MEJERIKLUBBEN. Indholdsfortegnelse:

Transkript

1 MEJERIKLUBBEN Landsklubben indenfor mejeribruget under 3F Indholdsfortegnelse: Side 1 Side 2 Side 2 Side 3 Side 3 Side 6 Side 8 Side 8 Side 9 Side 10 Formanden har ordet. Fagligt nyt. Rykker PensionDanmark Ideologisk opgør om fagbevægelsens resultater. 3F Landsklubben for godschauffører. Bestyrelsen. Kommende møder. Bilag. Taktregulering. Bilag. Aflønning faglært. Nr. 3. august Årgang 25 Formanden har ordet (24. juni). Det 3. nyhedsbrev skal ud og sommeren står for døren og med den også sommerferien. Jeg vil ønske alle vore kollegaer en dejlig sommer og en god ferie, hvad enten det bliver i Danmark ferien holdes eller det skal være under varmere himmelstrøg. I forbindelse med ferie og overgangen til månedsløn har der nogle steder været problemer med at kollegaerne ikke har fået deres feriepenge til tiden. Til tiden menes der at feriepengene skal være på din konto når ferien starter. Arla har lovet at de får styr på problemet og samtidig har de også lovet at helligdagssaldoen kommer med lønnen i denne måned. Nyt siden sidst. Der er kommet et ny lov om sygdom under ferien. Ferieloven er ændret således at bliver du syg under ferie har du ret til erstatningsferie. Her er hvad 3F skriver: Ret til ny ferie hvis du bliver syg Ny ferielov giver ret til erstatningsferie, hvis du bliver syg under ferien. Erstatningen gælder ikke den første ferieuge, og du skal huske at aflevere en lægeerklæring til din arbejdsgiver. Hvis du bliver syg under ferie, så får du ret til erstatningsferie, det er vedtaget i Folketinget. Det som man skal være opmærksom på, er at, man nu kan få erstatningsferie hvis man bliver syg under sin ferie. Hidtil har man kun kunnet få erstatningsferie, hvis man blev syg inden sin ferie, siger Helle Sønderskov Sørensen, advokat i 3F. Der er mulighed for at få erstatningsferie fra anden ferieuge, det vil sige fra sjette feriedag. Lægeerklæring fra første dag Hvis du bliver syg under ferien, skal du give besked til din arbejdsgiver. Du skal selv betale for en lægeerklæring. Lægeerklæringen skal du aflevere, den dag du bliver syg. Ellers mister du retten til erstatningsferie de dage, hvor du har været syg uden at melde det, siger Helle Sønderskov Sørensen. Og selvom du først kan få erstatningsferie fra anden ferieuge (fra sjette feriedag), så skal du stadig huske at melde dig syg og aflevere en lægeerklæring, hvis du bliver syg i første ferieuge. Du kan dog tidligst få erstatningsferie fra sjette feriedag. Særlige omstændigheder Den nye ferielov tager dog hensyn til, at der kan være særlige omstændigheder, der gør, at syge medarbejdere ikke har mulighed for at melde sig syg. - Ifølge loven kan der være situationer, hvor lønmodtageren kommer ud for en ulykke, svær tilskadekomst eller lignende, og derfor er ude af stand til at melde sygdommen til arbejdsgiveren, fortæller Helle Sønderskov Sørensen. Hun gør også opmærksom på, at den nye lov giver den ansatte en valgfrihed. 1

