NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE

Transkript

1 HØRINGSBOG TILSTANDSRAPPORTER NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE September 2011 HØRINGSBOG

2 Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN Høringsbrev Liste over parter i høringen RESULTATER AF HØRINGEN... 8 Høringssvar 1. Justitsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Kommunernes Landsforening Kommunerne Holstebro, Viborg, Struer, Ikast-Brande & Ringkøbing-Skjern Hedensted Kommune Københavns Kommune Advokatrådet Danske BOLIGadvokater Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Grundejerforeningen Kollelev Grundejerforeningen Sundparken Rantzausminde Nærum grundejerforening Asfaltindustrien _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc

3 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN Forslag til TILSTANDSRAPPORTER, Nedklassificering af offentlige veje til private fællesveje blev udsendt til høring blandt 25 parter i perioden 5. juli august Høringsbrevet er vist på de næste sider. I det følgende er de indkomne høringssvar vist på venstresiderne, og resultatet af arbejdsgruppens behandling er givet for hver enkelt bemærkning eller ændringsforslag på de modstående sider. Markeringer i kolonnen Accept betyder følgende: + angiver at den indkomne bemærkning er imødekommet (+) angiver at den indkomne bemærkning stort set er imødekommet (-) angiver at den indkomne bemærkning kun i begrænset omfang er imødekommet - angiver at den indkomne bemærkning ikke er imødekommet () angiver at arbejdsgruppen har taget den indkomne bemærkning til efterretning, men at der for så vidt ikke er behov for nogen ændringer (f.eks. hvis der blot er givet en oplysning). Hvor en høringsbemærkning er imødekommet er der i en parentes anført den side i vejregelhæftet, hvor en eventuel konsekvensrettelse kan ses _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc 3

4 1.1 Høringsbrev _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc

5 _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc 5

6 _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc

7 Følgende har besvaret høringen: Justitsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Kommunernes Landsforening Vestjyske kommuner: Holstebro, Viborg, Struer, Ikast-Brande & Ringkøbing-Skjern Hedensted Kommune Københavns Kommune Advokatrådet Danske BOLIGadvokater Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Grundejerforeningen Kollelev Grundejerforeningen SundParken Rantzausminde Asfaltindustrien _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc 7

8 2 RESULTATER AF HØRINGEN Høringen har medført en række ændringer i TILSTANDSRAPPORTER, hvor de væsentligste er: 1. Belægninger Høringsudgaven havde ikke beskrevet forholdende for de højere trafikklasser T3 og højere. Ligeledes havde høringsudgaven ikke fyldestgørende beskrevet forholdende omkring vejkassen. Afsnit 2.1 er udvidet med beskrivelsen af disse to forhold. 2. Sten- og flisebelægning Kravet til defekte kantsten modificeres således at dette sætter fokus på kantstenens funktion og ikke alene er et spørgsmål, om der forekommer mekaniske skader. Følgende forklarende tekst indsættes i Bilag 3: Mindre skader på kantsten, som ikke har indflydelse på kantstenens funktion, og som i øvrigt overholder kravene anført i dette bilag, bør bevares, da udskiftning ofte medfører følgeskader på den tilstødende belægning. 3. Sten- og flisebelægning Høringsudgaven havde ikke i tilstrækkelig grad taget hensyn til kantsten, som kan oversvømmes af overfladevand. I Bilag 3 er indsat krav til at der ved normale nedbørsmængder ikke må forekomme opstuvning af overfladevand over kantsten. 4. Afvanding For rendestensriste er kravet i Bilag 4.1: Ribbene skal være på tværs eller diagonalt af kørselsretningen, ændret til: Riste må ikke fremstå med betydende trafiksikkerhedsrisici (opragende kanter eller ribber på langs af kantsten, hvor der er væsentlig cykeltrafik, og hvor der er fare for, at cykeldæk kan blive fanget i mellem risteribber). 5. Afvanding Vedrørende afvandingselementer der ejes af forsyningsselsskab. Dette emne var ikke belyst i høringsudgaven. Tilstandsrapporter afsnit 2.2 suppleres med følgende tekst: Det bemærkes at afvandingselementer, der ejes og drives af et forsyningsselskab, ikke kan overdrages til private, som følge af en nedklassificering af vej. Denne tekst vil tillige blive indsat i vejledningerne til Bilag 4.1 & Bilag _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc

