilleglad, norsk bondemand, som satte store dele af jordbesiddelserne over styr i sine anstrengelser på at betale sin spillegæld. Så til sidst var der kun et lille jordlod tilbage, der tilhørte Teland. Indtil for nylig var gården i Norge ejet og drevet af Rune Svendsen, der sammen med sin tyskfødte kone Steffi entusiastisk avlede islandske heste. Men de måtte til sidst sande, at deres drømme og planer om stærk kvalitetsavl var svære at realisere på grund af de pantsatte jordlodder og de tekniske handelsbegrænsninger der ligger i, at Norge ikke er medlem af EU. Derfor opstod tanken om at flytte hegnspælene til Danmark, og i 2011 blev drømmen realiseret. Dengang var der på grund af finanskrisen flere muligheder for at opkøbe store jordarealer til rimelige priser særligt i det nordjyske område, hvor stutteriet i dag holder til. Steffi og Rune Svendsen har et meget alsidigt erfaringsgrundlag, der strækker sig fra sportsdommer til konkurrence- og kåringsrytter, så erfaringerne fra alle facetter af islandshesten bliver bragt i spil i avlsarbejdet. Og der er et meget klart avlsmål for stutteriet: Vi ønsker at avle heste med en supertölt, der giver rytteren en fantastisk rideoplevelse og ligeledes heste med et medgørligt sind. Den tid er forbi, hvor det kan svare sig at avle heste med kanon bygning men med et vanskeligt sind, da både sælger og køber så skal bruge alt for mange ressourcer på dem sammenlignet med heste, der er nemme og medgørlige både i dagligdagen og under rytter. Hestene skal være bløde og smidige og have gode bevægelser med klart adskilte gangarter. Det er kompetente køber villige til at betale for, fortæller Rune Svendsen. Han er fuldt ud klar over, at det ikke er førstegangskøberne, der tager på indkøb hos Teland, da de fleste nybegyndere sjældent har forudsætningerne for at vurdere rigtig god kvalitet. Vores kunder er folk, der har redet Fortsættes side 22 Side 20 Side 21

12 Fortsat fra side 21 Stutteri Teland hest i kåringstræning eller købe den helt rigtige ridehest. Og netop når det kommer til salget af rideheste, har parret også gjort sig en anden, konkret erfaring: Vi har oplevet hingste, som næsten havde for meget vilje, og kun fordi de var så velopdragne og godt trænet, På Teland avles der føl om året på nøje matchede hopper og hingste. Fremfor at eje deres egne hingste har Steffi og Rune Svendsen valgt, at de hellere vil benytte sig af muligheden for, at andre hingsteejere i en periode udstationerer deres hingste på Teland, og at de derved selv har adgang til mange forskellige 1. klasses hingste. På den måde bliver Teland også attraktivt for hoppeejere, som kommer fra hele Europa for at få deres hopper bedækket hos de skiftende hingste på stutteriet. islændere i mange år og måske selv prøvet med lidt avl, og som gerne vil opnå gode resultater hvad enten det er på konkurrencebanen eller kåringspladsen. Vi har kunder langvejs fra, som kommer igen, fordi de tidligere har købt en hest, de har været supertilfredse med. Glade og tilfredse kunder er målet for vores arbejde, hvad enten folk skal have sin hoppe bedækket, en så det let ud. Men det er kun en lille målgruppe af købere, som virkelig ønsker rigelig vilje, så hvis man vil sælge heste, så skal styrbarheden være 110 % på plads. Gennem tiden har der været flere superhingste i Telands avl. Blandt andet står Orri-sønnerne Starri fra Hvitanesi og Lykill fra Blesastødum stærkt blandt gårdens eget materiale. Og ligeledes dukker mange spændende tyske hingste op i hoppematerialets stamtræ. De fleste af avlshopperne er førsteklasses hopper med god tölt, stærk pas og solide ben. Fortsættes side 24 Side 22 Side 23