2 Du kan vælge at holde erstatningsferien det efterfølgende ferie år eller få ferien udbetalt kontant, siger hun. Ferieloven er blevet ændret, fordi regeringen har valgt at efterleve et EU-direktiv omkring erstatningsferie. Else Marie Pettersen Fagligt nyt. Taktregulering. Ingen lønstigning pr. 1. oktober, på trods af regulering på + 1,56 kr./time. Der henstod en modregulering på 4,75 kr. pr. time. Den er nu reduceret til 3,19 kr. pr. time (Se bilag). Aflønning faglært ved flytning. Faglærte kan nu søge ufaglærte stillinger uden at skal være belastet af en høj løn (Se bilag). Syg ved køb af fridag. Bliver en medarbejder syg forud eller på en i forvejen tilsikret Køb af fridag, betales der dagpengesats for minimum 4 timer eller det varslet timeantal. SH og feriepenge ved sygdom. Der forelægger en tvist der tilgår den faglige voldgift. Ferielovens 24: Der beregnes ikke feriepenge (og SH) af de 3 første sygedage, såfremt der ikke udbetales normal løn. Ved mere end 3 sygedage beregnes feriepenge (og SH) af de foregående 4 ugers løn, fra første sygedag. Tvisten er om begrebet normal løn. Er vores 8 ugers sygeløn, med normal timeløn, det? 3F m.m. mener JA. Hvis vi får ret vil de mandags syge vinde, men de langtidssyge med høje tillæg tabe. Mindre grupper. Der er indgået protokollat omkring forståelsen af en mindre gruppe, hvilket har betydning for varsling ændring af arbejdstid (3x24 timer). I en afdeling vil være følgende definition (dækker ikke personer i lederfunktioner): 1-10 medarb. = <50 %, medarb. = <6 medarb., medarb. = <8 medarb., medarb. = <10 medarb. og for >100 medarbejder = <10 %. OK Krav. Landsklubben havde et godt møde i 3F Gops den 13. juni hvor vi udtog krav til den nye Overenskomst april 2013, vi var 19 tillidsfolk fra hele landet. Referat kan rekvireres hos Else Marie Pettersen Forhandlingsudvalget: Den Grønne Gruppe: Else Marie Pettersen (Chr. Feld), Henrik Blum (Nr. Vium), Henrik Skaksen (Bislev) og Niels Nordlund Nielsen (Them). Chauffør Gruppen, afdelinger: Ålborg (Dion Andersen), Bjerringbro (Poul Erik Christensen) og Vestegnen (Bob Nørup). Forhandlingssekretærer Vagn Henriksen og Kim Poder kan indkalde yderlige personer med spidskompetencer. Niels Nordlund Rykker. Der er enkelte der ikke har nået at betale kontingent, jeg håber at de vil benytte vedlagte FI-kort eller indsætte på Kto. nr.: 5383 Reg. nr.: Husk at oplyse jeres medlemsnummer. Såfremt der er andre forhold der gør sig gældende vil jeg gerne vide det. Kasserer for landsklubben: Niels Nordlund 2

3 PensionDanmark. PensionDanmark er bundsolid trods rentefald Det rekordlave renteniveau og betydningen for pensionsselskaberne og de fremtidige pensioner har været massivt omtalt i medierne på det seneste. Fokus har været på de pensionsselskaber, der har mange kunder på gennemsnitsrenteprodukter med garantier. PensionDanmarks medlemmer har deres opsparing i et markedsrenteprodukt. Derfor er PensionDanmark ikke påvirket af rentefaldet på samme måde som selskaber med gennemsnitsrenteprodukter og garantier. På grund af de usikre udsigter for bl.a. europæisk økonomi har vi igennem de senere år fastholdt en forsigtig risikoprofil i vores investeringsportefølje. Derfor er vi også kommet godt igennem de seneste måneders uro på de finansielle markeder. Primo juni har PensionDanmark således opnået et tilfredsstillende afkast på mellem 2,7 pct. for de unge medlemmer og 3,9 pct. for medlemmer på 65 år, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark. Det er dog ingen tvivl om, at det rekordlave renteniveau fremadrettet vil være en stor udfordring for pensionssektoren. Derfor vil vi fortsætte udbygningen af vores investeringer inden for bl.a. ejendomme og infrastruktur, hvor afkastet forventes at være væsentligt over obligationsrenten, men med en væsentlig lavere risiko end ved investering i f.eks. aktier, siger Torben Möger Pedersen. PensionDanmarks basiskapital er pr. 7. juni på 4,0 mia. kr. Der er således en over-dækning på 