9 6. Afvanding Vedrørende rabatter lempes kravet i Bilag 4.3 fra: Kant mellem kørebane og rabat < 2 cm til: Ved kant mellem kørebane og rabat må rabatten maksimalt være henholdsvis 5 cm højere og 2 cm lavere end kørebanen Endvidere indsættes følgende note: For tværfald på rabat vurderes et krav om min. 50 væk fra belægning i min. 40 cm bredde at være et rimeligt minimumskrav, med mindre dette ikke er muligt f.eks. i afgravning. 7. Vejens udstyr Høringsudgaven havde ikke forholdt sig til bygværker af stål. Dette er nu indsat i vejledningen til Bilag _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc 9

10 Høringssvar nr. 1 Nr. Justitsministeriet Side 1 af _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc

11 Arbejdsgruppens svar Nr. Accept Bemærkning _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc 11

12 Høringssvar nr. 2 Nr. Økonomi- og Erhvervsministeriet Side 1 af _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc

14 Høringssvar nr. 3 Nr. KL Side 1 af _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc

16 Høringssvar nr. 4 Nr. Vestjyske Kommuner: Holstebro, Viborg, Struer, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Side 1 af _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc

17 Arbejdsgruppens svar Nr. Accept Bemærkning 4.1 () Bemærkningen skal forstås som en opfordring til den enkelte kommune til at tænke Vejdirektoratets eventuelle behandling af klage over den endelige tilstandsrapport ind i den absolutte 6 års-frist, jf. vejlovens 90, stk. 7. Der er derimod ikke en forventning om, at landets 98 kommuner skal koordinere deres nedklassificeringsplaner af hensyn til Vejdirektoratet. Spørgsmålet om, hvordan Vejdirektoratet vil organisere denne klagemyndighedsfunktion er endnu ikke afklaret. 4.2 Efter drøftelser i arbejdsgruppen er besluttet at fastholde de specificerede krav i Bilag 3. Arbejdsgruppen anerkender det af kommunerne fremførte forhold omkring medfølgende beskadigelser på det omkringliggende vejareal ved udskiftning af f.eks.defekte kantsten. Kommunernes forslag om kapitalisering af evt. skader ligger dog uden for tilstandsrapporterne. Den vejledende tekst i bilag 3 suppleres med en tekst, som gør opmærksom på at skader på kantsten, hvis funktionalitet er intakt, bør bevares, da udskiftning ofte medfører skader på tilstødende belægning. Ligeledes vil der indsættes en tydelig henvisning til beskrivelserne i vejreglen Vedligehold af færdselsarealet om skadestyper og alvorlighed for defekte kantsten. Som konsekvens heraf udgår eksemplet på en skade, som er på grænsen mellem skadestype 1 og en mindre skade I afsnit udskiftes eksisterende tekst med følgende nye tekst: Umiddelbart forud for nedklassificeringen forudsættes grusbelægninger sat i stand ved opog afretning af ujævn belægning med genanvendelse af eksisterende grusmaterialer evt. kombineret med tilførsel af nye materialer og udskiftning af eksisterende løs belægning, jf. Vejreglen for vedligehold af færdselsarealet. 4.4 () Ved udarbejdelsen af vejledningen er der lagt vægt på at fremstille skemaer, der dækker de typisk forekommende afvandingselementer på en ensartet og lettilgængelig måde. Vi er enige i, at sivebrønde, faskiner og andet er kendte afvandingselementer men for at vejledningen ikke skulle blive for omfangsrig, uden alligevel at kunne blive fuldt ud dækkende for alle specialtilfælde, har vi valgt, kun at medtage de oftest forekommende. Til gengæld står det den enkelte vejbestyrelse frit for, at anvende de anførte bilag til brug for andre tilfælde der er således principielt ikke noget til hinder for at benytte f.eks. Bilag 4.1 til sivebrønde og faskine, hvilket kan nævnes i bilagets note, eller der kan udarbejdes et nyt Bilag 4.x for det specifikke afvandingselement Der er tale om en trykfejl, lunker slettes _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc 17