13 Fortsat fra side 23 Stutteri Teland Vi har været lidt heldige med finanskrisen. Den gav også mulighed for at købe nogle virkelig gode hopper til meget rimelige priser, så vores materiale er bygget på et godt fundament. Vi lægger vægt på, at bygningen skal være funktionel for hesten heller en velansat, kort hals end en lang hals, som hesten ikke kan udnytte ordentligt. Hesten skal ligeledes kunne løfte benene uden stor vægt, når de skal gå konkurrencer, så det bliver det naturlige talent, vi kommer til at se i fremtiden, afslutter Rune Svendsen, mens årets første føl springer livligt omkring på marken. Føl, der efter alt at dømme går en lovende fremtid i møde, hvad enten det bliver som avlsheste eller som sportsheste på konkurrencebanerne. Teland, der startede i de norske fjelde, er for alvor ved at slå rødder i den danske muld. Og det står ganske klart, at det er gavnligt for avlen her i landet, at der en gang for længe siden var en spilleglad, norsk bondemand, der tabte sin jord i kortspil. Stutteriet Teland drives af Steffi Svendsen (tidligere Kleis) og Rune Svendsen. Steffi Svendsen har i mange år været træner og underviser i Tyskland på store stutterier og træningsstalde, og hun har desuden repræsenteret det tyske landshold til VM flere gange. Rune Svendsen er international FEIF-sportsdommer og har tidligere været aktiv konkurrencerytter både i Norge og internationalt. Læs mere på Side 24 Side 25

14 islaendere.dk Hvad den halve parade kan give dig og din islænder Den halve parade har en masse funktioner i ridningen og måske vigtigst af alt, så er dens formål, at sørgefor, at hesten er i balance og ikke spænder sig. Samtidig er det nok noget mange ryttere ikke har 100 procent styr på - både i praksis og teori. Ifølge Henrik Johansen, som står bag Positiv Ridning Systemet, er en fejl som mange begår, at de driver for lidt eller slet ikke i den halve parade. Dette er uheldigt for både hest og rytter, da den halve parade bruges til at: sænke tempoet, gøre hesten opmærksom på rytteren og signalere at nu sker der noget nyt, flytte tyndepunktet baglæns, samle hesten og derved skabe bæring og afbalancere hesten og ved gentagne halve parader at få ved gentagne halve parader at få hesten til at gå til biddet dvs. alle de gode ting! Men hvordan indvirker rytteren så korrekt med de fremaddrivende og anholdende hjælpere? I artiklen Positiv Ridning Systemet den halve parade, beskriver Henrik Johansen det på følgende måde: l Drivningen med schenklerne er et signal til hesten om at søge fremad, skaber altså energi, men medvirker samtidig til at indramme hesten, så den bliver ved med at være lige. Fortsættes side 28 Side 26 Side 27

15 Fortsat fra side 27 Den Halve Parade l At rytteren retter overkroppen og trækker lænden an er et signal til hesten om at sætte bagbenene ind under sig. l Når rytteren lukker fingrene om tøjlen, er det et signal om at den fremaddrivende hjælp i dette tilfælde betyder, at hesten skal samle sig i stedet for at øge tempoet. l Ved indlæring en er det en fordel at have en pisk i hånden. Pisken skal anvendes forsigtigt på hestens bagpart, samtidig med at rytteren giver den anholdende hjælp. På denne måde forklarer vi hesten, at vi først og fremmest vil påvirke dens bagpart og derfor beder om et svar i denne ende : Dette er selvfølgelig lettere sagt end gjort og det kræver, som alle andre ting, at rytteren øver sig for at få den halve parade til at fungere som den skal. I den daglige træning kan man især bruge den halve parade til at støtte sin hest i hjørner og på cirkler og buer ved at lave en eller flere halve parader, inden man rider ind i et hjørne på ridebanen eller skifter retning. Her virker den halve parade både ved at fortælle heste, at nu sker der noget nyt og ved at flytte hestens tyngdepunkt tilbage og på den måde hjælpe hesten med at holde balancen og takten og ikke spænde sig. Der er flere ting, som det er vigtigt at huske i den halve parade. For eksempel er det vigtigt, at man har nok fremdrift til at kunne lave en halvparade. Dette ses, når man laver en halv parade inden et galopanspring, hvis man ikke har fremdrift nok, vil der ikke være nogen energi, som man kan fange med den halve parade og bruge i anspringet. Derudover er den halve parade ikke en engangsfornøjelse, men bruges løbende. Hesten vil miste den samling, som man har skabt ved den halve parade. Den vil træde mindre ind under sig og blive længere. Derfor laves den halve parade løbende efter behov men selvfølgelig ikke, når hesten gør præcist som den skal. Der belønner vi, som altid hesten ved at gøre ingenting. (Kilde: Positiv Ridning Systemet Den halve parade af Henrik Johansen). Side 28 Side 17