2,2 mia. kr. ift. til de 1,8 mia. kr., som det såkaldte individuelle solvensbehov er opgjort til. Det individuelle solvensbehov er et udtryk for, hvor meget basis-kapital, pensionsselskaberne skal ligge inde med for at kunne opfylde deres forpligtelser over for kunderne. PensionDanmark er fortsat også efter den seneste tids rentefald i Finanstilsynets grønne lys med betydelig margin til det røde lys. Ideologisk opgør om fagbevægelsens resultater. I en ny analyse konkluderer centrum-venstre-tænketanken Cevea, at fagbevægelsen har været med til at sikre høj velstand og stor lighed i Danmark. Den borgerlig-liberale tænketank Cepos er enig i, at fagbevægelsen har bidraget til lavere ulighed. Til gengæld mener Cepos, at dansk fagbevægelse spænder ben for vækst og beskæftigelse. Fanekamp. Konflikten om Restaurant Vejlegården har over sommeren rejst en ophedet debat om, hvad samfundet egentlig skal med fagbevægelsen og den danske model. Kan danskerne ikke lige så godt spare medlemskontingentet, og er samfundet ikke bedst tjent uden de overenskomstbærende fagforbund?»nej,«lyder det med høj røst fra centrum-venstre-tænketanken Cevea. Tænketanken har netop udarbejdet en analyse, der viser, at danskerne blandt andet kan takke fagbevægelsen for, at Danmark er blandt Europas mest lige og rige befolkninger. På baggrund af tal fra OECD og Eurostat har Cevea sammenlignet andelen af fagforeningsmedlemmer med henholdsvis velstand og ulighed i en række europæiske lande. Og ifølge analysechef i Cevea, Jens Jonatan Steen, viser analysen en klar sammenhæng mellem antallet af organiserede fagforeningsmedlemmer på den ene side og velstand og lighed på den anden.»den danske model og flexicurity-systemet, som fagbevægelsen har været med til at udforme, har i årevis givet Danmark konkurrencefordele og dermed været med til at sikre både velstand og lighed,«fastslår Jens Jonatan Steen. Den forklaring køber man slet ikke hos den borgerlig-liberale tænketank Cepos. Cheføkonom i tænketanken, Mads Lundby Hansen, mener ligefrem, at hvis fagbevægelsen har en effekt på lønmodtagernes velstand, så er den negativ. 3

4 »Jeg mener, at der kan være en negativ effekt på velstanden, blandt andet fordi fagbevægelsen fastsætter nogle relativt høje reelle mindstelønninger. Det betyder, at mange lav-produktive danskere holdes uden for arbejdsmarkedet,«siger Mads Lundby Hansen. Lavere mindsteløn betyder lavere købekraft Men professor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet Bent Greve mener ikke, at lavere mindsteløn vil gavne danskernes velstand.»fra USA ved vi, at den lavere mindsteløn ikke betyder større økonomisk aktivitet. Man skal huske på, at lavere løn også betyder, at folk bruger færre penge,«siger Bent Greve, der også er medlem af byrådet i Gladsaxe Kommune for Socialdemokraterne. Han bakkes op af professor i Statskundskab på Aalborg Universitet Flemming Larsen.»Hvis de høje lønninger er forbeholdt en lille elite, vil forbruget og dermed den økonomiske aktivitet falde. Det store forbrugssegment, som holder hjulene i gang, ligger jo hos middelklassen,«siger Flemming Larsen og tilføjer, at erfaringer fra andre lande også viser, at lavere mindsteløn samtidig betyder større ulighed. Fagbevægelsens politiske magt Ud over at sammenholde landenes velstand og organiseringsgrad sammenligner Cevea i sin analyse også andelen af fagforeningsmedlemmer med graden af ulighed i de enkelte lande. Og selv om lande som Tyskland og England har stor velstand