19 Arbejdsgruppens svar Nr. Accept Bemærkning 4.6 () Tilstandsrapporten indeholder en definition, da skadesregistreringen skal udføres jf. vejreglen, hvori beskrives, at der måles med en 2 m retskede Lapper efter opgravning indgår i systemet for beregning af skadessum, som er en afledt parameter af systemet indeholdt i vejman.dk. Bemærkningen kan ikke imødekommes Vejledningen til Bilag 2 uddybes Efter drøftelser i arbejdsgruppen er besluttet at fastholde de specificerede krav i Bilag 3. Arbejdsgruppen ønsker også at gøre opmærksom på at et krav på max. 3 cm, som anvendes ved forsikringssager, ikke kan anvendes i tilstandsrapporterne, da der er behov for en hvis sikkerhed i forhold til dette erstatningskriterium. I øvrigt henvises til bemærkningerne til I praksis vil alle vejbrønde have rist af jern/støbejern, hvorfor Materiale udelades af skemaet Vejbrønde. Skulle risten i særtilfælde være af andet materiale, kan dette anføres under Noter Det er korrekt at materialevalg støbejern mangler og at plast kan udgå. I skemaet Hovedbrønde ændres Rist til Dæksel og Plast ændres til Jern Vejledningen til Bilag 1 første bullet ændres til: Vejbrønde også kaldet rendestensbrønde eller vejriste er brønde med vejriste langs kantstenen. Vejbrønde opsamler vejvand fra de belagte flader, og leder vandet til nedstrøms afløbssystem (kloak, faskine eller andet) 4.13 (-) Vedr.vurderingskriterier: I lovgrundlaget der hviler bag nedklassificering af offentlige veje er det beskrevet, at vejen skal være i god og forsvarlig stand. For at tilgodese dette overordnede krav, og minimere evt. tvister mellem vejmyndighed og kommende vej-ejere, er det valgt at opsummere de anførte krav, som fra et teknisk synspunkt vurderes at være rimelige. For så vidt angår kravene til vejriste anført i Bilag 4.1 om af ribbenes oriemtering, er dette krav indsat af hensyn til trafiksikkerhed. Hvor anden orientering af ribbene ikke giver anledning til trafikfarlige forhold kan dette krav udelades. Vejledningen til Bilag 4.1 tilrettes _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc 19

21 Arbejdsgruppens svar Nr. Accept Bemærkning Vedr. brønde der ejes af (kloak-)forsyningsselskab: Det er korrekt at disse ikke kan overdrages i forbindelse med en vejoverdragelse; disse brønde vil forblive forsyningens ejendom og driftsansvar. I afsnit 2.2 vil første tekstblok blive suppleret med følgende: Det bemærkes at afvandingselementer, der ejes og drives af et forsyningsselskab, ikke kan overdrages til private, som følge af en nedklassificering af vej. Teksten vil også blive indsat i vejledningerne til Bilag 4.1 og Bilag Som for Kommentar 4.13 gælder det, at i lovgrundlaget der hviler bag nedklassificering af offentlige veje er det beskrevet, at vejen skal være i god og forsvarlig stand. For at tilgodese dette krav, og minimere evt. tvister mellem vejmyndighed og kommende vej-ejere, er det valgt at opsummere de anførte krav, som fra et teknisk synspunkt vurderes at være rimelige. Vi føler ikke, at man i forbindelse med en overdragelse, kan forsvare, at overdrage en rabat, der er f.eks. 10 cm over kørebanekant, hvilket kan fremprovokere en større vandsamling på kørebanen. Krav til kanten ændres til følgende: Ved kant mellem kørebane og rabat må rabatten maksimalt være henholdsvis 5 cm højere og 2 cm lavere end kørebanen. Mht. tværfald på rabat vurderes et krav om min. 50 væk fra belægning i min. 40 cm bredde at være et rimeligt minimumskrav, med mindre dette ikke er muligt f.eks. i afgravning. Kravet tager sigte på, at rabatten ikke hindrer en god afvanding af kørebanefladen, og tager ikke sigte på at beskrive, hvordan indkørsler, tilsluttede veje eller andet skal udformes. Dette uddybes med en note til kravet () Arbejdsgruppen vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt at inddele vejens udstyr i kategorier. Denne vurdering er bl.a. foretaget på baggrund af arbejdsgruppens drøftelse under udarbejdelse af tilstandsrapporterne. En samlet arbejdsgruppe har besluttet, at det ikke er muligt at komprimere tilstandsvurderingen af vejens udstyr under ét Altså: er vejens udstyr i en stand, så det kan afleveres JA eller NEJ. At vurdere vejens udstyr under ét, er efter arbejdsgruppens vurdering ikke muligt og vil givet vis medføre fejlagtige og misvisende vurderinger. Derfor er det valgt at kategorisere vejens udstyr i følgende kategorier: autoværn, skilte, hegn, kantpæle (stele) og bygværker. Rapporten måling af serviceniveau manual i måling af serviceniveauer for drift af statsveje samt diverse interne notater vedr. drift af bygværker, danner grundlag for de enkelte tilstandsvurderinger (tilstand a, b eller c) () Folketinget har med de nye regler i vejlovens 90, herunder indførelsen af tilstandsrapporter, ville sikre, at borgerne fik mulighed for at indrette sig på en nedklassificering, og at grundlaget for nedklassificeringen blev mere gennemskueligt. Det kan ikke udelukkes, at disse bestemmelser medfører, at nedklassificeringsplaner i en række kommuner først kan gennemføres om nogle år _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc 21