16 Tekst / Foto: Shaila Ann Sigsgaard! Køb af hest Gode råd fra hesteadvokaten E-magasinet islandshest har spurgt advokatfirmaet Delacour, Aarhus til råds om de typiske faldgruber som kan opstå ved handel af hest. Delacour har mange års erfaring i håndtering af sager vedrørende handel af hest. Du står overfor køb af islandsk hest, men har kun lidt erfaring eller har været uheldig tidligere. Hvad gør jeg? I følge advokat Christian Holch fra Delacour i Aarhus, sikrer man sig bedst som køber ved allerførst at alliere sig med en professionel, som man har tillid til, der kan rådgive sagligt om handlen. En professionel som helst ikke er påvirket af en eventuel mulig provision fra sælger, såfremt handlen falder på plads. Hesten bør naturligvis undersøges og prøves grundigt, og her er det vigtigt, at køber ikke overvurderer egne evner og dermed får købt en hest, som køber reelt ikke kan magte. Derudover skal bør hesten ses i boks og håndteres af køber selv i forbindelse med af- og opsadling og efterfølgende soignering af hesten. Har du kun lidt erfaring med islandske heste kan det derfor være godt at få en professionel til at vurdere dine evner som rytter forud for køb, anbefaler Christian Holch. Handelsundersøgelse, og købsaftale blodprøve Hesten bør dernæst handelsundersøges af en kompetent specialiseret hestedyrlæge, som ikke bør være fast dyrlæge for sælger og gerne med røntgenundersøgelse, evt. en udvidet røntgenundersøgelse, hvis købsprisen fx er i den højere ende. Dyrlægen skal have hestens journal udleveret i forbindelse med handlen. Derudover er det en rigtig god ide, at der tages en blodprøve af hesten i forbindelse med handelsundersøgelsen. Blodprøven bør kræves analyseret straks, så der er sikkerhed for, at hesten i forbindelse med handelsundersøgelsen ikke på nogen måder har været påvirket af medicin, påpeger Christian Holch. Derudover bør der indgås en skriftlig købsaftale mellem parterne, hvor alle forhold om hesten, der er oplyst fra sælgers side, fremgår. Kræv også Fortsættes side 32 Side 30 Side 31