på trods af lav organiseringsgrad, viser Ceveas tal, at uligheden i de to lande er stor, målt ud fra den såkaldte ginikoefficient. Ifølge Jens Jonatan Steen er den relativt lave ulighed i Danmark et resultat af, at fagbevægelsen i mange år har kæmpet lønmodtagernes sag.»det er jo ikke kommet ud af det blå, men gennem mange års hårdt arbejde og kamp for en retfærdig fordeling af goderne blandt andet ved overenskomst- og trepartsforhandlinger,«siger han. I den liberale tænketank Cepos anerkender Mads Lundby Hansen, at en stærk fagbevægelse skaber mindre ulighed.»fagforeningerne forhandler jo nogle høje reelle mindste-lønninger, som mindsker uligheden. Samtidig arbejder fagbevægelsen politisk for højere skatter og for at hæve overførselsindkomsterne. Og det er jo med til at skabe større lighed,«konstaterer han. Fagbevægelsen mindsker velstand Og netop fagbevægelsens politiske indflydelse er, ifølge Mads Lundby Hansen, med til generelt at sænke danskernes velstand.»højere skatter og lang dagpengeperiode mindsker jo beskæftigelsen. Så det fagbevægelsen arbejder for politisk, reducerer generelt velstanden i samfundet,«siger Mads Lundby Hansen. Jens Jonatan Steen mener ikke, at der vil komme flere i beskæftigelse, hvis man får en kortere dagpengeperiode.»faktisk mener jeg, at vores dagpengesystem er en kæmpe fordel for den fleksibilitet, som er en af styrkerne ved det danske arbejdsmarked. Dagpengene sørger jo for, at man kan opretholde en vis levestandard, selv om man bliver fyret. Og betyder jo for eksempel, at Danmark har verdensrekord i jobmobilitet,«siger Jens Jonatan Steen. Han mener heller ikke, at Cepos-tænkeren har ret, når han hævder, at fagbevægelsen generelt arbejder for højere skatter.»en stor del af fagbevægelsen har jo netop ikke arbejdet for at sætte skatterne op. Jeg kan slet ikke genkende det billede,«siger Jens Jonatan Steen. Sammenligning kræver mellemregninger Professor Bent Greve vil dog ikke give Cevea ret i, at der er direkte sammenhæng mellem andelen af fagforeningsmedlemmer og danskernes velstand. 4

5 »Der er jo lande i verden, der er rige, men som har en meget lav organisationsgrad - for eksempel olierige stater. Og omvendt er der lande i Østeuropa, der har haft tvunget medlemskab af fagforening uden, at det betød høj velstand,«fremhæver han.»jeg tror, at vores relativt gode uddannelsessystem og stabile politiske system har større betydning for velstanden. Men selvfølgelig har fagbevægelsen også haft en effekt, fordi den sikrer et relativt stabilt og roligt arbejdsmarked,«noterer Bent Greve. Også økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Niels Westergård-Nielsen mener, at et velorganiseret arbejdsmarked har en positiv effekt på velstanden.»et organiseret samfund gør, at de aftaler, der indgås, bliver overholdt. Høj tillid betyder mindre svindel. Og mindre svindel og korruption betyder højere BNP,«siger Niels Westergård-Nielsen. Også Flemming Larsen fra Aalborg Universitet ser en sammenhæng mellem mange medlemmer af fagforeningerne og en høj velstand.»fagbevægelsen udgør en del af fundamentet for vores velfungerende arbejdsmarked. Det er klart, at organiseringen har bidraget til velstanden. Men det kræver, at man laver nogle mellemregninger,«siger han. Han påpeger dog samtidig, at rigtig mange ting udover organiseringsgraden påvirker velstanden i samfundet, eksempelvis danskernes uddannelsesniveau. Vejlegården god eller dårlig reklame? Ifølge Mads Lundby Hansen fra Cepos er det ikke kun fagbevægelsens kamp for at hæve mindstelønnen, der skader arbejdsmarkedet. Fagbevægelsens måde at håndtere konflikter på er med til at skræmme udenlandske virksomheder væk, lyder det fra Mads Lundby Hansen:»Situationen med Vejlegården er rigtig dårlig reklame for Danmark. Man sender et signal til virksomheder, der overvejer at investere i Danmark, om, at der muligvis kommer blokade, hvis de indgår aftaler med gule fagforeninger. Det er ikke noget, der gavner samfundet.