22 Høringssvar nr. 5 Nr. Hedensted Kommune Side 1 af _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc

23 Arbejdsgruppens svar Nr. Accept Bemærkning 5.1 () Reglerne om 4 års-perioden og tilstandsrapporter kan kun fraviges ved aftale (enighed). Transportministeriet anbefaler, at kommunerne i denne situation sikrer sig bevis for vejens tilstand på nedklassificeringstidspunktet. Her kunne tilstandsrapporten være et godt udgangspunkt Vedr. landområder og byområder : Betegnelserne, der ses i vejledningens afsnit og tjener alene til at beskrive de typiske afvandings elementer i forskellige områder. Tilstandsrapporter skal efter registrering i høring ved vejens kommende ejere, og afsnittet tager først og fremmest sigte på en populistisk beskrivelse af vejafvanding for lægfolk. Der er således ikke i selve registreringen eller i den øvrige overdragelse en skelnen mellem landområder og byområder. Præciseres i teksten Mht. Spildevandsplan: HVIS et afvandingssystem er omfattet af en spildevandsplan, ejes og administreres systemet af den stedlige kloakforsyning, og indgår derfor IKKE i en evt. vejoverdragelse. I afsnit 2.2 vil første tekstblok blive suppleret med følgende: Det bemærkes at afvandingselementer, der ejes og drives af et forsyningsselskab, ikke kan overdrages til private, som følge af en nedklassificering af vej. Teksten vil også blive indsat i vejledningerne til Bilag 4.1 og Bilag 4.2. Mht. Afledning af overfladevand fra enkeltejendomme: Vejledningen tager alene sigte på at beskrive de elementer der kan overdrages i forbindelse med en vejoverdragelse i afvandingssammenhæng er det kun den rene vejafvanding, og altså ikke private ledninger (lovlige eller ulovlige) eller kloakforsyningsledninger _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc 23

25 Arbejdsgruppens svar Nr. Accept Bemærkning 5.3 () Det er korrekt, at afvandingselementer som udgangspunkt skal kunne aflede normale nedbørsmængder, og hvor man som udgangspunkt kan anvende 140 l/s/ha som kriterium. Dette er dog ingen sikkerhed mod oversvømmelse. Hvis der opstår større tvivl omkring dette, kan der i det enkelte tilfælde gennemføres hydrauliske beregninger, der fastslår hyppighed og udbredelse af risici for oversvømmelse men vi mener ikke at dette skal gennemføres som en standardprocedure. I vejledningen lægges op til at inddrage erfaringer fra driftspersonale og vejens naboer for at klarlægge evt. problemområder. mht. oversvømmelser eller andet, der kan henføres til underdimensionering af vejafvandingssystemet. 5.4 (+) Kravene til vejriste anført i Bilag 4.1 om ribbenes oriemtering er indsat af hensyn til trafiksikkerhed. Hvor anden orientering af ribbene ikke giver anledning til trafikfarlige forhold kan dette krav udelades. Vejledningen til Bilag 4.1 tilrettes Der indsættes følgende nye tekstblok i vejledningen til Bilag 1: For retablering efter ledningsgrave oplyses om der er løbende sager, og i så tilfælde om der er tale om igangværende sager, opfølgning på færdigmeldte ledningsarbejder; og evt. kendskab til planlagte ledningsarbejder _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc 25