17 Fortsat fra side 31 Køb af hest! som køber en fuldstændig aktindsigt i hestens tidligere dyrlægejournaler - også fra Island, hvis hesten er importeret derfra, råder Christian Holch. Du har allerede købt hest, men finder ud af at den sandsynligvis er behæftet med en fejl. Hvad gør man som køber i den situation? Ved reklamation gælder det, at køber bør reagere meget hurtigt overfor sælger og altid skriftligt og videst muligt omfang med dokumentation i form af dyrlægeerklæring eller journal, gør Christian Holch klart. Ligeledes gælder det ved en nyligt handlet hest, at man tilkalder dyrlægen hurtigst muligt som problemet erkendes. Køber bør ligeledes sikre sig, at dyrlægen skriver en grundig journal, hvori også købers oplevelser med hesten fremgår, da nogle dyrlæger erfaringsmæssigt kan være lidt for overfladiske med deres journaler, hvilket kan give bevismæssige udfordringer i en eventuel senere tvist mellem parterne, ifølge Christian Holch. Christian Holch gør opmærksom på i denne forbindelse, at køber ofte først bliver klar over, at der kan være tale om en reklamationssag efter at hesten har været skadet i en periode. Ofte fordi dyrlægen, køber selv eller købers træner måske i første omgang mistænker, at der er tale om en akut eller mindre skade, og hvor den tilbundsgående udredning, der giver grundlaget for reklamationen, først bliver foretaget senere, forklarer han. For netop at undgå en diskussion om rettidig reklamation er det derfor altid en god ide at informere sælger straks hesten bliver skadet, og samtidig tage et forbehold for at påberåbe sig, at hesten er mangelfuld, hvis det senere måtte vise sig, at skaden kan henføres til en mangel, som var til stede på leveringstidspunktet, opsummerer Christian Holch. Hvilken type sager ser I ofte vedrørende islandske heste? Generelt oplever vi med islandske TIL SALG heste en del sager som vedrører hudlidelser,fx sommereksem. En stor del af de købsaftaler, der indgås, er netop forbrugerkøb, hvilket inden for de første 6 måneder efter købet, har den betydning, at sælger bærer bevisbyrden for, at en mangel ikke var til stede på leveringstidspunktet. Hudlidelser kan opstå pludseligt, men forud for et køb, kan der have fundet en såkaldt sensibilisering af hesten sted, der disponerer hesten for hudlidelsen, selvom den først viser sig efter købet, gør Christian Holch klart. Kulturforskelle Et andet eksempel på forhold som særligt gør sig gældende indenfor islænder-verdenen, ifølge Delacour er, at der kan være stor forskel på den måde importerede islandske håndteres og rides på af nogle professionelle i branchen versus danske købere af hesten. Dette er formentlig betinget af kulturforskelle, erfarer Christian Holch. Vi har i den henseende set sager, hvor islandske heste efter købet viser sig at reagere negativt på ændret miljø og håndtering. Dette kan vise sig både ved nedsatte præstationer Fortsættes side 34 Side 32 Side 33

18 Fortsat fra side 33 Køb af hest! i forhold til, hvad der blev forventet fra købers side, men også i forhold til ændret adfærd i forbindelse med håndtering af hesten. Ifølge Christian Holch, er sådanne sager bevismæssigt svære at håndtere for køber, og de er ofte yderst ubehagelige for parterne, fordi beskyldninger om dårlig ridning eller hårdhændet adfærd ofte bliver en del af sagen. Her kan køber imidlertid forsøge at sikre sig, ved at få aftalt et køb på prøve eller en fortrydelsesret med sælger, om end de fleste sælgere nok vil være tilbageholdende med at acceptere dette. Med hensyn til køb af hest i udland generelt, så opnås det bedste resultat som regel, hvis vi tages med på råd meget tidligt i købsforløbet fx bør man ved køb af en hest i udlandet altid forsøge at få aftalt, at hesten skal handelsundersøges i Danmark, og at levering først har fundet sted, når hesten er godkendt ihandelsundersøgelsen. Vidste du: - At mange sælgere ikke er klar over, at hvis en professionel medvirker som formidler ved et salg, bliver købet som udgangspunkt til et forbrugerkøb, selvom sælger selv er privat. Har der medvirket en professionel ved købet på sælgers vegne, er det en god ide for køber at få dette indført i kontrakten. - At man som køber ALDRIG bør acceptere, at en del af købesummen betales under bordet, hvilket vi nogle gange oplever eksempler på. En sådan fremgangsmåde kan i yderste konsekvens betyde, at der ikke kan gennemføres en retssag om mangler ved hesten. - At hvis hesten købes i udlandet bør indføjes en såkaldt lovvalgsog værnetingsklausul, der sikrer, at en eventuel tvist ikke skal afgøres i et fremmed land. Det er ubetinget vores anbefaling, at en advokat tages med på råd, hvis der handles heste på tværs af grænser. - At mange danske dyrlæger ikke sædvanligvis ser heste, som de handelsundersøger, under rytter. Det kan være en god ide at bede dyrlægen se hesten under rytter som et led i undersøgelsen. FAKTA om Delacour Hesterelaterede rets- og voldgiftssager. Retssager om dyrlægeansvar, fx vedrørende fejl begået af dyrlæger i forbindelse med behandling eller handelsundersøgelser. Klagesager inden for hestesportens forskellige organisationer, fx dopingsager eller sager om stævneeller løbsreglementer. Udarbejdelse af alle former for hesterelaterede kontrakter. Rådgivning og udarbejdelse af kontrakter, hvor heste købes i eller sælges til udlandet. Stort netværk af dyrlæger/ advokater i de lande, som danskere ofte køber heste i eller sælger heste til. Landbrugsrådgivning bredere forstand Selskabsretligrådgivning til dyrlæger og andre professionelle i branchen. Side 34 Side 35