«jens Jonatan Steen mener til gengæld ikke, at konflikten omkring Vejlegården er dårlig reklame for Danmark.»Det er jo ikke noget nyt, at lønmodtagerne kan reagere på de ting, som arbejdsgiverne gør. Arbejdsgiveren konflikter, og arbejdstagerne konflikter retur. Og det tror jeg sådan set, at mange arbejdsgivere opfatter som ret og rimeligt. Det er jo vores model,«understreger han. Også arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen peger på, at det danske arbejdsmarked netop er kendt for at være attraktivt.»det engelske nyhedsmagasin The Economist kårede i 2005 Danmark, som det land i verden, hvor det var mest attraktivt at placere virksomhed. Årsagen var blandt andet, at det danske arbejdsmarked er velorganiseret,«siger han og fortsætter:»et velorganiseret arbejdsmarked med klare regler og faste procedurer skaber jo øget stabilitet og tillid. Og det er også attraktivt for arbejdsgiverne.«lav ulighed skyldes velfærdssamfundet Cevea mener, at der er en direkte sammenhæng mellem en høj organisationsgrad og lav ulighed i Danmark. Helt så skråsikker er professor Bent Greve dog ikke. Han peger i stedet på, at den lave ulighed primært skyldes den danske velfærdsstat, hvor man har omfordeling via skatter og afgifter.»hvis der var en sammenhæng, skulle vi jo have haft en stigende ulighed, for vi har jo haft faldende organisationsgrad i en del år efterhånden. Og selv om uligheden er blevet lidt større, er den ikke steget i samme grad som medlemsflugten fra fagforeningerne,«siger Bent Greve. Han understreger dog, at fagbevægelsen har haft indflydelse på udviklingen af velfærdsstaten. Flemming Larsen ser til gengæld en klar sammenhæng mellem en høj organisationsprocent og lav ulighed. 5

6 »Et samfund med en stærk fagbevægelse betyder, at man har en lønstruktur, hvor der er mindre afstand mellem top og bund. Fagbevægelsen sikrer en relativt høj mindsteløn, modsat et land som England, hvor man godt kan være fattig, selv om man er i arbejde.«færre medlemmer betyder større ulighed På trods af, at den danske fagbevægelse traditionelt har haft mange medlemmer, viser beregninger fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier, FAOS, på Københavns Universitet, at andelen af fagforeningsmedlemmer i arbejdsstyrken er faldet siden Og i takt med, at medlemmerne siver, vil fagbevægelsen efterhånden miste indflydelse, forudser professor Flemming Larsen. Og det kan ifølge ham betyde, at uligheden stiger.»det vil jo betyde dårligere vilkår for dem, der befinder sig i bunden af samfundet, fordi den sociale sikring gradvist forsvinder,«siger han og påpeger, at den udvikling allerede er i gang.»dagpengeperioden er faldet løbende siden midten af halvfemserne. Samtidig er adgangen til kontanthjælp blevet mere begrænset. Og vi ser jo også, at uligheden i Danmark er steget de senere år,«fastslår Flemming Larsen. Også Bent Greve forudser, at en svagere fagbevægelse kan have svært ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår for almindelige