27 Arbejdsgruppens svar Nr. Accept Bemærkning Der er tale om en trykfejl, lunker slettes _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc 27

28 Høringssvar nr. 6 Nr. Københavns Kommune Side 1 af 1 Fra: Jane Snog [mailto:jansno@tmf.kk.dk] Sendt: 16. august :17 Til: Marianne Holm Cc: Annette Christiansen; Louise Hvingtoft Hansen Emne: VS: Høring: Fastsættelse af regler for tilstandsrapporternes udformning og indhold. Høringsfrist d. 16. august Kære Marianne Holm Vi har kun få bemærkninger: Med venlig hilsen Jane Snog Områdechef KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik / Driftsplan Islands Brygge 37, København S Telefon Direkte Mail Web Side 16 skadestype krakeleringer: Længde skal ændres til areal under skadens omfang % Side 17: Der nævnes at A afhænger af trafikbelastningen men værdien af A er ikke oplyst for de forskellige trafikklasser er ikke oplyst Side 17: Værdien f er ikke beskrevet ordentligt i formlerne for beregning af restlevetid. Hvorfor sættes f til 1,25 og ikke 1,10, osv. Side 25 og 26: Under rist materiale bør støbejern være en valgmulighed Side 41: Der er ikke taget højde for mindre bygværker af stål, der står intet omkring rust/ korrosion. Side 41: Det er lidt voldsomt, at mindre bygværker falder fra tilstand (a) til (b) pga. grus og snavs omkring bygværket. Det har jo egentligt intet at gøre med bygværkets restlevetid. jansno@tmf.kk.dk _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc

29 Arbejdsgruppens svar Nr. Accept Bemærkning Bilag 2 rettes som angivet Vejledningen til Bilag 2 uddybes. 6.3 () Det er arbejdsgruppens vurdering at en sikkerhedsfaktor af den angivne størrelse er nødvendig af hensyn til metodens nøjagtighed Det er korrekt at materialevalg støbejern mangler og at plast kan udgå. I skemaet Hovedbrønde ændres Rist til Dæksel og Plast ændres til Jern I vejledningen til Bilag 6 anføres for bygværker tilstand c, som en ny bullet: For bygværker af stål må skadelig korrosion ikke forekomme. 6.6 () Når tilstanden rykker fra tilstand a til b har dette ingen konsekvens i forhold til overdragelsen. Tilstand b giver alene en indikation af at elementet ikke er så god som ny _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc 29

30 Høringssvar nr. 7 Nr. Advokatrådet Side 1 af _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc

32 Høringssvar nr. 8 Nr. Danske BOLIGadvokater Side 1 af _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc

34 Høringssvar nr. 9 Nr. Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Side 1 af _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc

35 Arbejdsgruppens svar Nr. Accept Bemærkning 9.1 og Arbejdsgruppen gør opmærksom på at der på det kommunale vejnet eksisterer veje, som ikke har en egentlig befæstelse eller vejkasse. Arbejdsgruppen har vurderet at tilstandsrapporter udarbejdes for anvendelse i de lettere trafikklasser op til og med T2, hvilket begrundes med at veje i højere trafikklasser, som kan påtænkes overdraget, vil udgøre en forsvindende andel på mindre en 1 %. I afsnit 2.1 indsættes følgende tekst: De danske vejregler inddeler veje i vejklasser afhængig af den mængde af trafik, hvor såvel den totale trafikmængde som andelen af tunge køretøjer indgår i placeringen af vejene i deres respektive vejklasser. Den i vejreglerne letteste vejklasse T0 anvendes på fortove og stier, hvor tung trafik ikke forekommer. Ved større trafikintensiteter inddeles i de højere vejklasser T1, T2, T3 o.s.v. Det er selvsagt naturligt at slidtagen på vejen er stærkt afhængig af trafikmængden og i særlig grad af mængden af tunge køretøjer. Således vil der for de lette vejklasser gælde at forringelsen af vejens tilstand eller serviceniveau vil være domineret af ælde, hvorimod forringelsen af tilstanden for de tunge vejklasser i stadigt stigende grad domineres af slidtagen fra trafikken. Ved vurdering af en vejs tilstand og restlevetid er det derfor nødvendigt at tage de trafikale forhold i betragtning. Systemet for vurderingen af vejens tilstand anvendt i disse tilstandsrapporter er baseret på visuel registrering af skader, som indikatorer for vejens tilstand inkl. underliggende befæstelse (vejkasse). En forudsætning for anvendelse af tilstandsrapporterne er at veje påtænkt for nedklassificering kan indeholdes i vejklasserne T0, T1 eller T2. For veje med trafikintensitet i vejklasse T3 eller højere må egnetheden for nedklassificering suppleres med en nærmere undersøgelse af befæstelsen (vejkassen) i forhold til den påtænkte trafik. Denne undersøgelse indbefatter bæreevnemålinger, der bestemmer vejens restlevetid. En sådan udvidet undersøgelse ligger udenfor disse tilstandsrapporter _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc 35