19 Tekst & foto: Jimmy Weidemann Pedersen Alrid Terrængående ismuler ved Langtved Alrid er en stævneform, som skal vise den Islandske hests alsidighed, og består derfor af de fem discipliner: Udholdenhed, terrænlydighed, gangarter, dressur og hurtighed. Det første Alridstævne i Danmark blev afholdt i 1980, og vores træningsstævne er det første nord for fjorden. Hidtil har det været rideklubben Tvistur ved Svenstrup J, der har arrangeret Alridstævner i Nordjylland. For tre år siden da Kirsten Niss, Mette Borresen og Jytte Christensen red det første Alridstævne sammen, synes de, at der var alt for få, der kendte til denne fantastiske stævneform. Derfor besluttede de sig for at arrangere et træningsprogram, hvor interesserede kunne komme til en introaften om Alrid. Træningsprogrammet har udviklet sig år for år, og i år er første gang hvor træningssæsonen afsluttes med et stævne. Der har været 37 ryttere, som har deltaget i en eller flere træninger. Her er der mulighed for at træne alle fem discipliner, så rytterne og deres heste kan være i god form inden de skal ride sæsonens Fortsættes side 38 Side 36 Side 37

20 Islandsk Hest /Juni 2015 Islandsk Hest //Juni 2015 Fortsat fra side 37 Alrid ved Langtved Alridstævner. Der har i år været ryttere helt fra Bjerringbro, Herning og Randers, som har fundet vej til Langtved til træningerne. Rytterne samles for at træne de dejlige islandske heste, men allervigtigst er det gode kammeratskab, hvor alle hjælper hinanden. Det at være med og have det sjovt, er lige så vigtigt som at vinde. Bare det at gennemføre et Alridstævne er en præstation, som viser, at man har en lydig og alsidig hest. Træningsstævne med 25 ryttere og islandske heste Søndag den 10. maj 2015 var der inviteret til alridtræningsstævne hos Langtved Isheste alridgruppen i Nordjylland. De seneste år har der været en stigende interesse for at ride alrid. Der var 25 tilmeldte ryttere til træningsstævnet. Der var otte ryttere i AL3 klassen den lette klasse - og 17 ryttere i AL4 klassen for begyndereklassen. Rytterne var meget tilfredse med træningsstævnet, som var arrangeret af Kirsten Niss, Mette Borresen og Jytte Christensen. Anne Mette Wittrup og Sanne Riis synes, at der var en rigtig god stemning og hyggeligt samvær med de andre ryttere. Alle taler sammen og vi hjælper hinanden på kryds og tværs. Der er et godt kammeratskab. Det er et kæmpe arbejde Mette, Jytte og Kirsten har lagt i det her og det var virkelig godt planlagt, fortæller Anne Mette Wittrup. Alridgruppen har afholdt flere træningssamlinger, hvor der blandt er blevet brugt videooptagelser, og der har været en uddannet dommer, som gav rytterne gode råd. Der er stor ros til træningssamlingerne, hvor der har været mulighed for at afprøve nyt. Både Sanne Riis og Anne Mette Wittrup vil anbefale træningssamlinger til andre ryttere med islandske heste, hvis de har interesse for alrid. Pia Knudsen har taget turen fra Herning for at deltage i træningsstævnet. Det har bare været super godt. Rigtig godt tilrettelagt og så var det bare en fed terrænbane. Når man kommer fra Herning, hvor der er landskabet er meget fladt, så er det noget af en anden natur at ride i heromkring Langtved, siger Pia Knudsen. Det er første gang, at Pia Knudsen deltager i et alridstævne, men føler, at hun hører til fællesskabet i Langtved, for der er ikke ret mange steder, hvor man kan træne alrid. Her er en rigtig god stemning, gode faciliteter og dejlig mad. Der passer mig godt med et endagsstævne. Vi kom godt nok i går, hvor vi hjalp med praktiske ting, fortæller Pia Knudsen. Christina Weidemann Pedersen har deltaget i langt de fleste træningssam- Fortsættes side 40 Side 38 Side 39