lønmodtagere.»det ser man jo aktuelt med Vejle-sagen,«siger han. Men en stigende ulighed behøver ikke at være et problem, fremfører Mads Lundby Hansen fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos:»Fagbevægelsen er jo en markant stemme i debatten om fordeling. Så hvis fagbevægelsen bliver svækket, bliver den stemme jo svagere. Men jeg mener bestemt ikke, det er et problem, hvis der kommer større ulighed. Danmark ligger i forvejen som et af de mest lige lande i verden. Vores problem er manglende vækst og ikke ulighed,«siger han. JAKOB BANG SCHMIDT, JBA@LO.DK 3F s Landsklubben for danske Godschauffører: Vi vil have stoppet systematisk misbrug af EU s regler for carbotagekørsel. Det er svært at ændre en EU-regel, men det burde være muligt at ændre en liberal dansk tolkning reglerne. Det mener Landsklubben af danske godschauffører under 3F, og det forsøgte de på et møde i sidste uge at overbevise transportminister, Henrik Dam Kristensen om. Landsklubben er utilfreds med, at Transportstyrelsen tolker EU s regler om carbotagekørsel sådan, at det bliver muligt systematisk at holde østeuropæiske chauffører på danske landeveje i månedsvis uden reelt stop. EU s regler om den såkaldte carbotagekørsel tillader udenlandske vognmænd, som er i Danmark med en last importvarer, at køre tre transporter her i landet inden for syv dage, inden de kører ud af landet igen. - Men det er vores indtryk, at man i stedet kører tre ture på en dag, og så damper en tur til Otto Duborg og tanker op og begynder forfra, siger formanden for landsklubben, Harald Fabricius. Landsklubben mener, at en række af de store aktører på markedet har systematiseret carbotagekørslen, så de udenlandske vogne kører tre ture om dagen og så enten vender en tur ved den tyske eller den svenske grænse og starter forfra. - Men det strider mod EU-direktivet, som siger, at det ikke må sættes i system, siger Harald Fabricius. På mødet med transportministeren fremlagde klubben sine synspunkter uden at få konkrete løfter med hjem. - De sagde utroligt lidt, men vi havde da en dialog hen over bordet. Jeg tror ikke regeringen 6

7 har lyst til at love noget, den ikke kan holde, men det er min udlægning, siger Harald Fabricius. - Men det er stort problem, som ikke kun vi peger på, det samme gør arbejdsgiverforeningen. Der er forsvundet jobs ud af , så branchen er truet på livet, siger han. Ændret tolkning nødvendig Landsklubben anerkender, at der kan være fornuft i, at en spansk lastbil, som leverer tomater i Skagen tager en last med derfra til f.eks. Haderslev. - Man diskutere om tre ture på syv dage er i orden. Men det er nu det, man er landet på i EU s regler, og de er vanskelige at ændre. Til gengæld kan vi ændre den danske tolkning af dem, så der kun er mulighed for at køre de tre ture på de syv dage. Hvis man tolkede carbotagereglerne anderledes, så kunne man hente et milliardprovenu til statskassen, som nu går tabt i form af dagpenge og mistet skat, siger Harald Fabricius. Slavearbejde Han mener, at der reelt er tale om slavearbejde for mange af de udenlandske chauffører. - Når man ser f.eks. på havnen i Aarhus hvordan udenlandske trailere kører ud om morgenen med en last og kommer tilbage senere på dagen efter en ny, så er man ikke i tvivl om, at det er systematiseret. Nogen har hentet dem hertil, fordi det er billig arbejdskraft, det er ren social dumping, siger Harald Fabricius. - Jeg ser det som slavearbejde, de er her til en lav løn og de har kun