36 Høringssvar nr. 9 Nr. Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Side 2 af fort _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc

37 Arbejdsgruppens svar Nr. Accept Bemærkning Se ovenfor _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc 37

38 Høringssvar nr. 9 Nr. Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Side 3 af fort _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc

39 Arbejdsgruppens svar Nr. Accept Bemærkning Se ovenfor _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc 39

40 Høringssvar nr. 9 Nr. Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Side 4 af _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc

41 Arbejdsgruppens svar Nr. Accept Bemærkning 9.3 () Det er korrekt at der i spildevandsplaner og i kommunale kloakforsyningsselskaber opereres med en sikkerhedsfaktor, der også indeholder et klimatillæg. Dette gælder for de afvandingssystemer, der er omhandlet af spildevandsplanen, og således ikke de afvandingselementer, der kan overdrages ved en vejoverdragelse. Der er ikke umiddelbar hjemmel til at definere en given sikkerhedsfaktor for rene vejafvandingselementer. Der er derfor valgt at angive det almindeligt anerkendte dimensioneringskriterie som minimumskriterium, der vil kunne sikre en god afvanding af vejen og dens omgivelser. Hvis der ved hver påtænkt vejoverdragelse skal udføres detaljerede hydrauliske beregninger for både vejens afvandingssystem, samt nedstrøms afløbssystem (og måske også opstrøms?), så vil dette gøre overdragelsesproceduren unødig tung. I stedet lægges op til at inddrage erfaringer fra driftspersonale og vejens naboer, for på en mere operationel og pragmatisk vis klarlægge, om der er lokale afvandingsproblemer, der kan henføres til for få brønde eller for små dimensioner i det afvandingssystem, der påtænkes overdraget. I særlige tilfælde, kan det herefter overvejes at gennemføre en hydraulisk beregning for at fastlægge hyppighed og omfang af risici for oversvømmelse/kritisk opstuvning _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc 41

42 Høringssvar nr. 10 Nr. Grundejerforeningen Kollelev Side 1 af _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc

43 Arbejdsgruppens svar Nr. Accept Bemærkning 10.1 () Transportministeriet har ønsket en hurtig afklaring af tilstandsrapporternes udformning og indhold, således at kommunerne har et sikkert grundlag for den videre planlægning og sagsbehandling, og borgerne kender grundlaget for vurderingen af vejens tilstand. Dette har i denne sag haft som konsekvens, at høringsperioden lå i juli måned med frist for høringssvar indtil 16. august En høringsperiode på lidt over 6 uger giver efter arbejdsgruppens opfattelse tilstrækkelig tid () Disse vejregler er kendt og anvendt af arbejdsgruppen. På belægningssiden er vejreglen: Vedligehold af færdselsarealet direkte anvendt og danner basis for de fastsatte krav. Vedrørende referencerne til paradigmet for funktionskontrakt for vedligehold af kommunalt vejnet gøres opmærksom på, at disse dokumenter udgør et paradigme og altså ikke indeholder specificerede krav til belægningernes tilstand. Således ses af paradigmet for Særlige Betingelser og Beskrivelser (SBB-P) afsnit 1.4 at teksten alene angiver opsætningen for tilstandskrav, men ikke har indskrevet de specifikke krav, hvilket så skal gøres ved udarbejdelse af et specifikt udbud. I forslaget til tilstandsrapport er anvendt systemet beskrevet i ovennævnte SBB-P afsnit , med de nødvendige justeringer i forhold til den påtænkte anvendelse i tilstandsrapporterne. De i høringssvaret refererede levetider er ikke indeholdt i vejreglerne. Levetiderne er indeholdt i et eksempel til udbudsmateriale for udbud af Varmblandet asfalt som Bilag 7. De i eksemplet angivne levetider er tænkt anvendt i forbindelse med entreprenørens afhjælpningsforpligtigelser i det tilfælde der konstateres fejl og mangler indenfor den i udbuddet fastsatte afhjælpningsperiode. De angivne levetider skal altså ses i lyset af kontraktmæssige forhold med henblik på at udrede og kapitalisere et givent forhold herom. De teoretisk tekniske levetider er betydeligt længere. Der foreligger dog ikke klare regler for fastsættelse af belægningers tekniske levetid, som anført i tilstandsrapporten afsnit Ligeledes skal også tages i betragtning, at nedslidningen på de lavt trafikerede veje er betydeligt mindre, hvorfor der på disse veje snarere er tale om en ældelsesproces, som den dominerende faktor. I afsnit anføres at de teoretiske tekniske levetider er defineret med baggrund i erfaringsgrundlaget fra de i Danmark anvendte vejforvaltningssystemer, hvilket vil sige RoSy og vejman.dk _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc 43