21 Fortsat fra side 39 Alrid ved Langtved linger. Det har været gode træningssamlinger, som jeg virkelig har fået meget ud af. Det er et kæmpe arbejde som Jytte, Kirsten og Mette har lavet, både i forhold til træningssamlingerne og til stævnet i dag. Det er rigtig godt arrangeret, forholdene er fine for ryttere og heste, og så er her bare en rigtig god stemning. Jeg håber da, at Mette, Jytte og Kirsten er med på at lave endnu flere træningssamlinger og stævner, for det har bare været så godt, siger Christina Weidemann Pedersen. Meget fine sponsorgaver til vinderne De tre arrangører havde fået fat i rigtig mange fine præmier, som var sponseret af Nordjyskislænderudstyr i Hjallerup, Danielsminde Hestefoder og Wrap i Vestbjerg, Hjallerup Maskinforretning i Hjallerup, Kinnerup Heste-artikler i Vodskov, Aabybro apotek i Aabybro, Almas i Aalborg, forfatter Lise Hvarregård, Arbejdernes Landsbank og Svalegaardens Høhotel i Aalbæk. De fine præmier gik til følgende vindere: AL 3: 1. plads: Christina Weidemann Pedersen på Askur fra St. Daarbak AL3 Hold: 1. plads Pia Felletoft Knudsen på Silfur fra Birkelunden og Anette Elkjær på Siggi fra Birkelunden AL4: 1. plads: Lisbet Karred Larsen på Odin fra Svalegaarden 2. plads: Kirsten Brix Elland på Gladur fra Hammerbakke AL4 Hold: 1. plads: Liva Hvarregaard Nielsen på Keimur fra Gravarkoti og Lise Hvarregaard Nielsen på Frami fra Stenslund 2. plads: AnneMette Wittrup på Pyrill fra Kærsholm og Sanne Riis Pedersen på Silja fra Stavad 3. plads: Lise Dannesbo på Loki fra Sandmosen og Mette Mylund Christensen på Sindri fra Pirup 4. plads: Britt Højen Andersen på Don fra Langtved og Pia Schioldan på Thokkadis fra Lindebak Side 40 Side 41

22 islaendere.dk Hestenes indflydelse på den danske økonomi I anledningen af annonceringen om det kommende regeringsvalg i 2015, må det nu være det rette tidspunkt at se lidt på, hvilken betydning hestene har for Danmark, i en tid, hvor alle taler om vækst og økonomisk fremgang. Før i tiden var heste en væsentlig del af den danske landbrugsøkonomi, da hesten var et centralt redskab for landbanden i arbejdet på gården, når der skulle pløjes, sås og høstes. Dog vil det angiveligt komme bag på mange danskere, at den danske hesteindustri ligger på højde med fiskerisektoren, når der tales omsætning og beskæftigelse. I 2007 fremgik det af en rapport, udfærdiget af Dansk Landbrugsrådgivning, at den danske heste sektor alene det år omsatte for knapt 25 milliarder danske kroner. Årsagen til denne store omsætning har dog sin helt naturlige forklaring, hvis vi tager et overordnet blik på den verden som mange hesteentusiaster kan nikke genkendende til. Hold nu fast. I Danmark er der registreret omkring ryttere på landsplan, hvortil disse er i besiddelse af i alt heste, af såvel store og små racer. Alt i alt udgør disse heste altså hektarer af dansk jord. For sammenligningens skyld udgør Danmark i alt omk. 4,3 millioner hektarer, hvilket betyder at dansk hesteholder fylder omk. 2,3% af det danske landareal. Denne enorme entusiasme for hestehold betyder i henhold hertil, at en lang række producenter kan leve af den store heste sektor i Danmark. Dette værende f.eks. producenter af: rideudstyr, staldinventar, foder, medicinalvirksomhed, trailerproduktion, smede, dyrlæger, konsulenter, bygge- og anlægsaktivitet, undervisning, uddannelse, stutteri, beklædningsindusti, konkurrencer, osv. osv.. indirekte og direkte effekter af hestehold i Danmark har derved en forholdsvis stor betydning for den danske beskæftigelse og omsætning. Alt i alt regner man med, at den danske hestesektor i dag beskæftiger i omegnen af fuldtidsarbejdspladser og skaber en omsætning på 21 milliarder kr. om året. Så godt gået allesammen! I er med til at holde hjulene i gang. Side 42 Side 43