en bil at være i. De står på bagsmækken og laver mad på en primus og lever i deres vogn i månedsvis uden at komme hjem, siger han. Kædeansvar Udover at droppe den liberale tolkning af de eksisterende EU-regler, så mener landsklubben, at det er brug for at rette en tåbelighed i den nye godslov. Loven giver kun mulighed for at tilbageholde selve motorkøretøjet. - Der skal være mulighed for at tilbageholde hele vogntoget, når en transport bliver taget i ulovligheder. Loven tillader kun at tilbageholde trækkeren, det betyder bare, at der bliver sendt en anden, fordi der er fri adgang til at afhente sættevognen. Arbejdsgiveren er flintrende ligeglad men den stakkels udenlandske chauffør, som bliver stoppet, bare han får varerne videre, siger Harald Fabricius. Det er Enhedslisten transportordfører, Henning Hyllested, som før sommer foreslog, at det skal være muligt at tilbageholde hele vogntoget. - Så kan de gerne få lov at læsse om, men udsigten til at få det hele tilbageholdt vil få nogen til at have tingene i orden. Ministeren medgav da også, at det er et af de punkter, der skal ses på igen. Man har været usikker på de juridiske aspekter, siger Harald Fabricius. Endelig pegede landsklubben også på, at man kan gøre køberne af transporten ansvarlige vor overtrædelser af lovgivningen. - Hvis det er køberne af transporten, som i første omgang fik ansvaret. Det er godt incitament, hvis de selv risikerer at komme i klemme. Det er jo tankevækkende, at store firmaer har fine politikker om ikke at sælge fodbolde og andet, som er fremstillet ved børnearbejde i udlandet. Mens de samme er fløjtende ligeglade med vilkårene for de chauffører, som fragter varerne, siger Harald Fabricius. Svært at tiltrække unge Hvis den omfattende carbotagekørsel ikke begrænses, så er perspektivet at en hel branche forsvinder, frygtet man i Landklubben for Godschauffører. - Det er alvorligt i sig selv, men samtidig er vi en branche, som har tradition for at opsuge nogle af de unge mænd, som er kommet skævt ind på arbejdsmarkedet. Det kan blive svært i fremtiden, vi har f.eks. 12 lærlinge ud af 110 chauffører på min arbejdsplads. Men det kan blive svært at tiltrække nye folk, de unge kan jo godt se, at det kan være åndsvagt at uddanne sig i en branche, som er på vej til at forsvinde, siger Harald Fabricius. 7

8 Landsklubbens bestyrelse Formand Else Marie Pettersen Tømmervænget 5, 6070 Christiansfeld Tlf Mail: Christiansfeld Mejericenter. Kassere Niels Nordlund Nielsen Engebækgårdvej 21, 7260 Sdr. Omme Tlf / Mail: msnnn@os.dk Them Mejeri Henrik Blum Momhøjvej 72, 7400 Herning Tlf.: Mail: blum.henrik@gmail.com ARLA Foods Nr. Vium. Henrik Damgård Hestebakken 14, 9240 Nibe Tlf: Mail: heda2@arlafoods.com ARLA Foods Bislev Næstformand Poul Erik Christensen Hammergårdsvej 13, 8983 Gjerlev Tlf / Mail: poul.erik.christensen@privat.dk Rødkærsbro Garage. Winie Poulsen Ørnevej 54, 5210 Odense NV Tlf Mail: winiepoulsen@talnet.dk Birkum. Kim Egelund Søhusevej Vemmelev Mail: kimegelund@yahoo.com Ishøj Ferskvareterminal. Henrik Skaksen Engdraget 9, 9240 Nibe Tlf Mail: heska@arlafoods.com ARLA Foods Bislev. Redaktør Niels Nordlund Nielsen Ansvarshavende redaktør Else Marie Pettersen Deadline næste Nyhedsbrev: 10. oktober. Bestyrelsesmøder: september på Rudbøl Grænsekro oktober på Birkum Ost - 5. december på 3F Høje Tåstrup. Konferencer og møder: november: Landsklubkonference/generalforsamling på Langsøhus september: TR-Forum PensionDanmark. Hotel Nyborg Strand. 8