45 Arbejdsgruppens svar Nr. Accept Bemærkning 10.2 Se ovenfor () Tilstandsrapporterne har taget direkte afsæt i RoSy og vejman.dk for så vidt angår de bituminøse belægninger. Der henvises til tilstandsrapportens afsnit anden tekstblok () Den anvendte inddeling i trafikklasser er i overensstemmelse med vejreglerne jf. Vejreglen: Dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger. Vedrørende levetider henvises til bemærkningerne til _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc 45

47 Arbejdsgruppens svar Nr. Accept Bemærkning Afsnit 2.4 uddybes Taget til efterretning. Kravet til kørebaneafmærkning flyttes til afsnit 2.4 og Bilag () Skadesfaktorerne stammer fra vejman.dk, som i øvrigt også bliver anvendt til beregning af skadespoint i andre sammenhænge. Der er dog foretaget enkelte modificeringer, som arbejdsgruppen har fundet nødvendige af hensyn til den specifikke anvendelse i tilstandsrapporterne. Der gøres opmærksom på at krakelering har en meget høj skadesfaktor på 14 og ikke 2 som angivet i høringssvaret. Vedrørende langsgående revner gøres opmærksom på at revner indgår i løbende m som en procent af vejens længde. Dette betyder at revneprocenten kan være flere hundrede procent Vejledningen til Bilag 2 vil blive uddybet. I afsnit anføres at de teoretiske tekniske levetider er defineret med baggrund i erfaringsgrundlaget fra de i Danmark anvendte vejforvaltningssystemer, hvilket vil sige RoSy og vejman.dk Arbejdsgruppen er enige i at tilstandsrapporterne må forholde sig til at kantsten, som indgår i afvanding af overfladevand, har deres funktion intakt. I Bilag 3 indsættes krav til at hvor kantstenen er en del af afvandingen gælder, at der ikke må forekomme opstuvning af overfladevand over kantsten ved normale nedbørsmængder (oftest sat til 140 l/s/ha) () Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en generel procedure om TV-inspektion af alle afvandingselementer vil være at skyde over målet. I vejledningen henstilles i stedet til at inddrage driftserfaringer fra driftspersonale, samt erfaringer/observationer fra vejens naboer (gentagne oversvømmelser, sætninger i vejen, andet?). Ud fra dette kan man så tage beslutning om TV-inspektion, for evt. at kunne fastslå årsag til de konstaterede problemer, herunder om de skyldes fysiske skader på ledningssystemet, underdimensionering eller andet () Den refererede håndbog er bekendt for arbejdsgruppen. Håndbogen indeholder vejledning om drift og vedligehold, men indeholder ikke specifikke krav. Vurderingen af anlæggets tilstand vil udføres af sagkyndig, som må forventes at kunne bedømme om et givent anlæg lever op til beskrivelserne anført i håndbogen. Den tekniske levetid af de enkelte elementer vil typisk være kendt, hvorfor dette noteres i skemaet i bilag 5 under Teknisk levetid _Høringsbog - Tilstandsrapporter prp.doc _1_0.DOC _1_0.doc 47

Vis mere