23 LÆS JANUAR UDGAVEN HER Hvis du endnu ikke har set de tidligere numre af islandsk hest, kan du læse dem alle her... Hvis du vil være sikker på at modtage næste nummer, skal du tilmelde dig vores abonnementservice her: Husk at: Ja Tak Side 44 Side 45

24 Annonceringssamarbejde: og e-magasinet Islandsk Hest Islandsk Hest /Juni 2015 Islandsk Hest / Juni 2015 Samarbejde med islaendere.dk E-magasinet Islandsk Hest og www. islaendere.dk har indgået et redaktionelt samarbejde og et samarbejde omkring annoncering af heste til salg, brugt udstyr, behandlingstilbud, opstaldning samt tilridning, træning og undervisning. Det er vores vision med samarbejdet at kunne tilbyde en større samling af forskelligt indhold til gavn for vores læsere. Du vil fortsat kunne læse artiklerne først i e-magasinet Islandsk Hest. Og artiklerne bliver fremover samlet tilgængelige på dk. Her vil du også have mulighed for at læse både det aktuelle magasin og de tidligere udgaver. For de læsere, der ønsker det, er der mulighed for at Side 46 + udskrive e-magasinet Islandsk Hest fra siden I mange år har formen været den samme, når der skal sælges heste. Og det har betydet, at mange af de seriøse sælgere helt har fravalgt at markedsføre deres salgsheste. I stedet har mund til øre være markedsføringsmetoden. Det betyder også, at det primært har været de billigste heste, der er markedsført, hvilket nok har efterladt en del købere med den opfattelse, at det er muligt at købe en fantastisk skovturshest, der er fuldstændig ukompliceret, med klart adskilte gangarter og en god tølt for under kr Men der er langt imellem heste med de egenskaber til dén pris, og reelt set bør det ikke være muligt, for det koster langt mere at skabe en god hest. Vi håber derfor med det nye initiativ, hvor vi kombinerer den traditionelle hjemmesidesøgning med annoncer i e-magasinet Islandsk Hest at kunne tiltrække de lidt dyrere heste, så alle købere stilles mere lige uanset deres kontaktnet. Det er i dag almindeligt at benytte Facebook, når man ønsker at annoncere en hest, en saddel, et dækken osv. til salg. Facebook har dog den begrænsning, at en annonce meget let drukner, og at den ofte kun har en levetid på få timer, før den er så langt væk, at interesserede ikke kan finde den. Ved at kombinere hjemmeside og e-magasin, giver vi annoncerne længere levetid, vi gør dem lettere at finde for interesserede købere, og samtidig giver vi sælgerne mulighed for at profilere sig billigt. Fordi e-magasinet Islandsk Hest er digitalt, kan vi løbende udskifte annoncesiderne, så de hele tiden er aktuelle. Og du vil naturligvis komme direkte til annoncen på hjemmesiden ved at klikke i e- magasinet Islandsk Hest. Gratis annonce Blandt alle annoncerne på i hver af annoncegrupperne, trækker vi lod om 8 annoncer. Da det er gratis at annoncere på islaendere.dk, betyder det også, at du kan være heldig at få eksponeret netop din annonce i e-magasinet Islandsk Hest. Vi trækker lod den 20. marts 2015, og annoncerne vises i e-magasinet Islandsk Hest fra den 23. marts Side 47

25 Annonceringssamarbejde: og e-magasinet Islandsk Hest Islandsk Hest /Juni 2015 Islandsk Hest / Juni 2015 Sådan fungerer det: Annoncerne på denne side: 60 x 91, er direkte link-henvisninger, ved klik - til indrykkede gratisannoncer på www. islaendere.dk. Når du indrykker en henvisningsannonce i e-magasinet Islandsk Hest vil du komme potentielt i kontakt med 5000 personer som er skarpt og målrettet interesserede i Islandske heste. Stor annonce 60 x 91, pris: kr 149,- Medium annonce 60 x 45, pris: kr 89,- Lille annonce 60 x 35, pris: kr 49,- Stor annonce: plads til overskrift, en mindre tekst med læs mere henvisning og et foto eller logo. Bestil her Er din hest forårsklar? Fungerer din hest optimalt i ridningen? Jeg er uddannet dyrlæge og internationalt certificeret kiropraktor til dyr. Jeg undersøger og behandler med en blanding af kiropraktik, osteopati og akupunktur, og har fokus på læs mere... Sådan fungerer det: Annoncerne på denne side, størrelse: Medium annonce 60 x 45, pris: kr 89,- Medium annonce: plads til overskrift, en mindre tekst (bedst i punktform) med læs mere henvisning + et foto eller logo. Bestil her Løsdrift opstaldning Opstaldning i naturskønne omgivelser! Hestene går i løsdrift året rundt. Ridebane og mange dejlige tur ridemuligheder i området. læs mere... Hestemassage tilbydes Står din hest med spændinger, ømheder eller har brug for lidt wellness, kan hestemassage være en mulighed til din hest. Du er velkommen til at sende en SMS eller kontakte mig på mobilen læs mere... Ledig annonceplads kr 89,- Træning / Gangsætning / Kommission Hingste, hopper vallakker / Nervøse, stressede og rolige heste / Gangsætning og afstressning / Rolige, gode forhold / Optimal fodring og sikker fold Medicinhånteringsbevis læs mere... Ledig annonceplads kr 89,- FLEXhook. Vi kender det alle, karabinhagen i grimen / dækkenet / træk tovet er knækket og det er lige til at smide ud. Erstat med FLEXhook. Læs mere... Magnet Boots, Gamacher og Staldbandager med islomme Se det hele og meget mere på: Ledig annonceplads kr 89,- Side 48 Side 49

26 Annonceringssamarbejde: og e-magasinet Islandsk Hest Islandsk Hest /Juni 2015 Islandsk Hest / Juni 2015 Sådan fungerer det: Annoncerne på denne side, størrelse: Lille annonce 60 x 35, pris: kr 49,- Plads til overskrift + et foto eller logo. Sælges: Stabil vallak med god motor Sælges: smuk og sød tølter Sælges: Dejlig 6 års vallak med masser af muligheder Sælges: Dejlig brunblak broget vallak til salg. Side 50 Bestil her Sælges: Vallak efter Stáli frá Kjarri Kåret palominobroget 5-gænger sælges Sælges: Farveveksler efter Herkules fra Pegasus Sælges: Vallak med potentiale Sælges: Lækker konkurrencevallak til FIPO Corpus MA - Fra Business Intelligence til Intelligent Business Corpus rådgiver omkring udvikling og optimering af virksomheder, herunder køb og salg af virksomheder. Vi har et stort netværk af partnere. Det betyder, at vi har de bedste muligheder for at finde den rigtige køber eller sælger til en virksomhed. Når kompetente mennesker præsenteres for fakta og analyserer dem sammen, opstår muligheder. Det baserer vi vores rådgivning på. Vi tilbyder at udarbejde en virksomhedsanalyse, der sikrer, at overvejelser kan baseres på fakta i stedet for følelser og fornemmelser. Når mulighederne skal realiseres, hjælper vi med at udarbejde en handlingsplan. Vi kan også aktivt som interim ledelse sikre gennemførelsen af handlingsplanen. Corpus MA Køb og salg af virksomhed Side 51